Kortdagekatalog 2014 by Sik Cambon Jensen

40 책r med

KORTDAGE Konferencekatalog Aalborg 19. - 21. november 2014

KORTDAGE 2014

GEOFORUM

Aalborg Kongres & Kultur Center - Lokaleoversigt Stueplan 1. Geoforums arrangørkontor

2. Forhallen/lounge

3. Udstillingen

4. Plenum

5. Foyér/frokost

1. sal 6. Mediecentret

7. Gæstesalen

8. Musiksalen

9. Radiosalen

10. Det Lille Teater

2 | KORTDAGE • 2014

Kære Kortdagsdeltager! Velkommen til Kortdage 2014. I år kan vi fejre, at det er 40 år siden, at der blev afholdt de første Kortdage. Dengang hed det faktisk også Kortdage. Igennem 40 år har folk med interesse for kort og geodata mødtes for at udveksle erfaringer, pleje netværket og drøfte fælles udfordringer. Igennem årets program vil der være forskellige markeringer af 40-års jubilæet. I år er der ﬁre hovedtalere. Vi lægger ud med en anderledes brug af vores metoder, nemlig Tom Pedersen Rønning og Odense Kommunes kortlægning af socialt udsattes færden. Kristian Møller, direktør i Geodatastyrelsen, vil tale om styrelsens strategiske overvejelser og hvordan de vil bidrage til fortsat nyttiggørelse af geodata. Om torsdagen kommer digital vismand og professor i digital ledelse, Pernille Kræmmergaard og taler om hvilken betydning, digitaliseringen har for den offentlige organisation, og hvilke udfordringer, som organisationer og lederne står overfor. Fredag morgen kommer Søren Møller-Larsen fra IBM og Massimiliano Lenardi fra Hitachi og taler om Big Data, som vil revolutionere verden og er en satsning internationalt set.

Indholdsfortegnelse Find rundt i Aalborg Kongres og Kulturcenter ................................................................... 2 Velkommen til Kortdage 2014 ............................................................................................... 3 Program for onsdag ................................................................................................................. 4 Program for torsdag ................................................................................................................ 5 Program for fredag .................................................................................................................. 6 Plan over udstillingsområdet ................................................................................................... ...................................................................................................7 7 Kort over hotellernes placering ............................................................................................. 8 Liste over foredragsholdere .................................................................................................... 9 Præsentation af hovedtalere ................................................................................................ 10 Gå ikke glip af ............................................................................................................................ ............................................................................................................................13 13 Præsentation af sessioner og foredrag .............................................................................. ..............................................................................15 15

I programmet ﬁnder du et bredt udvalg af forskellige sessioner. Med pænt over 100 forskellige indlæg er det det største udbud, der er nogen sinde har været på Kortdage. De repræsenterer et bredt udsnit af de emner, der er aktuelle for GIS- og geodata-området. I år har vi lagt særlig vægt på at gennemføre et par længere spor om den ﬁnansielle sektor og om forsyningsområdet., samt en international session med et solidt budskab om vækstmuligheder i EU. Som en særlig session vil der torsdag eftermiddag være mulighed for at deltage i en debat om Kommunale GIS-effektiviseringer. Ved vores Hackathon forventer vi på 24 timer udviklet nogle interessant apps med brug af geodata – måske bliver de også ganske kontroversielle? Et hold datalogi-studerende vil sammen med skarpe udviklerhjerner i geodatabranchen arbejde hårdt på sagen. Kig også ind til de studerendes sessionen og hør, hvad de studerende går og arbejder med. Om torsdagen holder vi de studerendes dag, hvor 100 studerende fra hele landet forventes at kigge forbi, og vi afslører vinderne af årets gymnasiekonkurrence. Ud over disse spændende aktiviteter er der god mulighed for at pleje sit netværk. I år har vi lagt særlig vægt på netværksaktiviteter - kig med i det blå spor i programmet, der foregår i forhallen. Sidst, men ikke mindst, er der vores store udstilling, hvor alle leverandørerne er klar til at give dig en helt særlig opmærksomhed. Velkommen til tre inspirerende og lærerige Kortdage! Bo Grave Formand for Kortdagsudvalget 2014

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1780 København V Mette Borg, Rikke Schielder og Jesper Høi Skovdal tlf.: +45 3886 1075 mobil: +45 2280 9039 geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG 2014 • KORTDAGE | 3

ONSDAG DEN 19. NOVEMBER 2014 09:00 – 10:00

Registrering og kaffe

10:00 – 11:30

Velkomst og keynote: Tom Pedersen Rønning, Odense Kommune 10 Nøgledata

12:00 – 12:30

Do it differently!

Finans I

Wear to go from here? Sik Cambon Jensen, KMD

Frie grunddata i den ﬁnansielle sektor Tina Svan Colding, Geodatastyrelsen

GIS-parathedsundersøgelsen 2014 Lise Schrøder, Aalborg Universitet

Historien om Hans og Ulla - to brugere af danske adresser Christian Fischer, Septima

Minecraft workﬂows with free geodata, Viborg, Blockholm.se and Boulder! Ulf Månsson, SWECO

Finanssektorens anvendelse af grunddata og Governance Søren Bendixen Steen, e-nettet

Rekruttering og proﬁlering av geomatikkbransjen i Norge Sverre Røed-Bottenvann, GeoForum

Geokommunikation

Finans II

13:30 – 14:00

Få ﬁngeren på pulsen på Grunddataprogrammet Jens Krieger Røyen, Digitaliseringsstyrelsen

Mudderkortet – når faglighed går viralt Teresa Albeck Japsen, NIRAS

SKATs arbejde med den offentlige ejendomsvurdering Troels Verge, Skatteministeriet

14:00 – 14:30

Geodatastyrelsen og Datafordeleren Mads Bjørn-Møldrup, Geodatastyrelsen

Den Levende By Suzette Glanz Støvring, Københavns Kommune

Er det “Big Data” - eller bare “databerigelse”? Klavs Pihlkjær, Septima

14:30 – 15:00

Nye data til Danmarks Højdemodel: Karakteristika, kontrol og kæmpe datamængder Gitte Rosenkranz, Geodatastyrelsen

3D på webb, mobil och utställning för kommunikation i planläggning Håkan Engman, Agency9 AB

Værdien af placering Toke Emil Panduro, Københavns Universitet

15:00 – 15:30

Hvis du er ny deltager på Kortdage, har du muligheden for at blive personligt budt velkommen og introduceret for konceptet Kortdage med en lille guidet tour rundt på konferencestedet.

Sponsor Ignite

3D i planlægningen

Mobilitet

Danmarks frie geodata i en Minecraftverden Simon Lyngby Kokkendorff, Geodatastyrelsen

Hvordan kan arkitekternes vilde planer integreres i en 3D-bymodel? Tue Nilsson Poulsen, Silkeborg Kommune

Din vej er dit valg – analyse af cyklisters rutevalg og præferencer vha. GPS Hans Skov-Petersen, KU

Lagre og analysere på tvers av datasett ved bruk av OpenSource Alexander Salveson Nossum, Norkart

Animation af kommune- og lokalplaner Peter Hollebeek, Viborg kommune

Isokron-bestemmelse Hans Gregers Petersen, Septima P/S

Datadreven virksomhed 43 17:00 – 17:30

Vector tiles - en ny teknologi til webkort Asger Sigurd Skovbo Petersen, Septima

3D bymodeller i en kommunal hverdag Anette Vinter, Viborg Kommune

Kommunen som datavirksomhed Michel van der Linden, KTC

17:30 – 18:00

Lær, hvordan du får en 8 timers GIS-beregning til kun at tage 1 time Mathias Kofoed Poulsen, Kystdirektoratet

Droner – ejendomsadministratorens bedste ven Jesper Falk, COWI A/S

Kommunernes implementering af datamodel Jesper Gaardboe Jensen, Geo Fyn

Udstillerreception 46

19:00 – 21:00

Vi spiser og mingler i foyér

21:00 – 22:30

Generalforsamling 47

24 timers spændende og udfordrende teamwork, hvor målet er at frembringe en App, der kan præsenteres og bedømmes af Kortdagsdeltagerne efter de 24 timer. Emnet for Hackathon afsløres ved opstarten - det bliver et emne, der interesserer de ﬂeste.

Keynote: Kristian Møller, Geodatastyrelsen 10 Ny teknik

Hackathon

Sponsor-sessionen er en mulighed for at holde dig orienteret om nyheder blandt produkter og ydelser. Sponsorerne har 5 min. hver til at vise deres formåen.

Kaffe & kage & frugt i udstillingen

15:30 – 16:00

18:00 – 19:00

Guidet tour

Frokost i foyér Grunddata

16:30 – 17:00

Kompetente ressourcer 21

Ny visuel formidling af De Kommunale Nøgletal - udviklet for få offentlige kr. Tonny Pedersen, Økonomi- og Indenrigsministeriet

12:30 – 13.30

16:00 – 16:30

EU opportunities: Go get them! 44

There is a growing focus in the EU on Geographic information and infrastructure and on how the private, public and research sectors can collaborate on creating growth. You will, as a public authority, research institution, private company or something else entirely, get inspiration, useful knowledge, and bring practical knowledge home with you. The session will be held in English.

Målet for det færdige produkt er, at applikationen skal demonstrere nytænkning både i anvendelsesmuligheder og design, og nye kombinationer af frie geodata eventuelt kombineret med andre registerdata. Der arbejdes i hold af 4-5 personer, hvoraf mindst 2 er håndplukkede udviklere. Kortdagsdeltagere med interesse for udvikling af applikation, graﬁsk design, og brugerinterfaces opfordres til at søge om deltagelse. Under hele forløbet vil der være mulighed for at følge arbejdsprocesserne på de forskellige hold.

Udstilling

11:30 – 12:00

TORSDAG DEN 20. NOVEMBER 2014 09:00 – 09:45

Keynote: Pernille Kræmmergaard, AAU 11

09:45 – 10:30

Kaffe & kage & frugt i udstillingen 48

Forsyning I Digitalisering

Open Source Business

Paragraffer og polygoner

10:30 – 11:00

Kommunerne har (stadig) selv bolden! Leon Johansen, Ringsted Kommune

Avanceret ledningsregistrering, fra papir til fuld digital drift på under 2 år Else Højbjerg, AffaldVarme Aarhus

Open Source - licens og forretning Bo Overgaard, Septima P/S

Hvor må man gå - Allemandsret eller adgangsapp? Lasse Baaner, KU

11:00 – 11:30

GIS kan gavne overalt i forretningen Jesper Jensen, Tårnby Kommune

Digitalisering i en fart Mikkel Damsgaard, DashSoft Aps

Open source geospatial software i skyen Martin Høgh, MapCentia ApS

Fra tørre tal til geograﬁ Peter Ritzau Eigaard, NaturErhvervstyrelsen

Styr(k) digitalisering og effektivisering med metadata og autoopmærkning Jon Badstue Pedersen, Syddjurs Kommune

Sammenlægning af GIS-data i HOFOR Finn Asmussen, HOFOR A/S

HobbyGIS: GIS på et garagebudget Niels Kjøller Hansen, Frederiksberg Kommune

Ny Randzonelov med mere FOT Ian Berg Sonne, Geodatastyrelsen

11:30 – 12:00

12:00 – 13.00

13:00 – 13.30

13:30 – 14.00

Geoforum har inviteret alle landets gymnasieklasser til at deltage i en konkurrence om anvendelsen af geodata. De tre bedste forslag bliver præsenteret i denne session. Deltagerne ved denne session er med til at kåre vinderen af årets store gymnasiekonkurrence.

Studerendes session

Forsyning II Data

Kommunale 60 samarbejdsformer

Satellitdata

Vi sørger for at bryde isen. Du får lov at møde en række ligesindede og potentielle samarbejdspartnere og udveksle oplysninger.

Kommunalreform 3.0 Samarbejdstendenser på tværs af kommunerne Anne Juul Hornsgaard, Atkins

Copernicus informationstjenester og satellitbilleder – helt nede på jorden Niels H. Broge, Geodatastyrelsen

Genvind kontrol over jeres deklarationer Lars Aaboe Kristensen, Esbjerg Forsyning A/S

FKG – FællesKommunalt Geodatasamarbejde. Status og fremtid. Bente Neerup, Hjørring Kommune

Kontrol af afgrødediversitet ved hjælp af spektral analyse Sanne Helene Lo Eskesen, NaturErhvervstyrelsen

Opmåling med nye metoder

14:00 – 14:30

Serviceplatformen.dk – hvad og hvordan? Preben Lisby, LIFA

Byg og Miljø, det nye fælleskommunale Bygge- og Miljøansøgningssystem Sanne Mi Poulsen, KOMBIT

Terrestrisk fotogrammetri vinder frem Niels Kaare Hjaltelin Rasmussen, Geoteam A/S

14:30 – 15:00

Forsikringsselskabers brug af kortdata til prissættelse af fremtidens forsikringsprodukter Brian Wahl Olsen, Alm. Brand Forsikring

Studiejob i kommunale GISafdelinger skaber ny synergi og billig innovation Emil Moreau Braunstein, Frederiksberg Kommune og KU

Jernbaneopmåling med helikopter Rasmus Lindeneg Johansen, COWI

Studerende ved Danmarks læreanstalter fortæller om deres eksamens- eller ph.d.-projekter

Speed Geeking

Kaffe & kage & frugt i udstillingen

Fremlæggelse af Hackathon

De færdige apps fremlægges og bedømmes. Applikationerne skal demonstrere nytænkning både i anvendelsesmuligheder og design, samt nye kombinationer af frie geodata eventuelt kombineret med andre registerdata. Kom og vær med til afslutningen på 24 timers udviklermarathon.

15:00 – 15:45

Speed Networking 54

24 timers spændende og udfordrende teamwork, hvor målet er at frembringe en App, der kan præsenteres og bedømmes af Kortdagsdeltagerne efter de 24 timer.

Nye DANVA-modeller - når datamodeller understøtter forretningen Bent Guldager, Aarhus Vand A/S

Mød de andre deltagere kortvarigt, men intenst.

Frokost i foyér Gymnasiekonkurrencen

Hackathon

Udstilling Udstilling

Kommunal forretning

Kom og mød en ekspert! Vi samler de ypperste hoveder og specialister - f.eks. forskere, selvstændige, programmører eller webdesigneren. Efter speed-networking konceptet, får du her få minutter sammen med en ekspert, inden du roterer videre til en ny. På den måde får du hurtigt indblik i nye spændende arbejdsområder og brancher, og fremfor alt får du styrket netværket, mødt nye forretningspartnere eller måske ny inspiration til karrieren.

TORSDAG DEN 20. NOVEMBER 2014 64

SDI i hverdagen

Debat: Kommunale 67 GIS-effektiviseringer

15:45 – 16:15

Digital understøttelse af kravet om dokumenteret drikkevandssikkerhed Jens Henrik Hosbond, NIRAS

Integration af GIS-data i forvaltningssystemer, som SAP og ESDH Jan M.K Jørgensen, Atkins

Mere for Mindre - digitalisering af miljø- og teknik området Thomas W. Møller, Freelance

16:15 – 16:45

Kom hurtigt i mål med DGPS fra punktmåling til komplet ledningsnet Nikolai Graae, NIRAS

Kan den fællesoffentlige datainfrastruktur leve op til efterspørgslen? Henrik Larsen, Naturstyrelsen

Gode og åbne pipelines søges Mie Mølbak, Randers kommune

16:45 – 17:15

Meget bedre projektering med GIS Kim Rosenberg, SEAS-NVE A.m.b.a.

Fagdata i sammenspil med geograﬁske oplysninger Ane Klok, Danmarks Miljøportal

Ingen kravspeciﬁkation og Open Source – en mulig fremtid Hasse Hauch, Frederiksberg Kommune

Hjælp til en udfordring

Vi byder op til dans med 4-5 problemstillinger, som præsenteres kort fra scenen, hvorefter vi vil drøfte og forsøge at løse dem i fælleskab. Problemejerne bag udfordringerne fordeler sig i lokalet. I, der deltager, kan nu frit vælge hvilke problemer, I vil bidrage til at løse. I er ikke forpligtet til at blive ét sted, men kan deltage dér, hvor I bidrager bedst.

Udstilling

Forsyning III Mobil forsyning

Debat efterfølgende..

17:15 – 18:30

Pause

18:30 – 19:00

Præmieoverrækkelse 70

19:00 – 01:30

Den ﬁne middag og fest 70

FREDAG DEN 21. NOVEMBER 2014 09:00 – 10:00

Keynote: Hitachi og IBM 12

10:00 – 11:00

Kaffe & kage & frugt i udstillingen 72

Anvendelse

Sundheds-GIS

Smart planlægning

Kom & lær

11:00 – 11:30

Oversvømmelseskortlægning – hvad nu? Søren Højmark Rasmussen, EnviDan A/S

GIS på rejseplanen.dk Laura Hedemand, Rejseplanen A/S

Udpegning af forebyggende sundhedsindsatsområder i Høje Taastrup Kommune Per Boesen, Høje-T aastrup Kommune

Smart City - Copenhagen Winn Nielsen, Københavns Kommune

Nem GIS i en servicebaseret verden Thomas Kristian Kristensen, Gis Group ApS

11:30 – 12:00

Modellering af skybruds-risikofaktorer for lavtliggende bebyggelser Thomas Balstrøm, Aalborg Universitet

GeoKom, Geodata som grundlag for indsatsledelse Steffen Svinth Thommesen, Geodatastyrelsen

Tilgængeligheden til alment praktiserende læger i Danmark Henrik Hedelund, MTM ved AAU

Tag temperaturen på byens liv kortlægning og analyse af menneskers bevægelser Søren Zebitz Nielsen, Københavns Universitet

Syv måder at bruge Python i QGIS Jakob Lanstorp, DGE Miljø- og ingeniørﬁrma

Vurdering af oversvømmelsesrisiko fra strømmende vand på terræn Lars Arge, MADALGO, Aarhus Universitet

Flytjord.dk – digital selvbetjeningsløsning baseret på frie data og services Kristian Lei Kaltoft, Aarhus Kommune

Bedre udnyttelse af ressourcerne i hjemmeplejen - efter kortlægning af brugerne Mik Wulff Thomsen, Ishøj kommune

Rasterbaseret modellering som beslutningsstøtte-værktøj til rumlig planlægning Morten Fuglsang, Grontmij

GIS er ikke længere et specialistværktøj Lene Fischer, Skovskolen, Københavns Universitet

12:00 – 12:30

12:30 – 13.00

Afslutning 79

13:00 – 14.00

Frokost i foyér

VI TAGER FORBEHOLD FOR, AT DER KAN SKE ÆNDRINGER I PROGRAMMET.

Plenum

Det lille teater

Radiosalen

Musiksalen

Gæstesalen

Forhallen

Udstillingen

Farverne i programmet afspejler lokalet, hvori sessionen foregår. Sidehenvisninger til kataloget er påsat de enkelte sessioner. Se endvidere lokaleplan side 2.

Udstilling

Bodil var her

Aalborg Kongres & Kultur Center Kort over udstillingsområdet 2014

10 c 14

10 d

10 e

11 10 a

Kaffebuffet

10 b Indgang til plenum

Kaffebuffet

Indgang til forhal 24

15 25

Geoforum

Kaffebuffet

17 18

21 6

Indgang til forhal Kaffebuffet

Kaffebuffet

Indgang til plenum Her hænger årets plakater fra gymnasiekonkurrencen

5 2013 • KORTDAGE | 7

Kortdagsudvalget 2014

Øverst fra venstre Bo Grave, Rambøll, formand

Jesper Kilsmark, Aarhus Kommune Bente Steffensen, Geodatastyrelsen Lea Dyrholm Hansen, Informi GIS

Aalborg Kongres & Kultur Center

First Hotel Europa ****

Comwell Hvide Hus Aalborg ****

Chagall Hotel Aalborg ***

Helnan Phønix Hotel ****

Hotel Cabinn Aalborg **

Simon Kamp Danielsen, Ballerup Kommune Emil Møller Rasmussen, AAU Mette Borg, Geoforum Jesper Høi Skovdal, Geoforum Rikke Schielder, Geoforum

A X

VisitAalborg Kjellerups Torv 5, niveau 13 | 9000 Aalborg tel. +45 9931 7520 | convention@visitaalborg.com | visitaalborg.com/convention

8 | KORTDAGE • 2014

0 km

1 km

Foredragsholdere ved Kortdage 2014 Alexander Salveson Nossum ........................................................................................................................ 37 Anders Bjerrum ................................................................................................................................................ 45 Ane Klok .............................................................................................................................................................66 Anette Vinter ......................................................................................................................................................41 Anne Juul Hornsgaard ...................................................................................................................................60 Asger Sigurd Skovbo Petersen ..................................................................................................................... 39 Bent Guldager .................................................................................................................................................. 58 Bente Neerup ...................................................................................................................................................60 Bo Overgaard ....................................................................................................................................................51 Brian Wahl Olsen ............................................................................................................................................. 59 Catrine Gylling Jensen ................................................................................................................................... 57 Christian Fischer ...............................................................................................................................................15 David Nagy ........................................................................................................................................................ 56 Else Bjerring Højbjerg .....................................................................................................................................50 Emil Moreau Braunstein .................................................................................................................................61 Finn Asmussen ..................................................................................................................................................51 Giacomo Martirano.........................................................................................................................................44 Gitte Rosenkranz ............................................................................................................................................. 27 Hans Gregers Petersen .................................................................................................................................. 42 Hans Skov-Petersen ........................................................................................................................................ 42 Hasse Hauch ....................................................................................................................................................68 Henrik Hedelund ............................................................................................................................................. 75 Henrik Larsen....................................................................................................................................................66 Håkan Engman................................................................................................................................................. 29 Ian Berg Sonne................................................................................................................................................. 54 Jakob Lanstorp................................................................................................................................................. 78 Jan M.K Jørgensen ......................................................................................................................................... 65 Jens Henrik Hosbond ....................................................................................................................................64 Jens Krieger Røyen ......................................................................................................................................... 25 Jesper Falk..........................................................................................................................................................41 Jesper Gaardboe Jensen .............................................................................................................................. 43 Jesper Jensen ..................................................................................................................................................48 Jon Badstue Pedersen ...................................................................................................................................49 Kim Rosenberg ................................................................................................................................................. 65 Klavs Pihlkjær Christensen .............................................................................................................................31 Kristian Jaakkola............................................................................................................................................... 45 Kristian Lei Kaltoft ............................................................................................................................................ 74 Kristian Møller ................................................................................................................................................... 10 Lars Agerskov Christensen ............................................................................................................................ 57 Lars Arge ............................................................................................................................................................ 73 Lars Aaboe Kristensen .................................................................................................................................... 58 Lasse Baaner ..................................................................................................................................................... 53 Laura Hedemand ............................................................................................................................................. 73 Lene Fischer...................................................................................................................................................... 79 Leon Johansen ................................................................................................................................................48

Lise Schrøder .....................................................................................................................................................21 Mads Bjørn-Møldrup ....................................................................................................................................... 25 Martin Høgh ...................................................................................................................................................... 52 Massimiliano Lenardi .......................................................................................................................................12 Mathias Kofoed Poulsen ................................................................................................................................ 39 Michel van der Linden .................................................................................................................................... 43 Mie Mølbak ........................................................................................................................................................68 Mik Wulff Thomsen ......................................................................................................................................... 76 Mikkel Damsgaard ...........................................................................................................................................50 Morten Fuglsang ...............................................................................................................................................77 Niels H. Broge................................................................................................................................................... 62 Niels Kjøller Hansen ........................................................................................................................................ 52 Niels Kaare Hjaltelin Rasmussen.................................................................................................................. 63 Nikolai Graae ....................................................................................................................................................64 Per Boesen ........................................................................................................................................................ 75 Pernille Kræmmergaard .................................................................................................................................. 11 Peter Hollebeek ...............................................................................................................................................40 Peter Ritzau Eigaard ........................................................................................................................................ 53 Preben Lisby...................................................................................................................................................... 59 Rasmus Fenger-Nielsen ................................................................................................................................. 56 Rasmus Lindeneg Johansen ........................................................................................................................ 63 Sanne Helene Lo Eskesen ............................................................................................................................. 62 Sanne Mi Poulsen .............................................................................................................................................61 Sik Cambon Jensen .........................................................................................................................................17 Simon Lyngby Kokkendorff ........................................................................................................................... 37 Steffen Svinth Thommesen .......................................................................................................................... 74 Suzette Glanz Støvring ................................................................................................................................... 29 Sverre Røed-Bottenvann ............................................................................................................................... 23 Søren Bendixen Steen .....................................................................................................................................21 Søren Højmark Rasmussen........................................................................................................................... 72 Søren Møller-Larsen.........................................................................................................................................12 Søren Zebitz Nielsen........................................................................................................................................77 Teresa Albeck Japsen ..................................................................................................................................... 27 Thomas Balstrøm ............................................................................................................................................ 72 Thomas Kristian Kristensen ........................................................................................................................... 78 Thomas W. Møller ........................................................................................................................................... 67 Tina Svan Colding ............................................................................................................................................19 Toke Emil Panduro .......................................................................................................................................... 33 Tom Pedersen Rønning ................................................................................................................................. 10 Tonny Pedersen ................................................................................................................................................15 Troels Verge .......................................................................................................................................................31 Tue Nilsson Poulsen .......................................................................................................................................40 Ulf Månsson .......................................................................................................................................................17 Winn Nielsen..................................................................................................................................................... 76 2014 • KORTDAGE | 9

MØD HOVEDTALERNE Onsdag d. 19. november

Plenum Sessionsleder: Bo Grave

Onsdag d. 19. november

Sessionsleder: Nils Bo Wille-Jørgensen

10:00 - 11:30

GPS- kortlægning giver indblik i borgergruppers færden

Tom Pedersen Rønning Boligstratetisk konsulent Socialcentret i Odense Kommune.

Plenum 15:30 - 16:00

Geo-gevinst – den fælles jagt på nytte

I forbindelse med åbningen onsdag formiddag kan du også glæde dig til en interessant hovedtaler. Tom Rønning er Boligstratetisk konsulent i Socialcenteret i Odense Kommune. Her har de fulgt socialt udsatte via GPS sendere - med deres samtykke – for at få indblik i, hvordan denne gruppe af borgere bevæger sig rundt, og hvilke områder de gør brug af på bestemte tidspunkter. Han vil i sin key note fortælle om netop dette projekt.

Hovedtaler onsdag eftermiddag, Kristian Møller, er direktør for Geodatastyrelsen.

Projektet underbygger Odense Kommunes fokus på inklusion for alle grupper af borgere. Holdningen er, at alle borgere har ret til at føle sig trygge og sikre i deres bymiljø, så projekterne handler om, hvordan de understøtter dette – hvilket også er omdrejningspunktet for netop dette projekt.

Den private sektor er – udover at være lige netop det – også en væsentlig samarbejdspartner, der udvikler og leverer størstedelen af de mange forskellige løsninger, som den offentlige sektor anvender.

Tom Rønning har samarbejdet med de almene boligorganisationer de sidste 28 år. Han er på lokalt og nationalt niveau involveret i at skabe og udvikle projekter for socialt udsatte borgere. Tom deltager også i internationale sammenhænge i arbejdet med hjemløse og har de sidste otte år repræsenteret Odense i styregruppen for HABITACT.

Geodatastyrelsen beskriver populært sagt virkeligheden med geodata, og stiller den til rådighed for skabelse af værdi og nytte. Det primære fokus er effektivisering og nytteskabelse i den offentlige sektor gennem brug og genbrug af data og infrastruktur.

Kristian Møller Direktør Geodatastyrelsen

Med den øgede anvendelse af de frikøbte geograﬁske data og de væsentlige kvalitetsløft under grunddataprogrammet er Geodatastyrelsen blevet en væsentlig aktør i arbejdet med digitaliseringen af den offentlige sektor. Geodatastyrelsen har i denne udvikling ﬂyttet sit strategiske fokus til samfundsnytten ved geodata. Kristian Møller vil med udgangspunkt i dette fortælle oppefra og ned om de strategiske overvejelser, han har gjort sig om Geodatastyrelsens arbejde og tilgang til den fortsatte nyttiggørelse af geodata.

10 | KORTDAGE • 2014

Fredag d. 21. november

MØD HOVEDTALERNE Torsdag d. 20. november

Plenum Sessionsleder: Simon Kamp Danielsen 09:00 - 09:45

GEODATA breder sig i det offentlige Hovedtaler torsdag morgen er digital vismand og professor i digital ledelse ved AAU og IT Universitetet, Pernille Kræmmergaard. Hun vil give sin vinkel på, hvilken betydning digitaliseringen har for den offentlige organisation, og hvilke udfordringer, organisationer og ledelse i denne sammenhæng står over for. Den øgede digitalisering i samfundet har også fundet vej til de offentlige organisationer, og fordi brugen af geodata kan effektivisere en lang række arbejdsgange, forventes de at blive en naturlig del af analyser og arbejdsgange. Både i de offentlige organisationer og i de forskellige services, der ydes og tilbydes borgere og virksomheder. Derudover kan geodata bidrage med både værktøjer og data, der kan skabe nye forretningsmuligheder for det offentlige såvel som for borgere og virksomheder.

Hvis du ønsker en online tilgang til programmet for Kortdage 2014 og overblik over konferencen, udstillingen og de andre deltagere, så prøv Kortdages app – eller rettere mobilsite. Vi har til konferencen etableret et enkelt og overskueligt mobilsite, der gerne skulle være et godt supplement til det trykte program til dig, der ønsker at være online og have de vigtigste informationer på din mobiltelefon eller din tablet pc. Scan QR-koden og så er du i gang! Hjælp kan fås i Geoforums arrangørkontor.

Pernille Kræmmergaard Digital vismand og professor i digital ledelse ved AAU og IT Universitetet

App ved Kortdage 2014

På den baggrund er Pernille Kræmmergaards pointe, at det er afgørende, at geodata-branchen forholder sig til, hvordan og i hvilket omfang man bidrager til en digitalisering og hvordan en organisation forandrer sig i kølvandet til denne. Hun giver i oplægget sit bud på, hvad der skal til for at for at nå digitaliseringsstrategiernes mål. Pernille Kræmmergaard har i sin forskning fokuseret på muligheder og fordringer ved den øgede digitalisering i kommunerne, samt hvilke organisatoriske og ledelsesmæssige metoder og processer, der er bedst egnede for at øge digitaliseringen. Hun bliver ofte brugt til at holde foredrag i netop de danske kommuner og står bag IT-universitetets masteruddannelse i IT-ledelse.

Deltager-interaktion Undervejs i keynote-sessionerne og ved sessioner i Plenum vil der i år være mulighed for, at du som deltager kan interagere med scenen fra din egen tablet pc, mobiltelefon eller pc. Du vil kunne stille spørgsmål og besvare eller kommentere, hvad der sker. I Kortdags-app’en ﬁnder du mere information til hvordan.

2014 • KORTDAGE | 11

MØD HOVEDTALERNE Plenum

Fredag d. 21. november

Sessionsleder: Bente Steffensen 9:00 - 10:00

BIG DATA og hvordan geodata i fremtiden skal tænkes ind

Massimilliano Lenardi Ph.d. og Senior Research Engineer Hitachi

Fredag morgen er der to hovedtalere. Den ene er Massimilliano Lenardi fra Hitachi. Han er ph.d. og Senior Research Engineer i Hitachi, og han fortæller om Hitachis tilgang til Big Data, og hvordan de i denne relation tænker geodata ind.

Den anden hovedtaler fredag morgen er Søren Møller-Larsen fra IBM. Hans oplæg er endnu et perspektiv på, hvordan Big Data kan bruges og vil handle om, hvordan man kan udforske Big Data til at få øjeblikkelig handlingsrettet indsigt:

Fremskridt i beregning, lagring og kommunikationsteknologier gør det muligt at lukke en Big Data cyklus for brancher, hvor det ikke var relevant, indtil for få år siden: Datagenerering, overførsel, lagring, analyse og omfordeling kan være meget komplekse operationer i miljøer, hvor systemets parametre såsom ydeevne, omkostninger og gevinster er af yderste vigtighed.

Hver dag skaber vi 2,5 quintillion byte data - så meget, at 90% af data i verden i dag er blevet oprettet i de sidste to år alene. Disse data kommer alle steder fra: Fra sensorer, der anvendes til at indsamle information om klimaet, posts på de sociale medier, digitale billeder og videoer, transaktionsregistreringer i forbindelse med køb af varer og mobiltelefons GPS-signaler - bare for at nævne nogle få. Disse data er Big Data.

Hitachi har etableret to globale analyseenheder, som arbejder tæt sammen omkring forskning og udvikling samt forretningsniveauer for at klare disse udfordringer og yde social innovation til vores samfund. De vil blive introduceret, sammen med eksempler fra bilindustrien, som er fokusset for det ene Europa-laboratorium. Eksemplerne vil Massimilliano Lenardi bruge til at forklare Hitachi’ s overordnede strategi for ’Global Big’ Data-løsninger. Engagementet i Europa er foreløbigt manifesteret med tre laboratorier i henholdsvis Frankrig, Storbritannien og, siden foråret 2014, også et i Danmark. Massimilliano Lenardi er dagligt leder af disse tre Research and Development laboratorier, som tager sig af den fortsatte forskning og udvikling på udvalgte områder.

12 | KORTDAGE • 2014

Konkret og handlingsorienteret indsigt med BIG DATA

Søren Møller-Larsen Konsulent og IT specialist IBM

Streaming af data har potentiale til dramatisk at reducere tiden på at levere forretningskritiske oplysninger, hvis det kan behandles, forstås og analyseres i realtid. Visuel dataopdagelse muliggør line-of-business-brugere til selvstændigt og nemt at oprette og dele analyse uden forsinkelse. Søren Møller-Larsen er konsulent og IT specialist i IBM Danmarks afdeling for software, information og ledelse. Han arbejder til daglig med informationsarkitektur og cloudbaserede løsninger.

Plenum

Fredag d. 21. november

GÅ IKKE GLIP AF..

Sessionsleder: ?????????????? 09:00 - 09:45

I det følgende giver vi nogle appetitvækkere på programmet for Kortdage 2014 Hovedtalerne ved Kortdage 2014 De tre morgensessioner skyder dagen godt i gang og giver dig noget at tænke over: Tom Pedersen Rønning, Pernille Kræmmergaard og Hitachi og IBM kommer med hvert deres bud på fremtiden.

Speed Geeking Mød en ekspert: Efter speed networking-princippet får du kort tid ad gangen med forskellige eksperter, som kan give dig både indsigt i fagområder samt begyndelsen på et netværk. TEMASPOR

Desuden har vi en hovedtaler onsdag eftermiddag ved Kristian Møller. SÆRLIGE SESSIONER OG AKTIVITETER Hackathon 24 timer til at udvikle en app. Midlet er gode idéer, teknisk kunnen og frem for alt teamwork. Det bliver både udfordrende og spændende. Den bedste app bliver kåret torsdag d.20. om eftermiddagen.

Finans Brugen af de frie grunddata i den ﬁnansielle sektor vinder frem - f.eks. også i forbindelse med den offentlige ejendomsvurdering. Forsyning En eftermiddag i forsyningens navn: 10 forskellige oplæg under overskrifterne Digitalisering, Data og Mobil forsyning kommer du rundt om de tematikker, der knytter sig til forsyning.

Lær at udnytte mulighederne i EU I den internationale session er der fokus på, hvordan EU har relevans for netop dig, uanset om du er fra det private, offentlige eller fra uddannelses- eller forskningsverdenen. Oplægsholderne deler ud af konkrete erfaringer om at få adgang til EU-midler. Oplæg, debat og efterfølgende tid til netværk og spørgsmål.

SundhedsGIS Fredag morgen handler det om, hvordan GIS kan og bliver brugt på det sundhedsfaglige område. To kommuner kommer med deres erfaringer og et oplæg handler om tilgængeligheden i forhold til de praktiserende læger.

FOR DE NYE OG FOR NETVÆRKERE

FOKUS PÅ UDDANNELSE OG REKRUTTERING

Guided tour Få en tur rundt i Aalborg Kongres & Kultur Center og bliv klædt på, både til at ﬁnde rundt og til Kortdage generelt.

De studerendes dag Torsdag den 20. november har vi igen i år inviteret 100 studerende fra landets læreanstalter til at deltage i Kortdage. Tag godt imod de studerende, der kommer med god inspiration, med masser af gå-på-mod og ikke mindst spørgelyst.

Speed Networking Kortdage afholder igen i år et speed networking arrangement. Er du ny på Kortdage, så få lynhurtigt 10 nye kontakter.

Gymnasiekonkurrencen Elever fra landets gymnasier byder traditionen tro ind med forslag til løsninger, som kan gøre en forskel. Den bedste af de tre grupper, der fremlægger, løber af med både præmie og æren.

2014 • KORTDAGE | 13

More to us than meets the eye Kom og lær os lidt bedre at kende Kære kunder, kolleger og andre kammerater. I Atkins har vi mange år på bagen inden for systemudvikling, GIS-løsninger og rådgivning om bl.a. digitalisering. Selvom vi allerede kender hinanden godt, vil vi gerne sørge for, at vi lærer hinanden endnu bedre at kende! Derfor vil vi gerne invitere jer forbi vores stand til en god kop kaffe og en hyggelig snak. Vi glæder os til at se jer. Venlige digitale hilsner Atkins

Plan Design Enable

www.atkins.dk

Plenum

Onsdag d. 19. november

Sessionsleder: Thomas Kristian Kristensen

Nøgledata

11:30 - 12:00

Ny visuel formidling af De Kommunale Nøgletal - udviklet for få offentlige kr. Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, der ﬁndes på noegletal.dk, samler en lang række kommunale nøgletal og giver mulighed for sammenligning mellem kommuner og over tid. Man kan f.eks. se, hvad kommunerne har af udgifter til de lokale folkeskoler, hvad det koster forældre, at have et barn i daginstitution, hvor stor en del af opgaverne, der konkurrenceudsættes, og hvad den kommunale skatteprocent er. Sitet bruges typisk af pressen, politikere, på uddannelsesinstitutioner og ansatte i stat og kommune. De Kommunale Nøgletal, har eksisteret siden 1980. De første mange år i bogform og fra 2004 på Internet fra portalen noegletal.dk. Der har de seneste år i afdelingen i ministeriet, hvor De Kommunale Nøgletal er forankret, været et stigende ønske om at udnytte de oplagte muligheder for visuel formidling af de mange sammenlignelige kommunefordelte oplysninger, men ingen midler at udvikle mulighederne for. I jan. 2013 blev der tildelt en mindre pose penge til formålet. Det er der på en atypisk måde kommet en spændende ny brugergrænseﬂade ud af. I oplægget vil jeg demonstrere mulighederne i den nye løsning og fortælle om udviklingen af løsningen. Jeg vil også fortælle om de mange idéer, som

Plenum

Onsdag d. 19. november

Nøgledata

12:00 - 12:30

Historien om Hans og Ulla - to brugere af danske adresser Tonny Pedersen Økonomi- og Indenrigsministeriet Står for drift og udvikling af en række web-applikationer om data fra kommuner og regioner.

vi har i støbeskeen. Tilhørerne er mere end velkomne til at byde ind med idéer. I den nye brugergrænseflade - er det tilstræbt, at formidlingen af de statistiske data foregår på en nem og intuitiv måde. - er der lagt vægt på, at brugeren selv kan tilpasse de viste kort til brugerens individuelle behov og formål. - er der lagt vægt på, at løsningen også skal kunne bruges på tværs af platforme (vektorgrafik og responsivt design). - er det muligt at gemme de viste kort, grafer og data til brug i egne præsentationer og rapporter. Den nye brugergrænseflade er udviklet internt i Økonomi- og Indenrigsministeriet af en enkelt person og beskrivende for processen er - intern fokus/fastholdelse og drivkraft nødvendig (mange interne timer) - iterativt forløb med løbende prioriteringer (hvad er vigtigst?) - afdækning af, hvad kan jeg selv, hvad kan jeg ikke, og hvordan får jeg bedst hjælp (ved hjælp af den omtalte pose penge)

Hvis du vil høre om de ”unøjagtigheder”, der findes i det danske adressesystem – og er interesseret i at vide hvad der bliver gjort for at komme dem til livs, så kom og hør historien om Hans og Ulla! Det danske adressesystem er – med rette – kendt og omtalt mange steder i verden som et af de bedste, der findes. Både kommuner og statslige myndigheder må tage æren for, at vi er kommet så langt. Statslige myndigheder (først Kort- og Matrikelstyrelsen, dernæst Erhvervs- og Byggestyrelsen og nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) har sørget for, at ansvar, pligter og lovgivning hænger sammen. Kommunerne har stået for det praktiske arbejde med at ajourføre den danske adressebestand. Før vi bliver for selv-fede, er der grund til en løftet pegefinger. Der er stadig fejl i de danske adresser – og de fejl koster penge og ultimativt liv. Dette er historien om to brugere af de danske adresser: • Hans – han er altid heldig, lidt af en Fætter Højben. Han kommer i kontakt med det danske adressesystem på mange måder – og det går altid godt. • Ulla – en Anders And type. Hun kommer på en eller anden besynderlig måde altid i kontakt med de fejl og uhensigtsmæssigheder, som (stadig) findes i de danske adresser. Historien bringer jer gennem de to personers oplevelser med de danske adresser på godt

Christian Fischer Septima Christian arbejder med softwareudvikling og særligt adresser har fokus. Har deltaget i en række adresseprojekter både på nationalt og internationalt plan. Medforfatter: Morten Lind, MBBL

og ondt. I vil se en række eksempler fra ”virkelighedens” verden, hvor Ulla kommer galt af sted – uden, at det er hendes egen skyld. Slutningen vil jeg ikke afsløre her – den må I vente med. Heldigvis er der udsigt til, at fremtidige danske Ulla’er får bedre forhold. Regeringen, KL og Danske Regioner arbejder sammen om ”Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015”. Et af fokusområderne i strategien drejer sig om ”Genbrug af ejendoms- og bygningsdata og adressedata”. En forbedring af kvaliteten af de danske adresser er et af elementerne i fokusområdet. Efter historien vil du have en fornemmelse af, hvorfor høj-kvalitets-adresser er så vigtige – og du vil måske få en erkendelse af, at adresser er et grunddata-element, som kræver pasning og pleje. 2014 • KORTDAGE | 15

Det lille teater

Onsdag d. 19. november

Sessionsleder: Søren Tollund Christensen

Do it differently!

11:30 - 12:00

Uret kan ikke ret meget andet end at fortælle om tiden, men dette er også nok. Tid er vigtigt og i relation til sted / stedet er tiden ofte afgørende. Tid og sted hænger uundgåeligt sammen ... Dette har vi set i forbindelse med mobilen, som med sit udbud af tids- og kortkoblede apps har vist, at der er et behov. Vi er nu nået dertil, hvor en mobil både er for stor og for uhåndterlig i forhold til det, som man kan med et ur - nemlig levere nano-information - et lynhurtigt kik og man har styr på hele sit tankesæt og sin videre færden i den givne situation, man nu måtte beﬁnde sig i :-) Kort og GIS skal omsættes til nano-information for at kunne det samme og for at kunne supplere tidsaspektet på lige fod. Hvilke nano-informationer kunne så være relevante? Her er et par forslag: hvor langt hjemmefra er jeg lige nu? Vi ved det et eller andet sted godt, men en hurtig aﬂæsning, som sagde 5,45 km, ville kunne påvirke den praktisk tænkende del af hjernen på lige fod med tiden... Omsæt de 5,45 km til tid og man har et klarere sigte for, om man ville kunne nå hjem eller ej til et givent tidspunkt... Ofte tror man, at man kan, men tit og ofte kan man ikke ... Og slet ikke, hvis man tror, at

Do it differently!

12:00 - 12:30

Minecraft workflows with free geodata, Viborg, Blockholm.se and Boulder!

Wear to go from here? Et almindeligt ur kikker man på oftere, end man er sig selv bevidst. Tag det af, og du vil savne det mange gange i løbet af en dag.

Det lille teater

Onsdag d. 19. november

Sik Cambon Jensen KMD Løsningsarkitekt på Datafordeleren, Grunddata specialist og GIS Guru.

verden er konstant: ingen traﬁk på vejene, ingen vejarbejde, og rigeligt med benzin i tanken ... Kobl disse informationer sammen med din online kalender og et hurtigt kik på uret ville vise røde tal på bundlinjen, når dagsplanen er ved at skride. Del oplysninger, som er nano-informationsbaserede, på en masse af dagligdagens faktorer, og man har en ”facts-baseret device”, som vil kunne styre dit liv og andres liv bare lidt bedre ... Måske et SmartWatch er løsningen? En anden nano-information, som kan redde liv: I en nær fremtid, hvor ”wearable devices” er hverdag, vil man kunne tillade, at udrykningskøretøjer kan sende GIS-baserede udrykningstoner i forvejen til traﬁkanter, som potentielt er i vejen. Inden ambulancen er visuelt synlig og lyden kraftig nok til at blive hørt, kan din ”wearable” blinke og alarmere folk med et budskab om at give plads i god tid ...

Recently several Minecraft initiatives have made the news. In less than a half a year, GST had followed the Ordnance Survey and projects like Blockholm.se, serving a free 1:1 coverage of Denmark. These Minecraft initiatives clearly show that we have a new geospatial system and a new geospatial format. So it’s quite natural that we enter phase two – meaning professional integration of gaming data in the geospatial jungle of workﬂows. Now all these wonderful Minecraft worlds are released. Millions of users are producing and modifying data in a crowdsourcing way. The real power and potential of this lies in the ability to harvest this data and maintaining a safe online environment for the gamers. The presenter will try to show advantages by using standard ETL tools. Any kind of data can be integrated in Minecraft i.e: BIM, GIS, CAD and even non-spatial. Techniques and experiences will be illustrated by several examples where the presenter has been involved: * How can detailed building models be integrated in a Minecraft world? See an example from Viborg with true 3D data being mirrored in the workﬂows. The purpose is Animated Learning. * The Blockholm.se solution was built on a PostGIS database and an FME backbone.

Ulf Månsson SWECO Projektleder og GISkonsulent. Ulf har over 16 års erfaring og fokuserer på Spatial ETL. Ulf er internationalt anerkendt for sin FME-expertise.

The database is really linked to the Minecraft world making it possible to extract what really was built and where. In just two months, over 10,000 participants from all over the world interacted with this virtual version of Stockholm - maintained by the backbone database. * Crowdsourcing LIDAR - is that possible? See an innovative project where Minecraft is used with kids for classifying LIDAR in Boulder, Colorado. * How can the prefabricated Minecraft-worlds from GST be integrated and used in a complete system? Se examples with streaming technology feeding live-data into the game. Also see how a building permit system can prevent ’grieﬁng’ and unwanted destruction. And ﬁnally an observation from the presenter: Kids seem to crop up in any conversation about Minecraft – whether as inspiration for elder geonerds or as our future.

2014 • KORTDAGE | 17

Vi s

LIFA distribution – fordi verden er under konstant forandring

–k

tår

ig f orb i

kla r på lø sv

ore s

sta lille n my d 6 ste rie…

Vi ved, hvor vigtige ajourførte data er. Det gør vores kunder også. Ajourførte data er et must, når både små og store beslutninger skal træffes. Med LIFA KortFordeler og ejendomsdata får du automatisk de data og den sikkerhed, du har brug for. Så kan du fokusere 100% på din opgave.

LIFA A/S Landinspektører

Østergade 61

5000 Odense C

Tlf: 63 13 68 00

www.lifa.dk

Radiosalen

Onsdag d. 19. november

Radiosalen

Onsdag d. 19. november

Sessionsleder: Tina Svan Colding

Finans I + II

Finans I

Fokus på det finansielle område

Frie grunddata i den finansielle sektor

Geodata anvendes i stigende grad indenfor det ﬁnansielle område. Kortdagsudvalget 2014 har derfor valgt at lave to sessioner med et særligt fokus på det ﬁnansielle område.

SKAT, en leverandør og universitetsverdenen kommer med nyt omkring, hvordan vi i fremtiden vil se den offentlige vurdering af privat ejendom baseret på en mere objektiv metode og ved brug af geodata.

Frisættelsen af grunddata, og dermed fjernelsen af betalingsbarrieren, har medført, at det i dag er lettere at anvende data tidligere i allerede eksisterende workﬂows, samt at anvende data i nye sammenhænge.

Finans I forløber onsdag den 19. november i tidsrummet kl. 11:30-12:30, mens Finans II er at ﬁnde samme dag efter frokostpausen i tidsrummet kl. 13:30-15:00.

Eksempelvis har der før fritsættelsen af de geograﬁske data været en tilbageholdenhed i anvendelsen af data på grund af den tidligere betalingsmodel.

Vi har samlet fem gode foredrag, der hver især kommer med eksempler på, hvordan geodata gør en forskel indenfor SKAT, forsikring og pension, ejendomshandel samt bankvirksomhed. Som et særligt aktuelt emne vil der i år være fokus på ejendomsværdi-bestemmelsen. Både

11:30 - 12:00

Tina Svan Colding Geodatastyrelsen Jeg arbejder i et nyt område i Geodatastyrelsen, der hedder ’Datafordeler og ejendomme’.

Ejendomsdata er helt centralt i grunddataprogrammet.

Vel mødt!

En af konsekvenserne har været, at data først er introduceret sent i den finansielle sektors workflow, så der ikke blev indkøbt ”unødvendige” data. Med de frie data kan geografiske informationer uden ekstra omkostninger introduceres langt tidligere i de finansielle workflows og dermed skabe større værdi i processerne vedrørende sikring af pant i fast ejendom. Fritsættelsen af grunddata, og den kommende datafordeler, giver mulighed for lettere anvendelse af grunddata i nye sammenhænge, eksempelvis i forhold til analyser vedrørende fast ejendom og i fastsættelse af forsikringspræmier.

Vores opgave er at sikre, at det potentiale, der skabes med datafordeleren og grunddataprogrammets kvalitetsprojekter (GD1 og GD2), realiseres i forhold til at danne nye og bedre services og udbrede anvendelsen af data til gavn for både den offentlige og den private sektor.

Denne præsentation vil tage udgangspunkt i nogle af de mange nye anvendelser og potentielle anvendelser, som grunddataprogrammet har åbnet op for. Eksemplerne relaterer sig hovedsageligt til anvendelse i den ﬁnansielle sektor og i forsikringsbranchen.

2014 • KORTDAGE | 19

nde derligge n u n e d e af beroend u , t k je r, t pro astruktu te i hver r t f y in n , s n d e anch omhe nergi br og virks e r e o d f n n e u ind lig k er især jd tørst mu s e r b r e a d r y nte g tilb konsule udviklin IT s sor. s d o n c u f e er spon . Sw r sam o e c o f m e r n w a e v S d og vor er in vand, el nsulent e 2014 h f o g a k a g d t IT in r s n o orsy på K Sweco ffektiv f Træf os e r. n o e t k e r e s at sik lige er, eller n offent c e r d u t o s m s a r, s naturre og natu jø il m , t r transpo

G N I L K I V D U S D N U F M A S R IT FO

Radiosalen

Onsdag d. 19. november

Sessionsleder: Thomas Balstrøm

Sessionsleder: Tina Svan Colding

Finans I

12:00 - 12:30

Finanssektorens anvendelse af grunddata og Governance I dette foredrag vil vi komme omkring to emner: • Finanssektorens anvendelse af grunddata. • Governance-påvirkning af finanssektorens eksisterende løsninger. Dette er en fortælling om i hvilke sammenhænge og med hvilken anvendelse, grunddata indgår i finanssektorens rådgivning og sikkerhedsstillelse. Grunddata anvendes i forbindelse med: • Vurdering af ejendomme o I hvilken sammenhænge anvendes grunddata, når ejendommen besigtiges? o Hvordan påvirker data vurderingen? • Rådgivning af kunder o Hvor i processen anvendes grunddata? o Hvor bliver kunden involveret ved at give fuldmagt til anvendelse af data? • Løbende solvensopgørelse i forhold til de sikkerheder (ejendomme), der er pantsat o Hvad sker der, hvis datagrundlaget for modeller til beregning af ejendomsværdier ikke er korrekt? Vi vil tage udgangspunkt i, hvordan den enkelte borger møder de løsninger, som finanssektoren har implementeret i forbindelse med de offentlige digitaliseringsløsninger. Herunder hører bl.a. Grunddata/tinglysning og SkatHentSelv-løsningerne.

Søren Bendixen Steen e-nettet Søren arbejder som arkitekt på blandt andet grunddataprogrammet i forhold til anvendelse i ﬁnanssektoren. Medforfattere: Maria Lønberg, Projektleder. Maria arbejder med OIS service, som projektleder, hvor hun sikrer leverancer til ﬁnanssektoren.

Endvidere vil de digitaliseringer og automatiseringer, som den offentlige digitalisering har givet mulighed for, blive berørt. Dette ses fra et system-til-system perspektiv. I forbindelse med emnet ”Governance”-påvirkning af ﬁnanssektorens eksisterende løsninger vil vi se nærmere på hvilken påvirkning, ændringer i offentlige løsninger har set i et ”releasehjul”-perspektiv. Herunder vil vi give et eksempel på, når det ikke går helt så godt.

Musiksalen

Onsdag d. 19. november

Kompetente ressourcer

11:30 - 12:00

GIS-parathedsundersøgelsen 2014 Nu foreligger resultaterne af GIS-parathedsundersøgelsen 2014, hvor i alt 87 institutioner på kommunalt, regionalt og statsligt niveau har givet deres besyv med. Undersøgelsen, der er foretaget af Geoforum i samarbejde med Aalborg Universitet, er en opfølgning på den tilsvarende undersøgelse fra 2009, som blev præsenteret på Kortdage samme år. Undersøgelsen giver således et opdateret billede af status og udfordringer i forhold til brugen af geografisk information, opbygningen af den fælles infrastruktur for geografisk information og arbejdet med at videreudvikle grundlaget for den digitale forvaltning. Det er interessant at konstatere, at mens der i 2009 var stor bevågenhed omkring implementeringen af INSPIRE, fremgår det af de foreliggende svar, at dette i dag er et punkt, som diskuteres langt mindre i organisationerne. Derimod er der stadigvæk stor opmærksomhed omkring betydningen af metadata, datakvalitet og dataspecifikationer. Adgang til geodata har tilsvarende fortsat høj prioritet, ligesom det tillægges stor vægt at få det gjort enklere at få fat i data. En stor andel af

Lise Schrøder AAU Underviser og forsker indenfor infrastruktur for geograﬁsk information, digital forvaltning og tilgrænsende fagområder.

Medforfattere: Line Hvingel, Henning Sten Hansen og Jesper Høi Skovdal

de adspurgte organisationer udbyder nu data via egne hjemmesider, og derudover er der en tydelig tendens til brugen af såvel WMS/WFSbaserede tjenester som mobil-applikationer i forbindelse med videregivelse af data. På Kortdage 2014 vil disse resultater blive set i forhold til den fortsatte udvikling indenfor digital forvaltning i Danmark. I forlængelse af præsentationen på Kortdage sidste år vil der endvidere kortfattet blive fulgt op, hvordan svarene fra den danske undersøgelse relaterer sig til resultaterne af de tilsvarende undersøgelser i nogle af vore nabolande.

Endvidere vil vi i foredraget forklare, hvordan governance håndteres i et multiaktør-univers, hvor krav og opgaver stillet fra offentlige datagrundlag er en del af hverdagen.

2014 • KORTDAGE | 21

dƌŝŵďůĞ sϭϬ WĂŶŽƌĂŵĂ ďŝůůĞĚĞ Ž ϯϲϬ ŵĞĚ ĂůůĞ ƉŽƐŝƚŝŽŶĞƌ ƉĊ ĨĊ ŵŝŶƵƚƚĞƌ͘ ^Ċ ƐŬĂů ĚƵ ŬƵŶ ĚĞƌƵĚ ĠŶ ŐĂŶŐ͘ ZĞƐƚĞŶ ƐŬĞƌ ƉĊ <ŽŶƚŽƌĞƚ͘ dŽƌƐĚĂŐ ŬůŽŬŬĞŶ ϭϰ ĨŽƌƚčůůĞƌ EŝĞůƐ ZĂƐŵƵƐƐĞŶ ĨƌĂ 'ĞŽƚĞĂŵ Žŵ sϭϬ ŽŐ dĞƌƌĞƐƚƌŝƐŬ ĨŽƚŽŐƌĂŵŵĞƚƌŝ͘

' Kd D ͬ^ ǁǁǁ͘ŐĞŽƚĞĂŵ͘ĚŬ dĞůĞĨŽŶ͗ ϳϳϯϯ ϮϮϯϯ ĞͲŵĂŝů͗ ůŵΛŐĞŽƚĞĂŵ͘ĚŬ

Onsdag d. 19. november

Musiksalen

Tourguides: Mette Borg og Lars Engelsby

Sessionsleder: Thomas Balstrøm

Kompetente ressourcer

12:00 - 12:30

Rekruttering og profilering av geomatikkbransjen i Norge GeoForum Norge har siden 2009 jobbet med rekruttering og profilering til geomatikkbransjen. Arbeidet har hele tiden vært et samarbeid mellom GeoForum, Kartverket og Geomatikkbedriftene (bransjeorganisasjonen for private bedrifter). Høsten 2013 ble det ansatt en prosjektleder i GeoForum, med ansvar blant annet for rekruttering og profilering. En undersøkelse utført blant GeoForums medlemmer viste, at det er behov for 250 nye geomatikere hvert år. Etterspørselen er mye større enn tilbudet, og de, som faktisk studerer geomatikk, går en sikker jobbfremtid i møte. I 2009 dreide jobben seg om å finne et felles språk, hvordan omtaler vi i bransjen oss selv? Et resultat av dette var, at ordet «geomatikk» ble innarbeidet både i private og offentlige virksomheter. Et samlende navn ble sett på som nødvendig for å kunne markedsføre bransjen på en fornuftig måte. Likevel, det er få, som vet hva geomatikk er, og det jobber vi med å endre på. For å nå ut med informasjon til ungdommene, har vi etablert geomatikkbransjen.no, som har et likt siktemål som kortfordig.dk. Her er det informasjon om utdanninger og jobbmuligheter. Ingeniørutdanninger er populære i Norge, og det er utfordrende å konkurrere med byggebransjen og ikke minst oljebransjen om studentene.

Sverre RøedBottenvann GeoForum Norge Ansvar for å arrangere kurs og konferanser i regi av GeoForum. Leder arbeidet med rekruttering og proﬁlering til bransjen.

Vi har årlig deltatt på utdanningsmesser for å treffe kommende studenter ansikt til ansikt. Prisen for å delta som utstiller er høy, men muligheten for å profilere bransjen er unik. Til GIS-dagen 2013 kunne vi også presentere en kampanjefilm, som skulle få flere til å bli nysgjerrige på geomatikk. De ulike tiltakene, vi har gjennomført, og resultatene av profileringsprosjektet er det, jeg ønsker å snakke om på Kortdage 2014. Jeg vil også fortelle om, hvordan bransjen selv engasjerer seg i rekrutteringsutfordringen, og avsløre, hvem/hva det er, som påvirker de unge mest, når de skal velge utdanning. Alle, som er opptatt av rekruttering til geomatikkbransjen, bør høre om våre erfaringer fra Norge – og gjerne komme med innspill.

Forhallen

Onsdag d. 19. november

Guidet tour

11:30 - 12:30

Er du ny på Kortdage? Det kan være en smule uoverskueligt at være førstegangsdeltager på Kortdage. Der er nemlig rigtig meget nyt at forholde sig til.

Mette Borg Graﬁker/ Udstillingskoordinator Geoforum

Selve logistikken på konferencestedet, et omfattende kortdagsprogram, mødet med en måske helt ny branche og dermed nye mennesker, hvoraf mange i forvejen kender hinanden. Alt sammen er det forhold, som kan virke overvældende.

Lars Kristian Engelsby Hansen Junior Solution Strategist Informi GIS

Det vil vi forsøge at råde bod på ved en ”guidet tour”, hvor vi byder dig personligt velkommen. Vi vil tage dig med rundt i konferenceområdet, herunder udstillingen og de forskellige sessionslokaler, så du får et godt overblik over, hvor de forskellige aktiviteter foregår. Vi vil kort introducere dig til programmets opbygning, så du får mulighed for bedre at disponere din egen tid og en idé om, hvad der er mest relevant - lige netop for dig.

Vi mødes i forhallen foran Geoforums arrangørkontor og glæder os til at byde dig velkommen ved Kortdage 2014. Vel mødt!

Tip om tiden ved Kortdage! De forskellige sessioner kører overordnet efter samme ur. Nye indlæg begynder generelt på samme minuttal. Det giver den bedste mulighed for at skifte spor, hvis det er nødvendigt, uden at komme ind midt i. De enkelte sessioner slutter ca. 5 minutter før annonceret sluttid. Det giver tilstrækkelig tid til, at man kan nå at skifte spor.

2014 • KORTDAGE | 23

Fremtidens datadistribution Digitaliseringsstyrelsen har i maj måned tildelt KMD kontrakten på udvikling og drift af Datafordeleren, der vil give offentlige myndigheder og private virksomheder en samlet indgang til opdaterede grunddata om virksomheder, ejendomme, personer, adresser og kort. KMD Smart Data tager allerede nu forskud på fremtidens Datadistribution og bliver løbende tilpasset de muligheder og services, der bliver stillet til rådighed gennem datafordeleren, og supplerer disse med andre data og funktioner. Kig forbi KMD’s stand på Kortdage 2014, og hør mere om datadistribution.

Plenum

Onsdag d. 19. november

Sessionsleder: Kirsten Elbo

Grunddata

13:30 - 14:00

Plenum

Onsdag d. 19. november

Grunddata

14:00 - 14:30

Få fingeren på pulsen på Grunddataprogrammet

Geodatastyrelsen og Datafordeleren

Som led i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015 er Regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner gået sammen og har besluttet at gennemføre grunddataprogrammet.

- forskellige opgaver, forskellige roller - men fælles mål.

Jens Krieger Røyen Digitaliseringsstyrelsen Jens er kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen med ansvaret for grunddata i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi.

Aftalen blev indgået i oktober 2012. Målet er, at grunddata skal understøtte effektivisering af den offentlige sektor og være en kilde til innovation, vækst og nye arbejdspladser i den private sektor. Medforfattere: Nicolas Lemcke Horst

Hvordan går det så her 2 år efter, vi startede? Siden 1. januar 2013, hvor hovedparten af grunddata blev frigivet, har Digitaliseringsstyrelsen været i dialog med en lang række interessenter; offentlige institutioner, interesseorganisationer såvel som private virksomheder. Datafordeler, governance, arkitektur og datamodel er helt centrale og tværgående elementer, der sikrer, at visionen med grunddataprogrammet bliver realiseret. Der har været udfordringer og bump, siden vi startede, men her, 2 år efter start, er programmet ved at blive replanlagt som følge af den ændrede situation og ny viden. Vi ser i stigende grad et behov for at koordinere grunddata med den private sektor, så den også får omstillet sig og høster gevinsterne proaktivt. Grunddataprogrammet har således taget initiativ til at etablere et kontaktudvalg. I første omgang er det med hele ﬁnanssektoren. I takt med, at brancher modnes til at tale med én stemme og koordinere bagud, vil vi etablere ﬂere udvalg.

Hensigten med udvalgene er at give virksomheder og rådgivere mulighed for at drøfte og komme med idéer og forslag til forbedringer af de aktiviteter, som grunddataprogrammet påvirker. Med dette bevæger vi os mod mere åbenhed og gennemsigtighed med fremdriften i programmet. Desuden afsøger vi også mulighederne for at indgå i offentlige og private partnerskaber for at få ﬂere data i spil. Datafordelerens funktionalitet, herunder sikkerhed, hændelser og snitﬂader til andre systemer, vil blive behandlet i foredraget. På Kortdage 2014 vil vi give en detaljeret status på grunddataprogrammet med fokus på vores udfordringer og løsning, herunder en udfoldning af Datafordelerens indhold efter, at kontrakten nu er underskrevet.

Som led i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015 blev Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) enige om et grunddataprogram i oktober 2012. Grunddata er de data, der bruges overalt i den offentlige sektor, og som er en vigtig forudsætning for, at myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt og effektivt. Den fællesoffentlige Datafordeler er én af grundstenene i hele Grunddataprogrammet og skal sikre distributionen af data. I forbindelse med etableringen af den fællesoffentlige Datafordeler og den efterfølgende drift spiller Geodatastyrelsen en helt central rolle; • Geodatastyrelsen står som registermyndighed bag en betragtelig del af den samlede datamængde – eksempelvis FOT-data, ejendomsdata, DTM, ortofotos etc. • Geodatastyrelsen skal sammen med leverandøren implementere Datafordeleren på vegne af Grunddataprogrammets interessenter. • Geodatastyrelsen skal varetage det samlede operatøransvar, når Datafordeleren idriftsættes Kom og hør om Geodatastyrelsens arbejde med Datafordeleren i forhold til ovenstående ansvarsområder. Herunder hvordan styrelsen løfter alle de udfordringer og spændende

Mads BjørnMøldrup Geodatastyrelsen Områdechef for Datafordeler og Ejendomme i Geodatastyrelsen

Medforfattere: Tim Bergholdt Hansen,Projektchef KMD

opgaver, der følger med - og hvordan de forskelige roller, som hhv. registermyndighed, implementeringsansvarlig og operatøransvarlig håndteres. Oplægget vil give et indblik i, hvorledes styrelsen agerer som registermyndighed i forhold Datafordeleren. Herunder vil det blive afdækket, hvordan data klargøres i henhold til Grunddataprogrammets udstillingsmodel/datamodel. Spørgsmålet om, hvordan data ﬂyder over i Datafordeleren og hvordan et effektivt og operationelt samarbejde med leverandøren og operatøren sikres, vil ligeledes blive adresseret. Fokus er nu og her på en sikker idriftsættelse af Datafordeleren. Især håndtering af en smidig overgang for hhv. Kortforsyningens og OIS’ mange tusinder nuværende brugere ligger os på sinde.

2014 • KORTDAGE | 25

Onsdag d. 19. november

Plenum

Sessionsleder: Lars Brodersen

Sessionsleder: Kirsten Elbo

Grunddata

14:30 - 15:00

Nye data til Danmarks Højdemodel: Karakteristika, kontrol og kæmpe datamængder Næste version af Danmarks Højdemodel (DHM) bliver baseret på nyindsamlede data, der på alle parametre overgår de, der blev brugt til den oprindelige DHM: Datatætheden forventes at blive 8 gange større, og samtidig forventes både plan- og højdenøjagtighed at blive væsentligt forbedrede. Derudover benyttes nyere kombinerede LiDAR-og-kamera-systemer, som tilknytter farveobservationer (RGB) til hver punktobservation. Systemerne registrerer desuden laserreflektionerne kontinuert, så punktreflektionerne kompletteres med sæt af fulde reflektionsprofiler (“Full Waveform Data”, FW). FW og RGB bidrager indtil videre især til producentens efterprocessering af de opsamlede data (klassifikation, etc.): Der er i LiDAR-sammenhæng tale om nye datatyper, som først de kommende år vil vise den operationelle nytte af. Den større datatæthed, den forøgede nøjagtighed og de nye datatyper har gjort det nødvendigt at udvikle nye kvalitetskontrolprocedurer hos Geodatastyrelsen: - Dels fordi producentens forventede nøjagtighed overstiger nøjagtigheden for visse af de kontroldata, der er til rådighed, - Dels fordi de nye datatyper (FW og RGB) stiller krav om radikalt anderledes kontrolmetoder og - Dels fordi de store datamængder (ca. 100

Gitte Rosenkranz Geodatastyrelsen Ansat i GST‘s databehandlingsområde. Hun arbejder med projektledelse i forbindelse med behandling af højdeog dybdedata. Medforfattere: Andrew C. Flatman, Simon L. Kokkendorff, Thorbjørn K. Nielsen og Thomas Knudsen, alle Geodatastyrelsen.

terabytes i ukomprimeret tilstand) stiller øgede krav om effektivitet og smidighed i både algoritmer, dataﬂow, og rapportering. De nye kvalitetskontrolprocedurer kontrollerer plannøjagtigheden og højdepræcisionen gennem henholdsvis beregning og tilpasning af parametriske modeller af vej- og tagﬂader, der som objekter betragtet kan have en mere velbestemt geometri end de enkelte delelementer. Alle kontrolresultater lagres løbende i en spatial database (PostGIS), så fremdrift og kvalitetsniveau kan observeres i sand tid gennem et GIS-interface. I foredraget vil jeg give eksempler på datakvaliteten, og give en oversigt over kvalitetskontrolsystemets arkitektur, herunder dets udstrakte anvendelse af Open Source komponenter fra OSGeo-universet.

Det lille teater

Onsdag d. 19. november

Geokommunikation

13:30 - 14:00

Mudderkortet – når faglighed går viralt Hvad sker der, når man både er en glad festivalgænger og geograf, og bliver nysgerrig efter at finde en nem måde at finde et tørt sted til sin lejr på Roskilde Festival? Man georefererer da lige et kort over festivallen og lægger nogle højdekurver på! Ud fra dette kort kan man forholdsvis let udpege de mere risikable områder, der ligger relativt lavt, for at se, hvor nedbøren fra et regnskyl vil flyde hen. De områder, der er mere flade og jævne, vil højst sandsynligt ikke vil blive oversvømmet eller ekstremt mudrede, og vil derfor nok være et tørt sted til sin lejr. Sådan tænkte jeg i 2009, da jeg for første gang lavede mit mudderkort. Det blev lagt op på Picasa og delt via mail. På det tidspunkt var det ikke alle, der var på Facebook. Siden da er kortet blevet opdateret flere gange og der er sket meget, både med hensyn til Roskilde Festival (der laves et nyt festivalkort hvert år), data, som jeg har koblet på mudderkortet (bedre højdedata og efterfølgende også frikøb af BlueSpot-data), samt den måde, kortet er blevet delt på (fra mail over Facebook til LinkedIn, Twitter og i artikler). Årets mudderkort resulterede i NIRAS’ mest læste onlineartikel nogensinde. Der var artikler i alle de store nyhedsmedier, og en webserver, der måtte stå af fredag formiddag på grund af for mange besøgende på hjemmesiden pr. sekund.

Teresa Albeck Japsen Niras GIS-konsulent og arbejder til daglig mest som konsulent på NIRAS’ webgissystem med alt, hvad det indebærer. Desuden en glad Ung GIS-bruger og festivalgænger.

Men hvad skete der egentlig? Og hvorfor? Var det bare et kort, som var skruet sammen på den helt rigtige måde, eller ramte vi lige præcis kombinationen af indhold, der skal til for at lave en viral artikel? DMI lovede regn, pressemeddelelsen fra NIRAS var informerende, men simpel, kortet var til at forstå og anvendeligt – og så skal man ikke undervurdere antallet af bekymrede mødre, der frygter, at deres stakkels børn skal ligge i mudder en hel uge. I mit oplæg vil jeg kort redegøre for processen og forsøge at redegøre for, hvorfor mudderkortet egentlig blev en succes – og vi kan lære noget af forløbet, så det eventuelt kan gentages forbedret en anden gang.

2014 • KORTDAGE | 27

:HE*,6 6DJVEHKDQGOHU :HE*,6 %RUJHU :HE*,6 *U¡Q3OHMH 'LJLWDO .RPPXQHSODQ 1DWXUGD WDEDVH '$, 3ODQV\VWHP'. (6'+ 'LJLWDO %\JJHVDJ 9(-0$1 GN 1\ %%5 :HEVHUYLFHV ;0/ *0/ *,6 'DWDEDVHU 'DQ'$6 (MHQGRPV RJ 0LOM¡GDWDEDVH /(5 RJ /HGQLQJV,QIR %\J RJ 0LOM¡ 0RELO*,6 H ERNV :HE*,6 6DJVEHKDQGOHU :HE*,6 %RUJHU :HE*,6 *U¡Q3OHMH 'LJLWDO .RPPXQHSODQ 1DWXUGDWDEDVH '$, 3ODQV\VWHP'. (6'+ 'LJLWDO %\JJHVDJ 9(-0$1 'LJLWDO %\JJHV VD GN 1\ %%5 :HEVHUYLFHV ;0/ *0/ *,6 'DWDEDVHU 'DQ'$6 (MHQGRPV RJ 0LOM¡GDWDEDVH HQ RPV RJ J /(5 RJ /HGQLQJV,QIR %\J RJ 0LOM¡ 0RELO*,6 H ERNV :HE*,6 6DJVEHKDQGOHU :HE*,6 6 6DJVEHKDQ QG %RUJHU :HE*,6 *U¡Q3OHMH 'LJLWDO .RPPXQHSODQ 1DWXUGDWDEDVH '$, 3ODQV\VWHP'. (6'+ $, 3ODQV\VWWH 'LJLWDO %\JJHVDJ 9(-0$1 GN 1\ %%5 :HEVHUYLFHV ;0/ *0/ *,6 'DWDEDVHU 'DQ'$6 / *,6 'DWDED DVHUU (MHQGRPV RJ 0LOM¡GDWDEDVH /(5 RJ /HGQLQJV,QIR %\J RJ 0LOM¡ 0RELO*,6 H ERNV :HE*,6 RELO*,6 H E ERNV 6DJVEHKDQGOHU :HE*,6 %RUJHU :HE*,6 *U¡Q3OHMH 'LJLWDO .RPPXQHSODQ 1DWXUGDWDEDVH PP PXQHSODQ 1 S 1DWXUGD &ODXV .M UJDDUG +DQVHQ '$, 3ODQV\VWHP'. (6'+ 'LJLWDO %\JJHVDJ 9(-0$1 GN 1\ %%5 :HEVHUYLFHV ;0/ J 0 \ %%5 : :HEVHUYLFHV *0/ *,6 'DWDEDVHU 'DQ'$6 (MHQGRPV RJ 0LOM¡GDWDEDVH /(5 RJ /HGQLQJV,QIR %\J RJ R V RJ 0LOM¡GD DW / G L , I 0LOM¡ 0RELO*,6 H ERNV :HE*,6 6DJVEHKDQGOHU :HE*,6 %RUJHU :HE*,6 *U¡Q3OHMH 'L J EHKDQGOHU :H HE JLWDO .RPPXQHSODQ 1DWXUGDWDEDVH '$, 3ODQV\VWHP'. (6'+ 'LJLWDO %\JJHVDJ 9(-0$1 3ODQV\VWHP' '. GN 1\ %%5 :HEVHUYLFHV ;0/ *0/ *,6 'DWDEDVHU 'DQ'$6 (MHQGRPV RJ 0LOM¡GDWDEDVH ,6 'DWDEDVHUU ' ' DQ /(5 RJ /HGQLQJV,QIR %\J RJ 0LOM¡ 0RELO*,6 H ERNV :HE*,6 6DJVEHKDQGOHU :HE*,6 J \J 0 ELO*,6 H ER RNV : : %RUJHU :HE*,6 *U¡Q3OHMH 'LJLWDO .RPPXQHSODQ 1DWXUGDWDEDVH '$, 3ODQV\VWHP'. (6'+ 6 PX X QH HSODQ SODQ 1 1D 1 DWXU +DQV 0LOOLQJ 'LJLWDO %\JJHVDJ 9(-0$1 GN 1\ %%5 :HEVHUYLFHV ;0/ *0/ *,6 'DWDEDVHU 'DQ'$6 DJ 9(-0$ $1 : :HEVHUYLF (MHQGRPV RJ 0LOM¡GDWDEDVH /(5 RJ /HGQLQJV,QIR %\J RJ 0LOM¡ 0RELO*,6 H ERNV :HE*,6 R 0LOM¡GDWDEDVH H 6DJVEHKDQGOHU :HE*,6 %RUJHU :HE*,6 *U¡Q3OHMH 'LJLWDO .RPPXQHSODQ 1DWXUGDWDEDVH G U :HE*,6 % % J '$, 3ODQV\VWHP'. (6'+ 'LJLWDO %\JJHVDJ 9(-0$1 GN 1\ %%5 :HEVHUYLFHV ;0/ V P'. (6' '+ 'L *0/ *,6 'DWDEDVHU 'DQ'$6 (MHQGRPV RJ 0LOM¡GDWDEDVH /(5 RJ /HGQLQJV,QIR %\J RJ D DEDVHU 'DQ Q'$6 +DQV %HQQ 0LOM¡ 0RELO*,6 H ERNV :HE*,6 6DJVEHKDQGOHU :HE*,6 %RUJHU :HE*,6 *U¡Q3OHMH 'L *,6 H H E ERN E RN NV V : JLWDO .RPPXQHSODQ 1DWXUGDWDEDVH '$, 3ODQV\VWHP'. (6'+ 'LJLWDO %\JJHVDJ 9(-0$1 OD DQ 1DWX GN 1\ %%5 :HEVHUYLFHV ;0/ *0/ *,6 'DWDEDVHU 'DQ'$6 (MHQGRPV RJ 0LOM¡GDWDEDVH /(5 RJ /HGQLQJV,QIR %\J RJ 0LOM¡ 0RELO*,6 H ERNV :HE*,6 6DJVEHKDQGOHU :HE*,6 %RUJHU :HE*,6 *U¡Q3OHMH 'LJLWDO .RPPXQHSODQ 1DWXUGDWDEDVH '$, 3ODQV\VWHP'.

0¡G RV Sn VWDQGHQ

+HMUHYDQJ ā $OOHU¡G ā 7HOHIRQ ā JHRJUDI#JHRJUDI GN ZZZ JHRJUDI GN

Onsdag d. 19. november

Det lille teater

Onsdag d. 19. november

Sessionsleder: Lars Brodersen

Geokommunikation

14:00 - 14:30

Hovedstaden er et attraktivt sted at afholde arrangementer og der er blevet åbnet op for flere og flere events, der omdanner byen til både en sportsarena og en folkefest. Cykel VM, VM i halvmaraton og Eurovision er blot nogle af de større arrangementer, København har været vært for de sidste par år. Hertil kommer de tilbagevendende events, der sætter deres præg på byen hvert år: Distortion, Copenhagen Marathon, Historic Rally m.fl. Byen vokser med 1000 nye tilflyttere hver måned, metroen udbygges, nye institutioner bygges, veje og adgangsforhold tilpasses og nye boligområder og hele bydele ser dagens lys. Forsyningsnettet forbedres, signalsystemer optimeres og telekabler slanger sig gennem byen. Alt dette udfordrer byens infrastruktur, og skaber et behov for et samlet overblik over hvad, der foregår, både for borgere og for virksomheder. Koordineringen af alle disse tiltag og initiativer i byen er en stor udfordring for Københavns

Geokommunikation

14:30 - 15:00

3D på webb, mobil och utställning för kommunikation i planläggning

Den Levende By Hvordan håndteres Distortion, Copenhagen Marathon og gravearbejder i Hovedstaden uden unødig gene for byens borgere (og fremkommeligheden)?

Det lille teater

Suzette Glanz Støvring Københavns Kommune Arbejder med indsamling, koordinering, formidling og udstilling af data - og er bl.a. projektleder på ”Den Levende By”.

Kommune. Det er både en udfordring at sikre mindst mulig gene for borgere, erhvervsliv og trafik, men også at sikre, at man, internt i en meget stor organisation, har det rette overblik, når man giver tilladelser og dermed laver de bedste løsninger. Se, hvordan Københavns Kommune håndterer dette gennem kortprofilen, ”Den Levende By”. Hør om, hvordan dataflowet ser ud fra ansøgning til tilladelse, fra projektidé til anlægsprojekt og fra arrangør til myndighed. Se, hvordan visualisering i GIS bruges til koordinering, sikrer at relevante parter informeres og sørger for, at borgere og erhvervsliv kan betjene sig selv.

En trend inom planering är att agera mer kommunikativt med ökad extern kommunikation till medborgare och sakägare för att öka enagagemang och att samla lokal kunskap om aktuella planeringsområden. I tidiga skeden utnyttjas Internet alltmer som ett redskap för att nå ut med gestaltningar och tankar för att locka till dialog. 3D har inte bara fördelen att det skapar tydlighet utan lockar också användare till att utforska den virtuella miljön. Användare tenderar till att spendera mer tid i en 3D karta än 2D just på grund, att det fascinerar och skapar intresse. Erfarenhet visar att projekt, som kommuniceras med 3D på webben, får mycket medialt intresse. Exempel på projekt är 10 000 unika besökare på första dygnet till en webbsida kring projekt. Detta att jämföra med traditionell kontakt med medborgare är möten i regel samlar 10-50 personer beroende på projekt. Mobil är ett viktigt komplemnet för att nå ut bredare till medborgare och ge större ﬂexibilitet för användaren. Mobilen ﬁnns med användare o. En platform för 3D visualisering för en kommunal verksamhet bör vara strukturerad för att kunna uppdatera kartmaterial och stadsmodell, kombinera med spatial data

Håkan Engman Agency9 AB Verksamhetsledare med målsättningen att göra Agency9 till en ledande leverantör internationellt inom online 3D visualisering.

i verksamheten och vara enklat att sprida i verksamheten och inhydra konsulter. Publicering till kioskterminaler, touchbord eller större skärmar i showroom är vanlig ersättningar eller komplement till fysiska modeller i kommuner. Detta för att skapa interaktiv och intressant miljö för användare att utforska stadsbyggnadsprojekten i kommunen. Föredraget kommer att ge olika exempel på projekt från ﬂera kommuner och dela på erfarenheter. Val av 3D modell som grund för gestaltningen är ofta en viktig frågeställning i kommunikation och gestaltning. Ofta är det en budgetfråga, men det är också beroende av vad, som ska kommuniceras. Är det i gatuperspektivet eller mer övergripande aspekter i projektet? Föredraget kommer även berätta om spännande 3D projekt i Asien.

2014 • KORTDAGE | 29

HELHEDSLØSNINGER MED 360°-PERSPEKTIV Hos COWI møder du GIS- og geodata-eksperter, som er vant til at tænke innovativt og tænke kundernes problemstillinger ind i et 360°-perspektiv. Vi arbejder med rådgivning, udvikling og implementering af geodata-løsninger, som løser kundernes udfordringer og daglige behov. Vi tager altid udgangspunkt i den gode business case, og vi har gode bud på, hvordan virksomheder kan hente gevinster ved at udnytte de mobile teknologier. Så hvis du har en god idé eller business case, så tag en snak med vores GIS- og geodata-eksperter på COWIs stand, og få en snak om, hvad vi kan hjælpe dig med.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.

Onsdag d. 19. november

Radiosalen

Sessionsleder: Tina Svan Colding

Finans II

13:30 - 14:00

Radiosalen

Onsdag d. 19. november

Finans II

14:00 - 14:30

SKATs arbejde med den offentlige ejendomsvurdering

Er det “Big Data” - eller bare “databerigelse”?

SKAT har mangeartede forvaltningsopgaver i det danske samfund, som involverer såvel borgere, myndigheder og virksomheder. Én af disse opgaver er fastsættelsen af den offentlige ejendomsvurdering.

I dette indlæg vil vi, med udgangspunkt i en case for SKAT, vise, hvordan man effektivt kan beregne på endog meget store datamængder ved en kombination af domæneviden, databaser og (egenudviklet) programmel.

I opgaveløsningen med den offentlige ejendomsvurdering er der foretaget beregninger og kvalitetssikring gennem anvendelse af offentligt tilgængelige data. Dette sker for at sikre, at der ved enhver af SKATs forvaltningsprocesser opnås en kvalitet, der ﬁndes tilfredsstillende for såvel den involverede part som for SKAT. I nogle tilfælde har det vist sig, at den kvalitet, som det har været muligt at generere gennem de anvendte data, ikke har været tilstrækkelig høj. Dette har medført en del opmærksomhed fra borgere og ikke mindst fra politisk side. I særdeleshed har det givet anledning til, at den offentlige vurdering af fast ejendom har været under kritik. SKAT har derfor iværksat et arbejde, som i efteråret 2014 giver et forslag til, hvordan den offentlige ejendomsvurdering fremover kan udføres. Arbejdet har haft til formål at gøre vurderingerne mere præcise, og anvendelsen af andre

Troels Verge Skatteministeriet Chefkonsulent i Skatteministeriet. Han har arbejdet med data mining i syv år i SKAT og i Skatteministeriet. Seneste har arbejdet sammen med regeringens ekspertudvalg med at udvikle en avanceret statistisk model til brug for ejendomsvurdering.

typer af data, har SKAT vurderet, kunne styrke denne forvaltningsopgave. I starten af 2014 etableredes der derfor et samarbejde mellem SKAT og Geodatastyrelsen for at undersøge, om geodata kunne anvendes til en sådan styrkelse. Præsentationen vil have fokus på SKATs vurdering af anvendelsen af geodata i denne speciﬁkke sammenhæng og på, hvordan SKAT vurderer, at man fremover kan anvende disse data. Dette gælder både i ejendomsvurderingen og i andre sammenhænge.

SKAT har ønsket at inddrage en række geograﬁske parametre i den matematiske model, der forventeligt skal anvendes til den kommende offentlige ejendomsvurdering. Vi har, på opdrag fra Geodatastyrelsen, leveret en række af disse parametre til SKAT. Parametrerne består af afstandsberegninger fra den enkelte ejendom til bl.a. kyst, jernbane/Stog, skov, sø og luftbårne højspændingskabler. Der er også foretaget en ”første række”-analyse, hvor de adresser, der ligger i første række til sø eller kyst, er udpeget. Endelig er der i projektet beregnet to typer udsigtsanalyser, der begge er lavet på baggrund af Danmarks Højdemodel i dens fulde opløsning. Resultaterne er et mål for udsigten over hav eller sø, og et mål for den generelle udsigt fra ejendommen - med andre ord: Hvor godt er udsynet fra ejendommen? Afstandsberegningerne og ”første række”analysen er foretaget i PostgreSQL/PostGIS. Udsigtsanalyserne er baseret på omkring 36 millioner sigtelinjeberegninger, som er foretaget med specialudviklet software.

Klavs Pihlkjær Christensen Septima Klavs har stor erfaring indenfor geograﬁsk IT med vægt på datamodellering, systemintegrationer samt berigelse af adresser med geograﬁske data. Medforfattere: Bo Overgaard og Asger Petersen, Septima

hvordan, vi har anvendt Danmarks Højdemodel til at afgøre, om der er udsigt til vand. Indlægget tager, ligesom beregningerne for SKAT, udgangspunkt i de frie grunddata. Denne type af anvendelse af de frie grunddata er på mange måder ny. Vi har gennem arbejdet med de frie data naturligvis også observeret nogle interessante fænomener, som vi vil fortælle om. Mindre, hidtil ubetydelige, fejl kan føre til store fejl, når data benyttes på nye måder. F.eks. vil en badebro i en sø, som fejlagtigt er registreret som en havn mod kyst, betyde, at der er “havudsigt” midt inde i landet. Databerigelse kan tænkes anvendt indenfor mange forskellige områder. I indlægget vil vi give eksempler på andre typer af databerigelse og anvendelseområder.

Indlægget vil vise, hvordan vi effektivt har kunnet lave så mange beregninger, herunder 2014 • KORTDAGE | 31

Informi GIS - Når viden skal ses

Kig forbi stand #9 Kom og få lavet en app i pausen Tag dine geodata med som shapeﬁl, geodatabase eller det format du kender, så får du en app med hjem fra Kortdage. Du kan bruge din nye app i 30 dage, efter du har fået den.

Se det nyeste fra Esri på Informi GIS’ stand 3D modeller & Oculus Rift briller Onsdag 15:05-15:20

ArcGIS Pro Torsdag 09:50-10:05

Web App Builder Torsdag 15:05-15:15

3D modeller & Oculus Rift briller Fredag 10:05-10:20

Onsdag d. 19. november

Radiosalen

Onsdag d. 19. november

Sessionsleder: Hans Ravnkjær Larsen

Sessionsleder: Tina Svan Colding

Finans II

14:30 - 15:00

Værdien af placering Som medforfatter til en lang række nationale og internationale ejendomsværdi-modellerings-studier vil jeg forsøge at skabe et overblik over hvorledes, den rumlige del af ejendomsværdimodeller kan behandles. I den forbindelse vil jeg afdække relevante overvejelser i forbindelse med konstruktion af rumlige variable, behandling rumlige variable i ejendomsværdimodellerne og hvilke forholdsregler i den modeltekniske opbygning, der bør overvejes, når det ikke er muligt at inddrage alle relevante rumlige variable i modellen. Den bedste måde at indarbejde rumlige elementer i ejendomsværdimodeller er ved at komme så tæt på folks opfattelse af relationen mellem ejendommene og de rumlige elementer. Helt grundlæggende betyder det, at den opfattede afstand er en bedre variabel end den faktiske afstand. Det betyder bl.a., at netværksafstanden ikke nødvendigvis er en bedre variabel end fugleﬂugtafstanden. Effekten af rumlige elementer har forskellige rumlig udbredelse og påvirker værdien af ejendommene væsentligt forskelligt afhængig af ejendomsmarked, typen af bolig og typen af rumligt element. Det kræver betydelig indsigt at speciﬁcere disse forskellige relationer korrekt i ejendomsværdimodellen. Eksempelvis er værdistigningen af S-togs-stationer forskellige fra metrostationer

Musiksalen

Sponsor Ignite

13:30 - 15:00

Sponsor i en fart! Toke Emil Panduro Københavns Universitet Toke har en Ph.D. grad i ejendomsværdimodellering. I arbejdet som Post.doc er han med til at udvikle ejendomværdimodeller, der kan håndtere rumlig autokorrelation.

både i forhold til effektens udbredelse, hvorvidt der er tale om en lejlighed eller et parcelhus, og i hvilke bydel, ejendommen ligger.

Sponsor Ignite er din chance for at opleve sponsorerne under pres. Her får de præcis fem minutter til at fortælle en historie om, hvad de selv brænder for, hvilken forskel (i verden) de søger at gøre, og hvordan. Her kan du se dem på slap line, selv om de kæmper med et stramt format: Hver fortælling følges af en 20 siders præsentation, der skifter af sig selv ﬁre gange i minuttet.

Lyder det som de leverandører, du kender i forvejen? Kom og se med, når de på kun fem minutter sætter sig selv i højeste gear og siden inviterer til dialog og uddybende snak på deres stand.

Det er ikke muligt at tage højde for samtlige rumlige elementer, der påvirker ejendomsværdien, af den simple grund, at data ikke ﬁndes. Den udfordring kan til dels løses ved at anvende en bred pallet af model-løsning lige fra rumlig ”ﬁxed effect” af administrative enheder, til tilføjelsen af rumlige autoregressive udtryk af prisen og fejlleddet i modellen, over til rumlig ”smooting” af (x,y)-koordinaterne. Den vigtigste pointe i forbindelse med ejendomsværdi-modellering er at tænke sig godt om. Vi kan hurtigt lave et stort datasæt med mange rumlige variable, men det er ikke sikkert, at ejendomsværdimodellerne bliver bedre af det.

2014 • KORTDAGE | 33

18 WebGIS Digitale planer 3D modeller Mobil registrering

Gæstesalen

Onsdag d. 19. november

Udstillingen

Sessionsleder: Bjarne Fog

Start kl. 13:30 og 24 timer frem

Kom og mød Geoforum og få en snak om foreningens aktiviteter

24 timers teamwork Målet for det færdige produkt er at applikationen skal demonstrere nytænkning både i anvendelsesmuligheder og design, og nye kombinationer af frie geodata eventuelt kombineret med andre registerdata.

24 timers spændende og udfordrende teamwork, hvor målet er at frembringe en App, der kan præsenteres og bedømmes af Kortdagsdeltagerne efter de 24 timer.

Der arbejdes i hold af 4-5 personer, hvoraf mindst 2 er håndplukkede udviklere. Kortdagsdeltagere med interesse for udvikling af applikation, graﬁsk design, og brugerinterfaces opfordres til at søge om deltagelse. Under hele forløbet vil der være mulighed for at følge arbejdsprocesserne på de forskellige hold.

Torsdag d. 20. november

Fremlæggelse af Hackathon

Kom og vær med til afslutningen på 24 timers udviklermarathon.

På Geoforums stand i udstillingen er der mulighed for at høre nærmere om nogle af Geoforums aktiviteter. Mød Geoforums Kompetenceudvalg, der barsler med et nyt efteruddannelseskatalog for 2015-16. Redaktionen for Brugstedet.dk fortæller om deres aktiviteter med sitet herunder indstiftelsen af geodata-prisen. Du kan også møde Unge GIS-brugere - Geoforums B&U-afdeling, der er linket mellem geodata-branchen og studerende indenfor GIS og geodata. Endelig gemmer standen også på en interaktiv overraskelse, der absolut er et besøg værd. Standen er bemandet i pauserne: Onsdag den 19. november i tidsrummet kl. 15:00 - 15:30 Torsdag den 20. november kl. 9:45 - 10:30 og kl. 15:00 - 15:45 Fredag den 21. november i tidsrummet kl. 10:00 - 11:00

Gæstesalen Sessionsleder: Bjarne Fog

Geoforums egen stand

14:00 - 15:00

Efteruddannelse i Geoforum

brugere

Hackathon

UNG e GIS 2014 • KORTDAGE | 35

Nu kan borgere sende praj i hele Danmark! Giv et Praj hjĂŚlper borgerne med at sende praj til kommuner eller forsyninger t (JW FU 1SBK FS MBOETEÂ?LLFOEF Ă?O BQQ UJM IFMF MBOEFU t 'MFLTJCMF BCPOOFNFOUTNVMJHIFEFS GPS LPNNVOFS PH GPSTZOJOHFS t (JW FU 1SBK LBO CSBOEFT NFE LPNNVOFOT MPHP t 4UZS PQHBWFSOF NFE BENJOJTUSBUPSNPEVMFU

Se mere pĂĽ www.givetpraj.nu

BesĂ¸g Intergraph pĂĽ Kortdage 2014 og se t (JW FU 1SBK UJM CPSHFSF PH QSPGFTTJPOFMMF t (FP.FEJB 4NBSU$MJFOU %FTLUPQ (*4 J FO CSPXTFS t 'PSTZOJOHTQPSUBMFO

Vi ses pĂĽ stand nr. 7!

Giv et Praj og vind! 4FOE EJU CFETUF QSBK UJM *OUFSHSBQIT ,PSUEBHF LPNNVOF PH WJOE MÂ?LSF QSÂ?NJFS 7J USÂ?LLFS MPE CMBOEU EF CFETUF QSBK

Plenum

Onsdag d. 19. november

Sessionsleder: Jan Juul Jensen

Ny teknik

16:00 - 16:30

Danmarks frie geodata i en Minecraftverden Geodatastyrelsen lancerede den 24. april 2014 ”Danmarks frie geodata i en Minecraftverden”. Løsningen blev en sensation og ﬁk hele verdenspressens bevågenhed. På få dage blev Kortforsyningens video om Danmark i en Minecraftverden set 600.000 gange og fra den 24/4-30/4 har der været 200.000 downloads af data fra Kortforsyningen. Demonstrationsserverne er på syv dage besøgt af mere end 18.000 unikke spillere. Interessen for løsningen har med andre ord været enorm. Idéen til ”Danmarks frie geodata i en Minecraftverden” blev til hos to ansatte i Databehandlingsafdelingen i Geodatastyrelsen, som ville afprøve mulighederne i de data, de til daglig arbejder med og behandler. Her er der bl.a. tale om Danmarks højdemodel og udvalgte FOT-data. Hvad der startede som et eksperiment, viste sig hurtigt at kunne realiseres i større omfang. Ansatte i Geodatastyrelsens anvendelsesområder kunne hurtigt se potentialet i idéen og de muligheder, det giver, at få sat de frie geodata i spil generelt, og særligt indenfor undervisningssektoren.

Simon Lyngby Kokkendorff Geodatastyrelsen Databehandling

Medforfattere: Signe Stevne Egmose (Forsvar og Beredskab, Geodatastyrelsen).

Kom og hør hvordan, vi skabte denne verden, hvilke data, vi har brugt, hvad, der var de tekniske og datamæssige udfordringer, og om de muligheder, der ligger i, at vores data i fremtiden bliver endnu bedre. Vi vil også fortælle, hvorfor vi lavede Danmark i Minecraft, og hvordan der er blevet taget imod løsningen på landets skoler, som var den egentlige målgruppe for udviklingen af Danmarks frie geodata i en Minecraftverden.

Plenum

Ny teknik

16:30 - 17:00

Lagre og analysere på tvers av datasett ved bruk av OpenSource Dette åpner for et enormt potensiale for analyse og tilrettelegging. Foredraget kan holdes på Engelsk eller Norsk. The “national geospatial foundation” of Norway consists of multiple semi-structured and semistandardized thematic data sets made available in a variety of formats. Storing, extracting and performing lightweight analyses across the different data sets adds value and usefulness to the data sets, which is a prime motivation for releasing the data freely to the public. Earlier approaches have stored the different data sets in a traditional relational manner resulting in hundreds of Postgresql/PostGIS tables – some with dozens of attributes. Updating and querying the data sets becomes unnecessary complicated and often a tedious, manual task. In an effort to deal with these issues, we have looked at other ways of storing and querying the data. A schemaless storage mechanism, like NoSQL-databases, ﬁts perfectly to the task. However, NoSQL-database implementations have major drawbacks related to geometry handling when compared with PostGIS. We wanted the geometry handling of PostGIS combined with the schemaless storage mechanisms of a NoSQL database. Postgresql ﬁts this combination perfectly with PostGIS’ handling of geometry and HStores handling of key-value stores. HStore is an extension that implements a binary data type

Alexander Salveson Nossum Norkart Konseptutvikler og programmerer.

in Postgresql that allow storing an arbitrary number of key-value pairs. In contrast to the JSON data type, HStore enable indexing on the key-value stores. Combining PostGIS geometry with HStore’s key-value storage for non-geometry attributes was a perfect match for storing the highly varying data sets. The flexibility gain is tremendous and a huge success allowing our data developers to find new ways of combining and making value of the data sets. Future work on the JSONB data type will combine the benefits of both the HStore and the JSON data type, enabling solutions that are even more advanced as well as bridging the gap between NoSQL-databases and relational spatial databases. This talk will present our success in combining geometry and key-value stores in Postgresql by using PostGIS and HStore – in production decision-making. 2014 • KORTDAGE | 37

1-0 til fremtiden Fremtidens kommunale sagsbehandling kommer i endnu højere grad til at bestå af 0 og 1-taller. Den digitale tidsalder er over os - og den giver muligheder for nye og bedre løsninger. Kom forbi vores stand på Kortdage 2014 og tal med os om integrerede og effektive løsninger. orbicon.dk/informatik

Plenum

Onsdag d. 19. november

Sessionsleder: Jan Juul Jensen

Ny teknik

17:00 - 17:30

Brugerne forventer i dag hastighed - de vil ikke have oplevelsen af at skulle vente. Første skridt var at erstatte WMS med tiles. Google viste vejen og flere konkurrerende protokoller for tiles kom på banen. OGC har lavet en standard for tiles, som kaldes WMTS, mens mange har valgt at lægge sig op ad en af de øvrige standarder. Ved at benytte ”tilede” kort i stedet for WMS fås meget hurtige kort og en række browserkomponenter, som Open Layers og Leaflet, anvender som udgangspunkt rastertiles. Tiles er smart, fordi det giver et stærkt begrænset antal mulige kortbilleder, som brugeren kan bede om. Dermed er det praktisk muligt at lave dem i forvejen, hvilket sparer brugeren for ventetiden, mens serveren henter kortdata fra databasen og tegner kortet. Serveren skal ganske enkelt returnere en eksisterende fil. Selv om vi har fået hurtige kort med rastertiles, er det stadig kun prædefinerede billeder, som vises i vores browser. Ønsker brugeren (eller administratoren for den sags skyld) at ændre eksempelvis en farve eller en label-font i kortet, så skal samtlige korttiles dannes på ny med disse ændringer.

Ny teknik

17:30 - 18:00

Lær, hvordan du får en 8 timers GIS-beregning til kun at tage 1 time

Vector tiles - en ny teknologi til webkort Den næste revolution inden for webkort er måske lige om hjørnet. I dette indlæg gives en introduktion til hvorfor og hvordan, de såkaldte ”vector tiles” kan komme til fuldstændigt at ændre måden, vi kan bruge kort på Internet.

Plenum

Onsdag d. 19. november

Asger Sigurd Skovbo Petersen Septima Asger har udviklet software til stort set alle aspekter af geodata - fra indsamling, over lagring og forædling af data til visualisering.

Ideen bag vector tiles er, at i stedet for at hente et billede af et kort i tiles, hentes i stedet kortdata i tiles. Da hver kortdata tile kun indeholder præcis de data, der er nødvendige, kan det tilsvarende kortbillede lynhurtigt tegnes. Dette kan enten ske i brugerens browser eller på en server. Dermed er det pludseligt muligt at lade brugeren bestemme sin kartograﬁ fuldstændig selv uden, at det går ud over hastigheden. Vector tiles som teknologi anvendes allerede i dag i adskillige løsninger på Internet. Den mest kendte løsning er nok Google Maps, som begyndte at bruge vector tiles i 2013. Da der endnu ikke ﬁndes en standard for vector tiles, er alle implementeringer indtil videre “hjemmelavede”. I indlægget gennemgås en række forskellige tilgange til metoden. Der fortælles om fordele og ulemper ved de forskellige tilgange og vi kigger på dugfriske eksempler fra Internet.

Udviklingen går stærkt for teknologi. Der sker mange fremskridt inden for få år. I GIS-verdenen sker der ligeledes store fremskridt. Det er dog ikke alle grene af udviklingen der går lige stærkt. Det er ti år siden, at der blev solgt flere multikerne end singlekerne computere. I dag er fire kerner snart standard på bærbare, mens der bliver solgt arbejdsstationer med mange flere. På trods af disse fremskridt på hardware-siden, er GIS-programmerne desværre ikke helt fulgt trop. Da jeg i september 2013 startede på mit første job som færdiguddannet kandidat, stod der en splinterny arbejdsstation til 25.000 kr. til mig. Store var mine forventninger til hvor meget hurtigere, denne fantastiske computer ville være end min billige studiebærbare. Programmer startede da også meget hurtigere, end jeg var vant til, og den blev ikke det mindste langsommere, selvom jeg havde adskillige programmer åbne samtidigt. Stor var dog min skuffelse, da det gik op for mig, at denne nye kraftige computer ikke var det mindste hurtigere til at udføre CPU-tunge beregninger i ArcGIS end min gamle billige bærbare. Forklaringen på dette er, at beregningen i ArcGIS kun kan udnytte en enkelt kerne på computeren. Selvom min nye arbejdsstation på papiret havde mange flere kerner end min bærbare, nyttede det bare ikke noget, når kun én enkelt blev brugt.

Mathias Kofoed Poulsen Kystdirektoratet Dataﬂow og beregninger af søopmålinger. Herunder udvikling af Pythonværktøjer til brug i ArcGIS.

Producenterne af GIS-software er godt klar over dette. I de sidste par år er der også sket forbedringer i de forskellige GIS-programmer som ArcGIS, MapInfo og QGIS, hvor ﬂere kerner kan tages i brug. Der er desværre bare stadigvæk rigtig mange funktioner i disse programmer, som slet ikke udnytter det fulde potentiale i vores dyre computere. Kan vi så gøre andet end at vente på, at vores programmer bliver opdateret? Ja da, vi kan lære Python. Python er et stærkt scriptingsprog. Det er valgt som scripting-sprog til ArcGIS og QGIS. Vigtigst af alt i denne sammenhæng, så er der mange muligheder for at lave multikerne-beregninger. I dette indlæg vil jeg belyse den nuværende situation for de mest anvendte GIS-programmer, samt hvor langt de forskellige er kommet med understøttelsen multikerner. Multikerne-beregninger er ikke ligetil. Forskellige tilgange er nødvendige for forskellige data og principperne for disse forskellige tilgange vil blive gennemgået. 2014 • KORTDAGE | 39

Onsdag d. 19. november

Det lille teater

Sessionsleder: Lars Flemming

3D i planlægningen

16:00 - 16:30

Hvordan kan arkitekternes vilde planer, integreres i en 3D-bymodel? Silkeborg Kommune er i en rivende udvikling. Foruden den motorvej, som er i gang med at blive bygget igennem hele Silkeborg, planlægges adskillige enorme anlægsprojekter, som kommer til at berøre mange af kommunens borgere og virksomheder. Teknik og Miljø skal sørge for, at politikerne har gode redskaber til at vurdere planlagte og foreslåede anlægsprojekter. Derfor har vi valgt at få produceret en 3D-bymodel over hele kommunen. En 3D-bymodel er dog intet værd uden de rigtige værktøjer at anskue den i. Derfor valgte vi i GIS-afdelingen at undersøge markedet for 3D-visere grundigt. Vi vil gerne fortælle om de krav og overvejelser, der ligger til grund for vores valg af 3D-viser, og selvfølgelig give en demonstration af den valgte løsning. Vi har oplevet en stor interesse for vores 3Dløsning. Både blandt politikere og kolleger, men også fra arkitektﬁrmaer, som også arbejder i 3D. I løbet af få måneder er vi oppe på 15 projekter, der kan ses i modellen. Både store projekter, som den kommende motorvej og det nye stadion, men også mindre lokalplaner. Der er stor forskel på hvor gode data, vi modtager til et projekt, men vi vil vise, hvordan forskellige typer af både 2D og 3D-data kan integreres i vores 3D-bymodel.

40 | KORTDAGE • 2014

Tue Nilsson Poulsen Silkeborg Kommune Sidder til daglig i Kort og Geodata-teamet i Silkeborg Kommune. Teamet står for de traditionelle GIS-opgaver indenfor registrering af geodata, GIS-analyser, landmåling, kortproduktion, men også for 3D-bymodel og andre nye muligheder indenfor GIS og geodata. Arbejder med al slags data fra registerdata til hjemmelavede terrænmodeller i 3D. Jo ﬂere data, der er til rådighed, jo sjovere er mit arbejde. Medforfattere: Lars Bomholt Damgaard Jakob Harding Kirkegaard

Det lille teater

Onsdag d. 19. november

3D i planlægningen

16:30 - 17:00

Animation af kommune- og lokalplaner At nå ud til børn og unge med formidlingsprojekter på deres premisser igennem et spillemiljø giver en unik mulighed for at skabe en bedre forståelse af de kommunale projekter.

Peter Hollebeek Viborg kommune GIS, udvikling, digital kommuneplan, sektorplaner og webGIS.

Animation i Viborg Kommune er en af de væsentlige styrkepositioner, som opnås igennem animations-skolen: (http://www.animwork.dk/da/). Arsenalet, som er et afkast fra animationsskolen (http://www.animwork.dk/en/arsenalet. asp), formidler ﬂere vanskelige emner igennem et animeret miljø. Ved at kombinere eksisterende spille-platforme (Minecraft), samt eksisterende geograﬁske 2D og 3D data, er det en overskuelig opgave at kreere et unikt spillemiljø baseret på den virkelige verden.

Silkeborg Kommune har tidligere haft en 3Dbymodel, som kun var tilgængelig via et link i en afkrog af kommunens hjemmeside. Til vores nye model har vi fået lavet en løsning, som er integreret i vores samlede WebGIS-løsning.

Kommunale emner såsom kommuneplaner og lokalplaner er vanskelige at formidle. Ved høring af forslaget til Kommuneplan 20132025 brugte Viborg Kommune for første gang en animationsﬁlm i biografer og på Internet.

Vi mener, at FOT og 3D-bymodeller bør være to sider af samme sag. Derfor ajourfører vi 3D-bymodellen i forlængelse af FOT og på en sådan måde, at vi har de samme bygninger i FOT og i 3D.

Udbyttet var en bedre formidling. Fordelen ved at formidle byfornyelse og turistattraktioner igennem et animeret spillemiljø er de mange nye muligheder, det giver for at nå bredere ud.

Medforfattere: Ulf Månsson

Ved at integrere eksisterende geograﬁske data i et spillemiljø anvender Viborg Kommunes skoler data til undervisning. Her kan der nævnes emner som oversvømmelser af områder (klimaplanlægning), arkitektur (arkitekturpolitik) og byplanlægning. Oplægget vil indeholde eksempler på et konkret projekt og give bud på, hvordan et 3D-spil kan indgå som et sjovt, underholdende og seriøst undervisnings- og oplysningsværktøj i skoler og fritidsklubber. Spillemiljøet er baseret på Minecraft, hvor modeldata, der dækker hele Viborg Kommune, er baseret på Viborg Kommunes Sketchup 3Dmodel samt FOT-data og endvidere nyopmålte underjordiske 3D-data over kalkgruberne i Mønsted og Daugbjerg.

Det lille teater

Onsdag d. 19. november

Sessionsleder: Lars Flemming

3D i planlægningen

17:00 - 17:30

3D bymodeller i en kommunal hverdag 2D tegninger kan for mange være svære at forstå, hvorimod en 3D digital model kan være med til at give alle involverede et bedre overblik samt sikre, at alle taler om det samme.

Arkitekt & byplanlægger . Byudvikling, lokalplanlægning, bygherrerådgivning.

Medforfattere: Peter Hollebeek

Viborg Kommune har i mange år haft en 3D digital bymodel, som er opbygget af kommunen selv med enkelte dele og elementer leveret fra ﬁrmaer. Kommunen har i ﬂere omgange igennem de sidste par år brugt denne model, men ikke i det ønskede omfang.

detaljer, som først hører til senere i projektet, er ikke i fokus. Emner som påvirkning af byproﬁl, udsigtslinjer og visualisering af bebyggelsesprocenter mv. har været drøftet i processen.

Viborg Kommune har derfor i samarbejde med eksterne konsulenter fået udarbejdet en ny type terrænmodel. Denne er langt bedre til at kommunikere landskabet i en model og den tager højde for de elementer, som har en indvirkning, når man snakker planlægning.

Det handler om at skabe et grundlag for en dialog om påvirkningerne i området. Den aktuelle model er en kombination af håndtegninger, kommunens egne GIS-data og en 3D digital model bygget ud fra FOT-data (frie grunddata).

I forbindelse med et nyt stort lokalplanprojekt syd for Viborg (Arnberg) valgte kommunen at få fremstillet første etape i en 3D digital bymodel. Formålet var at kunne kommunikere bedre med kommunens politikere og borgere omkring konsekvenserne ved projektet.

Kort sagt: ”3D digitale bymodeller kan kvaliﬁcere diskussionerne i Teknisk Forvaltning, såfremt data er produceret til det ønskede formål med modellen”.

Modellen er holdt simpel og neutral med fokus på ændringerne, der sker i området. Små

3D i planlægningen

17:30 - 18:00

Droner – ejendomsadministratorens bedste ven Anette Vinter Viborg Kommune

Når selve 3D modellerne og arbejdsgangene bliver simpliﬁcerede, så de indgår som et dagligt værktøj i planprocessen, står man som planlægger/udvikler langt stærkere i sin argumentation.

Det lille teater

I dag er meget af statens og kommunernes administration af ejendomme, pladser og øvrige strukturer bundet op på analoge og digitale 2D tegninger, der ikke er tidssvarende. Dvs. der er ikke tale om, at de er kortlagt i detaljerede 3D-modeller. Hvad skyldes dette? At det kan være dyrt og udfordrende at indsamle et komplet 3D-datasæt af den udvendige del af for eksempel en bygning? Terrestrisk laserscanning er et fornuftigt værktøj til 3D dataindsamling, men udfordringen er at indsamle data af eksempelvis tagkonstruktioner ved renoveringsprojekter. Ved fotogrammetrisk dataindsamling på baggrund af almindelige håndholdte kameraer (terrestrisk) eller avancerede helikopter-droner har man byggestenene til fremtidens ejendomsadministration. Fotogrammetrien kan med fordel bruges til besigtigelse / 3D-kortlægning af midlertidige, permanente og fremtidige strukturer. Helt overordnet er der mulighed for at få adgang til 3D-data af midlertidige strukturer eksempelvis festivalpladser og ombygninger. Dernæst er der mulighed for at opdatere detaljeringsgraden på nuværende bygningsmasser til brug ved eksempelvis renoveringsprojekter samt at

Jesper Falk COWI A/S Som sektionsleder for COWIs landmålingsgruppe i Danmark er jeg ansvarlig for den daglige administration af gruppen.

Projektleder på landmålingsopgaver og ofte koblet på tilsyn i forbindelse med større anlægsprojekter i Danmark og internationalt. Har bl.a. været tilsynsførende (landmåling) på et 4-årigt byudviklingsprojekt i Qatar.

kunne visualisere effekten af fremtidige byggeog renoveringsprojekter i et lokalområde. Dette foredrag omhandler brug af helikopterdroner til 3D dataindsamling. Med udgangspunkt i konkrete projekter diskuteres der krav til udstyr, nøjagtighed, detaljeringsgrad og efterbehandling af data. Jeg kommer desuden ind på problemstillinger i forhold til lovgivningen og hvorledes man operationelt foretager en kortlægning i bynære omgivelser. Til sidst vil der være en perspektivering i forhold til grænseﬂader til andre områder og faggrene.

Oplægget vil indeholde eksempler på konkrete projekter og give bud på, hvordan en 3D digital model kan indgå som et arbejdsværktøj i Teknisk Forvaltning.

2014 • KORTDAGE | 41

Onsdag d. 19. november

Radiosalen

Onsdag d. 19. november

Sessionsleder: Jesper Stenstrup

Mobilitet

16:00 - 16:30

Din vej er dit valg – analyse af cyklisters rutevalg og præferencer vha. GPS Intet sker i et tomrum. Ingen valg sker uden alternativer. Ingen valg kan forstås uden kendskab til de muligheder, der har været i en given situation. En analyse af vores rumlige adfærd, fx hvilke ruter, vi som cyklister tager, giver kun mening set i lyset af de muligheder, vore umiddelbare omgivelser giver. Den udbredte tilstedeværelse af GPS i vores hverdag er velbeskrevet som teknologi til indsamling af vores bevægelser. Metoderne til og motivationerne for analyse af denne stadigt voksende datamængde er i tilsvarende rivende udvikling. Der er behov for at tage et skridt tilbage og få et overblik over, hvad det er, vi vil og kan. Er der noget, vi hidtil ikke har fået øje på? Anvendelsesområderne kan inddeles i 3 grupper: 1. Den primære anvendelse tager sit udgangspunkt i de behov, man personligt har – på stedet og til tiden. Udover navigation ligger den stadigt større anvendelse af ’location based services’ i denne gruppe af anvendelse.

Hans Skov-Petersen Københavns Universitet GIS and rumlig adfærd.

Medforfattere: Jette Bredahl Jacobsen, Københavns Universitet, og Henrik Harder, Aalborg Universitet.

I forbindelse med forskningsprojektet, Bikeability, blev 200 københavnske cyklisters adfærd gennem en uge kortlagt. Ved at matche ruterne til vejnettet og at sammenligne ruterne med alternativer, blev præferencerne, der lå bag, analyseret ud fra cyklisternes ’betalingsvillighed’ i form af den ekstra afstand, de var villige til at cykle for at opnå eller undgå givne forhold langs ruten.

2. Aggregeret analyse af antallet af personer eller køretøjer på givne steder. Denne sigter mod en opgørelse af omfanget af brug, i realtid eller retrospektivt.

På den måde blev betalingsvilligheden for at være på en cykelsti, for ikke at skulle stoppe op ved et lyskryds, for ikke at skulle svinge (til højre eller venstre) og for at kunne cykle gennem grønne områder analyseret.

3. En nyere gruppe af analyser omfatter individers adfærd og præferencer, hvor man undersøger, hvad der har betydning for fx rutevalget på baggrund af de konkrete ruter registreret vha. GPS.

Resultaterne kan – ud over at bidrage med en øget forståelse for cyklisters præferencer – anvendes i forbindelse med ruteoptimering for cyklister og simulering af cyklisters adfærd.

42 | KORTDAGE • 2014

Radiosalen

Mobilitet

16:30 - 17:00

Isokron-bestemmelse Hvordan planlægger jeg placeringen af min forretning? Er der offentlige parkeringspladser nok indenfor 10 minutters gang fra det ansøgte byggeprojekt? Hvor langt kan ambulancen egentlig nå på de femten minutter? Denne type spørgsmål søges ofte besvaret ved at lave ruter fra punkter til hver enkelt adresse indenfor den tænkelige max-afstand – f.eks. fra hver parkeringsplads til adressen, eller hver adresse til brandstationen. Dette foredrag vil i stedet fokusere på den noget hurtigere beregning af en egentlig isokron. Som ordet antyder, er der ved isokroner tale om områder, der kan nås indenfor samme maksimal-tid. Med isokroner kan vi i stedet for punktberegninger måske også ﬁnde de steder, hvor man ikke skal få hjerteanfald (udenfor ambulancens femten minutters rækkevidde). I dette foredrag vil jeg vise, hvorledes man, med åbne værktøjer, kan lave isokroner ud fra sit tekniske kort (FOT) eller andre vejnetværk, som f.eks. OpenStreetMap. Foredraget vil blandt andet vise en case om parkeringspladser fra Københavns Kommune og her gennemgå processen fra data-kvalitet til de endelige resultater. I Københavns Kommune har man gennem en årrække indsamlet statistiske totaltællinger,

Hans Gregers Petersen Septima P/S Gregers er uddannet civilingeniør med speciale i software engineering og matematiske/statistiske modeller. I 2008 kom han fra konsulentog ind i geodata-branchen og startede som udvikler på producentsiden. Senere blev det igen til en rolle som konsulent. Privat har han bidraget til OpenStreetMap i årevis - de seneste par år har det ført til større og større brug i kommerciel sammenhæng. Gregers er ansvarlig for Septimas metoder til rute-beregninger og -optimering.

i form af stikprøvedage, for parkerede biler i indre by. Disse tal har man analyseret i sammenstilling med det kendte tilladte antal parkeringspladser. Analyserne har været formidlet som distrikts-gennemsnit eller som farver på de enkelte vejsegmenter. Ved beregning af de strækninger, man kan gå til indenfor X minutter fra et punkt, kan man nu dynamisk formidle og analysere udfordringer angående parkeringspladser ved for eksempel byggeansøgninger eller lignende.

Radiosalen

Onsdag d. 19. november

Sessionsleder: Jesper Stenstrup

Datadreven virksomhed

17:00 - 17:30

Kommunen som datavirksomhed Kommunen som en datavirksomhed - eller hvad betyder det nye, men fancy begreb: ”Big Data”, for kommunernes rolle? I dette oplæg gives nogle bud på, hvad det betyder for kommunerne, at alle taler om data, og at data er et væsentligt forretningsområde for virksomheder og et styringsværktøj for kommunerne. Den offentlige sektor har lang erfaring med data, og ikke mindst på de tekniske områder i kommunerne har indsamling og anvendelse af data i de seneste årtier været i fokus. Datamodeller på for eksempel GIS-området er udbredte, men området har også i høj grad været præget af lokale løsninger rettet mod lokale udfordringer. Den offentlige sektor, og dermed også den kommunale verden, bliver udfordret af, at data ﬁndes mange steder og bliver skabt i mange sammenhænge. Nye data skabes i stor hast hele tiden. Det siges, at 90 procent af verdens data er produceret inden for de sidste to år (kilde IBM). Hvordan forholder vi os til det og hvordan arbejder vi med dette?

Radiosalen

Onsdag d. 19. november

Datadreven virksomhed

17:30 - 18:00

Kommunernes implementering af datamodel Michel van der Linden Kalundborg Kommune Direktør for Teknik og Udvikling i Kalundborg Kommune.

Formand for KTC’ faggruppe for Digital Forvaltning.

Om vi nu taler om begreberne fælles serviceplatform, FOT, FKG, datafordeleren, FLIS, Smarter Cities, eller Crowd Sourcing, så er de alle sammen koncentreret om datafællesskaber. Vi må vænne os til, at ingen har særskilte rettigheder til eller monopol på data. Hvordan kan vi skabe værdi ud fra de mange data og hvordan undgår vi at drukne i ligegyldige informationer? Det vigtige er hvad, det kræver, og hvordan, vi forholder os til de mange data, og dermed hvordan vi ﬁnder frem til kommunernes rolle i Big Data-dialogen, som foregår her og nu?

Indlægget tager udgangspunkt i, at kommunerne arbejder for at konvertere data til FKGdatamodellen. Ved dette skabes et grundlag for forventede effektiviseringer. Kommunerne har efterspurgt en række praktiske muligheder, som kan lette og forenkle deres arbejde. For at imødekomme dette ønsker FKG-bestyrelsen at skabe rammer for, at kommunerne løbende holder deres geodatabaser opdaterede med nyeste version af FKG og at disse opdateringer kan ske så let og omkostningseffektivt som muligt. Derfor har bestyrelsen besluttet at lade udvikle og vedligeholde nogle (få) standardiserede fysiske implementeringer af den logiske datamodel. For at beslutte hvilke fysiske implementeringer, der skulle udvikles, er der foretaget en undersøgelse af hvilke platforme, der anvendes i kommunerne. Undersøgelsen omfatter dels lagringsplatform, dels desktop-systemer og dels websystemer. Da det er et langsigtet strategisk mål i projektet at få oprettet og anvendt en landsdækkende fælleskommunal database indeholdende FKG-data, er der indgået aftale med Danmarks Miljøportal om, at FKG-databasen ligger på DAI og data kan præsenteres, redigeres og downloades herfra. FKG-databasen på DAI kan betragtes som et pilotprojekt, der skal medvirke til at afdække

Jesper Gaardboe Jensen Geo Fyn A/S Projektchef for GeoFyn, som er en sammenslutning af alle fynske kommuner med henblik på samarbejde på geo dataområdet.

hvilke anvendelsesmæssige behov og tekniske krav, der stilles til en sådan fælleskommunal database. Indlægget vil indeholde beslutninger om hvilke fysiske implementeringer, der er udviklet i regi af projektet, og hvordan de formildes, så kommunernes arbejde lettes. I indlægget vil tillige blive fortalt om den undersøgelse, der er foretaget af kommunernes foretrukne platforme, og hvorledes undersøgelsen planlægges løbende fulgt op med henblik på at følge denne udvikling. Endelig vil anvendelse og udvikling af FKGdatabasen på Danmarks ArealInformation indgå i oplægget. Herunder hvordan det vurderes hvilke temaer fra FKG-datamodellen, der skal prioriteres højest, og hvorvidt det skal være obligatorisk at vedligeholde visse temaer på den fælles landsdækkende database. 2014 • KORTDAGE | 43

Musiksalen

Onsdag d. 19. november

Sessionsleder: Kristian Skak-Nielsen

EU opportunities: Go get them!

16:00 - 17:35

International session There is a growing focus in the EU on Geographic information and infrastructure and on how the private, public and research sectors can collaborate on creating growth. During this session you will, as a public authority, research institution, private company or something else entirely, get inspiration, useful knowledge, and bring practical knowledge home with you. The session will be conducted in English. Programme: 16-16.15: Introduction to the European Union work in the ﬁeld of public, private and education: Trends, strategies and actual programmes (Private and public programmes and opportunities for growth and cooperation). By Ulla Kronborg Mazzoli and Henning Sten Hansen. 16.15-16.35: Perspectives on Smespire. By Giacomo Martirano, Founder and CTO of Epsilon Italia. 16.35-16.55: Establishing a Small Medium Enterprise (SME) – experiences from Spatineo. By Kristian Jaakola, founder and CEO at Spatineo. 16.55-17.15: Funding opportunities in Horizon 2020. By Anders Bjerrum, EU-consultant at Fp7consult. 17.15-17.35: Panel discussion with the speakers. After the plenary discussion you will have the opportunity to talk to the speakers in a more informal, way. For more information about the speakers, please read their abstracts over the following pages. Giacomo Martirano Kristian Jaakkola Anders Bjerrum

44 | KORTDAGE • 2014

Musiksalen

Onsdag d. 19. november

EU opportunities: Go get them!

16:15 - 16:35

New business models for EU geoICT SMEs: lessons learnt from smeSpire The presentation is on new business models for EU and particularly on opportunities for geoICT SMEs (Small and Medium Enterprises within the geoICT sector). It deals with the lessons learnt from smeSpire.

Giacomo Martirano Epsilon Italia Founder and CTO of Epsilon Italia

smeSpire is an FP7 support action funded by DG CONNECT of EC to support European geoICT SMEs to turn the INSPIRE challenges into business opportunities. A study conducted across 12 Member States analyzed the potential market in the geoICT sector. Its ﬁndings were the basis for the design, development and implementation of reusable resources for the geoICT SMEs, like a training package for INSPIRE, a catalogue of best practices in INSPIRE implementations, and a geoICT stakeholders’ EU-wide directory. These results are currently used by a network of more than 600 members aiming to exploit the many business opportunities which, beyond INSPIRE, are related to the growing geodata economy.

Geo localization is in fact increasingly pervading many broader domains like e-government, energy, environment, health, material and immaterial infrastructures. Effectively it is supporting a broad range of stakeholders, from policy makers to business makers and citizens. GeoICT SMEs can play a major role in this scenario, adopting appropriate business models based on joining forces and putting together their complementary competences built in specialized areas, making at last feasible a roadmap toward growth and jobs.

Musiksalen

Onsdag d. 19. november

Sessionsleder: Kristian Skak-Nielsen

EU opportunities: Go get them!

16:35 - 16:55

Musiksalen

Onsdag d. 19. november

EU opportunities: Go get them!

Start-up Case Story: How Spatineo has established itself in Europe in 4 years

Funding opportunities in Horizon 2020

The growth of open data and geospatial web services provides a lot of new business and growth opportunities for private companies but also for private, public and research co-operation. Sometimes these opportunities might be hard to see or to ﬁnd.

Horizon 2020 is the largest EU Research and Innovation programme ever with nearly €80 billion of funding available over 7 years (2014 to 2020). It promises more breakthroughs, discoveries and world-ﬁrsts by taking great ideas from the lab to the market.

Kristian Jaakkola Spatineo Inc. I’m the Managing Director and Founder of the company.

This presentation is a case story of Spatineo Inc. Spatineo was founded in 2011 and currently has local operations in Berlin, Helsinki, and Dublin The company now has customers in most of the European countries. Spatineo was started by a core team of 3 people and currently it employs some 10 people. This presentation is short summary of the founding and growth story of Spatineo.

Horizon 2020 is the financial instrument implementing the Innovation Union, a Europe 2020 flagship initiative aimed at securing Europe’s global competitiveness. The presentation shall touch upon: - founding - recruiting the key team - financing (inc. public) - product development - international expansion, and - serving the customers.

Seen as a means to drive economic growth and create jobs, Horizon 2020 has the political backing of Europe’s leaders and the Members of the European Parliament. They agreed that research is an investment in our future and so put it at the heart of the EU’s blueprint for smart, sustainable, and inclusive growth and jobs. By coupling research and innovation, Horizon 2020 is helping to achieve this with its emphasis on excellent science, industrial leadership, and tackling societal challenges. The goal is to ensure Europe produces world-class science, removes barriers to innovation and makes it easier for the public and private sectors to work together in delivering innovation. Horizon 2020 is open to everyone, with a simple structure that reduces red tape and

16:55 - 17:15

Anders Bjerrum Fp7consult Among other things, I assist researchers in their preparation of proposals for Horizon 2020, as well as the preparation of contracts. Moreover I help with project management and administration of projects.

time so participants can focus on what is really important. This approach makes sure new projects get off the ground quickly – and achieve results faster. The EU Framework Programme for Research and Innovation will be complemented by further measures to complete and further develop the European Research Area. These measures will aim at breaking down barriers to create a genuine single market for knowledge, research, and innovation. The presentation will include: - Funding oppertunities in Horizon 2020 - Rules for participation - Tips for potential coordinators

2014 • KORTDAGE | 45

Onsdag d. 19. november

Udstillingen

Udstillerreception

18:00 - 19:00

Sponsor- og udstillerreception Kortdages udstillere holder reception i udstillingen onsdag sidst på eftermiddagen. Kom og hils på udstillerne og få en snak inden aftensmaden.

Torsdag d. 20. november

Forplejning

Er du vegetar eller har du brug for ”særlig” kost? Hvis ja, skal du henvende dig til Kortdagsudvalget, som så vil sørge for, at din aftensmad svarer til dit behov. Kontakt Mette Borg, e-mail.: mbo@geoforum.dk, tlf.: 5136 0530

Onsdag aften prøver vi et nyt koncept: ”Vi spiser og mingler”. Her er der rig mulighed for at netværke under aftensmaden, der indtages stående i foyér-området.

Keglespil i Hubertusstuen Onsdag aften efter maden holder vi åbent i Hubertusstuen, hvor der også er mulighed for at spille kegler. Lokalet er godkendt til 50 personer.

Loungeområde Under hele konferencen vil der være et lounge-område ude i forhallen, hvor man kan sætte sig i sofaen og fordøje indtryk eller føre en samtale i ro og mag. Den tilhørende café vil være åben i aftentimerne - kaffepauserne foregår i udstillingen.

46 | KORTDAGE • 2014

Det lille teater

Onsdag d. 19. november

Forhallen

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Jesper Høi Skovdal

Generalforsamling

09:00 - 17:15

21:00 - 22:30

Generalforsamling i Geoforum

De studerendes dag ved Kortdage

Der afholdes Generalforsamling i overensstemmelse med Geoforums vedtægter den:

Igen i år har vi inviteret studerende indenfor fagområdet Geograﬁsk Information til at deltage i Kortdage.

gen og får lejlighed til at være i god dialog med de udstillende virksomheder og deltagerne ved Kortdage.

Besøgsdagen er på andendagen af Kortdage 2014, den 20. november kl. 09:00-17:15.

De studerende har base i forhallen og det bliver også her, at der serveres frokostsandwich for de studerende i tidsrummet kl. 12:00- 13:00.

19. NOVEMBER 2014 KL. 21.00 I AALBORG KONGRES & KULTURCENTER I DET LILLE TEATER Dokumenter og fremsatte forslag kan ses på hjemmesiden www.geoforum.dk/generalforsamling Dagsorden ved Generalforsamling 2014 1. Valg af dirigent og referent. 2. Beretning om selskabets aktiviteter. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 4. Fremlæggelse af budget og arbejdsplan for det kommende år til godkendelse. 5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Valg af præsident - hvert andet år. 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter: i. 3 bestyrelsesmedlemmer. ii. 2 suppleanter til bestyrelsen. 9. Valg af revisorer og revisorsuppleant. i. 1 statsautoriseret eller registreret revisor. ii. 1 intern revisor. iii. 1 intern revisorsuppleant. 10. Eventuelt.

Forventeligt kommer der studerende fra Aalborg, Horsens og København, som besøger udstillin-

Vel mødt til de studerende!

SEPTEMBER 2012 Ŕ GEOFORUM | 15

2014 • KORTDAGE | 47

Plenum

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Peter Schack Madsen

Kommunal forretning

10:30 - 11:00

Kommunernes har (stadig) selv bolden! Salget af KMD og konkurrenceudsættelse af systemindkøb betyder, at kommuner skal være i stand til at håndtere viden om egne forretningsprocesser. I praksis skal kontrol over systemspecifikation, udbud, indkøb, implementering og drift af systemerne ligge i kommunerne, så de til hver en tid er i stand til at vælge de bedste og mest omkostningseffektive løsninger, som markedet tilbyder. Opgaven er uoverskuelig, med mindre den foregår i samarbejde(r) på tværs mellem kommunerne. KL/Kombit har etableret en governance struktur, der gør det muligt at specificere, udbyde og udvikle systemer i kommunalt fællesskab. Men er samarbejder mellem nabokommuner 2-og-2, 5-og-5 eller regionvis ikke også bæredygtige alternativer? I hvilken grad kan/ skal samarbejderne være forpligtende for at nå resultater? Er det muligt at skabe en governance struktur, der kan matche den store landsdækkende kommunale samarbejdsmodel? Den voksende demografiske skævhed medfører, at vi i fremtiden bliver færre arbejdsdygtige, der skal forsørge flere på overførselsindkomst. Den demografiske ”fælde” er beskrevet mange gange de senere år og er også en væsentlig driver i de fællesoffentlige- og fælleskommunale digitaliseringsstrategier.

48 | KORTDAGE • 2014

Plenum

Torsdag d. 20. november

Kommunal forretning

11:00 - 11:30

GIS kan gavne overalt i forretningen Leon Johansen Ringsted Kommune

Chef for tværgående funktioner i Ringsted Kommune med ansvar for IT-drift, IT-sikkerhed, IT-Support, Økonomi, Digitalisering, Indkøb og Velfærdsteknologi med specialer i: Contract Management, Offentlige udbud, forhandling, personaleledelse og IT-strategi. Medforfattere: Flemming Egeriis Hartwich og Lennart Christoffersen

Når det kommer til den konkrete udfordring, gælder det om at levere mere velfærd for færre penge. En af forudsætningerne er digital velfærd; en massiv understøttelse af velfærdsområderne med IT-systemer, så de ”varme hænder” strækkes længst muligt og giver mest muligt velfærd for pengene. Hvilke velfærdsområder er der tale om og er det fælles systemer, fælles drift eller fælles taktisk-strategiske samarbejder, der rummer potentialet til at nå i mål?

Dette oplæg vil kunne opfylde begge krav og give et unikt indblik i, hvordan man kan sprede GIS ud i forretningen. GIS har traditionelt set været et specialværktøj for de få i teknisk forvaltning. Fra tid til anden kommer der dog opgaver ind fra kommunens øvrige forvaltninger. Oftest består disse opgaver i fremstilling af simple kortudsnit. Potentialet i GIS udnyttes simpelthen ikke godt nok i kommunerne i dag. Hvad er det, der afskrækker de øvrige forvaltninger fra at anvende GIS i det daglige? I Tårnby Kommune har vi forsøgt at afdække hvor og hvordan, GIS kan skabe værdi i de øvrige forvaltninger. I løbet af foråret 2014 har vi afholdt 24 møder fordelt på de 4 forvaltninger i Tårnby Kommune. Afdækningen gav indblik i de enkelte forvaltningers arbejdsopgaver og åbnede op for en række spændende projekter. Specielt to forvaltninger, udover Teknisk Forvaltning, har efterfølgende taget GIS til sig og anvender det i ﬂere sammenhænge. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen i Tårnby Kommune er begyndt at anvende GIS til en række analyser. For eksempel anvendes berigede geodata fra Danmarks Statistik til at foretage sundhedsøkonomiske analyser.

Jesper Jensen Tårnby kommune Jesper har det overordnede ansvar for GIS i Tårnby Kommune.

Medforfattere: Lars Kristian Engelsby Hansen, Informi GIS

Børne- og Kulturforvaltningen har i første omgang taget GIS til sig som en undervisnings- og formidlingsplatform. Kommunen har således tilgængeliggjort historiske oplysninger om kommunen via kort på hjemmesiden. Arbejdet har været muliggjort ved dét skifte, som vi har observeret de seneste år inden for GIS. GIS er ikke længere for de få. Efter, at det er ﬂyttet ud på webapplikationer, der kan tilpasses de enkelte brugeres behov, kan og bør GIS anvendes af alle forvaltninger i kommunen. Indlægget vil lægge vægt på de metoder, der er anvendt til at afdække behov. Samtidig vil der blive vist konkrete eksempler på, hvordan GIS nu anvendes i de øvrige forvaltninger, og hvordan GIS i fremtiden tænkes brugt.

Plenum

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Peter Schack Madsen

Kommunal forretning

11:30 - 12:00

Styr(k) digitalisering og effektivisering med metadata og autoopmærkning En af nøglerne til automatisering af processer er metadata. Det er metadata, der sætter os i stand til at sende den rette information til det rette sted på det rette tidspunkt. Hvordan får vi skabt metadata og hvordan holder vi styr på dem? Hvordan sikrer vi, at metadata, og dermed viden, kan udveksles både mellem systemer og mellem organisationer? Vi gennemgår, hvordan Syddjurs Kommune arbejder med taxonomier, automatisk klassifikation og metadata. Vi skal også se nogle helt praktiske eksempler på den forretningsmæssige værdi af metadata. Syddjurs Kommune har selv udviklet en Input/ output (I/O) management-arkitektur. Den indeholder egne komponenter til at vedligeholde taksonomier, at håndtere opmærkning af organisation og opgaver, samt at distribuere dokumenter mm. på baggrund af metadata-opmærkninger. Syddjurs Kommunes ”I/O-manager” er en systemuafhængig ”fordelings-broker”, der primært håndterer kommunikation (fysisk post, mails og blanketter) til kommunens ESDH-system. I/O manageren ensretter al input i fastdefinerede datastrukturer, som kan anvendes direkte i kommunens systemer. Al data bliver således sorteret, opmærket, beriget og ensrettet helt automatisk, så data finder optimal systemmæssig anvendelse i forbindelse med f.eks. auto- og præjournalisering.

Jon Badstue Pedersen Syddjurs Kommune Er afdelingsleder i Digitalsering og arbejder både lokalt og tværkommunalt med at designe og udvikle løsninger, der sikrer, at borgere og virksomheder får en bedre service og mere effektivitet ud af kommunernes systemer og digitale løsninger. Medforfattere: Peter Søgaard

Syddjurs Kommunes I/O-manager sikrer endvidere kommunen et langt bedre overblik over indgående kommunikation, hvorved der opnås ressourcemæssige fordele for den enkelte sagsbehandler.

Mediecentret

Vi giver dig Kortdage 2014 i tekst og billeder Vi har i år valgt fysisk at samle vores forskellige medieindsatser i et mediecenter. Det kommer til at bestå af fem personer med hver deres rolle. Tilsammen udgør de et hold, der skal dække Kortdagene både på skrift, foto og i levende billeder. Der bliver produceret både til medlemsblad, til nettet og de sociale medier – særligt Facebook og Twitter er vores fokus. Vi vil i de tre dage, Kortdage varer, levere små historier fra det, der sker, både i sessionerne, men også fra udstillingen og de andre skæve og sociale aktiviteter. Du kan følge med undervejs, for de bliver publiceret løbende på Facebook og Twitter.

Rikke Schielder Leder af mediecenter

Mikkel Buhelt PR

Jacob Bloch Fotograf

Mikkel Rise Video

Mediecentret er placeret op ad trappen og lige ind til venstre. Vi glæder os til at give dig gode historier og dokumentation fra Kortdage 2014.

Indlægget vil give et hands-on indblik i Syddjurs Kommunes I/O-management arkitektur og har særlig fokus på den automatiske metadataopmærkning (med KLE) af borgerhenvendelser, samt hvordan processen understøttes af en opgavefordelingskomponent. Der vil være live-demonstration af Syddjurs’ input management-løsning, så man kan se, hvordan metadata og opmærkning automatiserer administrative processer og øger værdien i slutproduktet.

Hans Ravnkjær Sociale medier og video

2014 • KORTDAGE | 49

Det lille teater

Torsdag d. 20. november

Det lille teater

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Arne Kirt Hansen

Forsyning I - Digitalisering

10:30 - 11:00

Avanceret ledningsregistrering, fra papir til fuld digital drift på under 2 år Varmetransmissionsnettet i Aarhus på ca. 140 km var indtil 2012 dokumenteret via et meget omfattende tegningsmateriale. Det består bl.a. af oversigtsplaner, ledningsplaner, afløbsplaner, kabelplaner, detailplaner, længdeprofiler og tværprofiler mv. Materialet var udarbejdet af i alt 9 forskellige ingeniørfirmaer og meget forskelligt, både hvad angår tegningsindhold, principper og visning samt kortgrundlag. Til grund for disse lå endvidere opmålingsdata, både digitale og analoge og igen i forskellige nøjagtigheder, forskellige punkttyper og objekter, forskellig klassifikation, osv. Målet var at få skabt en ensartet digital dokumentation uden at miste den store og omfattende detailviden, der lå gemt i tegningsmaterialet. Blandt andet var det meget afgørende at få bevaret højdeinformationen og dermed få z på alle punkter på alle anlægsdele. Vi stod således overfor en betragtelig opgave bl.a. også i forhold til at fortsætte den daglige drift. Af samme grund ønskede vi en så kort overgangsperiode til digital drift som muligt. Vi ønskede også at minimere omkostningerne ved ”dobbeltdrift” f.eks. ved udlevering af ledningsoplysninger. Herudover var det vigtigt at fastholde de involveredes motivation gennem forløbet, således at de endte op med et ejerskab til de nye data. Opgaven blev løst ved hjælp af en ekstern 50 | KORTDAGE • 2014

Else Bjerring Højbjerg AffaldVarme Aarhus Står for opmåling og dokumentation af AffaldVarmes i alt ca. 2200 km ledningstrace med tilhørende anlæg. Medforfatter: Jacob Mathiasen

konsulent. Der har været tale om en meget avanceret registreringsopgave, som formentlig er den eneste af sin art herhjemme. Indlægget fortæller om, hvordan vi greb opgaven an, og hvordan det lykkedes allerede efter 1,5 år at kunne køre fuld automatisk udlevering af ledningsoplysninger. Det vil blive gennemgået, hvordan opgaven blev organiseret, hvilke praktiske og tekniske løsninger, der blev valgt, samt hvad data består af og hvordan, de kan tilgås i dag. Afslutningsvis vil vi vise, hvordan data i dag anvendes i den daglige drift ved AffaldVarme Aarhus. Dette eksempliﬁceres med trace på ledningsnet og med, hvordan vi informerer via sms og hjemmeside ved driftsforstyrrelser, ved at spore os ud til berørte kunder. Endelig vil vi vise, hvordan z-værdierne bruges på ledningsnettet.

Forsyning I - Digitalisering

11:00 - 11:30

Digitalisering i en fart I forbindelse med én af vores samarbejdspartneres opgaver for en norsk kommune, har vi anvendt automatisk vektoriseringssoftware til at skabe rådata til efterfølgende viderebearbejdning. Opgaven gik ud på at digitalisere et meget stort antal reguleringsplaner for en norsk kommune. De analoge planer skulle vektoriseres efter nøje geometriske standarder og efterfølgende leveres i den norske SOSI standard. Vi stod for skabelsen af rådata, mens vores samarbejdspartner tjekkede konsistens i data og anden kvalitetssikring. Opgaven blev løst ved, at de analoge reguleringsplaner, som var georefererede i en norsk projektion (WGS84, zone 32N), blev behandlet med vektoriserings-software. Tidligere forsøg på at lave automatisk vektorisering har som oftest haft begrænset succes, idet der har været for megen efterbehandling, før resultatet var tilfredsstillende. En kombination af et mere intelligent vektoriseringssoftware og udvikling af rutiner i en løbende proces har gjort det muligt at opnå

Mikkel Damsgaard DashSoft Aps Jeg arbejder til dagligt med forretningsudvikling og implementation af automatiseringer på specielt GIS data. Jeg har i mange år vedligeholdt GIS databaser og systemer for en stor dansk teleoperatør.

tilfredsstillende resultater. Det lykkedes således at forbedre rutiner og metoder, så det efterfølgende manuelle arbejde blev minimeret. Udviklingsprocessen har været en iterativ process, hvor der blev ændret i automatiseringsrutinerne, efterhånden som kvalitetssikringsprocessen afslørede repetitive områder. Balancen mellem, på den ene side at opnå så høj en grad af automatisk resultat som muligt, og på den anden side ikke at bruge ﬂere dyre udviklingstimer i forhold til manuelle timer, er vigtig for den samlede økonomi. Projektet har vist, at et godt og åbent samarbejde er vigtig herfor.

Det lille teater

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Arne Kirt Hansen

Forsyning I - Digitalisering

11:30 - 12:00

Sammenlægning af GIS-data i HOFOR HOFOR er resultatet af en stor fusion mellem en række vand- og spildevandsselskaber i Hovedstadsområdet. På GIS-området har HOFOR sammenlagt alle data i et GIS. Dette betyder, at interessenter både i og udenfor HOFOR kan se GIS-data for alle fusionerede vand- og spildevandsselskaber via en webportal enten på deres PC, tablet eller smart phone. For at nå så langt har HOFOR på GIS-området gennemført, hvad der nok kan betragtes som en af de største GIS-konverteringer i Danmarkshistorien. Dette har været en kæmpe udfordring for både HOFOR og vores rådgivere og leverandører. En af de største udfordringer har været den store forskel, der var i datakvalitet og registreringspraksis mellem de forskellige selskaber. Selv om de ﬂeste spildevandsselskaber bruger branchestandarden, DANDAS, er der stadig store forskelle i hvilke data, det enkelte selskab har registreret, og hvordan, de er registreret. Selv om GIS-data nu er konverteret og tilgængelige i et GIS, vil det stadig være nødvendigt at forbedre datakvaliteten på GIS-området i de næste år.

Sessionsleder: Henrik Kaltoft

Open Source Business

10:30 - 11:00

Open Source - licens og forretning Finn Asmussen HOFOR A/S Har fokus på digitalisering, standardisering og videndeling.

Branchesamarbejdet har høj prioritet, hvor bl.a. DDV er med til at understøtte de effektiviseringstiltag, som er nødvendige i HOFOR og resten af branchen.

Dette indlæg kommer ind på en række af de erfaringer, som HOFOR har gjort sig i forbindelse med konverteringen af GIS-data, såvel gode som dårlige, herunder: - Hvilke gevinster er der ved sammenlægning af data? - Hvilken betydning har DANVAs standardiseringsarbejde haft? - Hvilke menneskelige og organisatoriske udfordringer har der været? - Hvilke tekniske udfordringer har der været? - De store forskelle i datakvalitet og registreringspraksis - Samarbejde med leverandører og rådgivere - Konklusion og læring

Radiosalen

Torsdag d. 20. november

Anvendelsen af Open Source-komponenter inden for geodata-området er efterhånden udbredt, men hvad betyder Open Source egentligt? I dette indlæg vil jeg forsøge at kaste lys over, hvad Open Source er. Forhåbentligt kan jeg aflive nogle af de mange myter, der findes om Open Source. Open Source dækker over mange ting, herunder naturligvis selve licensen og retten til at kunne kigge i kildekoden. Der findes dog mange forskellige Open Source-licenser, men hvad er det lige, forskellen er? Jeg vil i grove træk gennemgå nogle af de udbredte licensformer og ikke mindst, hvad det betyder i relationen mellem de virksomheder og personer, der har udviklet koden, og den, der skal anvende koden. Sidstnævnte er den gruppe, vi ofte tænker på som “kunden”. Nogle gange sættes der lighedstegn mellem Open Source og gratis, men er det altid tilfældet? Uanset hvad, så koster det noget at tage et stykke software i anvendelse. Jeg tester nogle udbredte opfattelser, som: - Open Source er det modsatte af god software - det, der koster, må være bedre - Open Source er god kvalitet - når alle kan kigge med, bliver det godt - Open Source er gratis - Open Source er sikkert - Open Source er usikkert - Open Source er besværligt

Bo Overgaard Septima P/S Bo er civilingeniør og har arbejdet med GIS og geodata gennem hele sit arbejdsliv. Han har stor erfaring med etablering af webløsninger, der indeholder geodata.

- Vi tør ikke anvende Open Source, da vi jo ikke ved, om udvikleren mister interessen Et Open Source-projekt er tit tæt forbundet med en arbejdsform. Adskillige projekter har deciderede styregrupper, formelle regler og procedurer, osv. Eksempler herpå er MapServer og GeoServer. Andre projekter har knap så meget ”papir”, men har ofte en klart deﬁneret måde at udvikle projektet på (f.eks. gennem GitHubs issues, pull requests og code review). Der er er myriader af projekter derude. Nogle af dem er døde, andre sprudler af liv. Nogle er bundet op på en enkelt person, andre på endog meget store skarer. Hvordan sikrer man sig, at kodekvaliteten er i orden? I oplægget vil jeg også komme inde på, hvad Open Source betyder for kunden og for leverandøren i et klassisk kunde-leverandørforhold herunder forskellige forretningsmodeller og licensproblemer. Indlægget berører også Open Source som komponent i kommerciel software. 2014 • KORTDAGE | 51

Radiosalen

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Henrik Kaltoft

Open Source Business

11:00 - 11:30

Open source geospatial software i skyen Inden for geospatial software er open source meget udbredt. Der kan nævnes projekter som PostGIS, MapServer, Geoserver, OpenLayers, Leaflet og GDAL. Sammen med standard open source software, som styresystemer og webservere, udgør disse byggestenene i mange af de slutbrugerløsninger, som findes rundt omkring i danske organisationer. Meget ofte er den samlede slutbrugerløsning ikke open source. Dvs. leverandørens kode, som binder alle komponenterne sammen i en brugbar løsning, er beskyttet af ophavsret også kaldet proprietært software. Vi har i længere tid arbejdet på en slutbrugerløsning, som binder det mest udbredte geospatial software sammen i en ren open source løsning, kaldet GeoCloud2 eller bare GC2. Formålet med GC2 har været at gøre det så nemt som overhovedet muligt at tage det ellers svært tilgængelige software i brug. Ikke blot er koden tilgængelig på GitHub, men færdiglavede serverbilleder er tilgængelige til øjeblikkelig installation i den offentlige eller private sky. GC2 servere kan med lethed flyttes mellem forskellige cloud-udbydere eller til og fra egne datacentre. Ideen bag GC2 er klar: Undgå ”vendor lock-ins”. Dette skabes i samarbejde mellem både offentlige organisationer og private firmaer. Bl.a. 52 | KORTDAGE • 2014

Radiosalen

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Henrik Kaltoft

Open Source Business

11:30 - 12:00

HobbyGIS: GIS på et garagebudget Martin Høgh MapCentia MapCentia er et uafhængigt softwareudviklingsselskab med fokus på open source geospatial software.

Primært udviklinger MapCentia softwareløsninger til bl.a. kommuner og private virksomheder. Martin Høgh har en baggrund som byplanlægger og programmør. Nu laver han mest open source programmering og arbejder på en geospatial serverløsning, kaldet GeoCloud2.

er et samarbejde med Dragør og Ballerup Kommuner startet med henblik på at anvende GC2 som webGIS og udvikle brugertilpassede applikationer. Al udvikling bliver baseret på ”social coding”, hvor andre kommuner kan bruge eller bidrage til koden. Samarbejde om GC2 sker også med større internationale private ﬁrmaer som COWI og sydafrikanske Aurecon Group, med henblik på at blive en komponent i digitale kommune-, lokal- og sektorplaner.

Dengang man var universitetsstuderende var GIS en ny, åben og fantastisk verden. Man kunne det hele! Undervisningen var sparet ned til 6-8 timer om ugen. Resten af tiden var dermed egens eget ansvar. Man kunne bruge tid, som man ville, på at forfølge flyvske idéer og analyser uden, at man var sikker på, at det ville ende med noget brugbart. Man havde en fuld softwarepakke og et fuldvoksent databibliotek til fingerspidserne. De heldige af os kunne endda få en studielicens gratis med hjem til at lege med. Så blev man færdig. Nu skulle man arbejde. Tiden blev en knap ressource, og man skulle kunne forsvare ethvert software- eller dataindkøb med løfter om klare resultater. Velkommen til den grå virkelighed! Men sådan behøver det ikke at være. Der findes (i og uden for grunddataprogrammet) en masse brugbar data. Der er i dag masser af software tilgængeligt til at arbejde med disse data for ingen eller få penge. Hvilken RIGTIG geonørd kan ikke sige, at hun/ han har haft hede drømme om sin helt egen private SDI i kælderen, i garagen eller under sengen? Det har jeg i hvert fald. Udfordringen i dag er ikke nødvendigvis manglen på softwareløsninger - det er snarere omvendt. Jeg har, både professionelt og privat, opdaget en del guldkorn, og dem vil jeg gerne dele.

Niels Kjøller Hansen Frederiksberg Kommune Jeg arbejder med at samle og klargøre fagdata, at kombinere eksisterende data på nye måder og med at indsamle nye data på en fornuftig måde.

Ingen af dem er færdige løsninger, der leveres færdige og pakket i cellofan. Flere af dem kræver, at man ikke er bange for at lære et programmeringssprog. Der skal ikke lægges skjul på, at dette indlæg henvender sig til folk, der har mod på at sætte lidt tid af til at lege - også selvom det ikke lykkes at få chefen med på idéen om at bruge arbejdstiden på det. GIS skal være sjovt! Hvis man endelig skal se et formål, ud over det sjove, så kan udforskningen af frie løsninger gøre dig til en bedre køber af konsulentydelser. I Frederiksberg Kommune har vi lavet et par agile udviklingsprocesser, hvor min hobby-viden har været guld værd. Det har gjort det muligt at kommunikere endnu bedre med udviklerne.

Musiksalen

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Hans Skov-Petersen

Paragraffer og polygoner

10:30 - 11:00

Sessionsleder: Hans Skov-Petersen

Paragraffer og polygoner

Hvor må man gå? Allemandsret eller adgangs-app?

Fra tørre tal til geografi

Almindelig færdsel i naturen skal overholde lovgivningens regler, men reglerne er ikke enkle. Vejlovene og mark- og vejfredsloven er udgangspunktet for reguleringen, men naturbeskyttelsesloven og andre love har supplerende regler vedrørende adgangen til forskellige typer af arealer.

I løbet af 2014 arbejder NaturErhvervstyrelsen på at implementere den nye landbrugsreform fra EU. Reformen træder i kraft 1. januar 2015.

Almenhedens færdsel på anden mands grund kan også have hjemmel i en servitut. Reglerne giver anledning til en masse stridigheder og er vanskelige at følge for de fleste af os. I Sverige og Norge har man allemandsret, men ikke i Danmark. Her skal man som mountainbiker, hundelufter, nøgenbader eller kajakroer følge nogle ret detaljerede regler, når man færdes på veje og afveje i Guds natur. For at vurdere, om man må færdes på et givent areal, skal man bruge en række informationer. Nogle af dem findes ude i landskabet, mens andre findes ved computeren. Kan man lave en adgangs-app, så man kan se, hvor man må færdes? Eller bare en app, som giver en mulighed for at vurderee, hvor man

Lasse Baaner Københavns Universitet Underviser og forsker i miljøretlige problemstillinger og sammenhængen mellem miljøret, geodata og geograﬁsk information.

må færdes? Hvilke informationer kan man se on location og hvilke online? Kan der skabes online adgang til den nødvendige information, eller må man skilte sig ud af problemerne? Reglerne er jo – ligesom hastighedsbegrænsninger på vejene – mest relevante der, hvor man aktuelt beﬁnder sig. Indlægget evaluerer de danske adgangsregler set i lyset af de nye muligheder for stedbestemt information. Befolkningens behov for at vide, hvor man må færdes, er stort, og gåturen med hunden er typisk ikke noget, der planlægges ved computeren først.

Musiksalen

Torsdag d. 20. november

Landbrugsreformen indeholder en hel række ændringer for landbruget bl.a. i form af mere fokus på miljøet. Det, der er spændende med geografiske briller på, er, at markindtegningerne i NaturErhvervstyrelsens Internet Markkort (IMK) fremover bliver styrende for angivelse af de ansøgte arealer. Reformens detaljerede regler er for nyligt klarlagt i det komplekse regelsæt. Arbejdet med implementeringen har foregået intensivt over hele året 2014. Ordningerne skal være fuldt implementeret pr. 1. januar 2015. Reformen kan ikke administreres uden et præcist kortgrundlag, som viser, hvor landbrugsstøtte kan søges, og hvor der f.eks. findes søer og randzoner, som skal bevares og samtidigt anmeldes til brug for grønningskravene. De administrative krav fra EU betyder samtidig, at vi skal sikre, at intet areal indgår i mere end en ansøgning, og derfor vil de indtegnede marker fra 2015 definere det ansøgte areal. Dette er et væsentligt skifte fra den nuværende administration og det betyder, at vi skal sikre, at IMK2, hvori vi håndterer styrelsens geodata og de ansøgte marker, lever op til de nye krav. Blandt de systemmæssige udfordringer er: • Hvordan sikrer vi os, at der ikke udbetales dobbelt støtte til et areal? Dette er bl.a. et

11:00 - 11:30

Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen Chef for enheden, Kort, under Center for kontrol i NaturErhvervstyrelsen.

Enheden har til opgave at varetage funktioner relateret til EU-kontrol. Medforfattere: Claus Pedersen, NaturErhverstyrelsen

spørgsmål om, hvordan vi undgår overlap mellem to ansøgeres indtegninger? De behøver jo ikke sende ind samtidig og vi har ikke oplysninger, der kan afgøre, hvem der har ret til et givet areal, så hvordan håndteres dette? • De nye grønne krav medfører behov for en række nye kort. Hvordan sikrer vi, at disse kort har tilstrækkelig høj kvalitet? Hvordan sikrer vi, at alle de kort, vi skal vise for ansøgeren, performer fornuftigt på gamle maskiner og dårlige Internet-forbindelser ude i landet? • Den nuværende administration af markblokregisteret tillader, at vi har ikke-støtteberettigede arealer i vores markblokregister. Kravet om, at indtegningen deﬁnerer ansøgningen, betyder, at disse arealer skal digitaliseres inden reformen. Hvilke udfordringer medfører det? Kom og hør, hvordan vi har løst udfordringerne og hvilke tekniske løsninger, der er valgt. 2014 • KORTDAGE | 53

Musiksalen

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Hans Skov-Petersen

Paragraffer og polygoner

11:30 - 12:00

Geodatastyrelsen (GST) har bidraget til processen med udarbejdelsen af grundlaget for den nye randzonelov og samtidig sikret - gennem tekniske løsninger og vejledning efter lokalt behov - at kommunernes bidrag blev så afgrænset og målrettet som muligt.

Ian Berg Sonne Geodatastyrelsen Arbejder med Grunddata for vandforvaltning af klimatilpasning. Desuden arbejder jeg med GIS-analyser, projektledelse og randzoner.

Ligeledes har et samarbejde mellem GST, Naturstyrelsen (NST), NaturErhvervstyrelsen (NAER) og kommunerne kvalitetssikret anvendelsen af FOT-data til et nyt administrativt formål.

kommunerne og registrering af disse på FOT-data. 4. GST etablerer webløsning til kommunernes kvalitetssikring. 5. Tilpasning af §3-søer efter kvalitetssikring hos kommunerne.

Den nye randzonelov skal forbedre og forenkle den hidtidige administration af randzoneloven. Forenklingen består i, at kravet om randzoner langs søer og vandløb, der er vandførende hovedparten af året, erstattes af et krav om randzoner langs åbne vandløb i landzone og ved søer større end 100 m2, der allerede er omfattet af anden gældende lovgivning.

Disse kriterier er nu lagt til grund for udarbejdelsen af et korttema over søer og vandløb, der udløser randzoner med de ovennævnte informationer. De to bruttokort er lagt til grund for NAERs efterfølgende fremstilling af et særligt randzonearealkort, der skal administreres efter.

Udarbejdelsen af den første udgave af randzonevandløbskortet og randzonesøkortet indebærer hermed: 1. Registrering af landsdækkende data af §3-søer fra DAI til FOT og §3-vandløb på FOT-data. 2. Registrering af landsdækkende data fra vandplaner på FOT-data og 2 m bræmme i §69, stk. 1, i lov om vandløb, på FOT-data. 3. Indsamling af data om regulativvandløb fra 54 | KORTDAGE • 2014

Sessionsleder: Gunner Bendtsen

Speed Networking og Geeking

10:30 - 15:00

Netværkscafé - mød nye mennesker, ud fra faglige fællesnævnere!

Ny Randzonelov med mere FOT I forbindelse med vedtagelsen af den nye lov om randzoner er det administrativt besluttet at styrke anvendelsen af FOT-data i den statslige og kommunale administration.

Forhallen

Torsdag d. 20. november

Samtidigt har loven sikret, at der for første gang bliver etableret en landsdækkende registrering af alle offentlige vandløb og §3-vandløb på FOTdata. Projektet bliver en stor hjælp til gennemførelse af opgaven i Grunddataprogrammets delprogram 3 med etablering af de vandløb og søer, der er omfattet af offentlig administration med udgangspunkt i FOT-data.

Er du ny på Kortdage? Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig for at få svar på dine spørgsmål? Vil du gerne møde ligesindede, ﬁnde folk fra andre steder eller andre brancher at udveksle tips og erfaringer med? Trænger du til ”et break” fra geodata-snakken og vil samtidig bruge tiden fornuftigt? - så deltag i Kortdages ”Speed networking”, ”Speed Geeking” eller bare mød op i netværkscaféen, hvor der hele dagen vil summe af liv – her vil I blive guidet til at møde nye og spændende mennesker. Netværkscaféen er faciliteret af Gunner Bendtsen fra Kommunikations faBRIKKEN, der har mange års erfaring med at få folk til at mødes med udbytte. Program: Speed Networking - kl. 10:30 - 12:00 • Værktøjer til at få nedbrudt grænserne • Åbning af dialogen • Hvorfor er netværk så svært at komme i gang med? Speed Geeking - kl. 13:00 - 15:00 • Introduktion til Speed Geeking • Mød specialisterne og bliv inspireret • Plads til ”mingling”

Gunner Bendtsen Kommunikationsfabrikken Gunner Bendtsen, Kommunikationsfabrikken har mange års erfaring med at give en peptalk, levere ny energi og netværksopbygning.

Kom og hør geeks fortælle om.. Rasmus Fenger (GRAS) - Kan en satellit tage billeder af vinden? Morten Lind (MBBL) – Adresser Mie Windstrup (Niras) - Oversvømmelsesmodellering og -risiko Søren Zebitz Nielsen (KU) - Movement og Behaviour Analysis i GIS i Smart Cities Simon Lyngby Kokkendorff (GST) - Voxels fra 2.5D til fuld 3D. Game engines som 3D-GISsystemer? Soﬁe Gjedde Simonsen (Atkins) - Afdækning af behov, hvor brugeren inddrages som en vigtig interessent Sik Jensen (KMD) - Datafordeleren og dens tilblivelse Jeanette Mayland Olsen (Geomatic) - Sociodemograﬁ – kortlægning af mennesker gør gavn Mikkel Pedersen (Intergraph) - Udvikling af 112 app’en Hans Gregers Petersen (Septima) - Åbne data og åbent software

Plenum

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Mikkel Wendelboe Toft

Gymnasiekonkurrencen

13:00 - 14:00

Konkurrence om anvendelse af geodata for gymnasieklasser

Se alle de flotte og spændende plakater fra gymnasieeleverne i udstillingen ved højre indgang

Tre plakater er nået igennem dommerkomitéen og grupperne fremlægger hver deres idé til en måde at bruge geodata på. Kom og få indblik i, hvad der rører sig hos gymnasieeleverne og vær med til at afgøre, hvilket et af holdene, der skal tage fra Aalborg med et studierejsestipendium på 10.000 kroner. De tre idéer kommer ud at ligge på BrugStedet.dk, hvor du efter Kortdage kan gå mere i detaljer med elevernes bidrag til anvendelsen af geodata.

Sidste års vindere, Kortdage 2013.

Præmie Geoforum udlodder en præmie på 10.000

Al information er knyttet til et sted, og alle steder

kroner som studierejsestipendium til den bedste

har tilknyttet information. Geodata ﬁndes i mange

ide. 2. og 3. præmie er 2.500 kroner. Desuden

former fx som kort over veje og adresser, så vi

bliver de tre bedste ideer lagt ind på Geoforums

kan ﬁnde frem til et sted. Men det kan også være

geodata-side BrugStedet.dk.

data fra en gps i din telefon, som viser, hvor du er, eller hvor dine venner er. Vi bruger information

Dommerkomité

om steder hver dag – i bilens gps, google maps

I årets konkurrence har dommerkomitéen

eller når du tjekker ind på Facebook. Reddere

bestået af

bruger gps til at komme hurtigere frem, og

Bjarne Fog, Københavns Universitet

myndigheder bruger geograﬁsk information til at

Thomas Kristian Kristensen, GIS Group

begrænse udslip af forurenende stoffer.

Emil Møller Rasmussen, Studerende ved AAU Steffen Svindt Thommesen, Geodatastyrelsen

Geoforum har sædvanen tro udfordret landets gymnasieklasser til at komme med et bud på en

Læs mere om konkurrencen www.kortdage.dk/

ny, smart, anderledes brug af geodata. Gymna-

gymnasiekonkurrence

sieklasserne har knoklet med deres idéer for at få dem færdige til Kortdage.

Vinderne kåres Årets tre bedste plakater i gymnasiekonkurrencen vil blive fremlagt. Hvert hold får 10 min. til at præsentere deres emne. Sluttelig er tilhørerne i salen dommere, men alle tre hold løber med en præmie.

2014 • KORTDAGE | 55

Plenum

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Emil Møller Rasmussen

Studerendes session

14:00 - 14:15

Floods are the most widespread sort of natural hazards affecting people today. According to the Intergovernmental Panel on Climate Change, the occurrences and intensity of these will only worsen in the coming decades.

Floods are inherently a spatial phenomenon and as such, understanding them can be done using Geographic Information (GI) systems. By applying geographic information systems, it is possible to model and manipulate these events. Using these sorts of software can be obtuse, and requires a certain sort of specialist. By applying knowledge of the ArcGIS software suite and ModelBuilder, it is possible to create a tool that simpliﬁes the procedure signiﬁcantly.

David Nagy, Student, Aalborg University Studying and participating in an internship

Medforfattere: Ioannis Angelidis and Emil Møller Rasmussen

The tool accepts a limited amount of data in the form of a DEM, and provides some user interaction in the form of inputting barriers in the landscape, defining the water level at which the flood hits the land. Finally, it generates an output in various increments of flooding. The tool was created for smaller, more localized water modelings, but can run adequately on larger swathes, even though the processing time is significantly impacted by this.

De studerendes session Kom på forkant med udviklingen og den seneste forskning. Studerende ved danske universiteter fremlægger deres projekter i denne session.

56 | KORTDAGE • 2014

Studerendes session

14:15 - 14:30

Kortlægning af isbjerge i Grønland ved brug af satellitdata

Flood mitigation

At its most basic form, a flood is the covering of land by water, but the mechanism by which they occur varies significantly. Common for all types of floods is that they are unpreventable, though with the proper strategies it is possible to minimize their impact.

Plenum

Torsdag d. 20. november

Isbjerge er fascinerende og smukke, men også ekstremt farlige. I de senere år har der været en stigende aktivitet i Grønlandske farvande drevet af bl.a. olieefterforskning. En kollision mellem et isbjerg og et skib eller ligefrem en borerig vil have katastrofale menneskelige og miljømæssige konsekvenser. Det er derfor vigtigt at kende til isbjergenes udbredelse og hyppighed i de forskellige områder. Som det er nu, er den tilgængelige viden inden for dette felt af meget overordnet karakter, bl.a. fordi der er tale om nogle enorme områder. I dette studie er der anvendt satellitdata til at udarbejde detaljerede kort over isbjergenes rumlige udbredelse over en 5-års periode i Nordvestgrønland. Da Grønland på grund af sin nordlige placering henligger i mørke store dele af vinterhalvåret og samtidig er præget af skydække om sommeren, er traditionelle optiske satellitbilleder ikke anvendelige i et sådant studie. I stedet kan man anvende radarbaseret SARteknologi, som har den store fordel, at satellitten kan optage billeder af jordens overﬂade uafhængigt af sollys og vejrforhold. Disse

Rasmus FengerNielsen, Geograﬁ & Geoinformatik, Københavns Universitet Kortlægning og dataanalyse ved brug af Remote Sensing og GIS, herunder Python-udvikling.

billeder er til gengæld præget af støj og stiller særlige krav til dataanalysen. Der er anvendt et omfattende datasæt på over 800 satellitbilleder fra perioden 2009-2013. Hvert billede er analyseret med en automatiseret algoritme, som detekterer isbjergene og estimerer deres størrelse. Indlægget demonstrerer, hvordan man ved brug af en kombination af egne udviklede algoritmer og eksisterende GIS-værktøjer kommer fra et omfattende rå-datasæt i form af satellitbilleder til et rasterbaseret kort, som viser den rumlige udbredelse af isbjerge i hele den nordvestlige del af Grønland.

Plenum

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Emil Møller Rasmussen

Studerendes session

14:30 - 14:45

Analyse af brugeranvendelse og -oplevelse af GIS Dette indlæg sætter fokus på, hvordan de semiprofessionelle brugere kommer i kontakt med og anvender geograﬁske grunddata. Dette sker med udgangspunkt i Regeringen, KL og Regionernes bud på en bedre udnyttelse af grunddata – Grunddataprogrammet. Grunddataprogrammet tager primært udgangspunkt i produktion, optimering, forbedring samt distribution af grunddata. For at belyse en anden side af anvendelsen og håndteringen af grunddata tager dette indlæg udgangspunkt i de semiprofessionelle brugere og den organisation, de arbejder i. Hvordan kommer de semiprofessionelle brugere i kontakt med data, hvordan bruger de dem, og med hvilket formål? Ved at gennemføre feltbesøg hos fem organisationer hhv. tre private virksomheder, en kommune, samt en offentlig styrelse er oplysninger om den praktiske anvendelse af geograﬁske grunddata indsamlet. Feltbesøgene viste, at der hos størstedelen af organisationerne ikke er fokus på, hvordan organisation og medarbejdernes kompetencer påvirker anvendelsen af grunddata. Der er hos organisationerne generelt en manglende struktur omkring data, dataanvendelse, metadata og kvalitetssikring. Medarbejderne har en udpræget trial-and-error tilgang til dataanvendelse. Som supplement til feltbesøgene blev en gruppe geodata-interesserede og geodata-afhængige

Plenum

Torsdag d. 20. november

Studerendes session

14:45 - 15:00

GIS i Københavns Lufthavn

Catrine Gylling Jensen, Landinspektør, Aalborg Universitet

Denne præsentation vil forsøge at udrede de muligheder, der ﬁndes for at anvende GIS i Københavns Lufthavn.

Lars Agerskov Christensen AAU, Københavns Lufthavn

Projektet er skrevet som afgangsprojekt på landinspektørstudiet foråret 2014.

Igennem mit job som studentermedhjælp i CPH, Københavns Lufthavn, har jeg opnået indsigt heri.

Studerende, Aalborg Universitet samt CPH, Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavn beskæftiger over 20.000 personer, dækker et areal på mere end 11 km2 og kan bedst beskrives som en by i byen. inviteret til en workshop og bedt om at generere idéer til den fremtidige håndtering af geodata. Igennem ideerne, blev det tydeliggjort hvilke behov, som brugerne pt. søger at dække. På workshoppen kom det frem, at ﬂere af deltagerne ønsker klare standarder for data, både med hensyn til ensretning af dataudformningen, nemmere kombination af forskellige datasæt og bedre mulighed for at sammenligne data. Andre deltagere fokuserede på et bedre overblik over eksisterende data og automatisering i datafangst og datahåndtering.

For at få denne ”by-i-byen” til at fungere er der også en enorm mængde infrastruktur, heriblandt el- og vvs-elementer, der skal holdes styr på. For på bedst mulige vis at vedligeholde disse kræves en nemt tilgængelig og opdateret database over elementernes geograﬁske udstrækning. Da Københavns Lufthavn består af mange forskelligartede arbejdsområder er det væsentligste succeskriterie for anvendelsen af GIS, at ﬂest mulige brugere får nem adgang til informationerne. En af de største udfordringer er, at de forskellige arbejdsområder i lufthavnen hver især bruger GIS

Studerer geoinformatik ved Aalborg Universitet, København. Arbejder som studentermedhjælp i CPH, Københavns Lufthavn.

forskelligt. Nogen afdelinger bruger kun geodata til på en simpel måde at vise, hvor et element er placeret, hvor andre foretager større eller mindre analyser. På trods af de forskelligartede anvendelser er det dog vigtigt, at de kan trække på en vedligeholdt og ajourført database over data. Derudover er det også vigtigt, at brugerne har nem og let tilgængelig adgang til data – for eksempel via webbaserede GIS-løsninger og mobile enheder – så medarbejderne har nem adgang til bade data og GIS-værktøjer uden for kontorernes ﬁre vægge.

En bedre sikring af anvendelsen af grunddata kan ske ved, at ledelse og GIS-ansvarlige i organisationerne konkret tager stilling til anvendelsen af geograﬁske grunddata. Ved at etablere en strategi for organisation, kompetencer og teknik og deres indbyrdes afhængighed, kan det store arbejde, som allerede er i gang i organisationerne, styres i den rigtige retning, hvorved geograﬁske grunddata udnyttes optimalt. 2014 • KORTDAGE | 57

Det lille teater

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Jeppe Steen Andersen

Forsyning II - Data

13:00 - 13:30

Nye Danva-modeller - når datamodeller understøtter forretningen Datamodellerne til understøttelse af spildevand- og vandsystemer, DanDas og DanVand, skal følge med forretningen. Kun således kan de understøtte processer og udviklingsønsker. Modellerne har indtil nu repræsenteret det fysiske niveau – men det er slut nu. Vandsektoren har taget et skridt ind i IT-verdenens nye begreber, som Enterprise arkitektur og OIO med ”Det Digitale Vandselskab”. Det Digitale Vandselskab (DDV) er et referencemodelprojekt, der bygger på de fællesoffentlige principper for forretnings- og it-arkitektur i forbindelse med digitalisering. Sidst på året 2012 blev DDV integrationsmetoden en realitet. Det har bl.a. betydet, at modellerne ikke længere skal repræsentere det fysiske niveau, men det logiske niveau, som informationsmodeller. Filosoﬁen bag dette er, at de enkelte systemleverandører bliver fri til at implementere det fysiske niveau, så det bedst muligt understøtter netop deres applikation. Samtidig gør det det muligt at lave interfaces, som kan bruges for eksempel i forbindelse med udveksling af data. Siden har der været arbejdet med at ”kvikløfte” de eksisterende fysiske datamodeller DanDas,

Bent Guldager Aarhus Vand A/S WebGIS Fagleder hos Aarhus Vand A/S. Aktiv deltager i branchearbejdet med det Det Digitale Vandselskab – har sat strøm til DDVReol samt deltaget i etablering og opdatering af DANVAs datamodeller. Medforfattere: Jeppe Steen Andersen

DanVand og DogV (Drift og Vedligehold) til informationsmodeller. Således skal de kunne danne grundlag for det videre arbejde med modellerne på det logsike niveau. Derefter er der arbejdet med at ﬁnde fælles områder for de to af modellerne, som herefter kun skal fastlægges en gang. Det har resulteret i, at der er fundet fælles løsninger for begreber som geometri, topologi, livscyklus, historik, ejer, projekt, ejerforhold mm. I indlægget bliver det abstrakte OIO og DDV gjort konkret og det konkrete bliver sat ind i en kontekst af standarder, alt sammen med en passion for data.

Forsyning II - Data

13:30 - 14:00

Genvind kontrol over jeres deklarationer Erfaringer viser, at en del ledninger ikke er sikret ved tinglysning - det kan blive en dyr fornøjelse. I oplægget præsenteres en semi automatiseret proces, der dykker ned i tingbogen, matrikelkortet og ESR. Ud fra disse kilder fastsættes deklarationens status og ejerforhold i en buffer omkring ledningen. Et resulterende GIS-tema giver et godt overblik og er et effektivt redskab til at planlægge, beslutte og følge op. Således kan forsyningsselskabet ideelt sikre adkomst og påtaleret til alle aktiver på fremmed grund og derved undgå økonomiske ubehageligheder. Indlægget tager udgangspunkt i et konkret projekt hos Esbjerg Forsyning. ’Virksomhedsgørelsen’ gjorde det relevant at undersøge, om der var huller i den deklarerede ret til adgang til ledningsnettet på kommunens arealer. Det blev besluttet at inddrage alle arealer i kortlægningen, og ikke blot kommunens. Dette med henblik på efterfølgende at kunne prioritere og udføre tinglysning af manglende deklarationer. Kortlægningsfasen inddeles i 4 faser: 1. Der foretages opslag i den digitale tingbog på samtlige matrikler i kommunen. Opslagene kobles til matrikelnumrene. Forsyningsledningerne for de enkelte forsyningsgrene sammenholdes med matrikelkortet, så alle berørte kortlægges. 2. OIS-opslag for alle ejendomme i Esbjerg Kommune fastsætter ejerforhold på kortet.

58 | KORTDAGE • 2014

Det lille teater

Torsdag d. 20. november

Lars Aaboe Kristensen Esbjerg Forsyning Lars er GIS-koordinator hos Esbjerg Forsyning A/S og varetager forsyningens opgaver vedrørende geodata, herunder deklarationer. Medforfattere: Torbjørn M Pedersen, LE34 Forsyning

3. Aktmapper hentes fra Tinglysningen og gemmes som pdf-ﬁler. Langs ledningerne lægges et servitutbælte som en ledningsbuffer til sammenfald mellem ledninger og matrikler. 4. For hvert berørt matrikel gennemlæses aktmapperne og de relevante deklarationer klippes ud af akten og linkes til servitutbæltet. Som forventet har kortlægningen givet et godt værktøj til planlægningen af det videre forløb. Der er opnået et overblik over hvilke ledninger, der er sikret ved tinglysning, og hvor der er huller i tinglysningen. Samtidig er der skabt en nem adgang til de tinglyste deklarationer. Næste step er tinglysning af de ledninger, der mangler deklarationer. Konkret er udvalgt ca. 30 repræsentative arealer til et pilotprojekt, der skal tinglyses i samarbejde med den praktiserende landinspektør.

Det lille teater

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Jeppe Steen Andersen

Forsyning II - Data

14:00 - 14:30

Serviceplatformen.dk – hvad og hvordan? Ifølge Lov om Offentlig Digital Post skal alle virksomheder og privatpersoner efter den 1. november 2014 kunne modtage digital post. Når kommunikation mellem det offentlige/ forsyningsselskaber og borgerne skal til at foregå elektronisk, via e-boks eller den Digital postkasse, er det nødvendigt for kommuner og forsyningsselskaber at have CPR/CVR-numre på alle, man skal i kontakt med. I flere af de offentlige registre, som offentlige myndigheder og forsyningsselskaber benytter sig af, findes CPR-oplysningerne ikke. Det gælder f.eks. ejerregistret, og disse registre skal derfor beriges efterfølgende for at kunne benyttes til fremsendelse via digital post. Det samme gør sig gældende for forsyningsselskabernes kunderegistre. En af de muligheder, der findes for at lave denne berigelse, er Serviceplatformen. Den er en del af infrastrukturen i den fælleskommunale Rammearkitektur, der etableres i forbindelse med det aktuelle monopolbrud på det kommunale it-marked. Serviceplatformen er en integrationsplatform, der udstiller data og funktionalitet fra forskellige fag- og kildesystemer som services, til brug

Preben Lisby LIFA GIS og geodata. Medforfattere: Niels-Martin Andersen, Økonomichef i Renosyd.

for kommunernes it-løsninger. Disse kan også benyttes af forsyningsselskaber, som agerer på vegne af kommunerne. Kommunerne har betalt for udvikling af Serviceplatformen, og skal nu i gang med at udnytte den for at få gevinst af denne investering. Men hvilke data ﬁndes der, og hvordan får man fat i dem? Økonomien på Serviceplatformen fungerer desuden ved dels en fast pris pr. service, samt en ”klikpris”, så hvilken udgift får man reelt ved at benytte denne platform?

Det lille teater

Torsdag d. 20. november

Forsyning II - Data

14:30 - 15:00

Forsikringsselskabers brug af kortdata til prissættelse af fremtidens forsikringsprodukter Flere og ﬂere forsikringsselskaber går væk fra den ”gammeldags” kollektive beregning af priserne og over til det, man kalder microtarifering. Det betyder, at man tager udgangspunkt i forskellige data omkring f.eks. en ejendom, der kan påvirke risikoen for en skade. Et aktuelt eksempel er de mange sager om oversvømmelse af ejendomme som følge af skybrud eller stormﬂod. Det betyder jo meget, om huset ligger på ”Bakketoppen” eller i ”Engdraget”, da lavereliggende huse har en langt større risiko for skader efter skybrud. Også andre former for data kan tænkes anvendt i fremtiden. Hvor langt er der til nærmeste brandstation (brandrisiko)? Hvor langt er der til nærmeste politistation (tyveririsiko)? Som jeg oplever det, er forsikringsselskaberne kun ved at tage hul på dette område, der

Brian Wahl Olsen Alm. Brand Forsikring Ansvarlig for behandling af forsikringsskader i Alm. Brand Forsikring. Vi håndterer årligt mellem 200 og 240.000 skader alt efter, om der har været storm eller store skybrud. Det er skader lige fra den stjålne Iphone, den totalskadede bil, til huse med 1 meter vand i kælderen efter skybrud og til alvorlige personskader.

i fremtiden vil betyde større differencer på prisen af forsikringen af et parcelhus. Egentlig er det jo ikke nået helt nyt - typisk har forsikringsselskaberne altid spurgt ind til, om huset f.eks. er med hårdt tag eller med stråtag, hvilket betyder en hel del for husforsikringen.

Kom og hør, hvordan vi har udnyttet Serviceplatformen til at berige oplysningerne fra de offentlige registre og hvilke erfaringer, der er gjort i den forbindelse.

2014 • KORTDAGE | 59

Radiosalen

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Vibeke Boisen Brandhof

Kommunale samarbejdsformer

13:00 - 13:30

Radiosalen

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Vibeke Boisen Brandhof

Kommunale samarbejdsformer

13:30 - 14:00

Kommunalreform 3.0 - Samarbejdstendenser på tværs af kommunerne

FKG – FællesKommunalt Geodatasamarbejde Status og fremtid

Kommunalreform 3.0 er i gang, hvilket betyder, at kommunerne i større grad indgår i regionale samarbejder for at løfte opgaverne og her igennem rationalisere. Dette er også gældende inden for geodataområdet, hvor både kortsamarbejderne og it-samarbejder diskuterer, hvordan man kan optimere drift, vedligeholde og udvikling ved at arbejde sammen på tværs af kommunegrænser.

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi indeholder 5 projekter på Teknik og Miljøområdet. Et af dem er FKG-projektet (FællesKommunalt Geodatasamarbejde).

I geodataverdenen er der store forandringer i gang i kommunerne. En ny forretningsmodel med en centraliseret FOT-produktion, frikøbte FOT-data, FKG-projekter, nye overordnede strategier og grunddataudviklingen skaber ændringer af de kommunale opgaver. Der er ikke længere fokus på datadistribution og administration af dataindkøb. Kommunerne står overfor helt nye udfordringer, der kræver en nytænkning og alternative tilgange til opgaverne. Kommunerne har konkrete opgaver med: • at få gennemført bygningsgeokodningen • at få opstillet krav til FOT-leverancen • at få LSA-koordineringen etableret på tværs af kommunerne • at få koordineret Open Source GIS • at få FKG passet ind i det kommunale arbejde • at få BIG data og Smart Kommune-projekter etableret

Anne Juul Hornsgaard Atkins Anne er projektleder og arbejder med rådgivning inden for anvendelse af GIS gennem strategier, digitalisering og effektivisering. Kunderne er primært kommuner, kortsamarbejder, regioner og statslige styrelser. Annes fungerer både som proceskonsulent, facilitator, rådgiver og projektleder og afholder seminarer, workshops, interviews samt skriver strategier, udarbejder procesplaner, mv.

For at få løftet opgaverne er der derfor nye samarbejdsformer på vej i kommunerne. De nye samarbejdstendenser kan være inspiration for andre kommunale områder. Forandringen stiller stadig større krav til ledelser og medarbejderne i kommunerne om omstillinger i form af øget samarbejde og en styrket koordinering af indsatserne. Kom og hør: • de seneste tendenser og erfaringer fra de kommunale strategiprojekter set udefra • nogle bud på, hvordan kommunerne kan medvirke til at få løftet opgaverne og styrket modenheden i samarbejderne

Projektets formål er dels at tilvejebringe en fælles datamodel for kommunale geodata og dels at give kommunerne mulighed for at benytte standardiserede geodatasystemer. I 2013 besluttede bestyrelsen endvidere at arbejde for at få etableret en fælles landsdækkende database for kommunale geodata. Disse tiltag forventes i sig selv at give anledning til en omkostningsreduktion. Derudover forventes projektet at styrke udbredelse og anvendelse af geodata som grundlag for forvaltning på stadig ﬂere områder. Det forventes ligeledes at skabe mulighed for større fællesskab om drift og udvikling - med større omkostningseffektivitet til følge. Således forventes det, at projektet alt i alt – når intentionerne er ført ud livet – vil betyde et mærkbart øget økonomisk råderum i kommunerne. Projektet slutter jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi ultimo 2014, men vil ikke indenfor den afsatte tidsperiode opnå de forventede gevinster. Derfor inviterede bestyrelsen for FKG-projektet i foråret 2014 til 3 workshopdage med det formål at få kommunernes input til, hvordan man kan komme i mål med projektet.

60 | KORTDAGE • 2014

Bente Neerup Hjørring Kommune Teamleder for kommunens centrale digitaliseringsfunktion, centrale kommunikationsfunktion og GIS

På de 3 workshopdage deltog mere end 40 kommuner, som kom med mange og værdifulde input til en handlingsplan for det videre forløb af FKG-projektet. Forslaget til handlingsplanen består af 6 hovedspor: • Formål og strategi • Økonomi og ressourcer • Formidling • Datamodel • Database og distribution • Samarbejde Bestyrelsen er på baggrund af disse input gået i gang med at gentænke FKG-projektet. Samtidig vil bestyrelsen lægge vægt på at se et fortsat FKG-arbejde i sammenhæng med de øvrige projekter og initiativer på geodataområdet samt med forarbejderne til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi. Indlægget vil fortælle om denne gentænkningsproces og de resultater, som bestyrelsen er nået frem til i løbet af efteråret 2014.

Radiosalen

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Vibeke Boisen Brandhof

Kommunale samarbejdsformer

14:00 - 14:30

Byg og Miljø, det nye fælleskommunale Bygge- og Miljøansøgningssystem Byg og Miljø, det nye fælleskommunale Bygge og Miljøansøgningssystem, er udviklet af Schultz i samarbejde med Atkins for KOMBIT. Systemet er sat i drift den 31. marts 2014 og forventes at blive obligatorisk at anvende pr. 1. december 2014. Aktuelt har 97 kommuner tilsluttet sig løsningen. Byg og Miljø er en webbaseret it-løsning, som skal gøre livet nemmere for borgere og virksomheder, der ønsker at søge om tilladelse til at bygge nyt, bygge til, bygge om eller søge om visse miljøtilladelser. Med løsningen kan kommunen stille en webbaseret ansøgningsproces til rådighed. Løsningen omfatter alle typer af byggesager og syv typer af miljøsager. Visionen med løsningen er, at den skal bidrage til bedre, hurtigere og mere ensartet sagsbehandling i kommunerne. Løsningen er en del af den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi og forventes at blive en del af bølge 3 af obligatoriske selvbetjeningsløsninger. Selvbetjeningsløsningen er udviklet som et agilt udviklingsprojekt med stærkt fokus på brugervenlighed. Det er en selvbetjeningsløsning for borgere og virksomheder, som forventes at håndtere op imod 100.000 ansøgninger årligt, så hermed bliver de offentlige data for alvor bragt i spil! Der trækkes på geodata fra ﬂere offentlige geodata-registre herunder DMP/DAI, FOT,

Radiosalen

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Vibeke Boisen Brandhof

Kommunale samarbejdsformer

14:30 - 15:00

Studiejob i kommunale GIS-afdelinger skaber ny synergi og billig innovation Sanne Mi Poulsen KOMBIT Digitalisering af det kommunale landskab.

Indlægget vil give tilhørerne et interessant perspektiv på kvaliteterne ved at have studerende ansat i en kommunal GIS-afdeling. Jeg vil demonstrere, hvordan det konkret i Frederiksberg Kommune har styrket GIS-afdelingen. Indlægget vil tage udgangspunkt i, hvordan jeg har oplevet den positive synergieeffekt imellem faste medarbejdere og studerende.

Kulturstyrelsen, Jupiter (Grundvand) og plansystem.dk. Løsningen anvender de snitflader og formater, der er tilgængelige. Naturligvis er der indeholdt en lang række GIS komponenter, som enten synligt eller usynligt, bag om ryggen på ansøgeren, sikrer, at der gøres brug af meget af den viden og logik, som kan hentes via eksisterende sammenstillede data. Således stiller løsningen en lang række værktøjer til rådighed, heriblandt lokalitetssøgning; beregning af forretningsregler ved konfliktsøgning, sammenstilling af relevante data med: ”Hvad gælder her?”, et tegneværktøj til ansøgere, en konfliktsøgning, og endelig en samlet liste med alle konflikter med henblik på visitation og sagsbehandling hos myndigheden. Oplægget vil fortælle om, hvordan det har været at gennemføre en agil udvikling af en løsning, der trækker på mange offentlige grunddataregistre, samt erfaringerne og læringspotentialerne fra de første måneders drift.

Det konkrete produkt, der er resultatet af min egen ansættelse – web-GIS løsningen ”Det Boligsociale Landkort” - vil blive berørt og jeg vil endvidere komme ind på, hvordan jeg, som studerende, har været med til at præge det. Kommunale GIS-afdelinger løser i dag en lang række opgaver internt i kommunen i form af analyser, fremstilling af kort og vedligeholdelse af data. Eksternt skal der i stigende grad skabes løsninger, der tilgodeser borgernes behov. Dertil stiller den hastige udvikling i datatilgang og GIS-udvikling nye krav til innovation i GISafdelingerne, som skal løses under hensyn til de ressourcer, der er til rådighed i kommunerne. Studentermedhjælpere kan fremadrettet spille en vigtigere rolle i at løse GIS-afdelingernes udfordringer. Studerende kan bibringe ny viden, friske øjne og ny energi, hvilket kan styrke innovationen i kommunale GIS-afdelinger i en tid, hvor GISløsninger i høj grad skal nytænkes. Studerende er tilmed en billig kilde til innovation som bidrag til omkostningseffektiv opgaveløsning.

Emil Moreau Braunstein Frederiksberg Kommune og KU Studentermedhjælper i Frederiksbergs Kommunes By- og Boligområde.

Her arbejder han primært med GIS-analyser og fremstilling af kort over socioøkonomiske data.

Samtidig får de studerende mulighed for at tilegne sig professionelle kompetencer, som ikke kan erhverves igennem studiet. Igennem min studenterstilling har jeg arbejdet med ”Det Boligsociale Landkort”, som sammenstiller en lang række boligsociale datatyper over tid i en simpel web-GIS løsning. Dette er udarbejdet med henblik på at styrke Frederiksberg som en socialt bæredygtigt by. Som studerende på dette projekt har jeg fået ansvar for opsætning og udformningen af web-løsningen. Det har givet GIS-afdelingen mulighed for at benytte mine friske øjne, faglige kompetencer og kritiske tilgang, så vi i samarbejde har udviklet webGIS-løsningen. Samarbejdet om Det boligsociale Landkort er et godt eksempel på, hvordan der kan skabes synergieffekt imellem faste medarbejdere og studerende. 2014 • KORTDAGE | 61

Torsdag d. 20. november

Musiksalen

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Per Knudsen

Satellitdata

13:00 - 13:30

Musiksalen Sessionsleder: Per Knudsen

Satellitdata

13:30 - 14:00

Copernicus informationstjenester og satellitbilleder – helt nede på jorden

Kontrol af afgrødediversitet ved hjælp af spektral analyse

I perioden 2014 - 2020 opsendes en række europæiske satellitter (Sentinel 1-5), som en del af EU/ ESA programmet Copernicus, tidligere kendt som GMES.

GIS, kort og billeder fra ﬂy og satellit har i de senere år spillet en stadig større rolle i NaturErhvervstyrelsens arbejde med kontrol i forbindelse med udbetaling af landbrugsstøtte. Det vil ikke blive mindre de kommende år.

Satellitterne er udviklet til at komplementere eksisterende og planlagte kommercielle satellitsystemer og andre datakilder. Dette er med henblik på at imødekomme behovet for information for offentlige myndigheder, internationale organisationer og borgere i Europa. Copernicus programmet vil give adgang til en lang række af informationstjenester, men også til data fra de Sentinel-satellitter, der opsendes som en del af programmet. Disse informationstjenester og data vil tjene mange forskellige formål, herunder overvågning både til lands og til vands, samt arealanvendelse og ændringsudpegning. Nogle af Sentinel-satellitterne er udstyret med kamera, som kan levere billeder, som vi kender dem fra f.eks. ortofotos og kommercielle satellitter. Andre med radar til at måle afstande eller generere ”billeder”, selv med skyer på himlen. De første to missioner har fået betegnelsen Sentinel-1 og Sentinel-2. De to Sentinel-1-satellitter er hver udstyret med en radar-sensor, og har især interesse ifm. overvågning af det marine miljø og til kortlægning af havis omkring Grønland. Potentielt interessante anvendelser på landsiden omfatter estimering af jordvandsindhold og beregning af vertikal landbevægelse. 62 | KORTDAGE • 2014

Niels H. Broge Geodatastyrelsen Arbejder med dataindsamling og er den danske repræsentant i Copernicus User Forum - bindeled mellem slutbrugerne og EU-kommissionens Copernicus Komité. Medforfattere: Poul Frederiksen og Olav Eggers.

Sentinel-1A blev opsendt den 3. april 2014 kl. 23:02 fra Kourou i Fransk Guiana. Sentinel-1B forventes opsendt i løbet af 2015. I Danmark vil der forventeligt være stor interesse for - og mange brugere til data fra Sentinel-2-satellitterne, som vil optage farvebilleder i klassisk forstand samt registrere infrarødt lys i udvalgte spektralbånd, som er særligt velegnede til monitering af vegetation. Sentinel-2 satellitterne vil optage billeder i 13 forskellige spektralbånd med en pixelstørrelse på 10 til 60 meter. Indlægget vil give en kort gennemgang af eksisterende og kommende Copernicus-tjenester og satellitdata (som bliver frit tilgængelige), samt en forventet tidsplan for adgangen til data og tjenester. Endvidere vil problemstillinger vedrørende adgang til data fra Sentinel-satellitterne og mulige løsninger blive gennemgået.

Som et resultat af landbrugsreformen vil der fra 2015 blive stillet krav om flere afgrøder per bedrift. Alle bedrifter med 10-30 ha omdriftsareal skal dyrke mindst 2 forskellige afgrøder. Bedrifter med over 30 ha skal dyrke mindst 3 forskellige afgrøder. En klassisk kontrol i felten af denne regel vil kræve alt for mange ressourcer i form af kontrollører, der skal sendes i marken for at identificere afgrødetyper. En klassifikation af afgrøder, ud fra en spektral analyse på basis af satellitbilleder og ortofotos, vil derfor blive taget i anvendelse for at lette kontrolopgaven og dermed begrænse behovet for kontrollørtimer i felten. NaturErhvervstyrelsen modtager hvert år ortofotos samt satellitfotos i en høj opløsning. Ved at kombinere disse med en række andre satellitbilleder, er det muligt at inddrage information for den samme mark til flere tidspunkter hen over vækstsæsonen. Kendskab til de forskellige afgrøders karakteristika hen over vækstsæson kan hjælpe til at skelne imellem forskellige afgrødetyper.

Sanne Helene Lo Eskesen Natur-Erhvervstyrelsen Mit primære fokusområde er udvikling af kort til brug i kontrol . Dette gør vi på baggrund af spektral information i ortofotos samt udfra satellitbilleder. Yderligere arbejder jeg med, hvordan data, indsamlet fra helikopter og UAV, kan bruges til at effektivisere kontrolarbejdet.

Målsætningen er at udvikle en metode, så flest mulige afgrøder bestemmes ved klassifikation. Derved kan metoden bruges direkte til at vurdere, om landmanden overholder kravet. Det demonstreres, hvordan en afgrødeklassifikation kan foretages. Yderligere vil en række udfordringer og mulige smutveje vil blive diskuteret. Klassifikationsmetoden vil fremadrettet kunne udvides til andre områder og anvendelser, og ikke kun til kontrol af landbrug. Indlægget vil give indblik i, hvordan spektrale informationer i billedmateriale, så som ortofotos og satellitbilleder, kan udnyttes endnu mere, end det sker i dag.

Musiksalen

Torsdag d. 20. november

Musiksalen

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Per Knudsen

Opmåling med nye metoder

14:00 - 14:30

Terrestrisk fotogrammetri vinder frem Terrestrisk fotogrammetri har eksisteret i mange år, men er ikke rigtigt set brugt i praksis. Med en helt ny instrumenttype, der er kommet frem, står det til at blive ændret, så vi fremover vil se mere til den terrestriske fotogrammetri. For GIS-verdenen vil det betyde helt nye produkter til billige priser. Det har altid været muligt at tage billeder og sætte dem sammen vha. referencepunkter. Aldrig før har det været så nemt, som det er blevet nu. Med den seneste udvikling vil det være muligt for landmålere og andre teknisk kyndige at udføre terrestrisk fotogrammetri med en dags introduktion eller to. Det er nemt at optage billederne og processeringen foregår i et integreret workﬂow. Vi kender det fra Google Street View. Den berømte bil tog en masse georefererede billeder, som Google har sat sammen til en model. Til forskel fra Google Street View er det nu muligt at digitalisere objekter i modellerne og endda også, dog endnu i mindre omfang, automatisk at lave objektudtrækning.

Sessionsleder: Per Knudsen

Opmåling med nye metoder

14:30 - 15:00

Jernbaneopmåling med helikopter Niels Kaare Hjaltelin Rasmussen Geoteam Ansvar for daglig drift og ledelse af Geoteam i samarbejde med den administrerende direktør.

skal dokumenteres. Det kunne også være en arkæologisk udgravning eller en bevaringsværdig bygning. Kun fantasien sætter grænser for, hvad de georefererede billeder, og de deraf følgende modeller, kan bruges til. Billederne sættes sammen til en model tilnærmelsesvis på samme måde, som det kendes fra klassisk fotogrammetri og ”drone-fotogrammetri”. Man får altså en fuldt ud georefereret model, hvormed der er mulighed for at digitalisere objekter vha. en form for paspunkter/referencepunkter.

En af fordelene ved den terrestriske fotogrammetri er, at det er meget hurtigt at lave sin dataindsamling. Det tager kun få minutter at tage billeder, der efterfølgende kan indeholde meget værdifuld dokumentation.

Med instrumenter til terrestrisk fotogrammetri bliver det muligt for mange ﬂere GIS-brugere at visualisere projekter hurtigt og effektivt. Billeder er fantastisk dokumentation – som bekendt siger et billede mere end 1000 ord en kliché, men sandt.

Mulighederne med de nye data er mange. Man kan lave sit eget Street View. Eller dokumentation/monitorering af en kyststrækning. Eller en gade, der er gravet op, hvor ledningerne

På Kortdage 2014 vil vi vise eksempler på data fra den terrestriske fotogrammetri, hvormed den enkelte kortdagsdeltager med egne øjne vil blive i stand til at bedømme mulighederne.

Den 14. januar blev det vedtaget, at den resterende del af hovednettet på det dansk jernbanenet skal elektrificeres. Med baggrund i denne politiske beslutning vandt et joint venture, bestående af Franske SYSTRA og COWI, opgaven med at bringe udførslen af selve elektrificeringen i udbud. Ud over en masse dokumentation var det nødvendigt også at fremskaffe et aktuelt og nøjagtigt kortgrundlag. For ca. 650 km jernbanestrækning skulle der frembringes en detaljeret højdemodel, et nøjagtigt vektorkort og et aktuelt ortofoto. Kravene til input-data var baseret på minimum 30 punkter pr. m2 mellem stationerne og 45 punkter pr. m2 indenfor stationsområderne. Mellem stationerne skulle der indsamles luftbilleder med storformat Vexcel kamera i 3 cm opløsning. På stationerne hed kravet 2 cm pixelstørrelse. For at kunne tilfredsstille de meget høje krav til LiDAR punkttæthed samt pixelstørrelse stod det rimeligt snart klart, at der var behov for en samlet løsning med både fastvinget fly samt helikopter. Fly har vi nok af, men LiDAR med kamera i helikopter havde vi ikke lavet før. Sådan et system skulle opbygges hurtigt, inden dataindsamlingen kunne sættes i gang. Den ellers planlagte afslutning af dataindsamling blev forlænget frem til udgangen af marts 2014. Dette forbedrede desværre på ingen måde helikopter-flyveforholdene.

Rasmus Lindeneg Johansen COWI Arbejder med projektledelse af nationale og internationale projekter med geodataindsamling og produktion heraf.

Selve produktionen af data er afhængig af kontrolpunkter til beregning af aerotriangulation og ﬂadekontrolpunkter til kontrol af LiDAR punktsky. Disse skulle udpeges og indmåles hurtigt efter dataindsamling og gerne inden sneen kom. Herefter kan billeder, LiDAR-punkter og kontrolpunkter komme af sted til produktion i Indien. Efter en intens produktionsperiode med folk involveret fra ﬂere datterselskaber, kan data overdrages til kunden og anvendes i forbindelse med udbuddet. Selvom det kan lyde vildt, at laserscanne jernbanestrækning fra helikopter i 150 meters højde, så har det alligevel givet et nøjagtigt dataset, der kan måle sig med den traditionelle terrestriske (og meget langsomme) landmålingsmetode. Samlet set giver den nye opmålingsmetode en økonomisk besparelse i millionklassen og som ekstra gevinst fremskaffes data markant hurtigere. 2014 • KORTDAGE | 63

Det lille teater

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Lars Aaboe Kristensen

Forsyning III - Mobil forsyning

15:45 - 16:15

Det lille teater

Torsdag d. 20. november

Forsyning III - Mobil forsyning

16:15 - 16:45

Digital understøttelse af kravet om dokumenteret drikkevandssikkerhed (DDS)

Kom hurtigt i mål med DGPS fra punktmåling til komplet ledningsnet

Rent drikkevand er en af vores vigtigste ressourcer, som det er vigtigt at sikre.

Ledningsregistrering er ofte en langsommelig, tidskrævende og dyr proces. Dage bliver hurtigt til måneder – eller endda år - før forsyningen har adgang til kvalitetssikrede data.

Vi kender allesammen til følgerne af forurening af drikkevandet fra historierne i dagspressen. I januar 2007 opstod der for eksempel en kraftig forurening af drikkevandet fra vandværket ”Lyngen” i Køge, hvor to tredjedele af beboerne i det berørte område blev meldt syge. På samme måde bliver der løbende registreret forureninger af drikkevandet fra andre vandforsyninger og i perioden medio 2006 til 2007 konstaterede Sundhedsstyrelsen, at Embedslægerne havde været involveret i 122 forureningssager relateret til drikkevandsforureninger. For at begrænse disse sager har vi den lovpligtige drikkevandskontrol, der i dag fungerer som stikprøvekontrol af vandkvaliteten. Dokumenteret drikkevandssikkerhed (DDS) er metoden, der sikrer, at vandkvaliteten er i orden - også i den periode, der går mellem vandanalyserne. Metoden skal sikre dokumentation af, at en vandforsyning er i stand til at styre sin drikkevandsproduktion på en sikker måde i forhold til at overholde de fastsatte kvalitetsmål. DDS omfatter elementer som risikoanalyse, udpegning af risikopunkter, overvågning af

Jens Henrik Hosbond NIRAS Udvikling af mobile tilsynsløsninger med GIS.

Medforfattere: Michael Christian Hansen, Niras Water, Energy & Nature.

risikopunkter, handlingsplaner og systematisk dokumentation ift. løbende eftersyn. Vi vil gerne fortælle om vor erfaring med DDS i såvel små som store vandforsyninger i hele landet. Indlægget vil derfor tage udgangspunkt i erfarede best-practices på implementering af DDS i vandforsyninger. Med implementering menes både i forhold til rådgivning, etablering af procedurer og it-understøttelse. I dette indlæg ser vi også på, hvordan man ved hjælp af et ﬂeksibelt og let konﬁgurerbart mobilt IT-værktøj kan lette især tilsynsdelen i felten, og samtidig opfylde kravene til et DDS ledelsessystem.

I disse tider, hvor der sker store udbygninger af fjernvarmenettet, er det vigtigt, at opmålingen hurtigt kan følge med virkeligheden. Dette er væsentligt for, at data hurtigt kan være tilgængelige og skabe værdi i det daglige arbejde hos forsyningen. Derfor har vi, i samarbejde med Gentofte Fjernvarme, udviklet en metode, der sætter farten op på registrering og kvalitetssikring af ledningerne. Metoden består af gennemtænkte arbejdsgange, der smidiggør opmålingsprocessen, kvalitetssikringen, samt den endelige integration med ledningsdatabasen. Et standard DGPS-instrument er tilpasset forsyningens aktuelle opmålingsbehov, så forsyningens egne medarbejdere nemt opmåler ledninger, komponenter samt nettets sammenhæng i én samlet arbejdsgang. Relevante attributter om ledninger og komponenter udfyldes således digitalt allerede i marken. Hjemme beriges data automatisk ud fra valgene foretaget i marken og det færdige, indmålte ledningsnet er klart til kvalitetssikring samt integration med databasen. Forsyningen har oplevet, at både tidsforbruget og tiden fra opmåling til kvalitetssikrede data er mini-

64 | KORTDAGE • 2013

Nikolai Graae Niras Rådgiver om løsninger til forskellige slags forsyningsdata, optimering af datafangst og arbejdsgange inden for vand, spildevand og fjernvarme. Medforfattere: Mie Winstrup, GIS Konsulent, NIRAS

meret. Ressourcer er frigivet fra trivielle manuelle arbejdsgange, så der nu er mere tid til dataanalyser, der bringer værdi til forsyningen. En opgave, der førhen blev varetaget af en landmåler, bliver nu, efter forholdsvis kort oplæring, foretaget af forsyningens egne medarbejdere, da det drejer sig om forholdsmæssig simpel indmåling i kombination med udvidet datafangst. Udgangspunktet er, at brugeren af data har bedst kendskab til forsyningsspecifikke data og er dermed den mest egnede til at indsamle disse specifikke data, i forhold til f.eks. opmålere uden særligt kendskab til et forsyningsnet. Således kan man med overvejelse af arbejdsgange samt lidt planlægning få meget mere ud sit eksisterende DGPS-udstyr, eller finde god grund til at overveje at investere i egen DGPS. Dette vil man få inspiration til ved at høre oplægget.

Det lille teater

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Ulla Kronborg Mazzoli

Sessionsleder: Lars Aaboe Kristensen

Forsyning III - Mobil forsyning

16:45 - 17:15

Kabellægningen har afstedkommet behov for intensiv og omfattende udarbejdelse af materiale til entreprenører, samt håndtering af as-build dokumentation, så processer og arbejdsgange har været afgørende for projektets fremdrift. Ved at gennemføre projekteringen i GIS, og på samme tid foretage en bestykning på niveau med den endelige dokumentation, er det muligt allerede i projekteringsfasen at drage nytte af de faciliteter, der anvendes i den daglige drift af det etablerede anlæg. Her tænkes f.eks. på forskellige muligheder for at foretage netberegninger, hvor man ofte er afhængig af korrekt bestykning af nettets beskaffenhed, nettets topologi, samt muligheden for at sammenstille projekterede data med det eksisterende net. Også i forhold til udarbejdelse af udbudsmaterialer til de enkelte entrepriser er der en fordel. Man kan allerede under projektets tilblivelse – løbende – danne styklister. Man kan også lave beregninger i forhold til gravearbejde, baseret

SDI i hverdagen

15:45 - 16:15

Integration af GIS-data i forvaltningssystemer, som SAP og ESDH

Meget bedre projektering med GIS Med udgangspunkt i projekteringen af kabellægning foretaget hos SEAS-NVE igennem de sidste 10 år illustreres en række områder, hvor det har vist sig fordelagtigt at foretage projekteringen direkte i det egentlige dokumentations system – i GIS-systemet.

Radiosalen

Torsdag d. 20. november

Kim Rosenberg SEAS-NVE A.m.b.a. Kim Rosenberg er systemplanlægger i SEAS-NVE og har her arbejdet med implementering og udbredelse af GIS og IT i mere end 20 år. Kim er i dag ansvarlig for SEAS-NVEs GIS til projektering og dokumentation. Medforfattere: Henrik Hove Christensen, Intergraph Danmark, har arbejdet med GIS og ledningsregistrering de sidste 20 år primært inden for el-distribution, men også med leverancer af multiforsyningsløsninger. Han er en af hovedarkitekterne bag G/DANEldk-modellen, som bygger på ELTEK- og ORIGO-modellerne.

på kendskab til overﬂadetyper (asfalt, mark, grus mm). Understøttelse med muligheden for versionering, altså udarbejdelse af forskellige udkast af samme projekt, er afgørende for udarbejdelsen af økonomisk rentable projekter. Vi vil forsøge at illustrere processen fra tegnebræt og hele vejen via styklister og beregninger på gravearbejde, til den endelige ”as build” dokumentation baseret på opmåling i marken.

Banedanmark (BDK) har tradition for at have data adskilt i siloer inden for de fagområder, hvor data bliver anvendt. BDK ser mange muligheder i at sammenstille data og lave berigende analyser samt at vedligeholde data i felten. Dette vil kunne sikre en bedre datakvalitet samt optimerede arbejdsgange. I BDK er følgende centrale systemer: Asset Management (SAP PM), CAD og ESDH (ProArc) fokus i analysen. På baggrund af kortlægning er der opstillet en række anbefalinger, som indgår i det strategiske arbejde med strategi og handleplan. Sidstnævnte skal sikre den ledelsesmæssige forankring af processen samt sikre, at anbefalingerne bliver udmøntet i konkrete projekter, hvor der med ledelsens opbakning kan investeres og senere høstes gevinster. På denne baggrund har Banedanmark igangsat et strategisk arbejde med Atkins som konsulent. Formålet er at afdække, hvordan man kan få geografiske data mere i anvendelse. Projektet er startet med en analyse af arbejdsgange og dataflows. Herigennem er der identificeret en række muligheder for bedre samspil mellem systemer, der har en effekt ved at blive koblet med geografiske data. Geografiske data får stor værdi, når de anvendes sammen med organisationens øvrige

Jan M.K Jørgensen Atkins Jan er til daglig afdelingschef for GIS & IT hos Atkins og sikrer, at afdelingen har kompetencer, der møder markedets behov og ønsker.

forretningsdata. Forretningsdata ligger oftest i systemer, der ikke har tradition for at være koblet med GIS. Det er derfor en udfordring at få GIS-data til at fungere som værktøj til søgning, visualisering og analyser sammen med forretningsdata. Dette oplæg vil igennem en konkret case fra Banedanmark fortælle om erfaringerne med at bringe GIS-data i spil sammen med data fra et Asset Management-system (SAP), CAD og ESDH (ProArc) ved at kigge på arbejdsgange, dataflows og integrationsmuligheder. Kom og hør om både de forretningsmæssige og tekniske aspekter af forløbet. Herunder vil du høre om mulighederne for at integrere GIS med forretningssystemer, hvilke konsekvenser, det har haft for dataflows, arbejdsgange og organisationen, og ikke mindst hvilke læringspotentialer, projektet kan identificere.

2013 • KORTDAGE | 65

Radiosalen

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Ulla Kronborg Mazzoli

SDI i hverdagen

16:15 - 16:45

Kan den fællesoffentlige datainfrastruktur leve op til efterspørgslen? De overordnede principper for en fællesoffentlig, serviceorienteret datainfrastruktur blev aftalt for år tilbage. Hovedprincipperne om udveksling af og samspil i data er i dag selvfølgelige grundpiller i systemer, der udstiller geodata. Det forventes, at data er opbygget på baggrund af fælles (INSPIRE kompatible) datamodeller, og at data kan trækkes gennem services hos den dataansvarlige myndighed. Mange systemer baseres i dag på den fællesoffentlige datainfrastruktur. Data trækkes online fra ﬂere kilder og forædles til de formål, som de forskellige systemer skal understøtte. Fungerer infrastrukturen optimalt i den nuværende form? Hvad er de grundlæggende begrænsninger? Hvordan sikres datakvaliteten? Med udgangspunkt i Naturstyrelsens arbejde med PlansystemDK og miljødata sætter oplægget fokus på de udfordringer, som den fælles offentlige datainfrastruktur står overfor.

Henrik Larsen Naturstyrelsen Henrik er chefkonsulent og har det overordnede ansvar for PlansystemDK. Har deltaget i en række arbejdsgrupper vedrørende geodata i fællesoffentligt regi.

Efter ikrafttrædelse af en ny bekendtgørelse for PlansystemDK udstiller systemet mange data vedrørende kommunernes og statens planlægning. Der gives i oplægget eksempler på, hvordan data fra Plansystemet trækkes online til andre systemer og indgår i andre løsninger.

Oplægget præsenterer løsningen, og diskuterer udfordringer i f.m., at data vedrørende miljø, planlægning og BBR sammenstilles. De fællesoffentlige systemer vil de kommende år udvikle sig hurtigt. Mulighederne i forbindelse med højdemodellen, 3D-løsninger og mobilteknologien stiller øgede krav til adgang til fællesoffentlige data. Historien har vist, at udviklingen kan gå stærkt, og at det sjældent er muligt at se blot få år frem.

Omvendt henter PlansystemDK data (som efter planloven skal indgå i fx kommuneplanlægning) i andre systemer. Hvilke udfordringer står systemet overfor i f.m. performance og datakvalitet?

Erfaringerne fra Naturstyrelsens systemer kan bidrage til en diskussion af, hvordan den fællesoffentlige datainfrastruktur kan leve op til efterspørgslen på hurtig adgang til kvalitative geodata.

66 | KORTDAGE • 2014

SDI i hverdagen

16:45 - 17:15

Fagdata i sammenspil med geografiske oplysninger Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi på miljøområdet ser Danmarks Arealinformation som et vigtigt element i den fremtidige miljødatainfrastruktur. Her skal man kunne få sig et overblik over offentlige miljødata på tværs af landet og myndighederne. I dag er der samlet over 100 forskellige miljødata på Arealinformation, som viser et bredt udvalg af offentlige stedbestemte miljødata på kort og luftfotos, fx fredninger, jordforureninger og luftkvalitet.

Medforfattere: Morten Kias, Naturstyrelsen

I andre af Naturstyrelsens systemer sammenstilles miljødata med andre typer af data. Til brug for vindmølleplanlægningen er der fx udviklet løsninger, der gør det muligt online på kort at undersøge, hvor der ﬁndes mulige placeringer af vindmøller, uden der er konﬂikter med miljøbeskyttelsesområder og boliger.

Radiosalen

Danmarks Arealinformation skal være med til at sikre let adgang til miljødata på tværs af landet og myndighederne, som er et af initiativerne fra den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi på miljøområdet. En af de centrale funktioner i Arealinformation bliver visning af fagdata, som gør det lettere at tilgå miljødata bag den geograﬁske registrering. Med ”fagdata i spil” blev det muligt i 2014 at se hvilken art, der er fundet på en besigtigelse, hvordan grundvandstilstanden ser ud for en grundvandsboring, samt jordprøver på et forurenet jordstykke. Dette har ikke altid været muligt. Før i tiden skulle miljømedarbejderen hente sine oplysninger mange steder fra. Det var både besværligt og tidskrævende. Miljøportalen vil demonstrere anvendelsen af

Ane Klok Danmarks Miljøportal Ane Klok har været daglig projektleder på udviklingen af det nye Danmarks Arealinformation og fagdatavinduer. Hun har varetaget samarbejdet med Informi GIS samt projektgruppen bestående af repræsentanter for partnerskabet bag Danmarks Miljøportal: KL, Danske Regioner og Miljøministeriet. Ane har nu overgivet Danmarks Arealinformation og den daglige drift af systemet til den fungerende systemejer i Danmarks Miljøportal.

de forskellige fagdatavinduer, som skal sikre, at medarbejderne får større anvendelsesmuligheder i Arealinformation. Fagdatavinduerne er en ny måde at samle data og informationer fra mange forskellige dataejere og udstille dem samlet. Brugerne har været med hele vejen, fra de første streger blev tegnet, til den endelig idriftsættelse. Derudover vil Miljøportalen fortælle om nye og kommende temaer på Arealinformation, som er kortlagt af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi.

Musiksalen

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Per Hammerholt

Kommunale GIS-effektiviseringer

15:45 - 17:15

Debat - session med tre oplæg Det er ikke nogen hemmelighed at kommunerne står overfor store forandringer i deres opgaveportefølje, når det omhandler GIS og geodata. Geodata træder ind som en naturlig del af flere og flere arbejdsgange, og anvendelsen breder sig både ud i de kommunale forvaltninger og i det private erhvervsliv. Dette afføder både organisatoriske, økonomiske og systemmæssige spørgsmål i kommunerne. På det organisatoriske niveau har vi problemfeltet, at der er en bevægelse i gang imod mere centralisering, så vi må diskutere, hvor langt de tværkommunale samarbejder bør gå. Skal kommunerne organiseres med store, tværkommunale GIS-afdelinger, skal kommunerne have fælles nationale systemer, eller skal vi arbejde imod mindre – og mere specifikke - samarbejder? Kerneopgaverne for en kommunal GIS-medarbejder er i spil. Oftest skal man bevæge sig i et spænd mellem analytikeren, der kan belyse nye effektiviseringsmuligheder, til projektlederen, der skal trække i en masse tråde på tværs af organisationen, til et arbejde, der nærmer sig IT afdelingens typiske domæner. For hvor meget har vi netop undersøgt mulighederne i vores egne organisationer? Kan vi tilpasse og rette os mere ind i forhold til vores IT afdelinger - og drage nytte af hinanden? Vi står over for en normaliseringsproces i forhold til dette - for i bund og grund skal branchen gøre os selv lidt mindre mærkelig overfor omverdenen. Vi administrerer trods alt blot data - med et X, Y og Z koordinat. Vi har

en kedelig tendens til at springe ind i systemmæssige diskussioner, frem for at få styr på vores data først - for deri kan fællesskaberne vel udspringe? Herunder er det desuden fristende at diskutere, om GI-systemerne er modne til de mange ”novice”-brugere, som vi introducerer i disse år. Et af de store problemer mht. udbredelsen af GIS er, at systemerne fortsat er specialist-værktøjer. Samtidig oplever vi, at ﬂere leverandører kommer på banen, og skaber løsninger med friske øjne, udenom GIS-branchen, da alle og enhver nu kan jonglere med frie data og masser af værktøjer fra giganter som Google Maps, eller OpenStreetMaps. Er vore egne Web-GIsystemer i den forbindelse brugervenlige og stærke nok – eller ﬁndes der Open-Source muligheder, der er tilgængelige og kan løse opgaven bedre? Hvor ender ansvaret for vores systemer og data i sidste ende så? I løbet af torsdagens program, kan man følge forskellige bud på fremtidens kommunale udfordringer på GIS-området, belyst fra forskellige vinkler. Til denne debatsession, vil vi samle op på dagen, med en debat mellem 3 markante spillere på det kommunale arbejdsområde. Debattørerne starter med et 12 minutters indlæg hver, hvor de stiller skarpt på, og præsenterer deres bud på udfordringerne nu og her. De 3 oplægsholdere har hver især holdninger til fagområdet, og de skal udfordres af salen. Der er grundlag for en spændende debat, styret af Per Hammerholt - som vil sørge for at holde debattørerne til ilden, ligesom salen kan sende spørgsmål live med Twitter.

Musiksalen

Torsdag d. 20. november

Kommunale GIS-effektiviseringer

Debatindlæg 1

Mere for mindre - digitalisering af miljøog teknikområdet Det økonomiske pres på den offentlige sektor er stort som følge af, at ﬁnanskrisens effekter også har ramt kommunerne og staten. Presset stiller krav til den offentlige sektor om at modernisere og udvikle sig i endnu hurtigere tempo. De stadig mere begrænsede ressourcer stiller større krav til innovation. I den offentlige sektor sker der en ﬂytning af ressourcer til de mere borgernære velfærdsydelser inden for social- og sundhedsområdet. Resultatet er, at eksempelvis miljø- og teknikområdet løbende skal levere besparelser og effektiviseringer. For at miljø- og teknikområdet kan levere besparelser, stiller det krav om innovation og udvikling, der nærliggende kan realiseres med en styrket digitalisering af området. Digitaliseringen af miljø- og teknikområdet har været i gang i gennem mange år. Der er høstet effektiviseringer og besparelser med digitalisering, og der er stadig potentialer for yderligere effektiviseringer. Kompleksiteten og udfordringerne med at høste potentialerne stiger som følge af udviklingen.

Thomas W. Møller, Project Manager, Freelance Thomas er rådgiver og projektleder. Han arbejder med forretningsudvikling ved anvendelse af geodata og med digitalisering og effektivisering. Thomas har mange års erfaring med den offentlige sektor fra FOTdanmark.

Geodata er en del af den øgede digitalisering, men kan ikke alene løfte udfordringen. På baggrund af en analyse af miljø- og teknikområdet vil foredraget præsentere de potentialer og udfordringer, der er i sektoren. Der vil blive peget på de tendenser, der tegner sig i det videre arbejde. Kom og hør om nye fremtidstendenser- herunder vinkler på Big Data, SMART kommuner og netværksledelse som en løsning på udfordringerne.

Finansieringsviljen og interessen for yderligere digitalisering er udfordret af den voksende kompleksitet.

2014 • KORTDAGE | 67

Musiksalen

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: Per Hammerholt

Kommunale GIS-effektiviseringer

Debatindlæg 2

Gode og åbne pipelines søges Kommunerne arbejder ihærdigt med helhedsorienteret sagsbehandling og opgaveløsninger. WebGIS og de tilhørende API’er er her en meget aktiv medspiller. Desværre har vi ikke fået leverandørerne af fagdatabaser og fagsystemer til at spille efter reglerne i OGF-projektet. Lettere omskrevet bør kravet være: En kommune har et OGF, når de fagsystemer, fagforvaltningerne indkøber, kan levere og modtage data til og fra selvbetjenings-, registrerings- og tilsynsløsninger, som er udviklet af 3. part, uden at tage speciﬁkke hensyn til, hvem kommunen har valgt som leverandør af disse produkter. Der er rigtig mange fagsystemleverandører, der tilbyder løsninger til registrering i marken. Kun få af dem har fokus på, hvorfor der skal kunne registreres geometri, og hvorfor det skal være muligt at tage data med i marken, som ikke ﬁndes i deres egen database. Dertil kommer, at de har en meget begrænset vilje til at åbne op for, at 3. parts moduler kan arbejde direkte på fagdatabaserne for visning, redigering og registrering af nye data. Jeg vil med mit indlæg sætte fokus på to ting: 1) Randers Kommunes arbejde med at få fagsystemsleverandørerne med på et samarbejde. • Hvem har vi samarbejde med? • Hvilke udfordringer har vi mødt? • Hvor langt er vi kommet? 68 | KORTDAGE • 2014

Musiksalen

Torsdag d. 20. november

Kommunale GIS-effektiviseringer

Debatindlæg 3

Ingen kravspecifikation og Open Source – en mulig fremtid Mie Mølbak Randers Kommune Digitalisering og GISkoordinator i Randers Kommune med det overordnede faglige ansvar for koordinering og implementering af digitale løsninger.

• Hvor ser vi, at netværket i Geoforum kan gøre en forskel? 2) Randers Kommune arbejder med at skabe løsninger, som kan sikre, at det er opgavernes karakter og kompleksitet, der afgør hvem, der løser dem, og på hvilken platform. F.eks. • Driftspersonale skal fra deres system kunne indrapportere tilsyn med ukomplicerede sager. • Borgerne skal kunne dokumentere opfyldelse af krav via én brugervenlig indgang. • Sagsbehandleren skal kunne validere/ændre datatyper i marken – med en indgang. • På den lidt længere bane: Tilsyn afsluttes sammen med sagsparten ved tilsynsbesøget. Det betyder også, at sagsbehandlerne har hjulpet sagsparten med at ansøge om lovliggørelse af ulovlige forhold og bestilling af en leverandør til at udbedre evt. mangler. Der er store potentielle besparelser, men det kræver, at fagsystemerne åbner op og med andre ord giver os en standardiseret pipeline, så vi kan arbejde direkte på deres databaser.

Hvad er den agile udviklingsproces og kan den give værdi på det danske geodata-marked og i de danske kommuner, så vi kan få fokus på at løse de kommunale kerneopgaver?

Hasse Hauch Frederiksberg Kommune Hasse Hauch er GIS teamkoordinator og har ansvar for den strategiske udvikling og prioritering af ressourcer for GIS-projekterne i kommunen.

Er kommunerne klar til ikke bare at være brugere af open source GIS-programmer, men at tage ejerskab og udvikle open source-løsninger i samarbejde med leverandørerne og i kommunale fællesskaber, så vi på en mere omkostningseffektiv måde kan løse de daglige kerneopgaver? De klare fordele og de mange udfordringer, der ligger i at benytte den agile udviklingsmetode, vil blive gennemgået med udgangspunkt i en række konkrete projekter, som Frederiksberg Kommune har deltaget i gennem det sidste års tid i samarbejde med Septima P/S og Hvenegaard A/S. Vi vil se på user stories vs. kravspeciﬁkation, økonomiske udfordringer, ejerskab og forpligtelser. Mange af løsningerne er udviklet med GitHub som omdrejningspunkt for samarbejdet mellem kommunen og leverandøren. De muligheder og den gennemsigtighed, det skaber, vil blive gennemgået med eksempler fra et konkret projekt, “Det Boligsociale Landkort”.

ansvarsfordelingen mellem kommunen og leverandøren. Samtidig får vi som kommune også en unik mulighed for at blive leverandøruafhængige. Open source og den agile udviklingsmetode stiller også nye krav til kvaliﬁkationer og kompetencer hos kommunen og hos leverandøren. Kommunens politikere, ledere og DJØF’ere bliver udfordret til at arbejde på nye måder og til at have tillid til de faglige kompetencer, der i det daglige løser kerneopgaverne i kommunen.

Hvad betyder det, når løsninger er udviklet som open source? Hvem har nu ansvaret?

Kom og deltag i diskussionen, mød nye samarbejdspartnere, og se, om det også er noget for jer? Kan open source og fælles, agil udvikling åbne for nye samarbejder, fælles løsninger og fælles drift?

Når vi ændrer arbejdsmetoderne, ændres

Er vi klar til det?

Torsdag d. 20. november

Forhallen

Gæstesalen Sessionsleder: Jimmy Holm Olsen

Hjælp til en udfordring

15:45 - 17:15

Har du en udfordring? Går du med en faglig udfordring, som du ikke har kunnet få hul på, eller løse? Så henvend dig til Kortdagsudvalget forud for Kortdage, og du kan være heldig at få nogle af Danmarks mest begavede hjerner til at give det et skud. De bedst begavede hjerner … De tilhører jer deltagere på denne session. Fire eller fem faglige udfordringer præsenteres fra scenen, hvorefter I deltagere går i clinch med udfordringerne og udforsker løsningsrum. I, der deltager, forpligter jer ikke til at arbejde

Kortdage - 40 års jubilæum

Memory Lane med én udfordring, men kan bevæge jer rundt og bidrage dér, hvor I kan se størst interesse og nytte. Vi støtter processen med idéudviklingsværktøjer. Når sessionen slutter, er alle, ikke mindst de enkelte problemejere, blevet klogere på muligheder og scenarier. Har du en udfordring? Send en mail til ravnkjaer@cheche.dk og skriv ‘Udfordring haves’ i emnefeltet; så hører du fra os.

Som en del af fejringen af jubilæet i år, er Kortdages 40 år lange rejse blevet visualiseret. Maria Nyborg er proceskonsulent og visualiserings facilitator og så er hun kvinden bag den memory lane, der kommer til at hænge i forhallen i Aalborg Kongres & Kultur Center. Input til sit arbejde har hun fået fra seks ’kortdagsveteraner’, som på hver deres måde og fra hver deres ståsted har oplevet Kortdages udvikling siden 1970´erne. Gå på opdagelse i Kortdage, som de har formet sig i takt med forandringerne i tiden og samfundet omkring, og vær med til at tegne fremtiden for Kortdage, som du ser den.

2014 • KORTDAGE | 69

Forhallen

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: ????????????

Sessionsleder: Hans Ravnkjær Larsen

Præmieoverrækkelse

18:30 - 19:00

Tak til sponsorerne af Kortdage 2014!

Plenum

Torsdag d. 20. november

Den fine middag Menu og program

Geoforum vil gerne sige mange tak til alle I virksomheder, der har støttet Kortdage 2014 med et sponsorat. Det er glædeligt, at både danske og internationale virksomheder er med til at bakke op om arrangementet.

18.30 Velkomstdrink Spritz 19:00 Dørene åbner

Jeres støtte af Kortdage er med til at muliggøre, at det samlede GI-samfund i Danmark kan samles til årets største begivenhed indenfor vores fællesskab. På bagsiden af kortdagskataloget er alle Kortdages sponsorer vist med logo. Udstillernes præmieoverrækkelse finder sted: torsdag den 20. nov. kl. 18.30 i forhallen i forbindelse med velkomstdrinken. Aalborg Kommune har sponsoreret blomssterudsmykning, flagallé og velkomstdrink. 1. viceborgmester, Daniel Nyboe Andersen, åbner festen med en kort tale.

19.15 Forret Tallerkenanrettede fisketapas: Salsamarinerede grønlandske rejer, rose af korianderlaks, sushi med røget tun og citrusmarineret helleflynder. Hertil grillet artiskokcreme og tangbaguette. Vin: Selaks Sauvignon Blanc 19.45 Hovedretsbuffet Helstegt krondyrfilet serveret med ristede svampe, stegte kål med saltmandler, gulerodsmousse med timian, pestobagte vildmosekartofler med pil og hertil portvinssauce. Vin: Nederburg Pinotage 20.50 Underholdning 21.35 Dessert Æblesymfoni: Kold æblesuppe (i lille glas), æbletærte, æblefromage og æblechips og ledsaget af en dessertvin Kaffe & te serveres i forbindelse med desserten 22:30 Musik og dans (indtil kl. 01:00) 01.00 Natmad Flæskestegssandwich 01:30 Lyset slukker, men festen kan jo fortsætte andetsteds..

70 | KORTDAGE • 2014

19:00 - 01:30

Plenum

Torsdag d. 20. november

Sessionsleder: ????????????

Underholdningen

20:50 - 21:35

Hvilken enneagramtype er du?

Plenum Sessionsleder: ????????????

Musikken

22:30 - 01:00

Stagebreakers band

Når man siger Enneagrammet, må man nødvendigvis også sige Claus Roager Olsen. Claus har mere end ti års erfaring med enneagrammet og har dermed været en af de absolut største bidragsydere til, at dette værktøj i dag er alment kendt og benyttet i danske virksomheder. Mere end 50.000 mennesker er blevet undervist i enneagrammet af Claus Roager Olsen. Han har sin helt egen stil. Højt tempo og stort personligt engagement er kendetegnende for Claus. Hans form er interaktiv, nærværende, empatisk, humørfyldt, motiverende og konfronterende – men altid med stor respekt for den enkelte. Claus Roager Olsen er kendt for sin enorme viden om mennesker på arbejdspladserne og i familielivet. Når han på levende vis formidler sine budskaber, er det hele krydret med rammende historier fra virkeligheden, der giver et meget klart billede af typerne i dagligdagen. Claus er IEA Akkrediteret Enneagramunderviser og har været oplægsholder ved ﬂere inter-

nationale Enneagramkonferencer i Europa og USA. Han har primært taget uddannelser hos The Enneagram Institute v/Don Riso og Russ Hudson, The Enneagram In Business v/Ph.D. Ginger Lapid-Bogda, The Changeworks i USA v/Tom Condon og Enneagram Explorations v/ Katherine Chernick og David Fauvre.

De tre erfarne og konservatorieuddannede musikere i bandet Stagebreakers har samlet deres positive og udadvendte energi i dette forrygende partyband, der har bragende succes! Med Stagebreakers leverer de tre musikere et professionelt og underholdende sceneshow, der ikke bliver glemt lige med det samme. Partybandet består af guitar, bas og trommer, men spiller med avancerede backtracks, der resulterer i et færdigt og raffineret lydbillede, som lyder meget tæt på originalerne og giver publikum en oplevelse i særklasse. Stagebreakers repertoire er enormt og spænder fra Rolling Stones og Beatles, til Lizzie,

Thomas Helmig, Rihanna og mange ﬂere nye samt gamle dansevenlige hits. Stagebreakers kan bookes med forskellige jam-solister som fx Sanne Salomonsen, Thomas Helmig eller Robbie Williams. Stagebreakers kan desuden bookes med en lang række kendte solister så som; Anna David, Bobo Moreno, Brinck, Bryan Rice, Burhan G, Christina Chanee, Clemens, Erann DD, Hanne Boel, Henrk Launbjerg, Jacob Sveistrup, Jakob Andersen, James Sampson, Julie Berthelsen, Lars Herlow, Louise Hart, Monique, Peter AG, Rasmus Seebach, Simon Mathew, Sys Bjerre, Søren Bregendal, Søren Poppe, Thomas Holm, m.ﬂ. 2014 • KORTDAGE | 71

Plenum

Fredag d. 21. november

Sessionsleder: Henrik Larsen

Bodil var her

11:00 - 11:30

Men, hvad nu? Nu skal der handles på baggrund af planerne. De skal omsættes til konkrete klimatilpasningsprojekter. Det første naturlige skridt er at tage fat i de kortlagte oversvømmelser. I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at den udførte kortlægning i de ﬂeste tilfælde blot er en screening, der bygger på en række (måske grove) antagelser. Denne screening giver ikke altid et tilstrækkeligt grundlag for det videre arbejde med de konkrete klimatilpasningstiltag. Til udarbejdelsen af kortene stillede Miljøministeriet en række nationale screeningskort til rådighed. Forsyningerne leverede typisk oversvømmelseskort for de kloakkerede områder. Oversvømmelseskortlægningen har primært været baseret på GIS-analyser. Kun for kloakerede områder har der været krav om benyttelse af hydrauliske modeller. Flere forsyninger har haft ufuldstændige kloakdata og validering af de opstillede kloakmodeller har ikke været prioriteret. 72 | KORTDAGE • 2014

Bodil var her

11:30 - 12:00

Modellering af skybruds-risikofaktorer for lavtliggende bebyggelser

Oversvømmelseskortlægning – hvad nu? I 2013 var kommunerne, i samarbejde med forsyninger og rådgivere, travlt beskæftiget med kortlægning af potentielle fremtidige oversvømmelser. Dette arbejde var en del af den risikokortlægning, som kommunerne blev pålagt at udarbejde i forbindelse med deres klimatilpasningsplan.

Plenum

Fredag d. 21. november

Søren Højmark Rasmussen EnviDan A/S Specialist. Hydraulisk og hydrologisk modellering. GIS-analyser og modellering.

Denne præsentation vil kaste et kritisk blik på forudsætningerne og resultaterne af kortlægningen med inddragelse af en række eksempler på faldgruber, bl.a. hvorfor lavninger ikke bare er lavninger, hvorfor åer kan spille os et puds, og hvordan kumulative effekter og indbyrdes samspil mellem lavninger, åer, kloak og havvand komplicerer billedet. Præsentationen vil desuden give et overblik over en række modelleringsværktøjer, der vil kunne benyttes til at kvaliﬁcere og kvantiﬁcere oversvømmelseskortlægningen yderligere. Med modellering vil det være muligt at eliminere nogle af de usikkerheder, som de forsimplede antagelser i oversvømmelseskortlægningen forårsager. Der vil være et særligt fokus på byområder, hvor samspillet med grønne områder eller landzonen kan give problemer.

Gentagne gange de seneste år er der sket store skader på bebyggelser ud over det danske land forårsaget af lokale skybrud. D. 8. august 2013 faldt der eksempelvis 46 mm regn ved Rye i Vestsjælland, d. 31. juli 2011 65 mm i Vendsyssel, men mange års rekorder blev slået d. 2. juli 2013, da der faldt 120 mm på blot én enkelt time over Københavns centrum. Når nedbørsintensiteterne er så store, oversvømmes mange kældre i etageejendomme og parcelhuse af regnvand, fordi kloaknettet generelt kun er dimensioneret til at bortlede 40 mm nedbør pr. time. Bebyggelser, som ligger lavt i landskabet er selvfølgelig særligt udsatte, fordi vandet ganske enkelt følger den stejleste gradient nedefter mod den nærmeste lavning, det nærmeste vandløb, sø eller hav. Bebyggelser beliggende i lavninger uden naturlige aﬂøb må her siges at have den værst tænkelige beliggenhed, så for disse er det specielt relevant at beregne en skybruds-risikofaktor. Hvis man betragter en lavning og dens opland som en isoleret enhed i en skybrudssituation og forudsætter, at nedbøren og afstrømningen er jævn over hele området, kan man ved en simpliﬁcering af den såkaldte vandbalanceligning bestemme, hvor store nedbørsmængder der skal til for, at vandniveauet i lavningen stiger til et kritisk niveau for en bebyggelse. Denne metode alene vil yde den enkelte bebyggelse mere retfærdighed end det lands-

Thomas Balstrøm Aalborg Universitet Kbh. Undervisning og forskning, herunder i modellering af skybruds-risikofaktorer for lavtliggende bebyggelser.

dækkende kort, som Geodatastyrelsen m.ﬂ. frigav sommeren 2013, fordi dette blot viser, hvor store nedbørsmængder, der skal til for at fylde lavningerne helt op til deres overløbsniveau. Kortet yder således ikke de enkelte bebyggelser i lavningerne retfærdighed, fordi deres eksakte beliggenheder og koter i lavningen er helt afgørende for, om de er i risiko for at blive oversvømmede eller ej. Ydermere er risikoen større, hvis lavningen har en begrænset vandkapacitet, og nedbørsoplandet er stort. Dertil kan lægges vurderinger af oplandets befæstningsgrad, dets gennemsnitlige hældning samt afstanden fra den fjerne ende af oplandet og hen til lavningen for at udtrykke en samlet skybruds-risikofaktor for hver enkelt bebyggelse. Indlægget vil gå i dybden med at forklare metoden bag beregningerne og præsentere risikofaktorer for samtlige oversvømmelsestruede bebyggelser i en række udvalgte kommuner på Sjælland.

Fredag d. 21. november

Plenum

Sessionsleder: Poul Nørgård

Sessionsleder: Henrik Larsen

Bodil var her

12:00 - 12:30

Vurdering af oversvømmelsesrisiko fra strømmende vand på terræn I de senere år har vi set mange eksempler på dramatiske konsekvenser af oversvømmelser som følge af ekstremt vejr, senest i forbindelse med stormen Bodil. Oversvømmelserne i København i 2011 estimeres til at have kostet over 6 milliarder kroner. Undersøgelser viser, at 50% af danskerne bekymrer sig for, om deres hus kan blive udsat for oversvømmelse. For at begrænse skader som følge af oversvømmelser er det vigtigt at kunne forudse, hvor de kan opstå. Med ﬂere hundrede målinger på en almindelig parcelhusgrund udgør Danmarks højdemodel et godt grundlag for sådanne analyser. I dette foredrag vil vi præsentere foreløbige resultater fra et projekt under Danmarks Højteknologifond omkring analyse af oversvømmelsesrisiko som følge af vandstrømme ved skybrud. MADALGO, SCALGO og COWI har tidligere udviklet metoder til, på basis af den fulde detalje i Danmarks højdemodel, at udpege områder, der er i risiko for oversvømmelse fra stigende havvandstand og fra vand i lavninger under skybrud. I projektet under Højteknologifonden samarbejdes om at videreudvikle disse metoder, samt at udvikle metoder til også at udpege områder, der er i risiko for oversvømmelse som følge af vand, der strømmer mod lavninger eller havet, f.eks. langs en vej eller i et vandløb.

Lars Arge Aarhus Universitet Madalgo Er professor ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, og centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Massive Data Algorithmics Medforfattere: Lars Frederiksen (COWI), Jeppe Sikker Jensen (COWI), Morten Revsbæk (SCALGO), Jacob Truelsen (SCALGO), samt Freek van Walderveen (SCALGO).

Ofte er oversvømmelser fra strømmende vand, der udbreder sig under skybrud, lige så katastrofale som oversvømmelser fra vand, der samler sig i lavninger. I projektet er der blandt andet udviklet effektive algoritmer for eksisterende simple metoder, som tillader at bruge hele detaljen i Danmarks højdemodel til at forudsige udbredelse af oversvømmelser som følge af en given vandstandsstigning i vandløb. I foredraget vil vi præsentere disse og andre metoder til vurdering af oversvømmelsesrisiko, diskutere, hvordan de adskiller sig fra hinanden, samt præsentere sammenligninger mellem forskellige metoder til at forudsige oversvømmelsesrisiko ved skybrud som følge af strømmende vand og vand, der samler sig i lavninger.

Det lille teater

Fredag d. 21. november

Anvendelse

11:00 - 11:30

GIS på rejseplanen.dk Rejseplanen startede i 1998. Dengang kun med DSB, HT og Bornholms Amts Trafikselskab. Siden er hele landet dækket og man kan søge fra alle adresser, stoppesteder, stationer og seværdigheder i Danmark. Rejseplanen ejes af DSB, Movia, Metroselskabet og de regionale trafikselskaber. Rejseplanen blev et A/S i 2003 og i dag er Rejseplanen den foretrukne service for trafikinformation på Internet og med mobil i Danmark. Det er et etableret brand og har mange brugere. Hver måned leverer Rejseplanen mere end 20 mio. søgninger på rejser til danskerne. På Rejseplanen bruger man GIS flere steder, både i applikationen til visning og fremsøgning af data, men også indlejret i systemets backend til beregning af zoner og afstande. I oplægget vil vi vise de eksisterende løsninger på rejseplanen og fortælle om de overvejelser, der ligger til grund for den nuværende brug af kort på hjemmesiden. Også de overvejelser og udfordringer, der i øjeblikket er på tegnebrættet i Rejseplanen, vil blive berørt.

Laura Hedemand Rejseplanen A/S Arbejder med beregning og udstilling af priser på Rejseplanen. dk samt udvikling af funktioner på hjemmesiden.

Medforfattere: Peter Lindahl

Behandling af GIS-data i Rejseplanens backend system (ruteføring, vinkestrækninger og zonekort) er et eksempel på en igangværende udfordring. Denne opgave varetages lige nu af en midlertidig softwareløsning udviklet i Rejseplanens sekretariat, men opgaven er af en sådan tyngde og vigtighed, at der skal udfærdiges en mere permanent løsning. Der er også ﬂere eksterne systemer, der bruger Rejseplanens data i deres eget virke. Det gælder f.eks. ungdomskortet og DSBs billetsalg, hvorfor det er meget vigtigt, at vore løsninger er elegante nok til ikke at tynge performance.

2014 • KORTDAGE | 73

Fredag d. 21. november

Det lille teater

Sessionsleder: Poul Nørgård

Anvendelse

11:30 - 12:00

GeoKom: Geodata som grundlag for indsatsledelse Efter hændelsen i Norge den 22. juli 2011 har man i Danmark udarbejdet en analyse, der peger på, hvor der i det danske beredskab kan laves forbedringer, således at vi ikke vil få de samme problemer ved en lignende hændelse som i Norge. Et af læringspunkterne omhandler specifikt brugen af geografi og geodata: ”Læringspunkt 4: Fokus på etableringen af en platform, der kan understøtte kommunikation og koordination mellem beredskabsmyndighederne ved større hændelser, herunder etablering og deling af et fælles geografisk situationsbillede.” Læringen fra Norge var, at det er afgørende, at alle myndigheder har adgang til et fælles geografisk situationsbillede ved en sådan hændelse. Dette kan forhindre, at der opstår misforståelser, og medvirke til at mindske kaos-fasen. Derfor har GST deltaget i Center for Beredskabskommunikations (CFB) projekt, der havde til formål at gennemføre en foranalyse på etableringen af en platform, der kan understøtte kommunikation og koordination mellem beredskabsmyndighederne ved større hændelser, herunder etablering og deling af et fælles geografisk situationsbillede - på såvel stationære som mobile enheder.

74 | KORTDAGE • 2014

Steffen Svinth Thommesen Geodatastyrelsen Fagligt ledelsesansvar for primært beredskabsområdet samt undervisning og sundhed.

Medforfattere: Mads Buhl, Specialkonsulent, Center for Beredskabskommunikation, Rigspolitiet.

Projektet blev gennemført i et tæt samarbejde mellem CFB, GST og beredskabet med løbende dialog om problemstillinger. Tilgangen var en agil udviklingsproces med hyppig inddragelse af brugere til fastlæggelse af behov, brugervenlighed, funktionalitet, kortgrundlag, data, udbredelse, mobilitet og ﬂeksibilitet. Resultatet kan beskrives med et citat fra et fagblad: ”Alt foregår online med her-og-nu visninger hos alle. Når første mand på skadestedet indtegner detaljer på det fælles kort, mindskes risikoen for misforståelser”. Så kom og hør om, hvordan det gik - ikke mindst om vejen derhen – og se, hvad der kom ud af projektet.

Det lille teater

Fredag d. 21. november

Anvendelse

12:00 - 12:30

Flytjord.dk – digital selvbetjeningsløsning baseret på frie data og services Aarhus Kommune og Aarhus Havn ønskede at effektivisere det administrative arbejde med jordflytninger ved anvendelse af øget digitalisering og øget selvbetjening. Til dette formål har NIRAS udviklet Flytjord.dk, der er en fuldautomatisk selvbetjeningsløsning og en komplet administrativ løsning til håndtering af jordflytninger. Løsningen er sat i drift i april 2014. Alle parter i en jordflytningssag interagerer nu via løsningen. Parterne, som kan være involveret i en jordflytningssag, er: Anmelder, rådgiver, betaler, vognmand, sagsbehandler, miljømedarbejder, pladsmand, prøvetager og bogholder. Systemet skal derved spænde helt fra anmeldelse til faktura. Ønsket har været at forbedre service og kvalitet og give en væsentlig effektivisering af arbejdsgangen for alle parter i en jordflytningssag. Når man ønsker at flytte jord, er det første trin en undersøgelse af jordens beskaffenhed ved opslag i centrale og decentrale miljødatabaser. Dette foretages rent praktisk ved geografisk opslag i Danmarks Miljøportal og i kommunens eget miljøsystem med enten matrikel polygon eller egen indtegnet polygon. Resultatet af opslagene plus mængden af jord afgør, om jordflytningen automatisk kan godkendes eller hvilke krav, der er ved anmeldelse af jordflytningen. Kravene kan fx være, at en

Kristian Lei Kaltoft Aarhus Kommune Arbejder med udviklingsprojekter indenfor natur og miljø. Medforfattere:

anmeldelse skal indsendes til godkendelse ved kommunen og være vedhæftet dokumentation af forureningsgraden. Systemet hjælper og guider her brugeren på et område med omfattende regler og lovgivning. Løsningen er en webapplikation og er endvidere tilgængelig som en HTML5 app på smart phones. Følgende frie data og services anvendes: • Baggrundskort fra Kortforsyningen • Matrikulære informationer (via Rest GeoKeys) fra Kortforsyningen • Jordforureningslag og Jordforurenings-opslag via Danmarks Miljøportal • Adresseopslag via geoservicen fra OIOREST • Google Maps til HTML5 app Indlægget vil gennemgå og demonstrere, hvorledes de forskellige udfordringer med at etablere en fuld interaktiv selvbetjeningsløsning på et kompliceret område, er blevet løst bl.a. med anvendelse af centrale frie tjenester og data.

Fredag d. 21. november

Radiosalen

Sessionsleder: Anne Marie Carstens

Sundheds-GIS

11:00 - 11:30

Radiosalen

Fredag d. 21. november

Sundheds-GIS

11:30 - 12:00

Udpegning af forebyggende sundhedsindsatsområder i Høje-Taastrup Kommune

Tilgængeligheden til alment praktiserende læger i Danmark

Sundhedsproﬁlen siger meget om sundhedstilstanden for hele kommunen. Dette projekt har som mål at kvaliﬁcere indsatsen i de relevante delområder af kommunen.

Per Boesen Høje-Taastrup Kommune

Anvendelsen af rå sundhedsdata i kommunal sagsbehandling er stadig i sin spæde start. Særligt er sundhedsdata endnu ikke blevet fast inventar i porteføljen af kommunale GIS-temaer.

Ansvarlig for web- og desktop-GIS systemerne i Høje-Taastrup Kommune. Ansvarlig for at udbrede anvendelsen af GIS i hele kommunen.

Danmark er et af de lande i verden, som har den mest detaljerede registrering af data på sundhedsområdet. Det gælder både informationer registreret i primærsektoren hos f.eks. den alment praktiserende læge og i sekundærsektoren ved indlæggelse på et sygehus.

Årsagen er primært en begrænset tilgængelighed og krav vedr. anonymitet og validitet, der naturligt følger følsomme datakategorier. Oplægget vil gennemgå de erfarede generelle opmærksomhedspunkter vedr. projektets anvendelse af sundhedsprofildata i geografiske analyser samt forelægge hvor små områder og hvilke variabler, det er muligt at undersøge. Derudover beskrives samarbejdet mellem kommunens Sundheds- og Omsorgscenter og GIS-funktion med FCFS (definition af anonymitetsbegreb og statistiske begrænsninger) samt LIFA A/S (udvikling af beregnings- og kvalitetssikringssystemet). Kommunerne har fra 2010 og igen fra primo 2014 haft adgang til Den Nationale Sundhedsprofil baseret på spørgeskemaundersøgelsen: ”Hvordan har du det?”. Sundhedsprofilen fremlægger borgernes sundhedstilstand i de kommunerne ud fra analyser af spørgeskemabesvarelserne. De mindst 1000 besvarelser pr. kommune omregnes ved hjælp af statistisk vægtning til overordnede tendenser, fx andel af rygere og alkoholoverforbrugere.

Medforfattere: Majken Fuglsang, Teamchef, Sundheds- og Omsorgscentret, Høje-Taastrup Kommune, samt Allan Larsen, GIS-konsulent, LIFA A/S

Høje-Taastrup Kommunes befolkningssammensætning er relativt uhomogen. Sundhedsproblemerne er følgeligt lige så varierede. Kommunen rummer alt fra parcelhus- og rækkehusbebyggelser til særligt udsatte boligområder. Derfor er det nødvendigt at kommunens Sundheds- og Omsorgscenter initierer tilpassede forebyggende indsatser i de enkelte boligområder. Det er kommunens ønske at målrette indsatserne således, at eksempelvis kampagner vedr. alkoholmisbrug intensiveres i de områder, hvor der er mange borgere med et overforbrug. Her kan data fra Sundhedsproﬁlen være det grundlag, som ændrer udpegningen af indsatsområder til at blive baseret på faktuel viden. Derfor har Høje-Taastrup Kommune igangsat et tværfagligt projekt, der skal afklare i hvor høj grad, data fra Sundhedsproﬁlen kan anvendes i udpegning med hjælp af de geokodede besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen.

Med ovenstående udgangspunkt har tre studerende på Aalborg Universitets ”MTM – Geoinformations management”-uddannelse udarbejdet et projekt, der har til formål at foretage analyser af tilgængeligheden til alment praktiserende læger i Danmark med udgangspunkt i geograﬁske analyser. Det har været centralt for udførelsen af dette projekt at producere det bedst mulige datasæt indeholdende adresser på alle alment praktiserende læger samt lægepraksisser i Danmark. Disse datasæt skulle indeholde alle ’aktive’ alment praktiserende læger, som havde aktivitet i 2012. Med aktive mener vi, at den alment praktiserende læge skal have aktivitet i Sygesikringsregisteret (SSR) i form af patientkontakter (forskellige typer af konsultationer) i løbet af 2012. Analyserne bygger på data fra nationale sundhedsregistre herunder Sygesikringsregisteret og Sundhedsvæsenets Organisationsregister. I projektet anvendes 3 typer geograﬁske analyser af tilgængelighed:

Henrik Hedelund MTM ved AAU Arbejdet bag foredraget er udført i forbindelse med mit og medforfatternes MTMstudie ved Aalborg Universitet. Til daglig arbejder med en bred palette af GIS-relaterede opgaver i Ishøj Kommune. Opgaverne strækker sig fra udvikling, drift og vedligehold af kommunens kort og geodata, desktop-GIS, webGIS, GPS-opmåling og -registrering, til dataajourføring, kartograﬁ og projektledelse. Medforfattere: Mik Wulff Thomsen, Ishøj Kommune og Jonas Kähler, Statens Serum Institut.

1. Dækningszoneanalyse, 2. Ratio analyse og 3. Afstandsanalyse. Alle analyser udarbejdes ved hjælp af værktøjer i ArcGIS, og analysernes styrker og svagheder diskuteres. Indlægget på Kortdage 2014 vil omhandle de anvendte datakilder, samt de anvendte GIS-værktøjer og -metoder. Der vises også eksempler på resultater af analyserne.

2014 • KORTDAGE | 75

Fredag d. 21. november

Radiosalen

Fredag d. 21. november

Sessionsleder: Inge Flensted

Sessionsleder: Anne Marie Carstens

Sundheds-GIS

12:00 - 12:30

Bedre udnyttelse af ressourcerne i hjemmeplejen - efter kortlægning af brugerne Kort og Geodata teamet i Ishøj Kommune er med til at udnytte ressourcerne bedre i hjemmeplejen.Vi har kortlagt brugernes geograﬁske placering, deres ydelser og deres forbrug af disse ydelser. På baggrund af disse kortlægninger bliver der lavet nye teamdistrikter og en bedre fordeling af personaleressourcerne. I forbindelse med en igangværende omstrukturering af de ydelser, som hjemmeplejen tilbyder kommunens borgere, blev Kort og Geodata inviteret til et møde. Da hjemmeplejen gerne ville høre nærmere om hvilke muligheder, vi kunne tilbyde. De havde hørt, at Kort og Geodata havde været med til hjælpe kommunens Center for børn og unge med at kortlægge, hvor de kommende elever til folkeskolen boede henne. På den baggrund blev det kommende skoledistrikt dannet. Det kunne de måske bruge i hjemmeplejen i forbindelse med den kommende omstrukturering. Hjemmeplejen blev så begejstret for de muligheder, som de kunne se, at Kort og Geodata er blevet en del af projektet. Sideløbende med omstrukturerings- processen skal vi levere kort og analyseresultater, som er med til at støtte/ belyse beslutningerne i processen. Omstruktureringen går blandt andet ud på at ændre kommunens tilbud til borgerne indenfor tre hovedområder: 76 | KORTDAGE • 2014

Mik Wulff Thomsen Ishøj kommune Som teamleder i Kort og Geodata i Ishøj Kommune har jeg det overordnede ansvar for udvikling, vedligeholdelse af Ishøj Kommunes kort- og geodata-miljø, herunder desktop-GIS ,webGIS og øvrige GISapplikationer til sagsbehandling. Jeg deltager samtidig i diverse projektgrupper både internt i kommunen og eksternt i forbindelse med udvikling af Kort og Geodata.

• Praktisk hjælp, som f.eks. indkøb, • Personlig pleje, som badning og • Sygeplejehjælp, som sårrensning. Hvor hver enkelt borger nu bliver visiteret til et antal minutter pr. ydelse, skal borgeren fremover visiteres en pakke, som indeholder et minutinterval, hvor indenfor hjælperne skal udføre de tildelte ydelser. Hjemmeplejen i Ishøj Kommune anvender KMD Care til at holde styr på hvilke ydelser, de enkelte borgere har fået tilbudt, og hvor mange ydelser, de har fået af hvem. Ved foredraget vil der blive fortalt nærmere om baggrunden for projektet, fremgangsmåden for kortlægningen, samt nogle resultater og erfaringer fra projektet.

Musiksalen

Smart planlægning

11:00 - 11:30

Smart City - Copenhagen I rigtig mange forvaltninger er ”Smart City” det nye sort. Der er kamp om pladsen og det er indlysende, at alle skal være med, for hvis man ikke er smart, hvad er man så? Hvordan skal vi forstå Smart City som begreb? Definitionerne rækker fra det meget generelle til det meget specifikke. I oplægget vil jeg beskrive, hvordan andre har defineret det, og give et bud på en definition fra Københavns Kommune. Endvidere vil jeg fortælle lidt om nogle af de konkrete Smart City initiativer, der er i gang i Københavns Kommune, og om, hvordan indsatsen er struktureret. Smart City arbejdet omfatter bl.a. Copenhagen Solution Lab, http://www.cphsolutionlab. dk, Open Data portalen, www.data.kk.dk, og Københavnerkortet, http://kort.kk.dk. Copenhagen Solution Lab er tiltænkt en rolle i den mere innovative og eksperimenterende del af Smart City arbejdet, som indgang til kommunens data og som udbyder af kommunale udfordringer. Disse udfordringer skal arbejdet søge at løse.

Winn Nielsen Københavns Kommune Winn arbejder i Bydata-enheden i Byens Udvikling, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune. Er ansvarlig for Københavns kort og GIS-løsninger, dele af Smart City arbejdet, dataportalen og Copenhagen Solution Lab. Er medlem af KTCs faggruppe for Digital forvaltning og FOTdanmarks sekretariatsudvalg.

I Open Data portalen udbydes en lang række offentlige data fra kommunen. Målet er, at data vil blive brugt af private virksomheder og borgere, og evt. skabe vækst og innovative løsninger på kendte problemer. Københavnerkortet er den borgerrettede del af kommunens kortværktøj med en række informationer struktureret og målrettet borgernes behov.

Fredag d. 21. november

Musiksalen

Fredag d. 21. november

Sessionsleder: Inge Flensted

Smart planlægning

11:30 - 12:00

Musiksalen

Smart planlægning

12:00 - 12:30

Tag temperaturen på byens liv - kortlægning og analyse af menneskers bevægelser

Rasterbaseret modellering som beslutningsstøtteværktøj til rumlig planlægning

For at skabe velfungerende smarte byer for mennesker er det nødvendigt i planlægningen at understøtte byliv og sikre mobilitet. Essentielt for dette er data for hvor, hvornår og hvordan, folk bevæger sig rundt og bruger byen og dens rum.

Ved oplægget præsenteres, hvordan der videnskabligt kan arbejdes med GIS som beslutningsstøtte-værktøj. Der gives et indblik i, hvordan man i videnskablige GIS-analyser bør forholde sig kritisk til usikkerhed, validering og tolkning af resultater.

Den klassiske tilgang til at indsamle sådanne data er manuelle tællinger og kvalitative byrumsanalyser. Med introduktionen af smart phones er der de seneste par år sket en revolution i mulighederne for at spore menneskers bevægelser. Disse teknologier er gode til at følge traﬁk igennem byens netværk af gader. De har dog begrænset anvendelse i studier af folks bevægelser, interaktion, adfærd og ophold på byens pladser. Dette kræver en endnu højere grad af præcision, så enkelte individer i sociale grupper kan skelnes fra hinanden og så mange individer kan følges simultant. Udfordringen er derfor at blive i stand til automatisk at udtrække sådanne data og at kunne kombinere data med smart phone teknologier uden at kompromittere den enkeltes ret til privatliv. Til at tilgå det problem har vi anvendt termisk kamera og Computer Vision teknologi. Til at georeferere de målte spor har vi benyttet homograﬁ til at transformere mellem video-pixelkoordinater og UTM-koordinater. Ved et pilotstudie af Kultorvet i København, i samarbejde med Aalborg Universitet, der står for Computer Vision softwaren, testede vi tek-

Søren Zebitz Nielsen Københavns Universitet Søren er i gang med et Ph.d.-projekt med arbejdstitlen: “Understanding Human Movement Patterns in Urban Spaces.” Medforfattere: Rikke Gade, Ph.d.-studerende, AAU, Thomas Moeslund, Professor, AAU, og Hans SkovPetersen, Seniorforsker, IGN, KU.

nologien. Vi var i stand til at følge tæt ved alle individers bevægelser uden at kunne identiﬁcere personer i 2x5 minutter fra to forskellige vinkler optaget fra femte sals højde. Vores uddata er sekvenser af punkter (ID, x, y, t) på samme måde som GPS-spor. Dette gør, at vi kan anvende GIS-teknologi og analysemetoder, og sammenholde med andre georeferede data. Dette benyttes til visualisering af spor i Time-Space cubes og til at lægge data ind i Moving Object Databaser, der gør det muligt at foretage spatio-temporale forespørgsler og analyser af sporene. Vi kalder metoden at ”tage temperaturen på byens liv” – bogstaveligt talt – og vi ser den som et nyt lag data som supplement til klassiske kvalitative byrumsstudier. Data kan ses som en ”lup,” der kan bruges til mikro-skala sporing på interessante steder i byens rum.

Tilpasning mod mere bæredygtig udvikling i urbaniserede regioner er af stigende betydning i de ﬂeste dele af verden. Ved at benytte rasterbaseret modellering af arealanvendelse kan der skabes viden om, hvordan planlægning af byområder kan anvendes som et redskab til sikre en højere grad af bæredygtighed. Der fokuseres her på anvendelsen af avancerede videnskabelige modeller, der bliver brugt til at illustrere, hvordan forskellige scenarier for fremtidig byudvikling vil udvikle sig, og hvilke konsekvenser disse vil have for den fremtidige arealanvendelse. Fokus er på tre fremtidige udviklings-scenarier fra EU FP7-projektet PASHMINA (Paradigm Shifts And Innovative Approaches). Heri foreslås forskellige fremtidige strategier. De anvendte metoder varierer fra forskellige arealanvendelses -simuleringer med ’Land Use Change Impact Analysis’ (LUCIA), ”Cellular Automata”-modellen og aﬂedte GIS-analyser. Alle metoder har det mål at fremhæve konsekvenserne af de fremtidige planlægnings-scenarier.

Morten Fuglsang Grontmij Jeg arbejder til daglig som GIS-konsulent hos Grontmij. Her arbejder jeg med Spatial Suite, QGIS og en lang række forskellige GIS-relaterede opgaver.

Resultaterne viser, hvordan rumlig planlægning kan udnytte avancerede GIS-teknikker til at opnå værdifuld indsigt i resultaterne af forskellige planlægnings-strategier. Resultaterne illustrerer de potentielle forbedringer på bæredygtighed, der kunne opnås, hvis planlægningspraksis skiftede væk fra de nuværende traditioner. Blandt andet er faktorer såsom bynærhed, tilgængelighed til offentlig transport og job-tæthed blevet evalueret i arbejdet med scenarierne. Endvidere er metoder til analyse af traﬁk-virkninger og befolkningstæthed blevet anvendt. Disse illustrerer også de potentielle konsekvenser ved at nytænke det urbane landskab gennem planlægnings-strategi.

2014 • KORTDAGE | 77

Gæstesalen

Fredag d. 21. november

Sessionsleder: Lea Dyrholm Hansen

Kom & lær

11:00 - 11:30

Nem GIS i en servicebaseret verden Kom ind og se eksempler på disse services og hvordan, de kan bruges. Dette er fremtiden! Hvordan kan man ved hjælp af en række gratis services lave et kort fra bunden, udregne afstande og geokode adresser? Hvordan kan man mikse og bruge disse services til at lave små programmer, der er så nemme, at selv ikke-GIS-folk kan lave kort, udregne afstande og lave andre simple GIS-analyser? I dette oplæg vil disse spørgsmål blive besvaret og det vil blive vist, hvordan man kan lave kort ved hjælp af de såkaldte Map Builders. Jeg viser også, hvordan man kan bruge nogle af de mange services, der ﬁndes til at udregne og analysere på geograﬁske data.

Kom & lær

11:30 - 12:00

Syv måder at bruge Python i QGIS Thomas Kristian Kristensen Gis Group ApS

Til daglig arbejder jeg, sammen med mine 3 konsulenter, med opgaver indenfor programmering, business intelligence og geodata udnyttelse. Vi laver alt fra standard GIS analyser til GIS software, der kan hjælpe en virksomhed, region eller kommune med at effektivisere dets arbejdsgange og ikke mindst få vist deres data på kort.

på hvilken som helst hjemmeside. Det kan også blive sendt rundt til folk og meget mere.

Der ﬁndes en række services, der har gjort det meget nemt at lave sit eget kort. Tilmed er der mange muligheder for at personalisere sine kort. Du kan vælge, hvordan dit kort skal se ud, og ændre alt fra baggrundsfarven til farverne på veje, åer og meget mere ved få klik.

Udover at lave kort fra bunden, ﬁndes der services, hvor det er muligt at geokode, udregne afstande og meget mere. Disse services er tilmed gratis og så er det muligt at geokode, udregne afstande og analysere data udenfor Danmark.

Herefter kan du importere data ind på kortet eller indsætte punkter og tegne områder, så du får et kort, der f.eks. viser, hvor forskellige forretninger er placeret, hvilke områder en festival dækker, eller noget helt tredje. Herefter kan kortet nemt deles og implementeres

I oplægget vil der blive vist eksempler på, hvordan de forskellige kort og services er blevet blandet på kryds og tværs med hinanden. Det hele bliver lavet så simpelt, at kort og services bruges i praksis af realkreditfolk, forskere og økonomer, der ikke har den store GIS-forståelse.

78 | KORTDAGE • 2014

Gæstesalen

Fredag d. 21. november

Python er et af programmeringssprogene til QGIS. I denne præsentation gennemgås for absolut begyndere i Python QGIS, hvordan man uden at skrive egentlige plugins, men med små kodestumper eller scripts kan automatisere, brugertilpasse og udvide QGIS. Følgende syv metoder til at bruge Python i QGIS gennemgås: 1. QGIS Python Konsol og Script editor er stedet at starte med scripting i QGIS. Konsol og editor kommer med syntax highlighting, autocomplete og nem integration til QGIS. 2. Det er muligt at skrive sine egne funktioner (expressions) til udtryksmotoren. Udtryksmotoren er fundamental i QGIS. Den bliver brugt til udvælgelse, style, labels, tabelopdateringer og print. Et eksempel med at udskrive fra den aktive bruger til ”print komposer label” vises. 3. Afvikle Python script på QGIS projekt, herunder hændelser som åbn, luk og gem. Findes under dialogen Projektegenskaber > Makroer. 4. Python Init function. Kan bruges til at køre scripts startet af en tabelhændelse. Man kunne for eksempel ønske at tilpasse den afsatte geometri, inden geometrien gemmes. Et eksempel vises med oprettelse af olietanke, som skal være kvadratisk udformede i en given dimension.

Jakob Lanstorp DGE Miljø- og ingeniørﬁrma Geolog og open source GIS-udvikler, konsulent, underviser og bruger. Har de sidste 15 år arbejdet med GIS hos forskellige danske rådgivere.

5. Python in QGIS Actions. Dette er en ideel måde at lave Internet links og kalde REST services som OIO fra, hvor en URL genereres ud fra indholdet i en tabel. 6. Processing Framework. At gennemløbe ”loops” eller afvikling af ﬂere kommandoer er muligt via Python og Processing. 7. Endelig er ”Scriptrunner” et værktøj til nem afvikling af mere komplicerede scripts, som selv kræver Python kode for at kunne afvikles. Ved præsentationen vil der blive live demonstration af ﬂere af de ovennævnte metoder til brug af Python i QGIS.

Gæstesalen

Fredag d. 21. november

Sessionsleder: Lea Dyrholm Hansen

Kom & lær

12:00 - 12:30

Med frie data og Open Source i undervisningen når vi ud til langt flere brugere. Når der er mulighed for fri adgang til både programmer og data, så åbner det for adgangen til GIS for en større målgruppe - og også for flere anvendelser. Tidligere var undervisningen på Københavns Universitet, Skovskolen, kun for de videregående ingeniøruddannelser, men sådan er det ikke længere. Nu er Skovarbejderuddannelsen også med på GIS og GPS. Det skaber langt mere udvikling end forudset. Det har også betydet, at langt flere bruger GIS i deres videre arbejde. På skovarbejderuddannelsen, som er en erhvervsuddannelse med skolepraktik, er der tilføjet 5 dages undervisning med GPS og GIS. Undervisningen foregår ud fra en praktisk vinkel: Ud og fang data med GPS. Ind og overfør data til GIS. Derefter teori og praksis om forberedelse og udførelse af dataindsamling. Efterfølgende udføres en grundlæggende undervisning i GIS herunder tegning af kort ud fra praktiske eksempler. Når den grundlæggende viden er på plads, så udfordrer vi med et projekt - hvordan kan du bruge GIS og GPS i dit daglige arbejde? Det er her, der kommer en masse input til os.

Sessionsleder: Bo Grave

Afslutningen

12:30 - 13:00

Afslutning - festlig afrunding af jubilæet

GIS er ikke længere et specialistværktøj Dette foredrag tager sit udgangspunkt i vores erfaring med undervisning i GIS, der, som vi ser det, ikke længere er et specialistværktøj, men kan anvendes i langt større udstrækning end tidligere.

Plenum

Fredag d. 21. november

Lene Fischer Skovskolen, Københavns Universitet Brug af GIS i undervisningen på Københavns Universitet – fra Skovarbejderelev til Ph.D.

Når man får lov til at være kreativ, så er der ingen begrænsninger i, hvad man kan. Når man selv er med til at stille opgaven, så er man også mere åben overfor at arbejde med et komplekst værktøj.

Vi runder Kortdage 2014 af med manér og skaber en festlig afrunding af jubilæet. I afslutningen samler vi op på tværs af programmets mere end 100 aktiviteter. Med et højt tempo vil vi præsentere jer for et gensyn med årets højdepunkter og tendenser i tiden omkring os. Oplev eller genoplev de bedste, nyeste, skæveste og mest tankevækkende elementer fra de tre Kortdage, når vi sender jer hjem med god inspiration og energi til vinterens udfordringer. Og kom så godt hjem efterfølgende! Tak for denne gang og på gensyn.

Selvfølgelig er der grænser for, hvad man kan nå på så kort tid, men at lære nye arbejdsmetoder giver langt ﬂere lyst til at arbejde videre med disse værktøjer. Så er det bare at få overbevist arbejdsgiverne om, at de også skal komme i gang. På ingeniøruddannelserne har frie data og Open Source også haft stor betydning. Når der er mulighed for frit at installere programmer og hente et stort udvalg af data, så bruges GIS i langt ﬂere sammenhænge end tidligere. I foredraget vil jeg vise eksempler på, hvorledes studerendes kreativitet har været med til at udvikle cases, som både kan anvendes i den videre undervisning og i den praktiske hverdag. 2014 • KORTDAGE | 79

En stor tak til vores sponsorer på Kortdage 2014 Evaluering af Kortdage 2014 Geoforum vil gerne høre fra Kortdages deltagere, hvordan vi kan gøre Kortdage endnu bedre i fremtiden. Derfor gennemfører vi en evaluering af Kortdage. Evalueringen fra Kortdage 2013 er grundlaget for mange af de ændringer, der er gennemført i årets konference. Når du er kommet hjem fra Kortdage, vil du modtage en e-mail med en opfordring til at deltage i evalueringen. Evalueringen er lagt op sådan, at det ikke tager dig mere end 5-10 minutter at gennemføre den, og den gennemføres online. Brug denne mulighed for at præge Kortdage og vær med til at sætte gang i en udvikling, der er til glæde for GI-menigheden i Danmark.

På gensyn næste år i Herning 11. - 13. nov. 2015