2 minute read

Slip af med spændingerne

Kom ned i gear, væk dine chakraer og bliv masseret i tang. Her er 5 bud på massagebehandlinger, du skal opleve i Nordtyskland.

Hot Stone Massage

Bliv masseret med hænder og varme basaltsten, der stimulerer blodcirkulationen og bidrager til en dyb afspænding. De varme stens beroligende effekt på muskler og led kan smitte af på sindet, og hot stone massage er således en populær massageform hos mennesker, der døjer med stress og angst.

Hvor? Altes-stahlwerk.com

Floating Og Massage

Flyd rundt i et opvarmet saltvandsbassin afskåret fra ydre stimuli og oplev en vægtløs tilstand, der nulstiller dig. Kroppen afspændes og du nyder godt af saltets beroligende effekt på åndedræt og hud. Den flydende seance giver kroppen de bedste forudsætninger for at få mest muligt ud af den efterfølgende massage.

Hvor? Float-hamburg.com

Bambusmassage

Østens mystik kommer til udtryk gennem bambuspinde, der ved hjælp af den rette teknik løsner spændinger og blokeringer, mens blodomløbet stimuleres. En dyb og intensiv massage, der booster energien og vækker kroppen til live.

Hvor? Vabali.de

Ayurvedisk Massage

Lange blide strøg fra top til tå og masser af olie. Massagen bygger på de ayurvediske principper og arbejder med kroppens energier og chakraer. Den går dybt i sindet og balancerer nervesystemet, mens musklerne får en blid behandling. En massage der giver ro og forener det fysiske, åndelige og mentale.

Hvor? Alter-meierhof.de

Tang Og Thalasso

Flere steder langs den tyske kyst, kan du opleve Thalasso-terapi, hvor havets kraft og kystlinjens ingredienser som tang, kalk og mineraler spiller en rolle i behandlingerne. Bliv pakket ind i tang, få en saltscrub og bliv masseret af hhv. kraftige vanddyser, sten under fødderne og blide hænder på briksen.

Hvor? Spiekeroog.de

Foto: Float-hamburg.com

DRØMMER DU OM MERE ENERGI, FÆRRE KILO OG EN SKARPERE HJERNE ?

Ja, den er god nok!

Et Liv

med intermittent faste .

Drømmer du om mere energi, færre kilo og en skarpere hjerne? Så skal du måske rette opmærksomheden mod periodisk faste – en livsstil, der ikke dikterer hvad du skal spise, men hvornår du bør spise. Med periodisk faste er er konceptet flyttet ind i det 21. århundrede – og kan måske blive adgangsbilletten til de superkræfter, du ikke vidste, du havde.

HVORFOR OVERHOVEDET FASTE?

Du har måske hørt om 5:2-kuren, Eat-Stop-Eat og 16:8, m.fl. Fælles for dem alle er, at dagen eller ugen deles op i fastende og spisende perioder. Når du faster, spiser du ingen eller meget få kalorier. Når du spiser, kan du til gengæld spise, som du vil.

Spiser du efter periodiske fasteprincipper, sænker du helt naturligt kalorieindtaget. Samtidig øges følsomheden over for insulin og du begynder at producere mere væksthormon – to processer, der stimulerer forbrænding og fedttab. Derudover tyder en række undersøgelser på, at faste kan bekæmpe inflammation og have en positiv effekt på hukommelsen og immunforsvaret.

Spring Ud I Det

Indgroede vaner, sociale sammenkomster og en sød tand – dårlige undskyldninger er der nok af. Start på en frisk og få renset ud i kroppen såvel som de dårlige vaner på et getaway med faste og fuld fokus på dig.

Kickstart din nye livsstil her

Ny Livsstil P 7 Dage

Motion, alkaisk faste, kropsbevidsthed og daglige timeouts. Bliv hjulpet godt i gang af erfarne fasteledere og kickstart en sundere livsstil på et 7-dages kursus på Be Bio ved Vesterhavet.

Be-bio-hotels.de

NATUR OG FASTE

Østersøens natur er omdrejningspunktet for fasteferien på Ginkgo Mare. Sanserne skærpes på gåture i naturen, mens naturmedicinske behandlinger, massage og sauna understøtter fasten.

Ginkgomare.de

AKTIV FASTEFERIE

Lad batterierne op og stimuler stofskiftet i godt selskab på fastevandring på Sylt. Vælg mellem tre forskellige typer af faste og få støtte og rådgivning af erfarne fasteledere gennem hele forløbet.

Fasten-sylt.de

This article is from: