2 minute read

Miniferie i Neumünster !

Besøg byen midt i Slesvig-Holsten! Neumünster er en levende by med et stort udvalg af shopping- og kulturtilbud, en zoologisk have, forskellige arrangementer i og omkring Holstenhallen, koncerter, kunst, KulturLokschuppen og et badeland med saunaoplevelser. Opdag det historiske danske aftryk i Neumünster!

Nortex Mode-Center har tøj til kvinder og mænd i ekstra mange størrelser med 240 internationale modebrands fordelt på 10.000 m2 butiksareal. Et stort udvalg af overtøj, fint tøj, kjoler, sko, jakker og bukser samt modetøj til mænd og kvinder gør det til et attraktivt sted at shoppe – 600 gratis parkeringspladser lige uden for døren!

Læs mere på www.nortex.de

Glæd dig til at se byens førende tøj-, teknologi- og møbelforretninger. Vi inviterer dig til en stor omgang vinduesshopping: Grossflecken, Lütjenstrasse, Kleinflecken, Holstenstrasse, Fürsthof og Markt-Passage. Holsten-Galerie midt i byen er et populært sted at shoppe: På næsten 23.000 m2 byder omkring 90 specialbutikker, caféer, restauranter og serviceforretninger på en unik shoppingoplevelse, der føles som en hjemlig stue.

Læs mere på www.holsten-galerie.de/en.

I Neumünster Zoo er der over 700 dyr og mere end 85 arter til glæde for unge og gamle! Gå fra anlæg til anlæg i et 24 hektar stort skovområde – og mød Vitus, Tysklands største isbjørn, og mange andre spændende dyr. Se sæler, pingviner og andre dyr blive fodret. Besøg den store eventyrlegeplads. Du kan også booke en guidet tur eller gruppearrangementer på dansk.

Læs mere på www.tierparkneumuenster.de

McArthurGlen Designer Outlet Neumünster er den største designeroutlet i Nordtyskland. Et modemekka for nationale og internationale turister! Find dine yndlingsdesignermærker og få op til 70 % rabat på den vejledende udsalgspris hele året rundt. En perfekt shoppingoplevelse i en afslappet atmosfære for hele familien! Nemt at komme til fra A 7 via afkørsel Neumünster Süd.

Læs mere på www.designeroutletneumuenster.com

Hvordan spinder man garn af uld? Hvordan væver man stof? Tag på rejse gennem 2.000 års tekstilhistorie på Museum Tuch + Technik! De grundlæggende principper inden for fremstilling af stof har ikke ændret sig siden jernalderen. Ud over den permanente udstilling, som er enestående i Tyskland med op til 20 meter lange maskiner, byder museet også på skiftende udstillinger. På museets håndvæve har væverne travlt med at demonstrere, hvad de kan. Her fremstiller de produkter til museumsbutikken: tørklæder, viskestykker og plaider.

Læs mere på www.tuchundtechnik.de

Hvor finder du en smuk, tre hektar stor park med snoede stier, træbroer, damme og skjulte bænke –samt værker af 41 kunstnere af international standard?

I skulpturparken i Herbert Gerisch-Stiftung! Den imponerende villa i jugendstil, remisen, galleriet og Gerisch-kælderen huser også skiftende, internationale udstillinger. På Harry Maasz Art Café kan man holde en dejlig pause med kaffe og hjemmebagt kage i de historiske lokaler og på terrassen.

Du finder alle oplysninger på www.gerisch-stiftung.de

Neumünster byder på en lang række forskellige overnatningsmuligheder, lige fra moderne by- og konferencehoteller, hyggelige traditionelle hoteller, ferielejligheder eller feriehuse til vandrehjem og Hostel Kiek In.

Læs mere på www.neumuenster.de/uebernachten

Dannebrog og Neumünster: Vicelin-kirken er tegnet af Københavns overbygningsdirektør Christian Frederik Hansen. Dette meget klassicistiske, protestantiske kirkebyggeri blev opført mellem 1829 og 1834. Tidligere lå Bartholomæuskirken her, også kendt som ”Novum Monasterium” – deraf bynavnet Neumünster. Det var danske Kong Frederik VI, der lod den første kunstige vej anlægge i Slesvig-Holsten. Vejen skulle forbinde Kiel ved Østersøen med den næststørste by i Danmark: Altona! I dagens Neumünster har man de gamle milepæle og en brobue med kongens våbenskjold samt et Chaussee-hus til at minde om denne revolutionerende nyskabelse inden for transport!

I Neumünster, bare en times kørsel syd for grænsen kan I opleve ægte feriestemning www.neumuenster.de/tourismus

This article is from: