KUNSTNEREN DER KOM IND FRA GADEN

Impact interview med kunstner HuskMitNavn

Selv om HuskMitNavns værker er meget personlige og letgenkendelige, har den tidligere graffitimaler valgt at bibeholde anonymiteten for helt at kunne adskille arbejde og fritid.

”Jeg elsker hverdagen” fastslog Dan Turèll i et finurligt digt i 70’erne, og det samme kan man vist roligt sige om HuskMitNavn (f. 1975). Den anonyme kunstner slog igennem som graffiti-, gade- og plakatkunstner i starten af 0’erne og har siden bredt sit kærlige og absurde hverdagsunivers ud over utallige medier og grænser. Han har krøllet, bøjet, revet i og tegnet på helt almindeligt A4-papir, lavet avisstriber, skabt kreative installationer, udformet legepladser og plastret vægge og gavle til med sit sjove univers. Inspirationen og outputtet syntes uendeligt, og bag den anonyme hættetrøje gemmer der sig da også en hårdtarbejdende kunstner:

- Der er mange myter omkring inspiration – også inden for faget. Jeg har kendt billedkunstnere, som mødte op i naboatelieret og sad og ventede på, at der skulle komme en solstråle ind gennem vinduet og give en form for guddommelig inspiration. Men det, der er med inspiration, det er, at man skal opsøge den. Det er noget, man kan lære at tilegne sig. Det kræver konstant arbejde, og man skal finde ud af hvor i hjernen, det ligger, og hvilke veje, der er ind til det. Mine ting er meget ide-baserede. Det er tegninger, men der er en masse forskellige motiver og koncepter, og jeg starter aldrig fra nul. Hvis jeg fx kunne tænke mig at lave noget med en børnefamilie - og sidste gang lavede et maleri med en børnehavesituation - så kan jeg starte ud fra det, og måske kunne det næste blive en aftensmadsituation – det er jo også højdramatisk, ikke?

Man bygger altid videre på noget, som man har lavet tidligere, og jo flere forskellige ting, du har lavet, jo flere forskellige veje kan du vælge at gå ind fra. Helt lavpraktisk bruger jeg en skitsebog, hvor jeg bare sidder og brainstormer med små pindemænd, og når jeg kan fornemme, at nu er der noget her, så skitser jeg ud den vej.

HVILKE VEJE FØLGER DU SÅ I DAG - HVOR ER DU PÅ VEJ HEN MED DIN KUNST?

- Jeg har altid gang i mange forskellige ting på samme tid, men jeg kunne faktisk godt tænke mig at lave nogle store, samlede installationer, fx over flere rum. Hvis jeg laver udstillinger – om det er kommercielle gallerier eller museer – så er det ofte noget, hvor jeg fx også maler på væggen og måske laver nogle installationer, hvor man kan interagere. Jeg kan godt lide at lave de der rum, og har en hel del ideer i skuffen, der kunne fungere godt sammen.

VIL DU OGSÅ GERNE MERE UD I DET OFFENTLIGE RUM?

- Det er jo det, der er det sjove, at det har skiftet. Nu har jeg været i gang så mange år, så det startede før smartphones og internettet ligesom gjorde sit indtog. Det offentlige rum var der, hvor man mødtes udenfor, men så skiftede det lige pludselig, så det offentlige rum var online, og man nu også kunne mødes på tværs af landegrænser osv. Og så har jeg koncentreret mig om det i en lang periode, men laver også stadig ting udenfor. Her kan jeg få afløb for at male meget store ting, fx en gavl, og slæbe rundt på nogle malerspande og kravle op og ned ad en stige i stedet for blot at justere hæve-sænkebordet en ekstra gang i atelieret. Men jeg prøver egentlig ikke at forfordele det ene eller det andet sted –jeg prøver sådan set bare at være der, hvor publikum er.

HuskMitNavn har i august en soloudstilling i Los Angeles og kan til september ses herhjemme på bl.a. Charlotte Fogh Gallery i Aarhus.

TIP!

Natursten kan have et lidt hårdt og koldt udtryk, som du nemt kan bløde op ved at tilføre træ til indretningen. Det giver en rolig og varm kontrast.