Cecilie Frøkjær DE FØRSTE INTERVIEWS, DEJA-VU OG VENSKABET MED LISE NØRGAARD

HUN KAN GØRE DE VIGTIGE SAMTALER HYGGELIGE OG DE HYGGELIGE SAMTALER VIGTIGE, MEN DEN EVNE ER HUN IKKE KOMMET SOVENDE TIL. MØD TV-VÆRTEN, FORFATTEREN OG PODCASTEREN CECILIE FRØKJÆR, DER EFTER 26 ÅR PÅ SKÆRMEN STADIG ER NYSGERRIG PÅ DE MENNESKER, HUN TALER MED.

En tidlig decembermorgen i 1996 kunne danskerne for første gang stå op til TV2’s ’Go’ Morgen Danmark’ og en morgenfrisk værtsduo bestående af den garvede Michael Meyerheim og den 28-årige Cecilie Frøkjær. Han var kendt fra ’Lykkehjulet’ og ’Eleva2ren’ – hun havde landet sit første job og var endnu ikke færdig på Journalisthøjskolen.

”Jeg var helt grøn og blev katapulteret ind i denne her tvverden. Det første år var det kun Michael Meyerheim og jeg, og med fem liveudsendelser om ugen var læringskurven virkelig stejl. De fejl jeg begik den ene dag, kunne jeg allerede rette op på 24 timer senere,” fortæller Cecilie Frøkjær, der skønner, at hun i dag har lavet op mod 12.000 interviews.

Selv om det er blevet til mange interviews, er samtalerne ikke blevet kedelige. Nysgerrigheden er fortsat intakt, forsikrer hun.

”Når jeg sidder over for et andet menneske, får jeg en slags tunnelsyn, hvor jeg lukker alt andet ude og kun har det menneske i fokus. Uanset hvem jeg taler med, kan jeg altid finde noget interessant i samtalen, for jeg ved, at det, vi skal tale om, er virkelig vigtigt for min gæst.”

Erfaringen

Mange af os har startet dagen med morgenværtens gode humør, og vi er igen blevet mødt af det velkendte smil, når TV2 har samlet danskerne til alt fra ’Hjertegalla’ til royale begivenheder. Bøger, podcasts og foredrag er det også blevet til, og i øjeblikket ruller tredje sæson af portrættalkshowet ’Deja-vu’ henover skærmen.

Der er sket noget i de år, Cecilie Frøkjær har været på skærmen. Ikke bare med programmerne men også med hende selv.

”I starten var jeg meget bevidst om tidsmatematikken. Jeg tænkte meget over, hvordan jeg skulle komme ind til kernen og nå at runde ordentligt af inden for det antal minutter jeg havde til rådighed. Selvfølgelig havde jeg altid et par ekstra spørgsmål i baghånden, hvis nu matematikken alligevel ikke gik op,” fortæller hun.

I dag fylder forberedelserne stadig meget, men mavefornemmelsen spiller en større rolle.

”Med tiden blev jeg mere tryg i min rolle og lærte at mærke efter, hvor interviewet skulle føre mig hen og hvordan jeg skulle interagere i overrumplende situationer. Det er det, som er så fantastisk ved erfaringen. Erfaring er ikke noget, du kan tvangsmodne.”