3 minute read
Cecilie Frøkjær
Gensynsgl Den
Erfaringen er blandt andet kommet hende til gode i programmet ’Deja-vu’. Her får Cecilie Frøkjær besøg af en række kendte mennesker, hun tidligere har interviewet i løbet af sin karriere, og sammen tager de et kig på gamle klip fra arkiverne.
”De her Deja-vu-interviews rører mig, fordi gæsterne ikke ved hvilke klip, de bliver præsenteret for. Nogle bliver berørte, nogle får nye erkendelser og nogle reagerer helt anderledes, end jeg havde forventet. Det er aldrig til at regne ud, hvad der fylder for gæsten, når de ser klip fra fortiden, og fordi vi sidder midt i det, ved jeg heller ikke, hvad jeg skal være forberedt på. Indimellem opstår der uventede eller måske ligefrem akavede øjeblikke, og det kan jeg håndtere nu, men i 1996 ville jeg helt sikkert ikke have brudt mig om det,” siger hun og fortsætter:
”Programmet er interessant, fordi det både forener tv-historien, gæstens livshistorie og endda min egen historie med gæsten. På den måde bliver det også et deja-vu for mig, når jeg bliver mindet om et emne eller måske bare en trøje, jeg havde på under et interview i det forrige årtusinde. Det sender mig tilbage til et tidspunkt i mit liv og sætter en masse tanker i gang.”
Refrygten
Selv den mest erfarne tv-vært kan alligevel blive ramt af ærefrygt. Det oplevede Cecilie Frøkjær, da hun for første gang skulle møde Lise Nørgaard i 2014 i forbindelse med det bogprojekt, der efterfølgende udmøntede sig i bestselleren ’Fruen kommer i dag’.
”Vi skulle mødes til frokost, så hun kunne se mig an, for Lise Nørgaard var et af de mennesker, jeg endnu ikke havde haft fornøjelsen af at interviewe. Jeg fik lidt en følelse af, at jeg skulle til eksamen. I hvert fald var jeg ikke i tvivl om, at det var en vigtig frokost, så jeg ringede til Michael Meyerheim, der havde talt med hende flere gange, og spurgte ham, hvordan jeg skulle opføre mig. ”Bare vær dig selv. Hun er rigtig sød,” forsikrede han mig, men jeg må indrømme, at jeg var ramt af ærefrygt lige der.”
Ganske vist var frokosten det første møde mellem de to journalister, men historikken var lang. Som barn havde Cecilie Frøkjærs mor læst højt af Lise Nørgaards ’Volmer’. ’Matador’ stod for lørdagsunderholdningen, og hendes selvbiografiske bøger ’Kun en pige’ og ’De sendte en dame’ cirkulerede blandt Frøkjærfamiliens kvinder.
”Hun var rebelsk, begavet, velskrivende og skarp til det sidste, og samtidig var hun et forbillede for mig både menneskeligt og fagligt. Derfor var det også vigtigt for mig, at hun syntes, at det jeg afleverede var fagligt i orden.”
RAMT AF ÆREFRYGT, DA HUN FOR FØRSTE
Gang Skulle M De Lise N Rgaard I 2014
Venskab P Tv Rs Af Generationer
Lise Nørgaard havde kun ganske få kommentarer til bogen, og den professionelle relation udviklede sig til et umage venskab, hvor den ene var dobbelt så gammel som den anden.
”Det har været en virkelig stor gave at have en ven, der er så langt foran på stien. Lise havde oplevet alle hjørner af livet og været i modvind et utal af gange. Det gav hende en særlig ro og et nøgternt blik på livet, der dannede grobund for en masse begavede samtaler, som jeg har lært meget af.”
Det nåede at blive til ni års venskab mellem de to kvinder og mange frokoster ude i byen. For Lise Nørgaard var ikke typen, der sad hjemme. Hun ville ud og være en del af verden og lod sig ikke lulle ind i forestillingen om, hvordan gamle damer skulle opføre sig eller tales til. Da den 105-årige ugen før sin død tog til frisøren, spiste frokost i byen og var til fællesspisning på plejehjemmet – alt sammen på én dag – var det ”typisk Lise”, forklarer Cecilie Frøkjær:
”Hun ville ikke hjælpes, og hun ville ikke tales til, som om hun var idiot, bare fordi hun var gammel. Hun var derimod forlystelsessyg, insisterede på at se godt ud og læste to aviser om dagen, indtil synet blev for svagt, men så læste vi andre op for hende. På den måde var der noget imponerende i hendes indstilling til sin egen alderdom, og den livsanskuelse tager jeg med mig. Det er nemmere at sige nej til ting, men sjovere at sige ja – og det vil jeg huske mig selv på, både nu og når jeg bliver ældre.”
Interviewbogen ’Fruen kommer i dag’ udkom i 2014 og blev starten på et ni år langt venskab mellem to generationer.
OmCecilie Frøkjær
Cecilie Frøkjær fik sin debut på TV2’s ’Go’ Morgen Danmark’ i 1996 og har siden været vært på en række debat- og livsstilsprogrammer såvel som velgørenhedsshows og royale begivenheder. Siden 2016 har hun været selvstændig og kan i øjeblikket opleves i TV2-programmet ’Deja-vu’.
Derudover er det blevet til en række foredrag, podcastene ’Frøkjær og forfatterne’ og ’Mellem ørerne’ samt tre bestsellere, herunder interviewbogen ’Fruen kommer i dag’ med Lise Nørgaard. I øjeblikket er hun desuden engageret i et projekt på Nørrebro Teater.