Verden ind i klasseværelset

VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET Lærervejledning 2014

01 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Redigeret af: Judit Koppány Edina Tarján Forfattere: Judit Koppány Lilla Krasteva Dimitar Lazarov Sofie Ulrik Neergaard Diana Szántó Kristine F. Tolborg Tina Trdin Max Zimani Grafisk design: Ádám Forgács, Réka Szabó Projektpartnere: Artemisszió Foundation, Ungarn, www.artemisszio.hu Center for Inclusive Education, Bulgarien, www.cie-bg.eu Mundu (tidligere O3V), Danmark, www.mundu.dk i samarbejde med Globale Skolepartnerskaber, Danmark, www.globaleskolepartnerskaber.dk Voluntariat, Slovenien, www.zavod-voluntariat.si

Udgiver: “North- South Connection: Partnerships for a more just world between European and African schools” Projektnummer: DCI NSA-ED/2012/281-370 www.globalschoolsconnect.com Projektet er støttet økonomisk af EU, det ungarnske Handels- og Udenrigsministerium, DANIDA og det slovenske Udenrigsministerium. Denne vejledning er udgivet med støtte fra EU, men repræsenterer ikke nødvendigvis EU’s holdninger. Artemisszió Foundation er eneansvarlig for de holdninger og fortolkninger, der præsenteres.

Forsidefoto: Lone P. Thoft, Grenaa Gymnasium Alle fotos er copyrightbeskyttet under følgende Creative Commons licens: Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen bearbejdede værker

Foto: Voluntariat Archives

02 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Indhold Introduktion

03

Hvad er globalisering?

04

Projektideer

29

MÅL 1: Halvere ekstrem fattigdom og sult

Global uddannelse: indhold, principper og metoder

07

MÅL 2: Opnå grundskoleuddannelse til

2015-målene og post-2015 dagsordenen

11

MÅL 3: Øge ligestillingen mellem

Vores vision for skolepartnerskaber

13

Tips og anbefalinger til etablering af skolepartnerskaber

16

Fælles projekter i undervisningen

20

Elevperspektiv

25

alle mænd og kvinder MÅL 4-6: Mindske børne- og mødredødelighed og bekæmpe hiv/ aids MÅL 7: Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø MÅL 8: Øge samarbejdet om bistand, handel og gældsafgivelse

Bilag 41 School Information Form Teacher to Teacher Form

03 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET- LÆRERVEJLEDNING 2014

Introduktion

Foto: Márti Sipos

Hvordan påvirker globaliseringen vores hverdag? Hvad er global uddannelse? Hvilke ressourcer skal der til for at sætte globale spørgsmål på dagsordenen på danske og europæiske skoler? Hvordan forbinder man skoler i det globale nord og det globale syd?

Og kan et sådant skolesamarbejde bidrage til at opfylde FN’s udviklingsmål (2015-målene) og skabe en mere retfærdig verden?

vores formål

vores bidrag

Hovedformålet med projektet ”NorthSouth Connection: Partnerships for a more just world between European and African schools” har været at øge den kritiske forståelse for globale problemstillinger blandt udskolings- og gymnasieelever og fremme elevernes aktive engagement i at løse disse problemer. Projektet har haft særligt fokus på FN’s otte 2015-mål og har gennem en toårig projektperiode arbejdet med at integrere globale spørgsmål i det formelle uddannelsessystem ved at etablere skolepartnerskaber mellem 16 europæiske og 16 afrikanske skoler.

Denne vejledning samler vores erfaringer og giver interesserede lærere og undervisere et teoretisk og metodisk grundlag til, hvordan man kan bruge skolepartnerskaber til at styrke den globale dimension i undervisningen. Derudover har vi for hvert udviklingsmål samlet konkrete forslag til fælles aktiviteter, der kan bruges i undervisningen i flere forskellige fag.

04 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET- LÆRERVEJLEDNING 2014

Hvad er globalisering?

Globalisering er et begreb, der er blevet en så naturlig og selvfølgelig del af vores daglige ordforråd, at det en gang imellem kan være sundt at stoppe op og fundere over, hvad det egentligt betyder.

05 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

For det første er det vigtigt at slå fast, at kulturel globalisering ikke er et nyt fænomen. Snarere tværtimod. Udveksling med andre kultururer og samfund er ikke noget nyt, hvis vi kigger tilbage på verdenshistorien. Grunden til, at det kan være nemt at overse, er, at den europæiske historieskrivning gennem hundredevis af år har sat en ramme, hvor kontakt med andre kontinenter systematisk er blevet fremlagt på en temmelig ensidig måde. Det var altid Columbus, der ’opdagede’ de amerikanske indianere og Livingstone, der kortlage ’de ukendte dele’ af Afrika - aldrig den anden vej rundt.

I denne udlægning fremstår Europa altid som den aktive, progressive part, der kommer til stillestående, statiske samfund, der befinder sig på et andet og lavere udviklingstrin.

I virkeligheden ville Venedig aldrig være bygget uden de stærke økonomiske og kulturelle forbindelser til Mellemøsten. Og måden de oprindelige folk lever på i de dybe skove i Amazonas er ikke blot en rest fra en gammel og eroderende kultur, men snarere et komplekst resultat af kontakten gennem århundrede med forskellige kolonimagter.

Den amerikanske antropolog Eric Wolf minder os i sin bog om, at de interkulturelle relationer, vi oplever i verden i dag, altid har været til stede og formet vores nationer.1 Vores moderne, globaliserede verden er et produkt af vores historie, som er kendetegnet ved multinationale relationer, hvor imperier, minoritetsgrupper, regenter og menig mand har været forbundet på kryds og tværs af kontinenter og kulturelle skillelinjer.

Vi kan dog ikke komme uden om, at vi i dag ser en kraftig intensivering af disse multinationale forbindelser, som med vores teknologiske muligheder accelererer. Ifølge en række anerkendte forskere, så er det også netop intensiveringen og diversificeringen af vores sociale, politiske og økonomiske relationer og transaktioner, der kendetegner globaliseringen, som den udspiller sig i dag.2

Foto: CIE Archives

Globalisering er det, man kan kalde et magnetord, der tiltrækker mange meninger.

Det samme gælder nogle af de centrale antagelser, der ofte ligger i forlængelse af begrebet. Nemlig, at det er et nyt fænomen og et produkt af vores moderne livsførelse. Dertil betones de negative virkninger af globaliseringen ofte, såsom tab af nationalfølelse og sammenstød mellem forskellige værdisystemer (som i Samuel P. Huntingtons The Clash of Civilizations fra 1996). For at danne en mere nuanceret forståelse af begrebet er det derfor nødvendigt at udfordre disse bagvedliggende antagelser.

06 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Selvom man således kan argumentere for en øget kulturel kontakt på globalt plan, er det vigtigt at understrege, at det ikke er den kulturelle diversitet i sig selv, der kan beskyldes for at skabe spændinger, men snarere de magtstrukturerer, som den kulturelle globalisering i dag fungerer under.

Vi bliver derfor nødt til at slå et slag for en bredere forståelse af globaliseringsbegrebet og lære at skelne mellem kulturmøder og de mere overordnede og systemiske virkninger af sociale, økonomiske, politiske og miljømæssige uretfærdigheder produceret på globalt plan.

Det globale er et spindelvæv af transnationale institutioner og netværk, der medfører en hierarkisk politisk og økonomisk orden, hvis konsekvenser påvirker hverdagen overalt på kloden. Et eksempel på dette kan være i Afrika, hvor der pågår en stor kamp om, hvorvidt ejendomsretten til jorden skal bevares fælles, eller om der skal indføres individuelle jordreformer. De stridende parter er ikke bare involveret i en lokal, kulturel kamp.

En sådan læreproces kan hjælpe os til at se, at globalisering er et komplekst fænomen, og ikke mindst, at det er muligt at ændre de uretfærdige processer uden at give afkald på alle de berigende virkninger, globaliseringen også har på vores samfund.

Det er heller ikke tilstrækkeligt at kigge på konflikten som et møde mellem ’de traditionelle afrikanere’ og de ’moderne vesterlændinge’. Bag denne konflikt finder vi forskellige multinationale aktører, forbundet i et komplekst netværk, der har stærke interesser i at liberalisere jordbesiddelse, og som vigtigere endnu også har den fornødne magt til at håndhæve denne liberaliseringsdagsorden gennem juridiske, politiske og økonomiske sanktioner. På den anden side står en gruppe, der mangler en sådan magt.

Selvom det hverken ville være muligt eller ønskeligt at stoppe de globale processer, som forbinder mennesker, samfund og kulturer, så er det bestemt både muligt og ønskeligt at bekæmpe uretfærdighed, udbytning og undertrykkelse. Vi må sammen nægte at acceptere ulighed og i stedet genopdage de bånd, der forbinder os over grænserne. Det er ikke blot et spørgsmål om solidaritet, men det er en forudsætning for at gøre verden til et bedre sted – for os alle sammen.

LINKS TIL VIDERE LÆSNING – Global Policy Forum – en uafhængig politisk vagthund, der overvåger FN’s arbejde og undersøger globale, politiske beslutningsprocesser – G8 Information Centre – nyheder, publikationer og rapporter om G8 aktiviteter – Joseph Stiglitz’ hjemmeside – økonomiprofessor fra Columbia University, Nobelprisvinder og tidligere vicepræsident i Verdensbanken – Taking IT Global – baggrundsinformation og ressourcer for unge mennesker om globalisering – World Social Forum – forum for kritisk tænkning om sociale spørgsmål – World Economic Forum – en uafhængig international organisation, der diskuterer verdens tilstand – World Trade Organisation – forum for internationale handelsaftaler

07 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Global uddannelse

Foto: Artemisszió Archives

Indhold, principper og metoder

08 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Hvorfor global uddanelse?

Foto: Artemisszió Archives

For at forstå den komplekse dynamik i vores globaliserede verden i dag, er vi nødt til at ændre den måde, vi lærer, behandler og fortolker viden på. Den traditionelle tilgang til undervisning, der ofte er baseret på et fast pensum og hierarkiske systemer, bidrager ikke konstruktivt til udviklingen af løsninger på de transnationale og konstant skiftende problemer, den moderne verden stiller os over for. I dag, hvor miljømæssige, politiske, økonomiske og sociale spørgsmål er globale, er vi også nødt til at sætte læringen på vores skoler i en global sammenhæng.

En af de største udfordringer for elever og studerende er, at de bliver bombarderet med informationer og nyhedsstrømme som følge af den hastige teknologiske udvikling. Udfordringen består i at filtrere de mange informationer og skabe et helhedsbillede, som altid vil være multidimensionalt. Edgar Morin definerer det globale ikke kun som en kontekst, undervisningen befinder sig i, men som et grundvilkår, der indrammer hele vores liv.3 Det betyder, at vi ikke længere kan tænke enkeltdisciplinært i skolerne, men i langt højere grad må arbejde tværfagligt for at skabe en forståelse, der giver plads til kompleksitet. Bedre forståelse rummer samtidigt potentiale til at komme med løsninger på vores nutidige, globale udfordringer.

Det er en anden grund til at integrere global uddannelse i det formelle uddannelsessystem.

Hvad er global uddannelse?

Ifølge Europarådet kan global uddannelse defineres som: “Uddannelse, der åbner folks øjne for realiteterne i den globaliserede verden og ansporer dem til at skabe en verden med større retfærdighed, lighed og menneskerettigheder for alle“.4 Samtidigt lægges der vægt på, at global uddannelse omfatter uddannelse inden for en række centrale felter, nemlig: udvikling og bistand, menneskerettigheder, bæredygtighed, konfliktløsning og kultur.

Hvordan adskiller global uddannelse sig fra andre tilgange?

Tilgangen til global uddannelse adskiller sig fra traditionelle undervisningsformer, da der i langt højere grad lægges vægt på at skabe kognitive og følelsesmæssige læringsrum. Global uddannelse er dertil normativt funderet på et ønske om at anspore eleverne til at handle på den viden, de tilegner sig, og er således i høj grad værdibaseret. Det handler ikke bare om global uddannelse, men i lige så høj grad om global dannelse.

09 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Ifølge David Hicks5 er der flere dimensioner, der kan være med til at definere en global tilgang til undervisning: Den tematiske dimension Temaerne, som global uddannelse ofte centrerer sig om, kan deles Strong Industry Support op i fire hovedgrupper: I. fattigdom og social retfærdighed; II.

1

menneskerettigheder og kulturel diversitet; III. fred; IV. miljø. Eleverne lærer om dette i skolen, hvilket hjælper dem til at se, hvordan deres egne valg i hverdagen kan påvirke mennesker på den anden side af jordkloden.

Dette er et vigtigt element i at gøre unge mennesker til mere bevidste verdensborgere.

Den rummelige dimension Forbindelserne mellem det lokale og det globale - det nationale og det Strong Industry Support internationale - er en anden dimension, man som underviser kan tage

2

udgangspunkt i. Vores samfund kan ikke afgrænses til vores bydel, vores by, eller vores land. De nationale grænser er ikke synlige fra rummet – de findes kun i vores hoveder. Alle mennesker lever på den samme planet, og det lokale og det globale er således dybt forbundet. Når vi arbejder med globale problemstillinger, må vi ikke glemme, at forandringer altid starter på det lokale plan - i vores egen baghave. Samtidigt må det lokale altid perspektiveres til et større globalt plan.

Den tidsmæssige dimension Denne dimension fordrer, at hver gang et globalt spørgsmål bliver Strong Industry undersøgt eller diskuteretSupport i klassen, skal det relateres tilbage til vores

3

erfaringer og historiske viden. Vi må ikke kigge på det nutidige historieløst.

Samtidigt må vi altid kigge fremad og baseret på beregninger undersøge mulige fremtidsscenarier.

Undervisning som en proces Denne Industry dimension omhandler de metodiske og pædagogiske virkemidler, Strong Support som kan tages i brug inden for global uddannelse. Lærerens rolle er

4

forandret, og læring handler ikke kun om at lære fra sig, men i høj grad om at moderere og facilitere elevernes egne diskussioner og læring. Det kræver en mere lige relation mellem lærer og elev, ligesom det kræver aktiv deltagelse fra eleverne gennem kreative lege, kritisk refleksion, teamwork og handlingsorienterede aktiviteter.

10 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Gode råd til global uddannelse Når man beskæftiger sig med globale spørgsmål, er det vigtigt at fremme et åbent sind og en kritisk refleksion, så problemer ikke forenkles, og der ikke skabes stereotyper.

For at undgå dette bør læreren: – præsentere forskellige perspektiver og forsøge at skabe en fælles forståelse af, at al viden er kontekstspecifik, værdiladet og ufuldkommen: Vi ser alle sammen verden gennem forskellige briller, og der findes ikke én sandhed (se Andreotti).6 – motivere eleverne til at undersøge de bagvedliggende forklaringsgrunde til forskellige problemstillinger og aldrig tage de gængse og umiddelbare forklaringer for givet. Ofte har problemer en mere dybtgående årsag, når man kradser i overfladen.

– forsøge at skabe en tolerant stemning i klassen, hvor alle har mulighed for at sige deres mening uden at frygte at blive frosset ude (se Andreotti).

– forsøge at undgå stereotype fremstillinger.

F.eks. kan du, når du arbejder med billeder, bruge Dochas’ retningslinjer der sætter fokus på at bevare udsatte menneskers værdighed og undgå fastlåste fremstillinger af mennesker.7

Sammenfattende må en lærer, som ønsker at bringe et globalt perspektiv ind i klasseværelset: – holde sig for øje, at global uddannelse i lige så høj grad handler om global dannelse – tage emner såsom fattigdom, social retfærdighed, identitet, kulturel diversitet, menneskerettigheder og bæredygtighed op til diskussion i klassen – kigge fremad og anspore eleverne til at gribe til handling og tænke i, hvordan man som individ kan gøre en forskel.

– udvikle elevernes bevidsthed som globale medborgere: dette kan gøres gennem en stimulering af deres kommunikationsog præsentationskompetencer, deres samarbejdsevner, deres evne til at tænke kreativt og tænke kritisk; – promovere værdier såsom retfærdighed, respekt for forskellighed og aktivt medborgerskab – bruge interaktive undervisningsmetoder såsom rollespil, gruppearbejde, diskussioner og lege Du behøver ikke have en særlig global klasse for at kaste dig ud i global uddannelse. Den globale dimension kan integreres i alle fag.

Det vil ikke kun bringe nye perspektiver til din undervisning, men også berige eleverne på et mere personligt plan og ruste dem til at udfylde rollen som globale medborgere.

LINKS TIL VIDERE LÆSNING: – North – South Center - Global education guidelines – en guide med nøglebegreber til global uddannelse – North – South Center website on Global education – begivenheder, publikationer mm relateret til global uddannelse – Teaching 4 a Better World – hjemmeside af David Hicks, internationalt anerkendt ekspert inden for globale læringsmetoder – Education for Global Citizenship – a Guide for Schools – lærervejledning fra Oxfam – OSDE Methodology - et kritisk perspektiv på global uddannelse af Vanessa Andreotti – Global Education – officiel australsk hjemmeside med anbefalinger til lærere om global uddannelse – The 8 key concepts - en konceptuel ramme for at arbejde med læringsmål i global uddannelse – Global dimension - cases og ressourcer relateret til de globale uddannelsesdimensioner

11 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

En indgang til at inddrage globale temaer i undervisningen Vores skolepartnerskabsprojekt har som nævnt fokuseret på FN’s udviklingsmål (2015-målene). Derfor ønsker vi at give et kort overblik over deres indhold og historie og give indspark til, hvordan de kan bruges i undervisningssammenhænge. For at gøre udviklingsmålene meningsfulde for eleverne og skærpe deres kritiske sans er det vigtigt at præsentere dem gennem konkrete eksempler og samtidigt illustrere, hvorfor nogle af målene er svære at opnå.

2015-målene blev vedtaget på FN’s millenniumtopmøde i september 2000 af verdens statsledere og regeringschefer.

Deklarationen blev underskrevet af samtlige 193 medlemslande, som med aftalen har forpligtiget sig til otte konkrete, tidsbestemte mål for bekæmpelse af fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af kvinder.

Målene er som følger: 1. Halvere ekstrem fattigdom og sult 2. Opnå grundskoleuddannelse til alle 3. Øge ligestillingen mellem mænd og kvinder 4. Mindske børnedødeligheden 5. Reducere mødredødeligheden 6. Bekæmpe hiv og aids 7. Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø 8. Øge samarbejdet om bistand, handel og gældsafgivelse Målene kræver politisk vilje i udviklingslandene til at implementere effektive nationale strategier til at bekæmpe fattigdom og øge investeringerne i sundhed, uddannelse og velfærdssystemer. På den anden side har vi i det globale nord forpligtet os til: at give udviklingsbistand (0,7 % af BNP); øge gældsafgivelsen til udviklingslandene; promovere bæredygtig økonomisk udvikling og skabe mere lige adgang til de internationale markeder. En anden vigtig succesfaktor er at skabe stærke partnerskaber mellem civilsamfund på tværs af rige og fattige lande.

Foto: Peter Svarre

2015-målene og post-2015 dagsordenen

12 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

2015-målene udgør en af de mest udbyggede aftaler til at begrænse den globale ulighed.

For første gang på politisk topniveau ser vi en holistisk tilgang til udvikling, hvor mennesket er i centrum. Ikke desto mindre har opfyldelsen af målene vist sig at være en stor udfordring. En af grundene kan findes i de globale handelsaftaler, som ofte har en negativ slagside for udviklingslandene.

Faktisk kan de fleste afrikanske lande være selvforsynende, når det kommer til fødevarer, men på grund af fordelagtige frihandelsaftaler for Europa og USA bliver en stor del af fødevarerne eksporteret, hvilket skaber knaphed blandt de afrikanske lokalbefolkninger (se Oxfam-artikel).8 De lave priser undergraver samtidigt lokale bønders økonomiske råderum og fører i mange tilfælde også til miljømæssige skader, da jorden bliver udpint.

En anden forhindring for at opnå målene er den store ulandsgæld, hvilket gør store langtidsinvesteringer i sundhed og velfærd næsten umulige. Dertil er de politiske systemer i mange udviklingslande skrøbelige, og det har også vist sig at være en udfordring at nå op på det aftalte mål for international bistand, da mange vestlige lande har oplevet finanskriser gennem de seneste år. Derfor har FN’s generalsekretær Ban Ki-moon understreget behovet for at fokusere på udviklingsmål nummer 8: At øge samarbejdet omkring bistand, handel og gældsafgivelse (se FN-rapport 2012).9 Det er dog ikke kun et spørgsmål om at øge de midler vi kaster ind i udviklingsbistand, det er også vigtigt, at vi bruger bistandsmidlerne effektivt. Projekter finansieret af europæiske donorer må have et helhedsorienteret og samtidigt kontekstspecifikt perspektiv for at kunne imødekomme de behov, det enkelte udviklingsland har.

Udover bistandsniveauet berører mål nummer 8 også de internationale handelsaftaler, som alt for ofte forfordeler udviklingslandene og fastholder dem i gæld.

2015-målene har, som navnet også antyder, deadline med udgangen af 2015.

Forhandlingerne om, hvad der skal afløse disse mål, er allerede i fuld gang blandt FN’s medlemslande, ngo’er og nationale og lokale myndigheder. Indtil videre går bruttolisten til de nye udviklingsmål under navnet ”bæredygtige udviklingsmål” (Sustainable Development Goals), og indeholder 17 hovedmål og 169 tilknyttede mål.

Post-2015 dagsordenen er meget bredere end 2015-målene og millennium-deklarationen.

Et af hovedprincipperne bag er universalitet, hvilket betyder, at målene skal gælde samtlige verdens lande, og problemer såsom fattigdom og lighed bliver således behandlet i en langt bredere forståelsesramme. For eksempel lyder Mål 1: At ende fattigdom i alle dens former alle steder.

2015-målene og de nye bæredygtighedsmål er ikke bare relevante for politikere og udviklingsorganisationer. For at kunne rykke ved noget må de få bred folkelig opmærksomhed og opbakning. Dette kan ikke opnås uden tilslutning på vores uddannelsesinstitutioner, der må formidle og forholde eleverne til deres indhold og potentielle løsningsmodeller. Social forandring begynder hos det enkelte menneske, og vi må uddanne unge mennesker til at gribe til handling, være kritiske, se det brede billede og kunne navigere i en kompleks virkelighed.

LINKS TIL VIDERE LÆSNING – FN’s hjemmeside - liste over 2015-målene – UNICEF-hjemmeside - om 2015-målene – Verdensbankens hjemmeside – om 2015-målene – FN’s hjemmeside – om de bæredygtige udviklingsmål

13 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Vores vision

Foto: Artemisszió Archives

for skolepartnerskaber

14 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Vi lever i en verden med stigende global ulighed, og disse uligheder forstærkes gennem mediernes billeder og fremstillinger af ‘dem og os’. Fremstillinger, som desværre også går igen i noget undervisningsmateriale. Partnerne i dette projekt tror på, at vi ved at styrke og forbedre den globale uddannelse på vores skoler kan være med til at bidrage positivt til at bekæmpe den globale ulighed.

Skolepartnerskaber på tværs af rige og fattige lande er en af nøglerne til at udnytte dette potentiale. Men det er vigtigt, at vi indgår i skolepartnerskaber på den rette måde, da partnerskaberne ellers kan risikere at gøre mere skade end gavn og ufrivilligt reproducere stereotyper.

Vores tilgang til skolepartnerskaber er, at de skal baseres på ligeværd. Det er vigtigt, at partnerskolerne i det globale syd ikke kommer til at stå på sidelinjen og indgå som et ’eksotisk indslag’, men at undervisningen og partnerskabet udvikles i fællesskab. Der er dog en række faldgruber og udfordringer, når vi forsøger at skabe et ligeværdigt partnerskab. Vi skal være opmærksomme på: • Dem/os: Fastlåste idéer om ‘dem’ og ‘os’, herunder også fastlåste idéer om udvikling og udviklingsspørgsmål • Uligheder i materielle muligheder, ressourcer, økonomi, tid osv.

• Forskellige værdi- og uddannelsessystemer For at imødegå disse udfordringer må underviserne skabe en bevidsthed om de forskellige forhold og sætte tid og energi af til at ‘fralære’ sig selv og eleverne nogle af de uhensigtsmæssige stereotyper, der altid vil være til stede.

To af de problemer, som vi især må adressere, er:

De koloniale diskurser Som følge af den europæiske kolonihistorie er der nogle samfund, der ser sig selv som udviklede, civiliserede og moderne, mens de ser andre som primitive og bagudskuende. Vi må udfordre den slags indlejrede forestillinger og åbne for flere og andre perspektiver.

Vores model for globale skolepartnerskaber er dermed også en mulighed for at granske vores egen kulturelle bagage og udfordre de postkoloniale repræsentationer og opfattelser, der mange gange stadig ligger til grund for vores tankemønstre.

Eurocentrisme i historien Historien præsenteres ofte i såvel europæiske som afrikanske skoler i et såkaldt eurocentrisk perspektiv, hvor afrikansk forskning og historieskrivning er udeladt. Den egyptiske vismand Imhotep praktiserede og studerede for eksempel medicin mindst et årtusinde før Herodot, men er ikke nævnt i den europæiske medicinhistorie.

Eurocentrisme manifesterer sig også i vores uddannelsesinstitutioner. For eksempel anses begrebet ‘stamme’ for at være nedgørende og utidssvarende, men bruges i stor stil i afrikanske og europæiske skoler og medier.

Europæiske opdagelsesrejsende er stadig i langt de fleste historiebøger fremhævet, som dem, der opdagede vigtige afrikanske områder, blandt andet Victoria Falls. Er det ikke mangel på respekt over for de afrikanere, som boede ved Mosi-oa-Tunya, som det hed, før David Livingstone kom? Det ville være mere korrekt at sige, at Livingstone viste Mosi-oa-Tunya til et europæisk publikum og åbnede Europas øjne for dette smukke naturvidunder.

15 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

For at komme uden om nogle af de faldgruber, vi her har nævnt, har de skoler, der deltog i North-South Connectionprojektet, arbejdet ud fra følgende retningslinjer:

1

Lærerbesøg: Både de europæiske og de afrikanske lærere var på besøg hos partnerskolen, og det var på disse gensidige lærerbesøg, at undervisningsplanerne blev lagt i fællesskab.

Strong Industry Support

2 3 4 5 6 7

Respektfuld kommunikation: En af hjørnestenene i projektet er kommunikation. Alle deltagere må gå ind i projektet med den indstilling, at de har meget at lære af og med hinanden. Diskutér følsomme emner med en forståelse for andre kulturelle normer og værdier. Det kan være emner som politik, religion, seksuel orientering, kønsspørgsmål etc.

Strong Industry Support

Teknologi: Teknologi er et vigtigt element i at fremme kommunikationen. Sørg for, at en ordentlig computer, internetadgang og it-færdigheder for begge parter er på plads, inden samarbejdet indledes, ellers kan tekniske vanskeligheder føre til stereotypisering.10

StrongFælles Industry Support viden: Fælles workshops om global undervisning,

skolepartnerskaber og interkulturel kommunikation er alfa omega, så alle lærere har det samme grundlag for at indgå i projektet

Inddragelse af lokale ngo’er: Det er en fordel, hvis projektet også får støtte af lokale organisationer, der kan være med til at koordinere lærerbesøg og være med til at understøtte kommunikationen.

Organisér workshops, diskussioner mm. under besøgene med inddragelse af lokale ngo’er.

Strong Industry Support

Elevdialog: Det er vigtigt, at eleverne kommunikerer direkte og samarbejder om opgaver, da det skaber fællesskab. Eleverne opfordres også til at formidle det, de har lært, til deres kammerater og lokalsamfund.

Strong Industry Support

Undgå fundraising: Sørg for, at projektet bliver et partnerskab og et uddannelsesprojekt, ikke et udviklings- eller velgørenhedsprojekt.

Strong Industry Support

LINKS TIL VIDERE LÆSNING: – Through Other Eyes - gratis online program for undervisere, der sætter fokus på oprindelige folks rettigheder – DFID Global School Partnerships: Delving Deeper – vejledning til at beskæftige sig med diversitet og lighed i skolepartnerskaber –UKOWLA – anbefalinger til inddragelse af andre former for organisationer i undervisningen i forbindelse med skolepartnerskaber

16 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Tips og anbefalinger til etablering af skolepartnerskaber Hvad er et skolepartnerskab?

Et globalt skolepartnerskab er en metode til at indarbejde et globalt perspektiv i undervisningen inden for rammerne af det eksisterende pensum. Skolepartnerskaber er undervisningsbaserede samarbejder mellem skoler, hvor eleverne indgår i en tværkulturel dialog. Målet er, at hele skolen i sidste ende nyder godt af partnerskabet. Velfungerende partnerskaber strækker sig derfor ofte over lang tid og er afhængige af, at flere lærere og fag involverer sig i projektet.

Det er derfor afgørende, at skoleledelsen understøtter partnerskabet og også ser det som en mulighed for at udvikle den globale profil på skolen.

Skoler, der indgår i et globalt partnerskab, kan være meget forskellige både med hensyn til økonomi, størrelse og skolekultur.

Det er dog en grundlæggende præmis, at selve partnerskabet er symmetrisk og ligeværdigt i den forstand, at begge skoler er lige i planlægningen af partnerskabsaktiviteterne.

Hvordan kan et skolepartnerskab gøre en forskel?

Foto: Philippe Leroyer

Et globalt skolepartnerskab fungerer som en ramme for at inspirere og muliggøre et globalt perspektiv i undervisningen, og samtidigt giver det eleverne viden om globale udfordringer og motivation til at håndtere dem.

Da koordinering og samarbejde med en partnerskole kan være tidskrævende for læreren, er det vigtigt, at de aktiviteter og den undervisning, der er en del af partnerskabet, ikke bliver ekstra opgaver.

Det skal snarere tænkes som en anden måde at gøre det samme på, og det er derfor vigtigt, at det tænkes sammen med det eksisterende pensum fra starten af på begge skoler.

Deltagelse i et skolepartnerskab hjælper med at udvikle og styrke både lærernes og elevernes globale kompetencer. Ved at give globalt perspektiv på specifikke emner og tilskynde til dialog med elever fra en anden verdensdel bliver det globale langt mere nærværende og relevant for eleverne at beskæftige sig med. Noget af det, et partnerskab kan bidrage med, er:

•

Udfordring af værdier og forforståelser

•

En oplevelse af forbundenhed på tværs af landegrænser og kulturer

•

Samarbejde på tværs af forskelle

• Indsigt i globale temaer – i en global kontekst

•

• En oplevelse af at beskæftige sig med ’virkeligheden’

Et mere mangfoldigt billede af verden

17 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET- LÆRERVEJLEDNING 2014

Etableringsprocessen Trin 1: Find den rette partnerskole I vores projekt blev skolerne matchet med afrikanske skoler med hjælp fra organisationerne bag. Det er dog også muligt at finde en partnerskole på egen hånd, f.eks. via British Councils partnerdatabase Schools Online.11 Databasen indeholder kontaktannoncer fra skoler over hele verden, som leder efter samarbejdspartnere. Du skal oprette din skole og registrere dig som bruger, før du kan kontakte andre.

Anbefaling: Udvælg 5-10 skoler og kontakt dem. Det er en god idé at starte bredt, da der kan være mange grunde til, at man ikke får svar fra alle skoler: de har allerede fundet en anden samarbejdspartner, der er ferie-/eksamenstid, osv.

Trin 2: Den første kontakt Send en introducerende mail til skoleledelsen eller den koordinerende lærer, hvor du forklarer, hvorfor du er interesseret i et partnerskab. Den første mail bør indeholde følgende: • Information om din skole • Dine mål med partnerskabet • Forslag til, hvilke fag der kan indgå i samarbejdet • Beskrivelse af elevsammensætningen og aldersgruppen i de klasser, du ønsker at involvere • Forventninger til kommunikationsmidler (e-mail, Skype, blogs, andre?)

• Indledende idéer til aktiviteter En School Information Form (se bilag) kan hjælpe dig med at sikre, at du får al relevant information udvekslet. Send denne med til partnerskolen og bed dem om også at udfylde den. En Teacher To Teacher Information Form kan til gengæld være en god måde at lære sin kommende samarbejdslærer bedre at kende. Find begge skabeloner i bilagene bagerst.

Anbefaling: Det er en god idé at involvere skoleledelsen i den første kontaktfase, da det kan sikre

opbakning. Vi anbefaler dertil, at de involverede lærere holder månedlig kontakt, så det ikke løber ud i sandet. Det hænder ofte, at mailkorrespondancen kan gå langsomt, så det er vigtigt at være tålmodig.

Det er også en god idé fra starten af at få et telefonnummer og Skype-kontaktinformation, så der er flere måder at komme i kontakt med hinanden på.

Trin 3: De første aktiviteter Som lærer skal man finde fælles temaer at samarbejde om. Det betyder dog ikke, at man behøver at lave præcist de samme aktiviteter i klasserne på begge skoler eller på samme tidspunkt. Det er helt afgørende, at eleverne interagerer på en eller anden vis under projektet, men det kan være en fordel kun at planlægge få elevudvekslinger i et nyt skolepartnerskab. I det hele taget er det en fordel at holde de første fælles projekter så simple som muligt, da det også er vigtigt at lære hinanden at kende i denne fase.

Det er en god idé at lave en aktivitetsplan med en forventningsafstemning af, hvad og hvor meget der skal ske fælles. Denne plan kan også indeholde planlægningen af, hvornår elevkontakt skal finde sted, hvor omfangsrigt elevmaterialet til udveksling skal være, og hvilke kommunikationskanaler eleverne skal benytte sig af. Men det er samtidig vigtigt at være fleksibel i forhold til planen. Ofte viser det sig, at et givent kommunikationsmiddel simpelthen ikke virker på grund af langsom internetforbindelse, manglende elevadgang eller lignende, og så må man være klar på at prøve noget andet.

Særligt i den indledende fase bør man holde sig for øje, at man ikke skaber stereotyper om hinanden, og at eleverne får et nuanceret billede af partnerlandet og partnerskolen.

Den internationale organisation Oxfam har udformet en liste med ‘do’s and don’ts’ til, hvordan man kan undervise om andre lande, folk og kulturer.12 De overordnede råd er: • Giv et alsidigt billede, når du præsenterer et nyt geografisk område for dine elever.

Vis både billeder af land og by, moderne og traditionelle kendetegn, rige og fattige

18 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Etableringsprocessen mennesker, situationer der sætter fokus på fritid og arbejde osv. Undgå så vidt muligt generaliseringer – det er lige så svært at beskrive et ”afrikansk hus” som et ”europæisk hus”. Brug mange kilder til at skabe en forståelse for landet.

• Overvej hvordan elevaktiviteter vil fremme forståelsen for mangfoldighed. Hvordan kan de bidrage til at udfordre stereotyper? Undgå at beskrive andre kulturer som eksotiske eller primitive men bidrag i stedet til at fremme positive billeder.

Foto: Kristine F. Tolborg

• Overvej konteksten. Valget af byggematerialer, fødevarer, transport osv. har ofte en forklaring i lokale forhold. Anspor eleverne til at anerkende og respektere andre måder at gøre tingene og undgå

sammenligninger, der ikke tager højde for konteksten.

Anbefalinger: Sørg for at bruge mange forskellige kommunikationsmidler (e-mail, blogs, Facebook, Skype, telefon osv.). Hvis I udveksler videoer, anbefaler vi at uploade korte videoer på YouTube, hvor det er nemmere for partnerskolen at se dem.

Det er en fordel at starte ud med kun nogle få klasser og fag i begyndelsen af et partnerskab. Med tiden kan man involvere flere fag, lærere og klasser.

Trin 4: Lærerudveksling Gensidig lærerudveksling er en god måde at skabe en fælles forståelse af partnerskabet.

19 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET- LÆRERVEJLEDNING 2014

Etableringsprocessen Det personlige møde gør det nemmere for lærerne at samarbejde og lære af hinanden.

Under et besøg er det en god idé at planlægge gæsteundervisning, hvor den besøgende lærer kan undervise en klasse på partnerskolen og dermed både møde eleverne og bidrage med fagligt input.

Det er ofte også en god og spændende oplevelse for eleverne.

Anbefaling: Det anbefales, at lærerudvekslingen sker forholdsvist tidligt i processen. Det er dog vigtigt, at partnerskabet er formaliseret inden besøget. På den måde kan lærerne fokusere på den pædagogiske dimension og selve planlægningen af undervisningen frem for de formelle rammer. Det er samtidigt vigtigt at forberede besøget grundigt og sætte tid af til visumansøgning.

Afsæt mindst en hel dag under besøget til planlægning af fælles undervisningsforløb.

Husk også, at rejser og besøg giver mulighed for at få presseomtale i de lokale medier.

Trin 5: Partnerskabsaftale Start tidligt i processen med at udvikle en partnerskabsaftale. Aftalen skal danne grundlaget for partnerskabet og sikre, at der er opbakning til samarbejdet på begge skoler. En aftale kan indeholde: læringsmål, tidsplan, rolle- og ansvarsfordeling, evalueringsmetoder osv. Se link til tjekliste for partnerskabsaftale herunder.

Anbefaling: Sørg for at udvikle aftalen sammen, så begge skoler har lige ejerskab over aftalen, og få skoleledelsen til at underskrive den.

Trin 6: Involvering af hele skolen Et skolepartnerskab må involvere så mange kræfter som muligt. Et bæredygtigt partnerskab kan ikke basere sig på én enkelt ildsjæl. Det er derfor vigtigt at overveje og drøfte med skolens ledelse - hvordan partnerskabet kan udvides: • Hvordan inddrages flere fag i partnerskabet?

• Hvordan inddrages flere klasser?

• Hvordan inddrages hele skolen?

• Hvordan kan partnerskabet spille en rolle i elevernes fritidsaktiviteter?

• Hvordan kan partnerskabet spille en rolle i lokalsamfundet?

Anbefaling: Nedsæt en koordineringsgruppe på skolen for at sikre, at partnerskabet ikke er baseret på en enkelt lærer. Det er også en mulighed at involvere elever i denne gruppe, eller oprette selvstændige elevgrupper, som kan bidrage med input.

LINKS TIL VIDERE LÆSNING: – DFID Global School Parnerships: Building Effective Partnerships – manual til etablering af skolepartnerskaber – DFID Global School Partnerships: Partnership agreement checklist – tjekliste til partnerskabsaftale – Oxfam: Building Successful School Partnerships – manual til etablering af skolepartnerskaber –Plan-ed: School linking: A Guide and Educational Resource for successful linking manual til etablering af skolepartnerskaber

20 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

The partnership process

Fælles projekter

Foto: CIE Archives

i undervisningen

21 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Dette kapitel opsummerer vores erfaringer med, hvordan fælles aktiviteter i skolepartnerskabsprojekter kan planlægges og implementeres i undervisningen.

Fra de 16 partnerskaber mellem europæiske og afrikanske skoler var etableret, var tidsrammen i North-South Connectionprojektet på et skoleår. Partnerskaberne kørte fælles projekter fra september 2013 til juni 2014. I denne periode realiserede alle skoler to projekter, som havde fokus på 2015-målene.

Projekterne omfattede mindst 10 lektioner, som blev brugt på såvel tavleundervisning, klassediskussioner, Facebook- og Skypesessioner med partnerskolen osv. Således forløb partnerskabet kontinuerligt hele skoleåret. Vi håber, at partnerskaberne vil fortsætte uden projektet bag sig og fortsat udvikle sig og vokse.

Set i bakspejlet kunne det have været en fordel at have afsat mere tid til at etablere en stærk kontakt mellem eleverne. Den ideelle tidsramme for at gennemføre den type fælles undervisningsprojekter er nok snarere 18 måneder end de 10, som projektet stillede til rådighed.

Vores ramme for skolepartnerskaber bestod af 7 trin: 1. Forberedelse

2. Første elevkontakt

3. Undervisningsaktiviteter

4. Elevproduceret materiale og gruppearbejde

Som vi slog fast i kapitlet om global uddannelse, er et centralt aspekt elementet af handling. Eller sagt med andre ord: global uddannelse er undervisning, der inviterer eleverne til at sætte handling bag ambitionen om at skabe en mere retfærdig verden.

5. Dialog

I vores visioner for skolepartnerskaber understregede vi således behovet for at bruge partnerskabet til at motivere eleverne til at handle inden for deres lokale sammenhæng.

Dette kan opnås ved at undervise inden for en ramme med følgende syv faser. Disse trin skal ikke nødvendigvis følges kronologisk, men de bygger på hinanden og bygger op til hinanden på en fleksibel måde.

6. Handling

7. Refleksion

22 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET- LÆRERVEJLEDNING 2014

Trin 1: Forberedelse Efter at have etableret kontakt mellem lærerne, indgået en partnerskabsaftale og udvekslet grundlæggende information, kan forberedelsen begynde. I vores projekt var lærerrejser fra Europa til Afrika en unik mulighed for at lære de fremtidige kollegaer at kende, udvælge fælles temaer for samarbejdet, lægge en undervisnings- og tidsplan og tale igennem, hvordan man kan involvere eleverne. I fællesskab blev der identificeret relevante samarbejdsemner og udvalgt og delt muligt undervisningsmateriale.

Foto: Peter Svarre

Denne første planlægning er senere blevet fremhævet som helt uundværlig af de involverede lærere. Vi anbefaler ligeledes, at man i denne fase definerer de væsentligste milepæle og fastsætter deadlines. Som vi har understreget tidligere, er det også en god idé at tænke de fælles projekter ind i det almindelige pensum.

Baseret på vores erfaringer anbefaler vi, at man sammen identificerer fællestræk i lærerplaner og pensum og bygger partnerskabet op om disse ligheder. Det er også vigtigt i denne fase at blive enige om, hvorvidt samarbejdsprojekterne skal være tværfaglige eller enkeltdisciplinære.

Foto: Kristine F. Tolborg

Trin 2: Første elevkontakt At lære hinanden at kende bygger på tillid og er ligeså vigtigt for eleverne, som det er for lærerne. Før man starter et samarbejdsprojekt, er det derfor vigtigt at give eleverne muligheden for at præsentere sig selv, sin skole og hverdag for hinanden.

Det kan gøres ved at sende billeder, videoer, pakker, lave collager osv.

Foto: Voluntariat Archives

For os var det også vigtigt at inddrage eleverne i forventningsafstemningen i forhold til partnerskabet og løbende måle deres læring og refleksion. Dette blev gjort flere gange i projektet, så vi til slut kunne måle udviklingen og evaluere partnerskabet ud fra et elevperspektiv.

Foto: Voluntariat Archives

23 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET- LÆRERVEJLEDNING 2014

Trin 3: Undervisningsaktiviteter Efter at have lært hinanden at kende skal der skabes fælles viden om det overordnede emne, der skal samarbejdes om (her: 2015-målene) og ikke mindst gøre eleverne nysgerrige efter at udforske det yderligere. Forskellige virkemidler og materialer blev brugt til dette: bøger, artikler, film, internetkilder, musik, spil, tematiske debatter, gruppediskussioner og udflugter.

Vi vil senere i denne vejledning komme med specifikke forslag til, hvordan man kan arbejde med de forskellige temaer, der ligger i 2015-målene. Metodisk er det blot en vigtig pointe, at undervisningsaktiviteterne spiller på flere tangenter, og at undervisningen er baseret på aktiv deltagelse, kreativitet og elevinvolvering.13 Trin 4: Elevproduceret materiale og gruppearbejde Baseret på undervisningen og introduktionen til det overordnede emne fik eleverne en aktiv rolle i forhold til at udforske emnet videre og sætte deres personlige præg og refleksioner i spil i forhold til emnet. Det udmøntede sig i mange former: kreative skriveværksteder, kunst, produktion af essays og artikler, kvantitative og kvalitative undersøgelser, eksperimenter i fysik - og listen kunne blive ved. Besøg vores hjemmeside for at se eksempler på elevernes arbejde i både Europa og Afrika.

En af vores hovedkonklusioner, efter at have gennemført projektet, er, at det er vigtigt, at lærerne hjælper med at definere konkrete outcomes for det elevproducerede materiale, så eleverne har noget konkret, de kan dele med deres partnerskole.

Foto: CIE Archives

Udover at dele elevproduceret materiale er det også en god idé at lade eleverne komme med specifikke spørgsmål, partnerskolen kan svare på. Ved at sætte fokus på meget konkret feedback glider kommunikationen nemlig meget lettere, særligt i startfasen.

Trin 5: Dialog Opfølgende diskussioner og feedback på elevernes arbejde er med til at sikre, at kommunikation bliver tovejs i skolepartnerskabet. Det kan igen gennemføres på flere forskellige platforme: via e-mail, blogs, YouTube, Facebook, Skype, videoer osv. Hvis en-til-en livekommunikation mellem eleverne ikke er muligt af tekniske grunde, kan opfølgningen organiseres gennem udveksling af skriftlige præsentationer. Det viste sig i projektet, at det er vigtigt, at lærerne inden projektet starter overvejer, hvilke metoder og kommunikationskanaler der skal bruges, og at det også på forhånd er aftalt, af hvem og hvordan elevdialogen skal modereres og faciliteres.

Trin 6: Handling Efter at have lokaliseret og identificeret globale problemstillinger og opnået nuanceret viden om dem, skal eleverne motiveres til at organisere sig og gribe til handling. Vi synes, at det er vigtigt at sætte fokus på elevernes aktive deltagelse og initiativ. Klassediskussionerne kan tage udgangspunkt i, hvad eleverne finder allermest vigtigt og alarmerende. Hvad gør dem vrede, bekymrede, indignerede?

Foto: Voluntariat Archives

24 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Sæt eleverne sammen efter, hvad de kan blive enige om og få dem til at analysere, hvilke forandringer der er behov for, og sætte ord på, hvordan de som enkeltpersoner kan bidrage til at forandre det.

Der er ingen grænser for kreativiteten.

Eleverne kan: • Ændre deres egne vaner og adfærd • Skrive breve til politikere og opfordre til handling • Engagere sig i oplysningskampagner på skolen ved bl.a. at lave artikler til skolebladet og lave udstillinger • Blive frivillige i interesseorganisationer • Organisere flashs mobs eller andre kampagner ude i byen, • Involvere de lokale medier Få eleverne til at dokumentere deres handlinger med billeder og videoer, så de efterfølgende kan dele dem med partnerskolen.

Inden for rammerne af vores projekt har vi helt udeladt elementet af velgørenhed og indsamlinger til partnerskolerne, da det kan have ikke-intenderede konsekvenser og skabe uligevægt mellem skolerne og eleverne.

Velgørenhed kan ofte komme til at reproducere forældede synspunkter på udvikling og give et indtryk af, at lande i det globale syd ikke kan klare sig uden vores ’barmhjertighed’. Det kan også påvirke magtforholdet mellem de samarbejdende lærere negativt. 14 Trin 7: Refleksion Det er vigtigt for eleverne at reflektere over, hvad de har lært og hvordan det har været at møde elever fra en anden verdensdel og kultur.

Ved afslutningen af et projekt har vi derfor givet plads til, at eleverne har kunnet reflektere over deres personlige læringsproces såvel individuelt som i grupper. Hvilken ny viden har de fået? Er de blevet bedre til noget? Har deres værdier og holdninger ændret sig?

Refleksionen og evalueringen er også vigtig blandt de involverede lærere. Hvad fik du ud af samarbejdet og projekterne? Hvad kunne gøres bedre? Hvordan kan vi brede partnerskabet ud til hele skolen?

Resultaterne kan med fordel deles med resten af skolen. Det kan være med til at sikre fortsat opbakning fra ledelsen, ligesom det kan motivere nye lærere og elever til at deltage aktivt.

LINKS TIL VIDERE LÆSNING:

Partnerskabsaktiviteter: – La Ngonpo, a meeting point - Multicultural and Global Education Methodology for Partnership of Schools - metodemanual (designet for elever i aldersgruppen 12-16 år), der er baseret på erfaringer fra et tjekkisk/indisk partnerskabsprojekt, der har arbejdet med temaer såsom identitet, etnicitet, migration og vandressourcer – Plan-ed: School linking: A Guide and Educational Resource for successful linking praktisk værktøjskasse med focus på følgende temaer: 1. At lære hinanden at kende 2. Rettigheder, pligter og respekt 3. Miljø – British Council Schools Online: Template projects - projektideer til elever i grundskolen

Handlingsorienterede perspektiver på global uddannelse: – EdSteps: Global Competence Matrix – www.globalactionschools.org - undervisningsprojekt baseret på en learn-researchshare-act model – www.schools2communities.eu - undervisningsprojekt baseret på en learn-researchshare-act model

25 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Elevperspektiv

Fremtidens uddannelser kræver en ny og anderledes pædagogik, der forudsætter, at eleverne kommer mere i centrum. Den traditionelle tavleundervisning, hvor læreren kommunikerer envejs, er under pres, og der er behov for at tænke læringssituationen mere dynamisk og i højere grad tage udgangspunkt i elevernes idéer og viden.

Elevinddragende og elevstyret undervisning giver vores unge mennesker muligheden for at tage ejerskab over og ansvar for deres egen læring. Det kan være med til at skabe nye, skæve, kreative skoleprojekter, der kan bruges i såvel samarbejdet med udenlandske partnerskoler som i de traditionelle fag.

De elevcentrerede undervisningsmetoder er mange, men en fælles pointe for alle former for elevcentreret undervisning er, at hverken lærer eller elev på forhånd ved, hvad det er, der skal læres. Det stof, der skal tilegnes, fremkommer undervejs i projektarbejdet eller diskussionen. Metoderne inkluderer bl.a. aktiv læring, hvor eleverne egenhændigt formulerer og løser spørgsmål og faciliterer diskussioner og debatter i klassen. Samarbejdsorienteret læring, hvor elever arbejder selvstændigt i mindre grupper med et emne, der særligt interesserer dem og

induktiv undervisning og læring, hvor elever med udgangspunkt i egen undring er med til at skabe pensum i et givent fag.

Eleverne som ressource Når man etablerer skolepartnerskaber med udenlandske skoler langt fra vores egen kultur og verdensforståelse, så træder alle – såvel lærere som elever – ny grund. Det giver derfor også særlig god mening at bruge eleverne som en ressource i sådanne situationer. Eleverne har ofte en langt bedre fornemmelse af, hvilke kommunikationskanaler der virker bedst, når unge mennesker skal mødes og lære hinanden at kende. Og netop kommunikationen er kernen i et succesfuldt skolepartnerskab.

Som en del af North South Connectionprojektet deltog 48 elever og 16 lærere fra fire europæiske lande i sommerlejren „Eurolinks” i Slovenien i august 2014. På sommerlejren blev der skabt et kreativt og innovativt miljø, hvor eleverne sammen var med til at generere idéer til, hvordan man kan arbejde med globale problemstillinger i samarbejde med partnerskoler.

Ideerne fra sommerlejren var så gode, at vi her ønsker at dele nogle af dem med jer:

26 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Elevperspektiv I. At arbejde med køn og ligestilling Ligestilling mellem kønnene er et af 2015-målene. Det er også et følsomt emne, der kan være svært at tale om inden for rammerne af et partnerskabsprojekt, da emnet i mange lande udløser stærke følelser.

Eleverne, der deltog i sommerlejren viste imidlertid stor interesse for emnet og på blot en enkelt eftermiddag designede en gruppe på otte elever en række idéer til et undervisningsforløb om emnet – klart til at blive kørt i din klasse:

Foto: Appalachian Magazine

1. Undersøg emnet og lav en rundspørge på din skole, om hvordan folk oplever ligestilling/ mangel på ligestilling 2. Find eksempler på uligheder fra dit eget lokalsamfund / skole 3. Skriv essays om kønsstereotyper 4. Arrangér workshops med kvindelige brandmænd, mandlige pædagoger mv.

5. Øvelse: Del klassen op i grupper, som hver repræsenterer forskellige religioner og få dem til at diskutere forskellige emner relateret til køn, argumentér ud fra et religiøst synspunkt 6. Interview elever fra din partnerskole eller en nærliggende skole om kønsforskelle såsom tøj (skoleuniform), sport, familiemønstre, mad osv.

7. Øvelse: Del klassen op i drenge og piger, og se, hvordan undervisningen går. Analysér forskellene og diskutér fælles, hvorfor der eventuelt er forskel 8. Analysér og diskutér mediernes rolle med fokus på objektivering. Lav plakater og studenteroplæg.

9. Lav en skoledebat om et emne, f.eks. ‘Rape culture’ eller ’Tvangsægteskaber’ 10. TAKE ACTION: Slut af med en stor oplysningskampagne arrangeret af klassen.

Idéer: Konference, online blogs, flyers, artikler til skoleblad, YouTube-videoer mv.

27 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

ELEVPERSPEKTIV II. Nye medier og elevinitieret vidensdeling Internettet og sociale medier tilbyder en guldgrube af muligheder for at dele materiale over store afstande, og det er derfor et centralt værktøj i ethvert skolepartnerskabsprojekt. Der er dog ofte stor forskel på, hvilke muligheder skolerne har hver især i forhold til computere, internetadgang, skolebøger og kendskab til de sociale mediers mange muligheder.

Det oplevede de europæiske elever, der deltog i North-South Connectionprojektet også. Baseret på deres erfaringer kom de derfor med en række idéer til, hvordan interaktive medier kan bruges mere effektivt – både i forhold til kommunikation med partnerskolen, men også i forhold til at skabe opmærksomhed om ulighederne i samfundet:

Sociale medier som oplysningsværktøj

Udveksling af elevproduceret materiale

Jo mere eleverne lærte om 2015-målene, desto mere bevidste blev de om, at det er vigtigt at aktivere hele samfundet for at skabe en effekt. Eleverne foreslog derfor at arrangere oplysningskampagner på de sociale medier og lave virale kampagner, der gør opmærksom på de uligheder og uretfærdigheder, de oplevede gennem samarbejdet med partnerskolen.

En af de største gevinster ved et globalt skolepartnerskab er, at man får en unik mulighed for at lære et nyt land at kende.

Det kan dog være rigtigt svært at finde godt undervisningsmateriale, der er stedsspecifikt og giver et nuanceret billede af partnerlandet.

Eleverne udvekslede selv information med hinanden på blandt andet Facebook om deres eget land og dagligdag.

De foreslog også, at de elever, der var særligt dygtige til at bruge forskellige sociale medier, lavede små introduktionsvideoer (DIYvideoer) til programmerne på YouTube, som de kunne dele med deres klassekammerater og partnerskole. Med den form for elev-tilelev undervisning ville alle de deltagende elevers kendskab til de sociale medier blive styrket og samarbejdet gjort nemmere.

Men de foreslog, at man i højere grad udvekslede materiale, så eleverne i såvel Europa som Afrika kunne være med til at skabe deres egne lærerbøger – og dele dem online via sociale medier.

28 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET- LÆRERVEJLEDNING 2014

ELEVPERSPEKTIV III. Fokus på miljø Spørgsmålet om økologi og miljøbeskyttelse optog også eleverne meget på sommerlejren. Ved at kigge på lokale løsninger til de globale miljøproblemer udviklede de innovative idéer til, hvordan man kan gøre en forskel. Her finder du to af de bedste idéer:

Emballage: I Sierra Leona sælges drikkevand i plastikposer. Derfor gik ungarske og sierraleonske elever sammen om at finde måder, hvorpå man kan genanvende disse. De sierraleonske elever begyndte en indsamling af poserne i deres lokalsamfund og brugte dem til at plante planter i nærheden af deres skole. Deres jævnaldrende i Ungarn startede parallelt en lokal kampagne i deres hjemby ved at genbruge chipsposer, da det på mange måder kan sammenlignes med vandposer.

Modeshow

Foto: Apáczai Gimnázium

Eleverne på sommerlejren udviklede også en anden innovativ måde at skabe opmærksomhed omkring problemerne med affald, overforbrug og forurening på. De organiserede et modeshow med tøj lavet udelukkende af affald. Modeshowet blev arrangeret af en gruppe ungarske elever, som lavede en video, de delte på YouTube.

LINKS TIL VIDERE LÆSNING National Center for Case Study Teaching in Science - en samling af ressourcer til elevcentreret undervisning inden for de naturvidenskabelige fag Princeton University - overblik over elevcentrerede undervisningsmetoder fra Princeton University Re-shaping Learning: A Critical Reader– antologi redigeret af Anne Booddington og Jos Boys om, hvordan man skaber nye rum for læring. Udgivet af Sense Publishers i 2011.

29 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Projektideer til klasseværelset

Foto: Carlos J. Rams

Udover de generelle guidelines til, hvordan man kan etablere partnerskaber og køre fælles undervisningsprojekter har vi her til sidst samlet forslag til undervisningsaktiviteter, som alle refererer direkte til de otte 2015-mål. Forslagene kan bruges til inspiration og kan tilpasses flere forskellige fag, lærerplaner og aldersniveauer.

30 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

MÅL 1: AT HALVERE EKSTREM FATTIGDOM OG SULT Tema: Fattigdomsgrænsen Aktiviteter Lad eleverne undersøge begrebet fattigdom i både et nationalt såvel som globalt perspektiv. Hvordan defineres fattigdom (I relative vs. absolutte termer)? Giver det mening at tale om fattigdom i verdens rigeste lande? Kig på de konventionelle indikatorer for velstand: BNP, Gini-koefficienten, Human Development Index (HDI).

Læg vægt på, at fattigdom er et komplekst fænomen. Ikke alene kan det omfatte manglende økonomiske ressourcer, men også manglende afgang til sundhedspleje, skolegang og ytringsfrihed. Motivér eleverne til at identificere sammenhænge, være kritiske og skabe deres egen fattigdomsskala.

Gå dybere og diskutér de væsentligste årsager til fattigdom. Hvorfor skabes og opretholdes fattigdom lokalt og globalt?

Hvordan kan fattigdom udryddes? Du kan henvise til Nelson Mandelas kendte ord om, at fattigdomsbekæmpelse og bistand i sidste ende handler om retfærdighed og ikke velgørenhed: “Overcoming poverty is not a gesture of charity, it is an act of justice.” * Note til lærerne: Denne aktivitet kan bidrage til at reproducere og forstærke stereotyper om det globale syd. Det er derfor vigtigt, at man som lærer faciliterer og nuancerer diskussionen og bidrager til at udvide fattigdomsbegrebet til at handle om mere og andet end økonomisk velstand. Den subjektive opfattelse af lykke og trivsel kan afvige markant fra de gængse indikatorer, som udelader andre værdier såsom spiritualitet, forbindelse til naturen og sociale relationer. Der er en risiko for, at eleverne kan begynde at føle medlidenhed med ‘de fattige lande’ og begynder at sætte sig i en overlegen ’frelserposition’. Vi mener, at det er vigtigt at undgå denne form for adfærd, eftersom det er vigtigt at fremme ligeværd og udveksling på lige vilkår.

Ressourcer globaleducation.edu.au: Fakta og undervisningsaktiviteter om fattigdom basereret på casestudier fra hele verden GINI index statistics fra Verdensbanken Happy Planet Index: beregninger af velstand og trivsel baseret på bl.a. oplevet lykke, forventet levealder og grønne fodaftryk Gapminder: Visualiserede statistikker – online værktøj Taking IT Global - Poverty: publikationer, organisationer, statistikker Through the Other Eyes: oprindelige folks perspektiv på fattigdom og udvikling UN Human development index statistics: kort og grafer WhyPoverty campaign: film og ressourcer WhyPoverty kortfilm: Can you feed a family out of a bag?

Foto: Edina Tarján

Foto: Voluntariat Archives

31 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Tema: Sult

Ressourcer

Aktiviteter

Land grabbing in Southern Africa: the many faces of the investor rush Oxfam Education ressourcer: værktøjer og workshopideer om vores fødevaresystem Via Campesina: en international organization, der promoverer fødevaresuverænitet som et alternativ til industriel fødevareproduktion What the world eats: en fotoserie af Peter Menzel.

Lad eleverne undersøge deres egen families spisevaner. Hvilken slags mad spiser de, hvor kommer maden fra, og er maden overvejende frisk eller forarbejdet? Eleverne i begge lande kan lave maddagbøger over en uge og sammenligne deres spisevaner. I kan eventuelt bruge og lade jer inspirere af Peter Menzels fotoserie ”What the world eats” (link herunder). Den lægger op til en diskussion af fødevareproduktion, forbrug og sult. I kan også organisere en debat mellem de to klasser om løsningen på sultproblemener, for eksempel med udgangspunkt i genmodificering af afgrøder. Et andet aktuelt emne er ‘land grabbing’, som kan oversættes med jordovertagelse. Når rige stater og store koncerner køber eller langtidslejer jord i fattige lande for at producere fødevarer til eksport til deres egne befolkninger, skaber det store dilemmaer. Diskutér med eleverne, hvordan dette påvirker sult og fattigdom.

Foto: Zsofi Fila

MÅL 2: OPNÅ GRUNDSKOLEUDDANNELSE TIL ALLE Tema: Hvorfor er uddannelse vigtig?

Ressourcer

Aktiviteter

Hans Rosling’s TED talk om uddannelse og 2015-målene. En god video til at starte en diskussion.

For danske elever er det en selvfølge at gå i skole. Start derfor med en klassediskussion af, hvorfor uddannelse er vigtigt, både ud fra et individperspektiv og et samfundsperspektiv. Lav et mind-map med elevernes input eller få dem til at lave videoklip om vigtigheden af uddannelse.

Lav en anden brainstormingaktivitet om, hvad der kan forhindre børn i Danmark i at gå i skole og diskutér, hvad det har af personlige konsekvenser.

Undersøg, hvilke grunde danske unge har til at droppe ud af f.eks. gymnasiet (medtænk faktorer såsom køn, økonomi, handicap, etniske minoriteter mm).

Sammenlign dette med partnerskolen, der kan køre aktiviteterne sideløbende.

Foto: Jonathan McIntosh

32 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Tema: Børnerettigheder Aktiviteter Bed eleverne på begge skoler om at tænke på, hvordan en typisk barndom ser ud i deres land ud fra en række forudbestemte dimensioner, f.eks. fødsel, børnehave, skole, familie, hjem, fritid, arbejde/pligter. Udveksl beskrivelserne med partnerskolen og diskutér ligheder og forskelle. Tag en klassediskussion om børns rettigheder baseret på FN’s Børnerettighedskonvention og 2015-målet om universel ret til uddannelse. Bliver børns rettigheder respekteret? Hvad kan børn gøre for at kræve deres ret? Hvad kan/skal andre aktører gøre? Brug evt.

GapMinder til at sammenligne uddannelse i forskellige lande/regioner.

Ressourcer Link til: The UN Convention on the Rights of the Child Taking ITGlobal: Education Taking IT Global: Child and youth rights UNESCO-spil, Mind The Gap: Education and Gender Online tool: GapMinder - visualized statistics on different subjects Undervisningsressourcer: TeachUNICEF om uddannelse Tema: Adgang til uddannelse Aktiviteter Placér to bunker papir og blyanter foran klassen: en bunke, som svarer til 7/8 af klassen og en bunke med udstyr svarende til den resterende 1/8. Del klassen op i to grupper, en lille (1/8) og en stor (7/8). Bed den store gruppe om at sidde på et område, der svarer til 1/8 del af klasseværelset (de må sidde på gulvet, hvis der ikke er plads til stole og borde nok). Den lille gruppe har resten af klasselokalet. Fortæl klassen, at de nu skal lave en diktat. De får seks staveord og skal skrive deres individuelle svar på det udleverede papir. Giv den store bunke papir til den lille gruppe og den lille bunke papir til den store gruppe.

Foto: JS.Ramya

Diktér staveordene i et tempo, der ikke tager hensyn til den store gruppes mangel på udstyr. Indsaml diktaterne og sammenlign resultaterne. Diskutér med eleverne, hvordan det føltes at have forskellige forudsætninger.

Hvilke ord beskriver situationen bedst?

Hvordan bliver læring påvirket af rammerne?

Hvilken effekt har læringsmiljøet på elevernes trivsel og læring?

Tema: Alle børn kan gå i skole!

Aktiviteter Diskutér Artikel 23 i FN’s Børnekonvention.

Kender eleverne børn og unge med handicap? Og hvordan klarer de deres hverdag og skolegang? Har de brug for støtte og får de støtten? Hvordan bliver de behandlet i samfundet og skolen? Eleverne kan undersøge, hvordan forholdene er for børn med handicaps i deres pågældende skole/kommune/land. Du kan eventuelt invitere en handicaporganisation ud til skolen eller organisere en sportsdag, hvor atleter med handicap kommer og underviser eleverne i forskellige sportsaktiviteter og handicapidræt.

Ressourcer: Sioned’s værktøj til elever Undervisningsressourcer: TeachUNICEF om børn med handicap ”De urørlige” (2011) – film om venskabet mellem en handicappet mand og hans hjælper.

33 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

MÅL 3: ØGE LIGESTILLINGEN MELLEM MÆND OG KVINDER Note til lærerne: Begrebet kønsroller refererer til et sæt af sociale og kulturelle normer, som generelt anses som værende ’passende/normalt’ for henholdsvis en mand/dreng og en kvinde/ pige i en given social sammenhæng.15 Kønsroller opfattes ofte meget forskelligt alt afhængigt af, hvor man er henne i verden og er præget af den kulturelle og historiske kontekst. Den grundlæggende forudsætning for at arbejde med ligestillingsog kønsspørgsmål, er, at alt, hvad vi gør, den måde vi opfatter verden på, den måde vi opfører os på, den måde vi tænker på os selv, er påvirket af vores køn (såvel som vores klasse, etnicitet, religion, alder mv.).

Undervisningsprojekter kan undersøge og udfordre disse normer, f.eks. ved at diskutere: Hvilke forskelle og ligheder er der mellem kønsrollerne? I hvilket omfang er disse forskelle relateret til andre faktorer såsom klasse, etnicitet, religion? Hvem begunstiger disse forskelle? Hvad er biologi og hvad er socialt konstrueret?

Når man arbejder med kønsroller, vil ligestilling og kvinders rettigheder helt sikkert komme op. Det er vigtigt at placere denne diskussion i en større sammenhæng og diskutere det i såvel et økonomisk, politisk og kulturelt perspektiv. Derudover er det vigtigt at give plads til, at der er forskellige opfattelser af køn og kønsrelationer alt afhængigt af den lokale kontekst, og at ligestilling ikke nødvendigvis er det samme som ensartethed. Ellers er der en risiko for, at projektet kan forstærke stereotyper, der fremhæver Vesten som moderne, mens resten af verden bliver dømt tilbagestående – herunder også partnerskolen.

Tema: Ligestilling Aktiviteter Få eleverne til at lave en spørgeskemaundersøgelse på skolen om, hvordan deres medstuderende forholder sig til køn og ligestilling. Eleverne kan også lave interviews med deres medstuderende omkring emner relateret til køn og ligestilling

(f.eks. tøj, sport, familieliv, drømme mv.).

Få eleverne til at finde eksempler på uligheder og diskrimination fra deres eget samfund/skole/hverdag og skrive essays om kønsstereotyper. I kan også arbejde med typiske mande- og kvindefag: hvordan bliver disse anerkendt og værdsat økonomisk og symbolsk, og hvordan har dette ændret sig over tid. I sammenhæng med dette kan eleverne foretage interviews med mænd i traditionelle kvindefag og kvinder i traditionelle mandefag og dele disse interviews med såvel deres klassekammerater som partnerskolen.

Ressourcer Project on Gender Equality - forløb designet af elever under projektets sommerlejr Global Lives- en filmsamling fra hele verden Daily charts- et eksempel, der sammenligner dagligdagen mellem afghanske og britiske skoler Tema: Uddannelse og køn Aktiviteter Sammenhængen mellem køn og uddannelsesmuligheder, fremtidsdrømme og karrierevalg kan udforskes gennem en række forskellige aktiviteter. En øvelse kan være at få eleverne til i mindre grupper at skabe historier om forestillede livsforløb. En gruppe kan lave en livshistorie til en nyfødt pige (f.eks. Jane), og en anden gruppe kan lave en livshistorie til en nyfødt dreng (f.eks. John).

Derefter kan eleverne reflektere og diskutere forskellene på de livshistorier, der er skabt, og hvilke grunde der ligger bag. Eleverne kan også interviewe deres klassekammerater om deres forventninger til livet og lave såvel kvantitative som kvalitative analyser af dette tema. Er der nogle bestemte fritidsinteresser, der er særligt ‘kønnede’? Drømmer drenge og piger om det samme? Hvilke fag kan de forskellige køn bedst lide? Tegner der sig nogle interessante mønstre i forhold til fremtidigt studievalg, tanker om familie, politisk engagement osv.?

34 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Ressourcer Guidelines for a gender equity workshop - workshop udviklet af Jo Sanders om Jane og John (s. 6) TEDtalk: Shabana Basij Rasikh: Dare to educate Afghan girls UNESCO-leg: Mind The Gap: Gender & Education Tema: Mediebilleder Aktiviteter Se på reklamer, der optræder i det offentlige rum og i fjernsynet. Hvordan bliver henholdsvis piger/kvinder og drenge/ mænd repræsenteret i mediebilledet?

Hvad er hovedbudskaberne i reklamerne, og hvilke kønsstereotyper tegnes der?

Hvad bliver fremhævet, og hvad bliver udeladt (etnicitet, klasse, kropstyper osv.)?

Sammenlign reklamer gennem de sidste 20-30 år. Få eleverne til at lave deres egne reklamer, som udfordrer de traditionelle reklamebudskaber og kønsstereotyper, der normalt optræder i reklamer. Sammenlign reklamer med partnerskolen.

Ressourcer

Foto: Artemisszio Archives

See Me – the media, the world and me: god hjemmeside med forslag til

undervisningsplaner, bl.a. i forhold til undervisningsaktiviteter, der omhandler køn, og som integrerer diverse digitale medier og interaktive værktøjer i arbejdet med emnet.

Tema: Ledelse Aktiviteter Hvad definerer en god leder? Indsaml en liste over vigtige ledelsesegenskaber og aktuelle, nutidige ledere. Definér i fællesskab, hvorfra ledelse udspringer: familien, skolen, firmaer, lande, medieverdenen, politik osv. Hvordan bliver man leder? Hvordan er kønsfordelingen blandt ledere? Arbejd med begrebet ”glasloftet”, og lad eleverne udvikle løsninger på, hvordan man bedst muligt kan fremme ligestilling inden for ledelse. Del disse ideer med partnerskolen.

Ressourcer UNESCO-leg: Mind The Gap: Gender & Education United Nations statistics: Men and women Videoer fra UNICEF: Gender equality Taking IT Global: Human rights Online værktøj: GapMinder - visualized statistics on different subjects TEDtalk: Kavita Ramdas: Radical women, embracing tradition

35 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

MÅL 4-6: MINDSKE BØRNE-OG MØDREDØDELIGHED OG BEKÆMPE HIV/AIDS Tema: Sundhed Aktiviteter Målene 4-6 handler alle om sundhed. En måde at arbejde med disse temaer er at få eleverne på begge skoler til at reflektere over, hvad der kan siges at være de største sundhedproblemer i verden. Hvad er vigtigst?

Hvad er farligst? Og for hvem? Sammenlign derefter sundhedsproblemerne i rige og fattige lande. Hvordan kan og skal de løses?

Eleverne kan se og diskutere Hans Roslings TED Talk “The good news of the decade”.

Hvilke faktorer nævner han som de vigtgste i forhold til at mindske børnedødelighed? Og kan eleverne finde på flere?

Tema: Hvad påvirker vores sundhed?

Aktiviteter

Ressourcer: Online værktøj: GapMinder - visualized statistics on different subjects TED Talk: Hans Rosling: The good news of the decade?

TED Talk: Hans Rosling: The best stats you’ve ever seen Inspiration: Taking IT global - Health Mindmapping the three MDGs – forslag til aktivitet, der diskuterer sammenhæng mellem 2015-målene, også dem inden for sundhedsspørgsmål UNICEF: Information by country and programme – database, der kan bruges til at udforske forskellige indikatorer og lede efter sammenhænge mellem dem (f.eks. børnedødelighed, analfabetisme og mødredødelighed).

Lad eleverne fra begge lande indsamle information om, hvad der påvirker vores sundhed. Dette kan gøres ved at kigge på forskellige niveauer – både et individuelt niveau og et samfundsplan. Bed eleverne om at sammenligne deres resultater med partnerskolen og diskutér forskelle og ligheder. Få eleverne til at undersøge sundhedssystemet i deres eget land (også gerne alternative behandlingsformer) og præsentere dette for partnerskolen – f.eks. ved at lave deres egen TED Talk.

MÅL 7: SIKRE UDVIKLINGEN AF ET BÆREDYGTIGT MILJØ Tema: Klimaforandringer Aktiviteter Beregn og/eller udfør eksperimenter baseret på forskellige aspekter af klimaforandringerne, som vil give de studerende indsigt i temaet. Beregningerne og eksperimenterne kan understøttes med data fra NationMaster. Lad eleverne diskutere og foreslå forskellige mulige ændringer i deres livsstil, som kan bidrage til at reducere CO2-udledningen.

Få dem til at til at rangere mulighederne: hvilke ændringer vil eleverne være mest/

mindst tilbøjelige til at gennemføre af sig selv? Udveksl og diskuter beregningerne og eksperimenterne med partnerskolen gennem f.eks. Google Spreadsheet.

Forholdet mellem økonomisk vækst og miljø kan også diskuteres og problematiseres. Brug teorier fra international politik til at diskutere forskellige landes position i klimadebatten.

Bed eleverne om at lave små voxpops, hvor de konfronterer folk på gaden eller skolen med fakta og dilemmaer fra klimadebatten og præsentér dette på kreativ vis for klassen og partnerskolen.

36 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Ressourcer Online værktøj: Calculator of carbon footprint for nations Online værktøj: NationMaster: Compare two countries Taking IT global – inspiration til klimaspørgsmål “Home”- Film af Yann Arthus-Bertrand Guide to Climate Change af BBC Google Drive: Google Spreadsheet Tema: Affald og ressourcer Aktiviteter Diskutér affald i et globalt perspektiv. Hvilke problemer er der relateret til den globale produktion af affald? Undersøg hvordan affald håndteres i forskellige lande, og hvilken slags affald der producers. Hvor bliver affaldet samlet, og hvor meget bliver genanvendt? I forbindelse med dette emne kan I f.eks. arrangere et besøg på en affaldsog forbrændingsstation eller et fredet naturområde. Diskutér forslag til, hvordan man kan reducere affaldsproduktionen, og hvordan man bedst sikrer genanvendelse.

Eleverne kan præsentere deres forslag på f.eks. en interaktiv plakat via Glogster eller gennem en Prezi-præsentation. Til at afslutte et forløb om affald og affaldssortering er der gennem projektet udviklet gode idéer fra de forskellige involverede skoler: skriv og opfør et teaterstykke om affaldsreduktion, lav kunst ud af affald, lav tøj ud af affald og arrangér et modeshow, lav et affaldssorteringssystem på skolen eller lav en skolehave, som sætter fokus på genbrug, natur og rene rum i byen.

Ressourcer Inspiration: WhyPoverty Campaign WhyPoverty, kortfilm om madspild: Why can´t we feed the world?

The story of stuff - korte animationer om forskellige produktionscyklusser Trashed – en dokumentar der undersøger vores globale affaldsproblemer Online plakat-værktøj: Glogster Online præsentationsværktøj: Prezi Tema: Vandforbrug Aktiviteter Lad eleverne lave en liste over, hvor meget rent vand de har brug for hver dag/bruger hver dag. De kan også dokumentere det

over en uge ved at holde en ’vanddagbog’.

Dokumentationen kan laves og deles gennem Google Form eller Spreadsheet.

Diskutér vandforbrug med eleverne. Et gennemsnitsmenneske har brug for mellem 5-30 liter vand dagligt. I nogle lande bruger en person mere end 500 liter pr. dag. Bed eleverne forestille sig, at de har 25 liter vand til rådighed på en dag. Hvad vil de bruge dem til? Diskutér forskellige vandspørgsmål i en global kontekst, såsom vandmangel, forurening, manglende adgang osv.. Hvordan kan vi overkomme disse udfordringer? Eleverne kan præsentere deres løsningsforslag gennem Glogster eller Prezi for deres partnerskole.

Ressourcer Fakta om vandforbrug: The Institute Water for Africa Tegnefilm fra OXFAM om klimaforandringer “Face the music” Google Drive: Google Spreadsheet and Google Form Online plakat-værktøj: Glogster Online præsentationsværktøj: Prezi Tema: Udviklingsbistand Aktiviteter Lad eleverne læse om og diskutere udviklingsbistand baseret på dokumentaren Stealing Africa. Lav et rollespil, hvor eleverne repræsenterer henholdsvis et positivt og negativt syn på udviklingsbistand og få dem til at føre en debat, hvor problemstillingen sættes på spidsen: Hvad er fordelene og ulemperne ved bistand? Hvilke alternativer er der til bistand? Hvordan kan partnerskaber og samarbejde mellem lande bidrage til udvikling? Hvilken rolle spiller lokale og internationale ngo’er?

Få eleverne til at interviewe forskellige ressourcepersoner, der arbejder med udvikling og udviklingsbistand. Eleverne kan på denne baggrund producere essays, der forholder sig til interviewpersonens synspunkter og samtidigt sætte det i relation til den generelle debat om fordele og ulemper ved udviklingsbistand. Disse essays kan deles med partnerskolen på en blog eller gennem Google Docs.

37 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

MÅL 8: ØGE SAMARBEJDET OM BISTSTAND, HANDEL OG GÆLDSAFGIVELSE WhyPoverty, dokumentar: Stealing Africa WhyPoverty, kort film: Finding Josephine who benefits from charity?

Ressourcer fra Oxfam: Explore Overseas Aid Satirekampagne:: Africa for Norway Inspiration fra Global Issues website: Foreign Aid for Development Assistance Google Drive: Google Doc Blog fra Blogger Tema: Fair trade Aktiviteter Bed en gruppe på syv elever om at stille sig i en cirkel. Hver person får en af følgende roller: Kakaobonde i Ghana, europæisk ‘chokoholiker’, direktør for europæisk chokoladefabrik, ghanesisk kakaorister, kakaoeksportør fra Ghana til Europa, europæisk mælkeproducent og europæisk butiksejer.

Giv en af eleverne et garnnøgle og bed ham/ hende om at kaste det til en, som han/hun er direkte forbundet til, mens der stadig holdes fast i enden af garnet (f.eks. er direktøren for chokoladefabrikken direkte forbundet med kakaoeksportøren). Denne person kaster så igen garnnøglet videre og holder samtidigt fast i garnet. På denne måde bliver der formet et net af forbindelser i cirklen. Bed eleverne om at fortolke disse forbindelser. Fortæl gruppen, at der har været en tørke, der har påvirket kakaobonden. Bed kakaobonden om at begynde at trække i sin del af garnet.

Hele nettet vil så begynde at bevæge sig, hvilket illustrerer, hvordan alle bliver påvirket.

Bed de andre elever om at fortælle, hvordan de tror, de bliver påvirket af kakaobondens dårlige høst. Debattér begrebet Fair Trade i hele klassen.

Gå videre og diskutér prisindekser og lønningsniveauer i forskellige lande.

Diskussionen kan baseres på UNICEFs Just Living-standarder, der beskriver, hvor mange timer du skal arbejde for at få råd til at købe en sandwich alt afhængigt af, hvor du bor i verden. Hvad er grunden til de store prisforskelle? I denne forbindelse kan eleverne

også tage billeder af lokalt producerede grøntsager og finde ud af, hvor meget producenten er betalt pr. enhed. Sammenlign med partnerskolen og del billederne gennem Picasa eller lav plakatpræsentationer af elevernes arbejde, der kan deles og sammenlignes.

Ressourcer Ressourcer fra UNICEF: Just Living (se side 30 for sammenligning af globale fødevarepriser) The Economist: Big Mac Index Ressourcer fra Cafod på fair trade Visioner for handel, Trading Visions: Chocolate scorecard Billeddelingsværktøj: Picasa Online plakatværktøj: Glogster

Foto: David Blackwell

Ressourcer

38 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

Tema: Medieforbrug Aktiviteter Få eleverne i begge lande til at kortlægge deres daglige medieforbrug i en uge. Inkludér både traditionelle medier såsom radio og tv og nyere teknologier såsom smartphones, tablets og computere. Hvilke medier bliver brugt mest? Hvad bruger de dem til? Og hvor mange timer er eleverne medieforbrugere på daglig basis? Brug Google Form eller Spreadsheet i samarbejde med jeres samarbejdsskole og diskutér ligheder og forskelle mellem de to lande.

Foto: Edina Tarján

Få eleverne til at undersøge, hvordan deres mobiltelefon eller smartphone er produceret, og hvor de forskellige dele komme frem.

Med udgangspunkt i filmen Blod i mobilen kan eleverne diskutere globale problemer relateret til vareproduktion og reflektere over, hvilke handlemuligheder dette åbner for på såvel lokalt som globalt plan.

Ressourcer Kortfilm om brugen af mobiltelefoner: The Call of Nepal (2011) Film af Frank Piasecki Poulsen: Blood in the Mobile (2010). Se også filmens Facebook-side Taking IT global: Media Google Drive: Google Spreadsheet and Google Form

39 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

GENERELLE RESSOURCER TIL AT ARBEJDE MED FN’S 2015-MÅL

Foto: Márti Sipos

– Lærerguide fra One World-projektet omhandlende 2015-målene: Educators Guide to Millennium Development Goals.

– Online værktøj: GapMinder – visualized statistics on different subjects – Online værktøj Worldmapper – statistics visualized as unconventional worldmaps – OXFAM’s undervisningsressourcer, der retter sig mod børn: Change the world in eight steps – Aktivitet udviklet af OXFAM, som introducerer eleverne til en lang række perspektiver på udvikling og 2015-målene: Getting critical – Forslag til undervisningsplaner, videoklip og historier samlet af UNICEF for at skabe opmærksomhed om børns vilkår: TeachUNICEF: Millenium Development Goals

40 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

NOTER

1. Wolf, Eric Robert (1982), Europe and the People without History, London, University of California Press 2. McGrew, Anthony (2000), Sustainable globalization? The global politics of development and exclusion in the New World order. Bidrag til T. Allen and A. Thomas (eds.), Poverty and development in the 21st century, Oxford, Oxford University Press 3. Morin, Edgar (1999), Seven complex lessons in education for the future, UNESCO 4. Maastricht Global Education Declaration (2002).

5. Hicks David, Holden Cathie (2007), Teaching the global dimension, Routledge London 6. Vanessa Andreottis metodologi er forklaret på denne webside: www.osdemethodology.org.uk 7. Code of conduct on images and messages of Dochas, tilgængelig online: http://www.dochas.ie/code/ 8. Oxfam: Africa can produce the food it needs (2013).

9. FN: The Millennium Development Goals Report 2012.

10. En „lesson learnt” fra North-South Connection-projektet er, at der burde have været afsat flere midler til støtte til it-adgang for de involverede afrikanske skoler.

11. British Council, Schools Online Program.

12. Oxfam, Building successful school partnerships.

13. Læs mere i North-South Center (2010), Global education guidelines: A handbook for educators to understand and implement global education, side 31 14. A toolkit: Building sustainable school partnerships (2012), DGSP, p6.

15. Nogle kulturer identificerer et tredje køn og det konventionelle kønsspektrum kan også udvides med f.eks. begreberne transkønnet og queer.

41 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

42 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

43 VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET - LÆRERVEJLEDNING 2014

VERDEN IND I KLASSEVÆRELSET

EN VEJLEDNING TIL UNDERVISERE OM SKOLEPARTNERSKABSPROJEKTER

EN DEL AF PROJEKTET “North – South Connection: Partnerships for a more just world between European and African schools” 2014