MAGASINET
UDGIVET AF KRIFA
Vinter 2017/2018
Pendlerliv
Er pendlertid = kvalitetstid?
Tid til forandring? Hop over i en ny branche
Timm Vladimir
Manden med de tusind jobtitler taler om et arbejdsliv uden planer. Om at bryde grædende sammen midt om natten – og rejse sig igen
9
symptomer på at du lider af høj arbejdslyst
Får du nok ud af din MU-samtale? UDNYT mulighederne før, under og efter samtalen.
M I N A R B E J D S LY S T
KLEINSMEDEN Tekst: Lars Stig Madsen | Foto: Martin Gravgaard
Er du vild med dit arbejde? Så vil vi gerne høre mere om dit job. Send et par linjer til redaktion@krifa.dk
Hvad giver dig god arbejdslyst?
”JEG ER STADIG PASSIONERET EFTER 36 ÅR I SAMME JOB” Nogle spørger Per Mikkelsen, hvordan han finder gejsten efter 36 år i samme virksomhed. Hans opskrift på langtidsholdbar god arbejdslyst er et godt kollegialt fælleskab. ”For mig er god arbejdslyst at have kolleger, der er hjælp somme – både fagligt og personligt. Vi taler med hinanden om alt. Jeg er udlært under den nuværende chefs far og er på de 36 år gået fra at stå med en skærebrænder i hånden til at betjene maskiner, der udskærer stål med laser.” ”Vi laver primært stålstel til designermøbler, så jeg er stolt over at være med til at producere noget, der er æstetisk flot. Jeg synes, det er udfordrende, når jeg sammen med kollegerne skal optimere vores processer, så vi udnytter materialer og tid bedst muligt. Og så har vi en ledelse, der altid er parat med et anerkendende klap på skulderen.”
PER MIKKELSEN
50 år Uddannelse: Kleinsmed. Nuværende job: Har været i samme virksomhed i 36 år.
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 3
LEDER
FORMANDEN HAR ORDET
Skal vi indføre kørekort til ledere?
42%
ville ikke ansætte deres nuværende leder, hvis de havde muligheden. Det viser en under søgelse, som Krifa har lavet, og andre under søgelser bakker op om, at det ikke står optimalt til med ledelse på danske arbejdspladser. Derfor er det godt, at regeringen har nedsat en kommis sion, som skal komme med anbefalinger til, hvordan ledelse kan blive bedre i det offentlige. Krifa bidrager også til kommissionens arbejde gennem input fra vores ledelsesundersøgelse og God Arbejdslyst Indeks 2017. Jeg talte på et tidspunkt med et medlem, som er ansat i det offentlige. Hun gav i den grad udtryk for, at hun ikke magtede mere under den nu værende leder. Vi talte om handlemuligheder, og at det i sidste ende kunne være bedre at søge nyt arbejde end at blive syg og ødelagt af en dårlig ledelse. Den hændelse fik mig til at overveje spørgsmålet: Hvem har ansvaret for, at der praktiseres god ledelse, så danske medarbejdere trives og får god arbejdslyst? Ingen tvivl om, at der ligger et ansvar hos virksomhedens bestyrelse og topledelse. Der ligger også et ansvar hos den enkelte leder, og så tænker jeg, at medarbejderen har et ansvar i forhold til at gøre sin leder god. I disse overvejelser kom jeg også til den konklusion, at ledelse er et samfundsanliggende. Som samfund forlanger vi, at man skal på kursus og tage et certifikat, hvis man skal køre truck. Men hvorfor kan man så lede mennesker uden certifikat og dermed køre mennesker over, så de mister arbejdslyst og glæde i livet? Er tiden kommet til, at vi som samfund og som fagforening bør rejse et krav om bedre ledere, om kur sus, om minimumskrav? Jeg tænker, at det er nødvendigt af hensyn til trivsel og arbejdslyst. Søren Fibiger Olesen Formand Krifa
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST UDGIVET AF KRIFA ING
N OR D I
MILJØMÆ R KN
SK
5041-0004 TRYKSAG
Ansvarshavende redaktør: ommunikationschef K René Brocelius Ottesen. Redaktør: Rebekka Torp Boileau og Lars Stig Madsen. Skribenter: Troels Kølln, Lars Stig Madsen, Sebastian Persson
PEFC/09-31-017
Iversen, Dorte Toft Pedersen, Rebekka Torp Boileau og Anneline Højrup.
4 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
Fotografer: Ken Hermann, Martin
Kontakt til redaktionen:
Gravgaard, Søren Staun, Andreas
redaktion@krifa.dk.
Bro og Lars Stig Madsen.
Læserservice og annoncering:
Illustratorer: Louise Sylvester
redaktion@krifa.dk.
og Jakob Roer Askholm.
Forside: Timm Vladimir
Design og grafisk produktion:
f otograferet af Ken Hermann.
Datagraf Communications. Oplag: 177.500
Dette nummer er det sidste af Magasinet God Arbejdslyst.
Gør en forskel på din arbejdsplads Bliv certificeret arbejdslystkonsulent – din arbejdsplads vil elske dig for det. Tag arbejdslystuddannelsen og få den nyeste viden og værktøjer til at skabe høj arbejdslyst for dig og dine kollegaer. Prisen er kun 5.900 kr. alt inklusiv. Uddannelseshold starter både forår og efterår i hele landet.
Læs mere på arbejdslystkonsulent.dk eller kontakt os på 7227 7227 alle hverdage 7-20.
INDHOLD
DER GIVER GOD ARBEJDSLYST SIDE
34
Skift leverpostejmadderne ud med en Buddha Bowl.
14
Tjeklisten Ni tegn på høj arbejdslyst
19
41
Arbejdsliv Hop over i en ny branche
47
Cyberkriminalitet Er I sikret mod angreb?
Udpluk Bliv klog på efteruddannelse
28
54
36
56
Guiden Få en bedre MU-samtale
Analysen Pendling kan gøre dig gladere
03
Min arbejdslyst Kleinsmeden
Ansættelseskontrakten Giv den et servicetjek
46
Min arbejdslyst Teamlederen
50
08
Dokumentar Arbejdslystkonsulent rykker ved trivslen
Med på job Landevejsliv i lastbil
20
Udpluk Kontorstolen
Timm Vladimir 90 % arbejde, 10 % gøgl
"Selvom det handler om døden, er der masser af liv og hjertevarme." Jesper skiftede lærerjobbet ud med livet som bedemand og fik mere arbejdslyst. Har du også brug for at prøve noget nyt? Vi viser dig, hvad du skal overveje, inden du kaster dig ud i et brancheskifte.
SIDE
36 |
SIDE
41
6 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
Der kommer stadig flere pendlere i Danmark – og de får stadig længere til jobbet. Men det skal vi ikke være så kede af, mener en forsker. Læs analysen om de glade p endlere.
SIDE
08
- Jeg er min egen herre på landevejen. Jeg får ordrer ind og bestemmer selv, hvordan jeg får det til at fungere bedst og mest effektivt dagen igennem.
Er din ansættelseskontrakt lovlig? Giv den et servicetjek på
side 56
04
Leder Formanden har ordet
34
Madpakken Byg din egen bowle
48
Kage på jobbet Bare et lille stykke
59
Sidste magasin Find guld på krifa.dk
SIDE
20
”Det er godt, at b earnaisen brændte på. Det er fejltagelserne, du bliver klogere af,” fortæller Timm V ladimir, manden med de mange jobtitler og et arbejdsliv med op- og nedture.
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 7
M E D PÅ J O B
LASTBILCHAUFFØR
Landevejsliv:
JEG STÅR GERNE OP KLOKKEN 5 FOR AT KOMME UD AT KØRE 8 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
– Lastbilen vækker opmærksomhed, og det glæder mig, når folk spørger til den. For lige som min vognmand er jeg lidt nørdet og går meget op i, at alt virker, som det skal og ser godt ud. Det er et ønskejob for mig og lidt af en hobby oven i.
Erling Clausen bruger gerne 12-14 timer bag rattet hver dag. Det skyldes ikke mindst gode arbejdsforhold, skønne kolleger – og en flot og velholdt lastbil. Tekst: Lars Stig Madsen | Foto: Martin Gravgaard
u
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 9
M E D PÅ J O B
LASTBILCHAUFFØR
– Når jeg er på de korte ture, har jeg altid en madpakke med, som jeg spiser i lastbilen. Her har jeg også køleskab og en kaffemaskine, så jeg altid har varm kaffe på kanden.
– Typisk er et læs op til 39 tons, og det tager ikke mange minutter at læsse af. Når jeg fx kører med fint sand, kan jeg rulle en presenning over ved et tryk på en knap, så sandet ikke blæser af.
– Der skal være styr på papirarbejdet med de mange forskellige læs, jeg kører med. Det samme gælder mine pauser og køre/hviletider, som bestemmer min arbejdsdag.
u
Når Erling sætter sig til rette i førerhuset, er det i en noget anden verden, end den man forventer for en chauffør, der kører med korn, majs, grus og knust asfalt. For her er en duft af renhed og friskbrygget kaffe og en stilhed, der forbavser, når der under førerhuset arbej der en V8 motor med 580 hk.
10 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
– Jeg er med til, at vores kunders hverdag fungerer. Mange af dem er landmænd. Da jeg selv er opvokset på landet, nyder jeg at tale med folk på de forskellige gårde.
– Jeg stiller altid træskoene, inden jeg går ind i lastvognen. For selvom jeg er ude i grusgrave og hos landmænd, går jeg meget op i, at her er rent, pænt og behageligt.
u
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 11
M E D PÅ J O B
LASTBILCHAUFFØR
u
– Er jeg på længere tur og skal sove ude – eller blot have et hvil, bruger jeg køjen i førerhuset. Men oftest starter og slutter min arbejdsdag hjemme, hvilket er meget familievenligt.
ERLING CLAUSEN 51 år
Oprindeligt uddannet landbrugs maskinmekaniker. Lastbilchauffør i 20 år. Seneste halve år kørt hos Sejer & Sønnichsen A/S i Bylderup Bov. Kører Scania R 580 V8 med 580 hk. og fuldautomatisk gearskifte.
12 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
– Selvom jeg kører alene, kan jeg altid kalde kolleger op. Nogle gange for at få en hyggesnak – andre gange for at få hjælp til finde vej til en kunde, hvor jeg ikke kender de lokale forhold.
Få op til 4.000 kr. i uddannelsestilskud Hold dig skarp. Gå efter det job, der giver dig god arbejdslyst. Hvis du har brug for kurser eller efteruddannelse, der kan hjælpe din karriere og dit arbejdsliv på vej, kan du som fagforeningsmedlem i Krifa Plus få tilskud. Du kan spare op, så du har mulighed for op til 4.000 kr. til kursusmaterialer eller deltagergebyr. Det er selvfølgelig ud over ubegrænset antal karrieresamtaler, udvidet advokathjælp og alle de andre fordele i Krifa Plus.
Se mere på krifa.dk/kursustilskud Opgradér til Krifa Plus på krifa.dk/krifa-plus
D E N G O D E A R B E J D S LY S T
HØJ ARBEJDSLYST Tekst: Videncenter for God Arbejdslyst | IIlustration: iStock
TJEKLISTE
9 TEGN PÅ AT DU LIDER AF HØJ ARBEJDSLYST Danskerne ligger på et højt niveau, når det kommer til arbejdslyst. Men hvilke tegn er der på, at du er blandt dem, der har Danmarks højeste arbejdslyst?
G
od Arbejdslyst Indeks peger på syv faktorer, der alle har betydning for vores arbejdslyst, men nu går vi et skridt tættere på. Bag hver enkelt faktor er der nemlig en række spørgsmål, og kigger vi nærmere på
oplever at være 1. Du stolt af dit arbejde. Når spørgsmålet ”Nå, hvad laver du så?” vækker glæde hos dig, er det et godt tegn. Faktisk har stolthed over arbejdet den stærkeste sammen hæng med arbejdslyst, når vi under søger de mange data.
14 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
disse, kan vi se et tydeligt mønster hos de personer, der oplever god arbejdslyst. Her er de ni udsagn, hvor sammenhængen med god arbejdslyst er stærkest. Du lider sikkert af høj arbejdslyst, hvis du kan sætte kryds ved disse ni udsagn.
2.
Du finder faglig tilfredsstillelse i dit arbejde. Du kan sikkert nikke gen kendende til oplevelsen af, at din arbejdslyst stiger, når du udfordres og lykkes fag ligt i dit arbejde.
3.
Du oplever dit arbejde som meningsfyldt. Det har stor betydning for dig, at du oplever, at du bruger arbejds livet på noget, der giver mening – for dig selv og andre.
5.
Du har en følelse af, at du gør fremskridt i dit arbejde. At blive dygtigere giver lyst til arbejdet. Derfor handler udsagn nummer fem om oplevelsen af at gøre tydelige fremskridt i dine arbejdsopgaver.
oplever, at du lykkes som 4. Du menneske gennem dit arbejde. Arbejdslyst hænger sammen med vores iden titet og generelle tilfredshed med tilværelsen. Når du oplever at lykkes som menneske gennem dit arbejde, får du også højere arbejdslyst.
u MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 15
D E N G O D E A R B E J D S LY S T
HØJ ARBEJDSLYST
6.
Du har en følelse af at udrette noget på arbejdet – det vil sige, opnå resultater eller delmål i løbet af dagen. Det føles godt at strege ud på to-do listen. Oplevelsen af, at du kan se konkrete resultater af din arbejdsindsats, er med til at give dig god arbejdslyst.
7.
Du har en oplevelse af, at du udvikler dine kompetencer. Syvendepladsen går til følelsen af, at du udvikler dine kompe tencer fagligt, men også som menneske.
OM GOD ARBEJDSLYST INDEKS God Arbejdslyst Indeks 2017 er en omfattende undersøgelse, der for tredje år i træk kortlægger, hvad der betyder mest for danskernes arbejdslyst. 2706 danskere har deltaget i undersøgelsen, der er lavet af Krifa og Institut for Lykkeforskning i samarbejde med Kantar Gallup.
16 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
Vil du vide mere om, hvad der giver os god arbejdslyst? Læs God Arbejdslyst Indeks 2017 på krifa.dk/indeks.
9.
Du oplever, at ledelsens dør står åben.
8.
Føler du, at du altid lige kan gå ind på nærmeste leders kontor, hvis der er noget, du har brug for at vende, så er det et godt tegn for arbejdslysten.
Du oplever, at I på jeres arbejdsplads bidrager til at gøre hinanden bedre fagligt. Oplevelsen af at udrette noget sam men med andre, at I som kolleger spiller hinanden bedre, er også noget, der bidrager til din arbejdslyst.
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 17
Giv en god oplevelse videre Er du tilfreds med Krifa? Så giv den gode oplevelse videre og anbefal andre at melde sig ind i Krifa. Uafhængige undersøgelser har vist, at Krifa har nogle af de mest tilfredse og loyale fagforenings- og a-kassemedlemmer. Det kan flere få glæde af. Måske en du kender. Vi giver dig en gave, når din ven melder sig ind. Vælg mellem hotelophold, leje af ferielejlighed eller Supergavekort. Ved at give en god oplevelse videre, får du også en god oplevelse.
Læs mere på krifa.dk/ven Anmeld Krifa på trustpilot.dk
GRAFIK
DATASIKKERHED Tekst og idé: Sebastian Persson Iversen | Grafik: Jakob Roer Askhom
X HAR DIN COMPUTER VÆRET TAGET SOM GIDSEL? Bliv klogere på fremtidens kriminalitet
!
Du starter din computer. Tjekker indbakken. Fire ulæste mails. En af dem er måske fra SKAT, en nigeriansk prins eller en ukendt onkel. Der er vedhæftet en fil eller et link i mailen.
Ransomware: en sammentrækning af
Hvad gør du?
’ransom’ (engelsk: løsesum) og ’software’. Definition: en mail med filer, der låser din computer, hvis du åbner dem - indtil du betaler en løsesum til hackerne. Hvis din computer er en del af et større netværk, f.eks. på din arbejdsplads, kan hele netværket rammes.
99 %
af angrebene kommer fra udlandet.
67 %
af de danske virksomheder var i 2016 udsat for ransomwareangreb.
$12.000
Der sker 817 ransomwareangreb i Danmark om dagen.
Ransomware er en af de største trusler mod erhvervslivet. Eksempelvis er hospitalernes patientjournaler uundværlige – og det er nemmere at sprede angrebene end nogensinde før.
ALDRIG
Betal løsesummen! Incitamentet for IT-kriminalitet vokser, og du har ingen garanti for at få dine ting tilbage. $
3 simple måder
at lukke gidseltagerne ude Sørg for altid at have en back-up Hent altid de nyeste opdateringer Brug forskellige, uforudsigelige koder
66 %
af danskerne bruger det samme password til flere forskellige logins. Lav nye, sikre passwords med forskellige sætninger eller strofer – det er nemt at huske, uden du behøver bruge navne eller CPR-numre.
40 %
Kun af danskerne har foretaget en sikkerhedskopi.
Eksempel: OiNdb3t = Oppe i Norge der boede tre trolde Kilder: Digitaliseringsstyrelsen, Danskernes informationssikkerhed, IT-branchen, PwC, Computerworld MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER | 1 2017 19
INTERVIEW
TIMM VLADIMIR Tekst: Troels Kølln | Foto: Ken Hermann
Tusindkunstneren Timm:
Vær GLAD når bearnaisen brænder på Timm Vladimir har flere jobtitler, end man orker at tælle. De vidner om et arbejdsliv med gak og gøgl, men også nedture så dybe, at han er vågnet grædende om natten. Det går nok det sidste. For man lærer jo mest, når bearnaisen brænder på.
20 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
”U
ndskyld!” nærmest råber hun og sætter hænderne i siden; ”hvem er du, og hvorfor er du så berømt?” Først ved Timm Vladimir ikke, hvad han skal svare den lille pige. Hun er hoppet ind foran ham med så meget fart, at hendes kuglerunde hår stadig vibrerer. Timm tøver. Imens når tre andre børn at stimle sig op på række. Den ene lægger sin kokke kniv på gulvet og tager i stedet en lysende mobiltelefon i hånden, klar til et billede med stjernen. ”Ååhh… ja… det er et godt spørgsmål… hvorfor er jeg egentlig det?,” siger han så og griner til børnene, der alle sammen er på
REJS DIG IGEN Det helt store spørgsmål er jo: Bliver du sur og tvær på verden, når sovsen skiller? Eller rejser du dig og går tilbage til køkken bordet for at prøve igen?”
madlavningskursus i Timm Vladi mirs Køkken her i sommerferien. Det ér svært at definere, hvad der gør Timm Vladimir til Timm Vladi mir. Han fløj ind i de danske tv-stuer som den ene halvdel af komikerparret Timm og Gordon i 90’erne, men har siden da udført og mestret et utal af job. Han har været vært på en række shows i tv og radio. Senere skrev han en rejsebog med sin kone, arbejdede længe som free lancefotograf, udgav flere kogebøger og har selvfølgelig holdt foredrag om det hele. ”Jeg havde aldrig nogen plan for mit arbejdsliv. Jeg har bare sagt ’Det her
lyder fedt, det gør jeg!’ Og så er jeg endt med at lave tusind ting,” forklarer Timm Vladimir. Lær af fortiden – lev i nuet Timm Vladimir kaster kroppen rundt, når han taler. Himler op med armene og vrænger ansigtet i alverdens grimasser. Han ligner den skuespiller, han er uddannet til at være, og den gøgler, han er født som. Fortiden undslipper ham ikke, og alligevel er det i dag et andet menneske, der taler. Som indehaver af Timm Vladimirs Køk ken, der udbyder madkurser til private og erhverv, er han en mand med en ny mission.
u
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 21
INTERVIEW
TIMM VLADIMIR
ET DRYS MED HUMOR ”Humor hjælper dig med at zoome ud. Hvis man gør grin med ting – eller sig selv! – kan man bedre se det udefra. Det hjælper dig med at håndtere problemer, og afstanden mellem mennesker bliver kortere, når man griner sammen.”
TIMMS BEDSTE ARBEJDSRÅD Lav skæg
”Det er vigtigt, at det er skægt og sjovt at gå på arbejde. Jeg prøver at tænke i, at mine tirsdage skal være lige så gode som mine lørdage. Det er selvfølgelig privilegieret at sige, for ikke alle har den mulighed. Men uanset din situation er det vigtigt at nyde livet her og nu. Ellers ender man med at knokle livet væk uden grund.”
22 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
Lær nyt
”Det er skideskægt at lære noget nyt. Tag bare vores daglige leder, Kenneth Søndergaard. Han kom en dag og sagde, at han ville have en kellner-uddannelse (ølverdens svar på en sommelier). Og det fik han, selvfølgelig, selv om det betød, at han ikke kun komme på arbejde hver mandag, og at firmaet betalte for uddannelsen. For uddannelse er en langt federe bonus for ham end 20.000 kroner i kontanter. Det gør ham både glad og dygtigere, og det vinder vi alle sammen på.”
Tag fri
”For at være en god medarbejder skal du være sund og rask og glad. Og det kan nogle gange kræve, at du siger: Nu skal jeg på stranden! Det skal selvfølgelig ikke ske alt for mange gange på et år, men du skal huske at tage dig tiden til at slappe af – også når det sker på bekostning af de umiddelbare arbejdsopgaver. Det skal virksomheden også forstå.”
u
”Jeg er medejer og direktør for denne her virk somhed,” siger Timm Vladimir og klasker en flad hånd i bordpladen, da vi kommer ind på hans kontor. ”Og når man driver en virksomhed og har ansatte, så er man nødt til at fokusere. Alt, hvad jeg laver i dag, forsøger jeg at give en madvinkel. Når folk siger Timm Vladimir, skal de tænke på mad.” Det er et skifte så tungt, at det sætter aftryk på hans krop. Timm Vladimir tager konsekvent adskil lige kilo på, når han om sommeren optager en ny sæson af Den Store Bagedyst. En mere p ermanent forandring er myriaden af mørke sømandstatoveringer på de solbrune overarme. Han fik den første tegnet på for bare et par år siden. I dag er der så mange, at han ikke orker at tælle dem. ”Hver gang jeg får en ny tatovering, er det en rejse væk fra især skuespilleri-arbejdet, hvor det jo ikke er smart at have tatoveringer over det hele. Tatoveringerne er en måde at skubbe den del af mit liv og bevidsthed væk, tror jeg. Det er en tid, jeg husker tilbage på med glæde og stolthed – men det var dengang. I dag laver jeg altså noget andet, og det er vigtigt at leve der, hvor man er nu. Ellers forsvinder livet ud af hænderne på dig,” siger han. Det er tydeligt, at nutidens opgaver ligger øverst i Timm Vladimirs bevidsthed. De blå øjne lyser, når han taler om optimering og effektivisering af forretningen, om koncept udvikling og investeringer, om stordriftsfordele og personalepleje og lønsystemer. Og stoltheden er tyde lig, når han fortæller om sin virksomheds bedrifter. ”Vi havde 10.000 gæster sidste år og er næsten 40 medarbejdere, og nu åbner vi også et køkken i Aarhus. Vi bliver en koncern… Det er saftsuseme spændende!” Det er en verden, der er langt fra livet som k omiker og tv-stjerne. Alligevel udspringer det fra samme slags nysgerrighed, mener Timm Vladimir. ”Jeg har altid fundet det fascinerende at lære en ny verden at kende – uanset om det var fotografi eller madlavning eller stand-up, det handlede om. Så når min funktion i dag er at styre en forretning, så synes jeg pludselig, at alt det der business er totalt skægt,” siger han.
”Når jeg finder en passion, lærer jeg så meget, jeg overhovedet kan om håndværket. Og jeg går først ud med det, når jeg ved, at jeg er tilstrækkelig god til det. Det er ikke sjovt, hvis jeg ikke kan gøre det ordentligt.” 90 procent arbejde, 10 procent gøgl Det var en lektie, han lærte allerede som purung skuespiller. Han var fyldt med store drømme om scenelivet og havde endelig fået en hovedrolle. Styk ket var 50’er-musicalen Guys and Dolls på Folke teatret i København – og han faldt igennem med et brag. ”Jeg har en fin stemme, men absolut intet gehør og kan ærlig talt ikke finde ud af at synge. Forestil dig så at stå på en scene foran en masse mennesker og vide, at du synger falsk, aften efter aften. Og der er intet, du kan gøre ved det. Den følelse af utilstrækkelighed er virkelig ubehagelig. Hver dag gik jeg hjem ked af det,” siger han. Fra den dag opdagede han, hvor vigtigt det er at kunne sit kram. Siden da er Timm Vladi mir blevet en lille smule klogere for hver gang, han har prøvet noget nyt. Senest har rollen som virksomhedsejer fjernet de sidste rester af den romantiske og naive tilgang, han havde som ung skue spiller. ”Jeg kommer fra et super priviligeret miljø som skuespiller og tv-vært, hvor jeg har været vant til at tjene ok penge uden at skulle arbejde alt for hårdt for det. Så da jeg startede Timm Vladimirs Køkken, havde jeg en masse tanker om at lave en supercharmerende gård, hvor man selv kunne gå ud og plukke de bær, man skulle bruge til maden. Og jeg tænkte ikke så meget længere, end at kunderne sikkert ville komme lidt af sig selv. Men det går bare ikke i den virkelige verden,” siger Timm Vladimir. Han smækker benene op i vindueskarmen og kigger ud ad vinduet. På den anden side ligger køkkengården med urtekasser og pallemøbler, og bag de hvidkalkede vægge gemmer sig store lokaler, hvor firmaet holder madkurser for op til 100 gæster ad gangen. Noget, der har krævet vedholdenhed at bygge op.
”Uanset hvad du vil lykkes med, så vil det kræve 90 procent hårdt arbejde og 10 procent gøgl – og det er slet ikke så romantisk, som man lige tror.”
Timm Vladimir Direktør for Timm Vladimirs Køkken. Født 22. juni 1968. Uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Blev oprindeligt kendt for at lave komik og satire sam men med Gordon Kennedy (bedre kendt som Timm og Gordon). Har siden da arbejdet som vært på tv og i radio, foto graf, forfatter, direktør, fore dragsholder og utvivlsomt en hel masse andet. Fokuserer i dag udelukkende på madlavning - både som indehaver af Timm Vladimirs Køkken, der udbyder mad kurser, og som vært for Den Store Bagedyst. Gift med forfatter Katrine Engberg. Sammen har de sønnen Cassius på otte år.
u
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 23
INTERVIEW
TIMM VLADIMIR
u
”Når man drømmer de store tanker, glemmer man tit alt det praktiske, der følger med. Uanset hvad du vil lykkes med, så vil det kræve 90 procent hårdt arbejde og 10 procent gøgl – og det er slet ikke så romantisk, som man lige tror.” Med humor skal gråd kvæles Timm Vladimirs kontor er som ham selv, under holdende og svær at holde rede på. På gulvet flyder t-shirts ud fra væltede papkasser, et bob-bord læner sig mod bagvæggen med røde og grønne brikker hængende i frostposer fra kanten, og den sorte arkitekt lampe på skrivebordet bærer en rød klovnenæse som en slags hat. Der er ingen tvivl om, at det stadig er gakkeriet, der holder maskineriet i gang. ”Jeg har altid sørget for at have en masse humor med i det, jeg laver. Det er en del af livet, tror jeg. Alt skal ikke være spas, men man er nødt til at have spas med i alt,” siger han. ”Humor hjælper dig med at zoome ud. Hvis man gør grin med ting – eller sig selv! – kan man bedre se det udefra. Det hjælper dig med at håndtere problemer, og afstanden mellem mennesker bliver kortere, når man griner sammen. Hvis du lægger mærke til det, så har alle ekstremister – og det kan både være inden for kristendom og islam og palæo og veganisme – én ting til fælles: De kan ikke grine af sig selv.” Men selv Timm Vladimir glemmer det fra tid til anden. Det skete sidst, da han og de to medejere var ved at starte Timm Vladimirs Køkken op. Han arbej dede fra seks morgen til ti aften – indtil han en nat vågnede med et gisp. Det var, som om han ikke kunne trække vejret i det mørke soveværelse. Og han græd og græd og græd. ”Jeg kunne slet ikke kontrollere mig selv. Det er den eneste gang i mit liv, jeg har følt ægte panik. Da jeg var faldet ned et par timer senere, tænkte jeg: Hvad har jeg gang i? Det var jo ikke, fordi jeg skulle gå fra hus
og hjem, hvis det ikke lykkedes med virksomheden. Det var bare kommet til at fylde alt, alt for meget i mit liv,” husker Timm Vladimir og læner sig tilbage i stolen. Episoden gav ham en lærestreg: Uanset hvor meget du gerne vil gøre det godt på jobbet, så må du aldrig glemme resten af livet. ”Man slider sig halvt ihjel, hvis man ikke kan slippe opgaverne på arbejdet. Men i sidste ende be tyder det bare, at du lægger dig ned med stress og sygdom. Det går ud over din familie, og det går ud over din arbejdsplads,” siger han. Desuden er ingen så vigtige, at arbejdet ikke kan vente lidt indimellem, pointerer han. ”Hvis du bliver kørt over af en bil i morgen og dør, tror du så, at virksomheden går nedenom og hjem? Dine kolleger skal da nok være kede af det og alt det der, men de skal nok klare sig. Du kan sagtens undvæ res! Det lyder ikke særligt positivt, det ved jeg godt, men hvis man forstår det, så giver det en ro i kroppen.” Den fødte gøgler Det lå ellers ikke i kortene, at Timm Vladimir skulle blive en arbejdshest. Da han som barn og ung vok sede op i en boligblok i Albertslund, gik det meste af tiden med at lave gak og løjer med kammeraterne. De underholdt hinanden med små sketches og lavede huller i ørerne med varme knappenåle. I skolen endte det mest med syv- og ottetaller, lige bortset fra de mundtlige eksamener, hvor han kunne snakke lærerne øret af. ”Jeg var en af de drenge, der altid råbte og skreg og var en kæmpe smartass. Jeg gøglede rundt og tænkte ikke så meget over tingene. Jeg ville bare have det sjovt,” siger Timm Vladimir. ”Jeg tænker indimellem: Hvis det havde været i dag, hvilken diagnose havde jeg mon så fået? Men dengang hed det jo bare krudt i røven.”
TIDSLINJE NEDSLAG I TIMM VLADIMIRS LIV OG KARRIERE 1968
1985
1993
1994
1996
1997
Født og navngivet Timm Vladimir Laustsen efter den russiske revolutionær Vladimir Lenin.
Debuterer som statist i filmen Den kroniske Uskyld, hvor han spiller en glad student.
Bliver uddannet skuespiller fra Skuespiller skolen ved Aarhus Teater.
Får sit store gennembrud sammen med Gordon Kennedy i ungdoms programmet Transit på DR.
Udgiver eurodanceparodien Gibberish med Gordon Kennedy. Sangen ligger nummer 1 på den danske hit listen i fem uger.
Spiller hovedrollen i Stjerner uden Hjerner, der sælger blot 765 billetter, og i dag rangerer som den 99. dårligste film nogen sinde på IMDB.
24 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
BRUG ANDRE ”Hvis man vil lykkes med noget, skal man kunne tage imod hjælp fra andre. Derfor er det også vigtigt at bounce sine idéer med folk, man stoler på, og at lytte til dem, der ved mere end én selv. Og man skal huske at give noget tilbage den anden vej, når man kan.”
u
2001
2005-2006
2011
2012
2013
2014
2017
Begynder at lave tv som vært for showet Venner for Livet og dykkerpro grammet Under Overfladen på TV2.
Rejser jorden rundt med sin kæreste, Katrine Engberg. De to udgiver efter følgende rejsebogen ”Der findes syv verdenshjørner”.
Vinder første sæson af tv- programmet Masterchef Danmark.
Åbner Timm Vladimirs Køkken.
Udgiver sin første kogebog, Timm Vladimirs Køkken.
Bliver vært på Den Store Bagedyst.
Åbner en Aarhus-afdeling af Timm Vladimir Køkken.
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 25
INTERVIEW
TIMM VLADIMIR
FÅ NOGET UD AF LIVET Nogle af Timm Vladimirs mange tatoveringer betyder noget særligt for ham, andre er bare for sjov. Den første tatovering, han fik lavet, viser tre dødningehoveder. De skal minde ham om døden, så han husker at få noget ud af livet.
u
Hvad gjorde, at du alligevel var fokuseret nok til at søge ind på skuespillerskolen? ”Det var min mor, tror jeg. Jeg havde på ingen måde tænkt over, at jeg kunne blive skuespiller. Eller kunne blive noget som helst i det hele taget. Det var hende, der udfyldte ansøgningsskemaet og sagde: Så er det nu! Ellers var det ikke sket. Igen: Jeg havde ingen plan,” siger Timm Vladimir. På teaterskolen følte han sig hjemme i miljøet og var blandt mennesker, der mindede lidt om ham selv. ”Jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne holde mig i gang med noget, jeg kunne være stolt af. Og jeg opdagede, hvad jeg var god til: at underholde andre og fortælle ting på en måde, så folk forstår, hvad det handler om,” siger han. Det var evner, Timm Vladimir hurtigt fik brug for at udvikle. Som helt nyuddannet skuespiller blev han ansat af DR sammen med kammeraten Gordon Kennedy, fordi de ”søgte noget spas” til ungdomsprogrammet Transit. ”Ingen vidste rigtig, hvad vi skulle lave, så vi måtte jamme lidt, før vi fandt det, der var sjovt. Det tog lidt tid, før vi ramte rigtigt, men da vi så gjorde: BAM! Det var nærmest Beatles-agtige tilstande, så populært var det,” siger han.
26 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
Timm og Gordon rejste rundt for at under holde til forskellige arrangementer. De tjente masser af penge, og de brugte lige så mange. De begyndte at føle sig som rockstjerner. ”Vi var ude og optræde på gymnasier, hvor vi ganske enkelt ikke kunne gennem føre showet, fordi der blev skreget så meget, og pigerne hev op i trøjerne. Det var virkelig sindssygt, og det steg os lidt til hovedet. Når
”Jeg har aldrig haft nogen plan for mit arbejdsliv. Jeg har bare sagt Det her lyder fedt, det gør jeg! Og så er jeg endt med at lave tusind ting” alle bukker og skraber, så vænner man sig til det og begynder at gøre tossede ting.” Du lærer af knækket Det kunne kun gå én retning derfra. Det vilde liv endte med Timm Vladimirs første store karriereknæk, der kom i form af filmen Stjerner uden Hjerner.
”Vi var helt unge i branchen og vidste ikke en skid om, hvordan den slags foregik. Så kom der pludselig nogen og sagde, at de ville lave en film med os. Det var bare: Wooow, det er for vildt! Men der var slet ikke styr på det, så det var dømt til at mislykkes.” Timm Vladimir indså fejlen, da han sam men med Gordon Kennedy og Peter Aalbæk Jensen fra filmselskabet Zentropa første gang så filmen. Øjeblikkeligt vidste han, at det ikke ville gå godt. ”Lars von Trier er også ved at lave noget halvsløjt noget, og den slags bliver det helt store, sagde Aalbæk så for at berolige os. Det var så dogmefilmen, han talte om!” Timm Vladimir indså hurtigt, at filmen var sløj, så han rejste til Australien med sin kone ugen før premieren. Han skulle ikke nyde noget af interviews og hug i pressen. Og fi lmen fik bundkarakterer af samtlige anmeldere og blev en af Danmarks dårligst sælgende biograffilm nogensinde. Nogenlunde samtidig stoppede telefonerne med at ringe; som skuespiller var han ikke længere efter tragtet i branchen. Alligevel var Timm Vladimir over raskende afklaret med situationen. ”Jeg havde det egentlig fint nok med det. På et tidspunkt skal kurven knække, og det var en lussing, jeg havde brug for,” husker han. I dag ved han, at det er den slags oplevelser, der har lagt fundamentet for hans arbejde i dag. ”Selv om det ikke er sjovt i øjeblikket, og selv om man jo ikke ligefrem skal opsøge det, så er det fejlene, man lærer mest af. Det er også det, jeg altid siger til folk, når det går galt med deres bearnaise på et af vores kurser: Det er godt, at bearnaisen brændte på. Det er fejltagelserne, du bliver klogere af,” siger Timm Vladimir. ”Det helt store spørgsmål er jo: Bliver du sur og tvær på verden, når sovsen skiller? Eller rejser du dig og går tilbage til køkken bordet for at prøve igen?”
Gratis fagforening under hele uddannelsen – uden binding!
Giv dit barn den bedste start på arbejdslivet ✓ Sæt ved nedenstående, så kvitterer vi med to biografbilletter
Du har et barn, der er elev, lærling eller har et fritidsjob? Du vil gerne give dit barn den bedste sparringspartner og hjælp på jobbet Du vil gerne sikre dit barn ved manglende løn, arbejdsskade og meget mere Dit barn er ikke allerede medlem af Krifa Start Du melder dit barn ind i Krifa Start – gratis fagforening for unge under uddannelse
Læs mere og meld dit barn ind på krifa.dk/familie. Vi sender biografbilletterne, når dit barn er meldt ind. Tilbuddet med biografbilletter gælder til den 30. juni 2018.
XU G X IXD E N
XXXXXX MU-SAMTALEN Tekst: Sebastian Persson Iversen | Foto: iStock
GUIDE
Vær ambitiøs med
MU-samtalen Får du det optimale ud af din medarbejderudviklings samtale? Din mulighed for professionel udvikling afhænger af, at MU-samtalen er mere end bare en samtale.
K
ender du følelsen af at gå ind til en MU-samtale uden helt at vide, hvad formålet er? Eller komme ud derfra uden at være sikker på, hvad der nu skal ske? Der findes ikke en rigtig opskrift på MU-samtalen. Tværtimod. Der er dog en række ting, som kan gøre MU-samtalen nemmere og mere udbytterig. ”MU-samtalen må ikke blive en tjek liste, hvor du bare krydser ting af. Det er
vigtigt, at der er en overvejelsesfase op til samtalen, samtidig med at den får et efterliv. Og til selve samtalen skal der være fokus på dialogen mellem dig og din chef,” siger Pernille Aagaard, der er HR-konsu lent hos Krifa og har beskæftiget sig med MU-samtaler i mange år. Husk, at der både findes et stadie før, under og efter samtalen. Find ud af mere på de næste sider.
PERNILLE AAGAARD
HR-konsulent hos Krifa med bl.a. ansvaret for Krifas guides til MU-samtaler. Har også ansvaret for teamudviklingssamtaler og lederudviklingssamtaler. Har 10 års erfaring inden for emnet.
28 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
FØR: REFLEKTÉR OVER DIN ARBEJDSSITUATION
Før samtalen er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om din trivsel, din udvikling og dine opgaver. Baseret på Krifas dialoghjul har Pernille Aagaard, HR-konsulent i Krifa, udformet disse spørgsmål, som du kan reflektere over inden samtalen. SÅDAN GØR DU 1
Start 1-2 uger ' før samtalen.
2
Reflektér over spørgsmålene.
3
Du behøver ikke svare på alle.
4
RESULTATER
• Hvilke arbejdsopgaver, synes jeg, er mest meningsfulde?
• Hvilke resultater fra det sidste års tid er jeg mest stolt af? Hvorfor lykkedes det?
• Hvilke arbejdsopgaver har jeg svært ved at finde mening i?
• Hvad skal der til, for at jeg kan skabe bedre resultater?
MESTRING
Du behøver heller ikke notere svarene, kun hvis, du selv har behov for det.
5
MENING
Du går til samtalen med et klart overblik!
u
1. Hvad kan jeg gøre? 2. Hvad kan mine kolleger gøre?
• Hvilke opgaver, synes jeg, at jeg er bedst til?
3. Hvad kan min leder gøre?
• Hvilke opgaver føler jeg mig mindre kompetent til?
BALANCE
• Hvad skal der til, for at jeg kan blive bedre klædt på til opgaverne?
• Oplever jeg balance mellem de arbejdsopgaver, jeg har, og de ressourcer, f.eks. tid, værktøj og systemer, jeg får stillet til rådighed?
LEDELSE
• Oplever jeg balance mellem arbejdslivet og privatlivet med familie og fritid?
• Hvornår synes jeg, at min leder leder mig bedst? • Hvad savner jeg fra min leder? MEDBESTEMMELSE
• På hvilke områder betyder det noget for mig at have medbestemmelse? • På hvilke områder kunne jeg godt tænke mig mere medbestemmelse?
• Hvad skal der til for at skabe bedre balance? KOLLEGER
• Oplever jeg, at vi har det godt i kollegagruppen? Hvorfor/hvorfor ikke? • Hvordan er jeg selv som kollega? MANGLER DER NOGET?
• Skriv her, hvis du selv har flere refleksioner
Vælg dine favoritter! Du bestemmer selv, hvilke spørgsmål der er relevante for dig
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 29
GUIDEN
MU-SAMTALEN
u
Krifas dialoghjul!
UNDER: DIALOGEN ERSTATTER SKEMAET
Dialoghjulet er en hjælp til at komme godt rundt om dit arbejdsliv. Denne side er lige til at rive ud af bladet og tage med til MU-samtalen. På den måde har du et godt udgangspunkt til din samtale. Det er vigtigt, at sam talen ikke bliver en lang aftjeknings liste af de forskellige punkter. Du skal i samarbejde med din leder udpege de ting, der er relevante for dig.
God Arbejdslyst Indeks er en kortlægning af, hvad der skaber arbejdslyst på de danske arbejds pladser. Undersøgelsen har identificeret' syv faktorer, der tilsammen forklarer 71 procent af, hvorfor dansker oplever høj eller lav arbejdslyst.
Hjulet er udarbejdet af Krifa på baggrund af de 7 faktorer i God Arbejdslyst Indeks
SÅDAN GØR DU 1 Riv siderne ud. 2 Tag dem med til samtalen.
3 Brug dine refleksioner. 4 Brug hjulet til at komme i gang.
Du er mere end velkommen til at slette og tilføje til hjulet, så det passer til dig.
De syv faktorer, som God Arbejdslyst Indeks undersøger, skal forstås på følgende måde: Mening Oplevelsen af, at du bruger dit arbejdsliv på noget me ningsfuldt og din funktion i organisationen, giver mening. Mestring Handler om, at der er et match mellem dine kompe tencer og opgaver. Ledelse Oplevelsen af, at din nærme ste leder har gode faglige og sociale kompetencer, og at I har et tillidsfuldt forhold.
30 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
Medbestemmelse Når du har indflydelse på hvordan, hvornår og med hvem, du løser dine opgaver. Resultater Oplevelsen af at udrette noget, når du er på arbejde. Balance Handler både om balancen mellem tid og opgaver og balancen mellem arbejdeog fritidsliv. Kolleger Oplevelsen af at have gode relationer på din arbejdsplads.
M
in
le
de rs
æ
tt
er
re t
ni
ng
fo
rm
it
ar
be
jd
e
© 2016 Krifa - baseret på God Arbejdslyst Indeks
2017 Krifa K r if © 20 17
a - ba
s e re
t på
Go d
e Arb
j ds
ly s
t in
de
ks
u
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 31
GUIDEN
MU-SAMTALEN
u
Du er velkommen til at klippe siden ud, så du har den ved hånden.
EFTER: SÆT
KONKRETE MÅL Brug de konkrete målsætninger til at motivere dig selv, samtidig med at du holder styr på, hvordan det går med dine mål.
SÅDAN GØR DU 1 Sæt konkrete
2 Skriv dem
3 Fordel
Mål
Mit ansvar
Min leders ansvar Tidsramme
Kursus i konflikthåndtering
Fuldføre kurset
Tilmelde mig kurset
mål til samtalen.
ned i skemaet.
”Nogle gange handler det om, at man skal turde drømme.” Pernille Aagaard, HR-konsulent
32 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
ansvaret.
4 Sæt en
tidsfrist.
5 Kom i gang
med arbejdet!
1/11 – 1/12
Følg med i processen Brug rød, gul og grøn til at angive, hvor langt du er med målet
Status
”Der er tydelige
tegn på, at mange begynder at sløjfe MU-samtalen, som vi kender den i dag."
MUS’en har stadig potentiale Flere steder er MU-samtalen blevet overtaget af korte, hyppige samtaler. Men MU-samtalen er stadig vigtig for både dig og din arbejdsplads.
D
u skal ikke gå ind til MU-sam talen og forvente, at din leder har forberedt et udviklende forløb til dig. Du skal selv tage initiativ, og gå forrest. Vis din leder, at du er ambitiøs på egne vegne. Det er netop derfor, MU- samtalen findes – det er en samtale, der skal udvikle medarbejderen. ”MU-samtalen er din mulighed for at holde dig skarp som medarbejder. Både for din arbejdsplads, men også på arbejds markedet. Nogle gange handler det om, at man skal turde drømme. Man må gerne sigte lidt højt engang i mellem,” fortæller Pernille Aagaard, HR-konsulent i Krifa. Du skal turde udfordre din arbejdsplads. I sidste ende er de også interesseret i at have attraktive medarbejdere, som er i udvikling. Det er ikke kun med til at gøre medarbej derne attraktive, men hele arbejdspladsen.
Pernille Aagaard, HR-konsulent
samtale vil blive afløst af hyppigere, kortere samtaler, der kommer til at evaluere medarbej derens udvikling hen ad vejen i stedet for at gøre boet op, når året er godt. ”Der er tydelige tegn på, at mange begynder at sløjfe MU-samtalen, som vi kender den i dag, og i stedet kører det som en løbende dialog. Det har helt sikkert potentiale til at overtage det koncept, vi kender – men løsningen er ikke helt på plads endnu,” fortæller Pernille Aagaard. Hvornår det vil ske, er svært at sige, for der er stadig mange, der ikke tager MU-samtalen seri øst. Derfor er det vigtigt, at flere – både ledere og medarbejdere – får øjnene op for potentialet i MU-samtalerne. ”Selvom der flere steder sker en stor udvik ling, så er flertallet altså stadig ved at finde ud af, hvordan de får det optimale ud af MU-sam talen. Og så længe der ikke er et bedre alterna tiv, som vi kan se virker, så er MU-samtalen en rigtig god løsning,” siger Pernille Aagaard.
MUS i udvikling MU-samtalen er faktisk selv i udvikling. Flere ting tyder på, at den traditionelle, årlige
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 33
M A D PA K K E N
FROKOST I EN SKÅL Tekst og foto: Søren Staun
Byg din egen bowle Skift leverpostejmadderne ud med en Buddha Bowl – en skål med gryn eller korn, toppet med en masse grøntsager og lidt kød eller æg.
”Konceptet
har fået navnet Buddha Bowl, fordi de fyldte skåle ligner Buddhas mave” Søren Staun
34 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
OPSKRIFT KYLLING 1 kyllingebryst 6 tsk. sesamolie 1 tsk. peanutbutter 2 tsk. soya Saften fra 1/2 lime 3 tsk. chiliolie Lidt salt
SØREN STAUN
BØNNEBLANDING 80 g sorte bønner
Professionel reklamefotograf og madblogger
(iblødsat og kogt) 2 tsk. røget paprika Salt og peber
Følg Chefs Season chefseason.dk Instagram: @chefsseason Facebook.com/ chefsseason
Lidt frisk basilikum Lidt olie til stegning
QUINOA 1 dl quinoa Smagt til med salt, peber og olie
GRØNT FYLD 1 avocado 80 g revet rødbede 80 g revet gulerod 1/2 rød peber 1/2 gul peber Frisk spinat Frisk koriander Chilimayo
SÅDAN GØR DU: 1. Kog kyllingen i 30 min., og riv den fra hinanden, så det bliver trevlet. 2. Bland sesamolie, peanutbutter, soya, lime, chiliolie og salt sammen, og vend det i kyllingen. 3. Vend bønnerne i paprika, salt, peber, basilikum og olie, og rist dem på panden til, de er møre og lidt sprøde. 4. Kog quinoaen, som det står på pakken, og smag til med salt og peber. 5. Vask, snit og riv de sidste grøntsager – og kom så alle elementerne i et stort glas i lag.
3
gode råd
1
2
3
Byt grøn sagerne ud med dine favoritter.
Skift kyllingen ud med oksekød.
Lad chilimayoen stå på arbejdet, og kom den først på, når du skal spise.
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 35
A N A LY S E
PÅ VEJ PÅ JOB Tekst: Troels Kølln | Illustration: Jakob Roer Askholm
ANALYSE
Pendling
kan gøre dig gladere Der kommer stadig flere pendlere i Danmark – og de får stadig længere til jobbet. Men det skal vi ikke være så kede af, mener forsker. I Danmark er den daglige pendling i høj grad et tiltrængt pusterum i en travl hverdag.
”For mange er pendling kvalitetstid, som de bruger til at tænke over livet og få ro i hjernen.” Malene Freudendal-Pedersen, lektor og forsker, Roskilde Universitet
36 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
H
avelåge, racer, mormorcykel, jernhest … Her i landet er en cykel ikke bare en cykel, og det samme gælder i øvrigt bil, bus og tog. Uanset hvordan vi kommer på arbejde, er valget af transportform ikke et trivielt spørgsmål. Tværtimod fortæller det meget om vores personlige livsstil, om samfundets grund læggende værdier og om vores lykke i det hele taget. ”At tage på arbejde er ikke bare et spørgsmål om at flytte sig fra A til B som en billardkugle. Det er en aktiv handling, der siger noget om, hvordan vi er som mennesker. Og som afslører en masse om de normer og omgangsformer, vi har i samfundet,” siger professor Ole B. Jensen, der ved Aalborg Universitet forsker i blandt andet infrastruktur og mobilitet. For eksempel er danske pendlere særligt glade for bilen, der bliver set som hurtigere, behageligere og mere pålidelig end offentlig transport, forklarer Ole B. Jensen. Det påvirker den måde, vi tænker på i det hele taget. ”Fordi vi har meget privatbilisme i Danmark, kultiverer vi samtidig en idé om personlige rejser,
autonomi og individets egen færd. Hvis vi derimod havde en større grad af offentlig transport, ville det afspejle mere fællesskab og kollektive værdier i det hele taget,” siger han. Vi er så glade på vores cykler Det er en pointe, der bliver stadigt mere væsentlig, for transporten til og fra arbejde er blevet en større del af danskernes hverdag de seneste år. På 35 år er antallet af pendlere fordoblet, og der bliver længere og længere til jobbet. I 2015 var ruten til arbejdspladsen på 20,9 kilometer i snit for pendlere – 3,3 kilometer længere end i 2006, viser tal fra Danmarks Statistik. Det har stor betydning for vores arbejdsliv og hverdag i det hele taget, mener lektor Malene Fre udendal-Pedersen, der forsker i pendling og trans port ved Roskilde Universitet. ”For mange er pendling kvalitetstid, som de bruger til at tænke over livet og få ro i hjernen,” siger hun. ”Det er et af de eneste tidspunkter, hvor vi ikke er underlagt en masse krav fra omverdenen, og hvor vi kan læsse af i hverdagen. På den måde er pendling positivt for vores livskvalitet,” siger
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 37
A N A LY S E
PÅ VEJ PÅ JOB
Mænd pendler
VIDSTE DU … 1,2 millioner danskere pendler dagligt fra deres bopæl til en arbejdsplads i en anden kommune. Der er kommet 48 procent flere pendlere siden 1981. Hvert år kører vi i alt 14 milliarder kilometer til og fra arbejde. Danskere bruger i gennemsnit 27 minutter på at pendle om dagen. Det er halvt så meget som sydafrikanere og sydkoreanere. Manden tager oftest bilen på arbejde, mens kvinden tager cyklen eller offentlig transport. På en almindelig hverdag sidder danskerne 75.000 timer i kø på vej til eller fra arbejde. Omregnet til arbejdstid er den tid 4 milliarder kroner værd. Københavnere er landets langsomste pendlere med en gennemsnitsfart på 33,8 kilometer i timen. Midtjyderne er hurtigst med 55 kilometer i timen. Kilder: Danmarks Statistik, Krifas God Arbejdslyst Indeks 2017, Dansk Industri, Malene Freudendal-Pedersen, Danske Regioner
38 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
40 procent længere end kvinder Kilde: Danmarks Statistik
Malene Freudendal-Pedersen, der har skrevet en ph.d.-afhandling om netop det emne. Noget tyder på, at det i særlig grad gælder i Dan mark. For mens internationale studier fra primært USA og Storbritannien peger på, at pendling gør borgerne mindre lykkelige, så virker det modsatte til at være tilfældet i Dan mark, viser Malene Freudendal-Pedersens forskning. Det skal siges, at valget af transportmiddel er helt afgø rende for vores humør. De mest tilfredse er dem, der er på gå-ben, mens de mindst tilfredse tager bussen på arbejde, viser et videnskabeligt studie fra McGill Universitetet i Canada. Britiske forskere har bekræftet resultatet: De per soner, der begynder at cykle eller gå på arbejde i stedet for at tage bilen, oplever at være i bedre humør. Lidt overraskende viser Krifas God Arbejdslyst Indeks 2017 til gengæld, at varigheden af turen til arbejde ikke påvirker danskernes arbejdslyst og generelle lykkeniveau. Muligvis fordi vi i Danmark går op i at få en god oplevelse ud af rejsen, forklarer Malene Freudendal-Pedersen. ”I min forskning har jeg fundet ud af, at flere cykler en omvej hjem ad en mere smuk rute eller måske træder lidt langsommere i pedalerne, når det er godt vejr. Vi har alle sammen vores egne strategier for transporten, som gør, at vi kan nyde den mest muligt,” siger hun. Den pause, som transporten bygger ind i vores hverdag, har afgørende betydning for både arbejdslyst og lykke i det hele taget, pointerer Malene Freudendal-Pedersen: ”Som individer har vi behov for at kunne kontrollere vores egen tid. Det giver en følelse af også at kunne styre selve livet. Hvis vi begynder at fylde transporten ud med mere arbejde eller daglige gøremål, så mister vi den følelse af selv at være herre over vores tid. Men gør vi det omvendte – giver plads til at sætte en lydbog på, bare slentre, sidde alene med de tanker, vi nu har – så får vi det bedre.” Fra lokalsamfund til motorvejsland Vores trafikvalg er altså med til at definere, hvor lykkelige vi føler os i hverdagen. Det er endnu et eksempel på, hvorfor et lands infrastruktur er så ekstremt vigtig, mener profes sor Ole B. Jensen fra Aalborg Universitet. ”Alle samfund har deres særlige måder, som deres transportsystemer får folks hverdag til at hænge sam men på. Det betyder meget for, hvilke job folk har mulighed for at tage, eller hvor de kan bosætte sig. Infrastrukturen er med til at definere vores handle muligheder,” siger han.
VI PENDLER LÆNGERE OG LÆNGERE TIL JOBBET Gennemsnitligt pendlingsafstand i kilometer.
Transporttid
19,1 KM
19,5 KM
19,6 KM
19,7 KM
2009
2010
2011
20,0 KM
19,8 KM
2012
2013
20,4 KM
20,9 KM
Kilde: Danmarks Statistik
Forskningen har vist gentagne gange, at langt de færreste gider pendle længere end cirka én time hver vej – men alt herunder bliver betragtet som acceptabelt af de fleste. Det betyder også, at nye motorveje eller bedre tog forbindelser kan ændre på vores valg af bolig og arbejdsplads. Noget, der har vist sig tydeligt de seneste 100 år, for klarer Ole B. Jensen. ”I de gode, gamle dage lå din bolig og arbejdssted altid i samme område. Det gav ingen mening at bo 30 kilo meter fra sit arbejde, hvis man ikke kunne komme derhen. Senere fik vi så stationsbyerne. Nu definerede jern banen vores muligheder for at arbejde længere væk. I dag er det så bilen, der har fat i den lange ende,” siger han. Også privatøkonomien spiller en vigtig rolle i vores pendlerliv. Et begrænset økonomisk råderum hæmmer muligheden og viljen til at rejse langt. ”Jo flere penge, du tjener, des lettere kan du bevæge dig rundt. Hvis du er SOSU-assistent, vil du have svært ved at tage et job langt væk, fordi det er relativt dyrere at flytte sig end for en person med højere løn. Og desuden
|
2008
ndes der relevante job i hele landet, så fi incitamentet for at rejse langt er ikke særligt stort,” siger Ole B. Jensen. ”Omvendt er det sådan, at personer med en meget speciel uddannelse oftere vil transportere sig langt til jobbet. Hvis du er hjernekirurg eller atomfysiker er der bare ikke så mange job. Du bliver nødt til at flytte dig efter dem.” For at sikre at alle virksomheder har kvalificeret arbejdskraft – og at alle har adgang til ordentlige job – har politikerne
Lykke
Arbejdslyst
0-15 min.
77
74
16-30 min.
77
74
31-60 min.
78
74
61-120 min.
77
75
121+ min.
76
74
2014
2015
gjort deres for at øge danskernes vilje til at rejse langt efter arbejde, siger Ole B. Jensen. ”Både politikerne og staten i det hele taget er med til at stimulere særlige transportmønstre. Der er intet i den danske trafik, som er tilfældigt. Alt er genstand for lovgivning og lokalplaner. Tag befordringsfradraget som eksempel. Det er virkelig noget, der flytter folk i stor stil, at de kan trække transporten fra i skat,” siger Ole B. Jensen. Og netop fordi de politiske beslutninger er så afgø rende for vores hverdag, bør politikerne ikke glemme de potentielle positive samfundsøkonomiske konse kvenser af rejsen, understreger Malene Freudendal- Pedersen. ”Transporten er ikke spildt tid, som det tit bliver beregnet som, når man laver samfundsøkonomiske modeller. Det er bare svært at regne med. Men man kan ikke putte fuglesang ind i en samfundsøkonomisk model, som en forsker engang sagde til mig. Nej, det er måske rigtigt – men så må man altså til at finde på en måde at gøre det på, for transporten til og fra arbejde har stor betydning for vores hverdag og vores livskvalitet.”
Varigheden af turen til arbejde ser ikke ud til at påvirke hverken arbejdslysten eller det generelle lykkeniveau hos danskerne. Kilde: God Arbejdslyst indeks 2017
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 39
Hvis du springer ud som selvstændig...
I Krifa Erhverv får du Erhvervsrådgivning med
…hvad er det så, der driver dig? At kunne gøre det på din egen måde? Mere fleksibilitet i dit liv? Chancen for at skabe noget stort? Det er garanteret ikke bureaukratisk bøvl eller økonomisk usikkerhed. Så få mindre af det.
Se alle fordelene på krifaerhverv.dk eller ring til os på 7227 7427. 40 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
• Hotline til eksperthjælp fra bl.a. revisor, advokat og salgs- og markedsføringskonsulent. • Et 360 graders virksomhedstjek af bl.a. forretningskoncept, behov og udfordringer. For 139 kr. om måneden bliver det lettere for dig, så du får mere tid til det, der driver dig. A-kasse med Økonomisk sikkerhed for 476 kr. om måneden.
ARBEJDSLIV
SKIFT BRANCHE Tekst og foto: Lars Stig Madsen
SKAL DU HOPPE OVER I EN NY BRANCHE? Drømmer du om at lave noget helt andet? Mød Gitte, Kim, Jesper og Trine, der alle har foretaget nogle vilde jobskifte. Vi giver dig også tips til, hvad du selv kan gøre.
Pædagog til kok
Kokkeri vandt over pædagogik Selvom Gitte Ringgaard Holm valgte at skifte jobbet som pædagog ud med kokke faget, har hun ikke sluppet de bløde værdier på jobbet.
D
Da Gitte Ringgaard Holm blev ledig som pædagog, søgte hun stillinger, som hun plejede – selvom hun ikke havde lyst til institutionsverden. Da det ikke lykkedes at få job efter et halvt år, skulle der ske noget andet. Interessen for at lave mad ledte hende til at tage et grundforløb på Silkeborg Tekniske Skole. Også selvom hun ikke vidste, hvilken retning hun ville gå i. "Jeg havde tanker inden for cateringbranchen eller som ernæringsassistent. At blive kok havde jeg afskrevet, da der ikke altid er så familievenlige arbejdstider i faget. Men da det blev muligt at få en læreplads hos Fazer Food Service i restauranten hos Bestseller, kunne jeg se, at job og familieliv fint kunne hænge sammen."
Brancheskift kræver opbakning hjemmefra Gittes mand havde stor forståelse for, at det var nød vendigt for hende at skifte branche. Det har krævet en ny hverdag med nye rytmer. "Det tager energi at skulle lære et nyt fag og nye kolleger at kende. Samtidig er jeg mere fysisk end
mentalt brugt, når jeg kommer hjem fra arbejde, fortæller Gitte." Kok med bløde værdier Den bløde side af Gitte er flyttet med over i kokkehuen, hvor hun kan bruge sin viden om samarbejde og ergonomi. "Jeg bliver drillet med, at der er noget Gitte-mor over mig. Men mine kolleger kan lide den måde, jeg er gammel pædagog på. Så jeg er ikke nervøs for fremtiden, hvor jeg drømmer om at blive kok i en kantine."
En interesse for at lave mad betød, at 37-årige Gitte Ringgaard Holm valgte at skifte branche fra pædagog til kok.
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 41
ARBEJDSLIV
SKIFT BRANCHE
Selvom bedemandsfaget udefra kan virke trist og ensomt, oplever Jesper Vandtved Jensen, at der er masser af plads til liv, hjertevarme og smil.
Lærer til bedemand
På job med døden
Det var grænse overskridende, da 36-årige Jesper Vandtved Jensen for nogle år siden blev sagt op som lærer på den lokale handels skole og i stedet blev bedemand.
D
et lå ikke i kortene, at Jesper Vandtved Jensen fra Nørresundby en dag skulle ende som bedemand, da han for 15 år siden tog en uddannelse og fik job inden for international fødevarehandel. Han var glad for arbejdet, men måtte efterhån den erkende, at den menneskelige dimension mang lede i jobbet. Derfor valgte han at skifte job og blive lærer på en handelsskole. Da Jesper nogle år senere blev sagt op som lærer på skolen, valgte han at tænke i en ny retning. I forbindelse med hans engagement i et menigheds råd havde han fået interesse for bedemandsfaget, som virkede til både at være afvekslende og handle meget om menneskelige relationer. Fra praktikant til medejer Han inviterede derfor sig selv på kaffe hos en bedemand, der fortalte om faget.
42 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
"Jeg kom i fire ugers virksomhedspraktik hos bedemanden. Der var ikke gået mange timer den første dag, før jeg skulle med ud på et plejehjem og gøre en afdød i stand. Det var meget grænse overskridende. Men jeg blev ret hurtigt fortrolig med at håndtere de afdøde." Jesper blev ansat i Aalborg Ny Begravelses forretning og lært op i alt fra løfteteknikker til samtaler med mennesker i sorg. "Det vigtigste for mig er, at jeg føler, at jeg lykkes med at hjælpe mennesker godt videre". Bedemandsfaget kan udefra måske virke trist og ensomt. "Men selvom det handler om døden, er der masser af liv, hjertevarme og plads til smil," fortæller Jesper, der efter et generationsskifte i bedemandsforretningen i år er blevet medinde haver af sin arbejdsplads.
Balletdanser til jobrådgiver
Fra let på tå til jobrådgiver Efter 33 år blev balletskoene sat på hylden, og Kim satte sig bag et skrivebord som jobrådgiver. I dag hjælper han ledige videre i deres arbejdsliv, fx gennem et brancheskifte.
K
im Thonsgaard var syv år, da hans tante en dag foreslog forældrene, at drengen skulle være balletdanser på Det Kongelige Teater. Først som 40-årig blev det naturligt at stille balletskoene. Tilbage stod han med et CV med kun én pind: Balletdanser på Det Kongelige Teater.
Hvad kan en balletdanser egentlig? I sin jobsøgning mødte Kim mange fordomme i forhold til, hvad en balletdanser kan og ikke kan. Han søgte vidt og bredt. Fra transport til butik og kontor. Alt muligt. Det endte med, at han fik job hos Silvan nogle timer i weekenderne. Ret hurtigt kom Kim på fuld tid og var både på lager og kunderådgiver i butikken. For han havde masser af erfaring fra balletten både i at tage ansvar, være til stede, forandrings parat og levere en p ersonlig toppræstation til tiden.
Evne til at tackle udfordringer På et tidspunkt så Kim, at Krifa søgte medarbejdere til afdelingen i Hillerød. Da han så jobopslaget, tænkte han, som han altid havde gjort: Det er ikke sikkert, at jeg kan det, men jeg har en vilje til at lære det. Og Kim fik jobbet. "Min tid som balletdanser har gjort det nemmere for mig at kapere forandringer og omstille mig, sådan som jeg skulle det over for koreograferne. Det ligger i mit DNA. Jeg har selv prøvet at stå med en lang uddannelse og alligevel stå på nul. Jeg kan sætte mig ind i den situation, et men neske over for mig er i. Jeg omsætter mine erfaringer fra balletkarrieren i at udvikle sig, hvor jeg på en respektfuld måde kan prøve at motivere mennesker til at se muligheder og tage ansvar."
Hvad kan en balletdanser? Fordommene var mange, da Kim ville skifte branche.
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 43
ARBEJDSLIV
SKIFT BRANCHE
Storvildtjæger til sygeplejerske
Trine har skiftet branche seks gange Der er langt fra jobbet som storvildtjæger i Afrika til sygeplejestuderende i Ry. Men for Trine Dixen h andler det om at følge sin egen personlige udvikling.
V
eterinærsygeplejerske, lægemiddel konsulent, storvildtjæger i Afrika, inde haver af et rejsebureau, underviser i ledelse og i dag i gang med at læse til sygeplejer ske. 46-årige Trine Dixens CV spænder vidt. Trine Dixen ser sine brancheskift som en naturlig udvikling. "Heldigvis udvikler vi os alt efter hvem og hvad, vi møder i vores liv og hvilke job, vi har. Jeg har gen nem mine forskellige jobs lært meget om mig selv og andre mennesker." Da Trine som ung blev uddannet veterinærsyge plejerske var dyr hendes et og alt. Senere blev en jagttur i Afrika startskuddet til, at hun bosatte sig dernede og blev uddannet storvildtjæger. Da hendes dreng nogle år senere skulle i skole, valgte hun at rejse hjem, hvor hun blandt andet startede sit eget rejsebureau, der sendte folk på jagtture til Afrika. I dag giver det Trine et kick at kunne gøre en for skel rent menneskeligt. Når hun samtidig er meget praktisk anlagt, passer det fint, at der ikke er for meget computer- og kontorarbejde i sygeplejefaget. Tankerne om at tage uddannelsen havde Trine gået med i ti år.
44 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
Men først nu, da familien ikke længere har hjemmeboende børn, er det blevet praktisk og økonomisk muligt. "Gennem sygeplejen er mit fokus at gøre noget godt for andre. Da jeg havde mit eget rejsebureau handlede det mest om tallene på bundlinjen, selvom det var fint nok at sælge dyre rejser til glade mennesker." Lærer mere af fejl end succes Når Trine har tænkt på at skifte branche, har det ikke altid været lige let. Men hun har lært, at 80 procent af hendes bekymringer har været ubegrundede. "Problemet er, at du bliver nødt til at springe ud i det for at bevise det. I min verden lærer man mere af fejl end af succes. Derfor har jeg aldrig været bange for at prøve noget af. Om en satsning er stor eller lille, afhænger selvfølgelig af, hvem man er som person."
Trine Dixen er i gang med at læse til sygeplejerske. Men jagt har altid været en stod del af hendes liv. På et tidspunkt gjorde hun det til sit erhverv som stor vildtjæger i Afrika.
SÅDAN SKIFTER DU BRANCHE
Ved du, hvad du kan blive? Prøv Jobkompasset. Det kan give dig et overblik. ug.dk/vaerktoej/ jobkompasset/
Det kan være en stor omvæltning i arbejdslivet at skifte branche. Derfor skal du forberede dig godt , inden du kaster dig ud i et brancheskift. Jobrådgiver Marianne Tinggaard fra Krifa giver dig seks trin til at komme godt i gang. Start her
Hvad vil du? Hvad vil du opnå ved at skifte job? Hvad fungerer i dit nuværende job? Er det nok til at blive i jobbet eller branchen? Du kan også tage en snak med din chef. En afklarende samtale kan ofte ændre din dagligdag til det bedre. Nogle gange kan få, små ting gøre en stor forskel fx nye opgaver eller et kursus.
7
SPØRGSMÅL, DU BØR STILLE DIG SELV: Hvad kan jeg holde til – fysisk og psykisk? Hvad kræver det af mig? Spørg arbejdsgivere/vikar bureauer/dit eget netværk. Hvilke kompetencer har jeg, og hvilke mangler jeg?
Hold dit arbejdsliv opdateret Uanset om du ender med et brancheskifte eller ej, er det en god idé at se nærmere på dit arbejdsliv. På samme måde som vi holder kroppen i form og sørger for at få ny olie på bilen, skal vi passe og pleje vores kompetencer, så de er opdaterede. Så tag ansvar for dit arbejdsliv, og bliv ved med at være attraktiv på arbejdsmarkedet.
Hvad kommer det til at koste – tid, penge og anstrengelser?
Dit brancheskift skal være realistisk Når du har givet din nuværende situation et servicetjek, kan du lettere tune dig ind på, hvilken retning dit arbejdsliv skal have – og om det kræver et brancheskift. Du skal brænde for en anden branche, inden du kaster dig ud i at skifte.
Kan et brancheskift ske i flere trin, så jeg over en årrække kommer tættere på mit mål? Hvordan bliver mit liv anderledes? Hvem skal involveres i beslutningen?
Nye kvalifikationer? Er dine kvalifikationer og erfaring ikke nok til den branche, du vil have job i, har du brug for efteruddan nelse eller omskoling. Mange skoler har en studie vejleder, der kan rådgive dig om kurser og uddannel ser. De ved også, om du skal have et praktiksted eller en elevplads for at gå i gang med uddannelsen.
Lav en handlingsplan Når du ved, hvad du vil, skal du planlægge, hvordan du når i mål. Forestil dig fremtiden som en trappe, hvor du tager et trin ad gangen mod dit mål. Hvert trin er en opgave, du skal igennem. En person du skal kontakte. En information du mangler. Et kursus du har brug for og så videre.
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 45
M I N A R B E J D S LY S T
TEAMLEDEREN Tekst: Sebastian Persson Iversen | Foto: Martin Gravgaard
Hvad giver dig god arbejdslyst?
”DET ER FEDT AT JONGLERE MELLEM LEDELSEN OG FLOKKEN” Mark Amdi Jensen arbejder i krydsfeltet mellem ledelsens vision og medarbejdernes realitet, hvor han skal sørge for, at alle er glade. ”For mig er god arbejdslyst, når jeg motiverer medarbejderne til at udføre deres job bedst muligt. Som teamleder er det vigtigt, at jeg er bindeled i virksomheden. Jeg Så vil vi gerne høre mere om elsker at arbejde med mennesker dit job. Send et par linjer til og blive stimuleret af de forskellige redaktion@krifa.dk personligheder, som alle kræver hver deres måde at blive håndteret på.” ”Det giver mig rigtig god arbejdslyst, når vi sparrer med hinanden og har en åben dialog. Derfor sidder jeg også blandt medarbejderne, og jeg gør en dyd ud af, at de altid kan komme til mig – selvom det nogle gange betyder, at jeg må lave mine planlagte opgaver om a ftenen. Jeg holder månedlige samtaler med alle medarbej dere, og det gør mig glad, at vi gennem feedback og dialog kan sikre udvikling og motivation.”
Er du vild med dit arbejde?
MARK AMDI JENSEN
26 år. Uddannelse: HF Nuværende job: Teamleder i kundeservice hos Duka, der leverer IT-løsninger. Tidligere beskæftigelse: Teknisk teamleder, kasseekspedient og kundeservice.
46 46 MAGASINET MAGASINET GOD GODARBEJDSLYST ARBEJDSLYST || VINTER VINTER2017 2017
UDPLUK
EFTERUDDANNELSE Tekst: Dorte Toft Pedersen | Foto: iStock
Uddan dig til arbejdslystkonsulent Hvad vil det sige at efteruddanne sig? Tag en efteruddannelse inden for det fag, du allerede arbejder i. Så opdaterer du dine kompetencer og følger udviklingen i dit fag. Du kan læse om forskellige efter uddannelser på uddannelsesguiden.dk.
Gør en forskel for dig selv og dine kollegaer. Læs mere om arbejdslystuddannelsen på arbejdslystkonsulent.dk
EFTERUDDANNELSE Har du tænkt på at efteruddanne dig? Læs med her, og bliv klogere.
Hvem betaler?
Mange arbejdspladser vil gerne betale for at efteruddanne medarbejdere og ser det som en værdi, at medarbejdere vil udvikle sig. Ellers kan du undersøge, om du må bruge arbejdstid på uddan nelsen, og om arbejdspladsen betaler for udgifter til fx. bøger og transport. Som medlem af Krifa Plus kan du spare op til 4000 kr. op i tilskud til gebyrer og materialer i forbindelse med uddannelse og kurser.
Krifas karrierekonsulenter er altid klar til at vejlede om efteruddan nelse. Ring på 7227 7227, eller book en samtale på Mit Krifa.
25 %
5 RÅD:
Få chefen til at betale for din efteruddannelse det klart for dig selv, hvilken værdi din efteruddan 1 Gør nelse vil give til virksomheden.
2
3
Tænk over, hvordan du helt konkret kan bruge uddannel
sen i dine arbejdsopgaver. Book et længere møde med din chef, så du har tid til
grundigt at gennemgå punkterne ovenfor. Det er også en god idé at forklare, hvad der skal ske før, under og efter uddannelsen, så din chef er helt med på, hvad uddannelsen består af.
din leder engageret, og få ham eller hende til at se 4 Gør værdien i uddannelsen.
5
Hav en plan b. Uanset dine argumenter kan din chef
simpelthen mangle penge i budgettet. Gør det derfor klart før samtalen med chefen, om du vil have mulighed for at betale noget af uddannelsen selv, og om du fx vil kunne nå det uden for arbejdstiden.
af de danske lønmodtagere efteruddannede sig sidste år. Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 47
GRAFIK
KAGE PÅ JOBBET Tekst: Anneline Højrup | Grafik: Louise Sylvester | Kreativ ide: Sebastian Persson Iversen
Vi kage på jobbet
Den søde undskyldning for en fælles pause Danmark har en stolt kagetradition, som går flere hundrede år tilbage. Kaffepausen kendes helt tilbage fra markarbejdet og er fulgt med arbejdspladserne ind til byen.
På danske arbejdspladser er kage et samlingspunkt, en hyggestund, en god grund til fællesskab – og nogle gange en usund pligt.
52 % spiser kage på jobbet mindst én gang om ugen
52%
Især medarbejdere i finanssektoren er glade for kage – her spiser 72% kage hver uge.
45 Gram Jordbærkage vs. kanelsnegl Selvom jordbærkagen løb med sejren, da danskerne blev spurgt om deres favoritkage, er det kanelsnegle, der sælges flest af i bagerne hos Føtex og Bilka.
48 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
kage om dagen
Det spiser vi danskere i gennemsnit. Det er 15 procent mere end for 10 år siden. 45 gram svarer til cirka et halvt stykke kage hver dag året rundt.
Vind kage til dine kolleger Se straks, om du har vundet på spil.krifa.dk
Drømmekage, doughnuts eller drinks I USA tager medarbejdere gerne doughnuts med på arbejde. Mærkedage i Frankrig og Spanien fejres ofte med vin og salte snacks – sommetider på en nærliggende bar. I England har man en udpræget pubkultur, der gerne involverer kolleger.
29%
Har følt sig forpligtet til at spise kage på arbejdspladsen eller studiet.
Tag nu bare et lille stykke ”Kageordningerne afspejler måske den afslappede stemning, der er på mange danske arbejdspladser. Hierarkiet er ikke så klart, og man er ikke for fin til at kværne en spandauer og få det halve tværet ud i ansigtet.” Jonatan Leer, forsker i Madkultur på Aarhus Universitet.
Kagekulturen kan for nogen føles som et socialt pres. Enten fordi der er særlige forventninger til avanceret hjemmebag eller poser fra prestigefyldte bagerier. Man kan føle sig presset til at spise kage, selvom man forsøger at undgå søde sager,eller fordi man forventes at deltage, selvom man ikke har tid.
Kilder: Undersøgelsen af Epinion for Deloitte, 2016, Finans.dk, TV2 (2025), undersøgelse af YouGov for Metroxpress (2016), The Telegraph og ercseng.ac.uk, Danskernes kostvaner 20112013 fra DTU Fødevareinstituttet (2015), ”Mellem Måltiderne”, undersøgelse af Mine Sylow for Kræftens Bekæmpelse.
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 49
D O K U M E N TA R
ARBEJDSLYST Tekst: Troels Kølln | Foto: Andreas Bro
Johan Oude Hesselink har lært vigtigheden af at være en god leder: ”Som leder har din gøren og laden en kæmpe indflydelse på andre menneskers liv. Det medfører også et ansvar,” siger han.
50 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
Når arbejdet bliver et
eventyr Med en uddannelse som arbejdslystkonsulent har Johan Oude Hesselink fået redskaber til at forbedre det, han intuitivt ved, er det vigtigste på arbejdspladsen: at have det godt.
G
angene var tomme i det store indkøbscenter. Ingen børn med soft ice, ingen muzak. Kun et enkelt butiksvindue lyste op. Derinde sad godt 10 mennesker i en halvcirkel og snakkede, som var de vandringsmænd om et lejrbål efter en lang dag i skoven. Nogle hvilede på store brændestykker, andre tæt ved en bunke koksgrå klip pesten. En enkelt noterede flittigt ned på papir og blok, mens andre sad med en dåseøl i hånden. Fælles for dem alle var, at deres stemmer langsomt blev højere og højere, diskussionerne mere intense. Og til sidst måtte lederen, Johan Oude Hesselink, sige stop. Der var trods alt pludselig gået tre timer. ”Jeg er så privilegeret, at jeg har meget ærlige og engagerede medarbejdere. Og de blev bare ved og ved med at komme med idéer til nye projekter. Det var helt utroligt,” siger butikschefen for Spejder Sport i Rødovre Centrum i dag. Anledningen til mødet for de ansatte var en uddannelse til arbejdslyst konsulent, som Johan Oude Hesselink var ved at færdiggøre. Forinden havde Johan sendt et spørgeskema ud til de ansatte, hvor han bad dem, ærligt og kri tisk, svare på dette spørgsmål: Hvad kan vi gøre bedre her i butikken? Det var det, de sad og diskuterede den aften i et lukket butikscenter. Idéen var at inddrage medarbejderne mere og på den måde skabe større engagement, forklarer Johan. ”Vi er i en branche, hvor det ikke er lønnen, man gør det for. Den skal være i orden, selvfølgelig – du skal ikke være til grin – men det er ikke det, der gør os glade. Det gør det til gengæld, hvis vi selv er med til at bestemme, hvad
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 51
D O K U M E N TA R
ARBEJDSLYST
Bliv
arbejdslyst konsulent
hvordan vi skal lave det, og hvem der skal ske i vores Se, hvordan du tager vi skal lave det med,” siger Metus butik,” siger Johan uddannelsen på Kristensen, der har været med til at Oude Hesselink. arbejdslystkonsulent.dk udvikle uddannelsen. Derfor kan medar Derfor er arbejdslystuddannelsen til bejderne selv bestemme, hvordan butikken skal rettelagt, så kursusdeltagerne blandt andet indrettes, og de behøver ikke lærer specifikke, konkrete metoder til at øge spørge om lov først. De rykker bare på deres graden af medbestemmelse overalt i arbejdet. idéer. ”Begreber som medbestemmelse og arbejdslyst ”Det er skønt,” siger Johan Oude Hesse er for mange meget abstrakte. Derfor er det vigtigt at få nogle konkrete værktøjer til at arbejde med det link. i hverdagen, så man går fra bare at tale om arbejds ”Det viser, at de går op i det, de laver. Og når de får lov til at vise, hvad de kan, så lysten til faktisk at gøre noget for at øge den,” siger smitter det af på deres arbejdslyst. Det giver Metus Kristensen. så meget energi.” De gode oplevelser er meningen med det hele Johan Oude Hesselink sidder og fortæller i et lille, Gør arbejdslysten konkret tæt rum, der er skjult bag en gipsvæg i det ene Medbestemmelse i arbejdet er en af de fak hjørne af butikken. Det er personalerummet, der torer, der skaber højere arbejdslyst på job mest af alt minder om et kollegieværelse. Tekøk bet. Det forklarer Metus Kristensen, der er kursusleder på arbejdslystuddannelsen hos ken, tomme coladåser under bordet, en masse Krifa, hvor hun har undervist Johan Oude plakater. Hesselink. På bordet i køkken står franskbrød og en bager ”Vi ved fra forskning, at vi bliver mere tærte på bordet. Det er rester fra morgenmaden, motiverede, når vi selv har indflydelse på, som han og førstemanden spiste sammen her til hvad vi skal lave, hvornår vi skal lave det, morgen. Førstemanden var mødt ind kvart i ni,
Førstemanden Daniel Miller elsker fællesskabet på arbejdspladsen. Det er med til at gøre hverdagen meningsfuld, mener han.
52 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
OM ARBEJDSLYSTUDDANNELSEN Uddannelsen giver viden, kom petencer og værktøjer til at højne arbejdslyst og produktivitet. Både ledere og medarbejdere kan deltage. Der er 5 undervisningsdage, der slutter med en skriftlig opgave og mundtlig eksamen. Du får eksamensbevis, certifikat og 5 ECTS-point.
selv om vagten først startede over en time senere. Så hyggede de, før dagen begyndte. Det er sådan noget, der gør Johan Oude Hesselink glad. ”Det viser bare, at han har det godt. Og når folk har det godt, udstråler de energi, de har overskud. De bliver til mennesker, der kan betyde noget for andre. For kolleger og for kunder,” siger han og fejer energisk hænderne over voksdugen i det lille lokale. For førstemanden Daniel Miller giver det mening, hvad Johan har taget med fra uddannelsen tilbage til butikken. ”Det, som Johan har lært om at give medbestemmelse i butikken, er virkelig rigtigt. Det gør det så meget sjovere at dukke op om morgenen, når du selv er med til at vælge, hvad der skal ske. Og det betyder også bare, at du kan hygge mere med dine kolleger om fælles pro jekter, som vi har været med til at finde på sammen.” Ekspert: Mening og fællesskab er vigtigt Mening i arbejdet er den ubestridt vig tigste kilde til god arbejdslyst, forklarer uddannelsesleder Metus Kristensen. ”Krifas arbejdslystindeks viser, at mening i arbejdet er den vigtigste faktor at sætte ind ved. Jo mere vi kan gøre
for, at den enkelte kan se meningen i arbejdet, des bedre er arbejdslysten.” Der er fire typer af mening, forklarer hun. Den indre mening, den større mening, den kollegiale mening og den organisatoriske mening. ”Det er ikke sådan, at det ene type mening er mere rigtig end de andre,” understreger Metus Kristensen. ”For nogen er brændstoffet til at gå på arbejde, at man har et godt fællesskab med sine kolleger, arbejder godt sammen og kan hygge sig i kaffe pauserne. Men for andre er det måske snarere, at man kan blive dygtigere og udvikle sig personligt.” At lære og bruge de forskelle er en vigtig del af arbejdslystuddannelsen. Gennem både teori og praktiske metoder får deltagerne nye muligheder for at reflektere over det, der påvirker arbejdslysten på netop deres arbejdsplads, siger Metus Kristensen. Glæden ved forskellighed Johan Oude Hesselink fortæller altid nye medar bejdere den samme ting: Find din egen stil. Selv følgelig er der nogle faste rammer og krav i jobbet – du skal have interesse i friluftsliv, du skal tage godt imod kunderne, du skal møde til tiden – men derudover er arbejdet noget, du selv er med til at skabe, mener Johan.
JOHAN OUDE HESSELINK 53 år.
Butikschef i Spejder Sport Rødovre. Uddannet underofficer i det hollandske militær og senere merkonom fra CBS. Træner i sin fritid triatlon og er formand for løbeklubben TIK Løberne.
På arbejdslystuddannelsen lærte han, at der findes fire grundlæggende person lighedstyper. Det har gjort ham klar over vigtigheden af forskellighed. ”Jeg er motorvejen, der bare skal hur tigt frem,” siger Johan og brummer med stemmen, ”men min førstemand er totalt modsat. Han er bjergvejen. Det er vigtigt for ham, at turen er hyggelig og rar,” siger Johan Oude Hesselink. ”Vi er så forskellige, som man kan være. Og det er uden tvivl en styrke – så længe vi er opmærksomme på det og kan indrette os efter det.” I dag drømmer han selv om at blive en landsomspændende ambassadør for arbejdslyst i Spejder Sport, så han kan videreformidle den indsigt. Rejse rundt og undervise og inspirere andre i det, han selv har lært. ”Der er så mange muligheder i ens job, at det er svært ikke at blive glad af, hvis man ser mulighederne i stedet for problemerne. Jeg ville elske at dele den viden og de redskaber, jeg har fået. Til at skabe bedre arbejdslyst.”
De 4 typer af mening Den indre mening: 1. Arbejdet bidrager til dig selv, giver faglig stolthed og tilfredshed
Den større mening: 2. Du bidrager til et større formål.
3.
Den kollegiale mening: Det giver mening at arbejde sammen med andre. Den organisatoriske mening: 4. Du kan se meningen i organisationens beslutninger og forandringer.
Kilde: Mening som motivation i arbejdslyst udgivet af Krifa og konsulenthuset WICE i samarbejde med TNS Gallup.
For at minde kollegerne om at se muligheder frem for udfordringer er der tegnet en ja-hat på spejlet i personalerummet.
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 53
UDPLUK
KONTORSTOLEN Tekst: Sebastian Persson Iversen | Foto: iStock og Vela
Vi sidder gennemsnitligt
Smerter
De mange timer ikontorstolen kan m edføre smerter i nakke og ryg. Flere livsstilssygdomme som eksempelvis d iabetes har også en sammenhæng med vores tid i kontorstolen.
7 – 10 timer
dagligt. Det gør Danmark til en af Europas mest siddende nationer.
40 %
af danskerne sidder ned mindst ¾ af arbejdsdagen.
3 tips
til at undgå smerter fra kontorstolen: Sørg for, at din stol er indstillet rigtigt, og ryk ofte rundt – den bedste stilling er den næste stilling.
Hold mange små pauser. Ved for eksempel kun at fylde vandglasset halvt skal du hente nyt flere gange.
Sidder du rigtigt på stolen? Besøg krifa.dk/stillingergrafik, hvor vi guider dig til, hvordan du sidder helt konkret på kontorstolen.
Vær aktiv i din fri tid. Man skal være i god form for at kunne sidde stille en hel dag.
1961
Kilde: Wenche B. Carstens, arbejdsmiljøkonsulent, Krifa
Kontorstolen
Vermund Larsen ud vikler kontorstolen, så den bliver næsten, som vi kender den i dag. Den største forandring er, at vi i dag sidder meget længere tid på den.
Mange af os bruger mange timer på den. Men er kontorstolen din ven eller fjende?
Kilder: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø / Videncenter for Arbejdsmiljø / vela.dk 54 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
Kan du klare dig for 18.403 kr. i dagpenge? Med Lønsikring kan du få op til 21.000 kr. oven i dagpengene, hvis du mister jobbet. Udover økonomisk tryghed får du også et skræddersyet vejledningsforløb af en professionel Job Coach, som hjælper dig hurtigt tilbage i job. Hør om alle fordelene ved Lønsikring, ring 7227 7227 alle hverdage 7-20.
Læs mere på krifaforsikring.dk
JURA
ANSÆTTELSESKONTRAKT Tekst: Dorte Toft Pedersen | Foto: iStock
TJEKLISTE
Det skal der stå i din ansættelseskontrakt
A
nsættelseskontrakten er hele grund laget for din ansættelse og indeholder de vilkår, som du er ansat under. Der for er det vigtigt, at du har styr på, at det, der står i din ansættelseskontrakt, er korrekt. Måske tænker du, at det ikke er så vigtigt, men hvis der skulle opstå uenigheder med din chef, så er det afgørende med en klar og dækkende kontrakt.
Husk at opdatere din ansættelseskontrakt Selvom din ansættelseskontrakt var, som den skulle være, da du blev ansat, så kan det sagtens være, at den nu trænger til et nyt tjek. Der kan nemlig opstå nye situationer i din ansættelse, som betyder, at der også skal ændres i din ansættelses kontrakt. Gitte Thune er jurist i Krifa og tjekker dagligt ansættelseskontrakter. Hun oplever ofte, at der er fejl og mangler i kontrakterne, fordi man ikke husker at få den opdateret. ”Der er flere situationer, hvor du bør opdatere din ansættelseskontrakt. Det kan for eksempel være, hvis din løn ændrer sig, du får en ny stilling, nyt ansvarsområde, eller der kommer ny ejer i forbindelse med en overdragelse af virksomheden. Det er noget, som ofte bliver glemt, men ikke desto mindre er det rigtig vigtigt,” siger Gitte Thune. Hvis der er sket ændringer på din arbejdsplads, som giver behov for rettelser i din ansættelseskon trakt, så er det din nærmeste leders ansvar at sørge for, at du får udleveret en opdateret kontrakt eller et tillæg til din nuværende kontrakt.
56 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
Ansættelseskontrakten er et papir, som vi ofte får skrevet under på lidt for hurtigt, fordi vi har travlt med at fejre det nye job. Få svar på, om din ansættelseskontrakt er, som den skal være.
Tjek selv
5
er i typiske mangl n te ak ontr ansættelsesk Vilkår omkr 1.
ing pension.
Om du bliver 2.
overarbejde.
betalt for
Alle har kra på en ansættel v se kontrakt, hvis sarbejder mere de 8 timer i ugen end o er ansat mere g end 1 måned.
din ansættelseskontrakt – se med på næste side.
➥
ret til fri, hvis
Om du har 3. dit barn er syg. re 4. Om du har fridage.
t til ferie-
stid ikke er
5. At din arbejd skrevet ned.
Kilde: Gitte Th
UP
une, Jurist i Kr
Å DER S, DET M
ifa
IKKE STÅ
ANSÆTTELSESKONTRAKT • Ansættelsen ophører, når medarbejderen bliver 70 år.
Fra den 1. januar 2016 er det ikke længere lovligt at skrive, at en ansættelse ophører, når medarbejderen bliver 70 år.
• Oplysninger om din løn må ikke gives videre.
Som medarbejder må du fortælle enhver om din løn, og der må derfor ikke være forbud mod det i din kontrakt.
• Medarbejderen skal være medlem af Krifa.
I en ansættelseskontrakt må der ikke stilles krav om, at du er med i en bestemt fagforening. I Danmark er der nemlig fagforeningsfrihed, som betyder, at du kan vælge lige den fagforening, du har lyst til.
Medarbejder Arbejdsgiver underskrift underskrift
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 57
JURA
ANSÆTTELSESKONTRAKT
Få tjekket
din ansættelseskontrakt
Er du fagforeningsmedlem i Krifa, så tjekker vi meget gerne din an sættelseskontrakt for dig, inden du skriver under. Hvis du har brug for et tjek af din nuværende kontrakt, så kigger vi også gerne på den. Send den til os på krifa.dk/tjek, så tjekker vores juridiske konsulenter den.
Tjekliste til din
ansættelseskontrakt Det siger loven, der skal stå i din kontrakt Navne og adresser på dig og din arbejdsgiver Arbejdspladsens adresse Den stilling du er ansat i, og hvad du skal lave Hvornår du starter i jobbet Hvor længe din ansættelse varer, hvis det er et midlertidigt job Om du har ferie med løn eller feriepenge Hvilke opsigelsesvarsler der gælder Hvad din løn er, og hvornår den bliver udbetalt. Og evt. andre tillæg som pensionsbidrag og kost og logi Din normale arbejdstid Hvilke overenskomster eller aftaler der evt. gælder for dig Ansættelsesbevislovens § 2, stk. 1
Andre gode ting at afklare
Du kan læse meget mere om reglerne for ansættelseskontrakter på krifa.dk/kontrakt
58 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017
Feriefridage og andre fridage Ret til løn under sygdom Ret til betalt fri ved barns sygdom Ret til betalt barsel Ret til pension
FA R V E L O G TA K
➥
MERE GULD PÅ KRIFA.DK
Scan koden
og kom direkte ind til guldet på krifa.dk
Har du opdaget guldet på krifa.dk?
Følger du os? Vi er selvfølgelig også på de sociale medier. Du kan følge os på LinkedIn, Facebook, Instagram og Twitter, hvor vi dagligt deler eksempler på det gode arbejdsliv, giver tips til din jobsøgning og rigtig gerne vil tale med dig om din hverdag.
Find os her
Krifa.dk er meget mere end dagpengesatser, kontaktinfo og ansættelsesregler. Her finder du også guides, video, podcast, arrangementer og meget mere, der hjælper dig i arbejdslivet. Facebook.com/krifa
Dk.linkedin.com/company/krifa
Del dit arbejdsliv med os
Instagram.com/krifadk
Har du en god historie fra dit arbejdsliv, som andre skal høre om? Skriv til os på redaktion@krifa.dk, hvor vi samler på historier om arbejdslivets op- og nedture – og alt det, der skaber god arbejdslyst. Twitter.com/krifadk
MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2017 59
MAGASINET
Se her!
UDGIVET AF KRIFA
Vinter 2017/2018
Pendlerliv
Er pendlertid = kvalitetstid?
Tid til forandring? Hop over i en ny branche
Timm Vladimir
Manden med de tusind jobtitler taler om et arbejdsliv uden planer. Om at bryde grædende sammen midt om natten – og rejse sig igen.
9
symptomer på at du lider af høj arbejdslyst
Får du nok ud af din MU-samtale? UDNYT mulighederne før, under og efter samtalen.
SIDSTE MAGASIN
Dette er sidste nummer af Magasinet God Arbejdslyst – men vend lige denne side, og find en guldgrube af gode historier, tips til dit arbejdsliv og jobsøgning på krifa.dk.
Har du god arbejdslyst? Mål din arbejdslyst og lær, hvordan du eller dit team kan blive gladere for at gå på arbejde Med GAIS kan du måle din arbejdslyst og få et nemt overblik over, hvor du trives, og hvor der er plads til forbedring. GAIS giver virksomheder, teams og enkeltpersoner konkrete værktøjer og relevant viden, så I sammen kan forbedre arbejdslysten. Du kan gratis bruge GAIS til at måle din egen eller dit teams arbejdslyst i dag. GAIS er et initiativ søsat af Krifa for at forbedre arbejdslysten i Danmark.
Tag målingen nu på gais.dk/krifa
➥