Et blad til dig, der støtter Greenpeace
Efterår 2014
#5/2014
Bagsiden
Olieudslips patrulje kortlægger russiske udslip LIGEGYLDIGHED SKYLD I 10.000 UDSLIP ÅRLIGT
LEGO stopper e Shellsamarbejd efter pres fra Greenpeace SIDE 16
Øjeblikket
MONSTERBÅDE TRUER LOKALT FISKERI SIDE 2
SIDE 8–13
DET GÅR DINE PENGE TIL! BAGSIDEN
ACT FOR ARCTIC – DU KAN OGSÅ VÆRE MED MIDTERSIDERNE en rundt. Hver dag.
Din støtte gør en forskel. Verd
Action 2014-2 DK.indd 1
2014-10-28 15:18
Øjeblikket Kiribati, Stillehavet
Overfiskeri rammer lokale kystsamfund hårdt Ca. 10 % af verdens befolkning er afhængig af fiskeri. Fisk er for mange mennesker den vigtigste fødevare på spisebordet og en væsentlig kilde til proteiner og andre næringsstoffer. For andre er fiskeri den KIRIBATI eneste indtægtskilde og afgørende for, at de kan forsørge familien. Det gælder ikke mindst i et land som Kiribati, der består af 33 øer og ligger omtrent midt imellem Australien og Sydamerika. Stillehavets andenstørste tunfangst finder sted i farvandene omkring dette lille ørige, men det er desværre store udenlandske fiskeflåder fra bl.a. Europa, der lander langt den største del af fangsten. De udenlandske flåder består af enorme fiskefartøjer. Disse ”monsterbåde” kan på få dage fange lige så mange tun som Kiribatis egen flåde samlet fanger på et år. Resultatet er, at tunbestanden hurtigt bliver mindre, og at det bliver sværere for de lokale fiskere, der fisker tæt på kysten med skånsomme metoder, at fange nok til at forsørge sig selv og deres familier. Kiribati er ikke det eneste eksempel på dette problem. 90 % af verdens fiskebestande er enten fuldt udnyttet eller overudnyttet. Det største problem er overkapacitet i verdens industrielle fiskeflåder. Der er simpelthen for mange skibe til for få fisk. Den europæiske fiskeflåde er et klart eksempel på problemet. Den er 2-3 gange større end, hvad der er bæredygtigt.
greenpeace kræver bl.a at: • Lokalt fiskeri og fiskeri med naturskånsomme metoder skal prioriteres frem for destruktivt, industrielt fiskeri, når der tildeles fiskekvoter og fiskeområder. • De fartøjer, der fisker med de mest skadelige metoder som fx bundtrawl, skal fjernes fra fiskeflåderne. eu-landene bør gå forrest og reducere størrelsen af deres flåder. ● Læs mere om Greenpeaces arbejde for at stoppe monsterbådene på www.greenpeace.dk/fairfisk
2 • action • et blad fra Greenpeace • e fterår 2014
Action 2014-2 DK.indd 2
2014-10-28 15:18
christian åslund
Kiribati er en nation af fiskere, og en tredjedel af befolkningens diæt består af fisk og skaldyr.
action • et blad fra Greenpeace • e fterår 2014 • 3
Action 2014-2 DK.indd 3
2014-10-28 15:18
nyheder
Lad dit engagement leve videre! Støt fremtidens miljøarbejde med en gave i dit testamente. Læs mere på greenpeace.dk/testamente
”Stop med at føle skyld!” Emma Thompson opfordrer til handling for klimaet I sommers tog den britiske skuespiller Emma Thompson med Greenpeaceskibet Esperanza til Arktis, hvor hun benyttede lejligheden til at opfordre verdens regeringer til handling for at bremse klimaforandringerne. – Vi får ofte at vide, at klimaforandringerne er vores egen skyld, at det er os selv, der vil køre bil, og at olieindustrien bare arbejder for at tilfredsstille den grådige befolknings behov. Det er simpelthen ikke fair. De fleste af os ønsker at leve et renere liv, men vores regeringer gør det ikke nemt for os. Det skriver Emma Thompson i et åbent brev på Greenpeaces hjemmeside efter sit besøg i Arktis i sommers sammen med sin 14-årige datter Gaia. Forandringerne skal
nick cobbing
Arktis Emma Thompson ved Smeerenburg-gletscheren på Svalbard.
komme både oppe fra og nede fra, konstaterer hun og opfordrer samtidig verdens regeringer til at gå imod klimaskadelige
virksomheder og gøre det muligt for os alle at leve på en mere bæredygtig måde. – Hvis ti millioner af os skriver til vores
politiske ledere og kræver handling for Arktis og for klimaet, så ville det kunne gøre en forskel. ●
Læs mere Her kan du læse hele Emmas brev: greenpeace.dk/emma
Succesfuld indsamling til Arctic Sunrise I august kunne Arctic Sunrise endelig vende tilbage til sin hjemhavn i Amsterdam, næsten et år efter at de russiske myndigheder havde bordet skibet og tilbageholdt besætningen efter en fredelig protest mod olieboringer i Arktis.
Siden har Arctic Sunrise gennemgået omfattende reparationer, der bl.a. er blevet betalt af et samlet bidrag fra Greenpeacestøtter i Norden på over 1,6 millioner kr. Snart kan Arctic Sunrise igen sejle for at beskytte Arktis. ●
Efter godt 300 dage i Murmansk i Rusland ankom Arctic Sunrise endelig til Amsterdam.
marten van dijl
Amsterdam
4 • action • et blad fra Greenpeace • ef terår 2014
Action 2014-2 DK.indd 4
2014-10-28 15:18
Facebook “f ” Logo
CMYK / .ai
Facebook “f ” Logo
CMYK / .ai
Synes godt om Greenpeace på Facebook! Gå ind på facebook.com/greenpeacedanmark og få sidste nyt i dit nyhedsflow.
Bliv del af kampagnen for at beskytte Arktis på en ny og anderledes måde – læs mere på midtersiderne eller på actforarctic.org
En sejr for regnskovene
Leder
Efter pres fra Greenpeace har mejerigiganten Arla og Nordens største importør af palmeolie, Aarhus-Karlshamn, nu begge forpligtet sig til at stoppe med at købe palmeolie fra områder, hvor regnskovs- eller tørvearealer ødelægges. Begge virksomheder lover også fremover kun at købe palmeolie, der produceres med respekt for den
ulet ifansasti
Palmeolie
Orangutangerne trues af skovrydning.
oprindelige befolknings og plantagearbejdernes rettigheder. Palmeolie
er i dag den største trussel mod Indonesiens regnskove. ● vivek goyal
Rødt kort til skovrydning i Mahan
Indiens højesteret besluttede for nyligt at annullere licenserne til 214 kulminer. Det er gode nyheder for bl.a. Mahan, et af Indiens ældste skovområder. Greenpeace har sammen med lokalbefolkningen længe protesteret mod planerne om kulminer i Mahan, som er hjem for truede dyrearter som tigre og leoparder samt for omkring 50.000 mennesker, der er afhængige af skoven.
Honningbien har i flere år været udsat for massedød i hele Europa. En af de primære årsager er det industrielle landbrugs anvendelse af kemiske sprøjtegifte. Det er dog endnu ikke for sent at vende udviklingen, skriver
Action 2014-2 DK.indd 5
Bi på arbejde.
Greenpeace i sin rapport Plan Bee – living without
axel kirchhof
Europa
pesticides, som anbefaler en række økologiske dyrkningsmetoder, der fungerer i stor skala og ikke udgør en trussel mod bestøvende insekter. ● Download rapporten, hvis du vil læse mere: sos-bees.org/reports
I september samledes 400.000 mennesker i New York til den største klimademonstration nogensinde, og der var mindre demonstrationer verden over for at kræve handling på klimaets vegne. Det giver håb at se så mange mennesker samles for at lægge pres på politikerne for at handle for klimaet. Som den britiske skuespiller, Emma Thompson, skrev i sommers, da hun var med os i Arktis, er der brug for, at vi stopper med at føle os skyldige og magtesløse, når vi konfronteres med konsekvenserne af den globale opvarmning. I stedet opfordrer hun til, at vi står sammen og kræver handling af vores regeringer, så det bliver nemmere for os hver især at leve vores liv på en mere bæredygtig måde. For få uger siden slog fn’s Klimapanel (ipcc) endnu en gang fast, at vi er nødt til at lade hovedparten af de kendte fossile brændsler blive i undergrunden, hvis det skal lykkes os at undgå de mest katastrofale klimaforandringer, der vil gøre store dele af planeten ubeboelige for mennesker og dyr. Desværre vælger en lang række af verdens regeringer og selskaber at undlade at lytte til videnskaben. De fortsætter i stedet med at foretage uansvarlige investeringer i nye udvindingsprojekter efter bl.a. arktisk olie og gas, kul og skifergas. Vi er nødt til at stå sammen for at få dem til at lytte. Synet af 400.000 mennesker, der går på gaden i New York for klimaet, og de allerede 6 millioner underskrifter for at beskytte Arktis giver mig en stærk tro på, at det nok skal lykkes! Tak fordi du med til at skabe en bedre fremtid. ●
johanna hanno
Økologisk landbrug redder bier
Vi er nødt til at stå sammen – de forandringer, vi har brug for, bør komme både oven fra og nede fra
Mads Flarup Christensen Generalsekretær, Greenpeace Norden
2014-10-28 15:18
Fokus Kul
Vattenfalls planer undergraver klimamål I august dannede 7.500 mennesker en otte km lang menneskekæde fra Kerkwitz i Tyskland til Grabice i Polen. Målet var at stoppe planerne om ny kuludvinding i regionen, som bl.a. svenske Vattenfall står bag.
I
starten af ’00-erne besluttede Vattenfall, der tidligere mest havde beskæftiget sig med vandkraft, at begynde at investere i kulkraft. I løbet af få år blev den statsejede svenske energigigant et af Europas største elselskaber – og en af Europas værste klimaskurke, der i dag ejer ti kulkraftværker og udleder næsten 90 mio. ton co2 om året. Nu planlægger Vattenfall desuden at åbne fire nye brunkulsminer for at forsyne sine kraftværker frem til 2050. Brunkul er den mest miljøskadelige type fossil brændsel. Vattenfall driver allerede fem brunkulsfyrede kraftværker i Tyskland og har fået hård kritik for sin miljøødelæggende kuludvinding. Vattenfalls planer går stik imod omverdenens ambitioner om at begrænse udledningen af drivhusgasser, konstaterer Tarjei Haaland,
klima- og energiekspert hos Greenpeace. – Hovedansvaret ligger helt klart hos den svenske regering, der til trods for, at staten er eneejer af Vattenfall, ikke har prioriteret at styre selskabet i retning af en bæredygtig energiproduktion. eu’s mangelfulde co2-kvotesystem er dog også en væsentlig årsag. Formålet med eu’s co2-kvotesystem er at sørge for, at energikilder, der udleder co2, bliver dyrere end mere miljøvenlige alternativer. Stik imod hensigten er kulkraft de seneste år blevet forholdsvis billig. Årsagen er bl.a., at der i årene 2008 til 2012 under den globale finanskrise, hvor industriens energiforbrug faldt, ikke blev fjernet en tilsvarende mængde co2-kvoter fra markedet. – Det har ført til et overskud af kvoter i systemet og en alt for lav pris på co2. I dag koster det ikke mere at udlede et ton co2 end at konrad kontantynowicz
Menneskekæden gik bl.a. tværs over floden Neisse på grænsen mellem Tyskland og Polen.
Tarjei Haaland er klima- og energiekspert hos Greenpeace.
købe en caffe latte. Resultatet er, at de virksomheder i eu, der driver kulkraftværker, ikke har noget incitament til at skifte til mere miljøvenlige brændsler. Energiselskaber, der bygger nyt, vælger nu ovenikøbet at investere i kulkraft. Tarjei Haaland efterlyser en ændring af hele co2-kvotesystemet, og helst i kombination med ambitiøse, nationale og internationale mål for satsninger på energieffektivisering, vedvarende energi og udfasning af kulkraft. Tarjei Haaland nævner Danmark som eksempel på et land, der har sat denne type mål. Danmark indførte i 1997 et forbud mod nye kulkraftværker, og den nuværende regering har opsat mål om, at al kulkraft skal udfases fra elproduktionen inden 2030, og at halvdelen af al el skal produceres med vindkraft senest i 2020. Projekter, som dem Vattenfall planlægger i Tyskland, risikerer at undergrave mulighederne for, at man i eu kan nå til enighed om mere ambitiøse klimamål, siger Tarjei Haaland. – Når først udvindingen er i gang, bliver fristelsen for at fortsætte med kulkraft for stor. Det giver også de politiske beslutningstagere et argument for at sænke ambitionerne for klimamålene. Derfor er det så vigtigt, at vi protesterer højlydt mod Vattenfalls planer. ●
Det kan du gøre: ● Vælg en leverandør af el, som investerer i at udbygge vedvarende energi. Måske har du også mulighed for at købe en andel i et vindmølleprojekt eller at installere solceller, der hvor du bor. ● Kræv at din opsparing investeres på en bæredygtig måde. Spørg dit pensionsselskab, om det har en klima- og miljøpolitik. Spørg også, hvilke virksomheder og brancher det investerer dine penge i. Drag dine egne konklusioner, det er dig selv, der bestemmer, hvordan dine penge skal investeres.
6 • action • et blad fra Greenpeace • ef terår 2014
Action 2014-2 DK.indd 6
2014-10-28 15:18
(SO2), nitrogen oxides (NOx), particles, volatile organic compounds, heavy metals as mercury, lead, cadmium, arsenic
grafik: daniel gineman
O
Den årlige elproduktion fra en havvindmølle på 2MW er 7 mio. kWh. Det rækker til at forsyne 4.272 europæiske husstande med el i et år. For at producere samme mængde el på et kraftværk afbrændes der 2.737 ton kul.
2
Kulkraft i Europa 6.3 0
n to
0
C
0 CO2
kvælstofoxider (NOx), partikler og tungmetaller, bl.a. kviksølv, bly, kadmium og arsen udledes med røgen.
2.737 ton kul
7 mio. kWh/år 7 mio. kWh/år
342 st ... svarende til lasten af 342 lastbiler, er den mængde kul, der går til at producere samme mængde elektricitet, som en havvindmølle med en kapacitet på 2MW kan producere på et år.
4,2 kg/dag I 2012 blev der i alt brugt 774,8 mio. ton kol i EU. Det svarer til, at hver eneste EU-borger i gennemsnit brugte 4,2 kg kul om dagen.
4.272 h
usstand
EU's bruttoenergiforbrug fordelt på brændselstyper
e/år
1% 11% vedvarende energi
17% kul
EU's kulforbrug siden 2000 900
(mio. ton)
800 700 600
14% atomkraft
500 400 300 200 100 13
12
20
11
20
10
20
09
20
08
20
07
20
06
20
05
20
04
20
03
20
02
20
01
20
20
00
0 20
23% gas
34% olie
Kilder: Greenpeace, Eurostat, The Economist Intelligence Unit
action • et blad fra Greenpeace • e fterår 2014 • 7
Action 2014-2 DK.indd 7
2014-10-28 15:18
Rapport Olieudslipspatrulje
I sommers rejste Greenpeaces olieudslipspatrulje til Rusland for at gøre verden opmærksom på den omfattende miljøkatastrofe, hvor olien i årevis er lækket ud i naturen. Samarbejdet med lokale organisationer og myndigheder i den hårdt ramte Komi-region giver nu nyt håb om bedre regulering af olieindustrien.
Kortlægning af russi 8 • action • et blad fra Greenpeace • e fterår 2014
Action 2014-2 DK.indd 8
2014-10-28 15:18
denis sinyakov
Olien siver ud af sprækker i dårligt vedligeholdte olieledninger og forurener enorme naturområder.
ssisk oliekatastrofe action action• • et blad fra Greenpeace • e fterår 2014 • 9
Action 2014-2 DK.indd 9
2014-10-28 15:18
Rapport Olieudslipspatrulje
Frivillige fra Greenpeace – bl.a. fra Danmark – og den lokale miljøorganisation, Save the Pechora Committee, oprensede 130 tons olie i Komi-regionen.
Den offentlige opbakning fra de lokale myndigheder i Komi-regionen er et vigtigt gennembrud for Greenpeaces arbejde i Rusland. Det er et væsentligt første skridt på vejen til at styrke landets miljølovgivning, så fremtidige olieudslip kan forhindres.
”Det går ikke at feje problemerne in
I
Komi-regionen i den nordlige del af Rusland har Greenpeace længe arbejdet tæt sammen med lokale organisationer og repræsentanter for den oprindelige befolkning, fortæller Zhenya Belyakova, som er Arktismedarbejder hos Greenpeace i Rusland. – Vores arbejde i Komi med at kortlægge omfanget af olieudslippene har lagt pres på de lokale myndigheder og fået dem til at indse, at de ikke længere bare kan lade som ingenting og feje
problemerne ind under gulvtæppet, siger Zhenya Belyakova. Det er også vigtigt for Greenpeace i Rusland at vise, at Greenpeace er en seriøs samarbejdspartner, der ikke bare er ude efter et enkelt olieselskab, men som ønsker at finde konstruktive løsninger, der gavner Rusland og miljøet. – Vores internationale olieudslipspatrulje, som i august kortlagde 200 olieudslip i Komiregionen er et eksempel på, hvordan vi arbejder med at vinde de lokale myndigheders tillid. Allerede da vi begyndte at planlægge
Det er et vigtigt gennembrud for Greenpeace i Rusland, at lokale russiske myndigheder nu offentligt støtter vores forslag om strengere lovgivning.
aktiviteten, kontaktede vi de lokale myndigheder og forklarede, hvad aktiviteten gik ud på, og at vores mål var at skabe opmærksomhed om problemet nationalt, fortæller Zhenya Belyakova. Som afslutning på olieudslipspatruljen arrangerede Greenpeace en rundbordssamtale, hvor både repræsentanter fra lokale organisationer, fra lokale og nationale myndigheder, og fra olieselskaber, der opererer i regionen, deltog. Udgangspunktet for mødet var olieudslipspatruljens dugfriske dokumentation af
10 • action • et blad fra Greenpeace • e fterår 2014
Action 2014-2 DK.indd 10
2014-10-28 15:18
denis sinyakov denis sinyakov
Mange af de forurenede områder er svært tilgængelige. Olieudslipspatruljen brugte satellitbilleder for at finde mistænkelige sorte punkter og planlagde derefter dagens rute på et kort.
Zhenya Belyakova er Arktismedarbejder hos Greenpeace i Rusland.
denis sinyakov
Ved åbningsceremonien talte Vladimir Chuprov, som leder Greenpeaces Arktiskampagne i Rusland, foran de frivillige og lokalbefolkningen.
ne ind under gulvtæppet” olieforureningen i området, samt en ny rapport fra Greenpeace i Rusland med 17 konkrete forslag til forbedringer af den eksisterende miljølovgivning og reguleringen af olieindustrien. Et af forslagene handler om, at olieselskaberne skal begynde at rapportere åbent om, hvor mange og hvor store udslip de står bag. Et andet forslag er, at myndighederne skal kunne inddrage et olieselskabs boretilladelser, hvis det ikke rydder op efter udslip. Deltagerne i rundbordssamtalen bakkede op om de fleste af
forslagene og om Greenpeaces udkast til en handlingsplan for de kommende år. – Det er et vigtigt gennembrud for Greenpeace i Rusland, at lokale russiske myndigheder nu offentligt støtter vores forslag om strengere lovgivning, konstaterer Zhenya Belyakova. – Der er stadig meget at gøre, så nu håber vi, at det vil lykkes de lokale myndigheder og guvernøren fra Komi at bringe sagen videre til næste niveau, så den kommer på den nationale politiske dagsorden i Rusland. ●
Læs mere om den russiske oliekatastrofe her: greenpeace.dk/ oil-spill
4,5 mio. tons olie om året Miljøkatastrofe. Der sker over 10.000 olieudslip om året i Rusland. Via de russiske floder ender en oliemængde svarende til ca. 18.000 tankbilers last årligt i det sårbare arktiske havmiljø. Omkring 97 % af alle skader på olieledninger skyldes, at olieselskaberne forsømmer vedligeholdelse og udskiftning af gamle rørledninger. Når der sker olieudslip, vælger olieselskaberne ofte at dække olien over med sand i stedet for at rydde op efter udslippet. Det er primært russiske olieselskaber som Rosneft, Lukoil og Gazprom, der står bag olieforureningen, men også internationale giganter som Exxon-Mobil, Shell, BP og Statoil er involverede.
action • et blad fra Greenpeace • e fterår 2014 • 11
Action 2014-2 DK.indd 11
2014-10-28 15:18
Rapport Olieudslipspatrulje
18.000
tankbiler om året. Så meget olie løber årligt ud i Det Arktiske Ocean via de russiske floder.
”Vi må ikke lade dette ske i Arktis”
hvor forfærdelig deres situation er, siger Jon Burgwald. De er omgivet af giftige olieudslip, som forurener drikkevandet, de grønsager, de dyrker, og den fisk og det kød, de spiser. Jeg har med mine egne øjne set børn bade i de forurenede floder. Jo længere problemet får lov til at fortsætte, jo værre bliver følgerne, konstaterer han. – Det er ikke muligt for os at rydde op efter så omfattende en Omfattende beviser for olieforurening. På bare tre katastrofe, og det er heller ikke det, der er vores hensigt. Men det er uger fandt Greenpeace mere end 200 olieudslip i den vigtigt, at vi gør verden opmærksom russiske Komi-region. Det får frygten til at vokse for, på det, der sker her, siger Jon Burgwald. hvad der vil ske, hvis Ruslands storstilede planer om – Olieselskaberne er nødt til olieudvinding i Det Arktiske Ocean bliver virkelighed. at begynde at tage ansvar for forureningen og reparere deres udstyr. Det er nemmere skær ligegyldighed løbet af tre uger i august at forebygge udslip end over for naturen, siger fandt Greenpeaces at rydde op bagefter. han. Olieselskaberne olieudslipspatrulje, Det er nødvendigt, at vedligeholder ikke bestående af frivillige, lovgivningen bliver eksperter og lokale aktivister, deres udstyr for at Jon Burgwald strammet op. Indtil det forhindre udslippene, mere end 200 olieudslip sker, burde olieudvindingen og de har ingen planer om og store mængder industriaffald standses i hele regionen. at rydde op efter sig. De udviser i Komi-regionen i det nordlige Situationen i Komi er også et en total mangel på respekt over for Rusland. De oprensede desuden 130 alvorligt fingerpeg om, hvad der både naturen og de mennesker, der tons olie efter et enkelt udslip. kan ske i det sårbare arktiske bor i disse områder. – Det er en stor mængde olie, miljø, hvis ikke olieselskabernes Resultatet er et dødt landskab men desværre forsvindende lidt fremmarch bliver stoppet. med forgiftede marker og vandløb, i forhold til de 4,5 mio. tons, der – Når disse olieselskaber ikke syge dyr og en ekstremt udsat hvert år lækker fra olieselskabernes engang kan håndtere olieboringer lokalbefolkning, som hele tiden rustne rørledninger, siger Jon sikkert på landjorden, hvordan oplever sine livsbetingelser Burgwald, som er Arktisansvarlig skal vi så kunne tro på, at de kan hos Greenpeace i Danmark og følger blive forringet, men mangler de undgå olieudslip til havs i Arktis, økonomiske muligheder for at situationen i Rusland tæt. hvor forholdene er betydeligt kunne flytte fra området. – Det, vi ser i dette område og vanskeligere? ● – Det er svært at sætte ord på, andre dele af Rusland, er ren og
I
Greenpeace i Rusland Siden starten af 1990’erne har Greenpeace i Rusland arbejdet for at få landets mest unikke naturområder beskyttet gennem optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste. I dag er ti områder på listen. Urskovene i Komi er et af dem, og Greenpeace
arbejder for, at Rusland skal leve op til sine forpligtelser og beskytte områdets natur. Det er vanskeligt at indsamle penge i Rusland, og bidrag fra Norden er derfor vigtige for at sikre Greenpeaces tilstedeværelse Rusland.
.
markus mauthe
Rusland er verdens største land. Her findes nogle af verdens smukkeste og mest enestående naturområder. I 1989 åbnede Greenpeace sit første kontor i Rusland i Moskva, og i 2001 åbnede vi også et kontor i Sankt Petersborg.
DIN ST Ø ER VIG TTE FOR A TIG GREENT GØRE PE ARBEJDACES RUSLA E I N MULIG D T.
12 • action • et blad fra Greenpeace • ef terår 2014
Action 2014-2 DK.indd 12
2014-10-28 15:18
”Stanken var kvalmende”
I
Det var let at miste modet, men i stedet følte jeg en stærk motivation for at tage fat, fortæller Thomas Karlsson.
august rejste Thomas Karlsson til Komiregionen i Rusland for at deltage som frivillig i Greenpeaces internationale olieudslipspatrulje. Efter to dages træning i håndtering af miljøskadelige materialer gik holdet i gang. – En del af mit arbejde bestod i at tage ud i skoven og dokumentere olieudslippenes omfang. Vi udførte en slags detektivarbejde, hvor vi startede dagen med at undersøge satellitbilleder af et område for at få øje på mulige udslip. Så lagde vi en rute og tog ud for at beskrive og fotografere udslippene, fortæller Thomas Karlsson. – Det første, jeg var med til at finde, virkede helt overvældende på mig. Midt i alt det grønne lå der pludselig en tjæresort pøl. Stanken var kvalmende, en mellemting mellem brændte bildæk og rådne æg, og vi måtte tage åndedrætsværn og beskyttelsesudstyr på for at nærme os. Alene på min første patrulje fandt vi over 20 udslip! – Vi arbejdede også med oprydningen af en stor oliepøl. Først sugede vi så meget som muligt af olien op med en pumpe. Så vadede vi ud i sumpen og begyndte ganske simpelt at skovle den forurenede jord op. Det overraskede mig, at dette faktisk er den førende teknik inden for olieoprydning. Det er virkelig hårdt arbejde og desværre ikke særlig effektivt, siger Thomas Karlsson. – Jeg har aldrig før stået ansigt til ansigt med en så systematisk ligegyldighed over for naturen. Det var barskere, end jeg nogensinde havde kunnet forestille mig hjemme fra. Det var let at miste modet, men i stedet følte jeg en stærk motivation for at tage fat. Der var en stærk følelse af at være del af et fællesskab af mennesker fra hele verden, og at vi var samlet om et stærkt ønske om at skabe en mere bæredygtig verden. ●
Personligt Thomas Molnàr Karlsson. denis sinyakov
denis sinya kov
Frivillig hos Greenpeace. Rejser i øjeblikket i Caribien med organisationen Plastic Change for at sætte fokus på plastikforurening i verdenshavene. Alder: 23 år. Drøm: At leve aktivt og i gensidig respekt med verden omkring os.
action • et blad fra Greenpeace • e fterår 2014 • 13
Action 2014-2 DK.indd 13
2014-10-28 15:18
Danmark
Fortæl os, hvis du flytter – vi vil så nødigt miste kontakten med dig! Kontakt Sara på: info.dk@greenpeace.org eller tlf. 33 93 53 44
Naturskånsomt fiskeri er truet
Da Danmark i 2007 indførte omsættelige kvoter for fiskeriet, blev en udvikling skudt i gang, hvor fiskeriet på få år er blevet koncentreret på få, større fartøjer. De mindre fartøjer, der fisker med mere naturskånsomme metoder, er i fare for snart helt at forsvinde. I dag fanges 90 % af fiskene i de danske kvoter af 105 store fartøjer, og mange mindre fiskerihavne er som
christian åslund
Det danske system med fiskekvoter er bygget op, så personer med mest kapital i ryggen får fiskene. Ikke de fiskere, der fisker mest bæredygtigt eller sikrer flest lokale arbejdspladser. Mindre fartøjer, der fisker naturskånsomt, presses ud af det danske kvotesystem. De er i fare for helt at forsvinde.
konsekvens heraf blevet lukket. Mange af de store fartøjer fisker med bundtrawl. Det foregår ved, at der trækkes store net henover havbunden. Bundtrawl ødelægger naturen på havbunden og giver samtidig store
Spørgeskema
Tak for svarene Tak til alle, der tog sig tid til at besvare spørgeskemaet i sidste nummer af Action.
der og sej er så godt som forsvundet.
Det kan du gøre: Som forbruger kan du være med til øge efterspørgslen på skånsomt fanget fisk ved at spørge dér, hvor du køber fisk, om fisken stammer fra en truet bestand, og om den er fanget med bundtrawl.
Altid beredt for at beskytte Arktis Sille Bjelke var i sommers med Greenpeace til Folkemødet på Bornholm som frivillig for at skyde Act for Arctickampagnen i gang. I løbet af tre dage i Allinge talte hun med bl.a. Johannes Møllehave, Jakob Holdt og Sebastian Dorset om Arktis og skaffede deres underskrifter for at få Arktis beskyttet. – Det handler bare om at komme i gang. Når først man lykkes med den første underskrift, får man
BLIV AF ACTDEL ARCT FOR MIDTER IC – SE ELLER SIDERNE ACTFO WWW. RARC ORG TIC.
alban grosdidier
Det var inspirerende at læse de mange svar og kommentarer, og der er mange gode forslag, som vi vil arbejde videre med. Fx har vi i dette nummer lavet to små tiltag til jer, der efterspørger mere information: ● Små bokse med information om, hvor man kan læse mere om emnerne. ● Infobokse med forslag til ting, du kan gøre for miljøet i din hverdag, fx i artiklen om fiskeri her på siden. Vi modtog også mange spørgsmål, men kunne desværre ikke svare alle, fordi besvarelserne var anonyme. Du er altid velkommen til at kontakte Sara direkte og få svar på dine spørgsmål.
bifangster af fisk, som fiskerne ikke har kvote på og derfor smider døde eller døende tilbage i havet. Det intensive og destruktive fiskeri har ført til overfiskeri af flere fiskearter som fx i Kattegat, hvor bestandene af torsk, helleflyn-
– Der er brug for en strukturel ændring af fiskeriet i Danmark og i resten af Europa. I dag favoriserer landene de store, industrielle fartøjer. I stedet bør politikerne i højere grad gøre naturskånsomt fiskeri til et krav for at få adgang til fiskekvoterne, så det mere bæredygtige fiskeri ikke ender med helt at uddø, siger Hanne Lyng Winter, der er havbiolog i Greenpeace. ●
Jeg nåede nærmest kun at sige ”beskyt Arktis”, før han havde underskrevet erklæringen, fortæller Sille om sit møde med Johannes Møllehave.
blod på tanden. Jeg er begyndt altid at have en Arktis-deklaration
i tasken. Man ved jo aldrig, hvem man lige render ind i, mens
man er på festival eller i toget, siger Sille. ●
14 • action • et blad fra Greenpeace • ef terår 2014
Action 2014-2 DK.indd 14
2014-10-28 15:18
.
Tak. Vores arbejde for at beskytte miljøet er kun muligt på grund af din støtte!
rasmus koed badre-esfahani
E
Ingen plads til skifergas! Hjælp os med at sige nej til dansk skifergasudvinding. Skriv under på: greenpeace.dk/skifergas
Portræt
”Jeg er vild med den gode samtale”
Hvordan er det at arbejde som telefundraiser? Jeg er meget glad for det! Det er dejligt, når man kan se formålet med sit arbejde og stå helt inde for det. Det er fedt at vide, at jeg
Redaktion: Kristine Clement, Sanna Kuusisto, Stefan Bruhn og Annika Wickman Mail til redaktionen: kristine.clement @greenpeace.org
”Det er vildt spændende at tale med så mange forskellige mennesker, der alle brænder for miljøet,” siger Jakob Kragelund Larsen.
er med til at gøre en forskel for miljøet med det, jeg laver. Hvordan reagerer Greenpeaces støtter, når du ringer? Generelt er de meget imødekommende og
Et blad til dig, der støtter Greenpeace
venlige. Når de hører, at jeg ringer fra Greenpeace, bliver de straks positive. Mange ved rigtig meget, følger godt med og har holdninger til de emner, vi taler om i telefonen. Det gør mit arbejde spændende, og
et år og svarer til, hvad det kostede at have vores skib Esperanza i Nord-Norge i sommers for at protestere mod Statoils olieboringer kun 25 km fra den arktiske iskant og tæt på naturreservatet omkring Bjørneøen.
Hvis du ikke ønsker eller har mulighed for at sætte din støtte op, er det helt i orden. Uanset hvad vil vi gerne tale med dig og sige tak for din støtte. Ønsker du ikke, at vi ringer til dig, så kontakt Sara.
jeg lærer tit noget nyt af at tale med dem. Hvad kan du bedst lide ved jobbet? Jeg taler med nogle virkelig interessante mennesker. Jeg elsker, når jeg kan mærke, at vi er på bølgelængde, og når folk har tid til at snakke. Det er ikke alle, der ønsker eller har mulighed for at sætte deres støttebeløb op, men derfor kan samtalen sagtens være rigtig god og hyggelig alligevel. Det er fantastisk at opleve, at der er så mange, der brænder for vores arbejde. ●
Spørg Sara Har du spørgsmål om vores arbejde eller din støtte, er du altid velkommen til at kontakte Sara på: info.dk@greenpeace.org eller tlf.: 33 93 53 44, hverdage kl. 9:00 - 16:00 (fredag dog kun til kl. 15:00). Hej Arthur.
Min far har fødselsdag i næste måned. Han in teresserer sig meget for miljø, så jeg vil høre, om jeg kan give en donation i hans navn til Green peaces arbejde?
Det kan du tro! Hvornår ønsker du at give gaven? Skal der være en hilsen med, og hvilket motiv kunne du tænke dig på kortet til din far? Du kan også udfylde formularen på vores
hjemmeside: www.greenpeace. dk/gave. Jeg glæder mig til at høre dig. Venlig hilsen, Sara
DU KA SPØRGN OGSÅ E SARA ! 33 93 5 3 44
Efterår 2014
#5/2014
Bagsiden
Olieudslips patrulje kortlægger russiske udslip
LEGO stopper Shellsamarbejde efter pres fra Greenpeace SIDE 16
Øjeblikket
MONSTERBÅDE TRUER LOKALT FISKERI
LIGEGYLDIGHED SKYLD I 10.000 UDSLIP ÅRLIGT
SIDE 2
SIDE 8–13
DET GÅR DINE PENGE TIL! BAGSIDEN
ACT FOR ARCTIC – DU KAN OGSÅ VÆRE MED MIDTERSIDERNE Din
dag. støtte gør en forskel. Verden rundt. Hver
Forsidebillede: Olieudslipspatrulje. Foto: Denis Sinyakov Alle billeder i dette blad tilhører Greenpeace, hvis ikke andet er angivet.
www.greenpeace.dk Husk, at du på vores hjemmeside kan: • Give et ekstra bidrag • Tilmelde dig Betalingsservice • Give en lykønskningsgave • Bestille information om testamente • Ændre dine adresseoplysninger • Tilmelde dig vores nyhedsbrev • Deltage i web-aktioner
Papir & miljø jason white
Hej Sara
Hilsen, Arthur
Greenpeace Action Ansvarshavende redaktør: Irina Heinonen
Hvorfor ringer Greenpeace til mig? Greenpeace ringer årligt for at sige tak for støtten, og fordi mange gerne vil give lidt ekstra, når vi spørger. I år har ca. 1800 valgt at sætte deres støttebidrag op. Det giver 880.000 kr. ekstra til vores arbejde på
Telefon: 33 93 53 44 Info.dk@greenpeace.org www.greenpeace.dk
# 5 2014
J
akob Kragelund Larsen bor i Århus og bruger sine aftener på at tale i telefon med folk, der støtter Greenpeace, og med at kontakte folk, der har vist interesse for Greenpeace, for at spørge, om de har lyst til at melde sig ind.
Greenpeace Njalsgade 21G, 2. sal 2300 København S
Dette materiale er trykt i Norden på 100 % genbrugspapir. I vores valg af materialer stræber vi efter at sætte så lille et aftryk på miljøet som muligt.
action • et blad fra Greenpeace • e fterår 2014 • 15
Action 2014-2 DK.indd 15
2014-10-28 15:18
Njalsgade 21G, 2. sal, 2300 København S
action • et blad fra Greenpeace • efterår 2014
Verden rundt: Dine penge gør gavn! Norge
Danmark
Stopper seismiske test ved Svalbard
LEGO dropper Shell
● 1
●
Efter tre måneders Greenpeace-kampagne og over en million e-mails fra forbrugere, meldte den danske legetøjsgigant lego i oktober ud, at den ikke vil indgå nye samarbejdsaftaler med Shell. – lego er Shells vigtigste partner til at købe sig folkelig goodLæs mere her: will, så det er et hårdt slag for Shell. Det er et vigtigt skridt på greenpeace.dk/ vejen til at stemple Shell og forhåbentligt resten af den aggreslegodroppershell sive olieindustri med planer i Arktis som dårlige samarbejdspartnere. 3 Ligesom tobaksindustrien eller våbenindustrien før dem, siger Birgitte 1 Lesanner, 4 kampag2 nechef 5 i Green6 peace.
Efter pres fra bl.a. miljøorganisationer besluttede Oljedirektoratet i Norge at afslutte de seismiske undersøgelser efter olie og gas ved Svalbard i august, en måned tidligere end planlagt. Greenpeace rettede skarp kritik mod undersøgelserne, fordi de var et brud med den norske regerings princip om, at der ikke må foregå udvinding i nærheden af den arktiske iskant. Kina
Afsløring af ulovlige kulminer
●
New York (USA)
Seks mio. underskrifter til Ban Ki moon
4
● 2
Inden FN’s klimamøde i New York i september mødtes en delegation fra Greenpeace med FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og overrakte ham seks mio. underskrifter med krav om beskyttelse af Arktis. – Jeg modtager disse underskrifter som et bevis på vores fælles forpligtelse for vores fælles fremtid og for at beskytte vores miljø, ikke bare i Arktis, men i hele verden, sagde Ban Ki-moon.
foto: uffe weng(danmark) michael nagle(usa) will rose (norge) subrata biswas (indien)
Greenpeace afslørede for nylig, at der foregår yderst miljøskadelig kulminedrift i Kinas Quilian-bjerge. Minerne drives af private virksomheder og strider mod både nationale love og regionale naturbeskyttelsesregler. Den ulovlige minedrift truer desuden vandstanden i Den Gule Flod, som er en af Kinas vigtigste floder. Indien
Solen giver energi i Dharnai
EU/Sydafrika
Nej til omlastning af hvalkød
● 4
2.000 ton kød fra Islands fangst efter finhvaler ankom i år til Japan. Greenpeace forsøgte som sidste år at stoppe fragten. Det lykkedes desværre ikke, men takket være pres fra Greenpeace-støtter har eu besluttet ikke at tillade omlastning i sine havne af kød fra finhvaler og andre truede arter. I Sydafrika måtte skibet opgive at lægge til på grund af protester fra Greenpeace.
● 6
Med hjælp fra Greenpeace kunne den indiske landsby Dharnai i sommers indvi sit elnet – det første i landet, som udelukkende drives af solenergi. Landsbyens 2.400 indbyggere ejer og kontrollerer selv elnettet, der forsyner 450 husstande, to skoler, flere vandpumper, byens gadebelysning og det lokale sundhedscenter med strøm. Initiativet er et eksempel på, hvordan et helt lokalsamfund kan få adgang til bæredygtig el.
NYHEDER: TAKKET VÆRE DIN STØTTE KAN ARCTIC SUNRISE IGEN SEJLE FOR MILJØET!
SIDE 4
en rundt. Hver dag.
Din støtte gør en forskel. Verd Action 2014-2 DK.indd 16
2014-10-28 15:18