Et blad til dig, der støtter Greenpeace
Forår 2015
#2/2015
Øjeblikket
FREMSKRIDT FOR BESKYTTELSE AF HAVETS ”VILDE VEST” SIDE 2
Jaguarens hjem trues af skovkriminalitet GPS-SENDERE AFSLØRER TØMMERTYVERI SIDE 8–13
TILSAMMEN ER VI GREENPEACE! BAGSIDEN
Nordjylland
yr Skifergasevent kan blive et miljømareridt SIDE 14
HJÆLP MED AT STOPPE FRACKING MIDTERSIDERNE en rundt. Hver dag.
Din støtte gør en forskel. Verd
Øjeblikket Verdens have
Vigtigt gennembrud for havbeskyttelse I januar blev regeringer fra hele verden på et møde i FN enige om at anbefale, at der skal udvikles INDONESIEN en juridisk bindende traktat for at beskytte livet i havet i internationalt farvand. – Det er et vigtigt gennembrud, som der er stor grund til at fejre, siger Sofia Tsenikli, rådgiAUSTRALIEN ver for Greenpeaces internationale havarbejde. – Og det havde ikke været muligt uden opbakning fra mennesker verden over, der med tusindvis af Twitter- og Facebook-beskeder hjalp med at vise de delegerede på mødet, at verden ønsker handling. 70 % af Jordens overflade er dækket af hav. Fra de isfyldte arktiske farvande til de turkisblå tropiske have er havet hjem for flere forskellige arter, end der findes noget andet sted på kloden. Mennesker over hele verden er afhængige af havet – både som kilde til fødevarer, og fordi havet producerer halvdelen af den ilt, vi behøver for at kunne trække vejret. Størstedelen af havet er internationalt farvand, dvs. havområder, som ikke tilhører noget land. De tilhører hele verdens befolkning. Disse havområder er i stigende grad blevet til havets ”Vilde Vest”, fordi der de fleste steder næsten ikke er nogen regulering af fiskeri og industrielle aktiviteter. Næste skridt er, at anbefalingen skal godkendes af FN’s generalforsamling i september.
greenpeace arbejder for: • At der vedtages en juridisk bindende aftale under FN’s Havretskonvention med et stærkt mandat for at beskytte biodiversiteten i internationalt farvand. • Skabelsen af et sammenhængende globalt netværk af havreservater, der dækker 40 % af verdens have, og hvor fiskeri, udvinding af fossile brændsler og andre industrielle aktiviteter er forbudt. I dag er under 1 % af internationalt farvand beskyttet. • Øget overvågning og kontrol med fiskeri og ressourceudvinding i internationalt farvand. ●
Det kan du gøre: Send et SOS til verdens regeringer og bed dem vedtage en traktat, der beskytter livet i havet i internationale farvande, på FN’s generalforsamling i september. Skriv under her: www.greenpeace.dk/action-sos
2 • action • et blad fra Greenpeace • forår 2015
PAUL HILTON
En havskildpadde af arten ægte karetteskildpadde svømmer over koralrevene i Komodo Nationalpark i Indonesien. Karetteskildpadden bliver omkring 1 meter lang og vejer 40-60 kg. Den er kritisk truet.
action • et blad fra Greenpeace • forår 2015 • 3
nyheder
170 418
i Norden støttede Greenpeace økonomisk i 2014. Tusind tak! Vores arbejde for at beskytte miljøet er kun muligt takket være jeres støtte!
Inuit-samfund til kamp mod olieselskaber Baffin Bugten mellem Canada og Grønland er hjem for et rigt dyreliv. Hvidhvaler, grønlandshvaler, narhvaler og hvalrosser er nogle af de mange arter, der trives her. Faktisk er Baffin Bugten narhvalens vigtigste levested. Det anslås, at 80-90% af verdens narhvaler lever, leger og yngler her. Den canadiske regering har givet tilladelse til olieefterforskning i området fra i år. Det har fået det lille inuit-samfund Clyde River til at lægge sag an mod regeringen for at undgå oliejagt i de farvande, som de canadiske inuitter har historiske rettigheder til og er afhængig af for jagt og fiskeri. – Et af de første trin af olieefterforskning er seismiske undersøgelser, hvor der bruges
jason box
Canada Baffin Bugten, som er narhvalens vigtigste levested, trues nu af olieefterforskning.
lyd til at kortlægge olieforekomster under havbunden. Lyden er så kraftig, at det kan give varige skader på og ligefrem dræbe havdyr. Det
kan blive en katastrofe for områdets dyreliv, siger Jon Burgwald, Arktis-medarbejder i Greenpeace. Greenpeace bakker op
om Clyde Rivers kamp for at beskytte deres traditionelle land- og havområder, og den arktiske natur, som de lever af. ●
Kina
I 2014 faldt Kinas CO2udledninger for første gang i dette århundrede. Det er bl.a. et resultat af, at landet har skåret ned på sit kulforbrug og investeret massivt i vedvarende energi. – Det er fantastisk
nyt! Kina har de seneste 10 år med sit kolossale kulforbrug været skyld i størstedelen af væksten i de globale CO2-udledninger. Kinas kulforbrug har afgørende betydning for hele Jordens klima, siger Harri Lammi, som arbejder for Green-
4 • action • et blad fra Greenpeace • forår 2015
peaces internationale kulkampagne. Greenpeace har været med til at starte en offentlig debat i Kina om helbredsproblemer forbundet med kulafbrænding. Debatten har spillet en vigtig rolle for at få Kina til at skære ned på sit kulforbrug. ●
I løbet af de sidste to år har Kina installeret flere solceller, end USA nogensinde har gjort.
lu guang
Kinas CO2-udledninger er faldet
Det kan du gøre: Vis din opbakning til Clyde River: www.greenpeace.dk/ clyde-river
Fornuft eller fracking? Hjælp med at sige nej til dansk skifergasudvinding. Brug midtersiderne.
Patrik Eriksson er konstitueret generalsekretær i 2015, hvor Mads Flarup Christensen arbejder for Greenpeace International i Holland.
Fremtidens mode er giftfri Åbenhed om udledninger fra fabrikker, klare mål for at udfase skadelige kemikalier, og virksomheder, der helt er stoppet med at anvende giftige perfluorerede stoffer (PFC) og har erstattet dem med sikrere alternativer. – Flere af de virksomheder, som de seneste fire år har forpligtet sig til at afgifte deres produktion, har allerede gjort vigtige fremskridt. Det viser, at det ikke alene er muligt at stoppe
lim taehoon
Fashion
Leder
Stort pres fra forbrugerne har været vigtigt for at påvirke virksomhederne.
brugen af giftig kemi. Det sker faktisk allerede, fortæller Therese Jacobson, kemimedarbejder i Greenpeace, om Greenpeaces nye oversigt over, hvor langt virksomhederne er kommet med
at omstille til en giftfri produktion. ● Læs mere Her kan du se, hvor langt de forskellige tøjfirmaer er nået på vejen mod en giftfri mode: www.greenpeace.dk/detox-catwalk
jos wheeler
“Statoil Go Home”
Det norske olieselskab Statoil har fået en meget kølig modtagelse i New Zealand, hvor selskabet planlægger at lede efter olie på 1000-3000 meters havdybde. 63 % af New Zealands befolkning er imod dybhavsboringer, og den oprindelige maoribefolkning er gået til modstand imod Statoils planer, som de frygter kan ødelægge deres traditionelle leveområder langs landets nordvestlige kyster. ●
selvaprakash lakshmaman
IT-giganten Apple forpligtede sig i 2012 efter pres fra Greenpeace til at gå over til 100 % vedvarende energi til sine datacentre. Med en 850 mio. dollars (ca. 5,5 mia. kr.) investering
i et solanlæg i Californien, tager Apple nu et vigtigt skridt for at leve op til løftet. – Vi er klar over, at klimaforandringer er virkelige. Det er tid til handling nu, lyder det fra adm. direktør, Tim Cook. ●
2015 er blevet kaldt et afgørende år for klimaet og et muligt vendepunkt for bæredygtig udvikling globalt. Det er nemlig året for to store internationale topmøder: I september mødes verdens ledere til FN’s Generalforsamling for at blive enige om nye bæredygtige udviklingsmål, og i december samles de til klimatopmøde i Paris, hvor de skal gøre endnu et forsøg på at enes om en global klimaaftale. Der er brug for globale spilleregler, der sender langsigtede signaler til erhvervslivet og sætter ambitiøse deadlines for handling fra regeringerne. Videnskaben advarer igen og igen om, at klimaet og mange af klodens livsvigtige økosystemer er på vej mod et kritisk punkt. Vi mangler dog stadig at se verdens regeringer udvise det nødvendige lederskab og tage hånd om klimaudfordringerne. Den gode nyhed er, at der er begyndt at ske forandringer, og at de forbedrer mulighederne for globale aftaler: Overgangen til vedvarende energi er startet verden over, og for første gang i 40 år oplevede verden i 2014 et år uden stigning i CO2-udslippene, hvor der ikke var økonomisk krise. Denne udvikling er ikke mindst drevet af Kina, som sidste år formindskede sit kulforbrug og i højere grad er gået over til sol, vand og vind. Men vi kan ikke læne os tilbage og regne med, at de to topmøder giver os den klimahandling, verden behøver. Vi er fortsat nødt til at stå sammen og skubbe på for endnu flere virkelige forandringer. Det er fx vigtigt, at vi lægger pres på vores egen regering for ikke at tabe fart i omstillingen til 100 % vedvarende energi. Som et af verdens rigeste lande skal vi gå forrest og lade ”ukonventionelle” fossile brændsler som skifergas blive i jorden. Lad os sammen sørge for at 2015 bliver et vigtigt år for klimaet og miljøet! ●
edward beskow
Apple tager vigtigt skridt
Bliver 2015 et vigtigt klimaår?
Patrik Eriksson konstitueret generalsekretær Greenpeace Norden
Fokus Fossile brændsler
80 % skal blive i jorden Der foregår en konstant jagt på fossile brændsler verden over. Nu præsenterer forskere for første gang konkrete anbefalinger til, hvilke fossile brændsler der skal blive i jorden, hvis vi vil undgå en klimakatastrofe.
H
vis de menneske skabte CO2-ud ledninger forbliver på samme niveau som i dag, er vi på vej mod en fem grader varmere verden inden 2100. Alligevel fortsætter den intensive jagt efter fossile brændsler. Både efter konventionelle brændsler som olie, gas og kul, og efter ukonventionelle brændsler som tjæresand, skifergas samt arktisk olie og gas, der er dyrere, mere risikable og forurenende at udvinde. – FN’s Klimapanel, IPCC, advarede sidste år om, at vi skal lade 80 % af verdens kendte reserver blive i undergrunden, hvis vi skal have en chance for at undgå en temperaturstigning på over to grader, hvilket kan medføre stor risiko for en klima katastrofe, siger Martina Krüger, som er ansvarlig for Greenpeaces
energi- og klimaarbejde i Norden. Nu har forskere fra University College of London regnet på, hvilke af de kendte reserver der ikke bør udvindes. – Beslutningstagere fra hele verden møder op til klimaforhandlingerne og bliver enige om at sigte efter en temperaturstigning på under to grader. Derefter rejser de hjem og vedtager en energipolitik, som slet ikke lever op til dette, siger Martina Krüger. – Derfor er det vigtigt, at der kommer undersøgelser som denne, der kan rejse en konkret debat om de enkelte landes ansvar. Ifølge undersøgelsen bør alle kendte reserver af olie og gas i Arktis blive i jorden, hvis vi skal nå målet på under to grader. Udvindingen af tjæresand i Canada bør stoppes senest i år 2020. Derudover bør 82 % af verdens kendte forekomster af
zack embree
6 • action • et blad fra Greenpeace • forår 2015
Canadas oprindelige folk og miljøbevægelse arrangerede i 2014 deres femte ”Healing Walk” gennem nogle af de områder, tjæresandsindustrien har ødelagt. Høvdingene og de ældre leder optoget. De stopper med mellemrum og beder for jordens helbredelse.
Martina Krüger er ansvarlig for Greenpeaces energi- og klimaarbejde i Norden.
kul, 49 % af verdens kendte gas reserver og 33 % af verdens kendte oliereserver ikke udvindes. Udgangspunktet for forskernes beregninger er, at de ressourcer, som er billigst at udvinde, skal udvindes først. Forskerne vurderer rentabiliteten i selve udvindingen i forhold til, hvor store mængder fossile brændsler der kan udvindes, og hvilke lande som kan udvinde dem, konstaterer Martina Krüger. – Derimod tager beregningerne ikke hensyn til, hvor store mængder der allerede er udvundet i de enkelte lande. Det betyder, at de ikke tager hensyn til, hvad der er mest retfærdigt. Man kan sige, at undersøgelsens anbefalinger straffer de lande økonomisk, som ikke tidligere har udvundet store mængder, fordi andre lande i årevis har udvundet meget store mængder kul eller olie. Martina Krüger ser dog flere tegn på, at udviklingen er på rette vej. For eksempel er Kina på vej til at nedbringe sin afhængighed af kul, og Indien har lanceret en ambitiøs plan for udbygning af vedvarende energi. Det kræver dog stadig et stort arbejde, før alle lande fuldstændigt har tilsluttet sig visionen om 100 % vedvarende energi, konstaterer hun. – Det vigtigste fremover er, at landene formår at forvandle de globale mål til national politik, så vi endelig kan lægge den fossile æra bag os til fordel for en ny æra med vedvarende energi. Der er brug for at vi fortsat presser på, for at dette kommer til at ske hurtigst muligt. ●
Det kan du gøre: ● Sig nej til dansk skifergas. Brug midtersiderne, eller skriv under på www.greenpeace.dk/skifergas ● Vælg en leverandør af el, som investerer i at udbygge vedvarende energi. Måske har du også mulighed for at købe en andel i et vindmølleprojekt, installere solceller, der hvor du bor, eller efterisolere dit hus. ● Kræv at din opsparing investeres bæredygtigt. Danske pensionsselskaber har anslået op mod 20 milliarder kr. investeret i kul, olie og gas. Spørg dit pensionsselskab, om det har en klima- og miljøpolitik og om, hvilke virksomheder og brancher det investerer dine penge i. Du kan undersøge, om der er mulighed for at bruge din stemme på selskabets årlige generalforsamling til at kræve, at det frasælger sine forurenende aktiver.
grafik: daniel gineman
Forurenende udvinding Jagten på fossile brændsler foregår over hele verden. Energiselskabernes aktieværdi fastsættes blandt andet på baggrund af, hvor store reserver de har licenser til at udvinde. Det får selskaberne til at investere i "nye" typer af fossile brændsler, som er risikable at udvinde, og hvor udvindingen indebærer alvorlige konsekvenser for miljøet. Eksempler på sådanne brændsler er tjæresand og skifergas.
Tjæresand
Skifergas
Truer dyreliv og tømmer vandressourcer
Dyrt og energikrævende
Store CO2-udslip
Risiko for udslip af metangas.
Udslip af giftige kemikalier.
Vand Sandkorn Bitumen
Kan forårsage jordskælv.
1
1. Damp og kemikalier pumpes ned i jorden. 2. Opvarmet bitumen flyder ind i produktionsbrønden.
1. Der bores et hul lodret ned i jorden ned til og vandret ind i skiferlaget.
2
2. En blanding af vand, sand og kemikalier pumpes under højt tryk ind i det vandrette borehul i skiferlaget. 2
2
3
4
1
3. Trykket får skiferen til at sprække. Processen kaldes fracking. 4. Gassen siver ind i en rørledning og op mod overfladen.
Forurenende olieudvinding
Risikabel udvinding af gas
Tjæresand er en blanding af sand, ler og bitumen, som er en form for tung råolie.
Skifergas findes i skiferlag dybt nede i undergrunden. I Danmark ligger skiferlagene 3-4 km under jordoverfladen.
Der findes to måder at udvinde tjæresand på: Ca. 20 % kommer fra åbne miner, og 80 % pumpes op af dybe huller i jorden ved hjælp af damp og opløsningsmidler. Åbne miner skaber et månelandskab, hvor skov og vandressourcer belastes så hårdt, at det truer dyrelivet i området. Udvinding af olie fra tjæresand er både dyr og energikrævende. CO2-udslippet per tønde tjæresandsolie er 13 gange så højt som fra Nordsø-olie. Tjæresand udvindes i delstaten Alberta i det vestlige Canada. Forureningen af skove og vandområder udgør en stor sundhedsrisiko, krænker de oprindelige befolkningsgruppers historiske rettigheder til landområderne og ødelægger deres muligheder for at leve der.
Der er brug for hundredvis af boringer, fordi udbyttet fra hver enkel boring hurtigt falder. Hver boring kræver 10-20 millioner vand og 50-70 ton kemikalier. Mange af kemikalierne er giftige for mennesker. Flere af kemikalierne er kræftfremkaldende, kan forårsage fødselsskader, hæmmer fertiliteten og er skadelige for luftvejene. Der er stor risiko for, at grundvandet forurenes, og fracking kan også forårsage mindre jordskælv, der øger risikoen for endnu større metan-udslip. Selve forbrændingen af naturgas afgiver mindre CO2 end kul, men på grund af metan-udslip ved boringerne kan skifergas være ligeså skadeligt for klimaet som kul. I Danmark har det franske selskab Total fået licenser af staten til at efterforske og udvinde skifergas i Nordjylland og Nordsjælland.
action • et blad fra Greenpeace • forår 2015 • 7
Rapport Skovkriminalitet truer Amazonas
Gang på gang har Greenpeace de seneste to år kunnet afsløre illegal træhugst og hvidvaskning af ulovligt tømmer fra Amazonas. Nu bruges beviserne til at lægge pres på myndigheder og virksomheder i Europa for at leve op til deres ansvar. Læs her, hvordan Greenpeace afdækker de kriminelle metoder.
Det er for nemt at fæ 8 • action • et blad fra Greenpeace • forår 2015
marizilda cruppe
Amazonas er verdens største regnskov, der dækker 5 % af Jordens overflade. Ulovlig tømmerhugst åbner regnskoven for landbrugsindustrien, der rydder enorme skovarealer til kvægavl, soyadyrkning og palmeolieplantager.
ælde skoven ulovligt action action•• et blad fra Greenpeace • forår 2015 • 9
Rapport Skovkriminalitet truer Amazonas
Aktivister fra Greenpeace i Brasilien protesterer mod ulovlig tømmerhugst i Amazonas på et savværk, der handler med ulovligt tropisk tømmer, som anvendes til terrassegulve og havemøbler i bl.a. Danmark.
Det foregår undercover og med livet som indsats, når Greenpeaces undersøgelseshold dokumenterer tømmerindustriens ulovlige fældning af dyrebare træsorter i hjertet af Amazonas.
De afslører tømmerindustriens
I
ly af nattens mørke, dybt inde i den brasilianske del af Amazonasregnskoven bumper den ene tungtlastede lastbil efter den anden hen ad en hullet jordvej. Fastspændt på deres lad ligger tykke stammer af den kostbare tropiske træsort ipê. Hvad chaufførerne ikke ved, er, at et undersøgelseshold fra Greenpeace i hemmelighed har fastgjort små GPS-sendere på lastbilerne. Senderne gør det muligt for holdet at følge lastbilerne på en computer, kilometer for kilometer, mens de trænger dybt ind i regnskoven for at hente tømmer, og derefter til det savværk, hvor
tømmeret lastes af og klargøres til eksport til bl.a. Europa. – Det er første gang, at GPSsendere er blevet taget i brug for at afsløre den ulovlige træhugst. I flere år har kriminelle skovhuggere kunnet føle sig i sikkerhed i regnskoven, langt væk fra verdens nysgerrige blikke. Det skal de ikke have lov at fortsætte med, siger Erika Bjureby, som er skovmedarbejder i Greenpeace. Med GPS-udstyret kan Greenpeace-holdet kortlægge de nøjagtige køreruter, og ved at sammenligne dem med satellitbilleder kan holdet slå fast, at tømmeret er blevet fældet ulovligt over 200 km inde i beskyttede
10 • action • et blad fra Greenpeace • forår 2015
Jeg har flere gange set, at tømmervirksomheder anlægger veje direkte ind i oprindelige folks områder og begynder at fælde træer.
regnskovsområder. – Vi har samtidig tjekket fem af de områder, hvor tømmeret ifølge eksportdokumenterne kom fra. Tre af områderne var helt urørte. Det er det sædvanlige trick, vi ser tømmerselskaberne bruge til at hvidvaske ulovligt tømmer. De angiver falske fældningsområder i dokumenterne, som de bruger til at overbevise udenlandske købere om, at tømmeret er fældet på lovlig vis, fortæller Erika Bjureby. Greenpeace i Brasilien har de seneste to år arbejdet intenst med at afsløre tømmerindustriens lyssky metoder i Amazonas. – Det er et ekstremt risikabelt arbejde. Vi har et lille
otávio almeida
bas beentjes
Containerskib på vej til Belgien. Pres fra Greenpeace fik i november sidste år de belgiske myndigheder til at beslaglægge seks containere med ulovligt Amazonas-tømmer.
I ly af nattens mørke fragtes kostbart tropisk tømmer ud af Amazonas-regnskoven.
marizilda cruppe Amazonas
Brasilien
Santarém Amazonfloden
Tap a
jósf lode
n
markus mauthe
Undercover holder undersøgelsesholdet øje med tømmerbiler, der benytter vejen.
Greenpeace fastgør skjulte GPS-sendere på lastbilerne.
Ruter til natlig transport af ulovligt tømmer.
Ulovlig skovhugst Ulovlig skovhugst
GPS-sendere afslører ulovlig hugst
Brøleabens navn skyldes de karakteristiske høje brøl, som den bruger til at markere sit territorium. Brøleaber er sociale dyr, der lever i grupper i regnskovens trætoppe. Arten er truet af skovrydning.
lyssky metoder undersøgelseshold af meget erfarne folk. For deres personlige sikkerheds skyld arbejder de undercover, og vi holder deres identitet hemmelig, fortæller Erika Bjureby. Tømmerindustrien i Amazonas er kendt for sine skruppelløse metoder som bestikkelse, trusler, vold og drab. Ifølge den brasilianske NGO, den Pastorale Jordkommission (CPT), blev 325 personer dræbt i forbindelse med konflikter om landområder i perioden 2005-2014 – to tredjedele af drabene fandt sted i Amazonas. Kun få af drabene er blevet efterforsket, og der er udbredt straffrihed. – Jeg har flere gange set, at
tømmervirksomheder anlægger veje direkte ind i oprindelige folks områder og begynder at fælde træer. De udnytter, snyder og truer de oprindelige folk. Der har været mange sager, hvor de mennesker, der gør modstand, er blevet udsat for vold eller dræbt. Det er virkelig hjerteskærende, fortæller Erika Bjureby. – Jeg er dybt taknemmelig for den støtte, vi modtager fra gavmilde mennesker her i Norden. Den gør det muligt for os at fortsætte med at afsløre tømmerindustriens forbrydelser i Amazonas og lægge pres på myndighederne i Brasilien og Europa for at stramme op på reguleringen af virksomhederne. ●
Fra Amazonas til terrassen. Savværkerne i Santarém i delstaten Pará danner centrum for tømmerindustrien i det nordøstlige Brasilien. Ved hjælp af GPS-udstyr har Greenpeace afsløret, at en del af det tømmer, der skibes ud fra Santarém, er fældet ulovligt i beskyttede skovområder dybt inde i Amazonas. Greenpeace kan samtidigt ved hjælp af satellitbilleder dokumentere, at tømmeret i flere tilfælde stammer fra andre områder end, hvad tømmerselskaberne angiver i dokumenterne. En del af det ulovlige tømmer eksporteres til USA og Europa, hvor det anvendes til udendørsmøbler og terrasser.
Skovhugst truer unikke arter
Læs mere Felício Pontes forsvarer oprindelige folks rettigheder i Amazonas
Hjem for mennesker og dyr. Amazonas er verdens største regnskov. Den er hjem for 24 millioner mennesker alene i Brasilien, herunder flere hundrede tusinde oprindelige folk. Skoven er vigtig for deres overlevelse; den giver mad og medicin og spiller en vigtig rolle i deres kultur. Amazonas er også hjem for en fjerdedel af alle kendte land- og ferskvandsarter, bl.a. jaguaren, den lyserøde floddelfin, og flere arter af dovendyr, aber og papegøjer. I alt findes der omkring 40.000 plantearter og flere tusinde dyrearter i Amazonas. Mange af disse arter er truede, fordi de mister deres levesteder, når regnskoven fældes.
action • et blad fra Greenpeace • forår 2015 • 11
Rapport Skovkriminalitet truer Amazonas
80 %
Det anslås, at op til 80 % af al tømmer fra den brasilianske delstat Pará er fældet ulovligt.
Virksomheder og myndigheder må tage ansvar
– Vi har kontaktet virksomhederne og de ansvarlige myndigheder i de pågældende lande og fremlagt vores bevismateriale. To af virksomhederne, svenske Interwood og hollandske Stiho, reagerede hurtigt og lovede helt at stoppe med at købe tropisk tømmer fra den brasilianske del af Amazonas. Desværre fortsætter store danske importører som Global Fokus på ulovligt træ. Greenpeace-afsløringer sætter Timber, Junckers og DLH med at fokus på, at europæiske – heriblandt danske – virksom- handle med tømmer, der kommer fra skovkriminalitet i Brasilien, heder, som importerer tømmer fra Amazonas, er med til siger Erika Bjureby. at bane vejen for katastrofal regnskovsrydning. Konsekvenserne af den ulovlige tømmerhugst i Amazonas er enorme. Tømmerselskaberne anlægger veje og lejrpladser dybt virksomhederne helt at stoppe med istorien starter inde i regnskoven for at få fat i de at købe tømmer fra Amazonas. i Brasilien, men mest værdifulde træsorter. Dermed – Vores undersøgelser viser, ender ofte i baner de bogstavelig talt vejen at de officielt udseende Europa. For to år for landbrugsindustrien, der dokumenter, som følger siden trådte EU’s følger i deres spor og rydder tømmerlovgivning med tømmeret fra store regnskovsområder for Amazonas, i mange i kraft. Den forbyder handel med at udnytte jorden til bl.a. tilfælde er falske. ulovligt fældet tømmer. Alligevel kvægavl, soyadyrkning og Tømmeret kommer ofte har Greenpeace de seneste to år palmeolieplantager. Alene fra helt andre områder, flere gange kunnet dokumentere, Erika Bjureby i september sidste år blev der end der står i papirerne. at europæiske virksomheder køber ryddet et område på størrelse Det meste er fældet ulovligt ulovligt tømmer fra Amazonas. med Falster. i oprindelige folks skovområder – De virksomheder, der køber – Skovrydningen i Amazonas er et eller i naturreservater, der udgør tømmer fra Amazonas løber en af verdens største klimaproblemer. vigtige levesteder for truede meget stor risiko for at handle Det påvirker os alle! Vi lægger derfor dyrearter som jaguaren, tapiren og ulovligt, siger Erika Bjureby, pres på virksomhederne for at dødningehovedaben. som er skovmedarbejder i leve op til lovgivningen og handle Greenpeace har undersøgt, hvilke Greenpeace. – Ifølge EU-loven er ansvarligt, og på myndighederne for at europæiske virksomheder køber træ det virksomhedernes ansvar at håndhæve lovgivningen og straffe de fra de brasilianske selskaber, som sikre, at tømmeret ikke er fældet importvirksomheder, der handler med er afsløret i at handle med ulovligt ulovligt. Den opgave er imidlertid ulovligt fældet tømmer. ● tømmer. så vanskelig, at vi anbefaler
H
Det kan du gøre •S tår du over for en udskiftning af havemøblementet eller terrassen, så undgå alle tropiske træsorter. Spørg i stedet efter nordiske træsorter som eg, gran og fyr, og kig efter det bæredygtige skovmærke FSC. Dette er en liste over tropiske træsorter, du helt bør undgå: Ipê, mahogni, jatoba (brasiliansk
kirsebærtræ), iroko, nyatoh, balau, cumaru, maçaranduba, garapera, kempas, iroko og teak. • Skriv under på vores opfordring til de ansvarlige ministre i Europa om at håndhæve EU’s tømmerforordning: greenpeace.dk/actionamazonas
12 • action • et blad fra Greenpeace • forår 2015
•G iv et ekstra bidrag for at stoppe og afsløre skovkriminalitet i Amazonas: www. greenpeace.dk/skov
fábio nascimento
Lokale mindes søster Dorothy Stang. I år er det 10 år siden, hun blev dræbt som konsekvens af sin opbakning til den oprindelige befolknings kamp for at bevare sit levegrundlag.
Det er ikke blevet mere sikkert at forsvare skoven
D
et er ti år siden, at den 73-årige nonne og miljøaktivist, Dorothy Stang, blev dræbt. Hun tilbragte de sidste 30 år af sit liv i Pará, hvor hun støttede den oprindelige befolknings kamp for at bevare sit hjem og levegrundlag, der var truet af illegale skovhuggere og kvægfarmere. Ti år senere er bagmændene for mordet stadig på fri fod, og det er ikke blevet mere sikkert at forsvare Amazonas. Mordet på Dorothy Stang er internationalt det mest kendte. Statistisk er det imidlertid kun ét ud af 325 mord i Brasilien de seneste ti år, der skyldes jordkonflikter. Felício Pontes er offentlig anklager og en af de mest markante forsvarere af oprindelige folks rettigheder i det nordlige Brasilien. Han ser de mange sager om trusler og mord på miljøforkæmpere og oprindelige folk som det tragiske resultat af, at to vidt forskellige udviklingsmodeller støder sammen i Amazonas. – Den model, som regeringen står bag, er aggressiv og har kun fokus på at trække ressourcer ud af Amazonas. Den fokuserer på tømmerhugst, minedrift og landbrug. Den ser Amazonas som en koloni for resten af Brasilien, og resultaterne er tragiske: Ødelæggelse og udpining af naturen. Over for denne står en model, der forener økonomisk udvikling med miljøbeskyttelse: – Regnskovens folk har en århundrede lang viden og erfaring med, hvordan man kan udnytte skovens ressourcer uden at ødelægge den, siger Felício Pontes. - Men der mangler en politik for at udvikle en bæredygtig skovforvaltning, der inddrager de oprindelige folk og bygger på deres viden. – Det gør de oprindelige folk ekstra sårbare og udsatte over for illegale skovhuggere, kvægavlere og andre, der vil stjæle deres jordområder. ●
Personligt Felício Pontes Stilling: Offentlig anklager i den brasilianske delstat Pará. Han arbejder med områderne: Oprindelige folk, miljø og vandkraft. Han har de seneste år markeret sig som en stærk modstander af den kontroversielle Belo Monte-dæmning i Pará, som vil oversvømme et enormt regnskovsområde og tvinge over 20.000 medlemmer af oprindelige befolkningsgrupper fra deres hjem.
action • et blad fra Greenpeace • forår 2015 • 13
Danmark
Fortæl os, hvis du flytter – vi vil så nødigt miste kontakten med dig! Kontakt Lars på: info.dk@greenpeace.org eller tlf. 33 93 53 44
Nej til Totals gambling med grundvandet Dagen igennem samledes flere og flere lokale demonstranter foran lågen til pladsen, hvor Greenpeace-aktivister var klatret op i Totals boretårn for at protestere mod skifergasudvinding i Nordjylland.
christian åslund
Ved daggry den 13. april krydsede 21 Greenpeace-aktivister hegnet til borepladsen i Dybvad, hvor det franske energiselskab Total var ved at gøre klar til Danmarks første prøveboring efter skifergas. Fire af aktivisterne klatrede helt til tops i det 45 meter høje boretårn for at sætte et banner op og sende en kraftig appel til regeringen om at stoppe skifergasudvinding. – Der er en lokal bekymring i befolkningen i Nordjylland, men også en stærk og stædig kampgejst for at få stoppet Totals boringer. Totals plan om at pumpe kemikalier ned i Danmarks undergrund kan forurene noget, vi
Totals eget hjemland Frankrig har ligesom Skotland, Bulgarien og de amerikanske delstater New York og Maryland indført
Greenpeaceaktivister med banner i toppen af Totals boretårn.
ellers kan være stolte af: Vores rene grundvand, der kan tappes direkte og ufiltreret fra hanen.
forbud mod fracking, den metode, der bruges til at udvinde skifergas. (Læs mere om fracking på side 7.) Aktivisterne indstillede den fredelige protest efter 20 timer. – Vores protest forsinkede ikke bare Totals meningsløse, første boring i et døgn, men var også med til at skabe national opmærksomhed om de ødelæggelser, som skifergas kan skabe, siger Tarjei Haaland, klimaog energiekspert hos Greenpeace. ●
Det kan du gøre: Det skal vi kæmpe for at bevare! Siger 28-årige Helene Hansen, som deltog i aktionen.
Vis din modstand mod fracking. Se hvordan på midtersiderne. Du kan også skrive under på www. greenpeace.dk/skifergas
Atomaffald
Dansk slutdepot lagt på is
jason white
– Folketinget har valgt den mindst dårlige løsning med sin beslutning om, at droppe planen om et nedgravet slutdepot for de 5.000-10.000 tons radioaktivt affald fra Forskningscenter Risø og i stedet satse på et mellemlager, siger Tarjei Haaland, der er klima- og energiekspert i Greenpeace. Greenpeace har fra starten anbefalet, at atomaffaldet bliver i området nær Risø, så man undgår lange transporter af det med strålingsfare for omgivelserne. Greenpeace anbefaler også et mellemlager over jorden, hvor man kan holde øje med affaldet og gribe ind om nødvendigt. De bekymrede borgere i de seks områder, der har været i spil til et muligt slutdepot for affaldet, kan nu ånde lettet op.
Om bord på Arctic Sunrise Tobias Tømming besøgte Arctic Sunrise sammen med sine sønner Villads og Julian, da hun i marts var i København.
14 • action • et blad fra Greenpeace • forår 2015
– Jeg har støttet Greenpeace siden 2003. Jeg har egentlig altid syntes, at Greenpeace var en god organisation, som kæmper en brav
kamp. Jeg kunne godt selv få lyst til at sejle med ud en dag, så det er sjovt nu at kunne se skibet med mine drenge, siger Tobias.
Kunne du tænke dig at blive frivillig? Du kan fx engagere dig i en af vores lokalgrupper. Læs mere og kontakt os på: www.greenpeace.dk/frivillig
Tak. Vores arbejde for at beskytte miljøet er kun muligt på grund af din støtte!
jason white
Telefon: 33 93 53 44 Info.dk@greenpeace.org www.greenpeace.dk
Portræt
”Greenpeace – det er Lars”
Greenpeace Action # 2 2015 Ansvarshavende redaktør: Stefan Bruhn Redaktion: Kristine Clement, Sanna Kuusisto, Stefan Bruhn og Annika Wickman
S
iden januar er det Lars, du som regel får i røret, når du ringer til Greenpeace. – Jeg brænder for at gøre en forskel for miljøet og for at give god service, så jeg kunne ikke finde noget bedre sted at kombinere de to ting end hos Greenpeace, siger Lars. Hvad synes du er det bedste ved dit arbejde? Det er inspirerende hver dag at tale med andre mennesker, der brænder for miljøet, og jeg bliver konstant glad og overrasket over, hvor gavmilde folk er. Jeg kan godt lide at hjælpe alle, der ringer eller skriver til os med spørgsmål. Især er det vigtigt for mig at have
Mail til redaktionen: kristine.clement @greenpeace.org Et blad til dig, der støtter Greenpeace
Forår 2015
#2/2015
Øjeblikket
FreMsKridT FOr BesKYTTeLse aF HaveTs ”viLde vesT” side 2
Lars fik en drøm opfyldt, da Arctic Sunrise i marts besøgte København.
Personligt
Jaguarens hjem trues af skovkriminalitet gPs-sendere afslØrer TØmmerTYVeri side 8–13
en tæt og god dialog med dem, der støtter os, ved at svare på alle de spørgsmål og kommentarer, jeg får. Hvad har været din bedste oplevelse hos Greenpeace? At få mulighed for at komme om bord på vores skib Arctic Sunrise, da hun besøgte København i marts.
Jeg har altid drømt om at få mulighed for at besøge et Greenpeaceskib, og det var virkelig fantastisk at opleve, hvor mange andre der deler den drøm, og som mødte op de to dage, hvor vi holdt åbent skib. Jeg hjalp med at vise de mange gæster rundt. Der var en helt fantastisk stemning. ●
Lars Kampmann Alder: 38 år Stilling: Donor Carekoordinator. Interesser: Jeg elsker at læse, især sci-fi/fantasy-bøger, og at være sammen med min datter på halvandet år. Ønske for fremtiden: At gøre min lille del for at min datter kan vokse op i en bæredygtig, harmonisk verden.
Spørg Lars Har du spørgsmål om vores arbejde eller din støtte, er du altid velkommen til at kontakte Lars på: info.dk@greenpeace.org eller tlf.: 33 93 53 44, hverdage kl. 9:00 - 16:00 (fredag dog kun til kl. 15:00). Hej Lars Jeg begyndte fornyligt at støtte Greenpeace og er kommet til at tænke på, hvilke politiske partier I samarbejder med i Danmark? Mvh. Karin
Greenpeace Njalsgade 21G, 2. sal 2300 København S
Kære Karin Greenpeace er politisk og økonomisk uafhængig. Det betyder, at vi ikke tager imod økonomiske bidrag fra partier, stater eller virksomheder, men kun fra privatpersoner og enkelte fonde. Vi samarbejder gerne med
alle de politiske partier for at få indflydelse på deres miljø- og klimapolitik og påvirke den i en grønnere retning, og vores uafhængighed gør, at vi altid er frie til at kritisere dem. De bedste hilsner Lars
ØNSKER DU AT MODTAGE MERE AF VORES KOMMUNIKATION VIA E-MAIL? SÅ SKRIV TIL LARS
Tilsammen er vi Greenpeace! Bagsiden
Nordjylland
Skifergaseventyr kan blive et miljømareridt SIDE 14
HJÆLp med aT sTOPPe fracking midTersiderne Din støtte gør en forskel. Verden
rundt. Hver dag.
Forsidebillede: Amazonas’ jaguarer er i fare. Foto: Freder/iStockphoto Alle billeder i dette blad tilhører Greenpeace, hvis ikke andet er angivet.
www.greenpeace.dk Husk, at du på vores hjemmeside kan: • Give et ekstra bidrag • Tilmelde dig Betalingsservice • Give en lykønskningsgave • Bestille information om testamente • Ændre dine adresse oplysninger • Tilmelde dig vores nyhedsbrev • Deltage i web-aktioner
Papir & miljø Dette materiale er trykt i Norden på 100 % genbrugspapir. I vores valg af materialer stræber vi efter at sætte så lille et aftryk på miljøet som muligt.
action • et blad fra Greenpeace • forår 2015 • 15
Njalsgade 21G, 2. sal, 2300 København S
action • et blad fra Greenpeace • forår 2015
Tilsammen er vi Greenpeace Del din Greenpeace-historie Verden rundt er der mennesker, fra alle samfundslag, kvinder og mænd, unge og gamle, der samles omkring Greenpeace for at kæmpe for miljøet. Du er en af dem. Som støttemedlemmer, frivillige, aktivister eller ansatte hos Greenpeace har vi alle truffet et aktivt valg om at ville gøre en forskel for den verden, vi lever i. Tilsammen er vi Greenpeace. Ved at stå sammen kan vi ændre verden og skabe en bedre og grønnere fremtid. Skriv til info.dk@greenpeace.org og del din Greenpeace-historie med os.
Der er brug for handling BRASILIEN Verusa Pine har elsket naturen, siden hun som barn tilbragte sine ferier ved stranden med sin familie. Hun er journalist og meldte sig sidste år ind i Greenpeace. – For mig står navnet ”Grøn Fred” for beskyttelse af naturen mod vores kapitalistiske samfunds ødelæggende praksisser. Der er brug for, at vi er mange, der sammen handler for at forsvare miljøet, siger hun.
Oplevede at gøre en forskel SVERIGE Det var en stor oplevelse for Anni Heikka og 6-årige Niilo, da de i marts besøgte Arctic Sunrise og blev vist rundt af Ana Paula, der i 2013 var del af Arctic30. – Min søns første demonstration var for at støtte Arctic30. Han var meget vred over, at dem, der prøvede at stoppe olieboringer kom i fængsel, i stedet for dem, som borer. Da Ana Paula fortalte ham, at hun uden hans hjælp måske stadig ville være i fængsel, blev han helt paf. Han så meget konkret, hvordan han kan gøre en forskel.
Viser sin bekymring ved at støtte Modstand mod grådighed
Lemonade for koralrev AUSTRALIEN 7-årige Ruby Pizzo interesserer sig for dyrene i havet og vil gerne hjælpe med at beskytte koralrevene. Hun besluttede derfor i februar, at hun ville samle penge ind ved at lave en bod på sin vej og sælge småkager og limonade. Hendes mor Nicola kontaktede Greenpeace, som sendte foldere og postkort med billeder fra havet, som Ruby kunne bruge til at udsmykke sin bod. Rubys bod var en stor succes på vejen, og hun samlede over 1000 kr. ind til Greenpeace.
foto: privat
CANADA Mary Ambrose har skrevet Greenpeace ind i sit testamente. Hun fortæller: – Den ikke-voldelige kamp for at redde planeten fra uigenkaldelige ødelæggelser, den kan jeg ikke andet end at elske. Jeg har selv arbejdet for Greenpeace og set, hvordan de på vores alles vegne gør modstand mod grådighed og dumhed. Jeg står på deres side, i døden som i livet!
INDIEN Sachin A Deshmukh og hans familie har valgt at støtte Greenpeace. – At støtte Greenpeace er at passe på Jorden. Vi har en travl hverdag, og vi har svært ved at finde tid til at deltage i aktiviteter for at protestere mod ødelæggelserne af vores smukke natur. For os er den bedste måde at vise vores bekymring at støtte mennesker, der arbejder for at passe på naturen. Ikke fysisk men økonomisk. Vi vil altid være blandt Greenpeaces støtter, siger han.
NYHEDER: KINAS CO2-UDSLIP ER FALDET FOR FØRSTE GANG DETTE ÅRHUNDREDE!
SIDE 4
en rundt. Hver dag.
Din støtte gør en forskel. Verd