Et blad til dig, der støtter Greenpeace
Efterår 2015
Øjeblikket
SHELL DROPPER OLIEBORINGER I ARKTIS SIDE 2
Fokus
OLIEEFTERFORSKNING I ARKTIS KAN SKADE HVALER SIDE 6
På sporet af skadelig kemi KEMIKALIEFUND PÅ VERDENS MEST AFSIDES STEDER SKAL LÆGGE PRES PÅ INDUSTRIEN DET GÅR DINE PENGE TIL! BAGSIDEN
Afsløring
ke Snyd med dans fiskekvoter i millionklassen
SIDE 14
SIDE 8–13
AMAZONAS’ FOLK SPORER STJÅLENT TØMMER SIDE 5 en rundt. Hver dag.
Din støtte gør en forskel. Verd
Øjeblikket Alaska
Audrey Siegl fra musqueamfolket i Canada protesterer mod Shells arktiske olieboringer foran olieboreplatformen, Polar Pioneer, der er på vej til Alaska.
2 • action • et blad fra Greenpeace • efterår 2015
keri coles
Sejr for globale Shell-protester I september valgte oliegiganten Shell at indstille sin oliejagt i Alaska på ubestemt tid. Årsagen var ifølge Shell de høje omkostninger, og at det har været udfordrende at leve op til myndighedernes krav. – Det er en kæmpe sejr for de over syv millioner mennesker verden over, der ALASKA har deltaget i eller stillet sig bag sommerens mange protester mod Shell, og lagt pres på usa’s præsident Barack Obama for at stramme reguleringen, siger Jon Burgwald, arktisansvarlig i Greenpeace. Shells tilbagevenden til Arktis i sommer blev mødt med protester over hele verden. I Seattle blev begrebet ”kajaktivisme” født, da demonstranter i kajakker forhindrede Shells borerig i at forlade byens havn. Snart opstod støttedemonstrationer verden over – blandt andet i Danmark, hvor demonstranter hoppede i kajakker foran Shells olieterminal i Fredericia. – Denne sejr er afgørende i kampen for at beskytte Arktis, men vi er nødt til at fortsætte presset for at få Arktis beskyttet ved lov, siger Jon Burgwald. Kampen for Arktis har fået støtte fra mennesker i alle aldre, som da 92-årige Shirley Morrison mødte op til demonstration i Seattle med gyngestol og strikketøj. Også flere oprindelige befolkningsgrupper i Canada kæmper for at beskytte Arktis. Audrey Siegl fra musqueam-folket sejlede sammen med Greenpeace ud foran Shells borerig og protesterede. – Mit budskab til Shell er, at det godt kan være, I har penge og store maskiner, men når mennesker står sammen, er vi endnu stærkere. Sammen vil vi stoppe arktiske olieboringer for at beskytte vores kyst og vores klima, siger Audrey Siegl.
greenpeace arbejder for: • At hele Det Arktiske Ocean holdes fri for olie boringer. • At det område omkring Nordpolen, der i dag ikke ejes af nogen stater, beskyttes som et fælles, globalt naturreservat. ●
Det kan du gøre: Flere end syv millioner mennesker har allerede skrevet under for at beskytte Arktis mod olieboringer. Du kan også være med til at stoppe olieselskabernes destruktive oliejagt. Skriv under her: www.savethearctic.org action • et blad fra Greenpeace • efterår 2015 • 3
nyheder
Giv bladet videre til en ven, når du har læst det, så andre også kan se, at de kan gøre en forskel for miljøet ved at støtte Greenpeace.
Oliefond trækker milliarder ud af kulindustrien henrik evertsson
Norge
En historisk dag og en kæmpe sejr i kampen mod klimaskadeligt kul. Det norske Storting besluttede den 27. maj at afvikle alle den statslige oliefonds investeringer i virksomheder, hvor mere end 30 procent af omsætningen stammer fra kulminedrift eller fra kulafbrænding. Kulafbrænding står i dag for en tredjedel af al menneskeskabt CO2-udledning og er derfor en af de største trusler mod klimaet. Netop den norske oliefond har hidtil været en af verdens største investorer i kulindustrien, og beslutningen om at afvikle investeringer for op mod 54 milliarder kroner er derfor et vigtigt skridt på vejen mod et farvel til fossile brændsler. – Der er opstået en
Norges beslutning om at trække milliarder ud af kulindustrien er den største afvikling af investeringer i kul nogensinde.
global bevægelse for at få pensionskasser og fonde til at trække deres investeringer ud af kul, og den vokser sig
stærkere og stærkere. Det er meget positivt, at Stortinget endelig har lyttet til befolkningen og besluttet, at
oliefonden skal droppe sine investeringer i kul, siger Truls Gulowsen, leder for Greenpeace i Norge.
Afviklingen af investeringer i kul træder i kraft fra januar 2016. ●
Australien
Pres fra Greenpeace har fået de sidste to bankinvestorer til at trække deres støtte fra en planlagt mega-kulmine i Australien, som vil være en katastrofe både for klimaet og verdens største koralrev, Great Barrier Reef. I alt 14 store internationale
banker har nu sagt nej til at finansiere Charmichael kulminen. Det er Australiens regering, som har givet tilladelsen til den nye kulmine og til at udvide en udskibningshavn, der ligger tæt op af Great Barrier Reef. Det vil medføre øget trafik af kulskibe
4 • action • et blad fra Greenpeace • efterår 2015
direkte igennem det skrøbelige økosystem, og ifølge planen skal det opgravede materiale fra havneudvidelsen dumpes på koralrevet. Greenpeace fortsætter med at lægge pres på Australiens regering for at få den til at droppe kulminen og beskytte Great Barrier Reef. ●
Greenpeace lavede denne graffiti ved UNESCO’s møde i juli, hvor Australien fik 18 måneder til at vise, at landet vil beskytte sit unikke koralrev, der er på listen over verdensarv.
bernd arnold
Australiens valg: Kul eller koraller
Facebook “f ” Logo
CMYK / .ai
Facebook “f ” Logo
CMYK / .ai
Synes godt om Greenpeace på Facebook! Gå ind på facebook. com/greenpeacedanmark og få sidste nyt i dit nyhedsflow.
lunae parracho
Amazonas’ folk kæmper mod skovrydning
Hvad er dit klimafortsæt? Fortæl, hvad du vil gøre for klimaet og vær med til at inspirere andre på www.act.takecharge.me
Brasilien
I frustration over myndighedernes manglende handling overfor ulovlige skovhuggere besluttede ka’apor-folket i Amazonas-regnskoven i 2013 selv at begynde at overvåge deres skovområder og jage skovhuggerne ud. Det har hjulpet med at bremse den ulovlige skovhugst, men har samtidig resulteret i gengældelsesaktioner og trusler fra skovhuggerne. I
Opsætning af GPS-udstyr.
april blev et medlem af ka’apor-folket dræbt af et skud i ryggen. Ka’apor-folket kontaktede Greenpeaces brasilianske kontor, og i august startede et samarbejde, hvor Greenpeace har trænet Ka’apor-folket i at bruge
gps-udstyr, der kan spore, hvor træet fra deres skov ender. ● Læs mere om ka’apor-folket og sporingen af det stjålne tømmer: www.greenpeace.dk/ stolen-timber
holger weber
Man kan ikke sænke en regnbue
I dag svømmer fiskene ud og ind, og koraller vokser på vraget af Rainbow Warrior, der for 30 år siden blev bombet af franske efterretningsagenter. Det skete, da skibet lå i havn i New Zealand, på vej ud for at protestere mod franske atomprøvesprængninger i Stillehavet. Sænkningen af Rainbow Warrior stoppede ikke modstanden mod sprængningerne, men fik den tværtimod til at vokse. Takket være de mange protester, blev atomprøvesprængningerne i Stillehavet til sidst stoppet. ●
Atomkraft på vej på pension
De fossile brændslers tid rinder ud For 30 år siden gjorde en gruppe mennesker sig klar til at sejle ind i en testzone for franske atomvåben. De håbede, at deres tilstedeværelse kunne stoppe sprængningerne. Frankrig besluttede imidlertid at bombe og sænke Rainbow Warrior, et af de skibe, der skulle lede protesten. Hvis den franske regering troede, at den derved kunne stoppe modstanden, tog den fejl. Mennesker verden over gik sammen. Nogle med pennen i hånden, andre ved at demonstrere eller deltage i underskriftsindsamlinger. Nogle donerede penge, blev frivillige eller spredte budskabet på andre måder. Hver eneste af disse handlinger fra mennesker som du og jeg var til sidst med til at stoppe atomprøvesprængningerne i Stillehavet. For 30 år siden var atomvåben den største trussel mod Jordens liv. I dag står vi over for en anden trussel: Klimaforandringer. Den globale opvarmning betyder flere oversvømmelser, voldsommere vejrfænomener og truer millioner af menneskers livsgrundlag. Der er heldigvis mange positive tegn på, at de fossile brændslers tid er ved at rinde ud. I Norge stemte Stortinget i maj på tværs af partiskel enstemmigt for at trække milliardinvesteringer ud af kul. 14 internationale banker har sagt nej til at finansiere Australiens største kulmine, Charmichael. I Holland vandt 900 borgere i juni en skelsættende sejr, da en domstol beordrede staten at skære landets co2-udledninger med 25%. Det er eksempler på, hvordan mennesker verden over i stadig højere grad sætter sig op imod den fossile industris interesser ved at lægge pres på politikere og erhvervslivet. Det er sejre, der kan have positiv indflydelse på næste måneds klimatopmøde i Paris og den tid, der kommer efter. Og det giver håb, fordi historien har vist, at når mange mennesker går sammen og viser mod, kan vi sammen skabe forandring! ●
edward beskow
Sveriges fire ældste atomreaktorer står nu til at blive lukket ned senest i 2020 efter pres fra Greenpeace, der i 2012 med rapporten ”Risikable reaktorer” satte fokus på, at sikkerheden på samtlige svenske atomkraftværker er kritisabel. Greenpeace fulgte sidste år op med kravet om, at de fire
uffe weng
Sverige
Leder
Der er store risici forbundet med at holde Sveriges aldrende atomreaktorer i drift.
ældste reaktorer på værkerne Ringhals og Oskarshamn, der alle er over 40 år gamle, straks
bør sendes på pension, fordi de har overskredet deres originale tekniske levealder. ●
Patrik Eriksson Konstitueret generalsekretær Greenpeace Norden
Fokus Seismik i Arktis
Lydkanonerne brager i havet
på 50 meters afstand. Ifølge en ny rapport fra organisationen Marine Conservation Research, der specialiserer sig i at undersøge forholdene for dyreliv i havet, giver seismikken stor grund til bekymring. – Der er ingen tvivl om, at larmen fra seismikken påvirker hvalerne. Det kan skade deres hørelse og kommunikation, få dem til at fjerne sig fra deres normale levesteder og påvirke deres adfærd, både når det gælder dykning, fødesøgning og migrationsruter. Der er stadig flere indikationer på, at det kan gøre alvorlig skade på hvalerne og blandt andet forstyrre deres reproduktion og øge muligheden for, at de bliver fanget under isen eller strander på land, siger Dr. Oliver Boisseau, der er en af forskerne bag rapporten. Han opfordrer til, at der udvises ekstrem forsigtighed ved seismiske undersøgelser. Så fjernt fra beboede områder i det isfyldte Arktiske Ocean, er det imidlertid svært at få overblik over skaderne. Det er en af grundene til, at Greenpeace sendte sit skib Arctic Sunrise til området for at dokumentere seismikken. – Vi er sejlet til Nordøstgrønland for at kunne følge seismikken på nært hold og sende vores billeder og beretninger ud til befolkninger og beslutningstagere verden over. Takket være de mange gavmilde bidrag fra mennesker, der støtter vores arbejde, er Arctic Sunrise nu tilbage i Arktis. Det har givet os mulighed for at fortsætte kampen mod olieboringer i Arktis. Det er helt nødvendigt at stoppe olieboringer i Arktis, hvis vi skal undgå katastrofale klimaforandringer, siger Sune Scheller. ●
Seismiske undersøgelser og jagten på olie risikerer at ødelægge dyrelivet i Nordøstgrønland. Greenpeace-skibet Arctic Sunrise har været i Grønland for at dokumentere.
J
agten på olie er i gang i Arktis, og denne sommer har lydkanonerne igen braget under havoverfladen ud for Nordøstgrønland. For femte år i træk har Grønlands regering givet tilladelse til seismiske undersøgelser. Seismik er et tidligt stadie i olieefterforskning, og flere olieselskaber, som Shell, Statoil og det danske energiselskab dong, gør sig i disse år parat til at bore efter olie i havet ud for Grønland. – De seismiske lydbrag affyres mod havbunden for at afsløre, om undergrunden indeholder lommer af olie eller gas, men den høje lyd kan være ekstremt skadelig for dyrelivet i området. – Det er dybt beklageligt, at Grønlands Selvstyre igen og igen giver grønt lys til tusindvis af kilometers seismik og endda tillader selskaberne at tæppebombe med lydkanoner
inden for et såkaldt ”problemområde”, hvor der lever narhval, hvalros og grønlandshval, uden at undersøge konsekvenserne for dyrelivet. Grønlands miljølovgivning hviler på et forsigtighedsprincip. Det bør i den grad være grund til at indstille tilladelserne, når både forskere, og Selvstyrets egne rådgivere i Nationalt Center for Miljø og Energi (dce) konstaterer, at vidensgrundlaget er mangelfuldt, siger Sune Scheller, Arktismedarbejder i Greenpeace, som i september var om bord på Arctic Sunrise. De seismiske undersøgelser i Nordøstgrønland foregår ved, at et skib trækker lydkanoner efter sig i et område på 7.000 km2. Med 10 sekunders mellemrum, 24 timer i døgnet i flere uger frigives enorme brag lige under havoverfladen med et lydniveau på 259 dB. Det svarer til, at larmen er 8 gange kraftigere end støjen fra en jetmotor hørt
Sune Scheller er Arktismedarbejder i Greenpeace og var i september i Grønland om bord på Arctic Sunrise.
Det kan du gøre:
6 • action • et blad fra Greenpeace • efterår 2015
christian åslund
Ved hjælp af undervandskameraer og optageudstyr dokumenterede Sune Scheller og hans kollegaer de seismiske lydbrag.
Se vores video og læs mere om seismik og hvaler på: www.boom.greenpeace.org/da Her kan du også skrive under mod seismik i Arktis, og du kan lave dine egne billeder, hvor du fortæller olieselskaberne, hvad du mener om seismik og olieboringer i Arktis.
grafik: fröhline
Sådan foregår seismik Seismiske undersøgelser udføres for at undersøge, om der ligger olie eller gas i undergrunden. I havet ud for Nordøstgrønland er et område på 7000 km2 blevet undersøgt dette efterår. Undersøgelsesområdet ligger midt i såkaldte ”problemområder”, der er oprettet for at beskytte hvalros, narhval og grønlandshval.
Streamers er lange kabler med op til tusind hydrofoner, som bruges til at optage de lydbølger, der kastes tilbage fra havbunden, og som kan afsløre forekomster af olie eller gas.
5-8 km.
Luftkanonerne affyrer øredøvende eksplosioner hvert 10. sekund. Støjen når op på 259 dB, det er otte gange så højt som en jetmotor.
Trykbølgerne fra eksplosionen rammer havbunden og kastes tilbage.
Narhvaler reagerer på den kraftige støj ved at ”fryse” og synke ned ad i stedet for at flygte. De bliver derfor udsat for støjen i lang tid.
● De høje lydbrag kan skræmme hvalerne væk fra deres føde- og parringsområder. Det kan få store konsekvenser for de bestande af eksempelvis narhval og grønlandshval, der lever i området. ● Seismikken kan forstyrre hvalernes migration mod syd, så de fanges under isen, når havoverfladen fryser til. I andre tilfælde har seismik fået hvaler til at strande på land. ● Støjen kan stresse hvalerne, skade deres immunsystem, forstyrre deres kommunikation med hinanden og i værste tilfælde skade deres hørelse. Hvaler er særligt afhængige af deres hørelse, som de bruger til at navigere i havet og kommunikere med andre hvaler. Læs mere om seismik og hvaler på: www.boom.greenpeace.org/da
GRØNLAND
Kortet er udarbejdet på baggrund af informationer i VVM Rapport: 2D seismisk undersøgelse i havet udfor Nordøstgrønland, marts 2015.
Planlagte linjer for seismik.
grafik: daniel gineman
Sådan kan seismik skade hvaler:
Område for seismiske undersøgelser. Lukkede områder for hvalros Lukkede områder for hvalros og narhval ”Problemområder” oprettet for at beskytte hvalros, narhval og grønlandshval.
action • et blad fra Greenpeace • efterår 2015 • 7
Rapport På sporet af skadelig kemi
Otte Greenpeace-ekspeditioner er rejst ud for at undersøge, om skadelige fluorstoffer, som bl.a. anvendes i udendørstøj, har spredt sig selv til verdens mest afsidesliggende steder. Resultaterne er skræmmende – intet sted på kloden er uberørt. Nu er næste skridt at få industrien til at tage ansvar og afgifte sin produktion.
Industriens kemikalier 8 • action • et blad fra Greenpeace • efterår 2015
christian åslund
To ekspeditionsdeltagere i naturparken Treriksröset på grænsen mellem Sverige, Norge og Finland – langt fra forurenende industri – for at finde ud af, om skadelige fluorstoffer også findes her.
r har spredt sig overalt action action•• et blad fra Greenpeace • efterår 2015 • 9
Rapport På sporet af skadelig kemi
Therese Jacobson og kollegaen Sini Saarela tog sneprøver, som viste sig at indeholde fluorstoffer. Prøverne blev taget ved Treriksröset på tre bjerge i Sverige, Norge og Finland.
Gennem storslået natur til isolerede bjergkæder med vinden som eneste følgesvend. Otte Greenpeace-ekspeditioner drog til verdens fjerneste afkroge og fandt spor af menneskeskabt forurening alle steder.
De har sporet kemikalier til v
F
ra bjergtoppe i De Schweiziske Alper til det sydligste Chile og det fjerne Østen i Kina. Otte ekspeditioner på tre kontinenter har i år ført Greenpeace til nogle af de mest afsidesliggende steder på Jorden, hvor naturen er smuk og uspoleret. Men de naturskønne omgivelser gemmer på en hemmelighed. – Vi er rejst til de fjerneste egne på kloden for at undersøge, om de miljøskadelige kemikalier, der bl.a. anvendes i produktionen af tøj, tæpper og mademballage, har spredt sig helt hertil. Desværre blev vores bange anelser bekræftet,
siger Therese Jacobson, der er økotoksilog og kemimedarbejder i Greenpeace. – Alle steder, vi kom frem, fandt vi spor af svært nedbrydelige fluorstoffer (poly- og perfluorerede kemikalier). Det er desværre et klart bevis på, at industriens forurening ikke kun rammer de områder, hvor produktionen finder sted, men spredes vidt og bredt i atmosfæren. Der er ikke noget sted på jorden, der er uberørt af kemikalierne. Therese Jacobson deltog selv i en ekspedition til Treriksröset – højt mod nord, hvor Norge, Sverige og Finland grænser op til hinanden – for at indsamle prøver af nyfalden sne.
10 • action • et blad fra Greenpeace • efterår 2015
Fluorstoffer er menneskeskabte, så når vi finder dem i naturen, ved vi med sikkerhed, at de kun kan komme fra mennesker.
På den anden side af kloden drog Leonel Mingo til bjergkæden Torres del Paine i det sydlige Chile. I 13 minusgrader og med kraftige vindstød vandrede ekspeditionsholdet 64 kilometer i sneen for at tage sneprøver i de mest isolerede dele af bjergene og bringe dem med sig tilbage. – Det var en storslået oplevelse at vandre i Torres del Paine. Det er helt sikkert et af de smukkeste steder, jeg har set, og vi var helt alene på bjerget. Derfor er det ekstra nedslående at opdage, at menneskeskabt forurening selv her har sat sine spor. Fluorstoffer er menneskeskabte, så når vi
patricio miranda
christian åslund
Kemimedarbejder i Greenpeace, Leonel Mingo, tog sne- og vandprøver i de mest isolerede dele af bjergkæden Torres del Paine i Chile.
kajsa sjölander
Laboratorietest af sne- og vandprøver samt af friluftstøj og -udstyr for fluorstoffer foretages på uafhængige, akkrediterede laboratorier. macun nationalpark schweiz
treriksröset sverige, norge, finland
de gyldne bjerge i altaj rusland
Fluorstoffer spredes i atmosfæren
haba snow mountain china
torres del paine chile destinationerne for de otte ekspeditioner
pilato-søen italien
tatrabjergene slovakiet
kaÇkarbjergene tyrkiet
erdens fjerneste egne finder dem i naturen, ved vi med sikkerhed, at de kun kan komme fra mennesker. Prøver af sne og vand fra alle ekspeditionerne blev indsamlet i tæt forseglede flasker og efterfølgende bragt til et uafhængigt laboratorie til nærmere undersøgelse. Her blev det slået fast, at prøver fra alle stederne indeholdt spor af fluorstoffer. Fluorstoffer anvendes bl.a. til imprægnering af tøj til udendørs brug, fordi stofferne gør tøjet vand- og smudsafvisende. Stofferne mistænkes for at være hormonforstyrrende og i værste fald kræftfremkaldende. Nu håber
Therese Jacobson, at Greenpeaces fund kan være med til at presse tøjindustrien til helt at stoppe brugen af fluorstoffer. – Det er takket være støtten fra gavmilde og vidunderlige mennesker, der bekymrer sig for miljøet, at vi har kunnet gennemføre disse ekspeditioner. I dag står vi med et stærkt videnskabeligt bevis på, at kemikalierne i tøjindustrien spreder sig til hele verden. Nu vil vi arbejde hårdt for at få industrien til at tage ansvar og erstatte alle fluorstoffer med rene alternativer. ●
Læs mere Forbrugerne kan være med til at forandre tøjindustrien.
Fluorstoffer er en gruppe kemi kalier, der bl.a. bliver brugt til fremstilling af vandtætte membraner og til imprægnering af tøj og sko. Derfor findes stofferne i meget tøj til udendørsbrug og i friluftsudstyr som rygsække, soveposer og telte. Stofferne udledes i miljøet, når tøjet produceres, vaskes og bruges. De spredes i vandet og i atmosfæren, er svært nedbrydelige og bliver i miljøet i mange år. De kan optages i dyrs og menneskers kroppe. Nogle af dem har vist sig at være hormonforstyrrende, og at skade immunsystemet og evnen til at få børn. De mistænkes også for at være kræftfremkaldende.
Tøjbranchens vindere og tabere De seneste fem år har Greenpeace haft fokus på at få skadelig kemi ud af tøjindustrien – og mange kendte tøjvirksomheder har allerede taget imod vores udfordring om at afgifte deres produktion. Virksomhederne har forpligtet sig til helt at fjerne skadelige kemikalier fra deres produktion senest i 2020 og at vise gennemsigtighed, så forbrugerne kan vide, hvilke kemikalier der anvendes. De virksomheder, der allerede har taget førertrøjen på i arbejdet for en giftfri modeindustri, tæller bl.a. Adidas, H&M, Puma og Levi’s, mens bl.a. Diesel og danske Bestseller nægter at tage ansvar. Læs mere på: www.greenpeace. dk/detox-catwalk
action • et blad fra Greenpeace • efterår 2015 • 11
Rapport På sporet af skadelig kemi
5 000 ton Forbrugerne kan forandre tøjindustrien
flygtige fluorstoffer (FTOH) bruges årligt til imprægnering af tekstilprodukter.
Alligevel sørgede vi for at stille os imod vinden, når vi tog prøver, for ikke at risikere, at de kemikalier, vi fandt i området kunne stamme fra os selv. Betegnelsen fluorstoffer omfatter en række kemikalier med forskellige kemiske sammensætninger. Mens der for nogle af kemikalierne i dyreforsøg er dokumenteret skadelige virkninger på Når naturelskere tager i skoven, kan de uden at bl.a. forplantningsevnen og hormonsystemet, er der store vide det komme til at sprede kemikalier, som kan mangler i forskningen for andre af være farlige. Der er brug for at afgifte friluftstøjet kemikalierne. – eu har indført regulering af – og forbrugerne kan spille en afgørende rolle. de fluorstoffer, der er blevet påvist skadelige, men det har bare fået sælger friluftstøj, reklamerer fem år har Greenpeace industrien til at udvikle nye typer af med flotte naturbilleder og giver arbejdet for at få fluorstoffer, der så i stedet anvendes indtryk af, at de holder af naturen. tøjindustrien til at fjerne i bl.a. tekstilproduktionen. Men samtidig sælger de tøj, skadelige kemikalier Den uafhængige forskning der er behandlet med fra produktionen. Flere af kemikaliernes mulige fluorstoffer, som kan tøjmærker har allerede skadevirkninger kan være skadelige. Det forpligtet sig til at afgifte deres tøj, ikke følge med, og det er et paradoks, at de men anvendelsen af kemikalier er uholdbart, at vi skal mennesker, som elsker er fortsat udbredt i industrien. Therese regulere alle fluorstoffer at vandre, klatre og Et særligt problem findes hos Jacobson enkeltvist. Når vi allerede på andre måde færdes virksomheder, der fremstiller tøj og ved, at flere af disse stoffer i naturen, ender med at udstyr til udendørs brug. er skadelige, bør vi gå ud fra et sprede kemikalierne gennem deres Friluftstøj skal kunne holde til forsigtighedsprincip. Derfor tøj uden selv at være klar over al slags vejr, og det meste er derfor opfordrer vi politikerne til at det, siger Therese Jacobson, der er imprægneret med fluorstoffer, forbyde alle fluorstoffer. økotoksilog og kemimedarbejder i der gør tøjet vandafvisende. I stedet opfordrer Therese Greenpeace. Kemikalierne udgør et alvorligt Jacobson industrien til at erstatte Selv om langt det meste miljøproblem i landene, hvor tøjet udendørstøj indeholder fluorstoffer, fluorstoffer med rene alternativer. fremstilles – men forureningen – Alternativerne til de giftige findes der også renere alternativer, rammer også langt ud over stoffer findes allerede, men som Greenpeace selv gjorde brug produktionslandenes grænser. forandringen kommer ikke af sig af på de otte ekspeditioner, der har De skadelige kemikalier spredes selv. Vi har brug for forbrugernes dannet baggrund for rapporten. til verdens fjerneste egne med støtte for at få industrien til at – På vores ekspeditioner var vi vandet og i atmosfæren, og også fra flytte sig og vælge et renere meget omhyggelige med, at alt mennesker, som færdes i naturen. alternativ. ● vores tøj var frit for fluorstoffer. – Mange virksomheder, som
I
Det kan du gøre •S ig nej til fluorstoffer ved at skrive under på: www.detox-outdoor.org •D eltag i afstemningen om, hvilke produkter vi skal teste for indhold af fluorstoffer på: www.greenpeace.dk/detox-stem
• Spørg i butikken, når du køber tøj, sko eller friluftsudstyr, om det indeholder fluorstoffer. Kan ekspedienten ikke svare dig, kan du skrive til producenten. På den måde viser du tøjmærkerne, at der er efterspørgsel på giftfrit tøj, samtidig med at du gør en indsats for selv at undgå skadelig kemi.
12 • action • et blad fra Greenpeace • efterår 2015
•G iv et ekstra bidrag til vores arbejde for at afgifte tekstilindustrien på: www.greenpeace.dk/bidrag-detox Vi har samlet en række tips til ting, du kan gøre for at holde din garderobe fri for skadelig kemi. Se dem på: www.greenpeace.dk/kemifri-tips
christian breitler
Manfred Santen har siden 2009 arbejdet for at få forbudt det hormonforstyrrende kemikalie NPE. Han glæder sig over, at EU nu lukker for import af tekstiler, der indeholder NPE.
Europa stopper giftig import
D
et var en stor sejr i kampen mod skadelig kemi, da eu’s medlemsstater i juli stemte for et forbud mod al import af tekstiler, der indeholder det hormonforstyrrende kemikalie npe (nonyl phenolethoxylat). Dermed lukkede eu et hul i lovgivningen, der betød, at kemikaliet kunne komme ind i eu-landene gennem import, på trods af at det er forbudt at anvende det i eu. – npe er et meget giftigt og hormonforstyrrende kemikalie, der bl.a. bruges til farvning af tekstiler. Når vi vasker tøjet, ryger kemikaliet direkte ud i vandmiljøet. Meget af vores tøj produceres i lande uden for Europa, såsom Kina og Bangladesh, og derfor er det utroligt vigtigt for miljøet, at forbuddet mod npe nu også gælder for importeret tøj, siger Manfred Santen, der er er kemimedarbejder for Greenpeace i Tyskland. Han har arbejdet for at få npe forbudt siden 2009 og glæder sig over, at de mange års arbejde nu har båret frugt. – npe er et kemikalie, som vi har haft fokus på i årevis. Vi har fundet det i alle mulige tøjprodukter lige fra sportstøj til modetøj, og det har været en lang og sej kamp at nå hertil, hvor vi er i dag. Men det har været sliddet værd, for nu er jeg sikker på, at vi er vidner til begyndelsen på enden for npe i tekstilproduktionen. Der går endnu nogle år før eu’s importforbud træder i kraft, men flere tøjmærker har allerede som resultat af Greenpeaces arbejde forpligtet sig til at udfase npe, og Manfred Santen tror på, at forbuddet nu vil sætte fart i udviklingen og presse produktionslandene til at droppe det giftige kemikalie. – Europa er en meget vigtig handelspartner for et land som Kina, så Kina er selvfølgelig nødt til at forholde sig til, at det europæiske marked nu efterspørger npe-frit tøj. Vi vil også fortsat holde skarpt øje med, om de tøjmærker, der allerede har forpligtet sig til at erstatte npe med renere alternativer, holder, hvad de har lovet. ●
Personligt Manfred Santen Stilling: Kemimedarbejder for Greenpeace i Tyskland. Har været en del af Greenpeaces arbejde for at bekæmpe skadelig kemi i tøjproduktionen siden 2009, og bl.a. arbejdet for at få de tyske sportsmærker Adidas og Puma til at tage lederskab. De to sportsmærker var blandt de første, der forpligtede sig til at afgifte deres produktion.
action • et blad fra Greenpeace • efterår 2015 • 13
Danmark
Læs mere om kvotekongerne og skriv under for, at kvoterne tildeles de fiskere, der fisker mest bæredygtigt: www.greenpeace.dk/kvotekonger
Greenpeace afslører snyd med fiskekvoter Det danske kvotesystem favoriserer storindustrielt fiskeri og pengestærke selskaber, som svenske Astrid A/S, der ejer danske kvoter for over en halv milliard.
at lukke, siger chef for Greenpeace i Danmark, Birgitte Lesanner. Koncentrationen af de danske fiskekvoter er et resultat af, at skiftende regeringer i perioden 2003–2007 privatiserede kvoterne. Kvoterne blev givet til fiskerne,
Spørg Lars
Hej Olivia Aktivisme har ikke nogen aldersgrænse. I Greenpeace skal man være 18 år for at blive frivillig, men det skal ikke afholde dig fra selv at gøre noget, der er mange måder at være aktivist på. Du DU kan fx bede din klasselærer om, at SÅ KAN OG RS! I diskuterer skifergas eller klima i SPØRGE LA INFO.DK@ skolen. Eller du kan tale med dine .ORG GREENPEACE forældre om, hvordan jeres familie 44 33 93 53 kan blive bedre til at tage cyklen, spare på strømmen eller sortere affald. Det er summen af handlinger fra mange mennesker, der i sidste ende fører til ændringer i samfundet. Jeg håber, det kan inspirere dig lidt, og at vi ses i Greenpeace om tre år. De bedste hilsner, Lars 14 • action • et blad fra Greenpeace • efterår 2015
– har gjort deres indtog i de danske have. – Vores undersøgelse viser, at et af Danmarks største fiskeriselskaber bruger kreative selskabskonstruktioner til at omgå loven, der bl.a. sætter et loft over, hvor store kvoter en enkelt
fisker må eje. Samtidig viser den, at udenlandske selskaber har omgået loven og opkøbt danske kvoter for trecifrede millionbeløb, fortæller Birgitte Lesanner. – Folketinget er nødt til at få styr på det her system. Det er ikke første gang, vi har kunnet dokumentere, at fiskere kan operere på kant med loven lige under næsen på NaturErhvervstyrelsen. Samtidig bør bæredygtighed gøres til et krav, når der tildeles kvoter. ● På baggrund af Greenpeaces dokumentation tog DR i starten af september det danske kvotecirkus under behandling i programmet DR2 Undersøger: Kvotekonger og små fisk. Se det på www.dr.dk
Tak for din underskrift – Jeg vil gerne sige tusind tak til alle, der har underskrevet postkortene fra sidste nummer af Action, siger Tarjei Haaland, klima- og energiekspert i Greenpeace. Tarjei var en af drivkræfterne i den danske bevægelse mod atomkraft, OOA, der for 30 år siden kunne fejre Danmarks nej til atomkraft. Nu er hans mål et dansk nej til skifergasudvinding: – Underskrifterne er vigtige for, at politikerne ser den folkelige modstand mod skifergasudvinding. Jo flere, der engagerer sig i at samle underskrifter og sprede budskabet om de mange
jason white
Hej Greenpeace, jeg er en pige på 15 år, og jeg vil gerne gøre en forskel, men hvordan, jeg er jo ikke gammel nok til at deltage i aktivisme... Hilsen Olivia
der samtidig fik retten til at købe og sælge dem på markedsvilkår. Det førte til, at en lille flok pengestærke fiskere, såkaldte kvotekonger, begyndte at opkøbe kvoter. Også udenlandske fiskeriselskaber – ikke mindst svenske
tomasz sienicki/creativecommons.org
Mange måneders kulegravning af det danske kvotesystem kulminerede i september, da DR med udgangspunkt i dokumentation fra Greenpeace kunne afsløre en af Danmarks rigeste fiskere i snyd i millionklassen. Green peace har efterfølgende meldt ham til politiet. – Det er naturen og de lokale arbejdspladser, der bliver ofrene, når de danske fiskekvoter koncentreres hos få kapitalstærke selskaber. De mindre fartøjer, som fisker med mere naturskånsomme metoder, er ved at blive trængt helt ud af erhvervet, hvilket samtidig tvinger mange af landets mindre havne til
miljøproblemer ved skifergas, des større pres kan vi lægge på politikerne
for at vedtage et forbud mod skifergasudvinding i Danmark.
Hvad er fracking? Fracking er den metode, der anvendes til at udvinde skifergas. Ved hver boring med fracking pumpes 50–70 tons kemikalier sammen med vand og sand under højt tryk ned i undergrunden for at sprække skiferlagene, så gassen frigøres. Flere af kemikalierne er kræftfremkaldende og kan virke hormonforstyrrende, og der er stor risiko for at grundvandet forurenes.
Tak. Det er dig, der gør vores arbejde muligt. Sammen kan vi skabe en grønnere fremtid!
Gør som Marc, opret din egen underskriftsindsamling mod skifergas på www.minindsamling.greenpeace.dk/stop-fracking
Portræt
”Jeg troede aldrig, jeg skulle blive aktivist”
S
iden april har den 43-årige nordjyde Marc Real samlet over 500 underskrifter mod skifergas ved hjælp af sin mobiltelefon. Hvordan gør du?
Hvorfor valgte du, at engagere dig i kampen mod skifergas? Jeg var i Australien i 2013, hvor jeg så, hvad fracking efter skifergas havde gjort ved landskabet, og hvordan luften og vandet var blevet forurenet. Omkring samme tidspunkt fandt
Telefon: 33 93 53 44 Info.dk@greenpeace.org www.greenpeace.dk
Greenpeace Action
min dengang 16-årige datter mig. Det fik mig til at tænke over, at når jeg ikke havde kunnet være far for min datter, mens hun voksede op, måtte jeg kunne gøre noget andet for hende. I Australien køber man vand på flasker. Det mindste, jeg kan gøre for min datter, er at sikre hende rent vand. Hvordan har det været at samle underskrifter? Noget af det bedste har været Aalborg Karneval, hvor jeg også blev interviewet af TV2 Nord. Jeg havde også en sjov oplevelse i toget på vej til en skifergasprotest i København. Greenpeace havde fornyligt skrevet om mig på Facebook, pludselig spørger en gruppe på den anden side af gangen: ”Er du ikke ham skifergasfyren fra Facebook?”
# 3 2015 Ansvarshavende redaktør: Stefan Bruhn Redaktion: Kristine Clement, Sanna Kuusisto, Stefan Bruhn og Annika Wickman Mail til redaktionen: kristine.clement @greenpeace.org Et blad til dig, der støtter Greenpeace
Efterår 2015
Øjeblikket
SHELL DROPPER OLIEBORINGER I ARKTIS
Marc (tv.) havde aldrig troet, han skulle blive aktivist. Men siden det franske selskab Total begyndte at gøre klar til sin prøveboring efter skifergas ved Dybvad, har han haft travlt.
Det var sjovt at blive genkendt. Har du noget, du gerne vil sige til andre? Alle kan gøre en forskel, for når én mand kan samle 100 underskrifter på en dag, hvor mange kan 30 mennesker så ikke samle? Jeg oplever også, at nogle af de folk,
• Der kan gives licenser. • Total har opgivet, men andre selskaber kan søge licenser. • Kommuner, hvor der ikke er skifergas.
Fokus
OLIEEFTERFORSKNING I ARKTIS KAN SKADE HVALER SIDE 6
som jeg har talt med om skifergas, selv begynder at gøre noget. Det er som ringe, der spreder sig i vandet. Det kunne være fedt, hvis modstanden ville brede sig til resten af landet, for selvom prøveboringen i Dybvad nu er stoppet, kan der stadig komme til at ske fracking i Danmark. ●
I farezonen for fracking • Total har licens og har mulighed for at opstarte en ny prøveboring.
SIDE 2
privat
Jeg går bare hen og taler med folk. Jeg har fx samlet 14 underskrifter på en indkøbstur til Fakta. På Sindal Marked samlede jeg 100 underskrifter på en dag. Det er nemt, når solen skinner, folk er glade og stemningen er god.
Greenpeace Njalsgade 21G, 2. sal 2300 København S
mette marie list
I august valgte det franske selskab Total at stoppe sin prøveboring efter skifergas ved Dybvad i Nordjylland. Total har imidlertid endnu ikke opgivet at udvinde skifergas i Danmark. Selskabet har fortsat licens til at efterforske og udvinde skifergas i fem kommuner i Nordjylland, og er nu gået i gang med at analysere mulighederne for en ny
prøveboring et andet sted i området. Samtidig udelukker klima- og energiminister, Lars Christian Lilleholt fra Venstre, ikke, at regeringen vil give nye licenser til at udvinde skifergas også i andre områder af Danmark. På kortet kan du se, hvilke områder af Danmark, der er i farezonen for fracking.
På sporet af skadelig kemi KEMIKALIEFUND PÅ VERDENS MEST AFSIDES STEDER SKAL LÆGGE PRES PÅ INDUSTRIEN DET GÅR DINE PENGE TIL! BAGSIDEN
Afsløring
Snyd med danske fiskekvoter i millionklassen
SIDE 14
SIDE 8–13
AMAZONAS’ FOLK SPORER STJÅLENT TØMMER SIDE 5 Din støtte gør en forskel. Verden
rundt. Hver dag.
Forsidebillede: Sneprøver tages ved Treriksröset. Foto: Christian Åslund Alle billeder i dette blad tilhører Greenpeace, hvis ikke andet er angivet.
www.greenpeace.dk Husk, at du på vores hjemmeside kan: • Give et ekstra bidrag • Tilmelde dig Betalingsservice • Give en lykønskningsgave • Bestille information om testamente • Ændre dine adresse oplysninger • Tilmelde dig vores nyhedsbrev • Deltage i web-aktioner
Papir & miljø Dette materiale er trykt i Norden med bionedbrydelige trykfarver på 100 % genbrugspapir. I vores valg af materialer stræber vi efter at sætte så lille et aftryk på miljøet som muligt.
action • et blad fra Greenpeace • efterår 2015 • 15
Njalsgade 21G, 2. sal, 2300 København S
action • et blad fra Greenpeace • efterår 2015
Verden rundt: Dine penge gør gavn! Internationalt farvand
Rusland
FN vil beskytte internationalt farvand
Lokale aktivister til kamp mod sort is med en lokal ngo har Greenpeace trænet 14 lokale aktivister til at 1 Sammen dokumentere olieudslip. Aktivisterne er blevet udstyret med gps-sendere, kort
●
●
1
4 5 2
Mexico
Mission marsvin
●2
Den Californiske Golf er hjem for verdens mest truede marsvine-art ved navn vaquita. Der er i dag så få som 57 tilbage. I april besluttede Mexico efter pres fra Greenpeace at forbyde udsætning af fiskenet i området i en periode på to år, fordi nettene er den største trussel mod vaquitaen. Greenpeace-skibet Esperanza gennemførte i sommers en patrulje og rapporterede ulovlige fiskenet i området til de mexicanske miljømyndigheder.
Grækenland
6
Sol kan hjælpe økonomien
●
Seks ud af ti græske husholdninger har i øjeblikket svært ved at betale deres elregninger som følge af landets økonomiske krise. Greenpeace i Grækenland har derfor sat fokus på, at solenergi kan hjælpe landet ud af dets dyre afhængighed af importerede fossile brændsler og være med til at sætte gang i økonomien.
Tyskland–Sverige
Vattenfall opgiver at flytte landsbyer
●4
1.700 indbyggere og jordejere i Tyskland ved grænsen til Polen kan nu forhåbenligt ånde lettet op. Den statsejede svenske energigigant, Vattenfall, har opgivet at flytte deres landsbyer for at gøre plads til brunkulsminen Nochten 2. Ifølge Vattenfall skyldes beslutningen de tyske klimamål, som lægger en begrænsning på kulafbrænding, samt lave elpriser. Med din hjælp fortsætter Greenpeace med at lægge pres på Sverige for at lade kullet blive i jorden.
Indonesien
Regnskovsarbejde giver resultater
●6
I Indonesien er mange års intensivt arbejde for at beskytte regnskovene for alvor begyndt at give resultater. I juni forpligtede en af landets største papirproducenter APRIL sig til at stoppe med at rydde regnskov, mens en anden indonesisk papirgigant, APP, i august gik et skridt længere endnu med et løfte om at nedlægge 7.000 hektar af sine plantager for at genskabe regnskov og tørvearealer.
NYHEDER: NORSK OLIEFOND AFVIKLER SINE INVESTERINGER I KUL!
SIDE 4
en rundt. Hver dag.
Din støtte gør en forskel. Verd
foto: greenpeace (rusland) chris johnson/vaquita.tv(mexico) paul hilton (internationalt farvand) paul langrock (tyskland-sverige)
Det er et stort fremskridt for beskyttelsen af livet i havet, at fn’s generalforsamling i juni besluttede, at der skal udvikles en juridisk bindende traktat til at beskytte internationalt farvand. 64 % af havet er internationalt farvand og tilhører dermed ikke et bestemt land. Der er i dag stort set ingen regulering af fiskeri og industrielle aktiviteter i internationalt farvand. Regulering er vigtig for at beskytte biodiversiteten og undgå ødelæggelse af levesteder og udryddelse af arter.
og kameraer, og har lært at dokumentere og rapportere olieudslip og forurenede steder, så dokumentationen kan bruges af de lokale myndigheder til at forbedre den offentlige kontrol og stille selskaberne til ansvar. I Rusland sker der årligt omkring ti tusind olieudslip, hovedsageligt fordi olieselskaberne forsømmer vedligeholdelsen af deres udstyr.