Shells sande ansigt by Greenpeace Nordic

SHELLS SANDE ANSIGT Hvorfor et af verdens største olieselskaber ikke skal have adgang til Arktis

SHELLS SANDE ANSIGT

ISEN I ARKTIS FORSVINDER Havisen i Arktis har gradvist trukket sig tilbage siden 1979, og i de seneste år er isen smeltet med forsøget hast. 2012 var det år man målte den laveste udbredelse af havisen nogensinde. Her dækkede sommerhavisen et areal, der var omkring halvt så stort som gennemsnittet målt i perioden 1979-2000. På illustrationen ses sommerhavisen i 2012 sammenlignet med gennemsnittet for perioden 1979-2012 (den gule markering). Tager man med i betragtningen at isen samtidig er blevet tyndere, er 75% af den samlede sommerhavis forsvundet siden 1979.

SHELLS SANDE ANSIGT

Illustration ÂŠ 2012 NASA/Goddard Space Flight Center Scientific Visualization Studio

SHELLS SANDE ANSIGT

Isbjørnenes hjem forsvinder Den globale opvarmning påvirker Arktis med større kraft end andre regioner. For få år siden mente de fleste forskere, at vi først ville opleve isfri somre i Arktis ved udgangen af dette århundrede. Men isen er smeltet hurtigere, end man havde regnet med, og i dag vurderer flere forskere, at somrene i Arktis vil være isfri inden for et til to årtier1. Når temperaturen stiger, og isen i Arktis smelter, er det til skade for både det unikke dyreliv og de omkring 4 millioner mennesker, der lever i regionen. Tag for eksempel isbjørnen, der lever og jager på isflagerne i Arktis. Når isflagerne bliver færre og mindre, bliver isbjørnene nødt til at søge mod land, hvor

jagtmulighederne er ringere. Det går især ud over isbjørneungerne, der her kan dø af sult. Hvalrosser, narhvaler, sneharer, polarræve og grønlandske jagtfalke er nogle af de andre arter, der er unikke for det arktiske miljø, og som bliver trængte af klimaforandringerne. De folkeslag, der har kaldt Arktis deres hjem i årtusinder, oplever også klimaforandringerne. Jagt og fiskeri bliver i mange tilfælde sværere, og de traditionelle erhverv er udfordret. I Alaska oplever man, at flere samfund er ved at forsvinde helt. Det er dog ikke kun livet i Arktis, der betaler prisen for den forsvindende is. Hele verden kommer til at betale en høj pris. Økosystemet

i havene presses allerede nu, hvor den smeltende is betyder ændringer i havstrømme og manglende føde til havets fisk og dyr. Den globale vandstand kommer også til at stige. Forskere forudser en stigning på 2,3 meter per grad celsius, temperaturen stiger2. Isens tilbagetrækning er samtidig med til at forstærke den globale opvarmning. Arktis fungerer nemlig som en fryser for hele verden, hvor isen reflekterer solens stråler ud i atmosfæren. Når isen forsvinder, vil varmen i stedet blive absorberet af havet. Og på den måde vil udviklingen i Arktis forstærke klimaforandringerne.

KLIMABOMBE UNDER ARKTIS Forskere konkluderede i en artikel i det anerkendte tidsskrift ”Nature”, at opvarmningen af Arktis kan medføre en eksplosion i udledningen af klimagasser. Det kan ske, når permafrosten i den østlige del af Sibirien smelter og giver mulighed for, at de kæmpemæssige lagre af metan – en klimagas langt kraftigere end CO2 – frigives ud i atmosfæren. Udviklingen kan ifølge forskerne gå meget hurtigt, og det vil i så fald være gift for klimaet. Forskerne vurderer, at omkostningerne af denne klimabombe i form af oversvømmelser, ekstreme vejrfænomener, effekter på sundhed og landbrug kan løbe op i en regning på 60.000 milliarder dollars på verdensplan.3

SHELLS SANDE ANSIGT

”Udviklingen går meget hurtigt i Arktis. Den globale opvarmning betyder, at hvert år rykkes grænserne mellem klimazonerne små 2 kilometer mod nord, og det har en kolossal betydning for biodiversiteten. Hele den klimazone, der kaldes Højarktis, er i fare for at forsvinde for altid” 4

— Hans Meltofte, Forskningsleder på den mest omfangsrige rapport om det arktiske miljø: ”Arctic Biodiversity Assesment”5

SHELLS SANDE ANSIGT

Olieselskaberne på vej ind i Arktis Den snigende miljøkatastrofe i Arktis burde være et advarselstegn til verden om konsekvenserne af klimaforandringerne. I stedet ser olieindustrien – med Shell i spidsen – den smeltende is som en forretningsmulighed. En chance for at jage endnu mere af den olie, der har været kraftigt medvirkende til opvarmningen. Shell, der også er førende indenfor andre højrisikable olieeventyr, har indtil nu investeret over fem milliarder dollars i sit Arktis-program og leder efter olie i det meste af det kolde nord – herunder også i Grønland. I 2012 mødte Shell kolossal modvind

på sin hidtil største satsning i Arktis. Shell ville gennemføre flere efterforskningsboringer ud for Alaska, men det blev hurtigt tydeligt, at der ikke var styr på sikkerheden. Shell mistede gentagne gange kontrollen over boreplatformen Kulluk, og dets udstyr var ikke engang godkendt til arktiske forhold. Shell fik ikke gennemført en eneste boring, da de amerikanske myndigheder trak selskabets godkendelser tilbage, og nu er man i gang med at undersøge de mange ulykker. Derfor satser Shell på det russiske Arktis, hvor reguleringen er mere lempelig,

og den offentlige bevågenhed langt mindre. Shell har tidligere i år underskrevet en aftale med Putins Gazprom om at få 33,3 procent andel i fremtidige oliefund på en række oliefelter til gengæld for at Shell betaler for, størstedelen af prisen for efterforskningen.

Grønland Shell har i 2010 købt licenser til at lede efter olie ud for Grønlands vestkyst.6 I sensommeren 2013 planlægger Shell at lave seismiske undersøgelser, og efter at have modtaget tilladelse udvidede selskabet ansøgningen til også at gælde et beskyttet havområde, som er spiseog fødeområde for narhvaler. Beslutningen udløste stor bekymring hos flere forskere, der advarer kraftigt mod konsekvenserne for hvalbestandene. ”Vi ved, at høje lyde medfører, at narhvaler mister evnen til at navigere. De kan blive fanget af is, de kan ikke die deres unger, så de kan klare vinteren, eller de får dykkersyge. Det er ikke acceptabelt, at olieselskaberne får lov at skade hvalerne lige midt i deres vigtigste opholdsområde,” lød det fra biolog Birgith Slot, flereårig delegat for den danske stat i Hvalfangstkommissionen, der varetager den globale forvaltning af hvalbestandene.7

SHELLS SANDE ANSIGT

Rusland Shell har underskrevet en kontrakt med Russiske olieselskab Gazprom.8 De to selskaber vil sammen undersøge mulighederne for at bore efter olie i Tjuktjerhavet, det Østsibiriske Hav og Pechora-havet. Shells samarbejdspartner i Rusland, Gazprom, har stået bag en lang række olieudslip og ulykker de senere år. I 2011 sank en af selskabets olieplatforme, Kolskaya, ud for Sibiriens kyst med 53 omkomne. Ulykken blev ikke nævnt i selskabets årsrapport9.

Alaska Shell foretog i 2012 prøveboringer ud for Alaskas kyst. Undervejs mistede Shell flere gange kontrollen over sine olierigge, og da en af riggene op mod jul skulle sejles ned langs den nordamerikanske kyst for at blive repareret, endte den på grund i et stormvejr. Havariet viste med al tydelighed, at selskabet trods sine enorme ressourcer ikke er i stand til forsvarligt at gennemføre olieefterforskning i det krævende miljø10. USA’s daværende indenrigsminister Ken Salazar var klar i mælet: ”Shell screwed up” og understregede, at selskabets fremtidige tilladelse til at efterforske olie i Alaska vil være betinget af blandt andet en uvildig undersøgelse af, om selskabets systemer ”er tilstrækkeligt skræddersyede til arktiske forhold”11. Olieriggen er nu i Asien for at blive repareret, men Shell forventer at genoptage oliejagten i Alaska allerede næste år. Hvis de får lov.

SHELLS SANDE ANSIGT

”Jeg fatter ikke, at selskaberne har fået lov, for teknologien til at bore i is eksisterer ikke, så risikoen for, at der sker et uheld, er enorm og meget større end andre steder, vi borer - ikke mindst på grund af isbjergene.” 12

— Sigurd Solem, Tidligere operationschef i Mærsk

”Olieselskaber bør ikke bore på Grønland - det er simpelthen for farligt, og et udslip vil være en katastrofe.” 13

— Christophe de Magerie, Administrerende direktør i verdens sjette største olieselskab, franske Total

SHELLS SANDE ANSIGT

ARKTISK OLIE ER MILJØGAMBLING Der er mange grunde til, at det er en dårlig idé at bore efter olie i Arktis. Risikoen for uheld er større på grund af det ekstreme vejr, is og isbjerge. Og når uheldet sker, vil det være tæt på umuligt at rydde op. Olieboringer i Arktis er så risikofyldte, at den britiske regering ifølge et lækket dokument kalder dem ”på den yderste kant af kendt teknologi og logistik” og konkluderer, at det er ” tæt på umuligt at rydde op” efter et større udslip.14 Det er derfor ikke betryggende, at Shell’s vicedirektør i Alaska selv har udtalt at der efter hans vurdering vil komme olieudslip i forbindelse med boringerne15.

Olien vil ikke, som i varmere egne, fordampe og blive nedbrudt af mikroorganismer i vandet. Samtidig er området fjernt at få beredskabet frem til og svært at navigere i. Olien kan indlejre sig i isen og i det hele taget bevæge sig i helt andre mønstre, end man kender til fra olieudslip i varmere egne. Teknikken til at fjerne olie i isfyldt farvand er heller ikke på plads, og et mindre olieudslip i norsk farvand i 2010 gav oprydningsfolkene store problemer, fordi de var henvist til lavteknologiske redskaber som spande, skovle og koste.

”Baffinbugten og Nordvestgrønland og andre steder med vinterhavis er steder, hvor man slet ikke bør bore. Det giver simpelthen ingen mening at gå i gang de steder, for der findes ingen teknologi til at udvinde olien, selv om den findes” 17

— Kai Sørensen, tidligere efterforskningsleder hos Statoil, pensioneret vicedirektør i GEUS

Tankskibet Exxon Valdez stødte på grund i Arktis i 1989. 42 millioner liter råolie strømmede ud i farvandet ud for Alaskas kyst og kostede mellem 100.000 og 250.000 havfugle, 2.000 havoddere og 300 sæler livet.16 Olieudslippet er ikke et af de kvantitativt set største, man kender til, men det bliver alligevel betragtet som en af de største oliekatastrofer i historien. Det skyldes det sårbare arktiske miljø, som er særligt forsvarsløst over for olieudslip. I dag – 24 år senere – er der stadig tydelige spor efter katastrofen i området, og dyrelivet er ikke vendt tilbage i samme omfang som før.

SHELLS SANDE ANSIGT

Shells olieudslip i Nigeria Shell er det største olieselskab, der udvinder olie i Niger Deltaet i den sydlige del af Nigeria. Området betragtes som et af verdens vigtigste marine økosystemer. Siden Shell begyndte sine forretninger i Nigeria i 1958, har selskabet stået bag en meget lang række olieudslip, der har medvirket til, at Niger Deltaet nu er et af verdens mest olieforurenede områder18. Ifølge Shells egne tal stod selskabet bag gennemsnitligt 221 olieudslip om året fra 1989 til 1994. Resultatet var over 7.000 tønder olie ud i naturen om året i den periode19. I 2008 stod Shell bag to meget store udslip i Niger Deltaet. Over 300.000 tønder olie flød her ud i naturen og vandet. Shell forsøgte først at frakende sig ansvaret, men

så sig i 2011 nødtvunget til at anerkende ansvaret olieudslippene, der skyldtes læk på den store trans-nigerske olierørledning. Shell ventede i forbindelse med begge olieudslip flere måneder, før de fik stoppet olien fra at flyde ud20. Selskabet underdrev desuden omfanget af det første udslip i sin indrapportering med mere end 60 gange21. FN konkluderede samtidig, at Shells infrastruktur og kontrolprocedurer var ”utilstrækkelige” og ikke levede op til ”best practice”, som man med rimelighed kunne forvente22. Udslippene vurderes at tage mere end 30 år at rydde op, og regningen forventes at blive på flere hundrede millioner dollars.

Amnesty International har i en rapport påpeget, at Shell bryder menneskerettighederne i forbindelse med olieudvindingen i Nigeria. Den massive forurening gør det umuligt for lokalbefolkningen at fiske og dyrke jorden, ligesom olien gør folk syge23. Shell er derudover blevet anklaget for at have medvirket til henrettelser foretaget af den nigerianske stat - af ni mennesker, der protesterede over olieforureningen. Familiemedlemmer til de henrettede lagde i 1996 sag an mod Shell i USA, og i 2009 indvilligede Shell i at betale 15,5 millioner dollars i erstatning, selvom Shell stadig nægter sin skyld i sagen24.

SHELLS SANDE ANSIGT

TRÆK EN STREG I ISEN Du kan være med til at trække en streg i isen. Sammen kan vi stadig nå at stoppe Shell og de andre olieselskaber fra at bore efter olie i Arktis. Flere end 3.5 millioner mennesker støtter ’Save The Arctic’. Det er en global bevægelse, der arbejder for et totalt stop for olieboringer i Arktis, og at man samtidig gør det ubeboede område omkring Nordpolen, der i dag ikke ejes af nogen, til et fælles, global naturreservat. Kom med på www.savethearctic. org.

SHELLS SANDE ANSIGT

KILDER 1) Nat Abraham, John (12. August 2013): “Global warming, arctic sea loss, and armchair scientists”. Link: hional Oceanic and Atmospheric Administration (12.4.2013): “Arctic nearly free summer ice during first half of 21st century”. Link: http://www.noaanews.noaa.gov/stories2013//20130412_ arcticseaice.html 2) Potsdam institute for global climate research (15.7.2013). Link: http://www.pik-potsdam.de/news/press-releases/jedes-grad-erderwaermungkoennte-den-meeresspiegel-auf-lange-sicht-um-mehr-als-2-meter-erhoehen 3) Whiteman, Gary et al. (25.7.2013): Climate Change: Vast costs of Arctic change. Nature, 499, p. 401-403. Link: http://www.nature.com/nature/ journal/v499/n7459/full/499401a.html. 4) Politiken (3.8.2013): “Arktisk Råd kritiseres for at lade en hel klimazone dø”. Link: http://politiken.dk/klima/ECE2037944/arktisk-raad-kritiseresfor-at-lade-en-hel-klimazone-doe/ 5) Arctic Council (2013): “Arctic Biodiversity Assesment”. Link: http://www.arctic-council.org/index.php/en/environment-and-people/biodiversity/ arctic-biodiversity-assessment-aba 6) Shell (2011): “Shell in the arctic”. Link: http://s04.static-shell.com/content/dam/shell/static/future-energy/downloads/arctic/shell-in-the-arctic.pdf 7) MetroXpress (19.8.2013): ”Shells oliejagt ved Grønland kan ramme hvalerne i efteråret”. Link: http://sermitsiaq.ag/shells-oliejagt-kan-rammehvalerne-i-efteraaret 8) Gazprom. Link: http://www.gazprom.com/press/news/2013/april/article159865/ 9) Gazprom (2012): “Gazprom Sustainability report 2010-2011”. Link: http://www.gazprom.com/f/posts/51/402390/sustainability-report-2011-en. pdf 10) U. S. Department of the Interior (8.3.2013): “Review of Shell’s 2012 Alaska oil and gas exploration program”. Link: http://www.doi.gov/news/ pressreleases/upload/Shell-report-3-8-13-Final.pdf. 11) LA Times (12.4.2013): “Salazar on Arctic drilling: “Shell screwed up in 2012”. Link: http://articles.latimes.com/2013/mar/14/nation/la-na-shellarctic-interior-report-20130314 12) MetroXpress (25.6.2013): Olieekspert: stop de forrykte olieboringer. Link: http://www.e-pages.dk/metroxpressdk/2686/3 13) Financial Times (25.9.2012): Total warns against oil drilling in the Arctic. Link: http://www.ft.com/intl/cms/s/0/350be724-070a-11e2-92ef00144feabdc0.html#axzz2br9HWLWS 14) UK Government emails (2011). Link: http://www.greenpeace.org/international/Global/international/publications/climate/2011/arctic%20doc2. pdf. 15) Telegraph (29.11.2012): “Shell Alaska Boss: there will be spills”. Link: http://www.telegraph.co.uk/finance/newsbysector/energy/oilandgas/9712687/Shell-Alaska-boss-There-will-be-spills.html 16) Charles H Peterson et. Al (2003) Long-Term Ecosystem Response to the Exxon Valdez Oil Spill. Science 17) AG (5.6.2013) ”Undgå olieboringer i Baffinbugten” 18) Nigerian Conservation Foundation, WWF UK and International Union for Conservation of Nature (IUCN), Commission on Environmental, Economic and Social Policy, with Federal Ministry of Environment (Abuja) (5.2006): “Niger Delta Natural Resources Damage Assessment and Restoration Project Scoping Report”. 19) SPDC (1995): “Nigeria Brief, The Environment” 20) Alaska Wilderness League (6.2012): “SHELL OIL - A record of environmental and corporate malfeasance”. Link: http://www.alaskawild.org/ wp-content/uploads/shell_final_report.pdf. 21) The Guardian (23.4.2012): ”Shell Nigeria oil spill ’60 times bigger than it claimed”. Link: http://www.theguardian.com/environment/2012/ apr/23/shell-nigeria-oil-spill-bigger 22) UNEP (2011): “Environmental Assessment of Ogoniland”. Link: http://postconflict.unep.ch/publications/OEA/UNEP_OEA_ES.pdf 23) Amnesty International (2009): “Petroleum, pollution and poverty in the Niger Delta”. Link: http://www.amnesty.ch/de/themen/wirtschaft-menschenrechte/shell-nigeria/dok/2011/clean-up-niger-delta/bericht-petroleum-pollution-and-poverty-in-the-niger-delta 24) The Guardian (9.6.2009): “Shell pays out $15.5 m over Saro-wiwa killing”. Link: http://www.theguardian.com/world/2009/jun/08/nigeria-usa

Photo ÂŠ Nick Cobbing / Greenpeace