Et blad til dig, der støtter Greenpeace
Forår 2014
#2/2014
Fokus
Tigeraktivister afslører uansvarlig palmeolieproduktion HÅRDT PRES PÅ VIRKSOMHEDER KAN HJÆLPE MED AT STOPPE SKOVRYDNINGEN I INDONESIEN
SIDE 8
DERES HJEM ER I FARE! BAGSIDEN
e Smid monstren ud af dit ! garderobeskab SIDE 6
Arktis
ARCTIC 30’S ANNE MIE: "TAK FOR DIN STØTTE" SIDE 2
FORTÆL OS HVAD DU MENER! MIDTERSIDERNE en rundt. Hver dag.
Din støtte gør en forskel. Verd
Action 2014-1 DK_v3.indd 1
2014-04-28 16:23
Øjeblikket Arktis
Sammen er vi stærke!
Arktis trues af klimaforandringer og olieudvinding. Den 18. september 2013 gennemførte Greenpeace en fredelig aktion mod Gazproms olieboringer i Arktis. Dagen efter blev skibet Arctic Sunrise bordet af russiske sikkerhedsstyrker, der tog de 30 personer om bord til fange. De blev fængslet og fik først efter tre måneder lov til at vende hjem. Danske Anne Mie var 3. styrmand på skibet.
Action 2014-1 DK_v3.indd 2
2014-04-25 14:14
MarKus Mauthe
Kære miljøven For to år siden fik jeg mit ønskejob: Styrmand for Greenpeace. Her kan jeg kombinere min passion for livet på søen med at være med til at skabe opmærksomhed om, hvad er galt på vores klode. Forhåbentligt kan jeg være med til at gøre en forskel. Sidste år var jeg med til at gøre opmærksom på problemerne ved olieboringer i Arktis og de katastrofale følger, et olieudslip vil have for den unikke natur. I slutningen af december kom jeg hjem til Danmark efter 100 dages ufrivilligt ophold i Rusland. Jeg var blevet truet med våben, havde siddet isolationsfængslet i to måneder og været tilbageholdt i yderligere en måned. Anklaget for forbrydelser, jeg ikke havde begået. Da jeg kom hjem, spurgte mange, om jeg stadig ønskede at sejle for Greenpeace. Mit svar var et stort JA. Grunden til det er den støtte, du og hundredtusinder af andre mennesker verden over har givet mig og de 29 andre. Du har hjulpet os med at skabe opmærksomhed om vores sag, og jeg er dig dybt taknemlig. Bevidstheden om, hvor mange og hvor stærke vi er tilsammen, hjalp mig med at holde modet oppe. Det er ikke mindst takket være jer, at jeg er kommet helskindet igennem! For nylig påmønstrede jeg igen et Greenpeaceskib. Denne gang Rainbow Warrior III i Mexico. Det er så dejligt at være tilbage på søen. Rainbow Warrior III er vores sejlskib, og hun bevæger sig simpelthen som en drøm igennem vandet, alene drevet frem af naturens kræfter.
De kærligste hilsner og håb om en dejlig tilværelse, Anne Mie Roer Jensen 3. styrmand Rainbow Warrior III
dMitr i sharo Mov
Endnu engang: Af hjertet tusind tak for, at du er med os. Sammen kan vi gøre en forskel. Sammen kan vi beskytte vores natur og miljø!
action • et blad fra Greenpeace • ● forår 2014 • 3
Action 2014-1 DK_v3.indd 3
2014-04-25 14:14
nyheder
5
millioner kræver nu beskyttelse af Arktis. Hjælp med at give Arktis en endnu stærkere stemme! Skriv under på: savethearctic.org
Gode nyheder for hvalerne Japan indstiller sin hvalfangst ved Antarktis efter international dom. Den internationale domstol i Haag fastslog i slutningen af marts, at Japans såkaldte ”viden skabelige” hvalfangst i Det Sydlige Ishav er ulov lig. Dommen har fået Japan til at aflyse årets planlagte hvalfangst. Japan har i flere år trodset det interna tionale forbud mod kommerciel hvalfangst, der blev vedtaget i 1982. Japan er bl.a. fortsat med at dræbe hundredvis af fredede hvaler i Det Sydlige Ishav ved Ant arktis under påskud af, at fangsten foregik til et videnskabeligt formål. Greenpeace har i over 30 år kæmpet for at beskytte hvalerne og har fastholdt, at Japans hvalfangst ved Antarktis ikke er videnskabelig og derfor er ulovlig. Nu har
For første gang i over 100 år slipper hvalerne i Det Sydlige Ishav i år for at blive jaget.
den internationale dom stol i Haag kendt fang sten ulovlig og krævet, at Japan stopper den. – Dommen bekræfter
en gang for alle, at vi hele tiden har haft ret i, at Japans hvalfangst in tet har med videnskab at gøre. At Japan nu tager
En ny branchestatistik viser, at Kina sidste år installerede næsten 10 gigawatt solceller. Det er mere end noget andet land nogensinde før har gjort på et enkelt år. Sam tidig steg produktionen af vindkraft i Kina i 2013 med 36 % til i alt 140 terawatt timer. Det svarer til ca. 2,5 % af landets samlede elforbrug.
Kina er stadig meget afhængig af forurenende energikilder som kul med det resultat, at landets befolkning udsættes for voldsom luftforurening og andre miljøproblemer. De seneste år er væksten i kulforbruget dog faldet, samtidig med at brugen af vedvarende energi kilder fortsætter med at stige. Det giver håb for fremtiden. ●
konsekvensen og aflyser fangsten for i år, er en fantastisk nyhed for hvalerne og de mange mennesker, der sammen
med os i en årrække har kæmpet på hvalernes side, siger Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace. ●
Xuzhou-solkraftværket i Kina genererer ca. 26 millioner kilowatt-timer (kWh) om året. Det nedbringer kulforbruget med 7.900 ton og sparer klimaet for 21.000 ton CO2-udslip.
zhiyong fu
Kina slår verdensrekord i solpaneler Kina
scott portelli
Antarktis
4 • action • et blad fra Greenpeace • ● forår 2014
Action 2014-1 DK_v3.indd 4
2014-04-25 14:14
151.487
i Norden støttede Greenpeace økonomisk i 2013. Tusind tak! Vores arbejde for at beskytte miljøet er kun muligt takket være jeres støtte!
Seneste nyt. Vil du gerne vide, hvornår, hvor og hvordan det sker? Tilmeld dig på www.greenpeace.dk/nyhedsbrev
Europa-Parlamentet vil beskytte miljøet i Arktis EuropaParlamentet har taget et markant skridt for at beskytte miljøet i Arktis. Parlamentet ved tog i marts en resolu tion, der anbefaler at frede området omkring Nordpolen. Resolutionen understreger, at der er behov for, at Arktisk Råd
larissa beuMer
Arktis
Isbjørne på vandring
indfører en bindende aftale, der sikrer hele det arktiske område mod forurening fra oliein dustrien og skibstrafik. En fredning af området
omkring Nordpolen vil betyde en livsvigtig be skyttelse for fiskebestan de og arter som isbjørnen og hvalrossen, der er unikke for Arktis ● JereMie souteyrat
Handling for klimaet NU
Greenpeace kræver sammen med en lang række andre internationale organisationer handling for klimaet fra verdens ledere. FN’s klimapanel, IPCC, mødtes i slutningen af marts i Japan for at lægge sidste hånd på anden del af sin nyeste rapport om klimaforandringernes konsekvenser. Den konkluderer, at vi stadig kan nå at bremse de mest katastrofale klimaforandringer, men at der er brug for handling nu.
Grønland kan undvære olien
Action 2014-1 DK_v3.indd 5
Der skal mod til at skabe en bedre fremtid Hvordan definerer du en modig handling? Er det, når Greenpeace aktivister protesterer mod Gazproms olieplatform i Arktis, selvom de risikerer at blive arresteret og fængslet? Er det, når vores frivillige i Mexico indsamler spildevandsprøver i dække af nattens mørke for at undgå, at fabrikkernes sikkerheds vagter opdager dem? Er det, når vores kolleger i Indonesien afslører palmeolieindustriens rydning af landets regnskove på trods af trusler fra virksomhederne? Disse mænd og kvinder handler modigt, når de sætter deres egen trygge hverdag på spil for at sætte fokus på nogle af de ting, der truer vores Jord. Der er imidlertid også mange andre slags handlinger, der vidner om mod: Principielle handlinger, at turde vise lederskab, at handle for at gøre en forskel. Dit valg om at støtte Greenpeace er også et udtryk for mod: Du har truffet et aktivt valg om at gøre en forskel for den verden, vi lever i, og det gør du hver eneste dag gennem din gavmilde støtte til vores arbejde. Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, vi mennesker nogensinde har stået over for. De truer allerede økosystemer og arter i Arktis og flere andre steder på kloden. Der er mere end nogensinde før brug for, at vi står sammen, handler og viser mod. Sammen kan vi stoppe ødelæggelsen af verdens skove, stoppe nye projekter med udvinding af kul, olie og gas, og arbejde for at fremme de grønne og bære dygtige løsninger, der allerede findes. Sammen kan vi stadig nå at gøre en forskel og ændre fremtiden! ●
Johanna hanno
Grønland kan skabe økonomisk udvikling og arbejdspladser uden risikable arktiske olieboringer. Det er konklusionen i en ny rapport, som konsulent firmaet Rambøll har ud arbejdet for Greenpeace. Rapporten peger bl.a. på et stort potentiale inden for fiskeri, turisme og minedrift. Grønland har de seneste år åbnet op for
ivars silis
Grønland
Leder
Sydgrønland oplever i disse år en stor fremgang for landbrug og fåreavl.
olieefterforskning i store havområder. – De ekstreme vejr forhold gør boringer meget risikable. Et større olieudslip vil være katastrofalt både for miljøet og fiskeriet.
Det er gode nyheder, at Rambølls analyse tyde ligt viser, at Grønland kan sikre velfærden uden olieboringer, siger Jon Burgwald, Arktismedarbejder i Greenpeace. ●
Mads Flarup Christensen Generalsekretær Greenpeace Norden
2014-04-25 14:14
Fokus Monstrene i garderobeskabet
”Ingen vil have giftigt tøj” Kampagnen for at afgifte modeindustrien har opnået store fremskridt. Alligevel bruger kendte tøjmærker stadig skadelige kemikalier i deres produktion, også i produktionen af børnetøj.
S
iden Greenpeace i 2010 startede kampagnen for at afgifte modeindu strien, har 20 af verdens største tøjproducenter forpligtet sig til helt at stoppe brugen af farlige kemikalier i deres produktion inden udgangen af 2020. Der er dog stadig meget at gøre, før branchen bliver helt giftfri. Det viser Greenpeaces nye under søgelse, ”A Little Story About the Monsters in Your Closet”. Undersø gelsen afslører skadelige kemikalier i børnetøj fra en række kendte, internationale tøjmærker. Greenpeace har denne gang valgt at sætte fokus på kemikalier i netop børnetøj, fordi børn er særligt udsat te, når det gælder kemikalier i deres omgivelser. Samtidig er børn også mere sårbare end voksne overfor ke mikaliernes skadelige påvirkninger. Deres kroppe udvikler sig stadig, og derfor har de større risiko for at blive påvirket af fx hormonforstyrrelser.
Det fremgår bl.a. af undersø gelsen, at 50 ud af 82 undersøgte stykker børnetøj indeholdt nonyl phenoletoxylater. Det er en type kemikalier, der nedbrydes i vand til det giftige og hormonforstyrrende stof, nonylphenol. Da forskerne så nærmere på børnetøj med plasttryk, viste det sig desuden, at 33 ud af 35 stykker indeholdt hormonforstyr rende ftalater. Desuden indeholdt flere styk ker tøj skadelige kemikalier som organiske tinforbindelser, antimon og perfluorerede stoffer, konstaterer Therese Jacobson, økotoksikolog og kemimedarbejder i Greenpeace. – Det handler om de kemikalier, industrien bruger til at vaske, farve og overfladebehandle stof, så det bliver vand og smudsafvisende, siger hun. Desværre spredes betyde lige mængder af disse kemikalier til omgivelserne, hvor de kan gøre stor skade. En del af disse kemikalier ender
Kemikaliernes giftige kredsløb: Tøjproducenter bruger farlige 1 kemikalier til at vaske, farve og overfladebehandle stof, så det bliver vand- og smudsafvisende. Fabrikkernes spildevand kan indeholde sundhedsskadelige kemikalier som ftalater, organiske tinforbindelser og nonylphenol.
Therese Jacobson er økotoksilog og kemimedarbejder i Greenpeace.
i naturen og vandmiljøet, enten gennem udledninger fra de fabrik ker, hvor tøjet produceres, eller senere i forbindelse med fx tøjvask. Kemikalierne kan dog også blive optaget direkte i kroppen hos dem, der bærer tøjet. – Disse kemikalier findes i dag overalt i miljøet. Ikke nok med at de er sundhedsskadelige, mange af dem nedbrydes heller ikke i naturen. Man kan finde dem i fostre, i navlestren ge, endda i isbjørne så langt væk som i Arktis, siger Therese Jacobson. – Det er ikke i orden, at vores børn udsættes for så mange giftstoffer, som slet ikke burde findes i deres hverdag, siger Therese Jacobson. Det er på høje tid, at vi bryder den onde cirkel. I foråret 2014 fortsætter Green peaces globale arbejde for at stoppe brugen af farlige kemikalier i verdens tekstilproduktion med uformindsket styrke. Et af de vigtig ste mål er at få endnu flere kendte producenter til at vise vejen. Her spiller forbrugerne en nøglerolle, konstaterer Therese Jacobson: – Sammen er det bestemt muligt for os at få positiv indflydelse og presse virksomhederne til at stoppe brugen af farlige kemikalier. Hun fortæller, at engagementet indtil nu har været fantastisk. – Den enorme opbakning til denne kampagne gør det meget let tere for os at påvirke virksomheder, politikere og myndigheder. Folk vil simpelthen ikke gå i giftigt tøj. ●
fabrikken distribueres tøj, 2 Fra der i mange tilfælde indeholder rester af farlige kemikalier, til salg i hele verden, også til lande som Danmark, hvor disse kemikalier er forbudt i tøjproduktion. Flere af disse kemikalier kan optages i kroppen via huden, munden eller luftvejene (se den store grafik).
6 • action • et blad fra Greenpeace • ● forår 2014
Action 2014-1 DK_v3.indd 6
2014-04-29 10:08
Der er flere grunde til, at børn og unge er ekstra udsatte over for skadelige kemikalier i omgivelserne. Her er nogle af dem:
HJERNEN Den barriere mellem blodet og hjernen, som begrænser optaget af kemikalier fra blodet til hjernen, er mindre udviklet hos børn end hos voksne. Derfor er bl.a. fostres og spædbørns hjerner ekstra udsatte for eventuelle kemikalier i blodet.
MUNDEN Små børn sutter på deres hænder og undersøger ofte ting ved hjælp af munden. Det betyder, at de har større risiko for at optage kemikalier fra fx legetøj, tøj eller støv.
MAVEN Børn spiser og drikker mere end voksne i forhold til deres kropsvægt. Spædbørn optager desuden forholdsvis flere næringsstoffer via mave-tarm-kanalen. Det øger risikoen for optagelse af nogle typer kemikalier.
GRAFIK DANIEL GINEMAN
Derfor er børn ekstra udsatte
INDRE ORGANER De indre organer hos børn og unge optager og lagrer visse kemikalier i højere grad end hos voksne. Børns evne til at nedbryde og udskille kemikalier, der optages i kroppen, er samtidig mindre end voksnes.
Farlige kemikalier
Hvad kan du gøre? Vi kan alle være med til at påvirke tekstilindustrien til at stoppe brugen af farlige kemikalier. Dette er et par forslag til ting, du kan gøre: ● Køb så meget som muligt af dit tøj brugt, og hvorfor ikke bytte tøj, du ikke bruger mere, med venner og bekendte? ● Vær med til at opfordre tøjproducenterne til at være ansvarlige. Forlang at få besked om, hvad de gør for at stoppe brugen af skadelige kemikalier. ● Stil krav til regeringen og myndighederne om, at de begrænser import og salg af produkter, der indeholder farlige kemikalier. Læs mere på www.greenpeace.org/detox
HUDEN Hos børn er forholdet mellem hudens overflade og kropsvægten anderledes end hos voksne. Det betyder, at børn risikerer at optage større mængder skadelige kemikalier end voksne i forhold til deres kropsvægt.
Kilde: A Little Story About the Monsters in Your Closet. Greenpeace 2014.
er ikke kun fabrikkerne, 3 Det der udleder skadelige
kemikalier til vandmiljøet. Kemikalierester skylles også ud, når vi vasker tøjet. Kemikalierne havner med tiden i vandløb og i grundvandet. På den måde ender kemikalierne til sidst i vores drikkevand.
4
Flere af kemikalierne har en lang levetid og nedbrydes kun vanskeligt i naturen. I stedet ophobes de i vandmiljøet, hvor de bliver optaget i fisk og andre dyr. Når kemikalierne først er havnet i fødekæden, er der stor risiko for, at de før eller siden også havner på vores middagsbord.
Kilde: Toxic Threads: The Big Fashion Stitch-Up, Greenpeace 2012
action • et blad fra Greenpeace • ● forår 2014 • 7
Action 2014-1 DK_v3.indd 7
2014-04-29 10:08
Rapport Truslen mod regnskovene
i takt med udbredelsen af palmeolieplantager i Indonesien mister Sumatra-tigeren, orangutangen og andre udryddelsestruede arter deres leveområder. Læs her, hvordan Greenpeace har fået nogle af verdens største palmeolieproducenter til at forpligte sig til at stoppe skovrydning.
Tigervenlige prod 8 • action • et blad fra Greenpeace • ● forår 2014
Action 2014-1 DK_v3.indd 8
2014-04-25 14:14
paul hilton
Sumatra-tigerens eksistens er truet af skovrydning pga. palmeolieproduktion. Der findes nu kun omkring 400 tilbage i naturen.
odukter ønskes action • et blad fra Greenpeace • ● forår 2014 • 9
Action 2014-1 DK_v3.indd 9
2014-04-25 14:14
Rapport Truslen mod regnskovene
Vanskelige arbejdsforhold og trusler er hverdagskost, når Greenpeace i Indonesien arbejder med at undersøge sammenhængene mellem skovødelæggelse og den palmeolie, som anvendes i en lang række dagligvarer som shampoo og chokolade.
Greenpeaces tigeraktivister besøger Kalimantan, den indonesiske del af Borneo, for med egne øjne at bevidne og dokumentere ødelæggelsen af regnskovene og tørvearealerne.
Tigeraktivister afslører virksomhede
S
idste sommer blev det afsløret, at palmeolie industrien var ansvarlig for størstedelen af de voldsomme skovbrande, der ødelagde enorme områder af Indonesiens regnskove. Bag afsløringen stod Greenpeace i Indonesien, der ved hjælp af satellit fotos fra den amerikanske rumfarts administration NASA også kunne vise, at halvdelen af brandene fandt sted i områder, hvor alle former for skovrydning officielt er forbudt – Men det kom ikke som nogen stor overraskelse for os, fortæl ler 44årige Yuyun Indradi, der er
skovmedarbejder for Greenpeace i Indonesien. Vi vidste allerede, at myndighedernes kontrol er svag og præget af korruption. Regeringen har faktisk ærligt erkendt, at den har svigtet sit ansvar, og den har sagt, at de virksomheder, der er indblandet, skal retsforfølges. Det er imidlertid ikke nogen nem sag at overvåge palmeolieindustriens fremfærd i Indonesiens regnskove. – Regeringen har for nyligt ind ført en lov, der gør det sværere for os og andre ikkestatslige organisa tioner at arbejde i Indonesien. Det kommer oven i, at vores arbejds forhold i forvejen er meget vanske
Det er så sørgeligt at besøge de steder, at ens hjerte er ved at briste.
lige. Vi udsættes for både brev og telefontrusler, og det er også sket, at virksomheder har betalt folk for at møde op uden for vores kontor og protestere med truende og fejlag tige påstande om vores arbejde. I de fem år Yuyun Indradi har arbejdet for Greenpeace, har han del taget i flere forskellige aktiviteter for at bremse den igangværende ødelæg gelse af regnskovene. Det har ikke mindst handlet om at lægge pres på palmeolieproducenterne for at gøre deres produktion mere bæredygtig. Han har også været en del af Greenpeaces tigeraktivister og besøgt Indonesiens regnskovsom
10 • action • et blad fra Greenpeace • ● forår 2014
Action 2014-1 DK_v3.indd 10
2014-04-25 14:14
ulet ifansasti
ulet ifansasti
Sidste sommer afslørede Greenpeace, at palmeolieindustrien stod bag de voldsomme skovbrande, som ødelagde enorme regnskovsområder i Indonesien.
Velkomstceremoni. Greenpeace samarbejder med lokalbefolkningerne om at beskytte skoven og udvikle bæredygtige metoder til at drive økologiske småbrug.
hederne bag skovrydning gavmilde mennesker over hele ver den, der støtter vores arbejde for at redde mit lands skove. Nu håber jeg bare, at virksomhederne for alvor vil engagere sig i arbejdet, så vi kan få et skovbrug, der både er socialt og miljømæssigt bæredygtigt, siger han. Hvis vi skal nå at redde Indo nesiens sidste regnskove, er det også fuldstændig afgørende, at den indo nesiske regering investerer mere i at beskytte skovene og tørvearealerne, gennemgår de eksisterende tilladel ser til at fælde skov og forbedrer sin skovpolitik. ●
Biodiversitet. Indonesiens regnsko ve er verdens tredjestørste. 1015 % af alle kendte dyre og plante arter findes her. En lang række dy rearter er i dag truet af udryddelse pga. den hastige regnskovsrydning, hvor et skovområde på størrelse med Sjælland forsvinder hvert år. Sumatratigeren er kritisk truet, og der findes i dag kun omkring 400 tilbage i naturen. Orangutangen og Sumatranæsehornet er andre kritisk truede arter, som risikerer at blive udryddet helt i naturen inden for nær fremtid, hvis ikke ødelæg gelsen af de regnskove, der er deres hjem, stoppes nu. Anlæggelsen af nye palmeolieplantager er den væsenligste årsag til skovrydning i Indonesien.
Snacks og sminke
læs mere: Bustar presser virksomhederne til at stoppe skovrydningen
Ingrediens. Palmeolie er en alminde lig ingrediens i mange typer daglig varer. Ca. 70 % af verdens samlede produktion ender i fødevarer, hvor det vegetabilske fedt bruges i fremstillingen af fx chokolade, kager, chips, is, kiks og margarine. Palme olie anvendes også som ingrediens i kosmetik, shampoo, tandpasta, sæbe og creme samt i rengøringsmidler. I de seneste år er olien desuden blevet eftertragtet som biobrændsel og markedsført som bæredygtig, på trods af at fremstillingen oftest er alt andet end bæredygtig. Se vo res rangliste over nogle af de virksomheder, der anvender mest palmeolie, her: www.greenpeace. org/international/ tigerchallenge
istocKphoto
råder for med egne øjne at bevidne og dokumentere de igangværende ødelæggelser. – Det er så sørgeligt at besøge de steder, at ens hjerte er ved at briste, siger han. Vidtstrakte, majestætiske regnskove er forvandlet til en en deløs ødemark dækket af træstubbe. Så spørger man sig selv, hvad der skal blive af alle skovens mennesker og dyr. Det giver dog håb, at der er flere og flere, der bliver opmærksomme på palmeolieproduktionens ødelæg gende konsekvenser, mener Yuyun Indradi. – Jeg er dybt taknemmelig over, at der er så mange vidunderlige og
paul hilton
ardiles rantes
ulet ifansasti
Skovmedarbejder for Greenpeace, Yuyun Indradi, fremlægger beviser for rydningen af landets regnskove for Indonesiens skovminister, Zulkifli Hasan.
Uansvarlig palmeolie truer tigre
action • et blad fra Greenpeace • ● forår 2014 • 11
Action 2014-1 DK_v3.indd 11
2014-04-25 14:14
Rapport Truslen mod regnskovene
9
olympiske svømmebassiner. Så stort et område regn skov fældes hvert minut i Indonesien.
Når de største viser vejen, følger de mindre med
nesien. Næste trin var at undersøge, hvilke producenter der stod bag skovrydningen og at spore, hvor palmeolien endte. Ved at afsløre forbindelsen mellem skovrydning i Indonesien og konkrete varer på supermarkedernes hylder verden over kunne Greenpeace lægge pres på nogle af verdens største daglig vareproducenter. – De store internationale virk Nøglen til succes. Forbrugerpres har fået daglig somheder har stor indflydelse i kraft af de enorme mængder pal varegiganter som Procter & Gamble, Nestlé, meolie, de opkøber. De kan bruge Mars og L’Oréal til at forpligte sig til at bruge deres indflydelse til at påvirke, regnskovsvenlig palmeolie. hvordan palmeolien produceres. Det er derfor et af vores mål at få de største virksomheder til at indføre retningslinjer, der garanterer, at bejder i Greenpeace. vert år vokser den de ikke køber palmeolie, der er – Vi betaler en ekstremt høj globale produktion produceret ved hjælp af skov pris for denne produk af palmeolie for at rydning eller fordrivelse tilfredsstille den sti tion, siger Erika Bjureby, af oprindelige folk, der er der selv flere gange har gende efterspørgsel afhængige af skovene. Når besøgt palmeolieplan fra producenter af de største virksomheder tager i Indonesien. fødevarer, hygiejneprodukter og viser vejen, har de mindre – Der er tale om en af kosmetik. Desværre finder største Erika Bjureby ikke nogen undskyldning verdens største miljø delen af produktionen sted i tropi for ikke at følge i deres fodspor, katastrofer. Ødelæggelsen ske regnskove – ofte med enorme siger Erika Bjureby. af Indonesiens regnskove er helt omkostninger for både mennesker – Producenter af dagligvarer er ubegribelig. Jeg bliver lige chokeret, og miljø. meget følsomme over for dårlig hver gang jeg besøger plantagerne. Det er baggrunden for Green omtale af deres produkter. Derfor Man kan jo ikke få regnskovene peaces globale kampagne for at få har opbakningen fra hundredtu tilbage igen. Hele økosystemet store internationale dagligvarepro sinder af mennesker, der har støttet forandres. Det er en tragedie med ducenter til at stoppe med at købe økonomisk, skrevet under og delt mange dimensioner. palmeolie fra plantager i Indone vores budskaber, spillet en afgø Første trin af kampagnen var at sien, hvor der ryddes regnskov og rende rolle for kampagnen. ● afsløre palmeolieproduktionens ødelægges tørvearealer, fortæller ødelæggende konsekvenser i Indo Erika Bjureby, som er skovmedar
H
Hvis tigre kunne tale, ville de sige tak til dig Med din støtte har vi opnået vigtige fremskridt for Indonesiens uerstattelige regnskove:
● 1
Virksomheder som Procter & Gamble, Nestlé, Unilever og Colgate har forpligtet sig til at stop pe med at købe palmeolie fra producenter, der ødelægger regnskov.
● 2
To af verdens største palmeolieproducenter, Wilmar International og Golden Agri Resources, har lovet at stoppe med at rydde regnskov.
Hjæ SumAtlp tigererAN BRUG
G PÅ BAG IROKORTET SIDEN OG ET EKS TRA BID GIV I DAG. RAG
Hvis ikke vi stopper skovrydningen nu, vil Sumatra-tigeren snart kun findes på listen over udryddede arter.
12 • action • et blad fra Greenpeace • ● forår 2014
Action 2014-1 DK_v3.indd 12
2014-04-25 14:14
Bustar Maitars og hans kollegers utrættelige arbejde har fået verdens største producent og forhandler af palmeolie, Wilmar International, til at forpligte sig til at stoppe med at rydde regnskov.
foto ade danhur
Han presser virksomhederne til at stoppe skovrydningen
I
december 2013 offentliggjorde verdens største producent og forhandler af palmeolie, Wilmar International, sin plan for at stoppe med at rydde regnskov. Wilmars beslutning var et stort gennembrud for Greenpeace i Indonesien og en milepæl i kampen for at bevare hele ver dens regnskove, fortæller Bustar Maitar, ophavsmand til strategien bag kampagnen. – Først kunne vi slet ikke tro, at det var sandt, siger han. Vi havde fået verdens største producent og opkøber til at gå i spidsen og vedtage en indkøbspolitik, der kræ ver, at palmeolien er produceret uden skovrydning. Bag gennembruddet lå flere års hårdt og utrætteligt kampagnearbejde fra Bustar Maitar og hans kolleger. – I første omgang handlede det om at samle beviser for, at Wilmar ryddede regnskove og tørvearealer. Deref ter kortlagde vi palmeoliens vej fra plantage til færdigt produkt, som i dette tilfælde viste sig bl.a. at være kendte nordiske chokolademærker som Marabou og Freia. Den negative opmærksomhed, der fulgte efter Greenpeaces afsløring, og opbakningen fra tusindvis af engagerede mennesker verden over blev afgørende. Med sin nye politik gør Wilmar fælles sag med den store indonesiske palmeolieproducent Golden AgriRe sources, som i februar 2011 forpligtede sig til at stoppe skovrydning. – Det er en stor udfordring, som kræver samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og civilsamfun det, siger Bustar Maitar. Det er imidlertid et utrolig vigtigt skridt i den rigtige retning, at to af verdens største palmeolieproducenter nu viser vejen for hele industrien og beviser, at palmeolie kan produceres uden at rydde regnskov og stadig være en god forretning. Vi vil fortsætte med at lægge pres på både producenter og dagligvarevirksomheder for at stoppe skovrydning. ●
Personligt Bustar Maitar Stilling. Leder af Greenpeaces globale arbejde for at redde Indonesiens regnskove. Alder. 36 år. Bopæl. Jakarta i Indonesien Drøm. At være med til at opbygge en stærk global bevægelse, og at det lykkes os at redde verdens regnskove.
action • et blad fra Greenpeace • ● forår 2014 • 13
Action 2014-1 DK_v3.indd 13
2014-04-25 14:14
Danmark
Har du spørgsmål om vores arbejde eller til din støtte? Kontakt Sara på: info.dk@greenpeace.org eller tlf. 33 93 53 44
Da Tintin hjalp med at redde Antarktis VIDSTE DU, AT TINTIN I 1980'ERNE VAR GREENPEACE-AKTIVIST? Efter næsten 30 år kan Greenpeace i Danmark igen sælge 30 plakater af Tintin som aktivist. Sådan gik det til. I starten af 1980'erne købte Greenpeace skibet Sirius. Dette er også navnet på det skib, Tintin sejler på i historien om Rackham Den Rødes skat. En Greenpeacemedarbejder kon taktede derfor tegneren Hergé for at spørge, om det var det samme skib. Det var det ikke, men Hergé mente, at det var et oplagt eventyr for Tintin at hjælpe med at beskytte Antarktis. Han begyndte derfor på tegningen af Tintin og hans trofaste ven ner Kaptajn Haddock og Terry i en Greenpeacegummibåd med
Sirius i baggrunden. Hergé døde desværre, inden han nåede at fuldføre teg ningen, som derfor blev lavet færdig af hans højre hånd, Bob De Moor. Lige som Antarktiskampag nen blev også Tintinplakaten en stor succes. Den blev solgt midt i 1980'erne fra bl.a. det danske Greenpeacekontor, hvor en af vores støtter en dag kom ind og købte 80 plakater med den tanke, at de en dag ville blive meget værd. En efterårsdag sidste år kom han så forbi igen og forærede os 78 originale plakater. ●
Få din egen unikke Tintin-plakat bob de Moor
I 1991 var Greenpeace med til at få Antarktis fredet. Denne originale, indrammede plakat fra kampagnen kan nu købes på Lauritz.com auktioner. Alle indtægter fra salget går til Greenpeaces arbejde. Læs mere og byd på plakaten her: www.greenpeace.dk/tintin
Spørg Sara Hej Sara
alban grosdidier
Pop-up café En solrig februardag bød på tigerkram på Gammel
Torv i København. Greenpeacefrivillige havde åbnet en popup café, hvor de serverede varm kakao og talte med forbipasserende om, hvordan vi alle kan hjælpe til at få fjernet ødelæggende palmeolie fra butikshyl derne.
De bedste hilsner rikke Hej rikke Kort tid efter Fukushima-ulykken sendte vi strålingseksperter til områderne uden for evakueringszonen. De udførte tests af bl.a. jorden, grønt-
sager og fisk. Vi har informeret områdernes beboere om resultaterne og hjulpet dem med at forstå risiciene ved strålingen. Vi arbejder også aktivt med at gøre opmærksom på ulykkens menneskelige konsekvenser, så den ikke bliver glemt. Og vi arbejder for, at atomindustrien bliver stillet til ansvar. Du kan læse mere på: www.greenpeace.org/ fukushima Venlig hilsen Sara
Jason White
Har greenpeace et projekt i Fukushimaområdet? jeg støtter jer, og får jeres nyhedsmail, men hører aldrig om det område. Hvor kan jeg læse mere?
GSÅ AN O A! DU K GE SAR SPØR 53 44 3 33 9
14 • action • et blad fra Greenpeace • ● forår 2014
Action 2014-1 DK_v3.indd 14
2014-04-25 14:14
Kunne tænke dig at blive frivillig? Du kan fx engagere dig i en af vores lokalgrupper. Kontakt os og hør mere på: www.greenpeace.dk/frivillig
De gav livet videre
TAK FOR DIN STØTTE
Action 2014-1 DK_v3.indd 15
Greenpeace Njalsgade 21G, 2. sal 2300 København S
LæS ME OG TESRE OM ARV GREENTAMENTE PÅ PEACE TESTAM .DK/ RING T ENTE ELLER IL SARA PÅ: 33 93 5 3 44
Telefon: 33 93 53 44 info.dk@greenpeace.org www.greenpeace.dk
Greenpeace Action # 2 2014 Ansvarshavende redaktør: Irina Heinonen Redaktion: Kristine Clement, Raisa Heinämäki, Stefan Bruhn og Annika Wickman Forsidebillede: Tiger aktivister i Indonesien. Foto af: Ulet Ifansasti Alle billeder i dette blad tilhører Greenpeace, hvis ikke andet er angivet.
www.greenpeace.dk Husk, at du på vores hjemmeside kan: • Give et ekstra bidrag • Tilmelde dig Betalings service • Give en lykønskningsgave harshad barve
I 2013 modtog vi i Norden over 2 millioner kr i arv. Vi er dybt taknem melige og rørte. Det er en stor tillidserklæring, når et menneske vælger at in vestere i fremtiden ved at bruge sit sidste ønske til at efterlade et bidrag til vores arbejde. Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at leve op til tilliden. Hvis du har lyst til at betænke Greenpeace i dit testamente, vil vi være dig meget taknemmelige. Alle gaver gør en forskel. Det koster dig ikke noget nu og her, men har stor betydning for den verden, vi efterlader til kommende generationer. ●
Fortæl os, hvad du mener. Udfyld spørge skemaet midt i bladet og send det til os.
Papir & miljø Dette materiale er trykt i Norden på 100 % gen brugspapir. I vores valg af materialer stræber vi efter at sætte så lille et aftryk på miljøet som muligt.
Din støtte til Greenpeace viser, at du tror på, at handling gør en forskel. Du er med til at gøre en vigtig forskel for miljøet hver eneste dag. De fremskridt, vi opnår, er kun mulige på grund af mennesker som dig.
2014-04-25 14:14
Sådan kan du hjælpe: Brug girokortet, gå ind på greenpeace.dk/regnskov eller sms MILJØ100 til 1231 og støt med 100 kr* foto: ulet infansasti (th.) og aleJo sabugo, international aniMal rescue indonesia (tv.)
Hjælp med at redde deres hjem
En orangutang reddes ud fra en palmeolieplantage
Denne unge har mistet sin mor og sit hjem i skoven.
Hvert år ryddes der enorme regnskovsområder i Indonesien. Orangutanger og Sumatra-tigre er nogle af ofrene. De mister deres hjem og ofte også deres liv i mødet med palmeolieindustrien. Med din hjælp kan vi dokumentere ødelæggelserne og presse virksomheder til at stoppe med at købe palmeolie fra producenter, der rydder regnskov. Brug girokortet og hjælp os med at stoppe bulldozerne. Tak for din støtte!
* Det koster 100 kr + alm sms takst
Overførsel fra kontonummer
8
7
Hver krone gør en forskel. Med dit bidrag kan vi: 120 kr Sende et billede af ødelæggelserne via satellitforbindelse. 400 kr Købe førstehjælpsudstyr til vores tigeraktivister. 600 kr Købe et kamera til lokale til at dokumentere skovrydning.
GIRO INDBETALING
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
KVITTERING
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
965-4836
965-4836
Njalsgade 21 G, 2300 København S
Njalsgade 21 G, 2300 København S
Indbetaler
Kroner
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Action 2014-1 DK_v3.indd 18
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
Betalingsdato
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner Øre
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X 4030S 2014-04 DB 485-28011
.
.
,
2014-04-25 14:14