Allhorse by Ninna Hansen

Stafetten

Samarbejde Efter at have fået stafetten fra Jens Svenningsen fra Dansk Køre Forbund er det interessant at se, at vi er inde i nogle af de samme overvejelser om samarbejde, og at handicapridningen har meget til fælles med køresporten. Handicaprideudvalget er det udvalg, som nationalt tager sig af ridning for handicappede. Medlemmerne af udvalget bliver valgt dels af DHIF (Dansk Handicap Idræts-Forbund) og dels af DRF. Kort forklaret arbejder vi med de samme ting som rideforbundet, bare inden for handicapområdet. Det vil med andre ord sige, at vi er et minirideforbund.

Jens Kryger Nielsen Handicaprideudvalget

Gennem mange år har handicaprytterne formået at hjemtage medaljer og placeringer ved internationale stævner. Tidligere blev alle væsentlige stævner afholdt på lånt hest. Det var heste, som blev stillet til rådighed af stævnearrangøren. De deltagende ryttere trak lod om, hvilken hest de skulle ride på. I forbindelse med Handicap-OL 2004 i Athen blev det besluttet, at alle større stævner fremover skulle være på egen hest. Dette stillede nogle helt andre krav til vores ryttere omkring hestematerialet. Rytterne har flot været i stand til at opfylde kravene, men det bliver stadig sværere at fastholde vores placering i verdenseliten. Vi stiller krav til vores eliteryttere om, at de skal være professionelle i hele deres tilgang til sporten, men så kan de også, med fuld ret, kræve, at vi er det samme. Vi har i mange år organisatorisk hørt under DHIF og haft en løs samarbejdsaftale med DRF. I øjeblikket er vi ved at forhandle om en fastere samarbejdsaftale mellem de to forbund. Selvfølgelig for at styrke vores eliteryttere, således at de får et professionelt bagland at trække på. Men også for at styrke og videreudvikle den øvrige del af handicapridningen. Handicapridning er mange ting, hvilket gør det utroligt spændende at arbejde med. Men samtidigt må vi gøre os rigtig mange overvejelser omkring, hvordan en samarbejdsaftale skal være. Hver især har de to forbund nogle ting, som er rigtig gode set fra vores synspunkt. Og for os gælder det om at tage det bedste fra begge verdener til gavn for alle vores ryttere. I de senere år har der været meget fokus på vores eliteryttere, mens der for bredden har været en svigtende tilgang til stævner m.m. Det vil udvalget ændre på. Vi har en forpligtelse til også at lave tilbud til de ”tungeste” af handicaprytterne. Udvalget er forpligtet til at gøre det bedst muligt i en ridevirkelighed, som for vores vedkommende har ændret sig meget i de senere år. Men det må også være på sin plads at tale om rytternes forpligtelser. Tidligere var handicaprytterne vant til en større ”service”. Og hos nogle er der stadig en forventning om, at der er nogle ting, som man bare kan forvente, hvis man er handicappet rytter. Sådan er det ikke mere. Vi skal hjælpe rytterne, så de kan stille op på samme vilkår som raskrytterne, men forventer så også af rytterne, på alle niveauer, at de yder deres til, at dette kan lade sig gøre. Vi vil gerne give stafetten videre til military rytteren Johan Iversen.

Lederen

Ridningen under overvågning. Nu skal vi som ryttere tage os i agt ligesom i trafikken hvor vi skal have sele på og ikke køre for stærkt, vi skal overvåges så vi rider i den rigtige holdning, Men hvem skal vurdere om det er for lidt eller for meget, og tænk at det skulle kommer dertil i ridesporten hvor der skal overvågning til, et eller andet sted er det en skamplet for sporten, men det er åbenbart det der skal til. Det var med blandede følelser vi modtog pressemeddelelsen om den nye vedtagelse om forbud mod roll-kur for hvem skal være politimand over rytterne og fortælle om det er korrekt eller ukorrekt, selvfølgelig er roll-kur uacceptabelt, men mange vil nok mene det bare har fået nyt navn. Skal man nu stå til stævnerne med tøjle tryks målere, eller centimeter mål, for at vurdere om det er for lidt eller for meget. En ting er sikkert, det er et godt skridt der er taget på øverste plan, og et skridt på vejen til noget bedre og jeg vil håbe at kontrollen følger stævner helt ned på klubplan, for ellers tror jeg det får en meget lille effekt, det er her de fleste rider, og bliver ved med at ride! En ting er sikkert det bliver spændende at følge.

Med venlig hilsen Hanne Prier

Udgiver: Skribenter: Prier Petersen Publishing I/S Dansk Ride Forbund Lilleskovvej 55 Heidi Møller 4350 Ugerløse Tlf.: 59 17 22 17 Fotografer: www.allhorse.dk All Horse ISSN: 1902-7842 Leanlo de Koster Redaktionen: Annoncesalg: Info@allhorse.dk Claus Femerling Petersen cf@allhorse.dk Journalister: Tlf.: 25 32 30 64 Lotte Juul Dansk Ride Forbund Hanne Prier Eva Nitschke hp@allhorse.dk Julie Taylor/Epona.tv Tlf.: 20 88 55 74 4

Korrektur: Den Røde Pen Jennifer Hehl Grafisk Design: DragoDesign.dk

Forsidefoto All Horse Artikler og billeder brugt i All Horse må ikke benyttes uden forudgående skriftlig accept fra Prier Petersen Publishing I/S

Det sidste ponyår

Amalie og Lyngs Magic under dagens træning og Lyngs Magic under dagens træning

Den sidste tid, man har som ponyrytter, skal nydes i fulde drag, og er man konkurrencerytter, skal der fokuseres 100 % på det sidste år, så man når alt det, man egentlig gerne ville have haft et år mere til. Det, at tiden er presset, gør, at alt skal tilrettelægges til mindste detalje. Vi har mødt ponydressurrytteren Amalie Bruno Johansen, som står i den situation, at det er hendes sidste år som ponyrytter, til en snak om nutiden, fremtiden og planlægningen i en familie, hvor det hele skal gå op i en højere enhed for at nå det hele og gerne toppen samt tiden efter pony. Amalie Bruno Johansen er 15 år og rider sit sidste ponyår, da hun fylder 16 i år. Ponyen hedder Lyngs Magic og er 8 år, og familien har haft ham i halvandet år og synes bestemt, at ponytiden har været for kort, for det første fordi de ved, at de skal af med Magic, når året er omme, og for det andet fordi der er så meget, man skal nå, når man nu er kommet i gang med en ung, urutineret pony. Og når man er lige ved at være der, hvor det er rigtig sjovt og 6

formen er i top, så nærmer man sig samtidig en slutning. Det kan også være frustrerende, men Amalie kan være stolt af sine bedrifter på dressurbanerne med Magic. Hun fik ham nærmest rå som 6 års. Så på kun halvandet år er han blevet B-pony og skal nu gå alle PRI-klasserne det sidste år. Tilrettelægning i hverdagen Det kræver en god logistik, at få hverdagen til at gå op hos familien Bruno Johansen, hvor lillesøster Laura også rider på familiens 2’er-pony og spiller badminton på eliteplan, Amalie, der rider Magic, far og mor med fuldtidsarbejde, og mor som chauffør i weekenderne til ridestævner rundt i Danmark. ”Jo, det kræver planlægning,” fortæller Charlotte Bruno. ”Amalie går på Holbæk Private Realskole i Holbæk, og ponyerne står opstaldet hos Ågerup Sportsrideklub i Vipperød. Busforbindelser er en by i Rusland, så det er farmor, der er chauffør, når det brænder på i hverdagen, hvor far og mor er nødt til at passe deres respektive job, og hvor arbejdsdagen typisk slutter ved fire-fem tiden. Der FORTSÆTTES

En forsigtig tur i sneen til ĂŚre for fotografen

skal køres til undervisning 2 gange ugentligt hos henholdsvis Dennis Holst og Marianne Løvskov.” Charlotte og Amalie fortæller nærmest i munden på hinanden, at de ikke ville undvære det, selvom der kan være nogle hektiske dage. ”Det er en livsstil, som vi har valgt, og så skal det også gøres 100 %,” fortæller Charlotte Bruno. ”Vi hygger os virkelig meget, når vi sådan er på landevejene sammen,” fortæller Charlotte, der til spørgsmålet, om de tilsidesætter noget rent økonomisk og tidsmæssigt for at dyrke sporten på højt plan, svarer: ”Nej, vi er stadig på skiferie et par gange om året, og en sommerferie bliver det da også til,” fortæller Charlotte, og igen er det jo planlægning, så man kan komme af sted. Det vigtigste er jo, at Amalie får trænet så optimalt som muligt i dagligdagen og får passet sin skole. Så kan man godt tillade sig at tage en uge på ferie et par gange om året, uden at det går ud over ridning og skole.”

Fokus det sidste år Ponytiden er jo en fantastisk tid, og det er hyggeligt, når hele familien drager af sted weekend efter weekend, og det er for de fleste ponyryttere og forældre også en tid, man vil huske tilbage på med glæde og med rigtig mange gode minder i bagagen, og det er en meget kort tid, når man står i den. ”Det er jo mit sidste år,” fortæller Amalie. Mor Charlotte afbryder og siger: ”Ja, bare du havde et ekstra år. Tiden er fløjet af sted, siden vi fik Magic, som nærmest var en rå pony, selvom den var 6 år, da vi købte den.” På det tidspunkt var han meget lidt redet, så det er på meget kort tid, den er blevet redet op til der, hvor den er i dag. En stor arbejdsindsats samt talent har betydet, at Magic nu er klar til alle PRI-klasserne. Fokus det sidste år ligger på landsstævnerne. Hen imod sommeren skulle der gerne rides 70 % eller derover i PRI-klasserne, hold-DM samt individuelt burde også være inden for rækkevidde.

FAKTA: Amalie Bruno Johansen Amalie Bruno Johansen, 15 år, går på Holbæk Private Realskole. Rider ponyen Lyngs Magic, 8-årig vallak, som familien købte for halvandet år siden. Er B-Pony i dressur. Mål for 2010 er hold-DM og individuelt DM. Og ekspandere til over de berømte 70 %. Amalie er for øvrigt en habil badmintonspiller og har det som sin anden sportsgren. Efter ponytiden skal der satses på hest. Mor, Charlotte Bruno Johansen Har selv været dressurrytter i firserne og frem. Har holdt 15 års pause, og som Charlotte fortæller, burde der være en manual for ponymødre og –fædre. ”Det var et u-land for mig at vende tilbage til ridesporten som ponymor. Tilmeldinger til stævner, point, de forskellige cups, kvalifikationer til diverse mesterskaber. Ja, nogle gange havde jeg meldt rigtigt til og andre gange forkert,” fortæller Charlotte, der fandt ud af, at ridesporten har flyttet sig markant på alle områder, siden hun

var aktiv i sporten.

Amalie og Lyngs Magic som er en del af familien.

Men en plads på landsholdet ville jo være fantastik, men ikke urealistisk. Lige nu ligger arbejdet med Magic i at give ham mere styrke gennem træningen i hverdagen. Han mangler stadig lige det sidste og er jo stadig en relativt ung pony i sporten, så en masse oplevelser på dressurbanerne rundt omkring i Danmark vil også være med til at styrke både Magic og Amalie rent mentalt. Tiden efter pony ”Magic er min hverdag. Han fylder alt lige nu og er jo ligesom en del af familien,” fortæller Amalie,

”men jeg ved godt, det slutter ved årets udgang, når jeg falder for aldersgrænsen, og han skal sælges, men jeg vælger ikke at fokusere på det i hverdagen, for det ville måske påvirke min ridning i negativ retning, og jeg ville miste glæden ved ridningen.” Men en ting er sikkert, Amalie vil fortsætte med at ride, og der bliver allerede luret lidt ud af øjenkrogende, hvis nu den rette juniorhest står der. For ambitionerne bliver ikke mindre af skiftet til hest. Tværtimod! Det er en tid, der bliver set frem til af både mor og datter, og måske mor Charlotte er til at lokke til hest igen efter 15 års pause. Så kan mor og datter stadig følges ad til stævner og måske endda på hver deres hest, hvem ved!

Patrik Kittel undgår disciplinærsag. Kilde: Eurodressage

FEI har ikke bevismateriale nok til at rejse en disciplinærsag mod Patrik Kittel, skriver Eurodressage. Rytteren har hverken hyperflekteret sin hest, Watermill Scandic, for meget eller for længe, mener forbundet. Det er FEIs egne jurister, der har taget stilling til, om der var basis for at tiltale Patrik Kittel for at have overtrådt det internationale rideforbunds retningslinier ved World Cup stævnet i Odense sidste år. Men på baggrund af det tilgængelige videomateriale har FEI besluttet ikke formelt at anklage rytteren for overgreb, da man ikke mener at kunne se på videoen, at hesten lider overlast. Patrik Kittel har i stedet fået et brev med en advarsel om, at han fremover vil være under opsyn, og han er blevet underrettet om passende og upassende ridemetoder under opvarmning. FEI har desuden nedsat en gruppe, som skal analysere forbundets nuværende, officielle holdning til rollkur, og finde frem til en mere nøjagtig definition på "overdreven og langvarig hyperfleksion." Patrik Kittel vil tage fat i sine advokater og gennem dem klage til FEI, da han er stærkt utilfreds med at han skal overvåges og mener det er chikane. 11

Nyt website til FEI Kilde: FEI Tekst: Hanne Prier Foto: All Horse FEI har lanceret et helt nyt website dedikeret til at oplyse om ren sport. Samtidig præsenteres en ny, uafhængig efterforskningsenhed. Websitet lanceres efter, at stormen over tilladelsen af blandt andet buta i konkurrence, har lagt sig. Den såkaldt "progressive liste", der tillod smertestillende midler er blevet udsat efter mange protester fra både forbund og magtfulde dyrlæger. Det nye website forholder sig kun til andre gældende regler og initiativer, og indeholder informationer til både ryttere, dyrlæger, officials og presse om FEIs kampagne for en ren sport.

identificere regelbrydere, interessekonflikter og sikre hestevelfærden, præsenteres også på det nye site. Den opgave løses af firmaet Quest Limited, der har specialiseret sig i at udføre efterforskning af korruption i private virksomheder. Firmaet stod blandt andet også for den indledende efterforskning efter doping skandalerne ved OL i Hong Kong, og har på toppen af dets bestyrelse den tidligere chef for Londons politi, Lord Stevens. Samme mand, der har ledet FEIs kommission for en ren sport, og som har været med til at foreslå de initiativer til en ren sport, som nu føres ud i livet. En del af den nye, såkaldt uafhængige enhed er, at tage imod anonyme anmeldelser på en telefon-hotline. Se mere på www.feicleansport.org

FEIs nye, uafhængige enhed, der skal overvåge korruption,

Hesteliv i Pakistan

Hovedbygningen på godset Kot Fateh Khan, hvor den feudale prins lever med sine folk og heste

I Punjab-provinsen i det nordlige Pakistan opdrætter Prins Malik Ata Mohammad Khan fuldblodsheste til væddeløbsbanerne. På godset Kot Fateh Khan lever 65 heste det naturlige, frie hesteliv på godt og ondt Tekst og foto af Eva Nitschke

Når man forlader landevejen fra den pakistanske hovedstad Islamabad og bevæger sig ind i landet, glemmer man alt om den storpolitiske krise og intense jagt på terrorister. Det moderne Pakistan forsvinder til fordel for en simpel livsform, hvor man har siddet al form for moderne udvikling overhørig og fastholder ældgamle traditioner og livsværdier. Høje mænd i hvid Shalvar Kemiz (traditionel pakistansk klædedragt med en lang hvid skjorte og pludderbukser), safrangule veste og ladte Kalashnikovs løst hængende over skulderen gør honnør. En faldefærdig port åbnes ind til Prins Malik Ata Muhammad Khans rige på godset Kot Fateh Khan. Et gigantisk, hvidt bygningsværk rejser sig majestætisk bag appelsinlunden og limetræerne, 14

mens små papegøjer flyver rundt og larmer sammen med et unævneligt antal af andre eksotiske fugle. ”Spring i sadlen”, kommanderer den stolte prins på syngende pidgin-engelsk og henviser til en ilter opsadlet hingst, der er klar til den daglige inspektionstur ude i nærområdet. Nemmere sagt end gjort. ”Lonely Boy”, som den smukke og meget unge fuldblodshingst hedder, er absolut ikke enig. To mænd må holde den, mens jeg forsigtigt nærmer mig den prustende og dansende hingst. Hestene hos Malik Ata lever vildt det første år af deres levetid uden at have været i menneskehænder. Det sætter sit præg, og da den to år gamle ”Lonely

Boy” kun har haft rytter på ryggen i et par uger, er der fortsat et stykke vej. Efter flere forgæves forsøg lykkes det endelig at komme i sadlen på den dansende hest, der de første ti minutter ønsker mig hen, hvor pebret gror. Men den falder til ro, og vi kan ride ud på prinsens store arealer. Man skal ikke have været i selskab med prinsen i mange minutter, før man opdager, at hverken den materielle verden eller den storpolitiske arena interesserer ham synderligt. Livet handler om heste. Avl, tentpegging, en gammel ridesport med lanser og modige ryttere i fuld ornat, danseheste og de dramatiske tyrerace, som området er kendt for. Dødbringende bid Prinsen er områdets feudale herremand. Han ejer et jordområde på størrelse med Sjælland og har 200.000 mennesker fordelt på 84 landsbyer under sig som forpagter jorden. Han er kommunen, den dømmende kraft og den lokale Godfather.

I Pakistan oplærer man heste til at danse. Her er Prins Malik Ata med en dansehest af racen Lucitano

»MIN FILOSOFI ER, AT GUD HAR GIVET LIV TIL MENNESKER OG DYR. INGEN KAN SÆTTE SIG OP IMOD, AT HVERKEN MENNESKER ELLER DYR SKAL DØ« På vej ud til en landsby, hvor prinsen skal give sin kondolence i forbindelse med et dødsfald, møder vi flere flokke af hans fuldblodshopper med føl, der driver frit rundt på de store jordarealer og nyder livet sammen med deres føl. Her er hverken folde, elektriske indhegninger eller trange bokse, der begrænser hoppernes udfoldelsesmuligheder. De lever det frie hesteliv med alt, hvad det medfører, og er som regel ikke i hænder, før de er 1 år gamle. For hestehold i Pakistan prioriteres lidt anderledes end i Danmark. Hestene bliver ikke pakket ind i vat, og sådan noget som tilpassede sadler og bid hører slet ikke til den pakistanske dagsorden. Men til gengæld lever hestene i tættere kontakt med deres oprindelige natur, blandt andet ved at gå frit omkring. ”Hopperne og føllene udvikler sig godt på denne måde. Og da alle kender mine heste, får jeg altid at vide, hvis der skulle være noget galt med hestene”, fortæller Malik Ata Mohammed Khan, og netop denne morgen har nogle mænd drevet en hoppe og dets nyfødte føl ind til godset. Føllet kom til verden i løbet af natten, men er kommet til skade. Derfor bliver hoppen og føllet sat i stald, så man kan behandle et større åbent sår på føllets ene forben. Normalt bliver hingsteføllene først sat på stald, når de er kønsmodne omkring 1-årsalderen. I de perioder, hvor der er masser af græs, ser han ikke hopperne i dagevis. Til gengæld kommer de hver eftermiddag i de perioder af året, hvor det kniber med det gode græs. Men som det hører sig til i enhver paradisisk tilværelse, så hører der sig også slanger til. I Pakistan er ikke ualmindeligt at miste heste på grund af slangebid. – En af mine bedste hopper døde af et slangebid sidste sommer. Under monsunen er græsset meget højt, og hestene kan ikke se slangerne, når de går og græsser. Hvis slangen får bidt hesten i enten læberne eller tungen dør den i løbet af kort tid. Der er ganske enkelt ikke noget at gøre. Og man FORTSÆTTES

Hver dag året rundt rider Prins Malik Ata rundt på sine enorme jordarealer. Han bruger rideturene til at mødes med bønderne og diskutere eventuelle problemer.

kan se med det samme, at det er en slange, der har været på spil, da hestens tunge er helt sort efter biddet, fortæller prinsen, der i øvrigt ikke har meget tilovers for dyrlæger og konventionel medicin. Min filosofi er, at Gud har givet liv til mennesker og dyr. Ingen kan sætte sig op imod, at hverken mennesker eller dyr skal dø. Jeg bruger altid urtemedicin i behandlingen af mine heste, da jeg synes, at al form for kunstig omsorg og pleje strider mod hestens natur. Danser med heste Efter en times ridt ankommer vi til en lille landsby i sorg. En række mænd har samlet sig og venter på prinsen. Siddende til hest med hænderne vendt mod himlen siger han en række bønner og giver sin kondolence til nogle af de mange fæstebønder, som har haft tilknytning til hans familie i generationer. Så er dagens første forpligtelse overstået, og vi sætter igen kursen mod godset. På Kot Fateh Kahn er det primært opdræt af fuldblodsheste, der tæller. Avlshingste og hopper er importeret fra England, og prinsen får mellem 40 - 50 føl om året. De bliver hovedsageligt opkøbt som væddeløbsheste til landets væddeløbsbaner. Men der er også plads til opdræt af den lokale hest, som er kendetegnet ved sine små ører, der peger ind mod hinanden. Pakistan har igennem historien været invaderet af hære fra hele Centralasien, Mongoliet, grækerne, italienerne og det arabiske folk. Alle bragte deres bedste heste med sig, som sammen med den lokale hest har avlet sig frem til en vidunderlig hesterace, som kaldes for Part Breed Arab. – Den lokale hest hernede har lette trin, den er elegant, og så har den et fantastisk temperament. Vi bruger den som ridehest, kørehest og ikke mindst som dansehest. Den er desuden en god polohest, fortæller prinsen, mens han trækker en dansehest frem fra en af de forfaldne stalde. En god dansehest har virkelig meget temperament. Den skal kunne lide at vise sig selv frem. Normalt lukker vi dem ud på markerne og ser, hvordan de reagerer på hopperne.

FORTSÆTTES

Lonely Boy er en af de unge fuldblodshingste, som måske ender på én af væddeløbsbanerne.

Denne fuldblodshest er noget helt specielt. Hoppen døde to dage efter af den gyldne skønhed var født og den er blevet flasket op med mælk. I dag er den 4 år og har sin gang på væddeløbsbanen i Rawalpindi.

De heste, der virkelig går i gang med at lave det helt store show og fører sig frem med høje benløft, vælger vi ud. De udvalgte heste får en prøveperiode på fem uger, hvor de trænes to gange dagligt. Viser det sig, at de har talent for det, fortsætter vi træningen af dem, forklarer Malik Ata og fortsætter: ”Her i Pakistan har vi store konkurrencer med danseheste. Der kommer hestefolk fra hele landet med deres danseheste, og så konkurrerer vi imod hinanden – denne form for dansefestivaler bliver som regel afholdt fra marts til maj måned. Hingste frem for alt I Europa betragter man hingsten som en besværlig størrelse, der ryger under kniven, så snart den ikke skal bruges til avl. I Pakistan forguder man hingstene, og kun i tilfælde af en meget vild og besværlig hingst overvejer man kastration. Ifølge Prins Malik Ata Muhammad Khan er årsagen enkel. – I Pakistan er heste prestige. Vi kan godt lide at vise vores heste frem. Og man kommer ikke udenom,

at en hingst har show off i sig. Det værner vi om, siger han og tilføjer, at han selv har 12 hingste her på godset. – Hingste kan sagtens vænne sig til at omgås hinanden. Når jeg får en ny hingst, laver den altid en masse ballade i starten. Efter et par dage har den fundet sin plads i hierarkiet og falder til ro, lyder det fra Malik Ata, mens han giver Part Breed Arabhingsten et venligt klap på halsen. Vi er kommet tilbage til godset, hvor endnu to heste står sadlet op og venter på en tur ud i det smukke landskab. Der er ingen tvivl om, at hesten spiller en stor rolle i det feudale samfund hos prinsen – men de lever under andre vilkår end dem, som vi kender fra vores breddegrader. I Danmark lever vi trygt og godt i et velfærdssystem, som man ikke kender til i Pakistan, hvor fattigdommen er stor – og det smitter af på mennesker og dyr.

Pakistan har tre væddeløbsbaner, så man kan ikke kalde galopsporten for stor i Pakistan.

Hestefolk vrinsker hele vejen til banken Kilde: DR Foto: All Horse

Hestepiger bruger ikke bare tid på de firbenede, fordi det er sjovt. Det er også rigtig mange penge i sporten. Ifølge en ny rapport tjener landets rideklubber hvert år 410 millioner kroner på hesteelskende danskere. Hestene er nemlig ikke bare en fritidsbeskæftigelse. Sektoren har 8.133 fuldtidsjobs. Pengene kommer blandt andet fra rideklubber, efterskoler og salg af hestetrailere til transport af hestene. Det skriver Ritzau.

Stor betydning for samfundsøkonomi – Tallene viser, at der er langt mere i hestehold end hyggeridning i Dyrehaven. Heste er et erhverv med stor betydning for samfundsøkonomien, siger en af forfatterne bag rapporten, cand.oecon. Chris Hommeltoft Petersen. Afhandlingen, der er den første af sin art i Danmark, klarlægger også andre erhverv, der lever højt på hestene. Bilindustrien anslås at tjene op mod 70 millioner kroner årligt på de ekstra hestekræfter. Et andet overraskende tal er en årlig omsætning på 65 millioner kroner på bøger og magasiner så som Wendy Bladet, Ridehesten og faglitteratur. Desuden omsætter landets 29 efterskoler med ridelinje for 90 millioner kroner. Rapporten er lavet i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning.

FINALERIDT FRA BUNDGAARD BYG CUP OG ECCO CUP PÅ WEB-TV Nu kan du se de bedste finaleridt fra turneringerne Bundgaard Byg Cup og ECCO Cup på Dansk Ride Forbunds web-tv. På Vilhelmsborg leverede Sidsel M. Johansen et dansende smukt og velafbalanceret ridt på Schianti, da hun for 2. år i træk vandt finalen i Bundgaard Byg Cup. Det kan du se på web-tv her. På Dansk Ride Forbunds web-tv kan du også se Lisbeth Sejrskilde Petersen og Sanne Henningsen blive henholdsvis nr. 2. og 3. i Bundgaard Byg Cup.

ECCO Cup finale Finalen i ECCO Cup blev afholdt på Vallensbæk Sportsrideklub d. 6. december. Hele 5 finaleklasser blev afholdt, da ponyryttere i kat I, II og III samt juniorer og ungryttere samledes for at dyste om at vinde den prestigefulde ECCO Cup. Anne K. Elkjær-Holm på Bernstein vandt ECCO Youngrider Cup, mens Nanna Skodborg Merrald på Millibar blev vinder af ECCO Junior Cup. Se finaleridtene her. Læs alt om ECCO Cup finalen på myhorze.dk, hvor du også kan se de 3 bedste ryttere i hver kategori. God fornøjelse 24

FEI forbyder rollkur og hyperflexion Det internationale rideforbund FEI forbyder brug af træningsmetoderne rollkur hyperflexion, mens ”Low, Deep and Round”-metoden er tilladt. Det blev besluttet på en FEI-konference om træningsmetoder den 9. februar 2010. Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand, der deltog i konferencen, kalder beslutningen for ”et stort skridt for hestevelfærden”. Rollkur og hyperflexion forbudt Ved en FEI-konference i Lausanne den 9. februar 2009 blev træningsmetoderne rollkur og hyperflexion defineret som ”bøjning af hestens nakke under tvang”. Disse træningsmetoder vil fremover være forbudt og skal sanktioneres ved internationale stævner. Træningsmetoden ”Low, Deep and Round” blev på konferencen defineret som ”bøjning af hestens nakke uden tvang”, og denne metode vil fremover være tilladt. Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand deltog i konferencen som repræsentant for de nationale rideforbund, og han er stolt af resultatet. Et stort skridt for hestevelfærden ”Resultatet af konferencen er et stort skridt for hestevelfærden, og jeg er yderst tilfreds med udfaldet. Der har længe hersket forvirring om definitionerne af forskellige træningsmetoder. Men efter konferencen i dag har vi fået defineret begreberne, hvilket vil gøre det lettere for både ryttere og stewards at kende grænserne fremover”, siger Ulf Helgstrand. Enighed om hestevelfærd Der var fuld enighed om definitionerne af træningsmetoderne, forbuddet af rollkur og hyperflexion samt accepten af ”Low, Deep and Round” på FEI-konferencen i Lausanne. Det blev også besluttet at implementere videoovervågning af opvarmningsbanerne ved udvalgte stævner for at sikre hestevelfærden. Formanden for FEI’s dressurkomité Frank Kemperman står nu I spidsen for arbejdet med at uddanne de internationale stewards, så de kan håndhæve reglerne. Danmark følger FEI’s regler ”Vi er glade for, at det nu endelig er defineret, hvad rytterne må og ikke må på opvarmningsbanerne. Det er retningslinjer, der også skal gælde ved danske stævner”, siger Ulf Helgstrand. Danmark går forrest i kampen for hestevelfærd Ulf Helgstrand var inviteret til konferencen i kraft af Danmarks position som foregangsland i diskussionen om hestevelfærd. Eksempelvis markerede Dansk Ride Forbund sig markant i diskussionen om dopingbekæmpelse på FEI’s generalforsamling i København i november 2009. Ingen kompromiser omkring hestevelfærd ”Vi går ikke på kompromis med hestevelfærd. Ridning skal til hver en tid foregå uden, at hesten lider overlast, og derfor er hestevelfærd omdrejningspunkt for alt Dansk Ride Forbunds arbejde. Derfor er det vigtigt, at der nu er fastsat retningslinjer for træningsmetoder, så træning af heste til hver en tid foregår med hestevelfærd for øje”, siger Ulf Helgstrand. Danmark arbejder for retningslinjer for træning af heste I Danmark arbejdes der også aktivt for at udarbejde retningslinjer for træning af heste. Dansk Ride Forbunds dressurudvalg går forrest i dette arbejde, hvor der blandt andet er blevet afholdt et seminar om træningsmetoder i januar 2010 for trænere, ryttere, dommere, dyrlæger, stævnearrangører, sponsorer og øvrige repræsentanter fra Dansk Ride Forbund.

RIDNING OG GRAVIDITET

– EN FARLIG COCKTAIL?

Tekst: Heidi Møller

I de senere år har der været et sandt babyboom blandt verdens kvindelige topryttere. For nu bare at nævne et par stykker red Anky van Grunsven OL-dressur i 2004 og vandt guld, mens hun var gravid i 4. måned, hvilket for det ufødte barn må siges at være verdenshistoriens tidligste debut på så højt plan. Sveriges springdarling Malin Baryard fortsatte med at starte grandprixklasser i springning, indtil hun var i 7. graviditetsmåned. Begge kvinder er forbilleder i ridesporten, og nogle vil sikkert tænke, sejt og godt gået, og det vil give håb til de mange ryttere, der nødigt vil indstille træningen under graviditeten. Mens andre givet vil ryste på hovedet og tænke, at de gravide toprytteres valg om at fortsætte karrieren på så højt et niveau var egoistisk, uansvarligt og gambling med det lille ufødte barns liv. All Horse sætter her fokus på de mange kvinder i ridesporten, der bliver kastet ud i moral-

ske og sikkerhedsmæssige overvejelser omkring det at være gravid og rytter. Det skorter ikke på gode og velmenende råd blandt lægfolk og rideveninderne. Men hvad er myter, og hvad er fakta? Som hjælp til at kaste lys over dette bringer All Horse et eksklusivt interview med professor, dr. med. Svend Lindenberg, der er ledende læge på fertilitetsklinikken Copenhagen Fertility Center. Foruden til daglig at hjælpe en masse barnløse par med at blive gravide, heriblandt også adskillige ryttere, har Svend Lindenberg desuden et indgående kendskab til ridesporten, idet både hans kone og datter rider samt sønnen Christoffer Lindenberg, der er professionel springrytter og bosiddende i Tyskland. Interview med professor, dr. med. Svend Lindenberg Min erfaring med ridekvinder er, at de ynder at give hinanden en forfærdelig masse gode råd om, hvad man må og ikke må. I en eller anden mening om, at nu skal vi lige passe på hende der. Problemet er bare, at rådene ikke altid er fagligt funderet. Derfor skal den gravide rytter hele tiden tænke på, hvem hun får sine informationer fra og sortere i dem.

må bare ikke tømme kattebakker, igen på grund af toksoplasmoserisiko. Køb en god sports-bh Den gravide kvindes bryster bliver hurtigt større og tungere. Derfor kan jeg anbefale, at kvinden med det samme går hen i en sportsbutik og køber en god bh. Det har ikke noget at gøre med at brysterne bliver grimmere eller pænere efter graviditeten, men fordi kvinden med sikkerhed får smerter i brysterne under ridningen, hvis ikke hun rider med en god bh. Er ridning og graviditet farligt? Det er helt ufarligt for en kvinde at ride, mens hun er gravid. Det er ikke mere belastende at sidde på en hest, end det er at gå på jorden. Fosteret er fantastisk godt beskyttet i de første 16 uger. Sunde og raske kvinder, der er vant til at ride, kan roligt fortsætte ridningen under en graviditet. Kvinden skal lade være med at ride, hvis hun har ondt og af

Gravide ryttere skal have stivkrampevaccinen i orden Man skal altid huske at sige til ridepiger; har I jeres stivkrampevaccine i orden? Det skyldes, at heste udskiller mere tetanus (stivkrampebakterier) end nogle andre dyr overhovedet. Man skal derfor altid huske at have sin stivkrampevaccination i orden, når man har med heste at gøre. Det er nemlig rigtig skidt at få stivkrampe under en graviditet. Blandt gravide ryttere er der nogle, som kommer i jagtkredse. Dette er for så vidt ufarligt, men den gravide skal afholde sig fra at flække rå dyr, specielt harer, på grund af toksoplasmoserisiko (haresyge). Omgang med hunde er helt ufarligt, og den gravide må også gerne have med katte at gøre, hun »Rytteren kører jo også bil med fare for at få retstangen i maven ved et færdselsuheld. Det er først, når rytteren bliver besværet af graviditeten under ridningen, at hun holder op, men så er det af mekanismeårsager, at hun stopper«

Professor,dr. med. Svend Lindenberg

FORTSÆTTES

de samme årsager, som hvis hun ville undlade at sætte sig op på en cykel. Jeg kan dog ikke anbefale nybegyndere at starte med at gå til ridning under en graviditet. Det skal de vente med, til de har født. Det er ridning som sportsgren, der er farlig! Det er ridning som sportsgren, der er farlig, og set udefra er det jo et eller andet sted hul i hovedet at sætte sig op på en hest med fire tændstikben og en lille hjerne. Men der er ikke flere risici forbundet med ridning og graviditet, end der er ved ridning i øvrigt. Eller sagt på anden vis, det er hverken mere eller mindre farligt at ride, bare fordi rytteren er gravid. Rytteren kører jo også bil med fare for at få retstangen i maven ved et færdselsuheld. Det er først, når rytteren bliver besværet af graviditeten under ridningen, at hun holder op, men så er det af mekanismeårsager, at hun stopper. Et spark i maven kan være skæbnesvangert Det er i kvindens omgang med hesten fra jorden, at hun virkelig skal passe på og tage sine forholdsregler. Det vil sige, når den gravide kvinde trækker hesten til og fra fold, ved longering, trailerlæsning og ved føring af heste, der skal passere hinanden på staldgangen. Det er i disse situationer, at det bliver meget farligt, fordi et spark i maven er uheldigt med risiko for, at kvinden aborterer. At se en gravid kvinde trække med eller stå ved siden af en urolig hest er derfor hul i hovedet og en helt unødvendig risiko at tage. Lægfolk blander tingene sammen Der er en lille gruppe kvinder, som af medicinske årsager ikke skal ride under graviditeten, men de skal heller ikke løfte, gøre rent eller have sex med deres mand. Der er en masse ting, de ikke må, men der er jo ingen grund til, at de ødelægger det for alle de andre ryttere, som er sunde og raske. Hvis der er tale om en normal og ukompliceret graviditet, er det mekaniske forhold, der gør, at kvinden stopper 28

med at ride. Det sker gerne i uge 24 – 25, fordi maven simpelthen er blevet for stor. Men man skal lade være med at sige, at ridning er farligt for en sund og rask kvinde. Så rid, indtil du ikke kan mere. Det er i det hele taget vigtigt at skelne mellem en normal og ukompliceret graviditet og en unormal og kompliceret graviditet. Lægmænd blander tingene sammen. En kvinde, der har aborteret i 20. uge tre gange, fordi hun har for kort livmoderhals, skal ikke rende rundt og bære på børn eller gøre rent, hun skal være syg. Men en sund og rask kvinde med en livmoderhals på 3 centimeter kan sagtens ride. Tunge løft og graviditet Det, at kvinden udfører løft, betyder intet for graviditeten. Med undtagelse af, hvis den gravide kvinde har blød bund, og det er der meget få kvinder, der har. Så kvinden kan sagtens arbejde og udføre løft. Der er ikke nogen kvinder, der er så stærke som gravide kvinder, de har mere blod og de har flere muskelceller. Det ved man fra Indien, hvor man sender pigerne ud på marken for at arbejde. Gravide kvinder arbejder meget bedre! Kære venner, se nu at blive gravide! En del af de kvindelige ryttere, som jeg møder på klinikken, er sportspiger, ofte på højt plan. De er derfor tynde og muskuløse, og mange af dem har i deres tidlige ungdom uregelmæssige menstruationer. Når de får menstruation, sker der gerne det, at de tager p-piller og udskyder graviditetsønsket i lang tid, fordi de både skal køre karriere og ridning. De er derfor med i det segment, hvor man får børn sent, og alene af den grund får de et problem. Så kære venner, se nu at blive gravide, inden I er i slutningen af trediverne! I kan jo sagtens have barnet med ud til hesten. Hvis kvinden får lagt æg op, er min anbefaling, at hun skal lade være med at bære tunge ting og dyrke sport i de efterfølgende fire dage. Hvis kvinden får det dårligt, dvs. kvalme og har tendens FORTSÆTTES

Louise Estrup ubesværet og flot gravid i 8 måned.

til at besvime, skal hun naturligvis heller ikke sætte sig op på hesten. Har ryttere sværere ved at føde? Der er enkelte ryttere, der har så veludviklet muskulatur i bækkenet, at de bliver nødsaget til at få kejsersnit. På klinikken møder jeg en del piger, som kommer for at blive vurderet. Det er piger på topplan, som rider flere heste dagligt, ikke hyggeryttere. Man ser det også blandt andre idrætskvinder på topplan, som grundet stærk bækkenmuskulatur ikke er egnet til at føde på normal vis. Hvis dette er tilfældet, skal kvinden blot lave en fødselsaftale om at få kejsersnit på det sted, hun er sat til at føde. Ridning efter fødsel Der er ikke noget til hinder for, at kvinden går i gang med at ride umiddelbart efter, hun har født. Ridning er en god bækkenbundsøvelse og derfor kun anbefalelsesværdigt. Man har set indianere ride en time efter, de har født. Men i Danmark synes jeg ikke, at kvinden skal gå i en stald, så længe hun har åbne fødselsveje grundet risikoen for infektioner. Men efter et par uger er der slet ingen problemer. Interview med Louise Estrup Hvordan kombinerer man en professionel ridekarriere med en graviditet? Da den professionelle dressurrytter og træner Louise Estrup på 34 år blev konstateret gravid, var hendes første tanke, besværligt! Læs det personlige interview med Louise og de mange overvejelser, tanker og refleksioner, som Louise og hendes mand Frederik har gjort sig undervejs i Louises nu snart 9 måneder lange graviditet. Til stævne i 7. måned Jeg startede stævner, indtil jeg var i 7. måned, fortæller Louise med et smil, og jeg stoppede kun, fordi jeg ellers skulle have investeret i en ny stævnejakke. Ude til stævner har rytterkollegerne været meget søde og kommet med kommentarer såsom, hvor er det sejt og flot, at du stadig rider og har lyst til at tage med ud til stævner, men pas nu på! Jeg har ikke oplevet det som ubehageligt, snarere som at de har udtrykt omsorgsfuld be30

kymring. Jeg har dog også fået kommentarer af mere negativ art, særligt fra folk, som ikke rider. Kommentarer om, at de syntes, at det er helt hul i hovedet, at jeg fortsætter med at ride, og hvorfor jeg ikke bare holder det halve år fri. For mig har det været unødvendige kommentarer, som jeg ikke føler, jeg kan bruge til noget. Jeg har redet hele mit liv og er vant til at ride mange heste om dagen. Min graviditet har været helt ukompliceret, og jeg har valgt at fortsætte med at ride, indtil jeg ikke længere kan komme op på hesten og/eller at det føles ubehageligt. Mangel på faglige råd og vejledning Da jeg blev konstateret gravid, tog min mand Frederik og jeg en lang snak om de eventuelle risici, der er ved at ride under graviditeten. For vi ville jo aldrig tilgive os selv, hvis der skete noget med barnet! Det er klart en diskussion, man skal tage op med sin partner. Det er jo ikke kun mit barn, men også min mands barn. Vi har også talt om, om det er ren og skær egoisme, at jeg vil fortsætte med at

ride. Som enhver anden rytter kender jeg jo godt til ulykkesstatistikkerne og de farer og risici, der er forbundet med ridning, og jeg føler virkelig, at jeg har manglet faglig information og vejledning. Frederik har dog fuld forståelse og tillid til mig, og vi har i fællesskab vurderet, at så længe jeg tager mine forholdsregler, er det forsvarligt nok at ride. Jeg har derfor prøvet at minimere risikoen for uheld ved ikke at ride ungheste eller hingste, hvor jeg ved, der er en ukendt faktor, ligesom jeg heller ikke rider fremmede heste og/eller i terrænet. Før jeg blev gravid, red jeg 4-5 heste hver dag. Det skar jeg med det samme ned til mine 3 egne dressurheste. Jeg rider kun i ridehus og sørger for at hestene kommer ud hver dag, så der ikke bliver nogle uforudsete faktorer. Så jeg ved godt, hvilke forholdsregler jeg skal tage. Det har min mand og jeg lavet en helt klar aftale om. Jeg har det bedst de dage, jeg rider Nogle dage rider jeg mere og andre dage mindre. Jeg mærker hele tiden efter, hvordan jeg har det

i kroppen. Som rytter er jeg vant til at bruge min krop og lytte til den. Jeg har det fysisk bedst på de dage, hvor jeg rider. Jeg får energi af at komme ud at ride, og dagen bliver meget sjovere. Mine heste er gennemgymnasticerede og meget let gående, så det kræver faktisk ikke de store kræfter af mig at ride dem. Jeg har talt med veninder, som har børn, og som ikke er ryttere, og som heller ikke dyrker motion, og de har fortalt om træthed under graviditeten. Hvis ikke du er vant til at bruge din krop, tror jeg, at man mærker trætheden på en anden måde. Selvfølgelig spiller selvdisciplinen også ind. Som hestepige er jeg jo vant til, at hesten skal ud hver dag. Der er altid et vigtigt stævne lige om hjørnet Da Louise opdagede, at hun var gravid, var hendes første tanke, besværligt! Og sådan tror hun faktisk, at mange ridepiger har det. Man har altid lige en hest, der går rigtig godt. En ny hest, der er helt fantastisk, eller et vigtigt stævne lige rundt om hjørnet. Og det mener Louise, er årsagen til at FORTSÆTTES

mange ridekvinder udskyder graviditeten. Vi har mange vennepar, der har store problemer med at få børn, fordi beslutningen er blevet udskudt. Jeg kunne sagtens have ventet et par år endnu, fordi hestene fylder så meget. Det er ikke sjovt at sætte hestene ud af træning. Jeg er jo også godt klar over, at det bliver en omvæltning, at skulle kombinere et barn med min ridekarriere. Før har hestene været børnene, de har taget al tiden, og weekenderne er gået med ridestævner. Det fokus og den koncentration, jeg har i tiden frem til et stævne, vil jeg skulle lave en smule om på. Og det er på en eller anden måde grænseoverskridende, fordi jeg som rytter er vant til at have enorm meget kontrol. I mit arbejde med hestene er jeg vant til at have faste rutiner og rammer for, hvordan jeg arbejder med hestene, og hvordan jeg træner. Når barnet er født, er jeg klar over, at jeg ikke kan holde den kontrol længere. Med den lille ny håber jeg også, at jeg på en eller anden vis får udvidet mit perspektiv. Nogle gange, hvis jeg har en skadet hest, er det jo hele min verden, der ramler sam-

men, og jeg falder i et sort hul. Og jeg tænker, at jeg har nået en alder, hvor det ikke burde betyde så meget. Lige præcis der håber jeg, at mit perspektiv kan blive en lille smule større, så jeg i stedet kan sige, nå ja, der går et halvt år, og så er hesten klar igen. Med min nye rolle som mor håber jeg, at jeg kan tage træningen lidt mere afslappet. Vigtigt med opbakning på hjemmefronten Når jeg ser på mine kvindelige rytterkolleger, som har fået børn, syntes jeg, at de er enormt gode til at integrere børn med ridning. Til stævner har jeg set babyen stå i barnevognen i cafeteriet, hvor folk er flinke til at holde øje med den lille. Jeg syntes også, at det er positivt, at kvinden rider lige efter, hun har født, fordi manden så kan være alene med barnet og på den måde knytte sig til det. Mor kommer glad hjem, fordi hun har fået tid til sig selv og har fået motioneret. På den måde synes jeg, at det er sundt, at man som par og familie deler ansvaret. Man er nødt til at spille sammen som familie, for at tingene kan lade sig gøre. Heldigvis synes Louises mand Frederik, at det er hyggeligt at tage med ud til stævner, og han kan også godt finde på at hjælpe til i stalden om morgenen. Da Louise og Frederik efterhånden har dannet par i godt elleve år, ved Frederik godt, at hestene er en del af pakken. Det eneste Frederik sukkede over, var, at barnet bliver en pige med stor sandsynlighed for, at hun bliver rytter og lige så hestetosset som sin mor. Så Frederiks drøm om at få en dreng, som han kan spille fodbold med, bliver ikke til noget i denne omgang.

Produktnyheder

Anatomisk korrekt Anatomisk korrekt er det altid, når INGDAM’S tager nye produkter ind i sortimentet. Nyt er nogle specielle hovedlag fra PASSIER til trense og kandar. En ny type af næsegrime med specielt udformet næsebånd, der sikrer god plads til bid, idet næsegrimen har speciel udskæring netop for bid. Næsegrimen findes både til trense og til kandar.

Slut med tryk over nakken fra kandaret eller stramhed rundt om hovedet.

En ny genial løsning på kandar-hovedlaget sikrer, at hesten ikke får tryk over nakken. Et kraftigt elastisk stykke sidder vel skjult under pandebåndet, og eliminere evt gener og stramhed rundt om hestens hoved. Findes hos INGDAM’S og kan bestilles på www.ingdams.com eller på 49 16 00 47. En ny type af næsegrime til både kandar og trense sikrer god plads til bid. Der er ingen generende remme for hesten.

Bossy's Bibs

Flexair, en fjerlet nyhed fra Champion Champion Flexair er en ultra let sikkerhedsvest, med en fantastisk pasform og en ekstrem åndbarhed Flexair har den nyeste Beta 2009 sikkerheds godkendelse, Leveres i 5 str. til børn, og 4 str. til voksne, og kan maskinvaskes.

Tattersall Rideudstyr anviser nærmeste forhandler 33 91 44 10

Vinter er dækkentid og dermed er det svært at undgå slidmærker på skuldrene af hesten. Mange traditionelle undertrøjer er stramme over halsen og i sadellejet - dermed er der risiko for trykninger til gene for hesten. Ny på det Danske marked er Bossy's Bibs som er en løs undertrøje der kun fastgøres i dækkenets frontspænde. Underlaget er lavet af er glat stof således at dækkenet nemt kan glide så slid på skuldrene reduceres. Derudover er dette produkt meget let at anvende da den bare trækkes over hovedet på hesten og sættes fast når dækkenet lukkes.Pris 275,se mere på www.broholm.biz

Produktnyheder

Schockemöhle Sports Schockemöhle Sports præsentere en ny trense og kandar udviklet i samarbejde med dressurrytteren Catherine Haddad. Trenserne er i engelsk kvalitets læder, og pandebåndene er besat med store swarovski sten. Næsebåndet er bredt med tilbagetræk, men er gjort smallere ved sidestykke/bid så hestens mundviger ikke kommer i klemme. Nakkestykket er foret med en blød aftagelig pad i læder. Trenserne fås i sort med sølvspænder og espresso brun med guldspænder. Vejl. udsalspriser er 1675,for trensen og 2150,for kandaren. Oplysninger om forhandler på tlf. 27 37 48 34. Se flere flotte produkter på www.schockemoehle-sports.com

Maskinen larmer og fabrikschef Denís Peyrelier holder godt øje med produktionen. Straw pellets bliver knust ved hestenes gang på dem og danner således en både solid og elastisk bund i boksen Denne bund er yderst skånsom for hestenes led. På Straw pellets vil hesten stå sundt og tørt. Ved brug af Straw pellets i stalden lettes også det daglige arbejde. Mængden af mødding minimeres betydligt og håndtering heraf bliver nemmere.

Straw pellets - nyt strøelse med minimalt forbrug. Straw Pellets - ideel i stalden.. Straw pellets består af fintsnittet halm, som er presset til en fast pille. Under produktionen opvarmes pillerne ved højt tryk, hvor ved bakterieindholdet minimeres. Straw pellets er renset fra støvpartikler og er 100% ren halm. Lige siden sidste år bliver det presset strawpellets i store mængder hos René Petersen, Dansk Halmpillefabrik i Ringsted. Inde i fabriken står et monstrum til maskine, der både kan snitte, male og presse halm til pellets.

I en standardboks anvendes kun ca. 100-120 kg Straw pellets som opstart. Dette giver en elastisk og tør bund på ca 4 - 8 cm. Boksen strøes herefter ugentligt med ca 5 - 10 kg. Straw pellets har en uovertruffen sugeevne, så udmugning af de våde pletter kun er nødvendigt ca.hver 6 - 8 uge. Dette lave forbrug, giver også en økonomisk fordel. Sammenlignet med de traditionelle halmballer, træspåner og træpiller, minimeres ammoniak-lugten i stalden bedtydeligt ved brug af Straw pellets - hvilket er til stor fordel for både hestene og de mennesker der til dagligt skal færdes i stalden. Produktet sælges i 20 kg sække, samt bigbags på 750 37 kg. Læs mere om produktet på www.halmpiller.dk

Produktnyheder

Nyt fra Back on Track Særdeles velsiddende gamacher til ridning. Gamachen består afen tyk holdbar neopren der er åndbar, så man undgår svedte ben og indeholder som andre Back onTrack produkter keramisk materiale. www.back-on-track.dk eller tlf. 86242349

Revolutionerende nyhed til dyr med ledskader! Et naturligt tilskud til hest og hund for bedre sundhed og smidighed i led – Pronine flx – er nu i Danmark. Pronine flx hjælper til at modvirke nedbrydning af leddene og øge elasticiteten. Et beskadiget led kan således læges og forstærkes hurtigere. Pronine flx bidrager til at hæmme inflammationer i beskadigede og udsatte led. Pronine flx øger på en naturlig måde mængden af den kraftige antioxidant Glutation, som er af afgørende betydning for langvarig god sundhed i led.

Pronine flx har en vigtig cellebeskyttende effekt ved at modvirke skadelige, frie radikaler, hvilket er en vigtig faktor for at holde leddene i god kondition. Pronine flx indeholder ingen allergifremkaldende stoffer og er ikke tilsat kemiske stoffer som sulfat eller saltsyre. Se mere på www.altavet.dk

Mig og min hund Camilla Enemark ejer sammen med sin mand, Peter Moos Enemark, salgsstalden PC Horses syd for København, hvor de uddanner topspringheste fra unghest til Grand Prixniveau. Og her er der ikke bare masser af hesteliv, men også et livligt hundeliv. Tekst af Lotte Juul Foto: All Horse

Camilla er vokset op med hunde, og familien har altid haft en forkærlighed for små hunde. Og i Camillas barndomshjem blev der avlet papilloner, som hendes mor dengang opdrættede. I dag har Camilla stadig en lille hund, og det er bestemt ikke en typisk hestehund, der løber rundt i stalden hos PC Horses. Camilla Enemark med Prada på fire år, som er en rigtig mors hund.

– Det var egentligt heller ikke meningen, at jeg skulle have sådan en hund. Oprindeligt var den tiltænkt min søster, og jeg drillede hende faktisk med det. Men da min mor kom hjem fra Tyskland med fem chihuahuahvalpe, var jeg altså bare solgt. De var simpelt ikke til at stå for, og fordi de kostede lige så meget som en Prada-taske, kom min hund til at hedde Prada. – Hun var 12 uger gammel, da jeg fik hende, og i dag er hun fire år. Man tager først chihuahuahvalpene fra deres mor, når de er omkring 12 uger gamle, fordi de er så bittesmå og ikke er klar til at være alene før, fortæller Camilla. Lille hund blandt store heste – Prada har altid været en nem hund, og hun har ikke ligesom mange andre hvalpe haft for vane at bide sko og andre ting i stykker som hvalp. Det eneste punkt, hvor hun har været lidt svær at opdrage, var, at hun i begyndelsen ikke havde nok respekt for hestene. – Da hun var lille, løb hun altid rundt mellem benene på hestene, og det er et under, at hun aldrig er blevet sparket. Nu har hun da heldigvis lært at holde sig lidt på afstand af hesteben, og hun er med i stalden hver eneste dag. Stævnehund – Peter og jeg har altid alle vores hunde med til stævner. Min mand har to hunde, en Jack Russellterrier og en Staffordshire-bullterrier, og dem løber Prada rundt og hygger sig med. Men når der kommer hunde, som jeg ikke kender, tager jeg FORTSÆTTES

hende altid op på armen. Hun er jo en lille hund, og tænk, hvis der skulle ske hende noget.

men hun skal lige se folk an, før hun gider tale med dem.

– Jeg har altid haft Prada med rundt, og hun er utrolig nem at have med alle vegne. Og hun er superdygtig til at ligge i lastvognen og vente på mig, hvilket hun som regel foretrækker, når det er alt for koldt.

– Heldigvis har hun accepteret vores staldpige, for det er hende, som passer hundene, når Peter og jeg er på ferie eller andet, hvor vi ikke lige kan have dem med. Før i tiden var det altid min mor, der passene hundene, når vi havde brug for hjælp, men efter at hun er flyttet til Dubai, har vi måttet finde andre løsninger. Og sjovt nok har det vist sig, at Prada næsten kommer til at holde af vores staldpige, når hendes mor er bortrejst.

Ikke en udklædningshund Prada er måske lidt atypisk, for så lille en hund er ikke særlig kuldskær. Og det er godt det samme, for hun kan ikke fordrage at have tøj på. – Nej, hun er bestemt ikke glad for at blive klædt i noget som helst. Når jeg giver hende sit varme vinterdækken på, stiller hun sig på alle fire ben og siger: Ta’ det af… – På en rejse til Italien engang købte jeg også en masse tøj og små kjoler til hende, men det nægtede hun på det kraftigste at have på. Så det har jeg givet til min mor. – Der er mange, som siger til mig, at hun fryser, når hun ikke har tøj på i køligt vejr. Dyrlægen siger heldigvis, at hun har det helt fint. Men hun er dog blevet ret glad for at ligge foran brændeovnen om vinteren, siger Camilla med et smil. Mors hund Når Camilla fortæller om Prada, er man ikke i tvivl om, at hun er mors hund og måske også bliver bare lidt forkælet. F.eks. når Camilla koger medisterpølse eller laver hakket oksekød og lækre leverpostejmadder. Og favoritretten er råt hakket oksekød. På spørgsmålet, om Prada ikke har nogle særheder, som Camilla kan fortælle om, svarer hun: – Jo, hvis jeg skal komme i tanke om en ting ved Prada, som andre nok vil kalde en særhed, er det helt klart, at hun er min hund. Og med det mener jeg, at hun faktisk ikke ret godt kan lide andre end mig. Samtidig er hun lidt reserveret – ikke arrig, 42

Dronning i eget hus Der er ingen tvivl om, at Prada, udover at være mors hund, også har lidt af en særstatus blandt familiens hunde. – Ja, hun er da min lille primadonna, og som den eneste af hundene får hun lov til at ligge i møblerne. Til gengæld er hun altså bare så vidunderlig nem at have med at gøre i dagligdagen. Da Camilla blev spurgt, om hun kunne finde på at få en chihuahua igen, svarede hun uden tøven: – Ja, det kunne jeg sagtens finde på. Også selvom det ikke er den ideelle hestehund, for de er altså bare sådan nogle nemme hunde. Heldigvis er der rigtig mange år, til jeg skal beslutte det, for en chihuahua kan blive helt op til 18 – 20 år.

FAKTA:

Chihuahua

Camilla Enemark

Chihuahua har fået sit navn

Camilla er født i 1980 og er vok-

efter en delstat i Mexico. Disse

set op med heste. Hun startede

minihunde bliver normalt kun

sin internationale karriere som

omkring 15 – 25 cm høje, om end størrelsen kan variere en

12-årig og blev dansk mester

del, idet nogle bliver over 30 cm. Også vægten hører til i den

1996 på kat.1-ponyen Alka-Line.

lette ende. I 2001 vandt hun DM for young rider på Isabella Højrimmen. Det er den mindste hunderace, som findes. Der er tale om

Med hesten Diamant Du Gaty har hun vundet flere Grand Prix-

en særdeles populær hunderace, hvad der måske til dels kan

og World Cup-klasser som henholdsvis young rider og senior.

skyldes kendissen Paris Hilton, som ofte bliver set med sin chihuahua, Tinkerbell. Denne hund har sågar formået at skrive

Med hestene Asgaard og Maglebjergs Crannagh Hero har

sin egen bog.

hun deltaget og vundet Nations Cup. Og hun er 6 x mester for hold.

Også Disney har markedsført denne hunderace godt med familiefilmen Beverly Hills Chihuahua med den fornemme

Derudover har hun været i top 3 ved DSA Championatsfi-

hund Chloé i hovedrollen. Filmen blev vist i de danske bio-

nalerne adskillige gange med hestene Asgard 17, Midnight

grafer sidste år.

Dance, Maglebjergs Crannagh Hero og Party Dance.

Chihuahuaen går for at være en meget intelligent, morsom og

Camilla har selv uddannet alle hestene fra unghest til Grand

lærenem hunderace. Det er typisk en selskabshund, og som

Prix-niveau.

regel får man meget hund i en lille krop. Kilde og foto: www.pchorses.dk Chihuahuaen findes i mange farvevarianter, f.eks. hvid med lidt brunt eller overvejende sort med brunt og hvidt, også plettet og tigerstribet. Kilde og foto: www.hundetips.dk og www.wikipedia.dk

Nedtælling til Herning Af Maria Graae. Der er i disse dage kun en måned til en af Nordeuropas største hestebegivenheder, Dansk Varmblods Hingstekåring d. 11-14 marts. Omkring 100 hingste vil deltage i hingstekåringen, hvoraf størstedelen er 3-års hingste. I 2009 blev dressur unghingstene fritaget for løsspringning og i stedet longeret. Ved dette års kåring vil longeringen finde sted foran publikum, og resultatet indgå som den del af bedømmelsen. Hingstekåringen har gennem de seneste år haft over 50.000 besøgende. Udover kåring er der også unghestechampionat, konkurrenceklasser, gallashow, specialarrangementer og auktion i Messecenter Herning. Unghestechampionatet er finalen for de bedste 5-års Dansk Varmblods spring og dressurheste. 419

heste har forsøgt at opnå kvalifikation, af dem er kun de 30 bedste er sluppet gennem nåleøjet. Der bliver afholdt gallashow både fredag og lørdag. I 2010 er temaet ”Tidsmaskinen”. Arrangørerne lover, traditionen tro, både overraskelser og kendte gæster. Endelig er der rig mulighed for at shoppe på Nordeuropas største hestemesse ”Hest og Rytter”. Messen har et væld af gode tilbud, og alle de nyeste varer er rigt repræsenteret. Det er ikke kun udstyr der kan købes i Herning, der er naturligvis også muligt at at erhverve sig en Dansk Varmblods hest på auktionen. Video af auktionshestene kan ses allerede fra d. 17.2. på www. varmblod.dk

Død og Tandpine

– derfor skal din hest have slebet fortænder Tager man røntgen af hestens mund, kan man tydeligt se de store klumper af cement, der dannes rundt om fortændernes rødder.

EOTRH røntgenbillede

Tyske forskere og dyrlæger har identificeret et nyt tandsyndrom, som tilsyneladende rammer et stort antal heste fra 10-årsalderen. Fortændernes rødder bliver forvoksede og deforme, og hvis hesten ikke kommer i behandling, begynder kæben at rådne væk. Udefra kan man ofte først se, at den er gal, når tænder og kæbe er begyndt at blive nedbrudt, men fanger man tilstanden i tide, er prognosen god. Læs her, hvad du skal holde øje med, og hvordan du og din dyrlæge eller tandplejer kan forebygge sygdommen. Tekst af Journalist Julie Taylor/Epona.tv

“Equine Odontoclastic Tooth Resorption and Hypercementosis” (EOTRH) hedder syndromet, som først inden for det seneste år har fået sit navn. Den tyske dyrlæge og tandkirurg, Katharina Ros, som leder hestehospitalet Riedmühle i Hessen, får netop nu henvist omkring et tilfælde om ugen. Hun fortæller, at EOTRH typisk rammer heste, som star meget på stald, eller af anden årsag ikke får brugt deres fortænder til at plukke det foder, som kindtænderne maler. “Kindtænderne slides hele tiden, efterhånden som hesten kværner sit foder, men fortænderne bliver bare længere og længere, fordi hesten ikke skal bruge dem til at plukke sit hø

eller sit kraftfoder,” siger hun. “Hvis dyrlægen eller tandteknikeren så ikke sørger for jævnligt at korte fortænderne af, bliver de for lange.” Fortænder under pres De lange fortænder kommer under stort pres, når hesten presser kæberne sammen for at male sit foder med kindtænderne, og hos de fleste heste afstedkommer det, at de med alderen får fortænder, der vokser mere skråt frem end lige ned. Kigger man en ældre hest i munden, ser man ofte, at dens fortænder mødes i en spids vinkel. Den spidse vinkel opstår ifølge Katharina Ros for at FORTSÆTTES

fjerne presset fra de lange fortænder, samtidig med at der gøres plads til at kindtænderne kan mødes i tyggebevægelsen.

lig ikke græsse, men efterhånden som tænderne kommer frem igen, vil den kunne æde normalt.

Vokser ned, men ikke ud

”Vi er stadig ved at finde ud af så meget som muligt,” siger Katharina Ros om sygdommen, som de fleste dyrlæger i verden endnu ikke har hørt om. ”Vi dokumenterer alle tilfælde, tager billeder, og sender de syge tænder, vi har trukket ud, ind til Universitetet i Hannover, så de kan blive undersøgt.”

“De heste, som vi ser, har EOTRH, har næsten alle sammen lange, men meget stejle fortænder,” siger Katharina Ros. “Deres fortænder er ikke begyndt at vokse udad, og derfor er det tandrødderne, der må tage alt presset, når hesten tygger sammen. Det løsner dem med tiden, og så kommer de celler, som står for at holde tænderne fast i kæben, og danner store mængder af kroppens naturlige cement rundt om rødderne for at holde dem fast. Det skaber irritation, så andre celler kommer til, og reagerer ved at nedbryde cementen igen, og endda æde dele af selve tanden.” Kaos og betændelse Det resulterende kaos i hestens mund påvirker blodtilførslen, så der opstår betændelse, og dannes puds, som kommer ud gennem små huller i tandkødet. ”En tand kan meget hurtigt påvirke de andre tænder, så vi prøver at fange tilstanden på et tidligt stadie,” siger Katharina Ros, som har været ude for at måtte fjerne sunde tænder ved siden af syge tænder, fordi sygdommen allerede har ædt kæbeknoglen op, så der ikke er noget for den raske tand at hænge fast i, når først den syge tand er væk. Forebyg med tandpleje ”Hvis man vil forebygge EOTRH, er det meget vigtigt, at man får en dygtig tandtekniker eller dyrlæge til at holde øje med balancen mellem hestens kindtænder og fortænder, og slibe fortænderne efter behov. Det er normalt, at det skal gøres hver eneste gang, hesten skal have ordnet tænder,” siger Katharina Ros. Hun sliber selv fortænderne meget korte på de heste, som kommer til hendes hospital med EOTRH. Så korte, at over- og undermund slet ikke mødes, selv om hesten tygger sammen med kindtænderne. ”Det er det eneste tidspunkt, vi korter fortænderne så drastisk af” siger hun. ”Men de tænder har virkelig brug for ro, så det er vi nødt til.” I en periode efter så kraftig en afkortning af fortænderne kan hesten selvfølge46

Kan kun ses på røntgen

Det vides endnu ikke, hvor almindeligt forekommende EOTRH er, fordi mange heste kan gå rundt med lidelsen, uden at det opdages, fordi den kun kan ses på røntgenbilleder, indtil den er meget fremskreden. ”I de milde tilfælde vil hesten føle ubehag og smerte i fortænderne, og den kan forsøge at lindre irritationen ved enten at lade være med at æde eller ved at gnave i staldinventaret,” siger Katharina Ros. ”Men selv på heste, som har alvorlige forandringer i kæben, kan symptomerne være diskrete, så det er vigtigt at tage røntgen, og ét eller to røntgenbilleder er ikke nok.” Katharina Ros tager så mange, som det kræver. Nogle gange 10 eller 20 røntgenbilleder af hestens fortænder fra alle vinkler. Det er den eneste måde at få det hele med. Slimhinden omkring den syge tand kan også hæve op, og i svære tilfælde kan man udefra se den forvoksede klum af cement, som dannes omkring tandens rod. Skyldes management ”EOTRH skyldes – ligesom de fleste tandlidelser – vores kunstige måde at holde heste på,” siger Katharina Ros. ”Selv om vi fodrer med rigeligt hø, og vores heste får masser af tyggetid, bruger de ikke deres tænder, som de ville gøre i naturen. Det er vores ansvar at sørge for at kompensere for det ved at passe hestens tænder, og det er altså ikke kun kindtænderne, der skal raspes. Fortænderne skal også sørges for.”

FAKTA: Det betyder navnet Equine – betyder relaterende til hestedyr. Odontoclastic –odontoklaster er celler, der nedbryder løse tænder Tooth – betyder tand Resorption – betyder resorption, opløsning eller nedbrydning af væv Hyper – Hyper betyder ”for meget” Cementosis – Cementum er kroppens eget cement, som holder tanden fast i kæben FØR: EOTRH er let at forveksle med tandkødsbetændelse, fordi der opstår rødmen og hævelse.

Equine Odontoclastic Tooth Resorption and Hypercementosis betyder altså en tilstand hos hesten, hvor tandædende celler nedbryder tænderne samtidig med at der dannes for meget cementum. Lær mere: Se hvordan en operation for EOTRH foregår på hestehospitalet Riedmühle i Hessen, hvor kirurg Katharina Ros får en 20-årig varmblodsvallak ind til undersøgelse. Udadtil har hesten blot skæve tænder og lette symptomer på EORTH, men ved nærmere eftersyn står det galt til med tandrødderne og kæben, som er fyldt med betændelse, og godt på vej til at rådne væk.

EFTER: Dyrlægen sliber fortænderne så korte, at de ikke rører hinanden, for at de kan få en pause. Indtil de vokser ud igen kan hesten ikke selv plukke sit foder. I mange tilfælde må én eller flere syge tænder trækkes ud for at gøre plads til de raske tænder.

EPONA.tv har besøgt Katharina Ros på Pferde Zahn Zentrum Riedmühle, hvor heste fra hele Europa kommer til for at få foretaget komplicerede operationer i mundhulen. Lær blandt andet hvordan du vælger trensebid baseret på din hests anatomi, og bliv klogere på sammenhængen mellem tandproblemer og rideproblemer som stivhed og skævhed lige nu på www.epona.tv

Alle billeder er venligst udlånt af Dr. Katharina Ros, Pferde Zahn Zentrum Riedmühle i Hessen.

PUDS: Betændelsestilstanden danner puds, som kommer ud gennem bittesmå kanaler, der opstår i tandkødet. Symptomet er let at overse, fordi sivningen kan ske meget langsomt, så der ikke nødvendigvis dannes synlige perler af puds som her.

En lille sport med store ambitioner Militarysporten er på fremmarch. Bredden vokser, og antallet af unge eliteryttere er i støt stigning. Forskellige forhold gør det dog svært at leve ambitionerne ud til fulde som ung militaryrytter Tekst: Eva Nitschke

Foto:FEI/Arkiv

Military er ridesportens svar på triatlon. En alsidig gren af ridesporten, hvor der konkurreres i både dressur, spring og terrænspringning. Selvom mange ryttere kunne have utrolig stor glæde af at dyrke military, da denne disciplin netop stiller krav til alsidighed frem for specialisering, lever sporten en lidt hengemt tilværelse her i Danmark. Ifølge Dansk Ride Forbund dyrker ca. 1.000 ryttere military mod ca. 14.000 aktive springryttere og ca. 42.000 dressurryttere. Ud af i alt 12.000 licensryttere er der ca. 150 licensryttere at finde inden for militarysporten. Blandt andet lider militarysporten i Danmark under, at der afholdes ganske få stævner her i landet. Igennem de sidste 10 år er antallet steget fra 11 stævner i 2003 til 23 i 2009. Men det er stadig langt fra nok til at skabe den bredde i sporten, man gerne så. Og årsagen er enkel. Det stiller større krav til rideklubberne at anlægge en militarybane frem for at skabe forhold for springning og dressur. Mange klubber har slet

ikke adgang til de skovarealer, der kræves for at anlægge en militarybane. I modsætning til Sverige, hvor militarysporten er næsten lige så stor som dressur og spring, har man langt større skovarealer end i Danmark, hvor der kan anlægges terrænbaner. Anerkendelse af eliten Der er dog ved at ske noget for militarysporten i Danmark. Tiltag, der forhåbentligt med tiden kan få military skrevet ind på det danske landkort med lidt større bogstaver. ”Det største kvantespring skete i 2006 – og det var på et rent organisatorisk plan inden for Dansk Ride Forbund. Man fjernede elitearbejdet fra militaryudvalget i Dansk Ride Forbund og gjorde det til en selvstændig enhed med eget budget ligesom inden for dressur og springning,” siger Karin Semberlund, der sammen med Christian Struck på daværende tidspunkt blev udnævnt som holdkaptajner for henholdsvis junior- og ponylandsholdet og ungrytter- og seniorlandholdet. Med dette tiltag signalerede Dansk Ride Forbund, FORTSÆTTES

at tiden var kommet til at anerkende eliten inden for military og give den bedre forhold at arbejde under. Indtil da havde landets få eliteryttere været overladt mere eller mindre til sig selv og deres sport. Talentudvikling under faste rammer Udnævnelsen af de to holdkaptajner var et skridt i den rigtige retning, og der var meget at tage fat på. ”Da jeg kom til som holdkaptajn i 2006 var det tydeligt, at der manglede juniorryttere. Jeg satte mig nogle mål og indkaldte til en åben, fælles træningssamling for overhovedet at finde ud af, hvor rytterne befandt sig henne i landet,” fortæller Karin Semberlund og fortsætter: ”Siden da indkalder jeg hvert år til en åben træningssamling i henholdsvis Jylland, på Sjælland og på Bornholm for hele tiden at have en føling med, hvor de unge ryttere er henne. Sammen med den svenske landsholdstræner Lars Christensson vurderer jeg de unge ryttere. Jeg vil gerne give dem noget både fagligt og socialt. Da sporten er lille, oplever mange ryttere at være den eneste militaryrytter i deres klub – og det kan godt være 50

lidt ensomt,” forklarer Karin Semberlund. De bedste ryttere med talent og den rette alder bliver efterfølgende inviteret til årets øvrige samlinger og træningslejre, hvor et individuelt træningsforløb, kostplaner og stævneplaner bliver tilrettelagt. Igennem sit arbejde med de årlige samlinger har Karin Semberlund skabt en ramme for de unge pony- og juniorryttere, hvor der arbejdes individuelt med rytternes målsætninger, talentudvikling og ambitioner. Det har skabt et anderledes sammenhold og en professionalisering af sporten, hvor resultaterne da heller ikke er udeblevet. Sidste år vandt Danmark guld for hold ved Nordisk Mesterskab i military i ponyklassen. Rideforbundets støtte til eliten Selvom militarysporten er blevet styrket de seneste par år, er det fortsat svært at indfri ambitionerne som ung eliterytter i en efter danske forhold lille sportsgren. De få stævner her i landet stiller krav til, at de unge ryttere på et meget tidligt tidspunkt skal til både Sverige og Tyskland for at blive stævnevante. Det er dyrt, og der er ingen støtte at

hente fra f.eks. Dansk Ride Forbund, der kun støtter med startgebyr og opstaldning i forbindelse med de nordiske mesterskaber og europamesterskaberne. Alle andre både nationale og internationale stævner er på rytternes egen regning. Indtil i år har Karin Semberlund arbejdet med de helt unge eliteryttere for et budget på 75.000 kr. Pengene er gået til at hyre en landholdstræner og afholde de 5 årlige samlinger og 2 træningslejre. I forbindelse med samlingerne og træningslejrene indgår også egenbetaling, så det kan løbe rundt. I år er beløbet skåret med 10.000 kr. i tråd med, at Dansk Ride Forbund har skåret ned på al støtte til elitearbejde på grund af faldende indtægter. Alt andet er på rytterens egen regning – og det løber op. ”Jeg ville ønske, at jeg kunne støtte de talentfulde ryttere individuelt – bare med noget transportstøtte – så de kunne få styrket deres stævneerfaring både nationalt og internationalt,” lyder det fra Karin Semberlund. Manglende gennemskuelighed Elisabeth Richard Jensen er mor til den 15-årige 52

Caroline Regitze Jensen, der har gjort lynkarriere inden for militarysporten, og som er en del af det danske landshold. Hun har sat alt ind på at støtte sin datter i hendes ambitioner inden for sporten. Det har blandt andet krævet mange timers opsøgende arbejde for at finde frem til nogle sponsorer, der kan bidrage til de store månedlige udgifter til hestehold, smed, dyrlæge, træning, transport, startgebyrer osv. Hun finder det besynderligt, at Dansk Ride Forbund ikke ser det som sin fornemmeste opgave at bakke medlemmerne op i jagten på sponsorkronerne, når man nu dyrker en sport, der stiller så store krav til egenbetaling. ”Jeg har blandt andet kontaktet Dansk Ride Forbund for lang tid siden og foreslået dem at holde en workshop i netop sponsorsøgning, som er så afgørende for mange ryttere. Såfremt forbundet ikke selv havde ressourcer til at køre workshoppen, har jeg tilbudt dem selv at køre den. Jeg har erfaring med det fra både mit arbejde i det private erhvervsliv og som mor til en rytter med ambitioner. Jeg vil meget gerne dele ud af disse erfaringer og hjælpe andre ryttere på vej. Men jeg har endnu

intet hørt fra Dansk Ride Forbund”, siger Elisabeth Richard Jensen, der generelt oplever en mangel på åbenhed, gennemskuelighed og kommunikation fra Dansk Rideforbunds side. ”Jeg kunne da godt tænke mig at vide, hvad er f.eks. budgetterne for de forskellige landshold. Hvordan prioriterer man støtten til de forskellige discipliner og hvad kan man som eliterytter forvente støtte til. Du kan ikke finde disse oplysninger nogen steder. Jeg går da ud fra, at Dansk Ride Forbund har deres gode grunde til at træffe deres beslutninger og at de prioriterer deres støtte, men hvorfor skal det hele være så uigennemsigtigt. F.eks. ved jeg, at forbundet sidste år mistede en sponsor, der sponsorerede landsholdspakkerne for alle landsholdene. Nu forlyder rygterne, at en ny sponsor er trådt til, men at denne sponsor kun støtter seniorerne. Hvorvidt dette er sandt eller blot et rygte er ikke til at vide. Hvorfor bliver der ikke kommunikeret noget ud vedrørende disse ting? De kunne da lige skrive det på deres hjemmeside, opfordrer Elisabeth Richard Jensen, og fremhæver hvor vigtigt det er for de enkelte lands-

holdsryttere at kende deres budget. ”Hvis det virkelig forholder sig sådan, at der ikke er penge til landholdspakkerne, kunne man lave en fælles ansøgning om støtte til mulige sponsorer. Men det kræver jo, at Dansk Ride Forbund i første omgang melder ud om de har en sponsor – og hvad det eventuelt matte dække” konstaterer Elisabeth Richard Jensen. Ifølge Elisabeth Richard Jensen er det i det hele taget meget vanskeligt at gennemskue, hvad Dansk Ride Forbunds sponsorer dækker. Der er en sponsorliste på forbundets hjemmeside, men der står intet om, hvad de enkelte sponsorer går ind og dækker. Der er bare et link til sponsorens egen hjemmeside. ”Dansk Ride Forbund ville virkelig hjælpe de medlemmer, der selv sidder og skal søge sponsorater med lidt mere information og gennemskuelighed. Vi vil jo nødig gå dem i bedene ved f.eks. at kontakte sponsorer som allerede har tegnet sponsoraftaler direkte med forbundet, men vi kan nemt komme til det, da vi har at gøre med et tavst forbund” siger Elisabeth Richard Jensen.