energimaerkning Danakon

Page 1

Energimærkning Hvad kan det bruges til

Energikonsulenten arbejder

Af afdelingsleder Bjarne Svendsen, Danakon a/s Status for ordningen De sidste energimærker efter den gamle ELO-ordning udløber ultimo august 2011, så på dette tidspunkt skal bl.a. alle ejerlejligheds- og andelsboligforeninger med bygningsareal over 1000 m² have et energimærke efter den nye ordning – i daglig tale EMO-ordningen. I praksis gælder det også de mindre foreninger under 1000 m², da der her også er krav til en gyldig energimærkning ved salg og udlejning. Mange har valgt at udskyde den nye mærkning til sidste øjeblik, så der kan godt komme et markant pres på de firmaer, der tilbyder energimærkning, i den kommende periode. Det kan i realiteten betyde forsinkede mærker og stigende priser. Privatboligen

Hvorledes udføres et energimærke Først skal man have en aftale med et energikonsulentfirma. Aftal altid pris, da der kan være store prisforskelle mellem de enkelte konsulentfirmaer. Når aftalen er på plads, vil konsulenten besigtige ejendommen og interviewe driftspersonalet eller en anden person med et godt kendskab til ejendommen. Foreligger der tegninger af facader, gavle, snit, etageplaner og installationer vil konsulenten naturligvis gerne låne og kopiere disse. Ellers henter konsulenten tegninger i Kommunen. Når konsulenten har afsluttet sin grundige registrering på ejendommen, skal han – lidt forenklet beskrevet - hjem på kontoret og foretage en række beregninger på de forskellige dele af klimaskærmen samt VVS-anlæggene. Disse data samt de øvrige regi-

streringer og oplysninger om energi- og vandforbrug indtastes i et EDB-program, der beregner selve energimærket. Der findes i dag kun to godkendte EDB-programmer til dette formål. Konsulenten skal i den forbindelse foreslå alle relevante energibesparende foranstaltninger, og der skal regnes tilbagebetalingstid på disse, som så præsenteres for kunden i energimærke-rapporten. Hvad kan energimærket bruges til Når kunden modtager energimærket, vil der være givet en karakter mellem A og G, der er udtryk for ejendommens øjeblikkelige energitilstand, hvor A er den bedste karakter og G den dårligste. Typisk vil ældre boliger, hvor der ikke er foretaget væsentlige energibesparende foranstaltninger få karakteren

G. Nyere ejendomme, der er udført efter bygningsreglementet af 1995, får sædvanligvis karakteren C, hvilket faktisk skuffer mange, der havde forventet et bedre resultat, men der skal noget ekstraordinært til for at opnå en bedre karakter. Det mest interessante og væsentligste for kunden er imidlertid de energibesparende forslag, der er beregnet og beskrevet i energimærke-rapporten. I disse forslag ligger nøglen til - på rentabel vis - at nedbringe energiforbruget og dermed nedbringe CO2-udledningen. Det er vigtigt at forstå, at energimærket er et godt værktøj til at identificere og gennemføre fornuftige energibesparelser. Fokus på de energibesparende forslag Bed altid konsulentfirmaet om en grundig gennemgang af ener-


Eksempel på karakterskala fra en Energimærkning gimærke-rapporten med særlig fokus på de energibesparende forslag. Nogle af forslagene kan være så enkle og rentable, at man iværksætter dem med det samme, mens andre kan være mere omfattende, så de kræver bistand fra en konsulent for at gennemføre dem. Mange af de konsulentfirmaer, der laver energimærker, kan – ligesom vi - også tilbyde denne bistand, så man kan få projekteret og udbudt disse lidt større projekter på forsvarlig vis og få tilbud fra flere entreprenørfirmaer på et velbeskrevet grundlag. Ofte kan et sådant udbud give gode besparelser, når der skabes konkurrence mellem entreprenørerne.

Iværksættelse af energibesparelser Når man har besluttet sig for, hvilke af de energibesparende forslag, man ønsker og har økonomi til at gennemføre, kan konsulenten normalt også hjælpe med dette. Har man et ingeniøreller arkitektfirma knyttet til ejendommen, kan man naturligvis også bede dem om hjælp, eller ved mindre opgaver gå direkte til en entreprenør. Man skal være opmærksom på, at forsyningsselskaberne ofte kan tilbyde et tilskud til de energibesparende foranstaltninger, hvor tilskuddets størrelse afhænger af energibesparelsens størrelse. Kontakt derfor altid jeres forsy-

ningsselskab inden I iværksætter et energibesparende arbejde. Tjek forbruget med en driftsaftale Energimærkningsordningen betyder, at man kun får besøg af en konsulent hvert ca. 5. år. I den mellemliggende periode kører mange varme- og varmtvandsanlæg måske næsten uden tilsyn. Det kan derfor være en god idé at lave en energistyringsaftale med sit konsulentfirma, hvor man hver måned registrerer og indtaster sit varme-, vand- og elforbrug og sammen med konsulenten følger med i udviklingen i forbruget. På den måde kan man sikre sig mod, at vand-, varme- og

el-forbruget ikke løber løbsk, hvis der opstår fejl. Det er rent faktisk lovpligtigt, at man månedligt aflæser og registrerer sit varme-, vand- og elforbrug i større ejendomme, hvad mange nok ikke ved. En energistyringsaftale kan evt. kombineres med en aftale om regelmæssige driftsbesøg, f.eks.

Privatboligen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.