Privatboligen 0415 web by Grafikeren.nu

Nr. 4 2015

Energibesparelse

Spar penge p책 energien

er jeres ejendom vinterklar

vedligeholdelsesplan er vigtig

indvendig efterisolering

Bladet til bestyrelser i andelsboligog ejerlejlighedsforeninger

I dette nummer af PrivatBoligen

Jysk firma men landsdækkende

Indvendig efterisolering

Er jeres ejendom vinterklar

Som en fugl over storebælt 10

som blandt andet tilbyder følgende: Containervask Affaldsøer over og under jorden Dørtelefoner Indgangspartier samt vinduer i aluminium Underjordiske affaldsøer og affaldsøer på jorden

Professionel Teknisk Management og Energioptimering af varmecentraler

Radon, hvad skal vi gøre

Derfor er vedligeholdelsesplan vigtig

Servicenøglen

21 For inspiration og referencer www.falktag.dk

Se i øvrigt vores hjemmeside www.eurogp.dk, hvor I kan se hvilke områder, vi er jeres ideelle leverandør.

Vi er specialister oG kaN tilByDe FølGeNDe:

Naturskifertage • Bygningsrenovering & tegltage

• Ugentlige statusbreve med billeder og tekst

www.falk-tag.dk • Naturskifertage og tegltage

NB: Vi har også en afdeling på Sjælland (Gladsaxe)

. . www.falktag.dk . info@falk-tag.dk .. Tlf. 4675 5970 . .

Overskovvej 27 8362 Hørning Tlf. +45 86 51 21 16 Fax +45 32 12 21 16 mail@eurogp.dk www.eurogp.dk

Peter Maler A/S

Spar penge på energien

• Medlem af Dansk Håndværks Garantiordning Facaderenovering Betonrenovering • Vi er udvalgt af Bygningskultur Danmark Flade tage • Vidende og fagligt dygtige håndværkere Stålpladetage Eternittage • Familievirksomhed i over 30 år Tegltage Døre og vinduer

Navervej 30, 4000 Roskilde, tlf. 4675 5970

Garanti for godt håndværk Peter Maler A/S er blevet totalentreprenør, og vi kan nu påtage os alle former for arbejde i Deres forening. • Murerarbejde • Tømrerarbejde • VVS-arbejde • Blikkenslagerarbejde • Malerarbejde • Elarbejder • Kloakarbejde • Gulvarbejde • Snedkerarbejde • Rådgivning

Ring til Peter Maler A/S 3810 3280 www.peter-maler.dk Godthåbsvænget 14A, 2000 Frederiksberg, telefon 3810 3280

2 · Privatboligen

Lånet tilpasses besparelsen, så huslejen ikke behøver at stige i forbindelse med renoveringen.

Energibesparelse uden huslejestigning Med en energirenovering kan der være mange penge at spare allerede fra første dag. Hos Merkur Andelskasse kan lånet tilpasses besparelsen, så jeres udgifter ikke stiger i forbindelse med renoveringen, og falder, når investeringerne er betalt. Vi samarbejder med energiselskabet NRGi om at lave en professionel vurdering af, hvilke tiltag der bedst kan betale sig, og vi hjælper jer gennem hele forløbet. Det gør det nemt og overskueligt at investere i en grønnere fremtid med en lavere energiregning. Merkur arbejder som pengeinstitut, for et samfund der kan bære langt ud i fremtiden både for mennesker og natur. Som kunde bidrager du til den omstilling. Kontakt os og få en uforpligtende snak. Vi har afdelinger i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Ring til os på 70 27 27 06

KØBENHAVN Vesterbrogade 40, 1 1620 København V kbh@merkur.dk

AALBORG Bispensgade 16, 1 9000 Aalborg aalborg@merkur.dk

ODENSE Mageløs 12, 1 tv 5000 Odense C odense@merkur.dk

AARHUS Sct. Clemens Torv 17, 1 8000 Aarhus aarhus@merkur.dk

Spar penge Elforbrug til kommunikation og underholdning fylder mere og mere på elregningen. Men med små tiltag kan man undgå overflødigt forbrug.

Morten Kidal Senior Press Advisor DONG Energy

Fladskærmene kører selv om vi ikke ser fjernsyn eller også står de stand by og bruger strøm. Det samme gælder for computere, tablets, smartphones, spilkonsoller og musikanlæg. En ny undersøgelse fra DONG Energy viser, at underholdnings- og kommunikationsteknologierne nu bruger næsten lige så meget strøm som madlavning, køl-frys og tøjvask i hjemmet. Undersøgelsen viser, at der gennem de seneste 10 år har været nogle markante ændringer af strømforbruget. For 10 år siden stod underholdning og kommunikation for 26% af det samlede forbrug i en villa. I dag er vi oppe på 39%, og i lejligheder er tendensen endnu mere tydelig. Her kan forbrug til de sjove ting udgøre helt op til 50% af elregningen. Hvis man vil undgå overflødigt elforbrug til underholdning og kommunikation, så kan det betale sig bruge bærbare computere eller tablets i stedet for stationære, der bruger dobbelt så meget strøm som bærbare. Og forskellen er endnu større ved brug af tablets. Husk også at indstille strømsty-

4 · Privatboligen

ringen, så computeren går i sleep mode efter 10-15 minutter uden brug. Hvis du skal købe nyt, kan det betale sig at gå efter det blå Energy Star-mærke, der er din garanti for, at computeren er blandt de mest energieffektive på markedet. Besparelsen vil typisk ligge på 110-125 kr. om året. Et andet besparende tiltag er at slukke på afbryderne, når trådløse musikanlæg og spilkonsoller ikke er i brug. I værste tilfælde kan det koste op mod 2000 kr. om året, hvis en spilkonsol er konstant tændt. Sluk også for kontakten, når du tager mobilen eller tabletten ud af opladeren. De lidt ældre opladere bruger strøm, selvom mobilen er fjernet. Med elspareskinner kan du være sikker på, at dine apparater er helt slukkede og ikke bruger standby-strøm. Skinnen kan bruges til pc, skærm, printer, modem, router, højttaler, tv, dvd, musikanlæg og spilkonsoller. I en typisk husstand med to voksne og et eller to børn er der op til 800 kr. at spare om året på standby-strøm. Er der teenagere i husstanden, så er der helt sikkert også potentiale for at spare på strømmen. De er nemlig nogle af hjemmets store energislugere. De bruger cirka 20 procent mere el og 10 procent mere vand end resten af familiens medlemmer. Heldigvis er der mange måder at hjælpe dem med at skære ned på forbruget uden, at de behøver at gå på kompromis med sin komfort og livsstil. Hvad angår de unge, så er det mest effektive at sætte

på energien

ind over for overdreven tøjvask og badning. Det giver gevinst på regningen, reducerer risikoen for allergi og tør hud, og tager hensyn til vores miljø. Og igen er det vigtigt at holde øje med forbrug til standby. Spar på andet forbrug Hvad så med forbrug, der ikke handler om kommunikation og underholdning? Her er der også stort potentiale for at finde besparelser, og der sker især meget på belysning. De nye LEDpærer kan spare dig for helt op til 90% af dit forbrug i forhold til de gamle glødepærer, og der er også en pæn besparelse ved at udskifte sparepærer med LED. Besparelsen kommer især i kraft af LED-pærernes lange levetid. Afhængig af kvaliteten holder de helt op til 25 år og koster som regel mellem 100 og 300 kr stykket. Til sammenlingning holder en sparepære 6-10 og en halogenpære cirka to år. Du kan således spare cirka 100 kr om året for hver 60 watt glødepære, du skifter ud med en

A+mærket LED pære. Det kan hurtigt blive til mange penge. Hvis du skifter tre 20 watt halogenpærer ud med 15 watt sparepære er der også cirka 100 kr at hente om året. • Der er også noget at tage fat på ud over belysningen. Skru godt ned for den elektriske gulvvarme og håndklædetørrere i sommermånederne – det er et par af hjemmets store strømslugere. Fyld vaskemaskinen op inden den tændes. Vask hellere tre fyldte maskiner i stedet for 6 halvfyldte maskiner. Det betaler sig at købe A++ eller A+++ hvis du skal udskifte en mere end fem år gammel opvaskemaskine. Besparelsen er på næsten 700 kr om året.Tøjvask ved lavest mulig temperatur. Oftest er det nok at vaske kulørt ved 30 grader. Hvis du bruger tørretumbler, hvor tøjet i forvejen er centrifugeret ved 1600 omdrejninger i stedet for ved 1000 omdrejninger kan du spare cirka 280 kr om året. Du kan spare på varmereg-

ningen ved at skrue ned for varmen derhjemme. Skruer du for eksempel temperaturen ned fra 21 til 20 grader, kan du spare op til 5 % på dit varmeforbrug. Hvis du tænder din opvaskemaskine en gang mindre over 14 dage, sparer du cirka 100 kr. om året. Brug din brødrister frem for ovnen til at varme dit brød op med. Hvis du gør det to gange om ugen, sparer du cirka 200 kr. om året. Hold øje med temperaturen i dit køleskab og din fryser, de skal være henholdsvis +5 grader og -18 grader. Du bruger 2-5 % ekstra energi pr. grad, der er koldere end den nødvendige temperatur. Når du skal tø mad op, så udnyt kulden fra det frosne mad ved at tø maden op i køleskabet. For eksempel svarer kulden fra et kilo frosset kød til cirka en times strømforbrug i køleskabet. Hvis du afskaffer din clockradio og bruger din mo-

biltelefon som vækkeur i stedet for sparer du cirka 100 kr. om året. I det hele taget handler energibesparelser om gode vaner og om at være opmærk-

som på dit forbrug. Det kan den gratis app ”Min energi” fra DONG Energy være med til. Med en bliver det nemt at holde øje med dit el- og/el-

ler naturgasforbrug, du kan se, hvor dit forbrug ligger ift. Gennemsnittet og tjekke dit standby-forbrug af strøm.Og så er der flere gode sparetips.

Jysk firma men landsdækkende som blandt andet tilbyder følgende: Containervask

Dørtelefoner og overvågningssystemer Dørtelefoner

Indgangspartier samt vinduer i aluminium Underjordiske affaldsøer og affaldsøer på jorden Se i øvrigt vores hjemmeside www.eurogp.dk, hvor I kan se hvilke områder, vi er jeres ideelle leverandør. NB: Vi har også en afdeling på Sjælland (Gladsaxe)

Overskovvej 27 8362 Hørning Tlf. +45 86 51 21 16 Fax +45 32 12 21 16 mail@eurogp.dk www.eurogp.dk

Privatboligen · 5

Indvendig efterisolering - risiko for skimmelvækst Af Anne Pia Koch, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg Kolde ydervægge i det ældre byggeri koster på varmeregningen og giver kuldenedslag. Derfor er der ofte et ønske om at efterisolere disse vægge. Men erfaringer har vist, at der i mange tilfælde opstår skimmelvækst bag isoleringen, som kan give anledning til indeklimagener. Denne artikel handler om, hvordan man kan isolere uden risiko for skimmelvækst. Kan man isolere udvendigt? Hvis det overhovedet er muligt – praktisk, økonomisk og med tilladelse fra kommunen – at udføre en udvendig isolering,

er det langt at foretrække. Ved udvendig efterisolering bevarer man den ”tunge” mur ind mod boligen, som nu bliver varm og tør, og dermed er risikoen for fugt og skimmelvækst fjernet. Derudover bliver kuldebroer isoleret og dermed fjernet. Ofte er det dog ikke muligt, og så må man isolere indvendigt. Hvad er forudsætningerne for indvendig isolering? Først skal man undersøge muren udvendigt. Hvis der er tale om stueplan skal man sikre sig, at der ikke er opstigende grundfugt i murværket til det niveau hvor-

fra man vil isolere eller terrænfald ind mod bygningen. Muren skal i det hele taget være tør. Det betyder, at man skal undersøge, om der er revner og afskalninger i murværket, eller om der er angreb af murbier, hvilket ses som huller i fugerne. Kort sagt – der må ikke isoleres indvendigt på en opfugtet mur. Dernæst skal man undersøge muren indvendigt. Hvilken maling eller beklædning er der på væggen? Er der skimmelvækst udenpå eller bag beklædninger. Hvad er fugtigheden i væggen. Er det et rum, hvor luftfugtigheden i perioder er høj fx med dug på

arkitekter maa. Carl Jacobsens Vej 16, opg. 11, 3. sal, 2500 Valby tlf: 3630 1898 DS/EN ISO 9001:2008 BEC • Byggerating A

info@emborg-form.dk emborg-form.dk

Renovering • Ny- og ombygning • Byggestyring • Kalkulation Klima & Energi • Gårdrenovering • Tilstandsvurdering 6 · Privatboligen

vinduerne? Ved høj luftfugtighed kan det være nødvendigt at gennemføre andre tiltag, som for eksempel at øge temperaturen, lufte mere ud, sørge for at fugt ledes ud af badeværelse og køkken. I en etageejendom kan der godt efterisoleres indvendigt individuelt i enkelte lejligheder også uden, at alle i rækken af lejligheder gør det, og hver beboer kan vælge sin egen metode. Men for ejendomme, der har generelle fugt- og skimmelproblemer i fx et værelse med en kold u-isoleret gavl, kan det være billigere at få udført et samlet isoleringsprojekt i alle berørte lejligheder. Indvendig efterisolering skal udføres på helt ren vægflade. Det betyder, at al gammelt tapet, klister og evt. skimmelvækst skal være renset af, inden der isoleres. Efterisolering af bindingsværk og halvstensmure frarådes generelt. Hvis man gerne vil efterisolere sådanne ydervægge bør man konsultere en fugtteknisk ekspert, som kan vurdere, om det kan udføres uden risiko for skimmelvækst og for fugtskader på ydermuren. Efterisolering af kældre frarådes også, idet der her er både indtrængende fugt udefra og som regel opstigende grundfugt. Især hvor der er erhverv eller evt. tidligere godkendt beboelse er der ofte et ønske om indvendig efterisolering. Men erfaringer viser, at det ofte giver anledning til

kraftig skimmelvækst. Så her gør man bedst i at undvære al form for beklædning og male direkte på puds med en diffusionsåben maling fx en silikatmaling til indendørs brug og acceptere, at der er behov for en løbende vedligeholdelse af malerbehandlingen, hvis der er fugt og/eller saltudfældninger i murværket. Ikke alle malinger, der markedsføres som diffusionsåbne malinger, er dog reelt tilstrækkelig diffusionsåbne. Hvad viser erfaringerne? Tidligere blev der isoleret med cellutexplader, som ofte blev sat op uden på de tapetserede vægge enten direkte eller på lister. Det må man ikke mere, da de er brandfarlige. Manglende viden om konsekvenserne af at udføre indvendig isolering førte til, at der blev isoleret på mure, der var fugtige, og pladerne blev sat op uden dampspærre og ofte med et godt lag næring bagved i form af tapet og klister, så skimmelsvampene havde noget at leve af. Vi ved nu, at der kan være særdeles kraftig skimmelvækst bag disse plader. Generelt er det sådan, at man ikke tidligere har været opmærksom på forudsætningerne for at udføre indvendig isolering, og der har ikke været fokus på at vælge hensigtsmæssige materialer og metoder. Størst risiko for skimmelvækst har man, når isoleringen består af lag på lag af forskellige materialer med luft imellem. Når rumluft med den fugt, der nu er i rummet, passerer isoleringslaget og afkøles mod den kolde oprindelige ydervægsflade, stiger luftfugtigheden i hulrummene imellem lagene. Der opstår da i nogle tilfælde så høj en overfladefugt dvs. mere end 75 %, så skimmelsvampene kan spire og vokse. Hvis den oprindelige tapet sidder bag isoleringen, kan tapetet opsuge og holde på fugten samtidig med at tapet og klister er god næring for svampene. Man kan altså ikke nødvendigvis se skimmelvæksten på den isolerede vægflade, men

man skal åbne helt ind til den oprindelige ydervæg, og så sidder skimmelsvampene skjult der bag ved. Erfaringerne viser, at selvom skimmelsvampene sidder skjult bag isoleringen, kan de påvirke indeklimaet betydeligt, primært ved de flygtige kemiske stoffer, som svampene udskiller, når de er aktive. Hvilke materialer findes? Der findes flere forskellige materialer til indvendig efterisolering og flere er under udvikling. Hvilket materiale man vælger kan afhænge af de individuelle forhold. Der er tre hovedtyper: • Traditionelle forsatsvægge opbygget med skumplast eller isolering mellem lægter af stål eller træ, dampspærre og en pladebeklædning. • Kapillaraktive plader • Hårde isoleringsplader med lukket porestruktur fx celleglas Hvilke metoder findes? Traditionelle forsatsvægge kan give stor risiko for skimmelvækst, hvis ikke arbejdet udføres rigtigt. Der er en grænse for, hvor tyk isoleringen må være, for jo tykkere isoleringslaget er, jo koldere bliver den oprindelige ydervægsoverflade, og jo større er risikoen for kondensdannelse med efterfølgende skimmelvækst. Der anbefales derfor max 100 mm isolering. Der skal altid være en tæt dampspærre, som tapes i alle overlæg og fuges i alle kanter. Herpå opsættes pladebeklædninger. Isolering med traditionelle forsatsvægge frarådes på bindings-

værk, letklinkerbeton, porebeton og halvstensteglmur, fordi disse ydervægge regnes for fugtige i perioder. Kapillaraktive plader opsættes på rengjort og helt plant underlag ved fuldklæbning. Pladerne kan suge fugt til sig, og afgive fugten igen under forudsætning af, at den indvendige overflade ikke behandles med diffusionstætte materialer. Der må fx ikke malerbehandles med tæt maling, opsættes tapet eller vægplader. Der skal males direkte på isoleringsmaterialet med en diffusionsåben maling fx silikatmaling til indendørs brug efter producentens anvisning. Denne form for isolering er mere robust og kan anvendes på alle ydervægge undtagen bindingsværk. Hårde isoleringsplader med lukket porestruktur – kaldet celleglas – er uigennemtrængelige for fugt, og fungerer derfor som en dampspærre, dvs. at murværket ikke må være fugtigt fra fx opstigende grundfugt eller andre fugtkilder, og murværket skal være i god stand udvendigt.

Pladerne anvendes ofte på mindre områder som fx vinduesfalse for at modvirke kuldebroer, og skal også fuldklæbes på plan flade. Hvor tyk en isolering skal man vælge? Indvendig efterisolering tager plads fra rummet. Men her er det så heldigt, at det er de første 25 mm isolering, der giver det største spring i øget overfladetemperatur og energibesparelse. Samtidig tyder erfaringer på, at en forholdsvis ringe isoleringstykkelse også giver den mindste risiko for skimmelvækst bag isoleringen. Hvor kan jeg hente yderligere information? Der er næsten altid hjælp at hente i den byggetekniske informationsbank, der hedder BYG-ERFA. Her kan man købe enkelte informationsblade eller abonnere på hele samlingen, og her findes også vejledning om efterisolering indvendigt, samt om mange andre relevante emner for de, der vedligeholder bygninger.

RENGØRING • Vask af trapper • Hovedrengøringsopgaver • Rengøring af vaskerier • Vinduespolering • Rengøring af lejligheder • Polish behandling • Graffi tibekæmpelse

EJENDOMSSERVICE • Fejning af udearealer • Græsslåning og hækkeklipning • Beboerkontakt • Glatførebekæmpelse • Tilsyn • Rydningsopgaver • Vicevært/varmemesterservice

JAGTVEJ 113 H · 2200 KØBENHAVN N · TLF. 45 88 25 12 · INFO@ABC-RENGOERING.DK

Privatboligen · 7

Er Jeres ejendom vinterklar? Af John Bergelin, rådgivende ingeniør og arkitekt M.A.A. Da den første storm har været her, nattefrosten er kommet og skybruddet har været kraftigt lokale steder, så er det vigtigt at I gennemgår Jeres ejendom, hvis I ikke allerede har gjort ejendommen vinterklar. Vi vil anbefale at man går alle fællesarealer igennem for at se om der er ryddeligt og ikke ligger affald i hjørner, som samler fugt samt at flugtveje i forhold til brand er ryddelige. Lyskasserne og afløbene skal være rensede. Samtidig bør man efterse at alle kloakker er renset, når de sidste blade er faldet. Dette gælder selvfølgelig også tagrenderne. I den forbindelse bør man ligeledes checke nedløbene for at se om der er utætheder i dem, så der ikke løber vand ind på facaden, som giver misfarvninger, fugtighed og efterfølgende frostsprængninger i vinterperioden. Såfremt man har højvandslukke skal funktionen af denne efterses og kontrolleres for at de ikke er tørret ud, fordi afløbet ikke har været

DE BEDSTE LÅSE

TIL DEN RIGTIGE PRIS

Vi har konkurrence dygtige priser og udfører: ◆ Låsesystemer i Ruko, Medeco og Dorma RS8 ◆ Samt montering af dørpumper ◆ Sikring af privat boliger og Erhverv Uforpligtende tilbud gives

Tlf. 26 20 11 19

rene@dereslaasesmed.dk www.dereslaasesmed.dk

8 · Privatboligen

brugt. Der skal ”stå” vand op over låseindsatsen. Hvis man er en af de boligforeninger, der har haft vand i kælderen efter skybrud i sommer er det vigtigt at alt ødelagt bohave - også fra de enkelte beboeres kælderrum - er fjernet fra kælderen, så man minimere risikoen for fugt og skimmelsvampe skader. Det er ligeledes vigtigt at ventilationsriste fra kælderområdet er intakte. I kælder, på loft og fællesarealer indendørs bør man ligeledes checke at alle installationerne er intakte og at der ikke ”sivende” skader f.eks. på grund af tærede rør eller ventiler i kældrene eller på lofterne. Vedrørende taget vil det være en god idé, at besigtige taget for at se om der er ligger affald og nedfaldne raketter fra nytår i tagrenderne. Eller om der er ruder der er gået i stykker i tagfladen, som forårsager vand ind i loftrummene eller at duer flytter ind på loftet. Vedrørende vandspild ved vandinstallationerne kan man ved en meget tidlig morgen gå rundgang eller meget sent om natten gå ned for at se om der er aktivitet i ejendommens hovedvandmåler. Såfremt der er lidt aktivitet i vandmåleren kan man gentage det dagen efter for at se om der ikke er nogen der er oppe og bruger vand. Såfremt der er aktivitet hele natten er det typisk tegn på, at der er nogle toiletter der løber eller at der kan være en skjult sive skade et sted. Vi skal heller ikke glemme varmen. Der er stor vigtighed for at varmeanlægget fungerer, at alle radiatorerne er udluftet og at ventilerne ikke ”hænger” i stifterne – enten i form af at ventilerne ikke kan åbne eller at de ikke kan lukke. Husk også at hvis der i årets løb har været anmeldt fugt, vandskade eller andet, at checke om disse nu også er udbedret og om skadeårsagen er elimineret. Dette her er blot lidt hjælp til selvhjælp udover den almen løbende vedligeholdelse af ejendommens konstruktioner.

Oplæg til checkpunkter på jeres ejendom Punkterne er selvfølgelige forskellige fra ejendom til ejendom og foreningen kan derfor selv tilføje nogle punkter, de er bekendt med i ejendommen, som volder problemer. • Kontroller om vandrør i skunkrum og på uopvarmede lofter er isolerede. Også der hvor rør har været repareret. • Ved fyringssæsonens start undersøg om alle radiatorventiler er tætte. • Riste til krybekældre mv. renses for blade og snavs. • Kontroller tagbrønden ved at fjerne dækslet og hælde en spand vand i brønden. Hvis vandet ikke synker er regnvandsledningen fra brøn-

den stoppet. Den bør under alle omstændigheder renses. • Fjern dæksler over kloaker og drænledninger i regnvejr og se efter om vandet løber i dem. Hvis ikke, er der tale om tilstopning og fagmanden bør tilkaldes. • Tagrender og tagbrønde renses for nedfaldene blade. Check om nedløbsrør er tilstoppede. Det er særligt vigtigt ved indbyggede tagrender og skotrender. Hvis der er risiko for frysning af vand i tag- eller skotrende, anbefales montering af termostatstyret varmekabel i tagrende eller skotrende.

• Kontroller om tagrender og nedløb er tætte og vand ledes til brønd eller væk fra bygningen. • Kontroller at tagets zink- og blyinddækninger er intakte og ligger tæt indtil mur/tagsten. • Check at ingen indendørs aftræksventiler er tilstoppede. • Kontroller om der er sætningsrevner i huset, hvor vand kan trænge ind. • Kontroller om sokkelpuds er intakt. Døre og vinduer eftergås i beslag, hængsler og låse samt smøres.

der er ryddeligt. Hvis ikke – bør der ryddes op. • Har der i årets løb være anmeldt fugt- og vandskader kontroller om skades årsagen er udbedret nu. Har foreningen fået udarbejdet en besigtigelsesrapport eller vedligeholdelsesplan over ejendommen er det også en god idé, at gå den igennem eller at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan over en 10 årig periode.

GOD ARBEJDSLYST!

• Kontroller kælder og tag samt fællesarealer for fugt og om

ENERGIRENOVERING ENERGIMÆRKER TILSTANDSVURDERINGER

HOLMSGAARD A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER FRI T: 3297 0107 WWW.HOLMSGAARD.COM

Privatboligen · 9

Af Bo Bjerre Hansen, Grundejernes Investeringsfond

Som en fugl

over Storebælt

Ubrugte loftrum blev til eksklusive lejemål, da Korsørejendom blev renoveret. Beboerne er nu begavet med måske Danmarks bedste udsigt. ”Jeg kommer aldrig til at kede mig mere”. Det fortæller en beboer til Frode Nielsen, som har stået for renoveringsprojektet. Og man forstår ham godt. Lejeren bor i øverste etage, hvor der efter renoveringen er kommet et ekstra niveau ind i lejligheden. Det ekstra niveau er opstået ved at udnytte det ellers tomme loftrum. Forbindelsen mellem etagerne er skabt med en nyetableret trappe. Tomt loft ”Når jeg befandt mig på loftet,

10 · Privatboligen

kunne jeg se den formidable udsigt, og jeg tænkte, at det kunne blive godt med en tagbolig”, fortæller Frode, som har erfaring med lignende projekter i andre ejendomme. Desuden havde han set eksempler på tagboliger i København. Som sagt så gjort. Ikke at det var let. Frode Nielsen beretter om klager fra fruen, fordi projektet har lagt beslag på alt for mange timer. Frode Nielsen er nemlig ellers pensioneret fra sin hovedbeskæftigelse. I sit arbejdsliv har han lavet meget forskelligt. Blandt andet har han arbejdet som sælger, assurandør og været selvstændig restauratør. Sikke en udsigt Projektet endte lykkeligt, og nu

kan beboerne nyde Danmarks bedste udsigt. Smukke ældre hustage, en idyllisk havn, Storebælt med skibstrafikken og storebæltsbroen i al dens pragt med det glidende bælte af køretøjer kan nydes i et udsigtsmæssigt overflødighedshorn. Vejrligets dramatiske yderpunkter lader sig også skue i et spektakulært vue.

på træerne i Korsør. Omfattende byggeri på havnen har været en sten i skoen for Frode Nielsen. ”Os udlejere har lidt under den omfattende udlejning af nybyggede lejligheder i Korsør havn, men nu er det begyndt at gå lidt bedre i den øvrige del af byen, efterhånden, som havnelejlighederne bliver solgt”, lyder det fra Frode Nielsen.

Krise Korsør har været hårdt ramt af finanskrisen, så det er ikke hverdagskost med renoveringer på det niveau Frode Nielsen kan vise frem. Det tager også tid, at få lejet de nye lejligheder ud. Der er tale om liebhaveri, og kunderne til den slags, hænger ikke

Nyder min altan ”Den er så ny, at jeg kun har siddet derude en gang. Det var dejligt, jeg nød det gode vejr. Jeg glæder mig til at sidde der om aftenen, når det bliver sommer. Jeg vil have blomster, og et juletræ med lys i til jul”, fortæller Vibeke Jørgensen, og fortsætter: ”Det er

et om vinteren. ”Jeg skulle have noget om nakken fordi det trak”, fortæller hun. Vibekes varmeregning ligger på ca. 1600 kr. pr. måned, og hun er spændt på, om den virkelig kommer til at falde.

Det blev gjort:

• Bygningen fra 1935 havde hulmur, der blev fyldt med rockwool granulat. • Indvendigt er der monteret gyprocplader (gips med flamingo) uden dampspærre, så det kan ånde. • Al organisk materiale er i den forbindelse fjernet, for at undgå skimmelsvamp. • Etageadskillelsen er i øvrigt af træ. • Nye radiatorer er monteret, og ud over at de fylder det halve, afgiver de varmen mere effektivt.

Kælder I kælderen er varmerørene blevet isoleret. Vinduerne mod gaden er skiftet. Det var plastvinduer fra 1980’erne og ellers ikke udtjente endnu. Frode Nielsen forsøger at sælge dem brugt. Men i og med at lejlighederne fik både altan og fransk altan, med nye åbninger ned til gulvet, så blev de få resterende vinduer også skiftet af hensyn til det samlede udtryk. De nye vinduer, som også er af plast, har 30-40 % bedre uværdi end de gamle fra 80’erne. Plastvinduer ”Mine plastvinduer holder godt. Og det er fordi, at vi passer godt på dem. Vi har altid gået vinduerne igennem hvert 3 år. Så skifter vi de løse lister og smører

hængslerne. Små og billige tiltag, som giver lang levetid, men de sparer større og dyre reparationer på den lange bane.” Frode Nielsen er meget tilfreds med plastvinduer, som betyder, at han ikke skal male hvert tiende år. ”Jeg synes, at plast er lidt pænere, der er ingen afskalning og rustne beslag,” lyder det fra Frode Nielsen, som i samme åndedrag smiler bredt. Fra D til B Taget er skiftet og forsynet med isolering, så det lever op til de gældende krav i 2010 bygningsreglementet. Hele bygningen er nu energiklasse B, hvor den før var energiklasse D. Der er i øvrigt anvendt en betontagsten, som ikke kræver undertag. Alle el-, vand- og varmeinstallationer er nye, og Frode Nielsen forventer at varmeregningerne falder fra 14-1600 til 1000-1200 kroner pr. måned.

Pjecen kan gratis hentes på gi.dk

blevet meget nemmere at lufte ud, og her kan blive meget varmt om sommeren, så det er også dejligt”. Hun kan ikke mærke isoleringen endnu, da der endnu ikke har været rigtig koldt. Men tidligere var det koldt ved vindu-

Byggeteknisk viden

Byggeteknisk viden er stedet,

hvor du kan få viden om renovering og vedligeholdelse af din ejendom.

Det er nemt! Klik ind på

Videoer

Inde i bygningen

Værktøjer

Uden på bygningen ww

w.eje

ndom

svide

Sunde boliger

n.d

Dig ital ren ove ring

Fors tå di t pr ojek t be dre med

Vedligehold din bygning Spar på varmen

Foldere Kælderen

Med genb digita form ruge le bygg idle viden, epro ce dine st idee yre di sser ka r ne ne by n du mm gnin ere til fx ger og leje re.

n e id v k is n k e t e g g y www.gi.dk/b I Grundejernes Investeringsfond arbejder vi for at skabe bedre og sundere boliger. Vi administrerer penge til vedligeholdelse af private udlejningsejendomme, vi yder fordelagtige lån, og vi støtter projekter, der bidrager til bedre renovering af boliger i fremtiden. Alt sammen fordi vi tror på, at bedre boliger giver bedre liv.

tegn inge r

Professionel

Teknisk Management i varmecentraler/ Energioptimering af varmecentraler Af John Mylliin Mylliin Varmekonsulenterne Mylliin Varmeteknik ApS ApS & Mylliin Energi Consult ApS Mange foreninger har desværre den opfattelse, at en almindelig fjernvarmecentral i en ejendom næsten helt kan passer sig passe sig selv – hvis bare der er varme og

varmt vand og varmeregningen er rimelig, er varmecentralen vel nok i orden - Det er naturligvis helt forkert, og gældende er som hovedregel – at der er der er mange er mange penge at spare ved, at gennemføre en regelmæssig kontinuert professionel teknisk manage-

ment af varmecentralen. I disse tider hvor mange ressourcer bliver mere og mere kostbare, bør man i mange foreninger overlade driften af varmecentralen til et professionelt og engageret firma med energioptimering som speciale. Som et minimum

bør et sådan firma undersøge hvordan varmecentralernes drift egentlig er og udarbejde en rapport. Denne undersøgelse skal omfatte samtlige vitale komponenter i varmecentralen. En fjernvarmecentral i en typisk boligejendom består almindelig almindelig-

Kalkbelægninger fra en varmtvandsbeholder med meget dårlig afkøling.

12 · Privatboligen

vis af følgende hoved komponenter, se principdiagram/tegning: • VVB varmtvandsbeholder VVB varmtvandsbeholder M2 reguleringsventil til varmtvandsbeholder • Pumpe BC cirkulationspumpe Pumpe BC cirkulationspumpe for det varme vand • Varmeveksler for centralvarme Varmeveksler for centralvarme anlæg • M1 M1 reguleringsventil reguleringsventil for for centralvarmeveksler • Pumpe Pumpe VF VF cirkulationspumpe cirkulationspumpe for centralvarme • Automatikanlæg Automatikanlæg til til regulering regulering af beholder og centralvarmeanlæg (ikke vist) • Ekspansions anlæg til optagelEkspansions anlæg til optagelse af forskelle i vandvolumener (ikke vist)

Lognings undersøgelse af Varmecentral

F F T T

Eksisterende Eksisterende målersløjfe målersløjfe genanvendes genanvendes

Eksisterende Eksisterende BC-pumpe BC-pumpe genanvendes genanvendes

F F

Ø32 F F T T

F F T T F

Ø20 Ø32

FV FV

BY-PASS

500 500 ll KN KN varmtvandsbeholder varmtvandsbeholder RBC RBC HP HP 57 57 KW KW vv 65/35-10/55 65/35-10/55

V-veksler TT FF

Pumpe VF

VVB WILO WILO CV-pumpe CV-pumpe STRATOS STRATOS 25/1-6 25/1-6

T F F T

F F TT

F F T T

ARMATEC påfyldningsarmatur ARMATEC påfyldningsarmatur

MV MV

Ø20

Ø32

ARMATEC, ARMATEC, AT4060 AT4060 inkl. inkl. isolering isolering og og stativ stativ 250 250 kW kW 95-45/40 95-45/40 –– 70 70 10/20 10/20 kPa kPa

Eksisterende Eksisterende Trykekspantion Trykekspantion genanvendes genanvendes

Ø15

BK BK

Sagsnavn: Sagsnavn: Ejd. Ejd. navn navn Ejd. Ejd. adr. adr. Matr. Matr. nr. nr.:: Bygherre: Bygherre:

Sagsemne: Sagsemne: Lognings undersøgelse af

A/B Pilestræde

varmecentral Pilestræde Principdiagram Principdiagram Sagsnr. Sagsnr.

122 Købmager Kvarter

Teknisk Management (drift/vedligeholdelse) i varmecentraler. Vedligeholdelse Vedligeholdelse af af en en varmtvandsbeholder og dens varmespiraler ved jævnlige rensninger er særdeles vigtig af flere grunde grunde, som er: Kalkbelagte varmespiraler nedsætter beholderens kapacitet i det kalken virker meget isolerende og forringer varmespiralernes evne til at afkøle fjernvarmen, hvilket er medvirkende til, at den samlede afkøling af fjernvarmen ii ejendommen bliver dårlig. Anejendommen bliver dårlig. Andelen af fjernvarmen til varmt brugsvand udgør normalt ca. 25 – 30% af det samlede fjernvarmeforbrug, rensningerne skal derfor normalt udføres 1 gang om året, normalt udføres 1 gang om året, se fotos om kalkbelægninger og slimbakterier fra fra/ienenvarmtvandsvarmtvands beholder.

Tegn.nr. Tegn.nr.

214-002

A/B Pilestræde

Papirformat: Papirformat: ::

A4 Tegn.af: Tegn.af:

Mange ejendomme har i dag installeret rustfrie rørsystemer for brugsvand, men disserørsyrørsyog disse stemer kræver ikke et beskyttelsesanlæg, men mensbeholderne, beholderne,som som oftest er udført af alm. stål skal naturligvis stadig beskyttes, og det gøres ved hjælp af en ”offer” anode monteret i beholderen. Denne anode slides op og skal fornyes, ellers begynder beholderen ganske enkelt at tære væk – så også af denne grund er det vigtigt at beholderen er omfattet af en professionel ordning. ” Teknisk Management” En anden meget vigtig grund til at åbne og rense beholderen

over alt indvendigt er, at man skal sikre sig imod, at der sker ophobning af slam og snavs der kan medvirke til en farlig opformering af forskellige bakteriekim, som f.eks. den meget jævnligt omtalte Legionella bakterie, og den meget ulækre termofile slimbakterie, se foto af beholder med slimbakterier, som har en meget stor isoleringsevne, kan nedsætte varmespiralernes kapacitet særdeles meget, og medvirker således også til en forringelse af fjernvarmeafkølingen, denne slimbakterie opformeres ved at varmtvandsbeholderen aldrig bliver udsat for temperatur gym-

Rev. Rev. af: af:

JMY

Rådgivende Ingeniørfirma Bredegårds Bredegårds Alle Alle 28, 28, 2650 2650 Hvidovre Hvidovre mail@myva.dk WWW.MYVA .dk mail@myva.dk WWW.MYVA.dk

214-001 Målforhold Målforhold ikke ikke målfast målfast

Dato: Dato: Juni

2015 2015

Rev.nr. Rev.nr. & & dato dato

telf.nr. telf.nr. 41 41 92 92 05 05 90 90

nastik og ikke tilstrækkelig ofte bliver kold nok i bunden, se foto om slimbakterier. Meget ofte er reguleringssystemet for en varmtvandsbeholder en simpel almindelig termostat eller duostat og med en forkert og normalt over dimensioneret regulerings ventil. Ved Ved regulering regulering af af en en varmtvandsbeholder gælder det bl.a. om, at få fjernvarmen i varmespiralerne til at opholde sig længst mulig tid i spiralerne, og det kan man jo ikke rigtigt ”fortælle” til en alm. termostatstyret ventil, hvilket betyder at fjernvarmen ikke kan nå, at afgive sit varme-

Gratis visuel kontrol af and varmecentralers driftstilst e til nd i Storkøbenhavn, gælde . udgangen af marts 2016

Mere end 45 40 års års erfaring erfaring på følgende områder: • Bygherrerådgivning • Bygherrerådgivning • Projektering af varmecentraler • Projektering af varmecentraler • Renovering af varmecentraler • Renovering af varmecentraler

• Fejlsøgning ved hjælp af datalogning • Fejlsøgning ved hjælp af datalogning • Driftsoptimering og analyser • Driftsoptimering og analyser • Projektering og levering af reguleringssystemer • Projektering og levering af reguleringssystemer • Gennemførelse af energistyring • Gennemførelse af energistyring • Professionelt tilsyn med og pasning af • Professionelt tilsyn med og pasning af varmecentraler, føring af driftsjournaler. varmecentraler, føring af driftsjournaler.

AK NYT at de 2 reguleringer af henholdsudfø Til ejendomme ns Bestyrelse og Energiansva For at sikre en kon vis det varme vand eller returtegem rlige tinuerlig drift af systematisk ved ligeholdelse af de varmtvandsinstallationen, foruds elem ætt er ent det er, en mperaturen af fjernvarmen, slås beha som indgår i bru gsvandssystemet. om hvem der har overtaget. Det (ejen Slimbakterier i en varmtUdslamning af vandsbeholder. varmtvandsbeh eneste rigtige er naturligvis at 2. den Sådan udslamme older. s varmtvandsbe Slimbakterier i en holderen: Vedligeholdelse af centralvarregulere varmtvandsbeholderen ved Vælg en fast uge dag og et tidspun kt, hvor varmtv varmtvandsbeholder. andsforbrog me system er ligeledes Find ud af om der ugetveksler er med en motorreguleringsventil. fedth min dst mu er et by-pass rør ligt. , der går fra kol på varmtvandsfo dtvandstilgangen rsyningen. særdeles vigtig aftil fre hensyn mløbsrørettil en Et andet vigtigt element i forDiss Bundslam i beh olderen giver dår lig vandkv såalitetoptimal udnyttelse af fjernog skal derfor bindelse med den normale løtryk Det anbefales Kra fjernes. ftigt at der monte res by-pass forbin delsom se. By-pass Forbindel varmen muligt, hvilket desbende drift og vedligeholdelse af det sen udføres i sam me dimension som Koldt vand frem (BK værre ikke sker, af flere grunde ). en varmtvandsbeholder er, at den sig i Slimbakterier i en som er: bliver slammet korrekt ud ca. 2 mos Vedligeholdelse af centralvarvarmtvandsbeholder. gange om måneden. Men mange dårli me system og veksler er ligeledes beholdere er desværre ikke fortiler. særdeles vigtig af hensyn til en synet med en korrekt installeret en u så optimal udnyttelse af fjernByPass rørforbindelse i mellem og g varmen som muligt, hvilket desCentralvarme kan koldtvands tilførslen i bunden fedtn værre ikke sker,veksleren af flere grunde blive snavset til på 3 forskelaf beholderen og varmtvandsaf3. den som er: behandlet fjernvarmevand. lige måder som er: gangen i toppen af beholderen, se der (ejendomme over 250 KW) Principtegning 1. den ene måde er, at der tilsætafaf Slimbakterier i en Varm tegning af BYPASS-forbindelsen sam tvandsbeholder 2. den anden måde det kan ske Vedligeholdelse centralvarmed by-pass for bindelse tes postevand spæpå principdiagrammet. det, varmtvandsbeholder. Dette ved alm. er, hvis der ersom anvendt me system og veksler er ligeledes devand radiatorsystemet medfører ved udslamningen, at fedth fedthanernår på radiatorsystemet. særdeles vigtig af hensyn til en mangler vand. Herved afsættes der hvirvles slam op i beholderen Centralvarme veksleren kan Disse haner holdes tætte ved at så optimal udnyttelse af fjernunødvendigt veksleren, og dette slam føres af cirkulatiblive snavset tilkalk på 3i forskeltrykke fedt ind i hanerne, og varmen som muligt, hvilket desindhold til varmevands beholdeforringer afkølingen af hvilket onspumpen med ud til tapstelige måder som er: det overskydende fedt sætter værre ikke sker, af flere grunde MEC-V ren. Duostaterne har den skavank fjernvarmen. Der bør derfor AK derne, hvor det meget generende 1. den ene måde er, at der tilsætNYT sig i bl.a. snavssamlere og tersom er: at de 2 reguleringer af henholdsudføres spædevandsarranTil ejendomime sætter sig i perlatorerne blantes alm. et postevand som spæmostatventiler, og kan medføre ns Bestyrelse og Energiansva For at sikre en kon vis det varme vand eller returtegement så der kun spædes med rli ge dingsbatterierne. tinuerlig drift af når radiatorsystemet devand dårligt virkende termostatvensystematisk ved andsinsta ligeholdelse af de varmtvB.K. Consult igennem mere end 45 årfjernvarmevand. llationen, forA/S udsætthar elementer, som er det en mperaturen af fjernvarmen, slås behandlet indgår i brugsv En vigtig detalje og regel ved mangler Hervedforetages afsættes tiler. Dervand. bør derfor andssystemet. skabt værdi og viden til andelsboliger om hvem der har overtaget. Det (ejendomme over 250 KW) udslamning af en varmtvandsunødvendigt kalk i veksleren, en udskiftning af fedthanerne og ejerforeninger. Udslamning af vavarmen eneste rigtige er naturligvis at beholer rmtvandsb 2. hvilket den anden mådeen det kan ske beholer er, er,Sådat atan uds cirkulationspumindhold til varmevands beholdeforringer afkølingen af ehold cirkulationspumsom muligt, hvilket desog gennemføres generel afCentralvarme veksleren kan er. lammes varmtv andsbeholderen: regulere varmtvandsbeholderen ved er, hvis der er anvendt M Væog EC Som din og foreningens rådgiver lg pen slukkes slukkes ogen at att uge pumpen ikke ren. Duostaterne har den skavank pen fjernvarmen. Der bør derfor -V fas AK pumpen ikke værresnavset ikke af flere grunde fedtning og rensning. blive til på 3 forskeldag og et tids NY T sker, punkt, hvor var mtvandsforbruge Find ud af om der t er min med motorreguleringsventil. fedthaner radiatorsystemet. dst identifi cerer vier: dine såudføres vi itredje muligtproblemer, startes igen igen førmtvTil efter ca. 30pasmimiat de en 2 reguleringer af henholds- startes etpåmåde spædevandsarraner et by. før efter ca. 30 som er: 3. den sker ved, at lige måder som s eje rør , på var nd der om går andsforsyningenmens Besty fra koldtvandstil gangen til fremlø refællesskab . lse og Ener bsr Et andet vigtigt element i forDisse haner holdes tætte ved at øre For løser opgaverne med energigia t at ns nutter. Denne regel overholdes sik vis det varme vand eller returte- nutter. Denne gement så der kun spædes med varlige re en kon Bundslam regel overholdes der kommer fedt og snavs ind 1. den ene måde er, at der tilsættinu i erli beh g old dri ft af systematisk ved eren giver dårlig mtvandsinstallat ligeholdelse af de vanvar dkv alit ionen, for et og skal der uds bindelse med den normale løtrykke fedt ind i hanerne, og renovering, vedligehold og forbedringer i elem ætt Det for er ent anb det fjer er,tes faktisk aldrig aldrig og og sker som regel efales en kan mperaturen af fjernvarmen, slås faktisk nes. behandlet som ind Kraftigsom sker Centralvarme sammen medfjernvarmevand. fjernvarmevanalm. postevand spægår i bru t at der regel gsvveksleren monteres by-pas andssystemsom et. s forbindelse. By-pass Forbindel eksisterende erhvervsog boligejendomme. bende driftder og har vedligeholdelse af kun, det overskydende fedt sætter sen udføres i sam kun, såfremt såfremt der er er monteret monteret enme dimblive om hvem overtaget. Det (ejendomme over 250 KW) der en snavset til på 3 forskeldet, og ofte findes der også devand når radiatorsystemet ension som Koldt vand frem (BK). Udslamning af en varmtvandsbeholder er, at den sig i bl.a. snavssamlere og tervalige speciel timer timer til formå let . eneste rigtige er naturligvis at speciel rm 2. den anden måde det kan ske tva til formålet. (SLETmåder som er: fedthaner på fjernvarme siden mangler vand. Herved afsættes nd sb eholder. Sådan udslamme Herlufholsmvej 3 s varmtvandsbe www.bkconsult.dk hol der en: bliver slammet korrekt ud ca. 2 TES En sådan mostatventiler, og Der kan medføre regulere varmtvandsbeholderen ved er, hvis der er anvendt timer kan i øvrigt 1. den ene måde er, at der tilsæti varmecentralen. bør derVælg en unødvendigt kalk i veksleren, fast ugedag og et Tlf. 387 tidspunkt, hvor varmtvandsforbr en mange Vedligeholdelse gangeenSlimbakterier om måneden.i Men dårligt virkende termostatvenFin uge d ud af om t er mindst af dercentralvarmed motorreguleringsventil. fedthaner på en radiatorsystemet. købes hospå Varmekonsulenterne tes alm.forringer postevand spæfor foretages udskiftning af eholdehvilket afkølingen af musom er et by-pass rør ligt. , der går fra kol varmtvandsforsy dtvandstilgangen nin gen . beholdere er desværre ikke fortiler. Der bør derfor foretages til varmtvandsbeholder. fre mlø me system og veksler er ligeledes bsr Et andet vigtigt element i forM Disse haner holdes tætte ved at øre EC som den, se foto af devand når radiatorsystemet fedthanerne og gennemføres t kavank fjernvarmen. Der bør derfor -V AKhar NYdesignet TBundslam i beh olderen giver dår lig vandkvalitet synet medmed en korrekt installeret en udskiftning fedthanerne og skal deret vigtig afles hensyn til en bindelse den lø- særdeles trykke fedtaffedtning ind afi hanerne, og Det anbTIMER for fjer pummangler vand. Herved afsættes en generel og rensnholdsudføres spædevandsarranefa nes 14 · Privatboligen . Kraftigtog Til ejenormale at der monteres ndommens Be AUTOSTART by-pass forbindel styrelse og En se. ByPass rørforbindelse i mellem Byog gennemføres en generel afpas s er For For gia så optimal udnyttelse af fjernbende drift ogatvedligeholdelse af pe.) det fedt sætter binva ns delrli unødvendigt i veksleren, ningoverskydende på fjernvarmesiden. sikre en kontinu returtesenge gement så der kalk kun spædes med udføres i samme erlig drift af var dimension som systematisk ved mtvandsinstallat Koldt vand frem ionen, forudsætt del koldtvands tilførslen ligei hol fedtning rensning. og ter(BK). af de element varmen som muligt, en varmtvandsbeholder er,bunden atse den sig i bl.a.og snavssamlere det en deser, Vedligeholdelse af erhvilket centralvarhvilket forringer afkølingen af en, slås behandlet fjernvarmevand. som indgår i brugsvandssy stemet. af beholderen varmtvandsaf3.Varmeveksleren den tredje måde skermedføre ved, at ikke og sker, af flere grunde bliver slammetog korrekt ud ca. 2 værre mostatventiler, ogbestår kan me system veksler er ligeledes fjernvarmen. over Der250 børKW) derfor af en get. Det (ejendomme Ud sla gangen i toppen af beholderen, se der kommer fedt og snavs ind mn ing af vasom er: gange om måneden. Men mange dårligt virkende termostatvensærdeles vigtig af hensyn til en udføres et måde spædevandsarranvarmeflade på fjernvarmesiden gvis at rmtva 2. den anden det kan ske ndsb eh er. Sådan udslamme Principteold s varmtvandsbe gning af Varmtva holderen: tegning af Væ BYPASS-forbindelsen sammen med fjernvarmevanndsbeh beholdere er desværre ikke forforetages tiler. Der bør derfor old er så optimal udnyttelse af fjerngement så der kun spædes med (primær) og en varmeflade den olderen ved er, hvis der er anvendt me d by-pass forbindel lg en fast ugedag se og et tidspunkt, hvor varmtvand på principdiagrammet. Dette det, og ofte findes der også sfo rbr synet medFinen installeret en udskiftning af fedthanerne uge d udkorrekt t er ventil. fedthaner på radiatorsystemet. af om der er et bymindst muligt. pass rør, der går på varmtvandsfo fra koldtvandstil rsyningen. medfører ved udslamningen, at fedthaner på fjernvarme siden gangen til fremlø ByPass i i mellem og gennemføres en generel afByPass rørforbindelse rørforbindelse mellem bsrøret t i forDisse haner holdes tætte ved at Bundslam i beh olderen giver dår lig vandkvalitet der hvirvles slam op i beholderen koldtvands tilførslen i bunden og fedtning og rensning. skal derfor fjernes ale løtrykke fedt ind i hanerne, og Det anbefales Kra . ftigt at der monte res by-pass forbin og beholderen dette slam føres af cirkulatidelse. By-pass For Centralvarme veksleren kan af og varmtvandsaf3. den tredje måde sker ved, at delse af det overskydende fedt sætter bin delsen udføres i samme dimension Koldt vand frem onspumpen medaf beholderen, ud til tapste(BK3 snavset til på gangen i toppen se blivesom der kommer fedt og snavs ind ). forskel, at den sig i bl.a. snavssamlere og terPrinciptegning derne, det meget generende lige måder Varmtvandsbeh som afer: tegning af sammen med fjernvarmevantegninghvor af BYPASS-forbindelsen BYPASS-forbindelsen d ca. 2 older med by-pasmostatventiler, og kan medføre s forbin delse45 år B.K. Consult A/S har igennem mere end sætterprincipdiagrammet. sig i perlatorerne i Dette blan- 1. den ene måde er, at der tilsætpå det, og ofte findes der også mange dårligt virkende termostatvenskabt værdi og viden til andelsboliger dingsbatterierne. tes alm. postevand som spæmedfører ved udslamningen, at fedthaner på fjernvarme siden ke fortiler. Der bør derfor foretages B.K. Consult A/S har igennem mere end 45 år og ejerforeninger. Enhvirvles vigtig detalje regel ved devand når radiatorsystemet der slam opog i beholderen talleret en udskiftning af fedthanerne skabt værdi og viden til andelsboliger udslamning en varmtvandsmangler Herved afsættes dette slamafføres af cirkulatiSom dinvand. og foreningens rådgiverog gennemføres en generel afmellem og og ejerforeninger. beholer er, at cirkulationspumunødvendigt kalk i veksleren, onspumpen med ud til tapsteidentifi cerer vi dine problemer, såfedtning vi i og rensning. bunden Som din og foreningens rådgiver pen slukkes og at pumpen ikke fællesskab løser opgaverne med energihvilket forringer afkølingen af derne, hvor det meget generende andsaf3. den tredje måde sker ved, at identifi cerervedligehold vi dine såder vi kommer i startes igeni perlatorerne før efter ca. 30 mirenovering, og forbedringer i fedt og snavs ind fjernvarmen. Der børproblemer, derfor sætter sig i blanAK NY eren,M seEC-V T fællesskab løser opgaverne med energiPri nci nutter. Denne regel overholdes pte eksisterende erhvervsog boligejendomme. gning af Varmtva udføres et spædevandsarrandingsbatterierne. ndelsen sammen med fjernvarmevanndsbeholder me mm d by-pas ens Bestyrelse B.K. Consult A/S har igennem mere end 45 s forbin delse renovering, vedligehold og forbedringer i år ogaldrig Enerdetalje faktisk ognssker som regel gia gement så der kun spædes med En vigtig og regel ved va rli ge det, og ofte findes der også uerDette lig drift af varmtv skabt værdi og viden til andelsboliger Herlufholsmvej 37 • 2720 Vanløse and stallationen, for eksisterende erhvervsog boligejendomme. delse af de elem kun,sin www.bkconsult.dk deruds monteret en ættvarmtvandser det en er, som såfremt behandlet fjernvarmevand. ener indgår i bruaf gen, at entudslamning fedthaner på fjernvarme siden gsvandssystemet. og ejerforeninger. Tlf. 3871 0455 speciel timer formålet. (ejendomme over 250 KW) beholer er, attil cirkulationspumolderen MV-NYT-VVB-Uds lamning_ACAD_M MEC: Rådgivende ED_aftapning.do ingeniør VAK: Handelsc og ing.firma • Elektr • Projektering af VVS-anlæg & CTS-anlæg • onisk Varmecentra Bygherrerådgivnin ls Overvågning g • Energimærk af energi- & vands ning • CVR 76 pild • Driftsoptimer 80 31 10 • Bank ing, analyser & 5326/ 0270820  fejlfinding • CVR  11 18 15 03 • Nordr Bank 5326/ 02721 e Fasanvej 31, st.  30 • Postboks  e-mail: mylliin@myl 11 • 2000 Frederiksberg • Tlf: 3887 4477 • Fax: liin.dk • Der er et hav at spare 3833 5733 … www.mylliin.d k



Ingeniør og arkitekt















MV-NYT-VVB-Uds lamning_ACAD_M MEC: Rådgivende ED_aftapning.do ingeniør VAK: Handelsc og ing.firma • Elektr • Projektering af VVS-anlæg & CTS-anlæg • onisk Varmecentra Bygherrerådgivnin ls Overvågning g • Energimærk af energi- & vands ning • CVR 76 pild • Driftsoptimer 80 31 10 • Bank ing, analyser & 5326/ 0270820 fejlfinding • CVR 11 18 15 03 • Nordre Fasanvej Bank 5326/ 02721 31, st. • Postb 30 oks e-mail: mylliin@myl 11 • 2000 Frederiksberg • Tlf: 3887 4477 • Fax: liin.dk • Der er et hav at spare 3833 5733 … www.mylliin.d k

Ingeniør og arkitekt Ingeniør og arkitekt









Ingeniør og arkitekt

MV-NYT-VVB-Uds lamning_ACAD_M MEC: Rådgivende ED_aftapning.do ingeniør VAK: Handelsc og ing.firma • Elektr • Projektering af VVS-anlæg & CTS-anlæg • onisk Varmecentra Bygherrerådgivnin ls Overvågning g • Energimærk af energi- & vands ning • CVR 76 pild • Driftsoptimer 80 31 10 • Bank ing, analyser & 5326/ 0270820 fejlfinding • CVR 11 18 15 03 • Nordre Fasanvej Bank 5326/ 02721 31, st. • Postb 30 oks 11 • 2000 Frederiksberg e-mail: mylliin@myl • Tlf: 3887 4477 liin.dk • Der er • Fax: 3833 5733 et hav at spare … www.mylliin.d k

mning af vapen rmtvaslukkes oger. at pumpen ikke rkulatindsbehold tvandsbeholdere n: startes igen før efter ca. 30 mitapsteet tidspunkt, hvo 14 · Privatboligen r varmtvandsfo rbr uge t er nutter. Denne regel mindst muoverholdes nerende ligt. by-pass rør, der går fra koldtvand stilgangen til fre en. mløbsr faktisk aldrig og sker som 14 · Privatboligen øret regel i blan-

www.bkconsult.dk

din ogmåde foreningens rådgiver 2. Som den anden det kan ske identifi vi dine problemer, så vi i ved er, cerer hvis der er anvendt fællesskab opgaverne med energifedthaner påløser radiatorsystemet. renovering, vedligehold Disse haner holdes tætte vedog at forbedringer i

Ingeniør og arkitekt

Herlufholsmvej 37 • 2720 Vanløse Tlf. 3871 0455

Eksempler på slimbakterier i en varmtvandsbeholder. Eksempler på slimbakterier i en varmtvandsbeholder. i varmecentralen. Der bør derfor foretages en udskiftning af anden side, centralvarmesiden fedthanerne og gennemføres en (sekundær) og disse varmegenerel affedtning og rensning flader skal holdes rene, se foto på fjernvarmesiden. med tændstikæske af hvor tykke kalkbelægningerne kan blive, så Varmeveksleren består af en varmeoverførslen bliver så effekvarmeflade på fjernvarmesiden tiv som muligt, hvilket giver den (primær) og en varmeflade den største udnyttelse og afkøling af anden side, centralvarmesiden fjernvarmen. (sekundær) og disse varmeRensningerne skal udføres af flader skal holdes rene, se foto et professionelt og seriøst firma, med tændstikæske af hvor tykke som har den afgørende viden kalkbelægningerne kan blive, så om midler til affedtning og om varmeoverførslen bliver så effektiv som muligt, hvilket giver den

største udnyttelse og afkøling af fjernvarmen. afkalkning og ikke mindst om Rensningerne skal udføres af beskyttelse af vekslere m.v. under et professionelt og seriøst firma, renseprocessen, som sker ved tilsom har den afgørende viden sætning af inhibitorer, som er helt om midler til affedtning og om nødvendig for at udføre et godt afkalkning og ikke mindst om veludført stykke rensearbejde. beskyttelse af vekslere m.v. under En sidste ting der her skal omrenseprocessen, som sker ved tiltales er varmecentralens regulesætning af inhibitorer, som er helt ringsudstyr. nødvendig for at udføre et godt En optimering af varmecenveludført stykke rensearbejde. tralens drift omfatter naturligvis En sidste ting der her skal omførst fremmest en grundig untales er varmecentralens reguledersøgelse og en dokumentation ringsudstyr. En optimering af varmecen-

tralens drift omfatter naturligvis først fremmest en grundig unved datalogning for, hvor stabile dersøgelse og en dokumentation og hvor høje de forskellige vigtige ved datalogning for, hvor stabile temperaturer egentlig er i varmeog hvor høje de forskellige vigtige centralen. På principdiagrammet temperaturer egentlig er i varmefor datalogning er der ved numre centralen. På principdiagrammet fra vist hvor der almindeligvis for datalogning er der ved numre skal opsamles temperaturer. fra vist hvor der almindeligvis Undersøgelsen kaldes "datalogskal opsamles temperaturer. ning af temperaturer, varigheden Undersøgelsen kaldes "datalogaf denne undersøgelse er normalt ning af temperaturer, varigheden ca. 8 dage, hvori der bliver opsamaf denne undersøgelse er normalt let og logget temperaturer, disse ca. 8 dage, hvori der bliver opsamdata analyseres og vises grafisk i let og logget temperaturer, disse data analyseres og vises grafisk i

logger-rapporten med vore kommentarer under graferne, og raplogger-rapporten med vore komporten indeholder konkrete formentarer under graferne, og rapslag til, hvordan driften af veksler, porten indeholder konkrete forvarmtvands beholder og pumper slag til, hvordan driften af veksler, kan optimeres og gøres så energivarmtvands beholder og pumper effektive som det er muligt. kan optimeres og gøres så energiLæs om vore kompetenceområeffektive som det er muligt. der på: Læs om vore kompetenceområwww.MylliinVarmeteknik.dk der på: www.MylliinVarmeteknik.dk

Peter Maler A/S

Ring til Peter Maler A/S 3810 3280 www.peter-maler.dk Godthåbsvænget 14A, 2000 Frederiksberg, telefon 3810 3280

Privatboligen · 15 Privatboligen · 15

Radon

- Hvad skal vi gøre? og i den forbindelse afgiver stråling. Alt efter type af strålingen, kan denne standses af fx et lag papir, af 10 cm tykt træ eller af 30 cm tyk beton. Halveringstiden af radon er 3,8 dage, dvs. efter 3,8 dage er der kun 50 % af den oprindelige mængde radon tilbage.

Af Britt Haker Høegh, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg I 2010 blev anbefalinger til radonniveauet i eksisterende bygninger blevet skærpet til 100 Bq/m³ indeluft. Siden er der kommet øget fokus på det radioaktive stof radon. Hvad er radon? Radon er en naturligt forekommende luftart, der ikke kan lugtes, smages, ses eller føles. Gassen er radioaktiv og trænger igennem undergrunden op til jordoverfladen, og kan sive ind i huse igennem utætheder i de jordberørte bygningsdele. Koncentrationen af radon i jorden varierer meget fra område til område. En af Sundhedsministeriet initieret undersøgelse fra 2001 har vist, at der overordnet set er lavere risiko for høje radonkoncentrationer i huse i Nordjylland end i resten af landet, og at risikoen er højere på Fyn og på Bornholm. Men der kan lokalt være risiko for høje koncentrationer overalt i landet. Det, der gør radon problematisk, er, at det radioaktive stof henfalder 16 · Privatboligen

Er der sundhedsrisici forbundet med radon i indeklima? Strålingen efter radonhenfald kan medføre skader på levende celler. Hvis man fx indånder radon og den ved henfald afgiver stråling inde i lungerne, kan lungecellerne tage skade. Radon i indeluften øger dermed risikoen for lungekræft. Risikoen er højere for rygere frem for tidligere rygere og igen frem for ikkerygere. For rygere er risikoen op til 25 gange større end for ikkerygere. Der findes derudover en nyere dansk undersøgelse, initieret af Kræftens Bekæmpelse, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem radon i boligen og udvikling af akut lymfatisk leukæmi hos børn. Resultaterne er ikke eftervist endnu. Derfor kan der ikke udstedes specifikke anbefalinger på baggrund af denne undersøgelse. I hvilke boliger er radonrisikoen størst? Radon kan trænge ind i bygningen gennem sprækker og revner i terrænberørte bygningsdele. Derfor er risikoen for høje radonkoncentrationer i indeluften størst i kældre, krybekældre og stueetager, bygget direkte på terrændæk. Enfamilieshuse, rækkehuse og kædehuse er således mere udsat for radonindhold

i indeluften end lejligheder fra 1. sal og opefter i etageejendomme. Hvordan finder vi ud af radonniveauet? Radonniveauet i indeklimaet kan mest pålideligt måles ved langtidsmålinger, der foretages ved at udlægge såkaldte dosimetre i bygningen. Det er små lukkede dåser, hvori der findes en lille film, der registrerer den stråling, der afgives ved radonhenfald. Dåserne udlægges hensigtsmæssige steder i opholdsrum. Men ikke kun placeringen, også måleperioden skal vælges med omhu. De mest pålidelige resultater får man ved en måling over tre måneder i fyringssæsonen, dvs. i perioden fra oktober til april/maj. Man kan på sundhedsstyrelsens hjemmeside (https://sundhedsstyrelsen.dk, søgeord ”Måling af radon”) finde en liste over firmaer, der tilbyder radonmåling. Dosimetrene og en vejledning om placering af dem i hjemmet fremsendes, og efter tre måneder sender man dosimetrene retur til analyse af det målte radonniveau. Hvad skal man gøre, når radonniveauet er for højt? Når radonniveauet er for højt, er der forskellige muligheder for at nedbringe radonindholdet i luften. Overordnet set kan man inddele tiltagene i • Øget ventilation • Udligning af trykforskel mellem terræn og opholdsrum • Tætning af konstruktioner mod jord • Radonsug under terrændækket

DANSK STØBE ASFALT ApS Å GÅRDE, P-DÆK VEJE, PLADSER ALTANER, TERRASSER GULVE SPECIEL MALING TIL ASFALT & BETON NAVERVÆNGET 9 4000 ROSKILDE

46 75 61 11 e-mail: dsa@danskstobeasfalt.dk www.danskstobeasfalt.dk

EjEndoms vEdligEholdElsE • Vicevært / Varmemester • Ejendomsservice • Trappevask • Skadeservice • Vinduespolering • Grønne områder og fællesarealer • Vintervedligeholdelse Udfører kvalitetsarbejde 365 dage om året

Lejrevej 2 · 2700 Brønshøj

 38 89 01 55 www.lundgruppen.dk

Vindhætte på skorsten. Hvilke tiltag, der er mest hensigtsmæssige, afhænger af radonniveauet, om bygningen har kælder eller krybekælder, og hvordan terrænberørte konstruktioner og etagedæk er udført. Derudover er det ofte en kombination af flere tiltag, der giver det bedste resultat. Idet vores bygninger er komplekse systemer er det vigtigt nøje at overveje valg af tiltagene. De ovennævnte tiltag kan have betydning for andre forhold i bygningen, som fx energimæssige eller fugttekniske forhold, samt for komforten i opholdsrummene. En fejl i den fugttekniske planlægning kan have alvorlige konsekvenser i form af skimmelsvampeangreb. Og visse tiltag kan mindske komforten ved, at der opstår koldere overflader eller træk. Dette skal der tages højde for under planlægningen. En sammenligning af metoderne

skal derfor ikke alene ske på baggrund af investeringsomkostninger, men også under hensyntagen

til energitekniske, fugttekniske og komfortmæssige konsekvenser.

Øget ventilation Man kan fortynde og dermed sænke radonindholdet i

FALKON A/S

RÅDGIVENDE INGENIØRER 30 års erfaring i rådgivning Tilstandsrapport Energimærkning Byggeledelse Drift og vedligehold Projektering og tilsyn Bygningskonstruktioner Tekniske installationer Bygningsrenovering Nybyggeri Fjernvarmeanlæg Jordvarme Kloak Tagboliger Altaner og tagterrasser Altan- og karnaprenovering Nordre Fasanvej 43 • 2000 Frederiksberg • Medlem af F.R.I. • Certificeret Energikonsulentfirma Tlf: 35364500 • Fax: 35364570 • Mail: falkon@falkon.dk • Web: www.falkon.dk • CVR: 25244826

Privatboligen · 17

Mindre skorsten i haven med mekanisk radonsug. indeluften ved at øge ventilation med udeluft. Udeluften indeholder kun ca. 5 Bq/m³ radon, dvs. væsentligt mindre end de anbefalede 100 Bq/m³ for eksisterende bygninger. Med naturlig ventilation følger der som regel en udligning af trykforskellen mellem terræn og bygning, så der bliver suget mindre radon ind i huset. Dette tiltag kan ofte anvendes ved huse med kælder og krybekælder, eller hvor radonniveauerne kun er lidt forhøjet. Tætning Samtidig skal man tætne de terrænberørte bygningsdele. Det er et tiltag, der gavner alle bygninger. De enkleste tiltag er at tætne gennemføringer af installationer og mangler, som fx revner i terrændæk eller fundamenter eller fuger mellem terrændæk og fundament. Ved huse med kæl-

18 · Privatboligen

der/krybekælder er det vigtigt både at tætne konstruktionerne mod terræn, dvs. kældergulvet og fundamenterne, og at tætne etagedækket mellem kælder og stueetagen, så eventuel radon, som trænger ind i kælder/krybekælder, ikke stiger op i opholdsrummene.

Disse enkle tiltag til tætning af konstruktionerne er ved højere radonniveauer eller i bygninger uden kælder/krybekælder dog ofte ikke nok for at nedbringe et forhøjet radonniveau. I sådanne tilfælde kræver en tætningsløsning, at der installeres en egnet membran, der er robust og uden fejl og mangler. Denne membran skal tætne hele terrændækket under en stueetage, så der ikke er utætheder, som radon kan sive op igennem til opholdsrummene. Det er ofte forbundet med en del følgeomkostninger at etablere en sådan radonsikring med membran, idet gulvkonstruktionen skal op og lægges på ny igen. Derudover skal man have helt styr på de fugttekniske konsekvenser af etablering af en membran, for ikke at skabe nye problemer med fx fugt- og skimmel. Endeligt anbefales, at man under planlægning af en membran overvejer, hvilke muligheder og hvor ”små” meromkostningerne er ved at udskifte terrændækket til et nyt isoleret terrændæk efter gældende regler. Radonsug En alternativ metode er at etablere et radonsug i husets kapillarbrydende lag. Det forudsætter

selvfølgelig, at det kapillarbrydende lag er til at suge i. Singles, lecanødder, slagger og sand er normalt velegnet til radonsug. Metoden har til formål at suge under huset, så der opstår et vist undertryk under huset. Ved denne ændring i trykforholdene under huset forhindres, at radon siver op igennem konstruktionerne og ind i huset. Fordelen ved denne metode frem for tætning af terrændæk er, at den som regel kan etableres uden større arbejder inde i huset. Helt konkret etablerer man et radonsug ved at skubbe et eller flere drænrør – radonbrønde – ind i det kapillarbrydende lag under husets terrændæk. Røret tilsluttes en enten eksisterende eller ny skorsten. Suget kan etableres naturligt, via den termiske opdrift i skorstenen. Denne naturlige opdrift kan forstærkes ved at montere en vindhætte på skorstenen, som drives af vinden og øger undertrykket i radonsuget. Derudover kan der etableres mekanisk sug ved hjælp af en ventilator. Vælger man denne mere vedligeholdskrævende løsning, kan der anvendes en mindre ekstern skorsten, som kan placeres i haven. (Se billedet).

Derfor er

vedligeholdelsesplan

vigtig!

Af Brian Fruergaard Larsen Fruergaard Larsen A/S Bygningsrådgivning

Vedligeholdelsesplanen er vigtig for din forening og for dig. Vedligeholdelsesplanen er et vigtigt redskab for foreningen. Den primære funktion er • planlægning af vedligehold • fasthold af ejendommens værdi • sikre at ejendommen stadig er attraktiv ved køb og salg • sikre mod store uforudsete udgifter. Planlægning og vedligehold og

vedligeholdelsesarbejder på ejendommen bør tage udgangspunkt i vedligeholdelsesplanen, som skal være et værktøj for ejer- eller andelsboligforeningens bestyrelse. Vedligeholdelsesplanen bør være et dynamisk dokument, som løbende opdateres og bearbejdes. Vedligeholdelsesplanen skal sikre, at ejendommens bygningsdele samt installationer til stadighed kontrolleres og budgetlægges således, at bygningsdele og instal-

lationer holdes i god og brugbar stand og der fortløbende foretages optimering og forbedringer. Mange købere og juridiske rådgivere der - i forbindelse med køb af såvel andelsboliger som ejerboliger - er begyndt at interessere sig meget mere for, hvorledes ejendommens stand og vedligeholdelse er planlagt og hvilken stand ejendommen er i. Der vil naturligvis ske en selektering således, at de ejendomme der har en god vedligeholdelses-

stand også almindeligvis er lettere at sælge. Hvordan er en god og brugbar vedligeholdelsesplan? Baggrunden for en god og brugbar vedligeholdelsesplan er: 1. Der foretages en grundig gennemgang af ejendommen. 2. Gennemgangen bør omfatte alle bygningsdele, herunder: • Tag • Facader • Vinduer og døre

Privatboligen · 19

• • • •

Fundamenter Kælder Indvendige trapper De tekniske installationer, herunder varme, afløb og vandinstallationer samt elinstallationer

I forbindelse med gennemgangen fortages forskellige målinger af fugt, termofotografi m.m. og der kan afdækkes forhold, der skal tages højde for i budgetter. Dette kan være trænedbrydende svampe, skimmelsvamp, PCB, bly, asbest o.lign. Når bygningsdele og installationer er gennemgået er det vigtigt, at der foretages: • En beskrivelse af de forskellige bygningsdeles og installationers stand • En vurdering af, hvornår reparationer og vedligeholdelsesarbejder skal udføres således, at der kan udarbejdes et realistisk budget, som er det vigtigste værktøj for bestyrelsen i ejerog andelsboligforeningen

20 · Privatboligen

Når vedligeholdelsesplanen udarbejdes er det vigtigt, at der ses bl.a. på • hvilke dokumenter og tegninger der ligger på ejendommen • energimærkningen • hvilke arbejder der tidligere er udført • hvilke planer og ønsker der er for fremtidige forbedringer i ejendommen Der opleves større interesse for energirigtige såkaldte grønne tiltag. Der er derfor mange foreninger, som er begyndt at fokusere på, at der - udover vedligeholdelsen - samtidig foretages en løbende energioptimering.

forbedringer på ejendommen, som kan skabe værditilvækst og daglig glæde for beboerne. Dette kan være vigtigt for, at det fremadrettet fortsat kan være attraktivt at bo i din ejendom. I denne tid bliver der stillet større krav til boligen, herunder: • Udearealer • Altaner • Tagterrasser • Elevatorer • Parkering • Affald • Energioptimering • Vedvarende energi • Grønne boliger og co2 besparelser

I forbindelse med udarbejdelse af vedligeholdelsesplan og de deraf følgende arbejder er det naturligt, at undersøge hvilke muligheder der kan være for tilskud – såsom byfornyelse, tilskud til grønne tiltag, energioptimering og reduktion af CO2 m.m.

Der vil være bedre muligheder for at arbejde langsigtet og få indarbejdet forbedringer i ejendommen, når der er styr på vedligeholdelsen således, at der ikke bruges unødige ressourcer og økonomi på lappeløsninger og pludseligt opståede skader.

Vedligeholdelsesplanen fastholder værdien på ejendommen Når vedligeholdelsesplanen er udført og følges, kan der bedre skabes mulighed for at udføre

Vedligeholdelsesplanen skal anvendes Vi oplever, at mange foreninger arbejder målrettet med vedligeholdelsesplanen og løbende sørger for opdatering i forbindelse

med budgetplanlægning. I mange ejerog andelsboligforeningen udarbejdes en vedligeholdelsesplan, men efterfølgende ligger den i skuffen og bruges ikke som et instrument til det løbende arbejde i foreningen. Bestyrelserne bør derfor • finde de eventuelt gamle planer frem og se om de er opdaterede • tage fat i jeres rådgiver • få planerne opdateret eller • få indhentet nye tilbud på at få udført en god og grundig gennemgang af ejendommen Det skal bemærkes, at vedligeholdelsesplanen ofte kaldes forskellige navne. Det kan være så som drift- & vedligehold, tilstandsrapport, besigtigelsesrapport m.m. Det vigtigste er, at få planen udarbejdet af byggetekniske rådgivere, der har god indsigt og viden i netop jeres type ejendom og at rapporterne udarbejdes med den fornødne grundighed således, at de kan blive et brugbart redskab for bestyrelsen i deres fremadrettede arbejde. Tøv derfor ikke med at kontakte din rådgiver.

Service nøglen unitedreklam.se

Altaner

HAR DU RÅD TIL AT LADE VÆRE?

STØRST INDEN FOR ALTANER I EUROPA www.altan.dk 70 26 83 03

Vejen til dit liVs altan begynder her! Danmarks førende leverandør af altaner til ældre etageejendomme.

Blandet Fruergaard Fruergaard Larsen Larsen A/S A/S Bygningsrådgivning Bygningsrådgivning Slotsgade 21, Hillerød Slotsgade Slotsgade 21, 3400 3400 Hillerød Hillerød info@fruergaard-larsen.dk info@fruergaard-larsen.dk info@fruergaard-larsen.dk www.fruergaard-larsen.dk www.fruergaard-larsen.dk www.fruergaard-larsen.dk

Et varmt bad uden forstyrrelser... Techems vand-, varmeog elfordelingsmålere overfører data automatisk.

48 98 48 24 1212 48 24 24 1298 98 70 70 26 26 12 12 98 98

Derfor behøver du ikke at give adgang til lejemålet ved årsaflæsning og registrering af flytninger.

Byggeteknisk tilsyn Byggeteknisk rådgivning rådgivning, ogog tilsyn, 10 års Byggeteknisk rådgivning ·projektering · Projektering Projektering og tilsyn Tilstandsrapporter ·· By vedligeholdelsesplaner, synbygningsfornyelse og skøn, bygningsanalyser Tilstandsrapporter By og og bygningsfornyelse og undersøgelser,af Energimærkning små og store Energimærkning affugtsmåog ogskimmelsvampeundersøgelser, store ejendomme ejendomme termofotografering, ISO-Certificeret Energimærkningsfirma. Renovering Renovering Specielt for andelsboliger: Specielt for andelsboliger: Specielt for andelsboliger: Vurdering af andelsboliger Vurdering af Vurdering afandelsboliger andelsboliger ved ved salg salg ved salg

Fruergaard Fruergaard Larsen A/S Larsen A/S Bygningsrådgivning Bygningsrådgivning

Se dit forbrug på din pc via Techem Portalen - nemt og hurtigt.

www.techem.dk

Techem Danmark A/S Tlf.: 33 32 57 00

FORDELINGSREGNSKABER FJERNAFLÆSNINGSSYSTEMER FORDELINGSMÅLERE

Wismann Property Consult A/S

Valuarvurderinger du kan stole på! Vores vurdering anfører altid reference på, hvad tilsvarende ejendomme senest er handlet til eller udbydes til! Vi møder gerne på jeres GF! Andelsboligforeninger tilbydes en gratis analyse: af mulighederne for bedre drift, finansiering og værdiansættelse.

Forsikringsmæglere med speciale i forsikringsløsninger til store ejendomme, andels- og ejerforeninger Forsikringsmæglerselskabet assurance partner a/s

Gl. Kongevej 160 · 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 25 20 10 · Fax 33 25 20 30 www.assurancepartner.dk info@assurancepartner.dk

Vores rådgivning er vel dokumenteret hos vores knapt 100 boligforeninger og trofaste kunder.

Læs mere på www.wismann-as.dk! Wismann Property Consult A/S Åboulevard 1, st. · 1635 København V. Tlf.: 4088 1998 · lw@wismann-as.dk · www.wismann-as.dk Kontakt: Lars Wismann, cand. merc. statsaut. ejd. mgl. & valuar

Hans Trebbien Hans Trebbien Stataut. ejendomsmægler og Valuar Hans Trebbien Stataut. ejendomsmægler og Valuar Ejendomsmægler og Valuar

Stataut. ved ejendomsmægler og Valuar Landsdækkende rådgivning valuarvurdering af andelsboligforeninger, Landsdækkende rådgivning ved valuarvurdering af andelsboligforeninger. for fastsættelse andelskronen. Landsdækkende rådgivning ved Køb, valuarvurdering af andelsboligforeninger. Vurderingtilafbrug andelskronen. salg af & vurdering af fast ejendom Landsdækkende rådgivning ved valuarvurdering af andelsboligforeninger. Vurdering af andelskronen. Køb, salg & vurdering af fast ejendom samt af vurdering af forbedringer enkelte lejligheder. Vurdering af individuelle forbedringer i andelsboliger. Vurdering andelskronen. Køb, salgi&devurdering af fast ejendom samt vurdering af forbedringer i de enkelte lejligheder. medlem af DE/Dansk Ejendomsmæglerforening. samt vurdering af forbedringer i de enkelte lejligheder. Rådgivning ved køb, salg og vurdering af fast ejendom. medlem af DE/Dansk Ejendomsmæglerforening. medlem af DE/Dansk Ejendomsmæglerforening.

Peder Skrams Gade 27 Gade 27 27 Peder Skrams Gade DK-1054 København K Peder Skrams Gade 27 DK-1054 København K DK-1054 København Tlf. + 4533 33141407073838 K DK-1054 København K Tlf. +45 Tlf. + 33 14 07 38 Fax 0838 Tlf. + 45 4533 3314 1408 07 38 Fax +45 Fax + 45 33 14 08 38 hanstrebbien@mail.tele.dk hanstrebbien@mail.tele.dk Fax + 45 33 14 08 38 hanstrebbien@mail.tele.dk hanstrebbien@mail.tele.dk

Tilsluttet / Member Tilsluttet / Member Tilsluttet / Member

Dansk ejedomsmæglerforening Dansk ejedomsmæglerforening Dansk ejedomsmæglerforening

Elevatorer

HuSK

at give os besked, hvis der er kommet ny formand i boligforeningen. Du kan bruge formularen på www.privatboligen.dk

70 70 20 18

Danmarks første systemleverandør af elevatorer til ældre etageejendomme.

www.alevator.dk

Fra køkkentrappe til elevator?

PRIVATBOLIGEN · 26. årgang Udkommer 4 gange årligt. Sendes til bestyrelser i private andelsboligog ejerlejlighedsforeninger m.fl. Udgiver: De Private Boligers Informationscenter ApS Fyrresvinget 10 · 2840 Holte Telefon: 33 22 98 88 Telefax: 45 42 07 65 www.privatboligen.dk info@privatboligen.dk Redaktionen: Telefon: 33 22 98 88 Annonceekspedition: Telefon: 33 22 98 88

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotografier og tegninger, som indsendes uopfordret. De i bladet nævnte produktbeskrivelser, kvalitets- og firmabetegnelser er kun vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl, ligesom den heller ikke påtager sig ansvar for fejl i eventuelle produktinformationer, reklamer, anvisninger m.v. Artikler og billeder fra bladet må ikke anvendes til reklame eller anden salgsvirksomhed uden Forlagets tilladelse. Eftertryk af artikler i uddrag er tilladt med kildeangivelse. Artikler, underskrevet af andre end redaktionen, behøver ikke nødvendigvis at dække bladets mening, og står for underskrivernes egen opfattelse.

DEPI De Private Boligers Informationscenter er bestyrelsens kontakt til kvalificeret rådgivning samt deres sikkerhed for god service og prisbillige tilbud. Telefon: 33 22 98 88

Medlem‑af

Dansk Fagpresse

Forsideillustration: Henry Voss Layout & tryk: Vestergaards A/S

Husk at give os besked, hvis der er kommet ny formand i boligforeningen på mail: info@privatboligen.dk eller brug blanketten: Du kan også vælge at benytte formularen på www.privatboligen.dk

✁ Undertegnede forening har skiftet formand:

ARC Registreringsnr. (se bagside): __________________________

PORTO

Foreningens navn:___________________________________ Ny formand:________________________________________

Modtager: Adresse:___________________________________________ Postnr./By:_________________________________________ Telefon:____________________________________________ E-mail:____________________________________________ HUSK at udfylde mailadresse så i på den måde modtager vores nyhedsbrev.

De Private Boligers Informationscenter ApS Fyrresvinget 10 2840 Holte

Magasinpost SMP ID-nr. 42461