2 minute read
FAKTA
HVEM: Lars Overby, CEO for Scandomestic siden 2019.
HVAD? Scandomestic sælger husholdningsapparater og produkter til kommercielt brug, som vi importerer, lagerfører og distribuerer til kunder i og uden for Europa.
Advertisement
HJEMMESIDE: www.scandomestic.dk
OM SILKEBORG KOMMUNES ERHVERVSTASKFORCE
Erhvervstaskforcen er sat i verden for at sørge for en hurtig og professionel behandling af større udviklingssager. Fx hvis du ønsker at etablere virksomhed i Silkeborg Kommune, ønsker at flytte eller udvide din virksomhed, købe erhvervsjord, har en kompleks erhvervssag eller er i tvivl om, hvor du skal henvende dig.
GRUPPEN BESTÅR AF:
Plan- og Byggechef Line Morsing Steenberg, Silkeborg Kommune
Udviklingschef Gregers Pilgaard, Silkeborg Kommune
Erhvervskonsulent Johanne H. Christensen, Silkeborg Kommune
Direktør Anders Killmann Petersen, Silkeborg Business
Den nye placering ved motorvejen har samtidig gjort logistikken mere effektiv og økonomisk. En container fra havnen i Aarhus er en halv time om at komme ud til Scandomestic.
En pinefuld periode lysner
Fragtraterne er de seneste år mere end tidoblet og det mærkes i en virksomhed som Scandomestic, der skal have transporteret deres produkter over store afstande, og hvor transportomkostningerne derfor er en stor del af budgettet.
Lars Overby blev ansat i 2019 som en del af et generationsskifte, der skulle lede virksomheden godt ind i det nye årti. Kort efter ramte coronakrisen efterfulgt af stigende fragtrater, inflation og energikrise. Når krisen flår i budgettet, bruger folk deres penge på noget andet end nye forbrugsgoder. Detailhandlen reducerer deres lagre, og i den kæde gør det ondt på en grossist-virksomhed som Scandomestic.
”VI har været hårdt ramt; især af de høje fragtpriser. Men lige nu (dec. 2022, red.) er fragtpriserne på vej ned igen. Så indflyvningen til 2023 er, at vi kigger ind i en noget lysere periode. Det skulle gerne være lidt sjovere at være i 2023, end det har været i 2022,” siger Lars Overby, der samtidig øjner markedsandele, når slutkunderne fravælger de dyreste mærker og kigger mod Scandomestics produkter i stedet.
Under krisen har Scandomestic ikke afskediget medarbejdere. ”Lønomkostningerne er ikke så tunge for os, som de er i andre brancher. Derfor er det langt vigtigere for os at sikre de kolleger, vi påskøn- ner,” siger Lars Overby, der fortæller, at de har brugt perioden på nye IT-projekter, så de står solidt, når krisen driver over. Alene i 2022 har de implementeret nye ERP-, PIM- og WMS-løsninger
Båret på hænder og fødder Scandomestic fik hjælp til at finde byggegrunden af Silkeborg Kommunes erhvervstaskforce, som også Silkeborg Business er en del af.
”Vi fik stor hjælp af udviklingschef Gregers Pilgaard og erhvervskonsulent Johanne Hauerslev Christensen fra Silkeborg Kommune. Jeg blev
’båret på hænder og fødder’. Igennem hele processen med at finde byggegrund, kontakte myndigheder og få tilladelsen, var de der for os,” fortæller Lars Overby begejstret om det det proaktive samarbejde.
Hjælp i øjenhøjde
I det hele taget er han begejstret for samspillet med kommunen, der også har budt på besøg af den nye borgmester, Helle Gade. Også Silkeborg Business og direktør Anders Killmann får ros:
”Anders er i øjenhøjde og har skabt noget dynamik. Tingene er inde i en positiv spiral,” fortæller Lars Overby, der også gerne selv går på scenen for at dele ud af hans og Scandomestics erfaringer fx med taskforcen. Senest var han med i Business 100’s studietur til Dublin, hvor de blandt andet besøgte LinkedIns europæiske hovedkontor, en wowoplevelse, der gjorde indtryk.
”At ankomme som en del af Business 100-netværket åbner nogle døre, som du ikke kan købe dig til.”
Hos LinkedIn mødte netværket to danske medarbejdere, der viste de måbende erhvervsledere fra Silkeborg, at LinkedIns medarbejdere både har adgang til musiklokale, wellness og tagterrasse.
”Hele mindsettet omkring en arbejdsplads er anderledes, så alle i salen fik vist noget at tænke på.”
Og hvad så med fremtiden for Scandomestic?
”Vores fokus er at stå godt, når verden er normal igen. Jeg er spændt på, hvor mange myndighedskrav, der kommer afledt af den grønne omstilling. Vi vil gerne gå foran med vores adfærd og vores produkter, men jeg frygter bureaukratiet,” siger Lars Overby.