1 minute read

forbereder sig på bæredygtigt byggeri

Next Article
FAKTA

FAKTA

I dag er der få, der tilbyder det. Men fremtidens parcelhus kommer til at skulle leve op til lovkravene til bæredygtigt byggeri. Derfor er byggevirksomheden Levehuse i gang med at klæde sig på til den nye virkelighed og kigger også på yderligere, frivillige certificeringer.

For virksomheden Levehuse er det vigtigt at bygge huse, folk vil bo i nu og her, og det går rigtigt godt for den lokale virksomhed. Men det er også vigtigt at forberede sig på fremtidens huse og købernes krav. Det handler om rettidig omhu og om at blive ved med at bygge huse, som folk gerne vil bo i. For ikke så længe siden var elbiler et særsyn. I dag er de alle vegne.

Advertisement

”Så det giver også mening for vores segment som typehusfirma, at vi forholder os til og tænker i bæredygtighed,” fortæller Lars Pontoppidan, administrerende direktør for Levehuse, fra sit kontor i industrikvarteret bag Nørreskov Bakke.

Når det handler om bæredygtighed, er der sket meget på få år. Vi køber i stigende grad brugt, snakker om biodiversitet og finder alternativer til plast. Og ifølge Levehuse er byggeriet i fremtiden også godt på vej til en mere ’grøn’ fremtid.

”Vi er nødt til at forholde os til det nye. Det bliver en del af vores fremtid, og vi bliver mødt med nye krav til byggeriet. Og derfor skal vi også spørge os selv: Hvad vil vi, og hvordan gør vi? Hvilken retning vil vi gerne gå i som virksomhed? – og hvordan påvirker bæredygtighedskravene vores byggeri. Det er vigtigt for os, at vi har en holdning til det, vi bygger,” fortæller han.

Fået hjælp til afklaring om den grønne omstilling

Vejen til at finde den rette grønne kurs gik via Silkeborg Business. De kontaktede Levehuse for at tilbyde deres ekspertise inden for kompetenceudvikling til SMV-virksomheder, og det var i samtalen med dem, at Levehuse fandt ud af, hvilke grønne puljestøtteordninger, der var at søge.

De vidste, at de skulle forholde sig til bæredygtigt byggeri, og mødet med Silkeborg Business fik dem i gang. Siden har Lars Pontoppidan og Levehuses tegnestuechef og arkitekt deltaget i Green Building Council projektet ”Klar til bæredygtigt byggeri”, der handler om, hvordan man som byggevirksomhed omstiller sig til det grønne.

Og gennem SMV Grøn-puljen har Levehuse fået tilknyttet en ekspert, så firmaet kan få mere viden om og analyse af materialevalg, gode grønne alternativer, og hvad der skal til for at opnå de frivillige bæredygtighedscertificeringer.

This article is from: