1 minute read
FAKTA
HVEM? Lars Pontoppidan, adm. direktør hos Levehuse. Virksomheden har 39 medarbejdere fordelt på, tegnestue, salg, byggeledelse, tømrere og malere.
HVAD? Levehuse sælger arkitekttegnede huse som projektsalg, hvilket vil sige grund, hus og byggeri i en samlet pakke. Parcelhusene er typisk på 130150 m2. Levehuse har specialiseret sig i at udvikle områder med kompaktgrunde. Det er typisk mindre grunde på ca. 400-500 m2, som er meget attraktive blandt købere.
Advertisement
HJEMMESIDE: www.levehuse.dk
Firmaet er i den indledende analysefase, både i forhold til det kommende Bygningsreglement og muligheden for en frivillig certificering. Dette kunne eksempelvis være Svanemærket. For at et parcelhus kan få Svanemærket, skal alle materialer være godkendt. Alt lige fra FSC-mærket træ til gulve, søm og skruer. Også fx en køkkenleverandørens materialer bliver analyseret og kørt igennem en database ligesom byggepladsens energiforbrug registreres og analyseres. Først når huset har opnået et bestemt antal point, kan det blive certificeret som Svanemærket.
”Det er en mærkning der er kendt af forbrugerne og som vi analyserer videre på,” siger Lars Pontoppidan.
En virksomhed med en klar retning
I forvejen er de huse – som virksomheden bygger – med lavt varmeforbrug, så det vil ikke være en fjern tanke at gå et skridt videre. Både for klimaets skyld og for virksomhedens brand.
”Bæredygtighed og huse med lavt energiforbrug er med til at positionere os. Det viser, at vi som virksomhed har en retning. At vi bygger huse som overholder de kommende bæredygtighedskrav i Bygningsreglementet og forhåbentlig også kan tilkoble en frivillig certificering viser, at vi træffer gode valg,” fortæller han.
Også medarbejderne er glade for udsigten til at arbejde for en grønnere virksomhed.
”Mange har givet udtryk for, at det er fedt, at vi er med til at sætte en retning og forholder os til bæredygtighedstanken,” fortæller Lars Pontoppidan.
Ambitionen er, at Levehuse i løbet af en årrække har formuleret deres bæredygtighedskoncept og bliver ved med at bygge huse, der følger med tidens krav, og som folk gerne vil bo i. Som Lars Pontoppidan formulerer det:
”Vi er en del af de fremtidige bæredygtige husbyggere.”