3 minute read

Tal & Tanker sponsor af Den Grønne Pris: ”Vil man blive tvunget af omstændighederne eller gå foran?”

Next Article
FAKTA

FAKTA

HVEM? Jacob Højgaard Andersen, statsautoriseret revisor og partner.

Jesper Setov, partner, strategisk rådgiver og bestyrelsesformand. Jesper Setov hjælper med generationsskifter, etablering af advisory boards samt ledelse og strategi.

Advertisement

HVAD: Tal & Tanker har afdelinger i Pandrup og Silkeborg og løser rådgivnings- og revisionsopgaver for små og mellemstore virksomheder. Der er 55 medarbejdere.

HJEMMESIDE: www.talogtanker.dk

Revisionshuset Tal & Tanker er kendt for at gå sine egen veje og støtter gerne virksomheder, der tør gå forrest i udviklingen af bæredygtighed.

Tal & Tanker er helt deres egne. I en branche kendt for lange arbejdsdage og skarpslebne albuer har revisionshuset altid haft den klare vision, at det er muligt at drive en virksomhed uden at rive medarbejderne midt over. Den vision gælder stadig. Her er det et must, at medarbejderne har et liv uden for arbejdet. Som der står i deres jobannoncer: ”Du bliver ikke en bedre kollega af at arbejde over.”

Det bæredygtige liv

”Tanken har altid været at være et sted, hvor vi kan servicere vores kunder samtidig med, at vi bidrager og har det godt selv. Vi har medarbejdere, der cykler, har heste, spiller fodbold, og selv har jeg en skovejendom,” siger Jesper Setov, partner, strategisk rådgiver og bestyrelsesformand. Ud over revision og regnskab rådgiver Tal & Tanker også om generationsskifte, ledelse, strategi og bæredygtighed.

Interviewet finder sted på Cuba - navnet på mødelokalet her på Stagehøjvej. Glem alt om møde lokale 15.2. Her har alle mødelokaler eksotiske navne. På Cuba lokker bløde stole, rullevogn med rom og en kæmpe fotostat med en vintagebil. Andre lokaler hedder Toscana, New York og Sydney og rundt omkring i huset indbyder bordfold og poolbord til leg.

Både stifterne og partnerne kommer fra de store revisionshuse, og dna’en har derfor altid været at skille sig ud ved at være helt sig selv.

”Revisortankegangen er at tænke fremad, på regler og love, men man glemmer at kigge til siderne. For os handler det om bæredygtighed i livet,” siger medpartner og statsautoriseret revisor Jacob Højgaard Andersen, der er nyeste partner i virksomheden.

Jesper Setov supplerer: ”Vi elsker mangfoldighed, og hos os skal man kunne rumme forskelligheden.”

Går deres egne veje

Da Business Silkeborgs Drewsens Award Show i efteråret løb af stablen, var det Tal & Tanker, der sponsorerede og uddelte Den Grønne Pris. Den gik til rådgivende ingeniørvirksomhed Envidan, der som Tal & Tanker går deres helt egne veje.

”Bæredygtighed er kommet for at blive, og Den Grønne Pris er en god mulighed for at sætte spot på det. Valget af Envidan handler om at hylde dem, der går forrest. Bæredygtighed bor i dem,” siger Jesper Setov.

I samarbejde med Nordic Green Solutions tilbyder Tal & Tanker at udarbejde klimaregnskaber på baggrund af klimaaftryk. Noget som mange af Tal & Tankers kunder er godt i gang med.

”Vi ser, at det bliver en del af dagligdagen i virksomhederne, hvor alle sætter et aftryk. Man kan bruge regnskabet som en status. Og så få bæredygtighed ledelsesmæssigt ind i virksomheden,” siger Jesper Setov.

Tal & Tanker mærker klart et stigende ønske om bæredygtighed.

”Fra den yngre generation kommer der tryk fra alle steder. De vil kende bygningens CO2 aftryk, og de vil have grønne områder, siger Jacob Højgaard Andersen. Han mærker en kæmpe drivkraft ude i de små og mellemstore virksomheder som Envidan.

Selv gå foran

”Envidan har formået at gøre det til en konkurrencemæssig fordel ligesom virksomheder som Grundfos og Kingo,” siger Jesper Setov og uddyber, at bæredygtighed i Silkeborg er et must. Sidste år gik prisen til Hårup Maskinfabrik, der har omstillet til solceller og han kender ikke mange, hvor omstillingen ikke er i gang.

Jacob Højgaard Andersen sætter ord på den forandring, der er i gang:

”Det handler grundlæggende om, hvorvidt man vil blive tvunget af omstændighederne eller selv gå foran?”

Støtter byen

Også hos Tal & Tanker ændrer tingene sig. Der er monteret opladestandere, kontorets juletræ bygget af europapaller, og de digitale møder er for længst rykket ind i Cuba, Toscana og de andre lokaler. Ved kultur- og sportsarrangementer i kommunen, står der ofte Tal & Tanker på sponsorvæggen og virksomheden støtter også socialt blandt andet den sociale forening Selvhjælp Silkeborg.

Hvorfor?

”Fordi vi kan. Vi vil gerne bidrage. Og så tror vi på, at vores medarbejdere interesserer sig for, at vi støtter byen” fortæller Jesper Setov, der kender byens erhvervsliv og mærker hvordan man også her støtter op om hinanden.

”Erhvervslivet har et utrolig godt sammenhold. Når man mødes i netværk, er folk opmærksomme og hjælpsomme over for hinanden. De er mere kollegaer end konkurrenter og jeg oplever, at de interesserer sig for hinandens virksomheder – også når det kommer til bæredygtighed. Der er ikke en eneste, jeg ikke kan ringe til og sige, har du et minut?

This article is from: