7 minute read
Rundt på Sønderbro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s
Rundt på Sønderbro
Fortællingen om det lille egetræ .
AF BO RIIS KARLSHØJ OG KIRSTEN BOMHOLT
På toppen af Skamlingsbanken stod det lille egetræ med udsigt til hele verden, ja sådan havde det følt det, da det stod der sammen med en masse brødre og søstre. “Når jeg bliver stor, vil jeg ud og opleve verden, sagde det til sine søskende.” - “Også mig…”, “Også mig…”, svarede de nærmeste, men grantræet, der stod i nærheden, lo og sagde. “Ha, ha. I vil blive skåret op til tømmer, men JEG vil komme ind i den varme stue, hvor jeg smukt bliver pyntet med honninghjerter og æbler og legetøj og lys og dannebrosflag. Jeg har selv hørt det fra gråspurvene.” Det lille egetræ sukkede og drømte videre.
Nu skal vi ud i verden!
Årene gik og en dag fik det lille egetræ sit ønske opfyldt. Sammen med 274 søskende kom det ud på en længere rejse til hovedstaden. Forsigtigt var de blevet gravet op og plantet i potter. “Huuu-hej, huu-hej, nu skal vi ud og se verden”, sagde det lille egetræ, da det sagde farvel til grantræet og blev kørt Christiansborg i København. Her var den og de andre egetræer blevet inviteret på besøg af selveste folketingets formand. Folketingets medlemmer var nemlig blevet enige om, at det danske demokrati skulle fejres; for det var nemlig den 5. juni i 1849, at Danmarks kong Frederik den 7. underskrev Grundloven, og det var nu 150 år siden, at enevælden blev afskaffet og Danmark fik et demokratisk folkestyre. Den 5. juni skulle Grundlovens runde fødselsdag fejres ved, at alle landets kommuner skulle have et jubilæumsminde, et grundlovstræ netop fra Skamlingsbanken, hvor man havde en lang tradition for at holde folkemøder og fejre det danske fællesskab. Det lille egetræ blev glad, da det hørte om sin nye titel. I en tale holdt af folketingets formand, hørte det endvidere, at Danmarks Riges Grundlov, var fundamentet for demokratiet og det danske folkestyre. Folketingets formand sagde bl.a.:
“Nu er vi altså grundlovstræer”, sagde det lille egetræ til sine søskende med en bevæget stemme. Vi er 275 søskende, der med stolthed skal bære denne titel. Det lille egetræ sagde farvel til sine søskende, for den dag blev det af unge mennesker hentet fra København til Horsens, og sammen med byens borgmester og byens borgere, fik Det lille egetræ den bedste plads, det kunne ønske sig. En rejse rundt i verden blev det ikke til - det kom ikke ud for at opleve hele verden, men verden kom til Det lille egetræ, for hver dag mødte det ved indkørslen til det boligkompleks, hvor det blev plantet, en mangfoldighed børn og voksne.
Byens grundlovstræ
På Sønderbro i Horsens stod et egetræ i sin bedste alder. Nu var det byens Grundlovstræ. Det var tilflytter fra Sydjylland, hvor det havde levet sine første år på Skamlingsbanken. Det var blevet et smukt egetræ, der frodigt og skyggefuldt bredte sin krone op mod et hvidt højhus. Det var vokset i højden og stammen var blevet tyk og furet. I tidens løb havde det kastet en del agern, og de små spirer voksede op mellem tjørn og liguster. Egetræet fortalte til sine små spirer barndomshistorier om Skamlingsbanken og om grundloven, og de små spirer følte sig vigtige brikker i samfundet.
Tiden gik, og en sommerdag bemærkede Grundlovstræet nogle mennesker, der med stor interesse kikkede på det - og på dets små spirer. “Vi er blevet mangfoldige”, sagde egetræet, men menneskene hørte det ikke, men kom flere gange forbi og kiggede til Grundlovstræet.
En dag, da de kom for at besøge Grundlovstræet, blev de forundrede og triste. På det sted, hvor Grundlovstræet skulle stå, var det der ikke længere. Grundlovstræet var ved et uheld blevet fældet, og tilbage var der kun stubben og de små spirer. “Ta’ mig med, ta’ mig med”, sagde nogle af de små egetræer. Måske blev de hørt, måske var det et tilfælde, men menneskene tog nogle af egetræerne med hjem, hvor de passede og plejede dem til den helt rigtige dag oprandt.
I november 2021 blev ét af egetræerne udvalgt til at være dét, der skulle overtage pladsen som Horsens Grundlovstræ. På Sønderbro var der nemlig en kirke, som ved en beboernes initiativ ved en folkeindsamling i 1971 var blevet bygget. Her var der nu i en snes år blevet holdt Grundlovsfester, og derfor var der et ønske om, også at have et Grundlovstræ. Til Sønderbro Kirkes 50-års fødselsdag i november 2021 blev Grundlovstræet videregivet, og er nu af Borgmesteren blevet plantet på plænen ved Sønderbro Kirke (jf. bladets forside). Her kan det vokse sig stort og udfolde sine grene, og man har lovet at passe godt på det.
Se det er en rigtig historie!
Historien om Grundlovs-træet på Sønderbro .
AF KIRSTEN BOMHOLT & BO KARLSHØJ RIIS
Træets symbolske betydning.
Et træ er symbolet for livet i alle dets faser: • Roden får næring fra jorden. Den forgrener sig og holder fast på fundamentet - historien, kulturen, anerne. • Stammen er det stabile og historien, der bygges op, årring for årring. • Kronen er livet, nutiden og fremtiden med dets blade og frugter.
Træet har for mennesker til alle tider haft en meget vigtig mytologisk og symbolsk betydning. Det udspringer af, hvordan det ser ud, hvad der karakteriserer det som træ, og i den forbindelse kan der være forskelle fra land til land og fra kultur til kultur, men der er også ligheder.
Det helt grundlæggende er, at træet er levende; det starter dets liv i den sorte jord - altså på en måde i dødsriget. Det stiger op ad jorden og op mod det lys, der har skabt det. Så det tematiserer sammenhængen mellem død og liv, mørke og lys, måske ondt og godt. Der er ikke noget at sige til, at træet er blevet et vigtigt symbol i den religiøse forestillingsverden, og det er måske det hyppigst forekommende symbol i biblen.
I Det Gamle Testamente læser man allerede i starten i Mosesbøgerne om Edens have, og der hører man om træer - først og fremmest om Kundskabens træ (syndefaldstræet) og Livets træ (det, man skal huske at spise af og som giver evigt liv).
I Det Nye Testamente læser vi, at Jesus kalder sig selv “Det sande vintræ”. Da han går til Golgatha og bliver henrettet, er det på et træ, som i den kirkelige tradition bliver til det nye “Livets træ” - og sådan vil vi kunne finde masser af steder i bibelen, hvor træet bliver nævnt. Træet er således et vigtigt symbol både i Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente.
Egetræets betydning.
I forbindelse med Martin Luthers opgør med den katolske kirke, brændte han i 1520 pavens bandbulle ved den gamle eg i byen Wittenberg. Siden da er Luthers protest blevet knyttet til et egetræ.
Egetræet symboliserer endvidere holdbarhed, urokkelighed og styrke.
Grundlovstræet i Horsens
For omkring 2 år siden gjorde formand for Sønderbro Kirkes menighedsråd, Tove Asmussen, opmærksom på en idé til markering af Sønderbro Kirkes 50-års fødselsdag – nemlig, om der ved kirken kunne plantes en stikling fra dén grundlovs-eg, som tidligere borgmester Vagn Ry Nielsen plantede på Sønderbro den 5. juni 1999.
Det skete i forbindelse med markeringen af Grundlovens 150-års jubilæum i 1999, hvor der foregik der en landsdækkende, demokratisk ceremoni. Folketinget skænkede nemlig 275 egetræer, så der kunne blive plantet en grundlovseg i hver af landets kommuner. Disse egetræer var spirer fra agern, der var indsamlet på Skamlingsbanken, som bl.a. er kendt for sine folkemøder, herunder Grundlovsarrangementer.
Desværre er kommunens grundlovstræ, som Vagn Ry fik plantet, blevet fældet, men vi nåede heldigvis at finde nogle af dets stiklinger, der er spiret fra dets agern, og derfor har Sønderbro kirke nu fået sin egen grundlovs-eg.
Toves idé med et grundlovstræ, er helt genialt, for Sønderbro Kirke har gennem flere årtier netop haft tradition for at være et samlingssted for folkelige møder – f.eks. markering af Grundlovsdagen. Grundlovsfesten markerer kampen for vores fælles rettigheder og pligter og – det folkelige fællesskab.
Det er nogle af de ting, vi sætter så stor pris på ved Sønderbro Kirke, og vi er sikre på, at netop i Sønderbro Kirke, vil der blive passet godt på denne grundlovs-eg.
