Afslutningstale

Skoleafslutning 2022

Af Rasmus Clausen, forstander

Forlæns lever vi livet Baglæns forstår vi en gang Det som vil snære og tynge Det løsner sig ofte i sang

Lev dit liv mens du har det Lev det i stilhed og storm Se, fuglene letter mod vinden. I modvind ta'r livet sin form

Tørfisk og Kierkegaard

Sådan lyder det i Tørfisk-sangen Fuglene letter mod vinden. Det er ikke en sang, vi har sunget. Det er ikke derfor, jeg nævner den. Sangens melodi er i valsetakt og henvender sig måske nok i første omgang mere til en ældre målgruppe end jer. Men derfor skal I dog ikke slippe for lige netop de her linjer fra sangen. Linjerne siger nemlig noget om jer og jeres efterskoleophold. Og så siger de også noget om, hvorfor man tager på efterskole og måske i virkeligheden også noget meget væsentligt om, hvad man dybest set får ud af det.

Selvfølgelig – fristes man næsten til at sige – er efterskolelivet fyldt med masser af gode oplevelser. Men de er ikke en selvfølge og de bliver kun gode, fordi de er indlejret i en større sammenhæng.

Lige lidt forklaring først. Sangen er skrevet af et af de oprindelige medlemmer af bandet

Tørfisk Henning Toft Bro. Han er bror til en af bandets medlemmer, men er siden trådt ud af bandet, fordi han blandt andet er blevet biskop i Ålborg. Det er vist lidt svært at kombinere de to arbejdsområder.

Måske fordi han blev først præst og siden biskop, har han åbenbart brugt tid på at læse bøger skrevet af den, rundt om i verden, ret berømte danske forfatter Søren Kierkegaard. Det er Søren Kierkegaard, som er ophavsmand til: ”Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns”. Citatet er en sammenskrivning af et længere Kierkegaard-citat, som lige præcis handler om, at man er nødt til at leve livet lige mens, det sker. Livet skal ikke følge en særlig plan. Man kan have en plan for sin skolegang eller karriere, som man gerne vil følge, men livet skal leves i det nu, som er der lige nu. Man skal ikke planlægge de vigtige ting her i livet, men i stedet være åndeligt til stede, når de sker.

Det at være på efterskole handler om jo netop om at være til stede i sit eget liv.

Når man er på efterskole, så lever man livet forlæns med masser af forskellige indtryk og oplevelser, som får en umiddelbar bearbejdning, men måske ikke den dybere eftertanke. Først bagefter forstår man, at efterskoleopholdet ikke kun er gode oplevelser, men i virkeligheden også dannelse og eftertanke. Først bagefter – eller ”baglæns” som Kierkegaard skriver – forstår vi en dybere sammenhæng. Baglæns forstår vi engang, at det som kan snære og tynge – altså det svære og tunge – det kan have sin helt egen løsning.

Stilhed og storm

Jeg vil gerne give citatet fra sangen videre til jer her til sidst, fordi jeg håber, det måske

hæfter sig i hukommelsen. Det er jo et citat, som lægger sig tæt op af et andet meget brugt udtryk nemlig udtrykket ’Grib dagen’ (eller ’Carpe Diem’ på latin). Du skal være til stede i nuet og mærke dit liv. Du skal gribe fat i det, du har og det, du er. Og du skal huske, at dit liv ikke kun består af højdepunkterne. Stilheden og eftertænksomheden er f.eks. også en del af dit liv.

Stilheden på efterskolen er morgenmaden, hvor alle sidder sammen og ikke siger noget som helst, men bare spiser. Stilheden er læsning i sofaerne, koncentreret opgaveløsning i klassen, lytte i foredragssalen og stilletimen. Stilheden er også rastløsheden om aftenen, når der ikke sker noget. Stilheden er tiden, lige før du falder i søvn og lader tankerne flyve.

Også i stilhed skal du være til stede i dit liv: Lev dit liv mens du har det / Lev det i stilhed og storm.

Stormen findes i alle kampene i fodbold, håndbold, volleyball og basketball. Stormen er gallafester, gaver, gensyn, gymnastikopvisninger og grundstilling på ski. Stormen er fastelavn, forglemmelser, forelskelser, festivaler og fed musik. Stormen er der, hvor blodet suser og adrenalinen pumper. Stormen er dér, hvor du føler, du virkelig oplever og lever. Tørfisk-sangen og stormen trækker klare linjer til Piet Hein, som siger det ultra-kort: Husk at leve, mens du gør det. Husk at elske, mens du tør det. Det er virkelig en påmindelse om at være til stede i sit eget liv, når det udfoldes.

Men stormen er ikke HELE dit liv. Den er en del af dit liv. Den er er også modvinden i dit liv. Stormen er med til at gøre dit liv besværligt.

Måske kan man rime og sige stormen er besværlig, men uundværlig. Den er uundværlig, fordi den giver livet form. Det er i modvind, du kan mærke dig selv. Det er i modvind, du begynder at længes efter stilhed.

Krig og corona

Mens I var på efterskole, startede der en krig i Europa. I vil i lang tid med den allerstørste nemhed kunne huske, at krigen startede det år, I var på efterskole. Rusland invaderede Ukraine og alle har nu med forfærdelse

set, hvor forfærdelig krig faktisk er. Og ikke mindst har vi pludselig forstået, at en krig kan komme meget tættere på os, end vi bryder os om. Vi har nok som moderne samfund lullet os selv lidt i søvn med, at krig det var noget, som foregik meget langt væk. Sådan er det pludselig ikke længere. Pludselig er der faktisk både modvind og storm til vores måde at indrette vores samfund på. Her i modvinden kan vi se, hvor dyrebart vores samfunds værdisæt omkring frihed og demokrati i virkeligheden er. I modvinden kan vi se vores livs betydning.

Mens I var på efterskole, begyndte corona-restriktionerne at forsvinde, men havde dog godt fat i jer med krav om test, vaccinationer og isolation. Corona-restriktionerne var næsten væk, da I startede, men inden da, havde I alle siddet alene de to seneste skoleår med masser af kedsommelig tid bag computerskærmen.

I forhold til corona-restriktioner var jeres modvind med til at give livet form ved at blive taget fra jer. I to år inden I startede, var I blevet proppet med forklaringer om, at når det blev svært, så skulle I krybe i skjul for jer selv. I blev lukket inde i et hjørne og måtte ikke komme ud blandt andre.

I havde ikke – som en masse unge før jer – fået at vide, at I skulle gå ud i vinden og prøve at gå mod den for at mærke den. Mærke, at det næsten føles som om man kan flyve, hvis man ellers kan få luft nok under sig. Når det stormer og suser, så har I fået at vide, at I skal sætte jer ned bag computeren og forholde jer i ro. Det er jo en besked, som har en helt gal retning i forhold til det at være ung. Jeg ved godt, at selvfølgelig skulle vi isolere os for at bremse corona-smitten, men vi skal jo ikke blive ved med isolere os, når vi i overført betydning mærker modvind og modstand.

I fik jo så også ”lov” til næsten alle sammen at mærke corona-smitten. På et tidspunkt var to tredjedele af elevholdet hjemme pga. sygdom. Det var vistnok her savnet efter at mærke noget modvind og specielt noget storm var størst.

Mens I var på efterskole, lavede vi performance om at være til festival og feste sammen. Det havde været forbudt i to år. Mens I var på efterskole, blev I sendt på forlænget juleferie uden at kunne få lov at holde fri. Alle var lige ved at tabe modet, da vi op til den tidlige juleferie skulle lave opvisning til et kamera.

Mens I var på efterskole, begyndte livet som ung dog alligevel at tage sin form. Trods krig og corona skal man som ung prøve at være til stede i sit liv, lige mens det leves.

Hold-viljen giver liv

Det er der rigtig mange af jer, der har gjort. Der har været en hold-vilje til at få det bedste ud af tingene. Der har været en hold-vilje til at få tingene til at lykkes. Vi blev jo ramt af restriktioner i forhold til at skulle stå på ski. Vi kunne ikke komme til Østrig som planlagt. Turen blev udsat til sidst i marts og vi fandt et nyt sted i Italien. Det blev en dejlig tur med masser af solskin, men ikke så meget sne. Alle ville gerne, at tingene skulle lykkes og et meget højt antal elever blandt f.eks. nybegynderne nåede at lære at stå rigtig godt på ski.

Lige før vi skulle afsted var vi dog presset voldsomt af sygdom. Vi blev nødt til at aflyse to opvisninger, fordi der var for mange, som var syge. Næsten alle kom dog så meget på højkant, at de kom med på ski.

Da vi kom hjem fra skituren, var der et rigtig hårdt program. Der var lige en halv fredag til at hvile benene og så stod den ellers på gymnastik-opvisninger både lørdag og søndag. Med stor hold-vilje lykkedes det rigtig godt og I fik lavet nogle flotte opvisninger. Weekenden efter skulle I igen lave opvisninger. Denne gang for både tidligere elever, forældre og bedsteforældre. Igen viste hold-viljen sig på

den gode måde. I løbet af ugen skulle der dog også lige vindes et volley-stævne.

For det ikke skal være løgn, så bød den efterfølgende uge på yderligere opvisninger – denne gang med toppunktet ved opvisningen i Forum Horsens. Og hvad var det, I skulle i weekenden lige efter? I skulle til Berlin. I har virkelig vist, at I som hold kan stå imod, når der er pres på.

Det var nogle uger fyldt med storm, travlhed og adrenalin. Her blev livet levet forlæns. Her kunne I leve jeres liv i vind-suset og overvinde modvinden. Her kunne I helt komme til at savne stilheden og eftertanken. I lagde måske ikke lige mærke til det. Men stilheden var jo også en del af den tid. Der var i hvert tit meget stille til morgenmaden.

Efter velfortjent påskeferie skulle der trænes og øves til både landsstævne, cykeltur til Berlin og skriftlige prøver. Efter at vi som skole ikke har kunnet få lov til at cykle til Berlin de to seneste år blev det igen muligt med jer. Og det blev en fantastisk tur. Rigtig mange cyklede med til Berlin – og i år med den højeste andel af piger nogensinde.

I har som hold virkelig vist, at I letter, når I flyver mod vinden. Der er altså en kæmpe-flok, som virkelig har slidt for fællesskabet. Det har været dejligt at opleve sammen med jer.

Tag palmevinen med jer videre

Det var derfor jeg gerne ville citere Tørfisksangen:

Lev dit liv mens du har det Lev det i stilhed og storm Se, fuglene letter mod vinden. I modvind ta'r livet sin form

I har levet jeres efterskole-liv i både stilhed og storm. I har lettet mod vinden. Og ikke mindst så har I mange gange kunnet gribe dagen og leve jeres liv her og nu.

Og ved I hvad? Det er lige præcis den evne I skal holde fast i og bruge – og tage med jer videre i jeres liv.

I kan lave god palmevin i stilhed. I kan lave god palmevin i storm. I skal bare blive ved med at gøre det. I alle mulige sammenhænge. Med palmevin til fællesskabet ta’r livet sin form.

Lykke til med netop det på jeres videre vej!