3 minute read
Indhold/Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s
Indhold
SIDE
Indhold/Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s . 2 Samarbejde på tværs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s . 3 Kirkesiderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s . 4 Byen fortæller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s . 11 Bagside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s . 12
UDGIVER Menighedsrådet ved Sønderbro Kirke. REDAKTØR Katja Mathilda Christensen (Sønderbro Kirke), REDAKTION Menighedsråd og præster OPLAG 5.500 stk. Udkommer tre gange årligt. NB! Sønderbro’eren udkommer fra september 2022 kun tre gange årligt. DESIGN & TRYK www.grafiskforum.dk Synspunkter, der fremsættes i eksterne indlæg, er ikke nødvendigvis dækkende for redaktionens holdning. INDLÆG OG KOMMENTARER: katja.mathilda@gmail.com DEADLINE NÆSTE NR. 28. november 2022 SØNDERBRO’EREN Kan også hentes i Sønderbro Kirke. FORSIDEFOTO: Marianne Rasmussen, fotograf Sønderbro'eren
Leder
AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN, REDAKTØR SØNDERBRO’EREN
Så begynder den skønne tid, hvor arrangementerne står i kø i denne omgang af Sønderbro’eren får I ekstra meget, for bladet udkommer fremover kun tre gange om året og dækker derfor både september, oktober, november og december. Bladet opfatter sig som et områdeblad, selvom det er Sønderbro Kirke, der samler materialet til bladet. Alle er velkomne til at kontakte redaktionen med en historie, som de enten selv leverer eller får Sønderbro’eren til at skrive. Det eneste krav til en historie/et arrangement er, at den/det giver noget til fællesskabet i området og meget gerne på tværs af kultur, tro og alle de andre begrænsninger, som ikke burde være der.
Begrænsninger, udover sidetallet, er ikke noget, der kendetegner denne udgave af bladet. I bladet vil I kunne finde musik for både børn og voksne med Himmelske Rytmer, Strikkekoncert og en spritny sæson på Musik & Tapas. Sogneeftermiddag er også klar med nyt program med Klezmerduo, Vævens historie, Håb og Juleløjer. Det tidligere Kunst og Forår hedder nu Kunst på Sønderbro og holder fernisering i september med musik af Bel Canto. Midtbykirkerne i Horsens er gået sammen om en Kulturnat og foredraget Universet med verdensstjernen i astronomi Anja Cetti Andersen. Har du lyst til at prøve en anden måde at tale om livet på i en mindre gruppe, så prøv Højtlæsning for Voksne, der ikke kræver, at du er bogorm eller selv kan læse højt – det gør læseguiden. Getsemane Kirke er både ung og grøn kirke, så hvis du er studerende og under 45 år, så hold øje med deres spændende arrangementer på deres Facebook og Instagram. Trænger du til et sted, hvor du kan få lidt perspektiv på livet og en kop kaffe og snak med andre, så prøv en gudstjeneste om søndagen. Er du til endnu mere fællesskab og snak, så kig forbi fortællemødestedet Fredagsfolkeren eller Elses Strikkeklub. Begge steder er drevet af frivillige og foregår hele året rundt. Også Sund By Horsens tilbyder fællesskaber drevet af frivillige ,og som noget nyt er der mulighed for at blive del af internationalt fællesskab med tilbuddet Dansk til
Daglig.
Kort sagt: Vi vil ikke græde over at sommeren er ovre, men glæde os til alt det gode, der venter indendørs
God fornøjelse!