Ribe Katedralskole Årsskrift 2021

Ribe Katedralskole 2021

Ribe Katedralskole er landets ældste gymnasieskole. Dens officielle fødselsdag er 13. juni 1145, hvor den allerede eksisterende skole bliver overdraget til Ribe Domkirkes administration.

Forsiden: 1.hhx walk and talk i økonomisk grundforløb ISBN 978-87-995903-9-1

19 9 Forord........................................................4 Kalender....................................................5 Rektors translokationstale..........................9 Studentertale, stx.....................................12 Studentertale, hhx, eud, eux, hf...............14 Ripensersamfundets legatoverrækkelse....16 Donuts og fastelavnshygge – i Teams ......18

26

Varmelæren..............................................21 Endelige mødes vi igen!...........................24 Livestreaming af naturvidenskabelige foredrag fra AU........................................27 Sophus skriver stil om stormen i 1839.....28 2.g forvist – blev smidt i havet.................34 Rued Langgard Festivalen.......................36

38 1

Ripensersamfundets Jubilæumslegat .......72 Julelegater 2020 ......................................78 Sommerlegater 2021 ...............................79 Studenter ................................................81 Ansatte....................................................86

42 På togt med det danske forskningsskib DANA ............................38

Personalia................................................94

45

Bestyrelse ................................................95 Redaktion ...............................................96

Vilje og ambitioner slår talent .................41 3.hhx i Bruxelles .....................................42 Simon Christian Stockholm Simonsen, gymnastiklærer ved RK 1886-1929 ........45 Esbjerg Ordningen og Team Danmark ...50 Naturvidenskabsfestival – besøg af 165 små elever ........................52

61

3.stx i Berlin ...........................................54 Min vej til Ribe Katedralskole – en personlig beretning .........................55

53

Medicinsk cannabis ................................57 2.hf i Berlin. Endelig – langt om længe fik vi lov! .....................58 Manden, der har levet et helt liv på få år...60 Gamle drenge i nye omgivelser ...............61 Faglige konkurrencer ..............................66 Talentarbejde ..........................................68 Frode Schöns Legat .................................70

2

59

76

Ribe Katedralskole

Puggaardsgade 22 · 6760 Ribe Telefon: 7542 0266 E-post: rk@ribekatedralskole.dk Hjemmeside: www.ribekatedralskole.dk

Ledelse og administration Rektor Kristian Bennike Uddannelsesledere Anne Granum-Jensen Jacob Lund Jørgensen Tanja Skrydstrup Kjær Planlægger/skemalægger Søren Hansen til 30. april Birgitte Kjær Stuber fra 1. maj Administrativ leder Susanne Bilde Elstrøm Sekretærer Jonna Bloch Marie Nielsen Mette M. Sørensen Kontoret har åbent mandag til torsdag fra kl. 7.30 til 15.00 og fredag fra kl. 7.30 til 14.30 Studievejledere Allan Gade Jacobsen Dennis Windfeld Lise Vind Petersen Vita Nielsen Normalt træffes en af studievejlederne kl. 9.45 – 11.15 Bibliotek Helle Berndt, biblioteksassistent Lone Lundgaard Klemmensen, biblioteksassistent IT-Tekniker Jørn Toft Bornich Teknisk Personale Johnny Hamann, pedel Jakob Ejbye-Ernst, pedelmedhjælper Kaj Lorenzen, pedelmedhjælper Kantine Edith Nora Dalgaard Dahl, kantinemedhjælper Rengøringsassistent Anna-Louise Andreasen Skolemedhjælper Pia Ørvad Silber

3

Endnu et år præget af Corona går på held.

Vi er i skrivende stund tilbage til normal skoledrift, og vi har fået vores hverdag igen.

Rejseaktiviteten begrænser sig til busture i Nordeuropa, og de ellers meget populære udvekslingsrejser i sprogfagene er endnu ikke genoptaget. Da skolen genåbnede i foråret efter en lang nedlukning var det med

4

en række trivselsaktiviteter for eleverne.

Sommerens translokation var endnu engang uden jubilarer og blev afviklet ad to omgange i skolegården. To af skolens biologilærere har været på ekspedition med forskningsskibet DANA, og to af skolens lærere har som vanligt fundet spændende historier om skolens tidligere elever og lærere.

Alt dette, og meget mere, kan man læse om i dette årsskrift.

Jeg ønsker elever, forældre og alle med interesse for Ribe Katedralskole god læselyst og sender de bedste hilsner til jer alle.

Ribe, november 2021 Kristian Bennike

Kalender 2021 26.

26.

Virtuel hygge med design af donuts, kahoot, tegn og gæt og fastelavnsudklædning FastelavnsHeimdal – Aflyst

Januar: 4.

4.

1. skoledag – Nyt skema SKOLEN LUKKET – Undervisning i Teams 5.-6. 2.hf KS-eksamen – Aflyst 11.-12. 1n eksamen – Aflyst 12.

Georg Mohr konkurrence, 2. runde virtuelt: 9 elever fra stx 13.

Workshop 5. kl. fra Vittenbergskolen Vadehav: ”Robotter” – Aflyst 14.

Nyt optag gf2 14.

ATU-dimission – Virtuelt 18.

Workshop 7.a, 7.b fra Ansgarskolen Vadehav: ”Robotter” – Aflyst 19.- 22. 2gTyFB/1 i Niebüll – Aflyst 21.

2.eux, 3.hhx, 3.stx Vejledningsdag: EOP, SOP, SRP – Virtuelt 21.-22. Geografi OL Semifinale: 1 elev – Udsat 22.

Heimdal – Aflyst 26.

Valgfagsorientering - Virtuelt 26.

Workshop 3.a fra Ansgarskolen Vadehav: ”Solen vores nærmeste stjerne” – Aflyst 27.

2gTYFB/2 Besøg fra Niebüll – Aflyst 28.

1. hf Valg af fagpakke 28.

3. hhx, 3m InB, Company Programme, Salgsmesse – Virtuelt 28.

ScienceTalent Kemi: 2 elever fra 2x – Virtuelt 28.

Fællesarrangement: Ulrik Lynge – Virtuelt 28.

Orienteringsarrangement, kommende elever – Virtuelt 29.

Workshop 7.c fra Ansgarskolen Vadehav: ”Latin i Ribe” – Aflyst 30.

Klassikertræf Ribe – Aflyst 30.

Orienteringsarrangement, kommende elever – Virtuelt

Februar: 1.-5.

2.

3.

4.

4.

5.

9.

9.

10.

10.-12.

11.

11.

11.

13.-21.

22.

23.

23.-24.

24.

25.

25.-26.

1.hf Praktikforløb – Aflyst Workshop 9. kl. fra Rødding Friskole: ”Undgå luksusfælden” – Aflyst 2.eux, 3.hhx, 3.stx Vejledningsdag: EOP, SOP, SRP – Virtuelt 2.hf SSO workshop – Virtuelt 2n2h2g3g in og 2h3g in Innovationsmesse – Virtuelt KILK-café – Aflyst Livestreaming, Seminariehuset: ”Yngre med årene” – Aflyst Terminsprøve for afgangsklasser: Generalprøve i Netprøver – Virtuelt 2.hf Vejledningsdag: SSO – Virtuelt Science Talent, Kemi: 2 elever fra 2x – Virtuelt og kun den 12.

2.eux, 3.hhx, 3.stx afleverer problemformuleringer: EOP, SOP, SRP Fællesarrangement: ”Ham den lange og Pelle” Impro-rap – Virtuelt 2g3g la: Latinkonkurrence – Virtuelt Vinterferie 1.stx, 2.stx Puljetimetilbud de næste 4 uger – Aflyst Livestreaming, Seminariehuset: ”Sære sanser” – Udsat til 11. maj Workshop 6.b, 6,c fra Bohrskolen, Esbjerg: ”Robotter” – Aflyst Fællesarrangement: Emil Erichsen – Aflyst Overraskelse: Udbringning af donut-kits til alle elever og ansatte Science Talent fysik-matematik: 2 elever fra 2x – Virtuelt

Marts: 1.

2.

2.

2.

2.

2.-15.

3.

9.

9.

10.

10.

10.-17.

11.

12.

12.

15.

15.-17.

15.-19.

15.-19.

Skolen åbner eget covid-19 testcenter på 1.Salen 2.eux, 2.hhx, 2.stx, 3.hhx, 3.stx Karakterer 2.eux, 3.hhx, 3.stx Udlevering af EOP, SOP, SRP 2.hf Vejledningsdag: SSO Livestreaming, Seminariehuset: ”Vandet under vores fødder” – Aflyst 2.eux, 3.stx, 3.hhx Skrivedage: EOP, SOP, SRP Workshop 8.a fra Ansgarskolen Vadehav: ”Solen vores nærmeste stjerne” – Aflyst 1.eud/x, 1.hhx, 1.htx, 1.stx Karakterer Livestreaming, Seminariehuset: ”Big bang og det usynlige univers” – Aflyst Workshop 8. kl. fra Fortunaskolen: ”Sprogdag” – Aflyst 2.hf Udlevering af SSO 2.hf Skrivedage: SSO Workshop 9. kl. fra Rødding skole: ”Undgå luksusfælden” – Aflyst Workshop 7.b fra Ansgarskolen Vadehav: ”Solen vores nærmeste stjerne” – Aflyst Undervisning i Teams slutter delvist 2.eux, 3.hhx, 3.stx Aflevering af EOP, SOP, SRP Science Talent fysik-matematik: 2 elever fra 2x – Virtuelt 3.stx fysisk i skole 2.hf, 1eud/x, 2.eux og 3.hhx hjemme i Teams

5

15.-19. 1.hf, 1.hhx, 1.htx, 1.stx, 2.hhx, 2.stx har hver en dag med udendørs aktiviteter.

Undervisning øvrige dage hjemme i Teams 16. 2.hf Karakterer og kommentarer 16.

Livestreaming, Seminariehuset: ”Pandemier i de sidste 200 år” – Aflyst 17.

2.hf Aflevering af SSO 18.

Fællesarrangement: Aske Kreilgaard – Udsat til efteråret 18.-19. Semifinale i Geografi OL: 1 elev fra 3z – Virtuelt 19.

1.hf Terminsprøve maC – Virtuelt 19.

3.hhx Terminsprøve AF – Virtuelt 19.

Workshop for elever fra Ansgarskolen Vadehav: ”Solen vores nærmeste stjerne” – Aflyst 22.-26. 2.hf, 1eud/x, 2.eux og 3.hhx fysisk i skole 22.-26. 3.stx hjemme i Teams 22.-26. 1.hf, 1.hhx, 1.htx, 1.stx, 2.hhx, 2.stx har hver en dag med udendørs aktiviteter. Øvrige dage hjemme i Teams 22.-24. 2.stx Tur til København – Aflyst 22.-26. 1.hf, 2.eux Studietur til Berlin – Aflyst 22.-26 3.hhx, 3.stx Terminsprøver – Udsat/Aflyst 22.

2.hf Terminsprøve En – Udsat 25.

2.hf, 2.stx Terminsprøver Ma – Udsat 26.

2.stx, 2nu Terminsprøver En – Udsat/Aflyst 29.-5. Påskeferie

12.-16. 2.hf, 1eud/x, 2.eux og 3.hhx fysisk i skole 12.-16. 3.stx samt 1.hf, 1.hhx, 2.htx, 1.stx, 2.hhx, 2.stx hjemme i Teams 12.-16. Fortuna Camp – Aflyst 12.-29. Introkursus 8.klasse – Aflyst 13.

Livestreaming, Seminariehuset: ”Magtfulde mikrober, der gavner dig” – Udsat til 18. maj 13. Workshop 6. kl. Riberhus Privatskole. ”Robotter” – Aflyst 19.-23. 3.stx fysisk i skole 19.-23. 2.hf, 1.eud/x, 2.eux og 3.hhx samt 1.hf, 1.hhx, 2.htx, 1.stx, 2.hhx, 2.stx hjemme i Teams 20.-21. ScienceTalent biotek: 2 elever fra 2y – Virtuelt 22.

Forårskoncert – Aflyst 22.

Workshop 8.a, 8.b fra Gredstedbro Skole Vadehav: ”SportScience” – Aflyst 23.

1r GR, 2r GR, 3t GR, 2y HI, 3x HI Foredrag ved Tønnes Bekker-Nielsen, ”Sparta – magten og myten” – Virtuelt 23. Store Heimdal – Aflyst 26.-29. 1.eud/x, 2.eux, 1.htx, 1. stx, 1.hhx, 2.hhx, 3.hhx fysisk i skole hele ugen 26.-29. 1.hf, 2.hf, 2.stx, 3.stx hjemme i Teams – Mandag var 2.hf og 3.stx dog fysisk i skolen 26.

2.hhx MatB afleverer projektrapport 26.

Alle 2.g old-hold 1r GR, 2r GR, 3t GR Foredrag ved Kristoffer Maribo, ”Rim og sange i de græske tragedier” – Virtuelt 27.

1.hf, 2.hf, 2.eux, 2.hhx, 3.hhx, 2.stx, 3.stx Studieinfo i Esbjerg – Virtuelt 28.

3s, 3t, 3x, 3z Klasseaktivitetsdag 29.

2.hf SSO-karakterer 29.

2o, 2p, 3r, 3y Klasseaktivitetsdag

3.-7.

1.htx, 1. stx, 1.hhx, 2.hhx, 3.hhx hjemme i Teams – Mandag var 3.hhx dog fysisk i skole 3.-7. Introkursus 8. klasse – Aflyst 5.

Workshop 7.b fra Riberhus Privatskole: ”Robotter” – Aflyst 6.

Tidlig offentliggørelse af corona-eksamensplan 7.

2.stx, 2.hhx, 3.stx, 3.stx Idrætsdag – Aflyst 7.

3k, 3l, 3m Klasseaktivitetsdag 10.-14. 1.eud/x, 2.eux, 1.htx, 1.stx, 1.hhx, 2.hhx, 3.hhx, 3.stx, 2.hf fysisk i skole hele ugen 10.-14 1.hf, 2.stx hjemme i Teams 11.

Livestreaming, Seminariehuset: ”Sære sanser” 17.-21. 1.eud/x, 2.eux, 1.hf, 2.hf, 2.stx, 3.stx, 3.hhx fysisk i skole hele ugen 17.-21. 1.htx, 1. stx, 1.hhx, 2.hhx hjemme i Teams – Torsdag var 1.stx dog fysisk i skole 18.

2.hf, 1eud, 2.eux, 3.stx, 3.hhx Aftenhygge med lærere – Udsat til 3. juni 18. 2.eux, 3.hhx, 3.stx Årskarakterer i dansk 18.

Livestreaming, Seminariehuset: ”Magtfulde mikrober, der gavner dig” 19.

Afgangseleverne underholder – Udsat 19.-31. 1.eud/x USF-forløb i detail/handel/kontor 20.

1. eksamensdag. Stærkt reduceret antal eksaminer. For hf afvikledes evalueringssamtaler 20. 1.stx Vejledning: DHO 21.

1.eud/x Karakterer undtagen matematik 21.

2.stx Vejledning: SRO 21.-31. 2.stx Skrivedage: SRO 25.

Alle elever må igen møde fysisk på skolen 25.-27. 1.stx Skrivedage: DHO 25.-27. 1.hhx Matematikprojekt 25.-27. Sene terminsprøver i primært sprog og matematik 31.-4. 1o Danskopgave

April:

Juni:

6.-9.

6.-9.

1.-21. 1.eud/x USF-forløb i detail/handel/kontor 3.

2.hf, 1eud, 2.eux, 3.stx, 3.hhx Aftenhygge med lærere 11.

1. Optagelsesprøve 11. Årskarakterer afsluttende fag 16.-18. 1p Danskopgave 18.

2. Optagelsesprøve 21.

De første studenter hejser flaget 22-23. 1.eud/x USF-eksamen i detail/handel/ kontor

3.stx fysisk i skole 2.hf, 1eud/x, 2.eux og 3.hhx samt 1.hf, 1.hhx, 2.htx, 1.stx, 2.hhx, 2.stx hjemme i Teams 6.

2.hhx MaB eksamensprojekt udleveres 7.

1.hf Karakterer og kommentarer 7.

1.eud/x Karakterer 8.

Fællesarrangement: Philip Devantier – Virtuelt 12.-16. Fortuna Camp – Aflyst

6

Maj: 3.-7.

1.eud/x, 2.eux, 1.hf, 2.hf, 2.stx, 3.stx fysisk i skole hele ugen

23.

Sidste eksamensdag 25. Årskarakterer ikke afsluttende fag 25. Translokationer:

kl. 9.30: 2o, 2p (hf), 2n (eux), 3k, 3l, 3m (hhx)

kl. 12.00: 3r, 3s, 3t, 3x, 3y og 3z (stx) 25.

Ripensersamfundets reception - Aflyst 25. Hestevognskørsel 28.

3. Optagelsesprøve 28.-29. Studievejledningen åben 30.

Kontoret lukker 30. Skolens testcenter lukker

August: 3.

4. Optagelsesprøve 4.

Ledelsen møder 5.

Kontoret åbner 9.

Lærerne møder 9.-10. 2x Fy Raket Camp 11.

Første skoledag for eleverne 12.-13. 2.stx, 2.hhx Erstatningsintrotur Mommark 13. Café 13.

Fællesarrangement: ”Kosmonauterne” 17.

1.hf, 1.stx, 1.htx, 1.hhx, 1.eud/x Digital dannelse 17.

1.eud/x, 2eudx, 1.hhx, 2.hhx, 3.hhx Merkantilt fællesarrangement 26. Covid-19 Vaccinationsbussen på RK 27.

1.hf, 1.stx, 1.htx, 1.hhx, 1.eud/x Aktivitetsdag 30: 2h3gBi Ekskursion 30.-1. ScienceTalent Biotek: 2 elever fra 2w og 2y

September: 3.

3.

Rued Langgaard Festival Alle tyskhold, 3yDA: Foredrag ved Søren Fauth Alle musikhold: Koncert Alle 1. års elever Klasseaktivitet og spisning før Heimdal

Oktober: 3.

6.

6.-10.

7.

Heimdal, Introfest – 4.g’er inviteret Besøg fra Skanderborg Gymnasium: 2y Udstillingen “Årets Pressefoto” i Salen Workshop 4. kl. fra Egebæk-Hviding skole Vadehav: ”Solen vores nærmeste stjerne” 8.

1.htx Prøv en studieretning 1 10.

1.htx Prøv en studieretning 2 13.-17. Udstillingen “Årets Pressefoto” i Salen 14.

1.stx Prøv en studieretning 1 15.

Alle idrætshold, 1v sa, 2h2n3g in: Foredrag ved Charlotte Søderberg, ”Sport og sind” 16.

Linjedage Studie 10, eux 16. 1.stx Prøv en studieretning 2 16.

2.stx, 2.htx, 2g3g ng, 3gNg Klimakonference – Virtuelt 16.

Covid-19 Vaccinationsbussen på RK 17.

Energiens Folkemøde Esbjerg: Finale ”Løvens grønne hule” 3 elever 2w og ”Greta Thunberg” 3 elever 1v 17. Café 20.-21. 1o nf-tur Kjærgård Landbrugsskole 20.-22. ScienceTalent Kemi-camp: 2 elever fra 2x 20.-24. Udstillingen “Årets Pressefoto” i Salen 22.

1.stx Orienteringsaften om valg 22.-23. 1p nf-tur Kjærgård Landbrugsskole 23.

Linjedage Studie 10, eux 27.

3gTyF Besøg af DR i forbindelse med valget i Tyskland 27.-1. Hf, stx, htx Naturvidenskabsfestival 28.

2x, 2y Besøg af 3.-4. klasse fra EgebækHviding Skole, Gredstedbro Skole, Vittenbergskolen og Ansgarskolen, Vadehav 28.

2h Bi Besøg af jordemoder 29.

Alle biologihold, 3x KE: Foredrag ved Sebastian Bertelsen, ”Medicinsk cannabis” 29.

Workshop 9.a fra Vittenberg skolen Vadehav: ”Oans Zwoa Oktoberfest” 30.

Hold i fagene dansk, samfundsfag og filosofi: Foredrag ved Aske Kreilgaard, ”Du skal opleve” 30.

Besøg fra Aurehøj Gymnasium: 2g3g Mu

1.

2w Ti Oplæg ved Christian Pilegaard Jespersen fra Engineer the Future 1.

1ab mu, 1cd mu, 2h3g Mu Ekskursion til København 1.

2h2n3g sa, 2s SA, 2t SA, 3x SA, 2k Iø, 2l Iø, 3kl IØ, 3m IØ, 3g VØ/1, 3g VØ/2 Oplæg ved cheføkonom Las Olsen 4.

1.hf Alumnedag 4.

1.htx Forældre- og klassemøde 5.

1v, 2w Studieretningsarrangement 5.

3g Ng Ekskursion til bæredygtigt landbrug 5.

1.hhx ØG Oplæg fra Sydbank 5.

Workshop 9.a Ansgarskolen, Vadehav ”Parti battle” 5.

Livestreaming, Seminariehuset: ”Big Bang og det usynlige univers” 6.

Elever fra 2w, 2x FY/KE, 2y til Girls in Science, Esbjerg 6.

Workshop 6. kl. fra Egebæk-Hviding skole Vadehav: ”Robotter” 7.

Workshop 9. kl. fra Fortuna skole: ”SportScience” 7.

Skriveværksted for alle 2. og 3. års elever 7.

Hueprøvning for afgangselever 8.

1.stx, 1v NV Oplæg ved politibetjent Jens Nielsen 8.

1.hhx, 1.stx, 1.htx Valg af studieretning 8.

1.hhx, 1.stx Valg af sprog 8.

1.stx Valg af nat. vid. fag C 8.

Alle fysikhold, 2g3g as: Foredrag ”Fra Tycho Brahe til Betelgeuse” - Aflyst 8.

1v sa, 2s SA, 2t SA, 3s SA, 3x SA, 3g Ng, 3m IØ Oplæg ved Connie Hedegaard 11.

1.hhx Oplæg ved Skat 11.

2nu Besøger Ib Laursen 11.-15. 2.hf, 3.stx Studietur til Berlin 11.-15. 3.hhx Studietur til Bruxelles 12.

1o Besøg på Ribe Rensningsanlæg 12.

Livestreaming, Seminariehuset: ”Yngre med årene – livsstil og livsindstilling” 13.-15 1v Introtur Sønderborg

7

13.-15. ScienceTalent Fysik-Matematik: 2 elever fra 2x 15.

Dørhåndtag mv. afsprittes for sidste gang 16.-24. Efterårsferie 18.-20. Engineering-Camp og IT-Camp for piger på DTU 25.

1.stx, 1.htx Fag til NV-prøve afsløres 25.

2k, 2l Besøg af revisionsfirma Ernest & Young 25.-29. Brobygning for 9. klasse 26.

Livestreaming, Seminariehuset: ”Pandemier de sidste 200 år” 26.

3x FY Fysik OL, 1. runde 27.

Workshop 9.b fra Ansgar skolen Vadehav: ”Parti Battle” 27.-29. 2.hf, 3.stx, 3.hhx Frivillig Studiepraktik på videregående uddannelser 28.

Workshop 9.c fra Ansgar skolen Vadehav: ”Parti Battle” 29. 1.hhx, 1.stx Skriftlig AP-prøve 29. Heimdal

November: 1.-3.

1.-4.

1.-4.

1.-5.

2.

2.

2.

3.

3.

4.

4.

4.

5.

5.

8

1n Introtur Odense 1.stx, 1.htx Mundtlige NV-prøver 1.hhx Mundtlige ØG-prøver Brobygning for 9. klasse 3y BI Biologi-OL, 1. runde 1.eud/x Karakterer Besøg fra Morsø Gymnasium, Sangsalen Workshop 3.b Riberhus Privatskole: ”Solen vores nærmeste stjerne” 1.stx, 1.htx, 1.hhx Karakterer og kommentarer 2h Bi Ekskursion til Sydvestjysk Sygehus Workshop 6.b fra Riberhus Privatskole: ”Skyldig eller ikke skyldig” Workshop 3.a fra Vittenbergskolen Vadehav: ”Solen vores nærmeste stjerne” Workshop 6.a fra Riberhus Privatskole: ”Robotter” Café

8.

8.

Nyt skema 1.stx, 1.htx, 1.hhx Studieretningsforløbet begynder 9.

Livestreaming, Seminariehuset: ”Jorden inderste kerne” 9.

Workshop 3.b fra Vittenbergskolen Vadehav: ”Solen vores nærmeste stjerne” 9.

1.hf Prøv en fagpakke 1 9.

2.eux, 2.hhx, 2.htx, 2.stx, 3.hhx, 3.stx Karakterer 10.-11. 2.hf Studiepraktik 10.-12. ScienceTalent Biotek: 2 elever fra 2w og 2y 11.

1.hf Prøv en fagpakke 2 11.

Workshop 8. kl. fra Vittenbergskolen Vadehav: ”Bandsession” 11.

Workshop 6.b fra Riberhus Privatskole: ”Robotter” 11.

Besøg fra Gladsaxe Gymnasium: 1r 12.

3.stx dansk, 2.stx old, 1r GR, 2r GR, 3r GR: Turneforestilling ”Kong Ødipus” 15.-17. 1.stx Introtur Århus og Odense 15.-17. 1.hhx introtur København 15.-19. Brobygning for 10. klasse 16.

Workshop 6. kl. fra Riberhus Privatskole: ”Robotter” 16.

3x KE Kemi OL, 1. runde 17.

Workshop 9.b fra Vittenbergskolen Vadehav: ”Sprogdag” 18.

Workshop 8.a fra Gredstedbro Skole Vadehav: ”Sprogdag” 18. Elever fra 2k og 2l besøger Ernest & Young 19.

2.stx MaB, MAA, 3.stx MAA : Foredrag ved Claus Michelsen ”Tværfaglighed – energi og matematiske modeller” 22.

1.hf, 2.hf Vintereksamen offentliggøres 23.

Alle MA-hold, Georg Mohr, 1. runde 23.

1.eud/x, 1.hhx Forældre-klassemøder 23. 3gNgB Geografi OL, 1. runde 23.

Livestreaming, Seminariehuset: ”Vores cellers saltbalance” 24. Kortdage, finale i Ålborg: 3 elever 24.-25. 1.stx Forældre-klassemøder 25.

3.hhx HI, 3.stx HI, 1s HI: Foredrag ved Peter Langwithz, ”Holocaust” 25.

Juvenes Translatores: 5 elever fra tysk og spansk 26. Heimdal 29.-3. Brobygning for 10. klasse 29.

2s, 2t, 2x, 2y, 2w Klimaprojekt med posterfremstilling 29. Coronapas 30.

Første mundtlige eksamensdag

30.

30.

2. hf KS-opgave udlevering Besøg fra Københavns Åbne Gymnasium: 1t

December: 1.

2s, 2t, 2x, 2y, 2w Klimaprojekt Posterkonkurrence 2.

Besøg fra Københavns Åbne Gymnasium: 1x 2.

Skriveværksted for alle elever 3.

1.hf afleverer HI-opgave 3.

2y besøg af 8. kl. fra Riberhus Privatskole: præsentation af Klima-poster 3. Jule-café 6.

Workshop 6.b fra Vittenbergskolen Vadehav: ”Antikke myter i moderne form” 6.-10. 2.hf arbejder med KS-synopsis 7.

Workshop 9.y fra Bramming: ”Oans zwoa oktoberfest” 8.

Fællesarrangement: Jenny Lund Madsen ”Kometernes jul” 9.

2h2n3gfn Besøg fra Skjern Bank 10.

2.hf afleverer KS-synopsis 13.-14. 1.hf Læseferie 13.-15. ScienceTalent Fysik-Matematik: 2 elever fra 2x 13.-16. ScienceTalent Kemi: 2 elever fra 2x 14.-15. 2.hf Læseferie 15.

Alle fysikhold 2g3g as, 3gNg: Foredrag ved Anja Cetti Andersen 15.-17. 1.hf Eksamen 16.

3.stx, 3.hhx, 2.eud/x Valg af fag til SRP/ SOP/EOP 16.

Workshop 9.x fra Fortuna Bramming: ”Oans zwoa oktoberfest” 16.-17. 2.hf Intern KS-eksamen 20.

1.eud/x Offentliggørelse af vintereksamen 20. 2.hf Læseferie 21.

2.hf Særfaglig KS-undervisning 21.

Sidste mundtlige eksamensdag før jul 21.

Juleafslutning på skolen og i domkirken 22. Juleferie

Rektors translokationstale

Kære Studenter ”Verden har altid været lige ved at gå under”. Sådan udtalte forfatteren Søren Ulrik Thomsen i et interview for flere år siden, længe inden der var nogen, der tænkte på en pandemi.

Når man bliver ældre, bliver man klogere og klogere (bare spørg jeres forældre). Det, der i virkeligheden sker, er, at man med

årene bliver bedre og bedre til at se ligheder, men dårligere til at se forskelle (Man ser straks det gamle i det nye), men det nye i det, der ligner det gamle, har man svært ved at få øje på. Det er dét, ungdommen kan se. Det er jer, der skal bidrage med det nye. I er tættere på nutiden. Man kunne tale om det dobbelte blik eller ”de to stemmer”. Det er jer, der skal flytte verden et

nyt sted hen, og os andre, der skal sikre, at det sker i et adstadigt tempo.

Den vilje og handlekraft har altid været til stede hos ungdommen, tænk bare på viljen til modstand under 2. verdenskrig, viljen til ungdomsoprøret, unge mennesker, der ugentligt demonstrerede i Berlin op til murens fald, og sådan kunne man blive ved. For to år siden var der nogle elever,

9

der lavede en klimagruppe ”Gaia”, og al respekt for jeres indsats, det er et konkret eksempel på, at I ville gøre en forskel og gøre tingene på en ny måde.

For når verden er lige ved at gå under, må nogen med et nyt blik og nye stemmer rejse sig, mobilisere kræfter, for at verden kan genopstå.

I de forløbne to år har verdens undergang vist sig som en pandemi, der lukkede vores skole i lange perioder. Jeres skolegang har derfor været meget anderledes end for årgangene før jer. Ingen rejser, ingen fester og ingen arrangementer på tværs af klasserne. Et ret isoleret liv bag skærmen.

I har taget det ualmindelig flot. I har indordnet jer uden at lade jer underordne.

I har fundet vej i et hav af regler og ladet jer teste i en uendelighed. I har indordnet jer for at kunne holde fast i den sidste flig af det fællesskab, som er en så betydende del, ikke bare af ungdomsårene, men for mennesker i alle aldre. Rent fagligt har I lært ufattelig meget på en virkelig koncentreret og anderledes måde, og det er ikke underligt, at en vis modløshed har bredt sig

10

hos jer i takt med, at alle aflysningerne og hjemsendelserne ramte jer. Nu sidder I her med jeres huer på, og når man nu kigger ud over jer, så signalerer I, på trods af alt dette, en principiel optimisme, som rører jeres forældre og alle os andre, der er til stede her i dag.

Søren Ulrik Thomsen (som jo sagde dette med, at verden altid har været ved at gå under) har udgivet en bog med titlen ”En hårnål klemt inde bag panelet” med undertitlen ”noter fra eftertiden”, den handler egentlig om dette med, hvordan verden og livet hele tiden går under og skabes på ny.

Og især om det, der bliver tilbage. I bogen skriver han blandt andet følgende: ”Når jeg vågner om morgenen, er det som sædvanlig med det uforanderlige indre billede af mig selv som en 17-årig, der om lidt skal ud ad døren og møde en voksen verden fuld af gråsprængte autoriteter, jeg både frygter og beundrer, gør oprør imod og vil anerkendes af. Men når jeg kommer ned på gaden, opdager jeg, at næsten alle andre er yngre end jeg, og hvem af dem der er ansvarsfulde lærere, besindige læger, og

hvem som er fandenivoldske rockmusikere, skal jeg ikke kunne sige, for i modsætning til tidligere kan jeg ikke aflæse deres profession og sociale og kulturelle tilhørsforhold via påklædningen, ansigtstrækkene, gestikken. I mine øjne er de næsten ens og i hvert fald alt for unge til at være voksne” .

Det, Søren Ulrik Thomsen fortæller om her, er noget, både I og jeres forældre eller bedsteforældre kan genkende, tror jeg – at løbe ud ad døren med den 17-åriges livsmod og energi og se alle, der er ældre end én selv, som gråsprængte autoriteter – det kunne for eksempel være de lærere, som har drevet, hjulpet, pisket og båret jer gennem gymnasietiden, og som I skiftevis både har frygtet, beundret, gjort oprør imod og villet anerkendes af. Og citatets anden del taler til den erfaring man får, når man selv bliver en af de ældre, de gråsprængte: Man opdager, at man selv har forandret sig, og at næsten alle autoriteterne – eksperterne i TV og lægen på sygehuset – er yngre end en selv. Og i hvert fald alt for unge til at være voksne.

Og Søren Ulrik Thomsen fortsætter: ”Fra en subjektiv grundfølelse af altid at være i færd med at vokse ind i en mystisk og stemningsfuld, allerede foreliggende verden, hvis hemmeligheder jeg vil have del i”, – dette tror og håber jeg I studenter kan genkende – ”har jeg pludselig en fortabt fornemmelse af at befinde mig i en på én gang uforståelig og gådeløs fremtid, der, uden at jeg opdagede det, begyndte for længe siden.” – og her kan vi ”gamle” hægte os på; vi lever i en fremtidsverden, der ikke længere er vores fremtid, men den kommende generations.

Men hvordan vi end oplever det, er det altså den samme verden, vi lever i og er fælles om.

Verden var lige ved at gå under, og jeg er sikker på, at jeres skæve skoleforløb har været med til at give jer en større opmærksomhed på mange af de værdier, der betyder noget for jer som borgere i et demokra-

tisk samfund. Tillid, ansvar, respekt, ildhu og omhu.

Men det har også lært jer om verdens skrøbelighed. Med ét var det, som om toget blev sat i stå og blikket ind i fremtiden blev brudt. Det var, som om fokus flyttede sig for en stund.

Vi stiftede pludselig bekendtskab med et forbudssamfund, noget der ellers ikke præger den tid, vi lever i, og noget, som de fleste af os føler ubehag ved.

Tidens mantra, der ellers mere lyder i retning af ”Du skal, fordi du kan” blev for en stund sat i baggrunden. En tidsånd hvor det er påbuddene, der fylder mest, og ikke forbuddene. Men lad være med at tro, at den tidsånd er forsvundet helt. Den hersker i høj grad stadig, og jeg tror, I kan genkende dén også: Højskolelæreren Christian Hjortkjær har karakteriseret dette, og han mener, at påbud kan være lige så svære at håndtere som forbud, bare på en anderledes måde.

Tænk på de ti bud. Det er ikke svært at overholde de ti bud. Du må ikke slå ihjel, og du må ikke stjæle, er et par af budene.

Her står ret præcist, hvad det er, man ikke må, og så kan man jo bare lade være med det. Anderledes er det med tidens påbud; sørg altid for at være den bedste udgave af dig selv, eller – som et ungt menneske havde skrevet på en gul post-it og sat op på sin opslagstavle – ”hvis bedre er muligt, så er godt, ikke godt nok”. Det er skruen uden ende, det er godt at have idealer, men et ideal er netop karakteriseret ved ikke at være opnåeligt. Hvis godt ikke er godt nok, kan man hurtigt blive ramt af en utilstrækkelighedsfølelse.

Lad være med at tro, det kun handler om penalhuspiger og dydsmønstredrenge.

Jeg har ved selvsyn konstateret, at der er

enkelte af jer (vist nok fra 3l), der har en soundbox og bruger den med glæde. Dette apparat er et symbol på, at du skal gøre din pligt i form af at opnå den maksimale selvudfoldelse. Reklamesloganet for soundbox (som jo i øvrigt er udviklet af to danske drenge) er ”No more limits, no more excuses”. Nu er der ingen grænser og forbud, og der er heller ikke længere nogen undskyldning for ikke at give den gas. Når noget er en mulighed, så skal den mulighed også bruges, eller som soundboxdrengene sagde ”Vi kan ikke redde verden, men vi kan gøre den lidt sjovere”.

Men de to ting er ikke modsætninger. I må rigtig gerne redde verden, og I må rigtig gerne gøre verden til et sjovere sted. Men hvis jeg som en af de gråsprængte autoriteter skulle komme med et råd, så husk nu, at godt faktisk er godt nok, og at meget ganske vist hviler på jeres skuldre, men ikke alting. Husk at verden altid går lidt

under, og at det ikke er jeres opgave at få den til at genopstå, men at arbejde videre med det, der bliver tilbage. Og bringe det med jer ind i fremtiden.

I har arbejdet for at tage den eksamen, I om et øjeblik får bevis på. I har fået de redskaber, der skal til for at kunne fortsætte jeres uddannelse eller gå ind i erhvervslivet.

Der er brug for jer, uanset hvilken vej i vælger at gå, og I går på stærke ben. I er parate til at flytte verden, parate til at få øje på de forskelle, vi andre ikke kan se. I ser med øjne fulde af håb for verden, men også med det ungdomsklarsyn, der fører til handling.

I er i færd med at vokse ind i en mystisk og stemningsfuld, allerede foreliggende verden, hvis hemmeligheder, I nok skal få del i. Tillykke med jeres eksamen og held og lykke på jeres vej!

Hermed dimitterer jeg årgang 2021 fra Ribe Katedralskole.

Kristian Bennike

11

Studentertale, stx

Kære alle sammen. Vi gjorde det. Vi kæmpede os igennem en skoletid kendetegnet af, at vi i høj grad blev frataget mange af de sociale oplevelser: Studietur, Københavnertur og Galla. Alt sammen noget, der var tænkt til at skulle bringe os tættere sammen, og give os motivation til at komme igennem den faglige del af uddannelsen med oprejst pande. Alligevel står vi her i dag og fejrer enden på et afsluttet kapitel i vores liv.

Siden vi i slut december blev sendt hjem under anden nedlukning, har vores skoletid været præget af uvished. Uvished om, hvornår vi ville vende tilbage til skolen og endelige se hinanden igen. I starten tænkte vi – ”vi kommer da tilbage i januar igen” – men nej – ”nå, jamen må vi så komme tilbage i februar” – nej – ”marts??” – aargh, så skidt da. ”Yes” – men kun på halv tid.

Denne konstante uvished lærte os at finde andre veje og være kreative i vores relatio-

12

ner med hinanden for at finde muligheder, hvorpå vi kunne mødes og være sammen alligevel. Der blev arrangeret sommerhus-

ture, sammenkomster – i så store grupper som forsamlingsforbuddet tillod det – og hyggefester på Teams – #sammenhverforsig. Med andre ord, så mærkede vi, hvor vigtigt fællesskabet egentlig er for os.

Alligevel hører vi tit, at vi er dovne, at vi kun tænker på os selv, at vi er uansvarlige, har nok i os selv, og så selvfølgelig, at vi fester og drikker for meget. Kort sagt, at ungdommen ikke helt er, hvad den har været – blot for at tage et par eksempler.

Men jeg bliver nødt til at pointere, at disse udsagn ikke helt passer med virkeligheden.

Vi unge i dag drikker og ryger mindre, er mindre kriminelle og er generelt, ifølge et norsk studie fra 2017, sundere og mere pligtopfyldende end tidligere generationer, og generationer før endnu. Rapporten fra studiet konkluderer, at nutidens ungdom er en ”sykt seriøs ungdomsgenerasjon”, hvilket ifølge den danske teolog og højskolelærer Christian Hjortkær åbner for et helt nyt paradoks i vores samfund. Faktisk er den

her ”sygt seriøse ungdomsgeneration” blevet så seriøs, at mange unge i dag udvikler stress, angst og depression som følge af den store pligtopfyldenhed, der præger os som generation.

Vi lever med påbud der siger at vi ”skal være den bedste udgave af os selv” og ” hvis bedre er muligt, så er godt ikke godt nok”. Men hvornår er man den bedste udgave af sig selv, og hvornår har man så gjort det godt nok? Her kommer vi på den, når vi i stedet for mål sigter efter uopnåelige idealer, som er helt umulige at leve op til. Og måske er det her, at vi skal stoppe op og have modet til at give os selv lov til at være det menneske, vi nu engang er. Vi skal ville noget med vores liv, turde at lytte indad. Hvad er det, jeg er bedst til, og hvor er mit bidrag til det samfund, jeg er en del af? Det hand-

ler ikke om at have fået 02, 4 eller 12 til eksamen, og det handler ikke om, at vi får den længste og mest anerkendte uddannelse, eller for den sags skyld, om vi shiner på de sociale medier. Det, der betyder noget, er, at du er tro mod sig selv.

Det at være menneske er både godt og ondt, og det er fuldstændig umuligt altid at være den ”bedste udgave af sig selv”. Derfor skal vi give os selv lov til ikke at være det. Som unge har vi retten til at gøre os erfaringer med livet, og erfaringer kommer som følge af de fejl, vi laver. Noget som The Minds of 99 i øvrigt formulerer meget godt i sangen ”Alle skuff er over tid”.

Så kære medstudenter og studiner, jeg synes, at vi som unge nyudklækkede studenter godt kan være stolte af os selv og vores generation – vi har overpræsteret og

kan nu godt tillade os efter gymnasiet at gå ud og give os selv lov til at begå fejl.

Vi skal gøre os erfaringer, have fokus på fællesskabet og turde at stoppe op og give tid… Tænke over, hvad vores bidrag kan være til vores alles fælles fremtid, men først og fremmest så må fokus nu og det næste stykke tid være på at nyde, at vi nu er studenter, nyde hinanden og feste igennem!

Stort tillykke med huen til jer alle! Og til slut vil jeg selvfølgelig også på vegne af alle os elever sige en kæmpestor tak til alle de lærere, der har ført os igennem de sidste tre år på bedst mulig vis med de midler og muligheder, I har haft. I har efter bedste evne forsøgt at sætte jer selv i vi unges sted.

Det er vi taknemmelige for!

Tillykke til os alle og god vind fremover.

Mathias Marinus Gissemann Hansen, 3x

13

Studentertale, hhx, eud, eux, hf Da Jacob ringede og gav mig tilbuddet om at holde den her tale, gik jeg ind og googlede ordet ”translokation”, jeg tænkte at det først og fremmest var vigtigt at have på plads, så jeg vidste, hvad talen og denne begivenhed indebar. ”Den store danske” kunne så fortælle mig, at ”en translokation er en mutation, hvor et brudstykke af et kromosom hæftes til et andet ikke-homologt kromosom, hvorpå det forbliver ved senere celledelinger”.

Og efter denne fornyede indsigt kan jeg så fortælle, at jeg ikke er blevet klogere på, hvad der skal ske i dag, for jeg er altså ikke en stx’er.

Dog formoder jeg, at det udover biologi har noget at gøre med afslutningen på skoleåret og os, der bliver studenter, så jeg tog chancen og takkede ja til Jacobs tilbud.

Så I dag kan vi (på forreste række) ikke længere kalde os elever på, men i stedet studenter fra Ribe Katedralskole. Det gør vi nok alle sammen med et lettet suk, men også med forventninger og spænding omkring, hvad der venter i fremtiden.

Men inden vi når til det, kan vi se på, hvordan vi så egentlig er nået hertil, for vi kan vist alle blive enige om, at det har været nogle begivenhedsrige år, (nogle af årene indeholdt dog markant flere begivenheder en andre).

Det hele startede den 15. august 2018, da vi gik ind ad dørene på Ribe Handelsgymnasium på Skyttevej. Vi skulle møde en masse nye personer, og jeg tvivler på, at der var nogen af os, som tænkte på, at det var slut lige om lidt, for på det tidspunkt havde vi tre lange år foran os.

14

Men tiden gik dog alligevel. Den 31. august blev den første Heimdal afholdt. Vi var 1.g’er og spiste aftensmad sammen, så vi havde mulighed for at lære hinanden endnu bedre at kende og ligeledes få et ord indført, inden 2. og 3.g’erne kom og tog det.

Det at lære så mange nye mennesker og en helt ny skole at kende kunne for mange godt være noget af en omvæltning. Det var det i hvert fald for os. Men sådan havde skolens ledelse det åbenbart ikke. De trængte nemlig til, at der skulle ske noget, og valgte derpå at samle alle ungdomsuddannelserne, der blev udbudt i Ribe, på ét sted – Ribe Katedralskole. Dermed skulle vi altså efter kun et halvt år på Handelsgymnasiet, igen forholde os til nye elever og en ny skole. Dog var ledelsen betænksom, da den hovedsageligt havde placeret hhx-årgangens undervisning i SVlokalerne, hvor vi så havde mulighed for at isolere os.

Det gjorde så også, at vi, når vi skulle hen i et andet lokale, kunne bruge hele pauser på at finde ud af, hvor dælan vi skulle hen.

Men nu står vi her, stadig lidt forvirrede over Ribe Katedralskoles lokaleorganisering, men det kan også være lige meget, for den skal vi aldrig bruge igen.

Hvad er der så mere sket på de her tre år?

Kantinen har blandt andet hævet deres priser, og vi vil godt på de yngre årganges vegne opfordre til lavere priser.

Tidligere talte jeg om Heimdal. Jeg ved ikke, om I kan huske følelsen af en Heimdal-skolefest? Det blev der i hvert fald sat en stopper for den 11. marts 2020, hvor Mette Frederiksen lukkede landet ned.

Ligesom der blev sat en stopper for studieture, mens bordaftørring, afspritning og test blev en del af dagligdagen.

Dog medførte coronaens indtog ikke kun negative ting, men gav os også muligheden for at sove til kl. 8.00 og være komfortable med morgenhår i sengen helt indtil kl.

15.00, når vi fik fri. Jeg er også sikker på, at corona har været med til at redde manges fraværsprocent, da det er langt nemmere at deltage i et Teamsopkald med kamera og mikrofon slået fra, end at tage i skole.

Derudover satte skolen også gang i forskellige corona-venlige arrangementer, blandt andet valgaften (hvor 3.l sørgede for den klart bedste underholdning) og fastelavn, hvor klasserne hver især kunne mødes udklædte og online.

Corona gav os altså muligheden for at tænke ud af boksen, og den kreativitet synes vi, at vi skal holde fast i.

Til sidst vil vi gerne til vores medstudenter sige tillykke med huen! I har alle sammen fortjent den. Og det er derfor også fuldt fortjent, at vi de næste par uger skal fejre huen med et par øl, imens solen forhåbentlig skinner på os. Tak! Julie Kristiansen, 3m Freja Hansen, 3l

15

Ripensersamfundets legatoverrækkelse Kære Studenter På Ripensersamfundets vegne vil jeg gerne ønske jer alle hjerteligt tillykke med vel overstået eksamen.

Det har været en svær tid med alle de mange coronarestriktioner. Hårdt ikke bare for jer, men også for skolen og jeres lærere, som skulle få det hele til at hænge sammen.

I dag kan vi så glæde os over, at det hele trods alt lykkedes: I fik jeres eksamen, vi fik mulighed for at fejre det sammen med jer, og Ripensersamfundet fik traditionen tro lejlighed til uddele sine legater. Det sidste vender jeg tilbage til, men først et par ord om hvem vi er, og hvad vi står for.

Ripensersamfundet er en forening for tidligere elever fra Ribe Katedralskole.

Vi har til opgave at bevare og udvikle sammenholdet mellem tidligere elever fra Ribe Katedralskole og sikre forbindelserne tilbage til skolen og til byen. Det sidste har jeg et helt konkret eksempel på: Lige nu sidder der omkring 150 gamle elever fra Ribe Katedralskole til jubilararrangementer på restauranter rundt om i byen. De skulle også have været med til translokationen her i dag, men på grund af coronarestiktionerne var der ikke plads. Jeg skal hilse fra dem og ønske jer alle hjerteligt tillykke og velkommen i fællesskabet.

For Ripensersamfundet er jo i høj grad også jeres forening. Jeg ved, at skolen har fortalt jer om vores eksistens, så I har en ide om, hvem vi er. Kort fortalt står vi for fællesskab, tradition og fornyelse. Fællesskabet og traditionen er I allerede en del af, i og med at I sidder her i dag som én af de utallige elevårgange, der har fået deres eksamen fra Ribe Katedralskole. Fornyelsen bidrager I blandt andet til ved at melde jer ind i foreningen og være med til at sætte jeres præg på udviklingen.

16

Det er altså noget særligt at kunne sige: ”Jeg gik også på Ribe Katedralskole”. Det giver en særlig identitet, som vi gerne vil være med til at skabe rammen om. Så kom og vær med i fællesskabet og meld jer ind i Ripensersamfundet. Vi har plads til jer alle, vi har rigtig meget at byde på, – og så er det tilmed gratis at være medlem de første fem år.

Nu ved I, hvad vi står for. Lad os så gå over til det, som er den egentlige årsag til, at jeg står her i dag, nemlig legatuddelingen til årets dimittender. Ripensersamfundet har normalt to legater til uddeling: Dimittendlegatet på 7.000 kr. og 100-års Jubilæumslegatet på 5.000 kr. I år uddeler vi herudover som noget ganske særligt to COVID-19 legater på hver 5.000 kr. Vi uddeler legaterne som en anerkendelse af, at modtagerne har bidraget til sammenholdet på skolen og udvikling af skolens sociale liv, ikke mindst her under coronapandemien. Indstillingen af legatmodtagerne er foretaget af skolen.

Dimittendfondens legat Om modtageren hedder det i indstillingen: ”Legatmodtageren er en person, som man uden tøven kan betegne som en god kammerat, en dygtig studerende og et engageret menneske. Engagementet og de gode evner kommer til udtryk både inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, og legatmodtageren er kendt og vellidt af alle på skolen.

Det er han ikke mindst, fordi han som elevrådsformand har været en både synlig og ansvarsbevidst repræsentant for eleverne. Som elevambassadør har han bidraget til at gøre skolen synlig blandt kommende elever, og som en del af covid-19-markedsføringsteamet op til orienteringsmøderne i januar var det ham,

der bød velkommen til skolen på hjemmesiden Katedralen.dk.”

Modtageren er: Mathias Gissemann Hansen, 3x.

100-års Jubilæumslegatet Om legatmodtageren skriver skolen i indstillingen: ”Denne elev har ligeledes ydet en stor indsats både for skolen samt for klassens sociale ve og vel, idet hun blandt andet går i brechen for udsatte klassekammerater.

Eleven er meget lattermild, har en god portion selvironi og helt sin egen stil.

Eleven, der er et musikalsk talent med en smuk og sprød stemme, påtog sig en af hovedrollerne i skolens musical, hvor vedkommende brillierede som det modsatte køn.

Eleven har desuden spillet hovedroller i både produktionen af elevvideoer samt skolens klimaaktiviteter, hvor vedkommende som veganer og arrangør af Fem Fede Dage går all in.

Som forkvinde for skolens klimaråd, Gaia, har eleven kæmpet hårdt for – og er måske lykkedes med – at gøre RK mere grøn.”

Modtageren er: Cecilia Kildemand Hansen, 3r.

Det første COVID-19 legat Om legatmodtageren skriver skolen: ”Denne elev har ikke alene ydet en stor indsats for skolen, men har også spillet en central rolle for det sociale liv i sin klasse, hvad enten der skulle pyntes op, klædes ud, holdes en tiltrængt fest, eller der skulle udredes tråde, der var endt i en hårdknude.

Eleven, der er inkarnationen af den sindige lune jyde, er måske ikke så kendt, da vedkommende kun sjældent ses i rampelyset, men som oftest står bagved i kulissen og støtter de andre på scenen.

I maskinrummet er eleven til gengæld en mester, der ihærdigt og pligtopfyldende kaster sig over nok så store opgaver med for eksempel lys og lyd i forbindelse med skolens musical eller redigering af skolevideoer. Både i covid19-markedsføringsgruppen og i forbindelse med sidste skoledag trak han et stort læs omkring teknikken.

Endelig har eleven gjort et stort stykke arbejde som næstformand i elevrådet.”

Modtageren er: Lasse Smedegaard Westphal, 3r.

Det andet COVID-19 legat Om modtageren hedder det i skolens indstilling: ”Legatet tildeles en person, som udviser mere end faglige kompetencer: Han har igennem sin studietid været en exceptionel god og inkluderende klassekammerat i klassen. Han er imødekommende, rummer alle, og enhver føler sig velkommen i hans selskab.

Disse positive egenskaber har han også

videreført under Corona-nedlukningen, hvor han har udvist et stort socialt overskud og taget ansvar for at bidrage til en humoristisk, glad og positiv energi og stemning blandt sine medstuderende til trods for nedlukningens udfordringer for de sociale relationer. Han har været en god og omsorgsfuld kammerat over for alle i klassen.

Et konkret eksempel på hans stærke sociale kvaliteter er, at han blandt sine klassekammerater har fået titlen som klassens gentleman for sine høflige og gode manerer over for andre.”

Modtageren er: Asbjørn Jensen, 3m.

Tillykke til legatmodtagerne og endnu engang stort tillykke til jer alle med eksamen. Tag nu ud og fejr det, men husk, at der er stadig corona derude, så gør det med omtanke, og pas godt på hinanden og på jer selv. Tak. Hans Jørn Kolmos

17

Donuts og fastelavnshygge i Teams Hvad gør man, når omkring 800 mennesker, som alle sidder isoleret derhjemme, skal mødes virtuelt og holde fastelavnshygge? Man overrasker dem med et donut-kit!

Torsdag den 25. februar havde en gruppe af skolens ansatte mere end almindeligt travlt fra morgenstunden. I hallen stod nemlig flere paller med i alt omkring 800 donuts-kits, som sammen med skolens årsskrifter skulle pakkes i kasser til de mange ansatte, der havde meldt sig som ”hyggespredere”. Hyggesprederne var bude, der med fuldt læssede biler fulgte nøje planlagte ruter og leverede donuts-kits og årsskrifter ud til alle skolens elever og ansatte.

18

til to meter, hvor man kunne se læreren lige ind i øjnene, og få en lille hurtig snak. Denne fysisk kontakt, selv om den var på afstand, har haft en meget større betydning, end man umiddelbart lige tænker.

Det viser mig personligt, hvor meget jeg faktisk savner skolen og lærerne, og slet ikke kan vente til at komme tilbage igen.”

”Man ved, at man går på den bedste skole, når de leverer donuts til døren”. ”Jeg ville bare lige sige tak, for denne mærkværdige overraskelse, samtlige elever og lærer har fået i dag. Det er virkelig lykkedes jer at få smilet frem på læberne i disse hårde tider. Den distance mellem elev og skole, blev fra tredive virtuelle centimeter (alt efter hvor langt man sidder fra skærmen)

19

Fredag den 26. februar var der planlagt virtuel fastelavnshygge Alle klasserne havde et par lektioner, der var afsat til hygge. Klasserne skulle sammen – hver for sig – pynte deres donuts, hygge med Kahoot, Gæt og grimasser eller lignende, og så skulle hver klasse tage et Teams-klassefoto. På forhånd havde klasserne aftalt et fælles tema for udklædning og skærmbaggrund. Der var temaer som James Bond, Hip-op, det periodiske system, Gallafest, fodbold og mange andre. Disse fotos blev lagt på skolens sociale medier, og der var præmie til de festligste fotos. Første præmien gik til 1p med James Bond tema, 2. præmien til 3x med temaet Det periodiske system og 3. præmien gik til 2y med Hip Hop-tema.

20

Varmelæren Har du tænkt på, hvordan din cykelpumpe bliver varm, når du bruger den? Eller har du haft tanker om, hvordan man afkøler og opvarmer et stof? Eller er du personen, der tænker på, hvordan et stof skifter tilstand? Vi er fire elever fra Ribe Katedralskole, som har sat os for at formidle svarene på disse fysiske spørgsmål på en nem og overskuelig måde. Samtidig får du et indblik i, hvordan et tværfagligt projekt på Ribe Katedralskole foregår.

Indre energi Grunden til, at din cykelpumpe bliver varm, når du pumper din cykel op, er, at luften i din cykelpumpe presses sammen.

Dette resulterer i, at luften opvarmes.

Denne luft strømmer så ud til pumpen, som dermed bliver varm. Men hvorfor sker dette så? Forklaringen derpå er, at der inde i pumpen er det, som man kalder indre energi, også kendt som varmeenergi.

Denne indre energi er opstået, da der både er potentiel og kinetisk energi til stede inde i cykelpumpen. Indre energi er nemlig summen af potentiel- og kinetisk energi i en genstand. Måske ved du allerede, at kinetisk energi er bevægelsesenergi, ellers ved du det nu. Med denne viden kan det virke mærkeligt, at der er kinetisk energi i en cykelpumpe allerede før, den bliver sat i bevægelse. Årsagen til dette er, at alle genstande består af nogle bittesmå atomer, som er nogle bittesmå byggesten. Disse atomer er konstant i bevægelse, og det er dermed disse atomer, der gør, at pumpen har kinetisk energi. Når du så presser luften i pumpen sammen, må disse atomer arbejde hårdere, og de skaber derfor varme, ligesom du bliver varm, når du arbejder hårdt.

Temperatur Nu ved du, at det er den indre energi, som skaber det, vi kender som varme. Når man skal beskrive varme, vil man nok ofte komme ind på temperatur. Dette giver god mening. Den kinetiske energi, som også skabte varme, styrer nemlig temperaturen.

Det hænger sammen på den måde, at når

Vores opgave gik ud på, at vi skulle skrive en artikel til Ribe Katedralskoles årsskrift.

Artiklen skulle handle om formidling af varmelæren til en modtagergruppe uden naturvidenskabelig baggrund. Opgaven skulle også indeholde interviewstof, hvor en eller flere fra gruppen reflekterede over arbejdsprocessen. Den skulle være ca. 4 sider lang og afleveres skriftligt til vores dansk- og fysiklærere.

Signe Høy om kravene til opgaven den gennemsnitlige kinetiske energi øges, så øger du også temperaturen, og omvendt når den mindskes, så sænkes temperaturen også. Den kinetiske energi er dermed afgørende både for den indre energi og temperaturen. Det hele har altså en sammenhæng og en forklaring. Det er altså ikke bare tilfældigt, at temperaturen øges, når du bruger en ting, og så mindskes igen, når du stopper med at bruge den. Varmen og temperaturstigningen afhænger nemlig af atomernes bevægelse og hastighed inde i genstanden.

Der findes forskellige skalaer, når man måler temperaturen, disse er heller ikke bare tilfældigt lavet. To af de mest benyttede skalaer er celsiusskalaen og kelvinskalaen.

I Danmark bruger vi den skala, der hedder Celsius, og når vi måler en temperatur, får den enheden °C. Skalaen er udformet efter, hvornår is smelter, og hvornår vand koger.

0°C er der, hvor isen smelter, og 100°C er der, hvor vand kommer i kog. Kelvinskalaen er noget anderledes, skalaens nul er nemlig ved -273°C. Det er forståeligt, hvis du synes, at dette er et underligt tal, men tallet kommer fra det, vi kalder det absolutte nulpunkt. Det absolutte nulpunkt er der, hvor al den bevægelse, som atomerne havde, stopper, det er altså den

koldeste temperatur, der kan opnås. Dog har de to temperaturskalaer det til fælles, at én værdi på celsiusskalaen og kelvinskalaen er den samme mængde. Det vil sige at, når temperaturen stiger 1°C, så stiger den også 1 kelvin. Dermed er isens smeltepunkt på kelvinskalaen 273 kelvin, eftersom 0 kelvin var det samme som -273°C.

På billedet ser man, hvordan celsiusskalaen og kelvinskalaen ser ud i forhold til hinanden

21

Stof

Inden vi begyndte at formidle opgaven, stillede vi os selv nogle danskfaglige spørgsmål.

Hvem er modtagergruppen, og hvordan formidler vi opgaven forståeligt for dem?

Da de fleste modtagere er uden naturvidenskabelig baggrund, blev vi hurtigt enige om, at vi var nødt til at formidle varmelæren, så enhver, der ville læse artiklen, ville kunne forstå det. Så derfor var vi nødt til at fjerne de mange naturvidenskabelige fagbegreber og i stedet bruge forklaringer, som enhver kan forstå,” Christoffer Hjarnø om formidling af opgaven.

Opvarmning og afkøling Når det kommer til opvarmningen og nedkølingen af for eksempel vand, is eller guld, er processen nem at forklare i praksis, men hvad skal der egentlig til, for at vi kan opvarme og nedkøle disse stoffer?

For at et stof skal kunne nedkøles og opvarmes, skal der tilføres energi. Den tilførte energi kaldes for energiændringen, eller i fysik sprog ΔE . Men hvordan finder vi ud af, hvor meget energi, der skal til for at opnå afkøling eller opvarmning? For at kunne svare på det, skal vi finde ud af, hvilke elementer der bestemmer energien i opvarmnings- og afkølingsprocessen. Først

22

skal der tages højde for massen, som forkortes med bogstavet m i fysikkens sprog.

Massen angives i denne formel i kilogram, som i fysik forkortes som kg. Herefter skal der tages højde for stoffets specifikke varmekapacitet, men før vi kan det, skal vi have en forståelse af, hvad det er.

Et stofs specifikke varmekapacitet er den energimængde, det kræver at øge 1 kg af stoffet med 1 °C. Det vil for eksempel sige, hvor meget energi det tager at opvarme et kg vand med 1 °C. Et stofs specifikke varmekaJ . pacitet forkortes med c, og angives i _____ ”J” står for energienheden joule. kg·° C

Specifik varmekapacitet c kJ ( · kg · °C)

Bly

0,13

Guld

1,29

Is

2,04

Kobber

0,38

Luft

1,01

Messing

0,39

Sprit

2,46

Stearinsyre

1,76

Tin

0,22

Vand

4,18

Til sidst skal der tages højde for temperaturforskellen. Det vil sige forskellen mellem den temperatur, stoffet havde inden afkølingen/opvarmningen, og den temperatur, det havde efter. Denne forskel betegnes i fysikkens sprog som ΔT. Nu da vi har fundet ud af, hvilke elementer der spiller ind under opvarmning og afkøling af et stof, kan vi sætte det ind i en formel.

Energiændringen (ΔE ) er lig med massen (m) ganget med stoffets specifikke varmekapacitet (c) ganget med temperaturforskellen (ΔT ). Denne formel kan også forkortes til ΔE =m· c· ΔT. Et eksempel på brug af denne formel er, hvis man gerne vil vide, hvor meget energi man skal bruge for at afkøle 1 kg vand fra 15°C til 10 °C. Dette eksempel vil se således ud, når man sætter værdierne ind i formlen: ΔE=m(1kg )·c (4,18)·ΔT (15° C –10° C)= J 1· 4,18·(15 –10)=20,9 _____ kg·° C Dette resultat fortæller os, at der skal bruJ for at afkøle 1 kg vand fra ges 20,9 _____ kg·° C

15°C til 10°C.

Der er mange forskellige formler i fysik, som kan bruges til det ene og det andet, så hvad kan denne formel bruges til? Som vist i eksemplet, kan man bruge formlen til at finde ud af, hvor meget energi der skal bruges til afkøling/opvarmning af en bestemt mængde af et stof. Denne formel kan dog ikke bruges, hvis et stof skifter tilstandsformer, det vil for eksempel sige, at stoffet går fra fast form til flydende form.

tilstandsformer skyldes temperatur og tryk. Når en tilstandsform ændres fra en til en anden, kaldes det for en overgang.

Overgangen kaldes også noget forskelligt alt efter, hvor den starter og slutter. Når vand bliver til fast form, kaldes det for størkning, og omvendt når vand går fra fast til flydende, kaldes dette smeltning.

Det samme gælder den anden vej, hvor det kaldes fordampning og fortætning.

Tilstandsformer Når H2O bliver nævnt, associeres det oftest med den flydende form, som vi danskere drikker direkte fra vandhanen, men vand har tre forskellige tilstandsformer, nemlig fast stof, væske og gas, som vi kender som is, vand og damp. Disse forskellige

Processer og kogepunkt Ved smeltningsprocesser bruges energi, og dette sker, når is smelter til vand ved nul grader. Energien går ind og nedbryder de stærke bindinger mellem molekyler i den faste tilstand. Den energi (ΔE ), der skal tilføres for at smelte stoffet, er proportional

”Noget af det sværeste ved opgaven var at omformulere de forskellige naturvidenskabelige fagbegreber, så alle kan forstå det. For i et emne som varmelæren, og bare fysik generelt, bliver der brugt en del fagbegreber. Derfor har det været en stor udfordring at formidle varmelæren til en modtagergruppe uden nogen naturvidenskabelig baggrund. Så vi blev nødt til at fjerne nogle af fagbegreberne og forklare dem på en anden måde, hvilket var meget svært at gøre.”

Peter Tønder om udfordringer ved opgaven.

med massen (Δm), der smeltes. Formlen for dette hedder dermed: ΔE =L S · Δm Her er L S en konstant kaldet for smeltevarmen. Denne konstant afhænger af, hvilket stof der er tale om, den fortæller os, hvor meget energi der skal til for at smelte 1 kg af stoffet, og enheden for dette er J/kg.

Denne formel kan også bruges den anden vej, altså når flydende form størkner og bliver fast form. Her omdannes samme mængde energi, men energistrømningen går nu i stedet den anden vej.

Fordampning minder meget om situationen ved smeltning. Her løsrives molekylerne, og dermed brydes de kemiske bindinger mellem vandmolekylerne ved, at der tilføres energi.

Formlen lyder: ΔE =L f · Δm Formlerne minder meget om hinanden og har to af de samme værdier ΔE og Δm . Lf er i stedet for smeltevarme nu fordampningsvarme, som er præcis samme koncept som Ls. Lf angiver mængden af energi, der kræves for at fordampe 1 kg af væsken. Formlen kan også bruges, når gas bliver til væske.

Vand siges at koge ved 100 grader, men kan vi virkelig gå ud fra det? Det kan vi faktisk ikke, dette gælder kun ved normalt lufttryk, da kogepunktet er stærkt afhængigt af trykket. Hvis man fx koger vand på Mount Everest, hvor lufttrykket meget lavere, faktisk 1/3 så højt som ved havoverfladen, så koger det allerede ved 75 grader, mens trykket i en dampturbine kan være så højt, at det kogende vand kan være flere 100 grader varmt.

Så kom vi igennem det hele! Vi håber, det var til at forstå - vi har i hvert fald gjort vores bedste for at gøre det spiseligt for jer.

Josefine Jensen,2t Peter Schmidt Tønder, 2t Signe Dahlstrøm Høy, 2t Christoffer Hjarnø Pedersen, 2t

På billedet kan man se overgangen mellem de tre forskellige tilstandsformer

23

Endelig mødes vi igen!

Skolen blev som følge af covid-19 nedlukket før julen 2020, og derpå foregik al undervisning i det nye år virtuelt via Teams.

Elever og lærere sad hjemme hos sig selv og så kun hinanden via skærmen. Men den 15. marts 2021 lysnede det omsider!

Afgangseleverne måtte hver anden uge komme fysisk tilbage til undervisning på skolen, mens fortsættereleverne en tid endnu måtte sidde derhjemme bag computerskærmen. For dog at give fortsættereleverne mulighed for at komme ud og mødes i en skolesammenhæng, kom hver klasse i hver af de to uger før påske en halv dag ind på skolen til en trivselsaktivitet.

Stor var gensynsglæden blandt eleverne over endelig at ses fysisk igen, og der blev vist nok – ganske corona-ukorrekt – uddelt en del kram!

Eleverne opdagede på disse trivselsdage glæden ved at fiske eller cykle en tur i skoven og lave mad eller bare riste skumfiduser over bål. Der blev danset ”afstands-laciers” og løst kreative udendørs opgaver, og eleverne besøgte gederne ved Ribelund og spejderhytten i Tange, hvor der blev spillet kongespil.

24

25

26

Livestreaming af naturvidenskabelige foredrag fra AU

Skolen har gennem de sidste mange både efter- og forår, haft et samarbejde med biblioteket om at afvikle naturvidenskabelige livestreaminger fra Århus. Trods en nedlukning på grund af covid-19 lykkes det igen i år at få stablet det på benene.

Hver tirsdag i løbet af for- og efteråret blev der i 2021 – ligesom så mange gange før – livestreamet hele vejen fra søauditorierne i midten af Aarhus Universitet ud til resten af Danmarks mange afkroge. Faktisk ikke kun til Danmark, men også til Færøerne, Grønland, Tyskland og Litauen.

Disse livestreaminger består et naturvidenskabelige foredrag, som kan handle om alt fra kvantemekanik over viden om etiske problemer ved genundersøgelser, til hvordan ækvivalensprincippet kan benyttes til at få mere ketchup ud af flasken. Det sidste lyder måske lidt fjollet, men det er

til alle livestreamingerne højt kvalificerede forskere, der står og fortæller om deres fagområder. Det resulterer altså også i en undervisning af ekstrem høj kvalitet.

Derfor er det også et super supplement til hverdagens almindelige undervisning.

Under foredragene kan man opnå en forståelse af, hvad der sker bag de tykke universitetsmure og få et indblik i, hvilke akademiske overvejelser forskerne foretager i deres processer.

Det kan godt være, at det for nogle af eleverne virker som en lidt nørdet ting at deltage i, men er det nødvendigvis sådan? Nej, det mener jeg ikke, at det behøver at være.

Det er oplagt at tage en ven eller flere med.

Så kan man jo sagtens lave en hyggelig aften ud af det. Måske med en ”Mexicansk shawarma” fra MaMa Mia og vælgselv-slik fra Kvickly. Det skal jeg gerne indrømme at have gjort op til flere gange.

Midt i foredraget er der pause. Her serveres der både småkager, kaffe og te til de fremmødte. Når vennerne er med, kan man her nemt få en diskussion op at køre om, hvad der bliver sagt på den store skærm. Det sætter nemlig altid tanker i gang. Jeg synes også ofte, at jeg oplever, at netop disse kan bruges i undervisningen på skolen.

Foredragende er generelt meget almendannede, og derfor mener jeg ikke, at man nødvendigvis SKAL være naturvidenskabelig for deltage, men i stedet at folk fra alle studieretninger og uddannelser kan deltage.

Så hvis du ønsker en fed aften med kage, kaffe og et par venner, som kan styrke din viden om naturvidenskab og universitetsmiljøet og måske også træne din evne til at kunne reflektere over dybe problematikker, så sørg for at deltage i foråret 2022.

Leander Falbe Cleyton, 3y

27

Sophus skriver stil om stormen i 1839 Skolegang i 1830’erne Det var en noget anden tid, da Sophus var elev på Ribe Katedralskole. Sophus blev født i Rødding præstegård i 1822. Da faderen døde, flyttede moderen med de tre børn til Ribe, hvor Sophus efter at have modtaget privat undervisning kom på Ribe Katedralskole. Sophus havde en tre år ældre bror, der også gik på skolen. I 1839 dimitterede skolen kun én anden elev ud over Sophus. Før 1850 dimitterede latinskolerne til Københavns Universitet, hvor eksamen skulle aflægges for stedets professorer.

Herpå kunne man blive student.

I flere århundreder havde skolen ligget overfor Domkirkens hovedindgang på hjørnet af Grydergade og Skolegade. En hvid marmortavle fortæller i dag, at her lå Ribe Domskole. Peter Nicolai Thorup var en betydelig og god rektor for skolen i perioden 1814-1845. Thorup var selv elev fra skolen og havde været vicerektor, før han blev rektor. Rektor Thorup havde embedsbolig i Puggaard, som i dag er den ældste bygning i skolens nuværende kompleks.

Det var bestemt en anden tid! Vi skal borttænke alle moderne bekvemmeligheder i form af elektricitet, vandskyllende toiletter og automatisk ventilation. Lokalerne kunne dog opvarmes ved hjælp af kakkelovne.

Pultene må have haft et bræt, eleverne kunne sætte fødderne op på, da gulvene givetvis var uisolerede og lagt på den bare jord. Det var imidlertid vilkår skolen delte med de fleste i byen.

En uge bestod på dette tidspunkt af seks skoledage, der alle begyndte klokken 8.00.

Fra klokken 12.00 til 14.00 var der middagspause, hvor eleverne og lærerne gik til deres hjem eller pensionat typisk for at spise varm mad. Måske et par af lærerne også fik sig en lille lur, før de vendte tilbage

28

Den gamle skolebygning foran Domkirken ca. 1850. Bemærk den smukke facade med en port i midten og taktfast placering af vinduerne. til skoledagens anden halvdel fra kl. 14 til 18. Undervisningen foregik i klassen, det vil sige, at der ikke var tilvalgshold på tværs af stamklasserne. Fjerde og øverste klasse tog tre år, de foregående tre klasser tog hver to år. Det samlede forløb var beregnet til ni år; men hvis man havde de fornødne forkundskaber, specielt i latin, kunne man springe 1. klasse over. En håndfuld lærere klarede undervisningen. De klassiske sprog havde en særdeles fremtrædende stilling.

Der blev læst latin i alle ni år, græsk i syv år og hebraisk i fem år. Af moderne fremmedsprog blev der undervist i tysk og fransk.

Af andre fag kan nævnes: dansk, religion, gymnastik, naturhistorie samt nogle matematiske discipliner.

Fra Sophus’ sidste år på skolen findes der et blåt stilehæfte med forskelligartede opgaver: fristile, oversættelser og genfortællinger. En af opgaverne knytter an til en lokal og særdeles dramatisk begivenhed. Opgaveformuleringen har som emne ”Vandfloden i Ribe den 7de og 8de Jan. 1839”. Eleverne havde fri fra skolen den 8. januar, idet rektor Thorup ikke kunne komme fra sin bolig

til skolen som en følge af oversvømmelse; men var eleverne mødt ind, havde de givetvis siddet med fødderne i vand! Besvarelsen er i brevform rettet til en adjunkt Hansen, pt. Skagen, og dateret den 19. februar 1839.

Nu følger Sophus’ stil i datidens sprogdragt, der ikke skulle volde problemer, når blot man er lidt opmærksom, lyttende og bruger sin forestillingsevne.

Storm og stil Høistærede Herr Hansen!

Ifølge Deres Anmodning, vil jeg søge saa godt jeg formaaer at beskrive den Stormflod, som i sidste Maaned rasede saa hæftigt paa hele Vestkysten af vort lille Land og saaledes ogsaa efterlod sørgelige Følger her i Byen. Alt i November Maaned var der, som De veed, en Flod, der næsten var lige saa høi, som den i Aaret 1825. Men den blev dog overgaaet af den, der indtraf i Begyndelsen af dette Aar. Den 7de Januar reiste der sig nemlig en frygtelig Storm, som henimod Aftenen hævede Vandet til en uhyre Høide. Dog sank det igjen længere

ud paa Aftenen; men steg atter imod Morgenstunden. Det gik atter noget tilbage, da Dagen brød frem, hvorpaa det forblev i den samme Stilling omtrent til Kl.12; da begyndte det at stige, dog ikke betydeligt.

Men Kl. 4 hævede det sig med en Hurtighed og Kraft, som Man hidtil ei havde seet Mage til. — Da det desuden medførte en stor Mængde Drivis, blev det saa meget farligere; hvorfor Man med Skræk saae hver Time imøde; thi Kl. 9 skulde det ifølge Almanakken først synke, og Klokken var kun 6, da det alt havde naaet Stormflodens Høide i 1825. Men lidt over Kl. 6 lød Glædesbudskabet overalt: »Nu synker det«.

Efterhaanden lagde Stormen sig ogsaa, og Dagen derefter var Vandet sunket tilbage i den Grad, at det knapt kunde maale sig med en af de almindelige Floder, der saa hyppigen hjemsøge denne Stad. Dette er omtrent Beskrivelsen af begge disse store Floder; men ogsaa deres Følger maa jeg korteligen gjøre Dem bekjendt med; thi hver for sig at beskrive dem udførligen formaaer jeg ikke, da Man, hvad Husene angaaer, paa flere Steder allerede havde søgt at raade Bod paa Ulykken, idet mindste udvendigt, førend jeg fik Tid til at see, hvad der var skeet. — Jeg vil da begynde med Byen og gaae frem fra NørrePort.

Ydre-Møllen har lidt betydeligt og maaskee meest af alle Bygninger, fornemmeligt Mølleværket, saa at det ikke vil kunne bruges i Vinter. Dernæst have flere Huse paa den vestlige Side af Nørreportsgade mistet Baghusene med alt, hvad deri fandtes, for ikke at tale om det store Tab Farver Utzon har lidt, ligesom ogsaa Brændevinsbrænder Hansens Enke. — Begge Broerne have ogsaa taget stor Skade, da der ved den ene er gaaet næsten det halve af Stenbroen bort foruden Rækkeværket paa den ene Side; ved den anden Bro, nemlig den ved Skibbroen, er alt Rækkeværket gaaet tabt. Paa Skibbroen gik Bølgerne ind i Husene, saa Folkene maatte flytte alt Tøiet op i anden Etage og et Par Huse ere blevne rømmede

for i Vinter. Uagtet Vandet sprøitede høit op paa Toldboden har denne Bygning dog Intet lidt. — Imidlertid kom Floden dog ikke høiere end til Apotheket, udenfor hvilket en stor Planke af Rækkeværket ved Skibbroen var dreven op.

Ved SønderPort havde Vandet ogsaa for en stor Deel ruineret StampeMølIen, men den er dog atter kommen i Gang.

I SygeHuset blev et Par Fag af Muren slaaede ind, saa at de Syge maatte flytte bort. Men paa Markerne omkring Byen var Skaden endnu større. Flere Veie vare gjorte ubrugbare og ere det tildeels endnu.

Broerne vare bortskyllede og store Huller borede ned i Gruset, hvori Vandet stod lang Tid efter. Overalt saae Man Iisstykker af en i disse Egne usædvanlig Størrelse, ja Markerne vare saa at sige gjødede med dem; men desværre vil det nok snart vise sig, hvor umaadelig stor Skade denne Slags

Gødning har gjort, hvilket er saa meget mere at beklage, som sagkyndige Mænd have paastaaet, at først for faae Aar siden ere Følgerne af Vandfloden 1825 forsvundne. — Hvorledes det vil gaae Plantagen er endnu ikke vist. Maaskee alle Træer eller idetmindste en stor Deel af dem gaae ud, da Barken er bleven skrabet af dem ved den Iis, som Vandet slyngede mod dem med sin overordentlige Kraft. — Flere Grantræer vare endog rykkede op med Rode, og kastede om, efterat flere Grene ganske vare blevne deres Blade berøvede. Kort, Skaden har været overmaade stor, uagtet den vistnok andre Steder har været endnu større.

Dog ere, Gud være lovet, Ingen af Digerne gjennembrudte i Marsken, hvilket Man her formodede, da Vandet sank saa pludseligt og det 3 Timer før det egentlig blev EbbeTid. Hvor rædselsfuldt det end var at see Bølgerne strømme over de Steder, hvor

Relief på Sct. Catharinæ brønden fra 1929. Stenhuggerarbejdet viser havets kræfter som en mytisk kvindefigur, der vil ødelægge byen symboliseret ved Domkirken.

29

Man ellers pleiede at gaae, uden engang at kunne øine Vandet, ja hvor sørgeligt det end var at være Vidne til de Ulykker, som indtraf, var det ikke destomindre dog, paa den anden Side betragtet, meget interessant at skue Havets frygtelige Magt, især for os, der vare uvante til et saadant Syn. De, der boe saagodtsom i Havet, vilde formodentligt ikke finde det i den Grad gyseligt, da De jo hver Dag er Vidne til, hvorledes det skyller Bølge paa Bølge paa brusende Strand, som Homer udtrykker sig; men see det skylle Bølgerne paa, imellem og maaskee ogsaa igjennem Menneskenes Boliger, er dog et Syn, der ikke falder i Alles Lod. Efter saaledes at have fremsat, ifølge deres Ønske, det vigtigste af hvad, der har tildraget sig under sidste Stormflod staaer ikkun tilbage at undertegne mig med Høiagtelse Deres — ærbødige Tjener / Sophus Høxbroe.

Ribe den 19. Februar 1839.

S.T. Herr Adjunct Hansen p/t o Skagen.

Vi kender stilens forfatter som den Sophus Høgsbro, der hænger et portræt af på skolen på trappen op til H23/H24. Ved siden af skolen mødte Sophus Høgsbro i Ribe en mere nordisk og folkelig dannelse, der lagde grunden til hans videre virke. Han læste teologi i København. Men han havde ikke nogen stor interesse i at søge embede i kirken. I december 1839 var han blandt de studenter, bad den ny konge, Christian den 8., om at give landet en fri forfatning.

Sophus Høgsbro mødte i København N. F. S. Grundtvig og blev bekendt med dennes kirke- og højskoletanker. I efteråret 1850 blev Sophus Høgsbro udnævnt til forstander på Rødding Højskole, der genåbnede efter Den første slesvigske Krig, 1848-50. Høgsbro var aktiv i de liberale bevægelser, der var centrale i forfatningskampen og som ledte frem til dannelsen af partiet Venstre. Fra mange sider nød Høgsbro tillid i forbindelse med sit politiske arbejde, hvilket ledte frem til, at han i årene 1887-94 og igen 1895-1901 var Folketingets formand. Han døde i 1902.

30

Med dette foto af stormfloden i 1911 kan man lettere forestille sig vandhøjden ved de ældre tiders voldsommere stormfloder.

Stilen som fiktion og fakta I den unge mands stil ser vi, at Sophus iagttager den fornødne etikette i brevets åbning og afslutning. Og vi kan se, at Sophus beretter på baggrund af en opfordring. Den kommunikative ramme er fiktion; men den dramatiske begivenhed var en realitet. Fremstillingen er overvejende saglig og faktuel, så vi tør godt fæste lid til den. Nu afslutter Sophus sit brev godt seks uger efter den voldsomme stormflod, hvilket gør det nødvendigt for ham at påpege, at en del skader på blandt andet huse er blevet udbedret. Vi tør imidlertid godt bruge Sophus som troværdigt øjenvidne, idet han af naturlig nysgerrighed må have haft interesse for ødelæggelsernes vederstyggelighed og opsøgt disse, da vandet trak sig tilbage og i det glædesløse morgenlys blottede de omfattende skader.

Stormen og bølgerne forårsagede fysiske skader på huse, gader og broer. Hertil kommer fugtskaderne, der gjorde husene sundhedsfarlige; men nogle huse havde sikkert en vægkonstruktion, det var lettere

at få tør igen. Vi skal endvidere bemærke, at Sophus flere steder nævner ”en stor Mængde Drivis”, og at man ”Overalt saae (…) Iisstykker af en i disse Egne sædvanlig Størrelse”. Isskosserne har hamret som rambukke på husene og ødelagt broer og sluser, stemmeværker og møller. I plantagen nord for byen har træerne lidt voldsom skade, idet isen har væltet flere træer og skubbet barken af endnu flere. Skaderne på veje og marker i oplandet vurderer Sophus, idet han støtter sig til ”sagkyndige mænd”, til at være voldsommere end skaderne i byen.

Sophus omtaler et par gange stormfloden i 1825, idet han bruger den som referencepunkt. Få linjer inde i brevet omtaler Sophus en storm, der ramte egnen og byen i november året først, det vil sige 1838.

Denne vandflod vurderes til at være næsten lige så høj som den i 1825. Mellem den 7. og 8. januar 1839 rammes byen af endnu en stormflod, der, når det gælder højden over daglig vande, når niveauet fra 1825.

Men denne gang har der været tale om en ødelæggende isflod, som det hedder.

De store havdiger, vi kender i dag fra kysten ved Vadehavet – altså det dige, hvor Ribe Å ledes ud i havet gennem kammerslusen – eksisterede ikke, da Sophus skrev sin beretning. Når han alligevel skriver ”Dog ere, Gud være lovet, Ingen af Digerne gjennembrudte i Marsken”, er der tale om ådiger og sommerdiger. De første skal sikre, at åerne ikke utilsigtet oversvømmer landbrugsarealer, de sidste skal kunne klare en af sommerens normalvis mindre stormfloder og beskytte markens afgrøde og dyr.

Der har naturligvis også været diger vendt mod havet; men de har ikke været meget bevendt, når vind- og vandtrykket blev for voldsomt. Og det er naturligvis vigtigt, at disse diger ikke ødelægges af en af vinterhalvårets voldsommere stormfloder. Så vidt Sophus’ danske stil.

Stormfulde højder Der står henved femten stormflodssøjler fra Janderup midtvejs mellem Varde og Ho Bugt til St. Peter-Ording, der ligger sydvest for Husum. Når der står en stormflodssøjle ved Varde Å flere kilometer inde i landet, hænger det sammen med, at der ikke er et dige og en sluse, hvor Varde Å løber ud i Ho Bugt. Ådalen og engene oversvømmes.

Stormflodssøjlerne er erindringssteder, som viser vandstandshøjder. Disse er naturligvis specifikke for den pågældende lokalitet.

Nogle stormfloder har en større geografisk udbredelse end andre, hvorfor en række årstal går igen på mange af stormflodssøjlerne. Når stormflodssøjlerne viser levevilkår tæt på naturens store kræfter, kan de fint fungere som markører for et aspekt af en kulturel identitet af lokal eller regional karakter.

Stormflodssøjlen i Ribe, der er sat op først i 1920’erne, har med sin mønstrede og mangefarvede top inspiration fra det østlige Middelhav: søjlens udformning er inspireret af fortøjningspæle til gondoler i Venedig, mens ’hatten’ er kopieret fra en græsk søjle cirka 1300 før vor tidsregning.

viser de stormfloder, der kan betragtes som motiverende for digebyggeriet.

På de godt seks centimeter brede ringe markeres selve vandstandshøjden på ringen med nogle små rektangulære forhøjninger.

Ringen for stormfloden i 1911 har årstallet 1852 på den side, som vender mod åen.

Ved hjælp af forhøjningerne kan man se, at vandet i 1911 stod et par centimeter højere end i 1852.

De to sidste ringe markerer stormfloderne i 1825/1839 og 1634, hvor vandet stod 5,33 meter og 6,10 meter over DNN. Efter forholdene i dag ville vandet i 1634 have stået 3,32 meter over brobelægningen.

Mange mennesker i de laveste dele af byen må have søgt beskyttelse højere oppe i deres huse, eventuelt på loftet, eller have søgt husly andre steder i byen. Stormfloden i 1634 er markeret med 6,16 meter over dansk normal nul på en pille i Domkirken, hvilket kan få det til at gyse i enhver turist og enhver anden. Markeringen i Domkirken er godt 1,7 meter over det nuværende

Stormflodssøjlen en grå og regndiset novemberdag.

Stormflodssøjlen rammer brobelægningen i kote 2,78 meter, hvilket er højden over DNN, dansk normal nul. Søjlen har fem ringe, hvoraf to har to årstal, det vil sige, at der samlet er markeret for syv stormfloder. De tre nederste ringe, 1904, 1909 og 1911, viser vandstandshøjder mellem 3,98 og 4,41 meter over DNN. Ribediget med Kammerslusen bygges umiddelbart efter stormfloden i 1911, det vil sige, at ringene

Bronzedør i Domkirkens nordre sideskib.

Nederst har vi stiliseret havets tunge bølger, herpå følger et vanddyr, et landdyr og endelig markens stående, fuldmodne korn.

31

gulv. Dog skal vi lige huske, at Domkirken ligger vel små 1,5 meter lavere end de omkringliggende huse.

Stormfloden natten mellem den 3. og 4. februar 1825 ramte ikke blot Vadehavet, men strakte sig i sin voldsomhed langt op langs den jyske vestkyst. Store dele af Nordvestjylland er i dag positivt præget af denne stormflod. Frem til 1825 var Limfjorden lukket mod vest, det vil sige, den havde ikke en åbning ud til Vesterhavet, som den har i dag ved Thyborøn. Stormfloden i 1825 slog ganske enkelt hul i Agger Tange, så ikke blot Vesterhavets salte vande, men også fragtskibe og fiskere nu kunne komme ind i og ud af Limfjorden ved dens vestlige ende. Dette resulterede på sigt i en stor samfundsmæssig opblomstring i de vestlige Limfjordsegne, hvor specielt havnebyerne fik vokseværk. Omtrent 800 mennesker mistede livet under den voldsomme stormflod, hovedparten dog syd for den nuværende dansk-tyske grænse.

I sommeren 1825 besøgte Frederik VI de Frisiske Øer for at besigtige skaderne og vise royal deltagelse med de nødlidte. På tilbagevejen fra øerne kom han også til Højer, hvor en mindesten endnu erindrer om det kongelige besøg med følgende indskrift oversat fra tysk: »Landingsplads for kong Frederik VI den 6. juli 1825 på tilbagevejen fra en rejse til de øer og halliger, som var blevet ramt af stormfloden den 3. og 4. februar samme år. Højer anno 1825«.

Stormflodssøjlen på Föhr har to ringe for 1825: februar 1825 er øverst og lidt under ser vi december 1825. Sønderho på Fanø har ligeledes markeret 3. og 4. februar samt 27. november 1825. Noget taler for, at Ribe også må have været ramt af en stormflod sent i efteråret 1825. Folkemindeforskeren H. F. Feilberg, student fra Ribe Katedralskole, fortæller i forbindelse med denne stormflod om en kone, der vågner ved at høre vandets skvulpen og vækker manden med råbet: ”Jøsses, tappen er gået af øltønden!” Han springer ud, står i vand til

32

To årstal på samme ring på Stormflodssøjlen. På de rektangulære forhøjninger kan man netop se, at stormfloden i 1839 nåede lidt højere end den i 1825. Vi ser væk fra usikkerheden i målingerne. knæene og siger sindigt: ”Æ tænker ellers, her er mere øl end vort eget.”

H. E. Sørensen anfører i sin bog ”Vadehavet”, at man med dato har registreret 115 stormfloder i årene 1400 til 1800.

Hertil kommer 22 stormfloder, som man ikke har dato på. Optællingen baserer sig på kirkebøger samt præsters og andres beretninger. Stormflodssøjlen på Skibbroen i Ribe fortæller naturligvis ikke hele historien om stormfloderne. Storm- og isfloden, som Sophus skrev om i sin stil, er markeret på Stormflodssøjlen, idet 1825 og 1839 deles om den samme ring. Sammenligner vi ringens forhøjninger for vandstandshøjden ved de to stormfloder, ser vi, at 1839 var en anelse højere end 1825. Vandstandshøjden er et vigtigt aspekt ved en stormflod,

men stormflodens karakter i øvrigt oplyser stormflodssøjlen ikke noget om. Stormfloden i 1839 slog et nyt, stort hul i Agger Tange. Stormflodssøjlen i Sønderho på Fanø har 1839 højest med 5,33 m over DNN; 1634 er dog ikke taget med på denne søjle.

Skibbroen i Ribe har endnu er registrering af højvande ved stormflod, idet der til venstre for døren til Skibbroen nr. 19 sidder et bræt med små messingplader påmonteret.

Nederst har vi en stormflod i 1881. Herpå følger de syv stormfloder, vi ser på stormflodssøjlen længere henne af Skibbroen.

Og igen er 1839 placeret et par centimeter højere end 1825. Det giver et ganske andet indtryk af dramatikken at stå ved et hus, hvor vi kan se vandets højde markeret op ad husets mur.

Ribe Stifts-Tidende skrev den 9. januar 1839 således: ”Den stærke sydveststorm i mandags bevirkede denne flod, der var betydelig højere end den, vi oplevede den 29. oktober sidste år. Fra middagen til om aftenen kl.

8 steg vandet, især i de sidste timer, med en utrolig hurtighed. Om natten blev stormen orkanagtig, hvorved vandet hindredes i at komme ud, så det stod endnu omtrent 3,45 m over sædvanlig højde i går eftermiddag kl. 2, da det atter begyndte at stige. Stormen med sne og haglbyger rådede lige heftig, og med rædsel så man aftenen i møde, da vandet efter kalenderen fortsat skulle vedblive at stige til kl. 9, men, Gud være lovet: Mellem kl. 5 og 6 begyndte det til alles forundring og glæde atter at falde, efter dog at have nået samme højde som stormfloden 1825, 5,33 m over sædvanlig stand.”

Borgmester Tranberg udstedte den 11. januar en bekendtgørelse, der blev offentliggjort i Ribe Stifts-Tidende fire dage senere. Han skrev: ”Ved de floder, der i de sidste dage har raset her ved Ribe, er flere veje blevet ufarbare, således er hovedlandevejen fra Lustrup her ind til byen, over den såkaldte Dam, afvist ved pæle og rækværk, og vejen er lagt gennem Lustrup by. Landevejen til Kolding fra Hvidebro til plantagen vil også i nogle dage, indtil de herpå henkastede isstykker kan bortkastes, være upassérlig, men en hjælpevej ind over markerne og vesten om plantagen ud til den gamle landevej vil i morgen blive udlagt. Endelig er den sædvanlige vej igennem Tved til Obbekær upassérlig, indtil den afbrudte bro kan sættes i stand.”

Vi ser her, at skaderne har været ganske betydelige. Vi ser også, at der er et sammenfald mellem beskrivelserne i Sophus’ stil med såvel beskrivelsen i den lokale avis, som med indholdet i borgmesterens beskrivelse. Vi kan naturligvis ikke vide, om Sophus har haft øjnene i de udgaver af avisen, der kom i dagene efter isfloden; men det kan være, at Sophus’ omtale af ”sagkyndige mænd” er en reference.

Imidlertid har han formået at give stilen et præg af latinskolens sproglige og litterære lærdom, idet han formulerer et par elegante metaforer samt refererer til Homer. Det har sikkert gjort den fiktive Herr Adjunct Hansen, p.t. Skagen, ganske fornøjet eller måske ligefrem såre veltilpas.

Til sidst, helt for sig selv og samtidig med os selv har vi stormflodssøjlen ved Mandø Ebbevej. Med Ribediget fra 1912 skulle det gerne være slut med store stormfloder i Ribe. Stormflodssøjlen ved Mandø Ebbevej er et levende erindringssted, da der hér markeres vandstandshøjder uden for diget.

Og det er ikke uinteressant. På denne søjle er følgende år markeret oplistet med de laveste vandstandshøjder først: 1923, 1938/2005, 1936/1928, 1991/1968, 1911, 1990, 1976, 1981, 1999, 1825, 1634. Vi ser, at tre ringe har to årstal, at tre stormfloder, fra før diget blev bygget, er taget med og at 1839 ikke er taget med. Stormfloden i 1999 er kun godt 20 cm under 1825. Øverst på pælen er digekronen markeret med en ring godt 80 centimeter over mærket for 1634.

Vil vi komme til at se klimaforandringerne sætte ringe på stormflodssøjlen ved Mandø Ebbevej?

Hans Christian Vester

Stormflodssøjlen ved Mandø Ebbevej. Stormfloden i 1923 kom i august måned og krævede 19 dødsofre blandt de mænd, der byggede dige i Rejsby. Stormfloden i 1999 indtraf ved ebbe. Var stormfloden kulmineret ved flod, kunne vandet have været højere oppe end i 1634.

Materiale Inge Adriansen m.fl.: ”Sønderjylland A-Å”, 2011 S. A. Høgsbro Østergaard: ”Vandfloden i Ribe”, i: ”Fra Ribe Amt”, 1938 Mogens Juhl: ”Stormflodsminder i Ribe”, i: ”By, marsk og geest”, 2000 Søren Mulvad: ”Ribediget i 100 år”, 2012 Kaj Pedersen: ”Det tabte land i vest”, 1977 Bo Poulsen: ”Stormflod 1825”, 2019 Martin Rheinheimer: ”Stormfloden som myte”, i: ”Sjæklen”, 2003 H. E. Sørensen: ”Vadehavet”, 1976 nationalparkvadehavet.dk Mitfanoe.dk dengang.dk fynhistorie.dk

33

2.g forvist – blev smidt i havet Erstatningsintrotur til Mommark I den først uge af skoleåret satte vi os ind i en bus og blev forvist til jættelandet, Mommark på Als. En tur for hele anden årgang, både hhx og stx. Vi blev pakket som sild i en tønde, ind i bussen og sendt afsted. Men trods den trange plads i bussen ventede os spændende oplevelser, som fik os til at grine højt – både med og af hinanden (det

34

må man godt), blandt andet bueskydning, tømmerflådebygning, kravlen rundt på forhindringsbaner og meget mere.

Da vi var ankommet til Mommark på Als, samledes vi i en hal og fik uddelt vores værelser. Derefter skulle vi lægge vores ting og sager og komme hen til en spisesal og få noget mad! Yayy! Det var vi glade for, da vi var sultne efter den lange og trange tur i bussen! I forhold til flådebygningen

skulle vi i grupper bygge en tømmerflåde af reb, bjælker og tønder, hvorefter vi skulle afholde et kapløb på vores knap så jævne flåde. Vi havde selvfølgelig røde redningsveste på, så ingen ville falde til bunds. Udstyret med paddel til hver mand blev løbet skudt i gang for at teste vores ingeniør- og arkitekt-evner samt kampen om den bedste pris, der findes: Æren.

Næsten alle blev våde (undtagen mig,

Hanne på grund af mine fantastiske balance skills), men det gjorde heldigvis ikke så meget, for vejret var godt, og vandet var nogenlunde til at holde ud at være i.

Tømmerflåde-ræs var den sidste aktivitet, vores klasse skulle gennemføre, hvilket jeg er sikker på, mange fra klassen bestemt ikke syntes, var nogen dårlig idé. I hvert fald i forhold til de andre klassers udfald af ræset, der mest indebar våde, sure og utilfredse miner, når de gik sjaskende forbi, hvilket vi andre jo kunne grine lidt af – lige indtil det blev vores tur. Selvfølgelig faldt jeg (Ellis) i vandet, og det var ikke super sjovt. Den balancerende Hanne stod bare på kanten og grinte af mig. Hehe.

Efter aktiviteterne var der en lille pause, inden vi skulle spise aftensmad. Der var stillet buffet frem med flødekartofler, pastasalat, salatbar og steg. Efter maden var der en kort fællessamling, hvor vi fik introduceret en noget så veltrænet, karseklippet mand, der skulle gå rundt og holde øje med alle os vilde gymnasieelever om aftenen og natten, så der ikke blev noget natterend.

Ikke for vores vedkommende. Hvem turde da støde på dette brød af en mand klokken to om natten for at få en vældig forskrækkelse og en samtale med rektor? Ikke os da!

I stedet blev vores aften brugt på kortspil, hyggelige samtaler og stjernekiggeri.

Der blev spillet volleyball udenfor bygning, hvor vi sov, og rigtig mange deltog i den sjove aktivitet. Mange sad også bare og snakkede, mens de så på. Der blev spist en del lækkerier (lidt for meget måske, hehe), men alle kom helskindet igennem aftenen.

Selvfølgelig kom alle i seng til ordentlig tid, som de ideelle gode elever, vi er.

Næste dag var det snart tid til, at vi skulle hjem, men som det første om morgenen skulle vi pakke vores tasker, så de var klar.

Derefter gik vi hen til cafeteriet/salen hvor vi spiste morgenmad. Det var super, og som det næste skulle vi lave en ny aktivitet.

Det blev til et slags løb, hvor vi blev inddelt i hold og skulle ud til nogle forskellige poster for at få legoklodser. Efterfølgende fik vinderne noget slik (tror vi), og ellers skulle vi bare slappe af indtil den sidste aktivitet.

Som den sidste aktivitet skulle vi også inddeles i hold. Her skulle vi bygge det højeste tårn ud af bambuspinde og diverse ting, man kunne nå at få. Det var nemlig sådan, at man selv skulle samle sine ressourcer ved at slå sten, saks, papir. Hvis man vandt, måtte man tage noget byggemateriale fra en stor bunke.

Vi og en anden var på det hold, som skulle bygge den øverste del af tårnet, mens der var to-tre andre på to andre hold, der skulle bygge midten og bunden. Selvfølgelig vandt vores hold med en klar sejr. Hihi.

Vores tårn blev utrolig højt. Da vi så var færdig med tårn-konkurrencen, skulle vi selvfølgelig have taget et fælles billede. Så alle stillede sig op på to eller tre rækker, og vi fik taget et billede.

Nu var det tid til en frokost, hvor vi fik nogle rigtig lækre sandwich. Jeg fik en super lækker vegetar sandwich med hummus, salat, rødbedebøf osv. Det var altså VIRKELIG GODT! Nu skulle vi til at tage hjem. Vi tog vores ting og gik hen til busserne. Der stod vi og ventede lidt, til folk var på plads, og så tog vi afsted. Som de små sild i tønder blev vi sendt afsted og fik os en rigtig hyggelig tur hjem. Her blev også spist snacks. Med højt humør standsede bussen på parkeringspladsen tæt ved skolen. Alle var vist trætte, men havde haft en virkelig god tur, og nu var det tid til at sige farvel til folk, men kun indtil næste gensyn. TAK MOMMARK for en FANTASTISK tur!

Ellis Yi Ru Mohr Larsen, 2r Hanne Marie Lynge Jørgensen, 2r

35

Rued Langgaard Festivalen

Efteråret 2021 blev i uge 35 på Ribe Katedralskole skudt i gang med en kæmpe fest.

Og nej, her menes ikke den Heimdalfest, der blev holdt om fredagen, men den musikevent, der fandt sted i Ribe by fra torsdag og helt til søndag. Nemlig Rued Langgaard Festivalen. Med det intense indhold af lyd, lys og nye erfaringer var det et oplevelsesfuldt eventyr ud i den klassiske musik.

Rued Langgaard For at kunne forstå, hvorfor festivalen var stykket sammen på den måde, den var, er

36

det vigtigt af have en forståelse af, hvem Rued Langgaard var. Netop dette arbejdede Musik B-holdet med som forberedelse til festivalen.

Nogen ville mene, at Rued Langgaard havde en af de mest bemærkelsesværdige karrierer i dansk musikhistorie. Langgaard var nemlig en af de fremtrædende karakterer i overgangen fra romantikken til det moderne gennembrud. Dette på trods af, at han af sine forældre blev opdraget til at have et ærke-romantisk og religiøst-filosofisk forhold til kunsten. Dog var Langgaard

ikke blind over for samfundets tydelige udvikling, som mange danskere stadig lukkede øjnene for. Via hans problemfremstillende musikalske værker og vilde tonesprog kunne hans stil ikke længere bibeholde sit romantiske grundlag. Hermed satte han sig altså på tværs af datidens mainstreamkultur og kunstnere så som for eksempel Carl Nielsen.

Dette bar festivalen også i stor stil præg af. Fokus på det moderne gennembrud blev belyst via både Richard Wagner og Schopenhauer.

Opera i domkirken På en smuk sensommeraften mødtes både Musik-C og -B holdene op torsdag uden for Domkirken til, hvad der skulle vise sig at blive en fantastisk oplevelse. Her startede nemlig 1. akt af Wagners opera ”Parsifal”. Den blev derefter, sammen med alle tilskuerne, inviteret ind i kirkens rum, som var fyldt med farver og lysstråler. Helt på samme måde som solnedgangens rødlige lys havde oplyst alt udenfor. Her fik klasserne lov til at sidde på de forreste rækker i det store midterskib. Dette betød også, at wagnersangerne kunne komme helt tæt på og forskrække eleverne, når de indimellem brød ud i voldsomme, men klangfulde fraser såsom ”Durch Mitleid wissend der reine Tor, harre sein, den ich erkor”.

Stykket var arrangeret af Bo Gunge, som havde formået at få et blæseorkester og et

slagtøjsorkester til at kunne samarbejde på en sådan måde, at man kun meget få gange savnede strygerne og hurtigt kunne genkende alle de væsentlige musikalske motiver. ”For en gymnasieelev lyder tysk opera fra slutningen af 1800-tallet ikke specielt spændende, men det var megafedt at arbejde med, og endnu federe at få muligheden for at se det blive opført.” Sådan lyder det fra Ea Risom, som går på Musik-B. Hun fortsætter: ”Jeg var nok aldrig selv taget ind for at se opera, men det var megafedt, og det skal jeg gøre igen!”.

Dagen efter blev operaens handling og Wagners tanker derom yderligere klargjort ved besøget af den danske forfatter, litteraturforsker og germanist, dr. phil. Søren R. Fauth. I hans oplæg fortalte han på et højt akademisk sprogligt niveau om, hvordan

Wagners interesse for Schopenhauer direkte påvirkede ”Parsifal”, men også indirekte påvirkede Langgaards værker.

Fællessang med MGK og Esbjerg Musik- Konservatorium Men eleverne på skolens musikhold var ikke blot et passivt publikum under festivalens forløb. Om fredagen skulle en fortolkning af Rued Langgaards stykke ”Den store mester kommer” nemlig opføres af eleverne. Dette skete i samarbejde med MGK og et strygeorkester fra Esbjerg Musikkonservatorium, der stod i stor modsætning til orkestret under operaen dagen før.

Trods mit bidrag med et lille kiks i 2. vers var der god stemning og glæde over udbyttet fra festivalen.

Leander Falbe Cleyton, 3y

37

På togt med det danske forskningsskib DANA Torsdag den 8. juli 2021 kl. 18.30 stævnede Britta og Else sammen med 19 andre gymnasielærere fra hele landet og forskere fra DTU ud af havnen i Hirtshals ombord på det danske forskningsskib Dana i det smukkeste solskin og tæt på havblik. Det føltes næsten som en jomfrurejse, og spændingen over endelig at være kommet af sted

38

var tydelig. Næste stop Reykjavik, Island.

Rejsen var dog slet ikke nogen jomfrurejse.

Dana blev bygget i 1981 og har lige siden sejlet mange sømil rundt på forskellige have, især omkring Danmark, Norge, Island og Grønland med forskere ombord, som har foretaget undersøgelser af både havstrømme, fiskeforekomster, havpat-

tedyrs levevis og mange andre spændende ting.

Men hvorfor var Britta og Else og de andre gymnasielærere så ombord for første gang?

Den 1. juni i år startede FN´s havårti, hvor der skal sættes fokus på havene, særligt omkring Arktis. Togtet her var en del af markeringen af dette, og derfor kom vi ind

i billedet, som formidlere til elever og kolleger af det, vi oplevede, og den viden, vi fik, så interessen og forståelsen for havene vil vokse.

Allerede den første dag startede målinger af blandt andet vandets iltindhold, temperatur og saltholdighed. Der blev også trukket net på forskellige dybder og spændingen var stor, da fangsten blev hevet i land.

Hvilke interessante dyr ville komme med op fra dybet?

Inddelt i hold kastede vi os ivrigt ud i at analysere de mange målinger for at kunne sige noget om havets velbefindende. Britta begyndte med at kigge på vandlopper i mikroskop, artsbestemme dem og tælle dem, da de er en meget vigtig fødekilde for områdets fiskebestande. Else var på det hold, der stod for at tage algeprøver og måle klorofylindhold. Der blev regnet, lavet grafer og analyseret i stor stil.

Hver dag byttede holdene, og derfor blev vi hele tiden sat på nye opgaver. En af opgaverne var at tage billeder og videoer af det, vi lavede. Denne dokumentation er efterfølgende blevet brugt til undervisningsmateriale, artikler og lignende. De tre

forskere fra DTU underholdt os også med spændende oplæg om deres havforskningsprojekter.

Men det var ikke arbejde det hele.

Når der ikke lige var noget at lave, var en populær aktivitet at sidde på dækket og spejde ud over havet efter havfugle og hvaler.

Og spottede man noget og råbte ”hval”, blev alt smidt, og alle mand kom styrtende på

dæk for at få et glimt af de majestætiske dyr, der pludselig dukkede op af dybet – grindehval, finhval, marsvin ......, you name it.

Besætningen var utrolig søde, og der var en rigtig god stemning ombord, og vi måtte gerne bevæge os overalt på skibet. En dag, vi lå stille for at tage prøver, blev ventetiden udnyttet til en ”mand over bord”-øvelse, hvor de, der ville, iført overlevelsesdragt blev sænket ned med redningsbåden og fik en tur rundt om Dana i den. Det var ret specielt at sejle rundt i den lille gummibåd i hvad der føltes som ”the middle of nowhere”.

Efter 5 dages sejlads ramte vi Reykjavik, hvor en lods kom ombord og sejlede skibet det sidste stykke ind i havnen. Det var lidt vemodigt at stige af Dana, som skulle videre til Grønland, men én ting er sikkert: både Britta og Else er begge blevet en stor oplevelse rigere og også klogere på de arktiske have og livet til søs. Og efter så mange dage uden fast grund under fødderne, fortsatte følelsen af at gynge nogle ekstra dage.

Så det var næsten som at være ombord på Dana stadigvæk.

Else Holm Hansen

39

40

Vilje og ambitioner slår talent Eleverne på de merkantile uddannelser havde den 17. august besøg af Jon Andersen fra virksomheden State Energy Drink, som holdt et spændende oplæg om sin iværksætterrejse.

Jon Andersen er tidligere elitefodboldspiller, og i dag er han ejer og medstifter af firmaet State Energy drink.

Rejsen fra at få ideen til at skabe ideen og produktet og tilmed sælge produktet i massevis af butikker hver dag… det har ikke været en rejse uden op- og nedture med fejl og mangler som pejlemærke for at udvide de grønne iværksætter-gener.

De to venner, som står bag State Energy Drink, er Jon Andersen og Kim Sandal Have.

Ideen om skabe brandet State Energy Drink blev født på et udkigspunkt over de færøske bjerge af Jon Andersen. ”Ideen var for god til at lade vær’ med at prøve at tage chancen, tænkte jeg, og skabe det produkt, som vi i dag kender som State Energy Drink”.

Uden erfaring og med helt grønne iværksætter-fingre besluttede Jon Andersen sig for at begive sig ud på sit livs iværksætterrejse. Han vidste intet om den verden af hård konkurrence, som ventede ham og virksomheden forude.

Jon Andersen lagde i sit oplæg stor vægt på at fortælle om alle de fejl, der var på rejsen til at skabe det stærke brand, som State Energy Drink i dag anses for at være. Det havde overhovedet ikke været en nem proces, mangler og fejl opstod konstant i den indledende fase, og det eneste, man kunne, var at rejse sig og lære af de fejl. ”Den første drink, vi havde lavet, smagte fantastisk - nu var tiden kommet til at lave emballagen. Vi havde et ønske om, at flasken

på bunden skulle være flad. Men da vi kommer ud til fabrikken og snakker med direktøren… så griner han af os med ideen om en flad bund. Han siger: ”Jamen altså, når der er et kulsyretryk på 7 bar i sådan en flaske, så vælter flasken, hvis den ikke har fødder til en stabil bund. Så den der flaske, I taler om i jeres forretningsplan, hvis I laver den, så vælter samtlige produkter, når de kommer ud af fabrikken. Så det er sgu’ derfor, jeg griner af jer. ” I 2015 lancerede de deres første kollektion af energidrikke, og det er siden blevet til mange nye lanceringer. I 2017 kom Christian Eriksen med på State Energi Drink holdet, og i 2018 fik State Energy endnu en med på holdet, Caroline Wozniacki. Jon fortalte om, hvor stor betydning det har haft for State, at få to af Danmarks største sportsstjerner med på holdet. (Christian Eriksen og Caroline Wozniacki er i dag begge med-investorer i State Energy Drink). ”Det har uden tvivl været med til at give en helt ny identifikationsværdi for State Energy Drink, at få de to sportsstjerner med på holdet. Det har været med at til at øge salget og samtidig også styrket os som brand.”

Jon sluttede sit foredrag om State og sin karriererejse af med et godt råd til de unge mennesker som lyttede interesseret efter... ”Husk nu, at vilje og ambitioner slår talent, tro på jer selv og jeres drømme og gør dem til virkelighed – Rejs jer, når det hele virker umuligt, for alt er muligt. Hvis I har en ide, I brænder inde med, så skab ideen og gør den til virkelighed! For VILJE SLÅR TALENT!” Ida Schmidt Møller, 2n

Fakta om State Energy Drink - ”States energidrikke” repræsenter vedvarende energi og stabiliserer blodsukkeret i modsætningen til andre energidrikke - Christian Eriksen & Caroline Woz­niacki er medejere af State Energy Drink.

- Indholdet af koffein i State svarer til en stor kop kaffe, men State indeholder også blandt andet taurin, grøn te og B-vitaminer, som alle indgår i et direkte positivt samspil med koffein i forhold til øget energiniveau.

41

3.hhx i Bruxelles

Mandag den 11. oktober 2021 tog jeg og resten af 3.g- klasserne fra hhx på studietur til Bruxelles. Mandag morgen kl. 06.00 kørte dobbeltdækkerbussen med 59 elever og 6 lærere sydpå. Den næsten 12 timer lange bustur blev brugt på film, bøger, spil og ikke mindst samvær. Der var en god stemning under hele turen, hvor man rigtig kunne mærke spændingen og glæden over de kommende dages udfoldelser. Vi tjekkede ind på Meininger Hotel, hvor jeg boede på værelse sammen Josefine og Ane fra min klasse. Efter at vi havde pakket ud, tog vi passende tøj på og smuttede ud for at nyde de nye omgivelser. Min klasse spiste sammen den første aften på Mozart Brussels, hvor fællesskabet blev dyrket. Derefter

42

havde vi resten af aften til at se Bruxelles i nattelyset.

Tirsdag begyndte dagen med en skattejagt rundt i centrum af Bruxelles. Her skulle der tages billeder af seværdigheder, bygningsværker og kulturen. Vi fik et meget bedre kenskab til byen og fik taget en masse fede billeder, som vi helt klart vil se tilbage på om nogle år. Eftermiddagen blev brugt på Royal Museum for Central Africa. Her handlede det om Belgiens kolonimagter i Congo, og vi så udstoppede dyr, mineraler, våben og meget mere. Det var nogle meget spænende og lærerige udstillinger, som gav et helt nyt indblik i slavetiden i slutningen af 1800-tallet. Aftensmaden stod vi selv for. Vi tog til den indre by

og fandt en belgisk restaurant, hvor vi fik smagt belgisk øl og muslinger. Det var en kulinarisk oplevelse uden lige. Ellers var aften fri for alle. Vi havde mulighed for at udforske bylivet, og jeg valgte sammen med en masse andre at tage på en irsk bar og se det danske fodboldlandshold spille.

Der var mange andre danske gymnasier i Bruxelles, som vi stødte på og fik snakket med. På den irske bar var der stort set kun danskere, så de viste Danmarks kamp mod Østrig på storskærmene. Det var en vild oplevelse. Stemningen og fællesskabet blandt danskerne var overvældende og en oplevelse, som aldrig vil blive glemt.

Onsdag besøgte vi Region Syddanmarks afdeling i Bruxelles South Denmark European Office. Her mødte vi to praktikanter, som præsenterede os for, hvilke funktioner de har i EU, og hvilken betydning det har for borgerne i Region Syddanmark.

Herefter havde vi fri i fire timer, hvor vi havde mulighed for at lave det, vi havde lyst til. Jeg tog metroen til Rue Neuve, som er en af de største shoppegader i Bruxelles. Her shoppede vi løs i diverse butikker som Primark, JD, Bershka og mange flere. Herefter skulle vi til House of European History, hvor vi hver fik en IPad og et sæt høretelefoner, som fortalte historierne undervejs. Jeg synes, det var en virkelig spændende oplevelse, da de havde nogle meget interessante udstillinger, som man kunne forholde sig til. Det handlede både om krig, verdensmagter og om, hvordan EU ser ud i dag. Herefter havde vi igen aftenen fri. Jeg spiste på en italiensk restaurant sammen med en masse andre, hvor der både kom pizzaer, pastaretter og lignende på bordet. Herefter tog vi i byen, hvor vi rigtig mærkede det store byliv, der udfoldede sig i Bruxelles gader. Vi endte

på en salsabar, hvor der var gode drinks, høj musik og et stort dansegulv. Vi fik lært, hvordan man dansede salsa, og havde generelt en rigtig god aften.

Torsdag tog vi på Choco Story Brussels, som er et chokolademuseum, hvor de viser chokoladens historie, og hvordan det kan bruges i praksis. Her gik vi rundt med en audioguide, så vi selv kunne vælge, hvad vi havde lyst til at høre. Vi fik lækre smags-

prøver, og fandt hurtigt ud af, hvorfor det bliver kaldt belgisk chokolade. Herefter havde vi resten af dagen fri, og jeg brugte den på mere shopping. Om aften tog en håndfuld af os på en japansk restaurant, hvor vi fik serveret rammen. Det var nogle vilde smage, som man ellers aldrig har prøvet før. Aften blev brugt på at få de sidste øjeblikke med, da vi næste morgen skulle med bussen hjem igen. Vi kørte fra hotellet

kl. 06.00 fredag morgen og var hjemme i Ribe igen kl. 19.00. Turen i sig selv var på mange måder helt vidunderlig. Jeg fik oplevet en masse forskellige kulturer på samme sted og fik nogle uforglemmelige minder.

Hele turen er noget, jeg vil se tilbage på med glæde, og den var for mig samlingspunktet for hele min gymnasietid.

Signe Holden, 3m

43

44

Simon Christian Stockholm Simonsen gymnastiklærer ved RK 1886-1929 På Ribe Gl. Kirkegård står en sten. Ikke mærkeligt, nu denne sten er én blandt mange. Men denne gravsten er anderledes end de fleste, for den er stor som en klippe, og dens overflade grov. Skriften på denne klippesten adskiller sig også ved at være bemalet med rød maling. Og så er stenen ”Rejst af Forsvarsbrødre”, som der står skrevet allernederst – og ikke af familien til afdøde. Øverst og oven over navnet på afdøde er stenen udsmykket med kongekrone og krydslagte Dannebrog – og under dette er anført ”D.F.B”, ligeledes i rødt. Tilsammen udgør disse De Danske Forsvarsbrødres emblem; en upolitisk, national organisation, som er en direkte efterkommer af organisationen ”De Danske Vaabenbrødre”, som er veteraner fra den første slesvigske krig (1848-1850) stiftet i 1859. Vaabenbrødrene optog som medlemmer kun veteraner fra krigene 1848-1850 og krigen 1864. Forsvarsbrødrene havde som opgave at drage social omsorg for og yde økonomisk støtte til krigsveteraner og/ eller deres efterladte – idet social velfærd var et ukendt begreb dengang.

Igennem 84 år har Forsvarsbrødrenes gravsten vogtet over de jordiske rester af ”Gymnastiklærer Stockholm Simonsen, R.af D., M.f.D.R., 17.12.1859-15.5.1937”.

Forkortelserne fortæller, at Simon Christian Stockholm Simonsen var Ridder af Dannebrog – og endnu tidligere hædret med Medaljen for Druknedes Redning, en officiel redningsmedalje givet til en person, der selv har været i fare for at drukne under

redning af druknende personer. Denne medalje fik Stockholm Simonsen for at have reddet tre mennesker fra druknedøden, da en båd kæntrede ved jernbanebroen i Ribe. Udover at være gymnastiklærer var Stockholm Simonsen også skrivelærer, og han var i 43 år ansat ved Ribe Katedralskole fra 1886 indtil 31. januar 1929, hvor han i december var blevet 70 år.

Stockholm Simonsen var Ribefødt, søn af Møller Jens Christian Simonsen og hustru Kirsten Simonsen, født Christensen. Efter sin konfirmation og almindelig landbrugsuddannelse var Stockholm Simonsen landvæsenselev, hvad der i dag svarer til at tage det grønne bevis som selvstændig landmand eller driftsleder. 25. april 1879

indkaldes den unge Stockholm Simonsen til aftjening af sin værnepligt ved 12. battaljon i Fredericia, hvor han afslutter sergentuddannelsen og udnævnes til sergent 30. marts 1881. Fra 1. oktober 1883 gennemgår Stockholm Simonsen hærens seks måneders gymnastiklæreruddannelse på hærens gymnastikskole i Nyboder i København, hvor han består som den 5. bedste elev ud af 51 og fortsætter endnu seks måneder på den udvidede gymnastiklæreruddannelse, nu med to gange ugentlig dans hos balletmesteren ved Det Kongelige Teater, som han afslutter 1. september 1885.

Simonsens chef ved hæren anbefaler ham at søge stillingen som gymnastiklærer ved Ribe Katedralskole, hvor Ritmester1 Fahrner for en tid har vikarieret for en kollega.

1 Chef for en ryttereskadron i rang svarende til en kaptajn. Graden afskaffes i 1951.

45

Forsvarsbrødrenes årlige skydning ved Plantage-pavillonen, Ribe, 1928. Formand for Forsvarsbrødrene Stockholm Simonsen sidder midt for på forreste række som nr. 4 fra venstre.

Stockholm Simonsen søger stillingen og får ansættelse ved Katedralskolen som gymnastiklærer 1. maj 1886 – og overtager inden længe også gerningen som skrivelærer, idet han har en ualmindelig flot og sirlig håndskrift, hvilket hans håndskrevne levnedsbeskrivelse vidner om. Levnedsbeskrivelsen er stilet til Ordenskapitlet på Amalienborg Slot 23. oktober 1923 i forbindelse med Stockholm Simonsens udnævnelse til Ridder af Dannebrog. Sideløbende med sin ansættelse på Katedralskolen underviser Stockholm Simonsen ligeledes i gymnastik og skrivning på Ribe Borgerskole indtil 1. nov. 1902. Om Borgerskolens slidte gymnastiksal mindes Simonsen, at

46

Katedralskolens lærere på den årlige udflugt til Ribe Kammersluse 7. september 1915. Det var med frokostkurv og lidt godt til ganen – arrangeret af Stockholm Simonsen. Læg mærke til vinflasken imellem Stockholm Simonsens ben.

der ”stak af og til et Ben gennem gulvet”.2 Endelig underviser Simonsen også på Ribe Lærerseminarium fra dets begyndelse i 1899 og i årene efter, at Staten 1918 købte og omdannede lærerseminariet til kun at have kvindelige studerende. Om end en nutidig gymnasielærers arbejdsbyrde ikke er at sammenligne med Simonsens egen tid, så tegner der sig et billede af en virksom underviser.

Ud over redskabsgymnastik og gulvøvelser indeholdt datidens pensum i gymnastik også riffelskydning, cricket, boldspil, fægtning og atletik. Derudover underviste Stockholm Simonsen i dans. Det havde han gjort lige siden tiden i Fredericia, hvor han havde sin egen danseskole. Det var også her, han mødte sin kommende hustru, Marie. De blev gift 18. oktober 1887 i Fredericia og fik 10 børn, hvoraf 2 døde tidligt. Igennem alle årene – og også i tiden efter at Stockholm Simonsen gik på pension, underviste han i dans i Ribe og omegn. De sidste år assisterede en Frk. Brockmann ved at undervise i moderne dans og stepdans – hvor Stockholm Simonsen underviste i de klassiske danse.

Timerne i dans fandt altid sted i Hotel Klubbens store sal på hjørnet af Sønderportsgade og Skolegade.

Uden for skolen er det som foreningsmand og initiativtager (i dag ville det være iværksætter eller entreprenør), at Stockholm Simonsen er helt fremme i skoene. I 1888 er han medstifter af den lokale afdeling af Forsvarsbrødrene – og beklæder formandsposten i 40 år. Han er også medlem af Forskønnelseskomitéen i 42 år – og formand for denne fra 1904. Forskønnelseskomitéen havde til formål at forskønne Ribe Plantage med nyplantede træer og at pleje disse og anden bevoksning. Op gennem 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet vedblev

22 drenge og unge mænd i gymnastikdragter, flankeret af gymnastiklærer Stockholm Simonsen iført kjole og hvidt i skolegården.

Plantagen at være et yndet udflugtsmål for byens borgere, men blev mindre populær i takt med, at borgerne fik bil og kunne køre til andre udflugtsmål. Fotografiet med Forsvarsbrødrene er fra Plantagen og taget foran Pavillonen, som Forskønnelseskomitéen overtog i 1924. Kilder fortæller, at Stockholm Simonsen anså Plantagen som sit ”barn” og kom der så ofte, det kunne lade sig gøre. Også andre formandsposter påtager Stockholm Simonsen sig: Ringriderforeningen, Fugleskydningsselskabet, Ribe Skytteforening og Ribe og Omegns Teaterforening – som han også er stifter af.

Derudover er Stockholm Simonsen leder af Ribe Politikorps med rang af løjtnant – og så sidder han i byrådet i 6 år(!). Først og sidst er Stockholm Simonsen også den store festarrangør, og han har en finger med i alle festlige arrangementer: skyttefester, gymnastik- og folkedanserstævner med udenbys gæster, regattafester, ringriderfe-

ster, store friluftsforestillinger, og skøjtefester ved Slotsbanken med belysning og musik. For Forsvarsbrødrene arrangerer han årlige udflugter – og for kollegerne på Katedralskolen er han selvskreven som arrangør af den årlige udflugt i september til Kammerslusen med frokostkurv. Stockholm Simonsen ER en meget afholdt person af alt og alle. Til hans 70 års fødselsdagsfest med deltagelse af cirka 100 gæster, lovprises Stockholm Simonsen i en endeløs række af taler af byens honoratiores. Ordene ”elskværdig”, ”hjælpsom”, ”gemytlig” og ”vennesæle” (venlig) går igen. De fleste har sikkert et stereotypt billede af datidens lærere som strenge, uvenlige og med hang til at afstraffe eleverne fysisk, hvilket måske har været gældende for mange lærere, men ikke for Stockholm Simonsen. Ved samme fødselsdagsfest holder en af Stockholm Simonsens gamle elever en tale, hvori han spøgefuldt sammenligner førnævnte

2 ”Fra Svundne Dage – Hr Stockholm Simonsen i ’Forhør’”, Ribe Stifts Tidende, 16. dec. 1929, side 3

47

Kong Chr. X hilser på Krigsveteraner fra 1864 foran Processionsomgangen ved Domkirken.

Lige bag Kongen ses Stockholm Simonsen. Anledningen er Ansgarfesten 8. september 1926.

Ritmester Fahrner med fødselslaren: ”Vi fik Klø hos Fahrner men vi lærte Gymnastik hos Simonsen, og når vi Købmænd endnu kan hoppe over Disken, skylder flere af os Simonsen Tak for denne Elasticitet.” 3 Kong Christian den 10. var en nær bekendt af Simonsen. Som gymnastiklærer ved hæren får Simonsen det ærefulde hverv at undervise tre af Frederik den 8.s sønner: Christian (tronarving), Carl (senere Kong Haakon af Norge) og prins Harald. Om prinserne udtaler Simonsen i et interview i anledning af sin 70 års fødselsdag: ” i ½ Aar havde jeg den Fornøjelse at undervise dem i Gymnastik. Det var rigtige Drenge, der ofte sloges, men det var i øvrigt flinke og venlige Elever”4. Karakteren af dette korte citat er sigende for Simonsens væsen, 3 4 5 6

fordi han her opretholder en høflig men professionel distance, samtidig med at hans menneskelighed skinner igennem. Den senere Kong Christian den 10. mødes med sin gamle gymnastiklærer ved flere lejligheder. Det er også Christian den 10., der udnævner Simonsen til Ridder af Dannebrog i 1923. Ridderkorset tildeles Stockholm Simonsen ved Forsvarsbrødrenes 35 års jubilæum ”som Anerkendelse for sit Arbejde indenfor Forsvarsbroderselskabet”.5 Det er i forbindelse med Genforeningsbesøget i 1920 – der hvor Kong Christian d.

10. rider på den hvide hest over grænsen til Sønderjylland – at hele den kongelige familie besøger Ribe. Kongen havde i Dybbøl hilst på veteranerne fra 1864, men den samme ære var ikke tiltænkt veteranerne fra Ribe og omegn, hvilket Stockholm

Simonsen i sin egenskab som formand for Forsvarsbrødrene ikke kunne acceptere, og derfor samler han en halv snes overlevende lokale krigsveteraner med fane og musik foran Domkirken. Da Kongens bil ankommer her, springer Simonsen frem og får den standset. Kongen genkender ham straks og udbryder hjerteligt (ifølge overleveringen), ”Jamen, det er jo min gamle gymnastiklærer Stockholm Simonsen, der var lærer for prins Olav og mig på Hærens gymnastikskole i København. Hvor er det dejligt at hilse på Dem igen”. Herefter får de gamle veteraner hver et kongeligt håndtryk med en tak for deres indsats.6 Det kræver mandsmod egenhændigt at turde standse den kongelige bilkortege, sådan uden for det officielle program, for at andre må få behørig tak og anerkendelse. Men sådan var Stockholm Simonsen.

Uselvisk. I 1926 besøger Kongen igen Ribe i anledning af Landsfesten for 1100 året for Ansgars Komme – og igen hilser Simonsen på sin gamle elev og på de tilbageværende veteraner, som foreviget på fotografiet.

Simonsen sover stille ind, 77 år gammel, om morgenen 15. maj 1937 ved fem-tiden på Ribe Sygehus efter nogle dage forinden at være blevet opereret for en tarmsygdom.

Skæbnen vil, at Stockholm Simonsen dør den samme dag, som hans gamle elev, Kong Christian den 10., kan fejre 25 års regentjubilæum. Fra om morgenen den 15. maj flages der overalt i land og by for Kongen – også i Ribe, hvor et orkester kl.

8.00 marcherer gennem byen til tonerne af Riberhusmarchen. Banegården, posthuset (Tårnborg), byens forretninger og mange private hjem er pyntet med blomster, guirlander og flag på facaderne. Dagen igennem er der på torvet orkestermusik og tale for

”Festen i Aftes for Stockholm Simonsen”, Ribe Stifts Tidende, 19. dec. 1929, side 3 ”Fra Svundne Dage – Hr Stockholm Simonsen i ’Forhør’”, Ribe Stifts Tidende, 16. dec. 1929, side 3 ”Stockholm Simonsen. 70 Aar”, Ribe Stifts Tidende, 14. dec. 1929, side 1 (forside) E. E. Kjær, Ribe, f. 1925 ”Mindet om min Morfar S. Stockholm Simonsen 1859-1937”. Ribe Byhistoriske Arkiv, Arkivfond 325, 8 siders erindringer om Stockholm Simonsen, 1992

48

kongen holdt af Forsvarsbrødrenes formand, Kaptajn Ipsen.7 Ribe Stifts Tidende, der udkommer sidst på dagen, prydes på forsiden af et stort fotografi af kongeparret og beretninger om befolkningens hyldest til kongen. Nyheden om Stockholm Simonsens død, der går som flashing news igennem Ribe, finder også spalteplads med billede i dagens avis. Det paradoksale er, at hvor der burde flages på halv i Ribe over tabet af en så markant personlighed, da flages der i stedet på behørig vis for Kongen. Journalisten ved Ribe Stifts Tidende skriver da også, at ”[D]et var et mærkeligt Sammentræf, thi ingen i Ribe By har oftere end Stockholm Simonsen været med til eller forestaa store Fester i sin gamle Fødeby. Faa Borgere i Ribe har nydt en Popularitet som Stockholm Simonsen. Han var kendt af ethvert Barn, og i en lang Tidsperiode har næppe nogen Borger i den Grad som han præget mange Grene af Livet i Ribe, især Foreningslivet. Med oprigtig Sorg vil Dødsbudskabet blive modtaget i Ribe og Landet over blandt Stockholm Simonsens gamle Elever fra Ribe Katedralskole, af hvilke han var elsket og afholdt”.8 Byen er i sandhed i sorg på denne planlagte festdag.

I mindeordene om Stockholm Simonsen de følgende dage hyldes han for sit utrættelige virke for byens borgere og for sit væsen. Igen og igen er det hans pædagogiske evner, som han lovprises for af elever og kolleger - og af rektor Willumsen ved morgensamlingen på dagen for Stockholm Simonsens begravelse: ”Rektor talte derefter om, at Stockholm Simonsen […] havde været afholdt saavel af Lærerpersonalet som af Elever, hvad der havde sin store Aarsag i, at Stockholm Simonsen havde ejet udmærkede pædagogiske Evner.” 9 Det er en mand, om

S.C. Stockholm Simonsen (1859-1937) med redningsmedaljen. hvem der hersker stor respekt, ærbødighed og taknemmelighed, som Ribe By tager afsked med.

Begravelsen 21. maj kl. 12.30 fra Ribe Domkirke sker under ”saa stor en Deltagelse, som sjældent er set i Ribe By […] Saa skønt pyntet som i Dag har vi næppe set den gamle Kirke til en Begravelse.” 10 Biskop Westergaard fremhæver i sit mindeord først Stockholm Simonsens arbejdsglæde og kærlighed til Ribe og fædreland – og dernæst hans næstekærlighed: ”De allerfleste Vidner om hans færd er vel hans kolleger ved Skolen her og de mange Hundrede Børn, for hvilke han var Lærer. De vidner, hvor højt de agtede og holdt af ham. Han forstod, at et Barn skal lyde og ledes, men Børnene mærkede, at han holdt af dem. Det er en stor Fornyelseskilde

at holde af Mennesker, der holder af én igen.

Hans nærmeste kender ham som Hjemmets gode Fader. Jeg tror Stockholm Simonsen var en glad Mand.” 11 Ved graven forretter Biskop Westergaard jordpåkastelsen, alt imens faner sænkes og politikorpset præsenterer gevær. Formanden for Forsvarsbrødrene, Kaptajn Ipsen, siger det sidste farvel med ordene: ”Da du var ung, ødslede du dine Kræfter paa andre.

Altid vilde du hjælpe, når du saa, at der var Trang dertil, og det var dig en Glæde. Du arbejdede altid til Bedste for din By. Vi vil Bevare dit Minde i taknemlig Erindring.” 12 Efter familiens tak for deltagelse, ”spredtes det store Følge langsomt over Kirkegaarden, hvor Foraarets Fuglestemmer lød i de grønne Trætoppe.” 13 Stockholm Simonsens eftermæle blev tillagt en næsten overmenneskelig karakter, hvilket kom til udtryk, da de tyske tropper kørte ind i Ribe den 9. april 1940. To ældre damer står og betragter de tyske troppers indtog med vantro øjne, da den ene udbryder: ”Dette ville aldrig være sket, hvis Stockholm Simonsen havde levet”.

Gravstenen rejst af Forsvarsbrødrene er i dag bevaringsværdig – og står på samme sted ved Stockholm Simonsens grav. Alle der kendte ham er borte – og tilbage er kun gamle, gulnede avisartikler, fortællinger og fotografier – men rigeligt til beretningen om en usædvanlig afholdt person, der gjorde så meget for de mange. Det er ikke så ringe et eftermæle endda. Stockholm Simonsen kan godt tjene som et forbillede, som menneske såvel som lærer, for os andre i dag. Æret være den gamle kæmpe!

Benni Johanson

7 Ribe Stifts Tidende, 15. maj, 1937, side 3 8 Ibid.

9 ”Rektor Willumsen holdt i Morges en Mindetale for Stockholm Simonsen”, Ribe Stifts Tidende, 21. maj 1937, side 3 10 ”Fra den smykkede Domkirke begravedes i Dag Stockholm Simonsen”, Ribe Stifts Tidende, 21. maj 1937, side 3.

11 Ibid.

12 Ibid., side 6 13 Ibid.

49

Esbjerg Ordningen og Team Danmark Hvad er Esbjerg Ordningen?

Der findes to grene af Esbjerg Ordningen. En for eliteidrætsudøvere og en for kulturtalenter.

Esbjerg Ordningen for eliteidrætsudøvere er et tæt samarbejde mellem eliteidrætsklubber, ungdomsuddannelsesinstitutioner og Esbjerg Kommune, som sikrer eliteidrætsudøvere de bedste betingelser for at kombinere deres ungdomsuddannelse med idræt på højt niveau. Det sker blandt andet ved, at der på skolen stilles en mentor til rådighed, tilbydes supplerende undervisning og mulighed for en buddy-ordning.

Derudover har udøverne mulighed for at bruge skolens motionsrum samt bruge træningsfaciliteter i Esbjerg.

I indeværende skoleår er der på skolen 20 elever på ordningen indenfor følgende sportsgrene: håndbold, ju-jutsu, dans, fodbold, basketball, badminton og ridning.

Esbjerg Ordningen for kulturtalenter er et samarbejde mellem Esbjerg Kulturskole, ungdomsuddannelsesinstitutionerne og Esbjerg Kommune, der sikrer kulturtalenterne de bedste betingelser for at kombinere uddannelse og opøvelse af færdigheder på et højt niveau indenfor en bestemt kunstart.

Det kan være indenfor eksempelvis musik, teater eller billedkunst.

Allan Gade Jacobsen

Esbjerg Ordningen Mit navn er Louise Monberg. Jeg går til dagligt på Ribe Katedralskole på hhx i 2l.

50

Jeg er så privilegeret, at min skole er tilknyttet Esbjerg Ordningen, hvilket betyder, at jeg som elitesportsudøver både kan få min skole og min krævende sport til at hænge sammen i en enhed. I stedet for at det skulle gå hen og blive til en stressfaktor.

Jeg bruger ugentligt 9-15 timer bare på offentlig transport, hvor jeg pendler frem og tilbage fra Ribe til Varde og omvendt.

Derudover ligger mine træninger fra 5-17 timer i ugen. Alt afhængig af weekendtræninger, konkurrence-weekender og selvtræninger. Jeg har med årene været nødt til at erkende, at jeg har en krævende sport, som tager meget af min tid. Ikke nok med det, så har jeg også arbejde, der skal passes,

og er samtidig i gang med mit hårdeste år her i 2.g.

Esbjerg Ordningen giver mig mulighed for at få en mere struktureret og sammenhængende hverdag, hvor jeg også har tid til det sociale en gang imellem. Min tid skal prioriteres og planlægges nøje, men med ordningen har jeg mulighed for at skabe et større overblik. Skolen tilbyder med ordningen ekstra undervisning, hvis der er behov for det, mulighed for at rykke afleveringer i pressede perioder, samt fitness-faciliteter, som er med til at gøre mine selv-træninger mulig uden at skulle hele vejen til Varde hver gang.

Louise Monberg, 2l

Team Danmark Ordningen Team Danmark ordningen ligner på mange områder Esbjerg Ordningen og giver også udøveren fleksible vilkår for en ungdomsuddannelse. Udover supplerende undervisning, adgang til træningsfaciliteter, mentor- og buddyordning, har elever på denne ordning også mulighed for at få forlænget deres ungdomsuddannelse. For at blive Team Danmark godkendt kræves det, at udøveren opfylder nogle meget høje sportslige krav, som de enkelte idrætsforbund selv fastsætter. For det fleste idrætters vedkommende er dette lig med, at udøveren skal være tilknyttet et landshold.

Læs mere om ordningerne på skolens hjemmeside, Esbjerg Kommunes hjemmeside, Kulturskolens hjemmeside, Team Danmarks hjemmeside eller kontakt skolens uddannelsesmentor Allan Gade Jacobsen.

Allan Gade Jacobsen

Team Danmark Jeg hedder Bjørk, og går i 2s på Ribe Katedralskole. Siden jeg var ganske lille, har jeg spillet fodbold, og det fylder stadig en masse i min hverdag. Til dagligt spiller jeg

angriber i KoldingQ på deres U18DM hold og har også begået mig på ungdomslandsholdene.

Jeg har altid synes om at gå i skole, men i takt med at træningsmængden stiger år for år, må jeg erkende, at struktur er alfa og

omega i min hverdag for at få det hele til at hænge sammen. Derfor er jeg blevet en del af Team Danmark.

Team Danmark er en ordning for elitesportsudøvere. I samarbejde med skolen kan den hjælpe mig med at få plads til det hele. Eksempelvis ved at tilbyde fitness-faciliteter, rykke afleveringer og tilbyde ekstra undervisning, hvis det er nødvendigt.

At være en del af Team Danmark ordningen giver mig som elitesportsudøver mere overskud og balance i hverdagen. Det gør det muligt for mig at dyrke min sport, passe min skole og se mine venner - uden at det bliver for presset.

Bjørk Meng Birgertoft, 2s

51

Naturvidenskabsfestival - besøg af 165 små elever Svinehjerter. Blod på bordet. Skalpel i hånden. Skrigende børn med hvide ansigter.

Det lyder næsten som en gyserfilm, men i virkeligheden var det noget ganske andet.

Dagen stod i naturvidenskabens tegn. I forbindelse med naturvidenskabsfestivalen vrimlede det tirsdag morgen i uge 39 med små spændte 3. klasses elever fra folkeskolerne i og omkring Ribe. Langsomt fyldtes Salen med røde kinder og lysende øjne, der var ganske uvidende om, hvad der om lidt skulle foregå. I ugevis havde vi på de natur-

52

videnskabelige studieretninger brugt tid på at lære nyt stof og opsætte poster til dagen, som skulle handle om naturvidenskab.

Da vi selv mødte ind den morgen, var vi som altid en smule trætte, men ved godt mod. Tanken om, at Ribe Katedralskole skulle danne ramme om naturvidenskabsfestivalen om mindre end en time var overvældende fra morgenstunden. Bare de nu ikke larmer for meget. Bare de nu hører efter. Bare de nu kan lide, hvad vi har forberedt til dem. Der var ikke andet for end

at komme i gang med forberedelserne, så vi var klar til at tage imod dem. Vi trak i de blå dyrlægekitler og slæbte os selv, en pakke plastikhandsker og en rulle sorte sække med over i SV02, der på dagen skulle agere hjemsted for hjerteposten. Her fik vi klistret bordene ind i sække og tape, tegnet hjerter på tavlen, og så var vi klar.

Vi tog vores post-skilt i hånden og hentede vores første gruppe af spændte elever fra Salen. Herfra gik vi i én lang række mod hjerteposten, alt imens de spurgte nysgerrigt

ind til, hvad vi mon skulle lave sammen de næste 15 minutter. Hænderne blev sprittet, taskerne smidt på gulvet, og roen sænkede sig. Først præsenterede vi os selv, og fortalte dem om hjerteposten. Her gjaldt det om at lære, hvad et hjerte er, og hvorfor det er så vigtigt, vi har et; men hvad de ikke vidste var, at de om få sekunder skulle se et rigtigt hjerte. Eller... rigtigt og rigtigt. Flere gange måtte vi præcisere, at hjertet altså var fra en gris og ikke fra et menneske. Endelig kom det længe ventede øjeblik. Svinehjerterne kom på bordet. Det var, som havde de set et spøgelse, og allesammen tacklede de det forskelligt. Nogle synes, det var det mest interessante, de længe havde set, nogle skulle tage tilløb til at komme tæt på, og andre var kridhvide i ansigtet og kunne knapt kigge på det stadig lidt blodige hjerte, der lå på bordet foran dem.

Dagen var udfordrende, fordi det var en uvant situation, men mest af alt var den lærerig. For børnene, men nok især for os. Normalt sidder vi på skolebænken, og overlader ansvaret til vores lærere. Det er dem, der må sammensætte en spændende undervisning og sørge for, at vi lærer noget.

Denne dag stod vi med ansvaret. Vi var der allesammen af én grund alene. På grund af naturvidenskaben. Vi havde alle et ansvar for at møde op og videreformidle den viden, vi havde tilegnet os over flere uger. Vi gjorde vores bedste, vi lavede fejl, og vi lærte af dem. Ydermere hjalp det, at publikummet ikke var ældre og dermed meget overbærende, samtidig med at de havde en god energi og en umættelig lyst til at lære. Efter de første par minutter var der

ikke mere morgentræthed tilbage i vores teenagekroppe, som i stedet var fyldt med energi og helt høje på oplevelsen.

Det er netop alt det ovenstående, der gør en dag som denne så vigtig. Det er interaktionen mellem en 3. klasses elev og en gymnasieelev. Det er samarbejdet med folkeskolerne i byen. Dét at vi allesammen kan mødes og samles om naturvidenskaben er noget særligt, der uden tvivl har gjort indtryk på de små hoveder. Det er på dage som denne, at vi lærer lidt mere om os selv, samtidig med at naturvidenskaben, der er så vigtig, bliver sat i fokus.

Mia Bach Schulz, 2y Emilie Maria Nielsen, 2y

53

3.stx i Berlin

En mandag morgen i midten af oktober tog vi på studietur. Dresscode i bussen stod på nattøj og programmet stod på hygge og formiddagslur. Fra Odins Plads ved Ribe Vikingemuseum, fordelt i store busser, kørte de fire 3.g stx-klasser, begge 2.hf- klasserne samt en halv snes lærere syd på. Sammen ville vi i Berlin opleve kultur, historie, et levende natteliv og meget, meget mere.

Efter en bustur på seks timer var vi alle lidt ømme i numserne, og det sitrede i kroppen efter at komme ud og opleve noget. Vi blev indlogeret på hotellet sidst på eftermiddagen, og sammen som klasse oplevede vi East Side Gallery. Dernæst stod den på fælles aftensmad: indisk. Maden var lækker, humøret var højt, stemningen var god, og øllene var billigere end de danske. Berlin sprudlede stadig af liv, da mørket faldt på, og programmet endte. Der var et hav af muligheder om aftenen. Nogle var på rulleskøjtediskotek om mandagen. Nogle så Danmark spille VM-kvalifikationskamp mod Østrig på en sportsbar om tirsdagen. Det helt store samlingspunkt for eleverne fra Ribe Katedral-

54

skole var uden tvivl natklubben Matrix. Her blev der danset mange kilometer. Om onsdagen overtalte en af mine veninder DJ’en til at spille Natteravn af Rasmus Seebach. Der er noget mærkværdigt ved at stå på en tysk klub og høre Seebach synge: “Jeg flakker stadig rundt”.

Vores lærere havde sørget for et spændende program til ugen. Om tirsdagen stod den på sightseeing. Vi så de ting, som man skal se, når man er i Berlin: Unter den Linden, Brandenburger Tor, Reichstag, Fehrnsehturm, og meget, meget mere. Vi fik gået chokerende 20 km. Dagen sluttede ikke der.

Efter en god döner til frokost, var vi på besøg i et STASI-fængsel, også kaldet Gedenkstätte Berlin-Hohenschönhausen. En guide fortalte levende gruopvækkende historier om stedet, dets fanger og de ting, som var hændt der.

Det var en meget dygtig guide, og derfor også en følelsesmæssigt overvældende oplevelse. Onsdagen bød på endnu en rørende oplevelse, da vi besøgte Sachsenhausen, en koncentrationslejr fra 2. Verdenskrig som ligger lidt uden for Berlin. Man var ikke i tvivl

om, hvad der var hændt på dette sted.

Onsdagens program sluttede dog helt anderledes, end det var startet, og på en mindre seriøs tone. Vi var på graffiti-tour i Berlin, hvor vi med tog og på gåben bevægede os rundt i storbyen og så på graffiti og street art.

Turen bød på spændende historier om Berlin og især det aktivistiske kunstnermiljø, som byen også er kendt for.

Torsdag formiddag startede på Bernauer Strasse hvor vi lærte om Berlin, om muren, og om byens historie. Efterfølgende var vi på Mauermuseum, hvor vi for alvor fik indblik i Berlinmurens historie. Det var så surrealistisk at tænke på, hvordan det har været at bo i Berlin under den kolde krig.

Dagen sluttede ikke der. Om eftermiddagen var vi på kanalrundfart. Det var flot at se Berlin fra vandet, og det var hyggeligt at sidde på en båd, under åben himmel, med en kold øl i hånden og en tyk jakke på, sammen med sine klassekammerater og sine lærere.

Bagefter spiste vi tyrkisk mad sammen, alle 30 mand. Det er uden tvivl også det, jeg vil huske turen for: At være sammen med min klasse og med mine lærere. Berlin er en fed by, som jeg glæder mig til at besøge igen, men turens højdepunkt var selskabet. Efter både et 1.g og et 2.g år præget af corona, hjemsendelse, og virtuel undervisning var det fantastisk at få lov at opleve en storby sammen med sin klasse og sine lærer i en hel uge.

Da vi nåede til fredagen, var vi alle klar til at tage hjem. Vi har haft en mægtig uge, men fødderne var ømme, kontoen var tom, og ingen havde flere rene sokker. De seks timer hjem i bus forløb langt mere stille og roligt end turen derned. På Odins Plads tog vores forældre imod os, og vi skulle nu alle hjem og fortælle om alt det, vi havde oplevet i storbyen.

Ea Katrine Risom, 3s

Min vej til Ribe Katedralskole – en personlig beretning Skulle jeg beskrive mig selv med kun ét ord, ville det være ”sønderjyde”. Jeg føler mig sønderjysk på alle leder og kanter, lige fra æ sproch, jeg taler, og til min kærlighed for det sønderjyske kaffebord med de (mindst) 14 forskellige slags hårde og bløde kager. Og måske minder det sønderjyske kaffebord og jeg en del om hinanden. Vi består begge to af mange forskellige dele og ingredienser, som samlet set bliver til ét hele.

Som jeg nok har afsløret, så er jeg født og opvokset i det sønderjyske – nærmere betegnet i 6200 Aabenraa. Efter endt studentereksamen og med huen på skrå begav jeg mig til Odense for at læse. Først troede jeg, at jeg skulle læse medicin, men jeg fandt hurtigt ud af, at der var noget andet, der trak i mig. Derfor begyndte jeg

at studere filosofi, dernæst nordisk sprog og litteratur og til sidst medievidenskab.

Filosofi- og nordiskstudiet tillod mig dykke ned i kunsten, litteraturen, de store tænkere og dermed også de store eksistentielle spørgsmål. Medievidenskab lod mig dyrke min interesse for film og min kærlighed til IT og computerspil. Men hvad skulle jeg så bruge dette store kagebord af forskellige uddannelser til? I lang tid vidste jeg det faktisk ikke. Både min omgangskreds og min familie var meget optaget af, hvad der dog skulle blive af mig, for mine fag pegede jo i alle mulige retninger. En overgang overvejede jeg ganske seriøst en karriere inden for e-sport. Det var inden, man rent faktisk kaldte det ”e-sport” – Dengang sagde man bare ”gaming”, eller at man var ”professionel computerspiller”. Jeg brugte enormt meget tid på at spille computer og var også ret god til det. Men efter at

en veninde og jeg udskød eksamen i et semester og stadig ikke havde tjent penge nok til, at vi mente, vi kunne leve af det i fremtiden, så endte jeg alligevel med at tage min eksamen i litterære hovedværker og hun sin eksamen i neurologi. Hvis (eller når) vores gaming-projekt fejlede, var hendes ”nødplan” at færdiguddanne sig til læge. Men hvad så med undertegnede? Ja, jeg vidste stadig ikke helt, hvad fremtiden skulle bringe. På et tidspunkt nåede jeg alligevel til mit sidste år på kandidaten, og det faldt sammen med, at jeg ikke havde mere SU tilbage. Derfor søgte jeg forskellige jobs og var i en periode lærervikar på min gamle friskole i Aabenraa. Der begyndte lyset så småt at gå op for mig (karrieremæssigt) – for jeg fandt ud af, at jeg faktisk godt kunne lide det der med at undervise. Jeg var måske ikke så vild med børnene, men det at undervise, at formidle

55

viden og kundskab, dét synes jeg var fedt.

Derfor søgte jeg en vikarstilling i Esbjerg og fik den. Jeg skrev mit speciale om Tove Jansson og det filosofiske aspekt i fortællingerne om Mumitroldene, samtidig med jeg arbejde som timelærer på Rybners htx.

Og med vikarjobbet fandt jeg endelig min hylde og mit kald – jeg skulle selvfølgelig være gymnasielærer! Vejen dertil havde været lang, men omsider havde jeg fundet min plads.

Jeg tilbragte nogle år på både htx og hhx i Esbjerg, inden jeg hørte ”vinden” kalde på mig... Det var vestenvinden, der kaldte, og den ville have mig ”længere ud mod vest” og helt op til Hvide Sande. Jeg fik derfor job på UCRS og flyttede til Hvide Sande for også at kunne dyrke min store interesse for vandsport. Og da der netop var blevet

56

lagt fibernet i byen, kunne jeg både surfe på nettet og holde mit gaming ved lige, samtidig med jeg kunne tilbringe alle de timer, jeg overhovedet orkede, på vandet på mit surfboard eller spændt fast til en kite.

Men så en dag i oktober for nogle år siden kom en gammel ven forbi. Niels kendte jeg fra gymnasiet, hvor vi havde gået i klasse sammen. I mellemtiden var han blevet ingeniør og kommet til vestkysten på grund af sit arbejde, hvor han skulle være projektleder på starten af Vesterhav Syd Havvindmølleparken. Vi drak en kop kaffe sammen og fandt ud af, at vi begge to gik op i trail- og OCR-løb, at vi begge kørte MTB, at vi begge to holdt af at vandre og vigtigst: at vi begge to gik i ”halvt mentalt hi” fra september til februar på grund af NFL (American football). Det var kærlig-

hed ved første kaffetår. Så man kan sige, at en næsten tilfældig kop kaffe førte til en fælles fremtid.

Ligesom trækfuglene ved, at det er tid til at drage mod syd, ligeså blev også vi igen draget mod det sønderjyske. Efter nogle gode år med vind i håret, salt på huden og sand i skoene var tiden kommet til at vende hjemad igen. Louis var ved at blive bagt færdig i maven – en kage, som skulle stå færdigbagt i marts 2021. Derfor pakkede vi alle sydfrugterne og flyttede hjem. Vi fandt hurtigt ud af, at familien trak i os nu, hvor vi selv skulle være en familie på tre + hund.

Vesterhavet og Hvide Sande er blevet skiftet ud med et gammelt husmandssted helt ude på landet, på en lille gemt solplet mellem Løgumkloster og Tønder. Det er dejligt at være hjemme, at være tilbage og at være her, hvor vi hører til. Vi kører stadig vestpå for at surfe og for at få vind i håret, men vi glæder os altid til at komme hjem igen.

Ser I, sådan er historien om min rejse til Ribe Katedralskole, hvor jeg fra august har været en del af lærerkollegiet og undervist gymnasieleverne i dansk, kommunikation og It. Jeg føler mig hjemme på min nye arbejdsplads blandt mine nye kolleger og elever – og hver dag nyder jeg både at kunne se og høre domkirken i baggrunden, når jeg bevæger mig rundt på skolen.

Kære læser, som du nok har fundet ud af, så er fortællingen om min rejse hjem til Sønderjylland også fortællingen om, hvordan jeg nu arbejdsmæssigt tillige har fundet hjem til Ribe. Jeg har sammen med Niels og Louis igen slået rødder, hvor jeg og vi har hjemme. Samtidig har jeg også slået arbejdsrødder på Katedralskolen, og det er jeg virkelig glad for. Det har været skønt at være ude og se verden, men hvor er det dog dejligt endelig at være hjemme ved det sønderjyske kaffebord igen. Mojn, å tak fordi I har låjst mæ.

Sønderjyden, Tine Helen Schlaikjer

Medicinsk cannabis

Onsdag den 29. september 2021 blev Salen fyldt med spændte og oplagte elever fra skolens biologihold, som var klar til at høre Lars Duelunds foredrag om medicinsk cannabis. Efterhånden har mange unge mere eller mindre et kendskab til emnet cannabis. Nogle forbinder cannabis med sygdom, helbred og kur – mens andre forbinder det med weekenden, festligheder og en flugt fra hverdagen. Den eftertragtede plante, cannabis, ses i langt højere grad som noget positivt i samfundet, da den benyttes til at kurere blandt andet sygdomme som kræft, parkinsons og autisme. Oftest har man det ifølge Lars Duelund stadig med at glemme de konsekvenser, som lige netop kan følge med brug af planten. Udover at fokusere på

konsekvenserne, fremhævede specialkonsulenten fra Syddansk Universitet også de samfundsmæssige problemstillinger, som diskussionen rejser. Cannabis’ rolle har ifølge Lars Duelund været omdiskuteret i samfundet i mange år, og har fyldt særdeles meget i debatten. Derfor er det altså ikke kun en videnskabelig debat, men især også en politisk. Tanken om, at cannabis er en accepteret diskurs, kan for mange være en uvant tanke – og som resultat af dette, er det en svær proces at blive enige om, i hvilket omfang planten lige netop skal have en betydning i Danmark.

Duelund berigede skolens elever med informationer om plantens virken og dens dannelse af kemiske indholdsstoffer.

Planten er essentiel i dagens Danmark, da den både benyttes inden for landbruget og som fødevare og rusmiddel. Oplægget var derfor særdeles interessant og oplysende for mange elever, der muligvis ikke vidste mere om planten, end hvad man hører i medierne. Oplægget byggede på mange kemiske og biologiske argumenter, og var derfor målrettet skolens naturfaglige hold. Det krævede en vis viden at følge med i oplægget. Den viden havde vi opnået i undervisningen, hvor vi blandt andet har arbejdet med kroppens nervesystem, hvilket var relevant for forståelse af oplægget.

Emina Mandzic, 3s Mathilde Omby Ibsen, 3s

57

2.hf i Berlin Endelig – langt om længe fik vi lov!

Ja, så fik vi afgangselever fra Ribe Katedralskole endelig lov til at komme på vores studietur efter en masse Corona, lockdowns og en lang række restriktioner. Studieturen gik til Berlin, og det gjaldt også os fra 2p.

Lærerne fik med et raskt tempo booket vaccinationer, bus og et hotel, og vi elever fik pakket vores kufferter og fundet vores gamle støvede mundbind frem og kom afsted på vores første studietur som klasse.

Ungdommens forskelle Berlin er en super kulturel by med mange seværdigheder og museer, men vi fik også chancen for at opleve nattelivet med de unge tyskere. Køerne var lange til de store diskoteker som Matrix Club Berlin, men det påvirkede ikke den gode stemning

for både den danske og tyske ungdom.

Tidligere på aftenen havde vi været ude og se Danmark vinde over Østrig i EM på en hyggelig Irish Pub med en masse kolde fadøl. Sejren og stoltheden som dansker blev senere taget med på diskotekerne i de røde fodboldtrøjer, og nationalsangene blev genopfrisket.

Selvom det var en hverdagsaften, slog det os, at mange unge tyskere alligevel tog i byen og festede. Deres personligheder vendte også 180 grader fra deres kedelige blikke på gaden til smil, kram og en masse sang på dansegulvet. Tyskerne kan godt lide sange på modersmålet og bekostelig, men stærk alkohol. Men igen holdt det ikke os danskere tilbage fra at vise tyskerne, hvordan man fester rigtigt.

Tilbage i tiden I bussen næste morgen var nogle lidt mere trætte end andre. Vi besøgte ”Deutsches Technikmuseum”, som var et museum med en masse udstillinger af fly, skibe og tog fra tidligere tider. Her kunne vi læse om flyets oprindelse, og hvordan de blev brugt under 2. Verdenskrig som et krigsvåben. Vores klasselærer Gunnar viste os en af togvognene, som jøderne blev kørt til gaskammeret i under 2. Verdenskrig.

Da vi havde fået en lille forsmag på 2.

Verdenskrig i tidligere undervisning, havde vi heldigvis en smule baggrundsviden, men alligevel gav turen til koncentrationslejren Saxenhausen mange af os en mindre mavepuster. Vores historielærer Katrine var god til at fortælle detaljeret, så man kunne forestille sig de mange jøder på sådan et lille trekantet areal med de høje mure med indbyggede vagttårne på hvert hjørne. Rester af de små hytter, de alt for små badekar og den gamle løbebane. Over 200.000 jøder nåede at blive fængslet i Saxenhausen mellem 1936 til 1945, hvor 100.000 jøder døde af blandt andet udmattelse, sult, sygdom eller SS-systemets systematiske udryddelse. Desværre nåede SS’ere efter befrielsen næsten at brænde hele lejren ned, bortset fra SS-boligområderne.

Streetart og graffiti Selvfølgelig er historien om Berlin meget vigtig og spændende, men vores rundvisning og introduktion af Berlins streetart og graffiti fangede manges opmærksomhed.

Selvom det havde været en lidt lang dag med en masse gang og en rigtig kold blæst, var vores irske guide, Trevor, ufattelig god

58

også de lidt mere luksuriøse en-mands fangeceller med toilet, håndvask og senge.

De fleste seværdigheder så vi opdelt klassevis, men på fotosafari blev vi blandet på tværs af klasser. Her så vi de sidste ”must see” i Berlin, og nogle af os fik taget nogle rigtig kreative og festlige billeder, som vi senere alle kan nyde godt af. På turen blev vi også tvunget til at snakke med nogle andre end dem, vi normalt lige går med, og selvfølgelig så vi masse på turen, som Holocaust Mahnmal, Det tyske Parlament og Berlins Domkirke.

til at fortælle os om forskellen på streetart og graffiti, de forskellig levels og former for kunst og reglerne bag det. Han tog os med rundt i byen og fortalte, og tog os blandt andet også med ind i en form for efterladt kvarter, som var fyldt med både store og små, farverige og detaljerede symboler og tegninger. Vi bemærkede interessant nok, at han sagde ”vi”, hver gang han fortalte omkring grafittien, men at han aldrig ville fortælle, hvad han selv havde lavet.

En særlig graffitikunstner, som mange husker, er Bordello, som ikke kun laver

streetart med en spraydåse, men også af gammelt skrot, som han former som dyr og farver. Dagen efter lagde vi meget mere mærke til de forskellige former for streetart og graffiti, og hvordan det er lavet på nærmest hver eneste bygning og skilt, man møder i byen.

Andre seværdigheder blev selvfølgelig også besøgt, som det gamle Stasi-fængsel, hvor vi fik en rundvisning af en tysk guide, som havde haft familie, som havde været fanget der. De indelukkede og fugtige celler med alt for lidt plads til de mange fanger, men

Fællesskab i fritiden Udover byturene, havde vi også en masse fritid om eftermiddagen og aftenen, hvor vi fik lejligheden til at tage offentlig transport som U-Bahn eller S-Bahn, eller bare bruge vores raske gåben til at komme rundt i Berlin. Turene gik som oftest til storcentrene for at shoppe en masse billigt tøj eller en hyggelig café et sted i byen. Tøjet er billigt, men en god restaurant er også billigere end i Danmark. De store måltider og gode drinks med en god mængde alkohol faldt i god jord hos langt de fleste.

Vi boede på Industriepalast Hostel & Hotel i den østlige del af Berlin. Her fik vi lækker morgenmad og mulighed for at gå til de fleste ting, blandt andet rester fra Berlinmuren, East Side Gallery eller tage offentlig transport til for eksempel Madam Tussaud, Brandenburger Tor og Fjernsynstårnet.

Hjem kære hjem Efter fem dage i Berlin med en masse ny viden, indtryk og forståelse kunne vi hoppe ind i bussen igen med vores energiske og festglade buschauffør, Kaj, som gav os en sikker rejse hjem til Danmark. Bussen var godt fyldt med både elever og lærer, og selvfølgelig alle de nye indkøb. Vi kørte derfra med en god stemning med kortspil, hyggesnak og en længsel af efterårsferie.

Lidia Johanna Elisabeth Baan, 2p

59

Manden, der har levet et helt liv på få år

Man kan med stor sikkerhed konkludere, at Aske Kreilgaard har oplevet lidt af hvert gennem sit inspirerende og spændende liv. Som ung dansker i starten af 20’erne oplevede han en splittelse af ego, identitet, overflade og jeg’et, der gemmer sig under, og stillede sig selv spørgsmålet: Hvorfor er jeg ikke glad? Hvad er denne rastløshed, som dvæler i mig? Han var fyldt af en grundlæggende tomhed og længsel efter mening.

Før Aske fik sin eventyrlige rejselyst og drog mod sin skæbne, var han en dreng,

60

der havde det svært med livet generelt. Adskilte forældre og et dårligt forhold til faren førte Aske til et sted, hvor selvskade og et forfærdeligt selvværd var en del af dagligdagen. Han var træt af det evigt banale, kedelige samfund, facaderne, fordommene, det overfladiske teknologiske aspekt af hverdagen som ung privilegeret dansker.

Han så sig sur på verden, på samfundet, han tog del i, og sin fortid… Men ikke mindst så han sig vred på sig selv.

I sit foredrag fortæller Aske Kreilgaard om en rejse fra en sump af afføring og lidelse

til et spirituelt møde med en shaman på et bjerg i Mexico. Han drog mod flygtningelejren i Calais, som også kaldes “Junglen”.

Der mødte han en virkelighed, som for altid har ændret ham og hans måde at opfatte verden på. Han lærte, at netop ved at hjælpe andre hjalp han sig selv. Hans liv gav pludselig mening, der var et formål med det hele. Denne livets tur blev det endelig sving i Aske Kreilgaards spændende og opsigtvækkende liv.

Asbjørn Bader Hammer, 3s Valdemar Brix Noer, 3s

Gamle drenge i nye omgivelser Går vi ind ad skolens hovedindgang, kommer vi ind i hovedbygningen fra 1856.

Følger vi gangen til højre, kan vi blandt andet dreje ind i Salen eller tage trappen op mod de overliggende etager. Vi tager trappen, da vort mål er reposen midt i trappens to forløb op til første sal. På væggen dér hænger nitten portrætter i brune trærammer på en grøn baggrund. Billederne i de tre rækker er alle portrætter af mænd, og

de er tydeligvis ikke fra vort århundrede.

Det er fælles for de portrætterede, at de alle dels har været elever på Ribe Katedralskole, dels har præsteret ekstraordinært på dét, der blev deres virkefelt. I dag kunne vi sige, at de skabte sig en fornem karriere. Nogle har en plads i den brede Danmarkshistorie, andre når ikke ud over en mere snæver videnskabshistorie. Disse sidste kan så være kendt langt ud over landets grænser.

På væggen ved rektors kontor hænger rektortavlen fra 1909. Den vidner om en interesse for skolens historie, da den blev fremstillet. Og den fortæller, at der er styr på kronologi og rektorer siden reformationen. Skolen har ligeledes ganske godt styr på, hvilke elever der har gået på skolen i de sidste fem hundrede år. Det har således alene været et spørgsmål gennem et par selektionsrunder at udvælge de personlig-

I glas og ramme

61

heder, der skulle ophænges portrætter af.

I 1913 ophængtes ni billeder, der kom syv til i 1919, og de sidste kom senere. I årtier har billederne hængt adskilt øverst i trapperummene til H21/H22 samt H23/H24; men nu har de gamle drenge fået en mere synlig og samlet placering.

Men før vi ser på, hvem der blev valgt til at få et portræt op at hænge på deres gamle skole, skal vi gøre os det klart, at med en selektion har vi nogle mere eller mindre udtalte kriterier for udvælgelsen.

Deraf følger en række fravalg. ”Hvad er højest: Rundetårn eller et tordenskrald?”, viser problemstillingen. Vi har med svært sammenlignelige størrelser at gøre, idet der skal vægtes mellem naturvidenskabelig og humanistisk frontforskning, kunstnerisk udfoldelse samt organisatorisk arbejde af politisk og kulturel karakter. I udvælgelsen må der være tale om skøn, men det er i sig selv ikke et problem, når blot det sker på et fordomsfrit og sagligt grundlag.

Der er imidlertid nogle vanskeligheder eller bindinger forbundet med etablering af billedgalleriet. Det vil for det første være lige så urimeligt kun at skulle udvælge tre tidligere elever, som det vil være uhåndterbart at skulle udvælge og ophænge fyrre portrætter. For det andet kræver en ophængning, at der faktisk foreligger et billede af en given person, hvilket det i et par tilfælde kniber med for de ældste tider. Der findes et billede af Peder Sørensen, 1540/42-1602, der opnåede stor berømmelse i Europa, da han i 1571 udgav en stor filosofisk analyse af grundlaget for datidens lægevidenskab – naturligvis på latin! Senere blev han livlæge for Frederik den 2. og Christian den 4.

Han er ganske interessant set i samtiden, men han har ikke nogen synderlig virkningshistorie. Derfor er han sikkert valgt fra. Hans Thomissøn, 1532-1573, rektor på den gamle skole i årene 1557-61, fik i 1569 som provst i København udgivet en salmebog, der blev den første autoriserede, protestantiske salmebog i Danmark. Her

62

har vi en særdeles tydelig virkningshistorie, idet folkekirkens salmebøger efterfølgende har været stærkt inspireret af strukturen eller opbygningen af Thomissøns salmebog.

Så man kan mene, at Hans Thomissøn burde have været med blandt de ophængte portrætter, men der findes tilsyneladende ikke et billede af ham. Det kan hænge sammen med, at han døde relativ ung.

Andre kvalificerede kandidater fra det 16. århundrede findes der ikke heller et portræt af. I de tre bokse kan man læse summariske præsentationer af de tidligere elever, der slap igennem nåleøjet.

Mændene fra de fire hundrede år afspejler den kultur- og samfundshistoriske udvikling, når det gælder forandringerne i de bærende tilværelsessyn. Kirken leverer i det første par århundreder en kristen helhedsforståelse. Denne får modspil op gennem oplysningstiden, hvor individet ideelt set tilføres mere myndighed og bliver selvberoende. Romantikkens periode med fokus på rationalitetskritik og folkelighed i en grundtvigsk forståelse er ligeledes repræ-

senteret. Med det moderne gennembrud vinder en naturvidenskabelig betragtningsmåde stærkt frem. Alle opfattelser ser vi også i dag – undertiden i modstrid, undertiden i samspil. Historie er ikke fortid, men en del af nutiden. Tallet ti har tallene ni, otte, syv ……. to og et i sig. Årstallet 2021 har alle tidligere årstal i sig.

Portrætterne udgør et mindre kursus i æstetikhistorie. De kunstneriske teknikker, der er brugt til afbildning af personerne, skifter fra kobberstik over tegning til fotografi. Et enkelt er et affotograferet oliemaleri. Og de lidt alvorsfulde og selvbevidste mænd vidner med deres frisure, tøj og hovedbeklædning om deres tid, kald og stand. Nogle af de portrætterede ser direkte ud på os, de fleste sidder lidt på sned og et par stykker er afbilledet fra siden. Mændene er i en moden alder, hvilket hænger sammen med, at man skulle nå en betydelig anerkendelse på sit virkefelt, før der blev fremstillet et kunstnerisk portræt ved hjælp af en langsom teknik i form af stik og maleri. Dette gælder specielt de tidligst

I øverste række fra venstre hænger: Peder Palladius, 1503-1560, studier hos Luther og Melanchthon, den første biskop på Sjælland efter reformationen, professor i teologi ved Københavns Universitet, hans skrifter er af stor kultur-, kirke- og sproghistorisk betydning. Anders Sørensen Vedel, 1542-1616, Kongelig Historiograf, oversætter Saxos latinske Danmarkshistorie fra omkring år 1200 til dansk, udgiver af den første trykte samling folkeviser, nær ven med Thyco Brahe, flere erindringssteder i Ribe. Anders Bording, 1619-1677, betydelig produktion af lejlighedsdigte, første udgiver af en redigeret, dansk avis ”Den Danske Mercurius”, mindetavle på det gamle rådhus. Ole Borch, 1626-1690, berømt videnskabsmand i en mere spekulativ tradition: kemiker og filolog. For hans efterladte formue etableredes 1691 Borchs Kollegium i København. I fundatsen står der, at der altid skal bo to på kollegiet fra Ribe Katedralskole – og sådan har det været gennem årene! Hans Adolf Brorson, 1694-1764, alumne på Borchs kollegiet under teologistudiet, biskop i Ribe og dermed skolens foresatte, særdeles betydelig salmedigter i pietistisk tradition, mindetavle på Tårnborg i Puggaardsgade og statue ved Domkirken. Otto Frederik Müller, 1730-1784, naturforsker og førende i brug af mikroskop, specialist i mosser, alger og børsteorme, nød og nyder i indland og udland stor anerkendelse for sine evner til iagttagelse og systematik, har redigeret nogle af bindene i Flora Danica, det store bogværk om Danmarks blomster.

Kobberstik af Anders Sørensen Vedel, stukket af mesteren Melchior Lorck. Originalen findes i Albertina-samlingen i Wien. Otto Frederich Müller portrætteret af Cornelius Høyer, der var højt respekteret for sin træfsikkerhed, når det gjaldt portrætlighed. portrætterede. Med fotografiapparatets fremkomst sker der en demokratisering af mulighederne for portrættering; men der er grund til at tro, at de fotograferede fra nyere tid har brugt en professionel portrætfotograf. De sidste syv af de nitten mænd var alle professorer i humanvidenskab eller naturvidenskab ved Københavns Universitet – en enkelt, Holger Pedersen, var tillige rektor samme sted i en periode. I sådanne stillinger må det være en selvfølge, at man har et portrætfotografi af høj kvalitet til officiel brug. Mon ikke det er materiale af den karakter, der er tilsendt

skolen? Endelig er den brune og lidt simple, men solide træramme udtryk for samtidens æstetik. Her har vi soliditet og tyngde. Med den grønne baggrundsfarve, der blev valgt i forbindelse med flytningen af billederne, udtrykkes en vis eksklusivitet. Dette er Ribe Katedralskoles ”Hall of Fame”. Ophængningen er tænkt som et skoleeksempel!

Udvælgelsen og ophængningen af de nitten portrætter af mænd er en historisk fremstilling foretaget af mænd. Det er en praksis, man har hørt om før. Og det kan være en tvivlsom praksis. I denne situation har det

ikke været muligt at tage kvinder med ind i rækken af portrætterede, idet skolens første kvindelige elev, Kirstine Margrethe Styrup, først startede på skolen 1. august 1893.

Hun var netop fyldt 20 år og var således 3-4 år ældre end drengene. I 1895 bliver Ribe Katedralskole den første af landets lærde skoler, som dimitterede en kvindelig student. Dette sidste kan vi fint være lidt stolte over, men det ændrer ikke ved, at det tidsmæssigt ikke havde været mulig for kvindelige studenter at have skabt sig et ekstraordinært karriereforløb, da skolen valgte at ophænge de nitten portrætter af

63

tidligere elever, hvorfor alle måtte være mænd.

I 1899 tages initiativet til at stifte Ribe Turistforening, der bliver ”grundlaget for byens bevarings-og restaureringsarbejde”, som der står på en af byens hvide marmortavler. De 23 tavler, der sidder placeret på bygninger forskellige steder i bymidten, udspringer af dette initiativ. På disse tavler er der hædrende omtale af ganske mange mænd. Kun to kvinder omtales: Maren Splid, der blev brændt for trolddom i 1641, og billedhuggeren Astrid Noack, hvis fødehjem er markeret i Grønnegade. Katedralskolens ophængning af de 19 portrætter samt etableringen af rektortavlen kan fint ses i samklang med den voksende interesse for byens historie, der viser sig i opsætning af marmortavlerne. Der er i øvrigt det fællespræg, at der er fokus på det enkelte individ.

Fra 1903 optages piger på lige vilkår med drengene i gymnasiet. Grundloven fra 1849 får en tiltrængt justering i 1915, hvor kvinder får stemmeret og bliver valgbare.

I det lys kan de nitten portrætter ses som patriarkatets svanesang. Det er et tilbageskuende projekt, der samler op på et tidsspand, mens der gives plads til en ny og mere moderne tid. Sådan kan initiativet fortolkes med afstandens indsigt.

Der har givet været flere begrundelser for at ophænge portrætterne. Der kunne være grund til at hædre de udvalgte personer for deres fornemme indsats. Så gjorde det vel heller ikke noget, hvis lidt stjernestøv dryssede ned på den gamle skole i Ribe.

Et andet motiv kunne være, at koryfæerne skulle inspirere til efterlevelse, det vil sige give lyst til videre uddannelse efter afsluttet eksamen. Endelig kunne billedrækken vel være med til at udvikle historisk bevidsthed, som en del af den almene dannelse.

Måske kan der hos nogle elever udvikles en historisk identitetsbevidsthed: hvem og hvad er jeg i forhold til den historie, jeg er en del af? Vi skal næppe forestille os, at mændene i billedgalleriet i dag kan fungere som idoler for de unge mennesker, som passerer forbi på trappen. Men har man

I midterste række fra venstre hænger: Peter Thun Foersom, 1777-1817, skuespiller ved Det Kgl. Teater, oversætter og kendt Shakespearefortolker, der som den første dansker både oversatte Shakespeare til dansk og spillede Hamlet. Jacob Christian Lindberg, 1797-1857, begavet grundtvigsk teolog og politiker, der var aktiv i de strømninger, som førte frem til grundloven i 1849, skrev artikler om det hebraiske sprog og foretog en nyoversættelse af biblen, international anerkendelse som møntsamler, mindesten i Skibelund Krat. Peter G. Thorsen, 1811-1883, historiker, runeforsker, chef for Det Kgl. Bibliotek, professor og æresdoktor ved Københavns Universitet, medlem af Videnskabernes Selskab. Sofus Høgsbro, 1822-1902, højskoleforstander for den nyåbnede Rødding Højskole 1850, politiker for Venstre, i 14 år formand for Folketinget, mindesten i Skibelund Krat. Henning Frederik Feilberg, 1831-1921, sognepræst flere steder i Slesvig og Sydvestjylland, et stort folkloristisk forfatterskab, udarbejdede som dialektforsker det fire bind store værk ”Bidrag til en Ordbog over jyske Almuemål”, nød international anerkendelse, mindesten i Darum.

Ludvig F. Wimmer, 1839-1920, sprogforsker i nordiske sprog, udgav ”De danske Runeminder” i fire store bind, professor og medlem af Videnskabernes Selskab.

Eugen Warming, 1841-1914, professor og verdensberømt botaniker, idet han var en hovedskikkelse i grundlæggelsen af disciplinen økologi, direktør for Botanisk Have i København, medlem af Videnskabernes Selskab.

64

kendskab til historien bag det enkelte portræt, kan det naturligvis aftvinge respekt.

Der findes ikke nogen psykologi, der vil hævde, at identitet og hukommelse ikke har noget med hinanden at gøre. Hukommelsen er med til at sikre, at vi selv og andre kan genkende vore reaktionsmåder, vore tanke- og adfærdsmønstre. Postmoderne teori taler om identitet som et refleksivt projekt, det vil sige, vi kontinuerligt nyfortolker os i forhold til vores livshistorie og vore omgivelser; men det betyder dog ikke, at vi ikke kan tale om en kerneidentitet. En skole har også hukommelse og identitet. Lectio er vores arbejdshukommelse af den mere rationelle, adfærdsanvisende slags. Skolens hjemmeside er den sociale, udadvendte identitet, hvor vi finder skolens selvfremstilling. Hjemmesiden er mere emotionel end lectio, da vi er langt tættere på det levede liv. Og det er her, vi finder skolens identitet som et refleksivt projekt i form af storytelling. Den lange gang på første salen i hovedbygningen er skolens korttidshukommelse, idet vi her finder studenterbilleder fra de seneste godt 150 år. Med skolens mere end 875 år går det nok an at give korttidshukommelsen en sådan længde! De 19 portrætter, der er emnet for denne artikel, kan vi sammen med rektortavlen passende mene er en del af skolens langtidshukommelse. De gamle drenge, der var her før os, er med til at give skolen en historisk identitetsbevidsthed.

Ribe Katedralskole skal ikke være et museum eller have præg af museum; men det er vigtigt, at vi har en historisk identitetsbevidsthed. Dele af skolens lange historie må meget gerne være en tonalitet i hverdagen. Skolen har nogle charmerende, enkelte steder næsten sjælfyldte rammer. Det er jo ikke udtryk for en statisk skole, at vi har et lokale som ”Sangsalen”, der med sit interiør viser forbindelsen til det klassiske Grækenland og dermed igen et aspekt af en kulturel identitet. Det er ej heller udtryk

for stagnation, at vi har enkelte skabe med gamle, smukke fysikinstrumenter. Generelt kan vi sige, at det er en kvalitet, at vi i den kontinuerlige forandringsproces har en streng, der forandres langsommere og måske en lille tråd, som slet ikke forandres. Dette sidste er jo med til at sikre den historiske tonalitet, der fortæller os hvem, vi er, og hvor vi kommer fra. Det sikrer en fortrolighed og en genkendelighed. Hvis alt forandres, evt. blot for at blive forandret, så opstår rodløsheden. Tilhør fordrer genkendelighed.

En virksomhed, en skole og måske også en kultur kan have såvel for lidt som for meget historie. Har man for meget historie, kan man være fortidsbundet, hvilket kan hæmme en måske nødvendig udvikling; man kan sidde fast i traditionerne. Har man for lidt historie, kan man blive orienteringsløs og mangle forankring, så har man selvsagt ingen historisk identitetsbevidsthed.

Skolen har valgt at respektere den historie, der ligger i ophængningen af de 19 portrætter, blandt andet fordi det er et afsluttet og retrospektivt projekt, og fordi det som sådant giver en troværdig fremstilling af den historiske udviklingsgang. I dag ville vi måske skubbe en enkelt eller to ud, fordi vi ser anderledes på deres indsats. Godt nok har de portrætterede tænkt og gjort nyt – det er jo derfor, de hænger på væg-

Sophus Høgsbro og H. F. Feilberg var begge inspireret af Grundtvig. På hovedet bærer de en for samtiden typisk præstekalot. gen – men de har, så vidt det vides, levet et ordentligt liv inden for de normer og rammer, der gjorde sig gældende, da de levede.

Det er vist ikke en historie, skolen behøver lave om på eller gøre op med. Vi skal nok ikke forestille os, at ”Hall af Fame” vil have en tilgang af portrætter af tidligere elever fra det seneste århundrede. Men i givet fald ville der være kvinder med i billedrækken.

I nederste række fra venstre hænger: Jannik Bjerrum, 1850-1920, internationalt anerkendt forsker i øjensygdomme, opfinder af stadig brugt metode til undersøgelse af synsfeltet, skrev som professor et væld af lærebøger. Karl Frederik Kinch, 1863-1921, klassisk arkæolog og filolog, store udgravninger i Grækenland, fandt sammen med Christian Blinkenberg ”Den lindiske Tempelkrønike”. Christian Sørensen Blinkenberg, 1863-1948, klassisk arkæolog, gravede sammen med Kinch i Grækenland, tog initiativ til oprettelse af klassisk arkæologi som studieområde ved Københavns Universitet.

Holger Pedersen, 1867-1953, internationalt anerkendt sprogforsker ved Københavns Universitet, i en periode universitetets rektor. Hans Brix, 1870-1961, betydelig litteraturforsker af en overvejende biografisk skole, litteraturanmelder med en skarp, ironisk pen. Peter Boysen Jensen, 1883-1959, studier i plantefysiologi i udlandet, professor ved Københavns Universitet i 1917, videreførte Warmings økologiske studier.

Skolen har også valgt at give portrætterne en mere fremtrædende plads. Dette hænger sammen med, at billederne skal formidles, så den historie, der gemmer sig bag hvert enkelt billede, bliver lettere at komme i nærheden af. Dette vil ske ved, at der ved hvert billede på væggen placeres en QR-kode, som man kan scanne med sin mobiltelefon. På den måde kommer man i forbindelse med en lille fortælling om den person, hvis QR-kode man har scannet.

Dette materiale er under udarbejdelse.

Pensioneret lektor Torkil Funder skrev for tyve år siden til årsskriftet 2001 en artikel om de nitten portrætter. Denne artikel kan anbefales, blandt andet fordi den bringer spændende kildemateriale, der knytter sig til udvælgelsen af portrætterne. Artiklen kan findes på skolens hjemmeside under ”publikationer”. Denne nye artikel står med hensyn til enkelte informationer i gæld til forgængeren.

Hans Christian Vester

65

Faglige konkurrencer

EUSO, European Union Science Olympiad for 1.g-elever (og andre stx’er, som er under 17 år den 1. januar 2021) blev desværre aflyst foråret 2021 på grund af covid-19, så der blev ikke udtaget noget hold til deltagelse.

semifinalen, som skulle have været afviklet 21.-22. januar 2021 i Århus. På grund af covid-19 blev semifinalen udskudt til den 18.-19. marts 2021 og afviklet virtuelt.

Biologi Olympiade for elever med biologi på A-niveau. Skolens to A-niveauhold i biologi i 2y og 3y (stx) deltog i første runde på skolen.

Fysik Olympiade for elever med fysik på A-niveau. Skolens A-niveauhold i fysik i 3x (stx) deltog i første runde på skolen.

Geografi Olympiade for elever med naturgeografi på B- eller C-niveau. Skolens Bniveauhold i 3.stx deltog i første runde på skolen. Esben Strande 3z (stx) gik videre til

66

Kortdage Gymnasiekonkurrence udskrevet af Geoforum om den grønne energiomstilling

i Danmark – herunder GIS og bæredygtighed. Eleverne på 3gNgB indsendte to posters, og Asbjørn Bader Hammer 3s, Michael Hansen 3x og Uffe Løkke Tauman 3x kom i finalen og præsenterede deres poster på konferencen ”Kortdage” i Aalborg Kongres & kultur Center den 24. november, hvor de vandt 1. præmien på 10.000 kr.

Kemi Olympiade for elever med kemi på A-niveau. Skolens A-niveauhold i kemi i 3x (stx) deltog i første runde på skolen.

Georg Mohr konkurrence i matematik.

Alle skolens matematikhold på A- og Bniveau i stx deltog i første runde, som blev afviklet på skolen.

17 af de deltagende elever fik diplom for deres præstation, og de 9 heraf kvalificerede sig til 2. runde, som blev afviklet virtuelt den 12. januar 2021. De 9 deltagende elever var: Anton Jastrup Lanng 1x, Asmus Snede Rise 2x, Jakob Knudsen 2x, Kasper Esmarch Leth Kristensen 2x, Martha Johanne Sidelmann Knappe 3x, Ole Vestergaard Witt 2x, Patrick Kjær Jensen 2x, Simon Jacob Pedersen 2x, Thore Ostermann Abel 2x.

Latinkonkurrence for 3.g-elever med latin på A-niveau. Konkurrencen er national, og der afvikles kun én runde, hvorefter der

findes en vinder.

Eleverne på skolens A-niveauhold i latin, 3r LAA, deltog virtuelt i konkurrencen den 11. februar 2021.

Sofie Helsinghof Johansen 3t vandt latinkonkurrencen og blev dermed Katedralskolens 4. vinder på få år.

Latinkonkurrence for elever med latin på C-niveau.

Konkurrencen er national, og der afvikles kun én runde, hvorefter der findes en vinder. Eleverne på skolens C-niveauhold i latin, 2g3g laC, deltog virtuelt i konkurrencen den 11. februar 2021, og Didde Conradsen 2x opnåede en 2. plads. iLcompetition – konkurrence for elever med fransk og tysk fortsættersprog samt spansk begyndersprog. På grund af covid-19 var det kun et enkelt af skolens B-niveauhold i 2.stx tysk, der deltog og besvarede onlinetests i den indledende runde i februar 2021.

Company Programme, Entrepreneurskabsmesse for elever med innovation B. Elever fra holdet 3m InB fra hhx deltog virtuelt i den indledende regionale messe den 28. januar 2021.

DM i Erhvervscase. Alle elever fra 2.hhx deltog i foråret i den indledende runde på skolen.

På grund af covid-19 deltog ingen af skolens elever i den virtuelle lokale finale den 6. september 2021.

Energiens Folkemøde i Esbjerg 17. september 2021.

Kamilla Skaarup Gildhof, Mikkel Legaard Jensen og Mirian Wang 2w (htx) vandt 1. præmie i konkurrencen ”Løvens hule”, en konkurrence for unge på 11-17 år om en virkelig god grøn ide.

Alex Helmer Mørch, Claus Bruun Viuf og Emil Løkke Tauman 1v (htx) opnåede en 3. plads i ”Greta Thunberg-talen”, en konkurrence for unge på 13-17 år i at holde en passioneret klimatale om global opvarmning og grøn omstilling.

67

Talentarbejde Skolen har længe haft tradition for at tilbyde de dygtigste elever deltagelse i faglige konkurrencer, og antallet af faglige konkurrencer er gradvist øget gennem de sidste år. Men derudover udvikles i disse år også forskellige andre tilbud til de dygtigste elever.

Science Talent: I foråret 2012 tilmeldte skolen sig Science Talent, der administreres af Talentakademiet, der har til huse på Sorø Akademi. Eleverne til Science Talent udpeges af deres lærere i de naturvidenskabelige fag i foråret i 1.g i stx og htx.

Talentakademiet udbød de første år et Science Talent College-program, STC, for elever med alle fire naturvidenskabelige

fag: Biologi, fysik, kemi og matematik.

I foråret 2016 ændrede Talentakademiet deres tilbud, så det nu bestod af Science Talent Academy, STA, for elever med kemi og biologi, og tilbud om Master Class i matematik og fysik.

Master Class Fysik-Matematik ændrede dog i 2017 navn til Science Talent FysikMatematik.

I 2019 blev der ikke optaget flere elever på STA og i stedet udbød man nu Science Talent Biotek og Science Talent Kemi efter samme model som Science Talent FysikMatematik.

Science Talent Biotek, Kemi og Fysik-Matematik er programmer, der kun strækker

sig over et enkelt år med i alt tre camps af tre dages varighed.

I foråret 2021 udvalgte skolen følgende to elever til Science Talent Biotek: Camilla Bossen 1y (stx) og Mirian Wang 1w (htx).

Til Science Talent Kemi blev der ligeledes udvalgt to elever: Emmelie Victoria D. Steffensen og Mathias Beck Petersen 1x (stx). Til Science Talent Fysik-Matematik valgte skolen følgende to elever: Anton Jastrup Lanng og Anders Grevelshøj Thyssen 1x (stx).

De går nu alle seks i 2.g og kan glæde sig over, at det igen er muligt at mødes fysisk til camps i Sorø.

Akademiet for Talentfulde Unge: I efteråret 2012 kom Ribe Katedralskole med i regionens talentprojekt. Dygtige elever opfordres til at søge, men kan også sende en uopfordret ansøgning om at deltage.

Skolen vælger blandt ansøgerne de bedste 5-7 elever til Akademiet. En forudsætning for deltagelse er, at man er dygtig til og interesseret i hele gymnasiets fagrække.

Akademiets program løber over to år med fire obligatoriske seminarer pr. semester, en SummerCamp og en række frivillige tilbud. Seminarerne ligger normalt efter skoletid, og der er ikke lektier og hjemmeopgaver i forbindelse seminarerne, til gengæld skal man være interesseret, engageret og motiveret og klar til at yde sit bedste, når man mødes. I foråret i 3.g afsluttes forløbet med diplomoverrækkelse.

I foråret 2019 udvalgte Katedralskolen følgende fire elever blandt ansøgerne fra både stx og hhx til ATU: Astrid Thiim Vognsen 1x (stx), Freja Hansen 1l (hhx), Tobias Arndt Hansen 1l (hhx) og Asbjørn Jensen

68

I foråret 2020 udvalgte Katedralskolen følgende fem elever blandt ansøgerne fra både stx og hhx til ATU: Leander Falbe Cleyton 1y (stx), Niels Cornelis Arie Bor 1y (stx), Thea Urup Feddersen 1y (stx), Ea Katrine Risom 1s (stx) og Zarah Emily Clarke 1s (stx). De går nu alle i 3.g.

1m (hhx). De tre af dem gennemførte forløbet og kunne denne sommer fejre både deres studentereksamen og afslutningen på ATU.

I foråret 2021 udvalgte Katedralskolen følgende fem elever blandt ansøgerne fra både stx, htx og hhx til ATU: Carl Emil Fiedler 1s (stx), Dichte Sophie Kristensen 1r (stx), Kamilla Skaarup Gildhof 1w (htx), Line Holme Duborg 1y (stx), Linnea Glavind Sperber 1s (stx). De går nu alle i 2.g

Talentarbejde for folkeskoleelever: I skoleåret 2013-2014 indledte Ribe Katedralskole et samarbejde med primært Vittenbergskolen Vadehav i Ribe om udvikling af talentpleje for folkeskolens ældste elever. Samarbejdet foregår i første omgang inden for de naturvidenskabelige fag og består af en Science Club for elever i 8. klasse. Science Club’en løber over seks eftermiddage, og eleverne møder her forskellige naturvidenskabelige fag og lærere og arbejder med emnerne: ”Den blå planets opbygning”, ”Dessertbiologi – hvordan man mislykkes med sin citronfromage”, ”Retvinklede trekanter med heltallige sider”, ”Geometrisk optik”, ”Sukkersøde drikkevarer” og ”Platoniske legemer”.

Talentpleje i de klassiske fag: I foråret 2021 skulle skolen have udpeget to særligt talentfulde latinelever fra 2.stx, der begge skulle have været på Sommerskole i Rom om emnet: ”Hvad kan arkæologien lære os?”. Desværre blev Sommerskolen aflyst på grund af covid-19, og ingen elever blev derfor udpeget.

I vinteren 2020-2021 blev klubben desværre aflyst på grund af covid-19. Om alt går vel, kan klubben gennemføres som normalt i vinteren 2021-2022 i ugerne omkring vinterferien med deltagelse af elever fra 8. klasse fra Vadehavsskolens afdelinger og Riberhus Privatskole.

Anne Granum-Jensen

69

Frode Schöns Legat Nedenfor følger en rapport, som legatmodtageren har sendt til skolen. Foruden Alberte Maimburg modtog også Mette Sterler Meyer en portion af Frode Schöns Legat, som dog blev annulleret på grund af Covid 19.

En omfavnelse af kompleksiteten Beretning om mit udvekslingsophold på Webster University Ghana, forår 2021 Efter at have holdt vejret i over et halvt år kunne jeg den 4. januar 2021 ånde lettet op, da jeg endelig landede med flyet

70

i Ghanas hovedstad, Accra. Jeg følte mig ufatteligt privilegeret over at få muligheden for at komme afsted – og så midt i en pandemi. Kontrasten fra den kolde, mørke, danske januar til varme og farvestrålende Ghana kunne næsten ikke være mere ekstrem.

Jeg blev indkvarteret i Webster Universitys studenterbolig på et tre-mandsværelse med to piger fra Nigeria og Sierra Leone.

Ud over dem boede fem andre studerende fra Ghana, Rwanda, Cameroun og den Centralafrikanske Republik i huset. Et af de absolut vigtigste elementer i antropologien er at møde mennesker, hvor de er,

dele en hverdag og derigennem nærme sig en dybere kropslig og sanselig forståelse af andre menneskers liv. Og hvilken bedre måde at lære om Afrika på end at dele værelse og hus med folk fra forskellige dele af kontinentet? Der var interne jokes om at stjæle kød fra sin mors suppe, som jeg ikke forstod. Der var fnisende, men bestemte kommentarer om at holde gardinet på værelset nedrullet, så ens medgift ikke ville blive reduceret. Der var en uopnåelig drøm om at blive kunstner, fordi onklen betalte studieafgiften, og han ville altså have at man læste computer science. Der var lange snakke om økonomisk afhængighed af

sine forældre og uforstående spørgsmål til, hvordan og hvorfor jeg dog selv betalte min vandregning hjemme i Danmark.

Et udvekslingsophold er så meget mere end at tage fag på et universitet. Det er en læring om forskellige perspektiver og en forståelse for, hvad der ligger til grund for disse forskelligheder – og ligheder! Vi lever i en stadigt mere globaliseret verden, som på en og samme tid samler og splitter jordens befolkning. Derfor er det vigtigt, at vi interesserer os for de nuancer og den kompleksitet, verden består af.

Diskussioner som denne blev også trukket med ind i klasselokalet, særligt i faget Global Gender Rights, hvor noget umiddelbart universelt som kønsidentitet og kønsroller fik en helt ny betydning. Menneskerettighederne og FNs 17 verdensmål er defineret i og af Vesten. Vi kan derfor ikke tage for givet, at de er direkte forenelige med virkeligheden i Afrika eller andre ikke-vestlige samfund. Kampen for ligestilling er ikke nødvendigvis den samme over hele kloden, og det er netop denne kompleksitet, det er ufatteligt vigtigt at minde os selv og hinanden om hele tiden. Vi skal ikke tro, at vi kan læse os til en forståelse af, hvordan tingene hænger sammen. I stedet må vi ud i verden, møde mennesker og mærke de erfaringer, følelser og sanselige indtryk, dette giver os.

Netop at drage ud i verden for at opnå en større og dybere forståelse for den og menneskene i den fik jeg helt konkret afprøvet gennem et samarbejde med den danske NGO Walking for Water (W4W).

Gennem et samarbejde med dem fik jeg mulighed for at tage på to feltture for at inspicere henholdsvis et muligt og et allerede etableret site for opførslen af en vandpumpe, der skulle sikre rent drikkevand til lokale samfund. Jeg drog derfor på felttur til Volta regionen, omkring fire timer fra Accra i trotro, den lokale minibus. Her mødtes vi med det lokale kommunekontor, repræsentanter fra W4W’s partnerorgani-

sation samt lokale repræsentanter. Vi kørte rundt i området på motorcykler, talte med indbyggerne i landsbyerne om vandproblemet og tog billeder, der skulle bruges til fundraising. Det skulle blive organisationens hidtil største projekt og ville give rent drikkevand til over 8.000 mennesker.

Onsdag den 22. september 2021 stod projektet færdigt, og en officiel overdragelse til lokalsamfundet blev afholdt og dækket af lokale tv-stationer.

De oplevelser og erfaringer, jeg har fået på mit ophold på Webster University Ghana, har allerede nu haft en enorm personlig og akademisk betydning for mig. Jeg har opbygget netværker, er blevet udfordret både

kulturelt, socialt og akademisk og så har jeg fået nuanceret min verdensforståelse – både min forståelse af Ghana og Afrika, men sandelig også min forståelse af Danmark og Europa. Så hvis jeg må slutte med en lille pointe, som man måske, måske ikke, vil tage sig med ud i livet, så er det at acceptere at verden er ufatteligt kompleks. Og vi skal være nysgerrige på denne kompleksitet og nuancerne. Af verden, af livet og af dine medmennesker.

Tak til Ribe Katedralskole og Frode Schöns Legat for hjælp med finansieringen af mit ophold i Ghana.

Alberte Maimburg

71

Ripensersamfundets Jubilæumslegat Nedenfor følger tre rapporter, som legatmodtagerne har sendt til skolen.

Studier på Norwegian University of Science and Technology i Trondheim Tusind tak til Ribe Katedralskole for den økonomiske støtte til mit studieophold i Norge Jeg er nu ved at have fået mit studieophold i Norge lidt på afstand. Jeg studerede

72

på Norwegian University of Science and Technology (NTNU) i Trondheim dette forårssemester 2021. Normalt studerer jeg på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor jeg har læst min bachelor i Teknisk Biomedicin. Nu er jeg startet på min kandidat i Bioteknologi.

Jeg rejste til Trondheim den 2. januar 2021, hvor jeg først måtte i ti dages karantæne på Comfort Hotel Park pga. daværende coronarestriktioner. Det var en udfordrende oplevelse. I begyndelsen af mit ophold var der ikke nogen arrangerede

begivenheder, og det var også begrænset i løbet af semestret. Det gjorde det naturligvis svært at møde nye mennesker, men igennem forskellige WhatsApp-grupper fik jeg alligevel kontakt til andre udvekslingsstuderende, og jeg endte med at få mig nogle fantastiske venner. Billede 1 er fra en af mine første hikes i Bymarka, som er et meget smukt naturområde omkring Trondheim.

Jeg havde fire meget lærerige kurser på NTNU: Functional Genomics, Virology, Nanomedicine og Python for Program-

mers. Undervisningen foregik hovedsageligt online, hvilket gjorde det svært at få kontakt til medstuderende. Alligevel endte jeg med at blive en del af en god studiegruppe. Vi kunne mødes og bruge universitets faciliteter til at studere det meste af tiden. Det var udfordrende og lærerigt at vænne sig til strukturen af kurserne. Jeg skulle finde ud af, hvordan jeg bedst studerede til hvert enkelt kursus.

I Functional Genomics lærte jeg om sekventeringsmetoder, massespektrometri, biologisk billededannelse, dyremodeller og cellulære netværk. Dette kursus inkluderede også en smule laboratoriearbejde. Jeg havde også Virology, hvilket var meget relevant i forhold til COVID-19 pandemien. Dette kursus har givet mig en rigtig

god grundviden om virus, og hvordan vores immunforsvar reagerer på dem, samt antivirale lægemidler og vacciner. Nanomedicine kurset handlede om brugen af stamceller til opbygning af væv og organer, samt hvordan man kan bruge forskellige nanopartikler til at levere medikamenter.

Det var eksempelvis meget relevant at se på, hvordan man har brugt liposomer til mRNA vaccinerne mod COVID-19. Sidst men ikke mindst er jeg blevet markant bedre til at programmere, og jeg har også lært mere om software generelt. Jeg har uden tvivl fået meget viden, som jeg kan tage med mig videre.

Det har været en fantastisk oplevelse at studere i udlandet. Jeg er meget glad for, at jeg gjorde det, selvom coronapandemien

besværliggjorde oplevelsen. Jeg har fået et stort fagligt udbytte, forbedret mit engelsk, og jeg har fået venner og oplevelser for livet. Derudover har jeg lært at overleve i naturen. Jeg afsluttede mit ophold i Norge med et to ugers roadtrip fra Trondheim til Stavanger og tilbage. Min sidste store hike var Galdhøpiggen på en fantastisk flot solskinsdag med venner fra hele Europa (se billede 2).

Jeg vil gerne takke Ribe Katedralskole mange gange for den økonomiske støtte til mit studieophold. Derudover vil jeg gerne påpege min taknemmelighed for alt, hvad jeg lærte på Ribe Katedralskole, mens jeg gik der fra 2015-2018.

Caroline Thyssen Petersen

73

I foråret 2021 havde Portugal EU-formandskabet.

Et anderledes forår Dette forår var jeg i praktik på Den danske Ambassade i Lissabon. Det blev et ophold fyldt med oplevelser.

En sen aften ankom jeg til et land, som var helt lukket ned. På vej ud af taxaen spurgte jeg chaufføren, om han kunne anbefale mig

74

et godt sted i nærheden, hvor jeg kunne få en bid aftensmad. Han grinede af mig og sagde, at jeg nok skulle have spist i lufthavnen. Alt var lukket ned på grund af Corona.

Jeg vågnede op tidligt i min nye, hvide seng og trak gardinerne fra. Udenfor i Baixakvarteret var dagen allerede i fuld gang.

Baixa betyder lav, hvilket giver mening, for resten af Lissabon myldrer med stejle brostensbelagte gader og smøger. Det er en by for gode knæ. I Baixa er husene høje og gaderne smalle. Jeg kunne næsten høre samtalen mellem et ældre søskendepar, som boede på den anden side af gaden. Hver morgen bankede de klude og mopper ud

ad lejlighedens vinduer. Det må have været byens reneste lejlighed.

Inden jeg rejste, havde jeg købt en blazer og et par fine lædersko. På min kandidat i skovbrugsvidenskab er Fjällräven-bukser og gummistøvler mere cool end fine sko og blazer, så noget måtte jeg gøre. Jeg drømmer om at arbejde med klimaet og naturen i Danmark, og hvem ved, måske i Portugal.

Det kræver både en habil naturfaglighed, men også forståelse for, hvordan man begår sig i den politiske og erhvervsfaglige verden. Det sidste var netop, hvad jeg fik med fra opholdet på Ambassaden i Lissabon.

Mine hæle klikkede over brostenene gennem Baixa, hele vejen op ad Avenida da Liberdade til Principe Real, hvor Ambassaden ligger. Jeg kom en halv time for tidligt og måtte vandre op og ned ad den stejle gade for ikke at komme alt for tidligt – her kunne jeg godt have brugt et par praktiske sko i stedet.

En stilet, mørk træelevator førte mig op til kontorerne. Her blev jeg mødt af souschefen, som viste mig rundt i lokalerne og til sidst mit skrivebord. Der var rene linjer og styr på sagerne. Jeg fik et program over, hvad der skulle ske de kommende dage.

Møder med handelsrådgiveren, om sociale medier, praktikanterne på de andre ambassader og fællesmøde på kontoret. Der var rigeligt at lave. Min vigtigste opgave var at danne mig et overblik over, hvad der var sket i det portugisiske samfund siden dagen forinden.

Hver morgen læste jeg mig gennem tre til fire portugisiske aviser. Aviser med titler som Diário de Notícias, Expresso, Público og O Jornal Económico. Der skulle være et nyhedsoverblik til ambassadøren og resten af kontoret hver morgen. Og det var min opgave. Med mit spanske sprog, der skulle varmes op efter nogle år i gemmerne, som mit bedste redskab, var nyhedsoverblikket først lidt af en mundfuld. Men jeg kom efter det, og i dag læser jeg portugisisk takket være den opgave. Nogle gange kan det

være en god udfordring bare at blive kastet ud i noget, som man slet ikke kan. Jeg blev klar over, at en af mine vigtigste evner er, at jeg er hurtig til at lære og samle op på nye emner og stofområder.

Corona gjorde mit ophold lidt anderledes, end det nok ellers ville have været. Da jeg ankom til Portugal, havde landet verdens højeste infektionsrate. Alt var lukket ned, og der var udgangsforbud. Man måtte ikke gå på arbejde, medmindre man havde en formular fra de portugisiske myndigheder.

Jeg var på kontoret nogle gange om ugen og kun med én anden medarbejder. De fancy middage, mennesker og canapeer i ambassadens residens var skiftet ud med zoom, mikrofoner og tekniske fejl. Til gengæld oplevede jeg at være i et land, imens en storpolitisk krise finder sted. Det tror jeg kan være guld i forhold til et senere arbejdsliv.

Når verden ikke er, som den plejer, må man prøve at finde nogle fordele i den aktuelle situation. For eksempel havde jeg ekstra tid til at øve det portugisiske sprog. Der var mindre stress og jag, end der måske ellers ville have været. Jeg tror, at jeg havde bedre tid til at lære mine opgaver at kende end under mere almindelige omstændigheder.

Imens jeg var i praktik, havde Portugal EU-formandskabet. Det betød, at regeringen afholdt en del storpolitiske seminarer og møder. Jeg var med til nogle af disse og fik en fornemmelse af, hvordan international politik skabes. Disse er jo netop baggrunden for alle de love, bekendtgørelser og retningslinjer, helt ned på dansk kommunalt niveau, som jeg på mit studie og studiejob sidder og forholder mig til.

Det var ret særligt for mig at opleve.

Nu er jeg tilbage i mine Fjällräven og gummirøjserne. Men jeg har gemt det fine tøj, og måske en dag jeg finder mig et job, hvor jeg både får behov for de erfaringer, jeg har fået med mig fra et kontorlandskab i Lissabon, og mine evner ude fra den danske natur. Hvis ikke jeg forstod, hvad

meningen var med gymnasiets AT-undervisning og tværfaglige SRP-opgaver, da jeg var gymnasieelev, så giver det i hvert fald mening for mig nu. Jeg vil gerne sige tak til Ripensersamfundets Jubilæumslegat for at gøre mit ophold på Den danske Ambassade i Lissabon muligt. Det ophold har givet mig livserfaringer, som jeg er sikker på, har givet mig noget særligt i forhold til mit fremtidige arbejdsliv.

Maria Voigt Sonnichsen

Et semester på Haifa universitet i Israel ”Efter en måneds rejse er jeg nu steget på bussen, der efterhånden er velkendt og snor sig gennem bjergene og Abba Hushi Boulevard til universitetet på toppen. Velkendt, bortset fra det faktum at bussen er fyldt med Haredijøder – bedre kendt som ultraortodokse jøder.

Jeg er tilbage i Haifa, som jeg associerer med drusere, beduiner, kristne og muslimske arabisk-palæstinensere, israelske jøder med slægtninge alle steder fra, internationale studerende og jøder som enten lige er flyttet hertil eller overvejer at tage skridtet. Sidste fredag passerede jeg gennem et større Haredijødisk område i Jerusalem. Det tænkte jeg ikke nærmere over. Det er bare endnu en del af Jerusalem. Men i Haifa? Jeg har tydeligvis stadig en masse at lære om dette fantastiske og forunderlige land”.

(Mobilnote skrevet i en bus i Haifa, efter, en måned efter endt udvekslingsophold, igen at være vendt tilbage til byen for at besøge venner).

Som en del af min antropologiuddannelse på Aarhus Universitet kunne jeg ikke forestille mig et mere interessant sted at tilbringe et semester end i Israel. Antropologi handler netop om kulturer og om menneskers sociale liv på tværs af grupper og landegrænser. Som ovenstående note indikerer, behøvede jeg ikke at krydse

75

landegrænser for at blive eksponeret for mennesker med forskellige religiøse, sociale og kulturelle baggrunde. Jeg kunne blot befinde mig i Israel. Jeg kunne faktisk bare befinde mig på Haifa universitet.

Udover at være placeret på toppen af et bjerg og dermed at have udsigt udover den smukkeste nationalpark er Haifa universitet kendt for sin kulturelle og religiøse diversitet. Gennem mit udvekslingsophold

boede jeg på Haifa universitetscampus, og det blev hurtigt en naturlig del af dagligdagen at spise middag med og danne relationer til både jøder, muslimer, kristne og drusere. Derudover gav Haifa universitet mig muligheden for at fordybe mig i fag, der både var antropologiske og relateret til Mellemøsten, hvilket ikke var en mulighed, jeg havde i Danmark. Jeg havde fag, der både politisk, kulturelt og socialt fokuserede på flygtninge i Israel, kvinder i Mellemøsten og arabisk-palæstinensiske statsborgere i Israel, og jeg lavede et afsluttende antropologisk projekt omhandlende Aliyah – jøder der vælger at flytte til og bosætte sig permanent i Israel. Mit fokus var her på to unge jødiske studerende, der, efter at have boet hele deres liv i New York, havde besluttet sig for endegyldigt at starte en tilværelse i Israel.

Fagene gav mig både en ny viden og bidrog samtidig med en anderledes vinkel på antropologiske temaer. De gav mig en forståelse for et kompliceret område, som jeg aldrig har beskæftiget mig med før. Israel og Haifa universitet var med andre ord et perfekt match for mig, både personligt og uddannelsesmæssigt.

Et lærerigt, men meget anderledes, studieophold Denne artikel kan naturligvis ikke skrives uden at nævnte tre ting, der havde stor indflydelse på mit udvekslingsophold: COVID-19, nyt israelsk regeringsskift og urolighederne mellem Hamas og det israelske militærforsvar.

To uger inden jeg skulle afsted på udveksling, lukkede Israel grænsen for indrejse.

Jeg stod blandt flyttekasser i min lejlighed i Aarhus, som jeg, på samme måde som begge mine studiejobs, havde opsagt fra første februar. Jeg havde derfor onlineundervisning fra Israel, indtil de for en kort periode åbnede grænsen for studerende i starten af april. Jeg tog afsted og brugte de første to uger i karantæne sammen med

76

mine roommates, fire andre internationale studerende, i en studiebolig på Haifa universitetscampus. To uger i karantæne hjalp dog gevaldigt på etableringen af det, der på kort tid endte med at blive et trygt og tæt bofællesskab og starten på gode venskaber.

På min første dag ude af karantæne sidder jeg og spiser min første falafelpita til lyden af valgdemonstrationer. Kort tid efter begynder urolighederne mellem den israelske regering og modstandsbevægelsen Hamas. Corona, der nærmest var forsvundet i Israel på dette tidspunkt, blev skiftet ud med demonstrationer og uroligheder, udløst af sammenfaldet mellem blandt andet ramadan, uenigheder omkring landområder og valg af statsminister.

For mig betød det, at vi ikke måtte forlade Haifa og området omkring universitet, og derfor foregik ugerne på og omkring campus, hvor vi både boede og havde fysisk undervisning. For en periode levede vi i en boble på toppen af Haifa, karakteriseret af en blanding mellem fællesspisninger, shopping i det nærliggende druser-område, studiefestivaller og vandreture i den omkringliggende nationalpark.

Set i bakspejlet har ovenstående situationer givet mig et førstehåndsindblik i Israels forskellige sider. Jeg har automatisk fået kendskab til israelske love, retssystemer og forfatninger. Jeg har mærket israelsk bureaukrati og landets spændinger på egen krop – og hvis det ikke er et lærerigt studieophold, så ved jeg snart ikke? ”En blandet israelsk salat” Min antropologiunderviser beskrev Israel som ”en blandet salat” karakteriseret af en

masse forskellige personer og ingredienser, der fungerer bedre sammen end adskilt. Efter endt udvekslingsophold har jeg erfaret, at Israel består af interessante kombinationer af mennesker, der skaber et helt unikt land. Ved at snakke med folk på gaden, i restauranter, på stranden, på campus og ved at blive inviteret hjem til folk, har jeg fået et indblik i et væld af forskellige menneskers dagligdagshistorier og narrativer.

Jeg har fået et indblik i deres familiehistorier, opfattelser og deres oplevelser af at leve, bo og være en del af Israel.

Jeg har fundet ud af, at Israel er et land med mange historier; historier der er så massive i antal og så varierende, at det havde været umuligt at blive eksponeret for, hvis ikke jeg havde befundet mig i landet. Hvor undervisningsfagene har

bidraget til en stor del af min viden og forståelse af landets fundament, historie og politiske udfordringer, har mine samtaler med folk både suppleret og udfordret disse forståelser samt skabt nye perspektiver på dem. Kombinationen af studie og tilstedeværelse har givet mig en unik mulighed for at blive meget klogere på et land, der har enormt meget at byde på.

Udvekslingsopholdet har bidraget positivt til både min personlige og antropologiske interesse. Det har gjort mig klogere, mere nysgerrig og plantet nye interesseområder, og jeg er meget taknemmelig for den støtte, jeg har fået fra Ribe Katedralskole. Tusind tak for tildelingen af Ripensersamfundets Jubilæumslegat, der har bidraget til realiseringen af mit udvekslingsophold.

Nanna Agger Andersen

77

Julelegater 2020 P. Schmitz og hustrus Legat Mathias Beck Petersen, 1x Mette Jørgensen, 1t Line Holme Duborg, 1y Rie Søndergaard Kaas Møller, 1s Lektor C. Amorsens Legat Josephine Jochimsen, 1w Kristian Langholz Petersen, 1k Marie-Louise Nissen Schütt, 1l

78

Øllgårds Legat Natascha Thagaard, 2r Simon Jacob Pedersen, 2x Didde Roager Juhl, 2y Nis Nissens Legat Rasmus Brink Andersen, 2k Rikke Schrøder, 2m Nikita Nielsen, 1o

Stipendiefonden Laura Overgaard, 1p Frederik Lind, 1n Kirstine Møller, 2s

Sommerlegater 2021 Ripensersamfundet Mathias Marinus Gissemann Hansen, 3x 100-års Jubilæumslegat Cecilia Kildemand Hansen, 3r COVID-19 Lasse Smedegaard Westphal, 3r COVID-19 Asbjørn Jensen, 3m Thorsens Legat Niclas Roth Wiese, 2o Marco Flytkjær, 3x

Danske Banks Legat Christian Lindholt Mikkelsen, 2p Elvira Nørby-Lassen, 3r Caroline Søberg, 3s Victor Scherlund Christiansen, 3t Nordea Banks Legat Fabien Fritz, 3x Louise Olesen Andersen, 3y

Andelskassens Legat Noah Kjer Jacobsen, 3l Liv Lynddahl Simonsen, 3m Jyske Banks Legat Freja Karkov Kirkegaard, 3s

Skjern Banks Legat Marie Kristine Lundgaard Beck, 3z Andreas Petersen, 3k

Helge Brock Iversen og Jens Thue Jensens Legat Freja Karkov Kirkegaard, 3s Sechers Legat Sofie Helsinghof Johansen, 3t Greisens Mindelegat Anna Tóra Holm Lund, 3s Jens Chr. Petersens Legat Maria Thomsen Purreskov, 3t Johanne Bruun Viuf, 3y HK-legat Kasper Bro Lund Julius, 2n Frøs Sparekasses Legat Astrid Bernt Sørensen, 3r Signe Arndal, 3z Julie Feddersen, 3k Freja Hansen, 3l Julie Harfot Kristiansen, 3m

79

80

Studenter - HHX

3k

Andreas Petersen Asger Berggreen Nielsen Bo Johansen Bregnø Camilla Borring Christian Riising Erri Clausen Christopher Hollænder Jensen Emeli Kim Møller Lauridsen Emil Clausen Emil Møller Roel Søllingvraa Espen Hahn Atzen Frederik Arbjerg Andersen Frederik Ohrt Bonnichsen Ingela Povlsen Jakob Horup Kiholm Jeppe Riis Joachim Sønderbøl Christensen Jonas Holdt-Jensen Julie Feddersen Kjartan Sommer Larsen

Maja Belling Lund Mikkel Juhl Schmidt Mikkel Lindegaard Rossavik Simon Skriver Andersen Svaan Arunasalam Søren Dahlgaard Tiemen van de Belt

3l

Caroline Løbner Paulsen Freja Hansen Jonas Fuglsang Jonathan Grinderslev Jensen Kasper Dahl Nielsen Lenette V. Tornbjerg Line Holm Birk Louise Løbner Paulsen Mads Post Christensen Mikael Larsen Noah Kjer Jacobsen

Oliver Nielsen Rasmus Iversen Wind Sebastian Held Stine Hansen Søren Lillebæk Tobias Arndt Hansen Tobias Brig Johansen Tobias Kjær Andresen

3m

Anders Askou Bøgedal Asbjørn Jensen Benjamin Kjer Offersen Benjamin Slot Christina Sørensen Frederik Holm Sørensen Joakim Nørrevang Bertelsen Jonas Thorø Julie Dahl Jørgensen Julie Harfot Kristiansen

Lars Behrndtz Thomsen Line Jørgensen Liv Lynddahl Simonsen Lucas Gram Mads Meldgaard Petersen Marie Bertram Lassen Martin Thude Dalgaard Mikkel Ingvartsen Jørgensen Mikkel Palle Aaskov Gren Mikkel Schmidt Nielsen Nicolai Holst Teilmann Oliver Peter Rossen Pedersen Pernille Bjerg Jørgensen Peter Stampe Sørensen Rasmus Lundgaard Jessen Sascha Kulmback Jacobsen Simon Barsballe Sofie Vogt Feddersen

81

Studenter - STX 3r

Anna Brøchner Jørgensen Astrid Bernt Sørensen Cecilia Kildemand Hansen Cecilie Wied Lykke Løfquist Elvira Nørby-Lassen Emil Jan Pedersen Jakob Johan Ebsen Karoline Hovedskou Kock Kristine Pipaluk Anthoniussen Lasse Smedegaard Westphal Laura Mikkelsen Lihme Lene Kjærgaard Lauridsen Mathilde Asberg Olesen Oliwia Zagorskas Sara Ben Mabrouk Ramsing Sarah Damkær Møller Sidse Bonde Jensen Sofie Cathrine Christiansen Tobias Bevensee Valdemar Munch-Christiansen Victor Klockmann

3s

Agnes Sofie Iskov Østerberg Alexia Amaya Davis Anna Tóra Holm Lund Anna Tuyen Khuat Anne Bladt Benjamin Jeremias Nielsen Caroline Søberg Clara Cathrine Fiedler Emil Mathiasen Freja. Kirkegaard Iben Berg Holst Ida Sayilgan Nielsen Jonas Skøtt-Petersen Julie Hellberg Hansen Julie Rasmussen Kathrine Marie Johanson Melanie Fogt Pedersen Nicklas Facer

82

Nikolai Stefan Selvarajah Ole Egstrand Andersen Oliver Hvenegaard Hansen Oskar Axelsson Petersen Sebastian Søes Christensen Simon Enemark Pedersen Siw Christensen Viktor Lagoni Bollerslev

3t

Amalie Amtoft Sørensen Caia Nielsen Emil Helstrup Frederiksen Frida Ahlquist Hannah Kathrine Fredsted Helene Johansen Gravsholt Jenny Søtang Schmidt Josephine Leth Larsen Lena Margrethe Søgaard Lykke Boiskov Hansen Maria Louise Thomsen Maria Thomsen Purreskov Marie Lomholt Andersen Mette Underbjerg Nielsen Mia Enemark Pedersen Morten Lund Ebbesen Nanna. Christiansen Nikoline Toft Larsen Sara Schmidt Sebastian Dalsgaard Stier Sofie Helsinghof Johansen Thea Nielsen Victor Scherlund Christiansen Vilma Louise Ohrt Jensen

3x

Anders Thyssen Petersen Andreas T. Lund Astrid Thiim Vognsen Brandon Melo Kim Bondig Fabien Fritz Jeppe Skrydstrup Kjær

Johannes. Barckmann Jonas Arndt Hansen Jonas Clausen Katrine Westergaard Poulsen Kristine Lund Jørgensen Leonora Atzen Hammer Lucas Beltoft Maid Mehmedovic Marco Flytkjær Maria Brix Sørensen Martha Johanne Knappe Mathias M. Gissemann Hansen Oscar Steenstrup Phillip Riddersholm Jakobsen Valdimar Erlingsson

3y

Alberte Vodder Filbert Caroline Eickhardt Christiansen Charlotte Hansen Cristel Christoffersen Fogh Daniel Kortnum Mogensen Ella Kirstine Bojsen Nielsen Emma Cecilie Krabbenhøft Frederikke Marie Thyssen Freja Marie Junker Jørgensen Ida Larsen Johanne Bruun Viuf Julie Hjorth Warming Kamilla Søndergård Nielsen Karoline Have Feddersen Kirstine Haugsted Kodbøl Louise Olesen Andersen Marie Pontoppidan Ranners Marius Christian Schneider Mathilde Skov Johansen Melanie Gabelgaard Christensen Mette Kjær Brøndum Nanna Vang Jørgensen Pernille Theilmann Pedersen

Peter Kronborg Bech Sara Dukic Sebastian Buelund Jensen Sofie Klausen Hansen Sofie Westergaard Tobias Strømgård Højland

3z

Agnes Bladt-Hansen Ask Brink Caroline Ingvorsen Rosenmay Elsebet Kjems Gregersen Emma Svendsen Esben Lundgaard Strande Frederik. Olsen Freja Skov Callesen Frida Ellegaard Christensen Hannah Skeem Fruth Jacob Elkjær Orehøj Jacob Jensen Julie Borring Jørgensen Karoline Ø. Hansen Katrine Bevensee Maja van der Sluis Marie Grundtvig Torpe Marie Kristine Beck Mathias Weis Petersen Sarah Gammelgaard Freund Signe Arndal Simon Rejkjær Simonsen Tobias Mellberg Holm Vàr Danielsen Victoria Juhl

83

Studenter - EUX 2n

Bastian Bæck Clausen Emil Sengewald Emily Louise Kvist Isabella Helmert

Jacob Skovgaard Clausen Kasper Bro Lund Julius Laura Letzius Jensen Lærke Graff Sørensen Morten Clausen

Studenter - EUD Frederik Julius Vedstesen Kasper Stensgård Staal Østerö Tobias Bøgen

84

Nicole Bilgrav Præst Søren Rudklint

Studenter - HF

2o

Anne-Sofie Carlsen Skov Asta Møller Tholle Bjarke Klarskov Jensen Christina Finch Carstensen Emil Kristian Fogh Emilie Lund Hansen Gustav Meistrup Rosenvind Toft Hassan Hussein Charafeldin Isabel Høj Horsbøl Thomsen Jeanne Villadsen Eriksen Karoline Juhl Katrine Toft Højbjerg Louise Kjær Hansen Louise Lundgaard Johansson Mads Berndt Jacobsen Malene Gissemann Meiser

Niclas Roth Wiese Nicoline Elbert Schack Pernille Mathea Evald Rasmus Klitgaard Nielsen Rasmus Vase Hansen Sofie Jul Lassen

2p

Anna Jensen Schønning Cecilie Killendahl Dall Mogensen Christian Lindholt Mikkelsen Daniel Laxy Haugaard Emma Jakobsen Ida Arndal Jakob Lykke Lyngsøe Jeppe Ferdinand Bødker Clausen Lærke Ramsing Vogt

Maichen Vester Malene Schultz Jensen Malene Seest Paulsen Maria Jazmin Port Maria Samantha Beck Petersen Martin. de Jong Mathias Bisgaard Mathilde Haahr Holt Mette Søholm Stengaard Schmidt Naja Haahr Schrøder Skovshoved Nikolaj Mahler Signe Brock Andersen Silje Schaar Knudsen Thea Rask Nielsen Yke Douwe Veltman

85

Ansatte Bente Ramskov Andersen (BR)

Birgitte Bech-Larsen (BBL)

Lektor fysik, matematik

Lektor (vikar) dansk, engelsk

Jimmy Rune Andersen (JI)

Kristian Bennike (KB)

Henning Brandt (HB)

Rektor musik, psykologi

Lektor tysk, afsætning

Anna-Louise Andreasen

Helle Berndt

Rengøringsassistent

Biblioteksassistent

Camilla Darling Bunk (CB)

Lektor matematik, fysik

Jørn Toft Bornich IT-Tekniker

Lektor musik, matematik

Andreas Petersen Bech (APB) Adjunkt græsk, latin og oldtidskundskab

86

Jonna Øllgaard Bloch

Jesper Bunk (JE)

Sekretær

Lektor dansk, billedkunst

Richard Cleyton (RC)

Esben Dreesen (ED)

Lektor fysik, matematik

Lektor tysk, dansk

Kristina Crone (KC)

Eva Lundbek Egelund (EE)

Lektor idræt, matematik

Lektor matematik, kemi

Edith Nora D. Dahl

Jakob Ejbye-Ernst

Kantinemedhjælper

Pedelmedhjælper

Lykke Søbygge Ferm-Pedersen (LF) Lektor dansk, historie

Rasmus Friis (RF) Lektor samfundsfag, historie

Anne Marie Gammelgaard (GA) Lektor samfundsfag, naturgeografi

Kasper Detlefsen (KD)

Susanne Bilde Elstrøm

Adjunkt (vikar) musik

Administrativ leder

Britta Gammelgaard (BG) Lektor biologi, kemi

87

Jacob Gemzøe (JG)

Trine Graugaard (TG)

Lektor matematik, datalogi

Adjunkt billedkunst, engelsk

Lis Annie Gjørup (LG)

Dorte Simonsen Gunge (DG)

Torben Hammersholt (TH)

Lektor dansk, musik

Lektor religion, filosofi, dansk, tillidsrepræsentant

Rune Okholm Grann (RG)

Marlene Hoffmann Grøn (MHG)

Else Holm Hansen (EH)

Lektor historie, idræt, psykologi, formand for Pædagogisk Råd

Lektor matematik, kemi

Anne Granum-Jensen (AG)

Johnny Hamann

Jonas Hansen (JH)

Teknisk serviceleder

Lektor (vikar) teknologi

Lektor musik, fransk, billedkunst

Uddannelsesleder græsk, oldtidskundskab, matematik

88

Anne Hammersholt (AH) Lektor spansk, dansk

Lektor biologi, engelsk

Jørgen Baungaard Hansen (BH) Lektor biologi

Søren Hansen (SH) Lektor matematik, fysik, kemi, planlægger/skemalægger

Trine Vesti Hansen (TV)

Morten Høyrup (MH) Lektor fysik, matematik, astronomi, informatik

Allan Gade Jacobsen (AJ) Lektor samfundsfag, idræt, innovation, studievejleder, arbejdsmiljørepræsentant

Marcus Janby (MJ)

Lektor engelsk, spansk

Lektor dansk, psykologi, it

Alexander Hemstedt (HE)

Birgitte Jastrup (JA)

Lektor tysk, historie

Lektor matematik, fysik

Anders Smedegaard Jensen (ASJ) Lektor afsætning, erhvervsret, virksomhedsøkonomi, innovation

Hanne Skalborg Jensen (HS) Lektor biologi, kemi

Louise Torp Jensen (LTJ) Lektor international økonomi, samfundsfag

Mads Engberg Jensen (MEJ) Lektor engelsk, markedskommunikation

89

Ole Hedegaard Jensen (OH)

Katrine Lund Jørgensen (KL)

Lektor dansk, samfundsfag

Lektor historie, dramatik, engelsk

Handelsoverlærer organisation, erhvervsøkonomi, erhvervsfag, afsætning

Benni Johanson (BJ)

Michael Bay Jørgensen (MBJ)

Anna Mohr Kristensen (MO)

Adjunkt afsætning, virksomhedsøkonomi

Lektor latin, oldtidskundskab, græsk

Line Overmark Juul (LO)

Tanja Skrydstrup Kjær (TK)

Kristian Quist Kristiansen (KQK)

Lektor latin, græsk, oldtidskundskab, dansk

Uddannelsesleder Lektor kemi, matematik

Lektor (vikar) matematik

Jacob Lund Jørgensen (JJ)

Lone Lundgaard Klemmensen

Silas Larsen (SL)

Uddannelsesleder dansk og mediefag

Biblioteksassistent

Lektor engelsk, idræt

90

Peter Knudsen (PKN)

Adjunkt (vikar) idræt

Thomas Rindsig Laursen (TRL)

Michael Tommerup Mikkelsen (MTM)

Lektor international økonomi, virksomhedsøkonomi, historie, finansiering

Adjunkt (vikar) kemi

Kaj Lorenzen

Marleen Müller (MM)

Marie Nielsen

Pedelmedhjælper

Lektor historie, tysk

Fuldmægtig

Gunnar Lundsgaard (GL)

Gitte Møller (GI)

Peter Martin Nielsen (PN)

Lektor religion, dansk

Lektor engelsk, idræt

Jesper Skov Nielsen (JN) Lektor idræt, biologi

Lektor tysk, italiensk

Birthe Lykkeskov (BL)

Agnes Fall Nielsen (AN)

Vita Nielsen (VN)

Lektor international økonomi, virksomhedsøkonomi, finansiering

Lektor samfundsfag, historie

Lektor biologi, studievejleder

91

Ole Møller Pedersen (OP)

Trine Ryhave (TR)

Tracy Jay Skondin (TS)

Lektor religion, historie

Lektor spansk, engelsk, musik

Kevin Blaaberg Petersen (KBP)

Tine Helen Schlaikjer (THS)

Susanne Stender (ST)

Lektor afsætning, innovation, virksomhedsøkonomi

Lektor dansk, mediefag, kommunikation/IT, informatik

Lise Vind Petersen (LP)

Pia Ørvad Silber

Stine Stenger (STS)

Lektor dansk, oldtidskundskab, studievejleder

Skolemedhjælper

Lektor spansk, engelsk

Ulrik Jørgensen Rogge (UR)

Signe Sjelborg-Pedersen (SP)

Birgitte Kjær Stuber (BKS)

Lektor tysk, international økonomi, informatik

Lektor dansk, historie

Lektor matematik, idræt, planlægger/skemalægger

Lektor engelsk, historie

92

Lektor idræt, matematik

Lene Sørensen (LS)

Dennis Windfeld (DW)

Lektor fransk, engelsk

Lektor historie, kulturforståelse, erhvervsfag, studievejleder

Mette M. Sørensen

Annemette Vestergaard Witt (AM)

Sekretær

Lektor biologi, naturgeografi

Henrik Tjørnelund (HT) Lektor samfundsfag, historie

Daphne Patricia Wolder (DPW) Lektor engelsk, erhvervsøkonomi

Hans Christian Vester (HV) Lektor dansk, psykologi

93

Personalia I dette forår mistede vi Hanne Skalborg Jensen, der den 20. april døde efter et kort sygdomsforløb.

Hanne kom til Ribe Katedralskole i 2006 efter nogle års undervisning på Esbjerg Statsskole. Mange elever har gennem årene nydt godt af hendes engagerede undervisning i biologi og kemi. Hendes oprigtige interesse for elevernes trivsel og udvikling og hendes evne til at opnå et tillidsfuldt forhold til den enkelte elev, var egenskaber, der kendetegnede Hannes virke som lærer.

Hanne var en meget afholdt og respekteret kollega. Med hendes faglige styrke og sikre forståelse for lærerrollen, var det helt naturligt at Hanne også påtog sig opgaven som pædagogikumvejleder, kursusleder og tilsynsførende for pædagogikumkandidater.

Hanne blev bisat fra Sct. Catharinæ kirke, hvor de mange blomster og kranse var et synligt bevis på, at mange tidligere og nuværende elever og kolleger ønskede at sige farvel til en meget afholdt lærer. Hanne vil blive savnet på Ribe Katedralskole og vores tanker går til familien.

I februar blev cand.scient. Michael Tommerup Mikkelsen ansat som vikar i kemi.

Michael sprang til med meget kort varsel og har løst undervisningsopgaven til skolens store tilfredshed. Michael fortsætter sit virke på skolen også i skoleåret 2021/2022.

Siden 1. marts har skolen haft sit eget testcenter, hvor skolens bibliotekspersonale sammen med tre studenter fra 2020, Isa Jönsson, Zenia Bejer Printz Steinicke og Cecilie Dalsgaard Stier har testet både elever og personale. De fik en hurtig uddannelse som supervisorer og har i perioden fra marts til juni foretaget cirka 8.000 tests.

Fra skolens side skal lyde en stor tak til bibliotekspersonalet og de tre studenter, der

94

har medvirket til, at vi kunne åbne skolen under betryggende forhold.

Skolen har pr. 1. august fastansat Jacob Gemzøe (matematik og datalogi), Marlene Hoffmann Grøn (matematik og kemi) samt Tine Helen Schlaikjer (dansk, mediefag og kom-IT). Birgitte Bech-Larsen er ansat som årsvikar i dansk og engelsk. Som vikarer er desuden ansat Emil Hageman Christensen (idéhistorie), Kristian Quist Kristiansen (matematik), Kasper Detlefsen

(musik) og Silas Larsen (idræt og dansk).

Som ekstra støtte til opgaveregning med henblik på skriftlig eksamen i matematik, har skolen ansat Anders Thyssen Petersen, student fra 2021.

Med udgangen af september måned fratrådte pedelmedhjælper Jakob EjbyeErnst. Han har siden 21. oktober 2019, sammen med de øvrige pedeller, været med til at sikre en høj vedligeholdelsesmæssig standard på vores skole.

Bestyrelse Ribe Katedralskoles bestyrelse har til opgave • overordnet at lede den selvejende institution • at være ansvarlig overfor Undervisningsministeriet for institutionens drift og for forvaltningen af det statslige tilskud • at forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens mål Udpeget af Ribe Stift og Ribe Domsogn: Biskop Elof Westergaard, formand for bestyrelsen Udpeget af kommunalbestyrelsen i Esbjerg Kommune: Efterskoleforstander Karsten Degnbol, næstformand i bestyrelsen Udpeget af Ribe Handelsstandsforening: Direktør Peter Laursen, Ib Laursen, Ribe Udpeget af Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, Esbjerg Campus: Lektor Jens Laurids Sørensen, Aalborg Universitet Esbjerg Udpeget af Esbjerg Kommunes direktion: Skoleleder Anita Kallesøe, Ansgarskolen Vadehav Udpeget af bestyrelsen ved selvsupplering: Direktør Keld Vestergaard, Mr.-KlunzFröken, Ribe Udpeget af bestyrelsen ved selvsupplering: Formand Henny Fiskbæk, HK privat i Sydjylland

Udpeget af de ansatte: Lektor Rune Okholm Grann Lektor Torben Hammersholt Udpeget af eleverne: Leander Falbe Cleyton, 3y Uffe Bonde Knudsen, 2p

Institutionsleder: Rektor Kristian Bennike Sekretær: Administrativ leder Susanne Bilde Elstrøm

95

Redaktion Anne Granum-Jensen Benni Johanson Hans Christian Vester Henrik Tjørnelund Jesper Bunk Jørgen Baungaard Hansen Marcus Janby Mette M. Sørensen

Foto Agnes Fall Nielsen Alberte Maimburg Allan Gade Jacobsen Anne Granum-Jensen Annemette Vestergaard Witt Benni Johanson Bente Ramskov Andersen

Bgi Akademiet Bjørk Elisabeth Meng Birgertoft BlumePres Britta Gammelgaard Byhistorisk Arkiv Caroline Sander Jepsen Caroline Thyssen Petersen Dance Company Twenty DBU Dansk Skolefoto Dorte Simonsen Gunge Else Holm Hansen Esben Dreesen Eva Lundbek Egelund Gunnar Lundsgaard Henning Brandt Henrik Tjørnelund Jesper Bunk Jesper Skov Nielsen Jørgen Baungaard Hansen Kristian Bennike Louise Bruun Monberg Maria Jazmin Port Maria Voigt Sonnichsen Michael Bay Jørgensen Morten Høyrup Nanna Agger Andersen Niels Villadsen Rune Okholm Grann Signe Holden Tanja Skrydstrup Kjær Tine Helen Schlaikjer Trine Ryhave Trine Vesti Hansen Teknisk tilrettelæggelse/ produktion: Grafisk Trykcenter · gte.dk ISBN: 978-87-995903-9-1

96

97

www.gte.dk · 4784196 · Svanemærket trykkeri

ISBN 978-87-995903-9-1