Etage rækkehuse 2014 spreads screen by Ann Christiansen

DGNB System Denmark Dansk bĂŚredygtighedscertificering Kategori: Etageejendomme og rĂŚkkehuse Version: 2014 vs. 1.1

Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB system Denmark manual for Etageejendomme og rækkehuse 2014 vs. 1.1

Trykt i Danmark september 2015 © DK-GBC

Mekanisk, elektronisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra den trykte eller elektroniske udgave af manualen eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt.

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL DGNB

HELHEDSTANKEN OG BÆREDYGTIGHED INTRODUKTION TIL DGNB DGNB = BÆREDYGTIGHED PÅ FORMEL HELHEDSTANKEN OG BÆREDYGTIGHED EVALUERINGSMETODE DGNB = BÆREDYGTIGHED PÅ FORMEL FORUDSÆTNINGER FOR CERTIFICERING EVALUERINGSMETODE DOKUMENTATIONSKRAV FOR CERTIFICERING FORUDSÆTNINGER FOR CERTIFICERING BILAG: OPGØRELSE AF AREALER DOKUMENTATIONSKRAV FOR CERTIFICERING

8 7 12 8 13 12 17 13 20 17 22 20

BILAG: OPGØRELSE AF AREALER

ENV1.1

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) – MILJØPÅVIRKNINGER

ENV1.2 ENV1.1 ENV1.3 ENV1.2 ENV2.1 ENV1.3 ENV2.2 ENV2.1 ENV2.3 ENV2.2

MILJØRISICI RELATERET TIL BYGGEVARER LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) – MILJØPÅVIRKNINGER MILJØPÅVIRKNING VED INDVINDING AF MATERIALER MILJØRISICI RELATERET TIL BYGGEVARER LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) - PRIMÆRENERGI MILJØPÅVIRKNING VED INDVINDING AF MATERIALER DRIKKEVANDSFORBRUG OG SPILDEVANDSUDLEDNING LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) - PRIMÆRENERGI EFFEKTIV AREALANVENDELSE DRIKKEVANDSFORBRUG OG SPILDEVANDSUDLEDNING

ENV2.3

EFFEKTIV AREALANVENDELSE

ECO1.1

BYGNINGSRELATEREDE LEVETIDSOMKOSTNINGER

ECO2.1 ECO1.1 ECO2.1 ECO2.1

FLEKSIBILITET OG TILPASNINGSEVNE BYGNINGSRELATEREDE LEVETIDSOMKOSTNINGER ROBUSTHED FLEKSIBILITET OG TILPASNINGSEVNE

ECO2.1

ROBUSTHED

SOC1.1

TERMISK KOMFORT

SOC1.2 SOC1.1 SOC1.4 SOC1.2 SOC1.5 SOC1.4 SOC1.6 SOC1.5 SOC1.7 SOC1.6 SOC2.1 SOC1.7 SOC2.3 SOC2.1 SOC3.1 SOC2.3 SOC3.3 SOC3.1

INDENDØRS LUFTKVALITET TERMISK KOMFORT VISUEL KOMFORT INDENDØRS LUFTKVALITET BRUGERNES MULIGHEDER FOR STYRING AF INDEKLIMAET VISUEL KOMFORT KVALITET AF UDENDØRS FRIAREALER BRUGERNES MULIGHEDER FOR STYRING AF INDEKLIMAET TRYGHED OG SIKKERHED KVALITET AF UDENDØRS FRIAREALER TILGÆNGELIGHED TRYGHED OG SIKKERHED FORHOLD FOR CYKLISTER TILGÆNGELIGHED TILTAG TIL AT SIKRE ARKITEKTONISK KVALITET FORHOLD FOR CYKLISTER PLANDISPONERING TILTAG TIL AT SIKRE ARKITEKTONISK KVALITET

SOC3.3

PLANDISPONERING

MILJØ KVALITET

51 29 67 51 75 67 89 75 101 89 101

ØKONOMISK KVALITET

109

BRANDSIKRING

267

TEC1.2

LYDFORHOLD

273

TEC1.3

KLIMASKÆRMENS KVALITET

279

TEC1.4

DE TEKNISKE SYSTEMERS TILPASNINGSEVNE

287

TEC1.5

BYGNINGENS VEDLIGEHOLD OG RENGØRINGSVENLIGHED

295

TEC1.6

EGNETHED MED HENBLIK PÅ NEDTAGNING OG GENANVENDELSE

305

PROCES KVALITET KVALITET I FORBEREDELSEN AF PROJEKTET

317

PRO1.2

INTEGRERET DESIGN PROCES

327

PRO1.3

VURDERING OG OPTIMERING AF KOMPLEKSITET I PLANLÆGNINGEN

333

PRO1.4

BÆREDYGTIGHEDSASPEKTER I UDBUDSMATERIALE OG ORDRETILDELING

345

PRO1.5

VEJLEDNING OM VEDLIGEHOLD OG BRUG AF BYGNINGEN

351

PRO2.1

BYGGEPLADS/BYGGEPROCES

357

PRO2.2

DOKUMENTATION AF KVALITET I UDFØRELSEN

365

PRO2.3

COMMISSIONING

371

109

SOCIAL KVALITET

315

PRO1.1

111

ØKONOMISK KVALITET

265

TEC1.1

MILJØ KVALITET

SOCIAL KVALITET

TEKNISK KVALITET

OMRÅDETS KVALITET

381

143 111 151 143

SITE1.1

MIKROOMRÅDE

383

SITE1.2

OMRÅDETS OG KVARTERETS IMAGE OG TILSTAND

393

151

SITE1.3

TRAFIKFORBINDELSER

399

161

SITE1.4

ADGANG TIL FACILITETER I NÆROMRÅDET

407

159 159

177 161 187 177 195 187 203 195 213 203 221 213 229 221 239 229 249 239 249

Side 4 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 4 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 5 af 415

DGNB

Introduktion til DGNB

DGNB

INTRODUKTION TIL DGNB

Side 6 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

HELHEDSTANKEN OG BÆREDYGTIGHED

DGNB = BÆREDYGTIGHED PÅ FORMEL

EVALUERINGSMETODE

FORUDSÆTNINGER FOR CERTIFICERING

DOKUMENTATIONSKRAV FOR CERTIFICERING

BILAG: OPGØRELSE AF AREALER

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 7 af 415

DGNB

Introduktion til DGNB

HELHEDSTANKEN OG BÆREDYGTIGHED

DGNB

Introduktion til DGNB

Med DGNB certificeringen har vi mulighed for radikalt at forandre de måder, vi udvikler og varetager byggeprojekter på – hvad enten det gælder design, projektering, gennemførelse, renovering eller vedligeholdelse. Det kan sikre en bæredygtigt udvikling for dansk byggeri.

"Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig; til at sikre, at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres

DGNB certificeringssystemet i Danmark tager afsæt i kriterier udviklet af DGNB (Deutsche Gesellschaft für

behov”.

Nachhaltiges Bauen). DK-GBC er partnerorganisation til DGNB og står for tilpasning, drift og udvikling af

Således lød ordene i Brundtland-rapporten fra 1987. De første spæde skridt mod et mere bæredygtigt

referenceværdier. Tilpasningsarbejdet finder sted i teknikgrupper med eksperter fra danske virksomheder

samfund var taget. Fem år senere blev ordene konkretiseret i Rio-erklæringen, som opdelte bæredygtighed

og vidensintitutioner ledet af DK-GBC.

DGNB i Danmark. Alle kriterier i den danske DGNB standard er tilpasset danske normer og

i tre ligeværdige dele: Miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. I dag er vi i stand til at DGNB certificere kontorbygninger, hospitaler, etageejendomme & rækkehuse samt Den miljømæssige bæredygtighed omfatter parametre som energieffektivitet, ressourceforbrug, brug af

byområder, og flere bygningskategorier forventes færdige i den nærmeste fremtid. Følg med på

fornybare ressourcer, evnen til at minimere miljø- og klimapåvirkninger – globale som lokale, samt reduktion

www.dk-gbc.dk for løbende orientering om kommende certificeringssystemer.

i påvirkningen af biodiversitet. Ud over certificering af bygninger og byområder, så uddanner DK-GBC DGNB konsulenter og DGNB Den økonomiske bæredygtighed har fokus på bygningens værdioptimering på driftssiden og omfatter

auditorer. En DGNB konsulent er en beskyttet titel, der tildeles personer, som har gennemgået DGNB

bl.a. byggeprojektets evne til at minimere driftsomkostninger, muligheden for højere udlejningspriser, bedre

konsulentuddannelsen og bestået den efterfølgende eksamen. Alle DGNB konsulenter og DGNB auditorer

mulighed for udlejning, forøget produktivitet hos brugeren af bygningen, værdistabilitet og bedre

tildeles et diplom. De fremgår endvidere på en samlet liste med navn og kontaktoplysninger på DK-GBC’s

finansieringsmuligheder.

hjemmeside, hvor uddannelserne også er beskrevet mere i detaljer.

Den sociale bæredygtighed har at gøre med bygningens værditilførsel på brugersiden, herunder bruger-

Denne publikation

tilfredshed og velvære, bedre indeklima, øget fleksibilitet, tilgængelighed for alle samt tryghed og sikkerhed.

Udvikling af denne DGNB manual, Etageejendomme og Række, har kun været mulig ved bidrag fra

De tre aspekter viser tilsammen vejen mod en bedre bygning. Langt det meste kan betragtes som sund

sammenhæng at takke for den fælles store indsats, der er baggrunden for, at vi i dag kan tilbyde en

fornuft, men udfordringen kommer i det øjeblik vi ønsker at måle på bæredygtigheden, for hvordan gør vi dette målbart?

omkring de 150 frivillige danske fageksperter, Realdania og vores medlemmer. Vi ønsker i denne ambitiøs og målbar certificeringsordning for bæredygtigt byggeri i Danmark. Du er altid velkommen til at kontakte vores sekretariat på info@dk-gbc.dk for mere information om DGNB certificering og uddannelse i Danmark.

Green Building Council Denmark og DGNB Målbar bæredygtighed var på agendaen, da en fælles dansk byggebranche med Energistyrelsen i spidsen i 2010 valgte at etablere et uafhængigt dansk råd for bæredygtigt byggeri. Formålet var at skabe et fælles sprog og referenceramme for bæredygtighed i Danmark og hermed også et fælles sammenligningsgrundlag for bygningers performance på området. Den 12. april 2010 blev Green Building Council Denmark (DK-GBC) stiftet som en uafhængig non-profit medlemsorganisation for alle interessenter, der har et ønske om at støtte bæredygtighed i byggebranchen. Næste skridt var at vælge en dansk certificeringsstandard for bæredygtigt byggeri. I en undersøgelse ledet af SBI og Byggeriets Evalueringscenter sammenlignedes fire af verdens førende bæredygtighedscertificeringer for byggeri, og resultatet viste, at den tyske DGNB certificering var den mest egnede. De 3 væsentligste årsager omfatter: -

DGNB har det mest helhedsorienterede bæredygtighedssyn, hvor økonomiske, sociale og miljømæssige faktorer, alle er ligeværdige.

DGNB er fremtidssikret, idet det baserer sig på de europæiske standarder.

DGNB er innovationsfremmende, idet et byggeprojekt vurderes på dets performance frem for specifikke prædefinerede løsninger.

Side 8 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 9 af 415

DGNB

Introduktion til DGNB

Hvorfor bygge bæredygtigt? Flere og flere bygherrer ønsker i dag at bygge bæredygtigt. Ikke kun af image og miljømæssige hensyn, men fordi det betaler sig. Det snævre og kortsigtede fokus på anlægsomkostninger er endelig ved at blive afløst af et mere helhedsorienteret og langsigtet fokus på bæredygtighed. Dette skyldes ikke mindst øget viden om den påvirkning, en bygning har på brugerne af bygningen, og den værdi dette skaber i form af bedre indlæring for elever, højere produktivitet samt færre sygedage hos medarbejdere, og mere tilfredse og sunde beboere. Disse gevinster kan oversættes direkte til højere salgspriser og lejeindtægter samt lavere drift- og vedligeholdsudgifter.

Hvad opnår man ved en DGNB certificering? Fremtidssikring af bygningen En DGNB certificeret bygning har certifikat på, at bygningen er bæredygtig. Dette certifikat vil være en kvalitetsgaranti for bygningen også mange år efter opførelsen, hvor bygningen f.eks. skal sælges eller have nye lejere. Certifikatet kan ligefrem sikre en større gensalgspris og lette den fremtidige udlejning af bygningen. Aktivt bidrag til bæredygtighed Certifikatet viser, i en kvantificerbar målestok, de positive virkninger af en bygning på miljø, økonomi og samfund. Certifikatet garanterer, at bygningen performer bedre og mere bæredygtigt end de lovmæssige krav og generel praksis.

Introduktion til DGNB Indtroduktion til DGNB

DGNB DGNB

Introduktion til DGNB

Fokus på kvalitet Fokus på kvalitet En bygning med et DGNB-certifikat er ejerens garanti for et præstationsfremmende arbejdsmiljø med høj En bygning med et DGNB-certifikat er ejerens garanti for et præstationsfremmende arbejdsmiljø med høj brugertilfredshed. Dette kommer bl.a. af certificeringssystemets store fokus på indeklima og materialer, brugertilfredshed. Dette kommer bl.a. af certificeringssystemets store fokus på indeklima og materialer, fokus på kvalitet, fokus på arbejdsmiljø og høj brugertilfredshed og dermed betydning for produktivitet og fokus på kvalitet, fokus på arbejdsmiljø og høj brugertilfredshed og dermed betydning for produktivitet og sygefravær. Samtidig er den bæredygtige bygnings fleksible konstruktion med til at øge sygefravær. Samtidig er den bæredygtige bygnings fleksible konstruktion med til at øge anvendelsesmulighederne for bygningen gennem en livscyklus og dermed give den øget brugsværdi. anvendelsesmulighederne for bygningen gennem en livscyklus og dermed give den øget brugsværdi. Effektiv markedsføring Effektiv markedsføring Certifikatet fungerer som et kommunikationsværktøj for investorer, ejere og brugere. Det dokumenterer et Certifikatet fungerer som et kommunikationsværktøj for investorer, ejere og brugere. Det dokumenterer et engagement i bæredygtighed. engagement i bæredygtighed. Et fleksibelt system Et fleksibelt system Systemet er fleksibelt i det daglige arbejde, fremmer innovation og har den fordel, at det vurderer hele Systemet er fleksibelt i det daglige arbejde, fremmer innovation og har den fordel, at det vurderer hele bygningens ydeevne og ikke blot enkelte foranstaltninger. Bygherre og designere får dermed et stort bygningens ydeevne og ikke blot enkelte foranstaltninger. Bygherre og designere får dermed et stort spillerum for at nå målene. spillerum for at nå målene. Tilpasset til danske forhold Tilpasset til danske forhold Endelig er systemet unikt i forhold til andre systemer idet, det er tilpasset dansk lovgivning, byggeskik og Endelig er systemet unikt i forhold til andre systemer idet, det er tilpasset dansk lovgivning, byggeskik og materialevalg m.m. af tekniske eksperter fra alle dele af byggebranchen samt videns institutioner. materialevalg m.m. af tekniske eksperter fra alle dele af byggebranchen samt videns institutioner.

Hvordan bliver en bygning DGNB certificeret? HVORDAN BLIVER EN BYGNING DGNB CERTIFICERET?

Sikkerhed for succes

Hvisen enbygherre bygherreønsker ønskerat atfå fået etDGNB DGNBcertifikat certifikatfor foret etplanlagt planlagtbyggeri, byggeri,skal skalhan hantilkoble tilkobleen enDGNB DGNB Hvis

Certificeringsprocessen giver allerede i den tidlige planlægningsfase en høj grad af sikkerhed for, at de

konsulenteller ellerDGNB DGNBauditor, auditor,som sompå påbaggrund baggrundaf afsin sinuddannelse uddannelseer erbekendt bekendtmed medkravene kraveneiiDGNB DGNB konsulent

oprindelige ønsker og mål for en bygning også kan nås for den færdige bygning. Succesen sikres gennem

certificeringen. certificeringen.

den detaljerede planlægning af alle parametre i byggeriet.

Konsulenten/auditorenrådgiver rådgiverbygherren bygherrenom omalle allespørgsmål spørgsmålvedrørende vedrørendebæredygtigt bæredygtigtbyggeri, byggeri,formulerer formulerer Konsulenten/auditoren målenefor fordet detplanlagte planlagtebyggeri byggeriog ogsørger sørgerfor, for,at atplanlægningsgruppen planlægningsgruppengennemfører gennemførerde deaftalte aftaltekriterier kriterierfor for målene

Minimeret risiko

bæredygtighed. bæredygtighed.

Certificeringsprocessen fremmer en integreret planlægning under opførelsen. Dette fører til en klar og

Konsulenten/auditorenopsummerer opsummerermålene målenefor forprojektet projekteti iet etsamlet samletdokument. dokument. Konsulenten/auditoren

veldefineret proces, større gennemsigtighed og muligheden for optimeret byggeri, mens det samtidig minimerer risici i forbindelse med opførelse, drift, renovering og nedbrydning. Praksisorienteret planlægningsværktøj DGNB og de tilhørende værktøjer er udviklet af praktikere for praktikere. Dette understøttes af projektets ejere og designere i en målrettet proces mod at udvikle bæredygtige bygninger.

((ED PASTE MODEL SHOWING THE CERTIFICATION PROCESS))

Fokus på livscyklus Certificeringen er baseret på bygningens samlede livscyklus, der er nødvendig for en evaluering af bæredygtighed.

Bygherre registrerer byggeprojektet ved at kontakte DK-GBC

Fokus på levetidsomkostninger DGNB omfatter en vurdering af levetidsomkostninger (LCC), hvilket indebærer en samlet vurdering af udgifterne ved en bygnings opførelse og drift. Ordningen gør dermed op med f.eks. billige anlægsudgifter

2. Bygherre kontakter en DGNB konsulent/auditor – se liste over konsulenter på www.dk-gbc.dk

længere periode.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Bygherre og konsulent fastsætter ambitionsniveau for bygningen; guld, sølv eller bronze

4. Der indsendes dokumentation til præcertificering og bygherre modtager præcertifikat fra DK-GBC (Dette skridt kan udelades) DK-GBC udfører conformity check (tredjepartsverificering)

og dårlige installationer, der på grund af den dyre drift gør det billige anlæg til det dyreste set over en

Side 10 af 415

Kontorbygninger, version 2014 Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

5. Der indsendes dokumentation til endelig certificering - og DK-GBC udsteder endelig certifikat DK-GBC udfører conformity check

Side 11 af 435 Side 11 af 415

DGNB

Introduktion til DGNB

DGNB = BÆREDYGTIGHED PÅ FORMEL

DGNB

Introduktion til DGNB

EVALUERINGSMETODE

DGNB er en metode, der sætter bæredygtigheden på formel. Gennem en vurdering af de 40 kriterier, der er omfattet af DGNB certificeringen bliver det muligt at sammenligne individuelle bygninger ud fra et fælles sæt

DGNB vurderer en bygnings samlede score. Som hovedregel evalueres projektspecifikke karakteristikker,

kriterier og samtidig sikre en entydig, målbar standard for alle bygninger, der certificeres efter ordningen.

ikke enkelte tekniske løsninger. På områder, hvor der ikke foreligger en egnet kvantitativ udregningsmetode, foretages en kvalitativ vurdering på baggrund af indikatorer.

DGNB certificeringen har som sin væsentligste egenskab, at den omfatter hele bygningens livscyklus. Det betyder, at der arbejdes ud fra en holistisk og fleksibel tilgang, der tilgodeser bygningens samlede

Værdierne for bygningen som helhed udgør grundlaget for beregningerne og vurderingerne i forbindelse

bæredygtige formåen – dens performance.

med en bygningscertificering. Arealerne, der skal evalueres, beskrives i det pågældende kriterier

Måleenhederne i DNGB har afsæt i de oprindelige tre bæredygtighedsaspekter fra Rio erklæringen

Den endelige vurdering af en bygnings bæredygtighed foretages via DGNB’s evalueringsmatrice (JF. næste

(miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed), og herudover er teknik og proces lagt ind som to

side), som indeholder samtlige kriterier og underkriterier samt de opnåede point fra 0 til 100 %. Disse

tværgående elementer, der påvirker de tre øvrige.

omregnes automatisk til evalueringspoints og udgør dermed den samlede score for det pågældende kriterium.

I DGNB betegnes alle elementer som ’kvaliteter’. DGNB vægter de fem forskellige kvaliteter, inden den endelige score for bygningen kan beregnes. Miljømæssig, økonomisk, social samt teknisk kvalitet vægter

Hvert kriterium vægtes med en faktor 1, 2 eller 3 afhængigt af kriteriets væsentlighed inden kvalitetens

med hver 22,5 %, mens proces vægtes med 10 %. Områdets kvalitet beregnes særskilt og påvirker derfor

samlede antal points beregnes. Det bliver herpå muligt at foretage en samlet vurdering af bygningen.

ikke vurderingen af selve bygningen. Det er dog et krav for at opnå en certificering, at områdets kvalitet

Resultatet angives som antal % i forhold til maksimalt opnåelige point.

evalueres. Der er krav om en minimums pointscore for hvert af de fem hovedområder, så bygningen som helhed har et Hver kvalitet er yderligere opdelt i kriteriegrupper, som igen er opdelt i underkriterier, der indeholder

højt kvalitetsniveau, hvor ingen af områderne negligeres til fordel for andre. Derfor omtales DGNB

relevante parametre til vurdering af den enkelte kvalitet. Den samlede oversigt over kvaliteter, kriterier og

certificeringen også ofte som den holistiske bæredygtighedscertificering.

underkriterier kan ses i evalueringsmatricen side 14. Til slut tildeles bygningen guld, sølv eller bronze, såfremt dette er opnået.

Side 12 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 13 af 415

DGNB

Introduktion til DGNB

ENV1.2

Miljøricisi relateret til byggevarer

ENV1.3

Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer

ENV2.1

Livscyklusvurdering (LCA) - Primærenergi

ENV2.2

Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

ENV2.3

Effektiv arealanvendelse

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

ECO2.1

Fleksibilitet og tilpasningsevne

ECO2.2

Robusthed

SOC1.1

Termisk komfort

SOC1.2

Indendørs luftkvalitet

SOC1.4

Visuel komfort

SOC1.5

Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

SOC1.6

Kvalitet af udedørs friarealer

SOC1.7

Tryghed og sikkerhed

SOC2.1

Tilgængelighed

SOC2.3

Forhold for cyklister

Æstetik

SOC3.1

Arkitektonisk kvalitet

Plandisponering

SOC3.3

Plandisponering

TEC1.1

Brandsikring

TEC1.2

Lydforhold

TEC1.3

Klimaskærmens kvalitet

TEC1.4

De tekniske systemers tilpasningsevne

TEC1.5

Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed

TEC1.6

Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse

PRO1.1

Kvalitet i forberedelsen af projektet

PRO1.2

Integreret design proces

PRO1.3

Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen

PRO1.4

Bæredygtighedsaspekter i udbudsmateriale og ordretildeling

PRO1.5

Vejledning om vedligehold og brug af bygningen

PRO2.1

Byggeplads/Byggeproces

PRO2.2

Dokumentation af kvalitet i udførelsen

PRO2.3

Commissioning

SITE1.1

Mikroområde

SITE1.2

Områdets og kvarterets image og tilstand

SITE1.3

Trafikforbindelser

SITE1.4

Adgang til faciliteter i nærområdet

Økonomi

Totaløkonomi Økonomisk fremtidssikring

Social

Sundhed, komfort og brugertilfredshed

Funktionalitet

Teknisk

Teknisk udførelse

Proces

Planlægning

Udførelse

Område

Performance index samlet score

gruppe vægtning

vægtning

Livscyklusvurdering (LCA) - Miljøpåvirkninger

Ressourceforrug og affald

Område

Kriterium

Nr.

Kriteriegruppe

Temaområde Miljø

ENV1.1

Globalt og lokalt miljø

Introduktion til DGNB

Vurdering af kriterierne

DGNB Evalueringsmatrix Etageejendomme og rækkehuse

Livscyklus vurdering (LCA)

DGNB

Hvert kriterium vurderes ud fra et mindstekrav kaldet grænseværdien. Referenceværdien svarer til forventet god kvalitet, mens målværdien er ambitiøs men opnåelig kvalitet. Grænseværdien, referenceværdien og målværdien svarer til evalueringspoint i forholdet som angivet i modellen nedenfor.

Evalueringspoint (EVP) 22,5%

Grænseværdi

(mindstekrav)

Normalt 1 point (Nøjagtig angivelse i kriteriet)

Referenceværdi

(god standard)

Normalt 5 point (Nøjagtig angivelse i kriteriet)

22,5%

Målværdi

22,5%

100,0%

(best practice)

10 point i hvert kriterium

Omregning fra tjeklistepoint (TLP) til evalueringspoint (EVP) Evalueringen for hvert kriterium er baseret på opnåelse af tjeklistepoint (TLP). Tjeklistepoint gives for kvantitative evalueringer eller for opfyldelse af indikatorer. Tjeklistepoint opnås på en skala fra 0 – 100 og omregnes til sidst til evalueringspoint (EVP) ved hjælp af evalueringsmatricen. Omregningen sker lineært enten løbende eller per afsnit og følger nedenstående retningslinjer. 

Der tildeles maks.10 point (EVP) for hvert kriterium.



For at beregne den samlede vurdering multipliceres evalueringspointene for de enkelte kriterier først med en specifik vægtning. Efterfølgende sammenfattes de i henhold hovedkriteriegrupper.

22,5%



Et projekts samlede opfyldelsesgrad (dvs. graden af om og i hvor høj grad kravene i DGNB systemet er opfyldt) udregnes på baggrund af den specifikke vægtning lagt sammen med opfyldelsesgraden for de enkelte hovedkriteriegrupper.



Den samlede opfyldelsesgrad udtrykkes dels i procent og dels med de olympiske medaljer i guld, sølv og bronze.



Alle kriterier skal gennemgås. Selv hvis et kriterium ikke har opnået point, skal resultaterne dokumenteres og underskrives.

10,0%

Målestok for vurdering Et projekts samlede opfyldelsesgrad angiver, som nævnt, om og i hvor høj grad kravene i DGNB systemet er opfyldt, for det vurderede projekt. Fra en samlet opfyldelsesgrad på 50 % tildeles projektet DGNB 0,0%

certifikatet i bronze. Fra en opfyldelsesgrad på 65 % tildeles DGNB certifikatet i sølv. For at få tildelt et DGNB certifikat i guld skal opfyldelsesgraden ligge på mindst 80 %. For at undgå for store uoverensstemmelser mellem scoren i de enkelte temaområder gælder følgende krav til underkriterier. 

Side 14 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

For at opnå guld skal et projekt opnå en opfyldelsesgrad på mindst 65 % i alle fem temaområder.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 15 af 415

DGNB

Introduktion til DGNB

Således kan en bygning med for eksempel en meget høj score inden for det økonomisk temaområde, men hvor scoren inden for det sociale temaområde ligger under 65 %, ikke tildeles

DGNB

Introduktion til DGNB

FORUDSÆTNINGER FOR CERTIFICERING

guld. 

For at opnå sølv skal projektet opnå en opfyldelsesgrad på mindst 50 % i alle fem temaområder.



For at opnå bronze skal projektet opnå en opfyldelsesgrad på mindst 35 % i alle fem temaområder.

Samlet vurdering SAMLET OPFYLDELSESGRAD

UNDERKRITERIER TIL TEMAORMDÅERNE

Nedenfor beskrives de vilkår, der er nødvendige for, at et byggeri kan blive DGNB certificeret/præcertificeret 1.

Det skal være et nybyggeri eller en omfattende renovering af en eksisterende bygning.

Der skal være tale om en individuel bygning.

Certificeringen skal ske indenfor en periode på op til tre år fra færdiggørelsen eller ibrugtagningen

Det er bygningen og friarealerne i umiddelbar forbindelse til bygningen, der tages med i

af bygningen.

SAMLET VURDERING

certificeringen, med mindre andet er angivet i de enkelte kriterier.

≥ 80 %

≥ 65 %

GULD

65 % ≤ x < 80 %

≥ 50 %

SØLV

50 % ≤ x < 65 %

≥ 35 %

BRONZE

Bygningen anvendes hovedsageligt som den bygningstype de certificeres efter. Udover parkeringsfaciliteter må maks. 15 % af det udnyttede areal anvendes til andre formål.

Bygningen skal kunne placeres i én af nedenstående kategorier.

Mange større byggeprojekter indeholder flere forskellige anvendelser. Derfor har DK-GBC udarbejdet et sæt retningslinjer for, hvilke muligheder man som auditor eller bygherre har for at certificere dele af bygninger blandingsbyggerier eller hele bygninger: 1. En bygning – en anvendelse

A Parkering

Bygningen anvendes kun til ét formål. Afgrænsning: Op til 20 % af nyttearealet kan anvendes til andre formål. Nyttearealet omfatter aldrig parkeringsarealet.

2. Horisontal adskillelse

Parkering

Som hovedregel certificeres bygningen som helhed. I tilfælde af flere bygningstyper (>20 % af det samlede nytteareal) skal systematikken for blandet bygningstype (mixed use) anvendes. Bygningerne kan certificeres særskilt, hvis de er tydeligt adskilt, og dette også afspejles i bygningernes fremtoning, og der desuden er forskellige indgange (adresser) etc. Hvis der er planer om certificering af enkelte bygningsafsnit, bør dette afstemmes med DK-GBC inden tilmelding.

Side 16 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 17 af 415

DGNB

Introduktion til DGNB

DGNB

Introduktion til DGNB

6. Ens bygninger på forskellige steder 3. Vertikal opdeling Figur 6.1

Særskilt certificering af bygningsafsnit (anvendelser) er mulig, hvis

Tværsnit

de tydeligt er adskilt, og dette også afspejles i bygningernes fremtoning, og der desuden er forskellige indgange (adresser). Parkeringskælderen opdeles i overensstemmelse med hovedanvendelsens andel af det samlede areal, alternativt jf.

Parkering

dokumentation af parkeringspladser. Multicertificering Bygningen kan certificeres samlet, hvis systematikken for blandet

Eventuelle særtilfælde kan præsenteres for DGNB certificeringsudvalget sammen med uddybende

bygningstype (mixed use) anvendes.

oplysninger. Udvalget træffer derefter en individuel afgørelse om muligheden for certificering.

Der er også mulighed for særskilt certificering.

Bygningsdelene kan certificeres samlet (én anvendelsesprofil), hvis bygningerne står på en fælles parkeringskælder. Der er også mulighed for særskilt certificering.

Hvis der er planer om certificering af enkelte bygningsafsnit, bør dette afstemmes med GBC inden tilmelding.

4. Særtilfælde for rækkehuse Figur 4.1

Identiske og sammenhængende små boligenheder kan kun

Særtilfælde for boliger (plantegning)

certificeres i henhold til bygningstypen Etageejendomme og

rækkehuse. Boligenhederne kan ikke certificeres enkeltvis.

5. Flere bygninger på én grund Figur 5.1 Tværsnit

Parkering

Identiske bygninger

Forskellige bygninger

Fælles certificering

Separat certificering af hver bygning

Side 18 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 19 af 415

DGNB

Introduktion til DGNB

DOKUMENTATIONSKRAV FOR CERTIFICERING

DGNB

Introduktion til DGNB

Certifikat Påkrævet dokumentation for tildeling af et certifikat: Generelle beskrivelser af bygning/projekt

DGNB systemet vurderer en bygnings samlede score.



Bygningsbeskrivelse

Værdier for bygningen som helhed udgør grundlaget for evalueringen i forbindelse med en



Beskrivelse af tekniske systemer

bygningscertificering. Arealerne, der skal evalueres, beskrives i det pågældende kriterium.



Energi koncept



Evalueringsmatrix



Komplet beregning af bygningsareal opgjort for hver etage - bygningsareal skal opgøres for

Redegørelser og simuleringer skal være i overensstemmelse med den aktuelle planlægningsfase eller den

bruttoetageareal (SBA) og nytteareal (NA)

faktisk opførte bygning. Hvis der anvendes redegørelser og bygningssimuleringer, der tager udgangspunkt i en tidligere planlægningsfase, skal der redegøres for den fortsatte gyldighed og relevans for projektet.

Præcertifikat



Organisationsdiagram og kort beskrivelse af entrepriseform



Oplysninger vedr. forventet tidspunkt for præcertificering og færdiggørelse eller ibrugtagning

Repræsentative og vigtige bygningstegninger

Påkrævet dokumentation for tildeling af et præcertifikat: Generelle beskrivelser af bygning/projekt



Opstalt / Facader



Snit Etageplaner med angivelse af rum-funktioner / -navne Situationsplan



Bygningsbeskrivelse



Beskrivelse af tekniske systemer



Energi koncept



Samlet hensigtserklæring



Evalueringsmatrix



LCA beregningsværktøj



Komplet beregning af bygningsareal opgjort for hver etage - bygningsareal skal opgøres for



Vand beregningsværktøj

bruttoetageareal (SBA) og nytteareal (NA)



LCC beregningsværktøj

Beregningsværktøjer:



Organisationsdiagram og kort beskrivelse af entrepriseform



Oplysninger vedr. forventet tidspunkt for præcertificering og færdiggørelse eller ibrugtagning

Repræsentative og vigtige bygningstegninger 

Opstalt / facader



Snit



Etageplaner med angivelse af rum-funktioner / -navne



Situationsplan

DGNB auditorer og DGNB konsulenter kan finde detaljerede oplysninger om kriterierne på den interne del af hjemmesiden www.dk-gbc.dk Grad af færdiggørelse på byggeriet: Projektet skal ved indsendelse af dokumenterne vedr. indvendigt byggearbejde have opnået nedenstående omfang for at kunne certificeres: 

Mindst 80 % færdiggørelse af indvendigt arbejde (uden parkeringsfaciliteter)

Gyldighed: Certifikatet bortfalder ikke. På både dokumentet og medaljen er versionsnummeret anført, så

For alle kriterier, der ikke er dokumenteret, afleveres en samlet hensigtserklæring underskrevet af auditor.

kriterierne, som ligger til grund for vurderingen, altid er synlige og kan kontrolleres.

Det skal tydeligt fremgå, hvilke kriterier, der er dokumenteret, og hvilke hensigtserklæringen gælder for. Der opfordres desuden til, at der udfærdiges separate hensigtserklæringer for hvert kriterium, som underskrives af auditor og relevante parter, (fx bygherre, entreprenør, arkitekt, ingeniør). De relevante parter kan variere. I tilfælde af byggeri med blandet anvendelse: 

Klar og udtømmende beskrivelse af afgrænsningen af byggeriet der skal certificeret. Hvis der er indgået en forhåndsaftale om afgrænsning vedlægges denne.

DGNB auditorer og DGNB konsulenter kan finde detaljerede oplysninger om kriterierne på den interne del af hjemmesiden www.dk-gbc.dk Gyldighed: Præcertifikatet udløber ved tidspunktet for færdiggørelse eller ibrugtagning af bygningen

Side 20 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 21 af 415

DGNB

Introduktion til DGNB

BILAG: OPGØRELSE AF AREALER

TABEL 2

TABEL 1

Arealer

DGNB

Introduktion til DGNB

Nytteareal

Bygningstyper

Definition

Kontor

Inkluderet:

Definition

Samlet bruttoareal af en bygning beregnes som summen af Samlet bruttoareal (SBA)

bruttoarealerne for hver enkelt etage, inkl. evt. kælder- og tagetage.

Toiletter

Garderobe

Køkken/tekøkken/kantine

Opbevaringsrum (arkiver, serverrum, kopieringsrum mv.)

de etager eller dele heraf, der er opvarmet til mindst 15°C,

Gangarealer (gange, trapper, elevatorer mv.)

inkl. eventuelle glasrum, kældre og overdækkede rum. Det

Teknikrum (HVAC mv.)

opvarmede etageareal bestemmes som beskrevet i BR10 bilag 1.1.3.

Nytteareal (NA)

Kontor (cellekontorer og åbne kontorer)

Ikke inkluderet:

Ved det opvarmede etageareal forstås det samlede areal af Opvarmet etageareal (OA)

Boliger

Inkluderet: -

Opholdsrum

Den del af nettoareal som kan bruges til bygningens formål.

Værelser

Definition af nettoareal for forskellige bygningstyper i tabel

Toiletter

2. (Engelsk: usable area, UA).

Køkken

Nytteareal er effektivt areal. Dvs. ekskl. ydervægge,

Entre

Opbevaringsrum, bryggers

indervægge, skakte.

Ikke inkluderet:

Side 22 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Hospitaler

Skoler og institutioner

Gangarealer (gange, trapper, elevatorer mv.)

Fælles teknikrum (HVAC mv.)

Kælderrum

Depotrum

Vaskerum

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 23 af 415

DGNB

til DGNB Introduktion tilIntroduktion DGNB

DGNB

Introduktion til DGNB

BILAG: OPGØRELSE AF AREALER

EKSEMPLER PÅ DGNB PræCERTIFICEREDE og CERTIFICEREDE Etageejendomme og rækkehuse i DANMARK

TABEL 1

Arealer

Definition

Samlet bruttoareal af en bygning beregnes som summen af Samlet bruttoareal (SBA)

bruttoarealerne for hver enkelt etage, inkl. evt. kælder- og tagetage.

Opvarmet etageareal (OA)

Vonsildhave- Præcertifikat, Sølv

Bakkebo plejeboliger - Certifikat, Sølv

Adresse: Hjarupvej, Vonsild

Adresse: Sødisbakke Havndalvej, Mariager

Ved det opvarmede etageareal forstås det samlede af Bygherre/Ejer: Koldingareal Kommune

Bygherre/Ejer: Region Nordjylland

de etager eller dele heraf, der erArkitekt: opvarmet til mindst 15°C, Luplau & Poulsen Arkitekter

Arkitekt: Nord A/S

inkl. eventuelle glasrum, kældre Ingeniør: og overdækkede rum. Det NIRAS

Ingeniør: Stokvad Kerstens

DGNB-auditor: Mikkel Lyng Hyldig opvarmede etageareal bestemmes som beskrevet i BR10

DGNB-konsulent: Jan Mortensen

bilag 1.1.3. Den del af nettoareal som kan bruges til bygningens formål. Definition af nettoareal for forskellige bygningstyper i tabel Nytteareal (NA)

2. (Engelsk: usable area, UA). Nytteareal er effektivt areal. Dvs. ekskl. ydervægge, indervægge, skakte.

Sorgenfrivang II – Præcertifikat, Sølv

Skovbo plejeboliger- Certifikat, Sølv

Adresse: Grønnevej 243-265, 2830 Virum

Adresse: Sødisbakke Havndalvej, Mariager

Bygherre/Ejer: Lyngby Almennyttige Boligselskab

Bygherre/Ejer: Region Nordjylland

Arkitekt: Domus Arkitekter

Arkitekt: Nord A/S

Ingeniør: Dominia

Ingeniør: Stokvad Kerstens

DGNB-auditor: Zeynel Palamutcu samt Martin Anderson

DGNB-konsulent: Søren Pedersen

Fasanvangen – Præcertifikat, Sølv

Ryesgade 25 - Præcertifikat, Bronze

Adresse: Fasanvangen 23, 2635 Ishøj

Adresse: Ryesgade 25, 2200 København

Bygherre/Ejer: Lejerbo Køge Bugt

Bygherre/Ejer: Drost Fonden

Arkitekt: Vilhelm Lauritzen

Arkitekt: Krydsrum arkitekter

Ingeniør: Cenergia

Ingeniør: Falkon

DGNB-auditor: Ole Balslev

DGNB-konsulent: Klaus Stub Dyhr

415 Etageejendomme rækkehuse © Green Building Council Denmark Side 22 af 415Side 24 af Etageejendomme og rækkehuseog 2014, version 2014, 1.1 version 1.1 © Green Building Council Denmark

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 25 af 415

Miljø

MILJØ KVALITET

Side 26 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

ENV1.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) – MILJØPÅVIRKNINGER

ENV1.2 MILJØRISICI RELATERET TIL BYGGEVARER

ENV1.3 MILJØPÅVIRKNING VED INDVINDING AF MATERIALER

ENV2.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) - PRIMÆRENERGI

ENV2.2 DRIKKEVANDSFORBRUG OG SPILDEVANDSUDLEDNING

ENV2.3 EFFEKTIV AREALANVENDELSE

101

Side 27 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Miljø

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

ENV 1.1

DGNB KRITERIUM ENV1.1

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) – MILJØPÅVIRKNINGER BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Miljø

KRITERIEGRUPPE Globalt og lokalt miljø

VÆGTNING 7

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 7,9 %

Side 28 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 29 af 415

ENV 1.1

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

Miljø

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

ENV 1.1

Derudover beskrives det via virkningsfaktorer, i hvor høj grad de forskellige stoffer bidrager til den globale

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

opvarmning. I løbet af den 100-årige periode har metan ved samme masse eksempelvis en 25 gange så stor virkningsfaktor som CO2 (dvs. emission af 1 kg metan angives som 25 kg CO2 ækvivalent).

En bygning har indflydelse på miljøet gennem alle faser af dens livscyklus, lige fra fremstilling af materialer over brugen af bygningen og til bortskaffelsen og den eventuelle genanvendelse af materialer.

2. Ozonnedbrydning (ODP)

Påvirkningerne skyldes både forbrug af ressourcer til bygningen og emissioner til vand, jord og luft. De

Ozon, som kun findes i en begrænset mængde i atmosfæren, har stor betydning for livet på Jorden. Ozon

potentielle følgevirkninger tæller blandt andre udtømning af fornybare og fossile ressourcer, global

er i stand til at absorbere den kortvarige UV-stråling og sprede den igen med en større bølgelængde.

opvarmning, nedbrydning af ozonlaget, fotokemisk ozondannelse, forsuring samt næringssaltbelastning.

Ozonlaget skærmer Jorden mod en stor del af solens UV-A- og UV-B-stråler, forhindrer en for kraftig opvarmning af jordoverfladen samt beskytter flora og fauna. Stabiliseringen af skadelige halogenerede

Formålet med at udføre en livscyklusvurdering er at lave en helhedsorienteret vurdering af ressourceforbrug

kulbrinter i atmosfæren bidrager til nedbrydning af ozonlaget. Følgerne er bl. a. tumordannelser hos

og potentielle miljøpåvirkninger for hele bygningens livscyklus, hvor der både medtages påvirkninger

mennesker og dyr og forstyrrelser i fotosyntesen. Ozonnedbrydningen angives i R11-ækvivalenter som

relateret til anvendte byggematerialer og driftsenergi. Målet for en bæredygtig bygning er at reducere disse

vedrører sammenligningsstoffet chlorofluorocarbon CFC-11. Alle stoffer med ODP-værdier under 1 har en

påvirkninger mest muligt i hele levetiden.

mindre ozonnedbrydende virkning, og værdier over 1 har en stærkere ozonnedbrydende virkning end CFC11 (kemisk formel CCl3F).

Uddybende forklaring

3. Fotokemisk ozondannelse (POCP)

Livscyklusvurderingen i DGNB opdeles i to kriterier, hhv. 

ENV 1.1 Livscyklusvurdering - miljøpåvirkninger

POCP opgøres i C2H4-ækvivalenter som er betegnelsen for den massespecifikke ækvivalent for skadelige



ENV 2.1 Livscyklusvurdering – primærenergi.

sporgasser. Disse sporgasser såsom kvælstofoxid og kulbrinter bidrager i forbindelse med UV-stråling til at

Det nærværende kriterie omhandler således alene potentielle miljøpåvirkninger.

danne jordnær ozon. Denne forurening af de jordnære luftlag som følge af en høj ozonkoncentration betegnes også som sommersmog. Sommersmoggen angriber luftvejene og er til skade for planter og dyr.

Emissionerne fra en bygning opdeles og omregnes efter deres påvirkningspotentiale ved hjælp af karakteriseringsfaktorerne fra anerkendte miljøpåvirkningsmodeller. Ovenstående miljøproblemer

4. Forsuring (AP)

adresseres i den forbindelse med følgende miljøpåvirkningskategorier:

Forsuringen angiver indvirkningen fra forsurende emissioner. Denne forsuring måles i svovldioxid-(SO2)ækvivalenter. Luftforurenende stoffer såsom svovl- og kvælstofforbindelser reagerer i luften med vand til

MILJØPROBLEM

MILJØPÅVIRKNINGSKATEGORI

ENHED

(1) Klimaændringer

Global opvarmning, GWP

kg CO2-ækvivalenter

(Global Warming Potential) (2) Nedbrydning af det

Ozonnedbrydning, ODP

stratosfæriske ozonlag

(Ozone Depletion Potential)

(3) Sommersmog

Fotokemisk ozondannelse, POCP

svovl- eller salpetersyre. Denne syre falder herefter på jord og vand som "sur regn". til skade for levende væsner og bygninger. Eksempelvis opløses næringsstoffer hurtigt i forsuret jord, og de udvaskes dermed hurtigere. På samme måde kan der dannes giftige stoffer i jorden, som angriber rodsystemerne og planternes vandbalance. Samlet set har de mange enkelte forsuringsvirkninger to alvorlige konsekvenser: at skove og fisk dør. Men sur regn nedbryder imidlertid også bygningers overflader. Det er navnlig historiske

kg R11-ækvivalenter

sandstensbygninger, der påvirkes heraf. 5. Næringssaltbelastning (EP)

kg C2H4-ækvivalenter

Overgødskning (eutrofiering) betegner vands og jords overgang fra en næringsfattig (oligotrof) til en næringsrig (eutrof) tilstand som opgøres i PO4-ækvivalenter. Denne eutrofe tilstand forårsages af tilførslen

(Photochemical Ozone Creation Potential)

af næringssalte, navnlig fosfor- og kvælstofforbindelser. I forbindelse med produktionen af byggeprodukter (4) Skov- og fiskedød

Forsuring, AP

kg SO2-ækvivalenter

(Acidification Potential (5) Overgødskning

Næringssaltbelastning, EP

og gennem udvaskning af forbrændingsemissioner kan disse overføres til miljøet. Hvis koncentrationen af næringssalte stiger i vand, øges algevæksten også. Dette kan bl.a. medføre fiskedød.

kg PO4-ækvivalenter

(Eutrophication Potential) 1. Global opvarmning (GWP) Når mængden af drivhusgasser i atmosfæren øges, opvarmes de jordnære luftlag (drivhuseffekt). Potentialet for den globale opvarmning fra et stof angives altid i forhold til kuldioxids (CO2) globale opvarmningspotentiale, dvs. at emissioner, der fremmer drivhuseffekten, udtrykkes i kuldioxid-(CO2)ækvivalenter. Da drivhusgasserne ikke befinder sig i atmosfæren i lige lang tid, skal GWP-værdien angives for en periode. Der lægges en periode på 100 år til grund for karakteriseringen af bidragene til GWP.

Side 30 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 31 af 415

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

Miljø

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

ENV 1.1

Figur 1. Bygningens livscyklusfaser og definition af hvilke processer der indgår i livscyklusvurderingen.

for byggeri og anlæg - Vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet - Beregningsmetode (Sustainability of

Deklarerede

construction works. Assessment of environmental performance of buildings. Calculation method).

moduler

A1 A2 x

C2 C3 C4

genvinding og genbrug

genanvendelse,

Potentiale for

A5 B1 B2 B3 B4 B5

Bortskaffelse

Genvinding af affald

Transport

15978

Nedtagning/nedrivning

Moduler iht. DS EN

Vandforbrug til drift*

projekteringsfasen. Vurderingen kan efterfølgende fungere som et vigtigt instrument til optimering af

Energiforbrug til drift

miljømæssige kvalitet. Bygningens livscyklusvurdering skal så vidt muligt allerede finde anvendelse i

FORDELE OG BELASTNINGER UDEN FOR SYSTEMGRÆNSEN

Modernisering

kontrol af resultaterne. Den sammenlignende vurdering danner grundlaget for en certificering af bygningens

AFSLUTNING AF LEVETIDEN

Udskiftning

for andre bygninger. Grundlaget for dataundersøgelsen skal dokumenteres og fremlægges med henblik på

BRUGSFASE

Istandsættelse

(bygningstype, dvs. kontorbygning, bolig, skole osv.), og resultaterne sammenlignes med referenceværdier

Vedligeholdelse

vurderes en bygnings miljømæssige kvalitet under hensyntagen til bygningens anvendelsesprofil

C 1-4

Opførelse/montering

Anskaffelse af råstoffer

bygnings "miljøprofil" eller "miljømæssige kvalitet". I en bygnings livscyklusvurdering undersøges og

B 1-7

Transport

livscyklusvurdering (LCA) af en bygning. Resultaterne fra denne livscyklusvurdering betegnes som en

Udgangspunktet for beregningen af bygningens livscyklusvurdering er DS EN 15978 Bæredygtighed inden

A 4-5

OPFØRFREMSTILLINGSELSESFASE FASE

Kriterie ENV1.1 „Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger" vurderes iht. resultaterne fra en

bygningens miljømæssige kvalitet.

A 1-3

Ibrugtagning

LIVSCYKLUSFASER

Produktion

METODE

Transport

ENV 1.1

1) Omfatter kun fremstilling og bortskaffelse af det udskiftede produkt og ikke selve udskiftningsprocessen (iht. byggeproces).

Livscyklusvurderingen opdeles i 2 dele:

2) Inkluderes i del 1 men ikke del 2 af vurderingen. * Bygningens vandforbrug anføres i ENV2.2. Ikke indeholdt i bygningens livscyklusvurdering.

Del 1: Fremgangsmåde hvor livscyklusvurderingen indebærer beregninger af både anvendte byggematerialer og driftsenergi i bygningens livscyklus for de levetidsfaser som fremgår af figur 1. Vurderingen af del 1 indebærer brug af en kortere tidshorisont for vurderingen end del 2 (som beskrives nedenfor).

Specifikt for ” Etageejendomme og Rækkehuse”

Del 2: Fremgangsmåde hvor livscyklusvurderingen blot indebærer beregninger af de anvendte byggematerialer i bygningens levetidsfaser (alle markerede faser i figur 1 bortset fra B6). Vurderingen af del 2 indebærer brug af længere tidshorisont for vurderingen end del 1. Formålet med at inkludere denne vurdering er at muliggøre evaluering af effekten af eventuelt brug af langtidsholdbare materialer i bygningen. Detaljeret metodebeskrivelse for hvorledes livscyklusvurderingen udføres ved DGNB certificering fremgår af bilag 1. Her fremgår alle forudsætninger for beregninger, inklusiv afgrænsning, datakvalitet, formler der beskriver beregninger, mv. DK-GBC LCA værktøj anvendes til udførelse og dokumentation af livscyklusvurderingen ved certificering. Værktøjet beregner automatisk resultater for del 1 og del 2 af vurderingen.

Betragtningsperiode Betragtningsperioden, td, i del 1 er 50 år. Betragtningsperioden, td, i del 2 er 120 år. Den vurderede bygning De reelle værdier findes ved hjælp af "Overordnet beskrivelse af metoden, bilag 1". Alene bygningsrelateret driftsenergi beregnes (varme samt bygningsrelateret elforbrug, eksempelvis til ventilation og pumper). Beboernes energiforbrug til brugsapparater såsom køleskab og computere indgår ikke som en del af beregningen. Referencebygning Referenceværdierne findes ved hjælp af "Overordnet beskrivelse af metoden, bilag 1" samt referencekonstanterne i tabel 1. Heller ikke i referencebygningen medregnes brugerudstyrets energiforbrug.

Side 32 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 33 af 415

ENV 1.1

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

TABEL 3

Miljø

Konstanterne til brug i beregning af referencebygningens værdier for bygning, vedligeholdelse, nedtagning og bortskaffelse af bygningsværket i de forskellige miljøpåvirkningskategorier

ENHED

GWP

ODP

POCP

[kg CO2-

[kg R11-

[kg C2H4-

[kg SO2-

[kg PO43- -

ækv./(m2SBA*a)]

ækv./(m²SBA*a)

ækv./(m2SBA*a)]

7,19

Del 1

4,1 *10-7

0,0032

0,028

Miljø

EVALUERING

0,0036

vægtningsnøgle (G) i tjeklistepoint (TLP) fra 0 til 100. Resultatet kan maksimalt være 100 point. Resultaterne fra del 1 og 2 beregnes ved lignende fremgangsmåde. Resultaterne fra del 1 vægtes med 70% og resultaterne fra del 2 med 30%. LCA værktøjet beregner automatisk den endelige pointdeling. TABEL 6

4,4

2,5*10-7

0,0018

0,017

Pointtildeling til indikatorerne

0,0022

MIP Kref

Delpoint (TP)

GWP

ODP

POCP

Grænseværdi og målværdiberegning

GWPB = 1,4 *

ODPB = 10,0

POCPB = 2,0

APB = 1,7 *

EPB = 2,0 *

RGWP

* RODP

* RPOCP

RAP

REP

GWPB = 1,3 *

ODPB = 7,75

POCPB =

APB = 1,525 *

EPB = 1,75 *

RGWP

* RODP

1,75 * RPOCP

RAP

REP

GWPB = 1,2 *

ODPB = 5,5 *

POCPB =

APB = 1,35 *

EPB = 1,50 *

RGWP

RODP

1,50 * RPOCP

RAP

REP

GWPB = 1,1 *

ODPB = 3,25

POCPB =

APB = 1,175 *

EPB = 1,25 *

RGWP

* RODP

1,25 * RPOCP

RAP

REP

GWPB = RGWP

ODPB = RODP

POCPB =

APB = RAP

EPB = REP

Den grænseværdi G og målværdi M, der kræves til vurdering af kriteriet, fastsættes som følger: GMIP = XMIP * RMIP

MMIP = YMIP * RMIP De tilhørende størrelser X og Y fastsættes som følger: TABEL 4

ENV 1.1

Vurdering sker ved tildeling af delpoint (TP) fra 0 til 100 på indikatorniveau, som omregnes ved hjælp af en

MIP Kref Del 2

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

Grænse- og målværdi for de enkelte kategorier af potentielle miljøpåvirkninger

Grænse- og målværdi

GWP

ODP

POCP

1,4

10,0

2,0

1,7

2,0

0,7

RPOCP 60

Vægtningsnøgle for indikatorerne (G) inden for kriteriet: TABEL 5

G GW P

40%

Vægtningsnøgle for indikatorerne G ODP

15%

G POCP

15%

G AP

15%

G EP

15% 75

100

GWPB = 0,94

ODPB = 0,94

POCPB =

APB = 0,94 *

EPB = 0,94 *

* RGWP

* RODP

0,94 * RPOCP

RAP

REP

GWPB = 0,88

ODPB = 0,88

POCPB =

APB = 0,88 *

EPB = 0,88 *

* RGWP

* RODP

0,88 * RPOCP

RAP

REP

GWPB = 0,85

ODPB = 0,85

POCPB =

APB = 0,85 *

EPB = 0,85 *

* RGWP

* RODP

0,85 * RPOCP

RAP

REP

GWPB = 0,82

ODPB = 0,82

POCPB =

APB = 0,82 *

EPB = 0,82 *

* RGWP

* RODP

0,82 * RPOCP

RAP

REP

GWPB = 0,76

ODPB = 0,76

POCPB =

APB = 0,76 *

EPB = 0,76 *

* RGWP

* RODP

0,76 * RPOCP

RAP

REP

GWPB = 0,70

ODPB = 0,70

POCPB =

APB = 0,70 *

EPB = 0,70 *

* RGWP

* RODP

0,70 * RPOCP

RAP

REP

En lineær interpolation er mulig.

Side 34 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 35 af 415

ENV 1.1

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

Miljø

Beregning af TLP for kriteriet:

Miljø

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

ENV 1.1

NØDVENDIG DOKUMENTATION

TLP = (TPGWP * GGWP+ TPODP*GODP + TPPOCP*GPOCP + TPAP* GAP + TPEP* GEP)

Der laves en samlet dokumentation der gælder for både del 1 og del 2 af vurderingen.

= (TPGWP * 0,4 + TPODP* 0,15 + TPPOCP*0,15 + TPAP* 0,15 + TPEP* 0,15) Dokumentation for beregningen af bygningens opførelse (A1-5) iht. den forenklede regneproces Evalueringsmatrix og LCA-værktøjet beregner opnåede tjeklistepoint (TLP) ud fra resultater fra hver enkelt

–

af de fem indikatorer.

–

bygningsarealer og volumen,

–

mængdeopgørelse for beklædningsarealet (ydervægge inkl. vinduer/facader, gulvplade, tag) opgjort på ivscyklusvurderede bygningsdele,

Evaluering

– Tjeklistepoint (TLP)

vinduer/vinduesdøre/ facader i letkonstruktion (art og areal med angivelse af rammeandelen) samt en præsentation af de primært benyttede profilsystemer i tværsnit,

Evalueringspoint (EVP)

– GRÆNSEVÆRDI G

bygningsdele eller overflader/materialer (mængder og fastsatte levetider); hvis bygningsdelene vurderes samlet, skal dette dokumenteres på forståelig vis,

Evaluering TABEL 7

Præsentation af bygningsmodellen, herunder primærdataenes oprindelse, for:



mængdeopgørelse for indervægge og stivere, sandsynlighedsdokumentation ved hjælp af plantegning med angivelse af typer af indervægge/stivere,

–

indvendige døre: mængde (antal og areal) samt betegnelse på de vigtigste typer, beregningspræsentation,

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

–

mængdeopgørelse for etageadskillelser,

–

præsentation af bygningsdele som lagdelt med materialetykkelser samt massefylde for de benyttede materialer,

–

præsentation af mængdeopgørelsen for fundamenterne,

–

ved stålbeton: armeringsandel i kg/m³ eller kg/m² bygningsdele, alternativt armeringsstål som dokumentation via en samlet opstilling for projektet,

–

dokumentation af varme-, køle- og ventilationsanlæg samt lufttekniske anlæg uden rørledninger,



De processer/bygningsdele som vurderes at være ubetydelige dokumenteres,



Anvendt datagrundlag for livscyklusvurderingen. Hvis der blev gjort brug af et datagrundlag, der går ud over databaserne i LCA-værktøjet, eksempelvis miljøvaredeklerationer, skal dette dokumenteres og eventuelt vedlægges.



Beregninger i DK-GBC LCA værktøj vedlægges

Dokumentation for beregningen af bygningens opførelse (A1-5) iht. den fuldstændige regneproces 

Bygningsarealer og volumen.



Alle bygningsdele eller overflader/materialer, som ikke hører ind under kriterierne til udvælgelse (mængder og fastsatte levetider).



Massefortegnelse over bygningsdelene iht. SfB-systemet.



Mængdeopgørelsens fuldstændighed skal præsenteres og dokumenteres på en kontrollerbar



Anvendt datagrundlag for livscyklusvurderingen. Hvis der blev gjort brug af et datagrundlag,

måde. der går ud over databaserne i LCA-værktøjet, eksempelvis miljøvaredeklerationer, skal dette dokumenteres og eventuelt vedlægges. 

Beregninger i DK-GBC LCA værktøj vedlægges

Dokumentation for regneprocessen brugsscenarie (B1-7) 

El- og varmeforbrug (slutenergi) i bygningen, der skal certificeres, samt i referencebygningen iht. Bygningsreglementets krav og Be10 beregninger.



Side 36 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Art af varme-, køle og ventilationsanlæg samt energikilderne.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 37 af 415

ENV 1.1

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

Miljø



De fastsatte levetider for bygningsdelene og overfladerne.



I tilfælde af anvendelse af spildvarme: dokumentation af oprindelsen.

Miljø

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

ENV 1.1

Resultatkontrol For at resultaterne kan kontrolleres skal alle de anvendte informationer, muligheder eller trufne beslutninger

Dokumentation for regneprocessen end of life-scenarie (C1-4 og D)

præsenteres på en gennemsigtig måde. Kontrollen omfatter følgende:

Tildeling af bortskaffelses-/genvindingsteknologi til de enkelte byggevarer. Denne tildeling



Fuldstændighed og dokumentation for fuldstændigheden til kvantificering på bygningsniveau,



sporbarhed af de data, der anvendes til produkterne,

Dokumentation for resultaterne fra livscyklusvurderingen



dataenes overensstemmelse med kravene i DS EN 15804, især ved brug af EPD-er,

Indikatorresultater skal præsenteres for hele levetiden og pr. m² SBA og år, opdelt som angivet i DK-GBC



ingen modsigelser mellem de scenarier, der gælder på bygningsniveau, og scenarierne for

foretages i DK-GBC’s LCA-værktøj.

produkterne.

LCA værktøj i: 

Opførelse af bygning, total,



Varmebehov,



El til bygningsdrift,



Udskiftning af bygningsdele,



End of life (nedtagning/genbrug/genvinding / bortskaffelse/potentiale for genanvendelse, genvinding og genbrug).



Projektrapport til udarbejdelse af bygningens livscyklusvurdering



Generelle informationer: betegnelse af bygningen (adresse osv.),

–

udarbejdende enhed for bygningens livscyklusvurdering (navn og kvalifikationer),

–

anvendt regne- og vurderingsproces,

–

tidspunktet for udarbejdelsen af livscyklusvurderingen i bygningens levetid,

–

dato for udarbejdelsen.



DS/EN 15804:2012 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg - Miljøvaredeklarationer Grundlæggende regler for produktkategorien byggevarer .



SBI anvisning 213: Bygningers energibehov: Be10 beregningsprogrammet. SBi 2012.

Anden litteratur til inspiration:

Generelle informationer om bygningen og bygningsmodellen: –

bygningstype,

–

anvendelsesstruktur,

–

krævet anvendelsestid,

–

undersøgelsesperiode,

–

andre oplysninger om bygningen såsom bygningens tekniske art (art af bærende



DS/EN ISO 14040: 2008 Miljøledelse – Livscyklusvurdering – Principper og struktur



DS/EN ISO 14044: 2008 Miljøledelse – Livscyklusvurdering – Krav og vejledning



A life cycle approach to buildings, Niklaus Kohler, Holger König, Johannes Kreissig, Thomas Lützkendorf, Detail August 2010



konstruktioner), ibrugtagningsår, Be10-dokumentation, beregning, herunder oplysninger om slutenergien i referencebygningen, –

DS/EN ISO 14025:2010 Miljømærker og -deklarationer - Type III-miljøvaredeklarationer Principper og procedurer.

–



DS/EN 15978:2012 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg - Vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet – Beregningsmetode.

Indhold: 

LITTERATURLISTE

anvendte energiproducerende enheder og energikilder til forsyning af bygningen med varme, kulde og varmt vand.

Kortlægning af bæredygtigt byggeri, Harpa Birgisdottir, Lone H. Mortensen, Klaus Hansen og Søren Aggerholm. SBI 2013 (SBi 2013:09).



Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet, et overblik over eksisterende viden og nye initiativer – 2013. Bygherreforeningen, Viegand Maagøe, Innobyg, 2013.



Arkitektur og miljø - form, konstruktion, materialer - og miljøpåvirkning. Rob Marsh, Michael Lauring, Ebbe Holleris Petersen. Arkitektskolen, 2000.

Oplysninger om de grænser og scenarier, der gælder for vurderingen

 –

I forbindelse med den bygning, der skal vurderes, skal det anføres, at beregningsmetoden (vigtige antagelser og scenarier) er gennemført iht. ovenstående krav. Datakilder

 –

Datakilder, art og kvalitet af de anvendte data skal angives kvalitativt. Dette gælder både for bygningsmodellen og for dataene fra livscyklusvurderingen.

Side 38 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 39 af 415

ENV 1.1

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

Miljø

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

ENV 1.1

BILAG 1 METODEBESKRIVELSE FOR ALLE BYGNINGSTYPER 1. Metodisk grundlag for bygningens livscyklusvurdering Beskrivelse af den vurderede bygning Funktionel enhed (vurderingsgenstand) Hele bygningen vurderes, dog uden det udendørs areal. I forbindelse med vurderinger, som kun tager højde for særlige dele af bygningen, skal der defineres en række klare systemgrænser. Systemgrænserne for livscyklusvurderingen for den bygning, der skal vurderes, skal være i overensstemmelse med grænserne for andre kriterier (f.eks. ens systemgrænser for kriterierne ENV2.2, ECO1.1, TEC1.7 osv.). Bygningen, der skal vurderes, skal beskrives ud fra dens materielle og tidsafhængige egenskaber. Derudover skal der i dokumentationen udarbejdes en klar beskrivelse af bygningens tekniske og funktionelle egenskaber, bygningstype og anvendelsesprofil. Se "Nødvendig dokumentation" for detaljer vedrørende dokumentationen. Betragtningsperiode Betragtningsperioden (på engelsk ”reference study period”) er fastsat særskilt for hver bygningstype. Livscyklusvurderingen er opdelt i to dele. Del 1, den traditionelle fremgangsmåde, indebærer beregninger af både anvendte byggematerialer og driftsenergi i bygningens livscyklus. Vurderingen i del 1 indebærer brug af en kortere tidshorisont for vurderingen end del 2. Del 2 indebærer blot beregninger af de anvendte byggematerialer i bygningens levetidsfaser, men med længere tidshorisont. Formålet med del 2 er at muliggøre evaluering af eventuelt brug af langtidsholdbare materialer i bygningen. Beregninger af del 1 og 2 udføres automatisk i LCA-værktøjet. Benyttede arealtermer I livscyklusvurderingen benyttes følgende arealtermer og forkortelser: 

Samlet bruttoareal (SBA): Inkluderer bygningens samlede etageareal samt kælder areal



Opvarmet areal (OA): Bygningens opvarmede areal, kan være mindre end lig med det samlede bruttoareal.

SBA > OA

SBA = OA

Figur 1. Arealtermer og eksempler på hvorledes de kan forekomme i forskellige bygningstyper.

Side 40 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 41 af 415

ENV 1.1

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

Miljø

Systemgrænser

Miljø

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

ENV 1.1

Betegnelserne og beskrivelserne af modulerne A til D er i overensstemmelse med DS EN 15978.

Der ses udelukkende på bygningen uden udendørs areal. Systemgrænserne omfatter (se også opstillingen i

Mulige fordele og belastninger uden for systemgrænsen med genanvendelse, genbrug og energigenvinding (modul D).

Deklarerede

Følgende processer og faser inddrages ikke i vurderingen og er udelukket fra systemgrænsen. 

Opførelsesfase med transport af produkterne til byggepladsen, montering og opførelse af bygningen (modul A4 og A5).



15978

A1 A2 x

moduler

C2 C3 C4

1) Omfatter kun fremstilling og bortskaffelse af det udskiftede produkt og ikke selve udskiftningsprocessen (iht. byggeproces). 2) Inkluderes i del 1 men ikke del 2 af vurderingen. *) Bygningens vandforbrug anføres i ENV2.2. Ikke indeholdt i bygningens livscyklusvurdering.

Ibrugtagning af produkterne i betragtningsperioden (modul B1) (indvirkninger fra sundhedsrelevante emissioner i bygningen og miljøet hører ind under kriterie ENV1.2 og

Beregningsregler for den vurderede bygning

SOC1.2).

Den fysiske bygningsmodel muliggør en kvantificering af masse- og energistrømmene. Forbindelsen til de

Vedligeholdelse i betragtningsperioden (B2). (Bemærk at maling af overflader i

pågældende data fra livscyklusvurderingen gør det muligt at finde frem til indikatorerne for kriterie ENV1.1

betragtningsperioden betragtes som udskiftninger (B4)).

"Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger" og ENV2.1 "Livscyklusvurdering (LCA) – primærenergi". For



Istandsættelse og reparation i betragtningsperioden (modul B3).

at kunne gennemføre en effektiv kontrol af de fundne masse- og energistrømme og de heraf følgende



Moderniseringsforanstaltninger i betragtningsperioden (modul B5).

indikatorer skal resultaterne organiseres og dokumenteres på en struktureret måde.



Vandforbruget til driften i betragtningsperioden (modul B7). Hører under ENV 2.2.

Bygningsdokumentationen skal opdeles som følger:



Nedtagningsforanstaltninger og nedrivning samt transport til genvinding af affald og



genvinding og genbrug

genanvendelse,

Potentiale for

A5 B1 B2 B3 B4 B5

Bortskaffelse

Genvinding af affald

Transport



Moduler iht. DS EN

Nedtagning/nedrivning

Fasen for levetidens afslutning med genvinding af affald og bortskaffelse (modul C3 og C4).

Vandforbrug til drift*

relevant for særlige bygningstyper. 

Energiforbrug til drift

energiforbrug såsom kølediske og kølerum. Brugerudstyrets energiforbrug er derfor kun

Modernisering

bestemte bygningstyper, fx supermarkeder hvor der er brugerudstyr med nævneværdigt

FORDELE OG BELASTNINGER UDEN FOR SYSTEMGRÆNSEN

Udskiftning

brugerudstyrets energiforbrug i løbet af betragtningsperioden (modul B6). Dette gøres kun for

BRUGSFASE

AFSLUTNING AF LEVETIDEN

Istandsættelse

anvisning 213 (modul B6). Derudover kan der for nogle bygningstyper inkluderes

Vedligeholdelse

energiforbrug, der er anført i Be10-beregningerne ifølge bygningsreglementet og SBi

C 1-4

Opførelse/montering

Anskaffelse af råstoffer

Bygningens energiforbrug, når den er i drift, hvorved der udelukkende tages højde for det

B 1-7

Transport

Brugsfasen som for materialer hovedsagelig fokuserer på udskiftning af bygningselementer, herunder fremstilling af materialer (modul B4).



A 4-5

OPFØRFREMSTILLINGSELSESFASE FASE

produkter, der anvendes i bygningen (modul A1-A3). 

A 1-3

Ibrugtagning

LIVSCYKLUSFASER

Fremstillingsfasen med råstofudvinding, transport til producenten og fremstilling af de

Produktion



Transport

tabelform):

bortskaffelse (modul C1 og C2).



Komponenterne (alle bygningselementer, bygningsdele, konstruktionsmaterialer, materialer)

Transport med henblik på genanvendelse, genbrug og energigenvinding.



De tilhørende processer såsom udskiftning og processer i forbindelse med levetidens afslutning samt genanvendelse, genbrug og energigenvinding



Udnyttelse (af energi) til drift

Det er muligt at udføre livscyklusvurderingen ved enten: 1.

en forenklet regneproces til udvikling af bygningsmodellen, som tillader forenklinger i forbindelse med registreringen af bygningens komponenter, eller

en fuldstændig regneproces, som omfatter en registrering af alle komponenter og de tilhørende processer.

I begge tilfælde skal energiforbruget til drift undersøges iht Be10 og inddrages i beregningen. Forskellen på disse to metoder ligger derfor alene i hvor detaljerede oplysninger for bygningens materialer og komponenter indgår i beregningerne. Generelt medtager den detaljerede proces alle bygningens materialer, inklusiv samlinger og alle monteringer mens den forenklede regneproces tillader en forenkling af dette. For at tage højde for de materialer som undlades i den forenklede metode skal livscyklusvurderingens resultater ganges med faktor 1,1. Dette sker automatisk i DK-GBC’s LCAværktøj.

Side 42 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 43 af 415

ENV 1.1

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

Miljø

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

ENV 1.1

skal der ikke udføres en beregning af bruttosummen af elementerne. Fremstillingsfase (modul A1-A3) Fremstillingsfasen omfatter en beregning af følgende bygningsdele:

Bygningsmodellen for fremstilling skal sættes i forbindelse med dataene fra livscyklusvurderingen. Hvis der ikke findes nogen passende livscyklusvurderingsdata for bygningsdelene, skal der anvendes data der

(1) Bygningsbasis

kommer tættest på ift. produktionsteknologi og materialer. Hvis der kan vælges mellem flere forskellige,

(2) Ydervægge

men lignende data, skal der vælges en konservativ tilgang (worst case-princip).

(3) Indervægge (4) Dæk, trapper, ramper, altaner, lofter

Regneproces for brugsfase

(5) Tage

Beregningen for brugsfasen omfatter følgende moduler:

(6) Varme-, køle- og ventilationsanlæg (7) Andre bygningstekniske anlæg (f.eks. solceller eller solfangere osv., såfremt der foreligger passende livscyklusvurderinger for dette)

(1) bygningens energiforbrug, når den er i drift, hvorved der udelukkende tages højde for det endelige energiforbrug, der er anført i Be10 i henhold til SBi anvisning 213 (modul B6).

(8) Brugerudstyr med nævneværdigt energiforbrug i brugsfasen (såfremt der foreligger passende livscyklusvurderinger for dette, f.eks. kølediske og kølerum)

Derudover brugerudstyrets energiforbrug, hvis relevant for bygningstypen (modul B6). (2) udskiftning, herunder fremstilling samt fasen for levetidens afslutning (modul B4).

Bygningens bestanddele og mængderne heraf skal anføres systematisk og om muligt inddeles iht. SfB-

Scenarie for energiforbruget til drift (modul B6)

systemet som angivet i LCA værktøjet. Bygningsmodellen skal udarbejdes på en forståelig måde, således

Energiforbruget beregnes som det faktiske energiforbrug i bygningen, inklusiv evt. tillæg. Data fra Be10

at det er muligt at finde frem til en referenceenhed for de data fra livscyklusvurderingen, der skal sættes i

beregninger anvendes direkte. Værdier skal trækkes fra ”bidrag til energibehov” i Be10 beregningerne, hvor

forbindelse hermed – i givet fald skal disse findes ved hjælp af en række omregningsfaktorer (f.eks. i forhold

faktorer (for hhv. el og varme) ikke skal med. Hvis der anvendes solceller beregnes besparelse på følgende

til vægtfylde eller arealvægt). Alle referenceenheder for den beregnede mængde i forhold til

måde: Solcellestrøm skal alene modregnes i el-behovet til bygningsdrift. El-behovet til bygningsdrift kan dog

bygningsmodellen skal kontrolleres for overensstemmelse med enheden for de fundne data for materialerne

ikke blive mindre end 0.

(som enten fås fra miljøvaredeklaration, ESUCO databasen eller Ökobau.dat) og i givet fald tilpasses. Ved forbrug af el anvendes det danske el-mix og de pågældende data findes i det danske LCA-værktøj. Mængdeopgørelsen for fremstillingsfasen skal udføres og dokumenteres som følger: 



For elementerne i (1), (2), (3), (4) og (5) skal resultaterne for de lagdelte opbygninger omregnes ud

Hvis varmeproduktionen ikke direkte kan udledes fra dataene i ESUCO eller Ökobau.dat, skal der foretages

fra det pågældende areal som helhed og anføres separat. Alternativt kan de samlede masser

en passende konservativ vurdering ud fra sammenlignelige data. Begrundelsen for valget skal

(f.eks. beton i ydervæggene) undersøges og dermed dokumenteres.

dokumenteres. Alternativt kan der gøres brug af en miljøvaredeklaration (MVD – på engelsk EPD) iht. EN

For elementerne i (1), (2) og (5) skal resultaterne for de lagdelte opbygninger omregnes ud fra

ISO 14025 af den specifikke varmeproduktion.

bygningens samlede overflade som helhed og anføres separat. 

For vinduer / døre / porte / gulv- og loftskonstruktioner eller andre konstruktionsmæssige

Brugen af spildvarme fra industrielle processer eller lignende skal angives som fjernvarme.

indbygninger skal beregningerne udføres i en passende detaljeringsgrad. 

For (6) gælder: Fremstillingen af varme, køle- og ventilationsanlæg skal inddrages i

Scenarie for udskiftning (modul B4)

bygningsmodellen. Rør, ledninger, kanaler og andre anlæg til det tekniske bygningsudstyr skal

Se de forventede levetider for bygningsdelene i BILAG 03 REFERENCEVÆRDIER FOR LEVETIDER OG

ikke inddrages i bygningsmodellen. For (7) gælder: Fremstillingen af andre bygningstekniske

VEDLIGEHOLD side 124. Det benyttes samme levetidstabel i LCA og LCC beregninger.

anlæg skal inddrages i den samlede beregning, såfremt der foreligger data fra livscyklusvurderingen for disse anlæg.

Ved alle materialer og bygningsdele eller overflader med en kortere levetider end betragtningsperioden td skal der gennemføres beregninger for udskiftning. Udskiftningsfrekvensen for bygningsdele/produkter efter

For at lette udarbejdelsen af bygningsmodellen kan der anvendes gennemsnitsværdier for lignende

deres forventede anvendelsestid findes, idet det antages, at de udskiftes med den oprindeligt planlagte

bygningskomponenter eller lagdelte opbygninger i et passende forhold. Disse skal afspejle den reelle

bygningsdel/produkt. I den forbindelse er det tilladt at bruge delvise udskiftninger, forstået på den måde at

anvendelse i bygningen. Forenklinger skal begrundes og dokumenteres.

hvis der bruges et produkt med levetid på 80 år og der regnes med betragtningsperiode på 120 år for en bygning, anvendes der antallet 1,5 af det pågældende produkt. Det er dog aldrig muligt at anvende mindre

Der skal fremlægges dokumentation for bygningskomponenter, der bliver krævet her, men som ikke er taget

end 1 gange af et produkt. Udskiftningsfrekvensen bestemmes ved at dividere betragtningsperioden med

med i bygningsmodellen. En begrundelse for hvorfor disse ikke er medtaget skal følge.

den forventede levetid for bygningsdelen/produktet. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at der i beregningerne kan opstå tekniske rammebetingelser for udskiftningen som kan virke urealistiske. Det kan fx

Transporten til byggepladsen skal ikke tages med. Produkter, processer og anvendelser, som udelukkende

forekomme at der i en væg er kortere levetid for nogle produkter som ligger bag produkter med længere

vedrører driften af byggepladsen, skal heller ikke tages med. Dette gælder også for forberedende arbejde

levetid (fx isoleringsprodukt som kan have kortere levetid end yder- og indemur).

og jordudgravninger. Endvidere er tabene i forbindelse med elementmonteringen ubetydelige, og dermed

Side 44 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 45 af 415

ENV 1.1

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

Miljø

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

ENV 1.1

Beregningerne i LCA-værktøjet tager direkte udgangspunkt i materialevalget og de angivne levetider i bilag 2. Genanvendelse af affald og bortskaffelse af de udskiftede bygningsdele/produkter skal beregnes i

Krav til data

passende mængder ud fra de passende end of life-data og optages i den samlede oversigt (se levetidens

Data til bygningens livscyklusvurdering (LCA)

afslutning). Det samme gælder for genanvendelse, genbrug og energigenvinding.

Generelt skal specifikke og verificerede LCA-data (f.eks. miljøvaredeklarationer) foretrækkes frem for generiske LCA-data. Ved brug af data anbefaler DGNB, at der bruges miljøvaredeklarationer, hvis de er

Regneproces/scenarie for levetidens afslutning og fordele og belastninger ud over systemgrænsen

tilgængelige for konkrete produkter, alternativt bruges generiske data for produktgruppen fra databaser. Her

(modul C1-C4 og D)

tillader DGNB brug af to databaser, hhv. ESUCO og Ökobau.dat. ESUCO databasen baseres på

I beregningen af resultaterne fra livscyklusvurdering for end of life-scenariet (EoL) for bygningen skal

europæiske gennemsnitsværdier for forskellige byggevarer og bygningsrelaterede data. Ökobau.dat er den

genvinding og bortskaffelse af alle de materialer/konstruktionsmaterialer, der er anført i fremstillingsfasen og

tyske nationale database og baseres på tyske data. Data bør anvendes i den følgende prioriterede

ved materialeudskiftninger inddrages. I forenklet form kan beregningen også gennemføres for grupper af

rækkefølge:

materialer med samme EoL-scenarie. I beregningerne og vurderingerne skal der skelnes mellem følgende materialegrupper:

Miljøvaredeklarationer

Data fra ESUCO databasen

Data fra Ökobau.dat.

(1) Metaller til genvinding (2) Mineralske materialer til genvinding

ESUCO-databasen indeholder generiske datasæt og Ökobau.dat både generiske og specifikke datasæt.

(3) Materialer til termisk genvinding (med en brændværdi, f.eks. træ, kunststof osv.)

Begge databaser er tilpasset formålet med DGNB LCA’en og er konsistent i sin metode og

(4) Materialer, som udelukkende kan oplagres på deponier

systemafgrænsning. Andre specifikke datasæt til brug i bygnings-LCA’en skal godkendes for metode og

(5) Varme-, køle- og ventilationsanlæg

fuldstændighed af uafhængig verifikator. Dette krav om verifikation opfyldes af type III

(6) Andet

miljøvaredeklarationer lavet i overensstemmelse med DS ISO 14025 og DS EN 15804. Generiske, ikkeverificerede data skal tillægges en 10 % kalkulationstillæg på indikatorresultaterne. Generiske datasæt fra

For (1) gælder at standardscenariet af affaldshåndtering her er genanvendelse. ESUCO eller Ökobau

ESUCO-databasen og Ökobau.dat indeholder allerede dette tillæg. Begge databaser (ESUCO og

databasernes datasæt for genanvendelsespotentialer (metal recycling potential) skal benyttes eller de

Ökobau.dat) er tilgængelige i det danske DGNB LCA-værktøj.

respektive værdier herfor hvis specifikke miljøvaredeklarationer er benyttet. Bemærk at datasættene for genanvendelsespotentialer kun må bruges for metaller med en andel af primærmateriale, dvs. hvis et

Generelt skal de datasæt benyttes, der mest præcist repræsenterer det vurderede objekts egenskaber (i

materiale benyttet i bygningen er fremstillet af 100 % genanvendt materiale har det ikke noget

forhold til materialer, EoL-scenarier, energiforsyning etc.) samt tidspunktet for vurderingen (f.eks. generiske

genanvendelsespotentiale i modul D (dette er bl.a. relevant for armeringsjern).

datasæt til bygningens skitsefase og produktspecifikke miljøvaredeklarationer til den endelige dokumentation af byggeriet).

For (2) gælder at typen af affaldshåndtering her er genanvendelse. Til forsimpling af processen findes i ESUCO-databasen et datasæt, ”construction rubble processing”, som skal benyttes til alle mineralske

Afgrænsningen for de benyttede LCA-datasæt skal følge reglerne i DS EN 15804 eller metoden som er

byggematerialer. Miljømæssige fordele fra genanvendelsen af aggregat fra mineralske byggematerialer

benyttet i ESUCO-databasen.

udregnes ved at subtrahere den respektive mængde af primærmaterialet grus (datasættet ”gravel grit”). Datakvalitet og krav til fuldstændighed af dataene fra livscyklusvurderingen For (3) gælder at typen af affaldshåndtering her er forbrænding med energiudnyttelse. Datasæt herfor skal

Der kan både vælges samlede data for sammensatte komponenter eller hele systemer såsom vægge,

benyttes i henhold til materialegrupperne (træ, træbaserede materialer, plastik, etc.) og skal findes i de

tagsystemer osv. samt produkt- eller materialespecifikke data for komponenter. Dataene skal under alle

benyttede miljøvaredeklarationer, ESUCO-databasen eller Ökobau.dat.

omstændigheder være repræsentative, uanset om der anvendes generelle data fra livscyklusvurderingen, gennemsnitsværdier eller producentafhængige data fra livscyklusvurderingen. For data fra

For (4) gælder at typen af affaldshåndtering her er deponi hvis materialerne kan deponeres på

livscyklusvurderingen, som ikke stammer fra databaserne i LCA-værktøjet, skal overholdelsen af de

byggeaffaldsdeponi.

metodiske retningslinjer i DS EN 15804 være sikret, og disse skal i omfattende grad dokumenteres med henblik på kontrol.

For (5) gælder at ESUCO-databasens datasæt eller respektive værdier fra en specifik EPD der tilsvarer Rapportering og præsentation af resultaterne

fremstillingsprocessen skal benyttes.

Der skal udarbejdes en kort projektrapport (se "Nødvendig dokumentation") og der skal gives Gruppe (6) består af materialer hvortil der ikke kan fremskaffes datasæt tilsvarende et sandsynligt

dokumenterbare oplysninger om, hvordan bygningsmodellen blev udarbejdet. Resultaterne fra

affaldshåndteringsscenarie. Armeringsjern er et eksempel på et sådant materiale. Materialer i denne

livscyklusvurderingen skal præsenteres iht. dokumentationsretningslinjerne. I den forbindelse skal

kategori kobles ikke til noget EoL datasæt og tæller derfor med som hverken fordel eller ulempe for den

indikatorerne og parametrene som anført i kriteriebeskrivelserne vurderes.

miljømæssige profil.

Resultaterne fra livscyklusvurderingen skal gælde for et år og ud fra m² samlet bruttoareal SBA

Side 46 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 47 af 415

ENV 1.1

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

Miljø

(referenceværdi). Dette gælder for alle kriterier inden for livscyklusvurderingen. SBA skal anføres separat

2. Overordnet beskrivelse af metoden Formålet med at udføre en livscyklusvurdering er at lave en helhedsorienteret vurdering af ressourceforbrug

(bygnings-konstruktion og anlægsteknik) af den opførte bygning

Den gennemsnitlige årsværdi for driften MIPD bestemmes på følgende måde:

og potentielle miljøpåvirkninger for hele bygningens livscyklus, hvor der både medtages påvirkninger

MIPD1 = MIPDE + MIPDV + MIPDBU

relateret til anvendte byggematerialer og driftsenergi. Målet er at reducere disse påvirkninger mest muligt i hele levetiden. Resultaterne, eller de fundne værdier, angives som indikatorresultater for hver af de fem miljøpåvirkninger med udgangspunkt i bygningens samlede bruttoareal SBA (dog beregnes bidraget fra driftsenergien for bygningens opvarmede areal, som i nogle tilfælde kan være mindre end bygningens samlede bruttoareal). Resultaterne beregnes som gennemsnitlig årlig værdi for bygningen og sammenlignes med referenceværdierne i forbindelse med vurderingen. Jo lavere værdierne af emissionsækvivalenterne er, desto lavere er de potentielle miljøpåvirkninger. For hver miljøpåvirkningsindikator skal

MIPDE

miljøpåvirkningspotentiale for elforbruget under drift, beregnet iht. Be10, ganget med MIPfaktoren for det danske elmix i LCA-værktøjets databaser i [kg miljøpåvirknings-ækv./(m2OA*a)]

MIPDV

miljøpåvirkningspotentiale for varmeforbruget under drift, beregnet iht. Be10, ganget med MIPfaktoren for det den valgte energikilde i LCA-værktøjets databaser i [kg miljøpåvirkningsækv./(m2OA*a)]

MIPDBU

Til vurdering af indikatorerne sammenfattes de miljømæssige konsekvenser af den opførte bygning i en

Referencebygning

MIPB = MIPK + MIPD

(1)

Referenceværdierne (som svarer til 50 delpoint) for indikatorerne (MIPBref) afledes generelt fra 

hvor MIPB

MIPK

miljøpåvirkningspotentiale for brugerudstyret under bygningens drift, afledt af det endelige energiforbrug for det fastsatte udstyr i [kg miljøpåvirknings-ækv./(m2OA*a)] (kun for de bygningstyper hvor det er relevant og krævet)

fælles referenceværdi i form af et miljøpåvirkningspotentiale (MIP) som årlig gennemsnitsværdi i betragtningsperioden:

en fast andel til den konstruktionsmæssige værdi for de emissionsbetingede miljøpåvirkninger for bygning, udskiftning af materialer og nedtagning / bortskaffelse samt



samlet miljøpåvirkningspotentiale for bygningen inklusiv konstruktion (K) og drift (D) af bygningen i [kg miljøpåvirknings-ækv./(m2SBA*a)]

en variabel andel for den brugsrelaterede værdi for de emissionsbetingede miljøpåvirkninger ud fra referencebygningen i Be10. Den variable andel beregnes herved ud fra el- og varmeforbruget, samt brugerudstyrets forbrug (hvis relevant for bygningstypen) iht. Be10, ganget med de definerede faktorer

ved bygningskonstruktion, udskiftning og bortskaffelse af bygningsværket, som årlig gennemsnitsværdi af miljøpåvirkningspotentialet i [kg miljøpåvirknings-ækv./(m2SBA*a)] i

RMIP = MIPBref = MIPKref + MIPDref

betragtningsperiode gældende for certificeringen td. MIPD

(3)

hvor

beregningsmetoderne, som er beskrevet nedenfor, gennemføres enkeltvis. Den vurderede bygning

ENV 1.1

den fastsatte betragtningsperiode i [a].

pr. etage i dokumentationen.

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

prognosticeret årligt miljøpåvirkningspotentiale for driften af den opførte bygning, bestående af det beregnede energiforbrug til bygningens drift iht. Be10, samt for brugerudstyret under bygningens drift (hvis krævet under ”Brugsspecifik beskrivelse af metoden” i [kg miljøpåvirkningsækv./(m2OA*a)]

hvor RMIP

betegner den totale referenceværdi for den enkelte miljøpåvirkning fra referencebygningens livscyklus

MIPKref

betegner referenceværdien af det enkelte miljøpåvirkningspotentiale fra bygningsmaterialernes fremstilling, udskiftning og EoL-scenarie som en gennemsnitlig årlig værdi af

Den gennemsnitlige årsværdi for konstruktionen MIPK bestemmes på følgende måde: MIPK = (H + E + I) / td

(5)

miljøpåvirkningspotentialet i løbet af studieperioden for certificeringen td i [kg miljøpåvirkningsækv./(m2SBA*a)]. Referenceværdien er en konstant baseret på miljøprofilen fra en gennemsnitlig

(2)

dansk bygning. Værdierne for MIPKref i de forskellige miljøpåvirkningskategorier er sammenfattet i tabel 3 i selve kriteriebeskrivelsen.

hvor

MIPDref

værdi af miljøpåvirkningspotentialet i [kg miljøpåvirknings-ækv./(m2SBA)] som følge af fremstilling

værdi af miljøpåvirkningspotentialet i [kg miljøpåvirknings-ækv./(m2SBA)] som følge af

betegner referenceværdien af det enkelte miljøpåvirkningspotentiale fra referencebygningens drift i [kg miljøpåvirknings-ækv./(m2OA*a)]. Værdien beregnes ud fra minimumskravene i det

(til bygningskonstruktion og anlægsteknik) af den opførte bygning bortskaffelse (bygnings-konstruktion og anlægsteknik) af den opførte bygning I

Side 48 af 415

værdi af miljøpåvirkningspotentialet i [kg miljøpåvirknings-ækv./(m2SBA)] som følge af udskiftning

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Det faktiske energiforbrug i bygningen, inklusiv evt. tillæg (positivt eller negativt). Værdier skal trækkes fra ”bidrag til energibehov”. Faktorer (for hhv. el og varme) skal ikke med. Beregning af besparelse hvis der anvendes solceller i bygningen: Solcellestrøm alene skal modregnes i elbehovet til bygningsdrift. Elbehovet til bygningsdrift kan dog ikke blive mindre end 0.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 49 af 415

ENV 1.1

Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger

Miljø

Miljørisici relateret til byggevarer

ENV 1.2

danske bygningsreglement 2010 for den pågældende bygningstype samt miljøpåvirkningerne fra den gennemsnitlige danske el- og varmeforsyning. Referenceværdien justeres endvidere for den vurderede bygnings areal (se følgende side) og den samlede referenceværdi er dermed unik for hver enkelt vurderet bygning. Referenceværdierne for driften MIPDref bestemmes på følgende måde: MIP2Dref = (MIP3DEref + MIPDVref4 +MIPDBUref)

(6)

hvor MIPDEref

betegner miljøpåvirkningspotentialet i [kg miljøpåvirknings-ækv./(m2OA*a)] fra den danske elforsyning, MIPDkEl, (datasæt ”El, Danmark” i databasen i LCA-værktøjet) justeret med en parameter, Be10El5, baseret på den vurderede bygnings areal. MIPDEref = MIPDkEl * Be10El

MIPDVref

(7)

DGNB KRITERIUM ENV1.2

MILJØRISICI RELATERET TIL BYGGEVARER

betegner miljøpåvirkningspotentialet i [kg miljøpåvirknings-ækv./(m2OA*a)] fra den danske varmeforsyning, MIPDkH, (datasæt ”Referencevarme Danmark” i databasen i LCA-værktøjet) justeret med en parameter, Be10H6, baseret på den vurderede bygnings areal.

BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

MIPDVref = MIPDkH * Be10H

(8)

MIPDBUref betegner referenceværdi for det årlige miljøpåvirkningspotentiale som følge af brugerudstyret under bygningens drift, afledt af slutenergiforbruget for det fastsatte udstyr i [kg miljøpåvirknings-ækv./(m2OA*a)] (kun hvis krævet for bygningstypen).

TEMAOMRÅDE Miljø

KRITERIEGRUPPE Globalt og lokalt miljø

VÆGTNING 3

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 2I

forhold til BR10 krav. Referencebygningen er bygning som opfylder energikrav i BR10, inklusiv de tillæg som selve bygningen kan have.

3,4 %

Følgende formel anvendes for at finde andel el i det totale energiforbrug i referencebygningen. Til den mængde skal der tilføjes det evt. tillæg bygningen får i Be10. Tillæg lægges til referencebygningen opgjort for hhv. el og varme. Tillæg kan være negativt hvor fx elforbrug stiger og dermed varmeforbrug falder. Kontorbygninger: BR10: (14 + 320/A)kWh/m²/year, hvor A er opvarmet areal + tillæg Boliger og andre bygningstyper: BR10: (5 + 155/A)kWh/m²/year, hvor A er opvarmet areal + tillæg

4 Følgende formel anvendes for at finde andel varme i det totale energiforbrug i referencebygningen. Til den mængde skal der tilføjes det evt. tillæg som bygningen får i Be10. Kontorbygninger: BR10: (35 + 800/A)kWh/m²/year, hvor A er opvarmet areal. + tillæg Boliger og andre bygningstyper: BR10: (40 + 1260/A)kWh/m²/year, hvor A er opvarmet areal. + tillæg

Side 50 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 51 af 415

ENV 1.2

Miljørisici relateret til byggevarer

Miljø

Miljørisici relateret til byggevarer

ENV 1.2

mængder af dette ozon kan være skadelig for mennesker, vegetation, skove og afgrøder.

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

Følsomme mennesker kan lide af irritation af hals og øjne, såvel som åndedrætsbesvær. I forbindelse med kravet om at begrænse emissionerne af flygtige organiske forbindelser fra

Bestemte stoffer, byggematerialer og blandinger udgør en fare for jord, luft, grund- og overfladevand samt

produkter eller deres risikopotentiale under anvendelsen opstår der overlapninger, hvad angår

menneskets sundhed, flora og fauna. Med henblik på at minimere risiciene for mennesket og det lokale

VOC-indholdet i produktet og den heraf følgende frigivelse af VOC'er fra produktet. I kriterie ENV

miljø skal disse stoffer, (bygge-)materialer og blandinger reduceres, undgås eller erstattes, hvis de som

1.2 er det udelukkende VOC-indholdet i produktet og ikke frigivelsen, der vurderes. De kvantitative

følge af deres indholdsmæssige egenskaber eller bestanddele er til fare for grundvand, overfladevand, jord

emissioner af flygtige stoffer inden døre behandles under kriterie SOC1.2 Luftkvalitet.

eller luft. Det skal navnlig sikres, at de stoffer, (bygge-)materialer og blandinger, som påvirker eller på kort, mellemlangt og/eller langt sigt er til skade for menneskets sundhed, flora og fauna, reduceres, undgås eller

Se bilag 1, kriteriematrixen for konkretisering og forklaring af de stoffer og bygningsdele, der skal

erstattes. Dette gælder for hele levetiden – fra produktion over forarbejdning på byggepladsen til

undersøges.

anvendelse i bygninger og bortskaffelse (nedtagning, genbrug, deponering). De lokale risici vurderes ud fra de enkelte stoffer og produkter. Som følge af manglende undersøgelses- og vurderingsmetoder er det

Fremgangsmåde i forbindelse med planlægning:

endnu ikke muligt at gøre brug af humantoksikologiske virkningskategorier i livscyklusvurderingerne.

Der skal allerede på et tidligt tidspunkt i planlægningsfasen gennemføres en undersøgelse af bestemte materialer og bygningsdele, hvad angår kritiske stoffer (se bilag 1, kriteriematrix), og der skal i givet fald

Uddybende forklaring

findes konstruktive alternativer. Gennem et bevidst valg af byggemateriale kan man i de fleste tilfælde

Disse risikofyldte materiale- og stofgrupper undersøges og vurderes enkeltvis og i forhold til det enkelte

undgå de farlige stoffer og produkter, der er anført i kriteriematrixen – uden derved at begrænse den

produkt i certificeringssystemet. Indtil videre er det blandt andet følgende stofgrupper (som produkter eller

arkitektoniske og funktionelle planlægning.

som bestanddel af præparater), der tages hensyn til: Med udgangspunkt i et katalog over bygningsdele (se bilag 2, udførelseseksempel) skal lagene i alle 

Halogenerede og delvist halogenerede kølemidler,

bygningsdele angives fuldstændigt. I den forbindelse skal stoffer såsom lim, grunder osv. også medtages. I



Halogenerede og delvist halogenerede drivmidler,

forbindelse med alle de krav, der skal dokumenteres for det tilsigtede kvalitetstrin, skal der forelægges en



Tungmetaller,

kontrollerbar dokumentation iht. kriteriematrixen (se bilag 1, kolonne: Dokumentationstype; krav til



Stoffer, som henhører under biocid-direktivet (98/8/EF),

dokumentation for de enkelte aspekter).



Farlige stoffer iht. TLP-forordningen (1272/2008/EF), inklusive REACHs SVHC



Organiske opløsningsmidler og blødgøringsmidler.

De nævnte materiale- og stofgrupper er udvalgt på grundlag af risiko for humanpåvirkning og miljøskade ved udledning. Eksempler på effekterne er blandt andet: 

Halogenerede og delvist halogenerede produkter kan medvirke til nedbrydning af atmosfærens ozonlag.



Tungmetaller kan være giftige for mennesker og øvrige organismer i miljøet og er desuden langsomt nedbrydelige.



Biocider er kemikalier til at bekæmpe levende organismer, og de kan også være skadelige for mennesker og miljø.



Farlige stoffer i henhold til TLP-forordningen indeholder stoffer som hører under EU's klassificering og mærkningsordning. EU anvender stoflister i forbindelse med regulering af anvendelsen af kemiske stoffer og produkter. I denne sammenhæng er der etableret en liste over stoffer, hvis brug forventes at blive begrænset på grund af stoffets mulige humane og miljømæssige effekter. REACH er EUs kemikalielovgivning REACH omfatter bl.a. registrering af kemikalier. REACH indeholder også en række forbud mod udvalgte kemikalier i forskellige produkter og krav om videregivelse af information og sikker håndtering af kemiske stoffer. I REACH-forordningen, kan et stof identificeres som et Substance of Very High Concern (SVHC), hvis den påvirker hormonsystemet, er kræftfremkaldende, nedbryder ozonlaget eller ophobes i fødekæden eller i naturen. Efter identifikation af særligt problematiske stoffer, kan et stof optages på godkendelseslisten (bilag XIV i REACH-forordningen) og bliver godkendelsespligtige.



Side 52 af 415

Flygtige organiske stoffer (VOCs) i atmosfæren bidrager til troposfærisk ozondannelse. Store

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 53 af 415

ENV 1.2

Miljørisici relateret til byggevarer

Miljø

Miljørisici relateret til byggevarer

METODE

EVALUERING

Kriterie ENV1.2 omfatter specifikke krav til de forskellige byggematerialer. De krav, der er anført i

Kriteriematrix og kvalitetstrin:

nedenstående kriteriematrix (bilag 1), skal anvendes i forbindelse med alle de materialer og bygningsdele,

De kvalitetstrin, der er anført i kriteriematrixen, bygger på hinanden. Kravene til et højere kvalitetstrin

der udtrykkeligt er præsenteret i tabellen.

forudsætter, at alle kravene i det underliggende trin er opfyldt.

Inden for det enkelte krav skal alle materialer og byggematerialer medtages i et katalog over bygningsdele /

TABEL 1

opbygninger (se bilag 2, udførelseseksempel). Som følge heraf skal følgende flader undersøges inklusive overflade behandlinger:

Krav generelle områder

TLP

Alle krav til kvalitetstrin 1 i kriteriematrixen er opfyldt.



opbygningen af gulve, herunder fundament



opbygningen af ydervægge



opbygningen af indervægge

Alle krav til kvalitetstrin 2 i kriteriematrixen er opfyldt.



opbygningen af lofter

(Referenceværdi)



opbygninger af tage



parkeringskældre (undersøges for sig)

og dokumenteres, om følgende krav for dette kriterie bliver overholdt: 

(Grænseværdi)

For nedenstående stoffer/produkter/materialer, som leveres færdige på byggepladsen, skal det undersøges

Fabrikslakerede bygningsdele (f.eks. stålkonstruktioner, døre, rammer, radiator og konvektor, systemskillevægge, loftssystemer) i forhold til VOC og tungmetaller. VOC-kravene gælder som opfyldt når der anvendes coatingstoffer iht. det tilsigtede kvalitetstrin.



Kunstskum-isoleringsstoffer i forhold til halogenerede drivmidler.



Forbehandlede bygningsdele af træ hvad angår aktive biocidstoffer og VOC.



Bygningsdele i aluminium og rustfrit stål i forhold til behandling med Krom(Vl)-forbindelser.



Kølemidler i køleanlæg.



Vinduer, gulvbelægninger og vægbeklædninger af kunststof i forhold til bly-, cadmium- og tinstabilisatorer.

Alle krav til kvalitetstrin 3 i kriteriematrixen er opfyldt.

Alle krav til kvalitetstrin 4 i kriteriematrixen er opfyldt. (Målværdi)

100

Yderligere tjeklistepoint: Med henblik på at skabe et yderligere markedsincitament belønnes køling uden halogenerede/delvist halogenerede kølemidler med ekstra tjeklistepoint i kvalitetstrin 1, 2 og 3. Hvis der ikke anvendes kølemidler, kan der ikke lægges ekstra tjeklistepoint til. TABEL 2

Krav

TLP

Køling uden halogenerede/delvist halogenerede kølemidler i

Den kvalitative vurdering gennemføres ud fra 4 kvalitetstrin. Disse trin tager på den ene side udgangspunkt

ENV 1.2

kvalitetstrin 1, 2 og 3

i, hvor tidskrævende og svært det at udføre arbejdet i praksis og på den anden side i, hvor værdifuldt det at erstatte stoffet set ud fra en miljømæssig synsvinkel.

Evaluering:

Alle de stoffer eller aspekter, der er behandlet i kriteriematrixen, skal kontrolleres i forhold til det tilsigtede

TABEL 3

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

4,5

REFERENCEVÆRDI R

6,5

MÅLVÆRDI M

100

kvalitetstrin. I den forbindelse er det udelukkende dokumenterede kvaliteter, der kan tages hensyn til og vurderes i conformity check. Det opnåede kvalitetstrin i kriterie ENV1.2 følger af det enkeltaspekt, som skal vurderes lavest, dvs. at kvalitetstrinnene, der er anført i kriteriematrixen (se bilag 1), bygger på hinanden. Kravene til et højere kvalitetstrin forudsætter, at alle kravene i det underliggende trin er opfyldt.

Side 54 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 55 af 415

ENV 1.2

Miljørisici relateret til byggevarer

Miljø

Miljørisici relateret til byggevarer

ENV 1.2

af "force majeure" (vejrforhold, naturkatastrofer såsom vandtryk på byggegrunden).

NØDVENDIG DOKUMENTATION

Dokumentationen for en teknisk undtagelse gælder udelukkende for et enkelt kvalitetstrin og fritager ikke for eventuelle krav i de lavere kvalitetstrin.

(1)

Fuldstændig deklaration og dokumentation for de (relevante) bygningsdele, der skal undersøges, Datagrundlag:

ved hjælp af dokumentationen, der er anført i kriteriematrixen.

Følgende kan generelt anvendes som datagrundlag: (2)

(3)

Udarbejdelse af et miljømæssig materialekatalog over bygningsdele Der findes ikke bindende krav om et miljømæssig materialekatalog over bygningsdele (se



tekniske informationer,

udførelseseksempel bilag 2). De stoffer, produkter og elementer, der er anført i dokumentationen



sikkerhedsdatablade (SDB),

for kriterie ENV1.2, skal dog mindst indeholde følgende oplysninger:



miljøvaredeklarationer af type I og III og producenterklæringer vedrørende indholdsstoffer og blandingsbestanddele.

–

byggeprodukt

–

producent

–

arealangivelse

Hvad stoffernes egenskaber inden for rammerne af kriterie ENV1.2 angår, er de mest egnede kilder

–

beskrivelse af de enkelte lag (se bilag 2, udførelseseksempel: katalog over bygningsdele)

almindeligvis følgende:

Ud over konstruktionselementerne i kataloget tilføjes anvendte stoffer såsom lim, grunder,



forbindelseslag m.m.

VOC-indholdet iht. direktiv 2004/42/EF). Angives i g/l, 

VOC-indhold ved andre produkter: producenterklæring,



Kvalitetstrin 3: I kvalitetstrin 3 er det tilladt, at et af indikator-punkterne kun opfylder kvalitetstrin 2,

GISCODE/produktkode: sikkerhedsdatablad, teknisk information, www.wingis-online.de,



uden at det påvirker det maksimale pointtal.

SVHC-stoffer i præparater: sikkerhedsdatablad,



SVHC-stoffer i varer: teknisk information, producentdatablade (producentens forpligtelse),



enkelte stoffer (tungmetaller osv.): producentdeklaration.

Undtagelser i forbindelse med dokumentationen: 



Kvalitetstrin 4: I kvalitetstrin 4 kan op til to af indikator-punkterne nøjes med at opfylde kvalitetstrin 3, uden at det påvirker det maksimale pointtal.



VOC-indhold ved farver / lak: tekniske informationer, sikkerhedsdatablade, etiketter (deklaration af

Type III-miljøvaredeklarationer (MVD): MVD'er omfatter i første omgang den miljømæssige

Kriterier for udvælgelse: I forbindelse med nogle af de relevante bygningsdele må dokumentationen udelades for maks. 5 % af brutto arealet, uanset hvilke bygningsflader produktet/materialet anvendes på (se areal undtagelse bemærkning under kriteriematrix bilag 1: "Anvendelsesområde og dokumentation").

levetidsundersøgelse for det enkelte stof/byggemateriale og i de fleste tilfælde ingen oplysninger om VOCemissioner osv. Som følge heraf kan der kun anvendes MVD'er som datagrundlag/datakilde, der omfatter de pågældende dokumentationer. Hvis der inddrages branche-MVD'er, skal det sikres, at det anvendte produkt hører ind under anvendelsesområdet eller rammebetingelserne for branche-MVD'en. (Se kriteriematrix i bilag 1, kolonne: Dokumentationstype / krav til dokumentation for de enkelte aspekter)

Fremgangsmåde: Eksempel: –

Bygning med 50.000 m² brutto areal (inkl. arealer under stueplan såsom parkeringskældre)

–

Resultat eksempel: 5 % brutto areal = 2.500 m²

–

Anvendelse:

Kravene til de kriterier, der markeres med denne undtagelse i kriteriematrixen, må udelades for et areal på 2.500 m². I den forbindelse er monteringsstedet (vægge, lofter, gulve osv.) for materialerne/produkterne ikke afgørende. 

Tekniske og funktionelle undtagelser: Undtagelser fra kravene er tilladt, hvis et af de nævnte produktkrav ikke kan opfyldes som følge af tekniske eller funktionelle årsager (dvs. hvis der ikke findes et funktionelt tilsvarende produkt eller et konstruktionsalternativ, som opfylder kravene), eller hvis det kræver alt for stor arbejdsindsats at oprette datagrundlaget. Afvigelsen fra kravene skal dokumenteres og begrundes under angivelse af produktet, den tekniske anvendelse og den anvendte mængde. Produktundtagelser af udelukkende æstetiske årsager hører ikke ind under undtagelsesbestemmelsen. Dette kan f.eks. dokumenteres ved, at mindst to markedsrelevante producenter bekræfter, at der ikke findes et passende produkt til det tilsigtede kvalitetstrin (se bilag 3), eller ved at dokumentere, at det ikke var teknisk muligt at anvende det rigtige produkt som følge

Side 56 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 57 af 415

Side 58 af 415 Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1 © Green Building Council Denmark 4

byggetilladelse. Ved retlig regulering gælder de pågældende overgangstider for markedsføring og anvendelse.

*Ved alle retligt foreskrevne lister og materialeinformationer skal der tages højde for deres status på tidspunktet for ansøgningen om

døre (f.eks. naturstensimprægnering

gulvbelægninger og natursten

stabiliseringsmidler)

VOC

midler

vedligeholdelses-

rengørings- og

GISCODE for

direktiv 2004/42/EF

opløsningsmidler/ blødgøringsmidler

VOC-definition iht.

Organiske

VOC

direktiv 2004/42/EF

VOC-definition iht.

direktiv 2004/42/EF

VOC-definition iht.

< 40 g/l

< 130 g/l

kulbrinte (fx

dearomatiseret

< 40 g/l

direktiv

aktuelt decopaint-

vandfortynding iht.

Produkter til

iht. VdL-direktiv 01

blødgøringsmidler

midler og

uden opløsnings-

< 100 g/l

D ELMÅL 80 TLP

GH10)

terpentin) (GISCODE terpentin) (GISCODE terpentin) (GISCODE

kulbrinte (fx

dearomatiseret

direktiv

dearomatiseret

aktuelt decopaint-

vandfortynding iht.

vandfortynding iht. aktuelt decopaint-

Produkter til

< 30 g/l

2004/42/EF

aktuelt

vandfortynding iht.

Produkter til

aktuelt 2004/42/EF

vandfortynding iht.

Produkter til

2004/42/EF

iht. direktiv

< 300 g/l - kategori D

Produkter til

R EFERENCE 65 TLP

mærkningspligt

< 5 %, ingen

opløsningsmidler

Indhold af

< 40 g/l

direktiv

aktuelt decopaint-

vandfortynding iht.

Produkter til

eller tilsvarende

EU blå blomst

svanemærket,

RAL-UZ 102,

eller tilsvarende

EU blå blomst

svanemærket,

RAL-UZ 12a,

M ÅLVÆRDI 100 TLP

Datablad +

TIL DOKUMENTATIO N

art)

begrundes (naturstenens

teknisk undtagelse

særlige tilfælde kan en

producenterklæring - i

GISBAU-klassificering/

Sikkerhedsdatablad +

Datablad +

mærkningscertifikat

producenterklæring/

klassificering/

GISBAU-

Sikkerhedsdatablad +

Datablad +

mærkningscertifikat

producenterklæring/

klassificering/

GISBAU-

Sikkerhedsdatablad +

Datablad +

mærkningscertifikat

producenterklæring/

klassificering/

GISBAU**-

Sikkerhedsdatablad +

K RAV

TYPE

D OKUMENTATIONS

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

bruttoareal.

maks. 5 % af

dokumentation for

Der kræves ingen

byggevarer.

bygningsdele og

Alle relevante

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

GÆLDER FOR FØLGENDE BYGNINGSDELE

K RAVET

OMRÅDE OG DOKUMENTATION

A NVENDELSES -

Miljø

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

GISBAU er den tyske arbejdstilsyns branche forening som har udviklet et system standard (GISCODE) til vurdering af byggeprodukter, se www.wingis-online.de

Side 59 af 414

imprægneringer inden

imprægnering af

er, sandstens-

Ikke filmdannende

Gulvolie og –voks til

byggeplader osv.

isoleringssystemer,

spartling, puds, facade-

blødgøringsmidler

mineralsk mørtel og

Organiske

VOC

opløsningsmidler/ Dekorativ maling

specielle modstandskrav

blødgøringsmidler

opløsningsmidler/

Organiske

VOC

beton, murværk,

Maling udendørs på:

osv.

tapeter, filt, gipsplader

spartling), puds og

Arbejdstilsynet bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer

gulvbelægninger uden

Methylbromid m.v.

(herunder dispersions-

Miljøstyrelsens faktaark om ozonlagsmedbrydende stoffer: CFC, HCFC, Haloner,

mørtel og spartling



vægge, lofter og gulve

Miljøstyrelsens faktaark om bly

såsom beton, murværk,

Miljøstyrelsens faktaark om flygtige organiske forbindelser (VOC) i maling og lak



og grunder til indvendige



Mineralske underlag

Miljøstyrelsens faktaark om biocider

Maling samt støvbinding

Miljøstyrelsens faktaark om forbud mod kemiske stoffer i bilag XVII i REACH



inde på:



Miljøstyrelsens faktaark om informationskrav for stoffer på REACH – kandidatlisten

(f.eks. metallic -lak)

Miljøstyrelsens faktaark om EU's kemikalielovgivning – REACH



Overfladebehandlinger

 G RÆNSEVÆRDI 45 TLP

klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger *

effekt-behandlinger

Miljøstyrelsens faktaark om klassificering, emballering og mærkning (TLP)

direktiv 2004/42/EF

CEN15804)

behandlinger: Dog ikke



metal, træ, plast

Tredje partis miljøvaredeklarationer, (Environmental Product Declaration – EPD efter

VOC-definition iht.

Hjemmesiden, Styr på stofferne: www.styrpaastofferne.dk



opløsningsmidler/



blødgøringsmidler

Anden litteratur til inspiration:

Film-dannende overflade

Emicode - Forklaring på vurderingskriterier bagom Emicode 1 og Emicode 1PLUS

inde på:



Overfaldebehandlinger

The Blue Angel (Der Baluse Engel) certificerings ordning – forklaring på RAL-UZ-102, RAL-

Organiske

Implementation guide for the German Solvent Ordinance (31. BlmSchV)



Maling, lak, grunder



Branchenbezogene Regelwerke, zum Beispiel RAL, VdL-Richtlinie

D EFINITION

GISCODE forklaringer: se tyske branche forening, GISBAU, og Wingis



F ORKLARING

om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur*

P RODUKTTYPE

om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), K VALITETSTRIN 4

REACH-forordning: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006

FINDER DETTE UDTRYKKELIGT ANVENDELSE ?

om markedsføring af biocidholdige produkter* K VALITETSTRIN 3

LITTERATURLISTE

H VOR

UZ-12a, RAL-UZ-113, RAL-UZ-113



K VALITETSTRIN 2

Biocid direktiv: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF

K VALITETSTRIN 1



STANDARD

European Chemicals Agency (ECHA) Candidate List of Substances of Very High Concern

European Chemicals Agency (ECHA) Authorisation List of Substances of Very High Concern

R EFERENCE -

CLP-forordning : Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1272/2008 om

P ROBLEMOMRÅDE OG U NDERSØGTE STOFFER / ASPEKTER

opløsningsmidler i visse malinger og lakker

O MRÅDE

om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske

BYGNINGSDELE / BYGGEMATERIALE

 VOC-direktiv: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF

R ELEVANTE



BILAG 1. KRITERIEMATRIX



Bilag 1. Kriteriematrix



Miljørisici relateret til byggevarer



ENV 1.2

Miljørisici relateret til byggevarer

INDIKATOR

ENV 1.2 Miljø

bygningsdele inden døre. Hermed menes acrylattætningsmidler/-lim og silikonetætnings-midler

glaskonstruktion, facade og brandbeskyttelse undersøges ikke i denne forbindelse

lim og klæbere. (væg & gulv)

trægulv, vinyl, elastisk gulvbelægning

belægning

under fliser

VOC

blødgøringsmidler

opløsningsmidler/

Organiske

VOC

blødgøringsmidler

opløsningsmidler/

Organiske

VOC

blødgøringsmidler

opløsningsmidler/

Organiske

emissioner

Skadelige stoffer og

GISCODE RU1

GISCODE RE1, eller

GISCODE RE0,

GISCODE D1,

eller RAL UZ 113

EC1PLUS

EmiCode EC1 eller

Intet krav

sundhedsskadelige

som er ikke

indvendige bygningsdele (maks.

behandlet overflade

produkter

behandles med PU-

gulve, lofter og vægge der

Mineralske overflader på

facadeelementer osv.

rammer, ståldøre,

metalunderkonstruktioner,

såsom trappegelænder,

bygningsdele af metal

Ikke-bærende

Side 61 af 414

broer osv.

såsom atriumkonstruktion,

behandlet overflade

3mm) med > 500 m²

13 Bærende bygningsdele af metal (vægtykkelse>

broer osv.

såsom atriumkonstruktion,

behandlet overflade

3mm) med > 500 m²

metal (vægtykkelse>

12 Bærende bygningsdele af

broer osv.

opløsningsmidler

dispersionslim uden

opløsningsmidler

dispersionslim uden

TLP-forordningen

2Komponent-PU-lak, PU-

Polyurethanprodukter (PU)

ikke OS-systemer til parkeringshuse osv.

gulvbehandlinger – dog

Farlige stoffer iht.

Forseglinger,

VOC

blødgøringsmidler

effektbelægninger (f.eks. metallic-lak)

Organiske opløsningsmidler/

belægninger og

VOC

Rustbeskyttelses-

større end C3)

(korrosivitetskategori

opløsningsmidler/ blødgøringsmidler

bygningsdele

Organiske belægninger til

Rustbeskyttelses-

høj)

VOC

blødgøringsmidler

bygningsdele (maks.

Organiske

VOC

blødgøringsmidler

direktiv 2004/42/EF

GISCODE PU20

eller

GISCODE PU10

2004/42/EF

A/d iht. direktiv

< 300 g/l - kategori

< 150 g/m²

system med VOC

Belægnings-

< 120 g/m²

system med VOC

Belægnings-

GISCODE PU20

eller

GISCODE PU10

2004/42/EF

A/d iht. direktiv

< 300 g/l - kategori

< 120 g/m²

med VOC

Belægnings-system

< 90 g/m²

med VOC

Belægnings-system

2004/42/EF)

producenterklæring/

GISCODE RS10

klassificering/ producenterklæring/ mærkningscertifikat

svanemærket, EU blå blomst eller tilsvarende

2004/42/EF

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

bruttoareal

maks. 5 % af

dokumentation for

Der kræves ingen

byggevarer.

bygningsdele og

mentation for maks. 5 % af bruttoareal

mærkningscertifikat

kræves ingen doku-

byggevarer. Der

bygningsdele og

Alle relevante

Fabrik og byggeplads

producenterklæring/

klassificering/

GISBAU-

Sikkerhedsdatablad +

Datablad +

Sikkerhedsdatablad

Datablad +

som et enkelt fælles kriterie.

kvalitetstrin 3 og 4) forstås

bestemmelserne (gælder

undtagelses-

forbindelse med

(Indikator 11,12,13) skal i

bærende bygningsdele

rustbeskyttelse ved

Kravene inden for

Bemærkning:

Producenterklæring

Miljø

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

GISCODE PU10

A/d iht. direktiv

< 300 g/l - kategori

For metallic-lak

undtagelse:

< 140 g/l

vandfortynding

Produkter til

med VOC < 60 g/m²

Belægnings-system

linje)

fra C4 (se næste

belægningssystem

eller anvendelse af et

med VOC < 30 g/m²

Belægnings-system

næste linje)

på kvalitetstrin 4 (se

belægningssystem

af et C3-

g/l eller anvendelse

vandfortynding <100

Produkt til

31.BImSchV

fabrikken iht.

Grunder i drift fra

2004/42/EF

GISCODE PU10

Sikkerhedsdatablad

Datablad +

mærkningscertifikat

producenterklæring/

klassificering/

GISBAU-

Sikkerhedsdatablad +

Alle relevante

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

malerarbejde, døre)

(tørkonstruktion,

forbindelsesfuger

flise, natursten,

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

Miljø

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

iht. VdL-direktiv 01

blødgøringsmidler

midler og

Uden opløsnings-

EC1PLUS

EmiCode EC1 eller

GISBAU-

eller RAL-UZ 113,

Datablad +

Datablad + Sikkerhedsdatablad +

EC1PLUS

mærkningscertifikat

producenterklæring/

klassificering/

GISBAU-

Sikkerhedsdatablad +

Datablad +

EmiCode EC1 eller

anvendelse*)

definition

afvigende VOC-

UZ 123 finder en

rammerne af RAL-

(bemærkn.: inden for

eller tilsvanrende

EU blå blomst

svanemærket,

RAL-UZ 123,

klassificering/

eller

mærkningscertifikat

GISBAU-

polymer-lim (SMP)

Datablad + Sikkerhedsdatablad +

Silanmodificeret

A/d iht. direktiv

< 300 g/l - kategori

For metallic-lak

undtagelse:

< 140 g/l

vandfortynding

Produkter til

med VOC < 90 g/m²

Belægningssystem

med VOC < 60 g/m²

Belægningssystem

2004/42/EF)

(kat. A/i eller A/j iht.

vandfortynding

Produkt til

31.BImSchV

fabrikken iht.

Grunder i drift fra

opløsningsmidler

dispersionslim uden

<140 g/l

produkter (PU)

polyurethan

GISCODE for

direktiv 2004/42/EF

VOC-definition iht.

direktiv 2004/42/EF

VOC-definition iht.

direktiv 2004/42/EF

VOC-definition iht.

EmiCode EC1

eller

GISCODE RU1,

GISCODE RE1,

GISCODE D1,

eller RAL UZ 113

EC1PLUS

EmiCode EC1 eller

bestanddel

som blandings-

Ingen klorparaffiner

EC1 PLUS

EmiCode EC1 eller

eller

midler

g/l

vandfortynding <140 < 300 g/l

2004/42/EF

opløsningsmidler/

VOC-definition iht.

31.BImSchV

2004/42/EF

Produkter iht. aktuelt Produkter iht. aktuelt

Produkt til

opløsningsmidler/ korrosivitetskategori C3

VOC-definition iht. direktiv 2004/42/EF

Bilag 1. Kriteriematrix

Organiske

VOC

belægninger til

Rustbeskyttelses-

høj)

såsom atriumkonstruktion, korrosivitetskategori C2

belægninger til

3mm) med > 500 m²

Rustbeskyttelses-

overfladebehandlinger

brandbeskyttende

sammen med

blødgøringsmidler

systemgodkendelse

Organiske opløsningsmidler/

byggetilsynsrelateret

inden for rammerne af en

metal (vægtykkelse>

11 Bærende bygningsdele af

broer osv.

såsom atriumkonstruktion,

behandlet overflade

3mm) med > 500 m²

metal (vægtykkelse>

Rustbeskyttelses-grunder

Miljørisici relateret til byggevarer

10 Bærende bygningsdele af

ENV 1.2

GISCODE PU10 uden opløsnings--

Pulverprodukter eller Pulverprodukter eller Pulverprodukter eller

GISCODE RU1

(D, RE og RU)

VdL-direktiv 01

eller

GISCODE RE1,

GISCODE RE0,

GISCODE D1,

GISCODE RS10

eller

GISCODE RE1,

GISCODE RU0,5/ 1,

GISCODE D1,

Intet krav

sundhedsskadelige

som er ikke

opløsningsmidler

Indeholder

Indeholder opløsningsmidler

GISCODE PU20-

GISCODE PU20 -

gulvlæggerprodukter

GISCODE for

GEV-Emicode,

og RAL-UZ

(D, RS, RE og RU)

gulvlæggerprodukter

GISCODE for

GEV-Emicode,

RAL-UZ 123

(RS)

gulvlæggerprodukter

GISCODE for

produkter (PU)

polyurethan

GISCODE for

Bilag 1. Kriteriematrix

RAL-UZ 123 granske produkter for VOC afgasning ikke for indeholde – derfor afvigende den fra ENV1.2s def. af VOC

(f.eks. tapet)

loftsbeklædninger

Tapetlim

forbindelse med flise

afretningslag, tætninger

Væg- og

Alle belægningsstoffer i

Primer, beton

Tapet ikke medtaget

Grunder, spartelmasse,

under fliser, tæpper,

Produkter der anvendes

Væg og gulv.

linjeklæbning af

klæbemidler til punkt- og Områderne

Side 60 af 414

Tætningsmasser,

(SMP)

silanmodificeret polymer

PU-lim og

Hermed menes VOC

blødgøringsmidler

bygningsdele inden døre.

linjeklæbning af

Organiske opløsningsmidler/

klæbemidler til punkt- og

tætningsmidler,

mekanisk belastede fuger tætningsmidler,

Mindre limninger af

forbindelse

undersøges ikke i denne

og brandbeskyttelse

glaskonstruktion, facade

områderne

gulvlim (installationsgulv);

Tætningsmasser,

Miljørisici relateret til byggevarer

Fodlister, dørskinner,

ENV 1.2

markeringer (ikke reguleret)

med særlige krav

(f.eks. grunder) og stoffer til belægning (f.eks. lim,

jord/vand/fugt, bitumen membran

ved omvendt tag

Bitumenholdige produkter

overfaldebehandling

bygningstætning mod

Produkter til behandling

iht. DIN 68800-3 - GK = brugsklasse (tidligere fareklasse)

bygningsdele af træ i forbindelse med tagudhæng

træbeskyttelses-

fareklasse)

overfladebehandling af

aluminium og rustfrit stål

på facaden: beklædninger metal

Produkter til

belægninger

behandlinger, lim,

udvendig puds, facade-

Komponenter af

facade

til behandling af træ og

Biocidholdige produkter

Træbeskyttelses-middel,

bygningsdele

udvendig (f.eks. facader og terrasser)

ikke-bærende

træ indvendig og

Krom-VI

Tungmetaller

TLP-forordningen og

Farlige stoffer iht.

Biocider

midler

træbeskyttelses-

Aktive stoffer til

Biocider

midler

Aktive stoffer til

Biocider

GISCODE W1,

eller GISCODE RE0 el. GISCODE RE1

eller gennem naturligt

Krom-VI-oxidfri overfladebehandling

overfladebehandling

98/8/EF

Tilladt aktivt stof iht.

EN 528/201

aktivt stof iht.

Udvendig: tilladt

behandlings system

Vinduer kun med

telse, undtagelse:

Krom-VI-oxidfri

98/8/EF

Tilladt aktivt stof iht.

Vinduer

undtagelse:

træbeskyttelse,

kemisk

Indvendig: Ingen

behandlings-system 2ØKO –vandbaseret.

behandlings-system 2ØKO jf. DDV

overfladebehandling

Krom-VI-oxidfri

98/8/EF

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

Datablad +

Producenterklæring

mærkningscertifikat

producenterklæring/

GISBAU-klassificering/

Sikkerhedsdatablad +

Planlægning, Datablad +

mærkningscertifikat

producenterklæring/

GISBAU-klassificering/

Sikkerhedsdatablad +

Planlægning, Datablad +

mærkningscertifikat

producenterklæring/

klassificering/

GISBAU-

Sikkerhedsdatablad +

bygningsdel

bygningsdele

Alle relevante

bygningsdele

Alle relevante

5 % af bruttoareal.

Bagatelgrænse maks.

bygningsdele.

relevante

Udvendig: Alle

bygningsdele

relevante

Indvendig: Alle

bygningsdele

Alle relevante

bygningsdele

Alle relevante

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

Miljø

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

overfladebehandling

Krom-VI-oxidfri

98/8/EF

Tilladt aktivt stof iht.

Vinduer kun med

Tilladt aktivt stof iht.

udvendig, undtagelse:

udvendig,

indvendig og

indvendig og undtagelse:

træbeskyttelse

trætype Ingen kemisk

98/8/EF

modstandsdygtig

gennem naturligt

68800-2 eller

konstruktiv iht.

Ingen kemisk

aktivt stof iht.

aktivt stof iht. Indvendig: Ingen

GK 3 og 4: tilladt

98/8/EF

68800-2

Tilladt aktivt stof iht.

konstruktiv iht.

Træbeskyttelse kun

modstandsdygtig trætype modstandsdygtig trætype

konstruktiv iht. 68800-2

GISCODE Ö10

Træbeskyttelse kun

GK 2:

mærkningscertifikat

producenterklæring/

klassificering/

GISBAU-

Sikkerhedsdatablad +

Datablad +

mærkningscertifikat

producenterklæring/

klassificering/

GISBAU-

Sikkerhedsdatablad +

Datablad +

mærkningscertifikat

producenterklæring/

klassificering/

GISBAU-

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

Miljø

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

BBP 30

Mindst GISCODE

Træbeskyttelse kun

GISCODE Ö10

BBP 30

Mindst GISCODE

GISCODE BBP10

eller GISCODE PU60

Sikkerhedsdatablad +

Datablad +

mærkningscertifikat

(AbZ Z 156.605)

klassificering/

GISBAU-

Sikkerhedsdatablad +

Datablad +

mærkningscertifikat

producenterklæring/

klassificering/

GISBAU-

producenterklæring/

GISCODE PU40,

GISCODE BBP10

Datablad + Sikkerhedsdatablad +

systemet

godkendelse i

byggetilsynsrelateret

GISCODE RE1

GISCODE RE0, eller

GISCODE W2/DD+

eller

GISCODE PU10,

Træbeskyttelse kun

kemisk træbeskyt-

eller GISCODE W1/DD,

GISCODE PU40,

GK 2: konstruktiv iht.

GISCODE W1, GISCODE W2+

GISCODE PU10,

GISCODE RE1

eller

GISCODE RE0

GISCODE W2/DD+

eller

GISCODE W1/DD,

eller

GISCODE W2+,

Træbeskyttelse kun

stof iht. 98/8/EF

GK 2-3: Tilladt aktivt

68800-2

konstruktiv iht.

Træbeskyttelse kun

GK 0 og 1:

GISCODE Ö20

eller

GISCODE Ö10

TLP/ SVHC REACH

Direktiv 98/8/EF

GK 2-4:

stof iht. 98/8/EF

68800-2

konstruktiv iht.

Træbeskyttelse kun

GK 0:

GISCODE Ö40

eller

GISCODE Ö20,

GISCODE Ö10,

Bilag 1. Kriteriematrix

midler

Direktiv 98/8/EF

andre trægulv (Ö)

midler for parket og

BBP 30

Mindst GISCODE

BBP 30

Mindst GISCODE

GISCODE BBP20

eller

eller GISCODE BBP20

25 % GISCODE BBP10

GK 1-3: Tilladt aktivt

brugsklasse (tidligere

Kemisk imprægnering af

(BBP)

bitumenprodukter

forarbejdede

GISCODE for koldt

(BBP)

bitumenprodukter

forarbejdede

GISCODE for koldt

°C

Kogepunkt 135-250

træbeskyttelses-

Aktive stoffer til

bygningsdele af træ

bærende bygningsdele af

GISCODE RE2

overfaldebehandlings

iht. DIN 68800-3 - GK =

Trævinduer og ikke-

GISCODE RE1 el.

Opløsningsmiddel <

eller

epoxy (RE)

Opløsningsmiddel <

GISCODE RE0

og/eller

Opløsningsmiddel:

eller GISCODE PU60 el.

polyurethan

GISCODE PU40,

produkter (PU)

GISCODE PU20,

GISCODE PU10,

GISCODE RE1

eller

GISCODE PU10,

GISCODE RE2

eller

GISCODE RE1,

GISCODE PU40,

TLP-forordningen

Biocider

GISCODE W3/DD

GISCODE for

Olie og voks

eller

GISCODE RE0

GISCODE W2/DD+,

GISCODE RE0,

GISCODE W1/DD,

GISCODE W3

GISCODE W3 eller

GISCODE W3+,

GISCODE W3+, eller

GISCODE W1, GISCODE W2+,

Bilag 1. Kriteriematrix

GISCODE PU20,

gulvlægger (RE)

GISCODE for

Farlige stoffer iht.

Bitumen

TLP-forordningen

Farlige stoffer iht.

Bitumen

TLP-forordningen

Udvendige bærende

Kemisk træbeskyttelse

Indvendige bærende

paneler

såsom trægulv, trapper og af træ

sted til træoverflader

Behandlinger udført på

Miljørisici relateret til byggevarer

Side 63 af 414

ENV 1.2

Bitumengrunding

forseglinger)

produkter til

Tagtætning,

Farlige stoffer iht.

epoxyharpiks

og 11) med undtagelse af

vægge (f.eks. sokkel))

Koldt forarbejdede

Polyurethan og

parkeringskældre (OS 8

gulvbehandlinger (og

TLP-forordningen

Farlige stoffer iht.

parkeringspladser og

Industrigulve,

parkeringshuse osv.

ikke OS-systemer til Epoxy

TLP-forordningen

gulvbehandlinger – dog

2Komponent-EP-lak, EP-

W/DD)

produkter (PU)

Farlige stoffer iht.

andre trægulv (W og

midler for parket og

overfaldebehandlings

GISCODE for

Polyurethan-

Forseglinger,

PU-maling og PU-lak

TLP-forordningen

Farlige stoffer iht.

Epoxy og polyurethan

systemopbygninger

vægge – også i

ger på gulve, lofter og

Epoxyoverfladebehandlin

med PU produkter

skal overfladebehandles

trapper og paneler der

Træoverflader fx trægulv,

Miljørisici relateret til byggevarer

Side 62 af 414

ENV 1.2

(kautsjuk og PE) til

installationer

faldrør

Tagdækning, tagrender,

installationer)

Køleanlæg (bygnings

Monteringsskum

fleksible -isoleringer

til bygninger og bygnings

regnvandsafløb

bygningsdele på tag og

Vandførende

Kølemiddel

systemer

varmeisolerende

tilklæbning af

vinduer og ved

montering af døre og

monteringsskum, f.eks. til

tekniske installationer

isoleringsprodukter,

PS/XPS/PUR-

undersøges

kunststofvinduer

vægbelægninger og

kautsjuk),

gulvbelægninger (PVC,

Kun elastiske

maling, lak)

Grunder og slutlag (f.eks.

Kunstskum-isoleringsstof

bygningsdele på facaden

gulv og væg og

Kunststof til belægning af

dette kriterie

ikke som belægninger iht.

Varmgalvanisering gælder

døre, varmeradiator osv.

såsom facadeelementer,

behandling fra fabrikken

Bygningsdele med

Miljørisici relateret til byggevarer

Farlige stoffer iht.

Bly, kobber og zink

Tungmetaller

TLP-forordningen /

Farlige stoffer iht.

kølemiddel

Halogeneret

drivmidler

Halogenerede

drivmidler

Halogenerede

Bly, tin

Tungmetaller

TLP-forordningen /

Farlige stoffer iht.

Bly, cadmium, krom-

Tungmetaller

TLP-forordningen og

TLP/ SVHC REACH

drivmidler

halogenerede

Indeholder ikke

drivmidler

halogenerede

Indeholder ikke

0,1 %

Bly- og tinindhold <

krom-VI-forbindelser

bly-, cadmium- og

Ingen anvendelse af

Intet krav

Yderligere Yderligere vurderingspoint: vurderingspoint: Indeholder ikke Indeholder ikke halogenerede/ halogenerede/ delvist halogenerede delvist halogenerede kølemidler kølemidler

drivmidler

halogenerede

Indeholder ikke

drivmidler

halogenerede

Indeholder ikke

< 0,1 %

Bly- og tinindhold

krom-VI-forbindelser

bly-, cadmium- og

Ingen anvendelse af

Bilag 1. Kriteriematrix

kølemidler

delvist halogenerede

halogenerede/

Indeholder ikke

monterings-skum

Ingen anvendelse af

drivmidler

halogenerede

Indeholder ikke

0,1 %

Bly- og tinindhold <

krom-VI-forbindelser

bly-, cadmium- og

Ingen anvendelse af

den projicerede tagplan

hvis fladen > 10 % af hvis fladen > 10 % af

Filter af tungmetaller, Filter af tungmetaller,

kølemidler

halogenerede

delvist

halogenerede/

Indeholder ikke

vurderingspoint:

Yderligere

komprimeret

drivmidler, mekanisk

halogenerede

Indeholder ikke

drivmidler

halogenerede

Indeholder ikke

< 0,1 %

Bly- og tinindhold

krom-VI-forbindelser

bly-, cadmium- og

Ingen anvendelse af

håndbog 17/05

dokumentation iht. UBA-

producenterklæring eller

Planlægning +

producenterklæring

planlægning +

Bygningsinstallation

sikkerhedsdatablad

Teknisk datablad,

producenterklæring

Datablad +

Producenterklæring

Sikkerhedsdatablad

Miljørisici relateret til byggevarer

Side 65 af 414

ENV 1.2

Side 64 af 414

Bilag 2. Kriteriematrix

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

byggevarer

bygningsdele og

Alle relevante

hovedforringsvejer

bygnings

energierammen, samt

relevante for

og byggevarer, der er

Alle de bygningsdele

bygningsdele

Alle relevante

bygningsdel

bygningsdele

Alle relevante

Miljø

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Miljø

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

For alle de standarder, referencer, kontrolmærkater osv. anerkendes der også en retsgyldig dokumentation for ækviv alens i forhold til det undersøgte stof eller aspekt.

ENV 1.2

ENV 1.2relateret til byggevarer Miljørisici relateret til byggevarer Miljørisici Bilag 3. Skabelon

Bilag 1. Kriteriematrix Miljø

Miljø

Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer

ENV1.3

BILAG BILAG 3 3 Skabelon "Bekræftelse producentvirksomheder" Skabelon "Bekræftelse producentvirksomheder" "Tilvedkommende, rette vedkommende, "Til rette i forbindelse med byggeriet i forbindelse med byggeriet skal følgende overfladebehandlinger/belægningssystemer anvendes: skal følgende overfladebehandlinger/belægningssystemer anvendes:

Nr.

Produkt Produkt

I alt

DFT DFT µm µm

VOC VOC g/l g/l

VOC VOC VOC VOC Masse-%g/m² g/m² Masse-%

DGNB KRITERIUM ENV1.3

MILJØPÅVIRKNING VED INDVINDING AF MATERIALER BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE VOC-oplysninger i enhederne g/l, masse-% den beklædte overflade ved den SupplerSuppler venligstvenligst VOC-oplysninger i enhederne g/l, masse-% og g/m²ogforg/m² denfor beklædte overflade ved den tørlagstykkelse (DFT) på grundlag af de teoretiske resultater. anførteanførte tørlagstykkelse (DFT) på grundlag af de teoretiske resultater.

Miljø

KRITERIEGRUPPE Globalt og lokalt miljø

MangeMange tak og tak og med hilsen" venlig hilsen" med venlig

VÆGTNING 1

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 1,1 %

66 af 415 Side 66Side af 414

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1 Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 67 af 415

ENV1.3

Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer

Miljø

Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer

ENV1.3

projekter i form af trætraller, køreplader eller afdækning/afskærmning.

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

Kravet omfatter både selve bygningen og konstruktionsprocessen. Det vil sige, at der i forbindelse med Kriteriet fremmer brugen af materialer, der indvindes og forarbejdes iht. anerkendte miljømæssige og

vurderingen tages hensyn til både det anvendte træ og træmaterialer, som indgår i selve bygningen.

sociale standarder. På nuværende tidspunkt er der fokus på anvendelse af træ og natursten, men på sigt

Derudover indgår træ til betonforskalling, såfremt den indeholder træplader. Kravet omfatter ikke paller og

kan disse materialer blive suppleret eller erstattet med fokus på andre materialetyper. Kriteriets aspekter

anden emballage.

omfatter beskyttelse af skove, forbud mod børnearbejde og overholdelse af sociale og miljømæssige standarder i forbindelse med indvinding af natursten. Anvendelsen af certificeret træ og træmaterialer

Kriteriekravene skal senest implementeres i udførelsesfasen, hvor bæredygtighedsaspekterne indgår i

fremmer den bæredygtige administration og bevarelse af skovene. Arbejdsbetingelserne i stenbrud og

udbudsmaterialet. Det anbefales tidligt i forløbet at involvere relevante leverandører og aktører og sikre at

forarbejdningsvirksomheder i udviklings- og vækstlande forbedres gennem overholdelsen af anerkendte

de er opmærksomme på kriteriekravene til træ og træmateriale.

standarder inden for forarbejdning af natursten. I de sjældne tilfælde, hvor der iht. dokumentationen ikke anvendes træ i selve bygningen eller i forbindelse

Uddybende forklaring Ulovlig og ikke-bæredygtig tømmerhugst er et globalt problem med omfattende negative økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige virkninger. De negative virkninger skyldes blandt andet at landene ikke har kontrol med fældning af skovene og derved går glip af indtægter fra skovhugsten. Det påvirker levevilkår for lokalbefolkningen og levesteder for dyr og planter når skove bliver ødelagt og det øvrige skovbrug udsættes for unfair konkurrence. Ulovlig tømmerhugst sker primært i ulandene samt i nogle østeuropæiske lande. En del af træet handles internationalt og kommer både til Europa og sandsynligvis også til Danmark. Der findes ingen officielle statistikker om ulovlig træ, men for nogle lande estimeres det, at mere en 90 % af det handlede træ er fældet ulovligt.

med konstruktionsprocessen, vurderes dette som kvalitetstrin 3. Kravene og vurderingen opdeles i tre kvalitetstrin: hvor trin 1 giver færrest point og trin 3 flest Kvalitetstrin 1 Minimum 30% af alt træ og træmateriale, der er anvendt i selve bygningen og konstruktionsprocessen, er dokumenteret FSC- og/eller PEFC-certificeret og/eller genbrugstræ. Kvalitetstrin 2

Skadevirkningerne kan bestå i omfattende ukontrollerede skovrydninger, der fører til erosion, oversvømmelser og ørkendannelse, udryddelse af truede arter af vilde planter og dyr samt forringelse af livsvilkårene for millioner af lokale og indfødte, der verden over lever i dyb afhængighed af skovene. Sammen med EU arbejder Danmark på at stoppe EU’s import af ulovligt træ. EU´s Tømmerforordninger fik virkning fra 3. marts 2013. Fra den dag blev det ulovligt at omsætte ulovligt fældet træ eller træprodukter heraf på EU´s indre marked. Danmark arbejder også aktivt med en politik for offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ. Lovlighed sikrer ikke nødvendigvis bæredygtighed, og fra 2014 (indfasning indtil 2016) er det et bindende krav for statens indkøbere at sikre bæredygtighed af det træ, der bruges ved statslige byggeprojekter og andre indkøb. Bekæmpelsen af børnearbejde skal ske på global basis. EU skal som led i sin handels- og udenrigspolitik gøre alt for at hindre, at børn udsættes for lidelser, vold og uretfærdighed, og som led i sin udviklingspolitik give de pågældende børn nye perspektiver. Problemet er kendt inden for handelen med natursten og byggematerialer i EU. Råstofferne hertil stammer for det meste fra tredjelande, hvor børnearbejde kan forekomme.

Minimum 60% af alt træ og træmateriale, der er anvendt i selve bygningen og konstruktionsprocessen, er dokumenteret FSC- og/eller PEFC-certificeret og/eller genbrugstræ. Kvalitetstrin 3 Minimum 90 % af alt træ og træmateriale, der er anvendt i selve bygningen og konstruktionsprocessen, er dokumenteret FSC- og/eller PEFC-certificeret og/eller genbrugstræ. 2. Anvendelse af natursten Der tages i forbindelse med denne indikator kun højde for ét kvalitetstrin. Kvalitetstrin 1 Helt overordnet gælder det, at der kun må anvendes natursten, som er produceret uden brug af børne- og tvangsarbejde. Anvendelsen af natursten fra lande i EØS og Schweiz er ikke underlagt nogen begrænsninger, idet minimumskravet er reguleret gennem den europæiske sociallovgivning. Dette dokumenteres ved hjælp af CE-mærkningen for det anvendte produkt. For natursten fra ikke-EØS-stater (og Schweiz) skal det dokumenteres, at kravene i ILO-konventionen 182 er opfyldt, og at der bliver gennemført uanmeldte, uafhængige kontroller i stenbrudene. Produkter med TFT

METODE

Responsible Stone Programme, XertifiX- og Fair Stone-mærkat opfylder de anførte krav. Overensstemmelsen for andre mærkater kontrolleres i det enkelte tilfælde.

1. Anvendelse af træ og træmateriale Der må kun anvendes træ og træmaterialer, for hvilke træleverandøren kan dokumentere, at træet stammer fra skove, der er forvaltet bæredygtigt, eller det kan dokumenteres, at det er genbrugstræ. Dokumentationen for bæredygtigt træ er FSC- (Forest Stewardship Council) eller PEFC- (Programme for Endorsement of

I de sjældne tilfælde, hvor der iht. dokumentationen ikke anvendes natursten i bygningen, vurderes dette af beregningsmæssige årsager som kvalitetstrin 1.

Forest Certification) certificering af træ og træmaterialer. For genbrugstræ kræves dokumentation for, at produktet har været anvendt tidligere. Genbrugstræ omfatter for eksempel træ, der har været brugt i andre

Side 68 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 69 af 415

ENV1.3

Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer

Miljø

Specifikt for Etageejendomme og rækkehuse

Miljø

Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer

ENV1.3

2. Anvendelse af natursten 2.1 Generelle flader, bygningsskal og beboelsesarealer

Evalueringen indebærer vurdering af de generelle flader, bygningsskallen og beboelsesarealerne. Hvis den udførte udbygningsstandard i beboelsesarealer afviger fra den generelle udbygningsbeskrivelse, f.eks. som

TABEL 3

følge af boligejerens ønsker, skal der være muligt at opdele vurderingen i hhv. generelle flader og

Alternativ 1

bygningsskal og i beboelsesarealer (her anvendes alternativ 2 i tabel 1). Hvis alternativ 2 vælges skal disse boligarealer undersøges adskilt fra de andre arealer. Der skal dokumenteres forpligtende erklæringer fra boligejeren (bindende udbygningsbeskrivelse).

Beskrivelse

Hele bygningen

Generelle flader og

Hele bygningen

vurderet samlet

bygningsskal

vurderet samlet

TLP

Kvalitetstrin 1

EVALUERING

Alternativ 2

I de sjældne tilfælde, hvor der iht. dokumentationen ikke anvendes natursten i bygningen, vurderes dette af beregningsmæssige årsager som kvalitetstrin 1.

1. Anvendelse af træ og træmateriale 1.1 Generelle flader, bygningsskal og beboelsesarealer TABEL 1

Alternativ 1 Beskrivelse

Evaluering

Alternativ 2

Hele bygningen

Generelle flader og

Beboelses arealerne

vurderet samlet

bygningsskal

TLP

TABEL 4

Evaluering TJEKLISTEPOINT (TLP)

EVALUERINGSPOINT (EVP)

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

GRÆNSEVÆRDI G

Kvalitetstrin 1

Kvalitetstrin 2

Kvalitetstrin 3

I de sjældne tilfælde, hvor der iht. dokumentationen ikke anvendes træ i selve bygningen eller i forbindelse med konstruktionsprocessen, vurderes dette som kvalitetstrin 3. TABEL 2

Krav forskallingstræ

TLP

Dokumentation for, at alt det anvendte forskallingstræ er FSC- eller

PEFC-certificeret, eller genbrugstræ I de sjældne tilfælde, hvor der iht. dokumentationen ikke anvendes træ i selve bygningen eller i forbindelse med konstruktionsprocessen, opnås her 5 point.

Side 70 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 71 af 415

ENV1.3

Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer

Miljø

1. Anvendelse af træ og træmateriale



Leverandørens sporbarheds-/Chain of Custody (CoC) certifikat og



Følgeseddel eller faktura fra leverandøren, der specificerer produktet også er leveret/indkøbt til projektet som FSC eller PEFC certificeret.

Genbrugstræ



Forest Stewardship Council



Programme for Endorsement of Forest Certification Schemes http://www.pefc.dk/

 

Oplysning om EUs Tømmerlov www.eutr.dk



EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 (på dansk) om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning:

Erklæring for at træ er genbrugstræ. Erklæring skal indeholde omfang af genbrug og tidligere Producenterklæring for at træprodukter er lavet af genbrugstræ.

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:295:0023:0034:DA:PDF ILO-konventionen 182



TFT Responsible Stone Programme

Erklæring for, at alt det anvendte forskallingstræ er FSC- eller PESC-certificeret, og at der foreligger sporbarheds-/Chain of Custody (CoC) certifikat. Dette kan også gøres i form af et teknisk datablad. Følgeseddel eller faktura fra leverandøren, der specificerer forskallingstræet er leveret/indkøbt til projektet som FSC eller PEFC certificeret.

http://www.idhsustainabletrade.com/natural-stone 

XertifiX http://www.xertifix.de/en/



Fair Stone http://fairstone.win--win.de/wp-content/uploads/sites/2/2013/02/fairstone_flyer_engl_web.pdf

Generelle nødvendige oplysninger: 

http://ec.europa.eu/environment/forests/timber_regulation.htm 

http://www.ilo.org/ipec/facts/ILOconventionsonchildlabour/lang--en/index.htm

Betonforskallinger



Naturstyrelsens vejledning ved indkøb af træ til byggeri http://naturstyrelsen.dk/media/nst/10631102/vbt_25juni2014_final.pdf

brug/oprindelse af træ.



ENV1.3

http://dk.fsc.dk/

FSC eller PEFC certificeret træ



Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer

LITTERATURLISTE

NØDVENDIG DOKUMENTATION



Miljø

Mængden (volumen) af det anvendte træ angives (ved hjælp af kataloget over bygningsdele i livscyklusvurderingen (LCA) eller efter de håndværksfag, der nævnes i udbudsmaterialet)



Angivelse af separat dokumenterede beboelsesarealer.



Det skal dokumenteres, at boligejeren har forpligtet sig til at overholde kravene (bindende

Anden litteratur til inspiration: 

http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2013/Guideline_toemmer.htm



http://ec.europa.eu/environment/forests/illegal_logging.htm



Information om EU’s action plan FLEGT http://www.euflegt.efi.int/about-flegt/

udbygningsbeskrivelse) fra boligejeren (ved afvigelser fra den almindelige udbygningsbeskrivelse). 2. Anvendelse af natursten 

Produktets CE-mærkning (CE-logo sammen med et firecifret nummer (identifikationsnummer))



Certifikater; XertifiX, Fair Stone, TFT Responsible Stone Programme



Andre mærkater og attester (produktbetegnelse, dokumentets udstedende organ, udstedelsesdato og underskrift, overensstemmelse med ILO-konventionen 182).



Mængden (volumen) af den anvendte mængde natursten angives (ved hjælp af kataloget over bygningsdele i livscyklusvurderingen (LCA) eller efter de håndværksfag, der nævnes i udbudsmaterialet).

Side 72 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 73 af 415

ENV1.3

Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer

Miljø

Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi

ENV2.1

DGNB KRITERIUM ENV2.1

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) PRIMÆRENERGI BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Miljø

KRITERIEGRUPPE Ressourceforbrug og affald

VÆGTNING 5

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 5,6 %

Side 74 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 75 af 415

ENV2.1

Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi

Miljø

Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi

ENV2.1

2. Samlet forbrug af primærenergi (PEtot)

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

Forbrug af energiressourcer bør optimeres mest muligt, uanset om der er tale om energi fra vedvarende eller ikke-vedvarende energikilder. Kriteriet håndterer forbruget i bygningens livscyklus, både energiforbrug

En bygning har indflydelse på miljøet gennem alle faser af dens livscyklus, lige fra fremstilling af materialer

relateret til de materialer som indgår i byggeriet og energiforbrug til drift af bygningen i brugsfasen.

over brugen af bygningen og til bortskaffelsen og den eventuelle genanvendelse af materialer. Påvirkningerne skyldes både forbrug af ressourcer til bygningen og emissioner til vand, jord og luft. De

3. Andel af vedvarende primærenergi

potentielle følgevirkninger tæller blandt andre udtømning af fornybare og fossile ressourcer, global

I denne indikator evalueres andelen af vedvarende energiformer af det samlede forbrug af primærenergi.

opvarmning, nedbrydning af ozonlaget, fotokemisk ozondannelse, forsuring samt næringsstofbelastning.

Med henblik herpå sammenlignes andelen af vedvarende primærenergi af det samlede forbrug af primærenergi i den betragtede bygning med værdierne for en referencebygning. Hvis referenceværdien

Formålet med at udføre en livscyklusvurdering er at lave en helhedsorienteret vurdering af ressourceforbrug

underskrides med mere end 30 %, kan kravet vedrørende andelen af vedvarende energi reduceres

og potentielle miljøpåvirkninger for hele bygningens livscyklus, hvor der både medtages påvirkninger

proportionalt hermed. På denne måde har planlæggerne mulighed for at nå det overordnede mål - dvs. et

relateret til anvendte byggematerialer og driftsenergi. Målet for en bæredygtig bygning er at reducere disse

samlet reduceret forbrug af primærenergi - med forskellige koncepter.

påvirkninger mest muligt i hele levetiden. Kriteriet evaluerer udelukkende en bygnings primære energiforbrug. I denne forbindelse lægges der særlig vægt på at reducere det samlede forbrug af primærenergi og på at maksimere brugen af vedvarende energi. Målet med kriteriet er at der bliver bygget flere bygninger som går længere end de lovmæssige krav vedrørende energiforbrug i bygninger og samtidig fokuserer på at optimere energiforbruget som går til

METODE Kriterie ENV2.1 "Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi" bedømmes i overensstemmelse med

produktion af de materialer som indgår i byggeriet.

resultaterne i en bygnings livscyklusvurdering. Resultaterne fra denne livscyklusvurdering betegnes som en

Uddybende forklaring

vurderes en bygnings miljømæssige kvalitet under hensyntagen til bygningens BYGNINGSTYPE

bygnings "miljøprofil" eller "miljømæssige kvalitet". I en bygnings livscyklusvurdering undersøges og (bygningstype, dvs. kontorbygning, erhvervsbygning, skole osv.), og resultaterne sammenlignes med

Livscyklusvurderingen i DGNB opdeles i to kriterier, hhv. 

ENV 1.1 Livscyklusvurdering - miljøpåvirkninger



ENV 2.1 Livscyklusvurdering – primærenergi.

referenceværdier for andre bygninger. Grundlaget for dataundersøgelsen skal dokumenteres og fremlægges med henblik kontrol af resultaterne Den sammenlignende vurdering danner grundlaget for en

Det nærværende kriterie omhandler således alene forbrug af primærenergi i bygningens livscyklus.

certificering af bygningens miljømæssige kvalitet. Bygningens livscyklusvurdering skal så vidt muligt

Resultaterne skal bestemmes og indgå i evalueringen for følgende ressourceindikatorer:

instrument til optimering af bygningens miljømæssige kvalitet.

Ressourceindikatorer

Enhed

(1)

kWh

Forbrug af ikke-vedvarende primærenergi (PEnr) (Primary Energy non-renewable, PEnr)

(2)

Samlet forbrug af primærenergi (PEtot),

Andel af vedvarende primærenergi

Udgangspunktet for beregningen af bygningens livscyklusvurdering er DS EN 15978 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg - Vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet - Beregningsmetode (Sustainability of construction works. Assessment of environmental performance of buildings. Calculation method). Livscyklusvurderingen opdeles i 2 dele:

kWh

(Primary Energy total, PEtot) (3)

allerede finde anvendelse i projekteringsfasen. Vurderingen kan efterfølgende fungere som et vigtigt

Del 1: Den traditionelle fremgangsmåde hvor livscyklusvurderingen indebærer beregninger af både anvendte

(Share of renewable energy)

byggematerialer og driftsenergi i bygningens livscyklus for de levetidsfaser som fremgår af figur 1. Vurderingen af del 1 indebærer brug af en kortere tidshorisont for vurderingen end del 2 (som beskrives nedenfor).

1. Forbrug af ikke-vedvarende primærenergi (PEnr)

Del 2:

Ikke fornyelige energiressourcer er begrænsede. Derudover har anvendelsen negativ indflydelse på miljøet,

Fremgangsmåde hvor livscyklusvurderingen blot indebærer beregninger af de anvendte byggematerialer i

hvor forbrænding af fossile brændsler medfører udledning af emissioner som bidrager til en række

bygningens levetidsfaser (alle markerede faser i figur 1 bortset fra B6). Vurderingen af del 2 indebærer brug

miljøpåvirkninger (som behandlet i ENV1.1). Konsekvensen af forbrug af ikke-vedvarende primærenergi er

af længere tidshorisont for vurderingen end del 1. Formålet med at inkludere denne vurdering er at

derfor både udtømning af begrænsede ressourcer, samt bidrag til miljøpåvirkninger (som behandles i

muliggøre evaluering af effekten af eventuelt brug af langtidsholdbare materialer i bygningen.

ENV1.1). Kriteriet håndterer forbruget i hele bygningens livscyklus, både energiforbrug relateret til de materialer som indgår i byggeriet og energiforbrug til drift af bygningen i brugsfasen.

Side 76 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Detaljeret metodebeskrivelse for hvorledes livscyklusvurderingen udføres ved DGNB certificering fremgår af

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 77 af 415

ENV2.1

Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi

Miljø

Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi

ENV2.1

bilag 1. Her fremgår alle forudsætninger for beregninger, inklusiv afgrænsning, datakvalitet, formler der beskriver beregninger, mv. DK-GBC LCA værktøj anvendes til udførelse og dokumentation af livscyklusvurderingen ved certificering. Værktøjet beregner automatisk resultater for del 1 og del 2 af vurderingen.

TABEL 1

Konstanterne til brug i beregning af referencebygningens værdier for konstruktion, udskiftning, affaldsbehandling og bortskaffelse af bygningsværket i de forskellige ressourceindikatorer.

Figur 1. Bygningens livscyklusfaser og definition af hvilke processer indgår i livscyklusvurderingen.

Deklarerede moduler

C2 C3 C4

1) Omfatter kun fremstilling og bortskaffelse af det udskiftede produkt og ikke selve udskiftningsprocessen (iht. byggeproces).

genvinding og genbrug

genanvendelse,

Bortskaffelse

Genvinding af affald

Modernisering

Udskiftning

A5 B1 B2 B3 B4 B5

Istandsættelse

Vedligeholdelse

Potentiale for

FORDELE OG BELASTNINGER UDEN FOR SYSTEMGRÆNSEN

Transport

AFSLUTNING AF LEVETIDEN

Nedtagning/nedrivning

BRUGSFASE

Opførelse/montering

A1 A2

Transport

15978

C 1-4

Produktion

Moduler iht. DS EN

Transport

Anskaffelse af råstoffer

OPFØRFREMSTILLINGSELSESFASE FASE

B 1-7

Vandforbrug til drift*

A 4-5

Energiforbrug til drift

A 1-3

Ibrugtagning

LIVSCYKLUSFASER

PE nr

PE tot

PE r /PE tot

Enhed

[kWh/m2SBA*a)]

Del 1

Del 2

Grænseværdi og målværdiberegning Den supplerende grænseværdi G og målværdi M, der kræves til evaluering af kriteriet, fastsættes som følger: G=X*R Z=Y*R (for indikator PEr / PEtot sættes R = 1)

2) Inkluderes i del 1 men ikke del 2 af vurderingen.

De tilhørende størrelser X og Y fastsættes som følger:

* Bygningens vandforbrug anføres i ENV2.2. Ikke indeholdt i bygningens livscyklusvurdering.

TABEL 2

Grænse- og målværdi

GRÆNSE- OG MÅLVÆRDI

PE nr

PE tot

PE r /PE tot

1,4

0,7

0,4

20%

Specifikt for ”Etageejendomme og rækkehuse” Betragtningsperiode Betragtningsperioden, td, i del 1 er 50 år. Betragtningsperioden, td, i del 2 er 120 år.

Vægtningsnøgle for indikatorerne (G) inden for kriteriet

Den vurderede bygning

TABEL 3

De reelle værdier findes ved hjælp af "Overordnet beskrivelse af metoden, bilag 1". Alene bygningsrelateret driftsenergi beregnes (varme og bygningsrelateret elforbrug). I denne bygningstype – boliger over 6 enheder - tages ikke hensyn til brugerudstyrets energiforbrug (dvs. beboernes energiforbrug udover varme og bygningsrelateret elforbrug).

Vægtningsnøgle for indikatorerne

G PEnr

G PEtot

G PEr / PEtot

60%

40%

20%

Referencebygning Referenceværdierne findes ved hjælp af "Overordnet beskrivelse af metoden, bilag 1" samt referencekonstanterne i tabel 1. Der tages ikke hensyn til brugerudstyrets energiforbrug.

Side 78 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 79 af 415

ENV2.1

Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi

Miljø

Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi

EVALUERING

2. Samlet forbrug af primærenergi PEtot

Evaluering sker ved tildeling af delpoint (TP) fra 0 til 100 på indikatorniveau, som omregnes ved hjælp af en

TABEL 5

ENV2.1

Pointtildeling for indikatoren for samlet forbrug af primærenergi PEtot

vægtningsnøgle (G) i tjeklistepoint (TLP) fra 0 til 100. Resultatet kan maksimalt være 100 point. En lineær interpolation er mulig. Resultaterne fra del 1 og 2 beregnes ved lignende fremgangsmåde. Resultaterne fra

Delpoint (TP)

Beskrivelse

PEtot = 1,4 * PEtot,ref

PEtot = 1,3 * PEtot,ref

PEtot = 1,1 * PEtot,ref

PEtot = PEtot,ref

PEtot = 0,94 * PEtot,ref

PEtot = 0,82 * PEtot,ref

PEtot = 0,7 * PEtot,ref

PEtot = 0,64 * PEtot,ref

PEtot = 0,58 * PEtot,ref

del 1 vægtes med 70% og resultaterne fra del 2 med 30%. LCA værktøjet beregner automatisk den endelige pointdeling. 1. Forbrug af vedvarende primærenergi PEnr TABEL 4

Pointtildeling for indikatoren for forbruget af ikke-vedvarende primærenergi PEnr

Delpoint (TP)

Beskrivelse

PEnr = 1,4 * PEnr,ref

PEnr = 1,3 * PEnr,ref

PEnr = 1,2 * PEne,ref

PEnr = 1,1 * PEnr,ref

PEnr = PEnr,ref

PEnr = 0,94 * PEnr,ref

PEnr = 0,88 * PEnr,ref

PEtot = 0,52 * PEtot,ref

PEnr = 0,85 * PEnr,ref

PEtot = 0,46 * PEtot,ref

PEnr = 0,82 * PEnr,ref

100*

PEtot = 0,4 * PEtot,ref

PEnr = 0,76 * PEnr,ref

100

PEnr = 0,7 * PEnr,ref

Side 80 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

* Bemærk: Bygninger med en meget høj energieffektivitet PEtot < 0,7 * PEtot,ref opnår også en evaluering på op til 100 selv med en lille andel af vedvarende primærenergi.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 81 af 415

ENV2.1

Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi

Miljø

3. Andel af vedvarende primærenergi TABEL 6

Beskrivelse

PEr / PEtot = 4%

Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi

ENV2.1

NØDVENDIG DOKUMENTATION

Pointtildeling for indikatoren Andel af vedvarende primærenergi

Delpoint (TP)

Miljø

Der gælder samme dokumentationskrav som ENV1.1 Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger.

LITTERATURLISTE 20

PEr / PEtot = 8% Se ENV1.1 Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger.

PEr / PEtot = 12%

PEr / PEtot = 16%

PEr / PEtot = 20%

Beregning af TLP for kriteriet: TLP = TPPEnr * GPEnr + TPPEtot *GPEtot + TPPEr/PEtot *GPEr/PEtot = TPPEnr * 0,6 + TPPEtot * 0,4 + TPPEr/PEtot * 0,2

Evaluering TABEL 7

Side 82 af 415

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 83 af 415

ENV2.1

Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi

Miljø

værdi af forbruget i [kWh/(m2SBA)] som følge af udskiftning (bygnings-konstruktion og

den fastsatte betragtningsperiode i [a].

anlægsteknik) af den opførte bygning

1. Metodisk grundlag for bygningens livscyklusvurdering Se ENV1.1 Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger, Bilag 1 Metodebeskrivelse for alle bygningstyper.

Den gennemsnitlige årlige værdi for driften PEnr, D bestemmes på følgende måde: PEnr,D7 = PEnr,DE + PEnr,DV + PEnr,DBU

2. Overordnet beskrivelse af metoden Formålet med at udføre en livscyklusvurdering er at lave en helhedsorienteret vurdering af ressourceforbrug og potentielle miljøpåvirkninger for hele bygningens livscyklus, hvor der både medtages påvirkninger relateret til anvendte byggematerialer og driftsenergi. Målet er at reducere disse påvirkninger mest muligt i hele levetiden. Resultaterne angives som indikatorresultater for hver af de tre ressourcekategorier med udgangspunkt i bygningens samlede bruttoareal SBAa (dog beregnes bidraget fra driftsenergien for bygningens opvarmede areal, som i nogle tilfælde kan være mindre end bygningens samlede bruttoareal). Resultaterne beregnes som gennemsnitlig årlig værdi for bygningen og sammenlignes med referenceværdierne i forbindelse med vurderingen.

PEnr,DE

forbruget af ikke-vedvarende energi for elforbruget under drift, beregnet iht. Be10, ganget med PEnr,DE-faktoren for det danske elmix i LCA-værktøjets databaser i [kWh/(m2OA*a)]

PEnr,DV

forbruget af ikke-vedvarende energi for varmeforbruget under drift, beregnet iht. Be10, ganget med PEnr,DE-faktoren for det den valgte energikilde i LCA-værktøjets databaser i [kWh/(m2OA*a)]

PEnr,DBU forbruget af ikke-vedvarende energi for brugerudstyret under bygningens drift, afledt af det endelige energiforbrug for det fastsatte udstyr i [kWh/(m2OA*a)] (kun for de bygningstyper hvor det er relevant og krævet) Referencebygning

Den vurderede bygning Til vurdering af forbruget af ikke-vedvarende primærenergi i en bygning i en fælles referenceværdi i form af

Referenceværdierne (som svarer til 50 delpoint) for indikatorerne (PEBneref) afledes generelt fra

årlig gennemsnitsværdi i betragtningsperioden:



en fast andel til den konstruktionsmæssige værdi for ressourceforbruget for bygning, udskiftning af materialer og nedtagning / bortskaffelse samt

(1)



en variabel andel for den brugsrelaterede værdi for ressourceforbruget ud fra referencebygningen i Be10. Den variable andel beregnes herved ud fra el- og varmeforbruget,

hvor

samt brugerudstyrets forbrug (hvis relevant for bygningstypen) iht. Be10, ganget med de

PEnr,B

samlet forbrug for bygningen inklusiv konstruktion (K) og drift (D) af bygningen i [kWh/(m2SBA*a)]

PEnr,K

ved bygningskonstruktion, udskiftning og bortskaffelse af bygningsværket, som årlig gennemsnitsværdi af forbruget i [kWh/(m2SBA*a)] i betragtningsperiode gældende for certificeringen td. prognosticeret årligt forbrug for driften af den opførte bygning, bestående af det beregnede energiforbrug til bygningens drift iht. Be10, samt for brugerudstyret under bygningens drift (hvis krævet under ”Brugsspecifik beskrivelse af metoden” i [kWh/(m2OA*a)]

definerede faktorer RPEnr = PEBnr,ref = PEKnr,ref + PEDnr,ref

PEnr,K = (H + E + I) / td

(2)

(4)

hvor RPEnr

betegner den totale referenceværdi for forbruget af ikke-vedvarende energiressourcer fra referencebygningens livscyklus

PEKnr,ref

betegner referenceværdien af forbruget af ikke-vedvarende energiressourcer fra bygningsmaterialernes fremstilling, udskiftning og EoL-scenarie som en gennemsnitlig årlig værdi af forbruget i løbet af studieperioden for certificeringen td i [kWh/(m2SBA*a)].

Den gennemsnitlige årsværdi for konstruktionen PEnr, K bestemmes på følgende måde:

Referenceværdien er en konstant baseret på miljøprofilen fra en gennemsnitlig dansk bygning. Værdien for PEKnr,ref er sammenfattet i tabel 1 i selve kriteriebeskrivelsen. PEDnr,ref

betegner referenceværdien af forbruget af ikke-vedvarende energiressourcer fra referencebygningens drift i [kWh/(m2OA*a)]. Værdien beregnes ud fra minimumskravene i det

hvor H

værdi af forbruget i [kWh/(m2SBA)] som følge af fremstilling (til bygningskonstruktion og

værdi af forbruget i [kWh/(m2SBA)] som følge af bortskaffelse (bygnings-konstruktion og

anlægsteknik) af den opførte bygning

Side 84 af 415

(3)

hvor

1. Forbrug af ikke-vedvarende primærenergi PEnr

PEnr,D

ENV2.1

anlægsteknik) af den opførte bygning

BILAG 1 METODEBESKRIVELSE FOR ALLE BYGNINGSTYPER

PEnr,B = PEnr,K + PEnr,D

Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 85 af 415

ENV2.1

Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi

Miljø

Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi

PEtot = PEnr + PEr + Sek

danske bygningsreglement 2010 for den pågældende bygningstype samt energiprofilen af den

ENV2.1

(8)

gennemsnitlige danske el- og varmeforsyning. Referenceværdien justeres endvidere for den vurderede bygnings areal (se nedenfor) og den samlede referenceværdi er dermed unik for hver

PEnr

Forbruget af ikke-vedvarende primærenergi som beskrevet for den 1. indikator "forbrug af ikke-vedvarende primærenergi PEnr". Se datasæt for PEnr i LCA-værktøjet.

enkelt vurderet bygning. PEr Referenceværdien for driften PEDnr,ref bestemmes som følger:

Forbruget af vedvarende primærenergi ansættes som følger: Biomasse (tørmassens nederste varmeværdi), solstråling (energimængden fra solceller og solpaneler), geotermisk energi/varme fra omgivelserne (indvundet energimængde), vand- og

PE8Dnr,ref = (PE9Dnr,Eref + PE10Dnr,Vref + PEDnr,BUref)

(5)

vindkraft. Se datasæt for PEr i LCA-værktøjet. Sek

De sekundære brændstoffer ansættes som følger: Varmeværdi i de anvendte vedvarende og ikke-vedvarende sekundære brændstoffer (f.eks. gamle dæk, affaldstræ, affald af

hvor

kunststof), ved fjernvarme fra affald anslås energimængden. Se datasæt for Sek i LCAPEDnr,Eref betegner forbruget af ikke-vedvarende energi i [kWh/(m2OA*a)] fra den danske elforsyning,

værktøjet.

PEnrDKEl, (datasæt ”El, Danmark” i databasen i LCA-værktøjet) justeret med en parameter, 3. Andel af vedvarende primærenergi

Be10El11, baseret på den vurderede bygnings areal.

For at finde andelen af vedvarende primærenergi skal forbruget af vedvarende primærenergi PEr PEDnr,Eref = PEnrDKEl * Be10El

(6)

bestemmes som en procentdel af det samlede forbrug af primærenergi PEtot.

PEDnr,Vref er forbrug af ikke-vedvarende primærenergi [kWh/(m2OA*a)] fra den danske varmeforsyning, PEnrDKH, (datasæt ”Referencevarme Danmark” i databasen i LCA-værktøjet) justeret med en parameter, Be10H12, baseret på den vurderede bygnings areal. PEDnr, Vref = PEnrDKH * Be10H

(7)

PEDnr,BUref betegner referenceværdi for det årlige forbrug af ikke-vedvarende energifressourcer som følge af brugerudstyret under bygningens drift, afledt af slutenergiforbruget for det fastsatte udstyr i [kWh/(m2OAa*a)] (kun hvis krævet for bygningstypen). 2. Samlet forbrug af primærenergi PEtot De samme regneregler og formler gælder for beregning af samlet forbrug af primærenergi for den vurderede bygning og referencebygningen som for forbrug af ikke-vedvarende energi. Samlet forbrug af primærenergi består af følgende energikilder:

I forhold til BR10 krav. Referencebygningen er bygning som opfylder energikrav i BR10, inklusiv de tillæg som selve bygningen kan have. 8

Følgende formel anvendes for at finde andel varme i det totale energiforbrug i referencebygningen. Til den mængde skal der tilføjes det evt. tillæg som bygningen får i Be10. Kontorbygninger: BR10: (35 + 800/A)kWh/m²/year, hvor A er opvarmet areal. + tillæg Boliger og andre bygningstyper: BR10: (40 + 1260/A)kWh/m²/year, hvor A er opvarmet areal. + tillæg

Side 86 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 87 af 415

ENV2.1

Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi

Miljø

Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

ENV2.2

DGNB KRITERIUM ENV2.2

DRIKKEVANDSFORBRUG OG SPILDEVANDSUDLEDNING BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Miljø

KRITERIEGRUPPE Ressourceforbrug og affald

VÆGTNING 2

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 2,3 %

Side 88 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 89 af 415

ENV2.2

Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

Miljø

Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

ENV2.2

Systemgrænser

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

For at kunne evaluere drikkevandsforbruget og spildevandsafledningen betragtes først og fremmest de forhold, som planlægningen kan have indflydelse på. Forbruget af vand til at drikke og til madlavning indgår

For at få drikkevand af bedste kvalitet udvindes der hver dag vand af det naturlige kredsløb, hvorefter det

ikke. Det er ikke tilladt at foretage selektive betragtninger af enkeltkriterier, da dette er i modstrid med en

behandles intensivt med henblik på brug. Spildevandet, der fremkommer, skal efterfølgende renses for

helhedsvurdering. Således må f.eks. decentrale spildevandsbehandlingsanlæg eller en planlagt udnyttelse

skadelige stoffer og urenheder, før det ledes tilbage til det naturlige kredsløb igen. Et bæredygtigt byggeri

af regnvand og spildevand kun indgå i planlægningen, hvis der også tages højde for dem i de andre

har derfor et mål om at reducere drikkevandsforbruget og spildevandsudledningen, så det naturlige

relevante kriterier (især de bygningsrelaterede levetidsomkostninger).

vandkredsløb belastes så lidt som muligt. Som regel er brugernes vandforbrug den afgørende størrelse, hvorfor besparelser i kraft af vandspareteknik

Uddybende forklaring

er særdeles relevant. Anvendelse af vand til rengøring har derimod kun lidt indflydelse.

Der etableres derfor allerede i planlægningsfasen forudsætninger for at påvirke det senere vandforbrug og den efterfølgende spildevandsudledning. Ud fra nogle fastlagte antagelser om forbrugeradfærd og den planlagte håndtering af gråt spildevand og regnvand evalueres disse forudsætninger i kriteriet.

Vandanvendelseskarakteristik I kriteriet arbejdes der med en "vandanvendelseskarakteristik", som fås ved at lægge drikkevandsforbruget og spildevandsudledningen sammen. Denne karakteristik giver en simpel værdi for, hvordan vandet i bygningen skal håndteres. Indtil videre ses der bort fra vandforbruget i forbindelse med selve byggeriet. Faste antagelser vedrørende forbrugerens adfærd og de faktiske værdier inddrages i evalueringen.

METODE Forbrug af drikkevand samt dannelse af spildevand som følge af vandforbruget vurderes i kriteriet vha. et

Vandanvendelseskarakteristikken (VK) beregnes på følgende måde:

regneark, som tager udgangspunkt i nogle standardforudsætninger for forbrug af vand til forskellige

VK = (DVFB + SVB) + (DVFR + SVR) + (SVRV)

installationer (som toilet, bad mv.) og til rengøring i bygningen, samt behovet for behandling af spildevand som følge af vandforbruget. Vurderingen indeholder også mængden af regnvand som falder på grunden, og hvordan regnvandet evt. anvendes i bygningen som erstatning til forbrug af vand med drikkevandskvalitet, samt hvorledes regnvandet behandles (fx nedsives på grunden eller udledes som spildevand). Det estimerede vandforbrug måles op imod en dynamisk grænseværdi, som ligeledes beregnes for den aktuelle bygning. Det skal bemærkes, at det estimerede vandforbrug ikke nødvendigvis er identisk med det aktuelle forbrug i bygningen idet der arbejdes med standardforudsætninger for udvalgte aktiviteter, som bidrager til vandforbruget. De overordnede principper for kriteriets beregninger fremgår af figur 1. Figur 1. Overordnede principper for kriteriets beregninger Undersøgelse af behov for drikkevand

Undersøgelse af spildevandsudledning

Regnvand (forseglede flader) Forbrug af gråt spildevand (f.eks. toiletskyl)

Forbrug af regnvand (f.eks. til toiletter/urinaler eller rengøring)

Vaskeplads/bad

Nedsivning af regnvand på grunden eller forbrug af regnvand Forbrug af gråt spildevand eller decentral rengøring på grunden

(1)

hvor VK

er vandanvendelseskarakteristik i [m³/a]

DVFB

er brugernes drikkevandsforbrug i [m³/a]

SVB

er brugernes spildevandsudledning i [m³/a]

DVFR

er drikkevandsforbrug til rengøring i [m³/a]

SVR

er spildevandsudledning fra rengøring i [m³/a]

SVRV

er regnvand, der afledes i via kloakken i [m³/a]

er annum, per år

Grænseværdi Antallet af brugere, installationer, tagflader og grundens areal har indflydelse på bygnings årlige vandforbrug samt mængden af spildevand. På grundlag af bygningens individuelle forudsætninger findes der en dynamisk grænseværdi, som bruges til at måle bygningens estimerede forhold op imod. Grænseværdien anvendes til at beregne bygningens endelige pointgivning i dette kriterie.

WC/urinaler

Rengøring Behov for drikkevand

Spildevandsudledning

Vaskemaskine

Side 90 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 91 af 415

ENV2.2

Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

MiljĂ¸

Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

ENV2.2

Specifikt for Etageejendomme og rĂŚkkehuse TABEL 1

1. Brugernes drikkevandsforbrug og spildevandsudledning I det fĂ¸lgende beskrives principperne bag beregningerne for brugernes drikkevandsforbrug og

Antagelser om brugeradfĂŚrd (indgĂĽr i formel 3)

Installation

bruges pr. person pr. dag

spildevandsudledning som fĂ¸lge heraf. Beskrivelsen indeholder de formler, som bruges til de endelige beregninger. BemĂŚrk, at disse beregninger udfĂ¸res i det tilhĂ¸rende regneark, hvor alle de angivne formler og vĂŚrdier i tabeller er indarbejdet i regnearket. Brugernes forbrug af drikkevand (DVFB) findes ved at se pĂĽ forbruget af vand i samtlige installationer i bygningen sammen med den forventede brugeradfĂŚrd. I beregningen medtages ogsĂĽ evt. brug af regnvand eller grĂĽt spildevand, der erstatter brug af vand af drikkevandskvalitet, som derfor kan trĂŚkkes fra vandforbruget. Den resterende mĂŚngde udgĂ¸r dermed vandforbruget af drikkevandskvalitet. Det endelige forbrug af drikkevand beregnes pĂĽ fĂ¸lgende mĂĽde, hvor de installationer, som er listet i tabel 1, medtages i beregningen: (2)

đ??&#x192;đ??&#x192;đ??&#x192;đ??&#x192;đ??&#x192;đ??&#x192;đ?? đ?? = đ??&#x2022;đ??&#x2022;đ??&#x2022;đ??&#x2022;đ??&#x2C6;đ??&#x2C6; â&#x2C6;&#x2019; đ??&#x2022;đ??&#x2022;đ??&#x2022;đ??&#x2022;đ??&#x2018;đ??&#x2018;đ??&#x2018;đ??&#x2018; â&#x2C6;&#x2019; đ??&#x2022;đ??&#x2022;đ??&#x2022;đ??&#x2022;đ??&#x2020;đ??&#x2020;đ??&#x2020;đ??&#x2020;

hvor DVFB

er brugernes drikkevandsforbrug i [mÂł/a]

VFI

er specifikt vandforbrug i samtlige installationer i [mÂł/a]

VFRV

er mĂŚngden af regnvand til f.eks. udskylning af toilet i [mÂł/a]

VFGV

er mĂŚngden af grĂĽt spildevand til f.eks. udskylning af toilet i [mÂł/a]

HĂĽndvaske

195 sekunder/person/dag

WC - med lille skyl

4 gange/person/dag

1 gang/person/dag

Bruser

120 sekunder/person/dag

Badekar

0,07 gange/person/dag

Opvaskemaskine

0,3 gange/person/dag

Vaskemaskine

0,25 gange/person/dag

Antagelser vedr. boliger med badekar: Med henblik pĂĽ at spare vand er en bruser klart mere fordelagtig end et badekar. Badekarrets form skal vĂŚlges sĂĽledes,

Det specifikke vandforbrug VFI i installationer findes pĂĽ grundlag af det daglige vandforbrug iht. den forventede brugeradfĂŚrd og hjemmedage: VFI = (NB * fI * asI * d/a) / 1000

Faktor for hvor meget de forskellige installationer

at det ogsĂĽ kan bruges som brusebad uden at gĂĽ pĂĽ kompromis med komforten. StĂ¸rrelsen pĂĽ et badekar hĂŚnger direkte sammen med vandforbruget. Jo mindre badekarret er, desto mere vand kan der spares. Hvordan armaturet leverer vandet har ingen indflydelse pĂĽ vandforbruget, nĂĽr karret fyldes. Kun ved brusebad er

(3)

hvor VFI

er specifikt vandforbrug i installationer i [mÂł/a]

er antal brugere

er faktor for hvor meget de forskellige installationer bruges pr. dag iht. tabel 1

asI

er installationsspecifik vĂŚrdi for vandforbruget installationer i [l/skyl], [l/sek], [l/gang]

er hjemmedage (= 365 d)

er ĂĽr

det muligt at spare vand i kraft af armaturet. Ved boliger med badekar antages det, at badekarret fyldes hver 14. dag, og at der anvendes bruser alle andre dage.

Beregninger af grĂŚnsevĂŚrdien for brugernes drikkevandsforbrug og spildevandsudledning: Det estimerede forbrug af drikkevand i bygningen holdes op imod den dynamiske grĂŚnsevĂŚrdi for bygningen. Tabel 2 viser vĂŚrdier for vandforbruget i de standardinstallationer, som anvendes til beregning af den dynamiske grĂŚnsevĂŚrdi for bygningen. For at optimere den certificerede bygnings vandforbrug skal der derfor tilstrĂŚbes, at der anvendes installationer med lavere vandforbrug end det, som er angivet i tabel 2.

Brugernes spildevandsudledning SVB fremkommer som summen af det specifikke vandforbrug i installationer minus det genbrugte grĂĽ spildevand og/eller spildevand, der renses centralt pĂĽ bygningsarealet:

hvor

đ??&#x2019;đ??&#x2019;đ??&#x2019;đ??&#x2019;đ?? đ?? = đ??&#x2022;đ??&#x2022;đ??&#x2022;đ??&#x2022;đ??&#x2C6;đ??&#x2C6; â&#x2C6;&#x2019; đ??&#x2022;đ??&#x2022;đ??&#x2022;đ??&#x2022;đ??&#x2020;đ??&#x2020;đ??&#x2020;đ??&#x2020; â&#x2C6;&#x2019; đ??&#x2019;đ??&#x2019;đ??&#x2019;đ??&#x2019;đ??&#x192;đ??&#x192;đ??&#x192;đ??&#x192;đ??&#x192;đ??&#x192;

SVB

er brugernes spildevandsudledning i [mÂł/a]

VFI

er specifikt vandforbrug i installationer i [mÂł/a]

(4)

VFGV

er mĂŚngden af genbrugt grĂĽt spildevand til f.eks. toiletskylning i [mÂł/a]

SVDEC

er mĂŚngden af spildevand, der renses decentralt pĂĽ bygningsarealet i [mÂł/a]

MĂŚngden af renset spildevand pĂĽ bygningsarealet kan bestemmes pĂĽ grundlag af det decentrale (lille) rensningsanlĂŚgs kapacitet.

Side 92 af 415

Etageejendomme og rĂŚkkehuse 2014, version 1.1

ÂŠ Green Building Council Denmark

Etageejendomme og rĂŚkkehuse 2014, version 1.1

Side 93 af 415

ENV2.2

Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

Miljø

Bestemmelse af grænseværdien af den installationsspecifikke tilslutningsværdi

TABEL 2

Installation

installationer (i l/s eller l/skyl)

0,15 (l/s)

6 (l/skyl)

WC – lille skyl

4 (l/skyl)

Bruser

0,25 (l/s)

Badekar

150 (l/gang)

Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

hvor AR

er specifikt rengøringsareal (gulve og glasflader, opgøres separat) i [m²]

DVFR/A

er arealrelateret vandforbrug ved rengøring (til det specifikke rengøringsareal efter rengøringsinterval) iht. tabel 3 i [l/(m²a)]

TABEL 3

Vandforbrug til rengøring Interval

4 x om året

Gulve, der skal Opvaskemaskine

20 (l/opvask)

Vaskemaskine

60 (l/vask)

ENV2.2

DVFR,AT er drikkevandsforbrug til et specifikt rengøringsareal i [m³/a]

Installationsspecifik værdi for vandforbruget

Håndvaske

Miljø

vaskes

2. Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning ved rengøring I det følgende beskrives principperne bag beregningerne for brug af vand af drikkevandskvalitet til rengøring og spildevandsudledning som følge heraf. Bemærk, at disse beregninger udføres i det tilhørende regneark, hvor alle de angivne formler og værdier i tabeller er indarbejdet. Drikkevandsforbruget til rengøring DVFR samt spildevandsudledningen SVR findes ved at vurdere drikkevandsforbruget til rengøring af gulve og glasflader. Her laves der en opgørelse over samtlige flader som skal rengøres, hvor hyppigheden for rengøring afhænger af både typen og brugen af rummet. Her skal man være opmærksom på at glasflader skal oftest vaskes på begge sider.

Glasflader***

Vandforbrug til rengøring [l/m²a]

Opdeling i Bruttogrundareal

Sekundære gangarealer som

0,5

flugttrapper, teknikrum osv. Primære gangarealer samt

1 x om ugen

6,25

brugsarealer, med gulve der vaskes jævnligt * Brugsarealer med gulve der

0,33 x om ugen

2,08

2 x om året

0,60

Udvendige glasflader, udvendig

4 x om året

1,20

Udvendige glasflader, indvendig

6 x om året

1,80

Indvendige glasflader

jævnligt fejes **

Antagelser: * Kunststen, klinker, natursten, beton, elastiske gulve eller laminat antages at være gulvbelægninger, der skal vaskes. Desuden skal gulve i køkken samt fælles gangarealer vaskes jævnligt uafhængigt af gulvtype. ** Parketgulve og andre trægulve kræver kun et beskedent vandforbrug til rengøringen, da de ikke så ofte vaskes med vand, men snarere tørres af med en fugtig klud. Ved disse gulve kan det antages, at de kun vaskes hver 3 uge. *** Husk at glasflader skal rengøres på begge sider.

I det følgende antages at forbruget af drikkevand til rengøring (DVFR) er lig med spildevandsudledningen fra rengøring (SVR). DVFR = summen med arealer som skal rengøres ganget med vandforbruget til rengøring (DVFR,AT) (5)

Grænseværdier for rengøringsflader Det estimerede forbrug af drikkevand til rengøring holdes op imod den dynamiske grænseværdi for

SVR = DVFR

(6)

hvor

bygningen. Tabel 4 viser værdier for vandforbruget til rengøring som anvendes til beregning af den dynamiske grænseværdi for bygningen.

DVFR

er drikkevandsforbrug til rengøring i [m³/a]

SVR

er spildevandsudledning fra rengøring i [m³/a]

DVFR,AT er drikkevandsforbrug til et specifikt rengøringsareal i [m³/a] Drikkevandsforbruget DVFR,AT i forbindelse med vask af gulve og glasflader bestemmes ved arealet, rengøringsintervallet og det specifikke drikkevandsforbrug. Ved arealer med signifikant forskellige krav er beregningen som følger: DVFR,AT = (AR * DVFR/A) / 1000

Side 94 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

(7)

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 95 af 415

ENV2.2

Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

TABEL 4

Miljø

Bestemmelse af grænseværdi

Rengøringsflader

m³ /m²

Gulvbelægning, der skal vaskes Glasflade

0,013

0,001

Miljø

TABEL 5

Gennemsnitligt rengøringsinterval

Blandingskalkulation af arealandele og rengøringshyppighed Blandingskalkulation af arealandele og rengøringshyppighed

3. Regnvand som del af spildevandsudledning I det følgende vurderes hvorledes håndtering af den mængde nedbør som falder på grunden håndteres (selve grunden samt tagflader). Målet er at minimere belastningen af spildevandssystemet med den mængde regnvand/nedbør som årlig dannes på grunden, ved enten at nedsive regnvand på grunden eller anvende regnvand som erstatning til drikkevand, hvor det er muligt. Den del af regnvandet SVRV som dannes på grunden (grund samt tagflader) og ledes via kloakken, bestemmes på følgende måde: SVRV = N - VRV - NRV

Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

ENV2.2

Vejledende Afløbskoefficienter (iht. DS 432)..

Beskaffenhed

Afløbskoefficient

Hårdt tag (fx tegl, beton, tagpap)

1,0

Fladt tag med grus eller sten

0,9

Grønne tage med stor vandoptagelse, vækstlag 150 - 200 mm

0,4

Grønne tage med middel vandoptagelse, vækstlag 60 - 100 mm

0,5

Grønne tage med lille vandoptagelse, vækstlag 20 - 40 mm

0,6

Areal med brosten/areal med betonsten med grus- eller græsfuger

0,8

Asfaltbelægning

1,0

Grønne udendørsområder med naturlig nedsivning

0,1

(8) Forsinkelse af regnvand

hvor SVRV

er spildevandsudledning som afledt regnvand i [m³/a]

Forsinkelsesbassin kan være udformet både som våde eller lukkede bassiner. Våde bassiner kan

er forventet nedbørsmængde i [m³/a]

anvendes på større grønne områder og give området en høj rekreativ værdi. Et bassin fungerer som et

VRV

er mængden af nedsivende regnvand på grundstykket i [m³/a]

magasin, og renser vandet før udledning til evt. andre LAR metoder som nedsivning i faskiner.

NRV

er mængden af regnvand, der bruges til f.eks. toiletskylning i [m³/a]

VFR

er fradrag for forsinkelse af regnvand på grunden [m³/a]

Et lukket bassin er et bassin, hvor regnvandet har plads til at opholde sig, inden det ledes til afløbssystemet. Der er normalt vand i et lukket bassin i 2-3 dage efter et regnvejr.

Det skal dokumenteres på passende vis, hvor meget regnvand der siver ned på grundstykket. Den Bassinet forsinkelsesvolumen dimensioneres optimalt til 0,045 m3 pr effektivt afledningsareal ved en

relevante nedbørsmængde N bestemmes som følger:

overløbshyppighed på 10 år. Ved beregningen kan der højest opnås effekt af 75 % af forsinkelsen. N = (AT * eT + AG * eG) * SN/1000

(9) VFR = 0,045 [m3/m2] * (AT * eT + AG * eG)

hvor

(8)

[m2]

er tagfladen i

er befæstet område af grundstykket i [m2]

Grænseværdier for afledning af regnvand

er Afløbskoefficient for tagfladen i [-]

Tabel 6 viser grænseværdier for afledning af regnvand for tagflader og grundstykket som anvendes til

er Afløbskoefficient for det befæstede område af grundstykket i [-]

beregning af den dynamiske grænseværdi for afledning af regnvand.

er specifik årlige nedbørsmængde for lokalområdet i [mm/år] TABEL 6

Den del af grundstykket, der skal tages med i beregningerne, er selve grundstykket minus bygningens grundflade. Afløbskoefficienten er en værdi mellem 0-1 og der angiver hvor stor en del af nedbøren som opsamles og skal håndteres på en eller anden måde. Befæstede arealer har højere Afløbskoefficienter mens beplantede

Bestemmelse af grænseværdien for afledningen af regnvand

Afløbskoefficient for tagfladen

0,8

Afløbskoefficient for grundstykket

0,8

og grønne arealer har lavere. Grønne udendørsområder med naturlig nedsivning kan have en Afløbskoefficient på helt ned til 0,0.

Den del af grundstykket, der skal tages med i beregningerne, er selve grundstykket minus bygningens grundflade.

Side 96 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 97 af 415

ENV2.2

Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

Miljø

EVALUERING

Miljø

TABEL 9

Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

ENV2.2

Evaluering

Beregninger af bygningens forbrug af drikkevand og spildevandsudledning udføres i det tilhørende

Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

regneark, hvor regnearket er tilpasset den fremgangsmåde beskrevet ovenfor. Det endelige resultat som fås i regnearket holdes op imod den dynamiske grænseværdi for bygningen. Antagelser omkring antal beboere i boligerne bestemmes i henhold til bilag 1. Vurdering iht. grænseværdi Den dynamiske grænseværdi bestemmes efter formlerne i tabel 7. Dette gøres dog automatisk i det tilhørende regneark. Ved beregning af grænseværdien er der gået ud fra en standard bygning som anvender alle standard installationer angivet i tabel 2. Det antages desuden at der i bygningen hverken udnyttes regnvand eller gråt spildevand, eller at der renses spildevand decentralt på grunden. Her er også gået ud fra de Afløbskoefficienter for tag og grundstykke angivet i tabel 6. TABEL 7

NØDVENDIG DOKUMENTATION

Beregning af grænseværdi

BYGNING UDEN BADEKAR

BYGNING MED BADEKAR

G (m³/a) = (nB*58,8 m³/a) + (ASBA*0,014 m³/m²a) + (AT*0,8 + AG*0,8)* SN/1000

Dokumenterbar beregning af vandanvendelseskarakteristikken for den færdige bygning samt for referenceog målværdien i overensstemmelse med kriteriets beregningsmetode. Alle resultater og mellemregninger

G (m³/a) = (nB*60,7 m³/a) + (ASBA*0,014 m³/m²a) + (AT*0,8 + AG*0,8)* SN/1000

skal vises på en overskuelig måde, f.eks. i tabelform. Normalt anvendes det regneark som tilhører kriteriet som dokumentation suppleret med andre nødvendige informationer vedhæftet. 1. Brugernes drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

Reference- og målværdi fremkommer ved følgende reduktionsfaktorer: R=X*G M=Y*G De tilhørende størrelser X og Y fastsættes som følger: X = 0,68 Y = 0,46



Antal beboere



Armaturernes gennemstrømningsværdier (flowværdier) iht. datablade



Mængden af det udnyttede regnvand



Mængden af udnyttet gråt spildevand



Mængden af det decentralt rensede spildevand på grunden f.eks. på grundlag af renseanlæggets størrelse

TABEL 8

2. Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning ved rengøring

Beskrivelse

TLP

Den dynamiske grænseværdi = beregningsresultat eller beregningen foreligger, og beregningsresultatet er højere end

den dynamiske grænseværdi Dynamisk referenceværdi ≥ beregningsresultat

Dynamisk målværdi ≥ beregningsresultat

100

En lineær interpolation er mulig og den sker automatisk i det tilhørende regneark.

Side 98 af 415

Beregning af vandanvendelseskarakteristikken VK

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1



Plausibel angivelse ved forskellige gulvbelægninger



Fotodokumentation



Beregning af vinduesfladerne



Begrundelse for de valgte rengøringscyklusser

3. Spildevandsudledning som afledt regnvand 

Plausibel bestemmelse af den årlige nedbør i lokalområdet



Plausibel beregning af de tildækkede og grønne flader



Plausibel bestemmelse af afløbskoefficienten af de tildækkede flader



Beregning af det anvendte regnvand til vanding eller toiletskylning



Dimensionering af forsinkelsesbassin

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 99 af 415

ENV2.2

Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

Miljø

Effektiv arealanvendelse

ENV2.3

LITTERATURLISTE Afløbskoefficient 

DS 432 Norm for afløbsinstallationer

Forsinkelsesbassin 

http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Teknik-og-Miljoe/Natur-ogMiljoe/Vand/Spildevand/LAR/Afledning-af-regnvand/Andet/FORS-01-Lukkede-bassiner-03.pdf

BILAG 1 ANTAGELSER OM ANTAL BEBOERE I BOLIGERNE Antal beboere i boligerne kan enten bestemmes pr. areal bolig eller afhængig af hvor mange værelser bygningen har.

DGNB KRITERIUM ENV2.3

EFFEKTIV AREALANVENDELSE

Det gennemsnitlige antal kvadratmetre pr. beboer i Danmark udgjorde 51,8 m² i 2012. Der er dog forskelle på, hvor mange kvadratmetre en beboer har til rådighed i ejer- og lejeboliger. I 2012 drejede det sig om hhv. 55,6 og 46,6 m² (Danmarks statistik).

BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TABEL 10

Antagelser om antal beboere afhængig af antal værelser i boligerne

Antal værelser

Antal beboere

1,3*

1,6*

2,3

TEMAOMRÅDE Miljø

KRITERIEGRUPPE Ressourceforbrug og affald

VÆGTNING 4

3,1

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 5

3,4

≥6

3,6

2,3 %

* Hvis boligejendommen overvejende har 1- og/eller 2-værelseslejligheder, skal belægningstallet p øges med 0,5 for disse lejligheder.

Side 100 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 101 af 415

ENV2.3

Effektiv arealanvendelse

Miljø

MÅLSÆTNING OG RELEVANS Udgangspunktet er, at jordarealer er en begrænset ressource, og forbruget af det skal begrænses mest muligt. Målet er derfor at mindske inddragelsen af nye arealer til byformål og øge genanvendelsen af eksisterende byområder, samt at arealerne benyttes så effektivt som muligt og at byggerierne bidrager til en miljømæssig forbedring af grundene. Dette skal modvirke en spredning i byvæksten, give bedre muligheder for kollektive infrastrukturanlæg og forbedre miljøforholdene af de inddragede arealer.

Uddybende forklaring

Miljø

Effektiv arealanvendelse

ENV2.3

EVALUERING 1.

Den effektive arealanvendelse 1.1 Anvendelse af "genbrugsarealer" (brownfield redevelopment) vs. anvendelse af ubebyggede arealer (greenfield)

TABEL 1

Kriteriet evaluerer hvor effektivt bygningen benytter arealet, og hvordan det medvirker til at forbedre den miljømæssige kvalitet af grunden. Grunde, der ikke tidligere har været brugt til bebyggelse, skal så vidt

Beskrivelse

TLP

muligt bevares uberørte. Grunde, der allerede er byggemodnet, skal anvendes så effektivt som muligt, og

Med henblik på bebyggelse anvendes arealer, der statistisk set

forbedres mht. jordforurening og biofaktor. Der kan især opnås en positiv vurdering, hvis der bygges på en

allerede er allokeret til trafik- og beboelsesarealet men, som hidtil

grund som tidligere er anvendt til bebyggelse, hvis arealanvendelsen er effektiv og hvis kvaliteten af arealet

har været ubebygget – f.eks. friarealer og rekreative områder.

forbedres. Det belønnes derfor at bygge på en forurenet grund, da lovgivningen vil medføre, at den forurenede jord renses. I denne forbindelse ses der kun på selve grunden. Arealer til udvinding af råstoffer

Inden for en allerede eksisterende bebyggelsesstruktur, der

(f.eks. stenbrud) eller til produktionssteder til fremstilling af byggematerialer og -produkter lades ude af

allerede defineres under kategorien "beboelsesareal",

betragtning.

"erhvervsareal" eller "trafikareal", eller som hidtil overvejende har været brugt til beboelse, industri, erhverv eller trafik derunder også byggelakuner og braklagte arealer dog uden nævneværdig

METODE

forurening som følge af den tidligere anvendelse.

Kriteriet deles op i to hovedindikatorer, med to delindikatorer: 1.

Arealet, der skal bruges til byggeformål, tages først og fremmest fra "genbrugsarealer" (brownfields redevelopment). særligt ved

Den effektive arealanvendelse

Effektiviteten af arealanvendelsen vurderes dels på om området tidligere har været benyttet, og dels om hvor tæt det bebygges. Der indgår følgende to indikatorer: 1.1 Anvendelse af "genbrugsarealer" (”brownfield redevelopment”) vs. anvendelse af ubebyggede arealer (greenfield). Her skal der påvises hvordan arealet tidligere har været anvendt. 1.2 Bebyggelsestætheden (samlet etageareal / samlet areal af grunden) 2.

Miljømæssige forbedringer af arealet

(gen)anvendelse af svagt forurenede arealer. Arealet, der skal bruges til byggeformål, tages først og fremmest fra "genbrugsarealer" (brownfields redevelopment). særligt ved

(gen)anvendelse af stærkt forurenede arealer. 1.2 Den effektive arealanvendelse (bebyggelsestæthed)

Med henblik på at vurdere hvordan byggeriet forbedrer kvaliteten af det areal som anvendes, inddrages indikatorer om oprensning af jord og biofaktor for grunden: 2.1 Oprensning af forurenet jord. Her skal grundens jordforureningstilstand påvises, og hvis den har været forurenet, hvorledes den er blevet renset. 2.2 Positiv indflydelse på grundens biofaktor. Her skal der gennemføres en udregning af områdets

TABEL 2

Bebyggelsesprocent

TLP

B% < 30%

30 < B% > 200

gradueret

B% > 200

biofaktor som den vil fremstå efter byggeri og udearealer er etableret.

Mellem 30% og 200% benyttes en gradueret pointgivning efter formlen: Points = (B% - 30) * 0,24 Dvs. der startes med 0 point hvis bebyggelsestætheden er på 30%, som stiger gradvist op til 40 points når bebyggelsesprocenten er 200%. Med en bebyggelsesprocent på 50% opnås således 5 points, og med 100% opnås 17 points etc. Der kan højst opnå 40 points, dvs. der gives ikke yderligere points hvis

Side 102 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 103 af 415

ENV2.3

Effektiv arealanvendelse

Miljø

ENV2.3

2.1.2 Natur- og miljøforhold ved rensning

bebyggelsesprocenten overstiger 200%. For eksempler på og inspiration til, hvordan bebyggelser kan varieres med forskellige typer bebyggelsesprocenter, henvises til Pedersen (2009).

Effektiv arealanvendelse

Hvis der udover omkostningseffektivitet indgår overvejelser om miljøbeskyttelse og energibesparende metoder ved jordrensningen og re-reetableringen, kan der gives op til 5 ekstra points. Det kan fx være hvis

Kvaliteten af det areal, der skal anvendes

Bygherrevælger at bruge lokal jord til opfyld, som erstatning for den bortskaffede jord, eller vælger løsninger der kræver mindre energiforbrug herunder til transport.

2.1 Jordforurening 2.1.1 Grad af jordforurening Der tages udgangspunkt i regionernes kortlægning af jordforurening. Kortlægning er op delt i to vidensniveauer, V1 og V2, jfr. jordforureningsloven. 

Vidensniveau 1 (V1): En ejendom kortlægges på vidensniveau 1, når der er faktisk viden om, at der har været en branche eller aktivitet på ejendommen, som gør, at den kan være forurenet.



Beskrivelse

Overvejelser om rensningskoncept og reetablering af grund:

Målsætninger

TLP

(1) Omkostninger

Vidensniveau 2 (V2): En ejendom kortlægges på vidensniveau 2, når der er oplysninger om eller

Overvejelser om rensningskoncept

(1) Natur / miljøbeskyttelse

konstateres, at der er en forurening på ejendommen, som kan udgøre en miljø- eller

og reetablering af grund:

(2) Omkostninger

2,5

sundhedsmæssig risiko. Ved V1 skal bygherre undersøges grunden. Hvis den ikke er forurenet, kan byggeriet gå i gang. Hvis en undersøgelse som følge af V1 eller V2 viser, at der er forurening, skal kommunen give påbud om særlige forhold, der skal opfyldes før byggeriet kan gå i gang. For boliger er kravet, at den øverste halve meter jord

Overvejelser om rensningskoncept og reetablering af grund:

(1) Natur / miljøbeskyttelse (2) Energibesparende metoder

(3) Omkostninger

skal være ren. Bygherre må ikke påbegynde byggeriet, før kommunen har givet tilladelse baseret på en rapport om afværgetiltag. Typisk vil bygherre vælge at fjerne den øverste halve meter, og lægge nyt jord på. Bygherre kan dog vælge selv at gå videre end påbuddet, og fx rydde helt op i stedet for kun at befæste dele af området, fx til p-pladser. Han kan også vælge at bruge lokal jord til at fylde op til erstatning for den forurenede jord, der køres væk (i stedet for at få kørt jord til langt væk fra). Bygherre kan også vælge at nyttiggøre jorden lokalt, fx til støjvolde eller landskabsudformning.

2.2 Positiv indflydelse på grundens biofaktor Grundens biofaktor (BF) udregnes for det planlagte eller gennemførte projekt ved hjælp af værktøjet ENV2.3 Biofaktorberegning DGNB, der er tilgængelig for DGNB konsulenter. Der findes forskellige definitioner på biofaktor. Til udregning af biofaktor anvendes SBi’s (Statens

Rationalet i pointgivningen er, at der ikke opnås points ved at bygge på jord, der ikke er forurenet, og omvendt opnås der points for at bygge på forurenet jord og dermed bidrage til oprensning af eksisterende grunde. Hvis bygherre vælger oprensning, der i omfang går videre end kommunens vilkår, opnås der maksimal score på 5 points.

Byggeforskningsinstituts) definition, hvor biofaktoren er et udtryk for den biologiske aktivitet, som en grund, et byggefelt, et boligområde eller en bydel levner plads til rent volumenmæssigt. Biofaktorberegningen er baseret på, hvilke arealer området er sammensat af (befæstede arealer, beplantning, søarealer og tillægsarealer). For BF mellem 0,6 og 0 gives points efter en gradueret skala: Points = ((BF – 0,6) * 50).

TABEL 3

For alle BF over 0,8 gives det maksimale antal points 10. Referencen er ”Køge-kriterierne” (anvendt i

Beskrivelse

TLP

forbindelse med ”Fremtidens Parcelhus”), hvor der blev krævet en BF på mindst 0,6.

V1 og ingen forurening

TABEL 4

V1 eller V2 med forurening, bygherre følger kommunens vilkår

V1 eller V2 med forurening, går videre end kommunens vilkår

Side 104 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Udregnet biofaktor (BF)

TLP

< 0.6

0.6 ≤ BF ≤ 0.8

gradueret skala

0.8 < BF

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 105 af 415

ENV2.3

Effektiv arealanvendelse

TABEL 5

Miljø

Effektiv arealanvendelse

ENV2.3

Evaluering TJEKLISTEPOINT (TLP)

EVALUERINGSPOINT (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

NØDVENDIG DOKUMENTATION 1.1

Anvendelse af ”genbrugsarealer: Relevante udskrifter eller dokumenter som dokumentation for den tidligere anvendelse af arealernes anlæg og bygninger

1.2

Bebyggelsestæthed: Plantegning med grund og bygningers udstrækning.

2.1.1.

Omfang af oprensning: Dokumentation af

2.1.2

 

det kortlagte vidensniveau bygherrens egne undersøgelser og resultatet heraf



kommunens betingelser for at igangsætte byggeriet



hvilke afværgeforanstaltninger bygherre gennemfører

Oprensningsmetode: Vurdering af den valgte metode til rensning og reetablering af eventuel jordforurening.

2.2

Positiv indflydelse på grundens biofaktor: Udfyldt skema til beregning af biofaktor (http://www.sbi.dk/download/excel/biofaktor3_6.xls)

LITTERATURLISTE 

Jordforureningsloven nr 1427 af 04/12/2009



Pedersen, P.B. (2009) Sustainable Compact City / Bæredygtig Kompakt By. Arkitektskolens Forlag.

Side 106 af 415



Regneark til beregning af biofaktor: http://www.sbi.dk/download/excel/biofaktor3_6.xls



Køge kriterierne: http://www.fp.fremtidensparcelhuse.dk



Naturstyrelsen (2011) Notat vedr. biofaktorberegning. Bedre grønne oplevelser i vores byer.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 107 af 415

Miljø

Effektiv arealanvendelse

ENV2.3

ØKONOMISK KVALITET

Side 108 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

ECO1.1 BYGNINGSRELATEREDE LEVETIDSOMKOSTNINGER

111

ECO2.1 FLEKSIBILITET OG TILPASNINGSEVNE

143

ECO2.2 ROBUSTHED

151

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 109 af 415

Økonomi

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

ECO1.1

DGNB KRITERIUM ECO 1.1

BYGNINGSRELATEREDE LEVETIDSOMKOSTNINGER BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Økonomi

KRITERIEGRUPPE Levetidsomkostninger

VÆGTNING 4

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 12,8 %

Side 110 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 111 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Økonomi

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

METODE

Bygninger medfører i løbet af hele deres levetid høje omkostninger fra opførelse over anvendelse til

Undersøgelsen tager udgangspunkt i ISO 15686-5:2008. For at udvikle en ensartet metode til DGNB-

nedrivning. Formålet med denne kriteriegruppe er at minimere bygningernes samlede levetidsomkostninger.

dokumentation findes der en række yderligere krav, som rækker ud over denne standard.

ECO1.1

De analyser, der udarbejdes inden for rammerne af certificeringen, skal bruges til sammenligning af Levetidsomkostningerne omfatter alle de omkostninger, der opstår i bygningens samlede levetid:

forskellige bygninger med samme anvendelsesformål. Analyserne og dokumentationen heraf baseres på en række entydige konventioner og fastsatte parametre. Resultaterne vurderes ud fra et sæt af sammenlignelige tal (benchmarks). Analyserne begrænses dog til

Byggeomkostninger til konstruktioner og tekniske installationer omfattet af SfB-systemets



gruppe 1-6 (Byggecentrum, 1988). Det skal her bemærkes, at udgifter til terrænarbejder uden

udvalgte bygningsspecifikke levetidsomkostninger inden for en fastsat kalkulationsperiode.

for fundament samt honoraromkostninger til rådgivning ikke er medregnet.

Uddybende forklaring



Genopretningsomkostninger knyttet til udskiftning af bygningsdele.



Drifts- og vedligeholdsomkostninger til inspektion, løbende drift og vedligehold af bygningsdele.

Det almindelige projekterings- og byggeforløb koncentrerer sig ofte om en minimering af



Forsyningsomkostninger til el, vand mv.

byggeomkostningerne. Der tages kun i begrænset omfang højde for de efterfølgende omkostninger, som



Renholdsomkostninger.

opstår under brug og drift af bygningen – der ses således ikke på hele bygningens levetid. Med udgangspunkt i et samlet levetidsorienteret perspektiv anvendes en veldefineret metode til at vurdere

Det skal bemærkes, at administrative omkostninger (f.eks. skatter og forsikringer) og andre omkostninger

de samlede omkostninger over en fastlagt kalkulationsperiode. Herved udvides beslutningsgrundlaget for

som bl.a. omkostninger til grund, projekteringsomkostninger, kapitalomkostninger og omkostninger til

hele levetiden til også at omfatte en række udvalgte anvendelsesomkostninger, en afbalanceret afvejning af

nedrivning og bortskaffelse af bygningen p.t. ikke er medtaget.

de enkelte faser og en langsigtet betragtning. Nutidsværdimetode De levetidsomkostninger, der er undersøgt i forbindelse med de udvalgte omkostningsgrupper og for den fastsatte kalkulationsperiode, udtrykkes i nutidsværdien. Nutidsværdien opgøres ved ibrugtagningsåret for bygningen. Nutidsværdimetoden gør det muligt at sammenligne forskellige forløb, selvom omkostningerne fordeler sig på forskellige tidspunkter. For at kunne gøre brug af nutidsværdimetoden er der ud over de pågældende omkostninger brug for oplysninger om hvornår omkostninger optræder. Der tages i forbindelse med denne metode højde for prisudvikling og kalkulationsrente. Kalkulationsrenten fastsættes af DGNB (se bilag 05). Kalkulationsrenten er et udtryk for renteforventningerne til den investerede kapital, som bl.a. tager højde for forrentning, inflation og investeringsrisiko. Ved totaløkonomiberegningen bestemmes først diskonteringsfaktoren ud fra følgende formel: q

(1 + r)-n

hvor q

er diskonteringsfaktoren,

er den forventede årlige rentesats,

er antal år fra beregningstidspunkt til forfaldstidspunkt.

Det næste skridt er at omregne fremtidige udgifter til en nutidsværdi. Dette gøres med nedenstående formel: p C

Side 112 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Σ(Cn × q)

Σ (Cn × (1+r)-n)

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

[DKK]

Side 113 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Økonomi

n=1

hvor

Økonomi

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

ECO1.1

komponentens byggeomkostning. Denne omkostning korrigeres med en procentsats for generel prisudvikling fra opførelse til udskiftning samt en procentsats der korrigerer for de ekstra omkostninger ved udskiftning i forhold til oprindelig indbygning (genopretningsprocent).

er nutidsværdien,

er byggeudgiften i år 0,

Alle omkostninger til udskiftning af bygningsdele som forfalder inden for bygningens regningsmæssige

er året hvor udgiften forfalder,

levetid på 50 år skal medtages i beregningen.

er den betragtede periode,

er udgiften i år n,

Til brug for certificeringen antages det at komponenter altid udskiftes, når deres forventede levetid er

er diskonteringsfaktoren,

udtjent.

er den årlige rentesats. Forsyningsomkostninger

I det følgende afsnit forklares hvordan de enkelte omkostningsgrupper beregnes.

De medregnede forsyningsomkostninger omfatter alene de bygningsrelaterede omkostninger. Forsyningsomkostninger knyttet til aktiviteterne i bygningen medregnes ikke.

Byggeomkostninger Byggeomkostningerne omfatter omkostningerne til konstruktioner og tekniske installationer omfattet af SfB

De medregnede forsyningsomkostninger bestemmes ud fra faste priser på energi og vand. Enhedspriser på

systemets gruppe 1-6 (Byggecentrum, 1988). Det skal her bemærkes, at udgifter til terrænarbejder uden for

forsyning er fastlagt som landsgennemsnit for at undgå lokale/regionale forskelle. Prisstigning på forsyning

fundament samt alle honoraromkostninger ikke medregnes. En mere detaljeret beskrivelse af hvilke

regnes at følge en fast stigningstakt. Forsyningsomkostninger angives som nettoomkostningen pr.

udgifter, der skal medregnes, kan findes i Bilag ECO1.1_01.

bruttoetagekvadratmeter. Forsyningsomkostninger betragtes som en fast årlig omkostning i beregningsperioden.

Byggeomkostninger skal opgøres i forhold til året for certificering af bygningen, og det kan således være nødvendigt at omregne anlægsomkostningerne ved opførelse, så de svarer til de tilsvarende priser ved

Der medregnes følgende forsyningsomkostninger:

certificering. Byggeomkostninger angives som omkostning per bruttoetagekvadratmeter. 

Vand og afløb: Beregningen af drikkevand omfattet af kriterie 14 “Drikkevandsbehov og afløb”

Ved beregning af byggeomkostningerne skal korrigeres med en korrektionsfaktor, der korrigerer for den

bruges som udgangspunkt for bestemmelse af omkostningen til drikkevand. Da afløbsafgiften

geografiske beliggenhed. I Bilag ECO1.1_06 er disse korrektionsfaktorer angivet.

oftest beregnes på baggrund af drikkevandsforbruget bruges dette også her for beregning af vandafledning. Vandforbrug og afløb målt i m³ ganges med enhedsprisen og den årlige

Omkostninger til drift, vedligehold og genopretning

prisstigning medregnes som en årlig prisstigningstakst.

Ved beregning af årlige vedligeholdelses- og udskiftningsomkostninger for byggekomponenter skelnes der



mellem 1) faste årlige omkostninger til drift, eftersyn, vedligeholdelse og reparation, og 2) variable

Energiforsyning: Energibehov til rumopvarmning og varmt brugsvand beregnes med Be10 (SBi-anvisning 213, 2011). Energibehovene ganges med enhedspriser og den årlige

omkostninger til udskiftning af byggekomponenter i forhold til der forventede levetid.

prisstigning medregnes som en årlig prisstigningstakst. 

Elektricitet: Det bygningsrelaterede elektricitetsbehov beregnes med Be10 (SBi-anvisning

Omkostninger til drift, vedligehold og udskiftning beregnes ved at medtage de tre bidrag angivet i Bilag

213, 2011). Elektricitetsbehovet ganges med enhedsprisen og den årlige prisstigning

ECO1.1_03:

medregnes som en årlig prisstigningstakst. Hvis der er solceller på bygningen, fratrækkes værdien af den producerede elektricitet fra udgiften til energi.



Referencelevetider for de enkelte bygningsdele.



Omkostningerne til drift, eftersyn og reparation af de enkelte byggekomponenter beregnes

Renholdsomkostninger

som en procentdel af byggeomkostningen for den enkelte bygningsdel. Procentsatsen varierer

Omkostninger til renhold omfatter omkostninger til rengøring af overflader, vinduer/glasflader og sanitære

for forskellige bygningsdele.

faciliteter. Alle arealer medregnes, svarende til at beregningen gennemføres som om bygningen er fuldt

Omkostningerne til udskiftning beregnes som en fastsat procentsats på 125 % af

serviceret, uanset at dele af renhold eventuelt varetages ulønnet af beboere, frivillige eller andre.

byggeomkostningen for bygningsdelen.

Beregningen af omkostningerne omfatter rengøringsindsatsen i timer/m² af bygningsdele, hyppigheden af



rengøring og de gennemsnitlige timesatser. Grundlaget for disse beregninger er nærmere beskrevet i Bilag De årlige faste omkostninger til drift, eftersyn, vedligeholdelse og reparation regnes konstante over den

ECO1.1_02.

periode, som bygningen betragtes i. Omkostningerne korrigeres dog for prisstigninger beregnet som en fast årlig inflationsrate. De faste udgifter omregnes til nutidsværdi ud fra en fast diskonteringsfaktor.

Omkostninger til rengøring af forskellige typer af gulve er bestemt ved hjælp af en faktor-model baseret på værdien af den vurderede rengøringsopgave.

De variable omkostninger til udskiftninger estimeres for de enkelte år ud fra den estimerede levetid for den enkelte komponent. Omkostningerne i det enkelte år opgøres ved årets slutning og opgøres på baggrund af

Side 114 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

CFN = 1/ANFA * (Σ Af, i * ni * pF, i) * LKF

[DKK/y]

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 115 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Økonomi

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

ECO1.1

beregningsforudsætninger. hvor

Vurdering ved præcertifikat

CFN

er årlige udgifter til rengøring af gulve,

I forbindelse med udstedelse af præcertifikat foretages en beregning af projektets levetidsomkostninger i

ANFA

er netto gulvareal [m²] i den færdige bygning,

baseret på byggebudget. Det skal benyttes det LCC-værktøj, som er udviklet specielt til brug for DGNB-DK

Af, i

er etagearealet af gulvtype i,

certificeringen. Det er ikke nødvendigt at foretage LCC beregning for præcertifikat.

er antallet af rengøringer per år,

pF, i

er tidsforbruget per areal baseret på gulvtype i [h/m²], og

LKF

er timelønnen for rengøringsopgaven, herunder faste omkostninger [DKK/h].

Beregning ved certifikat

Omkostningerne til rengøring af vinduer skal bestemmes for hver enkelt overflade, hvis rengøringsintervaller varierer betydeligt fra det ene område til det næste. CW N

1/ANFA * (Σ AW, i * ni * pW, i) * Lkw

[DKK/y]

hvor CW N

er årlige omkostninger til rengøring af vinduer,

ANFA

er netto gulvareal [m²] i den færdige bygning,

I forbindelse med udstedelse af certifikat foretages en beregning af projektets levetidsomkostninger i henhold til det LCC-værktøj, som er udviklet specielt til brug for DGNB-DK certificeringen. Bilag: 

Bilag ECO1.1_01: Bygningsdele, der skal medtages i beregningerne.



Bilag ECO1.1_02: Referenceværdier for renhold.



Bilag ECO1.1_03: Referenceværdier for levetider og vedligeholdelse.



Bilag ECO1.1_04: Referenceværdier for forsyning.



Bilag ECO1.1_05: Beregningsforudsætninger.



Bilag ECO1.1_06: Korrektionsfaktorer for geografisk placering.

Specifikt for ”Etageejendomme og rækkehuse”

AW, i

er vinduesarealet af de enkelte delområder i,

er antallet af pudsninger om året,

pW, i

er rengøringsopgavens tidsforbrug per areal baseret på rengøringsintervallet [h/m²], og

Lkw

er timelønnen for rengøringsopgave, herunder faste omkostninger [DKK/h].

Følgende konventioner finder anvendelse ved analyse af levetidsomkostningerne:

En fastsat prisstigningstakt bruges til at justere omkostningerne til rengøring i forhold til forventede årlige prisstigninger. En fastsat diskonteringsfaktor bruges til at bestemme nutidsværdien. Beregningsforudsætninger

Konventioner

Boliger over 6 enheder

Kalkulationsperiode

50 år

Levetidsfaser

Produktion, anvendelse

Analysen af levetidsomkostningerne er baseret på en række beregningsforudsætninger vedrørende

Byggeomkostninger jfr. SfB-systemet hovedgruppe 1-6,

følgende:

dog ikke udgifter til terrænarbejder uden for fundament



Kalkulationsperiode.



Levetidsfaser.



Inkluderede omkostningsgrupper.



Inkluderede beregninger.



Prisudvikling for forskellige omkostningsgrupper.



Kalkulationsrente.



Antal betalinger pr. periode.



Referenceværdi.



Delresultater, der skal udarbejdes og tilhørende beskrivelser.



Beregningernes og dokumentationens detaljeringsgrad.

samt alle honoraromkostninger Genopretningsomkostninger knyttet til udskiftning af bygningsdele Omkostningsgrupper Drifts- og vedligeholdsomkostninger til inspektion, løbende drift og vedligehold af bygningsdele Forsyningsomkostninger til el, vand mv. Renholdsomkostninger

Disse beregningsforudsætninger gælder helt generelt for DGNB-certificeringssystemet. Det kan i særlige tilfælde eller i forbindelse med specifikke anvendelsesprofiler være hensigtsmæssigt med afvigelser fra det standardiserede metodegrundlag. Disse afvigelser vil være beskrevet for hver anvendelsesprofil. Benchmarkene til sammenligning af levetidsomkostningerne er fastsat ud fra de fastlagte

Side 116 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Endeligt energiforbrug Inkluderede beregninger

Vandforbrug Rengøringsarealer

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 117 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Prisudvikling for forskellige omkostningsgrupper

Kalkulationsrente Korrektion for geografisk placering Referenceværdi

Økonomi

Generel stigning i byggepris 2 % Omkostninger til vand og spildevand 3 %

Som DGNB-DKs LCC-værktøj plus arealopgørelser og tilbudslister/enhedspriser

Lineær interpolation er mulig.

Faktor mellem 0,85-1,05 jfr. Bilag ECO1.1_06 Bruttoareal jfr. BR10 (opgjort i m²), dog medregnes halvdelen af kælderarealet

Byggeomkostninger iht. SfB

udarbejdes, og tilhørende

Drift og vedligehold samt genopretning

beskrivelser

Forsyningsomkostninger

Renhold

Antal betalinger pr. periode

EVALUERING

Gruppe A B C D E F G H I J

detaljeringsgrad

ECO1.1

Evalueringspoint

5,5 %

Nutidsværdi opdelt i:

dokumentationens

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Omkostninger til energi 4 %

Delresultater, der skal

Beregningernes og

Økonomi

Én ved hver periodes udløb

Tjeklistepoint (TLP) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10

LCC (DKK/m2) ≤ 18.000 ≤ 20.000 ≤ 22.000 ≤ 24.000 ≤ 26.000 ≤ 28.000 ≤ 30.000 ≤ 32.000 ≤ 34.000 ≤ 36.000

Evaluering TABEL 6

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

Lineær interpolation er mulig.

Side 118 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 119 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Økonomi

NØDVENDIG DOKUMENTATION

Økonomi

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

ECO1.1

LITTERATURLISTE

Minimumskravet til dokumentation er angivet nedenfor:



BR10 – Bygningsreglementet 29.08.2010. København: Energistyrelsen. Tilgængelig: http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk

 

Beregningen af omkostningerne udføres ved hjælp af den seneste version af LCC-værktøjet



Byggecentrum (1988). BC/SfB-Bygningsdelstavle. København: Byggecentrum.

udviklet specielt til DGNB-DK.



ISO 15686-5:2008 (2008). Buildings and constructed assets – service life planning: Part 5, life

rengøringsarealer fordelt på etager i bygningen inklusiv eventuel kælder. 



Dokumentation af byggeomkostningerne skal ske ved hjælp af fx enhedspriser fra tilbudslister og byggeregnskab.



cycle costing. Geneve, Schweiz: ISO.

Beregningerne skal suppleres med en arealopgørelse af bruttoareal, nettoareal og

Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Notering og dokumentation af bygningsdele skal følge listen i Bilag ECO1.1_01 med

SBi-anvisning 213 (2011). Bygningers energibehov. Beregningsvejledning. 2. udgave. SBi-anvisning 230 (2011). Anvisning om Bygningsreglement 2010. Bygningsreglement 2010. 2. udgave. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

eventuelle tilføjelser af supplerende bygningsdele. 

I tilfælde af mangel på detaljerede data kan beregningen af omkostningsgrupper opdeles som procentdele. En argumentation for den procentvise fordeling skal oplyses.



For tekniske systemer til opvarmning mv. skal omkostningerne som minimum opgøres som: o Produktionssystemer (kedler, osv.). o o



Distributionssystemer (kanaler osv.).

Fordelingssystemer (radiatorer osv.).

Dokumentation for udvalgte forsyningsomkostninger skal baseres på beregninger for energiforbrug.



Beregning af energiforbrug (afsluttende energibærer til rumopvarmning og varmt brugsvand) skal ske i henhold til Be10 beregninger (SBi-anvisning 213, 2011).



Beregning af efterspørgslen efter ekstra energi og belysning skal følge Be10 beregninger (SBi-anvisning 213, 2011).



Drikkevand/vandafledning skal beregnes i overensstemmelse med kriterie ENV2.2 og regnearksværktøj udviklet til dette specifikke formål for DGNB.

Side 120 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 121 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Økonomi

BILAG 1 BYGNINGSDELE, DER SKAL MEDTAGES I BEREGNINGERNE De følgende bygningsdele mv. i henhold til SfB-systemets hovedgrupper 1-6 skal inkluderes. Bemærk, at grupperne SfB (10) – SfB (20) – SfB (30) – SfB (40) – SfB (50) – SfB (60) ikke er inkluderet i DGNB certificeringssystemet.

SfB gruppe (1.) Bygningsbasis (11) Fri (12) Fundamenter (13) Terrændæk (14) Fri (15) Fri (16) Fri (17) Fri (18) Bygningsbasis bygning, øvrige (19) Sum, bygningsbasis SfB gruppe (2.) Primære bygningsdele (21) Ydervægge (22) Indervægge (23) Dæk (24) Trapper og ramper (25) Fri (26) Altaner og altangange (27) Tage (28) Primære bygningsdele bygning, øvrige (29) Primære bygningsdele bygning, sum SfB Gruppe (3.) Komplettering (31) Ydervægge (32) Indervægge (33) Dæk (34) Trapper og ramper (35) Lofter (36) Altaner (37) Tage (38) Øvrige kompletterende bygningsdele bygning (39) Kompletterende bygningsdele bygning, sum

Side 122 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Økonomi

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

ECO1.1

SfB gruppe (4.) Overflader (41) Udvendige vægoverflader (42) Indvendige vægoverflader (43) Dæk og gulve (44) Trapper og ramper (45) Lofter (46) Altaner (47) Tage (48) Overflader bygning, øvrige (49) Overflader bygning, sum SfB gruppe (5.) VVS-anlæg (51) Affald (52) Afløb og sanitet (53) Vand (koldt/varmt vand, behandlet vand) (54) Luftarter (gas, trykluft, vakuum, damp) (55) Køling (56) Varme (vand, damp, kondens, hedtolie) (57) Ventilationsanlæg (58) VVS-anlæg, bygning, øvrige (59) VVS-anlæg, bygning, sum SfB gruppe (6.) El- og mekaniske anlæg (61) Fri (62) Højspændingsanlæg (63) Lavspændingsanlæg (64) Elektronik og svagstrømsanlæg (65) Fri (66) Transportanlæg (67) Mekaniske anlæg, øvrige (68) El-anlæg, bygning, øvrige (19) El- og mekaniske anlæg, bygning, sum

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 123 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Økonomi

BILAG 02. REFERENCEVÆRDIER FOR RENHOLD

Udvendig renhold, bygning Rengøring af facader

Arbejdsmængde (m2/h) Enhed

Økonomi

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

BILAG 03 REFERENCEVÆRDIER FOR LEVETIDER OG VEDLIGEHOLD Tabellen nedenfor indeholder følgende værdier: Timeløn Enhedspris (kr/h) (kr/m2)

Frekvens per år

En reference levetid for de enkelte bygningsdele.

En variabel procentsats for drift, inspektion, vedligeholdelse og reparation af de enkelte bygningsdele.

Blød natursten

1,15

340

295,83

0,25

Alu, rustfrit stål

3,00

340

113,40

0,25

Glas, variabelt

20,00

340

17,01

0,25

Keramik, hård sten, natursten

6,00

340

56,70

0,25

3,00

340

113,40

0,25

Indvendige døre og vinduer Gulve, normal belastning

250,00

340

1,36

4,00

Keramiske fliser

250,00

340

1,36

100,00

Gulvtæpper

300,00

340

1,13

100,00

400,00

340

0,85

100,00

Bygningsdelsindeks/Materiale

212,50

340

1,60

100,00

BYGNINGSBASIS

340,00

340

1,00

100,00

(12) Fundamenter

212,50

340

1,60

250,00

340,00

340

1,00

250,00

Solafskærmning Indvendig renhold, bygning

Plastik, laminat, linoleum, parket etc. Gulve, hård belastning (inkl. trapper) Keramiske fliser, parket Plastik mv. Toilet- og badefaciliteter Keramiske fliser, parket Plastik Vinduespolering Pudsning af vinduer

Bygningsdele med en referencelevetid længere end 50 år har ingen påvirkning. Der regnes ikke med skrapværdi. Det forudsættes, at bygningsdele bliver erstattet, når deres levetid er udløbet. Genopretning eller udskiftning af en bygningsdel er fastsat til 125 %, hvilket betyder, at udskiftning af en bygningsdel i gennemsnit vil have en omkostning på 125 % af byggeomkostningerne.

Liniefundamenter: Beton mv. Punktfundamenter: Beton mv. Punktfundamenter: Konstruktionstræ Pladefundamenter: Beton mv.

Lettilgængeligt

25,00

376

15,05

2,00

Fundamenter, fugt- og varmeisolering: Mineraluld

Almindelig tilgængeligt

20,00

376

18,81

2,00

Fundamenter, fugt- og varmeisolering: Asfalt / Bitumen

13,00

376

28,94

2,00

(13) Terrændæk

Vanskeligt tilgængelig

ECO1.1

Terrændæk, kældre Terrændæk i terrænniveau Terrændæk, fugt- og varmeisolering: Mineraluld Terrændæk, fugt- og varmeisolering: Asfalt / Bitumen

Årlig vedlige Genop retning Levetid hold (år) (%) (%)

(år) % % 120 0,5% 125% 120 0,5% 125% 100 1,0% 125% 120 0,5% 125% 50 1,0% 125% 80 1,0% 125% (år) % % 100 0,5% 125% 100 0,5% 125% 50 1,0% 125% 80 1,0% 125%

PRIMÆRE BYGNINGSDELE (21) Ydervægge Kælderydervægge: Natursten Kælderydervægge: Beton mv. Lyskasser: Beton mv. Lyskasser: Plast og skumplast Ydervægge: Natursten Ydervægge: Beton mv. Ydervægge: Porebeton Ydervægge: Letklinkerbeton Ydervægge: Tegl Ydervægge: Jern, stål & rustfrit stål Ydervægge: Konstruktionstræ

Side 124 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

(år) % % 120 0,5% 125% 120 0,5% 125% 80 1,0% 125% 50 1,0% 125% 120 1,0% 125% 120 1,0% 125% 80 1,0% 125% 120 1,0% 125% 120 2,0% 125% 120 3,0% 125% 120 2,0% 125%

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 125 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Økonomi

Årlig vedlige Genop Levetid hold retning (år) (%) (%)

Bygningsdelsindeks/Materiale

60 60 80 80 80 50

Ydervægge, fugt- og varmeisolering: Træfiberplader mv. Ydervægge, fugt- og varmeisolering: Papir, pap mv. Ydervægge, fugt- og varmeisolering: Mineraluld Ydervægge, fugt- og varmeisolering: Asfalt / Bitumen Ydervægge, fugt- og varmeisolering: Plast og skumplast Ydervægge, fugt- og varmeisolering: Naturligt fyld og tilslag (22) Indervægge Kælderindervægge: Beton mv. Kælderindervægge: Letklinkerbeton Kælderindervægge: Tegl Indervægge ekskl. kælderindervægge: Beton mv. Indervægge ekskl. kælderindervægge: Porebeton Indervægge ekskl. kælderindervægge: Letklinkerbeton Indervægge ekskl. kælderindervægge: Gips Indervægge ekskl. kælderindervægge: Tegl Indervægge ekskl. kælderindervægge: Jern, stål & rustfrit stål Indervægge ekskl. kælderindervægge: Konstruktionstræ Skaktvægge, skorstensvanger, installationsskakte mm.: Beton mv. Skaktvægge, skorstensvanger, installationsskakte mm.: Letklinkerbeton Skaktvægge, skorstensvanger, installationsskakte mm.: Tegl Skakte for elevatorer: Beton mv. Skakte for elevatorer: Tegl (23) Dæk Kælderdæk og krybekælderdæk: Beton mv. Kælderdæk og krybekælderdæk: Tegl Etagedæk: Beton mv. Etagedæk: Letklinkerbeton Etagedæk: Tegl Etagedæk: Konstruktionstræ Tagdæk. Særlige dæk under opbyggede tage: Beton mv. Tagdæk. Særlige dæk under opbyggede tage: Letklinkerbeton Tagdæk. Særlige dæk under opbyggede tage: Konstruktionstræ Tagdæk, fugt- og varmeisolering: Træfiberplader mv. Tagdæk, fugt- og varmeisolering: Papir, pap mv. Tagdæk, fugt- og varmeisolering: Mineraluld Tagdæk, fugt- og varmeisolering: Plast og skumplast Tagdæk, fugt- og varmeisolering: Naturligt fyld og tilslag (24) Trapper og ramper Kældertrapper, udvendige: Natursten Kældertrapper, udvendige: Beton mv. Trapper udvendige: Natursten Trapper udvendige: Beton mv. Trapper udvendige: Jern, stål & rustfrit stål

Side 126 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

2,0% 2,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0%

(år) % 120 1,0% 120 1,0% 120 1,0% 100 1,0% 100 1,0% 100 1,0% 80 1,0% 100 1,0% 100 1,0% 100 1,0% 120 1,0% 120 1,0% 80 1,0% 120 1,0% 100 1,0% (år) % 120 1,0% 100 1,0% 120 1,0% 100 1,0% 100 1,0% 100 1,0% 120 1,0% 100 1,0% 120 1,0% 60 1,0% 60 1,0% 80 1,0% 50 1,0% 50 1,0% (år) % 80 1,0% 80 1,0% 80 1,0% 60 1,0% 50 1,0%

125% 125% 125% 125% 125% 125% % 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% % 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% % 125% 125% 125% 125% 125%

Økonomi

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Bygningsdelsindeks/Materiale Trapper udvendige: Konstruktionstræ Trapper udvendige: Lamineret træ og finér Trapper indvendige: Natursten Trapper indvendige: Beton mv. Trapper indvendige: Jern, stål & rustfrit stål Trapper indvendige: Konstruktionstræ Trapper indvendige: Lamineret træ og finér Ramper udvendige: Natursten Ramper udvendige: Beton mv. Ramper udvendige: Jern, stål & rustfrit stål Ramper udvendige: Konstruktionstræ Ramper udvendige: Lamineret træ og finér Ramper indvendige: Natursten Ramper indvendige: Beton mv. Ramper indvendige: Jern, stål & rustfrit stål Ramper indvendige: Konstruktionstræ Ramper indvendige: Lamineret træ og finér Faste stiger: Jern, stål & rustfrit stål (25) Bærende konstruktioner Bærende konstruktioner, øvrige (søjler, bjælker, rammer, skaller): Natursten Bærende konstruktioner, øvrige (søjler, bjælker, rammer, skaller): Beton mv. Bærende konstruktioner, øvrige (søjler, bjælker, rammer, skaller): Porebeton

ECO1.1

Årlig vedlige Genop Levetid hold retning (år) (%) (%)

50 2,0% 125% 50 2,0% 125% 100 1,0% 125% 100 1,0% 125% 100 1,0% 125% 100 1,0% 125% 100 1,0% 125% 50 1,0% 125% 40 1,0% 125% 50 1,0% 125% 40 2,0% 125% 40 2,0% 125% 80 1,0% 125% 80 1,0% 125% 80 1,0% 125% 80 1,0% 125% 80 1,0% 125% 50 1,0% 125% (år) % % 120 1,0% 125% 120 1,0% 125% 80 1,0% 125%

Bærende konstruktioner, øvrige (søjler, bjælker, rammer, skaller): Letklinkerbeton Bærende konstruktioner, øvrige (søjler, bjælker, rammer, skaller): Tegl

120 120

1,0% 1,0%

125% 125%

120

1,0%

125%

120 60 60 80 50

1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0%

125% 125% 125% 125% 125%

1,0%

125% % 125% 125% 125% 125% % 125% 125%

Bærende konstruktioner, øvrige (søjler, bjælker, rammer, skaller): Jern, stål & rustfrit stål Bærende konstruktioner, øvrige (søjler, bjælker, rammer, skaller): Konstruktionstræ Bærende konstruktioner, øvrige, fugt- og varmeisolering: Træfiberplader mv. Bærende konstruktioner, øvrige, fugt- og varmeisolering: Papir, pap mv. Bærende konstruktioner, øvrige, fugt- og varmeisolering: Mineraluld Bærende konstruktioner, øvrige, fugt- og varmeisolering: Plast og skumplast Bærende konstruktioner, øvrige, fugt- og varmeisolering: Naturligt fyld og

tilslag

(år)

(26) Altaner og altangange Altaner og altangange (alle typer): Beton mv. Altaner og altangange (alle typer): Jern, stål & rustfrit stål Altaner og altangange (alle typer): Konstruktionstræ Altaner og altangange (alle typer): Lamineret træ og finér (27) Tage Tagværker: Beton mv. Tagværker: Jern, stål & rustfrit stål

% 80 80 60 60

1,0% 1,0% 2,0% 2,0%

(år) % 120 1,0% 120 1,0%

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 127 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Økonomi

Årlig vedlige Genop Levetid hold retning (år) (%) (%)

Bygningsdelsindeks/Materiale

120 2,0% 125% 120 2,0% 125% 50 1,0% 125% 40 2,0% 125% 40 2,0% 125% 40 1,0% 125% 40 1,0% 125% 50 1,0% 125% 40 1,0% 125% 40 1,0% 125% (år) % % 120 1,0% 125% 120 1,0% 125% 80 1,0% 125% 120 1,0% 125% 80 1,0% 125% 80 2,0% 125% 80 2,0% 125%

Tagværker: Konstruktionstræ Tagværker: Lamineret træ og finér Baldakiner og overdækninger: Jern, stål & rustfrit stål Baldakiner og overdækninger: Konstruktionstræ Baldakiner og overdækninger: Lamineret træ og finér Tage, fugt- og varmeisolering: Træfiberplader mv. Tage, fugt- og varmeisolering: Papir, pap mv. Tage, fugt- og varmeisolering: Mineraluld Tage, fugt- og varmeisolering: Plast og skumplast Tage, fugt- og varmeisolering: Naturligt fyld og tilslag (28) Øvrige primære bygningsdele, bygning Øvrige primære bygningsdele, bygning: Natursten Øvrige primære bygningsdele, bygning: Beton mv. Øvrige primære bygningsdele, bygning: Porebeton Øvrige primære bygningsdele, bygning: Tegl Øvrige primære bygningsdele, bygning: Jern, stål & rustfrit stål Øvrige primære bygningsdele, bygning: Konstruktionstræ Øvrige primære bygningsdele, bygning: Lamineret træ og finér KOMPLETTERENDE BYGNINGSDELE

Kælderydervægge, kompletterende del (døre, vinduer mm.): Jern, stål & rustfrit stål Kælderydervægge, kompletterende del (døre, vinduer mm.): Aluminium

50 60

1,0% 1,0%

125% 125%

40 50

1,0% 1,0%

125% 125%

Kælderydervægge, kompletterende del (døre, vinduer mm.): Glas Døre, ydervægge: Jern, stål & rustfrit stål Døre, ydervægge: Aluminium Døre, ydervægge: Konstruktionstræ Døre, ydervægge: Ædeltræ Døre, ydervægge: Plast og skumplast Døre, ydervægge: Glas Porte, ydervægge: Jern, stål & rustfrit stål Porte, ydervægge: Aluminium Porte, ydervægge: Konstruktionstræ Porte, ydervægge: Ædeltræ Porte, ydervægge: Plast og skumplast Porte, ydervægge: Glas Vinduer, ydervægge: Jern, stål & rustfrit stål Vinduer, ydervægge: Aluminium

Side 128 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Vinduer, ydervægge: Konstruktionstræ Vinduer, ydervægge: Ædeltræ Vinduer, ydervægge: Plast og skumplast Vinduer, ydervægge: Glas Solskærme, skodder, gitre mm._ Jern, stål & rustfrit stål Solskærme, skodder, gitre mm.: Aluminium Solskærme, skodder, gitre mm.: Konstruktionstræ Solskærme, skodder, gitre mm.: Plast og skumplast Sålbænke, inddækninger mm.: Natursten Sålbænke, inddækninger mm.: Beton mv. Sålbænke, inddækninger mm.: Tegl Sålbænke, inddækninger mm.: Tegl glaseret Sålbænke, inddækninger mm.: Jern, stål & rustfrit stål Sålbænke, inddækninger mm.: Aluminium Sålbænke, inddækninger mm.: Kobber Sålbænke, inddækninger mm.: Zink og bly Sålbænke, inddækninger mm.: Plast og skumplast Termoruder og flerlagsruder mm.: Glas Døre, indervægge: Jern, stål & rustfrit stål

30 40 60 60 40 60 30 40 60 60 40 60 30 40 60 60

1,0% 1,0% 1,0% 0,5% 2,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 0,5% 2,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 0,5%

125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125%

Døre, indervægge: Træ uklassificeret Døre, indervægge: Ædeltræ Døre, indervægge: Træfiberplader mv.

Kælderydervægge, kompletterende del (døre, vinduer mm.): Plast og skumplast

Bygningsdelsindeks/Materiale

Døre, indervægge: Konstruktionstræ

Kælderydervægge, kompletterende del (døre, vinduer mm.): Kælderydervægge, kompletterende del (døre, vinduer mm.): Ædeltræ

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

(32) Indervægge, komplettering

(år)

(31) Ydervægge, komplettering

Konstruktionstræ

Økonomi

Døre, indervægge: Glas Vinduer, indervægge: Jern, stål & rustfrit stål Vinduer, indervægge: Konstruktionstræ Vinduer, indervægge: Træ uklassificeret Vinduer, indervægge: Ædeltræ Vinduer, indervægge: Træfiberplader mv. Vinduer, indervægge: Glas Bevægelige indervægge: Jern, stål & rustfrit stål Bevægelige indervægge: Træfiberplader mv. Indfatninger, fodpaneler og fendere: Træ uklassificeret Indfatninger, fodpaneler og fendere: Plast og skumplast (33) Dæk, komplettering Opbyggede gulve: Træ uklassificeret Opbyggede gulve: Ædeltræ Opbyggede gulve: Lamineret træ og finér Opbyggede gulve: Træfiberplader mv. Svømmende gulve: Træ uklassificeret Svømmende gulve: Ædeltræ Svømmende gulve: Lamineret træ og finér

ECO1.1

Årlig vedlige Genop Levetid hold retning (år) (%) (%)

50 2,0% 125% 60 1,0% 125% 50 1,0% 125% 50 1,0% 125% 40 1,0% 125% 40 0,5% 125% 25 2,0% 125% 40 1,0% 125% 100 1,0% 125% 80 1,0% 125% 80 1,0% 125% 80 1,0% 125% 50 1,0% 125% 50 0,5% 125% 80 1,0% 125% 50 1,0% 125% 40 1,0% 125% 25 2,0% 125% (år) % % 60 1,0% 125% 50 1,0% 125% 40 1,0% 125% 60 1,0% 125% 50 1,0% 125% 40 1,0% 125% 80 1,0% 125% 60 1,0% 125% 60 1,0% 125% 100 1,0% 125% 50 1,0% 125% 40 1,0% 125% 40 2,0% 125% 30 2,0% 125% 40 1,0% 125% 40 1,0% 125% (år) % % 80 1,0% 125% 100 1,0% 125% 80 1,0% 125% 60 1,0% 125% 80 1,0% 125% 100 1,0% 125% 80 1,0% 125%

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 129 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Bygningsdelsindeks/Materiale

Økonomi

Årlig vedlige Genop Levetid hold retning (år) (%) (%)

60 80 50 50 50 50 50

Svømmende gulve: Træfiberplader mv. Lemme, riste, måtterammer mm.: Jern, stål & rustfrit stål Sokler til maskiner: Beton mv. Sokler til maskiner: Jern, stål & rustfrit stål Sokler til maskiner: Konstruktionstræ Sokler til maskiner: Træ uklassificeret Sokler til maskiner: Ædeltræ (34) Trapper og ramper, komplettering TILFØJ NY 1 TILFØJ NY 2 Gelændere og rækværker, udvendige: Jern, stål & rustfrit stål Gelændere og rækværker, udvendige: Konstruktionstræ Gelændere og rækværker, udvendige: Ædeltræ Gelændere og rækværker, indvendige: Jern, stål & rustfrit stål Gelændere og rækværker, indvendige: Træ uklassificeret Gelændere og rækværker, indvendige: Ædeltræ Riste, måtterammer mv.: Jern, stål & rustfrit stål Riste, måtterammer mv.: Træ uklassificeret Riste, måtterammer mv.: Ædeltræ (35) Lofter, komplettering Nedhængte lofter: Gips Nedhængte lofter: Jern, stål & rustfrit stål Nedhængte lofter: Aluminium Påbyggede lofter: Beton mv. Påbyggede lofter: Gips Påbyggede lofter: Træ uklassificeret Påbyggede lofter: Lamineret træ og finér Påbyggede lofter: Træbeton og cementbundne fibre (36) Altaner, komplettering Rækværker, brystninger: Beton mv. Rækværker, brystninger: Tegl Rækværker, brystninger: Tegl glaseret Rækværker, brystninger: Jern, stål & rustfrit stål Rækværker, brystninger: Konstruktionstræ Rækværker, brystninger: Glas (37) Tage, komplettering Kviste mm.: Konstruktionstræ Ovenlys og røglemme: Jern, stål & rustfrit stål Ovenlys og røglemme: Konstruktionstræ Ovenlys og røglemme: Ædeltræ Ovenlys og røglemme: Plast og skumplast Solskærme til ovenlys: Jern, stål & rustfrit stål Solskærme til ovenlys: Konstruktionstræ

Side 130 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

(år)

1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0%

% 0 0,0% 0 0,0% 80 1,0% 50 2,0% 60 1,0% 100 1,0% 80 1,0% 100 1,0% 50 2,0% 40 1,0% 40 1,0% (år) % 40 2,0% 40 2,0% 40 2,0% 60 1,0% 60 1,0% 50 1,0% 30 1,0% 50 1,0% (år) % 60 1,0% 60 1,0% 80 1,0% 80 1,0% 50 1,0% 80 1,0% (år) % 100 1,0% 40 1,0% 30 2,0% 40 1,0% 40 1,0% 40 1,0% 30 2,0%

125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% % 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% % 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% % 125% 125% 125% 125% 125% 125% % 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125%

Økonomi

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Bygningsdelsindeks/Materiale

ECO1.1

Årlig vedlige Genop Levetid hold retning (år) (%) (%)

Solskærme til ovenlys: Ædeltræ Snefang, rækværker, afskærmninger mm.: Jern, stål & rustfrit stål Snefang, rækværker, afskærmninger mm.: Konstruktionstræ Inspektionslemme, døre mm.: Jern, stål & rustfrit stål

40 50 40 50

1,0% 2,0% 1,0% 1,0%

125% 125% 125% 125%

50 50 80 50 80 25 30 30 20 40

1,0% 0,5% 0,5% 0,5% 2,0% 3,0% 1,0% 2,0% 1,0% 1,0%

Tagudhæng, vindskeder, sternbrædder og inddækninger: Jern, stål & rustfrit

80 80 80 80 80 80 80 100 100 100 100 80 80 80 80 100 50 50 30

1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 0,5% 0,5% 0,5% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0%

125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% % 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125%

50 80 30 30 30 50 50

1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0%

125% 125% 125% 125% 125% 125% 125%

stål Tagudhæng, vindskeder, sternbrædder og inddækninger: Aluminium Tagudhæng, vindskeder, sternbrædder og inddækninger: Kobber Tagudhæng, vindskeder, sternbrædder og inddækninger: Zink og bly Tagudhæng, vindskeder, sternbrædder og inddækninger: Konstruktionstræ Tagudhæng, vindskeder, sternbrædder og inddækninger: Træ uklassificeret Tagudhæng, vindskeder, sternbrædder og inddækninger: Ædeltræ Tagudhæng, vindskeder, sternbrædder og inddækninger: Papir, pap mv. Tagudhæng, vindskeder, sternbrædder og inddækninger: Asfalt / Bitumen Tagudhæng, vindskeder, sternbrædder og inddækninger: Plast og skumplast (38) Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Natursten Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Kalkmørtel Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Beton mv. Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Porebeton Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Letklinkerbeton Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Gips Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Tegl Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Tegl glaseret Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Metal alment Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Jern, stål & rustfrit stål Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Aluminium Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Kobber Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Zink og bly Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Konstruktionstræ Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Træ uklassificeret Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Ædeltræ Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Lamineret træ og finér Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Træfiberplader mv. Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Papir, pap mv.

(år)

Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Træbeton og cementbundne fibre Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Mineraluld Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Asfalt / Bitumen (tagpap) Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Fibre og filt Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Linoleum og gummi Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Plast og skumplast Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Glas

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 131 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Bygningsdelsindeks/Materiale Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Naturligt fyld og tilslag Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige: Malervarer

Økonomi

Årlig vedlige Genop Levetid hold retning (år) (%) (%)

50 15

1,0% 1,0%

125% 125%

Kælderydervægge, udvendige overflader: Natursten Kælderydervægge, udvendige overflader: Beton mv. Kælderydervægge, udvendige overflader: Asfalt / Bitumen Kælderydervægge, kompletterende del, overflader: Natursten Kælderydervægge, kompletterende del, overflader: Kalkmørtel Kælderydervægge, kompletterende del, overflader: Beton mv. Kælderydervægge, kompletterende del, overflader: Asfalt / Bitumen Ydervægge, udvendige overflader: Natursten Ydervægge, udvendige overflader: Kalkmørtel Ydervægge, udvendige overflader: Beton mv. Ydervægge, udvendige overflader: Porebeton Ydervægge, udvendige overflader: Letklinkerbeton Ydervægge, udvendige overflader: Tegl Ydervægge, udvendige overflader: Tegl glaseret Ydervægge, udvendige overflader: Jern, stål & rustfrit stål Ydervægge, udvendige overflader: Aluminium Ydervægge, udvendige overflader: Kobber Ydervægge, udvendige overflader: Zink og bly Ydervægge, udvendige overflader: Konstruktionstræ Ydervægge, udvendige overflader: Træ uklassificeret Ydervægge, udvendige overflader: Ædeltræ Ydervægge, udvendige overflader: Træbeton og cementbundne fibre Ydervægge, udvendige overflader: Asfalt / bitumen Ydervægge, udvendige overflader: Glas Ydervægge, udvendige overflader: Malervarer Ydervægge, kompletterende del, overflader: Natursten Ydervægge, kompletterende del, overflader: Kalkmørtel Ydervægge, kompletterende del, overflader: Beton mv. Ydervægge, kompletterende del, overflader: Porebeton Ydervægge, kompletterende del, overflader: Letklinkerbeton Ydervægge, kompletterende del, overflader: Tegl Ydervægge, kompletterende del, overflader: Tegl glaseret Ydervægge, kompletterende del, overflader: Jern, stål & rustfrit stål Ydervægge, kompletterende del, overflader: Aluminium Ydervægge, kompletterende del, overflader: Kobber Ydervægge, kompletterende del, overflader: Zink og bly Ydervægge, kompletterende del, overflader: Konstruktionstræ Ydervægge, kompletterende del, overflader: Træ uklassificeret Ydervægge, kompletterende del, overflader: Ædeltræ

Side 132 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Bygningsdelsindeks/Materiale

(år) % % 120 1,0% 125% 100 1,0% 125% 40 1,0% 125% 100 1,0% 125% 50 1,0% 125% 80 1,0% 125% 40 1,0% 125% 120 1,0% 125% 50 1,0% 125% 80 1,0% 125% 80 1,0% 125% 50 1,0% 125% 80 1,0% 125% 80 1,0% 125% 60 1,0% 125% 60 0,5% 125% 60 0,5% 125% 80 0,5% 125% 50 2,0% 125% 50 2,0% 125% 60 1,0% 125% 60 1,0% 125% 25 1,0% 125% 80 1,0% 125% 10 1,0% 125% 100 1,0% 125% 50 1,0% 125% 80 1,0% 125% 50 1,0% 125% 50 1,0% 125% 80 1,0% 125% 80 1,0% 125% 80 1,0% 125% 80 0,5% 125% 80 0,5% 125% 80 0,5% 125% 50 2,0% 125% 40 2,0% 125% 60 1,0% 125%

ECO1.1

Årlig vedlige Genop Levetid hold retning (år) (%) (%)

Ydervægge, kompletterende del, overflader: Træbeton og cementbundne

60 25 80 10

fibre Ydervægge, kompletterende del, overflader: Asfalt / bitumen

OVERFLADEBYGNINGSDELE (41) Udvendige vægoverflader

Økonomi

Ydervægge, kompletterende del, overflader: Glas Ydervægge, kompletterende del, overflader: Malervarer

(år)

(42) Indvendige vægoverflader Indvendige vægoverflader: Natursten Indvendige vægoverflader: Kalkmørtel Indvendige vægoverflader: Beton mv. Indvendige vægoverflader: Porebeton Indvendige vægoverflader: Letklinkerbeton Indvendige vægoverflader: Gips Indvendige vægoverflader: Tegl Indvendige vægoverflader: Tegl glaseret Indvendige vægoverflader: Jern, stål & rustfrit stål Indvendige vægoverflader: Aluminium Indvendige vægoverflader: Kobber Indvendige vægoverflader: Zink og bly Indvendige vægoverflader: Træ uklassificeret Indvendige vægoverflader: Ædeltræ Indvendige vægoverflader: Lamineret træ og finér Indvendige vægoverflader: Papir, pap mv. Indvendige vægoverflader: Malervarer Indervægge kompletterende dele, overflader: Natursten Indervægge kompletterende dele, overflader: Kalkmørtel Indervægge kompletterende dele, overflader: Beton mv. Indervægge kompletterende dele, overflader: Porebeton Indervægge kompletterende dele, overflader: Letklinkerbeton Indervægge kompletterende dele, overflader: Gips Indervægge kompletterende dele, overflader: Tegl Indervægge kompletterende dele, overflader: Tegl glaseret Indervægge kompletterende dele, overflader: Jern, stål & rustfrit stål Indervægge kompletterende dele, overflader: Aluminium Indervægge kompletterende dele, overflader: Kobber Indervægge kompletterende dele, overflader: Zink og bly Indervægge kompletterende dele, overflader: Træ uklassificeret Indervægge kompletterende dele, overflader: Ædeltræ Indervægge kompletterende dele, overflader: Lamineret træ og finér Indervægge kompletterende dele, overflader: Papir, pap mv. Indervægge kompletterende dele, overflader: Malervarer (43) Dæk og gulve, overflader Terrændæk, overflader: Natursten Terrændæk, overflader: Beton mv.

1,0% 1,0% 1,0% 1,0% %

80 50 80 60 80 50 80 80 60 80 80 80 40 60 30 20 15 80 50 80 60 80 50 80 80 60 80 80 80 40 60 30 20 15

1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 0,5% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 0,5% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0%

(år) % 120 1,0% 120 1,0%

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

125% 125% 125% 125% % 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% % 125% 125%

Side 133 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Bygningsdelsindeks/Materiale Terrændæk, overflader: Tegl Terrændæk, overflader: Tegl glaseret Terrændæk, overflader: Træ uklassificeret Terrændæk, overflader: Ædeltræ Terrændæk, overflader: Lamineret træ og finér Terrændæk, overflader: Linoleum og gummi Terrændæk, overflader: Malervarer Etagedæk, overflader: Natursten Etagedæk, overflader: Beton mv. Etagedæk, overflader: Tegl Etagedæk, overflader: Tegl glaseret Etagedæk, overflader: Træ uklassificeret Etagedæk, overflader: Ædeltræ Etagedæk, overflader: Lamineret træ og finér Etagedæk, overflader: Linoleum og gummi Etagedæk, overflader: Malervarer (44) Trapper og ramper, overflader Kældertrapper og kælderramper, udvendige, overflader: Natursten Kældertrapper og kælderramper, udvendige, overflader: Beton mv. Kældertrapper og kælderramper, udvendige, overflader: Malervarer Trapper, udvendige, overflader: Natursten Trapper, udvendige, overflader: Beton mv. Trapper, udvendige, overflader: Malervarer Trapper, indvendige, overflader: Natursten Trapper, indvendige, overflader: Beton mv. Trapper, indvendige, overflader: Malervarer Ramper, udvendige, overflader: Natursten Ramper, udvendige, overflader: Beton mv. Ramper, udvendige, overflader: Malervarer Ramper, indvendige, overflader: Natursten Ramper, indvendige, overflader: Beton mv. Ramper, indvendige, overflader: Malervarer (45) Lofter, overflader Lofter, overflader: Kalkmørtel Lofter, overflader: Beton mv. Lofter, overflader: Gips Lofter, overflader: Træ uklassificeret Lofter, overflader: Papir, pap mv. Lofter, overflader: Træbeton og cementbundne fibre Lofter, overflader: Mineraluld Lofter, overflader: Malervarer (46) Altaner, overflader Altaner, oversider, overflader: Beton mv.

Side 134 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Økonomi

Årlig vedlige Genop Levetid hold retning (år) (%) (%)

120 1,0% 125% 120 1,0% 125% 80 2,0% 125% 100 1,0% 125% 60 1,0% 125% 50 1,0% 125% 10 1,0% 125% 100 1,0% 125% 100 1,0% 125% 100 1,0% 125% 100 1,0% 125% 80 2,0% 125% 80 1,0% 125% 50 1,0% 125% 40 1,0% 125% 10 1,0% 125% (år) % % 100 1,0% 125% 60 1,0% 125% 10 1,0% 125% 100 1,0% 125% 50 1,0% 125% 10 1,0% 125% 80 1,0% 125% 80 1,0% 125% 15 1,0% 125% 50 1,0% 125% 40 1,0% 125% 10 1,0% 125% 50 1,0% 125% 50 1,0% 125% 15 1,0% 125% (år) % % 80 1,0% 125% 100 1,0% 125% 60 1,0% 125% 80 2,0% 125% 30 2,0% 125% 60 1,0% 125% 30 1,0% 125% 15 1,0% 125% (år) % % 40 1,0% 125%

Økonomi

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Bygningsdelsindeks/Materiale

Årlig vedlige Genop Levetid hold retning (år) (%) (%)

50 10 60 60 20

Altaner, oversider, overflader: Jern, stål & rustfrit stål Altaner, oversider, overflader: Malervarer Altaner, undersider, overflader: Beton mv. Altaner, undersider, overflader: Jern, stål & rustfrit stål Altaner, undersider, overflader: Malervarer

(år)

(47) Tage, overflader Tage, overflader: Beton mv. Tage, overflader: Tegl Tage, overflader: Tegl glaseret Tage, overflader: Jern, stål & rustfrit stål Tage, overflader: Aluminium Tage, overflader: Kobber Tage, overflader: Zink og bly Tage, overflader: Træ uklassificeret Tage, overflader: Ædeltræ Tage, overflader: Træfiberplader Tage, overflader: Papir, pap mv. Tage, overflader: Træbeton og cementbundne fibre Tage, overflader: Asfalt / bitumen (tagpap) Tage, overflader: Fibre og filt Tage, overflader: Linoleum og gummi Tage, overflader: Plast og skumplast Tage, overflader: Malervarer

Overflader bygningsdele, øvrige: Kalkmørtel Overflader bygningsdele, øvrige: Beton mv. Overflader bygningsdele, øvrige: Porebeton Overflader bygningsdele, øvrige: Letklinkerbeton Overflader bygningsdele, øvrige: Gips Overflader bygningsdele, øvrige: Tegl Overflader bygningsdele, øvrige: Tegl glaseret Overflader bygningsdele, øvrige: Jern, stål & rustfrit stål Overflader bygningsdele, øvrige: Aluminium Overflader bygningsdele, øvrige: Kobber Overflader bygningsdele, øvrige: Zink og bly Overflader bygningsdele, øvrige: Konstruktionstræ Overflader bygningsdele, øvrige: Træ uklassificeret Overflader bygningsdele, øvrige: Ædeltræ Overflader bygningsdele, øvrige: Lamineret træ og finér Overflader bygningsdele, øvrige: Papir, pap mv. Overflader bygningsdele, øvrige: Træbeton og cementbundne fibre

(år)

Overflader bygningsdele, øvrige: Natursten

1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0%

80 50 60 80 40 50 80 50 25 30 25 25 40 20 40 40 20 15

Tage, overflader: Natursten

(48) Øvrige overflader, bygning

ECO1.1

0,5% 2,0% 1,0% 1,0% 1,0% 0,5% 0,5% 0,5% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% %

50 50 50 50 50 40 50 50 50 50 50 50 50 50 50 40 30 40

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0%

125% 125% 125% 125% 125% % 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% % 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125%

Side 135 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Økonomi

Årlig vedlige Genop Levetid hold retning (år) (%) (%)

Bygningsdelsindeks/Materiale

40 30 40 40 30 50 15

Overflader bygningsdele, øvrige: Mineraluld Overflader bygningsdele, øvrige: Asfalt / bitumen Overflader bygningsdele, øvrige: Fibre og filt Overflader bygningsdele, øvrige: Linoleum og gummi Overflader bygningsdele, øvrige: Plast og skumplast Overflader bygningsdele, øvrige: Glas Overflader bygningsdele, øvrige: Malervarer

1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0%

125% 125% 125% 125% 125% 125% 125%

(år)

% 40 0,5% 125% (år) % % 50 0,5% 125%

(51) Affald Affaldsanlæg: Metal, alment (52) Afløb og sanitet Afløb under bygning (til nærmeste brønd eller ledning): Tegl

stål Afløb under bygning (til nærmeste brønd eller ledning): Plast og skumplast Dræn under bygning (omfangsdræn): Tegl Dræn under bygning (omfangsdræn): Plast og skumplast Faldstammer, afløbsskåle: Jern, stål & rustfrit stål Faldstammer, afløbsskåle: Plast og skumplast Tagrender og nedløb: Jern, stål & rustfrit stål Tagrender og nedløb: Kobber Tagrender og nedløb: Zink og bly Tagrender og nedløb: Plast og skumplast

60 60 60 80 60 30 60 80 40 30

0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5%

125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125%

2,0%

125% % 125% 125% 125% 125% 125% % 125% 125% 125% % 125% 125%

Forbrugsanlæg (vaske, vaskemaskine mv. inkl. armaturer for vand): Metal,

(år)

(53) Vand (koldt/varmt vand, behandlet vand)

% 30 60 60 60 30

Forsyningsanlæg (målere, beholdere mm.): Metal, alment Distributionsanlæg (rør, ventiler mm.): Jern, stål & rustfrit stål Distributionsanlæg (rør, ventiler mm.): Kobber Distributionsanlæg (rør, ventiler mm.): Plast og skumplast Forbrugsanlæg (diverse aftapninger mm.): Metal, alment

(år)

(54) Luftarter (gas, trykluft, vakuum, damp) Distributionsanlæg (rør, ventiler mm.): Jern, stål & rustfrit stål Forbrugsanlæg (armaturer, gasradiatorer mm.): Metal, alment

(år)

(55) Køling Distributionsanlæg (rør, ventiler mm.): Jern, stål & rustfrit stål

3,0% 1,0% 1,0% %

20 30

Forsyningsanlæg (aggregater mm.): Metal, alment

3,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0%

40 40 30

Forsyningsanlæg (kompressorer, målere, beholdere mm.): Metal, alment

3,0% 1,0%

Forbrugsanlæg (fordampere, køleflader, regulering, automatik mm.): Metal,

Side 136 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Distributionsanlæg (rør, ventiler mm.): Kobber Distributionsanlæg (rør, ventiler mm.): Plast og skumplast

80 40

1,0% 1,0%

125% 125%

1,0%

125% % 125% 125% 125% % 125% 125% 125%

Forbrugsanlæg (varmeflader, varmeventilatorer, lokal automatik og regulering mm)

(år)

(57) Ventilationsanlæg

% 25 50 25

Forsyningsanlæg (ventilationscentraler mm.): Metal, alment Distributionsanlæg (rør, ventiler mm.): Jern, stål & rustfrit stål

(år)

(58) VVS-anlæg, bygning, øvrige

7,5% 0,5% 1,0% %

40 30 40

Sprinkleranlæg: Metal, alment Vandrensningsanlæg: Metal, alment Specialanlæg for væsker: Metal, alment

(år)

(62) Højspændingsanlæg

1,0% 1,0% 1,0%

Hovedfordeling: Metal, alment Maskiner og maskinanlæg: Metal alment El-tekniske anlæg: Metal alment Sekundære højspændingsanlæg: Metal, alment Sum: Metal, alment (63) Lavspændingsanlæg

(år)

Hovedfordeling: Metal, alment El-tekniske anlæg: Metal alment Belysningsanlæg: Metal, alment El-varme: Metal, alment El-apparater: Metal, alment

1,0%

125% (år) % % 30 5,0% 125% 80 1,0% 125%

Informationsanlæg: Metal, alment Sikringsanlæg: Metal, alment Proceskontrolanlæg: Metal, alment

1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% %

25 25 25

Rullende trapper: Metal, alment Transportbånd: Metal, alment

(år)

5,0% 5,0% 5,0% %

Mekaniske anlæg, øvrige: Metal, alment

(år)

Elevatorer: Metal, alment

El-anlæg, øvrige: Metal, alment

1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0%

20 15 15 20 20

Dataanlæg: Metal, alment

(68) Elektriske anlæg, øvrige

(år)

Kommunikationsanlæg: Metal, alment

(66) Transportanlæg

1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0%

80 80 30 20 25 25 25

Forsyning: Metal, alment

(64) Elektronik og svagstrøm

% 80 80 30 30 30 50

Forsyning: Metal, alment

(67) Mekaniske anlæg, øvrige

Distributionsanlæg (rør, ventiler mm.): Jern, stål & rustfrit stål

Årlig vedlige Genop Levetid hold retning (år) (%) (%)

Maskiner og maskinanlæg: Metal alment

alment

Forsyningsanlæg (kedler, varmevekslere, målere mm.): Metal, alment

Bygningsdelsindeks/Materiale

ECO1.1

EL- OG MEKANISKE ANLÆG

Afløb under bygning (til nærmeste brønd eller ledning): Jern, stål & rustfrit

(56) Varme (vand, damp, kondens, hedtolie)

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Forbrugsanlæg (armaturer, emhætter, aftrækshætter mm.): Metal, alment

VVS-ANLÆG

alment

Økonomi

(år)

1,0% %

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

1,0%

% 125% 125% 125% 125% 125% 125% % 125% 125% 125% 125% 125% 125% 125% % 125% 125% 125% 125% 125% % 125% 125% 125% % 125% % 125%

Side 137 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Økonomi

BILAG 04 REFERENCEVÆRDIER FOR FORSYNING TABEL 7

Økonomi

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

ECO1.1

BILAG 05 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Følgende beregningsforudsætninger anvendes til beregning af levetidsomkostningerne:

Forsyningsudgifter

Medium

Art

Nettopris/enhed

Elektricitet

1,61 kr/kWh

Olie

8,30 kr/l

Naturgas

6,95 kr/m3

Træpiller

0,40 kr/kWh

Fjernvarme/

Solceller

Værdi

Generel prisstigning

Drikkevand

Spildevand

Energi (varme og el)

Kalkulationsrente

5,5 %

492,80 kr/MWh

kraftvarme Vand

Type

Drikkevand

19,20 kr/m³

Vandafledningsafgift

29,60 kr/m3

Tilskud

-0,50 kr/kWh

Note: Forsyningsomkostninger er opgjort ekskl. moms. Supplerende oplysninger:

Medium

Art

Netto

Timeafregningssats

Rengøring

340,- kr/h

Timeafregningssats

Glasrengøring

376,- kr/h

Side 138 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 139 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Økonomi

BILAG 06 KORREKTIONSFAKTORER FOR GEOGRAFISK PLACERING Ved beregningen af byggeomkostningerne anvendes en korrektionsfaktor til at korrigere for forskelle i byggeomkostningerne afhængigt af geografisk placering. Tabellen nedenfor giver et overblik over korrektionsfaktoren fordelt på kommuner. Region

Municipality

Bornholm og Sjælland (udenfor hovedstaden)

Hovedstaden

Side 140 af 415

Correction factor

Lolland-Falster

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Lejre

1,05

Lyngby-Taarbæk

1,05

Roskilde

1,05

Rudersdal

1,05

Rødovre

1,05

Solrød

1,05

Tårnby

1,05

Vallensbæk

1,05

Guldborgsund

0,90

Lolland

0,90

Bornholm

1,00

Faxe

1,00

Billund

0,90

Holbæk

1,00

Esbjerg

0,90

Kalundborg

1,00

Fanø

0,90

Næstved

1,00

Fredericia

0,95

Ringsted

1,00

Haderslev

0,90

Odsherred

1,00

Kolding

0,95

Sønderborg

0,90

Sydjylland

Slagelse

1,00

Sorø

1,00

Tønder

0,85

Stevns

1,00

Varde

0,85

Vordingborg

1,00

Vejen

0,90

Albertslund

1,05

Vejle

0,95

Allerød

1,05

Aabenraa

0,90

Ballerup

1,05

Brønderslev

0,85

Brøndby

1,05

Frederikshavn

0,85

Dragør

1,05

Hjørring

0,85

Egedal

1,05

Jammerbugt

0,85

Fredensborg

1,05

Læsø

0,85

Frederiksberg

1,05

Mariagerfjord

0,85 0,85

Nordjylland

Frederikssund

1,05

Morsø

Furesø

1,05

Rebild

0,85

Gentofte

1,05

Thisted

0,85

Gladsaxe

1,05

Vesthimmerland

0,85

Glostrup

1,05

Aalborg

0,85

Greve

1,05

Favrskov

0,85

Gribskov

1,05

Herning

0,85

Halsnæs

1,05

Hedensted

0,85

Helsingør

1,05

Holstebro

0,85

Herlev

1,05

Horsens

0,85

Hillerød

1,05

Ikast-Brande

0,85

Hvidovre

1,05

Lemvig

0,85 0,85

Vestjylland

Høje-Taastrup

1,05

Norddjurs

Hørsholm

1,05

Odder

0,85

Ishøj

1,05

Ringkjøbing-Skjern

0,85

København

1,05

Samsø

0,85

Køge

1,05

Silkeborg

0,85

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

ECO1.1

Side 141 af 415

ECO1.1

Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Østjylland

Fyn

Økonomi

Skive

0,85

Struer

0,85

Syddjurs

0,85

Viborg

0,85

Randers

0,95

Skanderborg

0,95

Aarhus

0,95

Assens

0,95

Faaborg-Midtfyn

0,95

Kerteminde

0,95

Langeland

0,85

Middelfart

0,95

Nordfyn

0,95

Nyborg

0,95

Odense

0,95

Svendborg

0,95

Ærø

0,95

Økonomi

Fleksibilitet og tilpasningsevne

ECO2.1

DGNB KRITERIUM ECO2.1

FLEKSIBILITET OG TILPASNINGSEVNE BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Økonomi

KRITERIEGRUPPE Værdiudvikling

VÆGTNING 2

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 6,4 %

Side 142 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 143 af 415

ECO2.1

Fleksibilitet og tilpasningsevne

Økonomi

Fleksibilitet og tilpasningsevne

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

METODE

Jo lettere en bygning kan tilpasses ændrede krav, desto større positiv indvirkning har dette på brugernes

Der gøres brug af en række specifikke tjeklister til at undersøge og vurdere, om den betragtede bygning er

accept, bygningens levetid og levetidsomkostningerne. En god omstillingsevne og fleksibilitet mindsker

fleksibel og let at omstille til andre formål.

ECO2.1

således risikoen for, at bygningen kommer til at stå tom, og bidrager på langt sigt til bygningens økonomiske succes. Derfor skal bygningen planlægges så fleksibel og omstillingsvenlig som muligt.

Nyttearealet udgør grundlaget for vurderingen. Dette defineres alt efter bygningstype og i forhold til bilag om arealer.

Uddybende forklaring

Følgende indikatorer undersøges:

Den tekniske og samfundsmæssige udvikling betyder, at arbejds-, bolig- og leveforholdene ændrer sig. Af samme årsag skal bygninger ikke alene være effektive og fleksible, men de skal også kunne omstilles til

Bygningsgeometri: Arealudnyttelse, rumhøjde og bygningsdybde.

Mulighed for opdeling i flere enheder: Vertikale adgangsveje, opdeling af planløsning, konstruktion og tekniske installationer.

anden anvendelse på et senere tidspunkt. Det kan blive nødvendigt at tilpasse bygningen, hvis brugeren har omstruktureret sin organisation eller ændret bygningen til anden anvendelse (fx andre lejere). Arealudnyttelsen bliver vurderet ud fra et økonomisk perspektiv. Som indikator for arealernes lønsomhed betragtes forholdet mellem arealer, der kan bruges/udlejes, og hele bygningens areal. Dette kriterie er tæt forbundet med den tekniske kvalitet kriterie TEC1.4, som behandler de tekniske systemers tilpasningsevne.

Bygningsgeometri 1. Arealudnyttelse For at finde frem til arealudnyttelsen sættes definitionen af nyttearealet NA i forhold til det samlede bruttoareal SBA. Dette beregnes: NA/SBA

Definitioner Fleksibilitet: Bygningsstrukturens evne til at tilpasse sig interne ændringer (enkeltkontorer ændres fx til åbne kontorlandskaber). Tilpasningsevne: Bygningsstrukturens evne til at tilpasse sig helt andre anvendelser (fx fra

Der skal i den forbindelse tages hensyn til følgende: 

Trappe- og gangarealer indenfor boligen indgår i nyttearealet.



Trappe- og gangarealer udenfor den enkelte bolig indgår ikke i nyttearealer-



Fællesrum ingdår i nyttearealet.

kontoranvendelse til hotelanvendelse).

I forbindelse med definitionen af nyttearealet anvendes definition i bilag om arealer. 2. Rumhøjde Rumhøjderne skal bestemmes efter reglerne i det gældende bygningsreglement. I forbindelse med nybyggeri findes højden ved hjælp af snittegningerne og i tilfælde af eksisterende bygninger også ved måling. Rumhøjden måles fra overkant gulv til underkant loft. Rumhøjden gælder alle rum, dog ekskl. badeværelse, hemse og lignende mindre rum. Hvis højden varierer i et rum, fx i tagetagen, er den gennemsnitlige rumhøjde bestemmende.

3. Bygningsdybde Bygningsdybden findes ved hjælp af plantegningerne eller ved at måle de dele af bygningen, der er færdige. Der skelnes mellem to tilfælde. Som regel (med enkelt indgang eller flere indgange) måles den samlede bygningsdybde fra yderkant ydervæg til yderkant ydervæg. Ved indgangskerner (f.eks. ved (høj)huse med atrium eller hovedbygninger) måles bygningsdybden foran kernen, dvs. afstanden fra yderkant kernevæg til yderkant ydervæg.

Side 144 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 145 af 415

ECO2.1

Fleksibilitet og tilpasningsevne

Økonomi

Mulighed for opdeling i flere anvendelsesenheder

Økonomi

Fleksibilitet og tilpasningsevne

ECO2.1

EVALUERING

4. Vertikale adgangsveje Placeringen af trapper og elevatorer påvirker fleksibiliteten i forhold til enhedernes størrelse (og muliggør i

1. Arealudnyttelse

givet fald også en hensigtsmæssig adgang til andre anvendelser såsom kontorer eller boliger). I forbindelse

TABEL 1

med standardetager betragtes bruttoarealet pr. indgangskerne. Jo mindre dette er, i desto mindre dele kan bygningen som udgangspunkt opdeles. Der tages udelukkende højde for indgangskerner med flugtvej. For bygninger med over tre etager tages der kun højde for kerner med elevator.

Bortfalder for Etageejendomme og rækkehuse

5. Opdeling af planløsning Hvis en bygning opdeles i mindre enheder, skal der alt efter opdelingen bruges flere sanitetsenheder. Der skal allerede før opdelingen forefindes et bestemt antal sanitetsenheder, eller der skal være installeret tilslutninger, så det er muligt at eftermontere sanitetsenheder. Hvis flugtvejene ikke fører gennem en anden enhed, er det nemmere at tilpasse de enkelte enheder til ændret brug eller anvendelsesformål. Dette øger bygningens anvendelighed. 6. Konstruktion Bygningskonstruktionen undersøges ved at se på bestemte bygningsdele, der påvirker bygningens omstillingsevne i kraft af deres beskaffenhed: 

Indervægge



Skillevægge



Nyttelastreserver

Faktor for udnyttelse af etageareal

TLP

< 0,6

0,7

0,8

Der kan interpoleres mellem de angivne værdier. 2. Rumhøjde TABEL 2

Rumhøjde, overkant gulv til underkant loft

TLP

> 2,50 m

> 3,00 m

Der kan interpoleres mellem de angivne værdier. 3. Bygningsdybde TABEL 3

7. Tekniske installationer Det tekniske bygningsudstyrs omstillingsevne undersøges ud fra følgende parametre: 

Ventilation/klimateknik



Køling



Opvarmning



Vand

Bygningsdybde

TLP

< 12.00 m

12.00 m < eksisterende bygningsdybde < 15,00 m

7,5

> 15,00 m

5. Fleksible planløsninger TABEL 4

Plantegning

TLP

Den projekterede planløsning er suppleret med to alternative planløsninger, der viser, hvordan lejligheden kan opdeles i mindre enheder – evt. med fælles entre, bad og toilet – og hvordan

lejlighederne evt. kan sammenlægges til større enheder.

Side 146 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 147 af 415

ECO2.1

Fleksibilitet og tilpasningsevne

Økonomi

Fleksibilitet og tilpasningsevne

ECO2.1

6. Konstruktion TABEL 5

TABEL 8

Konstruktion

TLP

Indervægge er ikke bærende.

Afløb

TLP

Fordelingsenhederne og tilslutningerne til wc er planlagt på en sådan måde, at de kun vanskeligt kan tilpasses i bygningen, hvis

Skillevægge kan installeres på alle grundmodulets facadeakser uden indgreb i gulv eller loft.

2,5 Fordelingsenhederne og tilslutningerne til wc er planlagt på en sådan måde, at de let kan tilpasses i bygningen, hvis rummet

Der er i den statiske beregning taget højde for og findes nyttelastreserver til en bred vifte af omstillingsmuligheder. Dette gøres ved at dimensionere efter nyttelasten for kontorbyggeri

rummet ændres eller omformes.

ændres eller omformes. 2,5 Fordelingsenhederne og tilslutningerne til wc er planlagt på en

(fladelast qk på 2,5 [kN/m2] og en punktlast på 2,5 Qk [kN]).

sådan måde, at de uden videre kan tilpasses i bygningen, hvis

rummet ændres eller omformes.

Note: Point kan adderes.

7. Tekniske installationer TABEL 6

Indeklima

TLP

TABEL 9

Fordelingsenhederne og tilslutningerne til ventilations-/klimateknikken er planlagt på en sådan måde, at de kun vanskeligt kan

Evaluering Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

tilpasses i bygningen, hvis rummet ændres eller omformes. Fordelingsenhederne og tilslutningerne til ventilations-/klimateknikken er planlagt på en sådan måde, at de let kan tilpasses i bygningen, hvis rummet ændres eller omformes. Dette punkt anses

for opfyldt, hvis der er forberedt for etablering af ekstra indblæsninger. Fordelingsenhederne og tilslutningerne til ventilations/klimateknikken er planlagt på en sådan måde, at de uden videre kan tilpasses i bygningen, hvis rummet ændres eller omformes.

Dette punkt anses for opfyldt, hvis der er separat ventilationsanlæg pr. lejlighed.

TABEL 7

Køling

TLP

Byggeriet er projekteret og opføres uden køling.

Byggeriet er projekteret og opføres med køling.

Side 148 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 149 af 415

ECO2.1

Fleksibilitet og tilpasningsevne

Økonomi

Robusthed

ECO2.2

NØDVENDIG DOKUMENTATION 1. Arealudnyttelse Beregning af NA og specifikation af det pågældende areal per etage og bygning (hvis der er



flere bygninger). 

Beregning af SBA og specifikation af det pågældende areal per etage og bygning (hvis der er



Beregning af faktoren for arealudnyttelsen.

flere bygninger).

2. Rumhøjde 

DGNB KRITERIUM ECO2.2

ROBUSTHED

Visning af højderne på uddrag fra snittegningerne.

3. Bygningsdybde 

BYGNINGSTYPE

Visning på plantegningerne.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1 5. Opdeling af planløsning 

TEMAOMRÅDE Økonomi

Visning på plantegningerne.

KRITERIEGRUPPE

6. Konstruktion

Værdiudvikling 

Visning af de bærende og ikke-bærende bygningsdele på plantegningerne.



Fotodokumentation.



Detailtegninger over lofts- og gulvtilslutninger, produktdokumentation.



Dokumentation for beregningen af nyttelastreserver.

VÆGTNING 1

7. Tekniske installationer

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING



Uddrag fra planerne over fordelingsenhederne og tilslutningerne til ventilations-/klima-, køle-,



Fotodokumentation.

3,2 %

varmeanlæg og sanitære installationer.

Side 150 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 151 af 415

ECO2.2

Robusthed

Økonomi

Robusthed

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

METODE

Kriterie ECO2.2 fokuserer på at sikre robuste bygninger, som kan

Kriterium ECO2.2 omfatter følgende hovedområder:

opnå en økonomisk gevinst ved at byggeriet er attraktivt over tid



Vurdering af bygningens standard.

undgå økonomiske tab ved at bygherren får et byggeri, som lever op til det ønskede og krævede



Vurdering af byggeteknisk udførelse.

give bygherren og brugerne sikkerhed for det budgetterede også som minimum overholdes



Valg af robuste løsninger, som sikrer byggeriets langtidsholdbarhed.



Aflevering af byggeriet til aftalt tid.

Uddybende forklaring

ECO2.2

1. Bygningens standard Vurderes ud fra byggematerialernes levetider. Levetiden vurderes ud fra officiel levetidstabel, bilag 2 til

Ubenyttede bygninger er en fejlallokering af økonomiske ressourcer. En tom bygning (på mellemlangt eller

ENV1.1.

langt sigt) er ikke bæredygtig. Robuste bygninger vil have lavere risiko for at stå tom og have større sandsynlighed for kontinuerligt at blive anvendt over hele bygningens levetid, så bygningen vil alt andet lige

2. Byggeteknisk udførelse

have en større markedsværdi. Omvendt medfører en mindre robust bygning nedsat salgbarhed og

Vurderes ud fra Byggeriets Evaluerings Center (BEC) metode til opgørelse af mangler jf. bygge rating skala.

begrænset mulighed for udlejning. Dette har negative konsekvenser for værdistabiliteten.

Byggeriet behøver ikke at være tilmeldt BEC, men samme metode skal benyttes. Bygge Rating systemet er 'open source', hvilket betyder, at det må anvendes af andre.

Hovedparten af de øvrige kriterier er fokuseret på design af bygningen, mens selve udførelsen og aflevering af det ønskede og specificerede fylder meget lidt. Aflevering af et fejlfrit byggeri til bygherren i

3. Robuste løsninger

overensstemmelse med specifikationerne, dvs. undgå svigt, fejl og mangler ved afleveringsforretningen, har

Vurderes ud fra eksisterende best practice fra Byggeskadefonden, BYG-ERFA og oplysningsråd som fx

stor betydning for

Træbranchens Oplysningsråd.

bygherrens og brugernes oplevelse af at overtage et kvalitetsprodukt

at undgå unødige forsinkelser af byggeriets overtagelse med heraf afledte negative effekter for

4. Overholdelse af tidsfrister

bygherren

Vurderes ud fra Byggeriets Evaluerings Center (BEC) metode til evaluering af overholdelse af tidsfrister jf.

at undgå efterfølgende forstyrrelser af kerneopgaverne i bygningen ved udbedring af mangler og

bygge rating skala. Byggeriet behøver ikke at være tilmeldt BEC, men samme metode skal benyttes.

svigt 4.

Side 152 af 415

at undgå fordyrelser af driften af bygningen ved at ”as designed” ikke er lig med ”as built” mv.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 153 af 415

ECO2.2

Robusthed

Økonomi

EVALUERING

Økonomi

Robusthed

TABEL 3

Robuste løsninger

1. Bygningens standard

TLP

Der er udarbejdet en risikovurdering af sårbare bygningsdele med TABEL 1

tilhørende risikoerklæring

Standard

1.1.

ECO2.2

TLP

12,5

Principperne bag konstruktiv træbeskyttelse er fulgt

12,5

Principperne for Vis Vand Væk er fulgt.

12,5 12,5

Facadematerialernes levetid: a)

< 45 år

45 < Levetid > 60 år

> 60 år

7,5

Der er bygget tunge vådrum

Kilder: (Byggeskadefonden, 2012; Træinformation, 2009).

1.2.

Note: Point kan adderes.

Tagkonstruktionens levetid: a)

< 45 år

45 < Levetid > 60 år

> 60 år

7,5

1.3.

Levetid af vinduer og yderdøre: a)

< 35 år

35 < Levetid < 55 år

> 55 år

7,5

Fransk altan

Altan

Altan > 10 m2

7,5

1.4.

TABEL 4

Tidsfrister jfr. bygge rating skala

TLP

Meget værre end gennemsnittet

Værre end gennemsnittet

Som gennemsnittet

Bedre end gennemsnittet

7,5

Meget bedre end gennemsnittet

Integration mellem inde- og uderum:

Note: Point for 1.1, 1.2, 1.3 og 1.4 adderes 2. Byggeteknisk udførelse TABEL 2

Omfang af mangler jfr. bygge rating skala

TLP

Meget værre end gennemsnittet

EVALUERING TABEL 5

Værre end gennemsnittet

Som gennemsnittet

Bedre end gennemsnittet

7,5

Meget bedre end gennemsnittet

Side 154 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 155 af 415

ECO2.2

Robusthed

Økonomi

Robusthed

ECO2.2

NØDVENDIG DOKUMENTATION 1. Bygningens standard 

Der udarbejdes et notat med redegørelse for de valgte materialer og deres levetider, som opgjort i LCC-værktøjets levetidstabel.

2. Byggeteknisk udførelse 

Kopi af karakterbog med nøgletal fra Byggeriets Evaluerings Center, eller mangelopgørelse og beregning af point jvf. bygge rating skala.

3. Robuste løsninger 

Der vedlægges risikoerklæring fra rådgiver.



Der vedlægges et afkrydsningsskema med kommentarer/forklaring på afkrydsning.

4. Overholdelse af tidsfrister 

Kopi af karakterbog med nøgletal fra Byggeriets Evaluerings Center, eller dokumentation for udførelsestid og beregning af point jvf. bygge rating skala.

LITTERATURLISTE Byggeskadefonden (2012). Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet. København: Byggeskadefonden. Tilgængelig: http://bsf.dk/ebook/filer/Guide_til_kvalitet_i_boligbyggeriet/index.html#/0 Træinformation (2009). TRÆ 57 – træbeskyttelse. Lyngby: Træinformation. Byggeriets Evaluerings Center. Bygge rating: http://www.byggeevaluering.dk/noegletal/bygge-rating/bygge-rating-for-entreprenoerer/pointsystem-forentreprenoerer.aspx http://www.byggeevaluering.dk/media/4901/notat%20om%20pointsystem.pdf

Side 156 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 157 af 415

SOCIAL KVALITET

Side 158 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

SOC1.1 TERMISK KOMFORT

161

SOC1.2 INDENDØRS LUFTKVALITET

177

SOC1.4 VISUEL KOMFORT

187

SOC1.5 BRUGERNES MULIGHEDER FOR STYRING AF INDEKLIMAET

195

SOC1.6 KVALITET AF UDENDØRS FRIAREALER

203

SOC1.7 TRYGHED OG SIKKERHED

213

SOC2.1 TILGÆNGELIGHED

221

SOC2.3 FORHOLD FOR CYKLISTER

229

SOC3.1 TILTAG TIL AT SIKRE ARKITEKTONISK KVALITET

239

SOC3.3 PLANDISPONERING

249

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 159 af 415

Social kvalitet

Termisk komfort

SOC1.1

DGNB KRITERIUM SOC1.1

TERMISK KOMFORT BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Social kvalitet

KRITERIEGRUPPE Sundhed, komfort og brugertilfredshed

VÆGTNING 5

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 4,0 %

Side 160 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 161 af 415

SOC1.1

Termisk komfort

Social kvalitet



MÅLSÆTNING OG RELEVANS

Termisk komfort

SOC1.1

Mekanisk ventilation med udeluft (i sommerperioder) må anvendes, dog skal det prioriteres højere, at vinduer og åbninger kan åbnes og lukkes for at regulere indeklimaet i rummene.

 for vurderingen af indeklimaet og oplevelsen af byggeriets kvalitet. Et rum med termisk komfort er hverken

Desuden kan der bruges andre muligheder til personlig regulering af indetemperaturen med begrænset energiforbrug, f.eks. persienner, natventilation osv.

En bygnings termiske komfort fremmer sundhed og trivsel både på arbejde og hjemme, og det er afgørende 

Den adaptive komfortmodel gælder kun for rum, hvor brugerne næsten udelukkende har stillesiddende aktiviteter, hvor stofskiftet ligger mellem 1,0 met og 1,3 met, og hvor brugerne

for koldt eller for varmt, luften er ikke for tør eller for fugtig, og der opleves ikke trækgener.

kan tilpasse deres tøj efter temperaturen. 

Uddybende forklaring Termisk komfort er tæt knyttet til brugernes tilfredshed med indeklimaet. Vurderingen af det termiske indeklima afhænger af rumluftens temperatur, både når det er koldt og varmt, af temperaturen på de indvendige overflader, der omgiver personerne, af relative lufthastigheder i rummet og af den relative luftfugtighed. Hertil kommer personernes beklædning og aktivitetsniveau, som ligeledes påvirker oplevelsen af indeklimaet. Det er vigtigt at bemærke at der kan være store individuelle forskelle mellem hvad forskellige personer vurderer som god termisk komfort. Det er ikke kun den samlede komfort, der skal betragtes, men også mulige lokale fænomener, der påvirker den termiske komfort. Det er dermed muligt, at en person alt i alt finder de termiske omgivelser behagelige, men irriteres af træk på en del af kroppen.

Bilag 1: Tilladte øvre grænser for temperaturen for komfortkategorierne i sommerperioden

Rum- eller arealreference Indikatorer 1 og 5 (operativ temperatur sommer/vinter): Som krævet i DS 474 skal det termiske indeklima ved projektering dokumenteres ved eftervisning af det termiske indeklima for både de mest kritiske og for typiske forhold. De kritiske forhold forbindes med kritiske rum som f.eks. hjørnerum, rum med store glasarealer osv. Dokumentationen for indikatorerne 1 og 5 om operativ temperatur skal udføres ved hjælp af en arealvægtet bestemmelse af middelværdien for alle rumtyper, der er anført efter bygningstype i bilag med arealdefinitioner. Indikatorer 2, 3, 4, 6, 7, 8: Den operative temperatur har størst indflydelse på den termiske komfort, derfor evalueres de øvrige

METODE

indikatorer (2, 3, 4, 6, 7 og 8) for minimum et enkelt repræsentativt rum for bygningstypen.

Den termiske komfort i vinter- og sommerperioder evalueres via flere enkeltindikatorer. Grundlaget for evalueringen er standarderne DS/EN 15251, DS/EN ISO 7730 og DS 474. Vinterperioden løber fra 1. november – 30.april, mens sommerperioden er fra 1. maj – 31. oktober.

Det repræsentative rum skal vælges, så nyttearealet svarer til 80 % af det evaluerede kvalitetsniveau i henhold til Bilag med arealdefinitioner.

Fremgangsmåde – specifikt gældende for Etageejendomme og rækkehuse Rum- og arealreferencen ses i bilag 1: Rum til evaluering for brugergruppe 1 - Beboelses- og opholdsrum.

Der evalueres følgende indikatorer:

I indikator 1 og 5 betragtes alle anførte rum. Ved de andre indikatorer ses rummene, der skal betragtes, i bilag med arealdefinitioner.

(1) Operativ temperatur/vinterperiode (kvantitativ) (2) Træk/vinterperiode (kvalitativ) (3) Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur/vinterperiode (kvalitativ) (4) Relativ luftfugtighed/vinterperiode (kvantitativ) (5) Operativ temperatur/sommerperiode (kvantitativ) (6) Træk/sommerperiode (kvalitativ) (7) Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur/sommerperiode (kvalitativ) (8) Relativ luftfugtighed/sommerperiode (kvantitativ) Evalueringen af den vertikale temperaturgradient er endnu ikke standardiseret, og derfor medtages indikatoren ikke i den samlede vurdering af kriteriet. Med henblik på at betragte den operative temperatur i sommerperioden kan der skelnes mellem rum med og uden køling. Den adaptive komfortmodel i DS/EN 15251 kan anvendes for bygninger uden køling hvis: 

Rummene (se Bilag med arealdefinitioner) skal have vinduer eller åbninger, som gør det muligt at udlufte bygningen, og som er lette at åbne og regulere af brugerne.



Der må ikke bruges mekanisk køling i rummet. I denne forbindelse skal strålings- eller fladekøling (f.eks. kølelofter eller køling af betonkernen/aktivering af bygningsdel) klassificeres som mekanisk køling.

Side 162 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 163 af 415

SOC1.1

Termisk komfort

Social kvalitet

Termisk komfort

SOC1.1

3. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur/vinterperiode

EVALUERING

TABEL 3

TLP

1. Operativ temperatur/vinterperiode Overfladetemperaturerne i rummene opfylder i det store hele

TABEL 1

følgende grænseværdier: TLP

Overholdelse af den nedre grænse iht. DS/EN 15251 Kategori II: 

(kat. II) 20 °C  operativ temperatur  25 °C



aktivitetsgrad eller stofskiftehastighed ~1,2 met og en

beklædning med isoleringsværdi ~ 1,0 clo Overholdelse af den nedre grænse iht. DS/EN 15251 Kategori II, og en maksimal overskridelse af den øvre grænse 100 timer: 

(kat. II) 20 °C  operativ temperatur  25 °C

aktivitetsgrad eller stofskiftehastighed ~1,2 met og en beklædning med isoleringsværdi ~ 1,0 clo Overholdelse af den nedre grænse iht. DS/EN 15251 Kategori I, og en maksimal overskridelse af den øvre grænse 50 timer: 

(kat. I) 21 °C  operativ temperatur  25 °C



aktivitetsgrad eller stofskiftehastighed ~1,2 met og en

beklædning med isoleringsværdi ~ 1,0 clo



Loft maks. 27 °C (gælder kun opvarmning via loft)



Glasflader på facade/væg min.

18 °C



Glasflader på facade/væg maks.

35 °C



Gulv maks. 29 °C (gælder kun for gulvvarme)

4. Luftfugtighed/vinterperiode I henhold til EN 15251 bør indeluften generelt ikke konditioneres i forhold til fugt. Høj fugtighed i længere perioder kan forårsage mikrobiel vækst, mens meget lav fugtighed (<15 til 20%) kan udtørre og irritere øjne og luftveje. Design krav til luftfugtigheden kan påvirke udformningen af affugtere (kølebehov), og befugtningsapparater, samt energiforbrug. Indeluft behøver normalt hverken befugtning eller affugtning. Hvis der imidlertid er befugtningsanlæg eller affugtere anvendes, bør overdreven befugtning eller affugtning undgås. EN 15251 indeholder i Bilag B3 en vejledning til skalering af be- og affugtningssystemer. Den øvre grænse for absolut luftfugtighed på 12 g vand pr kg tør luft bør ikke overskrides. Følgende tabel gælder for befugtningsanlæg og affugtere: relativ fugtighed ≥ 25%, absolut fugtighed <12 g / kg TABEL 4

TLP

2. Træk/vinterperiode

Rumluften bliver ikke for tør (selv ved lave udetemperaturer eller tør udeluft), dvs. at fugtigheden i rumluften opfylder følgende krav: Den relative luftfugtighed,   25 %

TABEL 2

TLP

Dette krav opfyldes i mindst 95 % af driftstiden.

Ved rum, hvor der udelukkende er ventilation gennem vinduer, accepteres det som regel, at der er mere træk, da brugeren selv

Den absolutte luftfugtighed, x< 12 g/kg

kan stoppe trækket ved at lukke vinduerne. Lufthastigheden i opholdsområdet overstiger ikke den maks. tilladte værdi iht. kategori B i DS/EN ISO 7730. Dette krav gælder både for rum med mekanisk ventilation og for

rum med udluftning gennem vinduer.

Side 164 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 165 af 415

SOC1.1

Termisk komfort

Social kvalitet

Termisk komfort

5. Operativ temperatur/sommerperiode

7. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur/sommerperiode

TABEL 5

TABEL 7

TLP

Overholdelse af den øvre grænse iht. DS/EN 15251 Kategori II,

Overfladetemperaturerne i rummene opfylder i det store hele

med en tilladt overskridelse på 100 timer over 26 °C og 25 timer

følgende grænseværdier:

over 27 °C:



Loft min. 16 °C (gælder kun for kølelofter)



Glasflader på facade/væg min.

18 °C

aktivitetsgrad eller stofskiftehastighed ~1,2 met og en



Glasflader på facade/væg maks.

35 °C

beklædning med isoleringsværdi ~ 0,5 clo



Gulv min. 20 °C (gælder kun ved gulvkølesystemer)



(kat. II) 23 °C  operativ temperatur  26 °C



Overholdelse af den øvre grænse iht. DS/EN 15251 Kategori II, (kat. II) 23 °C  operativ temperatur  26 °C



aktivitetsgrad eller stofskiftehastighed ~1,2 met og en

8. Luftfugtighed/sommerperiode

med en tilladt overskridelse på 50 timer over 26 °C: 

TABEL 8

beklædning med isoleringsværdi ~ 0,5 clo

TLP

Overholdelse af den øvre grænse iht. DS/EN 15251 Kategori I, med

Absolut fugtindhold < 12 g/kg

en tilladt overskridelse på 50 timer over 25,5 °C: 

(kat. I) 23,5 °C  operativ temperatur  25,5 °C



aktivitetsgrad eller stofskiftehastighed ~1,2 met og en

SOC1.1

Kravene til luftfugtigheden skal overholdes, uanset om rummene

udluftes ved at åbne vinduer eller med ventilationsanlæg.

beklædning med isoleringsværdi ~ 0,5 clo 6. Træk/sommerperiode

Evaluering

TABEL 6

Som forudsætning for at evaluere dette kriterium skal der opnås mindst 10 TLP i indikator 1 og 5, ellers TLP

Lufthastigheden i boligernes opholdsområde overstiger ikke den tilladte værdi iht. kategori B i DS/EN ISO 7730.

Side 166 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

indgår kriteriet med 0 TLP i den samlede evaluering.

TABEL 9

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 167 af 415

SOC1.1

Termisk komfort

Social kvalitet

Termisk komfort

SOC1.1

6. Træk/sommerperiode

NØDVENDIG DOKUMENTATION



Oplysninger om indblæsnings- og udsugningsanemostater, f.eks. producentens datablade

Iht. bilag 2: "Tilladt procedure ved dokumentation"



Indreguleringsrapport

1. Operativ temperatur/vinterperiode



Sandsynliggøre at der ikke vil forekomme træk i henhold til DS 474, hvor den maksimale luftmængde bruges til at vurdere den forventede maksimale lufthastighed centralt i luftstrålen



Grundlagene for og resultaterne af den udførte termiske bygningssimulering



Måleprotokol over de udførte målinger til dokumentation af den termiske komfort



Varmelastberegninger iht. DS/EN 12831

7. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur/sommerperiode

2. Træk/vinterperiode

Dokumentation af kølekomponenternes dimensionering



Oplysninger om indblæsnings- og udsugningsanemostater, f.eks. producentens datablade



ved brug af producentens databalde om indblæsningsanemostater



Indreguleringsrapport



Sandsynliggøre at der ikke vil forekomme træk i henhold til DS 474, hvor den den maksimale

8. Luftfugtighed/sommerperiode Mekanisk ventilationsanlæg med be- og affugtning:

 –

luftmængde bruges til at vurdere den forventede maksimale lufthastighed centralt i luftstrålen

Ventilationsanlæggets dimensioner danner grundlag for dokumentationen

ved brug af producentens databalde om indblæsningsanemostater

3. Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur/vinterperiode De tilladte dokumentationsprocedurer afhænger af bygningsdelens type: Opvarmede bygningsdele:

 –

Dimensioneringen danner grundlag for dokumentationen. Ikke opvarmede, transparente bygningsdele:

 –

LITTERATURLISTE 

DS 469. Varme- og køleanlæg i bygninger, 2013



DS 474. Norm for specifikation af termisk indeklima, 1993



DS/CEN/CR 1752. Ventilation i bygninger - Projekteringskriterier for indeklimaet, 2001



DS/EN 12831. Varmesystemer i bygninger - Metoder til beregning af varmeanlægs

Hvis U-værdierne iht. kriterium TEC 1.3 opfyldes, skal det forudsættes, at kriterierne for minimaltemperaturerne overholdes.

dimensionerende belastning, 2003 

Ikke opvarmede, transparente bygningsdele:

 –

Zoneopdelt termisk simulation

–

Endimensional beregning af varmestrømmen

–

Forenklet tabelprocedure



akustik, 2007

4. Luftfugtighed/vinterperiode

DS/EN 15255. Bygningers termiske ydeevne - Beregning af kølelasten for rum - Generelle kriterier og vurderingsprocedurer, 2007

 Mekanisk ventilationsanlæg med be- og affugtning: –

DS/EN 15251: Input-parametre til indeklimaet ved design og bestemmelse af bygningers energimæssige ydeevne vedrørende indendørs luftkvalitet, termisk miljø, belysning og



DS/EN 13363-2. Solafskærmningsudstyr kombineret med ruder - Beregning af solenergi- og lystransmission - Del 2: Detaljeret beregningsmetode, 2005



Ventilationsanlæggets dimensionering danner grundlag for dokumentationen

DS/EN ISO 7726. Ergonomi i termisk miljø - Instrumenter til måling af fysiske størrelser, 2001 DS/EN ISO 7730. Ergonomi inden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termiske komfortkriterier, 2006

5. Operativ temperatur/sommerperiode



ISO 15099. Thermal performance of windows, doors and shading devices - Detailed



Bygningers energibehov. Aggerholm, Søren; Sørensen, Karl Grau, Hørsholm: Statens

calculations, 2003

Side 168 af 415



Grundlagene for og resultaterne af den termiske bygningssimulering



Måleprotokol over de udførte målinger til dokumentation af den termiske komfort



Kølelastberegninger iht. DS/EN 15255



Forenklet tabelprocedure



Be10 beregninger for sommerkomfort (SBi-anvisning 213)

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Byggeforskningsinstitut, SBI, 2005. 109 s. (SBI-anvisning 213).

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 169 af 415

SOC1.1

Termisk komfort

Social kvalitet

BILAG 1

Termisk komfort

Aktivitets-niveau

Kategori iht.

Bygning med maskinel

Bygning uden køling:

DS/EN 15251

køling PMV-indeks/

Adaptiv komfortmodel:

operativ temperatur

Operativ temperatur

+ 0,2/ +25,5 °C

= 0,33 + 18,8 °C + 2°C

+ 0,5/ +26,0 °C

= 0,33 + 18,8 °C + 3°C

III

+ 0,7/ +27,0 °C

= 0,33 + 18,8 °C + 4°C

+ 0,2/ +24,5 °C

= 0,33 + 18,8 °C + 2°C

+ 0,5/ +25,5 °C

= 0,33 + 18,8 °C + 3°C

III

+ 0,7/ +26,0 °C

= 0,33 + 18,8 °C + 4°C

Tilladte øvre temperaturgrænser i køleperioden (iht. DS/EN 15251 og DS/EN ISO 7730) Aktivitets-niveau

Kontorarbejde

siddende

Kategori iht.

Bygning med køling

Bygning uden køling:

DS/EN 15251

PMV-indeks/

Adaptiv komfortmodel:

operativ temperatur

Operativ temperatur

+ 0,2/ +25,5 °C

= 0,33 + 18,8 °C + 2°C

+ 0,5/ +26,0 °C

= 0,33 + 18,8 °C + 3°C

III

+ 0,7/ +27,0 °C

= 0,33 + 18,8 °C + 4°C

+ 0,2/ +24,0 °C

= 0,33 + 18,8 °C + 3°C

+ 0,5/ +25,0 °C

= 0,33 + 18,8 °C + 4°C

III

+ 0,7/ +26,0 °C

= 0,33 + 18,8 °C + 5°C

+ 0,2/ +25,5 °C*

= 0,33 + 18,8 °C + 3°C

+ 0,5/ +26 °C*

= 0,33 + 18,8 °C + 4°C

III

+ 0,7/ +27 °C*

= 0,33 + 18,8 °C + 5°C

+ 0,2/ +25,5 °C*

= 0,33 + 18,8 °C + 4°C

+ 0,5/ +26 °C*

= 0,33 + 18,8 °C + 5°C

III

+ 0,7/ +27 °C*

= 0,33 + 18,8 °C + 6°C

+ 0,2/ +25,5 °C

= 0,33 + 18,8 °C + 2°C

+ 0,5/ +26,0 °C

= 0,33 + 18,8 °C + 3°C

III

+ 0,7/ +27,0 °C

= 0,33 + 18,8 °C + 4°C

Uddannelse,

siddende

undervisning og

~ 1,2 met

kultur

~ 1,2 met

Distribution og

stående,

salg – I

gående ~ 1,6 met

Distribution og

arbejdende

salg – II

~ 2,0 met

Produktion,

arbejdende

manuelt og

~ 2,0 met

maskinelt

Børnehave

stående, gående ~1,4 met

SOC1.1

* Værdier bestemt iht. DS/EN ISO 7730 Med henblik på at analysere underskridelser af temperaturen i køleperioden kan den tilladte nedre grænse i kategori III bruges som generel værdi (en underskridelsesfrekvens på maks. 3 % er tilladt).

arbejde, eksperimentelt Beboelses- og

siddende

opholdsrum

~ 1,2 met

Side 170 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 171 af 415

SOC1.1

Termisk komfort

Social kvalitet

BILAG 2

Social kvalitet

Termisk komfort



Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur (= rummets overfladetemperatur)



Relativ luftfugtighed (=i opholdzonen på udvalgte repræsentative rum).

SOC1.1

Tilladt procedure ved dokumentation 3. Varmelastberegninger iht. DS/EN 12831 eller kølelastberegninger iht. DS/EN 15255 Med henblik på at dokumentere de anførte indikatorer i kriteriet eller opfylde de pågældende krav er det tilladt at anvende efterfølgende procedurer.

Alternativt kan den rumrelaterede dokumentation tilvejebringes ved hjælp af varmelastberegningerne iht. DS/EN 12831, hvis det pågældende rum opfylder følgende betingelser: For fyringsperioden:

Indikator 1 og 5: Operativ temperatur 1. Zoneopdelt, termisk rumsimulering



Det pågældende rums vinduesflade til facaden er på < 40 %.



Den angivne nedre grænse for den operative temperatur i de pågældende systemvarianter bruges i dette tilfælde til at dimensionere varmeanlægget.

Den zoneopdelte termiske simulering for bygningens rum (= termisk bygningssimulering) skal udføres af en sagkyndig. I den forbindelse skal det være en anderkendt software som anvendes, som f.eks. BSim. Simuleringsresultaterne for den termiske komfort i vinterperioden skal kun evalueres for dette tidsrum. For at bestemme den tilladte overskridelse er det derfor kun vinterperioden, der må måles på (ikke hele året). Vinterperioden regnes som 1. november til 30. april og sommerperioden fra 1. maj til 31. oktober. Det danske referenceår, DRY (Danish reference year), skal lægges til grund for simulering af den termiske komfort. Hvis der er projekteret nedhængte lofter og/eller lydabsorberende paneler for at opnå gode rumakustiske forhold, skal der i de termiske simulationer tages hensyn til de akustiske elementer, der anføres i kriterium

For sommerperioden: Facaden er udstyret med en udvendig solafskærmning. Kølingen af rummene sker uden strålingskøling (kun luftbaseret køling, f.eks. køling af recirkuleret luft). De enkelte kategoriers øvre grænse for den operative temperatur, der angives i DS/EN 15251, bruges i dette tilfælde til at bestemme dimensioneringen af kølingen. Da de statistiske kølelastberegninger iht. DS/EN 15255 ikke kan informere om overskridelser af dimensioneringstemperaturen, er det tilladt af se bort fra overskridelsesfrekvenserne ved denne

SOC1.3 Akustisk kvalitet.

dokumentationsprocedure.

NB:

termisk stråling, er denne forenklede procedure aldrig tilladt.

Ved rum, der ikke køles, eller ved rum, der er klassificeret som rum uden køling og ved rum, der køles ved

Ved hjælp af den zoneopdelte, termiske rumsimuleringer er det muligt at dokumentere indikatorerne 

Operativ temperatur (= rummets middelværdi)



Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur (= middelværdi for rummets overfladetemperatur)



Relativ luftfugtighed (= rummets middelværdi).

overholdelse af antallet af timer over 26 °C og 27°C.

Den i DS/EN ISO 7730 angivne model for træk skal bruge rumlufttemperaturen, middelværdien for

Målingerne til dokumentation af den termiske komfort i vinterperioden skal opfylde kravene for komfortmålingerne i DS/EN 15251:

lufthastighed og standardafvigelserne for lufthastighed (eller turbulensværdien) som indgangsparametre. Ved opblandings ventilation skal der tages udgangspunkt i en turbulensværdi på fra 40 til 50 %, og for primærluft på fra 20 til 25 %.



Målingerne skal udføres i repræsentative rum i typiske driftsfaser.



Målingerne skal udføres under typiske vejrbetingelser i den kolde hhv. varme årstid. Således skal målingerne i vinterperioden udføres ved en temperatur svarende til den statistisk gennemsnitlige udetemperatur i de 3 koldeste måneder i året (1,5 °C) eller alternativt ved en lavere temperatur. Varigheden af temperaturmålingerne skal være tilstrækkelig til at sikre at målingerne er repræsentative.



Den forenklede metode til beregning af sommerkomfort via Be10 kan benyttes til dokumentation af

Indikator 2 og 6: Træk

2. Måling iht. DS/EN 15251



4. Andre procedurer

Måleapparatet, der bruges til at evaluere det termiske indeklima, skal opfylde kravene til målenøjagtighed som anført i DS/EN ISO 7726.

Proceduren iht. DS/EN ISO 7730, bilag A, billede A.2 kan anvendes i temperaturområder på fra 20 til 26 °C. Denne model bruges som idealeksempel ved evalueringen af indikatoren Træk. For bygninger uden mekanisk køling gælder kravet generelt som opfyldt. Som bekendt kan det trække, når vinduer står åbne. Dog kan brugeren selv stoppe trækluften ved at lukke vinduerne. Uafhængigt af dokumentationsproceduren skal der generelt dokumenteres for alle slags luftafgange: Ventilatorgenererede luftstrømninger (f.eks. ventilationsanlæg, recirkulationsvarme, konvektor med blæser osv.). Følgende procedurer er tilladt for at dokumentere træk: 

NB:

Ved hjælp af produktdatablade kan lufthastigheden bestemmes i forhold til afstanden fra

Ved hjælp af målingerne af den termiske komfort er det muligt at dokumentere indikatorerne  

Side 172 af 415

indblæsningen. Lufthastigheden må ikke overskride den maksimalt tilladte værdi ved det opholdssted, der er tættest på indblæsningsanemostaten.

Operativ temperatur (= i opholdzonen på udvalgte repræsentative rum) 

Træk (=i opholdzonen på udvalgte repræsentative rum)

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Oplysninger om indblæsnings- og udsugningsanemostater, f.eks. producentens datablade

Strømningssimulering (CFD)

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 173 af 415

SOC1.1

Termisk komfort

ď&#x201A;§

Social kvalitet

Termisk komfort

Alternativt kan luftstrĂ¸mmen i rummet ogsĂĽ bestemmes ved hjĂŚlp af detaljerede CFD-

Vinduesareal

Krav eller dokumentation

strĂ¸mningssimuleringer. Heller ikke her mĂĽ lufthastigheden overskride den maksimalt tilladte

f â&#x2030;¤ 40 % af

Kravene anses for at vĂŚre opfyldt

vĂŚrdi ved opholdsomrĂĽdet.

40 % < f â&#x2030;¤ 70 %

MĂĽlinger

SOC1.1

Hvis transmissionskoefficienten for vinduerne er pĂĽ Uw â&#x2030;¤ 1,3 W/mÂ˛K og varmekilderne placeret under vinduet, anses kravene for at vĂŚre opfyldt.

Alternativt kan lufthastigheden ogsĂĽ bestemmes ved hjĂŚlp af mĂĽlinger i reprĂŚsentative

f > 70 %

Transmissionskoefficienten for vinduerne er pĂĽ maks. Uw â&#x2030;¤ 1,0 W/(mÂ˛K).

opholdssteder. Heller ikke her mĂĽ lufthastigheden overskride den maksimalt tilladte vĂŚrdi ved opholdsomrĂĽdet.

Kun for sommerperioden: Ved ikke-kĂ¸lede bygningsdele (sĂŚrligt glasfacader) gĂŚlder fĂ¸lgende:

Indikator 3 og 7: Asymmetrisk strĂĽling og gulvtemperatur

Ved en udvendigt monteret solafskĂŚrmning kan dokumentationen fremstilles ved at vise det

De tilladte dokumentationsprocedurer afhĂŚnger af bygningsdelens type:

samlede koncept for facade/solafskĂŚrmning/kĂ¸lesystem. Samtidigt skal bygningsdelenes

ď&#x201A;§

Opvarmede/afkĂ¸lede bygningsdele

termiske kvalitet, solafskĂŚrmningens samt ventilations- og kĂ¸lesystemernes samspil og

Dimensioneringen danner grundlag for dokumentationen.

funktionsmĂĽde vises og betegnes. Hvis der ikke bruges udvendig solafskĂŚrmning, skal de maksimale indvendige

Kun for vinterperioden: ď&#x201A;§

ď&#x201A;§

overfladetemperaturer desuden dokumenteres via egnede simuleringer (zoneopdelt

Ikke opvarmede, opake bygningsdele:

rumsimulation, CFD-simuleringer eller spektralanalyse iht. DS/EN 13363-2 eller ISO 15099).

Hvis U-vĂŚrdierne iht. kriterium TEC 1.3 overholdes, skal det forudsĂŚttes, at kriterierne for

Hvis dokumentationen udfĂ¸res ved hjĂŚlp af spektralanalyse iht. DS/EN 13363-2 eller ISO 15099

minimumstemperaturerne opfyldes.

skal der tages udgangspunkt i en maks. udetemperatur pĂĽ +32 Â°C, et vertikalt samlet solindfald

Ikke-opvarmede, transparente bygningsdele:

pĂĽ 600 W/mÂ˛ ved sydvendte facader eller 720 W/mÂ˛ ved Ă¸st- eller vestvendte facader (DS/EN

GĂ¸lgende dokumentationsprocedurer kan anvendes:

15255) og en rumlufttemperatur pĂĽ 26 Â°C. Dokumentation af den maksimale indvendige overfladetemperaturen pĂĽ glasfacaden kan

Zoneopdelt termisk simulering

bortfalde ved rum med vinduesarealer pĂĽ f < 40 %. Vinduesarealet f relateres til rum ud mod

Overholdelsen af de tilladte overfladetemperaturer i rummet dokumenteres ved hjĂŚlp af en supplerende evaluering af den zoneopdelte, termiske rumsimulering. Samtidigt mĂĽ de tilladte grĂŚnsevĂŚrdier analogt med indikator 1 alt i alt ikke under- eller overskrides i maks. 3 eller 5 % (alt efter pĂĽgĂŚldende kategori) af brugstiden om vinteren (tidsreference analog med indikator 1: Fyringsperiode om vinteren, ikke hele ĂĽret). b)

facade(r), hvor facaden(-erne) kan ses indefra. Indikator 4 og 8: Luftfugtighed Der skal vĂŚre en beskrivelse af be- og affugtningsanlĂŚgget. Det skal suppleres med design dokumentation og beskrivelse af betydningen i forhold til pĂĽvirkningen af luftfugtigheden i rummene. Produktspecifik information om det valgte anlĂŚg skal indgĂĽ.

Endimensional beregning af varmestrĂ¸mmen Hvis det kan dokumenteres ved hjĂŚlp af endimensionale beregninger af varmestrĂ¸mmen, at de tilladte overfladetemperaturer i rummet overholdes, skal der tages udgangspunkt i fĂ¸lgende perifere betingelser: Udetemperatur:

-5 Â°C

Indetemperatur:

20 Â°C

Varmeovergangsmodstande iht. DS/EN ISO 6946:

ude:

Ra = 0,04 mÂ˛K/W

inde:

VarmestrĂ¸m

opad:

Ri = 0,10 mÂ˛K/W

horisontal:

Ri = 0,13 mÂ˛K/W

nedad:

Ri = 0,17 mÂ˛K/W

Forenklet tabelprocedure Hvis der ikke er udfĂ¸rt simuleringer eller endimensionale beregninger af varmestrĂ¸mmen, kan dokumentationen udfĂ¸res i forenklet form med efterfĂ¸lgende tabel, hvor f er facaderelateret đ?&#x2018;&#x2030;đ?&#x2018;&#x2030;đ?&#x2018;&#x17D;đ?&#x2018;&#x17D; â &#x201E;đ??šđ??š , hvor Va er vinduesarealet og Fa er facadeareal (som set udefra) đ?&#x2018;&#x17D;đ?&#x2018;&#x17D;

vinduesareal: đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;&#x201C; =

Side 174 af 415

Etageejendomme og rĂŚkkehuse 2014, version 1.1

ÂŠ Green Building Council Denmark

Etageejendomme og rĂŚkkehuse 2014, version 1.1

Side 175 af 415

SOC1.1

Termisk komfort

Social kvalitet

Social

Indendørs luftkvalitet

SOC1.2

DGNB KRITERIUM SOC1.2

INDENDØRS LUFTKVALITET BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Social

KRITERIEGRUPPE Sundhed, komfort og brugertilfredshed

VÆGTNING 3

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 2,4 %

Side 176 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 177 af 415

SOC1.2

Indendørs luftkvalitet

Social

Indendørs luftkvalitet

SOC1.2

kvalitet. De fundne koncentrationer skal lægges til grund for evalueringen af bygningen.

INDLEDENDE BEMÆRKNING

Ventilationsrater Kriteriet indendørs luftkvalitet er et udelukkelseskriterium i DGNB-certificeringssystemet.

Iht. DS/EN 15251 afhænger procentsatsen for det forventede antal utilfredse brugere af, hvordan

En bygning, der ikke overholder mindstekravene til indendørs luftkvalitet, kan ikke certificeres.

ventilationen er dimensioneret. Med henblik på dimensionering skal der på den ene side tages hensyn til de biologiske forureninger, som brugerne selv afgiver, og på den anden side til forureninger, der opstår som følge af emissioner fra bygningen og dens installationer. Bygningen ventileres af et passende dimensioneret teknisk anlæg eller/og af friskluftventiler og vinduer, som brugeren selv kan åbne og lukke.

MÅL OG RELEVANS Målet for kriteriet er at sikre en indendørs luftkvalitet, der ikke har negative effekter på brugernes velbefindende og sundhed. I den forbindelse er det særligt vigtigt at undgå høje koncentrationer af sundhedsskadelige stoffer samt lugtgener. Bygninger med en TVOC-koncentration på over 3.000 µg/m³ eller en formaldehydkoncentration på over 100 µg/m³ kan ikke certificeres.

I bygninger, der planlægges eller udføres med lave eller meget lave koncentrationer af skadelige stoffer, idet der anvendes emissionssvage materialer, kan den planlagte ventilationsrate iht. DS/EN 15251 reduceres. På denne måde kan energiforbruget i forbindelse med ventilation nedsættes. I DS/EN 15251 benyttes kategorierne ”Meget lav-emitterende bygning” og ”Lav-emitterende bygning” for bygninger med lave værdier for skadelige stoffer, hvis VOC-emissionerne begrænses til målværdien for indikatoren VOC/formaldehyd. Kategorierne er opfyldt, hvis indikatorernes værdier for indendørs luftkvalitet overholder delmålene.

Uddybende forklaring Jo færre flygtige organiske og lugtaktive forbindelser, der afgives fra byggematerialer, desto mere sandsynligt er det, at

Mikrobiologisk situation, inaktiv Mikroorganismer som bakterier eller svampe kan forurene den indendørs luftkvalitet. Årsagen til

der er en lav koncentration af flygtige organiske forbindelser i indeluften

der ikke er en påfaldende lugtgener

mikrobiologisk vækst er som regel fugtige bygningsdele, der skal evalueres som fejl og mangler ved bygningen. Bygninger skal derfor planlægges og udføres på en sådan måde, at der ikke forekommer fugtige bygningsdele. Ved tilfælde af skader på grund af høj fugt i bygningen skal rummene kontrolleres med

I designprocessen kan luftkvaliteten sikres ved tilstrækkelig ventilation og ved at vælge lavemitterende byggematerialer. Det bør minimere afgasning af flygtige og lugtende stoffer og sikre, at forureningerne bortventileres.

henblik på mikrobiologisk tilstand. Denne kontrol udføres ved at godkende rummene visuelt og ved at måle indholdet af sporer og kim. Lugten af råd, misfarvninger på byggeelementer eller svampevækst er typiske tegn på angreb. Koncentrationen af kim og sporer i rumluften (iht. DS/EN ISO 16000 del 16-18) sammenlignet med koncentrationen i udeluften lægges til grund for en hygiejnisk evaluering.

Den ønskede indendørs luftkvalitet opnås ved en passende dimensionering af den mekaniske ventilation og/eller af oplukkelige vinduer. Hvis der benyttes er oplukkelige vinduer skal brugerhåndbogen vise

Stikprøver i nye bygninger kan ikke give sikkerhed for skjulte fugtskader og skimmelvækst og kræves derfor ikke ved certificeringen af nye bygninger.

muligheden for at lufte ud gennem vinduerne og indeholde informationer om de nødvendige udluftningscykler. Ved at vælge lugt- og lavemissions byggematerialer reduceres afgasninger til indeklimaet og i kombination med ventilationen kan indholdet af flygtige og lugtaktive substanser holdes lavt i indeluften (lave immissionskoncentrationer). Målet er en god luftkvalitet, som vurderes ved at måle flygtige organiske forbindelser (TVOC samt formaldehyd) i rumluften. Målingerne udføres som stikprøver i udvalgte rum senest 28 dage efter, at en repræsentativ lejlighed er færdig. "Færdig" defineres som det tidspunkt, hvor de tekniske installationer inkl. ventilationsanlæg og det håndværksmæssige arbejde er afsluttet så rummet er klar til aflevering. Luftmålinger bør foretages før møblering. Flygtige organiske forbindelser (VOC) Byggematerialer kan i høj grad belaste den indendørs luftkvalitet i kraft af flygtige organiske forbindelser (VOC). P.t. er det ikke muligt at beregne den fremtidige VOC-koncentration i rumluften, mens bygningen planlægges. Men alene valget af godkendte lavt emitterende byggeprodukter kan danne grundlag for rum med lav forureningsbelastning. Disse produkter kan kendes på deres indeklimamærker (f.eks. Dansk Indeklima Mærkning) ved produktmærkning (f.eks. EmiCode for materialer til gulvopbygning). Når bygningen er færdig, skal det positive resultat af produktvalget dokumenteres ved at måle rumluftens

Side 178 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 179 af 415

SOC1.2

Indendørs luftkvalitet

Social

Indendørs luftkvalitet

SOC1.2

I forbindelse med ventilationen skal følgende konditionering foretages og dokumenteres:

METODE



Ved naturligt ventilerede rum (vinduesudluftning) skal rummets døre og vinduer holdes lukket i mindst 8 timer (helst natten over), efter at der forinden er blevet luftet godt ud i 15 minutter. Målingen

For at evaluere den indendørs luftkvalitet benyttes listen herunder, som indeholder forskellige indikatorer,

foretages derefter med lukket rum.

der fører til en samlet evaluering af luftkvaliteten. 

I rum med mekanisk ventilation skal anlægget drives i overensstemmelse med de sædvanlige driftsbetingelser. Anlægget skal sættes i gang mindst 3 timer, før målingen udføres.

(1) Flygtige organiske forbindelser (VOC) Ved indikatoren angives der ud over den rent måletekniske også en vejledning relateret til



Driften af ventilationsanlægget før målingen, skal dokumenteres i en ventilationsprotokol. DS/ISO 16000-1, bilag D, afsnit D og E, kan f.eks. bruges som standard for en ventilationsprotokol.

planlægningsfasen for bygningen baseret på valg af emissionssvage materialer. (2) Ventilationsrate Ved denne indikator anvises ventilationsrater baseret på ønsket kategori for indeklimaet.

2. Ventilationsrate

Ved Kategori III, 4 l/s pr. pers.

Evalueringen foretages med udgangspunkt i en ønsket kategori for indeklimaet. Den ønskede kategori er

Ved kategori II, 7 l/s pr. pers.

baseret på forskellige ventilationsrater.

Ved kategori I, 10 l/s pr. pers. Dokumentationen af den samlede ventilationsrate i rum kan udføres efter følgende metoder:

P.t. er det kun evalueringen af indikatorerne "Flygtige organiske forbindelser (VOC)" og "Personrelateret ventilationsrate", der indgår i kriteriet, da indikatorerne "Oplevet luftkvalitet" og "Mikrobiologisk situation"



først skal udredes og dokumenteres videnskabeligt.

For mekanisk ventilerede bygninger iht. DS/EN 12599 Ventilation i bygninger - Prøvningsprocedurer og målemetoder ved aflevering af installerede aircondition- og ventilationssystemer



Iht. de tekniske specialisters/ventilationsinstallatørens dimensionering



Ved hjælp af målinger af luftvolumenstrømmen iht. DS/EN 15242 "Ventilation i bygninger -

1. Flygtige organiske forbindelser (VOC)

Beregningsmetoder til bestemmelse af luftvolumenstrømme i bygninger, inklusive infiltration "

VOC-emissioner fra bygningsdele og materialer evalueres i denne indikator.



For naturligt ventilerede bygninger ved hjælp af simulering. Dokumentation ses af samme simulering

Senest 28 dage efter at repræsentative rum, hvor der skal foretages prøver, er blevet færdige, undersøges

(perifere betingelser) som påvisning af den operative temperatur. Ventilationsraten skal overholdes i

luftkvaliteten kemisk/analytisk ved udtagning af stikprøver (se tabel over de repræsentative rumtyper).

>= 97 % af brugstiden. For boliger er brugstiden 24 timer/døgn.

Bestemmelsen af TVOC-koncentrationen og af formaldehydindholdet i rumluften sker på grundlag af de relevante standarder (DS/EN ISO 16000-5, DS/EN ISO 16000-6, DS/EN ISO 16000-3). TVOC-værdien

Det skal sikres, at bygningsreglementets krav om et basisluftskifte på mindst 0,3 l/s pr. m² opvarmet

findes iht. DS/EN ISO 16000-6 bilag A.

etageareal opfyldes med et ventilationsanlæg med varmegenvinding, indblæsning i beboelsesrummene og

Ventilationen af de udvalgte rum findes iht. DS/EN ISO 16000-5. I denne forbindelse skelnes der mellem

udsugning i bad, wc-rum, køkken og bryggers. Om sommeren kan indblæsning erstattes af udelufttilførsel

naturligt og mekanisk ventilerede rum. Ved rum med mekanisk ventilation skal anlægget drives i

gennem vinduer, udeluftventiler og lignende.

overensstemmelse med de sædvanlige driftsbetingelser, mens målingen udføres. Det samme gælder naturligt ventilerede rum, hvis der foreligger specifikke anvisninger om udluftning alternativt bruges anvisningen herunder.

Side 180 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 181 af 415

SOC1.2

Indendørs luftkvalitet

Social

Indendørs luftkvalitet

SOC1.2

TABEL 2

EVALUERING Indikator 1: Flygtige organiske forbindelser Evalueringen sker på basis af målinger, der udføres senest 28 dage efter, at en repræsentativ lejlighed er færdig. "Færdig" defineres som det tidspunkt, hvor de tekniske installationer inkl. ventilationsanlæg og det

Rumluftkoncentration i alle undersøgte rum

TLP

TVOC [µg/m³]

Formaldehyd [µg/m³]

> 80 % af rummene

< 80 % af rummene*

> 3000

> 100

≤ 3000

≤ 100

≤ 1000

≤ 50

≤ 500

≤ 50

håndværksmæssige arbejde er afsluttet så rummet er klar til aflevering. Målinger, der udføres senere, kan på grund af byggematerialernes forskellige emissionshastighed ikke sammenlignes direkte. Hvis resultaterne af senere målinger (dog stadig inden aflevering) ikke overskrider de hygiejnisk tilstræbte værdier, kan disse resultater ligeledes godkendes. For projekter med under 30 bo-enheder skal der foretages måling i mindst 2 bo-enheder. Der skal foretages måling i alle standard rumtyper som foretages i en af de udvalgte bo-enheder. Det vil normal betyde måling i badeværelse, køkken, værelse og opholdsrum. I alt 4-5 målinger. For projekter med over 30 bo-enheder skal der foretages måling i mindst 3 bo-enheder og to målinger af hver standard rumtype.

*Hvis der på grund af lejers egen indretning ikke kan findes repræsentative målinger for > 80 % af opholdsrummene, reduceres tjeklistepointene iht. tabellen. I dette tilfælde kan kravene om, at lejeren/ejeren

TABEL 1

Tabel over repræsentative rumtyper

Rum i bygningen

Lejlighedstype

af boligen også skal anvende emissionssvage byggematerialer, evalueres på følgende måde. Antal rum, der skal

Er der stillet krav til lejerne/ejerne af boligen om, at de skal anvende emissionssvage byggematerialer, og

testes

har lejerne skriftligt forpligtet sig til at overholde disse krav ved mindst 50 % af lejearealet? Ja = 20 tjeklistepoint

For lejligheder af væsentligt af

2 bo-enheder

samme type, testes ≤ 30 lejligheder/boliger

Indikator 2: Ventilationsrate For standard rumtyper som

1 pr. rumtype

Ventilationsraten angives som l/s pr. m² (bruttoareal) for hele lejligheden/boligen. Det betyder at ventilations raten er direkte relateret til bygningsarealet, men ved fastsættelse af værdierne er taget hensyn til en

findes i mere end 10 % af alle

passende personbelastning. Ventilationsraten angives ved dimensionerende luftmængde. Ved behovsstyret

lejligheder i bygningen, testes

ventilation kan basis ventilation godt være lavere end dimensionerende. For lejligheder af væsentligt af

3 bo-enheder

samme type, testes > 30 lejligheder/boliger

For standard rumtyper som

TABEL 3

2 pr. rumtype

Evaluering ved mekanisk ventilation

Evaluering af indendørs luftkvalitet (Indoor Air quality)

findes i mere end 10 % af alle

Ventilationsrate

lejligheder i bygningen, testes En bygning kan ikke certificeres, hvis den overskrider en TVOC-koncentration på 3.000 μg/m³ eller et

Kategori

[l/s pr. m²]

TLP

Lav indendørs luftkvalitet

<0,30

Jævn indendørs luftkvalitet

0,30

Middelgod indendørs luftkvalitet

0,35

Høj indendørs luftkvalitet

0,45

formaldehydindhold på 100 μg/m³. En bygning får det højeste antal point, hvor TVOC-værdien er < 500 μg/m³ og formaldehydværdien er < 50 μg/m³. En bygning opnår delmålsværdien, hvis TVOC-værdien er < 1.000 μg/m³ og formaldehydværdien er < 50 μg/m³.

Side 182 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 183 af 415

SOC1.2

Indendørs luftkvalitet

Social

Evaluering TABEL 4

Social

Indendørs luftkvalitet

SOC1.2

LITTERATURLISTE

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

GRÆNSEVÆRDI G

Evalueringspoint (EVP)



luftvolumenstrømme i bygninger, inklusive infiltration, 2007 

DS/EN 15242. Ventilation i bygninger - Beregningsmetoder til bestemmelse af DS/EN 15251: Input-parametre til indeklimaet ved design og bestemmelse af bygningers energimæssige ydeevne vedrørende indendørs luftkvalitet, termisk miljø, belysning og akustik, 2007

REFERENCEVÆRDI R

100

MÅLVÆRDI M



DS/EN 12599. Ventilation i bygninger - Prøvningsprocedurer og målemetoder ved aflevering af installerede aircondition- og ventilationssystemer, 2013



DS/EN 13779: Ventilation i bygninger ikke beregnet til beboelse - Ydeevnekrav til ventilations-



DS/EN ISO 16000-1. Indendørsluft - Del 1: Generelle aspekter af prøvetagningsstrategi

og rumkonditioneringsanlæg, 2007



DS/EN ISO 16000-3: Indendørsluft - Del 3: Bestemmelse af formaldehyd og andre carbonylforbindelser i indendørs- og prøvekammerluft - Aktiv prøveudtagning, 2011



forbindelser (VOC), 2007

NØDVENDIGE DOKUMENTATIONER



DS/EN ISO 16000-6: Indendørsluft - Del 6: Bestemmelse af flygtige organiske forbindelser i indendørsluft og luft i prøvekammer ved hjælp af aktiv prøveopsamling på Tenax TA®-sorbent

Flygtige organiske forbindelser (VOC) 

DS/EN ISO 16000-5: Indendørsluft - Del 5: Prøvetagningsstrategi for flygtige organiske

og efterfølgende termisk desorption og gaskromatografisk analyse udført med MS eller med

Laboratorierapport: Flygtige organiske forbindelser (VOC) Bestemmelse af de flygtige organiske forbindelser og formaldehyd iht. DS/EN ISO 16000-3, DS EN ISO 16000-5, DS EN ISO 16000-6 i rumluften i de udpegede målerum; bestemmelse af TVOCværdien.



Fremstillingen af måleresultaterne skal ske i form af egnede tabeller.



Måleprotokol

MS-FID, 2012 

DS/INF 90:1994: Anvisning for bestemmelse og vurdering af afgasning fra byggevarer



Introduktion til principperne bag Indeklimamærkningen, Dansk Selskab for Indeklima, 3. udgave, december 2005



DS 3033:2011 Frivillig klassificering af indeklima

Erklæring vedrørende valget af målerum og måletidspunktet (VOC) 

Vi erklærer herved, at de til måling af rumluften udvalgte rum med hensyn til indretning svarer til de vigtigste indretningstyper, der forekommer i bygningen, og at de derfor er repræsentative for en mulig forurening af luften inde i rummet som følge af de anvendte byggematerialer og byggeprodukter.

Angivelser vedrørende rumtyper og materialevalg 

Angivelser vedrørende rumtyper i forhold til de vigtigste overflader inde i rummene: –

Gulvbelægningstype med angivelser af systemopbygningen (over overkant rågulv)

–

Vægbelægning, i givet fald vægpaneler, skillevægssystemer og lign.

–

Loftsflade, f.eks. akustikloft med beskrivelse af den bærende flade

–

Nedhængt loft

–

Dørtyper (træ-, kunststof-, metal-, lakerede overflader osv.)

–

Vinduernes indvendige overflader (lak, metal, kunststof osv.)

Desuden skal det angives, hvor stor andelen af de enkelte rumtyper er af det samlede antal rum. Akkreditering af måleinstituttet 

Navn, forretningsadresse, akkrediteringsdokument (kopi)

Ventilationsrate 

Side 184 af 415

Dokumentation for bestemmelse af den samlede ventilationsrate.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 185 af 415

SOC1.2

Indendørs luftkvalitet

Social

Visuel komfort

SOC1.4

DGNB KRITERIUM SOC1.4

VISUEL KOMFORT BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Social

KRITERIEGRUPPE Sundhed, komfort og brugertilfredshed

VÆGTNING 3

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 2,4 %

Side 186 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 187 af 415

SOC1.4

Visuel komfort

Social

MÅL OG RELEVANS

Social

Visuel komfort

SOC1.4

EVALUERING

Brugertilfredshed er tæt forbundet med følelsen af komfort. I denne forbindelse spiller dagslyset inde i bygningen en særlig vigtig rolle. Naturligt lys har en positiv indvirkning på menneskers psykiske og fysiske sundhed samt på menneskers følelse af komfort. Derfor skal der være godt lys i alle rum hvor personer opholder sig i korte og især lange perioder.

1. Dagslys i bygningen Dagslys i bygningen vurderes på basis af halvdelen af nyttearealet (NA) samt fælles adgangsveje. Nyttearealet er defineret i BILAG: OPGØRELSE AF AREALER side 22. Nytteareal inkluderer gangareal i inde i boliger. Nyttearealet inkluderer ikke fælles gangarealer, trapper, kælderrum, depotrum, vaskerum eller andet som ikke direkte tilknyttes boligerne.

METODE

TABEL 1

50 % af nyttearealet (NA) har en Dagslysfaktor (DF) på

TLP

DF  1,0 %

DF  1,5 %

7,5

DF  2,0 %

Den visuelle komfort vurderes med følgende indikatorer: (1) Dagslys i bygningen (2) Dagslys på permanente arbejdspladser / i boligen (3) Udsyn (4) Ingen blænding fra dagslys (5) Ingen blænding fra elektrisk lys (6) Lysfordeling fra elektrisk belysning

Dagslys i fælles adgangsveje såsom fordelingsgange og trappeopgange giver mindre energiforbrug til

(7) Farvegengivelse

belysning og større trykhed for beboerne.

(8) Sollys

TABEL 2

50 % af arealet i fælles adgangsveje har en dagslysfaktor (DF) på

TLP

DF  0,2 %

DF  0,5 %

Fremgangsmåde – specifikt gældende for Etageejendomme og rækkehuse Følgende indikatorer evalueres ikke for boliger: (4) Ingen blænding fra dagslys (5) Ingen blænding fra elekstrisk lys (6) Lysfordeling fra elektrisk belysning

Hvis der ikke forefindes indendørs fælles adgangsveje bortfalder evaluering og der opnås max point.

Optimale betingelser for et velbelyst rum er når rummet får adgang til direkte sollys, og hvor sollyset også kan kontrolleres af brugeren ved brug af solafskærming for at undgå blænding og generende refleksioner fra omgivelserne. Dagslyset foretrækkes af beboerne, og udsyn spiller en stor rolle i beboernes tilfredshed med boligen. Dagslyset i boligen kan suppleres med elektrisk belysning, når der er behov for det. Ved at planlægge samspillet mellem dagslyset og den elektriske belysning i starten af design processen, kan der opnås en god visuel komfort samtidig med at der kan spares energi.

2. Dagslys i boligen Dagslys i boligen vurderes på basis af dagslysfaktorberegninger i køkken, opholdsrum og badeværelse i repræsentative boliger i bygningen, disse inkluderer mindst en bolig i den laveste boligetage. Dagslysfaktoren (DF) angives som beregnet I HALVDELEN af beregningspunkterne i rummet. Minimum dagslysfaktor (DFmin) angives som beregnet i alle beregningspunkter i rummet, eksklusiv en 0,50 m randzone langs med væggen. Køkken, opholdsrum og badeværelse har en dagslysfaktor (DF) på

Side 188 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 189 af 415

SOC1.4

Visuel komfort

Social

Visuel komfort

SOC1.4

8. Sollys Adgang af direkte sollys i bygningen dokumenteres ved beregning af sollystimer på bygningen.

TABEL 3

Køkken, opholdsrum og badeværelse har en dagslysfaktor (DF) og

TLP Min. sollys i mindst 1 rum pr. bolig eller mindst 1 rum for hver bolig i et

minimums dagslysfaktor (DFmin) på

TLP

boligkompleks opfylder efterfølgende betingelser

DF  1,5 % og DFmin > 0,1 % for køkken og opholdsrum

DF  2,0 % og DFmin > 0,2 % for køkken og opholdsrum

DF  2,0 % og DF min > 0,5 % for køkken, opholdsrum og

badeværelse

Sollys ved jævndøgn ≥ 2 h opfyldes ved mindst 80 % af boligerne i et

boligkompleks Sollys ved jævndøgn ≥ 3 h opfyldes ved mindst 80 % af boligerne i et

boligkompleks Sollys ved jævndøgn ≥ 4 h opfyldes ved mindst 80 % af boligerne i et

boligkompleks 3. Udsyn Udsyn skal være til stede fra beboelsesrum og køkken og vurderes i henhold til Tabel 3. Det rum, som vurderes som det lavest pointgivende, er afgørende for denne indikator.

Sollys ved jævndøgn ≥ 5 h opfyldes ved mindst 80 % af boligerne i et

boligkompleks

TABEL 4

Udsyn

TLP

Når solafskærmningen er aktiveret, er der udsyn til de ydre

omgivelser. Solafskærmningen kan være dynamisk eller fast

Evaluering TABEL 6

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

monteret. Dynamisk solafskærmning

Når solafskærmning er aktiveret, er der udsyn til de ydre omgivelser. Solafskærmning forhindrer ikke udsyn, når der ikke er brug for solafskærmning.

7. Farvegengivelse Der stilles ingen krav til farvegengivelsen for den elektriske belysning i en bolig. Til gengæld stilles der krav til farvegengivelsen af ruderne i boligen, se tabel 4. TABEL 5

Det Generelle farvegengivelsesindeks R a

Alle anlæg med elektrisk lys i

TLP

Farvegengivelse for ruder

permanent benyttede områder Bortfalder

Ra  80

Bortfalder

Ra  90

Hvis der er flere værdier for forskellige punkter på det betragtede areal, er middelværdien bestemmende.

Side 190 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 191 af 415

SOC1.4

Visuel komfort

Social

NØDVENDIG DOKUMENTATION Bilag 1 uddyber den tilladte dokumentations procedure for indikatorerne 1, 2, 7 og 8.

Beregningsgrundlag for og resultaterne af dagslysberegninger som indebærer den aktuelle lystransmittans og reflektioner fra rummets overflader. Beregninger inkluderer ikke

BILAG 1



Alle udvendige skyggedannelser, f.eks. fra nabobygninger, topografien, indre gård/atrium, osv.



Reduktion af dagslyset, når det passerer gennem facaden (lystransmittans, rammer/sprosser, ikke normalt indfald af sollys)

solafskærming og møblering.

Indikator 2 – Dagslys i boligen

2. Dagslys i boligen Beregningsgrundlag for og resultaterne af dagslysberegninger som indebærer den aktuelle rumstørrelse og orientering, skyggevirkning fra nærliggende bygninger, vindueplacering, lystransmittans og reflektioner fra rummets overflader. Beregninger inkluderer ikke solafskærming og møblering.

Udsyn dokumenteres ved brug af datablade af den indbyggede afskærmning mod

Alle udvendige skyggedannelser, f.eks. fra nabobygninger, topografien, indre gård/atrium, osv.



Reduktion af dagslyset, når det passerer gennem facaden (lystransmittans, rammer/sprosser, ikke

Følgende procedure er tilladt for at dokumentere farvegengivelsen: (1) Dagslys Farvegengivelsen ved dagslys skal for kombinationen glas og sol-/blændingsafskærmning altid vurderes ved vurdering af det generelle farvegengivelsesindeks Ra for kombinationen af glas og sol-

deaktiveret.

/blændingsafskærmning.

Eller ved 3D visualiseringer i simuleringsprogrammer.

Ved de spektrale beregninger skal der tages hensyn til følgende: I.

7. Farvegengivelse

Hvis den lukkede solafskærmning også fungerer som blændingsafskærmning, er det tilstrækkeligt at bestemme og vurdere farvegengivelsesindekset Ra for kombinationen af glas og den lukkede solafskærmning.

Farvegengivelse kan dokumenteres ved brug af datablade fra glasproducenter. II.

8. Sollys 



Indikator 7 – Farvegengivelse

sollys/blænding samt et af efterfølgende: o Sigtelinjer fra køkken og opholdsrum o Fotodokumentation i etablerede boliger med solafskærming både aktiveret og



Ved beregning af dagslysfaktoren skal der tages hensyn til følgende virkninger:

normalt indfald af sollys)

3. Udsyn 

SOC1.4

Ved beregning af dagslysfaktoren skal der tages hensyn til følgende virkninger:

rumstørrelse og orientering, skyggevirkning fra nærliggende bygninger, vindueplacering,



Visuel komfort

Indikator 1 – Dagslys i bygningen

1. Dagslys i bygningen 

Social

Hvis der ikke er solafskærmning men blændingsafskærmning skal farvegengivelsesindekset Ra bestemmes og vurderes for kombinationen af glas og den lukkede blændingsafskærmning.

Beregning af solskinstimer i mindst 1 repræsentativt rum i hver bolig. Visualisering af direkte sollys på facade over tid accepteres som beregning.

III.

Hvis den lukkede solafskærmning ikke fungerer som blændingsafskærmning (f.eks. ved perforerede lameller), skal farvegengivelsesindekset Ra bestemmes og vurderes for kombinationen af glas og den lukkede solafskærmning og den lukkede blændingsafskærmning (såfremt monteret).

LITTERATURLISTE

Side 192 af 415

Farvegengivelse ved flerlagsglas



DS 700, Kunstig belysning i arbejdslokaler



SBi anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. August 2008



Bygningsreglementet: http://bygningsreglementet.dk/

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 193 af 415

SOC1.4

Visuel komfort

Social

Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

SOC1.5

DGNB KRITERIUM SOC1.5

BRUGERNES MULIGHEDER FOR STYRING AF INDEKLIMAET

Spektral filtrering af lyset ved passage af facade: Højere passage af grønt/gult lys giver farveforfalskning over i grønt/gult → Ra falder! Hvis det generelle farvegengivelsesindeks Ra kun dokumenteres ved hjælp af producentangivelser for de enkelte komponenter glas/sol-/blændingsafskærmning, trækkes det tilsvarende antal point fra. Indikator 8 – Sollys Sollys på en bygnings vinduer den 21. marts/21. september (jævndøgn) skal bestemmes ved hjælp af egnede beregninger af skyggedannelsen. I denne forbindelse skal tages hensyn til alle udvendige skyggedannelser, f.eks. fra nabobygninger, topografi, indvendig gård/atrium, osv.

BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Social

KRITERIEGRUPPE Sundhed, komfort og brugertilfredshed

VÆGTNING 2

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 1,6 %

Side 194 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 195 af 415

SOC1.5

Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

Social

Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

METODE

Brugernes tilfredshed samt energiforbruget i bygningen er tæt forbundet med muligheden for, at brugeren

Brugerens mulighed for selv at styre indeklimaet bedømmes ved hjælp af en tjekliste. Med tjeklisten

selv kan regulere indeklimaet. Den termiske komfort, den indendørs luftkvalitet, støjniveauet og lyset er

betragtes følgende indikatorer:

SOC1.5

vigtige faktorer for, at der er en generel accept af indeklimaet i rummet. Det er derfor kriteriets mål, at brugeren i høj grad selv kan regulere ventilationen, afskærmningen mod solindfald og blænding,

1. Ventilation

temperaturen (i såvel sommer- som vinterperiode), dagslys og elektrisk belysning.

Basisluftskiftet sikrer, at brugeren forsynes med frisk luft. I evalueringen skelnes der mellem udluftning gennem vinduer og kontrolleret mekanisk ventilation, som balanceret ventilation eller behovsstyret ventilation.

Uddybende forklaring

2. Solafskærmning (udvendig eller ml. ruder)

Kriteriet betragter følgende indikatorer: 1)

Ventilation

Solafskærmning

Blændingsafskærmning

Temperatur i vinterperioden

Temperatur i sommerperioden

Styring af elektrisk belysning

Brugervenlighed

Styringssystemets fleksibilitet

Afskærmningen mod solen skal forebygge, at bygningen overophedes. Eksempler på solafskærmninger, som brugeren selv kan regulere, er markiser, persienner, bevægelige lameller, bevægelige perforerede plader eller skodder. I modsætning hertil kan brugeren ikke selv regulere faste solafskærmninger i form af afskærmende glas og fastmonterede (stive) elementer, og derfor godkendes de ikke. Solafskærmningen skal enten være anbragt mellem ruderne eller på ydersiden af facaden. Andre tiltag til afskærmning mod solen skal dokumenteres entydigt. 3. Blændingsafskærmning Afskærmningen mod blænding skal så vidt muligt give en regelmæssig fordeling af lyset i rummet og et diffust lys. På denne måde kan man arbejde uden at blive blændet. Afskærmningen mod blænding skal kun

Tiltag, der maksimerer brugernes mulighed for at styre indeklimaet, øger komforten på arbejdspladsen eller i beboelsesrummet. Større komfort øger tilfredsheden og effektiviteten blandt brugerne. Det evalueres derfor positivt, at relevante tiltag integreres tidligt i design processen.

anbringes, hvis der er behov for det. Eksempler på blændingsafskærmninger er stofgardiner, persienner, rullegardiner og lamelgardiner, der er anbragt på indersiden af eller mellem vinduesglassene. Udvendige persienner beskytter ikke tilstrækkeligt mod blænding. Andre tiltag til afskærmning mod blænding skal dokumenteres entydigt.

Fremgangsmåde – specifikt gældende for Etageejendomme og rækkehuse

Evalueres ikke for Etageejendomme og rækkehuse

Følgende indikatorer evalueres ikke for boliger: 3)

Blændingsafskærmning

Temperatur i vinterperioden

Styring af elektrisk belysning

4. Temperaturer i vinterperioden Muligheden for at påvirke temperaturen i et rum eller en zone skal udformes således, at brugeren har gavn af det. At et vindue kan åbnes, opfylder ikke kriteriets målsætning om reguleringsmuligheder, da brugeren ikke kan styre temperaturen aktivt. Det kræves derfor eksplicit, at temperaturen kan indstilles. Evalueres ikke for Etageejendomme og rækkehuse

5. Temperaturer i sommerperioden Samme metode som (4) 6. Styring af elektrisk belysning Brugeren skal have mulighed for at dæmpe lyset afhængigt af dagslyset eller tænde for elektrisk belysning i et passende omfang, hvis der er behov for det. Evalueres ikke for Etageejendomme og rækkehuse

Side 196 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 197 af 415

SOC1.5

Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

Social

Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

SOC1.5

7. Betjeningsvenlighed Udviklingen inden for systemer for home control går så hurtigt, at det ikke er muligt at angive præcise specifikationer. Hvis brugeren kan foretage relevante komfortindstillinger i boligen, både via manuel

EVALUERING

betjening af de enkelte elementer beskrevet i punkt 1-6 i hvert enkelt rum, samt via et centralt home control system, der dækker elementerne i punkt 1-6, anses målet om maksimal indflydelse for at være opfyldt. Definitioner Zone: En zone er et område for 1 til 4 brugere inde i et rum (f.eks. kontorlandskab). I afsnit betyder, at et rum er delt op i flere afsnit iht. den pågældende anvendelse. Definitionerne kommer ikke til anvendelse for Etageejendomme og rækkehuse. Indikatorerne vurderer opholdsrum samt køkken og baderum, med mindre andet er nævnt i den enkelte indikator.

1. Ventilation TABEL 1

Beskrivelse

TLP

Mulighed for forceret luftskifte i opholdsrum (stue og værelser).

12,5

Forceret luftskifte kan baseres på forøget mekanisk ventilation ved tryk på en knap til overstyring af ventilationen eller manuel udluftning gennem vinduer

Arealreference: Dokumentation på grundlag af 80 % af de pågældende rum i hovedanvendelsen.

Behovsstyret regulering af luftkvaliteten i de enkelte rum med

individuelle indstillingsmuligheder pr. rum. (Mekanisk ventilation eller automatisk styret naturlig ventilation)

2. Solafskærmning (udvendig eller ml. ruder) TABEL 2

Beskrivelse

TLP

Justerbar solafskærmning der f.eks. kan vippes, men som ikke kan

fjernes fra vinduet for frit udsyn. Justerbar solafskærmning der kan køres væk så udsynet ikke

generes. Justerbar solafskærmning der kan køres væk så udsynet ikke

generes og med mulighed for manuel overstyring for hvert enkelt vindue/vinduessektion.

5. Temperaturer i sommerperioden (1. maj – 31. oktober) Indikatoren forudsætter køling TABEL 3

Beskrivelse

TLP

Den ønskede rumtemperatur kan indstilles for hver enkelt bolig

12,5

Rumtemperaturen kan indstilles i de enkelte beboelsesrum i hver

bolig

Side 198 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 199 af 415

SOC1.5

Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

Social

Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

SOC1.5

7. Betjeningsvenlighed

NØDVENDIG DOKUMENTATION

TABEL 4

Beskrivelse

TLP

Individuelle enheder til manuel betjening af tilgængelige systemer

(ventilation, solafskærmning, temperatur og belysning) i hvert rum,

1. Ventilation 

dimensionering

som f.eks. kontakter eller ventiler



Manuel betjening samt centrale løsninger til styring af enkelte af de

tilgængelige systemer (ventilation, solafskærmning, temperatur og belysning), f.eks. via browser-baserede brugergrænseflader for hvert

 25

tilgængelige systemer (ventilation, solafskærmning, temperatur og

Fotodokumentation

2. Solafskærmning 

rum eller via et home control system. Manuel betjening samt én central løsning til styring af alle

Uddrag fra bygningens ventilationskoncept med ventilationsdiagram og forudsætninger for

Oplysninger om solafskærmningen, f.eks. i form af producentens datablade Beskrivelse af den valgte solafskærmning, med oplysninger om type, omfang af indbyggede komponenter til styringen og betjeningsmuligheder



Fotodokumentation

belysning), f.eks. via en browser-baseret brugergrænseflade eller via 5. Temperaturer i sommerperioden

et home control system. Systemet skal kunne betjenes fra hvert rum.

Evaluering TABEL 5



Oplysninger om køle-/klimaanlægget, f.eks. i form af producentens datablade



Formuleret køle-/klimatiseringskoncept for de indbyggede komponenter, styringen og relevante mærkedata som f.eks. systemtemperaturer



Evaluering

Dokumentation (f.eks. fotodokumentation) af, hvordan brugeren evt. selv kan styre temperaturen

Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

7. Betjeningsvenlighed Grænseværdi G

1 

Oplysninger om individuelle styringer af tekniske anlæg som ventilation, sol- og blændingsafskærmning, temperatur og lys, f.eks. i form af oprettede koncepter og

Referenceværdi R

Målværdi m

Side 200 af 415

100

fotodokumentation

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1



Dokumentationen af manuelle betjeningsmuligheder



Dokumentationen for browser-baseret betjening, i det omfang systemerne er implementeret



Fotodokumentation

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 201 af 415

SOC1.5

Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

Social

Kvalitet af udendørs friarealer

SOC1.6

DGNB KRITERIUM SOC1.6

KVALITET AF UDENDØRS FRIAREALER BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Social

KRITERIEGRUPPE Sundhed, komfort og brugertilfredshed

VÆGTNING 2

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 1,6 %

Side 202 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 203 af 415

SOC1.6

Kvalitet af udendørs friarealer

Social

Kvalitet af udendørs friarealer

SOC1.6

teknikopbygninger og lign.). Evalueringen baseres på en kvantitativ opgørelse af den aktiverede tagflade i

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

forhold til total tagflade.

Kvaliteten af byggeriets udearealer omhandler udearealerne i umiddelbar nærhed af bygningen, der

1.2 Tagbeplantningens type

anlægges sammen med byggeriet, som er tilgængelige for offentligheden eller brugerne. Formålet med at

Ved tagbeplantningens type bruges opbygningens højde iht. Normer og vejledning for anlægsgartner-

vurdere kvaliteten af udearealerne er at give så mange brugere som muligt udsigt og adgang til en bred vifte

arbejde. Beplantningen kan f.eks. være

af udemiljøer med en udformning af høj kvalitet. Udearealerne har indvirkning på brugernes almenvel og med opholdsmuligheder fremmes kontakten mellem brugerne, og det øger den generelle accept af



< 6 cm mos/sedum

byggeriet. Udearealerne kan desuden bidrage til at forbedre nærmiljøet og mikroklimaet, hvis de designes til



7 - 24 cm græs/urter

dette.



>25 cm græsplæne, stauder, buske

Uddybende forklaring

1.3 Facadeintegrerede udearealer Evaluering af facadeintegrerede udearealer vurderer altaner, friarealer i stueplan og uopvarmede udestuer.

Udformningen af udearealerne skal etablere en mangfoldighed af uderum, der tilgodeser de forskellige brugergruppers behov. Altaner, tage, opholds- og grønne arealer indgår i de evaluerede udearealer. Udearealer gør det muligt at knytte inde- og uderum sammen og dermed bringe friarealerne, så tæt som muligt på brugerne og give dem den bedst mulige udsigt og adgang til udearealerne. Derfor prioriteres kvalitativt velindrettede udearealer højt, for at forbedre opholdskvaliteten – ude som inde. Ud over de kvalitative aspekter har udearealerne også miljømæssige formål. Det kan have en positiv indflydelse på nærområdets mikroklima, hvis der oprettes områder, med lav grad af befæstelse, områder med stor grad af begrønning/beplantning, og hvis der bruges materialer med lav absorption af sollyset. Derved tilbageholdes regnvand (evt. nedsives), og der kan skabes biotoper for flora og fauna og reduktion af varmeø-effekten i byområder, som vil have positive effekter på miljøet. Teknikarealerne på taget skal være så små som muligt, og bør integreres i bygningsdesignet eller udformningen af uderummet.

1.4 Bygningsintegrerede udearealer Ved evalueringen af bygningsintegrerede udearealer betragtes atrier. Evalueres ikke for Etageejendomme og rækkehuse 2014

1.5 Særlige arealer i stueetagen Evaluering af særlige arealer i stueetagen omhandler opholdsarealer med siddemuligheder (offentlig eller semiprivat). 1.6 Beplantning på facader Ved evalueringen af beplantning på facader betragtes, andelen af facaden der er dækket af planter. 1.7 Orientering af bygningsrelaterede friarealer, tag- og facadearealer i forhold til verdenshjørner

Målet er nået, hvis det kan påvises, at udearealerne og bygningen er tænkt sammen i et koncept så flest mulige brugere har direkte adgang og udsigt til grønne udearealer for hele bygningen. I konceptet er tagfladen bevidst inkluderet i bygningens udformning og gerne i relation til grønne udearealer. Desuden skal der vises, at der er skabt yderligere bygningsrelaterede udearealer, som fx atrier og lysgårde.

Evaluering af orientering af bygningsorienterende friarealer foretages ud fra hvor stort et udsyn, der kan opnås fra de bygningsrelaterede friarealer. En taghave kan fx have udsyn hele vejen rundt, dvs. 4 verdenshjørner. En altan vil typisk have 180° udsyn, dvs. 2 verdenshjørner. 2. Kvalitativ evaluering af de bygningsrelaterede udearealer Evalueringen af udearealer foretages kvalitativt, bl.a. ved beskrivelser. I den forbindelse tages der hensyn til følgende:

METODE

2.1 Designkoncept til integrering af nødvendige tekniske opbygninger

Udearealerne har mange forskellige brugergrupper med forskellige behov. Uderummene skal derfor kunne tilgodese flere forskellige behov enkeltvis eller via differentierede uderum. Kvaliteten af udearealerne evalueres med kvantitative og kvalitative delkriterier. 1. Kvantitativ evaluering af kvaliteten af udendørs friarealer

og evt. under bygningen. Disse arealer kan opgøres kvantitativt.

Der evalueres på om, der foreligger et designkoncept, der baserer sig på, at der skal være udendørs tilbud til forskellige brugergrupper – som er tilgængelige for alle. 2.3 Beplantningstype på terræn, tag og facade

1.1. Aktivering af tagflader De aktiverede tagflader er dem, der aktivt anvendes (som f.eks. grønt tag, tagterrasse, solceller/solpaneler,

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Evalueres ikke for Etageejendomme og rækkehuse 2014

2.2 Designkoncept for udendørs anlæg

Den kvantitative evaluering knytter sig til friarealer relateret til bygningen, dvs. på bygningens tag og facade

Side 204 af 415

Der ses på integrering af teknikhuse, ventilationskanaler mv.

Der evalueres på, om den valgte beplantning til tag, facade og udendørs faciliteter tager hensyn til områdets

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 205 af 415

SOC1.6

Kvalitet af udendørs friarealer

Social

individuelle egenskaber (jordbundsforhold, sikring af effektiviteten og funktionaliteten osv.), og om den

Social

Kvalitet af udendørs friarealer

valgte beplantning består af forskellige plantearter, hvoraf nogle er hjemmehørende i området.

EVALUERING

2.4 Driftsaftale eller plejeplan for beplantningen

1. Kvantitativ evaluering af kvalitet af udendørs friarealer

Drifts- og vedligeholdelseskontrakten skal gælde al beplantningen (f.eks. tagbeplantning, beplantning af

Under denne del vurderes udearealer relateret til bygningen, dvs. på bygningens tag og facade og evt.

udendørs faciliteter, facadebeplantning m. v.). Der anbefales en vækstgaranti på to år, og den skal være en

under bygningen

SOC1.6

del af drifts- og vedligeholdelseskontrakten. 1.1. Aktivering af tagflader 2.5 Social anvendelse af udearealer

TABEL 1

Ved evalueringen vægtes mangfoldighed af uderum og frie muligheder for ophold og anvendelse for

Beskrivelse

TLP

voksne bør der være forskellige udendørs møde og legeområder til rådighed.

25 % af tagfladen aktiveres

2.6 Koncept for forbedringer af mikroklimaet

50 % af tagfladen aktiveres

100 % af tagfladen aktiveres

brugeren. Der indrettes udearealer for forskellige aldre, som inviterer til sociale formål. For børn, unge og

Der evalueres på om udearealerne bidrager til at forbedre mikroklimaaet. 2.7 Rumprogram Arealer

En lineær interpolation er mulig.

Evalueres ikke for Etageejendomme og rækkehuse 2014

1.2 Tagbeplantningens type

Brugerne og driftspersonale bør repræsenteres ved indretning af udearealerne, som et led i en helhedsplan. Driften tænker i det daglige vedligehold, og efterfølgende skal de have lige så meget ejerskab til planen som

TABEL 2

Beskrivelse

TLP

Ekstensiv tagbeplantning (lag på ca. 5 cm)

Tagbeplantning (lag på ca.15 cm)

Intensiv tagbeplantning (lag på ca. 50 - 60 cm)

brugerne. Vedligeholdelsesbehovet skal overvejes, og kan det evt. differentieres så det vokser vildt et sted, og skal have meget pleje et andet sted? Så løsningerne bliver holdbare i mange år. Eksempelvis kan det overvejes: 

om udearealerne har sol morgen, middag og aften?



hvilke aktiviteter skal udearealerne rumme



hvem skal de indrettes til, fx små og store børn, unge, familier, ældre?



hvordan færdsel på arealerne vil foregå?



hvordan kommer man til og fra bygningen?



om andre kan og må færdes i på udearealerne, så de er mere offentlige?



er tilgængeligheden i orden?



er der funktioner som affaldsskure, tørresnore og andet som skal have en plads?



hvordan indgår parkeringsarealer?

1.3 Facadeintegrerede udearealer TABEL 3

Beskrivelse

TLP

Der er private altaner, friarealer i stueplan eller uopvarmede

udestuer på mindst 5 m².

2.8 Kendetegn ved udearealernes indretningselementer Der evalueres på variationen og mangfoldigheden i disse arealers funktionalitet.

Fremgangsmåde – specifikt gældende for Etageejendomme og rækkehuse 2014 Kvaliteten af udendørs friarealer er særligt vigtigt for boliger, da de fungerer som mødesteder mellem beboere, og herved skabes sociale kontakter og relationer. Udearealer skal tilbyde en bred vifte af anvendelsesmuligheder, som henvender sig til alle beboergrupper. For børn i alle aldre og for unge og

1.5 Særlige arealer i stueetagen TABEL 4

Beskrivelse

TLP

Der er frie siddepladser og / eller opholdsarealer med

siddemuligheder som fx terrasser (offentlig og / eller semiprivat)

voksne bør der være forskellige udendørs møde og legeområder til rådighed. Indbydende udearealer er også væsentlige for beboernes trykhed og identifikation med området. Jo oftere beboere bruger deres offentlige arealer jo flere personer kender de i bebyggelsen.

Side 206 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 207 af 415

SOC1.6

Kvalitet af udendørs friarealer

Social

Kvalitet af udendørs friarealer

SOC1.6

1.6 Beplantning på facader 2.5 Social anvendelse af udearealer

TABEL 5

Beskrivelse

TLP

Beplantning på hele facaden ≥ 10 %

Beplantning på hele facaden ≥ 30 %

TABEL 10

Beskrivelse

TLP

Det dokumenteres, at der er indrettet udearealer for forskellige aldre, som inviterer til sociale formål. For børn, unge og voksne bør

der være forskellige udendørs møde og legeområder til rådighed. 1.7 Orientering af bygningsrelaterede friarealer, tag- og facadearealer i forhold til verdenshjørner TABEL 6

2.6 Koncept for forbedringer af mikroklimaet

Beskrivelse

TLP

Beskrivelse

For at øge kvaliteten af arealerne evalueres det, om der er visuelt udsyn til mindst to verdenshjørner fra de bygningsrelaterede

TABEL 11

friarealer.

TLP

Udearealerne bidrager til at forbedre mikroklimaet. Der skal forlægge et koncept for den valgte beplantning med henblik på biodiversitet. Beplantningen af de grønne udearealer bevarer og

2. Kvalitativ evaluering af kvaliteten af udendørs friarealer

udbygger eksisterende biodiversitet for planter og dyr samt sikre

Herunder vurderes de udearealer, der omgiver bygningen.

optimale leve- og vækstvilkår for dem. Planterne bidrager til at bl.a.

2.2 Designkoncept for udendørs anlæg

fugle, insekter og mindre pattedyr kan leve i området. Konceptet

TABEL 7

skal også indeholde en opgørelse over befæstede arealer /ikke

Beskrivelse

TLP

befæstede arealer, og hvorledes de bidrager til mikroklimaet. Herudover bør det indeholde en begrundelse for valg af beplantning og brug af frit vandspejl/vandflader og /eller brug af

Der foreligger et designkoncept for de udendørs anlæg, som tager

lyse overflader som bidrager til et behageligt klima.

hensyn til, at der skal være forskellige udendørs tilbud til forskellige aldersklasser. Konceptet skal beskrive overvejelser omkring

2.8 Kendetegn ved udearealernes indretningselementer

kvaliteten af mulighederne for ophold i friarealerne. Herunder valg af størrelse for forskellige områder og indbyrdes placering. Det er

under alle omstændigheder vigtigt med et attraktivt design i

TABEL 12

Beskrivelse

udemiljøet (materialer, farver), gode legefaciliteter til børn, siddepladser for voksne og en begrønning, der både yder

TLP

Der findes følgende kendetegn for arealernes

beskyttelse, giver skygge og mulighed for øjenkontakt.

indretningselementer: (Listen kan udvides ved dokumentation)

2.3 Beplantningstype på terræn, tag og facade

- Sidde- og/eller liggemuligheder

TABEL 8

- Legepladser

Beskrivelse

Beplantningen er varieret og består af mindst 10 forskellige arter.

TLP

kendetegn

- Områder til sport / spil - Private / fælleshaver

- Opholdsarealer til madlavning og spisning - Vandelementer - Fleksible overdækninger

2.4 Driftsaftale eller plejeplan for beplantningen

- Beskyttelse mod nedbør

TABEL 9

- Afskærmning mod solen

Beskrivelse

Der foreligger en flerårig driftsaftale eller plejeplan for beplantningen.

Side 208 af 415

Antal

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TLP

- Beskyttelse mod vind fra vindens fremherskende retning

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 209 af 415

SOC1.6

Kvalitet af udendørs friarealer

Social

Evaluering TABEL 13

Social

Kvalitet af udendørs friarealer

SOC1.6

LITTERATURLISTE

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

Evalueringspoint (EVP)



opholdsarealer 

Bygningsreglementet, www.bygningsreglementet.dk, særligt kap. 2.4.1 Bebyggelsens SBI-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, særligt kap. 2.4.1, Stk. 1 og Stk. 3



Bæredygtig Boværdi Barometer, www.bbbarometer.dk



Uderum –udeliv, udformning og brug af uderum i nyere dansk boligbyggeri



Camilla Richter-Friis van Deurs, Kunstakademiets Arkitektskole, januar 2010



Normer og vejledning for Anlægsgartnerarbejde 2010, Redaktion: Kim Tang Jørgensen, Søren Holgersen og Hanrik Ward Poulsen, Udgiver: Danske Anlægsgartnere

MÅLVÆRDI M

100

NØDVENDIG DOKUMENTATION 1. Kvantitativ evaluering af kvaliteten af udendørs friarealer



Tagfladerne set oppefra/plantegning med angivelse af andelen af tekniske opbygninger, af beplantning, af materiale- og farvevalg og af anvendelsesområderne



Beskrivelse af tagets opbygning



Illustrationer, der tydeligt vises bygningens design



Illustrationer af plantegning og snit



Liste over planter, der anvendes ved beplantning



Fotodokumentation

2. Kvalitativ evaluering af kvaliteten af udendørs friarealer

Side 210 af 415



Formuleret designkoncept for udendørsanlæg



Situationsplan



Plan over frie anlæg



Formuleret koncept for forbedringer af mikroklimaet



Liste over planter



Driftsaftale eller plejeplan for beplantningen



Fotodokumentation

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 211 af 415

SOC1.6

Kvalitet af udendørs friarealer

Social

Tryghed og sikkerhed

SOC1.7

DGNB KRITERIUM SOC1.7

TRYGHED OG SIKKERHED BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Social

KRITERIEGRUPPE Sundhed, komfort og brugertilfredshed

VÆGTNING 1

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 0,8 %

Side 212 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 213 af 415

SOC1.7

Tryghed og sikkerhed

Social

Tryghed og sikkerhed

SOC1.7

1. Tryghedsfølelse og beskyttelse mod overgreb

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

Tryghedsfølelsen og beskyttelsen mod overgreb skal styrkes ved egnede tiltag. Med henblik herpå er der følgende indikatorer:

Fornemmelsen af tryghed bidrager grundlæggende til menneskers velbefindende. Usikkerhed og angst begrænser derimod bevægelsesfriheden. Forholdsregler, der øger følelsen af tryghed, har som regel også

1.1 Overskuelige veje

den virkning, at fare for overgreb fra andre mindskes.

Der skal gøres let at orientere sig ved at gøre terrænet overskueligt og ved at opsætte skilte.

Målet er at øge sikkerheden ved at forebygge faresituationer, som overfald, ulykker og katastrofer samt at 1.2 Oplysning af veje

sikre tryghed i tilfælde af en ulykke eller katastrofe.

Evalueres ikke for Etageejendomme og rækkehuse

METODE

1.3 Veje til sikkerhedsoptimerede parkeringspladser Veloplyste parkeringspladser med korte adgangsveje for personer med et særligt behov for beskyttelse

Der evalueres to grupper af aspekter:

(f.eks. parkeringspladser forbeholdt kvinder) øger tryghedsfølelsen.

1. Tryghedsfølelse og beskyttelse mod overgreb Tryghedsfølelsen og beskyttelsen mod overgreb skal styrkes ved egnede tiltag. Med henblik herpå er der følgende indikatorer:

1.4 Adgang til cykelparkeringspladser Evalueres ikke for Etageejendomme og rækkehuse

1.1 Overskuelige veje 1.2 Oplysning af veje

1.5 Tekniske sikkerhedsanordninger

1.3 Veje til sikkerhedsoptimerede parkeringspladser

Tekniske sikkerhedsanordninger sørger for, at der straks er hjælp at hente ved faresituationer. Dette giver

1.4 Adgang til cykelparkeringspladser

brugeren en følelse af øget tryghed, og mulige gerningsmænd afskrækkes. Tekniske sikkerhedsanordninger

1.5 Tekniske sikkerhedsanordninger

er f.eks. video-dørsamtaleanlæg.

1.6 Sikkerhed også uden for almindelige arbejds- og åbningstider 1.7 Åbenhed og overblik

1.6 Sikkerhed også uden for almindelige arbejds- og åbningstider

1.8 Forholdsregler i forbindelse med præventiv beskyttelse

Evalueres ikke for Etageejendomme og rækkehuse

Specifikt gældende for Etageejendomme og rækkehuse Følgende indikatorer evalueres ikke: 1.2 Vejbelysning af adgangsveje og parkeringspladser

1.7 Åbenhed og overblik

1.4 Adgangsveje til cykelparkeringspladser

Det evalueres også, at der er et godt indkig/udsyn i alle almindelige arealer og rum, at der er visuel

1.6 Sikkerhed også uden for almindelige arbejds- og åbningstider

korrespondance mellem opholdsrum og fællesarealer som legepladser og indre gårde samt et godt overblik over parkeringskældre. 1.8 Forholdsregler i forbindelse med præventive beskyttelse

2. Reduktion af skadens omfang i tilfælde af ulykke Ved ulykker og katastrofer skal sikkerheden så vidt det er muligt opretholdes i kraft af passende forholdsregler. Med henblik herpå er der følgende indikatorer: 2.1 Evakueringsplaner

Der foretages en evaluering af forholdsreglerne til forebyggelse af indbrud som f.eks. rullejalousier i de nederste etager, alarmanlæg eller indbrudshæmmende døre (modstandsklasser).

2. Reduktion af skadens omfang i tilfælde af skade

2.2 Røgalarmer

Ved ulykker og katastrofer skal sikkerheden så vidt det er muligt opretholdes i kraft af passende

2.3 Forebyggelse af risikoen for brandgas

forholdsregler. Med henblik herpå er der følgende indikatorer:

2.4 Flugtveje uden forhindringer 2.5 Betjeningsanvisninger for ventilationsanlæg

2.1 Evakueringsplaner

2.6 Information til beboere om brandsikring

Oprettelse af evakueringsplaner tilgængelige for beredskab uden for bygningen, hvis der opstår giftige gasser, brand, bombetrusler eller andet inde i bygningen. Evalueres ikke for Etageejendomme og rækkehuse

Side 214 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 215 af 415

SOC1.7

Tryghed og sikkerhed

Social

Tryghed og sikkerhed

SOC1.7

EVALUERING

2.3 Forebyggelse af risikoen for brandgas Byggematerialer, der indeholder substanser som f.eks. halogener og pvc, der i tilfælde af brand udvikler ætsende eller nedbrydende røggasser, skal undgås. Det skal sikres, at brandgasser ledes hurtigt væk.

1. Tryghedsfølelse og beskyttelse mod overgreb

Alternativt kan brandrisikoen ved sådanne byggematerialer også reduceres ved selve konstruktionen af

1.1 Overskuelige veje

bygningen (brandisolering). TABEL 1

Evalueres ikke for Etageejendomme og rækkehuse

2.4 Flugtveje uden forhindringer Det evalueres positivt, hvis flugtvejene er udført på en sådan måde, at de mere end opfylder lovkravene. Det kontrolleres særligt, om flugtvejene også er egnet for fysisk handikappede. Evalueres ikke for Etageejendomme og rækkehuse

Beskrivelse

TLP

Hovedvejene er delvist overskuelige og med åbent indkig.

Hovedvejene er overvejende overskuelige og med åbent indkig.

7,5

Alle veje er overskuelige og med åbent indkig.

1.3 Veje til sikkerhedsoptimerede parkeringspladser

2.5 Betjeningsanvisninger for ventilationsanlæg Oprettelse af betjeningsanvisninger til ventilationsanlæg tilgængelige uden for bygningen for beredskab i tilfælde af røg eller giftige gasser inde i bygningen.

TABEL 2

Beskrivelse

Evalueres ikke for Etageejendomme og rækkehuse

TLP

Sikkerhedsoptimerede, veloplyste parkeringspladser med korte adgangsveje (middelværdien for lysstyrken i udvendige rum mindst

40 lux, i indvendige rum mindst 150 lux).

2.6 Information til beboere om brandsikring Brugernes/beboernes adfærd har indflydelse på, om der opstår en brand, brandens størrelse og personer kan forlade bygningen på betryggende vis. Derfor kan informationsmateriale til brugerne/beboerne forøge brandsikkerheden. Informationsmaterialet til beboerne kan omfatte: 

oplag af stoffer der indebærer særlig brandfare så som brandfarlige væsker, flaskegas og fyrværkeri mv i bygningen

1.5 Tekniske sikkerhedsanordninger TABEL 3

Beskrivelse



brug af åben ild som bl.a. bålsteder og grill



placering og rydeligholdelse af flugtveje og indsatsveje for redningsberedskabet



forventet adfærd af beboerne ved evakuering



drift og vedligehold af brandsikringsforanstaltninger i bygningen

TLP

Der findes tekniske sikkerhedsanordninger og præventive beskyttelsesforholdsregler.

1.7 Åbenhed og overblik TABEL 4

Beskrivelse

TLP

Der er åbenhed og overblik over opholdsarealer og fællesområder, så der er mange muligheder for, at andre kan se, hvad der foregår, hvilket fremmer den uformelle sociale kontrol i kraft af rummenes

placering ved og i bygningen.

Side 216 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 217 af 415

SOC1.7

Tryghed og sikkerhed

Social

1.8 Præventive beskyttelsesforholdsregler

Social

Tryghed og sikkerhed

SOC1.7

NØDVENDIG DOKUMENTATION

TABEL 5

Beskrivelse

TLP

Der er taget præventive forholdsregler til at undgå indbrud - f.eks. øget sikring på de nederste etager, alarmanlæg, anvendelse af

døre klassificeret efter modstandsklasse og lign.

1. Tryghedsfølelse og beskyttelse mod overgreb 1.1 Overskuelige veje 

Planer over stueetagen, en standardetage og udendørsanlægget

1.3 Veje til sikkerhedsoptimerede parkeringspladser 

2. Reduktion af skadens omfang i tilfælde af skade

Dokumentation for placeringen af sikkerhedsoptimerede parkeringspladser, f.eks. på situationstegningen eller på tegningen over parkeringskælderen

2.6 Information til beboere om brandsikring



Dokumentation af middelværdien for lysstyrken f.eks. ved måling, simulation, beregning eller datablade over de anvendte lysmidler

TABEL 6

Beboer informationen om brandsikring indeholder beskrivelse af følgende elementer

Oplag af stoffer der indebærer særlig brandfare så som brandfarlige væsker, flaskegas og fyrværkeri mv i bygningen. Brug af åben ild som bl.a. bålsteder og grill.

TLP

5 5

Placering og rydeligholdelse af flugtveje og indsatsveje for

redningsberedskabet. Forventet adfærd af beboerne ved evakuering.

Drift og vedligehold af brandsikringsforanstaltninger i bygningen.

1.5 Tekniske sikkerhedsanordninger 

Dokumentation af de eksisterende tekniske sikkerhedsanordninger, f.eks. i kraft af den obligatoriske flugtplaner for bygningen eller indgåede aftaler



Placering af de tekniske sikkerhedsanordninger, f.eks. på tegninger



Fotodokumentation

1.7 Åbenhed og overblik 

Uddrag fra projektets tegninger og tekster, der viser den visuelle korrespondance mellem opholdsrum og fællesarealer som legepladser og indre gård samt en overskuelig fremstilling af, hvordan parkeringskælderen er indrettet.

1.8 Præventive beskyttelsesforholdsregler

Point kan adderes Evaluering



Angivelser om de trufne beskyttelsesforholdsregler som f.eks. rullejalousier i de nederste etager, alarmanlæg, bevægelsesmeldere, dørspioner og dørenes modstandsklasse osv.

TABEL 7

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100



Fotodokumentation



Uddrag af de pålagte ydelser

2. Reduktion af skadens omfang i tilfælde af skade 2.6 Information til beboere om brandsikring 

Relevante uddrag fra informationen til beboerne

LITTERATURLISTE 

Kriminalpræventiv og utryghedsforebyggende miljø- og byplanlægning, Rune Holst Scherg, SBi 2013:27, ISBN 978-87-563-1580-7

Side 218 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 219 af 415

SOC1.7

Tryghed og sikkerhed

Social

Tilgængelighed

SOC2.1

DGNB KRITERIUM SOC2.1

TILGÆNGELIGHED BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Social

KRITERIEGRUPPE Funktionalitet

VÆGTNING 3

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 2,4 %

Side 220 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 221 af 415

SOC2.1

Tilgængelighed

Social

INDLEDENDE BEMÆRKNING

Social

Tilgængelighed

SOC2.1

METODE

Kriteriet Tilgængelighed er et udelukkelseskriterium i DGNB-certificeringssystemet. En ejendom, der ikke overholder Bygningsreglementets minimumskrav til tilgængelighed, kan ikke certificeres.

Fremgangsmåde – specifikt gældende for Etageejendomme og rækkehuse Udearealer tages med i bedømmelsen, da de har en høj nytteværdi og er en vigtig del af det indrettede miljø. Som minimumskrav og grænseværdi skal Bygningsreglementet med overholdes. Hvis minimumskravene i

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

grænseværdien ikke opfyldes, kan der ikke udstedes certifikat.

Den størst mulige tilgængelighed for alle, både inden døre og i de tilhørende udearealer (dvs. på matriklen), er et afgørende kriterium for en bygnings anvendelighed. Tilgængelighed for alle er en væsentlig del af en fremtidsvisende og bæredygtig udvikling inden for byggeri. Målet er at gøre hele det bebyggede miljø tilgængeligt for alle, ligeværdigt og uden behov for fremmed hjælp. Det skal gøre det muligt for mennesker med nedsat funktionsevne at have et liv uafhængigt af andre

Sidste version af følgende anvendes til evalueringen: 

’Bygningsreglementet ’ (BR),



den hertil hørende ’SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement’,



’SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger-Indretning’



’SBi-tjeklister’

og at kunne deltage fuldt ud i alle livets facetter.



Uddybende forklaring



for vejarealer der ligger inden for grunden, vejreglerne 'Færdselsarealer for alle, Håndbog i Tilgængelighed' Vejdirektoratet.

Hvis der ikke allerede ved planlægningen af et byggeri tages højde for tilgængelighedskravene, vil efterfølgende justeringer i forhold til opfyldelse af kravene fordyre byggeriet. En bygning, hvor tilgængelighedskravene er opfyldt, er generelt mere attraktiv for alle persongrupper, men særligt for mennesker med motoriske, sensoriske og kognitive begrænsninger. Deres andel af den samlede befolkning vil stige i fremtiden på grund af demografiske ændringer.

’Udearealer for alle’ DS-håndbog 105

I evalueringen indgår mere specifikt: BR10 3.2.1 Generelt, stk. 1: ”Bygningers adgangsforhold skal sikre tilgængelighed for alle. Til hver bolig og anden enhed skal der være adgang direkte fra det fri eller via fælles adgangsvej fra det fri. ” SBi-anvisning 230 [BR10 3.2.1 Generelt, stk. 1], hvor forståelsen af ordet ’bygninger’ udvides til også at

Hvis hele bygningen og den tilhørende infrastruktur omkring bygningen (fra det offentlige trafiknet til

omfatte grundens øvrige anlæg:

bygningens indgangsområde) er tilgængelig for alle, kan alle deltage ubegrænset og på egen hånd i det

”Tilgængelighed for alle betyder bl.a., at bygninger har adgang og indretning for alle uanset

private, erhvervsmæssige og offentlige liv.

funktionsnedsættelse. Med en god planlægning kan flere mennesker være selvhjulpne, have et arbejde, følges med familie og venner, besøge andre, gå i byen eller tage på ferie. Desuden er bygninger med god

Den kvalitative evaluering af kriteriet Tilgængelighed (for Alle) har til formål, positivt, at vurdere udearealer

tilgængelighed ofte lettere at bruge også for folk med barnevogne, rengøringsvogne, varetransporter eller

og bygninger, der har den bedste tilgængelighed for mennesker med motoriske, sensoriske og kognitive

med gangbesvær.

begrænsninger. Med henblik herpå, vurderes tilgængelighed for alle i forhold til situationsplan, herunder

Tilgængelighed bør tænkes ind i projektet fra starten, så det indgår som en naturlig del af bygningen og ikke

tilslutningen til omgivelserne, terrændetaljer (terrænhældninger, ledelinjer osv.), tilslutningsdetaljer (tærskler

fremstår som specialhjælp til personer med funktionsnedsættelse. ”

osv.) samt bygningens hoved- og detailtegninger. I vurderingen bør også indgå om projektet er udført på grundlag af en forudgående koncept- og strategibeskrivelse for tilgængeligheden.

En bygning er tilgængelig for alle hvis: ”BR10 3.2.1 Generelt, stk. 2:

Evalueringen er kvalitativ. Point tildeles på basis af, i hvor høj grad lige brug af bygningen og dens

Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens

udearealer er anvendelig for alle mennesker. Evalueringen er baseret på gældende normer. For at opnå det

stueetage (adgangsetage). Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen.

højeste antal point, skal der dog gøres en indsats, der rækker videre end Bygningsreglementets krav.

Der kan anvendes ramper. Uden for yderdøre skal der være et vandret, fast og plant areal på 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselside. Hvor døren åbner udad, skal der være yderligere 0,2 m langs bygningsfacaden. Arealet uden for yderdøre skal være i samme niveau som det indvendige gulv. Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning. Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal have en sådan udformning, at det såvel auditivt som visuelt tilkendegives, at anlægget er aktiveret, og at forbindelse til modtageren er etableret. Ved anvendelse af tal i

Side 222 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 223 af 415

SOC2.1

Tilgængelighed

Social

Tilgængelighed

SOC2.1

betjeningspanel i porttelefoner og tilkaldeanlæg skal 5-tallet være markeret med taktil identifikation.” SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger-indretning, graduerer tilgængelighed i boliger i tre kvalitetsniveauer: •

Kvalitetsniveau C, der svarer til bygningsreglementets niveau

•

Kvalitetsniveau B, højere kvalitet, fx svarende til DS 3028:2001, SBi-anvisninger m.m.

•

Kvalitetsniveau A, der svarer til for eksempel behovene hos personer med stort plejebehov.

Når det gælder beboelsesejendomme, er det ikke relevant at anvende kvalitetsniveau A, da der i dette kriterie ikke er tale om plejeboliger/plejecenter (hvor der også skal inddrages krav fra Arbejdstilsynet vedrørende arbejdspladsindretning).

typer af kvalitetsniveauer. 

Type 1: Kvalitetsniveau C; Bygningsreglementets minimumskrav.



Type 2: Kvalitetsniveau C samt Bygningsreglementets vejledningstekster.



TABEL 1

Krav

TLP

100 % af boligerne, fællesområderne og udearealerne er grundlæggende tilgængelige for alle i overensstemmelse med type

Særligt i forbindelse med nybyggeri beboelsesejendomme og indeværende certificering opereres med fire



EVALUERING

1 (BR´s minimums krav) 100 % af boligerne, fællesområder og udearealer lever op til type 2 (BR´s minimumskrav samt BR´s vejledningstekster).

Type 3: Kvalitetsniveau B (SBi-anvisning 249, SBi-tjeklister). På dette niveau er boligen tænkt ift. et

Som ovenfor.

livsforløb.

Heraf lever 25 % af boligerne tillige op til type 3 (jf. SBi-anvisninger

Type 4: Kvalitetsniveau B udvidet (SBi-anvisning 249, SBi-tjeklister). På dette niveau er boligen

og tjeklister).

forberedt til den selvhjulpne bruger. Som ovenfor. Hvis hele ejendommen (bygning og udearealer) - er tilgængelig for alle, kan alle bruge stedet uden hjælp fra

Heraf lever 75 % af boligerne tillige op til type 3 (jf. SBi-anvisninger

andre.

og tjeklister).

Tilgængelighed for alle skal sikres på alle boligernes/boligbebyggelsens fællesområder samt fælles

Som ovenfor.

faciliteter, for at sikre lige brug for alle mennesker uden brug af yderligere hjælp.

Heraf lever 40 % af boligerne tillige op til type 3 (jf. SBi-anvisninger

Yderligere foranstaltninger, der går ud over Bygningsreglementets minimumskrav, kan gøre det endnu

anvisninger og tjeklister).

og tjeklister) og 30 % af boligerne lever op til type 4 (Jf. SBi-

100

lettere for personer med fysiske, sensoriske og kognitive funktionsnedsættelse at deltage i arbejds- og samfundslivet. Disse yderligere foranstaltninger vurderes derfor positivt. TABEL 2

Et projekt kan opnå det højeste antal point, hvis der er særlige foranstaltninger, der muliggør lige deltagelse i alle områder af livet og arbejdet for alle mennesker. I en kvalitativ vurdering kan bedømmeren tage højde for projektspecifikke funktioner til at foretage justeringer af pointsystemet. Foranstaltninger, der opfylder de samme mål som de nuværende standarder er at betragte som opfyldende disse standarder.

Krav gældende ved renoveringsprojekter

TLP

Tilgængelighed i boliger og fællesarealer er forbedret i den udstrækning som det er praktisk og økonomisk fordelagtigt.

Alle boliger i stueetage og fællesarealer i stueetage samt udearealer er grundlæggende tilgængelige for alle i

Specielt gældende for renoveringer Ved renoveringer af ældre ejendomme kan det af praktiske eller økonomiske årsager være vanskeligt eller ufordelagtigt at etablere tilgængelighed for alle i overensstemmelse med bygningsreglementets krav for nybyggeri. Ved renoveringsprojekter er det derfor ikke et minimumskrav for certificering at overholde BR’s tilgængelighedskrav, hvis det kan godtgøres at tilgængelighed er forbedret til det niveau, som er praktisk og økonomisk muligt.

overensstemmelse med type 1. Som ovenfor. Desuden er der etableret udvalgte boliger med type 3

tilgængelighed.

Op til 50 TLP kan opnås for renoveringsprojekter. Det vil normalt indebære etablering af tilgængelighed (type 1) for alle boliger i stueplan, fællesarealer og udearealer. Samt etablering af udvidet tilgængelighed (type 3) i udvalgte boliger

Side 224 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 225 af 415

SOC2.1

Tilgængelighed

Social

Evaluering TABEL 3

Social

Tilgængelighed

SOC2.1

NØDVENDIG DOKUMENTATION

Evaluering

EJ CERTIFICERET

TJEKLISTEPOINT (TLP)

EVALUERINGSPOINT (EVP)

<10

Dokumentationer, der altid kræves: Angivelser om bygningens og udearealernes tilgængelighed Samlet konceptbeskrivelse af tilgængeligheden, herunder – hvis det har været nødvendigt – redegørelse for projektets tilgængelighedsstrategi.

GRÆNSEVÆRDI G

Dokumentation af tilgængelighed ved hjælp af beskrivelser, tegninger og fotos. De tilgængelige adgangsveje, udearealer, områder og rum skal markeres og dimensioneres på tegninger.

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100



Plantegning over stueetage med udearealer, herunder parkeringspladser med overgang til



omgivelserne uden for grunden. Relevante plantegninger som f.eks. standardetage, tagetage og evt. kælderetage / parkeringskælder



Relevante snit og detaljer i uddrag, der viser højderelevante oplysninger (f. eks. yderdør og værelsesindgange med niveaufri adgang)



Relevante detaljer (overgange, orienteringssystemer, betjeningselementer, udstyrselementer osv.)



Eventuel fotodokumentation

Dokumentation og bekræftelse vedrørende planlægning og implementering af ejendommens tilgængelighed: 

Projektets rådgiver eller en sagkyndig, f. eks. en tilgængelighedsrevisor i bygninger og udearealerbekræfter, at bygningens tilgængelighed opfylder kravene i kriteriet.

Dokumentation og bekræftelse for renoveringsprojekter: 

Projektets rådgiver eller en sagkyndig, f. eks. en tilgængelighedsrevisor i bygninger og udearealer bekræfter omfang af bygningens tilgængelighed.



Notat der beskriver tilgængelighedsstrategi for projektet og hvorfor og i hvilket omfang, projektet ikke kan overholde bygningsreglementets krav til nybyggeri.



Dokumentation for at tilgængelighed er forbedret i den udstrækning, som det er praktisk eller økonomisk fordelagtigt at opnå. Det kan fx være totaløkonomiske beregninger.

LITTERATURLISTE Principperne for byggeri tilgængeligt for alle beskrives i: 

Bygningsreglement 2010, BR10, (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10/0/42)



SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, http://anvisninger.dk/Publikationer/Sider/Anvisning_om_Bygningsreglement_2010.aspx



SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger-indretning’



Vejregler 'Færdselsarealer for alle, Håndbog i Tilgængelighed' Vejdirektoratet, 2013 (http://www.vejsektoren.dk/hent/Tilgaengelighedshaandbog.pdf)



SBi – tjeklister for tilgængelighed (www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister)



’Udearealer for alle – sådan planlægges et tilgængeligt udemiljø’’ DS-håndbog 105, Forlaget Dansk Standard, 2012

Side 226 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 227 af 415

SOC2.1

Tilgængelighed

Social

Forhold for cyklister

SOC2.3

DGNB KRITERIUM SOC2.3

FORHOLD FOR CYKLISTER BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Social

KRITERIEGRUPPE Funktionalitet

VÆGTNING 1

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 0,8 %

Side 228 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 229 af 415

SOC2.3

Forhold for cyklister

Social

Forhold for cyklister

SOC2.3

MÅL OG RELEVANS Cykling er en væsentlig del af en miljøvenlig individuel transportform. Målet er derfor at fremme og understøtte cykeltransport. En vigtig forudsætning for dette er, at der er et tilstrækkeligt antal gode cykelparkeringspladser på grunden. Det øger cyklisternes accept, og tilskynder til, at cykelparkeringen faktisk benyttes til henstilling af cykler.

Uddybende forklaring Cykelparkeringspladser, der placeres forkert eller ikke er indrettet ordentligt, bliver ofte slet ikke brugt. Kriteriet evaluerer derfor, om cykelparkeringspladserne passer til bygningens funktion og brugernes behov. Antallet af pladser, placeringen og afstanden til bygningens indgang vurderes derfor i kriteriets indikatorer, ligesom parkeringspladsernes indretning med henblik på beskyttelse mod vejret, tyverisikring, en god belysning osv. også hører med. Andre aspekter er faciliteter til omklædning, bad og opbevaring, samt andre servicetilbud, der gør livet som cyklist lettere.

METODE 1. Cykelparkeringspladsernes antal og kvalitet 1.1 Cykelparkeringspladsernes antal og indretningsprincip Indretningsprincip Størrelsen og indretningen af cykelparkeringspladserne skal planlægges så det bliver let at stille cyklerne ind og tage dem ud. Det er også vigtigt, at cyklerne står godt fast ved parkeringen, da det letter håndtering af bagage på cyklen og sikrer, at der ikke sker skade på cyklerne ved siden af eller på ens eget tøj. Ved evaluering af cykelparkeringspladserne skal der derfor tages højde for, at der er tilstrækkelig, evt. forskellig, afstand (horisontalt og/eller vertikalt) mellem cyklerne. Som forudsætning for den kvantitative evaluering skal det dokumenteres, at der er tilstrækkelig plads til at oprette passende parkeringsmuligheder for cykler. Til at bestemme pladsbehovet anbefales brug af Cykelparkeringshåndbog, Dansk Cyklistforbund 2007

Cykelparkeringshåndbog, Dansk Cyklist Forbund 2007, side 32-37

Side 230 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 231 af 415

SOC2.3

Forhold for cyklister

Social

Forhold for cyklister

Antal cykelparkeringspladser

1.2 Cykelparkeringspladsernes placering og afstand i forhold til hovedindgangen/indgangene

Antallet af cykelparkeringspladser kan evalueres både i forhold til bygningens etageareal og til antallet af

For at sikre, at cykelparkeringspladserne rent faktisk bruges, skal de være placeret så tæt ved målet som

brugere.

muligt. Omveje til cykelparkeringspladser, særligt vertikale via trapper, ramper eller elevatorer, skal undgås.

SOC2.3

Hvis cyklister bliver nødt til at bruge elevatorer, skal elevatorkabinen være stor nok til cykler. Cykelparkeringspladser i det offentlige rum kan tælle med, hvis parkeringspladserne indrettes og betales af bygherren.

Afstanden mellem cykelparkeringspladsen til bygningens indgang samt pladsernes indretningsniveau skal designes i forhold til den planlagte varighed for parkeringen. Ved korttidsparkering skal afstanden til hovedindgangen være så lille som mulig. Hvis cykler døgnparkeres, er en afstand på op til 50 m acceptabel. Hvis cyklerne langtidsparkeres, er en noget længere afstand acceptabel, når blot sikkerheden og indretningsniveauet er i orden. Hvis der indrettes separate cykelparkeringspladser til gæster og ansatte, skal det for gæsters vedkommende dokumenteres, hvor langt der er til hovedindgangen, og for de ansattes vedkommende, hvor langt der er til medarbejderindgangen. 1.3 Cykelparkeringspladsernes indretningsniveau Cykelstativer Alle cykelstativer skal være indrettet, så cyklerne kan stilles i og låses fast til dem (overholdelse af indretningsprincip). Desuden skal cyklerne kunne stå sikkert, allerede før eller mens de låses fast til stativet. Endelig skal stativet være indrettet således, at det ene hjul og stel samtidigt kan låses fast til det med en almindelig lås. Beskyttelse mod vejret Anlæg til langtidsparkeringer skal være beskyttet mod vejret. Tyverisikring Der skal være et godt indkig i parkeringspladsen for at sikre cyklerne mod tyveri og hærværk. Parkeringspladsen bør placeres, så den ligger inden for forbipasserendes eller forretningers synsfelt eller alternativt, at der sørges for permanent overvågning (personlig overvågning eller videoovervågning). Belysning Cykelparkeringspladser skal være godt oplyst, når det er mørkt, hvilket øger trygheden. For at kunne låse cyklen og håndtere bagage problemfrit, også når det er mørkt, skal der være en gennemsnitlig lysstyrke på min. 20 - 40 lux. Hvis cykelparkeringen er placeret inde i bygningen, skal der være en gennemsnitlig lysstyrke på min. 150 lux. Vejvisning Hvis der ikke er indkig til cykelparkeringen fra hovedindgangen, skal der være et passende vejvisningssystem f.eks.: 

Visuelle signaler (skilte)



En tydelig afmærkning fra den tilsluttende cykelsti til cykelparkeringspladserne i begge (kørsels-)retninger

Et eventuelt cykelværksted skal også være afmærket.

Side 232 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 233 af 415

SOC2.3

Forhold for cyklister

Social

Forhold for cyklister

Cykelværksted

2. Tilbud til cyklister

Minimumskravene til et cykelværksted er som følger:

Følgende indretninger skal stilles til rådighed for en bygnings brugere, der opholder sig i længere tid i

SOC2.3

bygningen: 



Et område i eller ved bygningen, som er let at komme hen til med cykel, og som udelukkende



Omklædningsmuligheder

anvendes til reparation af cykler. Området skal være beskyttet mod vejret, skal eventuelt



Opbevaringsmuligheder: Bokse/skabe til tøj, bagage og cykeltilbehør

kunne varmes op og være oplyst.



Tørrerum: Mulighed for at tørre vådt eller fugtigt tøj

Der skal kunne skaffes adgang til området i bygningens/virksomhedens åbnings-/arbejdstid



Bruser/WC

(dvs. inden for maks. 15 minutter). Almindeligt værktøj til reparation af cykler (gaffelnøgle, tænger, lappesæt, skruetrækkere,



Evaluering iht. antallet af parkeringspladser.

kædenitter, umbrakonøgler samt i givet fald reservedele) skal stå til rådighed, så cyklisten kan Evalueres ikke for Etageejendomme og rækkehuse

låne værktøjet kortvarigt, når der er behov for det. En håndvask (med varmt vand og rengøringsmidler) til vask af hænder eller tøj.



Herudover vurderes det positivt, hvis der etableres trykluft udtag, så cyklister har nem adgang til hurtigt at pumpe cyklen. TABEL 1

Cykelparkeringspladsernes kvalitet Gennemsnitlig

Eksempel på

parkerings-tid

anvendelse

Korttidsparkering

for cyklen

Tilladt afstand fra cykel-

Cykel-parkerings-

parkerings-pladserne*

pladsernes indretnings-

til bygningens indgang

niveau

Cykelstativer, Op til 2 timer

Supermarkeder,

35 - 50 m (afhængigt af

beskyttelse mod

forretninger,

anvendelsestype og

beskadigelse,

shoppingcentre

projekt-størrelse)

tyverisikring og beskyttelse mod vejret

1. Cykelparkeringspladsernes antal og kvalitet

Arbejdspladser

1.1 Indretningsprincip/cykelparkeringspladsernes antal

Langtidsparkering

generelt, erhvervs- og Op til 12 timer

industrivirksomheder,

35 - 50 m

uddannelses-

Som nævnt ovenfor,

Evaluering af indretningsprincippet som forudsætning for den kvantitative og kvalitative evaluering

dog med belysning

Cykelparkeringspladsernes størrelse og indretning er valgt således, at pladsbehovet er opfyldt. Dette dokumenteres ved at angive eller henvise til kilderne, der nævnes i kriteriet.

institutioner Som nævnt ovenfor, Op til 24 timer eller mere

Beboelse, hotel

EVALUERING

35 - 100 m

dog med vejvisning samt evt. cykelværksted

* Afstanden fra cykelparkeringen til bygningens indgang er afgørende.

Som forudsætning for den kvantitative evaluering skal det dokumenteres, at der er tilstrækkelig plads til at oprette passende parkeringsmuligheder for cykler. TABEL 2

Er kravene opfyldt?

Forudsætningen for den kvantitative evaluering er opfyldt.

NEJ

Det er ikke muligt at evaluere kriteriet. Kriteriet giver 0 TLP i den samlede evaluering.

Side 234 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 235 af 415

SOC2.3

Forhold for cyklister

Social

1.1 Antal cykelparkeringspladser

Social

Forhold for cyklister

SOC2.3

1.3 Cykelparkeringspladsernes indretningsniveau

Evalueringen foretages i forhold til funktionens etageareal. TABEL 3

TABEL 6

Funktion

Beskrivelse

TLP

Beskrivelse

TLP

Familieboliger,

1 parkeringsplads/ 100 m²

Der er cykelstativer, og de opfylder ovennævnte krav

rækkehuse

3 parkeringspladser/100 m²

Hver 10. cykelparkeringsplads er indrettet til cykel med anhænger /

Børne-, ungdoms- og

0,25 parkeringsplads pr. beboer

1 parkeringsplads pr. beboer

1 parkeringsplads pr. 15 senge

1 parkeringsplads pr. 5 senge

etageejendomme,

studenterboliger

Alderdomshjem

ladcykel Cyklen kan låses til cykelstativet med lås (f.eks. en bøjlelås).

Tyverisikring (f.eks. overvågning)

Beskyttelse mod vejret (f.eks. overdækning)

Belysning

En lineær interpolation er mulig. 1.2.1 Cykelparkeringspladsernes placering og afstand i forhold til hovedindgangen/indgangene Cykelparkeringspladsens placering

Ved cykelparkeringspladser udenfor skal følgende værdier overholdes: Gennemsnitlig lysstyrke på min. 20 - 40 lx

TABEL 4

Beskrivelse

TLP

Cykelparkeringspladserne er ikke placeret foran bygningens

Ved cykelparkeringspladser indenfor skal følgende værdier overholdes: Gennemsnitlig lysstyrke på min. 150 lx Tjeklistepointene kan lægges sammen i denne indikator.

hovedindgang, men vertikale omveje via trapper, ramper eller elevatorer er undgået.

Evaluering

Hvis cyklister alligevel bliver nødt til at bruge elevatorer, skal kabinestørrelsen være tilpasset cyklers pladsbehov, dvs. at de skal

TABEL 7

være mindst 2 m dybe.

Evaluering

Cykelparkering i boligens kælderrum kan godkendes, hvis cyklernes

TJEKLISTEPOINT (TLP)

EVALUERINGSPOINT (EVP)

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

pladsbehov tilgodeses. GRÆNSEVÆRDI G

Cykelparkeringspladser placeret ved bygningens hovedindgang.

1.2.2 Cykelparkeringspladsernes afstand til bygningens indgang TABEL 5

Beskrivelse

TLP

Afstanden er mindre end 100 m.

Afstanden er mindre end 35 m.

En lineær interpolation er mulig.

Side 236 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 237 af 415

SOC2.3

Forhold for cyklister

Social

arkitektonisk kvalitet

SOC3.1

NØDVENDIG DOKUMENTATION 1. Cykelparkeringspladsernes antal og kvalitet 

Dokumentation af cykelparkeringspladsernes antal og placering, f.eks. via plantegning og fotodokumentation



Beregning af de eksisterende parkeringspladser for hver bruger (antal beboere) eller for hver m² etageareal



Dokumentation af elevatorens størrelse, f.eks. ved datablad



Cykelparkeringspladsernes indretningsniveau f.eks. ved fotodokumentation eller uddrag af fortegnelsen over ydelser



Beregning af den eksisterende lysstyrke på cykelparkeringspladserne

DGNB KRITERIUM SOC3.1

ARKITEKTONISK KVALITET BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

LITTERATURLISTE 

Cykelparkeringshåndbog, Dansk Cyklistforbund 2007, www.cykelparkering.info

TEMAOMRÅDE Social

KRITERIEGRUPPE Designkvalitet

VÆGTNING 3

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 2,4 %

Side 238 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 239 af 415

SOC3.1

arkitektonisk kvalitet

Social

arkitektonisk kvalitet

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

METODE

Erfaringen viser, at bygninger med høj arkitektonisk kvalitet på den lange bane vil have længere holdbarhed

Evalueringen af arkitektonisk kvalitet er mulig på fire måder:

og større om- og tilbygningspotentiale. Derudover er høj arkitektonisk kvalitet prestigegivende og motiverer

Arkitektkonkurrence (100 tjeklist point af 100 mulige)

til større grad af vedligehold af bygningen. Arkitektonisk kvalitet er dermed relevant med hensyn til mange

Totalentreprisekonkurrence (100 tjeklist point af 100 mulige)

punkter inden for bæredygtigt byggeri, såsom f.eks. en lang levetid, god vedligeholdelse, høj grad af

Jurybedømmelse (50 tjeklist point af 100 mulige)

fleksibilitet og god integration i bygningens og byens kontekst.

Forudgående variantundersøgelse (10 tjeklist point af 100 mulige)

Målet med det nærværende kriterie er at sikre bygningens arkitektoniske kvalitet via enten:

SOC3.1

1. Arkitektkonkurrence Evalueringen sker på grundlag af programkrav, der beskriver karakteren, den indholdsmæssige dybde og

Afholdelse af arkitektkonkurrence

omsætningen af konkurrencens parametre. Målet med evalueringen er at bestemme, i hvilket omfang og i

Afholdelse af totalentreprisekonkurrence hvor arkitektonisk kvalitet er væsentligt

hvilken kvalitet arkitektkonkurrencen har opfyldt sine mål. Med henblik herpå evalueres følgende forhold:

tildelingsparameter. -

Jurybedømmelse af det opførte byggeri.

1.1 Gennemførelse af en arkitektkonkurrence

Kvalificeret valg af bygningskoncept på baggrund af forarbejde med forskellige varianter af

Der undersøges, om der er afholdt en arkitektkonkurrence iht. Akademisk Arkitektforeningens

bygningen.

Konkurrenceregler eller en tilsvarende fremgangsmåde, og om arkitektforslagene er blevet evalueret og udvalgt af en jury.

Afholdelse af konkurrence antages at være den bedste af de tre metoder til at sikre høj arkitektonisk kvalitet. Det er derfor ønskeligt at arkitektkonkurrencer gennemføres, og dette kriterie skal give udtryk herfor.

1.2 Konkurrenceproces

Uddybende forklaring

Der evalueres efter valget af konkurrenceproces (jf. Akademisk Arkitektforeningens oversigt over forskellige konkurrenceformer), hvor konkurrenceprocesser med så få begrænsninger som muligt foretrækkes.

Bygninger præger det offentlige rum, og er en vigtig del af vores samfundsliv. Bygninger placeres i kontekst

1.3 Implementering af det vindende projekt

med landskab og/eller andre bygninger og indgår dermed i forskellige miljøer. For at opnå attraktive miljøer

Det evalueres om bygningen i omfang og kvalitet i de væsentligste hovedtræk opfylder kriterierne for

er det essentielt med en omhyggelig planlægning af bygningers indre og ydre form, de tekniske

vinderprojektet.

installationer, infrastrukturen og landskabet. 1.4 Udpegning af designteamet Bygninger, deres udformning, samspil med konteksten, materialitet, brugbarhed og kulturel værdi kan

En arkitektkonkurrence udføres som regel af et tværfagligt designteam, der er ansvarlige for den

sammenfattes under overskriften ”arkitektonisk kvalitet”.

overordnede kvalitet i projektet. For at fremme samarbejdet i konkurrenceprocessen evalueres det positivt, hvis det samlede designteam bag konkurrencen udpeges som vindere.

Bygninger i Danmark har forholdsvis lange levetider og deres arkitektoniske kvalitet, vores og kommende generationers fysiske og også sociale rammer, kan derfor betragtes som en relevant samfundsværdi. Derfor

Eller

er bygninger af arkitektonisk kvalitet vigtige bidrag i udviklingen af attraktive miljøer. 2. Totalentreprisekonkurrence Gennemførelse af arkitektkonkurrencer anses for at være den bedst mulige metode til at sikre arkitektonisk

Evalueringen sker på grund udbudsprocessen. Målet med evalueringen er at bestemme, i hvilket omfang

kvalitet. Via arkitektkonkurrencer kan bygherren finde det optimale projekt til en given opgave i en klar

totalentreprisekonkurrencen har været tilrettelagt med henblik på at sikre god arkitektonisk kvalitet. Med

struktureret og transparent procedure, og derfra vælge de rette rådgivere eller rådgiverteam. Konkurrencer

henblik herpå evalueres følgende forhold:

fremmer kreativitet og innovation, og gør det muligt at udvikle alternative løsninger. Samtidigt er de også effektive, når det gælder optimering af kvalitet og lønsomhed. I Danmark gennemføres arkitektkonkurrencer

2.1 Gennemførelse af en totalentreprisekonkurrence

efter ensartede regler.

Det undersøges om der er nedsat en bedømmelseskomite med fagdommere der evaluere den arkitektoniske kvalitet af de indkomne tilbud.

Arkitektkonkurrencer kan imidlertid være omkostningstunge og gennemføres derfor ikke altid. Kriteriet giver derfor mulighed for at en bygnings arkitektoniske kvalitet vurderes enten ved en jurybedømmelse af det

2.2 Vægtning af arkitektonisk kvalitet

færdige byggeprojekt, eller ved dokumentation for, at forskellige løsninger via en variantundersøgelse er

Det undersøges om tildelingskriterierne sikrer at arkitektonisk kvalitet udgør en væsentlig parameter i

vurderet i de indledende faser af en byggeproces.

tildelingen.

Side 240 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 241 af 415

SOC3.1

arkitektonisk kvalitet

Social

arkitektonisk kvalitet

SOC3.1

EVALUERING

2.3 Mulighed for variation i løsningsforslag For at den arkitektoniske kvalitet kan være et konkurrenceparameter er det nødvendigt at de bydende parter har så få begrænsninger i løsning af den stillede opgave.

1. Arkitektkonkurrence

Eller

1.1 Gennemførelse af en arkitektkonkurrence Der undersøges, om der er udført en arkitektkonkurrence iht. ”Arkitektforeningens Konkurrenceregler” eller

3. Jurybedømmelse

en tilsvarende fremgangsmåde, og om arkitektforslagene er blevet evalueret og udvalgt af en jury.

Bygningens arkitektoniske kvalitet bedømmes af et uafhængigt ekspertudvalg, der består af mindst to arkitekter udpeget af Akademisk Arkitektforening. Bedømmelsen bliver udført på baggrund af en

TABEL 1

redegørelse for den arkitektoniske kvalitet, som udarbejdes af den ansvarlige projekterende arkitekt.

TLP

Redegørelsen skal tage stilling til de fire underpunkter Kontekst, Ressourcer, Æstetik og Socialitet ud fra et arkitektonisk syn og gerne henvise til en indledende variantundersøgelse, som har ført til bygningens endelige arkitektoniske udtryk

Er der gennemført en arkitektkonkurrence i overensstemmelse med

"Akademisk Arkitektforeningens Konkurrenceregler" eller en tilsvarende international proces iht. UNESCO og UIA, hvor en jury har

Eller

evalueret og udvalgt arkitektforslagene?

4. Forudgående variantundersøgelse Ved bygninger uden konkurrenceproces (se pkt. 1) og uden anerkendelse ved uafhængig jury (se pkt. 2) kan der maks. opnås 10 af 100 point, og kun såfremt der blev planlagt og dokumenteret mindst to projektvarianter i den forudgående planlægning. Omfanget af projektvarianterne skal opfylde standarderne for den dokumentation, som denne indikator kræver.

1.2 Konkurrenceproces Der evalueres efter valget af konkurrenceproces (jf. Akademisk Arkitektforeningens Konkurrenceregler), hvor konkurrenceprocesser med så få begrænsninger som muligt foretrækkes. TABEL 2

TLP

Indbudt konkurrence (en eller to faser; med udvælgelse af egnede

deltagere) Åben konkurrence (en eller to faser)

1.3 Implementering af det vindende projekt I hvilket omfang er det prisvindende projekt implementeret? Er bygningen opført, så den opfylder anvendelsesformålet, omfang og kvaliteten, som forudsat i det prisvindende projekt? TABEL 3

TLP

Side 242 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Det prisvindende projekt er implementeret i projektering

Det prisvindende projekt er implementeret i projektering og udførelse

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 243 af 415

SOC3.1

arkitektonisk kvalitet

Social

arkitektonisk kvalitet

SOC3.1

1.4 Udpegning af designteamet En arkitektkonkurrence udføres som regel af et tværfagligt designteam, der er ansvarlige for den

2.3 Mulighed for variation i løsningsforslag

overordnede kvalitet i projektet. For at fremme samarbejdet i konkurrenceprocessen evalueres det positivt,

I hvilket omfang er de bydende bundet af et eksisterende skitseprojekt i løsning af opgaven.

hvis det samlede designteam bag konkurrencen udpeges som vindere og indgår som rådgivningsteam til

TABEL 7

projekteringen.

TLP

TABEL 4

Der foreligger et skitseprojekt, der foreskriver de overordnede TLP

arkitektoniske løsninger, men der er mulighed for variation indenfor rammerne af skitseprojektet.

Samtidig med offentliggørelse af vinderprojektet vælges design

10 De bydende totalentreprenører har stor frihed i den arkitektoniske

teamet bag vinderprojekt som rådgivningsteam til projekteringen

løsning, og konkurrenceudbuddet lægger op til bred variation i mulige løsninger, både i forhold til overordnet arkitektonisk greb og

Eller 2

funktionel løsning af byggeprogrammet.

Totalentreprisekonkurrence Eller

2.1 Gennemførelse af en totalentreprisekonkurrence Der undersøges, om der er udført en totalentreprisekonkurrence eller en tilsvarende fremgangsmåde, og om den arkitektoniske kvalitet er blevet evalueret og udvalgt af en bedømmelseskomite med arkitektfagdommere. For at den arkitektoniske kvalitet kan være en tildelingsparameter skal der være en

3. Jurybedømmelse TABEL 8

TLP

rimelig frihed for de bydende i løsning af opgaven. Byggeprojektet er blevet positivt evalueret med henblik på

TABEL 5

TLP

arkitektonisk kvalitet af et uafhængigt ekspertudvalg, baseret på arkitektens redegørelse.

Er der gennemført en totalentreprisekonkurrence eller en tilsvarende

proces med tildeling efter økonomisk mest fordelagtig bud eller en

Byggeprojektet er blevet evalueret af et uafhængigt ekspertudvalg,

projektkonkurrence, hvor bedømmelseskomite med

udpeget af Akademisk Arkitektforening, som enestående og af høj

arkitektfagdommere har evalueret den arkitektoniske kvalitet af

arkitektonisk kvalitet set i en langtidsperspektiv. Arkitektens

projekterne.

redegørelse har besvaret alle spørgsmål kvalificeret, inden for

underkriterierne kontekst, ressourcer, æstetik og socialitet. 2.2 Vægtning af arkitektonisk kvalitet Hvor meget vægter arkitektonisk kvalitet i tildelingen af entreprise. Arkitektonisk kvalitet dækker i denne

Eller

sammenhæng ikke over miljømæssig bæredygtighed, organisation-, proces- eller materialekvalitet. 4. Forudgående variantundersøgelse TABEL 6

TLP

Tildelingskriteriet arkitektonisk kvalitet vægtes minimum med 20%,

og pris maximalt 40%.

TABEL 9

TLP

Der er ikke gennemført en arkitektkonkurrence eller en

jurybedømmelse, men designtemaet har gennemført en variantundersøgelse med minimum to varianter, i de indledende faser. Bygningens udformning og kvaliteter er desuden blevet diskuteret (med bygherren) på baggrund af denne variantundersøgelse.

Side 244 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 245 af 415

SOC3.1

arkitektonisk kvalitet

Social

arkitektonisk kvalitet

SOC3.1

Evaluering 2.2 Vægtning af arkitektonisk kvalitet TABEL 10

Evaluering

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

 Uddrag af udbudsbekendtgørelsen med angivelse af konkurrenceregler og tildelingskriterier TJEKLISTEPOINT (TLP)

EVALUERINGSPOINT (EVP)

100

1.1 Mulighed for variation i løsningsforslag  Beskrivelse af konkurrenceoplægget med uddrag af udbudsbekendtgørelsen, byggeprogram, konkurrenceprogram eller lignende. 3. Jurybedømmelse 

Der skal fremlægges dokumentation for, at projektet er blevet evalueret arkitektonisk af et uafhængigt ekspertudvalg, udpeget af Akademisk Arkitektforening

MÅLVÆRDI M



Liste over ekspertudvalgets medlemmer med angivelse af deres erhverv eller kvalifikationer skal fremlægges



Jurymedlemmernes begrundelse skal fremlægges.

Sammensætning af ekspertudvalg og kvaliteten af udvalgets begrundelse vurderes. 4. Forudgående variantundersøgelse

NØDVENDIG DOKUMENTATION



1. Arkitektkonkurrence



De forskellige varianter skal præsenteres



Der skal foreligge dokumentation af mindst to variantundersøgelser i minimum tre af følgende

Der skal fremlægges dokumentation for at projektets designteam har foretaget variantundersøgelser for hele bygningen

1.1 Gennemførelse af en arkitektkonkurrence  Uddrag af dommerbetænkningen for det prisvindende projekt med angivelse af konkurrenceregler, konkurrencekriterier og en liste over jurymedlemmerne  Yderligere dokumenter som f.eks. mødereferater fra evaluering af konkurrenceprojekterne kan inkluderes for at tydeliggøre processen. 1.2 Konkurrenceproces  Beskrivelse af den anvendte konkurrencetype med uddrag fra konkurrenceprogrammet og

områder: –

Bygningens adgangsforhold

–

Facadeløsninger og bygningsudtryk

–

Volumen af bygningskrop

–

Materialitet/stoflighed

–

Bymæssige varianter

–

Planløsninger

dommerbetænkningen. 1.3 Implementering af vinderprojektet 

Implementeringen af vinderprojektet og udpegningen af vinderen dokumenteres, samtidigt med at



I givet fald præsenteres der dokumentation/sammenligning af det vindende projekt og fotos af

de relevante ydelsesfaser angives ved at fremlægge uddrag fra de underskrevne aftaler bygningen, som den ser ud, når den er færdig 

Offentliggørelse af projektet i fagblade og lign.

1.4 Udpegning af designteamet 

Det dokumenteres, at prisvinderens faglige design team er udpeget ved at fremlægge uddrag fra de underskrevne aftaler.

2. Totalentreprisekonkurrence 2.1 Gennemførelse af en totalentreprisekonkurrence  Uddrag af udbudsbekendtgørelsen med angivelse af konkurrenceregler, konkurrencekriterier, og en liste over medlemmerne af bedømmelseskomiteen  Fagdommerevalueringen af arkitektoniske kvalitet.

Side 246 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 247 af 415

SOC3.1

arkitektonisk kvalitet

Social

Plandisponering

SOC3.3

LITTERATURLISTE Arkitektkonkurrence: 

Akademisk Arkitektforeningens konkurrenceregler (www.arkitektforeningen.dk/konkurrencer/regler)



Konkurrenceformer: http://arkitektforeningen.dk/konkurrencer/konkurrenceformer



Anvisning til bæredygtig projektering, DANSKE ARK App. C,

Anden litteratur til inspiration: 

Anne Beim, Ulrik Stylsvig Madsen & Kasper Vibæk Sanchez, 2012. KRÆS-manifest for arkitektonisk kvalitet i det byggede miljø. (www.cinark.dk/files/kraes).



SBI - Statens Byggeforskningsinstitut, 2000. Evaluering af kvalitet i boligbebyggelser: vejledning for byggeriets parter, By- og Boligministeriet. (www.erhvervsstyrelsen.dk/file/1544/evaluering_af_kvalitet.pdf).



DGNB KRITERIUM SOC 3.3

PLANDISPONERING

Frøbert Jensen, J., Beim, A. & Statens Byggeforskningsinstitut, 2003. Synliggørelse af kvalitet i boligbyggeri: en pilotundersøgelse af forskellige aktørers opfattelse af standard og kvalitet i boligbyggeriet, Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. (www.sbi.dk/byggeprocessen/generelt/synliggorelse-af-kvalitet-i-boligbyggeri/2006-0112.0566906976/at_download/file).

BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Social

KRITERIEGRUPPE Designkvalitet

VÆGTNING 5

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 4,0%

Side 248 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 249 af 415

SOC3.3

Plandisponering

Social

Plandisponering

INDLEDENDE BEMÆRKNING

METODE

I dette kriterium vurderes kvaliteten af at bo i en bolig i en beboelsesejendom, ligesom også boligernes

Følgende indikatorer undersøges med henblik på evaluering:

SOC3.3

nære omgivelser og beliggenhed indgår i bedømmelsen. Boligerne skal generelt opfylde generelle rammebetingelser, som f.eks. planlægnings- og byggeforskrifter samt standarder. Der skal også tages

1. Variation af anvendelsesmuligheder

hensyn til forskellige alders- og persongruppers behov.

1.1 Bygningstypens mulighed for differentieret anvendelse Forskellige bygningstyper har forskellige muligheder og behov for differentiering mellem forskellige rumtyper

For at få et sammenligningsgrundlag til evaluering af forskellige boliger inddeles de efter størrelse. Antallet

eller ændring af anvendelse. Det gælder f.eks. forskellige kontortyper eller udlejningsenheder i kontor- og

af personer i boligen (APB) bestemmes som det teoretiske maksimum, der kan bo i boligen under passende

administrationsbygninger, mulighed for medindflydelse på indretningen af klasselokaler i

forhold, se Bilag 1. (Den effektive belægning af boligen er imidlertid uafhængig af APB-klassificeringen.)

uddannelsesinstitutioner, forskellige boligformer og forskellige ejerskabsformer i boligbyggeri samt familievenlige værelser på hoteller. 1.2 Supplerende anvendelsesfunktioner Brugernes mulighed for at mødes i uformelle og behagelige omgivelser øger deres tilfredshed og oplevelse

MÅL OG RELEVANS

af opholdskvalitet. Hertil bidrager variation i rum til fælles og forskelligartet brug og med mange forskellige

Plandisponeringen er afgørende for en bygnings funktionalitet og fleksibilitet ved forskellige anvendelser. Disse faktorer spiller en afgørende rolle for bygningens rumlige og arkitektoniske kvalitet og vil ligeledes afspejles i bygningens værdistabilitet. Netop funktionalitet og fleksibilitet påvirker også brugernes tilfredshed med bygningen.

formål. Rum, zoner eller områder, der kan øge brugernes tilfredshed omfatter legepladser med legeredskaber og siddepladser, samt bestræbelser for at integrere hovedadgangsvejene/cirkulationszoner med opholdsområder. 1.2.1 Fællesfaciliteter og opholdsarealer inde i bygningen Fællesfacilliter og opholdsarealer giver mulighed for forskellige kommunikationszoner.

Uddybende forklaring

1.2.2 Multifunktionsrum

Kriteriet evaluerer derfor en bygnings plandisponering med henblik på vurdering af de funktionelle anvendelsesmuligheder, kombineret med en vurdering af fleksibiliteten ved ændringer i anvendelsesbehovet og de rumlige relationer i løbet af en bygnings levetid. Det fremmer en bygnings bæredygtighed, at der tænkes langsigtet i forhold til tilpasningsevnen. Ekstra rumlige og funktionelle faciliteter, den arkitektoniske kvalitet i anvendelsesområderne og samspillet mellem rummene kan øge komforten for alle brugere af en bygning (lejere/ejere og/eller eksterne brugere). Der er bl.a. følgende aspekter, der skal evalueres positivt; dagslysforhold, visuelle relationer til omgivelserne, opholdsområder til forskellige anvendelser, møbleringsmuligheder, depot- og opbevaringsarealer samt områder med funktioner, der understøtter opholdskvalitet. Bemærk at dette kriterium har relationer til kriterierne kvalitet af udendørs friarealer, tilgængelighed, fleksibilitet og tilpasningsevne og offentlig adgang.

Ved multifunktionelle rum menes der rum, der kan anvendes fleksibelt til forskellige formål og aktiviteter. 1.2.3 Supplerende tilbud for brugerne Yderligere tilbud kan opfylde forskellige funktioner som f.eks. handel og gastronomi, reakreation og service. De kan medvirke til at øge en bygnings brugstid i dag-/aften timer, hvilket bidrager til, at de direkte omgivelser fyldes med liv. Ekstra tilbud for brugerne kan være brug af cafeteria/kantine, fitness, sauna, bibliotek og lign. 1.2.4 Børnepasning og/eller skifte- og stillerum En bæredygtig udvikling af befolkningen er grundlaget for økonomisk vækst og for en bæredygtig stabilisering af grundlagene for social tryghed. Udbygningen af familievenlige bygningsstrukturer er - ud over de sociale ydelser - et vigtigt kendetegn, når ejendomme beskrives og evalueres. Hertil tæller f.eks. rum til børnepasning, børneværesteder eller børnehaver og/eller skifte- og stillerum. Denne indikator vurderes ikke for Etageejendomme og rækkehuse

2. Anvendelsesområdernes kvalitet 2.1 Anvendelsesområdernes disponering Denne indikator evalueres kun ved anvendelsesprofilen for boliger. Den rumlige adskillelse og differentiering af fælles opholdsområder og lukkede individuelle områder inde i bygningen evalueres. 2.2 Interne indgangs- og adgangsområder

Side 250 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 251 af 415

SOC3.3

Plandisponering

Social

Adgangsarealerne skal være godt oplyst og anvendelsen passende dimensioneret for at kunne udnyttes multifunktionelt. Denne uformelle anvendelse af adgangsveje, f.eks. med henblik på uformelle møder, at

Social

Plandisponering

SOC3.3

EVALUERING

kunne trække sig tilbage eller andre aktiviteter, får stadig større betydning. Om bygningen er egnet til disse formål bedømmes ved hjælp af følgende egenskaber:

Alle indikatorer dokumenteres på grundlag af de 3 hyppigst forekommende boligtyper. Boligtyperne, der

2.2.1 Forudsætninger for at adgangsområder kan bruges til andre anvendelser.

APB-størrelsen bestemmes i alt væsentligt af nettoboligarealet, antal værelser til én eller to personer,

udvælges med henblik på evaluering, skal begrundes ved at se på variationen i boligsammensætningen. boligens grundudstyr samt boligernes areal og egnethed til møblering. Denne størrelse bestemmes ved 2.2.2 Definerede opholdsarealer i adgangsveje og siddepladser i adgangsvejene.

hjælp af tabellen i bilag 1. På indikatorniveau bestemmes resultaterne af denne evaluering (ikke vægtet efter areal). Resultater, der

2.3 Belysning med dagslys

vises i hele TLP, indføres som evaluering af indikatoren.

Passende dagslysforhold og ventilation af rum, som ikke er opholdsrum, er især vigtigt i beboelsesbyggeri. 1. Variation af boligers anvendelsesmuligheder 2.4 Visuelle relationer, indkig og forbindelse til udearealerne

1.1 Bygningstypens mulighed for differentieret anvendelse

Opfattelsen af rumlige kvaliteter, såsom orientering og kommunikation er forstærket af visuelle forbindelser

Der ønskes variation af boligformer og boligstørrelser for at opnå en differentieret beboersammensætning.

til indersiden og ydersiden. Der kommer stadig mere fokus på rumlige kvaliteter som orientering og

Der evalueres på variation af ejerforhold og boligstørrelsernes sammensætning.

kommunikation i kraft af visuel forbindelse indad og udad til. Antallet og orienteringen af vinduesfladerne bruges som indikator for lyskvaliteten i rummene uafhængigt af dagslysforholdene. Rum med vinduesflader,

En variation af boligstørrelser er givet, hvis bygningen rummer flere boligtyper:

der vender ud mod flere verdenshjørner, får en bedre spredning af dagslyset, reducerede kontrastproblemer

Der skal skelnes mellem boligtyper på ca. 35, 70, 105, 140 m² +/- 10 m². Det er også muligt at dokumentere

og bedre gengivelse af rummets og objekternes form end i rum, der kun får lys ind fra en retning. En

med andre typestørrelser med samme trindeling (f.eks. 50, 85, 120 osv.).

attraktiv udsigt øger opholdskvaliteten. Især ved beboelsesejendomme er det samtidigt vigtigt, at intimiteten og privatsfæren i rummene bibeholdes. Direkte forbindelser til uderummet er yderlige kvalitetstegn.

TABEL 1

Variation i boligtyper

TLP

2.4.1 Visuelle relationer til omgivelserne 2.4.2 Udsigt På hver etage findes der niveaufri adgang fra opholdsområder til udendørs arealer, som f.eks. tagterrasser,



mindst 2 boligtyper i mindre beboelsesejendomme med 6-10



mindst 3 boligtyper i middelstore beboelsesejendomme med 11-



mindst 4 boligtyper i store beboelsesejendomme med over 21

boligenheder

atrier eller altaner.

20 boligenheder

2.4.3 Indkig til opholdsrum

boligenheder

2.5 Indendørs orientering Til evalueringen skal en standardetage defineres og vurderes. Et overskueligt og transparent

Beboerstrukturens diversitet fremmes ved forskellige ejerforhold i bygningen eller i boligbebyggelsens

bygningsdesign øger det visuelle overblik og kan fremme sociale interaktioner.

(lejebolig/ejerbolig/andel).

Denne indikator vurderes ikke for Etageejendomme og rækkehuse

TABEL 2

2.6 Integreret udformningsdesign/møblerbarhed Et samlet designkoncept bidrager i høj grad til at øge anvendelsesområdernes æstetiske værdi. Dette samlede koncept omfatter hovedsageligt koncepter til indretning og integrering af tekniske installationer, et

Variation i ejerforhold

TLP

Der er mindst to forskellige typer ejerforhold i bygningen /

boligbebyggelsen

afstemt farve- og materialekoncept og møbeldetaljer eller møblerbarhed. 2.7 Depot- og opbevaringsarealer

1.2 Supplerende vifte af anvendelsesmuligheder

Passende dimensionerede depot- og opbevaringsarealer, der er lette at komme til. 1.2.1 Fælles opholdsarealer og mødesteder inde i bygningen

2.8 Tilslutninger til kommunikationsmedier (internet, telefon, tv)

Som fælles opholdsarealer der kan fungere mødesteder og kommunikationszoner betragtes f.eks.

At der er medietilslutningsmuligheder (internet, telefon, tv) i så mange rum som muligt, øger fleksibiliteten

siddepladser, fællesrum, multifunktionsrum, værksteder og motionsrum. Fælles vaske-/tørrerum eller

for anvendelsen og reducerer strålingsbelastningen fra radiofrekvente elektromagnetiske felter (WLAN).

badefaciliteter regnes ikke med.

Side 252 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 253 af 415

SOC3.3

Plandisponering

Social

TABEL 3

Fælles opholdsarealer og mødesteder

Der forefindes mødesteder og kommunikationszoner inde i

TLP

2,5

bygningen.

Social

Plandisponering

SOC3.3

2. Anvendelsesområdernes kvalitet 2.1 Indretning af boligen i fælles og individuelle områder Ved denne indikator skal boligområderne betragtes. Den rumlige adskillelse og differentiering af fælles/opholdsområder (køkkenområde, spiseområde, baderum osv.) og lukkede individuelle områder (soveværelser og værelser) i boligen evalueres. Hvis der er flere muligheder for at placere spise- og opholdsområdet i boligen, vælges den mulighed, der ligger nærmest ved

1.2.2 Fleksible og varierede anvendelsesmuligheder af fællesområder og kommunikationszoner Der er tale om en bred anvendelse, hvis bygningens fællesområder og opholdssteder er indrettet med en bred vifte af anvendelsesmuligheder og fællesfaciliteter

køkkenet. Fællesområder og individuelle områder i boligen fordeles på forskellige etager, så der opnås et maksimum af rumlig differentiering. ELLER: Fællesarealer og individuelle arealer i boligen er på samme etage, men er rumligt adskilt fra hinanden, så

TABEL 4

de individuelle områder ikke forstyrres af gæster og er desuden rumligt differentieret (rumhøjde, orientering,

Fleksible og varierede anvendelsesmuligheder

TLP

åbninger m.m.).

Bygningens indvendige indretning henvender sig til mindst 3

2,5

TABEL 7

aldersgrupper.

Den rumlige adskillelse og differentiering af fælles/opholdsområder og

1.2.3. Supplerende tilbud til brugerne Boliger og arbejdsrum til udleje For at øge en boligs nytteværdi og give plads til fællesarrangementer skal boligejendomme eller bebyggelser råde over forskellige tilbud: Inde på grunden skal der om muligt være tilbud om rum, der kan lejes ud til andre formål end fast beboelse (f.eks. gæsteboliger, kontor/studio osv.). Herudover skal der stilles fællesrum til rådighed for fælles

lukkede individuelle områder i boligen evalueres.

TLP

Kravene opfyldes ved en enkelt boligtype.

2,5

Kravene opfyldes ved 2 boligtyper.

5,0

Kravene opfyldes ved 3 boligtyper (maks. Opnåeligt pointtal).

7,5

fritidsaktiviteter. 2.1.1 Boligens fleksibilitet vedr. disponering af toilet- og baderum

Vaske og tørrerum Vaske- og tørrerum skal være udstyret således, at hver husholdning kan have en ugentlig vaskedag.

Antal og indretning af toilet- og baderum i en bolig skal medføre en passende funktionel fleksibilitet. TABEL 8

TABEL 5

Der findes rum, der kan lejes af private uafhængigt af bolig som fx gæstelejligheder, selskabslokaler eller kontorer/studioer

TLP

Disse rum er hovedsagligt uden dagslys og delvist uopvarmet.

Her er der dagslys, naturlig ventilation og opvarmning.

2,5

Indretning af toilet- og baderum

TLP

Kravene i Bilag 1 til min. størrelsen og indretningen af toiletområdet

2,5

overholdes. Kravene i Bilag 1 til min. størrelsen og indretningen af toiletområdet

overholdes. Indretningen er tænkt, så den let kan tilpasses handikappede brugere.

TABEL 6

Der findes tilstrækkeligt store vaske- og tørrerum i boliganlægget

TLP

Vaske- og tørreområder er i samme rum, ELLER der er kun

tørreområder. Rum med separate vaske- og tørreområder.

2.2 Interne indgangs- og adgangsområder De interne adgangsområder omfatter for boliger entréområder, som skal være veloplyste og rummelige, så de kan udnyttes til flere formål. I de enkelte boligers entréområder skal være plads nok til at modtage

gæster og indrette garderobeplads. Derfor evalueres: 

Side 254 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Boligens entré med henblik på bredde og belysning

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 255 af 415

SOC3.3

Plandisponering



Mulighed for indretning af garderobe eller til opbevaring



Entréens størrelse og anvendelighed for boligen

Social

Plandisponering

SOC3.3

TABEL 11

Boligens primære adgang har en bredde på min. 150 cm og belyses direkte. ELLER: I området ved den direkte adgang (f.eks. repos i trappeopgangen) er der direkte belyste arealer på mindst

Toilet- OG baderum

TLP

Toilet- og baderum har ikke dagslys, men der er udsugning fra

rummet.

160 x 120 cm, der ikke overlapper boligens entréområde med en dybde på 180 cm og en bredde på mindst

Toilet- og baderum har dagslys, men vinduet kan ikke åbnes. Der er

180 cm.

udsugning fra rummet. Toilet- og baderum ligger ved den udvendige facade og har et

TABEL 9

Vurdering af entréområde

TLP

Kravene opfyldes ved en enkelt boligtype.

2,5

Kravene opfyldes ved 2 boligtyper.

5,0

Kravene opfyldes ved 3 boligtyper (maks. Opnåeligt pointtal).

7,5

vindue, der kan åbnes. Desuden er der udsugning fra rummet. 2.4 Visuelle relationer, indkig og forbindelse til udearealerne 2.4.1 Visuelle relationer til omgivelserne Udsigt gennem vinduer: Antallet af forskellige verdenshjørner i opholdsrummene tages i betragtning. Det gælder ligeledes orienteringen af alle vinduesflader, også ved hjørner, svalegange og lign. Almindelig uhindret udsigt fra et vindue betragtes som udsigt til 2 verdenshjørner (180°). Udsigt fra vindue placeret ved indvendigt hjørne i fx vinkelbygning betragtes som udsigt til et verdenshjørne (90°). Hvis der er forskel mellem boligerne i bebyggelsen, kan der udregnes gennemsnit for boliger.

2.3 Belysning med dagslys Ud over dagslysadgang til køkken og bad identificerer denne indikator ventilationen i rummene.

Her evalueres udsigten til omgivelserne gennem vinduer i opholdsrum. TABEL 12

TABEL 10

Køkken

TLP

Køkkenområdet har dagslys, men køkkenet ligger mere end 3 m

væk fra et vindue i den udvendige facade. Køkkenområdet har udsugning via emhætte. Køkkenet er i åben forbindelse med spiseområdet, som er placeret

2,5

ved facaden, men køkkenet ligger maks. 3 m fra et vindue i den udvendige facade.

Antal forskellige verdenshjørner i

opholdsrum ved 1-3-

opholdsrum ved ≥ 4-

værelseslejligheder

TLP

2,5

Køkkenområdet har udsugning via emhætte. Køkkenområdet ligger ved den udvendige facade og har et vindue,

der kan åbnes. Desuden er der udsugning via emhætte i køkkenet.

2.4.2 Udsigt Placeringen af vinduer i opholdsrum: Det er kun vinduer, der er større end 1,5 m² der indgår i evalueringen. Alle vinduer skal evalueres, hvorefter gennemsnittet findes. TABEL 13

Side 256 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Vinduesarrangement ≥ 1,5 kvadratmeter i opholdsrum med udsigt til

TLP

Bygning/gade

Grønne gader/grønne arealer

2,5

Landskab/vidt udsyn

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 257 af 415

SOC3.3

Plandisponering

Social

Plandisponering

SOC3.3

2.4.4. Forbindelse mellem bolig og friarealer 2.4.3 Indkig i opholdsrum Boligen skal være indrettet med henblik på størst mulig privatsfære og intimitet. Derfor skal det være muligt

TABEL 15

at reducere indkig til individuelle boligområder til et minimum. Evalueringen baseres på den mindste afstand

TLP

fra en transparent facadeåbning til det nærmeste fremmede vindue (f.eks. et vindue i en nabolejlighed eller et vindue i en bygning overfor) eller til den nærmeste fælles eller offentlige indgangsvej. Summen af de mindste afstande i meter gælder som evalueringsenhed. Indkig til opholdsrum evalueres for f.eks. børneværelse, kontor, soveværelse. Vinduer i køkken og badeværelse/wc evalueres ikke og heller ikke vinduer, der er anbragt i en vinkel på over 90°. Vinduer i fælles opholdsområder (stue) tages heller ikke med

Der er forbindelse mellem opholdsområdet og friarealer gennem en

gang. Der er en direkte forbindelse mellem opholdsområdet og friarealer.

2,5

Der er direkte forbindelse og visuel relation mellem opholdsområdet

i evalueringen. Adgangsveje, der ligger mere end 140 cm under overkanten af den lukkede brystningsmur, tæller ikke med i evalueringen. I det tilfælde angivnes det på snittegningen, hvilket mål der bedømmes.

og friarealer.

Vinduer inddeles i 4 grupper med forskellige muligheder for indkig: Gr.

Vindue

Afstand

Fuld glasdækning af et rum (mere end 70 % af facadearealet er

23 m

2.4.5 Privat friareal (ude) Privat udendørs friareal som altaner, terrasser og/eller haver i m²:

transparent glas) TABEL 16

Vinduesåbninger til gulv med en bredde på min. 200 cm

20 m

1-2 APB

3-4 APB

> 5 APB

TLP

Vinduesåbninger med en lukket brystningshøjde på maks. 45 cm

18 m

≥4

≥6

≥3

≥6

≥8

2,5

≥6

≥8

≥ 10

og en bredde på min. 200 cm 4

Vinduesbånd med en bredde på min. 200 cm, fransk vindue med

15 m

en højde på min. 200 cm og vindueshul med en bredde på under 200 cm

* generelt tildeles friarealer, der er mindre end 3 m² = 0 point, for 1-2 APB kan der ikke opnås 1 point

2.6 Integreret indretningsdesign/møblerbarhed

TABEL 14

I denne indikator betragtes møblerbarheden for spiseområder og alle beboelsesrum. Møblerbarheden i

Indkig i opholdsrum

TLP

spiseområdet skal være proportionalt med boligens størrelse. Her henvises til møbleringsskabelonen vedlagt som bilag 2.

Kravene til afstand i meter opnås i de 4 grupper for enkelt boligtyper.

2,5

Kravene til afstand i meter nås i de 4 grupper ved ≥ 2 boligtyper.

5,0

Kravene til afstand i meter nås i de 4 grupper ved ≥ 3 boligtyper (alt.

7,5

alle boligtyper).

Side 258 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Der laves min. 2 forskellige skitseindretninger til spiseområder og alle beboelsesrum jf. møbleringsskabelonen vedlagt som bilag 2. TABEL 17

Møblerbarhed

TLP

Der er lavet skitseindretninger for en enkel boligtype.

2,5

Der er lavet skitseindretninger for min. 50 % af alle boligtyper.

5,0

Der er lavet skitseindretninger for alle boligtyper

7,5

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 259 af 415

SOC3.3

Plandisponering

Social

Plandisponering

2.7 Depot- og opbevaringsarealer

Evaluering

I og uden for etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse skal der være tilstrækkelig

TABEL 21

SOC3.3

Evaluering

opbevaringsplads for tøj, køkkenredskaber og andre brugsting, cykler, barnevogne samt

TJEKLISTEPOINT (TLP)

EVALUERINGSPOINT (EVP)

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

mulighed for vask og tørring af tøj. GRÆNSEVÆRDI G TABEL 18

Private Depotrum inde i boligen, klassificering iht. APB.

TLP

0,5 m²/person

1,0 m²/person

2,5

≥ 1,5 m²/person

TABEL 19

Private Depotrum uden for boligen, klassificering iht. APB.

TLP

1,5 m²/person

2,0 m²/person

2,5

2,5 m²/person

NØDVENDIG DOKUMENTATION Alle indikatorer gælder altid for hele bygningen. Som dokumentation for de enkelte indikatorer skal der markeres relevante områder i planlægningsdokumenterne, og dokumentationen forsynes med henvisninger og forklaringer, hvis der er behov for det. Planlægningsdokumenter:

2.8 Tilslutninger til kommunikationsmedier (internet, telefon, tv)

 TABEL 20

Tilslutninger forbundet med ledninger

TLP

Standard IEEE 802.3-tilslutning for medier i et rum i boligen

Standard IEEE 802.3-tilslutninger i mere end halvdelen af alle rum

2,5

Plantegning (med nordpil) samt rumlige og funktionelle allokeringer og møblering, i givet fald dokumentation af alternativer til plantegningen (møblerbarhed, fleksibilitet i anvendelsesmulighederne)



Koncept til fællesanlæg og kommunikationszoner med planlægningsdokumenter



Tegninger over de teknikske installationer med oversigt over medietilslutninger



Dokumentation af koncept for udformningsdesign

(beboelse, individuelle rum, entré og køkken) Standard IEEE 802.3-tilslutning i alle rum i boligen (beboelse,

individuelle rum, entré og køkken)

LITTERATURLISTE 

Vejledning til spørgeskemaet BæredygtigBoværdiBarometer, www.bbbarometer.dk, Arkitektskolen Aarhus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Side 260 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 261 af 415

SOC3.3

Plandisponering

Social

BILAG 1

1. Antal personer i boligen, APB (teoretisk maksimum) 1. Beboelsesareal 2. Spiseområde siddepladser Mål i cm 3. Køkkenområde Areal (min) 4. Depotområde Skabsmoduler (60x60x90) 5. Toiletområde* 1. rum, toilet og bad: Min. mål i cm

SOC3.3

1-værelses 2-værelses 3-værelses 4-værelses >4-værelses 2

30 - 40 m²

45 - 65 m²

150x150/ 120x240

180x240

240x240

300x240

4,0 m²

5,0 m²

6,0 m²

7,0 m²

8,0 m²

D/WC/V 230x240

70 - 80 m² 85 - 105 m²

2. rum, kun toilet 6. Udendørs område

8 > 105 m²

WC/V 3 m²

3 m²

4 m²

Fælles opholdsrum

Rum/værelse med mindst 12 m² i alle boliger

Værelse

Værelse 10 m² (8 m² i eksisterende bygninger) til en person, min. 14 m² til to personer

Køkkenområde

Dagslys og plads til 2 personers bord eller åbning på 120 cm til tilstødende spiserum

Depotområde

Opbevaringsplads skal findes både i og uden for boligen. Depotrum udenfor boligen skal udgøre min. 3 m² eller 1 m²/person

Toiletområde

1. rum handikapvenligt, 2. rum ikke nødvendigvis handikapvenligt

Udendørs område

Mindst 140 cm dybt

Side 262 af 415

Plandisponering

BILAG 2

Boligstørrelse

* D = bruser,

Social

WC = toilet,

Kilde: Nach Hegger, M. (Hrsg.) Wohnwert-Barometer, Erfassungs- und Bewertungssystem nachhaltiger Wohnqualität, Stuttgart, Fraunhofer IRB-Verlag 2010.

V = vask

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 263 af 415

TEKNISK KVALITET TEC1.1 BRANDSIKRING

267

TEC1.2 LYDFORHOLD

273

TEC1.3 KLIMASKÆRMENS KVALITET

279

TEC1.4 DE TEKNISKE SYSTEMERS TILPASNINGSEVNE

287

TEC1.5 BYGNINGENS VEDLIGEHOLD OG RENGØRINGSVENLIGHED

295

TEC1.6 EGNETHED MED HENBLIK PÅ NEDTAGNING OG GENANVENDELSE 305

Side 264 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 265 af 415

Teknisk

Brandsikring

TEC1.1

DGNB KRITERIUM TEC1.1

BRANDSIKRING BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Teknisk

KRITERIEGRUPPE Tekniske udførelse

VÆGTNING 2

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 4,1 %

Side 266 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 267 af 415

TEC1.1

Brandsikring

Teknisk

Brandsikring

MÅL OG RELEVANS

EVALUERING

Brande sætter mennesker og dyrs liv og helbred på spil og anretter skader på både bygninger og

Der kan maksimalt opnås 100 tjeklistepoint.

TEC1.1

samfundsmæssige værdier. De væsentlige mål ved brandsikring er at give tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Af samme grund skal

1. Basisindikator

bygninger indrettes med flugtveje, der sikrer, at personer kan forlade bygningen inden, de påvirkes af kritiske mængder af varme og røg. Der skal tillige være forsvarlig mulighed for redningsberedskabets

TABEL 1

indsats i form af redning af personer og slukningsarbejdet.

Beskrivelse

TLP

Uddybende forklaring

De brandtekniske krav er opfyldt så der kan opnås byggetilladelse.

Mindstekravene til brandsikringen fremgår som overordnede funktionskrav af Bygningsreglementet. Med bygningsmæssige tiltag i form af aktive og passive brandsikringsforanstaltninger kan der planlægges en brandsikring, der går ud over mindstekravene, samtidigt med at målet om bæredygtighed overholdes. I overensstemmelse med det vigtigste mål om bæredygtighed og beskyttelse af liv og helbred evalueres det positivt, hvis der tages yderligere forholdsregler, f.eks. ved at reducere risikoen for brands opståen, brandog røgspredning eller ved at øge sikkerheden i flugtveje og indsatsveje.

NB: De efterfølgende point kan kun opnås, hvis det drejer sig om en frivillig overopfyldelse. Dvs. hvis de ikke er omfattet af de byggeretlige krav eller ikke bruges som kompenserende tiltag i brandsikringen. 2. Passiv brandsikring af bygninger, herunder flugtveje Der tages udgangspunkt i ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri” fra Energistyrelsen.

Både tiltagenes effektivitet samt omkostningerne i forbindelse med at iværksætte tiltagene evalueres. Supplerende forholdsregler, der skal sikre kvaliteten i udførelsen, betragtes ikke her, da der tages hensyn til disse forhold i kriteriet PRO 1.3 (Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen).

TABEL 2

Beskrivelse

TLP

Anvendelse af materialer på vægge og lofter som kun i meget begrænset omfang bidrager til brandog røgudvikling, og som ikke

METODE

afgiver brændende dråber eller partikler.

Kriteriet er underinddelt i tre indikatorer. Den første indikator er mindstekravet. 1. Basisindikator Basisindikatoren kontrollerer, om byggetilladelsens retlige bestemmelser for brandsikring er overholdt. Ansøgninger om fravigelser og godkendelser kontrolleres i hvert enkelt tilfælde.

Forøgelse af bredden af flugtveje (trapper og døre til det fri) med 20 %.

Udformning af flugtveje så de kan anvendes af personer med funktions-nedsættelser (f.eks. gangbesværede, synshæmmede og

små børn)

2. Passiv brandsikring af bygninger, herunder flugtveje

Forøgelse af brandmodstandsevnen af døre til trapperum til den

I kraft af yderligere brandsikringstiltag som f.eks. bedre flugtveje, brug at byggematerialer, der kun i

samme brandmodstandsevne som væggene hvori dørene er

begrænset omfang bidrager til branden, brandmæssige adskillelser, der i højere grad sikrer mod røg og

placeret.

brandspredning, kan der opnås flere point. Evalueringen baseres på summen af de enkelte tiltag i denne indikator.

Sikre at døre til trapperum er selvlukkende.

3. Aktiv brandsikring

Parkeringsrum for barnevogne i trappeopgange eller i umiddelbar

Metoden er analog med indikator 2. Her kan f.eks. bedre belysning af flugtveje samt brandslukningsanlæg som f.eks. sprinkling forbedre sikkerheden. Opmærksomheden henledes dog på, at aktive brandsikringsinstallationer kræver vedligeholdelse, og derfor medvirker en god drifts-og vedligeholdelsesplan til at opretholde en god brandsikkerhed. Evalueringen baseres på summen af de enkelte tiltag i denne indikator.

Side 268 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

nær-hed deraf (adskilt fra trappeopgangen med

brandsektionsadskillelse) Opdeling af kældre og tagrum med brandsektionsadskillelse for hver trappeopgang

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 269 af 415

TEC1.1

Brandsikring

Teknisk

3. Aktiv brandsikring

Teknisk

Brandsikring

TEC1.1

NØDVENDIG DOKUMENTATION

TABEL 3

Beskrivelse

TLP

Etablering af serieforbundet røgalarmanlæg med en detektor i alle rum og gangarealer ekskl. køkken og bad. Etablering af panikbelysning i flugtveje.

1. Basisindikator Beskrivelse af brandsikringen jf. Bygningsreglementet samt brandteknisk dokumentation for at



disse minimumskrav er opfyldt. 2. Passiv brandsikring herunder flugtveje Dokumentation for den supplerende brandsikring i form af en brandstrategirapport,



Installation af et ekstra dvs. ikke krævet automatisk

brandslukningsanlæg (f.eks. sprinkleranlæg). Installation af en brandmandselevator eller indretning af en

personelevator som brandmandselevator.

tegningsmateriale, foto mv. 3. Anlægsteknisk brandsikring Som 2, dog med supplement af drift -og vedligehold, herunder også hvilken organisation der



Udarbejdelse af en drifts-og vedligeholdelsesmanual for de aktive brandsikringsforanstaltninger.

sikrer drift og vedligehold.

LITTERATURLISTE

Evaluering Grænseværdien i dette kriterium er lig med referenceværdien: G = R TABEL 4

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

 50

MÅLVÆRDI M

100

Side 270 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Bygningsreglementet, www.bygningsreglementet.dk Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, ISBN 978-87-7844-925-2, kan hentes på www.bygningsreglementet.dk

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

 

Information om brandteknisk dimensionering, ISBN 87-91340-37-3, kan hentes på http://www.ens.dk/byggeri/sikre-sunde-bygninger/brandsikkerhed

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 271 af 415

TEC1.1

Brandsikring

Teknisk

Lydforhold

TEC1.3

DGNB KRITERIUM TEC1.2

LYDFORHOLD BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Teknisk

KRITERIEGRUPPE Tekniske udførelse

VÆGTNING 2

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 4,1 %

Side 272 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 273 af 415

TEC1.2

Lydforhold

Teknisk

Lydforhold

TEC1.3

Der evalueres på:

INDLEDENDE BEMÆRKNING

•

lydisolation mellem en bolig og rum uden for boligen

At sikre en akustisk mindstekvalitet er en ufravigelig forudsætning for, at en bygning kan bruges efter

•

efterklangstid i fællesrum

hensigten. Kvaliteten af rummenes lydforhold er medbestemmende for brugernes opfattelse af komfort og

•

støj fra tekniske installationer

velvære.

•

støj indendørs fra trafik

For andre bygninger end boliger indeholder bygningsreglementet ikke specifikke krav til lydforhold ud over den generelle bestemmelse om, at bygninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så

Senere forbedringer af lydisolationen for eksisterende konstruktioner er kun mulig i begrænset omfang.

brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold, og funktionskravene om generende lyd og om regulering af

Derfor skal der lægges stor vægt på beslutningerne i projekterings- og planlægningsfasen med henblik på

efterklangstid i overensstemmelse med rummenes anvendelse. Det anføres dog i vejledningen, at der i

den senere opfyldelse af kravene til lydforholdene.

hvert enkelt tilfælde bør opstilles projektspecifikke lydbestemmelser til opfyldelse af kravene til det akustiske I det følgende angives der nogle parametre og vurderingsværdier for lydforhold:

indeklima. I Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima) og SBi-anvisning 230 gives der, for nogle få rumtyper, forslag til projekteringsværdier for lydforhold i forbindelse med nybyggeri.

Luftlydisolation: R'w:

Vurderingsværdi for luftlydisolation. Vægtet reduktionstal målt mellem to rum med lydtransmission dels direkte gennem adskillende bygningsdele, dels via flankerende bygningsdele.

Dette kriterium TEC1.2 tager udgangspunkt i DS 490 ”Lydklassifikation af boliger” og muligheden for at opnå en bedre akustisk komfort ved at vælge en højere lydklasse end svarende til opfyldelse af

Trinlydniveau:

Bygningsreglementets funktionskrav til akustisk indeklima.

L'n,w:

Vurderingsværdi for trinlydniveau. Vægtet, normaliseret trinlydniveau fra gulve mv. i omgivende rum.

Efterklangstid:

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

Efterklangstid i et rum. Angives i sekunder.

Den akustiske kvalitet i en bygning er vigtig for brugernes tilfredshed og følelse af komfort. Støjbelastning

Støj fra tekniske installationer:

kan give betydelige gener, der kan føre til stress. Yderligere kan spredning af uønsket eller unødvendig

LAeq,T:

A-vægtet, ækvivalent lydtrykniveau fra de af en bygnings faste installationer, der ikke kan kontrolleres af den aktuelle boligs egen beboer. Der skal måles i mindst 30 sekunder.

information eller støj fra et rum til et andet have stor negativ indflydelse. Bygningsreglementet funktionskrav til akustisk indeklima for andre typer af bygninger end beboelse er ikke

Støj indendørs fra trafik:

udmøntet i form af specifikke krav til lydforhold. Lydbestemmelser opstilles således normalt i et samarbejde

Lden:

Støjindikator for trafikstøj. A-vægtet årsmiddelværdi med genetillæg for aften- og natperioden.

mellem bygherre og rådgivere i forbindelse med et byggeprojekt. For yderligere definitioner af begreber vedrørende lydforhold henvises til DS 490, SBi-anvisning 217, DS/EN I dette kriterie opstilles for udvalgte rumtyper minimumskrav til lydforhold. Det fastlagte akustiske

ISO 140 serien, DS/EN ISO 717 serien, DS/EN 12354 serien samt DS/EN ISO 3382-2, DS/EN ISO 10052

kvalitetsniveau udelukker dog ikke, at brugere i et vist omfang kan være generet/forstyrret af lyd eller støj.

og DS/EN ISO 16032.

De juridisk bindende forskrifter til akustisk indeklima i boligbyggeri er fastlagt i form af funktionskrav i Bygningsreglementets kap 6.4.2. Minimumskravene til lydforholdene gælder ved nybyggeri, ombygning til anden anvendelse og ved renovering, hvor der foretages væsentlige indgreb i bygningens konstruktioner i lejlighedsskel mv. Det fastlagte akustiske kvalitetsniveau svarende til DS 490 lydklasse C udelukker dog

METODE

ikke, at beboerne i et vist omfang kan være generet/forstyrret af lyd eller støj. DS 490 åbner mulighed for at vælge et højere kvalitetsniveau, som forventes at føre til øget komfort for beboerne, men det er ikke målet at øge lydisolering mv. ud over det rimelige.

Fremgangsmåde – specifikt gældende for ”Etageejendomme og rækkehuse” I DS 490 defineres fire lydklasser for beboelsesbygninger. Ved hjælp af disse fire klasser kan de ønskede lydforhold fastlægges i planlægningsfasen. Desuden kan eksisterende bygninger klassificeres og

Uddybende forklaring

sammenlignes med andre bygninger på grundlag af de faktiske lydforhold. Klassificeringen af beboelsesenheder ved hjælp af lydklasser gør det muligt at bedømme den planlagte og

Ved evalueringen vurderes forbedring af lydforholdene positivt.

udførte byggemæssige kvalitet på et gennemsigtigt grundlag. Evalueringen af lydforholdene bliver dermed ikke blot mere forståelig for bygherrer og købere af fast ejendom, men også arkitekter, byggeledere,

Side 274 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 275 af 415

TEC1.2

Lydforhold

Teknisk

ingeniører, håndværkere og sælgere af fast ejendom får glæde af denne gennemsigtighed.

Teknisk

Lydforhold

TEC1.3

EVALUERING

Ved fastlæggelsen af grænseværdier (luftlydisolation, trinlydniveau mv.) er der taget hensyn både til byggemæssige betingelser og viden om den subjektive vurdering af de akustiske forhold. Dette betyder, at

Når en bolig eller en bygning skal evalueres med henblik på overensstemmelse med lydklasserne i DS 490

kravene, der angives for de enkelte klasser med henblik på luftlyd- og trinlydisolation kan udføres ved

skal den opfylde alle de krav, der er opstillet for en bestemt klasse for at opnå en klassifikation i denne

almindelige byggemetoder, og at beboerne rent faktisk vil kunne mærke en forskel i den akustiske kvalitet,

klasse. For alle relevante dele af en boligs lydforhold skal det dokumenteres, at en bolig eller en bygning

når der skiftes til en højere eller lavere klasse.

opfylder kravene til lydklassen. De angivne krav til lydforhold skal altid opfyldes ved alle bygningsdele/konstruktionstyper for at opnå den tilsvarende lydklasse.

Grænseværdier for fem væsentlige lydforhold i beboelsesbygninger specificeres i standarden DS 490, ”Lydklassifikation af boliger” og skal indgå i evalueringen af dette kriterium:

I det følgende evalueres bygningens lydforhold iht. DS 490. Områdets lydmæssige kvalitet og støj udendørs bedømmes ikke her.

(1) Luftlydisolation mellem boliger og rum uden for boligen, jf standardens tabel 1. (2) Trinlydniveau fra gulve, trapper og altaner uden for boligen, jf standardens tabel 2.

TABEL 1

(3) Efterklangstid i fællesrum, trapperum mv., jf standardens tabel 3.

TLP

(4) Støj fra tekniske installationer, jf standardens tabel 4. (5) Støj i beboelsesrum fra trafik, jf standardens tabel 5.2 (kun Lden).

DS 490 Lydklasse C

Lydklasserne kan ved en almindelig anvendelse af boligen karakteriseres som følger: Lydklasse C overholdes. Eftervisning ved beregning. Klasse A: Lydklasse svarende til specielt gode lydforhold, hvor beboerne kun lejlighedsvis forstyrres af lyd eller støj. Klasse B: Lydklasse med tydeligt bedre lydforhold end svarende til opfyldelse af Bygningsreglementets funktionskrav. Beboerne bliver kun i begrænset omfang forstyrret af lyd eller støj. Klasse C: Lydklasse svarende til opfyldelse af Bygningsreglementets funktionskrav. Op til mellem 15% og 20% af beboerne kan forventes at blive forstyrret af lyd eller støj.

Lydklasse C overholdes. For støj fra tekniske installationer overholdes lydklasse B. Eftervisning ved beregning

Dokumentationen for lydforhold kan dække både en hel bygning og enkelte boligenheder inden for en bygning. Ved udførelse af dokumentationen for lydforhold gælder den lydteknisk mest ugunstige situation for en bolig. Hvis der udføres dokumentation for en bygning med flere boligenheder som en helhed, er det den lydteknisk dårligste boligenhed, der skal anvendes ved evalueringen.

DS 490 Lydklasse B

suppleret med måling (stikprøver).

Lydklasse B overholdes. For støj fra tekniske installationer overholdes lydklasse A. Eftervisning ved beregning

suppleret med måling (stikprøver). DS 490 Lydklasse A Lydklasse A overholdes. Eftervisning ved beregning

I henhold til DS 490 skal klassifikationen baseres på målinger (stikprøver). Ved evalueringen i kriterium

suppleret med måling (stikprøver).

Lydklasse B overholdes. Eftervisning ved beregning

Klasse D: Lydklasse beregnet for ældre bygninger med mindre tilfredsstillende lydforhold.

suppleret med måling (stikprøver).

100

TEC1.2 skal der fremlægges resultater af beregninger for alle relevante dele af en boligs lydforhold. For at opnå tjeklistepoint udover opfyldelse af minimumskrav skal der tillige fremlægges dokumentation i form af måleresultater fra stikprøvemålinger af omfang som anført i DS 490 Anneks A, hvor også tilladelige afvigelser fra grænseværdier er fastlagt. Stikprøvemålinger af luftlydisolation til brug for kriterium TEC 1.2 udføres i beboelsesrum og køkkener. Ved værdier, der fremkommer både ved beregninger og målinger, gælder den dårligste værdi for de enkelte kriterier.

Side 276 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 277 af 415

TEC1.2

Lydforhold

Teknisk

Klimaskærmens kvalitet

TEC1.3

Evaluering TABEL 2

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

DGNB KRITERIUM TEC1.3

KLIMASKÆRMENS KVALITET BYGNINGSTYPE

NØDVENDIGE DOKUMENTATIONER

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1



Dokumentation for lydforhold på grundlag af beregninger fx iht. DS EN 12354 serien



Testresultater fra bygningsakustiske målinger udført i overensstemmelse med SBi-anvisning 217 ”Udførelse af bygningsakustiske målinger” ved stikprøver i henhold til DS 490 Anneks A

TEMAOMRÅDE Teknisk

KRITERIEGRUPPE Tekniske udførelse

LITTERATURLISTE 

Bygningsreglementet, http://bygningsreglementet.dk/



DS 490:2007: Lydklassifikation af boliger



SBi-anvisning 230: Anvisning om Bygningsreglement 2010



SBi-anvisning 217: Udførelse af bygningsakustiske målinger



DS EN ISO 717 serien: Akustik – Vurdering af lydisolation i bygninger og af bygningsdele



DS EN ISO 140 serien: Akustik – Lydisolationsmålinger i bygninger og af bygningselementer



DS EN 12354 serien: Akustik – Beregning af bygningers akustiske egenskaber ud fra

VÆGTNING 2

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 4,1 %

bygningselementernes egenskaber 

DS/EN ISO 3382-2: Akustik – Måling af rumakustiske parametre – Del 2:Efterklangstid i almindelige rum



DS/EN ISO 10052: Akustik – Måling af luftlyd- og trinlydisolation samt støj fra tekniske installationer – Overslagsmetode



DS/EN ISO 16032: Akustik – Måling af støj fra tekniske installationer i bygninger Teknikermetode

Side 278 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 279 af 415

TEC1.3

Klimaskærmens kvalitet

Teknisk

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

Teknisk

Klimaskærmens kvalitet

TEC1.3

EVALUERING 1. Isoleringskrav for bygningsdele

Klimaskærmens kvalitet skal sikre et godt indeklima i bygningen. Den skal designes så varmetabet

Ved evalueringen gælder den arealvægtede u-værdi for hver bygningsdel. Fx den arealvægtede u-værdi for

minimeres, hvilket er med til at sikre termisk komfort. Samtidigt skal klimaskærmen bestå af fugtsikre

alle ydervægge og kælderydervægge. U-værdi krav for niveau 1 svarer til bygningsreglementet

konstruktioner, så fugtskader undgås.

minimumskrav.

Uddybende forklaring

TABEL 1

For at evaluere klimaskærmens kvalitet skal der tages højde for enkeltkravene til bygningens dele eller til

NIVEAU

hele bygningen. Der betragtes følgende indikatorer med henblik på evaluering: 1

1. Isoleringskrav for bygningsdele

Isoleringskrav for bygningsdele, U-værdi BYGNINGSDELE

U I W /(m²·K)

(1)

Loft og tagkonstruktioner

0,2

(2)

Ydervægge og kældervægge mod jord

0,3

Alle 4 krav

(3)

Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser

0,2

opfyldes

over det fri el. ventileret kryberum

2. Linjetab

= 10

(4)

Vinduer, yderdøre, porte og ovenlys

1,8

4. Fugtsikring

(1)

Loft og tagkonstruktioner

0,15

5. Lufttæthed, infiltration n50 og evt. q50:

(2)

Ydervægge og kældervægge mod jord

0,20

(3)

Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser

0,12

3. Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen

6. Vinduernes energibalance

over det fri el. ventileret kryberum

METODE Med henblik på evaluering af klimaskærmens kvalitet ses der på bygningsdelenes designværdier og 3

faktiske værdier for bygningens tæthed.

(4)

Vinduer, yderdøre, porte og ovenlys

1,2

(1)

Loft og tagkonstruktioner

0,10

(2)

Ydervægge og kældervægge mod jord

0,15

(3)

Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser

0,10

over det fri el. ventileret kryberum (4)

1. Isoleringskrav for bygningsdele, U-værdi [W/(m²·K)]: DS 418

Vinduer, yderdøre, porte og ovenlys

TLP

1,0

Hvis niveau 1 er opfyldt, så 2 krav = 15 Alle 4 = 20

Hvis niveau 2 er opfyldt, så 2 krav = 25 alle 4 = 30

Ved evalueringen gælder den arealvægtede u-værdi for hver bygningsdel. Fx den arealvægtede u-værdi for alle ydervægge og kælderydervægge. U-værdi krav for niveau 1 svarer til bygningsreglementet

2. Linjetab [W/(m·K)]:

minimumskrav.

DS 418 3. Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen [W/m ²]: I beregningen af det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen medtages ikke arealer for vinduer og døre og transmissionstabet gennem disse. DS 418, SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov 4. Fugtsikring: SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger 5. Lufttæthed, infiltration q50: DS/EN 13829: 2001-02 (procedure B) 6. Vinduer, indvendig overflade temperatur: Overfladetemperatur på vinduesrammer u ydevægge beregnes på grundlag af DS/EN ISO10077-2. Evalueringen sikrer højere temperatur nær vinduer, som forbedrer den termiske komfort og sikre mod kondensdannelse.

Side 280 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 281 af 415

TEC1.3

Klimaskærmens kvalitet

Teknisk

Klimaskærmens kvalitet

TEC1.3

2. Linjetab Ved evaluering gælder den vægtede gennemsnitsværdi for hver type linjetab. Bestemmelse af linjetab iht.

4. Fugtsikring

DS418.

Dokumentation af fugtsikring af klimaskærmens konstruktioner, skal sikre, at der ikke opstår fugtophobning Linjetab

TABEL 2 NIVEAU

og skimmelvækst.

BYGNINGSDELE

Ψ I W /(m·K)

(1)

Fundamenter

0,20

Fundamenter for bygninger med 3 eller flere etager

0,40

Alle 3 krav

Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre og

0,06

opfyldes

Almindelige anvendte konstruktionsopbygninger, som umiddelbart

betragtes som fugtsikre omfatter:

(2)

porte (3) (1) 2

(2)

Samling mellem tagkonstruktion og ovenlys

0,20

Fundamenter

0,15

Fundamenter for bygninger med 3 eller flere etager

0,35

Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre og

0,05

porte

(3)

Samling mellem tagkonstruktion og ovenlys

0,15

(1)

Fundamenter

0,12

Fundamenter for bygninger med 3 eller flere etager

0,30

Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre og

0,03

(2)

porte (3)

Samling mellem tagkonstruktion og ovenlys

TLP

0,10

TABEL 4

Beskrivelse

–

Isolerede hulmure

–

Lette konstruktioner og tagkonstruktioner hvor en tæt dampspærre er placeret højst 1/3-del inde i isoleringen fra

Hvis niveau 1 er opfyldt, så 2 krav = 7,5 Alle 3 = 10

TLP

den varme side –

Udvendigt isolerede tunge konstruktioner, som er tætte evt. med dampspærre

–

Terrændæk og kældergulve og -vægge med udvendig

isolering Hvis niveau 2 er opfyldt, så 2 krav = 12,5 Alle 3 = 15

Hvor der skal være fugtspærre og tilstrækkelig inddækning ved samlinger mellem bygningsdele. For andre konstruktionsopbygninger skal der præsenteres dokumentation ved Glasers metode eller ved en instationær beregning iht. SBi-anvisning 224. Fugt i bygninger.

3. Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen [W/m ²]: I beregningen af det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen medtages ikke arealer for vinduer og døre og transmissionstabet gennem disse.

Bestemmelse af luftskiftet q50 i forhold til udvendige flader: DS/EN 13829: 2001-02 (procedure B).

Dokumenteres iht. DS 418, SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov. TABEL 3

TABEL 5

Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen

W/(m 2 ·K)

Én etage

5,0

To etager

6,0

Tre etager

7,0

Én etage

4,5

To etager

5,5

Tre etager

6,5

Én etage

4,0

To etager

5,0

Tre etager

6,0

Én etage

3,5

To etager

4,5

Tre etager

5,5

Side 282 af 415

5. Tæthed, infiltration

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TLP

Luftskiftet ved infiltration, q 50

Luftskiftet ved infiltration gennem klimaskærmen ved trykprøvning med 50 Pa.

l/(s·m²)

TLP

1,5

1,0

0,5

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 283 af 415

TEC1.3

Klimaskærmens kvalitet

Teknisk

Klimaskærmens kvalitet

TEC1.3

6. Vinduer, indvendig overflade temperatur Bestemmelse af overfladetemperaturen på vinduesrammer i ydervægge iht. DS/EN ISO 10077-2. TABEL 6

Overfladetemperatur

TLP

Overfladetemperaturen på vinduesrammer i ydervægge må ikke være lavere end 9,3 °C Overfladetemperaturen på vinduesrammer i ydervægge må ikke være lavere end 10 °C Overfladetemperaturen på vinduesrammer i ydervægge må ikke være lavere end 12 °C

2,5

NØDVENDIGE DOKUMENTATIONER 1. Isoleringskrav for bygningsdele, U-værdi: 

Oplistning af u-værdier for bygningsdele eller relevant udtræk fra beregningsmodellen Be10

2. Linjetab 

Oplistning af u-værdier for bygningsdele eller relevant udtræk fra beregningsmodellen Be10



Bestemmelse af linjetab iht. DS418.

7,5

3. Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen

Overfladetemperaturen på vinduesrammer i ydervægge må ikke være lavere end 15 °C



Oplistning af u-værdier for bygningsdele eller relevant udtræk fra beregningsmodellen Be10

4. Fugtsikring 

Klimaskærmens konstruktioner listes



Dokumentation for andre konstruktionsopbygninger ved Glasers metode eller ved en instationær beregning, ith. SBi-anvisning 224. Fugt i bygninger.

Evaluering 5. Lufttæthed, infiltration q50 TABEL 7

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)



Dokumentation vedrørende resultaterne af lufttæthedsmålingerne. Bestemmelse af luftskiftet ved trykprøvning med 50 Pa iht. DS/EN 13829

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

6. Vinduer, indvendig overfladetemperatur: 

Dokumentation overflade temperatur i henhold til DS/EN ISO 10077-2.

LITTERATURLISTE  

DS 418 DS/EN 13829. Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Marts 2001.

Side 284 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1



SBi-anvisning 213. Bygningers energibehov.



SBi-anvisning 224. Fugt i bygninger.



Bygningsreglementet, www.bygningsreglementet.dk

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 285 af 415

TEC1.3

Klimaskærmens kvalitet

Teknisk

De tekniske systemers tilpasningsevne

TEC1.4

DGNB KRITERIUM TEC1.4

DE TEKNISKE SYSTEMERS TILPASNINGSEVNE BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Teknisk

KRITERIEGRUPPE Tekniske udførelse

VÆGTNING 1

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 2,0 %

Side 286 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 287 af 415

TEC1.4

De tekniske systemers tilpasningsevne

Teknisk

MÅL OG RELEVANS

Teknisk

De tekniske systemers tilpasningsevne

TEC1.4

Ved hjælp af tjeklisten kontrolleres de faktorer, der i alt væsentligt kendetegner de tekniske systemers tilpasningsevne:

Tekniske systemer er de bygningskomponenter, der ændres hurtigst, men samtidigt influerer væsentlig på, hvordan en bygning fungerer. De tekniske systemers tilpasningsevne og robusthed spiller derfor en vigtig

1. Råhusets udformning og fleksibilitet

rolle for bæredygtighed.

2. Tilgængelighed og pladsreserver i teknikcentralerne 3. Tilpasning af driftstemperaturen med henblik på at integrere vedvarende energiformer

Hvis de tekniske systemer, og det råhus de er indbygget i, er lette at tilpasse (dvs. er gode til at tilpasse sig

4. Systemintegration af BMS-systemer

de skiftende rammebetingelser), kan dette i høj grad påvirke brugernes accept af bygningen, bygningens levetid samt driftsomkostningerne. Derfor er målet, at bygningen planlægges og bygges således, at fremtidige ændringer kan udføres så let og enkelt som muligt, samt at de tekniske installationer er robuste under drift.

Specielt gældende for Etageejendomme og rækkehuse Følgende indikator evalueres ikke: 1. Råhusets udformning og fleksibilitet

Uddybende forklaring De tekniske systemers tilpasningsevne giver mulighed for at kunne tilpasse installationsteknikken til nye krav. Nye krav til installationsteknikken opstår typisk som følge af ændret brug af bygningen eller fordi rummene opdeles på en ny måde. Det kan også opstå som følge af tekniske nyudviklinger eller ændringer af de lovmæssige krav.

Den konkrete udformning allokeres til én bestemt gruppe og opnår et tilsvarende antal point. Indikatorer, der på grund af forhold omkring de tekniske systemer i bygningen ikke kan evalueres, anses for at være opfyldt (Eksempel: Der er ikke elevator i bygningen - indikatorer, der evaluerer elevatorers tilpasningsevne, anses derfor for at være opfyldt). Bygningen kan underinddeles i forskellige områder, såfremt dette er nødvendigt for at udfylde tjeklisten.

Tilpasningen af tekniske systemer er derfor især bæredygtig, hvis systemerne og råhuset kan omstilles uden at anvende/forbruge mange ressourcer. Herunder tænkes bl.a. på pladsreserver, fleksibelt bæresystem i råhuset og Building Management Systems (BMS-systemer).

Tjeklisten kan så anvendes på de enkelte områder. Det samlede resultat skal bestemmes vægtet efter areal. Beregningen skal præsenteres i dokumenterbar form. Generelt baserers vurderingen af bygningen på, hvor let det er at tilpasse bygningen til nye forhold.

Hvis de tekniske systemer er særligt velegnede til at tilpasse sig skiftende krav, har det en positiv indflydelse på hele bygningens fleksibilitet og evne til at blive anvendt til nye formål.

METODE De tekniske systemers tilpasningsevne undersøges ved hjælp af en tjekliste analogt med Dansk Bygge Klassifikation (DBK) for følgende bygningsdele:

Side 288 af 415



300 Vandsystem



305 Afløbssystem



310 Gas- og luftsystem



315 Kølesystem



320 Varmesystem



325 Ventilationssystem



330 Belysningssystem



335 Adgangssystem



340 Elforsyningssystem



345 Automationssystem



350 Beskyttelsessystem



355 Transportsystem



360 Kommunikationssystem



365 Brand- og alarmsystem

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 289 af 415

TEC1.4

De tekniske systemers tilpasningsevne

Teknisk

De tekniske systemers tilpasningsevne

TEC1.4

2.4 Pladsreserver i vertikale skakter

EVALUERING

2.4.1 Skakter til VVS, el- og it-forsyning (arealer) 2. Tilgængelighed og pladsreserver i teknikcentralerne

TABEL 4

2.1 Alle komponenters tilgængelighed i anlægsteknikken med henblik på modernisering og en senere udskiftning

Pladsreserver til en senere ombygning

TLP

Der er pladsreserver inkl. udfletninger på mindst 10 %

Der er pladsreserver inkl. udfletninger på mindst 20 %

TABEL 1

Beskrivelse

TLP

Begrænset tilgængelighed. At transportere og udskifte alle komponenter kræver omfattende byggearbejde, f.eks. jordarbejde

og fjernelse af stål- eller betondele.

komponenter er muligt i kraft af enkelte planlagte byggemæssige

TABEL 5

Pladsreserver til en senere ombygning

God tilgængelighed, monteringsåbninger, døre og gange er tilstrækkeligt store og mange. Transport og udskiftning af

2.4.2 Ventilationsskakte (kapacitet)

TLP

Vertikale ventilationskanaler har pladsreserver inkl. udfletninger der giver en overkapacitet på mindst 15 %

forholdsregler. 2.4.3 Elevatorskakte God tilgængelighed, monteringsåbninger, døre og gange er tilstrækkeligt store og mange. Transport og udskiftning af

TABEL 6

komponenter mulig uden byggemæssige forholdsregler.

Pladsreserver til en senere ombygning

TLP

I samråd med bygherren indeholder projektmaterialet Størrelse og vægt af komponenter inkl. transportmidler er afgørende for mulighederne for udskiftning af komponenter. Der skal tages hensyn til højde og bredde af gange og døre samt evt. målene på trappeopgangen eller elevatorers mål og bæreevne. Teknikcentraler planlægges således at der tilgodeses pladsbehov til teknikken inkl. plads til service og

dokumentation for pladsreserver. Rigeligt dimensionerede motorrum og skaktmål giver plads til nye koncepter (f. eks. Lift der

senere kan opgraderes til elevator, TWIN til højhuse, højere hastigheder).

løbende tilpasning. 3. Tilpasning af driftstemperaturen med henblik på at integrere vedvarende energiformer

2.2 Planlægning

3.1 Varmesystem og varmefordeling

TABEL 2

TABEL 7

Beskrivelse

I samråd mellem projekterende og bygherre tager planlægningen højde for dokumenterbare pladsreserver i teknikcentralerne.

TLP

Beskrivelse

Varmesystemet er dimensioneret iht. DS 469:2013 til en fremløbstemperatur på højest

2.3 Tilgængelighed i vertikale skakter



60 °C ved fjernevarme



55 °C ved kondenserende kedel eller varmepumper



45 °C ved gulvvarmesystemer til en gennemsnitlig

varmtvandstemperatur på 60 °C eller højere.

TABEL 3

Beskrivelse

De vertikale skakter til alle håndværksfag er tilstrækkeligt tilgængelige for en senere ombygningen.

TLP

Varmesystemet er dimensioneret til en fremløbstemperatur, som er 5° C lavere end kravet i DS 469:2013. Varmesystemet er dimensioneret til en fremløbstemperatur, som er 10° C lavere end kravet i DS 469:2013.

Side 290 af 415

TLP

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

7,5

12,5

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 291 af 415

TEC1.4

De tekniske systemers tilpasningsevne

Teknisk

De tekniske systemers tilpasningsevne

TEC1.4

4.2 Integration af funktioner i et overordnet system 3.2 Kølesystem og kølefordeling TABEL 10 TABEL 8

Funktioner

Beskrivelse

TLP

Adgangskontrol med alarmmelding

Indbrudsalarm

Tilstedeværelsesregistrering

Vejrstation

Afskærmning mod solen

Beskyttelse mod blænding

1 point for hvert

Belysning

integreret element

Varme

Ventilation

der kan maksimalt

Køling

opnås 10 point

Hvis bygningen ikke har et kølesystem, bortfalder evalueringen og der opnås max point.

Elevatorer

Kølesystemer, der er nødvendige med henblik på affugtning, omfattes ikke af evalueringen.

Energistyring

Sanitære installationer

Centralkølesystemet er dimensioneret iht. DS 469:2013 til en fremløbstemperatur på mindst 10 °C. Centralkølesystemet er dimensioneret til en fremløbstemperatur, som er 3° højere end kravet i DS 469:2013. Centralkølesystemet er dimensioneret til en fremløbstemperatur, som er 6° højere end kravet i DS 469:2013.

7,5

12,5

4. Systemintegration af BMS-systemer

Lækagesikring m alarmmelding

Vindueskontakt

4.1 Systemintegration - tilstand og mulighed for udbygning TABEL 9

Evaluering

Beskrivelse

TLP TABEL 11

Andre udførelser

Ved de eksisterende netværk til kommunikation mellem systemer og forskellige BMS-systemer bruges der åbne og standardiserede

Evaluering

TJEKLISTEPOINT (TLP)

EVALUERINGSPOINT (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

protokoller (BACNET, KNX/LON e. lign.). Projektplanlægning og -udførelse og integrationen af eksisterende systemer i bygningsautomatikken følger principperne i DS EN ISO 16484-1. Ved eksisterende netværk til kommunikation mellem systemer og

forskellige BMS-systemer bruges der åbne og standardiserede protokoller (BACNET, KNX/LON e. lign.).

Side 292 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 293 af 415

TEC1.4

De tekniske systemers tilpasningsevne

Teknisk

Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed

TEC1.5

NØDVENDIG DOKUMENTATION 2. Tilgængelighed og pladsreserver i teknikcentralerne 

Højde og bredde af gange og døre samt eventuelt trappeopgangens dimensioner, f.eks. ved uddrag fra planerne



Elevatorens mål og bæreevne, f.eks. ved uddrag fra databladet



Den relevante tekniske planlæggers kommentar/skøn



Fotodokumentation af monteringsåbningerne



Den planlagte reserveplads i teknikcentralerne dokumenteres f.eks. ved planlægningsdokumenter



Dokumentation af tilgængeligheden i vertikale skakter, f.eks. ved fotodokumentation



Dokumentation af reservepladsen i vertikale skakter, f.eks. ved planlægningsdokumenter eller fotodokumentation

3. Tilpasning af driftstemperaturen med henblik på at integrere vedvarende energiformer 

DGNB KRITERIUM TEC1.5

BYGNINGENS VEDLIGEHOLD OG RENGØRINGSVENLIGHED

Udlægning af varme- og kølesystemet (f.eks. planlagte fremløbs- og returløbstemperaturer) ved relevante uddrag fra planlægningsdokumenterne

BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

4. Er systemintegration af BMS-systemer mulig? 

Pålagte ydelser vedrørende systemintegration, f.eks. ved uddrag fra aftalerne



Uddrag fra det formulerede samlede koncept vedrørende installationskonceptet

TEMAOMRÅDE Teknisk

KRITERIEGRUPPE Tekniske udførelse

LITTERATURLISTE 

DS EN ISO 16484-1. Systemer til bygningsautomation og bygningsstyring (BACS) - Del 1: Projektspecifikation og -implementering. Januar 2011



Det Digitale Byggeri, DBK 2006 resultatdomæne 2 - Struktur og klassifikationstabeller for bygningsdele, BIPS



Side 294 af 415

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 4,1 %

DS 469:2013, Varme- og køleanlæg i bygninger

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

VÆGTNING

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 295 af 415

TEC1.5

Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed

Teknisk

Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed

TEC1.5

markeres, i hvilket omfang de skal vedligeholdes.

MÅL OG RELEVANS

2. Ikke bærende konstruktioner - ude Rengøring og vedligehold af bygninger er vigtigt for at bevare en lang levetid af de anvendte

Indikatoren omhandler de udvendige glasarealer og deres tilgængelighed vurderes.

byggematerialer. Dermed bliver det en del af værdisikringen i bygningen.

Størrelsen af de glasarealer som er frit tilgængelige for vinduespudsning opgøres som en procentdel af de

Overflader, der er lette at rengøre, kræver færre rengøringsmidler, der bruges mindre tid til opgaven og

samlede udvendige glasarealer.

dermed bliver udgifterne til rengøring mindre. Desuden mindskes miljøpåvirkningerne når der bruges færre

Der rundes op eller ned i trin af 5 %. Ligeledes opgøres de arealer som er tilgængelige for vinduespudsning

rengøringsmidler. 3. Ikke bærende konstruktioner - inde Målet er derfor at holde driftsomkostningerne til rengøring og vedligehold så lave som muligt, samtidigt med

3.1 Gulvbelægning

at de anvendte materialer opnår en lang levetid.

Er gulvbelægningen tolerant over for let tilsmudsning? Hvis gulvbelægningen ikke kan klassificeres entydigt, gælder den dårligste evaluering. Den samlede

Uddybende forklaring

evaluering udføres vægtet efter areal. Alle færdselsarealer og 80 % af nyttearealet skal bestemmes. Ved delområder, der dækker store arealer, kan der i denne forbindelse imidlertid skelnes mellem gulvbelægningens type og farve. Arealangivelserne skal dokumenteres.

Kriteriet evaluerer udelukkende en bygnings anvendelsesfase. Det evalueres positivt, at en bygning rengøres og vedligeholdes efter skemalagte og langsigtede planer, og

3.2 Smudsopsamlingszone

at rengøring og vedligehold kan udføres let og enkelt.

Er der en tilstrækkelig lang smudsopsamlingszone ved hovedindgangene? Gitterriste eller egnede måtter af kunststof eller naturfiber (skal være vandsugende) hører med til smudsopsamlingszonen foran indgangen og egnede måtter af kunststof eller naturfiber lige bag ved

METODE Ved evalueringen af kriteriet inddeles bygningen i følgende tre typer af bygningsdele. 

Bærende konstruktioner



Ikke bærende konstruktioner - ude (inkl. vinduer og yderdøre)



Ikke bærende konstruktioner - inde

indgangsdøren. Der skal være en tilstrækkelig stor smudsopsamlingszone foran og/eller bagved alle hovedindgange. Dette gælder både i forbindelse med bygningens primære og sekundære anvendelse. Personale-, vareindleverings- og sideindgange skal ikke opfylde disse krav.

Den tekniske implementering inde og ude evalueres særskilt. Det skal bestemmes, om det er muligt at rengøre og vedligeholde bygningen effektivt i kraft af den tekniske planlægning og udførelse. De enkelte typer af bygningsdele betragtes her særskilt, og der skelnes mellem vedligehold og rengøring. I tilfælde hvor enkelte områder af bygningen adskiller sig markant fra resten af bygningen skal der tildeles point for hvert delområde separat, og herefter foretages en arealvægtet interpolering af point, så der findes et samlet resultat for bygningen.

Hvis bygningens konstruktion forhindrer, at der etableres en udvendig smudsopsamlingszone, kan der indrettes en smudsopsamlingszone inde i bygningen (om muligt som en del af konstruktionen). Hvis den ønskede længde ikke kan indbygges fast, kan der også godkendes løse systemer, såfremt FMservicefirmaet if. aftale skal tage sig af monteringen og driften af systemet. 3.3 Rengøringsvenlig indretning Er bygningen indrettet med henblik på at lette rengøringen? Følgende indretninger evalueres med henblik på, om de er lette at rengøre:

Definitioner Vedligehold omfatter "vedligeholdelse", "inspektion" og "reparation".



Ved inspektion identificeres og bedømmes den faktiske tilstand i et teknisk system.

Placering af radiatorer



Ved vedligeholdelse opretholdes et systems nominelle tilstand.

Udformning af trappeværn



Ved reparation genoprettes et systems nominelle tilstand.

Udformning af toilet- og baderum



Ved rengøring fjernes forureninger med forskellige hjælpemidler, f.eks. vand med rengøringsmiddel, luft.

Køkken



Placering af søjler

3.4 Ventilationssystemets indblæsningskanaler

Følgende indikatorer undersøges:

Er der mulighed for rengøring af ventilationssystemets indblæsningskanaler?

1. Bærende konstruktioner For de primære bygningskonstruktioner drejer denne evaluering sig om, hvorvidt konstruktionerne er vedligeholdelsesfri eller om de skal vedligeholdes. For dele der skal vedligeholdes skal tilgængeligheden til vedligeholdelse vurderes. Hvis de primære bygningskonstruktioner er vedligeholdelsesfri, anses indikatoren for at være opfyldt. Der skal oprettes en oversigt over de primære bygningskonstruktioner hvorpå det

Side 296 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Ventilationen har stor betydning for sundheden gennem kontrol af det termiske miljø, fugt i boliger, samt kontrol af luftforureninger fra bygningsmaterialer og personer. Ventilationsanlæg kan i sig selv være en væsentlig kilde til luftforurening i indeklimaet. Derfor evalueres det, om der er den nødvendige adgang fx gennem renselemme eller gennem armaturer til renholdelse uden demontering af rør, anlæg mv.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 297 af 415

TEC1.5

Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed

Teknisk

Tilsvarende gælder, hvis der installeres skakte til affald: Skaktene skal være glatte, så emballage ikke

Teknisk

ødelægges. De skal kunne rengøres ved behov.

EVALUERING

3.5 Vægbeskyttelse

1. Bærende konstruktioner

Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed

TEC1.5

For at mindske vedligeholdelsesarbejdet på væggene i gangene og udsatte lokaler mest muligt, er det en fordel at beskytte væggene i kraft af en egnet konstruktion. I bekræftende fald evalueres dette positivt.

TABEL 1

Er der primære bygningskonstruktioner som kræver vedligeholdelse?

Specifikt for Etageejendomme og Rækkehuse: Evalueres ikke

TLP

Er bygningskonstruktionerne tilgængelige for vedligehold?

Ja, efter at bygningsdele, der tjener som forsatser, er afmonteret

Ja, fritliggende

Nej, de primære bygningskonstruktioner er vedligeholdelsesfri

2. Ikke bærende konstruktioner - ude Den procentvise andel af det samlede udvendige glasareal opgøres i trin af 5 % af den udvendige glasflades andel af det samlede areal. Der rundes op eller ned i trin af 5 % i overensstemmelse med de almindelige regneregler, idet glasarealerne beregnes som en procentdel af det samlede udvendige glasareal. Der kan gives op til 20 tjeklistepoint. TABEL 2

Er de UDVENDIGE GLASFLADER lette at komme til?

TLP

God tilgængelighed via f.eks. pudsegondoler eller teleskopstænger.

0,5 TLP pr. 5 %

Der må ikke medregnes arealer som kun er tilgængelige via lift eller klatreseler Let tilgængelighed hvor vinduespudsning kan foretages fra terræn,

1 TLP pr. 5 %

uden hjælpemidler. Op til højde af 2,5 meter over terræn.

3. Ikke bærende konstruktioner - inde For boliger evalueres dette særskilt for henholdsvis fællesområder og forhold i boligerne 3.1 Gulvbelægning TABEL 3

Er gulvbelægningen i fællesområder tolerante over for let

TLP

tilsmudsning?

DELVIST

Hvis gulvbelægningen ikke kan dokumenteres entydigt, gælder den dårligste evaluering.

Side 298 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 299 af 415

TEC1.5

Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed

Teknisk

Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed

TEC1.5

TABEL 8 TABEL 4

Placering af radiatorer i boligerne?

TLP

Radiatorer er placeret i en passende højde

2,5

Er gulvbelægningen i boligerne tolerante over for let tilsmudsning?

TLP

DELVIST

(højde over gulv ≥ 15 cm)

Ingen radiatorer

Tæpper vanskeliggør renholdelsen og virker som et depot for støvpartikler herunder allergener. Spørgsmålet er derfor sundhedsmæssigt relevant for astma og allergi. Egnede gulvtyper fra et sundhedssynspunkt omfatter fx træ, laminat, linoleum, klinker mv. Ubehandlede betongulve og træplader på strøer anses for at kræve faste tæpper. Løse tæpper er inventar og er derfor ikke omfattet af denne vurdering. Spørgsmålet vedrører gulvet under sådanne løse tæpper. TABEL 5

TABEL 9

Placering af Trappeværn i fællesområder og i boligerne

TLP

Værn er placeret på ydersiden af trappen, så trappetrinnet er frit

2,5

(værnet er ikke fastgjort direkte på trappetrinnet)

TABEL 10

Er der i hele lejligheden valgt gulvtyper, som ikke kræver faste

TLP

tæpper?

Toiletter (sanitære installationer) i boligerne OG i fællesområder

TLP

Er toiletterne indrettet så de er rengøringsvenlige?

3.2 Smudsopsamlingszone

Toiletter er væghængte og der er skjult rørføring til vaske.

2,5

TABEL 11

Køkkener TABEL 6

TLP

Er der vandafvisende overflader alle relevante steder i køkkenet?

Er der en tilstrækkelig lang smudsopsamlingszone VED

TLP

hovedindgangene?

DELVIST

JA, både foran og direkte bagved indgangsdøren

2,5

Vandafvisende og rengøringsvenlige overflader er vigtige for almindelig hygiejne og rengøring herunder fødevarehygiejne. Dette er igen knyttet til bl.a. maveinfektioner, fødevareforgiftning, astma og allergi. Overfladerne omfatter gulv, bordplade, vægbeklædning bag vask og komfur, og kogeplader samt andre overflader, der kan komme i kontakt med vand og madvarer. Vaskbar maling eller tæpper er ikke tilstrækkelig for top vurdering.

3.3 Rengøringsvenlig indretning

Søjler

TABEL 7

Placering af radiatorer i fællesområder?

Radiatorer er placeret i en passende højde

TLP

2,5

(højde over gulv ≥ 15 cm) Ingen radiatorer

Side 300 af 415

TLP

Er søjlerne placeret med tilstrækkelig afstand til øvrige bygningsdele?

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Fritstående søjler står med en afstand på mindst 20 cm til de

2,5

omgivende bygningsdele (dette skal gælde for mindst 90 % af alle søjler).

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 301 af 415

TEC1.5

Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed

Teknisk

3.4 Ventilationssystemets indblæsningskanaler

Teknisk

Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed

TEC1.5

NØDVENDIG DOKUMENTATION

Er der mulighed for rengøring af ventilationssystemets indblæsningskanaler i fællesområder? 1. Bærende konstruktioner

TABEL 12

Rengøring af indblæsningskanaler i fællesområder

TLP

 Der er nødvendig adgang til rengøring af indblæsningskanaler

Oversigtsliste over alle primære bygningskonstruktioner, hvor det med enkle ja- eller "nejbesvarelser evalueres, om de er vedligeholdelsesfri eller ej.

2,5 

gennem renselemme eller gennem armaturer til renholdelse uden

For alle primære bygningskonstruktioner, som kræver vedligeholdelse skal deres tilgængelighed (fritliggende, efter afmontering af forsatser osv.) dokumenteres med

demontering af rør, anlæg mv.

detailtegninger, fotos eller lignende.

Er der mulighed for rengøring af ventilationssystemets indblæsningskanaler i boligerne?

2. Ikke bærende konstruktioner - ude

TABEL 13

Rengøring af indblæsningskanaler i boligerne

TLP

Der er nødvendig adgang til rengøring af indblæsningskanaler

2,5

gennem renselemme eller gennem armaturer til renholdelse uden



Formuleret rengøringskoncept



Dokumentation af tilgængelighed for vinduespudsning, f.eks. ved fotodokumentation



Liste over de udvendige glasarealer inddelt efter arbejdsindsats ved rengøring



Beregning af det resulterende antal tjeklistepoint

demontering af rør, anlæg mv. 3. Ikke bærende konstruktioner - inde

Evaluering TABEL 14

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)



Korte skriftlige begrundelser for de valgte trin



Tilsvarende dokumentationer f.eks. ved uddrag fra plantegning og fotodokumentation

LITTERATURLISTE 

Grænseværdi G

teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand. Bæredygtig Boværdi Barometer, www.bbbarometer.dk

  Referenceværdi R

Målværdi Z

100

Side 302 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

BR10, 8.3 stk 5: Ventilationssystemer skal renses, drives og vedligeholdes, så de holdes i en

Miljøstyrelsen, Tips om rengøringsmidler - eventuel http://www.mst.dk/Borger/Temaer/Hjemmet/Rengoeringsmidler/

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 303 af 415

TEC1.5

Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed

Teknisk

Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse

TEC1.6

DGNB KRITERIUM TEC1.6

EGNETHED MED HENBLIK PÅ NEDTAGNING OG GENANVENDELSE BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Teknisk

KRITERIEGRUPPE Tekniske udførelse

VÆGTNING 2

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 4,1 %

Side 304 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 305 af 415

TEC1.6

Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse

Teknisk



MÅLSÆTNING OG RELEVANS

Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse

TEC1.6

Anvendelse af genanvendelige byggematerialer uden skadelige stoffer:

Ved at vælge genanvendelige byggematerialer uden skadelige stoffer, kan det videre livsforløb for de anvendte materialer påvirke det bæredygtige byggeri positivt.

Byggesektoren er en af de største kilder til materialeforbrug i Danmark. Desuden fokuseres der i stigende grad på de materielle, energimæssige og økonomiske virkninger, der er tæt forbundet med de afledte affaldsmængder. Bygge- og anlægssektoren er ansvarlig for omkring 35 % af den samlede affaldsmængde i

En bygning får en dårlig evaluering, hvis komponenter ikke nemt kan nedtages, sorteres og genanvendes, og hvis den desuden indeholder skadelige stoffer, som kan forhindre genanvendelse af materialerne.

Danmark. Det bæredygtige byggeri stilles over for spørgsmålet om, hvordan forbruget af byggematerialer kan optimeres således at der anvendes miljøvenlige materialer på en intelligent måde så de nemt kan skilles ad igen og genanvendes med højest mulig værdi. Formålet med kriteriet er, at det allerede i designfasen, ved valget af materialer og byggeteknik, planlægges hvorledes bygningen konstrueres med henblik på at materialer og komponenter nemt kan nedtages, skilles ad, sorteres og genbruges eller genanvendes med højest mulig anvendelseskvalitet.

og sortere de forskellige konstruktionslag i bygningen. (2) Nedtagnings- og genanvendelseskoncept.

I kraft af en relativt lang forventet gennemsnitlig levetid for bygninger og bygningsdele bliver de mange anvendte materialer først til potentielt affald om 50 eller 100 år, når bygningen rives ned. Man kan derfor godt betragte bygningsmassen som et stort "mellemlager". Den eksisterende bygningsmasse udgør potentielt en vigtig ressource for fremtidige byggematerialer, og bør ikke ses som et midlertidigt deponi for fremtidens affaldsmængder. Om en bygning er let at tage ned og genanvende skal ikke blot forstås således, at der anvendes materialer, der kan føres tilbage i materialekredsløbet. Når bygningen tages ned, er det lige så vigtigt, at genbrugsmaterialer kan indvindes i deres rene form og med høj anvendelseskvalitet. Det kræver anvendelse af miljøvenlige materialer uden indhold af problematiske kemiske stoffer, der i praksis kan anvendes i en moderne byggesektor, i intelligente bygninger og i en intelligent byggeproces. Designfasen er vigtig i denne proces – både i byggeprocessen og i design af byggeprodukter. Principper for bygningens konstruktive design skal fastlægges tidligt, og det samme gælder for alle produkter, der indgår i byggeriet. Det skal sikres at bygninger og bygningsdele kan skilles ad igen, og at genanvendelse med høj værdi er tænkt ind ved valget af materialer og metoder. Derfor er det vigtigt at tage højde for ”end of life”-fasen, samt mellemliggende ombygningsfaser, når en bygning planlægges. Målet med at gøre det lettere at nedtage og genbruge en bygning er at undgå affald, især ved at mindske mængden af affald og sikre at affaldet ikke er skadeligt.

anbefalinger nyttige, når bygningen planlægges, og byggematerialerne vælges:

indeholder samtlige bygningsdele, som anvendes i hele bygningens livscyklus (analogt med kriterium ENV1.1 og ENV2.1) inkl. de forskellige konstruktionslag og mængder i bygningen. Målet er, at materialerne nemt kan nedtages, sorteres så fuldstændigt som muligt og genanvendes med højst kvalitet. I praksis anbefales, at kriteriet vurderes sammen med livscyklusvurderingen (ENV1.1 og ENV2.1), og at der bruges samme liste over i bygningsdele, som laves i forbindelse med livscyklusvurderingen (se nærmere i ENV1.1 bilag 1): (1) Bygningsbasis (2) Ydervægge (3) Indervægge (4) Dæk, trapper, ramper, altaner, lofter (5) Tage (6) Varme-, køle- og ventilationsanlæg (7) Andre bygningstekniske anlæg (f.eks. solceller eller solfangere osv., såfremt der foreligger passende livscyklusvurderinger for dette)

bortskaffelsesmåder skal der anvendes.

LCA-værktøjet har indbygget faciliteter til at udføre vurderingen af det nærværende kriterium. Det skal dog materialerne. I ENV 1.1 og ENV 2.1 tages udgangspunkt i de bortskaffelses- og genanvendelsesprincipper som anvendes i dag. I dette kriterium er der, med principper for bygningens konstruktive design, muligt at sikre, at bygningen og bygningsdele kan skilles ad igen, og at genanvendelse med høj værdi er tænkt ind

Planlægning med henblik på en let og enkel adskillelse af materialer og komponenter:

At materialer er lette at skille fra hinanden øger sandsynligheden for, at materialerne kan sorteres rent. Jo renere materialerne sorteres i forhold til hinanden, desto større er chancen for, at de kan bruges igen. Ligeledes muliggør en let adskillelse af bygningsdele og komponenter, at de ikke beskadiges, og derfor kan genanvendes i en tilsvarende funktion.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

livscyklusvurderinger for dette, f.eks. kølediske, kølerum, elevatorer eller vinduesautomatik).

noteres at i livscyklusvurderingen (ENV 1.1 og ENV 2.1) anvendes standardscenarier for ”end-of-life” af

Ensartethed ved valg af materialer:

Jo færre forskelligartede materialer i en bygning, der anvendes, desto færre (potentielle)

Side 306 af 415

Med henblik på at bedømme om en bygning er let at nedtage og genanvende, kræves der en liste, der

(8) Brugerudstyr med nævneværdigt energiforbrug i brugsfasen (såfremt der foreligger passende

For at sikre at en bygning så vidt muligt kan nedtages og materialerne genanvendes, er bl.a. følgende



Kriteriet er inddelt i to indikatorer: (1) Fremme genanvendelse med høj anvendelseskvalitet ved forberedelse af mulighed for at separere

Uddybende forklaring



METODE

ved valget af materialer og metoder. Her igennem bliver det muligt at anvende end-of-life principper med højere genbrugspotentiale end dagens standardscenarier. Fx hvis materialer kan genbruges på komponentniveau eller som byggematerialer igen i stedet for at blive knust og genanvendt som fyldmateriale. Derfor kan der være en forskel på de ”end-of-life” scenarier som antages i dette kriterium i forhold til ENV1.1 og ENV2.1.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 307 af 415

TEC1.6

Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse

Teknisk

Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse

1. Fremme genanvendelse med høj anvendelseskvalitet

Ved vurderingen af de tre kategorier (svært, middel, let) skal de økonomiske aspekter også tages med i

For bedst muligt at fremme genanvendelsen af værdifulde materialer i affaldet skal der tages højde for, at

betragtning.

TEC1.6

bygningsdelene nemt kan separeres og sorteres. Det gøres bedst hvis selve separeringen og sorteringen er tænkt ind allerede i designfasen, og materialer og komponenter så vidt muligt er monteret uafhængige af

På denne baggrund og med både teknisk og manuel indsats på byggepladsen in mente inddeles

hinanden. På samme måde skal nedtagne komponenter og materialer behandles med henblik på at sikre

sorteringen af hvert enkelt materiale i tre kategorier:

genanvendelse af højst mulig kvalitet, dvs. med mindst mulig miljøpåvirkning og bedst ressourceanvendelse i genanvendelsesprocessen. Følgende retningslinjer anbefales til sikring heraf: 

NB. Her anvendes LCA-værktøjet.

Livscyklusbaseret montageprincip, dvs. indbyrdes placering af bygningsdele så komponenter med kort levetid (f.eks. vindueselementer) kan udskiftes uafhængigt af komponenter med længere

2. Nedtagnings- og genanvendelseskoncept

levetid (f.eks. facadeelementer eller konstruktioner).  

Parallelt montageprincip, dvs. at komponenter kan udskiftes uafhængigt af øvrige komponenter og

2.1 Beskrivelse af koncept for nedtagning og genanvendelse

bygningsdele (f.eks. ved udskiftning af beskadigede komponenter).

Nedtagnings- og genanvendelseskonceptet er en overordnet beskrivelse, som forklarer hvilke materialer,

Mekaniske samlinger fremfor kemiske, herunder støbte, limede og laminerede samlinger, således

elementer og teknikker er valgt med henblik på nem nedtagning af materialer og optimal genanvendelse.

at demontering og adskillelse kan foregå uden destruktion.  

Reversible fastgørelser (f.eks. skruer frem for søm), således at der kan foretages en skånsom

Her beskrives de overordnede overvejelser for hele projektet, og hvordan de har haft indflydelse i

demontering.

designprocessen, materialevalg og teknikker. Her indgår også en beskrivelse af de overvejelser, der er gjort

Synlige og/eller veldokumenterede samlinger, således at demonteringen kan ske enkelt og

med henblik på at opnå højest anvendelsesværdi for materialet, når det skal nedtages fra bygningen.

systematisk og uden destruktive indgreb. 



Demonteringslogistik: Forberedelse for fuldstændig eller partiel demontering af bygningen,

I konceptet giver planlæggeren sit skøn over mængden af materialer og fastlægger, hvilke dele af

herunder tilgængelighed for løfteværktøj, samt håndterbarhed, størrelse og vægt for sikker manuel

bygningsværket der skal nedtages, hvordan og hvordan de bedst muligt kan genbruges eller genanvendes

nedtagning med almindeligt forekommende værktøj.

med højst mulig anvendelsesværdi. Her skal der indgå en beskrivelse af hvorledes

Anvendelse af færrest muligt forskellige materialer i såvel bygningen som i de enkelte

planlæggeren/designeren anbefaler, at materialerne skal behandles.

komponenter, således at sorteringsprocessen forenkles.



Anvendelse af materialer, der kan genbruges i ny materialeproduktion, herunder materialer, der er

2.2 Vurdering af materialernes ressourceudnyttelse

tilpasset gængse sorteringsfraktioner, kan returneres til producenten eller modtages af genbrugsvirksomheder.

I indikator 1 blev arbejdsindsats i forbindelse med separering og sortering vurderet for alle anvendte

Kategori

Svært

bygningsdele og materialer. I indikator 2.2 vurderes materialernes mulige ressourceudnyttelse ud fra de designkoncepter og teknikker, som er beskrevet i indikator 1 og 2.1. Ved vurderingen af hvorledes

TABEL 1

Beskrivelse af den tekniske og manuelle arbejdsindsats i forbindelse

materialerne kan genbruges eller genanvendes med den højest mulige anvendelsesværdi, kan der afviges

med separering og sortering

fra de standardteknikker for ”end-of-life” som antages i livscyklusvurderingen (ENV 1.1 og ENV 2.1).

Adskillelse, der kun kan foretages destruktivt, dvs. hvor

NB. Her anvendes LCA-værktøjet.

komponenten uigenkaldeligt mister sin tekniske og funktionelle brugsværdi. Sorteringer, der ikke kan udføres på byggepladsen, f.eks. adskillelse af sammenstøbte, laminerede, sammenblandede eller overfladebehandlede materialer. Fjernelse af fastsiddende rester på materialer som gulvbelægninger eller vinduesrammer, f.eks. rester fra betongulve, fugemasse eller maling. Middel

Kræver ud over manuel arbejdsindsats også brug af maskiner, der er eget til anvendelse på byggepladsen, f.eks. ved brug af løftegrej eller frigørelse af komponenter ved at skære, hugge afslibe osv.

Let

Kan fjernes med håndkraft eller med enkle redskaber: Ved at frigøre komponenter ved at løsne beslag og skruer eller ved at vippe, skubbe, trække, løfte af osv.

Side 308 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 309 af 415

TEC1.6

Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse

Teknisk

Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse

EVALUERING

2.2 Vurdering af materialernes ressourceudnyttelse

1. Fremme genanvendelse med høj anvendelseskvalitet

TABEL 4

Evalueringen foregår i LCA-værktøjet. Her gives der point for hvert af de anvendte materialer (fra 0,5-5),

Vurdering af materialernes ressourceudnyttelse

TLP

Vurdering af ”end-of-life” behandling af samtlige materialer med:

TEC1.6

afhængigt af arbejdsindsatsen ved separering og sortering. Derefter beregnes der vægtede point op til maks. 40 TLP for denne indikator.

1 TABEL 2

Vurdering af om der er bedre alternativer ”end-of-life” behandlinger end dem der er anvendt i standardscenarier for

Arbejdsindsats i forbindelse med separering og sortering

TLP

Fra liste med klassificering af bygningslag

Maks. 40

”end-of-life” i ENV 1.1 og ENV 2.1. Vurdering af ”end-of-life” behandling af samtlige materialer med: 2

Vurdering af om der er bedre alternativer ”end-of-life” behandlinger end dem der er anvendt i standardscenarier for

Kategorierne svarer til følgende evaluering af hvert enkelt materiale i LCA-værktøjet

”end-of-life” i ENV 1.1 og ENV 2.1. Svært

0,5

Middel

Begrundelse for at de anvendte teknikker i bygningens design muliggør disse forbedringer.

Gennemarbejdet vurdering af ”end-of-life” behandling af alle Let

materialer som kan påvise, at med de anvendte teknikker og materialevalg er det muligt at sikre bedre ressourceudnyttelse af de anvendte materialer end standardscenarier for ”end-of-life” i ENV 1.1 og ENV 2.1.

2. Nedtagnings- og genanvendelseskoncept

Her vurderes samtlige materialer og der indgår beregninger af

2.1 Beskrivelse af koncept for nedtagning og genanvendelse

materialemængder og vurdering af den miljømæssige og økonomiske gevinst.

TABEL 3

Beskrivelse af koncept for nedtagning og genanvendelse

TLP

Beskrivelse med anbefalinger om, hvorledes materialerne skal

Evaluering

nedtages og behandles. TABEL 5

Generelt designkoncept for design for nedtagning og

Evaluering

Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

genanvendelse, samt beskrivelse med anbefalinger om, hvorledes materialerne skal nedtages og behandles. Gennemarbejdet designkoncept for design for nedtagning og

genanvendelse har været et vigtigt element. Det indeholder: 1 Redegørelse for teknikker og koncepter som muliggør optimal genanvendelse/genbrug af materialer med højeste kvalitet for øje. 2 Redegørelse for hvorledes den højeste anvendelsesværdi kan opnås for materialerne, når de skal nedtages fra bygningen. 3 Skøn over mængden af materialer og fastlægger, hvilke dele af bygningsværket der skal nedtages Beskrivelse med anbefalinger om hvorledes materialerne skal nedtages og behandles.

Side 310 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 311 af 415

TEC1.6

Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse

Teknisk

Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse

TEC1.6

NØDVENDIG DOKUMENTATION 1. Fremme genanvendelse med høj anvendelseskvalitet 

Liste med samtlige bygningsdele (analogt med kriterie ENV1.1 og ENV2.1) inkl. konstruktionslagene og masserne i bygningsdelene, hvor arbejdsindsats i forbindelse med separering og sortering evalueres med point fra 0,5-5.



Her skal der redegøres for pointgivning for hvert enkelt bygningsdel.

LCA-værktøjet bruges som evalueringsværktøj. 2. Nedtagnings- og genanvendelseskoncept0 2.1 Beskrivelse af koncept for nedtagning og genanvendelse 

Beskrivelse af overordnet designkoncept, der behandler det videre livsforløb for elementerne i konstruktionen.



Redegørelse for teknikker og koncepter som muliggør optimal genanvendelse/genbrug af materialer med højeste kvalitet for øje.



Redegørelse for hvorledes den højeste anvendelsesværdi kan opnås for materialerne når de



Skøn over mængden af materialer med angivelse af, hvilke dele af bygningsværket der kan

skal nedtages fra bygningen. nedtages. 

Beskrivelse med anbefalinger om, hvorledes materialerne skal nedtages og behandles.

2.2 Vurdering af materialernes ressourceudnyttelse 

Vurdering af ”end-of-life” behandling af alle materialer med henblik på alternative behandlinger end de standardscenarier, som anvendes i ”end-of-life” i ENV 1.1 og ENV 2.1.



Begrundelse for at de anvendte teknikker i bygningens design muliggør disse forbedringer.



Vurdering af samtlige materialer hvor der indgår beregninger af materialemængder og vurdering af den miljømæssige og økonomiske gevinst.

LITTERATURLISTE Litteratur til inspiration:  Addis, W. & Schouten, J. 2004. Design for deconstruction. Principles of design to facilitate reuse and recycling. London: CIRIA  Brand, S. 1994: How Buildings Learn – and what happens after they are built, Viking Press / Penguin

Side 312 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 313 af 415

PROCES KVALITET

Side 314 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

PRO1.1 KVALITET I FORBEREDELSEN AF PROJEKTET

317

PRO1.2 INTEGRERET DESIGN PROCES

327

PRO1.3 VURDERING OG OPTIMERING AF KOMPLEKSITET I PLANLÆGNINGEN

333

PRO1.4 BÆREDYGTIGHEDSASPEKTER I UDBUDSMATERIALE OG ORDRETILDELING

345

PRO1.5 VEJLEDNING OM VEDLIGEHOLD OG BRUG AF BYGNINGEN

351

PRO2.1 BYGGEPLADS/BYGGEPROCES

357

PRO2.2 DOKUMENTATION AF KVALITET I UDFØRELSEN

365

PRO2.3 COMMISSIONING

371

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 315 af 415

Proces

Kvalitet i forberedelsen af projektet

PRO1.1

DGNB KRITERIUM PRO 1.1

KVALITET I FORBEREDELSEN AF PROJEKTET BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Proces

KRITERIEGRUPPE Planlægning

VÆGTNING 3

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 1,4 %

Side 316 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 317 af 415

PRO1.1

Kvalitet i forberedelsen af projektet

Proces

Kvalitet i forberedelsen af projektet

PRO1.1

energiforbrug udgør en stor del af det samlede energiforbrug i en bygning, og da bygningens koncept og

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

bygningens teknik influerer på hinanden, skal denne gensidige vekselvirkning tages med i planlægningen. Desuden skal der tages højde for indvirkningen af mulige ændringer i bygningens anvendelse for at sikre, at

Hensigten med kriteriet er at optimere planlægningen ved at beskrive projektets ydelser i god tid og aftale

selve bygningen og den indbyggede teknik har så stor tilpasningsevne som muligt.

projektets mål i overensstemmelse med beskrivelsen. Bygherrens og brugernes krav til en bygning bestemmes i en ydelsesbeskrivelse og fastlægges i en aftale om projektets mål. Herved er det muligt at formulere målene klart og kontrollere, om de opfyldes konsekvent. En omhyggelig projektforberedelse har stor indflydelse på bygningens kvalitet.

METODE

Uddybende forklaring

1. Indledende rådgivning Det kontrolleres, om ydelsesbeskrivelsen fase1 Indledende rådgivning er udført, og om der foreligger et

1. Indledende rådgivning Den indledende rådgivning skal identificere bygherrens behov og mål for projektet baseret på bygherrens ide og rammebetingelser for projektet. Det adresserer de udfordringer, som rådgiverne forventes at løse. Formålet med den indledende rådgivning er først og fremmest at formulere bygherrens krav ved opstarten af et byggeprojekt. Den er desuden grundlaget for en målrettet planlægning, der tager højde for bygherrens krav og bevarer et råderum for planlægningen. Det er vigtigt, at bygherren gør sig klart, hvad der er væsentligt i forhold til at få et vellykket projekt - også når det gælder bæredygtighed. Bygherren bør forholde sig til, hvilke bæredygtighedsaspekter, der er specielt relevante for projektet, og hvordan der senere i forbindelse med byggeprogrammet kan stilles målbare krav til disse områder. Iht. Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012, FRI og DANSKE ARK (YBP 2012) omfatter fase 1, Den indledende rådgivning, ideoplæg og byggeprogram, men omfanget af ydelser afhænger af det aktuelle projekt. Bygherrens behov fastlægges i samarbejde med bygherren på grundlag af oplæg fra rådgiveren. Der laves i den forbindelse en aftale om teknisk rådgivning og bistand, der fastlægger rådgiverens ydelser i det konkrete projekt. I fase 1.1 Ideoplæg i ydelsesbeskrivelsen bearbejdes bygherrens ide med analyser, planlægning af arealer og undersøgelser af eksisterende forhold, Ideoplægget viderebearbejdes til et Byggeprogram i fase 1.2.

ideoplæg og byggeprogram. 2. Bæredygtighedsmål for projektet Det kontrolleres, om der i byggeprogrammet er formuleret bæredygtighedsmål for projektet. 3. Brugerens indflydelse på energiforbruget Bruger og procesudstyr har stor indflydelse på energiforbrug og energibehov i bygninger. Derfor skal energiforbrug til udstyr dokumenteres. Der evalueres desuden på om udstyret integreres i planlægningen. For at opnå optimal udnyttelse af valg og integrering af udstyr i planlægningen evalueres det positivt, hvis der foreligger en implementeringsstrategi. De enkelte apparater vurderes med et energimærke (f.eks. "Energy Star"), men lige nu foreligger der ikke grænseværdier for det årlige strømforbrug med henblik på de enkelte brugsmåder. Med direktivet til mærkning af energiforbrug fremskyndes mærkning af slutbrugerens el-udstyr. En sådan mærkning vurderes positivt i dette kriterium. Der henvises desuden til Indkøbsvejledning 2013 fra Energistyrelsen. For udstyr hvor der ikke foreligger energimærkning vurderes det positivt hvis der sammenlignes alternativer

Byggeprogrammet bør indeholde behovs- og funktionsanalyse, risikoanalyse mv. Desuden bør det indeholde forventninger til byggeriets bæredygtighedsaspekter. Den indledende rådgivning fører ifølge ydelsesbeskrivelsen til et byggeprogram. Byggeprogrammet er det arbejdsdokument, der sammenfatter bygherrens og brugernes væsentligste behov, mål og økonomiske midler samt projektets rammebetingelser og alle nødvendige krav til projektet. Byggeprogrammet skal ikke foregribe selve projekteringen men kun udstikke rammerne. 2. Bæredygtighedsmål for projektet Der skal defineres bæredygtighedsmål for projektet. Bæredygtighedsmålene fastlægger konkrete miljømæssige, økonomiske og sociale projektmål på et meget tidligt tidspunkt i planlægningsfasen. Målene udgør rammerne for hele projektet og danner grundlag for alle vigtige beslutninger i projektet. Målene skal opstilles så tidligt som muligt i projektets indledende fase og skal formuleres skriftligt og bindende senest med ydelsesfase 1.2 Byggeprogram (YBP 2012). 3. Brugerens indflydelse på energiforbruget Hidtil har elforbrug til brugernes udstyr (som f.eks. hårde hvidevarer, fjernsyn, computere, procesudstyr, køkkenmaskiner og øvrige løse el-apparater) ikke været reguleret ved lov i de byggetekniske krav. Da dette

Side 318 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 319 af 415

PRO1.1

Kvalitet i forberedelsen af projektet

Proces

Kvalitet i forberedelsen af projektet

PRO1.1

3. Brugerens indflydelse på energiforbruget

VURDERING

Bemærk at bruger- og proces udstyr skal ses i sammenhæng med indeklimasimuleringer i kriterium SOC1.1 Termiske indeklima. TABEL 3

1. Indledende rådgivning TABEL 1

Beskrivelse

TLP

Behovet beskrives i overensstemmelse med bilag 1a i dette kriterium

Beskrivelse

TLP

Dokumentation af bruger og procesudstyr til hovedområderne med

angivelse af energi- og strømforbrug i standardenheder. Desuden skal energieffektive alternativer, der er på markedet i dag, identificeres.

eller lignende. Det lille ideoplæg skal foreligge senest ved Inddragelse af energieffektivt brugerudstyr i planlægningen.

afslutningen af fase 1, Indledende rådgivning iht. YBP 2012.

Dokumentation af udstyrets vekselvirkning med bygningen og den Der er udført et ideoplæg i overensstemmelse med bilag 1b i dette

forventede energibesparelse, hvis udstyret anvendes. Beskrivelse af

kriterium eller lignende. Ideoplægget skal foreligge senest ved

bygningens fordele og fleksibilitet ved forskellige valg af

afslutningen af fase 1, Indledende rådgivning iht. YBP 2012.

brugerudstyr. Denne beskrivelse skal tjene som bygherrens beslutningsgrundlag. Der skal bruges egnet beregningsværktøj med

Der er udført en udvidet ideoplæg med henblik på at afklare

henblik på at integrere f.eks. termiske simuleringer i planlægningen.

bygherrens behov i overensstemmelse med bilag 1c i dette kriterium eller lignende. Det udvidede ideoplæg skal foreligge senest ved

Udførelse af termiske indeklimasimuleringer, hvor brugernes udstyr

afslutningen af fase 1, Indledende rådgivning iht. YBP 2012.

og brugeradfærden medregnes, samt dokumentation for

energieffektivt brugerudstyr og bygningens fleksibilitet. De termiske simuleringer skal omfatte de stedlige forhold. Herudover dokumenteres en implementeringsstrategi, som sikrer at

2. Bæredygtighedsmål for projektet

trufne valg rent faktisk implementeres. Eksempelvis dokumenteres, at bygningen kan udbygges fleksibelt, eller, hvis bygherren har

TABEL 2

Beskrivelse

TLP

På baggrund af en gennemgang af projektets funktion, brugere,

bygherrens intentioner m.m. defineres de væsentlige fokusområder

indgået en "Green Lease"-aftale.

Vurdering

inden for miljømæssig, social og økonomisk kvalitet. TABEL 4

Fokusområderne prioriteres og beskrives (f.eks. i projekthåndbogen)

Vurdering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

senest ved afslutningen af fase 1, Indledende rådgivning iht. YBP 2012. Der defineres målbare bæredygtighedsmål for de prioriterede

fokusområder inden for miljømæssig, social og økonomisk kvalitet. Bæredygtighedsmålene dokumenteres f.eks. i projekthåndbogen og skal foreligge senest ved afslutningen af fase 1, Indledende rådgivning iht. YBP 2012. Desuden skal det dokumenteres - f.eks. ved hjælp af statusrapporter

eller mødereferater - at der er udført kontinuerlig kontrol for at vise, at de forskellige mål er i proces, hvad der gøres for, at de nås.

Side 320 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 321 af 415

PRO1.1

Kvalitet i forberedelsen af projektet

Proces

Kvalitet i forberedelsen af projektet

NØDVENDIG DOKUMENTATION

BILAG 1

1. Indledende rådgivning

1 a Lille ideoplæg

PRO1.1

Et ideoplæg i overensstemmelse med dette kriterium skal indeholde følgende punkter: 

Ideoplæg og byggeprogram og eventuelt andre dokumenter, hvoraf det fremgår, hvilke (se bilag 1) og hvornår arbejdsopgaver er blevet udført, f.eks. uddrag af mødereferater.

2. Bæredygtighedsmål for projektet 

Aftalen om projektets mål eller andre dokumenter, hvoraf det fremgår hvilke bæredygtighedsmål, der er aftalt, hvilke løsninger, der valgt for at opfylde målene, og hvorvidt målene er opfyldt f.eks. uddrag af byggeprogram, mødereferater, logbog over løsninger og deres implementering.

3. Bruger- og procesudstyrs indflydelse på energiforbruget 

Dokumentation af bruger og proces-udstyr med angivelse af energi- og strømforbrug i standardenheder.



Identificering af alternativer med specificering af deres energiforbrug.



Grundlagene for og resultaterne af eventuelle bygningssimuleringer.



Eventuel dokumentation af en implementeringsstrategi for de trufne beslutninger f.eks. hvis bygherren har indgået en "Green Lease"-aftale.

LITTERATURLISTE

1. Idéoplæg 

Projektets hovedmål



Størrelse/kapacitet



Kvalitet



Økonomiske rammer



Tidsrammer



Projektets nuværende planlægningsstatus



Fremtidige ændringer

1 b Ideoplæg Et ideoplæg i overensstemmelse med dette kriterium skal mindst indeholde følgende emnepunkter:

1. Beskrivelse af idé og behov 

Projektets hovedmål



Størrelse/kapacitet



Kvalitet



Økonomiske rammer



Tidsrammer



Projektets nuværende planlægningsstatus



Fremtidige ændringer

2. Økonomiske og tidsmæssige rammer

1. Indledende rådgivning



Tidsplan



Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012, FRI og DANSKE ARK (YBP 2012)



Budgetter



ISO 9699. Performance standards in building – Checklist for briefing – Contents of brief for



Omkostninger

building design, 1994



Økonomiske og tidsmæssige risici



Bilag 1, er en dansk tilpasning af Appendiks 1,Fra rapporten ”Guideline for sustainable building”. BMVBS. Februar 2001

3. Prioriteringer

3. Bruger- og procesudstyrs indflydelse på energiforbruget



Værdiskabelse



Tid

 http://www.eu-energystar.org/da/

Omkostninger



Indkøbsvejledning, 2013, Energistyrelsen, ISBN: 978-87-7844-603-9

Kvalitet



http://www.ens.dk/arkiv/publikationer/vejledninger/indkoebsvejledning-2013/

Forventninger ift. bæredygtighed



Organisationsplan



Husholdningers energi- og vandforbrug: Afhængighed af socio-økonomiske baggrundsvariable. / Nærvig-Petersen, K.; Gram-Hanssen, Kirsten. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, 2005. 77 s. (SBi 2005:09).

Side 322 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 323 af 415

PRO1.1

Kvalitet i forberedelsen af projektet

Proces

4. Grund og omgivelser

Proces

Kvalitet i forberedelsen af projektet

3. Prioriteringer

Undersøgelser af eksisterende forhold



Værdiskabelse



Jordbunds- og forureningsforhold



Tid



Adgangsforhold



Omkostninger



Trafik



Kvalitet



Parkering



Forventninger ift. bæredygtighed



PRO1.1

 5. Bygningen som helhed 4. Organisationsplan



Bygningsfunktioner



Mål



Bygherren



Volumen



Brugere eller beboere



Byggehøjde



Projektstyrer og administrator



Byggeafsnit



Rådgivere ved ydelsesbeskrivelsen



Energi



Planlæggere



Forsyning



Eksperter



Fleksibilitet ved fremtidig udnyttelse



Andre rådgivere



Byggefirmaer



Redegørelse for beslutningsgange

6. Tilgængelighed 

Adgang og indretning (for personer med funktionsnedsættelse) 5. Myndigheder 

Overordnet planlægning af myndighedsbehandling

Egenskaber



Lovbestemte begrænsninger for bygningen

Tilknytning til andre rum



Brugsretsforhold



Byggelovgivning og -forskrifter, vejledende værdier, standarder



Miljølovgivning og -forskrifter, vejledende værdier



Lokalplansmæssige forhold

7. Indledende rumprogram  

1 c Udvidet ideoplæg Et udvidet ideoplæg i overensstemmelse med dette kriterium skal mindst indeholde følgende emnepunkter:

6. Høringer og brugerinddragelse Undersøgelse af forventninger til og behov for:

1. Beskrivelse af idé og behov 

Projektets hovedmål

Høringer



Informationsmøder



Brugerdeltagelse



Størrelse/kapacitet



Kvalitet



Økonomiske rammer



Tidsrammer



Projektets nuværende planlægningsstatus



Rumlighed



Fremtidige ændringer



Rum/funktions sammenhænge



Sikkerhed



Komfort



Sundhed



Æstetik



Udseende

7. Påvirkning af beboere, brugere og offentligheden

2. Økonomiske og tidsmæssige rammer

Side 324 af 415



Tidsplan



Budgetter



Omkostninger



Totaløkonomiske overvejelser



Økonomiske og tidsmæssige risici

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

8. Indvirkninger på miljøet



Miljømæssige påvirkninger; klima, flora og fauna



Kontrol af uønskede indvirkninger

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 325 af 415

PRO1.1

Kvalitet i forberedelsen af projektet

Proces

Integreret design proces

PRO1.2

9. Grund og omgivelser 

Undersøgelser af eksisterende forhold



Jordbunds- og forureningsforhold



Adgangsforhold



Trafik



Parkering

10. Bygningen som helhed 

Byggeobjektets egenskaber



Mål



Volumen



Antal etager



Byggeafsnit



Energi



Forsyning



Fleksibilitet ved fremtidig udnyttelse

DGNB KRITERIUM PRO1.2

INTEGRERET DESIGN PROCES BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

11. Tilgængelighed Adgang og indretning (for personer med funktionsnedsættelse)



TEMAOMRÅDE Proces

12. Indledende rumprogram 

Plan over rumbehov med kvalitative behovskrav som rumatlas. Det tilstræbte

KRITERIEGRUPPE

forhold mellem nettoareal og bruttoareal skal angives som standard på

Planlægningen

grundlag af orienteringsværdier. Der skal defineres mindstekrav til de enkelte rum på grundlag af følgende



kendetegn:

Side 326 af 415

–

Fleksibilitet i forhold til ruminddeling

–

Rumhøjde / lys

–

Belysning

–

Indeklima

–

Overflader

–

Lastkrav

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

VÆGTNING 3

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 1,4 %

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 327 af 415

PRO1.2

Integreret design proces

Proces

Integreret design proces

PRO1.2

borgerdeltagelse obligatorisk ved bestemte bygge- og planlægningsprojekter (formel deltagelse). Mens

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

forløbet og håndteringen af resultaterne i disse obligatoriske procedurer er fastlagt ved lov, kan disse spørgsmål alt efter anledning behandles på anden måde i frivillige, uformelle procedurer. Afhængigt af

En integreret planlægning er grundlaget for at kunne planlægge og færdiggøre en bæredygtig bygning: Hvis

medbestemmelsesrettighederne deltager offentligheden, "den almindelige borger", på to forskellige måder:

alle de forskellige deltagere i projektet samarbejder fra projekts start, forbedres planlægningsprocessen og e)

slutresultatet.

En informativ deltagelse, hvor planer eller beslutninger bekendtgøres eller forklares for et bredere publikum. Borgerne har imidlertid næppe mulighed for medbestemmelse. (f.eks. opslag eller rundsending af væsentlige informationer om projektet som f.eks. byggetid, bygherre,

Uddybende forklaring

kontaktpersoner, informationsmøder osv.)

En integreret design proces dækker hele bygningens livscyklus, fra projektudvikling til nedrivning. Den

beslutningerne. (f.eks. offentlige diskussioner, spørgsmål, borgermøder, stillingtagen osv.)

integrerede design proces sikrer, at der sammensættes et tværfagligt designteam, hvor alle deltager fra projektet start. I samarbejde med bygherren udvikles et integreret koncept for en overordnet bæredygtighedsstrategi for bygningen. Det tidlige samarbejde er med til at højne kvaliteten, så energiforbrug og miljøpåvirkninger reduceres med samtidig fokus på forbedret komfort og økonomisk gennemførlighed. Med henblik på evaluering kontrolleres det, om der er et tværfagligt designteam, der dækker alle discipliner, og om brugere og borgere inddrages i planlægningsprocessen. Derudover kontrolleres det, om der er udarbejdet og implementeret en strategi for bæredygtighed.

En konsultativ borgerdeltagelse, hvor borgernes tilbagemeldinger forventes at blive taget med i

4. Bæredygtighedsplan Der kan søges inspiration til indhold i bæredygtighedsplanen hos DANSKE ARK, se under bæredygtighed, Projektering/plan - Bilag B. Bæredygtighedsplanen bruges til at udarbejde en handlingsplan med mål og virkemidler i den tidlige projektfase. Ved denne evaluering lægges der særlig vægt på, at der findes konkrete mål for de forskellige bæredygtighedsaspekter. Grundlaget for en sådan bæredygtighedsplan kan bl.a. være kriterierne i DGNB certificeringssystemet eller retningslinjer for bæredygtigt byggeri. Ud over målene skal bæredygtighedsplanen definere og beskrive ansvarsområder og hvem der har ansvaret for de enkelte områder. For bedre at kunne nå frem til målet kan køreplanen desuden beskrive, hvilke væsentlige tiltag,

METODE

der skal udføres for at opfylde målene i en given fase i et projekt.

1. Tværfagligt designteam Et interdisciplinært designteam dækker de vigtigste discipliner i projektet: F.eks. en arkitekt, en statiker, ingeniører eller specialister for disciplinerne installationer, energi, materiale teknologi, bygningsfysik, brand eller sikring og en facility manager. Det skal dokumenteres, at der arbejdes med tværfaglige designteams senest fra fase 3.1 Dispositionsforslag til og med fase 3.4 Hovedprojekt iht. YBP2012.

VURDERING

2. Brugerdeltagelse

1. Tværfagligt designteam

Ved at inddrage fremtidige brugere eller deres repræsentanter (f.eks. beboerrepræsentanter) i

Designteamet skal være etableret senest fra fase 3.1 Dispositionsforslag iht. YBP2012

planlægningen øges accepten og tilfredsheden som regel. Det er muligt at inddrage brugerne på forskellige

TABEL 1

niveauer: c)

endelige afgørelse (f.eks. ved at arrangere workshops, diskussioner, interviews, osv.). d)

Beskrivelse

TLP

Der er etableret et tværfagligt designteam af mindst tre fagfolk inden

Brugerne konsulteres, og det forventes, at der tages hensyn til brugernes synspunkter ved den Medbestemmelse, hvor brugerne i en vis udstrækning er med til at bestemme udviklingen, udførelsen og implementeringen (f.eks. arbejdsgrupper, rundbordsdiskussioner eller repræsentanter som deltager i dele af planlægningen.).

for forskellige discipliner. Der er etableret et tværfagligt designteam af mindst fire fagfolk inden

Hvis det i designfasen endnu ikke er klart, hvem fremtidige brugere vil være, skal deres interesser

for forskellige discipliner.

varetages af en repræsentant. 3. Borgerdeltagelse En øget deltagelse fra borgernes side kan yde et vigtigt bidrag til at acceptere beslutninger, en mere omfattende løsning, en bedre beslutningskvalitet samt færre konflikter og kan desuden bidrage til, at borgerne i nærområdet identificerer sig mere positivt med byggeprojektet. Af denne grund er

Side 328 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 329 af 415

PRO1.2

Integreret design proces

Proces

2. Brugerindflydelse

Proces

Integreret design proces

PRO1.2

4. Bæredygtighedsplan Der kan søges inspiration til indhold hos Danske Ark, se under bæredygtighed, projekteringsplan – bilag B.

TABEL 2

Beskrivelse

TLP

TABEL 4

Beskrivelse

TLP

dokumenteres, at der er taget hensyn til tilbagemeldinger og

Der er udarbejdet en bæredygtighedsplan med detaljerede krav til

forslag fra brugerne eller brugernes repræsentanter ved

bygningens bæredygtighed. I den forbindelse er der taget hensyn til

planlægningen og beslutningsgrundlaget.

miljømæssige, økonomiske, sociokulturelle og funktionelle samt

Der gennemføres en inddragende brugerdeltagelse. Det

tekniske aspekter i planlægnings- og byggeprocessen. Brugerne eller brugernes repræsentanter har mulighed for at være

medbestemmende i udviklingen af projektet, dets udførelse og

Desuden definerer bæredygtighedsplanen ansvarsområder og

implementering. Muligheden for medbestemmelse og

henviser til væsentlige designfaser i forbindelse med

medinddragelse ved planlægning og beslutningsgrundlaget

implementeringen.

dokumenteres. Alternativt, hvis den fremtidige bruger ikke er kendt under planlægningen, kan de potentielle brugeres interesser varetages ved planlægningen af en repræsentant. Brugerne eller brugernes repræsentanter har mulighed for at være

Evaluering 30

medbestemmende i udviklingen af projektet, dets udførelse og

TABEL 5

Evaluering

implementering. Muligheden for medbestemmelse og

Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

medinddragelse ved planlægning og beslutningsgrundlaget dokumenteres. Alternativt, hvis den fremtidige bruger ikke er kendt under planlægningen, kan de potentielle brugeres interesser varetages ved planlægningen af en repræsentant. Hvis det desuden kan dokumenteres, at der er udpeget en særlig bruger/beboer konsulent enten hos rådgiveren eller entreprenøren. 3. Borgerdeltagelse TABEL 3

Beskrivelse

TLP

En informativ borgerdeltagelse er gennemført.

En inddragende borgerdeltagelse er gennemført.

7,5

En inddragende borgerdeltagelse er gennemført. Det dokumenteres,

at der er taget hensyn til tilbagemeldinger og forslag fra borgerne ved planlægningen og beslutningsgrundlaget.

Side 330 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 331 af 415

PRO1.2

Integreret design proces

Proces

Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen

PRO1.3

NØDVENDIG DOKUMENTATION 1. Interdisciplinært designteam 

Liste over alle projektdeltagere inkl. organistionsdiagram med navne for ydelsesfaserne iht. YBP2012.

2. Brugerindflydelse 

Dokumenterede resultater fra brugerdeltagelsen f.eks. som referater, evalueringer iht. spørgeskemaer og lign. og deres indflydelse på det beslutningsgrundlag, som planlægningen hviler på.



Informativt beslutningsreferat, stillingtagen og lign., der tydeliggør omfanget af brugerdeltagelsen



Evt. dokumentation for særlig bruger/beboer konsulent enten hos rådgiveren eller

DGNB KRITERIUM PRO1.3

VURDERING OG OPTIMERING AF KOMPLEKSITET I PLANLÆGNINGEN

entreprenøren.

BYGNINGSTYPE

3. Borgerdeltagelse

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1  

Uddrag af publikationer i forbindelse med information om borgerdeltagelse. F.eks. opslag, rundsendinger, informationsarrangementer og lign.

TEMAOMRÅDE

Dokumenterede resultater fra den konsultative borgerdeltagelse f.eks. som

Proces

arrangementsprotokoller, evalueringer iht. spørgeskemaer og lign. og deres indflydelse på det beslutningsgrundlag, som planlægningen hviler på.

KRITERIEGRUPPE Planlægning

4. Bæredygtighedsplan 

Bæredygtighedsplanen dokumenteres med markering af de konkrete mål for bæredygtighedsaspekter (miljø, social og økonomi), og evt. ansvarsområder og henvisninger til hvilke beslutninger, der skal træffes i de enkelte faser, for at opnå den mest optimale implementering.

VÆGTNING 3

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 1,4 %

LITTERATURLISTE  

BPS Publikation 121, Håndbog i Miljørigtig Projektering Projektering/plan - Bilag B: http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Baeredygtighed/Baeredygtig-projektering/PlanBilagB.aspx



Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012, FRI og DANSKE ARK (YBP 2012)



AlmenVejledning A3: Beboerdemokratisk proces 01, Fra idé til godkendt skema A, 2006, Käte Thorsen / Erik D. Præstegaard/ Jens Bærild Hansen / Olav Kirchhoff / Johannes Pedersen/ Nanna Bjerre-Jepsen. ©AlmenNet, Studiestræde 50 1554 København V, 1. Udgave ISBN 978-87-992950-6-7, www.almennet.dk



Bilag til ’Vejledning - Beboerdemokratisk proces’, Udviklet af AlmenNet, 2006, Käte Thorsen/ Erik D. Præstegaard/ Jens Bærild Hansen / Niels Haldor Bertelsen/ Olav Kirchhoff / Johannes Pedersen/ Nanna Bjerre-Jepsen, ©AlmenNet, 1. Udgave, www.almennet.dk

Side 332 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 333 af 415

PRO1.3

Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen

Proces

Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen

PRO1.3

En miljøvenlig og økonomisk drift af de tekniske anlæg i bygninger forudsætter, at energi- og vand, gas

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

spildevand og affaldsstrømme registreres og evalueres måleteknisk. Ved hjælp af løbende målinger kan svage steder identificeres og afhjælpes.

Planlægning af et bæredygtigt byggeri er en kompleks opgave og der findes ikke en standardløsning. For

Et enkelt målekoncept består af forbrugsmålere på energi- og vandforbruget samt administration og

hvert enkelt projekt skal der findes nye tværfaglige løsninger der harmonerer og fører til en optimal samlet

overvågning af driften, for at kunne reagere på store ændringer. Det mere avancerede måle- og

løsning. Det kan opnås med et tværfagligt design team, som tidligt i projektet samarbejder om løsningerne

overvågningskoncept sørger desuden for, at drifts- og forbrugsrelevante tekniske anlæg kan overvåges i et

og indfører dem som en del af den integrerede design proces. Opførelse og brug af en bygning resulterer i

tidsrum på to år, efter at bygningen er taget i brug og derved optimere driften. Det omfatter desuden pligten

omkostninger af forskellig størrelse og på forskellige tidspunkter i bygningens livsforløb. Ved at analysere

til at videreformidle måledataene til certificeringsstedet med henblik på kontrol.

denne fordeling over tid kan bygningen optimeres i et totaløkonomisk perspektiv.

Målekonceptet understøtter således optimeringen af energi- og vandforbruget, kontrollen af garanterede

Grundlæggende skal koncepterne der vurderes i kriteriet være på plads senest med udgangen af

værdier ved overtagelse af bygningen samt driftsoptimeringen og resultatkontrollen. Desuden danner

dispositionsforslagsfasen.

målekonceptet grundlag for en forbrugsafhængig afregning af energiomkostningerne. I forbindelse med måling skal der løbende laves visualisering for brugerne, som dermed tilskyndes til minimering af forbruget.

Uddybende forklaring

6. Koncept til understøtning af bygningens egnethed med henblik på ombygning, nedrivning og genanvendelse

1. Energikoncept Et energikoncept skal beskrive forsyningsform og optimal udnyttelse af energien. Energikonceptet omfatter alle spørgsmål vedrørende forbruget. Der lægges særlig vægt på passiv energiudnyttelse og vedvarende energi, da energieffektive bygninger er særligt velegnede til brug af vedvarende energikilder som solenergi og jordvarme. Planlægningen af energikonceptet begynder allerede i den forudgående fase med definitionen af bygningens type, bygningens form og placeringen på grunden og fortsætter videre gennem alle ydelsesfaser til opførelse af bygningen.

Allerede under planlægningen skabes forudsætningerne for, at bygningen kan ombygges, nedtages og genanvendes under eller ved slutningen af bygningens driftsøkonomiske levetid. Disse egenskaber skal planlægges målrettet med en nedrivningsplan, og resultaterne fra designprocessen skal dokumenteres. Således bliver det muligt at anvende disse egenskaber i nedrivningsplanen senere.

Omkostningerne til vedligeholdelse og rengøring har stor indflydelse på de driftsøkonomiske omkostninger.

Oprettelsen og implementeringen af et vandkoncept omfatter både vandforsyning og vandafledning. Ud over den omhyggelige håndtering af regnvand og spildevand drejer det sig om at beskytte de naturlige vandressourcer og reducere forbruget af drikkevand med valgene af et egnet vandkoncept. Enhver bebyggelse fører til yderligere befæstede arealer, hvilket påvirker vandets naturlige kredsløb. Befæstede arealer øger vandafledningen til kloakken eller forhindrer nedsivning af regnvand. Af denne årsag må man regne med, at afstrømningen af overfladevand vil nå hidtil usete spidsbelastninger, og at dannelsen af nyt grundvand mindskes.

Hvis der planlægges målrettet efter, at bygningen skal være rengørings- og vedligeholdelsesvenlig, kan disse omkostninger reduceres væsentligt. Desuden kan brugskvaliteten og administrationen forbedres, ligesom systemer og konstruktioner kan opnå en lang levetid. Allerede i planlægningsfasen tages der højde for, at bygningen skal være rengørings- og vedligeholdelsesvenlig. Der henvises til DS/INF 485:2000, Anvisning for indvendig rengøring og vedligehold. 8. Vurdering af alternative løsninger ved hjælp af livscyklusvurderinger, LCA Inddragelse af livscyklustankegangen tidligt i planlægningsprocessen muliggør optimal reduktion af

3. Optimering af dagslys/kunstigt lys Ved at planlægge samspillet mellem dagslyset og den elektriske belysning i starten af design processen, kan der opnås en god visuel komfort samtidig med, at der kan spares energi. Ved simulering af både dagslys og elektrisk belysning kan samspillet mellem disse vurderes og energiforbruget beregnes på basis af simuleringens forudsætninger.

potentilelle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i hele bygningens livscyklus. Vurdering af alternative løsninger ved hjælp af livscyklusvurdering indebærer udførelse af LCA på forskellige variationer af bygningens design, valg af materialer og energikoncepter. Ved at udarbejde og vurdere forskellige alternativer bliver det muligt at synliggøre hvilke parametre, der har størst indflydelse og således optimere bygningens design så potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug kan reduceres mest muligt.

4. Affaldskoncept Målet med affaldskonceptet er at reducere, genbruge og undgår affald. Allerede i planlægningen skal der oprettes et affaldskoncept, der er tilpasset og optimeret til driftsforholdene. Affaldskoncept kan foranledige bygningsmæssige krav, som f.eks. at der stilles passende arealer til rådighed til sortering og bortskaffelse af affald eller til teknisk krævende centrale affaldshåndteringsanlæg.

9. Vurdering af alternative løsninger baseret på levetidsomkostninger, LCC Inddragelse af livscyklustankegangen tidligt i planlægningsprocessen muliggør optimering af bygningens levetidsomkostninger og rentabilitet. Vurdering af alternative løsninger ved hjælp af vurdering af levetidsomkostninger indebærer udførelse af LCC på forskellige variationer af bygningens design, valg af materialer og energikoncepter. Bygningens forskellige livscyklusfaser resulterer i omkostninger af forskellig størrelse. Ved at udarbejde og vurdere forskellige alternativer bliver det muligt at synliggøre hvilke

5. Målings- og overvågningskoncept Et målings- og overvågningskoncept bidrager i væsentligt omfang til en bæredygtig administration af bygningen.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

ressourcer og øger råstofproduktiviteten.

7. Koncept til sikring af bygningens rengørings- og vedligeholdelsesvenlighed

2. Vandkoncept

Side 334 af 415

Muligheden for at ombygge og nedtage bygninger/bygningsdele og genanvende produkter sparer

parametre, der har størst indflydelse og således optimere bygningens design så økonomiske ressourcer og rentabiliteten for hele bygningens levetid kan forbedres mest muligt.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 335 af 415

PRO1.3

Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen

Proces

Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen

PRO1.3

transportere affald. For at opnå målværdien er det kun nødvendigt at implementere de byggemæssige krav, såfremt de fremgår af konceptet. 10. Kvalitetssikring i udførelsen af brandsikringskonceptet De lovbestemte rammebetingelser tillader forskellige niveauer for planlægningen af brandsikringen, dels når

5. Målings- og overvågningskoncept

den udarbejdes, og dels når der følges op på den. Af den grund ses kvaliteten af selve planlægningen af

Det kontrolleres, at der er formuleret et målings- og overvågningskoncept, der er gennemarbejdet i forhold

brandsikringen som et supplement til evalueringen af brandsikringen i kriteriumTEC1.1.

til bygningens drift og at samspillet med energi- og vandkonceptet er gennemtænkt.

11. Koncept for klimasikring

6. Koncept til understøtning af bygningens egnethed med henblik på ombygning, nedrivning og

Vi har i de sidste par år set en række ændringer af de klimatiske forhold i Danmark. I fremtiden kan vi kun

genanvendelse

forvente endnu mere ekstremvejr og ændrede klimaforhold. Det gælder bl.a. mere ekstremregn, ændrede

Det kontrolleres, at der er formuleret et koncept, der understøtter bygningens fleksibilitet, når det gælder

stormmønstre, højere havniveau, stigende grundvandsspejl, temperaturændringer mm. Det er vigtigt, at der

ombygning, nedrivning og genanvendelse.

allerede nu tages højde for ændrede klimatiske forhold, således at bygninger og deres nære omgivelser er tilpasset en ændret fremtid.

7. Koncept til sikring af bygningens rengørings- og vedligeholdelsesvenlighed

Et klimasikringskoncept bør mindst indeholde en behovsafklaring for klimatilpasset projektering, en

Det kontrolleres, at de relevante koncepter forefindes, og at de er informative og fuldstændige.

risikovurdering af de konkrete forhold og om nødvendigt implementering af virkemidler i projektering og udførelse.

8. Vurdering af alternative løsninger ved hjælp af livscyklusvurderinger, LCA Der udføres livscyklusvurderinger for såvel den valgte løsning som mulige alternativer. De sammenlignende LCA analyser behøver ikke at være for den samlede bygning, men kan udføres for udvalgte bygningsdele som f.eks. gulvbelægninger, facadeløsninger, energiforsyning, indvendige overflader mv.

METODE

Det vil normalt være oplagt at benytte LCA analyser som værktøj i forbindelse med fastlæggelse af hovedstrukturer og valg af løsninger i de tidlige faser, byggeprogram og forprojekt, samt ved ændringer i de senere faser.

Et koncept skal principielt indeholde følgende angivelser: 

Situationsbeskrivelse



Behovsanalyse



Formulering mål (f.eks. minimering)



Virkemiddelskatalog til opnåelse af målene



Beskrivelse af, hvordan tiltagene omsættes

9. Vurdering af alternative løsninger baseret på levetidsomkostninger, LCC Levetidsomkostninger skal vurderes for den valgte løsning og mulige alternativer. De sammenlignende LCC analyser behøver ikke at være for den samlede bygning, men kan udføres for udvalgte bygningsdele som f.eks. gulvbelægninger, facadeløsninger, energiforsyning, indvendige overflader mv. Det vil normalt være oplagt at benytte LCC som værktøj i forbindelse med fastlæggelse af hovedstrukturer og valg af løsninger i de tidlige faser, byggeprogram og forprojekt, samt ved ændringer i de senere faser.

Der findes intet regelsæt vedrørende omfanget af et koncept, idet omfanget afhænger af selve projektet og konceptets art.

10. Kvalitetssikring i udførelsen af brandsikringskonceptet Dokumentation af omfanget af brandsikringsplanlægningen og systemgranskning af grænseflader.

1. Energikoncept Det kontrolleres, at der er formuleret et energikoncept, der er gennemarbejdet i forhold til forsyningsform og optimal udnyttelse af energien.

11. Koncept for klimasikring Det kontrolleres om der er udført klimatilpasset projektering. Der skal som minimum være udført en behovsafklaring af klimatilpasningsbehovet og risikovurdering af de konkrete forhold.

2. Vandkoncept Det kontrolleres, at der er formuleret et vandkoncept, der er gennemarbejdet i forhold til vandforsyning og

Der kan for eksempel tages udgangspunkt i guiden ”Klimatilpasset projektering” udgivet af FRI.

vandafledning samt håndtering af regnvand. 3. Optimering af dagslys/kunstigt lys Det kontrolleres, at der er udført simulering af dagslys og beregning af kunstlys, og at der er dokumentation for en faktisk forbedring. 4. Affaldskoncept Det kontrolleres, at der er formuleret et affaldskoncept. Affaldskonceptet gælder anvendelsesfasen og viser, hvilke muligheder der er for at indsamle, opbevare og

Side 336 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 337 af 415

PRO1.3

Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen

Proces

Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen

PRO1.3

3. Optimering af dagslys/kunstigt lys

EVALUERING

TABEL 3

1. Energikoncept TABEL 1

Beskrivelse

TLP

Beskrivelse

TLP

Der er udført en simulering af dagslyset ELLER en beregning af den

elektriske belysning. På grundlag af disse resultater er der foretaget en optimering. (Dokumentation påkrævet; lysberegninger som

Der er oprettet og implementeret et energikoncept.

2,5

Der er oprettet og implementeret et energikoncept, der især tager

hensyn til en udførlig prøvning af alternative energiforsyningssystemer samt brugen af vedvarende energi. Samtidigt undersøges

indebærer den aktuelle rumstørrelse og orientering, skyggevirkning fra nærliggende bygninger, vinduesplacering, lystransmittans og refleksioner fra rummets overflader. Beregninger inkluderer ikke solafskærming og møblering.). Der er udført en simulering af dagslyset OG en beregning af den

de forskellige alternativers lønsomhed efter rentabilitetsprincippet.

elektriske belysning. På grundlag af disse resultater er der foretaget en optimering. (Dokumentation påkrævet; dagslysberegninger som indebærer den aktuelle rumstørrelse og orientering, skyggevirkning fra nærliggende bygninger, vinduesplacering, lystransmittans og

2. Vandkoncept

refleksioners fra rummets overflader. Beregninger inkluderer ikke solafskærming og møblering).

TABEL 2

Beskrivelse

TLP

4. Affaldskoncept Der er oprettet og implementeret et vandkoncept, hvor alle

muligheder for at mindske forbruget af drikkevand er blevet

TABEL 4

efterprøvet. Der er oprettet og implementeret et vandkoncept, hvor alle

7,5

muligheder for at mindske forbruget af drikkevand og maksimere

2,5

Der blev formuleret et affaldskoncept i henhold til kommunale krav

allerede i planlægningsfasen. De bygningsmæssige krav blev

nedsivningen af regnvand og udnytte regnvand er blevet efterprøvet.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Planlægningen er udført i henhold til kommunale krav og evt. i placeringen af affaldsbeholdere).

muligheder for at mindske forbruget af drikkevand, maksimere

Side 338 af 415

TLP

samråd med det lokale renovationsselskab (f.eks. med henblik på

nedsivningen af regnvand er blevet efterprøvet. Der er oprettet og implementeret et vandkoncept, hvor alle

Beskrivelse

implementeret i overensstemmelse med konceptet.

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 339 af 415

PRO1.3

Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen

Proces

5. Målings- og overvågningskoncept

Proces

Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen

PRO1.3

7. Koncept til sikring af bygningens rengørings- og vedligeholdelsesvenlighed TABEL 7

TABEL 5

Beskrivelse

Der er formuleret og implementeret et målings- og overvågnings-

koncept af el, gas, vand og varme. Derved sikres det, at forbrugsværdierne registreres løbende med henblik på at kunne

TLP

Planlægningen tager højde for muligheden for og nødvendigheden

af at sikre, at bygningen er let at rengøre og vedligeholde. Det bør omfatte såvel fællesarealer som boliger. Der foreligger et detaljeret koncept, der sikrer, at bygningen er

administrere, drive og overvåge bygningen optimalt. Der er formuleret og implementeret et målings- og overvågnings-

Beskrivelse TLP

rengørings- og vedligeholdelsesvenlig. Konceptet omfatter såvel 7,5

koncept med henblik på at overvåge alle drifts- og forbrugsrelevante

fællesarealer som boliger. Konceptet dokumenterer bl.a. egnede løsninger, hvad angår bygningens materialer, systemteknik og konstruktion. Konceptet angiver også løsningen på, hvordan

tekniske anlæg intensivt i et tidsrum på to år, efter at bygningen er

vedligeholdelseskrævende byggedele og komponenter er lette at nå

taget i brug samt med henblik på at kunne optimere driften efter

og få adgang til, og at de relevante tilslutninger og lagerrum i

dette tidsrum. Derudover sikrer målingskonceptet, at forbrugs-

forbindelse med rengøring og vedligeholdelse er til stede.

værdierne registreres løbende med henblik på at kunne administrere, drive og overvåge bygningen optimalt. Måledataene skal videreformidles til certificeringsstedet (GBC).

8. Vurdering af alternative løsninger ved hjælp af livscyklusvurderinger, LCA Der er formuleret og implementeret et målings- og overvågnings-

koncept med henblik på at overvåge alle drifts- og forbrugsrelevante

TABEL 8

Beskrivelse

TLP

Der er udført livscyklusvurderinger af hovedkomponenter og vigtige

tekniske anlæg intensivt i et tidsrum på to år, efter at bygningen er taget i brug samt med henblik på at kunne optimere driften efter dette tidsrum. Derudover sikrer målingskonceptet, at forbrugs-

bygningsdele mindst tre gange under projektforløbet.

værdierne registreres løbende med henblik på at kunne administrere, drive og overvåge bygningen optimalt. Måledataene skal videreformidles til certificeringsstedet.

9. Vurdering af alternative løsninger baseret på levetidsomkostninger, LCC

Desuden visualiseres og videreformidles måledata til beboerne.

TABEL 9

6. Koncept til understøtning af bygningens fleksibilitet med henblik på ombygning, nedrivning og genanvendelse

Beskrivelse

TLP

Der er udført beregninger af levetidsomkostningerne mindst tre

gange under projektforløbet.

TABEL 6

Beskrivelse

TLP

Der er udført et koncept for fleksibel ombygning nedrivning samt

10. Kvalitetssikring i udførelsen af brandsikringskonceptet

genanvendelse af byggekomponenter og byggematerialer. Planlægningen tager højde for og dokumenterer bygningens

fleksibilitet med henblik på ombygning, nedrivning samt genanvendelse af byggekomponenter og byggematerialer. Nedrivningsplanen omfatter særligt - at der tages højde for, at bygningens anvendelse kan ændres inkl. konsekvenserne for bygge-og anlægstekniske komponenter

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TABEL 10

Beskrivelse

TLP

Der udarbejdes en selvstændig brandteknisk dokumentation

indeholdende beskrivelse af brandsikringstiltagene, brandplaner og eventuelt en drifts-og vedligeholdelsesplan

- at der sikres mulighed for demontering og genanvendelse

Side 340 af 415

10.1 Planlægning

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 341 af 415

PRO1.3

Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen

Proces

10.2 Ibrugtagning

Proces

Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen

PRO1.3

NØDVENDIG DOKUMENTATION

TABEL 11

Beskrivelse

TLP

1. Energikoncept Desuden er der oprettet en funktions-/styre- og grænsefladematrix til

alle sikkerhedsrelevante anordninger og anlæg. Fagpersoner udfører



Formuleret energikoncept

en systemgranskning af grænseflader for alle sikkerhedsrelevante



Dokumentation af de udførte tiltag på grundlag af energikonceptet

anlæg og anordninger med henblik på funktion, effektivitet og

2. Vandkoncept

driftssikkerhed (test af hele komplekset i stedet for enkelttest)



Formuleret vandkoncept



Dokumentation af de udførte tiltag på grundlag af vandkonceptet

11. Koncept for klimasikring

3. Optimering af dagslys/kunstigt lys

TABEL 12

Beskrivelse

TLP

 Der er udført klimatilpasset projektering, der indeholder

behovsafklaring og risikovurdering ud fra de konkrete forhold.

Dagslyssimuleringer - dokumentation for fremgangsmåde, værktøj/program, grundlag, omfang og resultater



Simuleringer af kunstigt lys - dokumentation for fremgangsmåde, værktøj/program, grundlag, omfang og resultater

4. Affaldskoncept Evaluering TABEL 13

Evaluering

GRÆNSEVÆRDI G

Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100



Formuleret affaldskoncept



Dokumentation af at de kommunale krav er implementeret og overholdt

5. Målings- og overvågningskoncept 

Formuleret målingskoncept



Formuleret overvågningskoncept



Der kan hentes inspiration i DS 3090:2014 Commissioning-processen for bygninger Installationer i nybyggeri og større ombygninger, se evt. kriterie PRO2.3

6. Nedrivnings- og genanvendelseskoncept 

Formuleret nedrivnings- og genanvendelseskoncept i form af Design for Dissambly

7. Rengørings- og vedligeholdelsesvenlighed 

Formuleret koncept til sikring af bygningens rengørings- og vedligeholdelsesvenlighed

8. Vurdering af alternative løsninger ved hjælp af livscyklusvurderinger, LCA 

Beskrivelse og resultater af udførte livscyklusvurderinger



Beskrivelse af benyttet LCA værktøj.

9. Vurdering af alternative løsninger baseret på levetidsomkostninger, LCC

Side 342 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 343 af 415

PRO1.3

Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen



Proces

Bæredygtighedsaspekter i udbud og ordretildeling

PRO1.4

Beskrivelse og resultater af udførte beregninger af levetidsomkostninger

10. Kvalitetssikring i udførelsen af brandsikringskonceptet 

Dokumentation af omfanget af brandsikringsplanlægningen.



Funktions-/styre- og grænsefladematrix

11. Koncept for klimasikring 

Dokumentation af klimatilpasset projektering

DGNB KRITERIUM PRO1.4

BÆREDYGTIGHEDSASPEKTER I UDBUD OG ORDRETILDELING

LITTERATURLISTE 

Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012, FRI og DANSKE ARK (YBP 2012)



Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelsers pjece ”rengøringsvenligt byggeri – det kan betale sig”



Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Klimatilpasset Projektering, FRI 2012 http://www.frinet.dk/media/411652/fri_klimatilpasset_projektering.pdf



BYGNINGSTYPE

DS 3090:2014 Commissioning-processen for bygninger - Installationer i nybyggeri og større ombygninger

TEMAOMRÅDE Proces

KRITERIEGRUPPE Planlægningen

VÆGTING 2

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 1,0 %

Side 344 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 345 af 415

PRO1.4

Bæredygtighedsaspekter i udbud og ordretildeling

Proces

TABEL 14

MÅLSÆTNING OG RELEVANS Hvis fokus på bæredygtighedsaspekter er skrevet ind i udbudsmaterialet, kan bygningens miljømæssige og sociale kvalitet øges, idet produktkvaliteten ikke udelukkede vælges ud fra økonomiske synspunkter. Integrationen af bæredygtighed betyder, at entreprenører vælges med udgangspunkt i samme mål. Det er vigtigt at skelne mellem udvælgelseskriterier og tildelingskriterier i udbudsprocessen.

Bæredygtighedsaspekter i udbud og ordretildeling

PRO1.4

Bæredygtighedsaspekter for firmaer

Ligeberettigelse (Etnisk-religiøse, sociale, familiær status, politisk anskuelse, seksuel orientering, fysiske eller psykiske begrænsninger osv.) Personalepleje (Sundhed, energi, faglig videreuddannelse)

Uddybende forklaring Bygherren har altid mulighed for at vælge mellem et offentligt- eller begrænset udbud. Der fokuseres på udbudsprocessens udvælgelsesmetode og tildelingskriterier, som begge bør integrere bærdygtighed. 1. Integration af bæredygtighed i udvælgelseskriterierne Udvælgelseskriterierne omhandler ansøgerens økonomiske, finansielle, faglige og tekniske formåen

Hensyntagen til klima og ressourcer (Øgning af energieffektivitet, sænkning af klimarelevante emissioner, ressourcehensyn) Fremme af offentlig og miljøvenlig transport

bagudrettet – dvs. det vurderes, om firmaerne er egnet til at løse og om de kan magte opgaven. Alene ved valget af firma kan der øves indflydelse på den forventede kvalitet af ydelserne, den regionale

Overholdelse af menneskerettigheder

værdiskabelse, bevarelse af arbejdspladser i regionen eller indarbejdelse af miljøstandarder og sociale

(FN's generelle menneskerettighedserklæring, konventioner i Den internationale

standarder. Dermed bør processen for valg af entreprenører være baseret på bæredygtighed.

arbejdsorganisation ILO som er FN's faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål og FN Global Contact)

2. Integration af bæredygtighed i tildelingskriterierne Krav til bæredygtighed skal integreres i udbudsmaterialet og have særlig vægt i tildelingskriterierne. I den forbindelse er det vigtigt, at der i tildelingskriterierne lægges vægt på projektspecifikke krav. Der kan med fordel udbydes efter det økonomisk mest fordelagtige bud. Det kan garantere fokus på bæredygtighed fra starten af udbudsprocessen, hvilket dermed kan sikre, at de tilbudte produkter og løsninger opfylder de ønskede krav om bæredygtighed. Det økonomiske bæredygtighedsaspekt indgår naturligt i tildelingskriterierne, og derfor er det vigtigt, at den miljømæssige og sociale kvalitet også tilgodeses, og indgår i tildelingskriteriet. Disse aspekter vurderes på deres hensigtsmæssighed og troværdighed i tilbudsbeskrivelsen, og på hvorvidt de stillede bæredygtighedskrav opfyldes. Derfor skal udbyderen i kraft af relevante kontrolforanstaltninger sikre, at kravene kan opfyldes ved det tilbudte projekt. Hvis det er relevant, kan specialister indenfor f.eks. affald, indeklima, arbejdsmiljø,

Aktiv indsats mod tvangsarbejde Overenskomst (Aftaler med forståelige/gennemskuelige modeller for løn, fleksible arbejdstider, maksimale arbejdstider) Overholdelse af juridiske retningslinjer og forskrifter Aktiv indsats mod bestikkelse og korruption

LCA og miljøpåvirkning fra byggematerialer og konstruktioner indgå i det tværfaglige designteam.

METODE 1. Integration af bæredygtighed i udvælgelseskriterierne Det kontrolleres, om der i udvælgelseskriterierne for entreprenører indgår bæredygtighedsaspekter. I tabel 1 er der anført mulige bæredygtighedsaspekter for bygge og anlægsvirksomheder. 2. Integration af bæredygtighed i tildelingskriterierne Det kontrolleres, om bæredygtighedsaspekter er integreret i udbudsmaterialet og projektspecifikt i tildelingskriterierne. Opfyldelse vises med informative uddrag fra udbudsmaterialet.

Side 346 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 347 af 415

PRO1.4

Bæredygtighedsaspekter i udbud og ordretildeling

Proces

VURDERING

Vurdering

1. Integration af bæredygtighedsaspekter i udvælgelseskriterierne

TABEL 17

Bæredygtighedsaspekter i udbud og ordretildeling

Vurdering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

TABEL 15

Beskrivelse

TLP

Der lægges i udvælgelseskriterierne vægt på referencer med fokus

PRO1.4

på bæredygtighedsaspekter Der lægges i udvælgelseskriterierne vægt på referencer med fokus

på bæredygtighed. Herudover vurderes firmaernes generelle faglige kompetencer indenfor bæredygtighed. Der lægges i udvælgelseskriterierne vægt på referencer med fokus

på bæredygtighedsaspekter. Herudover vurderes firmaernes generelle faglige kompetencer indenfor bæredygtighed. Desuden vægtes firmaernes dokumentation for at a der arbejdes med bæredygtighedsaspekter fra Tabel 1 eller at de har en formuleret bæredygtighedspolitik.

2. Integration af bæredygtighedsaspekter i tildelingskriterierne TABEL 16

Beskrivelse

TLP

Kravene til byggeprodukterne med hensyn til miljø og sundhed er

integreret som generelle indledende bemærkninger i udbudsmaterialet. Kravene til byggeprodukterne med hensyn til miljø og sundhed er

formuleret specifikt for de enkelte faggrupper, samt i udvalgte tilfælde desuden integreret i udbudsmaterialet på niveauet for de enkelte ydelser. I tilfælde af funktionsudbud skal udbudsmaterialet suppleres med en liste med konkrete anbefalings- eller udelukkelseskriterier for valget af byggeprodukter.

Kravene til byggeprodukterne med hensyn til miljø og sundhed er

formuleret specifikt for de enkelte faggrupper, samt i udvalgte tilfælde desuden integreret i udbudsmaterialet på niveauet for de enkelte ydelser. Der er valgt økonomisk mest fordelagtige tilbud som tildelingskriterie, hvor også miljømæssige og sociale aspekter vægtes som kvalitet med 15 %

Side 348 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 349 af 415

PRO1.4

Bæredygtighedsaspekter i udbud og ordretildeling

Proces

Vejledning om vedligehold og brug af bygningen

PRO1.5

NØDVENDIG DOKUMENTATION 1. Integration af bæredygtighedsaspekter i udvælgelseskriterierne 

Liste over de krav, der stilles ved valget af firmaer



Aftaler eller andre overenskomster med de udførende firmaer



Liste over de udførende firmaer med pålagte ydelser sammenlignet med byggesummen

2. Integration af bæredygtighedsaspekter i tildelingskriterierne 

DGNB KRITERIUM PRO1.5

Uddrag af licitationsdokumenterne som eksempel på tekster vedrørende ydelser og supplerende indledende tekniske bemærkninger eller andre særlige aftalebetingelser hvoraf den krævede integration af bæredygtighedsaspekterne fremgår

BYGNINGSTYPE

LITTERATURLISTE 

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Kvalitet som tildelingskriterium, Mogens Høgsted m.fl., Udgivet af brancheinitiativet Værdiskabende byggeproces med støtte fra BoligfondenKuben, København 2010, http://www.vaerdibyg.dk/



VEJLEDNING OM VEDLIGEHOLD OG BRUG AF BYGNINGEN

Gode råd om udbud, Niels Chr. Toppenberg, Bascon; Ralf Bo Petersen, Hifab; Niels Anker Jørgensen, Emcon; Bo Tarp, Vejdirektoratet; Helen Kristensen, Rambøll; Jan Sander

TEMAOMRÅDE Proces

KRITERIEGRUPPE Planlægningen

Fredriksen, PLH arkitekter; Preben Dahl, DANSKE ARK; Klaus Vang, ALECTIA og Ulla Sassarsson, FRI. udgivet i samarbejde mellem Foreningen af rådgivende ingeniører, FRI og Danske arkitektvirksomheder, Danske ark, april 2012 http://www.frinet.dk/fag/kontrakt-og-udbud/vaerktoejer/regler-og-love/gode-raad-om-udbud http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Raadgiverjura/Projektkonkurrence-og-udbud/Goderaad-om-udbud.aspx

Side 350 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

VÆGTNING 2

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 1,0 %

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 351 af 415

PRO1.5

Vejledning om vedligehold og brug af bygningen

Proces

Vejledning om vedligehold og brug af bygningen

PRO1.5

4. Udfærdigelse af retningslinjer for bæredygtighed til brug for hotelgæster

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

Retningslinjerne skal give hotelgæsterne vejledninger om, hvordan de kan bidrage til, at bygningen fungerer bæredygtigt. F.eks. kan der være retningslinjer for anvendelsen af vand og strøm, for rengøring af værelser,

Målet er at lette den fremtidige drift af bygningen ved at stille en omfattende dokumentation af bygningen til

og vask af håndklæder og linned.

rådighed. Dette gælder især informationer om bygningsdele, der er af særlig betydning i den daglige drift,

Det kontrollers, om der findes retningslinjer for bæredygtighed, og om disse retningslinjer, der gør det lettere

som f.eks. vedligeholdelse af flader og tekniske anlæg i bygningen.

at bruge bygningen bæredygtigt.

Derudover bliver det med bygningernes tiltagende kompleksitet og samspil med tekniske installationer mere og mere vigtigt at give råd og vejledning vedrørende den optimale anvendelse af bygningen. Disse råd,

Specifikt for Etageejendomme og Rækkehuse: Denne indikator vurderes ikke

retningslinjer og vejledninger i form af bruger- eller lejerhåndbøger formidler vigtige informationer, som er tilpasset de specifikke målgrupper. 5. Udfærdigelse og udlevering af lejerhåndbogen ved udlejede enheder Lejerhåndbogen rummer forskellige informationer, der er relevante for brug af bygningen relateret til lejerne. Formålet med en lejerhåndbog er bl.a. at forklare sammenhænge i bygningens tekniske installationer, og

METODE

herunder hvilke forudsætninger, der gælder for at de fungerer korrekt. Herudover beskrives særlige egenskaber ved enkelte bygningsdele og komponenter. Det kan f.eks. være vinduer eller varmesystemet.

1. Vejledning om vedligehold, inspektion og drift Der skal udarbejdes en vejledning om brug, drift og vedligehold af bygningen. Den skal indeholde dokumentation for bygningen med relevante anvisninger om inspektion, drift og vedligehold. Dermed kan den yde et vigtigt bidrag til en effektiv drift af bygningen, hvilket påvirker levetidsomkostningerne positivt. De fleste bygningsdele skal vedligeholdes med jævne mellemrum. Alt efter hvilken bygningsdel det drejer sig om, kan arbejdsopgaverne være mere eller mindre omfattende, og de skal udføres i fastlagte intervaller af forskellige aktører. En nøjagtig beskrivelse, der er tilpasset den enkelte aktør i disse vedligeholdelses-, inspektions-, drifts- og plejeanvisninger er nødvendigt for en veltilrettelagt drift af bygningen. Dokumenterne

Desuden oplyser lejerhåndbogen om bæredygtig anvendelse af bygningen. F.eks. skal der være anvisninger om, hvordan lejeren kan nedsætte strømforbruget og der kan være retningslinjer for anvendelsen af vand og strøm. Desuden kan lejerhåndbogen indeholde anbefalinger om, hvilke materialer der bør anvendes ved ombygning, Det kontrolleres, om der forefindes en lejerhåndbog, og om den indeholder meningsfyldte og let forståelige anvisninger, der tilskynder lejeren til at have bæredygtighed for øje. Specifikt for Etageejendomme og Rækkehuse: Denne indikator vurderes ikke

skal ikke blot udfærdiges, de skal også forvaltes, så de både bruges på passende vis og arkiveres. 2. Opdatering af tegningsmateriale, skemaer, beregninger og anden dokumentation, som bygget Dokumenter og beregninger fra designfasen skal opdateres, så de viser normaltilstanden for bygningen. Det er et vigtigt grundlag for modernisering, ombygnings- og renoveringsarbejde i en senere fase af bygningens levetid, og de er vigtige i forbindelse med skift af ejerforhold, så derfor skal de løbende opdateres. Det kontrolleres, om alt tegningsmateriale, skemaer, beregninger og anden dokumentation er opdateret, efter at bygningen er færdig. 3. Udfærdigelse af brugerhåndbogen Brugerhåndbogen rummer forskellige informationer, der er relevante for brug af bygningen relateret til brugerne. Formålet med en brugerhåndbog er bl.a. at forklare sammenhænge i bygningens tekniske installationer, og herunder hvilke forudsætninger, der gælder for at de fungerer korrekt. Herudover beskrives særlige egenskaber ved enkelte bygningsdele og komponenter. Det kan f.eks. være vinduer eller varmesystemet. Desuden oplyser brugerhåndbogen om bæredygtig anvendelse af bygningen. F.eks. skal der være anvisninger om, hvordan brugeren kan nedsætte strømforbruget, og der kan være retningslinjer for anvendelsen af vand og strøm og tjeklister til optimering af indeklimaet. Det kontrolleres, om der foreligger en brugerhåndbog, og om den faktisk vejleder brugerne til at bruge bygningen bæredygtigt. Der skal også være informationer til ejer/lejere om optimal brug af bygningen.

Side 352 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 353 af 415

PRO1.5

Vejledning om vedligehold og brug af bygningen

Proces

Vejledning om vedligehold og brug af bygningen

PRO1.5

3. Udfærdigelse af brugerhåndbogen

EVALUERING

TABEL 3

1. Vejledning om vedligehold, inspektion og drift TABEL 1

Beskrivelse

TLP

Beskrivelse

TLP

Der er udarbejdet en brugerhåndbog, der indeholder oplysninger til

beboerne. Brugerhåndbogen forklarer sammenhænge i bygningens tekniske installationer og de forudsætninger, der skal opfyldes for at

Der er udfærdiget en vejledning om vedligehold, inspektion og drift,

de fungerer korrekt. I vejledningen indgår information om minimering

som indeholder anvisninger herom i det sædvanlige omfang til den

af de miljømæssige bæredygtighedsaspekter, energi- og

driftsansvarlige. Det vil sige, at anvisningerne om vedligehold,

vandforbrug

inspektion og drift, dokumenteres og udleveres til de personalegrupper, der udfører disse serviceaktiviteter.

Opfyldelse af første kvalitetstrin.

Alternativt kan det dokumenteres, at der er indgået vedligeholdelses-

Brugerhåndbogen indeholder desuden information om optimering af

aftaler med firmaer/serviceydere, der har de relevante kompetencer.

indeklimaet ved almindelig brug af bygningen. Heri kan indgå en tjekliste til brugerne, der kan hjælpe dem til at sikre en bæredygtig

Der er udarbejdet detaljerede anvisninger om vedligehold, inspektion

brug af boligen.

og drift. Disse anvisninger er blevet overført til et skema for vedligehold og udskiftning/reparation og udspecificeret for de enkelte målgrupper (fagfolk, vicevært, brugere, rengøringsfirma osv.). Evaluering 2. Opdatering af tegningsmateriale, skemaer, beregninger og anden dokumentation, som bygget TABEL 4

Evaluering

TABEL 2

Beskrivelse

TLP

Tegningsmaterialet svarer i væsentlig grad til den færdige bygning.

Tegningsmateriale og skemaer opdateres og tilrettes af fagfolk og

Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

passer dermed - ligesom dokumentationen og beregningerne - godt til den færdige bygning. Først og fremmest gælder det om at tilpasse energidokumentationen til den faktiske status.

Side 354 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 355 af 415

PRO1.5

Vejledning om vedligehold og brug af bygningen

Proces

Byggeplads/byggeproces

PRO2.1

NØDVENDIG DOKUMENTATION 1. Vejledning om vedligehold, inspektion og drift 

Håndbog til den driftsansvarlige eller med anvisninger om vedligehold, inspektion og drift



Afsluttede vedligeholdelsesaftaler



Skema for vedligehold og udskiftning/reparation

2. Opdatering af tegningsmateriale, skemaer, beregninger og anden dokumentation, som bygget 

Det dokumenteres, at tegningsmateriale, skemaer, beregninger og anden dokumentation, er opdateret i overensstemmelse med bygningens nuværende status, f.eks. ved uddrag fra skemaer med forskelligt indhold

DGNB KRITERIUM PRO 2.1

BYGGEPLADS/BYGGEPROCES

3. Udfærdigelse af brugerhåndbogen 

BYGNINGSTYPE

Brugerhåndbog

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Proces

KRITERIEGRUPPE Kvalitet i udførelsen

VÆGTNING 2

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 1,0 %

Side 356 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 357 af 415

PRO2.1

Byggeplads/byggeproces

Proces

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

Proces

Byggeplads/byggeproces

PRO2.1

METODE

Byggepladser og byggeprocesser belaster miljøet i lokalområdet med vibrationer, støj, støv og smuds. Målet for dette kriterium er at minimere påvirkningerne på miljøet og beboerne i nærområderne.

Tilbuds- og udbudsmaterialet, (foto-)dokumentationer eller måleprotokoller bruges som dokumentation.

Uddybende forklaring

EVALUERING

1. Minimering og sortering af affald på byggepladsen Når bygninger opføres, renoveres, ombygges eller ned rives, fremkommer der byggeaffald, jord fra udgravninger, materialespild, emballage, træaffald mv.: Affaldet skal så vidt muligt enten undgås eller

1. Minimering og sortering af affald på byggepladsen

genbruges/genanvendes. Affald, der ikke kan undgås og ikke kan genbruges/genanvendes, skal bortskaffes TABEL 1

miljømæssigt korrekt.

Beskrivelse

TLP

Støj påvirker i høj grad menneskers og dyrs livskvalitet. Hvis man permanent udsættes for støj, kan

I tilbuds- og udbudsmaterialet og/eller byggepladsreglementet

7,5

nervesystemet overstimuleres og føre til sundhedsskader. I tæt bebyggede områder med en høj

formuleres kravene til affaldshåndtering i overensstemmelse med

infrastrukturstandard er støj fra byggepladser den væsentligste støjkilde efter trafikstøj. Den enkelte

lovgivningen, og det kontrolleres, at lovgivningen overholdes.

2. Lavt støj- og vibrationsniveau på byggepladsen

byggeplads planlægges, indrettes og drives således, at byggestøjen ikke overstiger det generelle støjniveau, eller også skal støjen reduceres med egnede foranstaltninger.

Opfyldelse af første kvalitetstrin og der er desuden udarbejdet og

implementeret et koncept til forebyggelse af affald ved byggeriet, 3. Byggeplads med lavt støvniveau

affaldsmængder og affaldsmodtagere dokumenteres, og der

"Støv" defineres som svævende faste partikler i gasarter eller luft og aflejringer deraf. Støv fremkommer

udarbejdes nøgletal i f.eks. kg/m²

som regel på byggepladser ved for- og bearbejdning af byggematerialer. Alt efter støvpartiklernes sammensætning og støvets kornstørrelse kan de sundhedsmæssige (følge-)skader i visse tilfælde være

Derudover får bygningsarbejderne, der deltager i byggeprocessen,

endda særdeles alvorlige.

en målrettet uddannelse i at separere affaldet

Derfor skal forebyggelse af støv beskytte alle personer, der arbejder på eller bor i nærheden af en byggeplads. Desuden skal det omgivende miljø beskyttes mod skader forårsaget af støv. 4. Miljøbeskyttelse på byggepladsen (miljøbeskyttelse af byggegrund)

2. Lavt støj- og vibrationsniveau på byggepladsen

Jord og grundvand skal beskyttes mod indtrængen af skadelige stoffer og mekaniske påvirkninger fra udgravning og komprimering af jorden.

TABEL 2

De kemiske påvirkninger fremkommer under almindelige byggepladsbetingelser ved arbejdsprocesser,

Beskrivelse

TLP

I tilbuds- og udbudsmaterialet og/eller byggepladsreglementet

7,5

hvorved gasformige, flydende og faste stoffer kan trænge ned i jorden. Målet skal derfor være at føre jordbundsforholdene tilbage til den oprindelige tilstand eller rense op efter gamle miljøforureninger, når byggeriet er afsluttet. Områder med jordbund, der kræver særlig beskyttelse, skal sikres mod mekaniske påvirkninger.

formuleres kravene til ekstern støj- og vibrationsbeskyttelse overensstemmelse med lovgivningen, og det kontrolleres at lovgivningen overholdes.

5. Energiforbrug på byggepladsen Energiforbruget på byggepladsen bør minimeres med fokus på både metoder til minimering af energiforbrug og løbende overvågning af energiforbruget ved detaljerede bimålere til fx håndværktøj, materiel, udtørring m.m.

Opfyldelse af første kvalitetstrin og der er desuden udarbejdet og

implementeret et koncept til forebyggelse af støj og vibration ved byggeriet. Dette koncept behandler bl.a. forholdsregler til at undgå eller reducere støj/vibration fra byggepladsen, f.eks. ved at bruge

6. Naboinformation Naboer til byggepladser skal informeres om arbejder og indretning, som påvirker deres brug af nærområdet. Her tænkes der f.eks. på støjende arbejder, ændrede adgangsforhold som nye tilkørsler eller lignende, som

støj- og vibrationssvage maskiner eller arbejdsteknikker samt ved selve tilrettelæggelsen af arbejdet.

påvirker naboerne.

Side 358 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 359 af 415

PRO2.1

Byggeplads/byggeproces

Proces

Byggeplads/byggeproces

3. Byggeplads med lavt støvniveau

5. Energiforbrug på byggepladsen

TABEL 3

TABEL 5

Beskrivelse

TLP

Beskrivelse

TLP

I tilbuds- og udbudsmaterialet kræves følgende egenskaber og

7,5

Tilbuds- og udbudsmaterialet indeholder information om

anordninger:

PRO2.1

forholdsregler til minimering af energiforbruget på byggepladsen.

Maskiner og enheder er forsynet med en effektiv udsugning. Støv skal så vidt muligt opsamles på samme sted som det dannes, og

Opfyldelse af første kvalitetstrin og der er desuden udarbejdes et

bortskaffes risikofrit. Derved forhindres det, så vidt det er teknisk

koncept for reduktion af energiforbrug på byggepladsen, og der sker

muligt, at støvet breder sig til ikke-forurenede områder. Aflejringer

løbende overvågning og registrering af forbruget fordelt på

skal undgås. Der bruges våde, fugtige eller sugende processer til at

aktivitet/formål.

bortskaffe støvet. Der bruges anordninger med den nyeste teknik til at udskille og opsamle støv. Disse anordninger vedligeholdes og kontrolleres med

6. Naboinformation

jævne mellemrum. Med disse forholdsregler opfyldes de lovbestemte krav.

TABEL 6

Opfyldelsen af første kvalitetstrin er desuden kontrolleret og

dokumenteret.

Beskrivelse

TLP

Projektmaterialet og skilte indeholder information til naboer og

eventulle brugere af bygninger under renovering. Informationen skal omhandle byggepladsarbejdets karakter og omfang med en beskrivelse af betydningen for naboerne. 4. Miljøbeskyttelse på byggepladsen (miljøbeskyttelse af byggegrund)

Opfyldelse af første kvalitetstrin og der udarbejdes desuden

Informations- og nyhedsbreve med opdateret information om

TABEL 4

Beskrivelse

TLP

arbejdets karakter og omfang med en beskrivelse af betydningen for naboer/brugere samt kontaktoplysninger til en ansvarlig på

Udbuds- og tilbudsmaterialet omfatter udtrykkeligt miljøbeskyttelse af

7,5

byggepladsen, som kan kontaktes ved spørgsmål.

byggegrunden, så den ikke forurenes med kemiske stoffer og jorden forringes som følge af mekanisk påvirkning. Forurenet jord behandles separat. Det kontrolleres og dokumenteres, at det

Evaluering

overholdes. Opfyldelsen af første kvalitetstrin, og der er desuden udarbejdet og

TABEL 7

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

implementeret et koncept om beskyttelse af jordbunden mod forurening og mekanisk forringelse. Det sikres, at stoffer, der beskrives med R-sætninger i tabel 1, ikke kommer i kontakt med miljøet. Byggeledelsens dokumentationer bekræfter, at jordbunden beskyttes under byggefasen. Ud over den dokumenterede beskyttelse mod kemisk forurening, sikres særlige beskyttelsesværdige jordbundsforhold også mod skadelig mekanisk påvirkning.

Side 360 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 361 af 415

PRO2.1

Byggeplads/byggeproces

Proces

Byggeplads/byggeproces

PRO2.1

5. Energiforbrug på byggepladsen

NØDVENDIG DOKUMENTATION Generelt kræves det, at udbuds- og tilbudsmaterialet indeholder følgende forholdsregler: 

Proces



Udbuds- og tilbudsmateriale



Måleprotokoller

6. Naboinformation

Undgåelse af affald



Forholdsregler til at beskytte mod støj



Forholdsregler til at beskytte mod støv-emissioner



Udbuds- og tilbudsmateriale



Forholdsregler til at beskytte jordbund og grundvand



Breve til naboer



Anden relevant information

Desuden skal planerne over indretningen af byggepladsen omfatte dokumentationer, der oplyser om koncepter vedrørende bortskaffelse af affald og forholdsregler til at beskytte mod støj og forholdsregler til at beskytte jordbund og grundvand. 1. Minimering og sortering af affald på byggepladsen 

Udbuds- og tilbudsmateriale



Planer over indretningen af byggepladsen



Formuleret koncept til bortskaffelse af affald



Inspektionsprotokol



Fotodokumentation



Uddannelsesdokumenter



Affaldsregnskab

2. Lavt støj- og vibrationsniveau på byggepladsen 

Udbuds- og tilbudsmateriale



Formuleret koncept til undgåelse af støj



Måleprotokol over lydtrykniveauet under byggefasen



Fotodokumentation

3. Byggeplads med lavt støvniveau 

Udbuds- og tilbudsmateriale



Inspektionsprotokol

4. Miljøbeskyttelse på byggepladsen (miljøbeskyttelse af byggegrund) 

Udbuds- og tilbudsmateriale



Planer over indretningen af byggepladsen, især veje, tilkørsler o.lign.



R-sætninger for miljøskadelige stoffer – hvis miljøskadelige stoffer ikke kan undgås, skal der være forholdsregler, som sikrer, at det ikke forurener omgivelserne. Dokumentation for forholdsregler og overholdelse heraf.

Side 362 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 363 af 415

PRO2.1

Byggeplads/byggeproces

Proces

Proceskvalitet

Dokumentation af kvalitet i udførelsen

PRO2.2

LITTERATURLISTE 2. Lavt støj- og vibrationsniveau på byggeplads Miljøprojekt nr. 1409, 2012 Bekæmpelse af støj fra byggepladser:



http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2012/04/978-87-92779-82-3.pdf 3. Byggeplads med lavt støvniveau Vejledning støv på byggepladsen: http://byggesikkerhed.dk/wp-



content/uploads/2013/03/Stoev.pdf 4. Miljøbeskyttelse på byggepladsen (miljøbeskyttelse af byggegrund)

DGNB KRITERIUM PRO2.2

DOKUMENTATION AF KVALITET I UDFØRELSEN

For at beskytte jordbunden og grundvandet mod skadelige stoffer, skal man undgå stoffer, der kan



udgøre en fare for jordbund, vand og miljø. I denne forbindelse kan udelukkelseskriteriet efter Rsætninger anvendes.

BYGNINGSTYPE

Bl.a. er følgende R-sætninger relevante i forbindelse med kriteriets emne: TABEL 8

TEMAOMRÅDE

Farlige stoffer inddelt efter R-sætninger

R-SÆTNINGER

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Proceskvalitet

BESKRIVELSE

KRITERIEGRUPPE Kvalitet i udførelsen

R 50

Meget giftig for vandorganismer

R 51

Giftig for vandorganismer

R 52

Skadelig for vandorganismer

VÆGTNING

R 53

Kan have en længerevarende skadelig virkning i vandområder

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING

R 54

Giftig for planter

R 55

Giftig for dyr

R 56

Giftig for jordorganismer

R 57

Giftig for bier

R 58

Kan have en længerevarende skadelig virkning på miljøet

R 59

Farlig for ozonlaget

Side 364 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

1,4 %

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 365 af 415

PRO2.2

Dokumentation af kvalitet i udførelsen

Proceskvalitet

Dokumentation af kvalitet i udførelsen

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

EVALUERING

Kriteriet beskriver og evaluerer udførelsen af byggeriet. Målet er så vidt muligt at udelukke fejl og mangler i

1. Dokumentation af de anvendte materialer og hjælpestoffer

PRO2.2

kraft af en god bygningsdokumentation og kvalitetskontrol, mens byggeriet står på, samt at dokumentere at den ønskede kvalitet er opnået. Derudover skal det gøres lettere at ombygge og nedrive på et senere

TABEL 1

tidspunkt i overensstemmelse med optimerede principper for bæredygtighed.

Beskrivelse

TLP

Uddybende forklaring

De anvendte/indbyggede materialer er dokumenteret, de

Den kvalitet, som opnås i udførelsen, skal beskrives, vurderes og verificeres. Kvalitetssikringen af

(CE-mærkning) af byggevarer foreligger.

foreskrevne sikkerhedsdatablade samt ydeevnedeklaration, DoP

bygningens opførelse bør udelukke fejl og risici i bygningen, og fungerer som dokumentation af bygningens kvalitet for tredje part.

De anvendte/indbyggede materialer er dokumenteret i detaljer. De

1. Dokumentation af de anvendte materialer og hjælpestoffer

(CE-mærkning) af byggevarer foreligger. Bilagene sammen med

foreskrevne sikkerhedsdatablade samt ydeevnedeklaration, DoP

Dokumentationen af de anvendte/indbyggede materialer og hjælpestoffer sammen med den systematiske indsamling og oversigt over sikkerhedsdatablade, samt ydeevnedeklaration (DoP = Declaration of

andre bygningsrelevante dokumentationer er sammenfattet til en håndbog over bygningen.

Performance) i forbindelse med CE-mærkning af byggematerialer bruges til at give en præcis beskrivelse af vigtige bygningsdata. Dokumentation bidrager i væsentligt omfang til at gøre det lettere at ombygge eller nedrive bygningen. Sikkerhedsdatablade indeholder informationer om de anvendte produkter med henblik på at sikre en sikker håndtering, og på at undgå mulige farer i forbindelse med brug af produktet. Sikkerhedsdatablade indeholder derudover informationer om påkrævede forebyggende tiltag og forholdsregler i tilfælde af fare. Bladene skal indsamles af et dertil indrettet organ (f.eks. en ekstern servicevirksomhed). EU-direktiver definerer sikkerhedsdatabladene. Denne indikator hænger stærkt sammen med ’ENV1.2 Miljørisici relateret til byggevarer’. Første niveau er i praksis en forudsætning for at kunne gennemfører evaluering af ENV2.1.

2. Målinger med henblik på kvalitetskontrol 2.1. Måling af lufttætheden og termografisk undersøgelse TABEL 2

Beskrivelse

TLP

Der udføres målinger af bygningens lufttæthed (f.eks. blower/door-

7,5

procedure). Resultaterne dokumenteres i detaljer.

2. Målinger med henblik på kvalitetskontrol I praksis stilles der ofte høje krav til kvaliteten af bygningen, men manglede kvalitetskontrol undervejs i

Der udføres en termografisk måling.

udførelsesprocessen kan gøre det umuligt at leve op til kravene, når bygningen står færdig. Derfor

Resultaterne dokumenteres i detaljer.

7,5

anbefales det, at der udføres en omfattende kvalitetskontrol af bygningen ved udførelsen med grundig dokumentation. I kontrollen skal der lægges særlig vægt på, at kvalitetskravene, som stilles i planlægningsfasen, opnås gennem løbende kontrol og dokumentation. I den forbindelse skal processer til opfyldelse af kravene til bygningen være beskrevet.

Kombineret måling af lufttæthed og termografisk undersøgelse.

Resultaterne dokumenteres i detaljer.

2.2. Måling af lydisolering/støjbeskyttelse

METODE

TABEL 3

1. Dokumentation af de anvendte materialer og hjælpestoffer

Beskrivelse

TLP

Der udføres målinger af luftlydisolation og trinlydniveau.

Kontrol af kvalitetssikringsmateriale med særligt fokus på materialer og hjælpestoffer med dokumentation via CE-mærkning og sikkerhedsdatablade.

Resultaterne dokumenteres i detaljer. Der suppleres med målinger af støjniveau, hvor det er relevant.

2. Målinger med henblik på kvalitetskontrol Evaluering af udbudsmateriale, tilbud og kvalitetssikringsmateriale, herunder anvendte analyse- og måleprocedurer.

Side 366 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 367 af 415

PRO2.2

Dokumentation af kvalitet i udførelsen

Proceskvalitet

2.3. Fugtindhold i byggematerialer

Proceskvalitet

Dokumentation af kvalitet i udførelsen

PRO2.2

NØDVENDIG DOKUMENTATION

TABEL 4

Beskrivelse

TLP

Der udføres målinger af fugtindholdet i udsatte bygningsdele.

Resultaterne dokumenteres i detaljer. Der skal fx dokumenteres tilstrækkelig udtørring af dækkonstruktionen inden lægning af fugtfølsomme gulvbelægninger,



Liste eller tabel over de anvendte materialer og hjælpestoffer og sikkerhedsdatablade



Håndbog over bygningen



Dokumentation af CE-mærkning

2. Målinger med henblik på kvalitetskontrol

Organisk materiale som fx træ og gipsplader (kartonlag) skal beskyttes mod opfugtning i byggeperioden. Fugtmålinger, som ovenfor, samt en plan for håndtering af fugt med

1. Dokumentation af de anvendte materialer og hjælpestoffer



Måleprotokol



Dokumentation og evt. supplerende fortolkning af resultater

visuel modtagekontrol og plan for opbevaring af byggematerialer.

LITTERATURLISTE

Evaluering TABEL 5

Evaluering

GRÆNSEVÆRDI G

Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

1. Dokumentation af de anvendte materialer og hjælpestoffer 

AT-vejledning, Leverandørbrugsanvisning (sikkerhedsdatablad) og teknisk datablad for stoffer og materialer, C.012 maj 2003: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/stofferog-materialer/c-0-12-leverandorbrugsanv-stof-og-materi.aspx

REFERENCEVÆRDI R



Energistyrelsens oplysninger om CE-mærkning af byggevarer: http://byggevareinfo.dk/ Dansk Standards oplysninger om CE-mærkning: http://www.ds.dk/da/raadgivning/ce_maerkning/

MÅLVÆRDI M

100

10 2. Målinger med henblik på kvalitetskontrol 

DS/EN 13829 - Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger



DS/EN 13187 - Bygningers termiske ydeevne. Kvalitativ sporing af termiske uregelmæssigheder i en bygnings klimaskærm. Infrarød metode



SBi-anvisning 217 Udførelse af bygningsakustiske målinger.



SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger (2013)



Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, Aalborg Universitet, 2010.

Side 368 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 369 af 415

PRO2.2

Dokumentation af kvalitet i udførelsen

Proceskvalitet

Proces

Commissioning

PRO2.3

DGNB KRITERIUM PRO2.3

COMMISSIONING BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Proces

KRITERIEGRUPPE Kvalitet i udførelsen

VÆGTNING 3

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 1,4 %

Side 370 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 371 af 415

PRO2.3

Commissioning

Proces

MÅLSÆTNING OG RELEVANS Når der gennemføres en commissioning proces sikres det, at bygningens installationer fungerer korrekt.

Proces

Commissioning

METODE

Dermed sikres det også, at bygningens energiforbrug holdes nede på det forventede niveau og at

Der skal indgås en særskilt commissioning aftale med et organ, som det kan sandsynliggøres er uafhængig

bygherrens oprindelige krav til f.eks. indeklima og andre væsentlige funktioner opfyldes når bygningen

af projekteringen og udførelsen af byggeriet. Commissioning sikrer, at der arbejdes struktureret med

tages i brug, og i den videre drift af bygningen. Kriteriet commissioning evalueres således på den samlede

koordinering af anlæg og systemer, og at der fra starten stilles specifikke funktionskrav. Herudover leverer

kvalitetssikring af bygningens tekniske installationer som en selvstændig aktivitet i alle faser af

commissioning processen dokumentation for ydelserne samt for aflevering, ibrugtagning og optimering af

byggeprocessen.

bygningens drift.

I 2014 udkom en ny dansk standard, DS3090, ”Commissioning-processen til bygninger, Installationer i

Ydelsesbeskrivelse vedrørende Commissioning processen

nybyggeri of større ombygninger”. DK-GBC har valgt at evaluere på baggrund af den nye danske standard vel vidende, at commissioning ikke på nuværende tidspunkt praktiseres i henhold til standarden her i Danmark.

PRO2.3

1. Generelle ydelser Commissioning processen kræver betydeligt flere ydelser, der allerede begynder i planlægningsfasen, end de afleverings- og ibrugtagningsprocedurer, der hidtil har været gældende i Danmark. Disse ydelser er

Commissioning-processen til bygninger er således ”en kvalitetsstyringsproces, der udføres for at opnå, verificere og dokumentere, at en bygnings anlæg, installationer og systemer er planlagt, projekteret, installeret og testet, samt at de bliver betjent og vedligeholdt, så de lever op til krav om totaløkonomi, krav i bygningsreglementet og anden lovgivning samt bygherrens klart definerede krav. Dermed vil commissioning-processen fortsætte i hele byggeriets levetid, således at driftspersonalet løbende følger op

relateret til den strukturerede fremgangsmåde, ydelsesdokumentation og dokumentationen af afleveringen, idriftsættelsen og optimeringen af bygningens drift. For at administrere commissioning processen, skal der udpeges et uafhængigt organ (f.eks. et ingeniørfirma, der er uafhængigt af projekteringen og udførelsen af byggeriet eller alternativt en uafhængig afdeling hos rådgiverne) også kaldet Commissioning-organisationen, der kan bestå af en eller flere

på opfyldelse af commissioning-krav”

personer. Commissioning-organisationen skal deltage i projektet uafhængigt af projekteringen og

Commissioning-processen starter således med kravspecificering ved byggeprocessens begyndelse.

Commissioning-organisationens faglige kompetence skal kunne dokumenteres (min. 2 projekter med

udførelsen af byggeriet.

”Kravene stilles i form af en commissioning-kravspecifikation, der kan indgå i byggeprogrammet. ” Der følges op på kravene gennem alle byggeriets faser. Ved hver faseskift skal det verificeres, at kravene er opfyldt, og ved aflevering og ibrugtagning skal driftsdata overdrages til bygherren, således at den fremtidige drift af bygningen understøtter en opfyldelse af bygherrens krav til f.eks. et lavt energiforbrug og et godt indeklima.

sammenlignelige ydelser) af projektlederen/firmaet. Commissioning processen tager sig hovedsageligt af systemer og anlæg, der har med energiforbrug og komfort at gøre inkl. al tilhørende måle-, styrings- og reguleringsteknik. Herudover indgår verificering af Bygningsreglementets regler ofte i commissioning processen. De typiske områder er: 

Da Commissioning-processen ikke er en standardydelse iht. YBP, skal det nedfældes i en commissioning aftale. I den forbindelse udpeges en uvildig commissioning-leder, som hverken er personligt involveret i projektering eller udførelse af byggeriet, men som er ansvarlig for udførelse og dokumentation af commissioning-processen. Udover at påvise at anlægget er blevet indreguleret, skal dokumentationen også indeholde angivelser om væsentlige standardindstillinger af anlægget. Dermed kan fejlbehæftede ændringer, som brugeren måtte have foretaget, rettes tilbage.

VVS



Ventilation



Køl



Svagstrøm



Sikring



Klimaskærm



Bygningsautomation



Varmeforsyning



Gasarter (Hospitaler)



Way-finding/skiltning (Hospitaler)

Commissioning-organisationen leverer de ydelser, der beskrives efterfølgende, i overensstemmelse med de beskrevne krav og forudsætninger. 2. Grundlag for commissioning processen Commissioning processen bør startes allerede i planlægnings første fase, Indledende rådgivning. I den indledende fase fastlægges commissioning organisationen. Herudover vælges indsatsområder, hvor der skal stilles krav til funktionalitet og effektivitet.

Side 372 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 373 af 415

PRO2.3

Commissioning

Proces

Commissioning

PRO2.3

Granskningen er en samlet driftsorienteret granskning af hovedprojektet, entreprenørprojekteringen og Fastlæggelse af organisationen: 

Bygherren udpeger en commissioningleder



Etablering af en commissioningorganisation

bygherreleverancer for at sikre commissioningskrav, samspil mellem installationer og den fremtidige drift. Bemærk at granskning i forbindelse med commissioning processen ikke erstatter rådgivernes almindelige interne granskning.

Oprettelse af en commissioninggruppe der refererer til bygherren og indeholder en



Commissioning-organisationen laver i denne fase paradigmer for tests af systemer til



repræsentant for bygherren, f.eks. en driftsansvarlig

ibrugtagnings- og afleveringsprocessen. Paradigmerne skal leve op til kravene om verificering, som svarer til commissioningskravene som er fremsat af bygherren.

Opgaver

Paradigmerne skal også indeholde de krav, som kræves opfyldt i forbindelse med ibrugtagningen samt f.eks. dokumentation af ydelser og måleværdier for store fabriksfærdige



Planlægning



Valg af indsatsområder



Opstilling af specifikke krav til præstation, funktionalitet og effektivitet



Planlægning og koordinering af commissioning-planen og byggeriets tidsplaner



Oprettelse af commissioning-log

komponenter (f.eks. kølemaskine, belysning osv.).

I fase 1. Indledende rådgivning skal commissioningprocessen integreres med alm. rådgivning,

4. Udførelse: Kvalitet i udførelsen og aflevering Forudgående funktionskontrol: 

dokumenteret via paradigmer/tjeklister.

herunder bl.a. 

Funktionstest:

Bygherrens og brugernes krav



Overordnede systematiske projektmål



Fleksibilitet, kvalitet, omkostninger



Miljø og bæredygtighed



Energimål, der skal overholdes



Komfort og perifere tekniske betingelser



Systembeskrivelser af de tekniske anlæg



Forslag til drift af bygningen



Beskrivelse af den fremtidige anvendelse

Som forudsætning for funktions- og ydelsestest skal det sikres, at alle påkrævede kontroltrin er



Commissioning-organisationen skal ikke nødvendigvis føre tilsyn i byggefasen, men kan



Commissioning-organisationen specificerer tilsyn, der skal føres med entreprenørs og



Gennemførelse af planlagte tests i forhold til udmeldte testparadigmer, herunder komplicerede

samarbejde med fag- og entreprenørtilsyn leverandørers egenkontroller, idriftsættelse indregulering, test og dokumentation systemer med flere involverede entrepriser og leverancer, acceptkravene er til disse test er de oprindelige commissioning krav inkl. opdateringer, som er godkendt af bygherren

Hver enkelt beskrivelse indeholder klare mål og målbare succeskriterier (f.eks. temperaturer, kravniveauer osv.).

Planlægning af undervisning 

3. Projekteringsfase: granskning og krav til udbudsmateriale I dispositionsforslaget sammenholdes med commissioningkravene for at vurdere, om de er tilgodeset i projektet. I projektforslagsfasen følges det op med granskning og vurdering af dimensioneringsforudsætninger og

Planlægning af undervisning af driftspersonale

Dokumentation: 

Formulering af en systemmanual efter at hele ibrugtagnings- og afleveringsprocessen er

simuleringer for sikre, at commissioningkravene er tilgodeset.

afsluttet, inkl. et resumé af de udførte test og arbejdsprocesser, dokumentation af

I hovedprojektet gennemføres en driftsorienteret granskning og planlægning af kontrol i forhold til

bygningens driftsfase.

målstandarder og sammenstilling af åbne spørgsmål, der skal afklares i begyndelsen af

sikring af kvalitet i udførelsen 

Definition af systemkrav til anlæg



Granskning af hovedprojekt



Beskrivelse af testparadigmer



Tilgængelighed til tekniske anlæg

5. Anvendelse af bygningen og driftsfase I denne fase udføres test på bygningen i belastet tilstand, som ofte giver mere retvisende resultater end tests i byggeperioden. Desuden kan der være sæson relaterede tests, som det giver mest mening at udføre efter aflevering, f.eks test af varmeanlæg ved byggerier, der afleveres om sommeren eller tests af køleanlæg for byggerier, som(der) afleveres om vinteren.

Desuden skal der stilles krav til entreprenører og leverandører om deltagelse i commissioning processen. Det er en fordel, hvis det fremtidige driftspersonale kan inddrages i granskningerne af hovedprojektet.

Side 374 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 375 af 415

PRO2.3

Commissioning

Proces

Efterjustering (re-commissioning): 

Commissioning

PRO2.3

EVALUERING

Der formuleres et koncept i samarbejde med bygherren og den driftsansvarlige for bygningen for at kontrollere og dokumentere anlæggets nominelle værdier i et tidsrum på 10 - 14 måneder, efter at bygningen er taget i brug.



Proces

Fejl og mangler samt resterende ydelser, der er blevet konstateret under prøvedriften, oplistes, så de udførende firmaer kan afhjælpe dem

Der medvirkes til at optimere driften under den første fase af bygningens drift iht. evalueringen af måleresultaterne i forhold til de opstillede mål for ibrugtagningen. Der formuleres forholdsregler og anbefalinger, der er nødvendige med henblik på en optimal drift af anlægget i bygningens anvendelsesfase.

TABEL 1

Beskrivelse

TLP

Alle anlægsdele er underkastet en funktionstest. Funktionstestenes

art, omfang og resultat er dokumenteret i de relevante afleveringsprotokoller. Der er udført en commissioning proces med indregulering og

efterjustering af tekniske anlæg og systemer. Der foreligger et koncept til fuldstændig dokumentation, eller det er aftalt, at et sådant koncept skal udarbejdes. Der er gennemført en fuld commissioning proces med indregulering

100

og efterjustering, eller det er aftalt, at denne procedure skal være gennemført inden for de første 14 måneder af driftstiden. Der foreligger en fuldstændig dokumentation, eller det er aftalt, at en sådan dokumentation skal udarbejdes. Desuden er der udført en funktions- og ydelseskontrol, som bekræfter at ordregiverens specifikke krav er opfyldt. Der foreligger et koncept, der sikrer, at brugen kontrolleres og optimeres kontinuerligt. Det evalueres positivt, hvis anlægget efterjusteres for at optimere driften efter 10-14 måneder. I kraft af denne efterjustering kan der foretages ændringer på anlægget i den første driftsfase. Evaluering TABEL 2

Side 376 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Evaluering TJEKLISTEPOINT (TLP)

EVALUERINGSPOINT (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

7,5

MÅLVÆRDI M

100

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 377 af 415

PRO2.3

Commissioning

Proces

Commissioning

PRO2.3

NØDVENDIG DOKUMENTATION 

Afleveringsprotokol eller afviklingskoncept for de udførte funktionskontroller



Liste over de udførte funktionskontroller og de tilhørende protokoller (for alle anlæg som varmesystem, ventilation, facadespjæld osv.) med resultater



Formuleret koncept for en fuldstændig dokumentation over indregulering og efterjustering



Aftaledokumenter med et relevant specialfirma, der udfører den regulerede ibrugtagning



Uddrag af ibrugtagningsprotokollen og aftaledokumenterne med et uafhængigt organ, der styrer ibrugtagningen



Uddrag af aftale om driftsoptimering af bygningsteknikken inden for de første 14 måneder



Formuleret koncept, der sikrer, at ibrugtagningen kontrolleres og optimeres kontinuerligt.

I modsætning til den rene funktionskontrol, der udføres ved afleveringen af bygningen, skal administrationen af ibrugtagningen udføres af et eksternt specialfirma. Det kontrollerende firma (uafhængigt eksternt specialfirma) må ikke 

være identisk med et af de firmaer ("udførende firmaer"), der udfører de tekniske anlæg i bygningen eller



være identisk med firmaer, der er udpeget til at ibrugtage, indregulere eller driftsoptimere bygningen (arkitekt, planlægger af tekniske anlæg, design team).

LITTERATURLISTE 

COMMISSIONING-PROCESSEN, Ole Theisen m.fl., Udgivet af Værdibyg, maj 2013, http://www.vaerdibyg.dk/



DS 3090:2014 Commissioning-processen for bygninger - Installationer i nybyggeri og større ombygninger

Side 378 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 379 af 415

OMRÅDETS KVALITET SITE1.1 SITE1.2 SITE1.3 SITE1.4

Side 380 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

MIKROOMRÅDE O MRÅDETS OG KVARTERETS IMAGE OG TILSTAND TRAFIKFORBINDELSER A DGANG TIL FACILITETER I NÆROMRÅDET

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

383 393 399 407

Side 381 af 415

Nærområde

Mikroområde

SITE1.1

DGNB KRITERIUM SITE1.1

MIKROOMRÅDE BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Nærområde

KRITERIEGRUPPE Nærområde

VÆGTNING 2

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 0,0 %

Side 382 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 383 af 415

SITE1.1

Mikroområde

Nærområde

Mikroområde

SITE1.1

ret præcist kortlagt på www.klimatilpasning.dk bl.a. kan der for nedbør ses et nationalt 'bluespot' kort se:

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=miljoegis-klimatilpasningsplaner . Fareklasserne for oversvømmelser og beskyttelsesforanstaltningerne vurderes.

Bygninger er udsat for mange forskellige miljøpåvirkninger. Som regel tages der højde for disse miljøpåvirkninger af bygningen på en passende måde i lovgivningen. Som supplement hertil behandler dette

4. Udeluft

kriterium ekstreme hændelser, der i væsentlig grad kan påvirke en bygnings tilstand og værdi.

Udeluftens kvalitet evalueres iht. luftkvalitetsdirektivet. Der gives oplysninger om skadelige stoffer, der evalueres i overensstemmelse med følgende betingelser:

Miljøpåvirkninger, der kan influere på området, kan påvirke brugernes helbred og velbefindende negativt og skal i givet fald begrænses af passende forholdsregler i byggeriet.



Finstøv-PM10: Dage > 50 µg/m³ (antal overskridelser med finstøv PM10- daglig middelværdi på 50 µg/m³ i 2010)

Uddybende forklaring



Ozon: Dage med 8 timers middelværdi (antal dage, hvor den maksimale 8 timers middelværdi for ozonkoncentrationen ligger over 120 µg/m³, målt over 3 år)

Naturlige farer optræder som følge af områdets geografiske betingelser. Deres intensitet og frekvens kan



Kvælstofdioxid: Årets middelværdi

som regel ikke påvirkes og er vanskelige at forudse. Metodikken tager højde for sandsynligheden af, at en 5. Udendørs støjniveau

given fare finder sted, og hvor alvorlig virkningen vil være.

Det udendørs støjniveau skal måles med henblik på evaluering. Den faktiske værdi klassificeres ved hjælp Farerne identificeres ud fra forholdene på området. Disse farer kan som regel begrænses i kraft af

af "det bestemmende udendørs støjniveau" iht. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i vejledning

forholdsregler i byggeriet, men kan også påvirke de ubebyggede områder og skal tages med i betragtning.

5/1984. 6. Jordbundsforhold Jordbundsforholdene kontrolleres på hele grunden for miljøbelastende stoffer. For at evaluere med henblik

METODE

på miljøbelastende stoffer (kemikalier, byggeaffald, sprængstoffer osv.) skal der foretages en jordbundsundersøgelse af grunden. Der kan ikke foretages en positiv evaluering, hvis der ikke foreligger en

Risici og farer på området omfatter følgende elementer:

jordbundsundersøgelse. I første omgang er det nok at indhente oplysninger fra den pågældende Region for at undersøge, om der allerede er gennemført en jordbundsundersøgelse.

1. Jordskælv

Formålet med Regionernes kortlægning af mulige forureninger er at sikre rent drikkevand og sikre, at

For at evaluere denne fare skal området klassificere efter jordskælvsintensitet. Detailkortet, der skal

forureninger ikke truer menneskers sundhed og miljøet. Regionerne kortlægger muligt forurenet jord på

anvendes, er ESPON kort over Earthquake, Hazard potential fra 2004 (http://preventionweb.net/go/3825) .

Vidensniveau 1og forurenet jord på Vidensniveau 2. For vidensniveau 2 gennemføres flere undersøgelser

På en skala med 5 trin beskrives risiko for jordskælv i området.

for kortlægning af forureningen. Der gælder forskellige regler for boliger og erhverv.

2. Storm

7. Elektromagnetiske felter

For at evaluere denne fare skal området klassificere efter stormvejr. Detailkortet, der skal anvendes, er

For at vurdere om der er elektromagnetiske felter, er det nødvendigt at udføre måling på stedet. For at

ESPON kort over storm hazard (http://www.preventionweb.net/english/professional/maps/v.php?id=3833)

vurdere immissionsgrænseværdierne for mobiltelefonanlæg er den højeste 6 minutters middelværdi

På en skala med 3 trin beskrives risiko for vinter storm i området.

bestemmende. Ved højspændingsledninger evalueres den højeste effektive værdi. Målingen skal udføres nær ved den elektromagnetiske kilde. Hvis der ikke er mobiltelefonanlæg eller

3. Oversvømmelse

højspændingsledninger i en radius af 40 meter, anses immissionsgrænseværdierne for at være overholdt.

For at evaluere faren for oversvømmelse på grunden bruges den statistiske sandsynlighed for oversvømmelse iht. kommunernes kortlægning i deres kommuneplanlægning. Der ses også på nedbør i

8. Radon

form af f.eks. ekstrem regn og åløbsstigninger.

Informationssiden om radon og radioaktivitet (http://boligejer.dk/radonguiden/0/28) giver oversigt over radonkoncentrationen i området.

Oversvømmelser er principielt en naturlig hændelse. De bliver til en katastrofe (oversvømmelseskatastrofe), hvis menneskelige værdier rammes. I takt med den stigende jordudnyttelse anvendes der flere og flere arealer, hvor der er risiko for oversvømmelser f.eks. i havneområder eller attraktive områder tæt på større åer. På denne måde stiger faren for oversvømmelse. Oversvømmelser opstår oftest som opstuvning af vand i lavninger bl.a. gennem vandløbsstigning eller indtrængen fra havet eller fjorde. Risiko for oversvømmelse er

Side 384 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 385 af 415

SITE1.1

Mikroområde

Nærområde

Mikroområde

SITE1.1

TABEL 4

EVALUERING 1. Jordskælv TABEL 1

Risiko for jordskælv

TLP

Very high

High

2,5

Moderate

Low

7,5

Very low

Definition

TLP

Oversvømmelse statistisk 1 gang i løbet af 20 år

2,5

Oversvømmelse statistisk 1 gang i løbet af 50 år

Oversvømmelse statistisk 1 gang i løbet af 100 år

7,5

Oversvømmelse statistisk sjældnere end for hver 100 år.

4. Udeluft TABEL 5

Finstøv-pm 10

TLP

2. Storm

22-35 dage

TABEL 2

15-21 dage

Risiko for stormvejr

TLP

>8-14 dage

High

0-7 dage

Medium

5 TABEL 6

Very low

3. Oversvømmelse TABEL 3

Bluespot, lavningsområde

Der er et mindre lavningsområde på grunden, mindre end 20 % af grunden udgør ”bluespot” Der er ikke ”bluespots” på byggegrunden

Side 386 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TLP

2,5 5

Ozon

TLP

21-25 dage

11-20 dage

6-10 dage

0 – 5 dage

TABEL 7

Kvælstofdioxid

TLP

31-40 µg/m3

21-30 µg/m3

11-20 µg/m3

0 - 10 µg/m3

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 387 af 415

SITE1.1

Mikroområde

Nærområde

5. Udendørs støjniveau

Nærområde

Mikroområde

SITE1.1

TABEL 11

Immissionsgrænseværdier højspændingsledninger

TABEL 8

TLP

Frekvens

> 75 dB(A)

< 50 Hz

< 75 dB(A)

< 65 dB(A)

< 55 dB(A)

Kategori

(almindelig strømforsyning) 16 2/3 Hz (strømforsyning til tog)

Elektrisk feltstyrke

Magnetisk fluxtæthed

5 kV/m

100 mikrotesla

10 kV/m

300 mikrotesla

TABEL 12

Evaluering elektromagnetiske felter

6. Jordbundsforhold

TLP

Risikorelevante anlæg inden for en radius af 40 m fra bygningen: Ovennævnte immissionsgrænseværdier er overholdt

TABEL 9

Gamle miljøbelastninger

TLP

Der er påviseligt ingen risikorelevante anlæg i en radius af 40 m fra bygningen

Jordbundsundersøgelse foreligger Miljøbelastning med lav risiko (F1) eller miljøbelastning og delvis bortskaffelse med restrisiko (til F1), hvorved anvendelsen

begrænses Ingen miljøbelastning (F0) eller miljøbelastning og fuldstændig bortskaffelse af gamle miljøbelastninger (til F0)

7. Elektromagnetiske felter TABEL 10

Immissionsgrænseværdier mobiltelefonanlæg Telefoni

8. Radon TABEL 13

Kategori

TLP

Klasse 4

Klasse 3

2,5

Klasse 2

Klasse 1

7,5

Klasse 0

Immissionsgrænseværdier for den effektive værdi af den elektriske feltstyrke (volt pr. meter)

GSM 900, GSM-rail

42 V/m

GSM 1800, UMTS, Wll

58 V/m

UMTS

61 V/m

WLL

61 V/m

Tetrapol, TETRA

28 V/m

Side 388 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 389 af 415

SITE1.1

Mikroområde

Nærområde

Mikroområde

SITE1.1

Evaluering 6. Jordbundsforhold Evaluering

TABEL 14

Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)



Hvis målinger er udført, brug udskrift fra måleresultater

Alternativt Grænseværdi G



Dokumentation om jordforurening, fx Danmarks Miljøportal http://internet.miljoeportal.dk/intro/intro_jord/Sider/forside.aspx

 Referenceværdi R

7. Elektromagnetiske felter

Dokumentation og data er evt. begrænset i Danmark, og dette skal derfor afprøves i pilotfasen. Søg data på energinet.dk og evt. hos Sundhedsstyrelsen. Målværdi M

100



Måleprotokol med den højeste 6 minutters middelværdi ved mobiltelefonanlæg og den højeste effektive værdi ved højspændingsledninger



Beliggenhedsskema med målangivelser for afstand til farekilde



I givet fald plausibel forklaring af, at der ikke er farekilder i området

8. Radon 

NØDVENDIG DOKUMENTATION

Visning af kort og tilhørende værdier

Oplysningerne skal vises ved hjælp af ovennævnte kort og informationskilder og forsynes med dato for reference og kildeangivelse. Bygningens placering skal markeres så detaljeret som muligt, klassificeringen i den pågældende kategori skal dokumenteres verificerbart. De relevante udtalelser i erklæringer og måleprotokoller skal markeres entydigt. 1. Jordskælv Visning af det interaktive kort og de tilhørende værdier

 2. Storm

Visning af det interaktive kort og de tilhørende værdier



3. Oversvømmelse Dokumentation for den statistiske sandsynlighed for oversvømmelse iht. kommunernes



kortlægning i deres kommuneplanlægning. Alternativt kan klimatilpasning.dk bruges til finde stedspecifik risiko for oversvømmelse. 4. Udeluft Dokumentation af målinger er begrænsede i Danmark. Lige nu er der 11 steder i DK, hvor der står målestationer. De kan ses på Aarhus universitet hjemmeside, Institut for Miljøvidenskab (http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/maaling/) og kommer på DAI (Miljøportalen i løbet af efteråret). 

Dokumentationen må være i forhold til evaluering af den pågældende lokalisering i forhold til de 11 kendte målestationer (hvor forhold kan forventes at være lignende).

5. Udendørs støjniveau 

Hvis måling er udført, brug udskrift fra måleresultater.

Alternativt. 

Brug Miljøstyrelsens støjkortlægning, http://miljoegis.mim.dk/?profile=noise (Søg: noise.mst.dk)

Side 390 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 391 af 415

SITE1.1

Mikroområde

Nærområde

Områdets og kvarterets image og tilstand

SITE1.2

LITTERATURLISTE Risiciene for de enkelte indikatorer evalueres ved hjælp af efterfølgende informationskilder: 1. Jordskælv ESPON kort over Earthquake, Hazard potential fra 2004 (http://preventionweb.net/go/3825) . 2. Uvejr ESPON kort over storm hazard (http://www.preventionweb.net/english/professional/maps/v.php?id=3833)

DGNB KRITERIUM SITE1.2

3. Oversvømmelse Den pågældende kommunernes kortlægning af faren for oversvømmelser i deres kommuneplanlægning. Alternativt klimatilpasning.dk. 4. Udeluft

OMRÅDETS OG KVARTERETS IMAGE OG TILSTAND

Aarhus universitet, Institut for Miljøvidenskab (http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/maaling/) 5. Udendørs støjniveau

BYGNINGSTYPE

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i vejledning 5/1984, samt Miljøstyrelsens støjkortlægning,

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

http://miljoegis.mim.dk/?profile=noise.

TEMAOMRÅDE Nærområde

6. Jordbundsforhold Danmarks Miljøportal (http://internet.miljoeportal.dk/intro/intro_jord/Sider/forside.aspx) De relevante regler for jordforurening fremgår af Jordforureningslovens §8, §12a og §72c

KRITERIEGRUPPE

Oplysninger fra jordbundsundersøgelser

Nærområde

7. Elektriske, magnetiske og elektromagnetiske felter Schweizerische Eidgenossenschaft Bundesamt für Umwelt BafU. Elektrosmog: Oversigt over grænseværdier. (1)

VÆGTNING 2

Mobiltelefonanlæg Immissionsgrænseværdier

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING

Højspændingsledninger: Immissionsgrænseværdier

0,0 %

8. Radon Oversigt over radonniveau, http://boligejer.dk/radonguiden/0/28

Side 392 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 393 af 415

SITE1.2

Områdets og kvarterets image og tilstand

Nærområde

Områdets og kvarterets image og tilstand

SITE1.2

Aspekter, der ikke er ekspertdokumenteret, evalueres ikke.

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

Beskrivelsen i bilag 1 præsenteres for bygherren eller for den sagkyndige, der har udfærdiget ekspertudtalelsen.

Et områdes image afhænger til dels af anvendelsen, men har på den anden side også selv indflydelse på den senere anvendelse. Et industrielt præget image kan f.eks. være positivt i forbindelse med en

2. Bygningens indflydelse

erhvervsmæssig anvendelse, men negativt i forbindelse med en anvendelse til boligformål. Et områdes

Hvis den evaluerede bygning får en positiv indflydelse på området, skal dette fremgå af ekspertudtalelsen

image bidrager i væsentlig grad til, at bygningen accepteres af dens brugere og de gæster, der besøger

eller -udsagnet.

området. Tilsvarende kan et nyt byggeri føre til, at det pågældende byområde forbedrer sit image. Det er

Bygningens indflydelse kan dokumenteres med fx:

derfor helt afgørende for et områdes økonomiske og sociale kvalitet, at det ikke kun opfylder funktionelle



Projektstudier

krav, men også har et positivt image.



Ekspertudsagn om kvarterets udvikling (ejendomsmæglere, kreditforening etc.)



Dokumenterbare hensigter eller udtalelser til implementeringen af flere projekter/virksomheder med bygningen, der evalueres her, som grundlag

Uddybende forklaring



Kvarteret og dets omgivelser skal karakteriseres i forhold til image og tilstand. Denne beskrivelse

Officielle dokumenter, fx fra kommunen



formuleres af auditor på projektet. Vurderingen kan baseres på forskellige kilder og former for

Avisartikler



Ekspertudsagn om andre projekter i området

dokumentation, eksempelvis kommunale plandokumenter, artikler fra aviser eller fagtidsskrifter, ligesom der kan indhentes ekspertudtalelser fra lokale ejendomsmæglere eller andre eksperter. Ekspertudtalelsen skal levere en kvalitativ analyse af området og markedet; en kvantitativ evaluering (værdiansættelse i en mere afgrænset betydning) er ikke påkrævet.

De nævnte punkter kan dokumenteres og præsenteres, såfremt de forekommer. Der skal være en entydig reference til projektet. En generel opgradering af kvarteret inden for rammerne af byplanlægningen kan ikke accepteres som mål for kriteriet.

Ekspertudtalelsen skal omfatte væsentlige aspekter i DGNB-systemets evaluering af området

EVALUERING

METODE Kriteriet beskriver på den ene side den indflydelse, som området har på bygningens markedsmodenhed, på den anden side ses der også på den indflydelse, som bygningen har på selve området. Hvis denne indflydelse er positiv, forbedres evalueringen. Ved brugernes positive evaluering af området (og dermed også af bygningen) er særligt følgende parametre vigtige: 

Generel accept og synlighed i det omgivende samfund



Synergi- og konfliktpotentiale



Pleje- og vedligeholdelsestilstand

TABEL 1

Ekspertudtalelse

TLP

Ekspertudtalelse med ovennævnte udsagn, overvejende negativ

evaluering af området Ekspertudtalelse med ovennævnte udsagn, overvejende positiv

evaluering af området

TABEL 2

Ved projekter (nybyggeri eller renovering) er det også muligt, at bygningen har en positiv indflydelse på omgivelserne, og kan medvirke til at opgradere området. Alene ved bygherrens valg af område eller en vellykket renovering af en eksisterende bygning, kan et kvarter få et andet image, eller det image, som kvarteret har i forvejen, kan forstærkes.

Positiv virkning på området

TLP

Det evaluerede projekt vil få en positiv virkning på området med

henblik på ovennævnte aspekter

Specifikt for Etageejendomme og Rækkehuse 1. Ekspertudtalelse Ekspertudtalelsen bør indeholde alle relevante beskrivelser (f.eks. image, attraktion, synergi- og konfliktpotentialer, pleje- og vedligeholdelsestilstand), der vedrører områdets virkning på bygningens markedsmodenhed. Hvis en eksisterende ekspertudtalelse ikke indeholder disse aspekter, skal de tilføjes.

Side 394 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 395 af 415

SITE1.2

Områdets og kvarterets image og tilstand

Nærområde

Områdets og kvarterets image og tilstand

SITE1.2

Evaluering TABEL 3

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

Falkoner Allé 7, 4. sal GRÆNSEVÆRDI G

2000 Frederiksberg

Tlf. 6172 1020 info@dk-gbc.dk

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI M

100

www.dk-gbc.dk

BILAG 1. RAPPORT OM VURDERING AF OMRÅDE Dokumentation til DGNB-kriteriet SITE 1.2 Områdets og kvarterets image og tilstand

For at få en uafhængig bedømmelse af området, hvor ejendommen er beliggende, lægges en ekspertudtalelse til grund for vurderingen med henblik på DGNB-certificering.

NØDVENDIG DOKUMENTATION

Tilsvarende ekspertudtalelser bruges ofte af bygherrer, projektudviklere eller det offentlige i forbindelse med en projektudvikling. Som regel udfærdiger det finansierende kreditinstitut også en ekspertudtalelse. I denne ekspertudtalelse findes der ofte et afsnit med analyse af markedet og området, hvorunder det analyseres

1. Ekspertudtalelse En ekspertudtalelse om områdets virkning på en bygnings markedsmodenhed eller alternativt en ekspertudtalelses dokumentation af ovennævnte beskrivelse. Ekspertudtalelsen udfærdiges af auditor/

det, hvilken indflydelse området har på værdistabiliteten. Andre punkter som er relevante i forbindelse med dokumentation i forbindelse med en DGNB-certificering omfatter:

rådgiver. Der skal ikke præsenteres kvantitative dokumentationer. Uddrag fra andre ekspertudtalelser eller fra en markeds- og områdeanalyse tjener som dokumentation, hvori evalueringen af området og den lokale markedsværdi indgår med kvalitative udsagn. Hvis der alligevel er visse data, der er for fortrolige, kan ekspertudtalelsen udleveres på et senere tidspunkt, dog før dokumentet affattes. Når bygningen er færdig, er de krævede data som regel ikke længere fortrolige, da projektet allerede er virkeliggjort.

Projektstudier



Ekspertudsagn om kvarterets udvikling (ejendomsmæglere, kreditforening etc.)



Dokumenterbare hensigter eller udtalelser til implementeringen af flere projekter/virksomheder med bygningen, der evalueres her, som grundlag Avisartikler



Ekspertudsagn om andre projekter i området

–

Pleje- og vedligeholdelsestilstand

Der skal ikke tilvejebringes kvantificerbare udsagn. I forbindelse med informationerne om markeds- eller

disse kvantitative udsagn om ovennævnte punkter. Hvis det af fortrolighedsårsager ikke er muligt for



Synergi- og konfliktpotentiale

kan indeholde uddrag fra ekspertudtalelsen eller fra en markeds- og områdeanalyse, hvis denne indeholder

Dokumentation kan præsenteres som:

Officielle dokumenter, fx fra kommunen

Renommé, attraktion

–

lejeværdien er det ikke nødvendigt at dokumentere eventuelle beregninger eller lignende. Dokumentation

2. Bygningens indflydelse



–

bygherren at videreformidle uddrag fra ekspertudtalelsen, kan følgende dokumentation bruges som erstatning: –

Kort erklæring fra bank eller bygherre/projektudvikler om de kvalitative indhold i en områdeanalyse med henblik på ejendommens værdistabilitet

–

Kopi af ekspertudtalelsens dækblad

Sammen med hele sin projektdokumentation fremsender auditoren uddrag fra ekspertudtalelsen og informationer vedrørende ejendommens værdistabilitet til DK-GBC. De indsendte dokumenter benyttes i forbindelse med conformity check, og oplysninger videregives derfor ikke til udenforstående.

Side 396 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 397 af 415

SITE1.2

Områdets og kvarterets image og tilstand

Nærområde

Trafikforbindelser

SITE1.3

DGNB KRITERIUM SITE1.3

TRAFIKFORBINDELSER BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Nærområde

KRITERIEGRUPPE Nærområde

VÆGTNING 3

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 0,0 %

Side 398 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 399 af 415

SITE1.3

Trafikforbindelser

Nærområde

MÅLSÆTNING OG RELEVANS

Nærområde

Trafikforbindelser

SITE1.3

En fremtidig forbedring af trafikforbindelserne til området kan kun medtages i evalueringen, hvis denne forbedring ligger inden for en kort tidshorisont og kan dokumenteres ved hjælp af officielle dokumenter, i

En bygnings tilknytning til forskellige trafikforbindelser er vigtig for områdets kvalitet. Kriteriet evaluerer

form af bindende hensigtserklæringer fra myndighedernes side (ikke-bindende hensigtserklæringer kan ikke

derfor bygningens rumlige placering i forhold til de enkelte trafikforbindelser (f.eks. afstand til nærmeste

tages i betragtning).

stoppested eller motorvejstilslutning) og omfanget og kvaliteten af den pågældende trafikforbindelse (f.eks. frekvensen mellem afgange).

Målingen udføres på grundlag af de faktiske vejstrækninger (ikke fugleflugt) for det pågældende transportmiddel i meter. De nærmeste stoppesteder markeres tydeligt på et kort over området, hvor bygningen er placeret. Afstanden skal være dokumenterbar og vises entydigt.

Uddybende forklaring

Parkeringskonceptet vurderes i forhold til vejledningsteksten i Bygningsreglementet, hvorfra følgende tekst

Bygningstypen er afgørende for evalueringen af forskellige trafikforbindelser. Ved mange anvendelser er

stammer.

adgangen til offentlige trafikforbindelser af særlig stor betydning. Detailhandel er som regel afhængige af levering med varevogne og lastbiler. Logistikejendomme kræver en særlig god forbindelse til infrastrukturen,

Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 x 5 m og bør placeres så nær indgangen som muligt

dvs. at der er stor brancheafhængighed ift. nærhed til vejnettet (motorvej) eller andre transportmidler som

og være med fast jævn belægning. Mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 x 8 m

jernbane, skibstrafik eller luftfart. Hvor det er muligt og meningsfyldt, prioriteres nærtrafikken og cykelstier

af hensyn til minibusser med lift bag på. Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet

over andre transportmidler i evalueringen.

areal, bør disse være højst 2,5 cm. Tabellen herunder viser, hvor mange handicapparkeringspladser til hhv. almindelige biler og kassebiler, der anbefales i forhold til parkeringsanlæggets størrelse. TABEL 1

METODE Kriteriet evaluerer logiske ruter og deres køretider samt deres forbindelser til forskellige andre transportmidler. De faktiske vejstrækninger beskrives og de gennemsnitlige transporttider bestemmes (i minutter) for gående, cyklende eller kørende trafik.

Parkeringsanlæggets

Handicappladser til

størrelse

alm. biler (3,5 × 5,0 m)

kassebiler (4,5 × 8,0 m)

1-9

10-25

26-50

51-75

76-100

101-150

151-200

201-500

501-1000

Afhængigt af bygningstypen kan evalueringen omfatte følgende elementer: (1) Placeringen af det nærmeste stoppested for et offentligt transportmiddel (bus, metro, tog osv.) (2) Områdets dækning af cykelstier (3) Vejnettes kvalitet (4) Forbindelse til alternative/ bæredygtige trafiksystemer: Skinner/godsbanegård, vandvej/havn, luft/ lufthavn (5) Transportkoncept, trafikkoncept (6) Parkeringskoncept

Specifikt for Etageejendomme og Rækkehuse Følgende indikatorer evalueres ikke: 4. Forbindelse til alternative/ bæredygtige trafiksystemer: Skinner/godsbanegård, vandvej/havn, luft/ lufthavn. 6. Parkeringskoncept, hvis parkeringen sker på matriklen. Løses parkeringen i lokalplanbestemt fællesanlæg (f. eks. parkeringshus) uden for matriklen eller ved indbetaling til en parkeringsfond, skal

For yderligere information om handicapparkering henvises til SBi's tjekliste om parkeringspladser [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

indikatoren medtages

Grunden evalueres som den fremstår i projektet eller i forbindelse med udførelsen. Hvis afstande og køretider er korte, har det en positiv indflydelse på evalueringen af placeringen. Sikkerhedsaspekterne for de forskellige transportmidler indgår i evalueringen.

Side 400 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 401 af 415

SITE1.3

Trafikforbindelser

Nærområde

EVALUERING

Nærområde

Adgangen til offentlige trafikmidler vurderes til at være af særlig stor betydning og, hvor det er muligt og meningsfuldt prioriteres gående og cyklende trafik over andre transportmidler.

Beskrivelse

I den følgende tabel forespørges der på de enkelte parametre i de offentlige transportmidler. De opnåede point for hvert enkelt parameter skal lægges sammen. I denne indikator kan der maks. opnås 25 point. Afstanden måles fra bygningens hovedindgang.

(ingen overkørsler uden trafiksignaler eller brug af veje med flere

Udbygget net af cykelstier 

Regional tilknytning (oplandsradius > 5 km)



Entydig afmærkning af cykelstierne (markering på vejene, skiltning)

Kapacitet



stoppestedet for

Transport-

(interval, hverdage

Transportmidlets

det offentlig

midlernes tæthed

mellem klokken 6-

popularitet

sted inden for

Mere end 1 bus-

maks. 400 m (by)

eller banelinje

eller 800 m (land) Mindst 1 stoppested inden for

Mere end 2 bus-

maks. 250 m (by)

eller banelinjer

eller 500 m (land)

Interval, maks. 15 min (by) eller 45 min (land)

Bus overvejende i eget busspor

sted inden for

Mere end 3 bus-

maks. 100 m (by)

eller banelinjer

eller 200 m (land)



Overregional tilknytning (oplandsradius > 10 km)



Gadebelysning



Konsekvent adskillelse af bil-/ fodgænger- og cykeltrafik



Veje udenfor byområder afstribninger til cykler (evt. fælles med fodgængertrafik)



Skiltning med færdselstavler og infotavler med orienterings-



Ensartet og konsekvent gennemført anlægskoncept for

og afstandsangivelser Sporvogn, metro

cykelstier.

min (land) Hurtige skinne-

Mindst 1 stoppe-

I visse afsnit er blandet trafik biler/cykler og

Særdeles veludbygget net af cykelstier

Interval, maks. 10 min (by) eller 30

cykler/fodgængere tilladt

TLP

19)

kørebaner, der udelukkende er beregnet til motortrafik)

TABEL 2

Mindst 1 stoppe-

TLP

Området nås gennemsnitligt godt med en oplandsradius på 500 m

1. Placeringen af det nærmeste stoppested for et offentligt transportmiddel (bus, metro, tog osv.)

transportmiddel

SITE1.3

TABEL 3

Ejendommen, hvis profil her er beboelse, evalueres i forhold til adgangen til forskellige trafikmidler.

Placering af

Trafikforbindelser

Interval, maks. 5

forbindelser

min (by) eller 15

(S-bane, metro)

min (land)

med egne

3. Vejnettes kvalitet 5

sporlegemer

TABEL 4

Beskrivelse

TLP

Tilslutning via stillevej

Tilslutning til udbygget hovedfærdselsåre inden for et minut

7,5

Tilslutning til motorvej via veludbygget udfaldsvej (20 Km)

Tilslutning til motorvej via veludbygget udfaldsvej (10 Km)

God overregional vejtilslutning (f.eks. direkte tilslutning til motorvej)

2. Områdets dækning af cykelstier Det eksisterende net af cykelstier klassificeres i de nedenfor anførte kategorier ved hjælp af disse beskrivelser. Google Map /rutevejledning/cykel (foreligger pt. som betaversion), kan bruges i byområder til udpegning af cykelstinet.

Side 402 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 403 af 415

SITE1.3

Trafikforbindelser

Nærområde

5. Transportkoncept, trafikkoncept

Nærområde

Trafikforbindelser

SITE1.3

Evaluering

TABEL 5

Beskrivelse

Der foreligger ikke et transport-/ trafikkoncept, men området er allerede fuldstændigt udbygget med et finmasket vejnet

TLP

TABEL 7

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI Z

100

Der foreligger et groft skitseret transport-/ trafikkoncept 

Aktualitet: maks. 10 år



Forholdsregler til sikring af trafikanter



Offentlige/private parkeringspladser til biler



Principielle betragtninger over færdselstyper: Offentlig

personlig nærtrafik, cykeltrafik, fodgængertrafik, individuel biltrafik, evt. varevogns-/lastvognstrafik Der foreligger et detaljeret transport-/ trafikkoncept 

Ud over ovennævnte krav kræves der her:



Aktualitet: maks. 7 år



Administration af P-pladser



Undersøgelse af muligheden for delebiler, cykeludlejningssystemer, elbiler

NØDVENDIG DOKUMENTATION 15



Skøn over trafikvolumen

Indretningerne skal vises ved hjælp af kort, bykort, luftbilleder, ruteoversigter osv.. I denne forbindelse skal



Handikapvenlige indretninger

området for den evaluerede bygning afmærkes så præcist som muligt, og indretningen skal vises med



Detaljerede betragtninger over de enkelte trafiktyper: Offentlig

angivelse af navn og afstand i minutter eller meter. Angivelser uden de krævede fremstillinger godkendes

personlig nærtrafik, cykeltrafik, fodgængertrafik, individuel

ikke. Dokumentationen skal kunne ses internettet f. eks. googlemap (rutevejledning/cykler), rejseplanen.dk

biltrafik, evt. varevogns-/lastvognstrafik

el. lign. med angivelse af tid og afstand. Angivelserne skal forsynes med kilde.

6. Parkeringskoncept Løses parkeringen i lokalplanbestemt fællesanlæg (f. eks. parkeringshus) uden for matriklen eller ved indbetaling til en parkeringsfond, skal indikatoren medtages. Hvis parkering løses på matriklen borfalder denne indikator og der opnås max point (20 point).

LITTERATURLISTE

TABEL 6

Beskrivelse

TLP

Der er parkeringsplader til handikappede i henhold til tabel 1

Parkeringspladser til taxa

Der findes tilstrækkeligt mange kort- og langtidsparkeringspladser i en acceptabel afstand fra den observerede bygnings hovedindgang (<100m), så brugere og gæster let kan komme til at parkere (maks.

2 minutter til at lede efter parkeringsplads) Opladningssteder til elbiler og de dermed forbundne særlige parkeringsområder

Tjeklistepointene kan lægges sammen i denne indikator.

Side 404 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 405 af 415

SITE1.3

Trafikforbindelser

Nærområde

Adgang til faciliteter i nærområdet

SITE1.4

DGNB KRITERIUM SITE1.4

ADGANG TIL FACILITETER I NÆROMRÅDET BYGNINGSTYPE Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TEMAOMRÅDE Nærområde

KRITERIEGRUPPE Nærområde

VÆGTNING 2

DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 0,0 %

Side 406 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 407 af 414

SITE1.4

Adgang til faciliteter i nærområdet

Nærområde

MÅL OG RELEVANS

Nærområde

Adgang til faciliteter i nærområdet

SITE1.4

EVALUERING

Et områdes beliggenhed kan kun evalueres sammen med de omliggende kvarterer og deraf følgende TABEL 1

anvendelsesmuligheder.

Der skal evalueres

Brugsspecifik facilitet

METODE

iht. Kategori

Gastronomi: Restauranter, caféer, bagerier osv.

Handel: Supermarkeder, butikker, apoteker, ugemarkeder,

Med udgangspunkt i området/beliggenheden stilles der spørgsmål vedrørende faciliteter, der er relevante for den aktuelle bygningstype. Dette er f.eks. muligt med en rutevejledning på internettet eller ved hjælp af

specialforretninger, især madvarer

bykort/kortudsnit med angivelse af afstande i meter og/eller målestok. Der evalueres altid om følgende faciliteter findes i nærheden af området:

Parker og åbne områder: Parker, legepladser, beplantede områder med rekreative kvaliteter, større havearealer, der må betrædes, rekreative områder i nærområdet, grønne

(1) Gastronomi: Restauranter, caféer, bagerier osv.

større havearealer, der må betrædes, rekreative områder i nærområdet, grønne oaser og

(5) Offentlig administration: Rådhuse, offentlige kontorer, borgerservicecentre og andre offentlige

laboratorier, plejehjem for ældre osv.

Sundhedsfaciliteter: Læger, apoteker, sygehuse, genoptræningsklinikker, fysioterapeuter, laboratorier,

(7) Sportsfaciliteter: Fitnesscentre, sportshaller og -pladser, sportsklubber, klatreskove, dog ikke

plejehjem for ældre osv.

stadionanlæg (8) Fritidsaktiviteter: Kunst og kultur (biograf, teater, gallerier), biblioteker samt billard- og

Offentlig administration: Rådhuse, offentlige kontorer, borgerservicecentre og andre offentlige faciliteter

faciliteter (6) Sundhedsfaciliteter: Læger, apoteker, sygehuse, genoptræningsklinikker, fysioterapeuter,

Uddannelse og børnepasning: Skoler, universiteter, friskoler, børnehaver, vuggestuer osv.

vandområder med anlagte veje osv. (4) Uddannelse og børnepasning: Skoler, universiteter, friskoler, børnehaver, vuggestuer osv.

Separat kategori

oaser og vandområder med anlagte veje osv.

(2) Handel: Supermarkeder, butikker, apoteker, ugemarkeder, specialforretninger, især madvarer (3) Parker og åbne områder: Parker, legepladser, beplantede områder med rekreative kvaliteter,

bowlinghaller, stadionanlæg, koncertsteder, danseskoler, sauna- og wellnesscentre osv.

Sportsfaciliteter: Fitnesscentre, sportshaller og -pladser, sportsklubber, klatreskove, dog ikke stadionanlæg

(9) Serviceydelser: Posthus, banker, håndværksvirksomheder med kundeorientering som f.eks. 8.

skrædderforretning osv.

Fritidsaktiviteter: Kunst og kultur (biograf, teater, gallerier), biblioteker samt billard- og bowlinghaller, stadionanlæg,

I den forbindelse foretages følgende inddeling: 

koncertsteder, danseskoler, sauna- og wellnesscentre osv.

Hvor relevante disse faciliteter er for bygningen, der evalueres, afhænger af bygningstypen.

Serviceydelser: Posthus, banker, håndværksvirksomheder med kundeorientering som f.eks. skrædderforretning osv.

Kategori 1: Påkrævet/meget relevant Her gælder gåafstand (op til maks. 750 m).



Kategori 2: Ønskværdigt/mindre relevant Her tillades større afstande, da disse mål enten frekventeres sjældnere, eller fordi opholdstiden i disse mål ofte er af længere varighed, idet de sædvanligvis opsøges før eller efter arbejde.



Kategori 3: Ikke relevant, denne indikator bortfalder.

Ved parker gælder en særlig klassificering. Afstanden skal altid gives som gåafstand i meter.

Side 408 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 409 af 414

SITE1.4

Adgang til faciliteter i nærområdet

Nærområde

Adgang til faciliteter i nærområdet

Kategori 1: Påkrævet/meget relevant

Kategori 2: Ønskeligt/også relevant

Hvilke faciliteter der skal evalueres efter kategori 1: Påkrævet/meget relevant, fremgår af tabel 1.

Hvilke faciliteter der skal evalueres efter kategori 2: Ønskeligt/også relevant, fremgår af tabel 1.

For hvor type facilitet vurderes antal og afstand i forhold til nedenstående tabel 2. Der kan derfor opnås

For hvor type facilitet vurderes antal og afstand i forhold til nedenstående tabel 3. Point for hver type facilitet

point for hver type facilitet. Der kan fx opnås point for 1. gastronomi såvel som for 2. Handel.

summeres. Fx giver 3 sportsfaciliteter inden for en afstand af 1000 meter 10 point. 2 sundhedsfaciliteter

SITE1.4

inden for 500 meter giver yderligere 10 point. TABEL 2

Beskrivelse

Mindst 1 facilitet i en afstand af maks. 750 meter Mindst 1 facilitet i en afstand af maks. 500 meter eller Mindst 2 faciliteter i en afstand af maks. 750 meter

TLP

7,5

Mindst 1 facilitet i en afstand af maks. 1000 meter eller

Mindst 1 facilitet i en afstand af maks. 500 meter eller 7,5

Mindst 3 faciliteter i en afstand af maks. 1500 meter 10

Mindst 4 faciliteter i en afstand af maks. 750 meter

Mindst 2 faciliteter i en afstand af maks. 500 meter eller Mindst 3 faciliteter i en afstand af maks. 1000 meter eller

Mindst 4 faciliteter i en afstand af maks. 1500 meter

Mindst 3 faciliteter i en afstand af maks. 300 meter eller 15

Mindst 5 faciliteter i en afstand af maks. 750 meter

Mindst 3 faciliteter i en afstand af maks. 500 meter eller Mindst 4 faciliteter i en afstand af maks. 1000 meter eller

Mindst 5 faciliteter i en afstand af maks. 1500 meter

Mindst 4 faciliteter i en afstand af maks. 300 meter eller Mindst 5 faciliteter i en afstand af maks. 500 meter eller

Mindst 1 facilitet i en afstand af maks. 2000 meter

Mindst 2 faciliteter i en afstand af maks. 1000 meter eller

Mindst 2 faciliteter i en afstand af maks. 300 meter eller

Mindst 4 faciliteter i en afstand af maks. 500 meter eller

TLP

Mindst 2 faciliteter i en afstand af maks. 1500 meter

Mindst 3 faciliteter i en afstand af maks. 750 meter

Mindst 3 faciliteter i en afstand af maks. 500 meter eller

Beskrivelse

Mindst 1 facilitet i en afstand af maks. 300 meter eller Mindst 2 faciliteter i en afstand af maks. 500 meter eller

TABEL 4

Mindst 6 faciliteter i en afstand af maks. 750 meter

Mindst 4 faciliteter i en afstand af maks. 500 meter eller

Mindst 5 faciliteter i en afstand af maks. 1000

Ved parker gælder følgende: Evaluering

TABEL 3

Beskrivelse

TLP

Mindst 1 anlæg i en afstand af maks. 1000 m

Mindst 1 anlæg i en afstand af maks. 750 m eller Mindst 2 anlæg i en afstand af maks. 1000 m Mindst 1 anlæg i en afstand af maks. 500 m eller Mindst 2 anlæg i en afstand af maks. 750 m Mindst 1 anlæg i en afstand af maks. 300 m eller Mindst 2 anlæg i en afstand af maks. 500 m

Side 410 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

TABEL 5

Evaluering Tjeklistepoint (TLP)

Evalueringspoint (EVP)

GRÆNSEVÆRDI G

REFERENCEVÆRDI R

MÅLVÆRDI Z

100

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 411 af 414

SITE1.4

Adgang til faciliteter i nærområdet

Nærområde

NØDVENDIG DOKUMENTATION Antal og afstand af faciliteterne skal vises ved hjælp af kort, bykort, luftbilleder, rutevejledninger osv. Den evaluerede bygnings område/beliggenhed skal markeres så præcist som muligt. Der indtegnes cirkel med radius relevant radius angivende afstand til bygning (hovedindgang) og faciliteterne indtegnes.

Side 412 af 415

Etageejendomme og rækkehuse 2014, version 1.1

Side 413 af 415

MEDLEMMER AF GREEN BUILDING COUNCIL DENMARK PR. september 2015

Premium medlemmer

BASIC medlemmer Carlsberg Byen CG Jensen Dorte Mandrup Arkitekter

Friis & Moltke Frederiksberg Kommune Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Nøhr & Sigsgaard

Pålsson Arkitekter Region Sjælland Rønne & Lundgren

Danica Pension Dansk Boligbyg Dansk Byggeri Dansk Indeklima Mærkning Dall & Lindhardtsen DATEA De Forenede Ejendomsselskaber DEKO Deloitte Dissing + Weitling architecture DI Byggematerialer d line as Dominia DOMUS arkitekter DOVISTA Drees & Sommer Drost Fonden DTU, Institut for Bygge og Anlæg Egetæpper Emcon Enemærke & Petersen Erik Møller Arkitekter Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademiet Sydvest Esbensen Rådgivende Ingeniører Faaborg-Midtfyn kommune FSC Danmark Finansgruppen Nordic Forbo Flooring Frederikssund Kommune Freja Ejendomme Gottlieb Paludan Arkitekter Ginnerup Arkitekter Gladsaxe Kommune, Ejendomscenteret GPP Arkitekter Green Solution House Grundejernes Investeringsfond Hansen, Carlsen & Frølund Harde Larsen Henning Larsen Architects H + Arkitekter H+H Danmark Hoffmann Holscher Arkitekter Ingeniør’ne Interface Denmark ISS Facility Services

JAJA architects Jeudan JJW Arkitekter Juul & Hansen arkitekter Jytas KAJ OVE MADSEN Kant Arkitekter Kærsgaard & Andersen arkitekter og ingeniører KEA KEIM Scandinavia Kingspan Insulation Kjær & Richter Kolding Kommune Kommandit Aktie Selskabet Østre Havn KLP Ejendomme KPC Holding KPF Arkitekter Krydsrum Arkitekter Kuben Management Københavns Kommune LB Consult LIP Bygningsartikler Lejerbo Lendager Arkitekter LIP Bygningsartikler Lund & Staun Lyngkilde Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) Mangor & Nagel Middelfart Kommune MidtConsult Mosa Tiles NNE Pharmaplan Nova5 Arkitekter Nordea Ejendomme Nord Architechts Næstved Kommune Nøhr & Sigsgaard OBH Rådgivende Ingeniører Odense Kommune, By og Kulturforvaltningen Ole Hagen Arkitekter Oluf Jørgensen Orbicon PE North West Europe Pluskontoret

Tagpapbranchens Oplysningsråd Via University Wissenberg

Support medlemmer 3XN Aarhus Arkitekterne Aart Architects Aalborg Portland ADEPT Aggebo Klima & Bygningskonstruktion AI-Gruppen AL2bolig Alfix Aluflam ARDEX Skandinavia Armstrong Danmark Arkitema Architects Arkitektfirmaet Brøndsted & Nielsen Arkitektfirmaet Aaboe Arkitektfirmaet Hovaldt Arkitektfirmaet Kjær & Richter Arkitektfirmaet MW Arkitektfirmaet NORD Balslev Rådgivende Ingeniører Bascon BBP ARKITEKTER Bech-Bruun Bertelsen & Scheving Arkitekter BIG - Bjarke Ingels Group Bjerg arkitektur Botjek Center Sønderjylland B. Nygaard Sørensen Brix & Kamp Brødrene Dahl Business Center Bornholm Byggesocietetet Erhvervsakademiet Lillebælt – Bygningskonstruktøruddannelsen Casa Arkitekter CEBRA Cetonia Coop Invest CORE ARKITEKTER C.W. Obel Ejendomme CB Richard Ellis CENERGIA Cirkelbo Christensen & Co Arkitekter Creo Arkitekter Cronborg Danakon

Falkoner Allé 7, 4. 2000 Frederiksberg, Telephone: 3672 1020, www.dk-gbc.dk

PLH Arkitekter Polyform arkitekter P+P Arkitekter Realkredit Danmark Region Hovedstaden Region Midtjylland RGC Management RH Arkitekter Rubow Arkitekter RUM Rørbæk & Møller Arkitekter Rønslev Andersen Sadolin & Albæk SAHL Arkitekter SKALA arkitekter Scandi Byg Schmidt, Hammer & Lassen Schlüter-Systems Schüco International KG SIGNAL Arkitekter Sika Danmark SITE Arkitekter Sloth Møller Sjælsø Danmark Sophienberg Ejendomsudvikling Soundport Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniører Stockvad & Kerstens Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører Sweco Architects Søren Jensen Rådgivende Ingeniører TATA Steel Tech College Aalborg Tegnestuen Mejeriet TEKNIQ Tetris Troldtekt University College Nordjylland Velux Viegand Maagøe Vilhelm Lauritzen Arkitekter Wessberg Zeso architects Østergaard Arkitekter Årstidernes Arkitekter