Romaner om katte

Page 1

Det var kattens

-

romaner om katte Anbefalinger fra Lykke Hjorth Vinter 2012/13

Lille kat, lille kat, lille kat på vejen. Hvis er du, hvis er du? - Jeg er sgu min egen. (Piet Hein)

Er du vild med katte, så bliv inspireret til at læse om, hvad alverdens forfattere har skrevet om menneskets næstbedste ven.

GreveBibliotek.dk


Dewey: bibliotekskatten der ændrede verden

En kollega anbefalede denne biografi om Vicki Myron. Det er historien om hvordan katten Dewey Readmore Books bliver huskat og maskot for Spencer Public Library og for biblioteksleder Vicki Myron. Historien begynder en iskold januarmorgen i den lille by Spencer i Iowa. I bibliotekets kasse til afleverede bøger finder Vicki en forfrossen otte uger gammel kattekilling. Det er begyndelsen på et næsten 20 år langt liv som bibliotekskat.


Kafka på stranden af Haruki Murakami

Katte optræder altid i Murakamis roman-er. Her i form af en analfabet, der kan tale med katte. I nutidens Japan mødes to skæbner tilfældigt: den unge intellektuelle Kafka Tamura, der føler sig hjemme i et bibliotek og den gamle Nakata, en analfabet, der elsker naturen og kan tale med katte. Ved mødet genopstår deres historier på magisk vis. GreveBibliotek.dk


Artemis: beretning om en kat af Vibeke Vasmo

En rigtig roman for katteelskere. Artemis er en meget karakterfuld kat, som levede sammen med forfatteren i 12 år på en sjællandsk præstegård. Bogen handler om det at miste, om at modtage, om livets små glæder, om livets sorger, om ro, om (naturens og menneskers) vildskab.

GreveBibliotek.dk


Linda Evangelista Olsen af Suzanne Brøgger

Katten Linda formodes at være en reinkarnation af forfatterens mor, der selv var en kat. Og det passer godt nok på den tilværelse mor og kat har, og deres måde at påvirke omgivelserne på.

GreveBibliotek.dk


Jadekatten af Suzanne Brøgger

Jadekatten er Suzanne Brøggers mest traditionelle men også udleverende og meget humoristiske slægtsfortælling om fire generationer af den jødiske familie Løvin. Det begynder nytårsaften 1945, tager et tilbageblik og bevæger sig frem til 1990´erne. Romanen private historie spejler sig i den store samfundsfortælling. Og da familien er glad for katte, er de naturligt med.

GreveBibliotek.dk


Kattehistorier fra hele verden

Her fĂĽr du kattehistorier fra nĂŚr og fjern. Kendte katteelskende forfattere har bidraget med fine kattenoveller.

GreveBibliotek.dk


De bedste kattehistorier

Her er alverdens kattehistorier fra bl.a. Emile Zola, Patricia Highsmith, James Herriot, Mark Twain, P.G. Wodehouse, Rudyard Kipling, Dorris Lessing.

GreveBibliotek.dk


Gamle Possum's bog om praktiske katte

Dette er T.S. Eliots humoristiske digte om katte. Vidste du, Andrew Lloyd Webbers musik til musicalen Cats blev til i et sÌrt samarbejde med digteren og kritikeren T.S. Eliot? Faktisk bygger den pü denne pudsige lille samling af rimende digte for børn fra 1939.

GreveBibliotek.dk


Katte isĂŚr af Doris Lessing

Den engelsk/afrikanske forfatter Doris Lessing fortĂŚller om katte, som hun har kendt.

GreveBibliotek.dk


De kattens feriedage af Dorrit Willumsen

Her er en lille munter fortĂŚlling om en kat, som deler sine tanker og oplevelser med lĂŚseren i de fjorten dage, hvor ejerne er pĂĽ ferie, og nabokonen passer hende.

GreveBibliotek.dk


Kattens tramp af Janne Teller

Hvis man vil læse om de helt store lidenskaber, og hvad de gør ved mennesker, så er Kattens tramp et godt bud. Det er en grum historie om, hvordan kærlighed bliver til krig, og hvordan krig påvirker kærlighed. Rammen er Balkan i 90´erne og områdets voldsomme historie.

GreveBibliotek.dk


Kattehistorier

af James Herriot

James Herriot er måske bedst kendt fra tv-serien Folk og fæ. Her oplever vi ham fra en anden side fortælle om sit foretrukne kæledyr, katten.Ti små sørgelige og muntre noveller om livet med katte i sin egenskab af dyrlæge, men også om de katte der valgte ham som sit menneske og fælles oplevelser. GreveBibliotek.dk


Kat – ondskaben lurer i regnen af Steen Langstrup

Denne roman hører ikke til den hyggelige og nuttede genre om katte. Tværtimod er det en ren gyser. København rammes af en række mystiske mord, som tilsyneladende er begået af en gal mand med et våben formet som katteklør. Vi føres ind i et regnvåd verden af almindelige mennesker som pludselig skal forholde sig til en ualmindelig situation. Og så dukker en kat hele tiden op.

GreveBibliotek.dk


Katten i dueslaget

af Agatha Christie

I en fiktiv stat i Mellemøsten forsøger flere kriminelle kredse under en revolution at opspore nogle værdifulde diamanter, som tilhører den afsatte kongefamilie. Det viser sig hurtigt, at diamanterne er gemt på en engelsk pigeskole. Og det fører til tre mord, men da efterretningsvæsnet giver op, bliver Hercule Poirot inddraget i sagen. Og så kender vi atter Christies klassiske krimigenre.

GreveBibliotek.dk


Uskyldens museum af Orhan Pamuk

På en bakke i Istanbul lyder en højlydt mjaven fra et faldefærdigt halvtag. En trefarvet kat kigger forventningsfuldt frem. Byen vrimler med udhungrede katte, men modsat andre storbyer får de her ikke et spark af de lokale, men mad. I den muslimske verden har katten en særlig status. En kvinde, der ikke kan lide katte, vil alt andet lige aldrig gøre en mand lykkelig , siger moderen til Kemal i denne roman.

GreveBibliotek.dk


Kattens anatomi af Poul Vad

Kattens anatomi er en rekonstruktion af en skæbnesvanger majdag i 1936, hvor optikeren Elias Lønn og hans kone Edith kører med toget fra Silkeborg til Hammerum. Med på turen har de deres gamle siameserkat Spinoza, som skal udstoppes. I togkupéen møder et par herrer. Pga. besynderlige forsinkelser, der senere får stor indflydelse på romanens slutning, skiftes de tre herrer i kupéen til at fortælle deres livs- og slægtshistorier.

GreveBibliotek.dk


Kat og mus

af Günther Grass

Historien foregår i Danzig under krigen. Hovedpersonen Mahlke er en splejset halvvoksen dreng med et enormt adamsæble, der bestandigt vokser. Bliktrommen er 1. del af en trilogi, hvor Kat og Mus og Hundeår er del 2 og 3.

GreveBibliotek.dk


I lyset af en kat af Niels Brunse

Den 53-årige komponist Peter Vejland er sporløst forsvundet fra katamaranfærgen mellem Kalundborg og Århus. Journalisten Jesper Lund og fotografen Madeleine Arnvad graver i sagen, som viser sig at have tråde bagud i tiden og indad i sjælen.

GreveBibliotek.dk


Hvem er kat – hvem er mus af Patricia Highsmith

Her er en psykologisk thriller fra 1965. En midaldrende amerikansk forfatter er sammen med sin unge engelske kone strandet i en landsby i Suffolk. Kærligheden er væk og det samme er konen meget. For at blive inspireret til sine krimier begynder manden at fantasere og skrive om det perfekte mord på konen. Hvad der begynder som en uskyldig leg, bliver pludselig alvor, da konen er væk.

GreveBibliotek.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.