Romaner om hunde

Page 1

Romaner om hunde Anbefalinger fra Lykke Hjorth sensommer 2012

Jeg er selv den glade ejer af en sort labrador. Jeg elsker naturoplevelserne, det sociale og motionen, som det at have hund giver. Og så har jeg opdaget, at rigtigt mange romaner handler om hunde på en eller anden måde. Her er et stort udvalg, som jeg enten selv har læst eller har fået lyst til at læse.

GreveBibliotek.dk


Boys af Anna Ringberg

Helt ny roman med en hund som hovedperson og talerør. 65 årige Lasse skal se sin søn for første gang i tyve år. Alt er gjort klar, for nu skal sønnen få at se, at man godt kan klare tingene selv. Men så sker det, der ikke må ske: Lasses bedste ven, hunden Boys, forsvinder. Boys handler om far, søn og hund. Om den loyale og omsorgssvigtede kærlighed, om skidtet i krogene, skeletterne i skabet og om aldrig rigtig at finde hjem.


Dårlig karma af David Safier

Kim er en succesfuld tv-vært, der glemmer mand og barn i farten. Den aften, hun vinder en stor pris, dør hun samtidig, da et stykke af en rumstation rammer hende i hovedet.Hun reinkarneres som myre og må nu gennemleve en lang række liv som myre, marsvin og hund, mens hun langsomt bliver klogere på de vigtige ting i livet.


Den svære toer af Lone Abduras

Som hundeejer fik jeg allerede ved at læse på bagsiden lyst til at give mig i kast med denne lille roman. I kollektivromanstil skil-dres en række danskeres hverdagsliv. Alle har de interessen for hunde til fælles. Det lyder banalt, men elsker du hunde og humor, så prøv denne pudsige roman og døm selv.

GreveBibliotek.dk


Bokserhunde i alle farver af AlaaAlaa-Al Aswany

Noveller fra det moderne Kairo, hvor forskellige kulturer og generationer håndterer tilværelsens absurditet på hver sin måde. I den humoristiske titelnovelle forveksler hovedpersonen en pekingeser med en bokser måske på grund af den noget besynderlige salgsannonce. GreveBibliotek.dk


Timbuktu af Paul Auster

Timbuktu er en lille perle fra Paul Auster, som har valgt at lade fortælleren være en hund. Det kommer der meget tankevækkende og finurligt ud af. Hunden, Mr. Bones, ejes af Willy, en vagabond og dranker som - efter at have fået en åbenbaring tror at han er bestemt til at agere julemand. Under navnet Mr. Christmas forærer han arven fra sin afdøde mor væk til trængende mennesker, han møder. Selv lever han og Mr. Bones en kummerlig tilværelse på gaden, men nyder ikke desto mindre hinandens selskab og det frie liv.

GreveBibliotek.dk


Sort Hund af Torben Munksgaard

Sort hund er en ny letlæst og stærkt underholdende roman, der både stiller spørgsmål til det moderne menneske og vores samfund, og måske giver den et bud på, hvad vi skal gøre (eller ikke gøre) for at blive lykkelige. Den må jeg læse!

GreveBibliotek.dk


Manden der elskede hunde af Leonardo Padura

Her er en historisk roman, der sætter fokus på kommunismen. Bogen følger tre personer, hvis liv krydser hinanden: Den sovjetrussiske Leonid Trotskij, en af den russiske revolutions store helte og kandidat til at tage over efter Lenin, den spansk-katalanske kommunist Rámon Mercader, aktiv i Den spanske Borgerkrig, og dyrlæge + forhenværende forfatter, Iván Cárdenas. Omdrejningspunktet er mordet på Trotskij og efterforskningen af mordet. Hvordan hundene kommer ind i billedet, må jeg læse mig til.

GreveBibliotek.dk


Vores tragiske univers af Thomas Scarlett

Meg er en skriveblokeret forfatter i midt-trediverne. Hendes eget liv står også i stampe. Det kan ikke blive værre: Hun mangler penge, bor i et fugtigt hus i en dødssyg idyllisk sydengelsk ferieby og kæresten keder hende. På plussiden tæller: hendes venner og hendes hund, som hun elsker. Desuden har hun mødt en mand, temmelig meget ældre og lige så klog og belæst som hende selv. Han giver hende noget (andet) at tænke på. For er livet virkelig så tilfældigt, så fuldt af gråvejr, skrigende måger og baked beans, som det føles? Da Meg begynder at gribe de chancer, der byder sig i hendes liv, sker der ting og sager, der får hende til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er op og ned - både i hende selv og i verden.

GreveBibliotek.dk


Dog boy af Eva Hornung

Drevet af ensomhed og sult forlader en fire år gammel dreng sin forsvundne mors lejlighed i Moskva. Han følger efter en stor gul hund til dens tilflugtssted og bliver efterhånden optaget blandt de andre vilde hunde. Overvåget af sin nye hundemor lærer han at begå sig i den anderledes tilværelse, men snart begynder myndighederne at interessere sig for ham. Romanen er på engelsk, men skal læses.

GreveBibliotek.dk


Tøs: et hundeliv af Dorrit Willumsen

Munter og kærlig beretning om forfatterfamiliens syv år lange samliv i 1980‘-erne med Tøs - en 50 kilo stor Grand Danois.

GreveBibliotek.dk


Min hund Grog

af R. StormStorm-Petersen

Humoristen Robert Storm-Petersen Storm P. var ogsü hundemenneske. Hans fortÌllinger, tegninger og privatliv var fyldt med hunde i enhver form. Grog var en hvid foxterrierblanding med noget puddel i sig. Storm P. fik den i 1924. Grog blev opkaldt efter den schweiziske klovn og musiker Grock . Grog er hovedpersonen i en lille serie af hundebøger. De fortjener at blive luftet igen!

GreveBibliotek.dk


Hundens ører af Maria Ernestam

Eva beslutter sig allerede som syvårig at slå sin mor ihjel. Så barsk lægger denne svenske ikkekrimiagtige krimi ud. Og efterhånden som romanen skrider frem, begynder man at forstå hende. Vi har bl.a. læst krimien i læsekredsene. Den er meget spændende på det psykologiske plan. Og selvom mordet tilstås først i romanen, bliver man alligevel draget hen imod forklaringen og konsekvenserne. Og som titlen antyder medvirker her også en hund, som en vigtig aktør.

GreveBibliotek.dk


Sidste nat i Twisted River

I denne murstensroman figurerer den gamle skovhugger, Ketchums, sære bjørnehund, Hero, sammen med Six-Pack-Pams schæfer-hunde ikke som hovedpersoner. Men romanen er taget med for at introducere en af mine yndlingsforfattere, John Irving. Her giver han et rørende portræt af en flygtende enlig far og hans søn gennem halvtreds år. Det er som sædvanlig et tragikomisk univers af skæve eksistenser og situationer – denne gang set dels fra et skovhugger- og et italiensk kokkeunivers.

GreveBibliotek.dk


Hundehoved af Morten Ramsland

Læs denne fantastiske slægtsroman om en norsk familie og dens turbulente liv gennem det 20. århundrede på godt og ondt. Fortælleren Asger er vendt tilbage til Danmark efter mange års ophold i Amsterdam for at tage afsked med sin døende farmor. Han har længe værget sig imod at vende tilbage pga. det sære hundehoved, et uhyggeligt fantasifoster, der på tragisk vis har afstedkommet et dødsfald i familien. Romanens fortællestil og stemning minder lidt om Erling Jepsen og Michael Niemis.

GreveBibliotek.dk


Hun bryder sig langsomt om hunde

Helt tilfældigt stødte jeg på denne lille samling af prosatekster om en ung kvinde, som forgæves søger efter sin egen kerne. Titlen fik mig til at kigge nærmere på bogens 112 sider. Man bliver nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor pigens forhold til dyr har ændret sig fra at være nærmest ligeglad, til nu at bryde sig langsomt om hunde. Spøjs formulering, synes jeg.

GreveBibliotek.dk


Den mystiske sag om hunden i natten

Christopher er 15 år gammel og autist. Han fortæller selv historien om, hvordan han opklarer mordet på naboens hund, selvom han afviger fra det normale: super-intelligent og meget anderledes med udtalt berøringsangst. Desuden er han meget optaget af Conan Doyles roman om Baskervilles hund. Romanen giver en godt indblik i en autistisk verden og tankegang. Den står også på min læselystliste.

GreveBibliotek.dk


Ned til hundene

af Helle Helle

En kvinde stiger af bussen ved endestationen et sted i Udkantsdanmark. Med sig har hun sin rullekuffert. Hun har forladt sin mand og er taget ud i det blå. Hun bliver samlet op af John og Putte, to venlige førtidspensionister, som indlogerer hende på deres hjørnesofa. Langsomt inddrages hun i deres daglige gøremål. Fx passer hun Puttes onkels hunde, mens han er indlagt på Næstved Sygehus. Hos Helle Helle står det meste mellem linjerne.

GreveBibliotek.dk


Biroller af Erling Jepsen

Helene studerer teatervidenskab. Hun bor på et lejet værelse på Frederiksberg. Hun er vild med teater og drømmer om at blive skuespiller. Helene har desværre ikke held med at blive optaget på teaterskolen. Til gengæld har hun en hund og får med dens hjælp foden indenfor på Husets Teater på Halmtorvet. I første omgang ikke helt som hun havde drømt om. Teaterdirektøren er mere interesseret i hunden end i Helene. Det er da også hunden, som bliver tilbudt en rolle, men det varer ikke længe før, Helene selv kommer på scenen. Præcis som hun havde drømt om.

GreveBibliotek.dk


En hund der drømmer af Agustina Bessa Bessa--Luis

En hund der drømmer handler om den dovne og følelsesmæssigt stagnerede rigmandssøn, Lèon Geta. Han vokser op i det borgerlige Porto og fordriver tiden i selskab med kredsen af ligesindede bohémer. Som en drømmende hund lever han i fantasiens og mindernes verden, uden en tyngende hukommelse. Kulisserne er det moderne Portugals voldsomme historie; fra 1930èrne og Salazars fascistiske diktatur, over tabet af kolonierne og frem til de sociale og politiske revolutioner i 70'erne – frem mod år 2000.

GreveBibliotek.dk


The Dogs of Babel

af Carolyn Parkhurst

Sprogforskeren, Paul Iverson, efterforsker sin kones mystiske død. Hun faldt ned fra et æbletræ og deres hund, Lorelei, var det eneste vidne. Paul arbejder intenst med at få hunden til at røbe, hvad den har set. Samtidig mindes han sit ægteskab, hvor der gemmer sig flere hemmeligheder. Den amerikanske bestseller fra 2003 er ikke oversat til dansk, men kan bestilles på engelsk via Bibliotek.dk og lyder bare for spændende!

GreveBibliotek.dk


Vandreren af Adriaan van Dis

Hunde kan være med til at ændre menneskers liv. Det handler denne roman fra 2009 om: Den 60-årige velbeslåede Mulder lever et tilbagetrukket liv i Paris, hvor en hund pludselig slår følge med ham og herefter ikke viger fra hans side. Hunden er kommet til Paris fra Afrika med illegale indvandrere. Den fører Mulder rundt i ukendte dele af byen, hvor der bliver rokket ved hans fordomme om bl.a. indvandrere, hjemløse og tiggere.

GreveBibliotek.dk


Skytsenglen

af Nicholas Sparks

Julie mister i en ung alder sin mand, Jim, der dør af en aggressiv form for kræft. Hun sidder tilbage i en tilstand af chok, sorg og fortvivlelse. Den følgende juleaften modtager hun en mystisk pakke med en hund og et brev. Brevet er skrevet af Jim, før han gik bort, og hunden er indkøbt for at vogte over hende. Et par år senere falder hun for den galante entreprenør Richard, som viser sig at være psykopat. Hun begynder at føle sig overvåget og iagttaget. Her må være dømt søvnløse nætter!

GreveBibliotek.dk


Hotel New Hampshire af John Irving

Det er mange år siden, at jeg læste denne pragtfulde familieroman, hvori der medvirker en udstoppet hund. Hunden hedder Sorg, og den styrter i udstoppet tilstand ned i havet med fly og en del af familien. Ellers er romanen et fantastisk fascinerende billede af hotelfamilien Berry og deres bizarre talenter. Handlingen strækker sig fra starten af 2. verdenskrig til 1980´erne og geografisk fra en lille amerikansk provinsby over Wien til New Hampshire i Maine. Her driver familien tre hoteller med ildhu og originalitet.

GreveBibliotek.dk


En hund i huset

af Lise Nørgaard

Lise Nørgaard, som er et stort hundemenneske, fortæller om sit livs hunde og giver gode råd til vordende hundeejere. Hun bringer bl.a. muntre øjebliksbilleder af hendes og familiens samliv i det første halvandet år med den viljestærke kongepuddel Puk.

GreveBibliotek.dk


Som om hun bare lagde røret på og forsvandt

Agnete Braads debutbog med titlen Som om hun bare lagde røret på og forsvandt, er en roman om den unge kvinde Agnetes forhold til sin mor, der var præst på Nørrebro. Som 60 årig blev hun pludselig ramt af livstruende kræft, mens Agnete venter sit første barn. Nyt liv og truslen om forestående død bliver det felt Agnete skal navigere i igennem de kommende, alt for korte måneder, hvor hun må dele sin mor med den store menighed, tilløbere og godtfolk. Med en hund på forsiden, må den indeholde et lille vov.

GreveBibliotek.dk


Den dag jeg slog min hund ihjel af Marianne Jørgensen

20 noveller om livet i Udkantsdanmark. Den

dag jeg slog min hund ihjel består af en række noveller fortalt med en underfundig humor og en smittende vitalitet og originalitet. Vi befinder os på landet, i landsbyen, i forstaden, på afstand, i udkanten af hvad andre betegner som det væsentlige med rødder i det samfund, som stadigvæk findes - derude De lever deres almindelige liv i provinsen, og hverdagen drejer sig om GreveBibliotek.dk familien og sociale forhold og om, hvordan man i det hele taget forholder sig til


På rejse med Charley

Forfatteren John Steinbecks skildrer i denne klassiske rejsereportage sin spartanske og folkelige bilrejse tværs over Amerika i efteråret 1960 sammen med den brune aristokratiske puddelhund, Charley.

GreveBibliotek.dk


Tre hundes nat

Elsebeth Egholm er kendt og elsket for sin krimiserie om den århusianske journalist Dicte Svendsen.Tre hundes nat er første bog i en ny serie med Dictes voksne, bortadopterede søn Peter som hovedperson. Denne gang foregår handlingen i Udkantsdanmark.

GreveBibliotek.dk


Mr. Chartwell af Rebecca Hunt

En aldrende Winston Churchill og en ensom kvindelig bibliotekar får deres skæbner flettet sammen af Mr Chartwell, en fælles gæst, som deler sin tid mellem dem. Han er en stor, sort og talende hund, der er både karismatisk og farligt forførende, men hvis motiver viser sig at være mørkere end de aner.

GreveBibliotek.dk


Hundemordet i Vimmelskaftet

I denne historiefortælling fra 1700-tallets København bevæger vi os blandt falskspillere, svindlere, tiggere, soldater og prostituerede. Gennem en række episoder får vi indblik i, hvordan ære, vold, fællesskaber og hierarkier skabte rammerne for københavnernes liv i den indelukkede by. Mens de rige trak sig tilbage til deres palæer og borgerhuse var virkeligheden en anden i de københavnske gader, hvor stanken, larmen og trængslen kunne gøre livet til en prøvelse for alle de almindelige mennesker, der levede i byen.

GreveBibliotek.dk


Hønsehunde af René Fredensborg

Her er en grotesk og humoristisk fortælling om den kriseramte rockreporter Randy Frydenlund fra et landsdækkende dagblad. Sammen med weekend-alkoholikeren Erik Paaske og hønsehunden Gunnar kommer Randy både langt ud og om på den anden side af myten om sex, drugs and rock'n'roll for at finde noget nær sandheden om sig selv og sin midtvejskrise.

GreveBibliotek.dk


Hundenes nat af Lone Mikkelsen

Romanen begynder fastelavnsmandag i 1449 i Frueslev på Midtsjælland. Her bor enken Margrethe, men snart er vi på vej til Milano. Her kommer fru Margrethe til hoffet som amme. Hun møder et helt andet liv og et helt nyt menneskesyn. Handlingen udspilles i overgangen mellem middelalder og renæssance. Tro og overtro, kunst og videnskab strides. Undervejs drejer skæbnehjulet med ubarmhjertig konsekvens.

GreveBibliotek.dk


Flyvende hunde af Marcel Beyer

De sidste dage i Hitlers førerbunker båndoptages af en lydtekniker, der er besat af stemmen som sjælens spejl. Den skildrer det dybt problematiske forhold mellem såkaldt neutral videnskab og dens anvendelse og vanskeligheden ved at skelne mellem virkelighed og indbildning i ekstreme situationer. GreveBibliotek.dk


Dogtown af Anita Diamant

Året er 1814. Judy Rhines bor alene i et af de gamle huse i Dogtown sammen med Greyling, en herreløs hund fra det kobbel, der strejfer rundt i landsbyens gader. Byen er blevet en udkantsby. Her bor enlige, ludere og lommetyve. Men Judy er en stærk og selvstændig kvinde, som er det naturlige midtpunkt i buen. GreveBibliotek.dk


Den gang med hunden af Pia Juul

Her er 22 morsomme og knivskarpe noveller om forskellige personer af skiftende køn, alder og socialklasse. Ingen af historierne handler om en hund, men fælles for dem er, at de forsøger at fastholde et nu. En glæde, en svunden tid, noget de har glemt eller mistet, øjeblikket, måske livsleden. GreveBibliotek.dk


Underdog af Torbjörn Flygt

Det var årtiet, hvor ABBA dominerede hitlisterne og Beckenbauer fodboldbanen. Og så er det årtiet, som svenskeren Torbjörn Flygt kaster et både kærligt og kritisk blik på i sin fine, menneskekloge og rørende roman Underdog. Romanen er en socialrealistisk skildring, der omhandler skilsmissebarnet Johans liv fra tiden som fattig arbejderknægt frem GreveBibliotek.dk til tiden efter de færdiggjorte jurastudier. Beskrivelserne af


Flere hunderomaner

Baskervilles hund af Arthur Conan Doyle (klassiker) Tre hundes nat af Egholm(krimi) Goyas hund af Inge-Helene Fly Kongens hunde af Martin Jensen (krimi) Men bedste hr. Hund af Hanne Richardt Beck (roman) Mit liv som hund af Reidar Jönsson (film og roman) Røde hund af Louis de Berniéres (romanbiografi) Sorte hunde af Ian McEwan (roman) Sovende hunde af Sonya Hartnett (ungdomsroman) Svinehunde af Lars og Lotte Hammer (krimi) Timoleon Vieta, kom hjem af Dan Rhodes (roman)

GreveBibliotek.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.