Svømmende romaner

Page 1

Svømmende romaner .

Anbefalinger fra Lykke Hjorth, 2013

Jeg husker tydeligt de to somre, hvor jeg cyklede til feriesvømmeundervisning i Køge Søbadeanstalt i 1969/70. Siden er det blevet til mange kilometer i et stort udvalg af inden- og udenlandske svømmehaller. At bade er skønt! Bliv inspireret til at læse romaner fra det våde element.

GreveBibliotek.dk


Svømme hjem af Rolf Lappert

Læs denne svømmedygtige murstensroman om at prøve at blive voksen og finde sig selv. Hovedpersonen Wilbur er vild med Bruce Willis. Han afskyr vand, fik forbud mod at gå i vandet efter at han lod sig synke ned på bunden af skolens svømmebassin. Få indblik i hans turbulente liv. GreveBibliotek.dk


Svømmeren af Zsuzsa Bánk

Vand spiller en stor rolle i denne stille og indtrængende skildring af en far og hans to børn, der flytter rundt i Ungarn på må og få i afmægtig søgen efter tryghed og stabilitet i årene efter 1956, da moderen flygtede til Vesten.

GreveBibliotek.dk


Svømmeprøven af Emma Hamberg

Da Maja var yngre, var hun en god svømmer, og en dag får hun den ide, at hun vil starte sin egen svømmeskole. Tre deltager melder sig. De vil lære at svømme men kommer af vidt forskellige grunde. Succesfulde Karin er meget ensom; staudeeksperten Jens er enspænder; og usikre Alex fremstår meget sikker. GreveBibliotek.dk


Tirsdag formiddag af Renée Toft Simonsen

En gang om ugen tager Iben i svømmehallen for at komme til hægterne efter en angstneurose. Fra den bageste bænk i saunaen følger Iben fem kvinders samtaler om deres forskellige liv med utroskab, salsa, hustruvold, appelsinhud, abort og sexlegetøj. Uge efter uge lytter Iben og finder tilbage til livet.

GreveBibliotek.dk


Pindsvin kan ikke svømme af Rolf Sindø

Måske er det snarere mændene i disse otte sammenhængende noveller fra hverdagens Danmark, der ikke kan svømme eller snarere finde ud af det. Det er mænd i trediverne og fyrrerne, deres kærester, penge, biler og huse og deres søgen efter identitet og især lykke, som vi hører om her. GreveBibliotek.dk


Tilfældet Barbara af Erin Morgenstern

Barbara går ofte i svømmehallen, inden hun skal på arbejde. Her finder hun et fristed og et fællesskab med en gruppe kvinder, der er meget forskellige. Da der sker noget skelsættende i Barbaras liv, betror hun sig til disse kvinder. Men hvorfor er det ikke ægtemanden, der først får nyheden?

GreveBibliotek.dk


Tvillingen af Merete Junker

En ung mandlig gymnasieelev findes skudt i skolens svømmehal – tilsyneladende selvmord. Hans klassekammerat, tvillingen Idun, var til stede. Journalisten, Mette Minde, som kører parløb med politiet, bliver involveret i sagen, som rummer sorte familiehemmeligheder med søskendehad mellem tvillingesøstre.

GreveBibliotek.dk


At svømme nøgen af Carla Guelfenbein

Vi er i 1970´ernes Santiago i Chile. Her bor diplomatdatteren, Morgana, fra Spanien. Hun studerer og bruger ellers al sin fritid på biblioteket og som konkurrencesvømmer. Læs en sydamerikansk roman med store følelser, intense stemningsbeskrivelser, poesi, erotik og chilensk politisk historie fra tiden omkring Pinochets militærkup på Salvador Allende. GreveBibliotek.dk


Før døden lukker mine øjne af Bødker og Bruun

En vinterbader findes brutalt myrdet ved badeanstalten Helgoland, i Somalia bliver tre danske nødhjælpsarbejdere dræbt og i Københavns gader frygter en kvinde for sit liv. Politimanden Thor Dinesen tager fat, og sammen med en knogleekspert afsløres en uhyggelig forbindelse på tværs af kontinenter, hvor kynisme og idealisme viser sig at være lige dødbringende.. GreveBibliotek.dk


Burgundia af Hans Henrik Møller

De tre badeanstalter i Rønne var stedet, hvor mange bornholmere lærte at svømme før i tiden. Beskrivelsen af Den gule Badeanstalt vækker genklang hos mange, som har minder fra det våde element. Ellers er dette en geografisk roman om Bornholm før og nu.

GreveBibliotek.dk


Badebroer og andre noveller af David Læby

Badebroer har en naturlig ende, hvor man må vende om eller falde i vandet. Novellerne her har det til fælles, at de handler om noget, som er holdt op: kærlighed, venskab, sygdom, og om konsekvenserne af den nye livssituation.

GreveBibliotek.dk


Huset ved verdens ende af Åke Edwardson

Kriminalkommisær Erik Winther har været efterladt på bunden af en swimmingpool i Spanien. Han overlever, men politijobbet har været hårdt. Efter to års orlov er han nu tilbage i Göteborg, hvor en grim sag venter ham. En mor og hendes to børn er blevet knivdræbt i et ensomt beliggende hus, mens det tredje barn ligger uskadt i sin vugge. Hvorfor?

GreveBibliotek.dk


Kim Novak badede aldrig ved Genesaret af Håkan Nesser

Det er i 1960´erne, og det er sommer i Närke. Det bliver en hård sommer, siger den 14-årige Eriks far. Og det bliver det. Mens faren arbejder, og moren er på hospitalet, skal Erik sammen med sin ti år ældre bror, Henry, og sin kammerat, Edmund, tilbringe sommeren i familiens sommerhus. Her er humor og spænding.

GreveBibliotek.dk


Krak af Signe Sclichtkrull

Claus er markedsanalytiker og opretholder illusionen om en bank i vÌkst. Jobbet fører ham ind i de rigtige kredse med fester, dark golf og rituelle badeseancer i poolen. Men alt har en udløbsdato og intet varer ved.

GreveBibliotek.dk


Rygsvømmeren af Leonora Christina Skov

Rygsvømmeren er både et insekt, som lever i det våde element og en talemåde om især politikere, der trækker en udtalelse i land. Her er det en drømmeagtig intens roman om mennesker, der tidligt får deres liv slået i stykker. De to unge kvinder, Cora og Kirke, drives mod hinanden af det, de hver især er på flugt fra i fortiden. GreveBibliotek.dk


Arrangerede udflugter af Jette A. Kaarsbøl

Alene forsiden fortæller en historie om en familieferie, som ikke bliver som forventet. Det er en læseværdig og meget underholdende roman om to familiers chartertur til Grækenland, hvor krisen kradser. Her må grines og grædes.

GreveBibliotek.dk


Det rituelle bad af Faye Kellermann

I den jødiske menighed i Los Angeles voldtages en ung kvinde. Den ikke-jødiske detektiv Peter Decker bliver sat på opgaven og får særlige vanskeligheder på grund af det jødiske samfunds holdninger til folk udefra. Heldigvis får han hjælp af en ung jødisk enke trods samfundets misbilligende miner.

GreveBibliotek.dk


Halløj på Badehotellet af Ena Hvidberg

Greve Badehotel var stedet, hvor man mødtes i Greve kommune, først for de københavnske sommergæster, der kom til kysten i tusindvis i mellemkrigsårene, senere for kommunens borgere. Især var der halløj på badehotellet i den periode, søstrene Sigrid og Tove Andersen stod for hotellet. Læs denne lille publikation.

GreveBibliotek.dk


Se et sjovt filmklip fra en søbadeanstalt.. søbadeanstalt

Køge Byhistoriske Arkiv viser filmen om Badeanstalten på Søndre Mole i Køge på deres website. Se disse fantastiske optagelser fra badelivet i Køge á la 1924: http://koegearkiverne.dk/k%c3%b8ge/sa mlinger/film/badeanstalten-i-koge

GreveBibliotek.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.