Mejlby Efterskoles hal lagde bygning til et velbesøgt arrangement tirsdag aften. Der blev budt på modeshow og vinsmagning, og efterfølgende havde de deltagende virksomheder stande i hallen med mulighed for køb til gode priser.
Guldsmed Torben E. Møller fra Hobro havde et stort udvalg i smykker og ure med på modellerne, der gik modeshowet. Efterfølgende kunne smykkerne ses på standen i hallen, som var fyldt med masser af lækre smykker og ure. Uanset om det var vielsesringene eller en flot gave, var der masser af muligheder.