1 minute read

FORTÆL OM EN FØRSTE GANG

Next Article
Caption this

Caption this

Første gang er en serie skrevet af nye markante forfattere om en første gang, som ændrer alt for altid Fælles for teksterne er, at de starter med ordene "Første gang " og er skrevet med jegfortæller. Skriv selv en kort tekst om en skelsættende første gangs-oplevelse, der har været vigtig for dig.

"Første gang jeg bliver afvist, er de bare nogle fucking ludere. Det er ikke første gang, der er nogle, der er nogle fucking ludere. Alle kan være ludere."

- 'Første gang jeg bliver afvist' af Babak Vakali

"Første gang Ana ikke kommer, gør det ikke noget. Vi er nervøse, vi er fulde, og det eneste, jeg kan tænke på, er, om jeg lugter af sved."

- 'Første gang Ana ikke kommer' af Kristine Plechinger Tüchsen

Første gang

"Første gang jeg tager tørklædet på, er jeg femten år gammel og indflyvningen over Tehran er lige begyndt."

- 'Første gang jeg tager tørklædet på' af Shëkufe Tadayoni Heiberg

"Første gang jeg brænder mennesker op, er det i en skov i Nordsjælland. I en cirkel rundt om bålet sidder jeg på en neonfarvet firkant af skumgummi."

- 'Første gang jeg brænder mennesker op ' af Vilma Sandnes Johanssson

Første gang

Enseriekortteksteromenførstegang, somændreraltforaltid-skrevetafunge, forunge,omunge.

Unge-Undervisning-Fritidslæsning

SKRIV DIT EGET DIGT PÅ EN SIDE FRA 'TÆNK IKKE PÅ MIG'

Blackout poetry er en metode til at skrive digte ud fra en allerede eksisterende tekst Man streger de ord over på siden, man ikke skal bruge i sit digt Ordene, der står tilbage, kan enten danne en sætning, men de kan også blot være ord, der enkeltvist harmonerer smukt med hinanden Lav dit eget blackout poetrydigt ud fra Vilma Sandnes Johanssons tekst.

Morbog

Når folk de græder, mor, så græder jeg ikke. Mormor spurgte mig i dag: Græder du overhovedet? Det gør jeg, men ikke ligesom før du døde. Da de hulkede i kirken, var jeg ved at få grineflip. Da de sang dine sange for dig til gravøl, sang jeg livligt med, mens andre snøftede. Nu hvor folk endelig tør spørge mig, om jeg er okay, så er jeg faktisk nogenlunde okay. Det var jeg ikke før. Hvorfor var der så få, der spurgte dengang? Jeg tror, at jeg bliver nødt til at forstå, hvad der skete. Kortlægge sygdommen, tage revanche. Kontrollere det, der kontrollerede os. Hvorfor var der så stille? Hvorfor kunne jeg ikke bede om hjælp eller vise mig sårbar? Jeg har så mange spørgsmål nu – hvorfor havde jeg ikke dem før?

Enusentimental,rørendeogvidunderligtlivsbekræftende fortællingomatværeteenager,imensensmorkonstanter vedatdø,menblivervedmedatværeilive

Unge-Undervisning-Fritidslæsning

This article is from: