![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
En muslimsk kærlighedshistorie
from Det kan arrangeres
Huda Fahmy
På dansk ved Rushy Rashid
Gutkind
Et af Hans tegn er, at Han skabte jer hustruer af jer selv, for at I kunne hvile hos dem.
Han satte kærlighed og barmhjertighed mellem jer. Deri er der tegn for folk, der vil besinde sig.
(Quran 30:21)
Kære læser
Jeg glæder mig til, at du hopper ud i denne ikke-så-eventyrlige fortælling om kærlighed, livet og lavt selvværd. Hvis forsiden ikke allerede har røbet det, så er jeg en muslimsk kvinde, der går med hijab. Det betyder, at jeg tildækker mit hår offentligt, og at jeg går med langt, løst tøj for at dække mine kropsformer til.
Og fordi jeg betragter min karakter som en forlængelse af mig selv, har jeg også truffet et valg om aldrig at tegne hende uden hijab. For at undgå at du bliver forvirret, når du ser min karakter sove eller gå til frisør i sin hijab, og tror, at det er helt normal hijabi-adfærd, så vil jeg gerne lige slå et par ting fast:
Jeg går ikke i bad med min hijab på. Jeg sover ikke med hijab.
Jeg tager den af, når jeg får ordnet mit hår.
Jeg tager den af, når jeg går til bryllupper, der kun er for kvinder.
Jeg dækker mig ikke til, når jeg er hjemme.
Jeg dækker mig ikke til foran min mand.
Jeg vil også nævne, at arrangerede ægteskaber findes i mange forskellige former. Nogle par møder hinanden, før de gifter sig, mens andre måske først ser deres udvalgte på dagen for forlovelsen. Arrangerede ægteskaber må ikke forveksles med tvangsægteskaber. I modsætning til hvad folk tror, er tvangsægteskaber ikke tilladt i islam.
Det burde virkelig være en selvfølge, men jeg er alligevel nødt til at sige det: Denne bog handler om mine livserfaringer og bør ikke bruges, til at komme med antagelser eller generaliseringer om muslimer som helhed. Vi er ikke en monolit. Husk, at oplevelser, ligesom alt andet, varierer fra person til person og kultur til kultur.
Tak, fordi du læser med! Og hvis du er ligesom mig og normalt springer forordet over, så nyd at blive forvirret over, at Huda bærer hijab i sin seng.
Mange hilsner,