LIVETOGKÆRLIGHEDENOGRELATIONERNE"

Hanne Dagmar Raaberg om 'Papirhjerter'. En bog, der rummer store følelser, både på papiret og for forfatteren selv.

’Papirhjerter’ er en håbefuld fortællin om sommeren, før alting begynde Om ikke-eksisterende bryster, en n dreng i klassen, bedsteveninder o brudte løfter. En hjertevarm histori om pre-teenagelivets mange facetter

Hanne Dagmar Raaberg fortæller he om inspiration fra folkeviserne og e utal af flytninger. Om at bryd tekstmuren, tage børn alvorligt og om det at skrive som en vej til en ny form for liv efter hendes datters død.

Hvad er 'Papirhjerter' for en bog for dig?

I 'Papirhjerter' vil jeg gerne vise de knitrend stærke følelser og skarpe sanser, som je selv husker fra preteen- og star teenagealderen, hvor livet og relationern stod malet skarpt, og jeg ikke fattede alle d nye sociale koder, der var ved at opstå. Brydningen mellem at være barn, at være i det uskyldige eventyrlige barnlige univers, at længes mod at være voksen og at stræbe efter at kunne forstå det næsten-voksne, som kan virke uopnåeligt langt væk. Følelserne, der vælter rundt, når kroppen udvikler sig eller ikke gør, når vi oplever forelskelse, og når vi bliver svigtet, føler os alene, forkerte og udenfor. Jeg vil gerne tage de store, sprøde følelser alvorligt med en jeg-fortæller, der sanser og oplever, og som tænker sig om, når hun handler, så hun bliver troværdig

Hvordan har du arbejdet med bogen?

Den første spæde idé til historien og formen opstod, da jeg gik på Forfatterskolen for Børnelitteratur og kiggede alle mine gamle digte og andre skriverier igennem. Jeg fandt nogle tidlige digte om krop, forelskelse og mit eget første rigtige kys. Jeg kunne mærke følelserne, der strømmede ud fra papiret, og jeg fik lyst til at fortælle en historie formgivet som digte indeholdende alle de stærke følelser. Der er stadig fragmenter af nogle af de helt oprindelige digte med i historien

En anden inspiration kommer fra folkevisernes fortællemåde, som fortæller en historie med store, voldsomme følelser i en koncentreret digtform, og hvor det er nogle få konkrete detaljer, der viser følelserne, og som fortæller de væsentlige dele af historien Først arbejdede jeg med at fortælle historien i enkelte digte med en scene pr. digt, men jeg fandt ud af, at det begrænsede historien, og da jeg satte formen fri, opstod der nye måder at bruge hele papirsiden: Linjeskift, glidende, hoppende og forsvindende bogstaver, tegnsætning, forskellig skriftstørrelse, tekstelementer skrevet grafisk, fx som figurer og i wordart. Det er ikke en letlæsningsbog, men jeg har ofte tænkt, at skrivemåden måske kan give større læselyst, fordi der er mange tekstindgange, og den bliver lettere at gå om bord i, end en bog der består af ren tekst, der kan opfattes som en tekstmur

Hvilke emner, historier, karakterer eller oplevelser har særligt optaget dig i arbejdet med bogen?

Mine mange flytninger og skoleskift har nok givet mig et blik for klassedynamikker oghierarkier og de ændringer, der kan ske bare ved en enkelt ny person i klassen (eller en der flytter væk).

Følelsen af at blive svigtet og at være udenfor, tror jeg er universel – vi har vist alle prøvet det indimellem og kommer igennem det på forskellige måder.