DRAMATIS

I Kejserpaladset

Vespasian Augustus: En jovial gammel fyr, der er dukket op ud af den blå luft og har udnævnt sig selv til kejser af Rom.

Titus Caesar: 30 år. Vespasians ældste søn; populær og velbegavet.

Domitian Caesar: 20 år. Vespasians yngste søn; ikke særlig velbegavet og ikke særlig populær.

I REGIO I (PORTA CAPENA-SEKTOREN)

Decimus Camillus Verus: Senator (millionær).

Julia Justa: Senatorens ædle hustru.

Helena Justina: Senatorens datter. 23 år og nyligt skilt: en fornuftig ung kvinde.

Publius Camillus Meto: Senatorens yngre bror; engageret i import-eksport.

Sosia Camillina: Metos datter. 16 år. Lyshåret, smuk og derfor ikke nødt til at være fornuftig.

Naïssa: Helena Justinas naive tjenestepige.

Gnaeus Atius Pertinax: Yngre embedsmand med rang af ædil (særlig interesse: disciplin).

I REGIO XIII (AVENTINERSEKTOREN)

Marcus Didius Falco: Privat meddeler med republikanske synspunkter.

Falcos mor: Mor; med meninger om alt.

Didius Festus: Falcos bror. National helt (død).

Marcia: 3 år. Falcos broderdatter.

Petronius Longus: Kaptajn i Aventinergarden.

Personae

Lenia: Vaskekone.

Smaractus: Ejendomsspekulant; også ejer af en gladiatorskole.

I Andre Dele Af Rom

Astia: En ølkusks dulle.

Julius Frontinus: Kaptajn i prætorianergarden.

Glaucus: Kilikier. Ejer af et respektabelt træningssal: en usædvanlig person.

En varmvinstjener: (Ildelugtende).

En vagtmand: (Fuld).

En gartners hest: (Ukendt gemyt).

I Britannia

Gaius Flavius Hilaris: Kejserlig statholder med ansvar for finanserne; herunder sølvminerne.

Aelia Camilla: Statholderens hustru, senator Camillus Verus og hans bror Publius’ yngste søster.

Rufrius Vitalis: Tidligere centurion i Anden Augustæiske Legion, lever tilbagetrukket i Isca Dumnoniorum.

T. Claudius Triferus: (Brite). Har kontrakt på administrationen af den kejserlige sølvmine ved Vebiodunum i Mendipbjergene.

Cornix: Sadist. Slaveopsynsmand i den kejserlige sølvmine.

Simplex: Militærlæge for Anden Augustæiske Legion i Glevum (særlig interesse: kirurgi).

Introduktion

Rom, år 70.

En by i forvirring, da Neros død afsluttede det herskende dynasti, der var grundlagt af Augustus Caesar.

En by, der herskede over et uhyre kejserrige: det meste af Europa, Nordafrika og dele af Mellemøsten. Kejser Claudius havde endda (hjulpet af en ukendt ung general ved navn Vespasian) vundet fodfæste i et uciviliseret område, som romerne betragtede med uafhjælpelig rædsel: Britannia! Tredive år senere var det Vespasian, der gik sejrrig ud af magtkampen efter Nero.

Det havde kostet Rom en forbitret borgerkrig. Kejserriget var i kaos. Skatkammeret var bankerot. Det var bydende nødvendigt for Vespasian at overbevise sine kritikere om, at han og hans to sønner, Titus og Domitian, repræsenterede det bedste håb for fred og en god regering.

I mellemtiden havde Neros slappe administration i Britannia, der langsomt var ved at komme sig efter dronning Boudiccas oprør, taget sig godt betalt. Rettighederne til vigtige mineralforekomster blev forpagtet ud til lokale kontrahenter, heri indbefattet administrationen af den vigtigste kejserlige sølvmine i Mendipbjergene. Minerne blev ledet dårligt: Fire stjålne barrer med officielt stempel fra første århundrede efter Kristi fødsel er blevet fundet gemt under en stendysse. Hvem stjal dem og gemte dem så omhyggeligt for så aldrig at vende tilbage? Og hvordan påvirkede dette fjerne, lokale bedrageri den nye kejser Vespasian, der kæmpede for at opretholde sin position i Rom?

Marcus Didius Falco – der var imod kejsere, men som tjente staten på sin egen private måde – kendte sandheden …