YA MAG #2

LEDER ǀ SIDE 03

TAG DIN GRYFFINDOR-TRØJE PÅ, OG VÆR MED I KLUBBEN

“Bøgernes univers kan næsten blive som en indforstået pagt, hvor vi hører til i den samme (awesome) klub.”

MARIA DENISE CHRISTOFFERSEN Magasinredaktør

Da jeg var barn, læste jeg virkelig meget. Som i: bøger var mine venner. Jeg havde to gode veninder i den virkelige verden, men når jeg ikke hang ud med dem, ræsede jeg direkte hjem og ind i en bog. Her var jeg altid velkommen – både når jeg følte mig kikset, genert, fortabt, eller når jeg bare havde brug for at blive underholdt.

Det samme forhold til bøger har Cathrine fra @cathrinereads, som du kan møde på side 44. For hende har litteraturens verden i mange år fungeret som selskab og trøst, og nu har hun taget sin kærlighed til de gode historier og gjort den til en livsstil. Tusindvis af følgere kigger hver uge med på hendes bookstagram, og forlagene sender hende de nyeste ungdomsbøger, fordi så mange vil høre hendes anmeldelse. Verden er åbnet op på en helt ny måde, takket være det fællesskab hun har fundet med andre bogfans.

Samtidig med at jeg beundrer Cathrine, er jeg også lidt misundelig. Dengang jeg tyggede mig gennem ungdomsafdelingen på det lokale bibliotek, fandtes internettet ikke, og mine læseoplevelser blev sjældent delt med nogen. Siden har jeg opdaget, hvor meget de gode historier folder sig ud, når vi deler dem med andre. Bøgernes univers kan næsten blive som en indforstået pagt, hvor vi hører til i den samme (awesome) klub. Som når jeg for eksempel kommer cyklende ned ad gaden i min Gryffindor-bluse, og forbipasserende råber: “Jeg elsker din t-shirt!” (det sker forbavsende ofte).

I de øjeblikke føles det lidt som at få øje på en ven – én der forstår. Og findes der egentlig noget bedre end at møde et menneske, der crusher lige så hårdt på den lækre hovedperson fra et bogunivers – eller én, der også finder styrke i de badass heltinder? Så begynder bøgerne at blive en del af vores fælles historie, og vi opdager nye detaljer, vi selv havde overset.

Derfor er mit bedste råd til dig at gå ud og finde bogfællesskaber, hvis du ikke allerede er i gang. Uanset om du kan lide historier om hekse, kærlighed, krig eller venskaber, så findes der en YA-bog og et læsefællesskab til dig.

Og du er velkommen, helt som du er.

God læselyst

S I D E 0 4 ǀ I N D H O L D / K O LO FO N

INDHOLD

06 08 14 16

16

20 22 24 29 31 38 40

#2 JUNI 2018

TIP EN 13’ER En YA-quiz for vaskeægte bookworms.

CASSANDRA CLARE Kom med ind i Skyggejægernes verden.

MØRKETS MAGI 2 Smagsprøve på Skyggernes herre af Cassandra Clare.

34

NY SKRIVEKONKURRENCE Har du en forfatter i maven?

VINDER AF SKRIVEKONKURRENCEN Saynab drømmer om at blive forfatter.

V I N D E R H I STO R I E N Læs vinderhistorien, der slog benene væk under os.

GLÆD DIG TIL Vi løfter sløret for efterårets nye udgivelser.

29

INTERVIEW MED G AY L E F O R M A N Om tilblivelsen af Jeg er faret vild.

J E G E R FA R E T V I L D Smagsprøve på Gayle Formans nyeste bog.

LÆSERNES MENING Hvem fra bøgernes univers ville du gøre levende?

PORTRÆT AF EN OVERSÆTTER Mette oversætter dine YA-bøger.

I N D H O L D / K O LO FO N ǀ S I D E 0 5

“For mig er ord ren magi.”

SKRIBENTER

OVERSÆTTER,

MARIA DENISE CHRISTOFFERSEN Magasinredaktør

METTE SKOT PERSCHKE. S.16

SARA EJERSBO Redaktør

BENEDICTE HARTMANN NIELSEN Redaktionsassistent

SOFIE GADEBERG WOLSTRUP Studentermedhjælper

44

42 44 50 52 58

YA MAG UDGIVES AF GYLDENDAL

Klareboderne 3 1001 København K

B I G D A TA I YA Den endegyldige statistik over dine yndlingsbøger.

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

Mette Holbæk MAGASINREDAKTØR

@ C AT H R I N E R E A D S “Det gik fra en lille hobby til noget dybt seriøst.”

TERI TERRY Den sande mester i chokerende plot twists.

Maria Denise Christoffersen REDAKTION

Josefine Fahlmann Kristensen, Sara Ejersbo, Louise Bylov, Benedicte Hartmann Nielsen, Sofie Gadeberg Wolstrup KORREKTUR

Sofie Gadeberg Wolstrup ART DIRECTOR

MØ R K T STO F 1 Smagsprøve på Nedtælling af Teri Terry.

10 TING OM HARRY P OT T E R O G D E V I S ES ST E N 10 (måske nye) facts om bogen.

Morten Gorm mortengorm.dk TRYK

Hovedstadens Kopicenter Amagerbrogade 123A 2300 København S

SIDE 06 ǀ G AY L E FO R M A N

“JEG KAN IKKE GLEMME PERSONERNE, SELVOM BOGEN ER SKREVET FÆRDIG”

vordan fandt du på historien?

Jeg havde svært ved at skrive noget som helst. Jeg gik i stå med syv forskellige projekter, men da jeg fik idéen om en gruppe mennesker, der alle er faret vild, føltes det bare, som om de var nødt til at være tre fortællere. Og jeg forelskede mig i Freya, Harun og Nathaniel lige fra starten, så det virkede som en klog beslutning at fortsætte.

TEKST SARA EJERSBO FOTO DENNIS KLEIMAN

Vi har interviewet Gayle Forman om hendes nye bog Jeg er faret vild, som hun håber vil give læserne en følelse af, at de ikke står alene med deres problemer og udfordringer i livet.

H

Din nye bog har tre fortællere. Var det svært at skrive fra så mange synspunkter?

Den er helt klart anderledes. Strukturen med skift mellem tredje person-nutidsfortælling

OM BOGEN – Gayle Forman er mest kendt for sine kærlighedshistorier og frem for alt Hvis jeg bliver, der har trukket tårerne frem hos læsere over hele verden.

Nu er hun klar med sin nye bog Jeg er faret vild.

Den handler om tre unge mennesker, som ikke kender hinanden men mødes tilfældigt en dag i New York. Det eneste, de har til fælles, er en følelse af at være kommet på vildspor i livet.

Som historien skrider frem, ender de med at tilbringe hele dagen sammen og får afgørende indflydelse på hinandens skæbner.

G AY L E FO R M A N ǀ SIDE 07

og første person-datidsflashbacks var også noget nyt – og helt klart en udfordring!

Skiller bogen sig meget ud fra dine tidligere?

Det er sjovt, du spørger, for bortset fra, at vi har tre hovedpersoner og følger alle tre synsvinkler i den her roman, så synes jeg faktisk, den har alle kendetegnene fra mine tidligere bøger: Historien udspiller sig i løbet af én dag, den veksler mellem flashbacks og nutid, den har musik, og så har den “all the feels”, som man siger. På den måde har jeg bevæget mig væk fra det velkendte, ja, men jeg er samtidig vendt tilbage.

Hvad er du mest stolt af ved den?

Jeg er ret stolt af opbygningen. Den havde jeg mange overvejelser om. Handlingen kører som en rundkreds, hvor vi bevæger os fra den ene person til den næste, og så den næste. Og det føltes bare som den rigtige måde at vise, hvordan de har overraskende meget til fælles, selvom de ikke selv tror det. Jeg er dog allermest stolt af karaktererne, for de tog bolig i mit hjerte, mens jeg skrev om dem, og nu hører jeg fra læsere, der fortæller, at de ikke kan holde op med at tænke på dem. Det kan jeg heller ikke! Harun var især en fornøjelse at lære at kende. Den her homoseksuelle, muslimske teenager har åbenbart boet inde i heteroseksuelle, midaldrende mig hele tiden!

Hvad håber du, at dine læsere får ud af historien?

Følelsen af at være faret vild i livet er nok én, vi alle sammen kender. Men den kan være svær at tale højt om, især nu hvor vi deler billeder af det perfekte liv på nettet hele tiden. Det kan være slemt nok at føle, at man er faret vild, men det er værre at føle, man er den eneste.

I min bog tror de tre hovedpersoner, at de står alene med deres oplevelser, men da de møder hinanden, går det op for dem, at deres oplevelser er universelle. Den følelse vil jeg gerne give videre.

“...da de møder hinanden, går det op for dem, at deres oplevelser er universelle.”

LÆSEPRØVEN ER FØRSTE DEL AF KAPITEL 2. HER MØDER DE TRE HOVEDPERSONER HINANDEN FØRSTE GANG. F R E YA E R N E TO P FA L D E T N E D F R A EN BRO OG ER L A N D E T O V E N PÅ N AT H A N I E L .

HARUN, SOM HAR SET DET SKE, K O M M E R FO R AT HJÆLPE.

S I D E 0 8 ǀ S M A G S P R Ø V E ǀ J E G E R FA R E T V I L D

SMAGSPRØVE

DET ER OKAY Jeg er okay, prøver Nathaniel at sige.

Men han kan ikke tale. Eller bevæge sig.

Eller tænke helt klart. Eller se den skikkelse, der bøjer sig ned over ham, stryger hans pande og bønfalder ham om at vågne op.

Det føles dog rart at blive strøget over panden.

Alt andet er knap så rart. „Kan du høre mig?“ spørger stemmen. „Kan du bevæge dig?“ Det er en smuk stemme. Det kan han høre selv i sin nuværende tilstand. Hvis en stemme kunne udsende en duft, ville den her dufte af dadler.

Bedstemor Mary købte tit tørrede dadler.

De spiste dem og spyttede stenene ud i haven, i håb om at der ville vokse et dadeltræ frem, men dadler vokser i ørkenen, og han bor i skoven.

Boede i skoven.

Et åndedrag mod hans hals, hviskende og varmt. Åndedraget siger: „Luk øjnene op.

Vågn op.“ „Vil du ikke nok?“ siger åndedraget.

Det er den bønfaldende tone, der gør det.

Der er noget råt, noget klagende i tonen. Hvordan kan han undgå at adlyde?

Han åbner øjnene. Et par øjne stirrer tilbage på ham. Det er muligvis de yndigste øjne, han

nogensinde har set. Og de mest sørgmodige.

Så sørgmodige, at det kunne være hans øjne, bortset fra at de er brune, og hans øjne – øje – er grønt. „Hvad hedder du?“ hvisker personen ind i hans øre. Og den stemme. Den sender en skælven ned langs hans rygrad, ikke fordi den er smuk og dufter af dadler, men fordi den er bekendt, og den kan ikke være bekendt, for han kender ingen i … hvor er han? Det er lige meget. Han kender ikke nogen i hele verden med en stemme som den. „Hvad hedder du?“ gentager stemmen.

Navnet. Han kender sit navn. Det er lige der, på den øverste hylde bagest i skabet. Han skal bare række ud efter det. Det er … „Nathaniel,“ siger stemmen. „Nathaniel Haley. Er det dig?“ Ja! Det er ham! Nathaniel Haley. Hvor ved hun det fra? „Fra Washington State.“ Ja! har han lyst til at råbe. Fra et hus, der er blevet opslugt af skoven. Hvor ved hun det fra? „Og du er lige ankommet hertil … i dag.“ Ja. Ja. Ja. Men hvor ved hun det fra? „Velkommen til New York,“ siger hun. „Et lille tip: Lad være med at have din pung i lommen. Enhver kan jo snuppe den.“ Hans pung. Han prøver at se den for sig. Han ser en foldet seddel. Et billede. „Kan du sidde op?“ spørger pigen med den bløde hånd. Nathaniel har ikke lyst til at sætte sig op, men der er de der fingerspidser, og den stemme, der kalder på ham, Nathaniel, Nathaniel, kom tilbage. Og den stemme, så velkendt, at det næsten er en fysisk følelse, og så smuk, som en sang. Han kan godt hæve sig lidt op. For at se stemmen.

I et kort og dejligt øjeblik er det umagen

J E G E R FA R E T V I L D ǀ S M A G S P R Ø V E ǀ S I D E 09

værd at være ansigt til ansigt med det ansigt.

Indtil …

Smerten er forsinket, og den indhenter ham – den indhenter altid en, det ved han – og hans hoved er symfonisk med den, hans mave bølger af den forsinkede respons. Den overmander ham. Han flyder, er ikke af denne verden. Han har brug for et anker, og han finder det i pigens smukke, sørgmodige øjne.

En lille bæk af blod – eller to, for alt er dobbelt – siver ned over hendes pande og ned på hendes kind. Den ligner en tåre, og i et sekund tror Nathaniel, at hun græder for ham.

Men Nathaniel ved, at det ikke kan forholde sig sådan. Tårer er ikke blodfarvede, og ingen græder for ham. Alligevel er han naglet til det spor af blod, der løber ned over hendes kind.

Det er den smukkeste blomst, det dejligste ar.

Han rækker ud for at røre ved hendes kind.

Og selv om alt er sløret og skævt og dobbelt, rammer han ikke ved siden af, og selv om hun er smuk og en fremmed, trækker hun sig ikke væk.

––– Nej, Freya trækker sig ikke væk, men hendes indre er også i oprør. Ingen rører ved mig på den måde længere, tænker hun. Hvilket er en underlig ting at tænke, men i den seneste tid er der hele tiden nogen, der rører ved hende, stylister og trænere, hendes mor, en lang række læger, Hayden og folkene fra pladeselskabet, som lader deres hænder hvile på hendes skuldre, hendes ben, hendes talje bare en lille smule længere, end hun synes om. Alle disse mennesker, der er der for hende, for at hjælpe hende, deres berøringer føles døde, men denne fremmedes berøring får hendes hjerte til at slå lidt hurtigere.

Hvad fanden sker der?

–––

Blodet fra hendes kind er på Nathaniels finger. Han ved ikke, hvad han skal stille op med det. Skal han tørre det af? Slikke det i sig?

Føre det ind i sine egne blodårer? „Hallo,“ råber hun. „Tror du, at du lige kunne give os en hånd herovre?“ Det hidkaldte „du“ nærmer sig og begynder at knipse lige foran Nathaniels øjne.

Det er ekstremt ubehageligt. „Jeg tror ikke, det er nødvendigt,“ siger hun. „Han er vågen.“ Knipseriet fortsætter. „Er du okay?“ spørger knipseren.

S I D E 1 0 ǀ S M A G S P R Ø V E ǀ J E G E R FA R E T V I L D

SMAGSPRØVE

Du er okay, er du ikke? Det spurgte folk tit Nathaniel om – hans holdkammerater, pigerne, der flokkedes omkring ham, trænerne, der anså ham for en lovende spiller. Klarer du det? spurgte de. Efter hans mor var rejst. Efter hans bedstemor var død. Efter han mistede sit øje. Du er da okay, ikke?

(Kun os to, kammerat).

Senere opdagede Nathaniel, at det faktisk ikke var et spørgsmål. Folk ville bare beroliges, de ville slippe for at tage ansvar, så selv om han ikke var okay og ikke kunne klare det, selv om han var som en frø i en gryde med kogende vand, selv om han var ved at blive opslugt af jorden under sig, svarede han: „Det er okay.“ Hvilket selvfølgelig var løgn. Hvornår er noget nogensinde helt okay?

Men folk æder det råt. Når han fortæller dem, at det er okay, smiler de. Deres lettelse er altid gennemskuelig og altid hjerteskærende, for Nathaniel har endnu en gang givet sig selv lov til at tro, at de mente det denne gang. Han er ligesom Søren Brun med sin dumme bold.

Hvis du har brug for noget, skal du bare sige til, siger de og reciterer replikkerne fra et manuskript. Hvortil Nathaniel svarer, på sit stikord: Det gør jeg. Og det gør endnu mere ondt, fordi han har tilladt sig selv at håbe.

Niks. Han falder ikke for det igen. Han lægger sig ikke fladt ned. Han ligger allerede ned.

Han prøver at komme op. „Hjælp ham op,“ siger pigen, og hun tager fat i hans ene hånd, mens knipseren tager den anden.

Giv mig din hånd, Nat, sagde hans far altid, da han ville lære ham at klatre i træer, højere og højere, helt op i trækronerne, hvor han påstod, at man kunne se hele vejen til Canada.

Hans mor blev altid vred. „Jeg ved ikke, hvem af jer der er barnet her.“ Han er ved at komme sig nu. Han har det fint.

(Egentlig ikke fint, men han er kommet på benene).

Han har bare brug for et øjeblik til at samle sig, til at genfinde balancen, til at blive holdt i hænderne af to fremmede, før de giver slip. „Er du okay?“ spørger knipseren igen. „Det er …“ begynder han for at tage ansvaret fra dem. Men før han når at gøre sætningen færdig, før han når at sige ordet okay, kaster han op. Lige ned på pigens fødder.

––– Freya stirrer ned på sine fødder. De er dækket af bræk. Hun har en kort lunte for tiden.

Alt kan gøre hende rasende: trafiklys, der er for længe om at skifte til grønt, at vejrudsigten har ramt forkert med tre grader, alt, hvad folk siger til hende.

Nu har en fuldstændig fremmed lige brækket sig ud over hendes fødder.

Og hun har lyst til at græde, men ikke fordi hun er irriteret, eller det er klamt.

Hvad fanden sker der?

Hun undskylder sig for at rense sine sko.

––– Der hersker ingen tvivl om, at Harun er en kujon.

Da han så pigen falde fra broen og ned på drengen, hvad var så hans første impuls? Var det at løbe hen for at hjælpe dem? At ringe efter en ambulance? At hente hjælp?

Nej, det var at løbe sin vej.

For lige at gentage: Der er ingen tvivl om, at Harun er en kujon.

Grunden til, at Harun havde lyst til at løbe sin vej, var i første omgang, at han havde en frygtelig fornemmelse af, at ulykken var hans skyld. Øjeblikket før havde han dybest set forbandet dem begge to for ikke at være James.

J E G E R FA R E T V I L D ǀ S M A G S P R Ø V E ǀ S I D E 11

Selv om han ikke i bogstavelig forstand havde bedt om ulykken, havde han ønsket den inderst inde – og det er, ved han, hvad Gud lytter til. Folk lyver hele tiden om, hvad de ønsker sig, men intentioner er rene.

Så i første omgang var han blevet stående og havde forsøgt at komme på en bøn, der ville passe til den særlige situation, at man var kommet til at bede Gud om at gøre skade på andre mennesker. As’alu Allah al’azim rabbil ’arshil azim an yashifika var alt, hvad han kunne komme i tanke om, at bede Allah om at helbrede dem. (Han havde opgivet at bede om det for sig selv).

Men så havde han i hvert fald gjort noget ved synet af de to kroppe, som han forestillede sig var døde eller i det mindste alvorligt tilskadekomne som følge af hans tanker. Han tvang sig selv ud af sin lammede tilstand og gik nærmere med planer om at gøre det rigtige nu – udføre førstehjælp, ringe efter en ambulance, sige den rigtige bøn.

Men i samme øjeblik viklede kroppene sig ud af hinanden, og den unge kvindelige del af bunken satte sig op. Han var tæt på, tæt nok på til at se hendes ansigt: de høje kindben, de store, ovale øjne, den elegante hals. Og så havde hun bedt ham om hjælp. Med den stemme. „En dag møder vi hende,“ havde James tit sagt, mens de sad bøjet over hans telefon og så en af hendes videoer. „Og så fortæller vi hende, at vi er hendes første og største fans.

Hun bliver berømt, større end Beyoncé, men vi vil være bedste venner. Hun skal synge til vores bryllup.“ Den slags udtalelser fik Harun til at tabe vejret. Det var vovet nok at forestille sig en fremtid sammen med James for slet ikke at tale om et bryllup, hvor James’ yndlingssanger, som de aldrig havde mødt, ville synge for dem.

Nu, mens han ser hende smide sine sko fra sig og vaske fødderne med en flaske mineralvand, farer tre tanker gennem hans hoved.

Den første er: Det kan ikke være hende. Det er umuligt. Ikke den person, der står foran

ham, i denne park, på denne dag. Han har bare fremmanet hende som en måde at bringe James tilbage på.

Hans anden tanke: James, hvis sidste ord til mig var Skrid ud af mit liv.

Hans tredje tanke: Hvis det er hende, bliver James nødt til at tilgive mig.

Den unge mand, han holder fast i, hæver sig op mod Harun, og Harun vender blikket fra hende til ham. Han ser virkelig godt ud, opdager han først nu, en af den slags smukke, hvide drenge, som James kaldte en „pyntegenstand“.

S I D E 1 2 ǀ S M A G S P R Ø V E ǀ J E G E R FA R E T V I L D

SMAGSPRØVE

„Det er okay,“ bliver pyntegenstanden ved med at sige, selv om han svajer som et enligt træ i en storm.

Hun (han kan ikke få sig selv til overhovedet at sige hendes navn i tankerne) kommer tilbage, barfodet, og griber fat i sin halvdel af det svajende pyntetræ. Harun kan ikke se på hendes ansigt, så han stirrer ned på hendes fødder. Som stadig er våde. „Tak for hjælpen,“ siger hun med sin hæse stemme. „Øh,“ siger Harun. „Det er okay,“ siger det svajende pyntetræ.

Det ser bestemt ikke godt ud, synes Harun.

Bortset fra svajeriet er der øjnene. To forskellige farver. Kan et fald gøre det? „Er der nogen, vi kan ringe til?“ spørger hun.

James, tænker Harun. Men nej, det handler ikke om ham. Han vender sig mod det svajende træ, som kniber øjnene sammen, som om nogen netop havde bedt ham regne kvadratroden ud af 17.432. „Far?“ siger Nathaniel endelig. „Far. Din far er her altså?“ spørger hun.

Nathaniel svajer og nikker. „Ved du, hvordan vi kan komme i kontakt med ham?“ Harun får øje på telefonen på stien, ved siden af det øvrige indhold af hans rygsæk.

Han stavrer hen for at samle den op. „Du kan måske ringe?“ Det svajende træ åbner sin telefon, en af de ældgamle modeller fra før smartphones, og trykker på en knap. Den ringer så tydeligt, at de alle kan høre det. Går på svareren. En mandestemme: „Fortæl mig noget godt.“ Kommandoen irriterer Harun. Hvad nu, hvis der ikke er noget godt at fortælle? Hvad så?

Så lyder der et langt bip efterfulgt af en automatstemme, der informerer dem om, at telefonsvareren er fuld, og det går op for Harun, at han må være i mindretal, at der åbenbart er masser af mennesker, der har haft så meget godt at fortælle, at telefonsvareren er fuld af glade nyheder. „Vi må hellere få dig på hospitalet, Nathaniel,“ siger hun og vender sig mod Harun. „Han virker lidt rundt på gulvet.“ Tja, et menneske er lige faldet ned oven på ham. Og selv om det menneske er hende (han er næsten sikker), må det have gjort forbandet ondt. Han har sikkert fået en hjernerystelse.

Abdullah blev engang ramt af et cricketbat og kunne hverken huske deres adresse eller sin egen fødselsdato. „Hvad tror du?“ spørger hun.

Det tager Harun et øjeblik at opdage, at hun spørger til hans holdning i sagen. Han svarer, brugbart, med endnu et „Øh …“ „Kunne du måske tjekke, om der er et i nærheden?“ „Ja, ja, hospital, hospital,“ siger Harun, som om han kun kan tale i gentagelser. Han finder sin telefon frem, enormt lettet over at have et fokus for sin opmærksomhed, der ikke er hende. Men hans tommelfinger har sin egen vilje, for den svæver over knappen med beskeder, uendelig fristet til at fortælle James, hvem han er sammen med, at tage et hemmeligt billede. Hvis James vidste det, måtte han da lade sig formilde. Han ville tage ham tilbage. „Fandt du et?“ spørger hun, og Harun kan

J E G E R FA R E T V I L D ǀ S M A G S P R Ø V E ǀ S I D E 1 3

mærke, at han får røde ører, for drengen ved siden af dem har det åbenlyst dårligt, og han står stadig og tænker på James. Vil han nogensinde blive fri af de tanker? Amir har lovet, at det vil han, at han en dag vil se tilbage på det hele og ikke tro, at det nogensinde fandt sted.

Det vil blive slettet fra hans erindring.

Han beder til, at det bliver sådan.

Han beder til, at det ikke bliver sådan.

Hun rømmer sig.

Han trykker kortet frem, finder en skadestue. „Ja, ja. Der er en på Colombus Avenue. Der står, at det er omkring 500 meter herfra til fods.“ „Kan du gå så langt?“ spørger hun Nathaniel. „Hvis vi hjælper dig?“ „Vi?“ ryger det begejstret ud af Harun, og det går først for sent op for ham, at det tværtimod lyder, som om han ikke har lyst til at hjælpe, ikke har lyst til at være en del af det vi. „Ja, ja. Selvfølgelig, selvfølgelig. Det gør vi.

Det gør vi.“ „Det behøver I altså ikke,“ siger Nathaniel. „Det er okay.“ „Det er det sikkert, men lad os lige få det bekræftet af en læge,“ siger hun. Hun bøjer sig frem for at samle resten af indholdet af hans rygsæk op, som om hun var et helt almindeligt menneske og ikke hende.

Harun burde hjælpe – han er jo bare et almindeligt menneske – men synet af boksershortsene, bøgerne, T-shirtene får ham til i et glimt at se den kuffert for sig, som Ammi omhyggeligt har pakket til ham, fuld af nyt tøj, en ny kurta, gaver. Og han bliver paralyseret af skam. Og her gik han ellers og troede, at han havde ramt bunden i skammens brønd, da James, netop her i denne park, bad ham om at skride ud af hans liv. „Okay,“ siger hun og svinger rygsækken op på skulderen. „Lad os komme af sted.“ „Det behøver I altså virkelig ikke,“ siger Nathaniel. „Jeg skal mødes med min far senere.

Det er okay.“ „Hold nu op med at sige det!“ Harun er forbavset og også flov over skarpheden i sin stemme. Han har ingen grund til at være vred på denne dreng, som ganske vist ikke er James, men som bare gik en tur gennem parken, passede sig selv, da han blev fældet af et andet menneske. Det er ikke hans skyld, at James bad Harun om at tro på, at selv om alt ikke var godt lige nu, så kunne det blive det, når nu Harun ved og altid har vidst, at det bliver det ikke, det bliver det aldrig.

Det er håbet, der gør mest ondt.

Det ved Harun af erfaring.

–––

SIDE 14 ǀ HVEM VILLE DU GØRE LEVENDE?

HVEM VILLE DU GØRE LEVENDE?

Hvis du kunne bringe én person fra bøgernes univers til live, hvem skulle det så være? Det spurgte vi Gyldendal UNGs læsere om.

Her kan du læse nogle af de bedste, sjoveste og mest eftertænksomme svar...

DANA, 21 Jeg ville gøre Saphira fra ERAGON levende. Fordi jeg virkelig elsker den bog, drager generelt og fordi jeg ville ønske, at de var virkelige. :) Så det kunne være super fedt at møde hende, og vi ville helt sikkert tage ud og se verden fra hendes ryg.

MATHIAS, 27 DEN VAR SVÆR, MEN PROFESSOR MINERVA MCGONAGALL FRA HARRY POTTERBØGERNE VILLE VÆRE ET GODT BUD. SÅ VILLE JEG BYDE HENDE PÅ EN GOD BUTTER BEER OG FÅ EN LANG OG SPÆNDENDE SNAK MED HENDE OM MAGI. SOFIE, 17 Jeg ville gøre Luna fra RAVNENES HVISKEN levende, da hun er fantastisk. Jeg tror at hun vil være en vidunderlig veninde. Og så tror jeg også at jeg kunne lære en del af hendes optimisme og gode energi.

LISBETH, 25 Jeg ville gøre Elias fra RAVNENES HVISKEN levende, og så ville jeg formentlig gifte mig med ham.

Simpelthen den mest fantastiske karakter længe!

SSIIDDEE 01 166 ǀ ǀ PSOPRETLRLÆ S LT I N ǀ GMEERT T E S K O T P E R S C H K E

“BØGERNE BLIVER SOM MINE SMÅ BØRN – JEG HAR VÆRET MED TIL AT SKABE DEM.” Når du griner og græder over spændende boguniverser fra hele verden, er det blandt andet takket være oversættere som Mette Skot Perschke. I månederne før en bog udkommer, knokler hun for at oversætte og fortolke teksten med de helt rigtige ord og vendinger. Målet er, at den danske udgave får lige så meget liv og kraft som originalen.

METTE SKOT PERSCHKE Oversætter til dansk fra engelsk og amerikansk. Fik sin første opgave som 20-årig og har siden oversat hundredvis af bøger.

Blandt de mest kendte serier er: Mørkt stof og Slettet-serien af Teri Terry og Dødens instrumenter af Cassandra Clare.

Mette drømte oprindelig om at blive forfatter, men da hun blev anbefalet at oversætte bøger for at øve sig på at skrive, fik hun blod på tanden.Hun har dog udgivet to bøger i eget navn.

Mette elsker ungdomsbøger på grund af de gode dramaer og karakterer.

M E T T E S K O T P E R S C SHPKEEL Lǀ SPLOI N R TGRE Æ R Tǀ ǀS ISDI D E E0 1 7

“Når det går allerbedst, er vores fortolkning jo med til at åbne en hel bogverden for andre…”

H

Hvad gør du, når du får en ny bog til oversættelse?

Jeg får manuskriptet tilsendt på mail, og så sætter jeg mig ved computeren og går i gang fra en ende af. Jeg laver først en råoversættelse, hvor det bare gælder om at få en masse af den engelske tekst skrevet om til dansk. For at få bogens skelet på plads. Bagefter laver jeg en sam-

menlignende korrektur, som det hedder. Her tjekker jeg, at alle afsnit er med. Derefter kigger jeg på sproget i detaljer, og det er først her, at bogen begynder at blive til rigtig dansk. Det er også her, det store pillearbejde begynder, når jeg skal have puslet meningen frem og finde de helt rigtige ord til at oversætte en bestemt stemning og følelse.

Mange ungdomsbøger er bygget op om specielle universer. Hvordan finder du ordene til at oversætte dem rigtigt?

Jeg leder meget efter formuleringer, der smager godt, når man siger dem højt for sig selv. Det gælder først og fremmest om at spore sig ind på, hvordan tonen er i bogen og vælge nogle ord, der passer til det. Der er mange overvejelser, og det er dét, som gør arbejdet spændende. Historien bliver lidt min egen, føler jeg. Ja, bøgerne bliver næsten som mine små børn. Jeg har været med til at skabe dem. Sommetider må jeg selvfølgelig gå på kompromis, fordi det er umuligt at få helt den samme stemning frem som på engelsk. Men jeg er ret fri i min fortolkning af sproget, og jeg kan fx godt finde på at lave mit eget bud på, hvordan teksten kan blive bedre, selvom det måske ikke er hundrede procent som i bogen.

TEKST MARIA DENISE CHRISTOFFERSEN FOTO MARTIIN HANSEN

vad er det bedste ved at oversætte bøger?

Mest af alt elsker jeg at nørde med sproget og pusle de rigtige sætninger sammen. For mig er ord ren magi. Det er ligesom med musik: vælger du de helt rigtige udtryk og sætninger, kan du skrive følelser frem hos andre og få en indre verden til at blive levende. Derfor bliver det en slags detektivarbejde at finde de små, fine nuancer frem, og det er ikke så nemt, som det måske lyder.

Selvom sætninger på engelsk kan være fantastisk smukke, så er det ikke sikkert, du kan få dem til at fungere på dansk. Men når det lykkes, bliver jeg bare så glad. Det bedste øjeblik i hele jobbet er, når det lykkedes mig at få kringlet en drilsk sætning på plads. Så får jeg sådan et sus af: “Yes, nu blev den god. Hvor er det fedt!”

SSIIDDEE 01 188 ǀ ǀ PSOPRETLRLÆ S LT I N ǀ GMEERT T E S K O T P E R S C H K E

Hvad ville andre blive overrasket over at høre om dit arbejde?

Helt sikkert hvor lang tid, det tager!

Mange mennesker forestiller sig, at det tager en måneds tid at oversætte en bog. ‘Hvor svært kan det være at oversætte 400 sider?’, ikke? Men jeg sidder jo snildt med sådan en bog i tre-fire måneder, hvis den er lang. Jeg tror ikke altid, at folk forstår, hvor meget oversættere bidrager til romanen. I boganmeldelser er det fx langt fra altid, at vores navne er nævnt, men oversætteren sætter faktisk et kæmpe personligt præg på bogen. Når den er allerbedst, er vores fortolkning jo med til at åbne en hel bogverden for andre. Sproget betyder så meget for, at man som læser kan leve sig ind i en historie, så derfor skal det være godt.

Hvad er dit bedste råd, hvis man læser det her og drømmer om selv at oversætte bøger? Øv dig rigtig meget, og skriv selv tekster, så ofte du kan. Læs også gerne en masse bøger, så du får sproget ind under huden. Jeg vil gætte på, at der er flere døre, der åbner sig, hvis du tager en uddannelse indenfor sprog, men jeg har for eksempel ikke studeret sprog, så man kan også godt være heldig, hvis man bliver ved at prøve og ikke giver op. Hvis du vil have en fod indenfor i oversætterfaget, så kan du sende en uopfordret prøveoversættelse ud til forlagene. Måske får du ikke et job ud af det, men er du heldig, giver de måske noget feedback, så du får noget konkret at arbejde videre på, når du vil forbedre dit sprog.

METTES BEDSTE BOG Den bedste bog, Mette Skot Perschke selv har oversat er Mørkt stof 1 af Teri Terry

D E R FO R E R D E N H E N D E S FAV O R I T – “Da jeg oversatte Mørkt stof, blev jeg suget ind i det spændende univers og historien om ondskab, kærlighed og overlevelse. Det er virkelig en bog, jeg blev opslugt af, men jeg vil samtidig advare om, at det også er en bog, der kræver, at du har stærke nerver.

Historien er ret uhyggelig – og meget blodig. Da jeg oversatte den, græd og grinede jeg

skiftevis, for den er simpelthen bare så godt skrevet, og jeg begyndte ret hurtigt at holde meget af karaktererne.

Så det var faktisk næsten ikke til at bære, når nogle af dem pludselig skulle dø på de mest voldsomme måder med blod ud af øjnene… jeg sad foran min computer og oversatte, mens tårerne løb ned ad mine kinder.”

M E T T E S K O T P E R S C SHPKEEL Lǀ SPLOI N R TGRE Æ R Tǀ ǀS ISDI D E E0 1 9

HER ER DE SVÆRE ORD Det er ikke nok at slå op i en ordbog, når man oversætter. Her er nogle af de engelske udtryk og ord, der tit giver bøvl.

SKOV

På engelsk har de så mange ord for den samme ting. En skov på dansk er en skov. Men på engelsk kan den hedde forest, woods, woodlands osv. Altsammen forskellige ord, som skaber billeder og stemninger, når man læser dem på engelsk. Det kan godt blive lidt fladt på dansk.

LANDSBY

I Danmark er en lille by en landsby. Men på engelsk har man village, hamlet, township, settlement og small town. På engelsk elsker de desuden at remse op, så når en hovedperson kører igennem towns, villages og small villages, så kan de altså ikke komme ud på en lige så lang og alsidig køretur i den danske oversættelse.

LÆS EN SMAGSPRØVE NU

På side 52 får du første kapitel af Mørkt stof 1.

GÅDER

Det gælder om at holde tungen lige i munden, når en hovedperson på engelsk får en gåde, som har betydning for handlingen senere. Hvis du oversætter ordene i en gåde direkte, har du sommetider skudt dig selv i foden, fordi du senere opdager, at forbogstaverne tilsammen danner en mening – som pludselig ikke er mulig på dansk. Det er et mareridt for enhver oversætter, fordi du ikke kan gå tilbage og redde fejlen, hvis meningen først afsløres i en senere bog.

SIDE 20 ǀ TIP EN 13’ER

TIP EN 13’ER FOR ÆGTE BOOKWORMS 1

Hvad hedder hovedpersonen i Sebastien de Castells bestsellerroman Spellslinger?

2

A - Et hotel B - Et slot C - En træhytte

A - Carl B - Kellen C - Nemo

4

3 Emma er navnet på hovedpersonen i fantasyromanen Lady Midnight. Hvad er navnet på hendes parabatai?

Titlen på The Hate U Give er inspireret af en kendt rapper – men hvem?

A - Simon B - Mark C - Julian

A - Eminem B - 2Pac C - Bryson Tiller

I L LU S T R AT I O N J I M K AY

5

Hvilket af disse fag er ikke en obligatorisk del af pensum på Hogwarts?

A - Magiske Dyrs Pasning og Pleje B - Eliksir C - Botanik

I bogen Nevermoor bor hovedpersonen Morrigan Crow i et magisk hus, som hele tiden forandrer sig - men hvilket slags hus er det?

6 Hvad er hovedpersonen Annes mellemnavn i Ravnenes hviskentrilogien?

A - Freja B - Venus C - Stella

7 Hvilken trussel kæmper de imod i Mørkt stof-trilogien af Teri Terry?

A - En influenzaepidemi B - En naturkatastrofe C - En terrortrussel

T I P E N 13’E R ǀ SIDE 21

11 FOTO MARY MCCARTNE

Hvornår blev den første Harry Potterbog udgivet i Danmark?

8

A - 1. januar 1997 B - 1. januar 1998 C - 1. januar 1999

Hvem skal spille Albus Dumbledore i den kommende Fantastiske skabninger-film?

Hvem er forfatteren bag Hun bad selv om det?

A - Jessica Williams B - Louise O’Neill C - Karen Millar

Hvor mange bøger er der i Dødens instrumenter-serien?

A - Jude Law B - Johnny Depp C - Liam Hemsworth

A-4 B-5 C-6

10

I hvilket år udkom The Hunger Games 1 på dansk?

A - 2011 B - 2014 C - 2009

Hvem har undervist i Botanik på Hogwarts før Professor Spire og Neville Longbottom?

A - Herbert Humle B - Quirinus Quirrell C - Silvanus Kedelbrand

RAVS EGITGIR .A:31 ,C:21 ,B:11 ,B:01 ,A:9 ,B:8 ,A:7 ,C:6 ,A:5 ,B:4 ,C:3 ,A:2 ,B:1

13

I L LU S T R AT I O N J I M K AY

9

12

S I D E 20 2 2ǀ ǀC S AP S ES LA LNSDLRI N A GCELRA R E

KOM MED IND I SKYGGEJÆGERNES VERDEN

Skyggernes herre er andet bind i trilogien Mørkets magi af CASSANDRA CLARE. Læs med, når Gyldendals redaktør Sara Ejersbo giver dig en introduktion til det vildeste fantasy-univers.

C A SSSPAENL D L SRLAI NCGL A E R Eǀ ǀS ISDI D E E0 2 3

vis du er én af de mange, som allerede har læst første bind i serien Mørkets magi, så har du sikkert ventet på bog nummer to med spænding og længsel. Er du ovenikøbet Cassandra Clare-superfan, så har du formentlig allerede slugt alt fra Dødens instrumenter-serien og kastet dig frådende over Djævelske mekanismer. I så fald er du nu helt opdateret på Skyggejæger-universet, kender ord som parabatai og færdes hjemmevant i handlinger med dæmoner, feer og kampe på liv og død. Men... hvor går du hen, hvis du ikke er røget med på Cassandra Clares fantasy-univers endnu? Hvilken bog skal du læse først? ... Fortvivl ikke, for i dine hænder holder du indgangen til en bogverden med tusindvis af fantastiske siders fantasy; nemlig et uddrag af romanen Skyggernes herre. Jeg lover dig, at din tid er godt givet ud, hvis du læser videre på de næste sider, for det er et hæsblæsende og spændende kapitel med temmelig meget på spil. Der er faktisk en overhængende risiko for, at du bliver lige så afhængig af Skyggejægernes verden som os andre!

H

Bøger af Cassandra Clare (på dansk)

ORDBOG FOR NYE LÆSERE SKYGGEJÆGERE

PA R A B A T A I

FERIGET

Skyggejægere er en slags forbedret udgave af et menneske, og de trænes fra barndommen til at kæmpe for at beskytte mennesker og andre Skyggejægere.

Deres blod er halvt engleblod, halvt menneskeblod, og de benytter runer, tegnet direkte på huden med en særlig stele, til at give dem kræfter.

Parabatai er et ord for to Skyggejægere, der kæmper sammen som livslange partnere. Parabatai er det stærkeste bånd, du kan knytte til et andet menneske, uden at det er romantisk kærlighed.

Parabatai skal beskytte hinanden og vægte deres partners liv højere end noget andet.

Normalt forbindes feer med noget nuttet og hyggeligt, men ikke i Cassandra Clares bøger!

Feriget er et underjordisk og evigt foranderligt land, som intet kort kan guide dig rundt i. Feerne er smukke, men bedrageriske væsener. Et godt råd er aldrig at spise eller drikke noget, du har fået af en fe!

DEM MØDER DU

Den første person, du skal lære at kende, er Emma Carstairs, som er hovedpersonen i Mørkets magi. Hun er så kickass, som en Skyggejæger nærmest kan blive, men hun har hemmelige følelser for Julian Blackthorn, der er hendes parabatai-partner. De kæmper sammen, og romantiske relationer mellem parabataier er strengt forbudt, fordi man skal kunne holde hovedet koldt og altid have hinandens ryg.

Derfor er det altså totalt no go for Emma at handle på sine følelser, så hun er i stedet blevet kærester med Julians bror, Mark. Han har været fanget i feernes rige i fem år, og det er svært for ham at give slip på sit gamle liv dér.

Imens hovedpersonerne kæmper med og mod deres følelser, vakler verden mellem krig og fred, for traktaten med Feriget er i fare for at bryde sammen, og Emma, Julian og Mark må pludselig stå sammen og forsvare alt, hvad de nogensinde har elsket – før det er for sent.

Har du brug for mere overtalelse? Nej, vel?

Skynd dig om på næste side, og spring på hovedet ud i Skyggejægernes univers.

SSIID L IØNVGEE ǀR S K Y G G E R N E S H E R R E DEE 02 24 4 ǀ ǀ SSMPAEGLSL PS R

SMAGSPRØVE

HAVE UDEN BRED Inden Julian og Emma kunne nå at sige noget, blev Instituttets fordør revet op. Det var Diana efterfulgt af Mark i træningstøj. Diana selv var klædt i hvidt. Smuk og frygtindgydende som altid.

Gwyns kolossale hest stejlede, da Mark viste sig. Mark virkede overrasket over at se Emma og Julian på trappen. Emmas kinder brændte, men Julian virkede upåvirket og cool, som han plejede.

De sluttede sig til Mark, netop som Diana stillede sig ud på det øverste trappetrin. De fire Skyggejægere stirrede på Jægeren. Hestens øjne havde samme farve som Gwyns rustning, der var fremstillet af tykt, blodrødt læder. Her og der havde den rifter fra kløer og våben. „På grund af Den Kolde Fred kan jeg ikke byde dig indenfor,“ sagde Diana. „Hvorfor er du kommet her, Gwyn Hunter?“ Gwyn så op og ned ad Diana. Der var ikke noget ondt i det. Det var ikke udtryk for arrogance. Han var blot en fe, der erfarent forstod at værdsætte, hvad han så. „Smukke skabning,“ sagde han. „Jeg tror ikke, vi har mødt hinanden før.“ Diana virkede et øjeblik perpleks. „Diana

Wrayburn. Jeg underviser her.“ „Undervisere værdsættes meget højt i Landet Under Højen,“ sagde Gwyn. Under armen holdt han sin kæmpestore hjelm med et hjortegevir. Hans jagthorn hang på saddelknoppen.

Emma var mundlam. Lagde Gwyn ligefrem an på Diana? Det anede hun ikke, at feer kunne finde på. Hun hørte Mark fnyse frustreret. „Gwyn,“ sagde han. „Jeg hilser dig. Mit hjerte fyldes af glæde over at se dig.“ Emma kunne ikke lade være med at spekulere på, om han talte sandt. Hun vidste, at Marks følelser for Gwyn var splittede. Han havde fortalt hende om det, når de havde ligget og snakket på hendes værelse. Hun havde fået et klarere billede af Den Vilde Jagt, af fryden og rædslerne og den vej, som Mark var blevet tvunget ud på oppe under stjernerne. „Gid jeg kunne sige det samme,“ sagde Gwyn. „Jeg bringer dårlige nyheder fra Unseelie-hoffet. Kieran, din hjertenskær –“ „Han er ikke længere min hjertenskær,“ afbrød Mark. Det var et fe-udtryk: „min hjertenskær“. Det tætteste de kom på at sige „kæreste“. „Kieran Hunter er blevet kendt skyldig i mordet på Iarlath,“ sagde Gwyn. „Rettergangen var ganske vist meget kort, men han har modtaget sin dom.“ Mark rødmede og blev anspændt. „Og hvordan lød dommen?“ „Dødsstraf,“ sagde Gwyn. „Han dør i morgen aften, når månen står op, hvis der ikke sker noget inden da.“ Mark stod som naglet til stedet. Emma spekulerede på, om hun burde gøre noget – rykke tættere ind mod Mark, trøste ham, lægge en hånd på hans arm? Men hans ansigtsudtryk var ikke til at tyde. Hvis det var sorg, så var hun ikke i stand til at genkende det. Hvis det

S K Y G G E R N E S H E R R E SǀP S PG RØ EM L LASGLSI N E RV Eǀ ǀS ISDI D E E0 2 5

var vrede, var det en anden slags vrede, end den han før havde vist. „Det er triste nyheder,“ sagde Mark til sidst.

Det var Julian, der handlede. Han stillede sig hen ved siden af sin bror. Julian lagde en hånd på Marks skulder. Emma mærkede lettelsen strømme gennem sig. „Er det det hele?“ sagde Gwyn. „Har du ikke andet at tilføje?“ Mark rystede på hovedet. Han virkede skrøbelig, tænkte Emma bekymret. Det var, som om man kunne skimte skelettet under huden. „Kieran forrådte mig,“ sagde han. „Han betyder intet for mig mere.“ Gwyn så vantro på Mark. „Han elskede dig, og han mistede dig og forsøgte at vinde dig tilbage,“ sagde han. „Han ville gerne have dig med på Den Vilde Jagt igen. Ligesom mig. Du var en af vores bedste. Er det så frygteligt?“ „Du så selv, hvad der skete.“ Mark lød vred nu, og Emma kunne ikke undgå at huske det: det snoede quickbeam-træ, som hun havde stået op ad, mens Iarlath havde pisket først Julian og så hende, mens Kieran, Mark og Gwyn havde set på. Smerten og blodet, piskeslagene, der brændte som ild, selvom den smerte ikke var noget at tale om i forhold til at se Julian påført den samme. „Iarlath straffede min bror og min ven. På grund af Kieran. Han piskede Emma og Julian.“ „Og nu har du opgivet Jagten for deres skyld,“ sagde Gwyn og så med lynende øjne på Emma. „Og du får din hævn, hvis det var det, du ville have. Men hvor er din medfølelse?“ „Hvad er det, du vil?“ spurgte Julian stadig med hånden på Marks skulder. „Vil du have, at min bror sørger her for øjnene af dig? Eller hvorfor er du kommet?“ „Du, dødelige,“ sagde Gwyn. „Du tror, at du ved så meget, men forstår dog så lidt.“ Han strammede hjelmen med sine store hænder.

„Jeg ønsker ikke, du skal sørge over Kieran.

Jeg vil have, at du redder ham, Mark Hunter.“ Tordenen rumlede i det fjerne, men foran Instituttet larmede kun stilheden.

Selv Diana stod mundlam. I stilheden kunne Emma høre Livvy og de andre oppe i træningssalen. Deres stemmer og latter.

Jules’ ansigt var udtryksløst. Vurderende.

Han holdt godt fat om Marks skulder nu. Jeg vil have, at du redder ham, Mark Hunter.

Vreden vældede op i Emma, og i modsætning til Jules holdt hun den ikke tilbage. „Mark er ikke længere i Den Vilde Jagt,“ sagde hun dirrende. „Lad være med at kalde ham ‘Jæger’.

Det er han ikke længere.“ „Han er da Skyggejæger, eller har jeg mis-

SSIID L IØNVGEE ǀR S K Y G G E R N E S H E R R E DEE 02 266 ǀ ǀ SSMPAEGLSL PS R

SMAGSPRØVE

forstået noget?“ spurgte Gwyn. Nu hvor han havde fremsat sit bizarre ærinde, virkede han mere afslappet. „Én gang jæger, altid jæger af en eller anden slags.“ „Og nu vil du have mig til at jage for Kierans skyld?“ hakkede Mark, som om han havde svært ved at få ordene frem på grund af vrede. „Hvorfor mig, Gwyn? Hvorfor ikke dig selv?

Hvorfor ikke en af de andre?“ „Hørte du ikke, hvad jeg lige sagde?“ sagde Gwyn. „Han bliver holdt fanget af sin far. Dybt inde i hoffet af selveste Unseelie-kongen.“ „Og er Mark måske usårlig? Tror du, at han kan overvinde Unseelie hoffet, når Den Vilde Jagt ikke kan?“ Det var Diana. Hun var trådt et par trin ned ad trappen. Hendes mørke hår blev løftet af ørkenvinden. „Du bærer selv et navnkundigt navn, Gwen ap Nudd. Du har redet med Den Vilde Jagt i flere hundrede menneskeår. Der går mange historier om dig. Men jeg har alligevel aldrig hørt, at Den Vilde Jagt skulle have indladt sig på dumheder.“ „Den Vilde Jagt er ikke underlagt hoffet,“ sagde Gwyn. „Men vi frygter at blive det. Det ville være galskab for os at gå ind. Da de kom

og hentede Kieran, blev jeg og alle min Jægere tvunget til at sværge, at vi ville respektere retssagen og udfaldet. Det vil være døden for os så meget som at forsøge at få Kieran ud nu.“ „Derfor kommer du så her nu. Fordi jeg ikke har sværget troskab. Fordi selv hvis jeg havde, så kunne jeg lyve om det. En tyv, der lyver, det er det, du har brug for,“ sagde Mark. „Jeg vil have en, jeg kan stole på,“ sagde Gwyn. „En, der ikke har aflagt ed. En, der tør udfordre hoffet.“ „Vi vil ikke have problemer.“ Emma så, hvordan Julian skulle tage sig sammen for at sige det uden at eksplodere. „Men du må indse, at Mark ikke kan gøre, hvad du beder om.

Det er for farligt.“ „Vi af Luftens Slægt frygter ingen fare, ej heller døden,“ sagde Gwen. „Hvis I ikke frygter døden,“ sagde Julian, „så lad Kieran gå den i møde.“ Gwyn overhørte kulden i Julians stemme. „Kieran er ikke engang fyldt tyve endnu.“ „Det er Mark heller ikke,“ sagde Julian. „Hvis du tror, at vi er bange for dig, så har du ret. Vi ville være dumme, hvis vi ikke var. Jeg ved, hvem du er, Gwyn. Jeg ved, at du engang fik en mand til at æde sin egen fars hjerte. Jeg ved, at du vandt over Jagten fra Herne i slaget om Cadair Idris. Jeg ved ting, der nok vil overraske dig. Men jeg er Marks bror. Og jeg vil ikke tillade, at han igen sætter sit liv på spil i Fe-land.“ „Den Vilde Jagt er også et broderskab,“ sagde Gwyn. „Hvis du ikke kan få dig selv til at hjæpe Kieran ud af kærlighed til ham, Mark, så gør det som ven.“ „Så er det nok,“ brød Diana ind. „Vi respekterer dig, Gwyn Hunter, men ikke mere diskussion nu. Mark bliver her hos os.“ Gwyns stemme buldrede dybt. „Hvad hvis

S K Y G G E R N E S H E R R E SǀP S PG RØ EM L LASGLSI N E RV Eǀ ǀS ISDI D E E0 2 7

han selv vælger at tage derhen?“ De så alle på Mark. Julian vendte sig mod ham og slap taget i hans skulder. Emma så frygten i hans øjne. Hun forestillede sig, at den spejlede hendes egen. Hvis Mark stadig elskede Kieran, bare den mindste smule – „Det vælger jeg ikke,“ sagde Mark. „Det vælger jeg ikke, Gwyn.“ Gwyns ansigt trak sig sammen. „Du har ingen ære i livet.“ Lyset trængte gennem sprækkerne i skyerne oven over dem. Uvejret bevægede sig i retning af bjergene. Det grå lys slørede Marks øjne. Det var ikke til at sige, hvad han tænkte. „Jeg troede, du var min ven,“ sagde han.

Så snurrede han rundt, løb ind i Instituttet og smækkede døren bag sig.

Gwyn skulle til at stige af hesten, men Diana løftede advarende en hånd. „Du har ikke lov til at gå ind på Instituttet,“ sagde hun.

Gwyn resignerede. Et øjeblik, mens han betragtede Diana, virkede hans ansigt rynket og gammelt, selvom Emma godt vidste, at han ingen alder havde. „Kieran er ikke engang tyve endnu,“ sagde han. „Han er kun en dreng.“ Dianas ansigt mildnedes, men inden hun nåede at sige noget, stejlede Gwyns hest.

Noget fløj ud af Gwyns hånd og landede på trinnet, hvor Diana stod. Gwyn lænede sig fremover, og hans hest satte eksplosivt af.

Dens man og hale gik i et som en hvid flamme.

Flammen stod op i himlen og opløstes i nattens fletværk af skyer.

“Hvis du tror, at vi er bange for dig, så har du ret. Vi ville være dumme, hvis vi ikke var. Jeg ved, hvem du er, Gwyn. Jeg ved, at du engang fik en mand til at æde sin egen fars hjerte.”

SIDE 28 ǀ SKRIVEKONKURRENCE

DRØMMER DU OM AT BLIVE FORFATTER? Nu har du igen chancen for at deltage i Gyldendal UNGs skrivekonkurrence. Hvis du vinder, får du grundig feedback fra en af Gyldendals redaktører, og din tekst bliver udgivet i næste nummer af dette magasin.

Hvem ved, måske er du det næste store forfattertalent, som vi har gået og ventet på?

REGLERNE Skriv en tekst på maks 5 sider i skriftstørrelse 12.

Du må gerne indsende flere bidrag.

Vinderteksten kommer med i næste YA MAG og får professionel feedback fra en af forlagets redaktører.

SKRIVEKONKURRENCE ǀ SIDE 29

MØD DEN FØRSTE VINDER Mød Saynab, der er den første vinder af skrivekonkurrencen, på side 31 – og læs hendes novelle på side 34.

ALLE MULIGHEDER ER ÅBNE

Denne gang er temaet “Den første gang”. Du bestemmer selv, om den første gang skal forstås som første gang, at noget sker i verdenshistorien, som den første gang, din karakter oplever noget bestemt, eller noget helt tredje.

Skriv din tekst som realisme, fantasy, humor eller lige præcis den genre, du har lyst til. Vi er åbne overfor det hele, og vi kan godt lide at blive overrasket!

For at deltage i skrivekonkurrencen skal du sende dit bidrag til YA@gyldendal.dk med emnefeltet “Den første gang” inden den 15. august 2018. Så deltager du automatisk i konkurrencen. Husk at vedhæfte dit dokument, når du sender mailen.

God skrivelyst, og held og lykke – vi glæder os helt vildt til at læse din historie!

SIDE 030 ǀ SPELLSLINGER

TIL DIG DER ELSKER HARRY POTTER Første bind i en fortryllende og spændende fantasytrilogi om Morrigan Crow, som hele sit liv har levet i en forbandelses skygge, men snyder døden og ender i en magisk verden, hvor der venter hende prøvelser, der overgår hendes vildeste fantasi.

♥♥♥♥♥

En forrygende historie fra fantasiens overskudslager lægger magisk arm med både Rowling og Pullman.

Politiken

Nevermoor er sprudlende skrevet og virkelig fængende.

Weekendavisen

Nevermoor er en af de bedste bøger, jeg har læst indtil videre i år.

Reading Raindrops

.

V I N D E R A F S K R I V E KO N KU R R E N C E N ǀ SIDE 31

“MIN STØRSTE DRØM ER AT BLIVE FORFATTER OG KIRURG” Mød 23-årige SAYNAB FARAH DAHIR, som er vinder af skrivekonkurrencen fra sidste YA MAG. Hendes uddrag fra en ungdomsroman slog benene væk under Gyldendals redaktører.

SIDE 32 ǀ VINDER AF SKRIVEKONKURRENCEN

OM VINDEREN Saynab Farah Dahir 23 år Medicinstuderende Arbejder på et bibliotek og et hospital Skriver tit om aftenen og natten

vad fik dig til at deltage i konkurrencen?

Jeg følger Gyldendal UNG på Facebook, og da jeg opdagede, at der var en skrivekonkurrence, tænkte jeg: “Ej, hvor fedt!” Jeg har jo skrevet, lige fra jeg var lille, og young adult er min yndlingsgenre. Jeg havde allerede skrevet noget af den roman, som jeg valgte at sende to kapitler ind af, men jeg lavede det lidt om og gav slutningen noget mere power, når den nu skulle slutte dér.

H

Hvad handler din historie om?

Hovedpersonen Jia er en pige, der har en bucket list.

Hun har kun en sommer, inden hun skal starte på studiet, så hun beslutter, at juli skal være den bedste måned i hendes liv. Hun har altid været en stræberelev og har ikke oplevet særlig meget udover at gå i skole. Så hun vil prøve nogle grænser af og har derfor skrevet 31 punkter – ét for hver dag i juli. Planen er at overskride en grænse om dagen, og den første er ret uskyldig: at flirte med en fremmed fyr. Men derefter bliver det bare vildere og vildere. Der sker en masse ting, som gør, at bucketlisten ændrer sig undervejs. Allerede i kapitel 2 sker der noget, som ikke skulle være sket, og Jia kommer i konflikt med en masse mennesker, blandt andet sin familie og sine venner.

Hvor fik du idéen?

Jeg havde to idéer, som jeg kombinerede. Først ville jeg lave noget om en pige, som gik igennem et stofmisbrug. Og så havde jeg en idé om en pige, der ville ople-

ve en masse vilde ting. Jeg fandt på at kombinere de to temaer i historien om en bucket list, hvor det bare går mere og mere galt, i takt med at hun oplever en masse ting. Jeg har altså skabt en ramme om historien, hvor det hele tiden giver mening, at der sker noget nyt.

Hvordan var det at vinde konkurrencen?

Det var overdrevet fedt! Jeg havde faktisk opgivet at høre noget og troede, at Gyldendal allerede havde fundet en vinder. Men så gik jeg ind i min mail og så beskeden om, at jeg var blevet valgt. Og jeg tænkte bare: “WHAT!? Hvad sker der?” Og så dansede jeg rundt. Jeg var helt høj af glæde i lang tid. Det var vildt at få ros af professionelle bogfolk. Og nu går arbejdet i gang, hvor jeg skal have sparring og redigere teksten med en redaktør og have det hele på plads. Og så kommer der jo en tekst ud af det. Det glæder jeg mig til.

Hvad drømmer du om nu?

Jeg har altid drømt om at få udgivet en roman. Jeg læser medicin, så min største drøm er at blive kirurg og forfatter. Jeg tror, det er en styrke at have en masse viden om et bestemt felt. Jeg har skrevet en historie om organhandel, og der kunne jeg beskrive operationsscenerne meget detaljeret, fordi jeg havde de medicinske briller på. Jeg har desuden fået udgivet nogle noveller og arbejder hårdt på et par romaner ved siden af studiet. Så lad os se, hvad der sker.

VINDER AF SKRIVEKONKURRENCEN ǀ SIDE 33

SAYNABS BEDSTE TIP

“FIND GRUPPER SOM HÅBEFULDE UNGE FORFATTERE (HUF) ELLER MOVELLAS. SÅ FÅR DU ANDRES ØJNE PÅ DIN TEKST OG LÆRER, HVAD DER FUNGERER GODT, OG HVAD DER IKKE GØR. DU BLIVER OGSÅ SELV BEDRE AF AT GIVE FEEDBACK PÅ ANDRES ARBEJDE. DET ER IKKE NOK AT SIGE: “DET ER DÅRLIGT”, DU SKAL JO RENT FAKTISK BESKRIVE, HVAD DET ER, SOM IKKE FUNGERER. OG DET LÆRER DU VILDT MEGET AF.”

REDAKTØRENS RÅD TIL K O M M E N D E FO R FAT T E R E

“Hvis du gerne vil være god til at skrive, så læs bøger. Rigtig mange bøger. På dansk. Og når du skriver, så skriv løs, men husk at læse din egen tekst igen og igen. Gerne højt for dig selv, så du kan høre, om det lyder godt. Og husk Astrid Lindgrens råd: “Skær halvdelen væk og skriv den anden halvdel om.”.”

LÆS VINDERHISTORIEN på næste side

I L LU ST R AT I O N S A B I N E B R A N DT ST U D I O

SIDE 34 ǀ VINDERHISTORIEN

I L LU ST R AT I O N S A B I N E B R A N DT ST U D I O

VINDERHISTORIEN ǀ SIDE 35

KYS FLIRT MED EN TILFÆLDIG FYR OG FÅ HANS NUMMER

SIDE 36 ǀ VINDERHISTORIEN

“Hvis du var en burger på McDonalds, ville du være en McGorgeous!“ Jeg læner hovedet tilbage og skubber håret om bag over skulderen med den ene hånd.

Min kjole sidder, som den skal, og mine stiletter fremhæver min røv.

Jeg vipper hoften til den ene side for at give illusionen om den perfekte timeglasfigur. Så laver jeg mit bedste ansigtsudtryk, der siger: ‘Jeg vil have dig’.

„Hahahahaha!“ Majas grin ødelægger min koncentration. Jeg vender mig væk fra spejlet og sender hende et bebrejdende blik. „Jeg har svært nok ved selv at holde masken.”

Hun griner stadig. Jeg lader mig falde ned på min seng ved siden af hende. Måske skal jeg bare droppe det. „Okay, jeg er færdig. I promise.“ Hun har stadig et smørret smil klistret på ansigtet. „Jeg dur bare ikke til det.“ Maja griber mine hænder og ser mig dybt i øjnene.

Hun rykker tættere på. „Nej, skat. Det var bare sjovt, fordi jeg ikke er vant til at se den side af dig. Jia, du dur til hvad som helst. Det ved du også godt.” „Det skal du jo sige.“ Jeg har lyst til at gnide mig i øjnene, da jeg mærker tårer presse sig på. Hvorfor kommer jeg altid så nemt til at græde? Jeg prøver at dirigere tårerne tilbage til baghovedet. Tænk på, hvor lang tid det har taget mig at lægge mascaraen, hjerne. „Jeg mener det. Så vigtigt er det altså heller ikke at flirte. Kan du ikke bare droppe det åndssvage projekt?” „Det er ikke åndssvagt. Det handler ikke bare om at flirte og få en fyrs nummer, jeg er nødt til at gøre noget for at komme ud af min comfort zone. Juli skal være

#1 DERFOR VANDT SAYNAB “Saynab skriver rigtig godt!

Hendes tekst er både original og skarp, og hun fik os til at grine flere gange. Det er faktisk ret svært at skrive sjovt. Historien har en helt klar præmis, nemlig en ung kvinde, som har lavet en liste med ting, som hun vil udfordre sig selv med hen over sommeren. Det er en god idé, da det giver læseren mulighed for at opleve fortælleren i nogle sjove, vilde og spændende situationer, hvor hun hele tiden må presse sig selv. På den måde er vi både godt underholdt, og vi lærer fortælleren at kende på ret kort tid. Der er også en autenticitet i sproget og miljøet, som føles meget frisk og spændende.

Vi var helt enige om, at det skulle være hende, og havde hver især læst de indsendte bidrag igennem uden at afsløre vores favoritter. Da vi sad overfor hinanden og skulle afsløre vores vinder, vendte vi den tekst om, vi havde valgt, og det var en fed følelse, at vi alle sad med Saynabs bidrag.”

LOUISE BYLOV, redaktør og dommer i skrivekonkurrencen.

VINDERHISTORIEN ǀ SIDE 37

den bedste måned i mit liv.“ Jeg gør en gestus mod den store planche på væggen over mit skrivebord. En liste over 31 ting, jeg skal gøre for at udfordre mig selv denne sommer. Nul krydset af indtil videre. „Hvad så med efter juli?“ „Så starter jeg på studiet.“ Og så er alt forhåbentligt ændret. Jeg er så træt af at være mig. Jeg har brug for at være hende, som ingen kan regne ud. Hende, der giver nul fucks. Bare for en måned. „Du skulle have taget et sabbatår ligesom mig, så ville du have et helt år til at udføre din bucket list.” „Jeg har ikke brug for et år. Jeg har bare brug for en sommer.“ Det er delvis rigtigt. Jeg har kun brug for en sommer, fordi det er det eneste, jeg har. Jeg kan ikke bare tage et år fri. Mine forældre synes, det er spild af tid. Og selvom jeg så gerne vil være hende, der er ligeglad, er jeg der ikke endnu. „Og er du sikker på, at det ikke er overkill med kjole og stiletter nede i Netto?” „Er det meget slemt?“ Jeg piller ved kjolen. Jeg gik efter casual på en hot-skala. „Nej, bare lidt anderledes. Men det skal nok gå, og hvis det ikke gør, så er jeg klar med tudekiks og Titanic.“ Hun griner nervøst. Hun tror ikke på, at jeg kan gennemføre det, men det gør mig kun mere målrettet. „Hvad skal jeg lade, som om jeg køber?“ „Det kommer vel an på, hvad fyren skal have. Du skal bare have det, der står på øverste hylde tættest på ham. Så længe du ikke står i afdelingen med tamponer …“ Jeg griner. „Det skal jeg nok lade være med. Okay.

Jeg kan godt.” „Yes, kom i gang. Det er 1. juli, og der er en fræk fyr, der venter på dig. Jeg bliver her.”

Jeg rejser mig og kaster et blik på min liste. Jeg glæder mig til at krydse første punkt af, når jeg kommer tilbage. #1: Kys Flirt med en tilfældig fyr og få hans

nummer. „Tak.“ Jeg ved, at hun ikke tror på det, men i det mindste prøver hun at skjule det.

Hun sender mig et luftkys og vifter med hænderne i en skrid-nu-bevægelse. „Jeg er tilbage om lidt.” „Ja ja, gå nu bare. Jeg glæder mig.“ Jeg går forbi spejlet, ser på mit spejlbillede en sidste gang og tager en dyb indånding. * Jeg går hele Netto rundt fire gange, før jeg giver op. Udvalget af gamle damer, ildelugtende mænd og 15-årige drenge, der prøver at købe sprut, er ikke særlig tiltalende. Hvorfor er der ikke en eneste fyr under 25, der ser bare ok ud, i hele butikken?

Jeg tramper, så godt som jeg nu kan med stiletter, forbi kassen og ud af butikken. Så meget for feriens første mål.

Jeg skulle ikke have valgt Netto. Det virkede bare så random på den gode måde. Man forventer ikke, at nogen flirter med en i Netto. Det er spontant. Jeg vil gerne være spontan. Og tænk, hvis spontanitet gav pote.

Tænk, hvis man mødte sit livs kærlighed over køledisken i Netto. Ikke at jeg vil finde mit livs kærlighed.

Det er bare en sød historie, som faktisk lyder lidt som en Tinder-dækhistorie ved nærmere eftertanke. „Hov, pas på, hvor du går.“ En ældre dame afbryder mine tanker. Et kort øjeblik forestiller jeg mig, at det var en fyr, jeg stødte ind i. Det ville nok være lidt for klichéagtigt. „Undskyld.“ Jeg flytter mig, og hun går forbi. Men først kigger hun på min kjole med et smil. Åh, det var overkill, især i det her vejr. Det er køligt, og jeg fryser lidt.

Der er ikke særlig mange mennesker, i forhold til at det er myldretid. Der er et par ved busstoppestedet, og

SIDE 38 ǀ VINDERHISTORIEN

der går en fyr længere nede ad vejen. Jeg kniber øjnene sammen. Han har kasket på, og der er Adidasstriber på hans joggingbukser. Han er høj, og de brede skuldre er tydelige.

Gør det, Jia, gør det.

Jeg har lyst til at droppe det og gå videre til næste punkt på listen. Men jeg kan ikke. Jeg har lovet at udfordre mig selv, og hvad ville være mere udfordrende end at løbe efter en fremmed fyr? I stiletter!

En del af det med at være spontan er at ændre sine planer undervejs. Jeg har taget pænt tøj på, og jeg skal have en fyrs nummer. Jeg fryser, men jeg må ikke tage hjem, før jeg har fuldført punktet. Det er målet, og det er det, jeg skal huske, selvom alt i mig skriger på at droppe det.

Jeg gør det. Mine sko klikker, og min kjole blafrer i vinden. Det er langtfra elegant. Heldigvis er der ikke mange vidner.

Jeg ved ikke, hvad han hører først. Min astmalignende vejrtrækning på grund af min elendige form eller skoene, men han hører i hvert fald noget, for han vender sig om. Jeg stopper foran ham.

Han er ikke lækker. Af en eller anden grund havde jeg forventet en flot Herkules-lignende fyr, måske fordi det altid er det, man ser i film. Men han er heller ikke grim. Han har pjusket brunt hår gemt under kasketten.

Hans skæg ligner noget, der ikke er blevet trimmet i ugevis, og hans næse er lidt stor. Det ene øjenbryn er flækket midt over på grund af et ar, og han har næsten sorte øjne. Sorte, pæne øjne, der stirrer på mig. Ups. „Øhm … Hvis du var en … undskyld, øh, ved du, hvor Netto er? Der stod på Google Maps, at der skulle være én heromkring.“ Jeg kunne ikke få mig selv til at sige den latterlige scorereplik. Det sjove ved den er jo, at

den er latterlig, og så kan man grine ad den sammen efterfølgende, men han ligner ikke typen, der vil grine af noget. „Du er lige gået forbi den. Hvis du vender dig om, kan du se den.“ Han peger på butikken. Jeg vender mig om med et overrasket ansigtsudtryk. „Den så jeg slet ikke. Tak.“ Han nikker kort, og så begynder han at gå igen. Fuck. Jeg har ikke gennemført punktet. Jeg skal have hans nummer. „Undskyld!“ Jeg kalder efter ham igen uden at vide, hvad jeg skal sige. Jeg er åbenbart modig i dag. Han stopper endnu en gang og ser afventende på mig. Han ser lidt irriteret ud. „Jeg har en liste … af ting, som jeg skal udføre. Og du er en af dem.“ Hvorfor sagde jeg lige det? Jeg lyder som en sindssyg, og at dømme efter hans forvirrede ansigtsudtryk er han fuldkommen enig. „Altså, det er en bucket list. Og det er ikke dig specifikt, der er på den, men det kunne være dig.“ Han rynker brynene. „Jeg skal tilbage på arbejde.“ Han er lige ved at vende sig om. „At flirte med en fremmed fyr er på min liste.“ Og at få hans nummer, men den del deler jeg ikke endnu.

Han ser på mig. Jeg ser tilbage på ham uden at fortrække en mine. Så bryder han ud i latter. En rungende latter, der er endnu dybere end hans stemme. Jeg kan mærke varmen stige op i kinderne. „Så du vil flirte med mig?“ Jeg nikker. Hans blik vandrer op og ned ad min krop. „Er det derfor, du kun har den kjole på, selvom det er koldt?“ „Jeg har kjole på, fordi jeg har lyst til have kjole på.“ Han griner igen. „Okay,“ han ser på uret, „jeg har tre minutter. Flirt.“

VINDERHISTORIEN ǀ SIDE 39

Hans øjne borer sig ind i mine. „Så langt har jeg ikke tænkt.” „Hvis du har en liste, må du have tænkt over det.“ Han smiler. Det klæder ham at smile. Jeg smiler igen og sukker højlydt. „Okay. Planen var, at jeg ville sige en plat scorereplik, vi ville grine af det, og så ville du give mig dit nummer.” „Ville du bruge det? Mit nummer altså?” „Næ.” „Hvad er formålet så?“ Jeg trækker på skuldrene som svar. Det handler mere om at bevise over for mig selv, at jeg godt kan.

Jeg kan godt være den pige, der tør alt. „Kom med replikken.“ Jeg tager en dyb indånding for ikke at bryde ud i grin. „Hvis du var en burger på McDonalds, ville du være en McGorgeous!“ Han griner, men ikke som før. Det lyder forceret.

Han griner for at spille med på planen. Jeg griner med.

På et tidspunkt forvandler vores falske grin sig til ægte latter. Jeg griner over hele situationen. „Giv mig din telefon.“ Jeg rækker ham min iPhone. Han indkoder sig selv som Noah. Navnet passer til ham. „Jeg må hellere gå tilbage til mit arbejde. God dag, og held og lykke med listen.“ Noah rækker mig min telefon. „Tak.“ Jeg giver ham et stort smil. Han giver mig et lille vink, og så går vi hver vores vej.

Jeg smiler stolt, mens jeg går. Jeg gjorde det! Maja vil ikke tro det.

„Hey!“ Jeg vender mig om og ser Noah komme gående mod mig. Denne gang er det mig, der ser afventende på ham. Han klør sig på næsen. „Er det at få en tatovering på din liste?“ „Øh, nej. Hvorfor?“ „Jeg er tatovør. Hvis det nu er på din liste, giver jeg gerne halv pris på en tatovering for at bidrage lidt mere til listen.“ „Ej, tak for tilbuddet. Det er virkelig sødt af dig, men det er ikke planen.“ Jeg overvejede det faktisk, men en tatovering virkede for permanent. Mine forældre ville heller ikke være glade for det. „Og skal du altid følge en plan?”

Han siger det helt rigtige. Pointen med det hele er, at jeg har en plan, men at den kan ændre sig undervejs. „Nej, ikke altid.“ Ikke nu. „Så?“ Han løfter det ene øjenbryn. „Så, ja tak.“ Han smiler. „Kom.” Han tager store skridt, og jeg anstrenger mig for at følge med. Jeg kan ikke tro, at jeg er gået med til en tatovering. Det føles underligt på den gode måde. * To timer senere sender jeg en snap til Maja med et billede af min nye tatovering og teksten 1. juli done.

Jeg gjorde det. Det stikker i min mave, og selvom jeg fryser, sveder mine hænder. Det her er, hvad jeg har ventet på. Øjeblikket, der kickstartede mit livs sommer. Øjeblikket, der ændrede alt.

SIDE40 ǀ GLÆD DIG TIL...

GLÆD DIG TIL… Der er masser af spændende bøger på trapperne i år – lige fra nye romaner til spændende fortsættelser af de historier, du allerede kender og elsker.

RAVNENES HVISKEN 3 I september kommer afslutningen på den populære trilogi Ravnenes hvisken.

Anne besejrede i sidste bog døden og blev vakt til live, men hendes ophold i Helheim har startet Fimbulvinteren.

Dette varsler ragnarok, hvilket tvinger Anne og hendes venner til at finde en måde at redde verden fra total undergang. Anne må desværre erkende, at nogen tæt på hende har forrådt hende, men hun ved ikke hvem. Derfor drager hun mod det sted, hun lovede sig selv aldrig at vende tilbage til for at bede om hjælp hos ham, hun svigtede – og ham, hun forrådte. Men vil de stadig hjælpe? Uret tikker mod enden, og Anne vil gøre alt for at afværge Ragnarok. Også selv om det kræver store ofre...

SPELLSLINGER 2 I august udkommer Sorteskyggen, som er anden del i Sebastien de Castells fantasyserie Spellslinger, der er fyldt med magi, bedrag og en talende egernkat. Kellen har forladt Jan’Tep-folket men må hurtigt sande, at han er lige så elendig en fredløs, som dengang han var mager. Han savner sin familie, sit hjem og ikke mindst pigen Nephenia, som han måtte forlade. Situationen bliver bestemt ikke bedre af, at hans eneste allierede er en utilregnelig kortspiller og en tyvagtig egernkat. Da Kellen møder pigen Seneira, bliver han viklet ind i et farligt plot af magi, afpresning og mord. Sorteskyggen, en mystisk sygdom, breder sig imens, og Kellen kan ikke slippe tanken om, at hans eget folk måske kan være indblandet i det.

SKABT FOR DIG Til oktober kommer der endelig endnu en roman af forfatteren Louise O’Neill, som står bag bestsellerromanen Hun bad selv om det. Historien udspiller sig i et mørkt univers, hvor kvinder ikke længere bliver født naturligt. De bliver i stedet skabt kunstigt kun for mænds nydelse, og derfor er deres ypperste opgave at pleje deres udseende. De vokser op på specielle pigeskoler og bliver undervist i at behage mænd. 16-årige Freida og Isabel er bedste veninder, men de skal snart forlade skolen, og hvis ikke bliver udvalgt som brude, inden skoleåret slutter, ser fremtiden endnu mere dyster ud. Pigerne må i gang med at kæmpe for deres liv – også selvom det betyder, at de må forråde dem, de elsker allermest.

G L Æ D D I G T I L . . . ǀ S I D E 41

MØD FORFATTERNE!

Både Teri Terry, Louise O’Neill, Gayle Forman og Malene Sølvsten gæster Bogforum 2018.

Yay, vi glæder os!

BARDEN BEEDLES EVENTYR - ILLUSTRERET UDGAVE Til efteråret udkommer en pragtudgave af Barden Beedles eventyr, som er smukt illustreret af Chris Riddell. Bogen indeholder alle fem originale eventyr, der er oversat fra de originale runer af Hermione Granger og kommenteret af selveste Albus Dumbledore.

Bogen er et must for alle Harry Potter-fans, som ønsker at opleve eventyrene blive bragt til live i fantastiske og farverige illustrationer.

3 HURTIGE TIL MALENE SØLVSTEN Forfatteren bag Ravnenes hvisken afslører blandt andet, at hun er totalt umusikalsk og lidt af et rodehoved.

1. Beskriv Ravnenes hvisken-serien med én sætning.

En weird krimi om guder, hekse, clairvoyante og spøgelser i en provinsby i Nordjylland.

2. Hvilket råd ville du give til dig selv som ung?

Ro på. Du skal nok nå det hele.

RED QUEEN 4 Til efteråret kan du forvente intet mindre end en hæsblæsende afslutning på den fabelagtige Red Queen-serie af Victoria Aveyard. I fjerde bind er afgørelsens tid kommet.

Mare og Den Højrøde Garde må samarbejde med den forstødte prins Cal og hans Sølvere i kampen om at vælte den skrupelløse Kong Maven. Maven har dog ikke tænkt sig at opgive tronen frivilligt, og han skyer ingen midler for at nå sit mål – koste hvad det vil!

MØRKT STOF 3 Efter en afsløring af de helt store i Mørkt stof 2, kan du nu glæde dig til tredje og sidste bind i den intense fantasythrillerserie af Teri Terry.

Kai, Shay og Callie er blevet splittet, men nu er de nødt til at stå sammen igen, hvis de skal bekæmpe fjenden og forhindre ham i at udføre sin ondskabsfulde plan for menneskeheden. En intens katastrofebog fuld af spænding, intensitet og hemmelige eksperimenter.

3. Udover at skrive, hvad er så dit store talent?

Ret ubeskedent, så har jeg mange talenter. Jeg har været kunstmaler, sminkør på splatterfilm, jeg har en halv jordemoderuddannelse og en kandidatgrad i økonomi. Til gengæld er der også mange ting, jeg er virkelig dårlig til. Fx er jeg er totalt umusikalsk, et rodehoved, og så lider jeg af sceneskræk.

S I D E 42 ǀ B I G D ATA I YA

I THE HATE U GIVE HIMLER DE MED ØJNENE 14 GANGE Har du nogensinde tænkt på, at unge mennesker ruller voldsomt meget med øjnene i bøger? Det havde vi heller ikke, før vi satte os ned og tjekkede efter. Gå på opdagelse i fun facts fra dine yndlingsbøger her.

TEKST BENEDICTE HARTMANN NIELSEN & MARIA DENISE CHRISTOFFERSEN

Fra død...

728 gange er der nogen, der må lade livet. Heraf de 633 af dem i Rød opstand af Pierce Brown.

...til genopstandelse Det er ikke helt unormalt at genopstå fra de døde i YA. 4 gange sker det: Spellslinger, Nedtælling, Et rige af torne og roser og Rød dronning.

126

våde, tørre og passionerede kys

Hovedpersonerne snaver sig vej gennem handlingen, for kærligheden kommer til udtryk i ikke så få kys henover de mange romansider. Topscoreren (eller -kysseren) er Adam Silveras bog Fortid er alt, jeg har, hvor der bliver kysset 25 gange.

B I G D ATA I YA ǀ S I D E 43

Handling med hanky panky

Det er ikke ungdomslitteratur for ingenting. I disse bøger sker der også action under bæltestedet…

60 x Namedropper derudad Der er ikke noget så lækkert som en karakter, der selv er besat af andre bøger og film. Den vildeste namedropper er Himlen ved mine fødder, hvor referencerne flyver læseren om ørene. Også Angie Thomas’ bog The Hate U Give er spækket med popkulturelle referencer. Blandt andet den afdøde rapper Tupac, tv-serien Rap fyr i L.A., og selveste Lord Voldemort.

Åh, den kærlighed!

7 forhold går i stykker 3 par finder sammen igen

himmelvendte øjne

I YA himler karaktererne med øjnene, så man tror, det er løgn.

Bare en dag og The Hate U Give er velsignet med særligt øjenrullende hovedpersoner, men de andre bøgers karakterer er også godt med.

Andel af mandlige og kvindelige hovedkarakterer

54% 46%

Vi har nærstuderet nogle af de mest populære ungdomsbøger for at kunne give dig den endegyldige statistik over, hvilke bøger der indeholder flest kys, og hvad du skal læse, hvis du elsker en blodig handling med død og ødelæggelse.

Undersøgelsen er baseret på bøgerne: Fortid er alt jeg har af Adam Silvera, The Hate U Give af Angie Thomas, Rød dronning af Victoria Aveyard, Rød opstand af Pierce Brown, Bare en dag af Gayle Forman, Et rige af torne og roser af Sarah J. Mass, Nedtælling af Teri Terry, Had mig, elsk mig af Tomas Lagermand Lundme, Release af Patrick Ness, Himlen ved mine fødder af Jandy Nelson, Mit lorteliv af Vibeke Bækkelund Lassen, Kings of Jutland af Glenn Ringtved og Spellslinger af Sebastien de Castell.

S I D E 4 4 ǀ @ C AT H R I N E R E A D S

Cathrines bookstagram har 10.000 følgere:

“DET GIK FRA EN LILLE HOBBY TIL NOGET DYBT SERIØST”

@ C AT H R I N E R E A D S ǀ S I D E 45

TEKST MARIA DENISE CHRISTOFFERSEN

Da Cathrine startede som boganmelder på Instagram, havde hun ikke drømt om, hvor hurtigt det ville tage fart. Men pludselig begyndte forlagene at sende hende bøger, og følgerne væltede ind. Her får du Cathrines historie og tips til selv at komme i gang.

OM @ C AT H R I N E R E A D S – Cathrine Rossen 23 år Aktiv siden 2017 Cirka 10.000 følgere Skriver anmeldelser og laver unboxing-videoer

S I D E 4 6 ǀ @ C AT H R I N E R E A D S

H vorfor blev du bookstagrammer?

Jeg har altid elsket bøger, og de har givet mig tryghed og oplevelser i en periode, hvor jeg havde det svært socialt. Jeg har altid følt mig hjemme på biblioteker og elsket at opdage bøger dernede. På et eller andet tidspunkt blev det bare “min ting” at være lidt af en bogorm. Jeg ledte efter ny inspiration til bøger på Instagram, og pludselig gik det op for mig, at #bookstagram er en kæmpe verden med et stærkt fællesskab.

Det ville jeg gerne være med i.

Hvad gjorde du for at komme i gang?

Jeg lånte bøger på biblioteket og skrev anmeldelser, som jeg delte sammen med billederne. Jeg gjorde det mest for min egen skyld, fordi jeg syntes, det var sjovt – men pludselig skrev Gyldendal UNG til mig og spurgte, om jeg var interesseret i at anmelde deres nye bøger. Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Og da jeg først var i gang, kom der flere andre bogforlag til. Det gik fra at være en lille hobby til noget dybt seriøst for mig.

Hvordan er det at have så mange følgere?

Jeg tror ikke, jeg helt har fattet det, og antallet af personer, der kigger med, kan faktisk godt være lidt grænseoverskridende. Det er en stor kontrast til resten af mit liv. Og så er det vildt, hvor mange der også er fra udlandet. Mange af mine følgere er fra England og Rusland. Og så en hel del fra Tyrkiet, og Danmark selvfølgelig. Min bookstagram har hjulpet mig med at blive mere social og komme ud i verden. Jeg har fået nogle gode venskaber, og det er virkelig skønt at møde så mange, der har den samme interesse. Snakken flyder bare så let, og vi skriver også meget sammen privat.

Hvad er det vildeste, din bookstagram har ført med sig?

Det har nok været at blive genkendt. Det har jeg oplevet i en boghandel, i Matas og på Bogforum. Så mange følgere har jeg altså heller ikke! Men der har åbenbart alligevel været nogen, som har set min konto og kunne huske mig.

Bookstagram har desuden lært at være mere modig. For eksempel ved at møde alene op til events, hvor andre bloggere er inviteret. Jeg mødte mit store forbillede, forfatteren Jennifer Niven, og det ville jeg aldrig have turdet førhen, men jeg overvandt mig selv, og det endte med at blive en virkelig sjov oplevelse.

Hvad ville andre blive overraskede over at høre om livet som bookstagrammer?

Mange tror, at jeg tager fem eller ti billeder for at få det rigtige skud, men det er nok nærmere 30-40… eller 90. Jeg prøver alle mulige vinkler af og rykker rundt på tingene, indtil den er der.

Jeg tager i øvrigt alle billeder med min telefon, hvilket mange heller ikke tror. De forestiller sig, man skal have dyrt udstyr.

Men jeg redigerer alle mine billeder i Instagram, så jeg har altså kun telefonen. Så det er bare om at gå i gang.

@ C AT H R I N E R E A D S ǀ S I D E 47

GUIDE

SÅDAN LAVER DU ET INSTA-SPOT 1. VÆ LG D I T ST E D Find et sted, hvor du kan rode løs, og hvor du kan have dine ting liggende i fred. Fx på et bord eller i et hjørne. Det skal være nemt at komme til, så du får det brugt.

2 . LY S E R A LT A F G Ø R E N D E Gå efter et sted, hvor der falder meget naturligt lys ind – fx ved et vindue. Det giver flotte, klare billeder, og du kan lege med stemninger, som dagen skrider frem, og lyset ændrer sig udenfor. Vær ikke bange for at vente på det rigtige lys, og læg mærke til, hvornår på dagen, det fungerer ekstra godt.

3 . STA RT E N R E K V I S I TS A M L I N G Begynd at samle ting, der vil se flotte eller fascinerende ud på billeder. Det kan være alt fra farverige sager til ting, der er uhyggelige eller eventyrlige. Tænk over, hvilke bøger du kan lide, og find noget, der passer ind i de universer. Genbrugsbutikker, loppemarkeder og dine bedsteforældres loft er gode steder at gå på rekvisitjagt. Idéer kan også være smykker, tørrede ting fra skoven, slik, kaffestel eller fyrfadslys. Hav det hele liggende ved dit insta-spot, så du let kan arrangere tingene, mens du arbejder.

S I D E 4 8 ǀ @ C AT H R I N E R E A D S

CATHRINES GUIDE Sådan kommer du i gang som boganmelder B R U G D I G S E LV Én af de største styrker, vi bogbloggere har i forhold til professionelle anmeldere, er, at vi kan bruge os selv meget. Jeg har fx kæmpet med sygdommen OCD, og derfor rørte det mig dybt at læse John Greens bog Skildpadder hele vejen ned. Da jeg skrev om bogen, brugte jeg mine egne erfaringer, og det gjorde min omtale nemmere at relatere til for andre. Så uanset hvilken bog du læser, vil jeg anbefale dig at bruge dig selv, når du skriver om den. Det er her, du virkelig kan røre noget i andre.

FÅ H J Æ L P F R A A N D R E I starten fik jeg mine forældre til at læse mine tekster, så jeg kunne gøre dem bedre. Nu om dage laver jeg det hele selv, men det var en stor hjælp i starten. Derfor vil jeg råde dig til at spørge venner eller familie til råds, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det, du har skrevet, kan blive bedre. Det er ingen skam at spørge om hjælp.

Forfattere beder også folk, de stoler på, om at læse med undervejs.

K O N T A K T S E LV F O R L A G Det kan føles sindssygt grænseoverskridende, men det er en god idé at fortælle bogforlagene, at du findes.

Send dem en mail med et link, så de kan se, hvem du er. Skriv en kort tekst – fx noget i stil med: “Hej, jeg er helt vild med jeres udgivelser og vil supergerne anmelde den her bog på min bookstagram. Er det noget, I kunne være interesseret i at samarbejde om?”.

Det kan føles lidt ubehageligt, fordi du risikerer en afvisning, men det er med til at få din konto i gang og udvikle projektet. Og tænk, hvis de siger ja! Så vil det føles så fedt. Jeg har gjort det et par gange og har haft positive erfaringer med at tage den første kontakt. Og det værste, du kan få, er et nej. ØVELSE GØR MESTER Alles første billeder er grimme. Det synes vi i hvert fald selv, når vi kigger tilbage. Så vær ikke bange for at lave noget uperfekt. Alle skal starte et sted. Og det er en fornøjelse at opdage, hvor meget du rykker dig og lærer, når du først er i gang.

L A V E T I N STA -S P OT Jeg bor i en lille lejlighed, men jeg har prioriteret at have et stort spisebord stående, som er mit insta-spot.

Her kan jeg lade rekvisitter m.m. ligge fremme, så jeg kun behøver gå hen til bordet for at være i gang. Jeg kender andre, der fotograferer ti eller tyve bøger ad gangen, fordi de ikke orker at slæbe alt frem hele tiden. Men jeg har valgt at dedikere et stort, brunt spisebord til projektet permanent, og det sparer mig for en masse bøvl.

@ C AT H R I N E R E A D S ǀ S I D E 49

FIND INSPIRATION HER

Bookstagrammerens anbefalinger @ALICE_STORMBORN

Nærmest ikke to billeder er ens, men alt passer smukt sammen.

Hendes feed er virkelig goals! @BOOKISHBØGESKOV

Meget aktiv profil, som poster næsten dagligt. Hendes billeder er meget lyse og lækre. En absolut favorit. @BOOKSUNDAYS

Tjek den her bookstagram ud for de flotte farver og inspirerende feed, som er holdt i gule nuancer.

Så lækkert!

SIDE 50 ǀ TERI TERRY

INTET ER, SOM DU TROR...

Gør dig klar til en bogoplevelse, der får dig til at læse videre med hjertet oppe i halsen... Redaktør LOUISE BYLOV er din guide i Mørkt stofbøgerne – en dystopisk verden af overlevelse, ondskab og kærlighed. ndet bind i Mørkt stof-trilogien hedder Afsløring, og det er en virkelig rammende titel, for Teri Terry er en sand mester i chokerende plot twists. Mens jeg læste den første bog i trilogien, tænkte jeg hele tiden: “Nå, dén har jeg da regnet ud.” Men jeg blev snydt igen og igen… og igen. For at sige det ligeud, så blev Teri Terry ved med at tage røven på mig, for intet er, som du tror, i hendes universer – og det er superfedt for både garvede læsere og for nye.

A

T E K ST LO U I S E BY LO V

HANDLINGEN KORT FORTALT

I Mørkt stof møder vi Shay, Callie og Callies storebror Kai. Et år inden handlingens start er Callie blevet kidnappet, og Shay er den sidste, der har set hende i live.

T E R I T E R R Y ǀ S I D E 51

“Hun er blevet til noget, som hverken er dødt eller levende, fysisk eller åndeligt.”

MØD FORFATTEREN TERI TERRY BESØGER BOGFORUM, DER FOREGÅR 2 6 . -2 8 . O K T O B E R I KØBENHAVN.

Bogen bliver fortalt skiftevis af Shay og Callie, men bedst som du tror, du er med på præmissen, vender forfatteren det hele på hovedet og slår (tilsyneladende) én af sine hovedpersoner ihjel. Callie bliver bragt til et mystisk laboratorium på Shetlandsøerne, hvor kittelklædte ansatte udfører eksperimenter på hende. Hun ved ikke, hvorfor hun er der, eller hvad der vil ske med hende, men det er helt sikkert ikke noget godt. I en temmelig dramatisk scene bliver Callie brændt, og dét, der er tilbage af hende, føles fremmed. Hun er blevet til noget, som hverken er dødt eller levende, fysisk eller åndeligt.

På samme tid er Callies storebror Kai ved at miste håbet om nogensinde at se hende igen. Men så møder han Shay, som så Callie den dag, hun forsvandt, og pludselig er der igen håb. Shay og Kai beslutter sig for at finde Callie sammen, men under deres søgen udbryder der en frygtelig epidemi i Skotland. De to er nødt til at trodse faren og forsøge at finde frem til sandheden om Callie, mens alle andre flygter omkring dem.

EN TIKKENDE BOMBE

Som læser bliver du kastet direkte ind i historien, og derfra spæner handlingen åndeløst af sted, præcis som den epidemi der hærger landet og spreder sig med dødsensfarlig hast. De tre hovedkarakterer er skarpt skrevet, og jeg havde en uhyggelig fornemmelse af, at Callie var en slags tikkende bombe. En fornemmelse, der fik mig til at læse hvert kapitel med en krybende uro i maven. Når Teri Terry skriver, blander hun intensiteten fra thrillere, mystikken fra sci-fi og fantasy og den tomme følelse, der kendetegner dystopiske fortællinger, hvor verden er på vej mod sin undergang. Oveni alt det krydrer hun historien med de følelsesmæssige rutsjebaneture, vi kender fra kærlighedsromaner… og selvom det måske lyder som en hæsblæsende omgang, kan du godt glæde dig – det er den fedeste blanding! Efter at have fortæret de sidste kapitler af Afsløring kan jeg nærmest ikke være af mig selv i spænding over, hvad hele trilogien ender med. Sidste bog udkommer til oktober, så du kan sagtens nå at være med på bølgen. Én ting kan jeg love dig: Intet er, som du forventer, i Mørkt stof…

SSIID L IØNVGEE ǀR M Ø R K T S T O F 1 – N E D TÆ L L I N G DEE 05 52 2ǀ ǀSSMPAEGLSL PS R

SMAGSPRØVE

De har blanke beskyttelsesdragter på, som dækker alt fra skoene til papirhattene om

trykke på en knap. Men det er ligegyldigt. Jeg kan høre rigeligt. Mere end jeg har lyst til.

Min maske er anderledes end deres. Den lammer min tunge. Den lader mig trække vejret, men gør mig stum – som om mine ord er farlige.

Jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom hertil eller hvorfra. Men der er visse ting, jeg ved.

For eksempel at jeg hedder Callie og er tolv år gammel, og at de er forskere, der leder efter svar, som jeg måske kan give dem. Når det hele har været rigtig slemt, har jeg klynget mig til mit navn og tænkt Callie igen og igen inde i hovedet. Som om alt det, jeg har glemt, ikke betyder noget, så længe jeg kan huske mit navn – det betyder ikke lige så meget i hvert fald. Hvis jeg har et navn, findes jeg. Og jeg er mig. Selv om de ikke bruger det.

Jeg ved også en anden ting, og det er, at jeg skal helbredes i dag.

Min kørestol og jeg befinder os midt i en gigantisk, forseglet boble. En dør går op. Dr. 6 kommer ind og skubber min indhyllede stol gennem døråbningen, mens Sygeplejerske 11

deres hår, og de ser sære og fremmedartede ud – mere som rumvæsner end mennesker.

Hænder i kraftige handsker rækker ud efter mig gennem huller i den gennemsigtige væg, skubber mig ned i kørestolen og spænder remmene, der skal holde mig fast.

Ligesom mig har de maske på, men deres skal sikre, at luften udefra ikke slipper ind, hvis nu det, de frygter, trænger igennem væggen, handskerne og dragten. De kan tale sammen via en samtaletingest i masken, og de tror, de bestemmer, hvad jeg skal høre, ved at

og Dr. 1 går ved siden af.

De andre virker benovede over, at Dr. 1 er der. Hans stemme er som fløjl, som varm chokolade med flødeskum og juleaften på en gang, og de skynder sig at gøre, som han siger.

Han har ligesom mig kun et nummer. De andre har navne, men jeg nummererer dem. De kalder mig Forsøgsperson 369X, så det er kun rimeligt, at jeg gør det samme med dem.

Jeg kan godt gå. Det ville jeg fortælle dem, hvis jeg kunne sige noget, men jeg bliver kørt ned ad en gang. Sygeplejerske 11 virker opre-

FORSØGSPERSON 369X SHETLANDINSTITUTTET, SKOTLAND N E D TÆ L L I N G : 3 2 T I M E R De siger, jeg er syg og skal helbredes. Men jeg føler mig ikke syg. Ikke længere.

E LMLASGLSI N E RV Eǀ ǀS ISDI D E E0 55 33 M Ø R K T S T O F 1 – N E D TÆ L L I N G SǀP S PG RØ

vet, hun vender om og går tilbage samme vej, som vi kom.

Så standser vi. Dr. 1 trykker på en knap på væggen, og en metaldør glider op. Dr. 6 skubber mig ind, og de følger selv efter. Døren lukker i bag os. Så går endnu en dør op og derefter endnu en, indtil de omsider kører mig ind i et mørkt rum. De vender sig og går ud gennem den sidste dør. Den lukker sig med et svuush bag dem, så jeg sidder alene tilbage i mørket.

Kort efter begynder den ene væg at gløde.

Ganske svagt i starten, men så mere og mere, og jeg kan ane det lille, firkantede rum omkring mig. Det er tomt. Uden vinduer. Bortset fra den glødende væg er det intetsigende.

Der er ingen medicin. Ingen læger, nåle eller skalpeller, og det er jeg glad for.

Men så begynder helbredelsen.

Jeg ville skrige, hvis jeg kunne.

Callie, Callie, Callie, Callie …

SHAY KILLIN, SKOTLAND N E D TÆ L L I N G : 2 9 T I M E R „Det er mig!“ råber jeg, sparker skoene af og går stakåndet mod trappen. Jeg har ingen telefon på mig i dag, så jeg cyklede hjem så hurtigt, jeg kunne.

Mor kommer ud i entreen. „Ja, det kan jeg se. Har du glemt mælken igen?“

„Nej, ikke rigtigt,“ svarer jeg, men har ikke lyst til at kaste mig ud i en længere forklaring.

Der er noget, der ikke kan vente. „Helt ærlig, Sharona, af en, der er så klog som dig, er det utroligt, at du er så glemsom.“ „Shay. Vil du ikke nok kalde mig Shay?“ Hun ruller med øjnene, griner, men ser så mere indgående på mig. „Er der noget galt?“ Selv om hun driver mig til vanvid, er hun ret god til det her. Som den afslappede hippie hun er, har hun en lang kjole på og mange perlekæder om halsen. Hun har krøller ligesom mig, men mit er skulderlangt, og hendes når

S I D E 5 4 ǀ S M A G S P R Ø V E ǀ M Ø R K T S T O F 1 – N E D TÆ L L I N G

SMAGSPRØVE

til livet. Hun skulle nødig tale om at glemme ting. Hun ville glemme at spise, hvis jeg ikke huskede hende på det. Men hun lægger mærke til alt det vigtige. „Ja, der er noget helt galt.“ „Har de der fyre været efter dig igen?“ „Nej. Eller ikke rigtigt. Det er det her.“ Jeg fisker det sammenkrøllede stykke papir op af lommen. Hun glatter det ud, læser det. Og ser spørgende på mig. „Jeg så hende. Jeg så den der pige. Jeg bliver nødt til at ringe til dem.“ „Fortæl mig det hele først.“ Og så fortæller jeg det, mens hun genner mig ud i køkkenet og laver sin særlige urtete, der efter sigende skulle virke beroligende. Den smager ret krast. „Er du sikker på, at det var den her pige? Det er længe siden. Lagde du ordentlig mærke til hende? Er du helt sikker?“ „Ja.“ „Det her er ikke en af den slags skøre historier, som Iona skriver om på sin blog, vel,

Shay?“ siger hun tøvende. „Du blander ikke tingene sammen, vel?“ „Selvfølgelig ikke.“ „Jeg skulle bare være sikker. Jeg tror dig.“ „Hvilken dato tog vi af sted på ferie sidste år?“ Med eftertænksomt rynket pande begynder hun at rode rundt i en af de nederste skuffer og finder sidste års kalender frem. Hun slår op i den og … ser modløs ud. „Tredivte juni.“ „Jeg så hende altså den niogtyvende.

Samme dag som hun forsvandt.“ „Skal jeg ringe til dem?“ Jeg ryster på hovedet. „Nej, det skal jeg nok selv gøre.“ Hun henter telefonen og rækker mig den.

Jeg trykker nummeret. Mine hænder ryster en smule. Hvis jeg dog bare havde ringet til politiet den dag – hvis bilen var kommet et minut senere, havde jeg gjort det. Men var hun overhovedet forsvundet, da jeg så hende?

Måske var manden, jeg så, hendes far. Måske

“Vent der. Jeg vil gerne tale med dig.

Bare bliv der, lover du det?”

“Jeg skal nok være her.”

“Det vil tage mig to, to og en halv time at nå frem. Hvad hedder du?”

“Shay.”

M Ø R K T S T O F 1 – N E D TÆ L L I N G ǀ S M A G S P R Ø V E ǀ S I D E 5 5

forsvandt hun senere på dagen, og så kunne jeg alligevel ikke have gjort hverken fra eller til.

Den ringer. En, to, tre, fire gange. Jeg ser på mor og ryster på hovedet. Omsider lyder der en stemme i røret. „Hallo. Vi kan desværre ikke tage telefonen lige nu. Læg venligst en besked efter klartonen.“ En varm mandsstemme med fin engelsk accent med en snert af noget fremmed. „Det er en telefonsvarer,“ hvisker jeg til mor og overvejer, hvad jeg skal sige.

Bip. „Øh ... hej. Jeg så det her opslag i en butik.

Om en pige, der hedder Calista. Og …“ „Hallo, hallo? Det er Kai Tanzer. Jeg er Calistas bror. Ved du, hvor hun er.“ Stemmen er den samme som på telefonsvareren. Ordene strømmer forventningsfuldt ud af ham. Jeg kender ham ikke, men har det dårligt med at skulle knuse hans håb. „Nej, beklager. Jeg ved ikke, hvor hun er.

Men jeg har set hende.“ „Hvor? Hvornår?“ „Ikke for nylig. Jeg så først opslaget i går, men det var den niogtyvende juni sidste år, jeg så hende. Samme dag som hun forsvandt.“ Jeg må være gået forbi det opslag hundred gange uden at lægge mærke til det. „Det var sent på eftermiddagen. Hun var ude at gå og steg ind i en bil sammen med en mand, som jeg troede, var hendes far.“ Gjorde jeg nu også det?

Troede jeg virkelig det, eller dækker jeg over frygten for, at jeg kunne have forhindret det, der skete? „Nå, okay.“ Hans stemme lyder forpint. „Hun forsvandt om morgenen, så du så hende efterfølgende? Kan du huske, hvordan han så ud?“ „Det tror jeg.“

„Hvor er du?“ „Lidt uden for Killin i Sterlingshire, Skotland.“ Jeg giver ham adressen, fortæller ham om bakkerne og den smalle vej, han skal følge.

Om skiltet til Addy’s Folly, der viser fra til den lange, smalle vej til vores hus. „Vent der. Jeg vil gerne tale med dig. Bare bliv der, lover du det?“ „Jeg skal nok være her.“ „Det vil tage mig to, to og en halv time at nå frem. Hvad hedder du?“ „Shay.“ Forbindelsen bliver afbrudt.

SSIID L IØNVGEE ǀR M Ø R K T S T O F 1 – N E D TÆ L L I N G DEE 05 56 6ǀ ǀSSMPAEGLSL PS R

SMAGSPRØVE

CALLIE SHETLANDINSTITUTTET N E D TÆ L L I N G : 2 6 T I M E R Jeg følger efter den fløjtende tekniker og støvsugerposen mærket Forsøgsperson 369X ned ad gange, gennem døre. Hver eneste dør er forsynet med en dobbelt lukkemekanisme, så man skal træde igennem den første dør og vente på, at den låser, før den næste går op.

Jeg holder mig tæt på dem, så jeg ikke bliver spærret inde.

Men til sidst er der ikke flere døre. Vi befinder os i et lokale med bænke og smart udstyr – en form for laboratorium? Der er to forskere. De er klædt i blanke beskyttelsesdragter ligesom teknikerne.

Den fløjtende tekniker holder op med at fløjte. „Vi har en mere til dig, doktor,“ siger han, og en af forskerne rejser sig og tager posen mærket 369X. „Nå, ja, X-pigen,“ siger han. „Interessant.“ Teknikerne går. Jeg bliver i laboratoriet hos min pose. Forskeren åbner en dør i den fjer-

neste væg og træder ind i rummet bag den. Jeg følger efter. Når hans ånde siver ud af dragten, bliver den til hvid dis. Der må være koldt, men det kan jeg ikke mærke. Det er et enormt rum med et transportbånd i loftet. Det er forsynet med kroge, hvorfra der hænger poser magen til min. De er alle forsynet med et nummer.

Han trykker på en knap ved døren, og transportbåndet skifter spor – ligesom på et renseri. Pose efter pose glider langsomt forbi.

Så standser de. Der er en tom krog mellem 368 og 370, hvor han hænger min pose.

Var alle de her poser mennesker som mig engang? Med navne i stedet for tal.

Jeg er ikke 369X. Det er jeg ikke!

Jeg vil aldrig nogen sinde bare være et tal igen.

JEG HEDDER CALLIE!

EN AF DE BEDST ANMELDTE UNGDOMSBØGER I 2017 The Hate U Give er en stærk fortælling om venskab, racisme og identitet inspireret af #BlackLivesMatter.

★★★★★

Et relevant kampskrift, men først og fremmest en præcis og loyal fortælling om en pige og hendes splittede verden.

Berlingske

♥♥♥♥♥ Politiken

★★★★★

En af de vigtigste YA-bøger, der er blevet skrevet i lang tid.

Borough of Books

★★★★★

Jeg er blevet klogere på verden, og derfor er det blevet til en ny yndlingsbog.

Flyv med mig

SIDE 58 ǀ 10 TING OM HARRY POTTER OG DE VISES STEN

10 TING DU GARANTERET IKKE VIDSTE OM HARRY POTTER OG DE VISES STEN

Selvom du måske ville score karakteren “F” for Fremragende i en eksamen om Harry Potter, så tror vi alligevel, du bliver overrasket over nogle af de facts, vi har gravet frem om den allerførste bog i serien.

1

Harry Potterbøgerne er oversat til mere end 80 sprog. De er blandt andet oversat til latin, oldgræsk og walisisk

2

Fred og George Weasley er født d.

1. april ...

3

J.K. Rowling har udtalt, at hendes yndlingskapitel i Harry Potter og De Vises Sten er ’Drømmespejlet’.

Kapitlet er faktisk også én af hendes favoritter i hele serien.

4

Navnet Voldemort kommer fra det franske ord, som betyder ’flyvende død’.