Gyserhistorier Et samarbejde mellem 4. A og 4. B 2013
1
Der var engang fire venner på sidste skoledag. De skulle på bondegård. De skulle af sted klokken 7. På bondegården var der grise, køer og høns. De fire venner hed Simon Isabella Andreas og Rikke. Da de kom på bondegården skulle de se på dyr. De kiggede nærmer på dyrene. De lagde mærke til at dyrene havde røde øjne. De blev bange fordi de var vampyr grise og køer og høns. De fire venner løb for livet og gjorde alt hvad de kunne for ikke at blive fanget. Men så faldt Simon og han blev fanget af vampyrdyrene. Isabella Andreas og Rikke løb tilbage efter ham men han var væk. De så hans fødder. De vidste at grisene havde hugtænder. De tre venner løb alt hvad de kunne og til sidst fangede de endelig Simon. Og så løb de alle sammen igen. Bussen var væk. Simon sagde at bussen først kom om fem timer. Så ventede de. Men så kom grisen og løb efter dem og lige pludselig gik grisen amok og affyrede prutte kanonen. Men prutten var kun lille så de besvimede kun. Grisende tog dem med ind i deres hule. Simon var ved at vågne sammen med Andreas. Grisende snakkede men de fire venner forstod det ikke. Hvad skal de gøre? 2
Pludselig fik de en idé. De ville sparke grisene ned. Men hvis de kom tæt på dem, affyrede de prutte-kanonen. De skulle snige os ind på dem. Der var nogle trapper. De gik op på trapperne. Simon sagde, at hvis vi hopper ned på grisen, så kan vi gøre sådan, at alt pruttet kom ud af den. Isabella hoppede ned på grisen. I det øjeblik Isabella hoppede ned på grisen, vendte grisen sig om. Nu omringer grisene Isabella. Isabella går fuldstændig amok. Hun ved overhovedet ikke, hvad hun skal gøre. Jeg kommer og redder dig Isabella. Så løber Rikke udover trapperne og laver en maveplasker på grisen. Da hun lander på grisen, dør den. Den ene gris blev en sindssyg god bacon gris. Simon og Andreas gik ned og spiste det gode bacon. Men det var ikke ret godt at hoppe derned. Der var jo
stadig 5 grise tilbage. Børnene løber ud af grisenes hule. Lige da de kommer ud, ser de, at det styrter ned med regn. Det lynede helt vildt. De løber i læ ved et meget gammelt hønsehus. De ser, at der var søde kyllinger. Men de ser også, at de har horn og røde øjne. Hønsene lukker døren til hønsehuset. Hvordan kommer Simon, Andreas, Isabella og Rikke ud? Simon og Andreas siger til Isabella og Rikke at de skal se om de kan brase igennem døren imens de andre prøver at aflede dem. Andreas og Simon begynder at aflede dem imens begynder Rikke og Isabella at brase igennem døren og det gør de meget hurtigt. Og så spurter de igennem døren og er på vej væk men hvad de ikke ved er at grisene står og venter på dem udenfor. De er på vej hen til huset. Da de er et stykke væk fra huset kommer grisene frem. Så løber de ud på marken men grisene følger efter dem ud på marken de går rundt og ser om de kan lugte dem. Andreas Isabella og Simon og Rikke klemmer sig mod jorden så de ikke kan se dem. Da grisene går kan de endelig rejse sig op igen. Men de ved ikke at grisene ligger på lur og venter på dem. Så tager grisene dem til fange. Hvad gør Simon Andreas og Rikke og Isabella? Andreas siger: ’’ Se en fugl ’’. Andreas peger hen på fuglen. Grisene kigger derhen. I det øjeblik, da grisene kigger, løber Simon, Andreas, Isabella og Rikke væk. De løber ud 3
af porten. I det øjeblik da de åbner porten står Peter op af porten og ser regular shows på hans lille bitte nokia telefon. Han har headsæt og mikrofon i headsættet. Da de åbner døren vælter Peter ned i 2 meters mudder og lander lige med hovedet først. Nu løber Andreas, Simon, Isabella og Rikke væk. Peter rejser sig op og går ind til grisene og siger: ’’ Hvad fanden er det i laver? ’’. I det øjeblik han går hen til de søde rødøjne grise, bider de ham i benet og han bliver en vampyr gris. Nu siger Simon, bussen er kommet. Det var dejligt at sidde i bussen siger Andreas. Nu går Lene rundt og tæller om alle elever er der. Der var 37. Men vi var 38 da vi kom. Hvor mon den sidste er? Se der løber Peter bag bussen. Han har røde øjne og horn i panden. Da de kom hjem fandt de Peter død og de puttede ham i en kiste og smeltede ham om til guld. Nu er klokken 10. I det øjeblik jeg er lige ved at sove kan jeg høre lyde. Jeg tænder lyset. Jeg ser at et skelet stirre på mig…… Skrevet af: Andreas B og Isabella 4.A. Simon og Rikke 4.B. Maj 2013.
Børnene vs. zombierne Kapitel 1: Zombierne kommer Engang var der en børnehave. Klokken var ved at være tolv og børnene spiste madpakker. Da de var færdige, gik de ud for at lege i det gode vejr. En der hedder lille Benjamin er 4 og et halvt år. Han hedder lille Benjamin, fordi han er den mindste i børnehaven.
at han turde gå derover. Han sagde til sine venner, at han gik derover ved midnat. Hans venner sagde, at han var sindssyg. En af hans venner sagde, at han ville gå med. Han hed Karl, han er 5 år. Han siger selv han er den modigste i børnehaven, men forskrækker man ham, tisser han i sine bukser. Senere den dag gik Benjamin og Karl hen på kirkegården. På et skilt stod der med blodskrift: DEN DER GÅR PÅ KIRKEGÅRDEN VIL BLIVE STRAFFET MED DØD. De kravlede over porten og gik hen mod et hus. De åbnede døren. De gik ind. Der var mørkt. De fandt en gammel sten. De kastede den ud. De gik ud af huset. Det begyndte med at blæse. Nu blev zombierne levende. Stenen var magisk. Den gjorde døde ting levende. Kap. 2 De gik hjem. Der kom en zombie. Den angreb Karl. Zombien spiste Karl. Lille Benjamin nåede at flygte fra zombien. Nu kom han hjem.
Børnehaven lå ved siden af en gammel kirkegård. Nogle i børnehaven sagde, at kirkegården var hjemsøgt. Hvis man gik derover, ville de døde blive til zombier. Benjamin sagde,
4
Næste dag i børnehave. Lille Benjamin sagde til børnehave mødrene at der kom zombier. Men det troede de ikke på. Men så kom zombierne. Zombierne spiste først børnehave mødrene. Børnene skyndte at skifte blev. De tog deres slangebøsse. De lagde sig på lur overalt i børnehaven. Når Benjamin gav
tegn, skulle de begynde at skyde, med blebomber. Nu gav han tegn til babyflyet. Det var en fjernstyret flyvemaskine. De havde sat en ble på. Det var fede Doris der fylder bleerne. Hun er den tykkeste i børnehaven. Nu gav lille Benjamin tegn. Alle i børnehaven rejste sig og begyndte at lade deres slangebøsser. Lille Benjamin hentede hans speciel. Det var en krammebamse. Fede Doris henter sin kylling vinge. Nu går fede Doris hen til de andre. Der kommer en zombie. Den ville spise hendes kyllingevinge. Fede Doris gik helt amok. Hun råbte NEJ. Men zombien råbte JA. Pause pause. Jeg hedder Gustav. Jeg vil sige lidt. Okay hvis jeg havde tyggegummi havde jeg seriøst slugt det. Okay bare begynd historien igen. Jorden begynder at ryste. Hvad sker der, Der kommer et stort hul i jorden, børnene og zombierne ryger der ned… Kapitel 3: det mørke hul. De nåede bunden af hullet babyerne gemte sig i deres bamser, så det ikke gjorde ondt, da de ramte bunden. De blokerede døren så zombierne ikke kunne komme ind. De gravede et hul og det fandt krudt fra anden verdenskrig, de fandt også kul. De puttede krudtet i sutteflaskerne og malede dem røde så det lignede dynamit.
5
De havde flint til at tænde med. Nu kastede de med bomber ud af vinduet. Og sprængte zombierne i luften. De smed meget dynamit på gulvet. De åbnede døren og sprang ud af vinduet. Børnehaven blev til pulver. De gravede sig op af hullet og fandt jern. De fandt meget jern. Da de kom op lavede de våben af jernet. Lille benjamin fik et sværd og en økse og en skovl. Jorden begyndte at ryste, de kikkede ned i hullet og der kom en meget stor zombie. Lille benjamin sagde til sine venner at de skulle bruge resten af jernet til at bygge en stor robot der kunne køre på brugte bleer. Det tog tre uger at bygge den. Fede Doris var benzin, for hun skal altid skide i bleen. Robotten fik en motorsav og en øksehånd. De testede den først, og den er meget bedre end kæmpe zombien. Kapitel 4: Den nye verden Da de kom op af hullet, så var de kommet i en ny verden. I den nye verden var der fuld af vulkaner der var i udbryd, og mange enhjørninger. Der var også meteorfald og kæmpezombier. De kunne ikke brug kæmpe robotten, fordi robotten var overbelastet. Doris havde fået diarre. Så hun døde. Hun blev kvalt af alt sit lort. Kæmpe robotten sprang i luften. Der kom en kæmpe grøn sky. Nu gik alle i krig. Lille Benjamin tog sit sværd og stak i bollerne på zombien. Lille Shit fik skært armen af. Men lille Shit tager zombiens ben og hoved. Nu vil han spille baseball. Bøsse Bo fik skåret
hovedet af. De tilkaldte bleskytterne. De begyndte at skyde, med resten af Doris bleer.
Det hjemsøgte tog
Men så kom Poul Paver og slog en zombie ned med et af hans malerier. Lille Benjamin tog sin spade og begyndte at slå zombiernes hoveder af. Men så havde børnene bygget en ny kamp robot. Den kørte på fede Doris fedt. Den havde en blehånd. De skar hovedet af Doris. De tog hendes hoved og satte den på den anden hånd. Den skød med bræk. Nu slog kæmpe robotten alle zombierne ihjel. Den slog også kæmpe zombien ihjel. Nu begyndte de at ride på enhjørninger for at fejre at de havde vundet. Slut prut. Skrevet af: Mikkel, William, Mads og Victor
Sandra og jeg - Clara var på vej hjem fra Lemvig sammen med to andre venner - Frederik og Magnus. Ham, der kørte toget, kaldte vi for Lyster, fordi han var lyshåret. Klokken var ca. 12:00 om eftermiddagen. Lige så hurtigt, som vi kunne sige nu, blev kl. 6:00. Vi lagde slet ikke mærke til, at det faktisk var blevet mørkt udenfor. Jeg og Magnus var på vej ud til Lyster. Frederik sov, og Sandra ville holde øje med vores pladser. Da jeg og Magnus nåede derind, begyndte lyset at flimre. Det eneste vi kunne
6
se, var min mobil, som begyndte at ringe. Det var Sandra. Hun ville spørge, hvor lang tid, det tog. ”Frederik, er lige vågnet. ”Er i ikke søde at skynde jer?” spørger Sandra. Frederik var mørkeræd, så det var ikke så godt, hvis han skulle flippe ud eller noget. ”Vi kommer lige om lidt. Vi kan bare næsten ikke se noget i det her mørke,” sagde jeg. ”Vent, vi bruger din mobil til at lyse i mørket,” sagde Magnus. ”God ide!” sagde jeg. ”Lyster, er du her?” spurgte Magnus. Lyster var Frederiks grand grand grand onkel. Det betyder, at han ikke er i familie med ham, men alligevel… Da de kom derind så de, at Lyster ikke var der. Men de hørte noget. Jeg ved ikke, hvad det var. Men det var højt. De gik længere ind i rummet. Det blev højere. Vi blev bange. Men vi måtte jo finde Lyster. De syntes, der var noget mærkeligt ved det - for toget kørte jo. Jeg ville ikke fortælle, at jeg var bange, for det var pinligt. Jeg skyndte mig at løbe. Magnus løb med. Vi kunne ikke finde Sandra og Frederik. Lige pludselig var han væk fra mig. Jeg var bange. Jeg løb hen til min taske. Jeg tog et æble derfra. Jeg tog det og spiste det. Det var ikke det bedste men æblet var da godt. Jeg ville smide det ud. Da jeg åbnede posen, var der et blåt lys, der blændede mig. Jeg smed mit æble og løb. Pludselig fandt jeg Magnus. Jeg fortalte ham det hele. Han syntes også, det var mærkeligt. Jeg ville gerne 7
hjem. Men på den anden side ville vi finde de andre. Jeg hørte en stemme. Det var Sandras stemme. Jeg kunne også høre Lysters stemme….. Jeg skyndte mig hen til døren. Der var ingen. Jeg hørte Sandras stemme. Hun skreg. Jeg løb. Jeg så, at hun var død, da jeg kom derhen. Jeg gik hen til Magnus. Jeg spurgte, om han havde set Lyster løbe. Men det havde han ikke. Jeg spurgte igen, bare om han havde set Frederik. Det havde han. Han var bare på toilettet. Nu kom Frederik. Vi gik hjem og sov - klokken var jo 00.00. Da vi kom hjem var klokken kun 21.00, men jeg lagde mig alligevel ind i seng. Næste morgen kom Fredrik og Magnus. Vi løb op til toget. Da vi kom derop, var Lyster også død. Det var uhyggeligt. Men vi gik stadig derind. Vi gik hen og tog Sandra. Hun var ikke helt død, men hun havde det ikke så godt. Det var jo hende, der havde slået Lyster ihjel. ”Hvorfor gjorde du det?” spurgte jeg. Jeg forstod det godt nu. Det var fordi, det var ham, der var ved at slå hende ihjel. Vi gik ud fra toget. Jeg sagde det hele til min mor, også at han var død. Vi ringede til politiet. De ordnede det hele. Vi turde ikke køre i tog mere, for vi var bange for, at Lyster skulle komme igen. Ingen ved det, men LYSTER går igen. Skrevet af: Victor, Sofie, Casper og Laura
Søs og Lucas gik sammen. De ledte på biblioteket. Men der var hun ikke. Da hele klassen havde ledt over det hele havde de stadig ikke fundet Stefanie. Der var engang en klasse. De skulle overnatte på deres skole. Alle børnene kom om aftenen klokken 19:01. De kom alle sammen 1 minut for sent. Så blev lærerne sure og de fik alle en skideballe. Lidt efter sagde deres lærer at nu skulle de lege skattejagt. I skal finde en makker, pige og dreng. De skulle løbe rundt på gangene, hvor de skulle finde poster. Stefani og Anders gik sammen. Men inden de skulle løbe på skattejagt skulle de lige pumpe deres luftmadras op. Men da de havde gjort det kunne de ikke lade være med at hoppe i dem. Efter de havde hoppet i dem skulle de finde skatten. Stefani og Anders skulle løbe sammen, men først skulle Stefani på toiletet. Anders kunne ikke forstå hvorfor det tog så lang tid. Men han ventede bare lidt mere men han synes det var for lang tid. Så gik Anders ind på toilettet. Han kunne ikke forstå hvor hun var. Vinduet til toilettet stod åben. Han kunne ikke finde hende inde på toilettet. Han troede hun var hoppet ud af vinduet. Anders løb hen til sin lærer Karl Emil. Han samlede alle børnene så de skulle lede efter hende. Karl Emil sagde at de skulle dele sig i to grupper. Så begyndte de at lede efter Stefanie.
8
Det blev sendt aften. De lå sig på deres luftmadrasser. De havde stadig ikke fundet Stefanie. De blev meget trætte efter at havde ledet efter Stefanie. Lige pludselig kunne Søs høre noget oppe på scenen. Hun hviskede til Lucas at der var noget oppe på scenen. De ville gerne se hvad det var. Søs og Lucas sagde til Karl Emil at de skulle på toilettet. Men det skulle de ikke. De skulle op på scenen og se hvad det var der var der oppe. Da de kom op på scenen kunne de høre en stemme. Det var ikke Stefanies stemme. De kiggede bag ved gardinet. De kunne se nogle skygger. Der var to skygger. Det var ikke to spøgelser. Det var to monstre.
De blev bange de løb ned til Rebecca og Max. De spurgte hvad der var galt. Rebecca og Max løb op på scenen. De blev bange. De løb ned til Karl Emil fordi de bliv så bange. De var lige ved at tisse i bukserne. Karl Emil samlede alle børnene. Alle kom undtagen Anders. Anders var væk. Børnene blev bange. Så løb de udenfor. Så kom monsteret. Den jagtede alle børnene også læreren. Så kom der en bil og kørte monsteret ned. Bilen gik i stykker. Men så blev monsteret bare mindre. Så løb alle børnene ind igen monsteret løb efter dem. Så løb de op i gymnastiksalen. Der gemte alle børnene sig bag en stor madras og så hoppede de ud af et lille vindue som der førte hen til en lille legeplads. Så gravede alle børnene et hul hvær og kravlede ned i det og gemte sig i det. Så kunne monsteret ikke finde dem. Så løb det ind i skolen igen og ledte efter børnene. Så kom Anders frem. Monsteret havde gemt ham i sandet nede på den lille legeplads. Så løb alle børnene ned i køkkenet på skolen og tog en kniv hver og løb op og dræbte monsteret. Da de havde dræbt monsteret sagde Karl Emil til alle børnene at de skulle komme hen til ham. Han sagde at de skulle lede efter Stefani. De ledte og ledte men de fandt hende ikke. De spurgte Anders om han vidste hvor Stefani var. Men det vidste han ikke. De var blevet godt trætte efter at havde ledt i lang tid. De lagde sig alle sammen til at sove. Der var stille. Alle sov. Bortset fra Søs. Hun kunne ikke sove. Hun skulle også sove alene fordi Stefani ikke var der. Søs var meget ked af det fordi det var hendes bedste 9
veninde. Lige pludselig kunne Søs høre et skrig. Det var Stefanis. Det kom fra scenen. Søs gik op på scenen. Men hun kunne ikke se Stefani. Søs løb hen til sin luftmadras og lagde sig til at sove. Næste morgen kom der en mand fra fjernsynet. Han skulle interviewe Karl Emil fordi Stefani var væk. Efter en time skulle alle børnene hjem. Deres mor og far kom og hentede dem. Da Søs kom hjem tændte hun fjernsynet med det samme. Det var Karl Emil der var i fjernsynet. Han sagde at de ikke kunne finde Stefani. Efter nogle dage var Stefani stadig væk. De ledte og ledte men hun var der ikke. De sagde i fjernsynet at hun aldrig blev fundet. Hun var forsvundet for altid.
Skrevet af: Lucas, Max. Rebecca og Søs
Campingpladsen
Der var en gang to piger. De skulle på camping i dag. Og det var første gang de to piger skulle på camping alene. Men deres mor og far var heller ikke så vilde med at Sofie og Katrine skulle alene på camping, når de kun var 11år.
igen og låste døren. De viste ikke hvad de skulle gøre. Så de gemte sig der inde, hvis nu tyvene kom. De faldt i søvn i løbet af natten inde under sengen. Men så vågnede Sofie fordi hun skulle tisse. Men hun turde ikke gå på toilettet, fordi hun var bange for at tyvene kom. Det var også begyndt at tordne…
Men deres mødre og fædre havde lovet dem at når de blev 11 år måtte de komme på camping. Bare de to alene. Fordi de ville så gerne prøve og komme på camping alene. Men de to piger bor i Lemvig så de skulle tage toget til Thyborøn. De skulle til Thyborøn fordi der havde de en campingvogn der ligger på Thyborøns Campingplads. Nu var de kommet der ned og de skulle lige have alle deres ting pakket ud i campingvognen. Nu var det blevet aften og de var nede i byen og spise aftensmad. Så gik de hjem i deres campingvogn igen. Da de lå i deres senge kunne de ikke sove. De kunne høre et skrig. Skriget kom over bagved campingvognen. De gik ud af campingvognen. De gik over bag ved den, men der var ingen ting. Så gik de ind i campingvognen igen. Da de kom ind igen ville de sove. Men så hørte de et skrig til. Så gik de ud igen. Så så de en masse campister, der løb rundt og skreg. De skreg fordi at der var tre tyve der løb rundt og stjal ting. Så skyndte de sig ind i campingvognen 10
Men til sidst bliv hun nødt til at vække Katrine og så gik de sammen hen til toiletterne. Men der var lidt langt og de tog deres tøj på og gik hen til toiletterne. Men på vej derhen var der en campingvogn der var lys i. Men da de var på vej hjem fra toiletterne, var der ikke lys i campingvognen. Nu var de kommet hen i campingvognen. Der var der en mærkelig lugt. Det var ligesom om der var nogen der havde røget en cigaret og der var helt tomt. Deres ting var væk og deres mobiltelefoner var også væk. Eller det var Katrines ikke hendes havde hun i lommen men hendes i Pad var væk og det var Katrines iPad også. Men til sidst bliv de nødt til at ringe til deres mødre og fædre. Men det kunne de ikke
fordi Katrines mobil var stjålet og Sofies havde sin i lommen men den havde ikke mere strøm. Så de kunne ikke ringe til deres mødre og fædre… Lidt efter, da de var kommet ind i campingvognen, kom de tre tyve brasende ind gennem døren. De tog fat i Katrine og skubbede hende ud af døren. Så tog de fat i Sofie og puttede hendes hoved ned i toilettet. Så kom Katrine ind igen. En af tyvene tog fat i hende, og de to andre fandt en rulle gaffatape og tapede hende fast til campingvognen. Så kom Sofie op af toilettet igen. Lidt efter kom der en stor sort skygge op af gulvet. Tyvene blev bange og de løb deres vej. Da tyvene var løbet deres vej forsvandt skyggen igen. Så skyndte Sofie og Katrine sig at pakke. Da de var færdig skyndte de sig at løbe over til toget igen. De satte sig et sted hvor der var fire pladser. Lige pludselig kom den store sorte skygge og satte sig ved siden af dem. De blev bange og de satte sig ned bag ved. Da de kom hjem fortalte de deres mor og far hele historien. Men de troede ikke på det. Skrevet af: Julie R Maja Martin Jakob
11
KAPITEL 1 Det var en solrig dag. Den unge Kaptajn Dave som lige var blevet uddannet som skipper for et år siden stod på kajen og så på. Skibet Stokholm var lige blevet lagt til i den danske havneby Skagen. Snart gik kursen mod Adenbugten og der efter Somaliers kyst og der fra til Hawaii kyst og der fra hjem til Skagen igen. Snart lød hornet. Alle vinkede for nu skulle Stokholm ud og sejle. Så startede de motoren op. Det gik mod Adenbugten. Det bliver så 13 dages sejlads mod det store hav og så siger kaptajnen at hvis pirater lige pludselig kommer om bord så havde de vagter. Så alt var sikret. Dagene gik og de sejlede og sejlede. Til sidst sagde kaptajnen igen ”Nu er vi fremme ved Adenbugen og vi vil nu ligge stille i 2 dage og så den sidste dag må bade i vandet. Men pas på det kan være farlige fisk” Og så havde de det sjovt de to dage.
Lige pludselig lød der en alarm oppe i styrehuset. Dave kikkede på den. Hvad er det tænkte han. Der stod Pirater. Men han kunne da heldig se og snakke med et dansk krigs skib som hed L16 ABSALON. KAPITEL 2 Piraterne skød liner op over skibet. De skød linerne over alt. Pludselig kom de kravlende op. De havde alle sammen sår, ar eller et øje. Pludselig kom der en lille mand kravlende op fra et reb. Han havde sort skæg. Et øje. Og han havde et træben. Og en jernhånd. Selvom han var lille, var han ret uhyggelig. Vagterne begyndte at skyde. Men med det samme piraterne kom op blev de dræbt. Dave og en flok andre løb hen til en redningsbåd. Med det samme de kom ned i vandet så de en hvidhaj. Den var fem meter lang med tænder der var ligeså store som en gris. De sejlede ind til kysten. Piraterne begyndte at skyde dem. De gik bare helt amok. De skyndte sig at gemme sig. Piraterne søgte overalt. Men fandt dem ikke. 12
Der var gået en helt dag. De var begyndt at blive sultne. Så de søgte efter mad. De snittede en masse pinde spidse i enden. Så kunne de fange fisk. Hvis altså ikke de var giftige. Da de havde fanget nogle fisk. Kom der en masse rovdyr. En tiger overfaldt en turist og dræbte ham. Det hørte piraterne og de kom nærmere. PANIK… KAPITEL 3 Lige pludselig så Dave en kasse som var helt blå af opkast. Fordi alle på den redningsbåd havde nemlig kastet op fordi de ingen ting havde i maven så var det vand. Men han åbner den blå eller en anden slags farve kasse. Hvad var det sagde han. Så siger han lige plusedelig. DET ER MAD!!! HALLO ALLE SAMMEN DER ER MAD OG VAND. Men da han kikkede var der ingen men så lige plusedelig blev det hele mørkt for ham fordi han blev taget til fange af piraterne. Han råbte og råbte men der var ingen der kunne høre ham. Lige pludselig så han lys. Han var kommet hen til et sted hvor alle dem han sejler med var. Han kikkede så var der en pirat der sigtet på ham med en AK-47. Han blev bange han rystede helt inde i kroppen. Manden siger at de skal blive siddende. Er du dansker sagde jeg. JA JEG ER OG DET KOMMER IKKE DIG VED. Jeg grinede meget inde i mig selv for det var altså lidt sjovt men hvad hvis han
kendte mig i virkeligheden. Så ville han måske dræbe mig eller noget. KAPITEL 4 Dave opdagede at de var i en hule. Dave talte gidslerne for at se om alle var der. Men der manglede en. Andreas manglede. Jeg spurgte gidslerne om de vidste hvor han var. Men ingen vidste hvor han var. Dave tænkte tilbage, der lå en nødraket i hans lomme. Han måtte skynde sig ud og skyde nødraketten op i luften. Han løb hen til udgangen af hulen. Men der var tremmer foran udgangen. Og der gik to vagter. Han ville skyde nødraketten ud gennem tremmerne og op i luften. Han gjorde det så. Der lød et brag og den var skudt op. Nu skulle de bare vente på der kom nogen. Der gik to dage uden hjælp. Der kom vist ingen. De kastede sten på vagterne og så besvimede de. Dave og de andre løb ud af hulen fordi tremmerne ikke var særligt godt sat fast. Halvdelen af gidslerne stak af. Mens den anden halvdel ville hjælpe Dave med at finde hans ven. Dave fik øje på ham. Han lå bevidstløs i et bur. De tænkte at de måtte komme derind men så sagde et af gidslerne at der var en indgang her henne. De løb derind. Og de fik ham med ud men da de kom ud skød de ham der var bevidstløs. Til sidste fik de kontakt til et skib som hjalp dem og så kom de hjem. Skrevet af: Mads Meiken Peter Thea 2013 Maj. 13
Kakaospøgelset Der var engang to drenge der hed Bobby og Jens. Bobby var 18 år og havde en afro og Jens var 19 år og havde skægstubbe. De boede i et lille hus i Porkbelly i 1934. En aften sad Bobby og Jens i deres stue og det regnede og tordnede. De ville have noget at drikke og de gik ud i køkkenet for at hente noget kakao. De åbnede kakaoæsken med kakaopulver i. Og i det samme kom en kæmpe kakaospøgelse op af kakaoæsken. Bobby og Jens løb skrigende ud af stuen og skyndte sig ned i kælderen. Nede i kælderen løb de ind i en gang. Gangen førte til Kakaoland. Efter de havde gået i en halv time kom de til Kakaoland. Da de kom til Kakaoland var det flydt med kakao. De gik ned til stranden. Vandet var kakao og sandet var kakaopulver. Bobby og Jens råbte Namhh! Bobby og Jens løb ned i kakaoen. Lige pludselig kom et kakaospøgelse op af kakaovandet og alle menneskene blev til kakaopulver. Men Bobby og Jens blev ikke til kakaopulver for det var jo dem kakaospøgelset var efter. Bobby og Jens skreg og løb.
Men kakaospøgelset fulgte efter Bobby og Jens. De blev bange, da kakaospøgelset fulgte efter dem. Jens råbte ”Spis os ikke” mens de løb. De løb længere og længere væk. De blev trætte, så de så sig tilbage, men kakaospøgelset var ikke at se. Så de satte sig ned i kakaosandet. Jens spurgte om Bobby vidste, hvor de var. De vidste det ikke. De kan ikke finde hjem. De blev meget tørstige af at gå i alt det tørre kakaopulver. De prøvede at drikke af kakaohavet. Jens gjorde det først. Hans hår blev helt brunt og hans tænder blev også brune. De voksede også og han fik store hjørnetænder… Efter lidt tid havde Jens fået hjørnetænder. De var kæmpe store. Jens løb efter Bobby 14
og Bobby skreg meget, meget, meget, meget, højt. Han skreg efter hjælp! Og det hørte en lille kakao dreng og løb hen til Bobby og tog sin kakao kniv og dræbte Jens. Bobby blev glad og tog en smøg og tog den lille kakaodrengs kakaokniv og spiste den. Og lidt tid efter blev Bobby ked af det fordi Jens blev dræbt. Og så dræbte Bobby kakaodrengen. Men så kom kakao drengens far og han var en kæmpe bølle. Og så løb Bobby og skreg AAAARRRRHHHH! Han blev bange. Og løb hurtigere og hurtigere. Men så kunne han ikke mere. Han faldt og faren nåede hen til ham. Faren tabte kniven. Så fik Bobby fat i kniven. Og dræbte faren. Bobby viste ikke hvad han havde gjort. Han blev forvirret. Hvad skulle han dog gøre. Han løber igen. Men så vågnede han op og opdagede at det bare var en drøm… Skrevet af: Line, Kim, Eline og Sebastian 4A. og 4B. 2013
Det er midnat. Det er fuldmåne. Det er bælgravende mørkt. I byen er der lys i alle huse og gadelygter. Folk går rundt i Skaterparken. Det er en stor Skaterpark og der er mange børn der skater om natten i Skaterparken. Pludselig så kommer der en klovnpyr med en zombihær. En Klovnpyr er en halv vampyr og en halv klovn. Klovnpyren fandt sin zombiehær på kirkegården. Klovnpyren har brug for hæren til at hjælpe sig med at dræbe børn. Zombierne har ingen hjerner så de er ikke ret kloge. Derfor vil de gerne hjælpe ham med at dræbe børnene. Klovnpyrens livret er børn og han er meget sulten nu. Så angriber de. Alle skaterne flygter skrækslagne hen til en kirkegård. De får dræbt nogen fra Skaterparken. De spiser dem med det samme. Nu står Frankenstein og han tager kun mod kreditkort. Alle har kreditkort så de kommer ind på kirkegården. Det er en mystisk kirkegård. Der kommer børnezombier op af jorden. Og spiser dem alle sammen… næsten… 15
Børnene der køre på løbehjul bliver spist af Zombihæren. De bliver til zombier. De går hen til skaterne på skaterparken. Så spiser de dem der køre på skatbort. Dem der kører på skatbort bliver til zombier. Så går de hen til kirkegården. Klovnpyren og Frankenstein fortæller, at de skal spise alle dem på skaterparken. De spiser dem alle sammen men zombierne går langsomt. Klovnpyeren har ikke fået et barn at spise fordi at zombihæren har spist alle. Så Klovnpyeren finder et barn han selv dræber. Nu har han spist det. Klovnpyerens barn
har lige sparket Frankensteins skridt. Derefter udsletter Frankenstein Klovnpyerens barn. De der køre på skateboard og løbehjul er blevet til mange zombier. Og nu går de hen til en anden skaterpark og spiser nogen der kører på rulleskøjter. Og de sidste flygter til kirkegården og Frankenstein tager kun mod kreditkort. Og alle har på nær 2 og de to køre alt hvad de kan hen til et hus. Og bliver redet og dem andre på kirkegården er blevet spist…
Frankenstein tager et løbehjul. Og kører efter dem. Han fanger dem i en blindgyde. Frankenstein tager det gyldne kort op af sin tegnebog. I mellemtiden spiser Klovnpyeren flere børn og får en større zombihær. Frankenstein laver en plan med de to små børn. Det gyldne kort kan også bruges som en telefon. Så ringer han til Klovnpyeren. Derefter fortæller han at de skal mødes ved vandhullet. Han skulle også tage sine zombihær med. Nu står de ved vandhullet. Da zombihæren skal til at angribe tager Frankenstein det gyldne kort op af sin tegnebog. Så putter han den i en hæveautomat. Også kommer der en tigikikihær. Når den rører ved en så springer den i luften. Alle tigikikierne tager en zombi hver og springer dem i luften. De små børn døde også. Alle hærene er også døde. Der var stadigvæk to tigikikier. Og en af dem sprængte Klovnpyeren i luften. Nu skete der noget underligt. De døde zombier blev til børn igen. Derefter ville den sidste tigikiki give Frankenstein en kram. BOOOOMM!!!!. De sprang i luften. Slut prut Skrevet af: Andreas S, Emma, Pernille og Phillip
16
Men så en dag så han, at han var blevet til en zombie haj. Han blev bange. Da han skulle han ud og stå på vandski igen kom der hajer igen. Han blev næsten spist. Men han nåede lige at komme væk. Der var en gang en zombie. Han hed Steve. Han var ond. Og hans livret var menneskebørn. Han skulle gerne have mindst to børn om dagen. Han tog børnene imens alle i byen sov.
I morgen skal han til Hollywood. I Hollywood skulle han besejre og kæmpe mod gangster. Så han må hellere komme tidligt i seng. Så han kan kæmpe i morgen.
En nat da det var regnvejr tog Zombien ud for at stå på vandski. Han elskede nemlig at stå på vandski. Men så da han kom ud til havet var der en hel flok hajer. De svømmede efter ham. Han blev bange. Selv om han var en Zombie blev han bange.
Næste dag skulle han ud til lufthavnen. Men da han kom ind i flyveren var der mange børn. Så han blev helt sulten. Han spiste alle børnene. Men da piloterne kom og så at han havde spist alle børnene så tog de deres pistoler. Nu begyndte de at skyde men han gik bare og slog dem ihjel. Også fløj Stive resten af vejen til Hollywood.
De mange hajer fik indhentet ham. Og bang sad de på ham. Han var blevet spist. Men han kunne stadig se og høre. Han kiggede på sine hænder. Der var noget mærkeligt ved det her. Næste dag da han vågnede kunne han knap nok være i sin seng. Han kiggede sig i spejlet. Han havde fået et mærkeligt ansigt. Og han var blevet meget fed og stor. Han fandt så ud af at der var sket noget. Han var blevet stærkere. Og han blev stærkere og stærkere for hver dag der gik. Han kunne spise flere børn om dagen. Han var blevet meget stærkere og sværere at besejre. Han var umulig at besejre.
17
Men da han skulle lande landede han lige på en mark. Der kom 40.000.000 gangster. Han løber lige igennem dem. Og står på vandski væk. Hans vandski kan man også stå på på land. Det er sejt. Gangsterne løber efter Steve. Han tænker det er dem der kan løbe hurtigst. Eller er ham der står langsomt på vandski. Han løber ned til en kro og får sig en øl men han har ingen penge så han skal lige røve en bank først. Nu har han 40.000.000.000 kr. og han køber en øl. Nu skal han tisse. Så tager han hjem igen. Og sover til næste dag. Næste dag kunne han høre en lyd der blev tydeligere og tydeligere. BANG, BANG sagde det på døren. Han kikkede
igennem det lille hul i døren. Han så der var en masse politimænd og James Bond var der også. Han låste døren op og gemte sig bag døren. De rev døren op og løb ind i huset. Steve stod jo ved døren stadig væk. Steve sprang ud og spiste alle politimændene til middagsmad. Men han spiste ikke James Bond. Han smed ham bare i vandet. Uden badevinger. Så han druknede. Steve tog ud fiskede. Men så lige pludselig sad der noget på krogen. Han linede den op og så var det James Bond der sad på krogen. Han sprang af krogen og slog Steve i hovedet. Steve slog igen og dræbte James Bond.
komme ud når man er dækket til af penge i en tank. Det var på tide. Der er en udvej. Nu går han ud og stjæler en lastbil. Da han fandt en lastbil kører han den hen til von ands pengetank. Der kan være 1000.000.000.000 i lastbilen. Da han havde puttet pengene i lastbilen, kommer Joakim von Ands løbende efter lastbilen med en kniv. Da Steve er halv hjemme kører han ind på en tankstation. Nu køber han en fransk hotdog med ketchup. Han kører videre nu. Da han kom hjem, er han ikke en zombiehaj mere. Det er ok. Næste dag skulle Steve ud og stå på vandski igen, det gik ikke så godt.
Steve blev træt af at bo i den by. Så han besluttede sig for at flytte til et andet land. Han tog til Andebyen for at røve Joakim von Ands pengetank. Men så skulle han lige tisse. For det gjorder han ikke der hjemme. Da han havde fundet et toilet skulle han ikke tisse mere da han kom tilbage til Joakim von Ands penge tank. Han skulle til at gå derind, men der var blevet for mørk til at gå derind. Så han ventede til i morgen. Næste dag opdagede han at han havde sovet i Joakim von Ands pengetank. Det er da bare super. Nu kan jeg stjæle alle pengene. Men så kom han i tanke om at han ikke kunne bære pengene. Så han skal stjæle en lastbil. Men først skal han lige finde en måde at komme ud på. Det er svært at 18
Skrevet af: Anton, Julie, Daniel og Katja