Noveller 6b by Tine Lund

6. B: Egne noveller Maj 2015. Tema: Sorg eller ’at miste’.

Nuka der mistede sin elg Egon Angst for at miste Min storebror Gaben og Steam

Mig og Chang-Chang Kørt galt

Mig og Abdul Flyttet til Spanien Angst for at miste

Basse John har kræft Miste min lillebror

Nuka der mistede sin elg Egon Af: Martin og Sebastian

Det var en varm sommer dag på Grønland. Mig og Egon var ude i haven og drikke kakao. Jeg syntes, det smagte godt, men Egon kan kun lide vand fra bjergene. Steve kom over og kiggede til mig og Egon. Steve var min veninde. Steve er 15 år, og jeg er 14 år. Mig Steve og Egon skulle ned og bade, så vi gik der ned, men pludselig var Egon væk. Egon var bare løbet ned til vandet før os. Vi blev mega bange. Jeg spurgte Steve, hvorfor hun ikke gik i vandet. Så sagde hun” fordi jeg har skidt i bukserne af skræk, da Egon var væk”. Så siger Steve ”kom vi går op til min mor og far, Bente og Søren, der kan vi få en is”. Jeg sagde ”okay”. Så gik vi derop, men Egon var væk igen!. Vi så Egon løbe ind i en grotte, fordi han havde det for varmt. Så mig og Steve var nød til at gå derind. Så vi gik derind. Det var mørkt derinde. Vi kaldte på Egon, men han kom ikke. Vi kaldte på ham igen, men han kan ikke høre os. Vi var nød til at gå derind, men det var for mørkt, så vi gik hjem til Steves mor og far og tog nogle lommelygter. Men de havde ikke nogen, så vi tog bare to stearinlys og gik derind igen. Da vi kom derned, gik stearinlysene ud, og vi var nød til at gå derned i mørke. Der var nogle trapper, men de var helt våde, fordi der dryppede med vand ned fra toppen af grotten. Da vi kom helt ned af trapperne, var der vand op til knæene, men vandet bevægede sig, så vi viste, at Egon har været her. Vi gik lidt længere ind, så hørte vi en stemme. Det var ikke Egons stemme. Pludselig kom der en mand frem. Han sagde ”hvad

laver i her. ”Vi leder efter min elg Egon”. Han siger, at Egon var gået ud ad den anden ende at grotten. Så viste manden os vej til den anden ende af grotten. Men pludselig kom Egon. Han sprang på manden. Manden sagde ” NU SLÅR JEG DIG IHJEL!” til Egon. Men Egon nåede at løbe ud af grotten. Manden blev i grotten, og mig og Steve løb efter Egon, men vi kunne ikke se Egon…

Angst for at miste Af: Laura og Pernille

Jeg vågnede, det var stadig mørkt udenfor. Min mor kom ind ad døren og spurgte ’’Liva er du vågen, klokken er 6, og du skal op’’. Det var sommerferie, og jeg skulle ud og fodre mine hunde. Jeg har altid ønsket mig en hest, en spring pony. Jeg har snart fødselsdag, så jeg håber, at jeg kan få en pony. Jeg har sagt til min mor, at jeg gerne vil gå til ridning, men hun siger, at det er alt for dyrt. Næste morgen kom min mor syngene ind på mit værelse. Hun sagde, at jeg skulle skynde mig at tage min jakke på og gå ud i stalden, for der var noget der ude, som jeg skulle se. Min far havde sat den gamle stald i stand. Den var blevet flot. Med både brune og hvide farver. Men der var noget, der bevægede sig inde i boksen. I boksen stod en lille pony. Jeg blev helt målløs jeg kunne ikke tro det. Jeg vendte mig om. Min mor smilede. Jeg omfavnede min mor. ’’Hvad hedder den?’’ spurgte jeg spændt. ’’Han, hedder Baloo, og han er 1 år gammel. Jeg blev super glad for ham. Jeg havde helt lyst til at ringe til min bedste veninde og fortælle hende, at jeg havde fået en pony. Men min mor havde sagt, at jeg bare kunne fortælle hende det, når sommerferien var ovre. Et par år efter skete det, jeg frygtede mest. Baloo blev syg. Meget syg, vi kørte til dyrelægen med ham. Han var så svag, at han ikke kunne stå op. Dyrelægen sagde, at han havde fået madforgiftning. Og at det var svært at gøre ham rast igen. Men de ville gøre, hvad de kunne. Jeg kyssede Baloo en sidste gang på mulen, inden de kørte ham til dyrehospitalet. 2 dage efter kommer der en læge hen til laden, hvor mig og min mor var i gang med at samle hø til de andre heste. Min mor sagde, at jeg skulle gå indenfor, men jeg blev. Jeg ville høre, hvad der var sket.

Jeg troede, min mor græd. Min mor råbte på mig. Jeg skyndte mig ud. Og der stod han. Baloo. Min smukke mørke pony, der overlevede. Han var rask.

Min storebror Af Maja og Thea

Jeg var lige kommet fra skole, vi fik sommerferie i dag. Jeg skal til Thailand om 2 dage sammen med min familie. Jeg glæder mig helt vildt. Jeg har aldrig været ude at flyve, så det bliver helt vildt spændende. Jeg håber, jeg får en helt masse nye venner dernede, og så håber jeg selvfølelig der er en kæmpe swimmingpool. Jeg har set på min computer, at der var vildt fedt dernede. Min mor er ude i køkkenet for at lave mad. Vi skal have kylling til aftensmad. Min far er lige kommet fra arbejde. Han er 43år og arbejder som elektriker. Min mor er 42 år og arbejder som frisør. Og jeg har også en storbror han hedder Mikkel og går på gymnasiet, Han er 19 år og bor hjemme.

Dagen efter vågner jeg ved at telefonen ringer. Det er min veninde Klara, der spørger om jeg kan være sammen i dag. Jeg siger ja, og hun kom med det samme. Vi hopper på trampolin. Hun går hjem, klokken er 6 og vi skal spise. Jeg kan ikke være sammen med nogen i aften fordi jeg skal pakke til i morgen. Da jeg havde pakket er klokken 10 og jeg går i seng, fordi jeg skal tidligt op i morgen.

Jeg kan mærke, at det kilder i min mave. Flyveren er lige lettede og vi er i luft højden. Jeg sidder ved siden af min mor og storbror. Min far sidder helt inderst ved vinduet. Jeg falder i søvn med det samme, da jeg vågner, er vi i Thailand. Vi kommer ud til vores hotel. Der er en kæmpe swimmingpool som på billederne. Jeg skal bare op og pakke ud og så vil jeg ned at bade sammen med min mor og far. Min storbror vil ikke med. Da vi kommer op på værelset igen synes jeg min storebror er lidt mærkelig men det er nok bare mig. Min storebror går ned i baren. Han siger han gerne vil være lidt for sig selv. Jeg går ned for at se om han er der. Det er han men han sidder med to nåle i armene, han er helt bleg. Jeg skynder mig at løbe op til mor og far. Jeg siger til dem at Mikkel sidder nede i baren med to nåle i armene, han er helt bleg. Mor og far løber med ned for at se til ham men da vi kommer ned er han væk… Vi spørge manden i baren, om han har set en dreng, der har siddet her i baren. Han siger, at politiet har taget ham med på politistationen. Vi kører ind på politistationen med det samme. Vi går ind. Det første vi ser er, at Mikkel sidder bag nogen tremmer af jern. Vi kan regne ud at han er kommet i fængsel. Vi får ham aldrig ud, tænkte jeg, og så at komme i fængsel i Thailand, det kan ikke blive værre…

Gaben og Steam Af Mads og Philip

Min far sidder altid og arbejder på sit værelse mens jeg spiller. Hvis min far ikke havde fået så mange penge på sit program, havde jeg nok kedet mig ihjel. Det bankede på døren lige pludselig, og jeg gik ned for at se, hvem det var. Der stod ikke nogen udenfor døren men der lå et brev på jorden. Der stod på brevet, det var til Gaben min far. Han får så meget post, fordi han har lavet et program med en masse spil, som folk køber. Jeg åbner brevet, og der står, at vi skal give nogle hackere 5 milliarder ellers dræber de Gaben.

Jeg løb ind til far og vidste ham brevet. Han stod lidt og kiggede på det. ”Det er noget løgn” sagde han endelig. Han smed det i skraldespanden.

Mig og Chang-Chang Af Casper Mig og min bedste ven Chang-Chang ryger hash og drikker meget. Vi er begge 16 år. En dag går vi ned i vores hule, hvor vores hash er. Vi ryger noget og drikker. Men da jeg kom hjem, så jeg noget i fjernesynet. Det var om nogle, der røg hash, så det ville jeg gerne se. Det handlede om, at de kunne komme i fængsel. Jeg tænkte meget om, at jeg ville sige til Chang-Chang, at jeg ville stoppe, fordi jeg var bange for at komme i fængsel.

Da vi skulle der ned igen, sagde jeg det til ham. Jeg fortalte det hele, men så sagde han, at vi kunne flytte sted om to dage. Så vi ventede. Men så dagen efter kom politiet hjem til Chang-Chang og han kom i fængsel. Så nu var jeg for bange. Så jeg stoppede og brændte det hele sådan, at jeg ikke kunne blive opdaget. Slut.

Kørt Galt Af Peter Jeg åbnede øjnene. Jeg var vågnet ved den trælse bippelyd, fra den maskine der stod ved siden af mig. Jeg kunne se jeg var inde i et stort hvidt rum. ”Nå god morgen Sofia er du stået op nu?”. Jeg nikkede og så på den høje mand i hvid kittel, der stod ved siden af mig. ”Hvad er der sket?” ”Du kørte galt her den anden dag sammen med din far. Du har kun været vågen i få sekunder i løbet af de dage her, men det er tydeligvis ikke noget du kan huske”. ”Nej[…] hvor er min far?” ”Ja han ligger så i narkose, der er ikke nogle tegn på at han vågner snart”. Jeg kikkede rundt i lokalet, mest for at ikke komme til at græde. Det var hårdt at tænkte på, at jeg måske ikke fik min far at se igen. Døren gik op og jeg kikkede der hen. Det var en sygeplejeske der som det første gik hen til mig. ”Nurh du skal ikke græde, din far skal nok overlevede skal du se”. ”Ja men det er bare den der tanke der fylder at han måske ikke kommer tilbage igen”. Nu begyndte jeg at græde, sygeplejersken tog rundt om mig og sagde ”Det skal nok gå der sker ikke noget det lover jeg”. ”Men kan jeg ikke komme ind og snakke med ham?”. ”Nej du kan da ikke snakke med ham. Han er i narkose og han ser frygtelig ud med alle de slanger”. Jeg var ved at græde igen ”Jamen hvis du vil så kan du godt komme ind og sige hej til ham. Men det er kun i få sekunder ikke?”. ”Jojo jeg vil bare gerne se ham igen”. Hun tog alle mine slanger ud og vi gik ned til ham. Inde på hans stue var der fyldt med maskiner og slanger, som sagde alle mulige lyde. Jeg gik hen til ham og kikkede på hans øjenlåg. De var helt blå. Da vi stod sådan fik jeg det pludselig rigtig dårlig, og begyndte at kaste op.

Sygeplejersken tog mig med ind på min egen stue igen, men da jeg fik noget mere medicin fik jeg det dødsens dårlig. Pludselig besvimede jeg og der kom 3 læger ind. Det sidste jeg husker, var at sygeplejersken stod og kikkede på mig. Da jeg vågnede igen, kunne jeg se at sygeplejersken stadig stod og kikkede på mig. ”Nå gud er du vågen der var godt” Hun åndede lettede op og råbte til en, ”Hun er vågen bare rolig”. ”Du var ved at dø Sofia, du havde den største svulst i hjernen der er set her på hospitalet”. Jeg kikkede på hende ”En svulst er når der dannes bla… bla…”Jeg hørte ikk efter hvad det var hun sagde. Det eneste jeg hørte var min fars stemme, der skreg den gang vi kørte glat i bilen. ”Jeg kan godt huske da vi kørte galt nu”. ”Det var godt så skal jeg ikke fortælle dig det. Det var nemlig mig der var der den gang i kørte glat. Jeg har faktisk en god nyhed til dig. Din far er vågnet og han er taget hjem. Han tog hjem i morges”. Jeg følte pludselig en stod glæde til bare at råbe ud over det hele. ”Og du kan også komme hjem, hvis du altså selv synes du er klar til det”. ”JA! Sagde jeg lige med det samme”. Okay men så tag du bare dit normale tøj på, og kom ud til mig når du er færdig”. Jeg fløj nærmest op af sengen, da jeg kom hjem så jeg min far ligge på sofaen, han lå lige så stille som en sten Far?... FAR?!......

Mig og Abdul Af Simon Hey Abdul vil du ikke mødes med mig kl. 24.00 hilsen Pedro, PS hjemme hos mig. Sådan skrev jeg til Abdul. Abdul ville selvfølgelig gerne mødes med mig fordi han er min ven. Abdul er 25 år og han kommer også fra Indien. Abdul handler også med stoffer lige som mig. Han tager også stoffer men det er mest når han er sammen med mig. Hvad så Abdul min Brother det er fordi at jeg er begyndt at få nogle problemer med det danske politi, de truer mig med at smide mig hjem til Indien. Mig og Abdul får en lang snak sammen. Bagefter det kommer politiet hjem til mig og siger, at de skal have mig med ned på stationen. Politiet siger til mig at jeg skal hjem

til Indien i morgen. Jeg tænker fuck man. Jeg overlever ikke længe der hjemme i Indien så længe mafiaen er der.

Det eneste jeg tænker på i mens jeg sidder i fængsel er det var godt nok dumt jeg aldrig fik betalt den gæld tilbage til den mafia.

Flyttet til Spanien Af Rikke og Katja Jeg hedder Katja, jeg bor i Thyborøn sammen med min søster. Hun hedder Rikke. Vi er begge 13 år. Vi sad med vores telefoner, da vores forældre kom ind og sagde, vi skulle flytte til Spanien. Jeg spurgte hvorfor, og det var fordi min mor havde fået arbejde i Spanien. Mig og Rikke løb hen til vores venner, Laura, Pernille, Maja, Søs, Thea og Eline. Men dem vi kommer til at savne mest er Laura og Eline. Vi var meget bange for at miste Laura og Eline, fordi de kunne finde nogen nye Bedste venner. Nu var tiden desværre kommet, vi skulle tage afsked med vores venner. Laura og Eline tog toget til KBH lufthavn for at sige farvel til os. Vi blev meget kede af det, det var ikke sjovt at sige farvel. Men vi måtte af sted, og vi lovede hinanden og snakkes ved over Skype så ofte, vi kunne.

Nu var vi kommet til Spanien, og vi var kommet hen til vores nye lejlighed. Vi begyndte i skole, og det gik overraskende godt, vi havde jo heldigvis hinanden. Vi snakkede over Skype med Laura og Eline hver dag. Lige pludselig gad Laura og Eline ikke og snakke med os mere, så vi begyndte at græde. Mor og far kom løbende ind og spurgte, hvad der var galt. Og vi fortalte dem at Laura og Eline ikke ville snakke med os mere. Lige det vi ikke ville have, nu havde de sikkert fundet nogen nye bedste venner. Så mig og Rikke plagede mor og far om at komme tilbage til Thyborøn, men de sagde bare, at det ikke gik fordi de fik meget mere i løn her nede end i DK. Så Mig og Rikke fik nye venner, og vi lærte at snakke engelsk sammen med dem. En dag da mig og Rikke kom hjem fra skole havde mor bagt boller og kage, og der var danske flag og pynt og over det hele. Vi spurgte, hvorfor de havde bagt og pyntet og mor sagde, ”vi flytter til Danmark igen”. Mig og Rikke blev meget glade og skyndte os at ringe til Laura og Eline. De tog den telefonen og blev lige så glade som os over den store nyhed. Vi spurgte dem om, hvorfor de ikke havde taget den, da vi ringede i sidste uge. Og de sagde, vi havde for travlt med at plage jeres forældre. Så det var altså Laura og Eline der havde ringet til vores forældre…

Angst for at miste Af Søs og Eline Mig og min familie var lige kommet hjem fra ferie. Samme dag som da vi kom hjem fra ferie, blev min søster Fie alvorlig syg. Hun blev kørt på hospitalet med det samme. Lægerne fandt ud af, at hun havde kræft, og hun skulle i indlægges med det samme. Mine forældre var virkelig kede af det. Jeg skulle hjem til mine bedsteforældre i weekenden og passes. Dagen efter kørte mig og mine bedsteforældre på hospitalet for at besøge Fie. Fie var blevet lagt i kemo behandling. Mor og far sad inde på det nye værelse, som Fie havde fået og skulle være der når hun skulle sove. Jeg syntes, Fie så lidt underlig ud, siden hun begyndte at miste sit hår. Lægen kom ind med en barbermaskine. Fie skulle nemlig have barberet alt sit hår af. Jeg ville ikke se Fie få barberet alt sit hår af, så jeg gik ud på gangen og tog noget saftevand. Mine bedsteforældre kom ud på gangen for at hente mig, fordi vi skulle til at hjem, men jeg gad ikke med hjem til mine bedsteforældre. Jeg ville hellere blive på hospitalet med mine forældre og Fie. Mine forældre gav mig lov til at blive på hospitalet sammen med dem og Fie. Det var blevet aften, og jeg er rigtig træt. Jeg vågnede næste morgen. Jeg gik ind til mine forældre, og de sad og græd. Jeg spurgte, hvorfor de græd, men de gad ikke svare mig. Jeg kiggede over på sengen og så, at Fie ikke lå der. Jeg spurgte, hvor Fie var, og så begyndte min mor endnu mere at græde. Min far sagde, Malthe, Fie hun døde i nat. Jeg begyndte at græde. Jeg kunne ikke holde op, fordi jeg kunne helt vildt godt lide min søster. Jeg kiggede over på døren. Jeg var så bange for, at Fie ville dø, og nu er hun død.

Ni dage efter Fie døde, skulle vi holde begravelse. Jeg så Fie ligge død nede i kisten.

Basse John har kræft Af Lucas og Victor Det startede med, at jeg var på vej hjem fra skole. Da jeg kom hjem, sagde jeg, at jeg havde lidt ondt i hovedet. Så sagde min mor, at vi skulle til lægen. Så sagde lægen, at vi skulle tage på sygehuset. Og så købte vi en slikkepind på vej til sygehuset. Da vi kom til sygehuset, sagde sygeplejersken, at han hed Pedro, og at jeg skulle skannes. Men jeg skulle først tage min trøje af, fordi jeg havde en Liverpool trøje på. Da Pedro og de andre læger havde skannet mig, sagde Pedro, at jeg havde en knude i hovedet. Så spurgte jeg Pedro, om mit hår ville falde af. Men Pedro sagde, at det kun måske ville falde af.

Da vi var på vej hjem, spurgte jeg min mor, om mit hår ville falde af, for jeg var så glad for min ø. Så sagde hun, at det nok skulle gå. Da jeg kom hjem, gik jeg op til min lillebror. Han hedder Kim Roberto. Så sagde jeg, at jeg havde kræft. Så tog vi på sygehuset. En måned senere var det væk. Jeg blev glad, og så kyssede jeg Pedro på kinden. Jeg skulle til frisør og trimmes, men så var frisøren ny. Frisøren trimmede min ø af. Så blev jeg ked af det.

Miste min lillebror Af Daniel Jeg er bange for at miste min lillebror, fordi så har jeg ikke nogen og spille fodbold sammen med. Han er også min bedste ven, og vi spiller fifa sammen tit. Hver dag vi kommer hjem fra skole spiller vi fifa sammen. Vi har det sjovt sammen, og vi kan lide mange af de samme ting som at spille fodbold, spille fifa og køre på løbehjul. Vi kan også godt lide at se film. Pludselig en dag efter vi havde haft ferie, blev han syg. Han fik høj feber og blev indlagt. Lægerne kunne ikke finde ud af, hvad der var i vejen, og jeg var så bange for at han skulle dø.

Der gik flere måneder på den måde, og han blev mere og mere syg. Det var ved at blive jul, og han var meget syg, og han kunne ikke komme med til juleaften, og det var meget irriterende, men sådan var det. Man var ved at vende sig til det, fordi han kunne heller ikke komme til min fødselsdag. Men så en dag fandt de ud af, at det var kræft, han havde.