Nyhedsbrev 5 okt 2017

Page 1

Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG

Kære medlemmer!

Der Herbst ist da, hallo...

Nyt fra TLFG Møde i Undervisningsministeriet d. 11. oktober 2017 Deltagere: Formand Tine Jespersen, næstformand Carl Kinze og konsulent for TLFG Flemming Nygaard – alle fra TLFG Sabine Gadeberg Larsen, Dorthe, Camilla Sebelin, Lene Laursen, og Pia Peebles – alle fra STUK (Styrelsen for undervisning og kvalitet) UVM Dagsorden: Velkommen og præsentation, Forsøgsordning med prøver i tysk, Hvordan kan vi arbejde for en større sandsynlighed for udtræk, Hjælpemidler, PEU-hæfterne, Fælles Mål proces, Opfølgning på tysklandsstrategi og Status på sprogstrategi. TLFGs repræsentanter fremlagde kort foreningens sprogpolitik og refererede til ”Regeringens strategi for Tyskland”: ”En styrkelse af sprogundervisningen i tysk kan sættes ind på alle niveauer af uddannelsessystemet, fra folkeskolen over de videregående uddannelser…” TLFG påpegede, som det også fremgik af forslag på generalforsamlingen den 22.09.17 For det første: Lad udtræksprøven i mundtlig tysk blive obligatorisk. For det andet: Lad det nuværende vejledende timetal for sprog ændres til minimumstimetal. For det tredje: Sæt fokus på problemerne med timetallet: Ministeren har tidligere bakket op om initiativerne vedr. tidligere sprogstart i tysk og ligeledes bakket op om, at timer fra den understøttende undervisning kan konverteres til tyskundervisning lokalt - således som det er besluttet i Sønderjylland. TLFG foreslog, at modellen breder sig på landsplan, således at tysk på en række skoler påbegyndes fra 4. klasse. For det fjerde: Vi afventer den nationale sprogstrategi med interesse. Vi talte naturligvis godt for TLFGs synspunkter, og her er prøvet at samle op herunder: Forsøgsordning med prøver i tysk: Det står fast, at alle kan ansøge – retningslinjer er frit tilgængelige. Der skal være indholdsbeskrivelse og evaluering – og et formål med ansøgningen. TLFG er gerne interesserede skoler behjælpelig, såfremt det ønskes. Vi fik lovning på beregningsmodellen for de 40 millioner, som STUK holder sig op imod i forhold til vores underskrifter, afleveret til ministeren tidligere med ønsket om obligatorisk tysk. Prøveafdelingens repræsentanter forklarede deres måde at udregne på, som passer ind på hvert fag. Skal tysk være obligatorisk skal der tages en politisk beslutning, som så gives videre til STUK med henblik på administration. 1


Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG Beslutning om, hvordan TLFG arbejder videre omkring forsøgsordning med mundtlige prøver, vil blive punkt på dagsorden på næste bestyrelsesmøde. Hvordan kan vi arbejde for en større sandsynlighed for udtræk? En højere udtræksprocent for tysk er også en politisk beslutning. Man kunne evt. lægge skriftlig og mundtlig prøve som to udtræk, så der i stedet for 5 fag ligger 6 fag med to gange tysk i udtrækspuljen. TLFG vil tage initiativ til, at politikerne fastholdes på Tysklandsstrategien, og der vil blive gjort en ekstra indsats for tysk i forhold til, at udtræksprocenten øges. Flemming arbejder på oplæg til de politiske partier. Hjælpemidler De hørte, hvad vi sagde. Der kommer en præciseret beskrivelse på hjemmesiden lige efter efterårsferien. Der sker ikke ændring i kravet til ”rene grammatikoversigter”. PEU-hæfterne. PEU-hæfterne blev brugt for lidt og krævede for mange ressourcer. Men det er stadig nødvendigt med en evaluering af prøverne. Derfor bliver der nu lavet evaluering med censorerne – og de erfaringer bliver derefter skrevet ind i prøvevejledningerne og brugt på censormøder. For 2017 vil erfaringsmaterialet ikke være fuldstændig udbygget, men hvad angår 2018, vil der være flere oplysninger. Angående opgivelse af sidetal: fastholdelse af udmelding – hensyn til censor og pressede lærere. Fælles Mål proces Ændringer i Fælles Mål fremsættes den 13.10.17 i folketinget til vedtagelse. Herpå udsendes relevant information til skoler mv. Regeringens strategi for Tyskland Tysklandsstrategien har bl.a. muliggjort tilskud til de ”Brobygningskurser”, der gennemføres i hele landet i november måned. Medlemmerne henvises til hjemmesiden www.tysklaerer.dk, hvor arrangementerne omtales, og hvor tilmelding kan finde sted. Medlemmerne opfordres til i sagens tjeneste at tilmelde sig. Her kan en deltagerbetaling på 100 kr. næppe afholde nogen fra at melde sig. Se også senere under ”Kurser”. Status på sprogstrategi. Tophemmelig - udkommer 2017 – vi kunne ikke lokke et ord ud af ministeriets repræsentanter. Længere snak om dilemmaet tysk/fransk. Bilæggelse af striden kan ske ved at følge TLFGs politik.

Lærerstuderende: Da vi meget gerne vil have kontakt til de kommende tysklærere på seminarierne, har bestyrelsen besluttet, at de så længe, de er studerende, vil de blive tilbudt gratis medlemskab af TLFG.

Nyt fra Kassereren Nu er det tid til indbetaling af årets kontingent på 100 kr. 2


Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG På generalforsamlingen 22.9.2017 blev vedtægterne ændret, bl.a. vedtog man fra 2018 at lade kontingentperioden følge skoleåret (første gang fra 1.8.2018 - 31.7.2019). Samtidig blev det slået fast, at bestyrelsen (efter 6 år med uændret kontingent) regner med at anbefale en kontingentforhøjelse for 2018/19 fra 100 kr. til 125 kr. Derfor dækker nærværende kontingentbetaling (100 kr.) medlemskab fra 1.11.2017 til 31.7.2018. Vi håber meget, du vil støtte TLFG's arbejde gennem dit kontingent - også selvom det altså "kun" dækker 9 måneder! Du kan nu indbetale dit kontingent på 2 måder: 1) Via MobilePay på nummer 68917 2) Via kontooverførsel til TLFG's konto i Sydbank: 8075-0001199896 Med venlig hilsen og på bestyrelsens vegne, Torsten Lange, kasserer i TLFG

Kurser Vi bygger bro mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne i tyskfaget. November 2017. Udviklet for midler under Undervisningsministeriets ’Tyskpulje’

Hvorfor skal vi bygge bro? Gensidigt kendskab til folkeskolens Fælles Mål og de gymnasiale uddannelsers læreplaner giver et overblik over tyskfagets mål og formål i et bredere perspektiv. Grundskolelærere får et indblik i, hvordan de kan forberede deres elever til overgangen fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser, og lærere fra de gymnasiale uddannelser forstår, hvilke tyskfaglige forudsætninger eleverne har med i baggagen, når de starter i gymnasiet. Tysklærerforeningen for Grundskolen afholder i samarbejde med Læreruddannelsen UCC og Københavns Universitet brobygningskurser for tysklærere i grundskolen og de gymnasiale uddannelser.

3


Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG København: 07.11.2017, kl. 12.30-16.00 Sted: Københavns Universitet, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk,~Emil Holms Kanal 6, 2300 København S~ Århus: 14.11.2017, kl. 12.30-16.00 Sted: CFU – Ceresbyen 24, Bygning B, 8000 Aarhus C Esbjerg: 21.11.2017, kl. 12.30-16.00 Sted: Pædagogik & Undervisning, Fyrparken 11, 6710 Esbjerg V. Odense: 22.11.2017, kl. 12.30-16.00 Sted: Campus University College Lillebælt, Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M Ålborg: 29.11.2017, kl. 12.30-16.00 Sted: Skoleforvaltningen, lokale 4, 2. sal, Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby - ingen gebyr – Ålborg kommune betaler. Deltagergebyr: 100,- kroner Download flyer Se video https://www.youtube.com/watch?v=HeIf9pABqSM

Aktuelle begivenheder Tysklærerdagen Kursuslokalet på Hotel Sinatur i Nyborg var fyldt til randen med et inspirerende indhold. I salen var de mange engagerede tysklærere ved de runde borde omgivet af danske og tyske forlag og organisations udstillinger, mens de deltog i Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) Tysklærerdag fredag den 22. september. Undervisningsministeriet spiller ud Undervisningsministeriets læringskonsulent for tysk Lene Laursen fortalte om sidste nyt fra undervisningsministeriet i forhold til status på fælles mål. Det forventes, at folketinget, når det træder sammen i oktober, snarest vedtager en reducering af bindende mål. Det er pt. for tidligt at spå om konsekvenserne, men et er sikkert, det vil betyde en omskrivning af undervisningsvejledninger og læseplaner. Dog står det fast, de 6 kompetencemål vil fortsat være bindende.

Lene Laursen fortalte, at det kan forventes, at spansk bliver et treårigt valgfag fra 7. klasse, at den nationale sprogstrategi, der oprindeligt var forventet udsendt i februar, nu kan forventes at se dagens lys før årsskiftet, at bekendtgørelse og prøvevejledning kan forventes medio oktober, at delprøverne i 2018 4


Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG også – som noget nyt – bliver digitale, så der kan vælges mellem papirprøve og digital prøve, at der ikke ændres væsentligt i opgavetyperne, at afprøvningsprøver kommer i januar, at TLFGs anmodning [www.folkeskolen.dk/608873/uoverensstemmelse-mellem-forenklede-faelles-maal-og-proevekrav-itysk] om en tilpasning af niveau A2 til de gældende prøvekrav bliver realiseret, og at en beskrivelse af tilladte hjælpemidler til prøven er under udarbejdelse. Was kommt in den Kulturkoffer? Dagens næste indslag var lektor ved læreruddannelsen VIA i Skive/Nørre Nissum, Karen Wobeser, der sprudlende fortalte om kulturtilegnelse. Hun ”tømte” sin kulturkuffert ved at fremdrage konkrete eksempler på Sprache, Landkarten, Politik, Musik, Feste, Essen, Helden, Idole, Stereotypen, Geschichte, Gegenstände og Humor, og alle fik dermed inspiration til den daglige undervisning.

Der blev lejlighed til at sammenligne forholdene i Tyskland og Danmark gennem indslaget ”Hvis vi danskere levede som tyskerne”: http://www.dr.dk/nyheder/udland/valgityskland/hvis-vi-danskere-skulle-leve-somtyskere Og Informations sommerserie ”Vi giver jer Tyskland tilbage”, der netop nu udsendes som e-bog og podcast under titlen ”Deutschstunde”, blev fremhævet som et eksempel på, hvilken kolossal kulturhistorie vores naboer gemmer på: https://www.information.dk/moti/2017/06/giver-tyskland-tilbage Under eksemplet ”Essen” blev der henvist til Edekas reklame ”Wir lieben Lebensmittel”: https://www.youtube.com/watch?v=20beGrmtHLg , der nok kunne lokke smilet frem for slet ikke at tale om samme firmas ”Super Geil”: https://www.youtube.com/watch?v=jxVcgDMBU94 Karen Wobeser citerede Karen Risager: ”Sprogfagene er med til at udvikle identiteter, kulturbilleder og tidsbilleder i både positiv og negativ forstand – for det er ikke ligegyldigt, hvilke billeder af verden der cirkulerer i klassen!” og understregede dermed, at Landeskunde er mere end Currywurst. Deltagerne kom op af stolene, da følgende spørgsmål blev stillet: Ich oder ich nicht? Wer steht gerne früh auf? Wer wohnt auf dem Land? Wer hat mehr als zwei Geschwister? Wer treibt regelmässig Sport? Wer spielt ein Instrument? Wer lebt immer noch an dem Ort, wo er/sie auch geboren wurde? Wer trinkt keinen Kaffee? Wer ist Linkshänder/in?

5


Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG Følgende organisationer præsenterede sig – nærmere info via links: Youth for Understanding: yfu.dk ECML: ecml.dk Nabo-kanalerne kunne ikke møde op, men givet materiale til uddeling på bordene til dagen: nabolandskanalerne.dk Deltagerne havde mulighed for at vælge mellem to af tre workshops, der blev gentaget i løbet af eftermiddagen. ”Das fliegende Klassenzimmer”, som Mona Kjær stod bag: www.dasfliegendeklassenzimmer.dk

Mona Kjær besøger normalt skoler med sit flyvende klasseværelse og giver under besøgene et frisk pust til den daglige undervisning. Det fik tysklærerdagens deltagere at føle på egen krop, idet kommunikation, bevægelse og motivation var nøgleordene. Mona gennemgik temaerne ”Produkte und Tourismus in Deutschland” – ”Deutsche Städte und ihre Merkmale”, hvor et lagenstort tysklandskort gav indsigt og inspiration. Inspirerede forlod gruppen lokalet med en håndfuld gode ideer til den daglige undervisning.

Vidensdeling Birthe-Sissel Strunge fra TLFGs bestyrelse havde inden workshoppen indhentet konkrete forslag fra deltagerne, der belyste deltagernes engagement. Der blev udvekslet og kommenteret gode forslag til sange, lege, link og film, og deltagerne kunne konstatere, at egne erfaringer med spil og lege afspejler et engagement i den daglige undervisning, der har positiv indvirkning på eleverne og deres motivation. Et udvalg af deltagernes input kan ses her: padlet.com/BSstrunge/tysk2017

Denne workshop vil formodentlig blive gennemført med nye input ved kommende tysklærerdage. 6


Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG Digitale Angebote des Goethe-Instituts

Fachberater für Deutsch ved Goethe Instituttet i København, Ann-Katrin Berk stod for et inspirerende indlæg med udgangspunkt i www.goethe.de/de/spr/ueb.html?wt_sc=ueben

Deltagerne skulle to og to med udgangspunk i sværhedsgraduerede videopræsentationer overveje: 1. Wählen Sie zu zweit eines der Angebote auf www.goethe.de/ueben aus. 2. Überlegen Sie, wie Sie das Angebot am besten in Ihren Unterricht integrieren können. Füllen Sie dazu zusammen den Materialbogen auf goo.gl/om1W5r aus. 3. Präsentieren Sie ihre Ideen in Plenum. Også her gik deltagerne inspirerede fra lokalet.

Aftenunderholdning Efter den årlige generalforsamling var der festmiddag, og efter middagen var der underholdning af Eberhard von Oettingen og makker. Rødkål&Sauerkraut…

… var ganske enkelt et moderne musikalsk infotainment.

Eberhard von Oettingen havde snakketøjet i orden og blev smukt akkompagneret af Dirk Uwe Wendrichs imponerende guitarspil. Musikalsk satire blandet med poesi, hvor også deltagerne sang med, afsluttede en imponerende og inspirerende Tysklærerdag.

Der bliver noget at leve op til, når næste års tysklærerdag stables på benene. 7


Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG Generalforsamling i TLFG den 22.09.2017 Den nyvalgte bestyrelse består af: Formand: Tine Jespersen

Næstformand: Carl Kinze

Kasserer: Torsten Lange

Kursusansvarlig: Birthe Sidsel Strunge

Webmaster og skolekom: Bjarke Skovgaard

Nyt medlem: Merete Petersen

Konsulent: Flemming Nygaard Suppleant:

Revisorer:

Ann Kristine Henriksen, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Gertrud Probansky - Møldrup skole Randi Jensen – Frederiksbjerg skole

Adeline Raahauge Muntenjon, Grenz Genial – der Nordschleswiger

Årsberetningen kan læses her: https://issuu.com/gyseligt/docs/tlfgaarsberetning2017 Den findes også som pdf på skolekom i medlemskonferencen og på den lukkede del af hjemmesiden www.tysklaerer.dk Referat fra Generalforsamlingen udsendes, så snart det er klar.

Udenlandstur 2017 Tur til Berlin d. 7.9.- 10.9. 2017 Vivian Vikner fortæller ivrigt: Sprængfyldt af energi drog jeg af sted denne mandag morgen den 11. september 2017. Fyldt med oplevelser og ideer og ikke mindst Ampelmann-vingummier i tasken. Jeg brændte efter at dele mine oplevelser fra Berlinturen med mine elever, og efter at jeg på skolen havde fortalt og fortalt, nød vi sammen de klæbrige Ampelmann-vingummier. En til hver, og stemningen var høj. To klasser havde jeg fornøjelsen af, og så var stemmen også godt rusten.

8


Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG Her er lige et par perler fra mit ophold i Berlin: 

 

Et besøg i LesArt, Berlins litteraturhus. Et sted hvor ordene blev levende, og det åndede af magi, en sand Aladdins hule. De havde et gennemhyggeligt, hjemligt bibliotek, plus nøgne rum, hvor vi besøgende blev guidet til at lege med dufte, lyde, smagsoplevelser og efterfølgende sætte ord på indtrykkene. For ikke at glemme et uhyggeligt spøgelsesrum og et eventyrligt eventyrrum, som kunne kalde barnet frem i enhver. Rundvisning til listige steder med forfatteren Sissel-Jo Gazan blev det også til. Indblik i Street Art, der er et univers for sig. Som total nybegynder virker det æggende, grænseoverskridende, lidt farligt og meget spændende. Godnatlæsning om aftenen i min personligt signerede bog ”Vi elsker Berlin”, hvor forfatterens kærlighed til Berlin giver en lyst til bare at slå sig ned i byen. Satirisk cabaret i Distel på Friedrichstrasse, hvor Angela Merkel blev spillet aldeles rammende med sin stoiske ro og hænderne karakteristisk placeret foran under brystet. Jeg kunne slet ikke blive træt af at se på hende. Mauerpark blev også checked ud, og den er stadig mega cool! Jødisk Museum i Berlin er Jødisk Museum i København gange tyve. Totalt medrivende og imponerende pædagogisk i sin formidling af den jødiske historie.

Sissel Jo Gazan fremviser Street Art

Besøg på LesArt i eventyrrummet.

Jo, efter min tur med Tysklærerforeningen for Grundskolen føler jeg mig udhvilet, opløftet og fyldt med taknemmelighed over, at Flemming og Peter har arrangeret disse uforglemmelige oplevelser for os medlemmer. En tur med tid til eftertanke, lærdom, hygge og såmænd også afslapning i mit prinsesseværelse på 15. etage med udsigt til tv-tårnet. Hvordan skal jeg fra nu af kunne bo andre steder i Berlin? Var det noget mindre godt ved turen? Jo, måske det at næste gang turen går til Berlin kan det umuligt komme på højde med denne tur! Tak for en skøn og yderst inspirerende tur.

9


Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG Andet 'Sådan gør jeg! Hvad gør du?' En opfordring fra Annie Ring Knudsen Kunne vi her i TLFG i fællesskab lave en Ideliste til brug i 5.- 6. klasse med alle vore allerstørste successer? Jeg tænker mig, at man sender sit oplæg til annieringknudsen@gmail.com, og så samler jeg op og melder ud. Det hele kan jo i den sidste ende blive lagt på vores webside og på skolekom.

Grænseforeningen – elevudveksling – feriebarn https://www.scribd.com/presentation/359580942/Feriebarn-dk

Videreuddannelse ”Deutsch lehren Lernen” Videreuddannelse er central for den daglige undervisning. Goethe Instituttet i København tilbyder i samarbejde med UC syd en studierække ”Deutsch lehren Lernen” (DLL), hvor lærere kan blive kvalificeret til at undervise i tysk. Undervisere får – ud over ny fagdidaktisk viden – inspiration til at se nærmere på andres samt egne undervisningsmetoder. Se nærmere her: https://www.goethe.de/ins/dk/da/spr/unt/for/gia.html (Goethe) https://www.ucsyd.dk/index.php?id=9338 (UC Syd) Gruppekursus i tysk – ”Tysk Online” Har du mod på at lære tysk i en gruppe, men har du ikke mulighed for at møde op på Goethe Instituttet i København og vil du lære uafhængigt af tid og sted er Goethe Instituttets kursus ”Tysk Online” en mulighed. Se mere her: https://www.goethe.de/ins/dk/da/spr/kur/fer.html

10


Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG Her finder du Tysklærerforeningen for Grundskolen Den lukkede medlemskonference på SKOLEKOM. Det er her bag hjertet, du får inputs fra andre og stiller dine spørgsmål og får svar. Det er også her, du finder ”Tysk i praksis!”, som redigeres af Bente Gardarsson.

Tysklærerforeningen for Grundskolen - på Facebook! Del din glæde ved tysk sprog og kultur og få dit daglige grin. Ses vi? https://www.facebook.com/TysklaererforeningenForGrundskolen

Tysklærerforeningen for Grundskolen - hjemmesiden Alle artikler og blogs omkring tysk, som vi får kendskab til, lægges også på foreningens hjemmeside. De nævnes efterfølgende i nyhedsbrevene. Det er også her, du tilmelder dig TLFG’s arrangementer. Tysklærerforeningen for Grundskolen - www.folkeskolen.dk TLFG prøver at gøre sin indflydelse gældende for tyskfaget og medlemmerne, hvor det er muligt – derfor også på folkeskolen.dk Søg i menuerne øverst. Der er både Tyskbloggen og Faglige Netværk. TLFG reklamer gerne også for den lukkede facebookgruppe: Faglig sparring for tysklærere – her er så megen hjælp og inspiration til materialer til Tysklærere til den daglige undervisning.

Siden sidst – Fik du læst? - I kronologisk datorækkefølge – de nyeste øverst. Fem for en fast forbindelse eller Brobygning 5.0 Tysk er ikke svært at lære for danske elever. De starter jo med et tysk ordforråd på ca. 40%. Men tysklæringen har brug for en bedre sammenhængskraft – en brobygning. Man skal til stadighed kunne bygge op og vedligeholde, ikke rive ned og starte forfra. Det er banal viden, men sidstnævnte er desværre ofte virkeligheden i skiftet mellem grundskole og gymnasie. Nu tages et vigtigt skridt til at omsætte festtalernes fromme løfter og fine teorier til praksis. Det vigtige samarbejde mellem grundskoler og gymnasierne skydes nemlig i gang med fem regionale kontaktseminarer. Ein gefundenes Fressen for alle tysklærere... Carl Kinze folkeskolen.dk 5.10.2017

Fagre nye (tysk)verden! Sensommeren har bragt diskussionen om brug af internetadgang op i højderne. Undervisningsminister Merete Riisager ønsker at begrænse internetadgangen til de afsluttende prøver og eksaminer og agter, at overvågningen af elevernes brug af nettet skal skærpes. I bloggen diskuteres brugen af digitale hjælpemidler, og der gives konkrete eksempler på, hvorledes bl.a. google translate kan benyttes med udbytte. Der sluttes af med et konkret bud på udnyttelse af ordforrådstræningen i form af sangteksten ”Teenager zu sein”. Flemming Nygaard folkeskolen.dk, 4.10.2017

11


Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG Bachelor: Tilegnelse af interkulturelle kompetencer kræver holdningsarbejde. Det er udfordrende at støtte og evaluere elevernes udvikling af interkulturelle kompetencer, fordi der er tale om en affektiv og moralsk udvikling, siger Pi Hardis. nterkulturel forståelse har siden 1993 været en del af folkeskolens formål. Skolen skal, står der, give eleverne kundskaber og færdigheder, som "gør dem fortrolige med dansk kultur og historie" og "giver dem forståelse for andre lande og kulturer". Det har betydet, at der i folkeskolens sprogfag er kommet fokus på den kulturelle dimension, siger Pi Hardis. "I formålet for faget tysk står der for eksempel, at faget skal styrke elevernes internationale og interkulturelle forståelse. Sprogfagene anses derfor nu i højere grad som sprog- ogkulturfag, hvor målet er at klæde eleverne på som interkulturelle sprogbrugere", skriver Pi Hardis i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved University College Absalon. Af: Thorkild Thejsen. folkeskolen.dk 3.10.2017

Vi bygger skibet, mens vi sejler. Et udviklings projekt til fremme af tysk med elevudveksling med fokus på tysk, historie og samfundsfag. En gængs opfattelse af at ’styrkelse af sprogkundskaber i tysk’ i grundskolen er at det overordnet handler om at skulle bruge det tyske sprog. Dette projekt har lært mig at succeskriterier for at styrke tysk i virkeligheden handler om flere ting. Tine Jespersen folkeskolen.dk 29.9.2017

Tysklærerdag med inspiration til hverdagen Kursuslokalet på Hotel Sinatur i Nyborg var fyldt til randen af engagerede tysklærere, da Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) fredag den 22. september lagde ud med et inspirerende indhold. I bloggen gives ikke kun information om dagens forløb. Der gives også praktiske links, som kan give læserne inspiration til den daglige undervisning. Flemming Nygaard folkeskolen.dk 23.09.2017 Her er link til fotos og præsentationer fra dagen Street Art i Berlin Tysklærerforeningen for Grundskolen besøgte i begyndelsen af september 2017 Berlin på en praktisk pædagogisk udviklingsrejse. Et af højdepunkterne var mødet med forfatteren Sissel-Jo Gazan, der har boet i Berlin i en længere årrække, og blandt andet er forfatter til bogen ”Vi elsker Berlin”. Hun var gruppens guide lørdag den 9. september og åbnede vores øjne for Street Art på en alternativ vandretur gennem Berlin Mitte. Det blev en fantastisk oplevelse. I indlægget her beskrives oplevelsen med Sissel-Jo Gazan, og begrebet Street Art kommenteres. Endvidere gives der link til uddybning af emnet samt et konkret eksempel på oplæg til billedanalyse med 8. – 9. klasse Flemming Nygaard folkeskolen.dk Deutsche Sprüche. Hverdagen er fyldt med ordsprog: ”Aller Anfang ist schwer” – ”Al begyndelse er svær”. Det gælder måske også for ordsprog. De er imidlertid nyttige at have. Opgaven her er inspireret af et besøg hos LesArt i Berlin. Se eventuelt: her , hvor Tysklærerforeningen for Grundskolen var på besøg på årets pædagogiskeudviklingsrejse 8. September 2017. I denne blog følger et konkret eksempel på, hvorledes der kan arbejdes med tyske ordsprog i en undervisningslektion... Flemming Nygaard folkeskolen.dk 13.9.2017 INVITATION TIL VALGFEST: TYSKLAND STEMMER Hvilket Tyskland går til valg? Hvordan skal vi analysere valgkampen, partierne og kanslerkandidaterne? Hvad spiller en rolle, hvis valget er tæt? Og hvilken betydning har udfaldet for. Tyskland selv, for Europa og omverdenen? Alt det kan du blive klogere på, når vi på valgdagen, den 24. september fra kl. 14.15-18.45, inviterer til valgfest i Københavns Universitets festsal og gård – Lindegården ”Unter den Linden”. 12


Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG I Festsalen vil du gennem dagen møde forskere, journalister og andre Tysklandskendere, mens vi nærmer os de første resultater. Venlig hilsen Copydan Verdens TV og Nabolandskanalerne LesArt – Berlins litteraturhus. Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) besøgte på sin pædagogisk-praktiske studierejse til Berlin i dagene fra den 7. – 10. september 2017 institutionen ”LesArt” i Berlin. På bloggen fortælles om institutionen, besøget og husets aktiviteter. Enestående litteraturhus: LesArt er et enestående litteraturhus for børn og unge og er et af de 5 litteraturhuse i Berlin, der modtager offentlig støtte. I huset gennemføres varierede oplevelser. Det være sig nattelæsninger med mulighed for primitive overnatninger eller litterære spadsereture, lyrikværksteder eller familietræf, hvor børn, unge og voksne går på opdagelse i bøger og billeder, medier og materialer, sprog og leg. LesArt foranlediger ca. 300 foranstaltninger om året i og uden for huset. Den 8. september var TLFG på besøg, hvor husets leder Kathrin Buchmann og hendes assistent Frank Kurt Schulz gav os danske tysklærere en interaktiv ”Stationenreise”, hvor vi fik indblik i LesArts arbejdsmåder. Flemming Nygaard folkeskolen.dk 11.9.2017 Udmelding fra ministeren: Internetprøver består i folkeskolen - for nu i hvert fald. Af: Sebastian Bjerril Undervisningsministeren fjerner ikke internettet til prøverne i folkeskolen, som hun ellers gjorde det med eksamenerne i gymnasiet tidligere på ugen. Hun freder dog ikke internetprøverne på længere sigt. Onsdag valgte undervisningsminister Merete Riisager (LA) at fjerne muligheden for at gå på internettet til eksamenerne i gymnasiet. Internettet skaber en motorvej til at snyde, lød begrundelsen fra ministeren. Men nu slår ministeren fast, at eleverne i 9. klasse stadig skal have lov til at gå på internettet ved 9. klasseprøverne. folkeskolen. dk 8.9.2017 Tysklands ambassadør i Danmark, Claus Robert Krumrei, har modtaget kommandørkorset af 1. grad af Dannebrogordenen. Claus Robert Krumrei (62) Ambassadør, Tysklands ambassade i Danmark 62-årige Claus Robert Krumrei, der har været Tysklands ambassadør i Danmark siden 2014, modtog 19. juni kommandørkorset af 1. grad af Dannebrogordenen. Ordenen tildeles danskere og udlændinge for virke for danske interesser og for særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv. Krumrei gjorde tjeneste i Det Tyske Søværn fra 1974-78 og blev uddannet i retsvidenskab og historie i 1984. I juni i år gjorde han sig bemærket, da han i et interview med Altinget talte positivt om et styrket forsvarspolitisk samarbejde i EU. altinget.dk 7.9.2017 Verein Deutsche Sprache e.V. (VDS) Jeg taler gerne tysk Vi glæder os til at byde hjertelig velkommen til internet-siden Verein Deutsche Sprache e.V. (Foreningen for det tyske sprog). VDS er en almennyttig og kulturel forening, der plejer det tyske sprog med mere end 34.000 medlemmer hele verden over. Vi glæder os til et godt samarbejde til gavn for sproget. Dänischer Fokus auf Deutschland und die Deutschen, auf deren Kultur und Sprache. Von Anne-Marie Fischer-Rasmussen (Storvorde) Es sieht so aus, als befände sich das öffentliche und sprachpolitische Interesse Dänemarks an Deutschland, den Deutschen, ihrer Kultur und Sprache derzeit im konstanten Wachstum. 13


Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG Woran lässt sich das festmachen? Hier einige der Phänomene... Verein Deutsche Sprache Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V. Dagens opskrift: "Elevudveksling": Man tager to helt eller delvist modne jævnaldrende skolelever, hvoraf den ene er opvokset nord- og den anden syd for grænsen. Man sætter dem sammen og de tilbringer 1 uge syd for- og 1 uge nord for grænsen i perioden 6.-24. november 2017. Det hele krydres med skolegang og fritids- / familieliv og en del sproglige og interkulturelle aha-oplevelser og vupti står man med et barn, som har været på sin måske første udlandsrejse uden mor og far og har mange spændende refleksioner og med hjem. Manglende efteruddannelse – en snubletråd for skolens og lærernes fortsatte udvikling! Det påpeges igen og igen, hvor vigtigt det er for elevernes tilegnelse af faglighed, at de har fagligt kompetente og pædagogisk engagerede lærere. I blogindlægget diskuteres mulighederne for, hvorledes det kan gennemføres. Jeg foreslår i indlægget, at den enkelte lærer op til kommunevalgene i november konfronterer lokalpolitikerne med problematikken. Flemming Nygaard folkeskolen.dk 5.9.2017 Danske elevers møde med elever i de danske skoler i Sydslesvig kan noget helt særligt. Kulturmødet er en ressource, der tilbydes danske skoler i hele landet. Det handler ikke kun om tysk men alle fag og temaer – men kulturmødet fremmer også sprogtilegnelsen og tysk bliver andet en blot et dumt sprog på den anden side af grænsen langt væk. folkeskolen.dk 31.8.2017 Tine Jespersen Tysk litteratur har insisteret på selvransagelse. Information havde den 26.08.17 en artikel med overskriften “Tysk litteratur har insisteret på selvransagelse”, der bygger på et interview med Moritz Schramm. Det er meget læsværdigt. God læselyst. Flemming Download artikel Den Europæiske Sprogportfolio: print og digital udgaveDen Europæiske Sprogportfolio er en dansk oversættelse af den akkrediterede norske portfolio "Europæisk språkperm 6-12". Den danske udgave af den europæiske sprogportfolio er udarbejdet med venlig tilladelse fra Nasjonalt Senter for Fremmedspråk i Opplæringen i Norge og er som den norske portfolio baseret på Elisabeth Mosengsillustrationer og design af Magnolia Design AS. Kom godt i gang Inspiration til arbejdet med Europæisk sprogportfolio i sprogundervisningen i 1.-6. klasse. Dette materiale henvender sig til dig, som underviser i sprog i 1.-6. klasse - uanset om du underviser i engelsk, tysk, fransk eller basisundervisning i dansk som andetsprog. Inspirationsmaterialet knytter sig til Europæisk Sprogportfolio, som er en dansk oversættelse af en norsk sprogportfolio udarbejdet til sprogelever i 6-12 års alderen. Målet med dette inspirationsmateriale er at give dig som sproglærer idéer til, hvordan du kan inddrage Europæisk Sprogportfolio i din sprogundervisning. Download materiale

14


Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG National Sprogstrategi syltes - Uhyggelig weekendlæsning. ”Det skader både eksporten og Danmarks muligheder, hvis regeringen ikke snart gør mere ud af at styrke fremmedsprog. Sådan lyder advarslen fra Dansk Industri og universiteterne. De kritiserer regeringen for at sidde med hænderne i skødet. I over et halvt år har anbefalinger til at styrke fremmedsprog ligget klar, uden at regeringen har taget stilling til dem”. Fremgår det af ugebrevet A4 den 24. august 2017 Flemming Nygaard folkeskolen.dk 24.8.2017 Engelsk forfatter: Tysk har gjort mig klogere på mig selv. "Beslutningen om at undervise i et fremmedsprog er udtryk for et livsengagement, for mediation, for generøsitet". Sådan skriver den engelske forfatter, tidligere efterretningsagent og tyskunderviser John le Carré i et debatindlæg på information.dk. John le Carré skriver, at hans kærlighed til det tyske sprog allerede tog sin begyndelse på en engelsk kostskole under 2. verdenskrig, hvor kammeraterne ellers kun kendte til udtryk som "Achtung" og "Hände Hoch" fra tidens propagandafilm. Han beskriver samtidig, at han blev klogere på sig selv af at lære tysk. information.dk: At lære fremmedsprog er at værne sig mod tidens løgne Den 24.08. arrangerer dk4 i samarbejde med Det Udenrigspolitiske Selskab diskussionsaften om det tyske valg med nogle af landets førende Tysklandskendere. Der er ikke tale om tv-optagelse. Foreningens medlemmer er velkomne. Der er fri entré, men det er derfor ekstra vigtigt med afbud i god tid, hvis man efter tilmelding skulle blive forhindret. Bedste hilsner Steen (tidligere fagkonsulent i tysk) Tysklands valg - Europas skæbne Torsdag den 24. august Kl. 17.30 - 19.00. En måned før den vigtige afgørelse i Tyskland har dk4 og Det Udenrigspolitiske Selskab inviteret tre Tysklands-eksperter til at diskutere det tyske valg og dets konsekvenser for Danmark og Europa. http://www.dk4.dk Tillykke til Tønder! – Tillykke til tysk! I Tønder kommune har eleverne siden skoleåret 2015/1016 modtaget undervisning i tysk allerede fra børnehaveklassen. I børnehaveklassen-2. klasse er undervisningen blevet organiseret tematisk. Undervisningen med tidlig tysk påbegyndtes i august 2015, hvor der blev undervist i tysk fra 0 - 4 klasse, og hvor 5. og 6. klasse fik tildelt en ekstra lektion.Flemming Nygaard folkeskolen.dk 14.8.2017 Live-Seminar in Berlin. Würdest Du gerne zu meinem Live-Seminar in Berlin kommen? Ich plane ein Seminar zum Thema effektives Sprachenlernen in Berlin zu veranstalten. Der angepeilte Zeitraum ist Herbst. Das Seminar wird ca. 1-2 Stunden dauern und entweder kostenfrei sein oder zu Selbstkosten (also max. 10 Euro), um Raummiete und alles weitere zu bezahlen. Viele GrüßeGabriel Hvad står TLFG for? Foreningens formål Foreningens formål er at styrke undervisningen i tysk. Dette mål søges opnået ved bl.a. at: formidle faglig og pædagogisk kontakt og afholde møder og kurser 15


Nyhedsbrev nr. 5 - Oktober 2017 TLFG samarbejde med institutioner og andre faglige organisationer i ind- og udland herunder undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening. rådgive ministre og uddannelsesudvalg omkring fagets situation og muligheder. Flemming Nygaard folkeskolen.dk, 3.8.2017 Mit der Zeit gehen. Lotte Tingsager har sammen med sin 9. klasse leveret et meget flot undervisningsforløb i tysk i et eTwinning projekt og har nu efterfølgende søgt om det nationale kvalitetscertifikat. på: twinspace.etwinning.net/25261/pages/page/148708 Fra lærerside er forløbet lavet meget overskueligt for eleverne med en flot præsentation af arbejdsgangene. Eleverne laver opgaver, hvor de bidrager til en fællesforståelse af, hvem de hver især er, og hvordan de bruger deres tid. Eleverne laver desuden nogle fællesopgaver omkring sproglige vendinger på tysk i forbindelse med ’tid’ samt deltager i en logokonkurrence. Til sidst evaluerer eleverne det fælles projekt. Tine Jespersen folkeskolen.dk. 2.8.2017 Tyskland den store nabo DR2 har i sommerens løb satset på information om vort store naboland. Siden den 7. juli har studievært Steen Nørskov sat fokus på Tyskland. Udsendelserne er særdeles seværdige. Af Flemming Nygaard: https://www.dr.dk/tv/se/tyskland-den-store-nabo/-/tyskland-den-store-nabo

Næste nyhedsbrev udkommer december 2017

Med venlig hilsen Tine Jespersen Formand TLFG Tysklærerforeningen for Grundskolen

16


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.