Handelsinvest web

Page 1

Handelsinvest LANDETEMA: CANADA

NORDAMERIKAS SKANDINAVIEN I MODVIND USA’s økonomi, lave oliepriser og skovbrande sænker farten

AUGUST 2016

FORFATTER ANNA GRUE

“HVER EN ØRE STÅR I JORD”

Snusfornuft og livsglæde går hånd i hånd i den populære krimiforfatters investeringer

TRE GRØNNE FIRMAER

SÅDAN FÅR VI BÆREDYGTIG VÆKST Om at passe på planeten, personalet og bundlinjen

GUIDE

badehoteller Sluk iPhonen, og slap af ved vandet side 20

TV-VÆRT ANDERS LUND MADSEN

“Jeg elsker mine to biler”

Den røde Tesla er stensikker. Den gule Ford Mustang er sjov


Handelsinvest august 2016

Indhold

31

Handelsinvest

Handelsinvest er en publikation for medlemmer af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange årligt i forbindelse med hel- og halvårsrapporter. Bladet er et supplement til foreningens årsrapport og giver et Handelsinvest af udviklingen i det forgangne halvår.

4 15

Distribution Medlemsbladet sendes til alle navnenoterede medlemmer. Er der flere medlemmer i samme husstand, tilstræber vi at sende ét eksemplar af medlemsbladet Handelsinvest til husstanden. Ved spørgsmål vedrørende distribution er du velkommen til at kontakte Handelsinvest, tlf. 97 12 33 55. Redaktion Henrik Kragh (ansv. redaktør) Lone Skiffard Ulla Hinge Thomsen (redaktør) Elisabeth Hamerik Schwarz Gitte Søby Peter Kyhn Redaktionen er afsluttet 08.07.2016

6

Art direction og produktion Aller Client Publishing Forsidefoto Rune Lundø Tryk Reklametryk Oplag 10.000 Ansvarsfraskrivelse Oplysninger i dette materiale kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringer. Medlemsbladet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller opfordring til køb af investeringsbeviser i afdelinger af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet kan ikke erstatte en individuel rådgivning af investor. Handelsinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til bladets indhold, og investor opfordres til at søge rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering. Oplysninger om de enkelte afdelingers gældende prospekter samt senest offentliggjorte årsrapport eller halvårsrapport kan findes på handelsinvest.dk 2

3 LEDER

Nyt magasinnavn, et spændende første halvår og vigtigheden af den rigtige risikoprofil.

4 NOTER

Advokat-robotter, sikkerhed for en kvart milliard og den fjerde industrielle revolution. Plus investeringschefens vurdering af aktiemarkedet.

6 TEMA: DEN NYE MEDIEVIRKELIGHED

Tendenser 20 BADEHOTELLER

Danskerne elsker de gammeldags hoteller, hvor det hele handler om god mad, frisk luft og kunsten at lave absolut ingenting. Vi viser vej.

22 MIG OG MIN BIL

TV-vært Anders Lund Madsen om de to biler, der gør ham lykkelig.

Aviserne skal stramme gevaldigt op på indhold og indtægt, hvis de skal konkurrere med blandt andet bloggerne.

Markedsudvikling

10 BALANCEN I BØLGEN

Briternes "leave" kan få stor, negativ effekt i Europa, mens USA viser gode arbejdsmarkedstal.

Truede delfiner, laks med tungmetaller og giftige muslinger. Hvad er op og ned, når det gælder bæredygtighed og sundhed i havet?

12 BÆREDYGTIGE FIRMAER

To store og en helt ny virksomhed fortæller, hvordan de passer godt på både planeten, de ansatte og bundlinjen.

15 LANDETEMA: CANADA

Danmarks store ‘nabo’ har en sikker økonomisk opskrift på succes, men USA’s økonomi, lave oliepriser og forårets brande har sat en kæp i hjulet.

31 MIG OG MIN INVESTERING: ANNA GRUE Hun køber mursten for hver en krone, hun har tilovers. Hendes bedste investering var at sige sit job op. Og så tror hun på hårdt arbejde.

24 BREXIT SKABER USIKKERHED

29 DIN FORMUEFORDELING

Handelsinvests bedste råd til dine valg af investeringer.

30 NØGLETAL

Sådan har medlemmernes afkast været i den forløbne periode.


Handelsinvest august 2016

Leder

Kære investor Du har måske lagt mærke til, at vores magasin har ændret navn fra Resumé til Handelsinvest. Vi synes, det er på sin plads at kalde ting for det, de er, og det er mange år siden, at magasinet blot var et resumé. Jeg håber, du synes om det nye navn og layout. Når du læser disse linjer, er første halvår af 2016 ude af syne. I skrivende stund, hvor de britiske vælgere har vendt tommelfingeren nedad som et mere end kraftigt signal til EU om, at man ikke længere ønsker at være en del af det europæiske fællesskab, kan det for nogle være rart, at første halvår er ude af syne – måske især fordi det rykkede de finansielle markeder i en, for en investor, forkert retning. Om første halvdel af 2016 kunne ordet ”spændende” være rammende, men for andre ville ord som ”ubehageligt” eller ”puha” være mere præcise. Om det er det ene eller det andet, det afhænger nok af, om man som investor har indstillet sig på, at udsving kan forekomme. Markederne kom skidt fra start i januar, men nåede at hente meget af det tabte frem mod påsketid. Nogen succes nåede det dog aldrig at blive, og nu er så Brexit aktualiseret. Jeg har nævnt det før og nævner det igen. Det er meget vigtigt at få lagt sin investeringsprofil (blandt andet risikovillighed) korrekt, og begynder man at sove dårligt om natten, når der sker udsving som dem, vi har haft i 2016, er det tid til igen at se på, om man har den rigtige profil. I lighed med 2015 afholder vi i 2016 to investorarrangementer for vore investorer. Det er i slutningen af oktober, og du kan læse mere herom på bagsiden. Tilmeld dig, og giv dermed dig selv mulighed for en aften i vort uhøjtidelige selskab, hvor ikke alt drejer sig om investeringer. Tilbage er at ønske en fortsat god sommer og ikke mindst læselyst, og så ses vi måske til et af vore arrangementer.

Henrik Kragh 3


Handelsinvest august 2016

Noter

GUIDE

FORTSAT USIKKERHED I KØLVANDET PÅ ”LEAVE” Første halvår af 2016 bød på flere slag for aktiemarkederne, senest Brexit i juni. Investeringschef Anders Kjær forudser mindre fald i aktieporteføljerne i hele 2016 fremfor de forventede stigninger. 1. Aktiemarkederne blev taget på sengen i slutningen af januar og starten af februar, hvor de forventede kursstigninger blev til fald i stedet. Centralbankerne bidrog dog til, så de fleste markeder var tæt på at indhente det tabte i løbet af første halvår. 2. Brexitafstemningen den 23. juni, hvor de britiske vælgere traf beslutning om, at Storbritannien skal forlade EU, betød fornyet usikkerhed og kursfald på aktiemarkederne. Der venter nu lange forhandlinger om Storbritanniens fremtidige aftaler med EU, og afhængig af hvilken aftale, det lykkes for Storbritannien at lande over for EU, kan det give udfordringer for den europæiske vækst og dermed det europæiske aktiemarked., hvorfor 2. halvår vil være præget af usikkerhed 3. Når effekterne af Brexit har fortaget sig, kan 2017 godt komme til at se interessant ud. Især USA, som er mindre påvirket af Brexit end Europa, og hvor det seneste jobtal har været opmuntrende, kan være med til at holde markedet oven vande. Kina holder sig ved starten af andet halvår 2016 inden for forventningerne uden at imponere. Kinesernes væksttal er ikke stærke, men regeringen synes at have det nogenlunde under kontrol og er villig til nålestiksoperationer. 4. Overordnet er der moderat positive udsigter. Renterne er på et historisk lavt niveau og vil være det i lang tid endnu. Samtidig vil centralbanker verden over holde hånden under markederne. Alt i alt giver det indikationer på en fornuftig, men ikke prangende, start på 2017. 4

Få styr på din nabos rod ➝ Selv om folk langt hen ad vejen har ret til at holde deres hus, som de har lyst til, har du også ret til at kræve handling, hvis din nabo roder så meget, at det er blevet en gene. Ifølge Byggeloven har man som boligejer nemlig pligt til at holde sin grund nogenlunde ordentlig. Så er rodet stukket af på den anden side af hækken, er her følgende råd:

• Tal med naboen: God kommunikation og tone kan løse meget. • Brug grundejerforeningen: Hvis naboen ikke er lydhør, kan grundejerforeningen hjælpe med at finde en løsning. • Kontakt kommunen: Den kan påbyde, at naboen rydder op. Et sådant påbud kan dog være en lang proces, der kan ende i politianmeldelse, eller at kommunen sagsøger naboen, hvis rodet er miljøskadeligt. • Find en uvildig mægler: En retsmægling er en frivillig måde at løse nabokonflikter på. En mægler kan for eksempel være en landinspektør med en mediatoruddannelse. • Sagsøg naboen: Det er din mulighed, hvis sagen for alvor går i hårknude. Bare husk, at rod i sig selv ikke er ulovligt. Det skal være ekstremt. Kilde: Bolius

HUMØRDAMER

Hello I am ROSS. How can I help you?

SMILEY’ER SKAL LIGESTILLES ➝ Når man i en sms laver

AUTOMATISKE ADVOKATER

ROBOTTEN KLARER KONKURSEN ➝ En robot kaldet ROSS skal nu håndtere konkurssager i et af USA’s største advokatfirmaer, BakerHostetler. Det skriver Washington Post. Robottens job bliver at researche de mange sager, som de nyuddannede advokater ellers plejer. Advokatrobotten, som er gearet med den avancerede IBM Watson-teknologi, vil kunne spare firmaet mange timer, så menneskeadvokaterne kan bruge tid på de afgørende dele af sagerne. Bliver advokatrobotten en succes, forventes flere amerikanske advokatfirmaer at få deres helt egen ROSS.

en smiley, eller en såkaldt emoji, kan man udtrykke sig med alt fra grinende ansigter til hvaler, palmer og mad. Men man kan også finde en masse maskuline figurer, som forstiller alt fra soldater til cykelryttere og bjergbestigere. Det, mener Google, er et ligestillingsproblem. For når det kommer til kvinde-emojis, er udvalget begrænset. Blandt de mange emojis finder man ikke meget andet end prinsesser, brude og en kvinde, som maler sine negle. Teknologigiganten vil derfor tilføje 13 feminine emojis til udvalget, hvor figurerne udfører nogle af de jobs, som kvinder rent faktisk har i den virkelige verden, som forretningskvinde, læge, landmand eller fabriksarbejder.


Handelsinvest august 2016

Noter

GODT TIP

KØBENHAVNS LUFTHAVN

SIKKERHED FOR EN KVART MILLIARD

SÅDAN GIVER DU DRIKKEPENGE I DANMARK

250 millioner kroner. Så meget vil Københavns Lufthavn bruge på at udvide sikkerhedskontrollen. ➝ Antallet af sikkerhedskontrolbåse skal fordobles, så det bliver så lidt stressende som muligt at komme igennem kontrollen for de mange rejsende. Det kommende år vil det dog betyde, at der vil være en del byggerod foran sikkerhedskontrollen mellem Terminal 2 og 3, idet den skal forlænges med 20 meter. Byggeriet til en kvart milliard kroner kalder lufthavnen selv

“en vigtig milepæl” i planen om at vokse fra 25 til 40 millioner passagerer årligt. Allerede i maj 2016 åbnede to yderligere spor, og i sommeren 2017 vil der komme fire mere. I skrivende stund er den gennemsnitlige ventetid i sikkerhedskontrollen ifølge Københavns Lufthavn 4 minutter og 29 sekunder. Kilde: www.cph.dk

Mange steder i udlandet er det almindeligt at give drikkepenge – i nogle lande, såsom Sydafrika, er det endda lovpligtigt. Men i Danmark kan det være svært at hitte hoved og hale i, hvornår man skal give drikkepenge, og om det er nødvendigt. Kultursociolog Emilia von Hauen giver følgende fif: Hvis du er ude og spise med andre, så tal med dem om, hvad de har tænkt sig at give. Så virker du hverken nærig eller som en blæremås, hvis du giver mindre eller mere. Drikkepenge er lig med, at du har fået god service, derfor anses et par småmønter som en direkte fornærmelse. Undlad derfor hellere at give drikkepenge end at lægge de to kroner, der lige lå i pungen. Har du fået en ekstraordinær oplevelse, er det rigtig god stil at lægge 10 procent eller mere, som man gør i USA. Husk, at der ikke er nogen tvang. God service er en del af jobbeskrivelsen for tjenere, så drikkepengene er blot en tak for en ekstraordinær oplevelse. Kilde: Samvirke

Træt af at stå i kø? Der er godt nyt på vej, når Københavns Lufthavn udvider sikkerhedskontrollen.

BØGER

Den fjerde industrielle revolution ➝ Er vi lige nu vidner til den fjerde industrielle revolution, som vil påvirke regeringer, virksomheder og økonomier betydeligt? Det mener Klaus Schwab, grundlæggeren af World Economic Forum, I en ny bog, The Fourth Industrial Revolution, fortæller han om de svimlende perspektiver, der opstår, når milliarder af mennesker er forbundet via mobile enheder med en hidtil uset regnekraft, lagerkapacitet og adgang til viden. Disse muligheder vil blive forstørret af nye teknologiske gennembrud inden for områder som kunstig intelligens, robotteknologi, ”The Internet of Things”, autonome køretøjer, 3D-print, nanoteknologi, bioteknologi, materialevidenskab, energilagring og kvantecomputere. De nye digitale teknologier vil ikke alene automatisere mange job, men også føre til, at job bliver brudt ned i opgaver, som kan blive løst, hvor kompetencerne findes og til den bedste pris for virksomhederne. 5


Handelsinvest august 2016

TEMA Den nye medievirkelighed

AVISER PÅ KAMIKAZE-KURS

“Som at give kunstigt åndedræt til en zombie” Sådan betegner fremtidsforsker Anne Skare Nielsen den kurs, mediehusene og ikke mindst aviserne er på nu. Ifølge hende og andre eksperter skal der helt anderledes innovativ og modig nytænkning til, hvis de gamle medier skal klare sig i en fremtid, hvor alt styres af brugeren. ELISABETH HAMERIK SCHWARZ

PR, POLFOTO OG ISTOCKPHOTO.COM

M

edierne påberåber sig at være den objektive, fjerde statsmagt, mens de kører en forretningsmodel, hvor de er afhængige af annoncekroner fra store virksomheder og statens mediestøtte. Det giver ingen mening.” Sådan siger fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Future Navigator, der ikke lægger fingrene imellem i sin vurdering af, hvordan de danske mediehuse, især aviserne, vil klare sig i fremtiden, hvis de fortsætter som nu: “Det er ligesom at give kunstigt åndedræt til en zombie. Det er formålsløst, og det giver en dårlig smag i munden.” De senere par år er papiravisernes oplag styrtdykket, netaviserne har svært ved at finde en betalingsmodel, der skaber indtjening, og tv-stationerne har mistet terræn til streaming-tjenester som Netflix og HBO. Mediebrugerne vil have deres nyheder og tvprogrammer, når de vil, hvor de vil. “I dag får vi en kæmpe mængde information hele tiden, som er enormt svær at navigere i. I fremtiden skal vi gå fra mere til bedre. I stedet for et konstant nyhedsflow er der behov for dybde,” siger Anne Skaare Nielsen.

Journalister i førertrøjen Derfor er den gode nyhed, at journalisterne ifølge fremtidsforskeren vil klare sig. “Vi får behov for nogen, som kan guide os. Jeg forestiller mig, at man i fremtiden laver en helt anden model, for eksempel et forbund af journalister, som leverer vigtigt 6

indhold til forskellige platforme og medier, mens robotter overtager researchen og andet fyld,” siger hun. Dermed falder tanken på én specifik medietendens, der de seneste ti år er eksploderet: Blogs. De personlige bloggere formår bedre end nogen andre at få følgere, guide dem og starte debatter. Den tendens bør medierne se på, mener innovationsekspert og serieiværksætter Jonathan Løw: “Folk følger bloggere, fordi de kan lide dem og stoler på dem. Det skaffer dem læsere, og det kunne aviserne lære noget af,” siger han. At tjene penge på nettet i en verden, hvor tingene går hurtigt, og forbrugerne er vant til gratis indhold, giver i disse år både danske og udenlandske aviser grå hår i hovedet. Der er dog også succeshistorier. Den engelske avis The Evening Standard gik imod strømmen og blev til en gratisavis for på den måde at øge antallet af læsere fra 100.000 til 1 million og igen få sorte tal på bundlinjen ved hjælp af et større oplag med fokus på London og en større annoncørgruppe.

Spil en rolle! “Medievirksomhederne har fortsat gode, om end dalende, omsætninger. Det her er en overlevelsesfase, og hvis man skal skabe innovation, skal man ikke se på konkurrenterne, men lade sig inspirere af andre brancher,” siger Jonathan Løw. Det afgørende er mediernes mindset, mener han. Aviserne skal udnytte, at det er

” Hvor man tidligere har tænkt: ”hvordan får vi overbevist flere mennesker om at læse vores avis?”, skal man tænke: “hvilken uundværlig rolle kan vi spille i hverdagen for de mennesker, vi gerne vil gøre en forskel for?” Jonathan Løw, innovationsekspert

nemt at omstille sig digitalt, for papiravisens dage er talte. “Hvor man tidligere har tænkt: ”hvordan får vi overbevist flere mennesker om at læse vores avis?”, så skal man tænke: “Hvilken uundværlig rolle kan vi spille i hverdagen for de mennesker, vi gerne vil gøre en forskel for?” Medierne skal lytte og agere ud fra den feedback, de får. Om det så kræver, at man ansætter nye former for talent, laver


Handelsinvest august 2016

Den nye medievirkelighed TEMA

Det nye mediebillede DANSKE AVISERS FALD I OPLAG FRA 2007-2014

POLITIKEN

21% BERLINGSKE

36% JYLLANDS-POSTEN

44%

EKSTRA BLADET

57%

ALLE DISSE AVISER HAR I DAG ET OPLAG PÃ… UNDER

100.000 7


Handelsinvest august 2016

TEMA Den nye medievirkelighed nesker, vi ikke kan lide, og få viden, vi ikke vil have. Heldigvis er vi på vej ind i de introvertes tidsalder, hvor det bliver hipt at fordybe sig i en klog bog og lære nyt. Den bold skal journalisterne gribe,” mener Anne Skare Nielsen.

Aktivist eller journalist?

databaser med lokal information eller opbygger communities, det må fremtiden vise. Men forsøger man ikke, står man stille.”

Ifølge medieforsker på SDU Aske Kammer har aviserne dog fortsat en fordel: De producerer 70 procent af den originale journalistik. “Problemet er, at de bliver en mindre del af brugernes nyhedsforbrug. Så de skal kunne tænke anderledes – det kunne være i form af færre udgivelser, superskribenter eller nicher. Jeg er ikke bekymret for journalistikken, spørgsmålet er mest, om mediernes struktur vil holde,” siger Aske Kammer. Han ser også tendenser i retning af, at journalister bliver mere aktivistiske. Et eksempel er Peter Kofod, som var den første danske journalist til at interviewe whistlebloweren Edward Snowden. Som et led i sin journalistik opfordrer Kofod sine læsere til at støtte økonomisk, så han kan fortsætte sit arbejde. ”Udfordringen er, at frie agenter har sværere ved at tage kampen op mod de store. Der er det nemmere at have en avis i ryggen. Hvis der kommer mange freelancere i fremtiden, kan det blive et mudret felt, hvor journalister må hoppe mellem journalistik og kommercielt arbejde for at overleve,” siger Aske Kammer.

Brugeren skaber historien

Pas på med betalingen

Et nyt skud på den innovative stamme er medieportalen Blendle, som er opfundet af to hollandske journalister. Blendle er stadig under udvikling, men i fremtiden vil brugerne selv kunne styre deres medieforbrug ved at blande enkelte artikler fra eksempelvis Time og The Economist i én app. Et andet eksempel er Medium, som er en skribentplatform med journalistik og blogs. Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen forudser, at sådanne medier er fremtiden. Hun ser også en anden tendens, nemlig at medier lader sig inspirere af computerspil, hvor journalisten engagerer brugeren og bliver medskabere af historien – lidt à la tv-debatprogrammet Højlunds Forsamlingshus i 1990’erne, hvor værten Niels Højlund tog aktuelle emner op og diskuterede dem med sine gæster. Når journalisten gennem sin viden ser tegn på en krise, aktiverer vedkommende sin målgruppe og spørger: “Vi risikerer en flygtningestrøm eller et terrorangreb – hvad synes I, vi skal gøre?“ Det hele handler om kvalitet, og om at journalisten guider læserne. ”Jeg er da bange for det demokratiske aspekt, hvis vi kun sammensætter, hvad vi vil læse og se, og ikke tvinges til at lytte til men-

Sociale medier er i dag en stor spiller i danskernes nyhedsforbrug, og udviklingen

“ I fremtiden skal vi gå fra mere til bedre. I stedet for et konstant nyhedsflow er der behov for dybde.” Anne Skaare Nielsen, fremtidsforsker

8

vil fortsætte. Derfor kan vi komme til at se en situation, hvor sociale medier betaler aviserne for artikler. Her advarer Aske Kammer: “Mange brugere får allerede deres nyheder på Facebook, så hvis medierne ender med kun at kunne få læsere, hvis de lægger ting på sociale netværk, ændrer magtforholdet sig.” Generelt skal medierne ifølge Aske Kammer tænke nøje over deres valg. Bliver man eksempelvis for kommerciel med “native advertising” og “advertorials” (hvor journalister skriver kommercielt reklameindhold forklædt som artikler på nettet eller i avis/magasin, red.), kan det være svært at gå den anden vej igen. “Medierne risikerer, at læserne mister tiltroen til dem. Det er godt, at medierne prøver sig frem, men de bør hver gang overveje, om de kan vende om, hvis et nyt tiltag viser sig at være forkert,” siger Aske Kammer.

Det nye mediebillede i tal 2007-2014

DANSKERNES FORBRUG AF TV FALDT I DENNE PERIODE MED

8%

38%

AF DANSKERNE STREAMER UGENTLIGT. FOR DE 15-29 ÅRIGE ER ANDELEN

75%

“ Medierne risikerer, at læserne mister tiltroen til dem. Det er godt, at medierne prøver sig frem, men de bør hver gang overveje, om de kan vende om, hvis et nyt tiltag viser sig at være forkert.” Aske Kammer, medieforsker

3.500.000 DANSKERE HAR EN FACEBOOK-KONTO

Kilder: Mediawatch, DR’s rapport Medieudviklingen 2015 og journalisten.dk


Handelsinvest august 2016

Den nye medievirkelighed TEMA

BLOGGERE:

Vi går ikke på kompromis

Blogs er større end nogensinde, og nogle formår at gøre en forretning ud af den virtuelle “dagbog”. Men hvordan forbliver bloggerne troværdige, når de indgår samarbejder, journalister ville rynke på næsen af? ELISABETH HAMERIK SCHWARZ

LINDA ELMIN HVIIT OG SARAH COGHILL

Samarbejde på ‘blogsk’ Et samarbejde i blogsprog betyder, at en blogger indgår en aftale med en virksomhed om at omtale et produkt eller mærke for penge, det vil sige en form for sponsorat. Bloggeren skal skrive i sin artikel, at indlægget er sponsoreret.

ALLAN TORP, BOLIGBLOGGER PÅ BUNGALOW5.DK

JULIE PALLESEN, LIVSSTILSBLOGGER PÅ THISWAYBYPALLESEN.COM

NADIA MATHIESEN, MADBLOGGER PÅ FOODFANATIC.DK

“Jeg er mere ærlig end journalisterne”

“Hos mig er der ingen omtalegaranti”

“Jeg ville aldrig skrive om burhøns”

Hvorfor begyndte du at blogge?

Hvorfor startede du bloggen?

Hvorfor begyndte du at blogge?

Jeg arbejdede med PR og trængte til at prøve noget nyt. Da jeg startede bloggen i 2010, fandtes der mest fritids- og modeblogs, men ingen skrev om interiør.

Jeg rejste en masse og blev altid inspireret, og fordi jeg arbejdede på modemagasinet Eurowoman som modeassistent, fik jeg muligheden og greb den.

Jeg var nyhedsjournalist på en avis og opdagede, at jeg hadede det. Til gengæld elskede jeg mad. Så jeg startede bloggen i 2009 som en online kogebog.

Hvordan greb du det an?

Hvad er dit formål med bloggen?

Hvordan har du arbejdet med den?

De modebloggere, jeg kendte gennem PRjobbet, begyndte hurtigt at skrive om mig. På den måde fik jeg mange læsere, og da jeg altid har skrevet på engelsk, kunne bloggen også nå ud internationalt. Siden kom samarbejdet med designvirksomheder, og så blev jeg selvstændig. I dag er Bungalow5 et livsstilsmedie, så jeg bliver inviteret med på presseture på lige fod med journalister og arbejder både indog udenlands.

Jeg vil inspirere, fortælle om andre lande, om arbejdsmentalitet, kulturer, mode.. Jeg skriver på engelsk, fordi mit mål altid har været at nå ud til hele verden, og det går godt: Jeg har 35.000 læsere i 26 lande. Min ultimative drøm er at arbejde med branding og indgå samarbejde med brands, hvor et produkt får navnet ”This Way”.

Jeg kørte bloggen ved siden af, at jeg var madskribent. Jeg fik hurtigt læsere, men indkomsten tog tid. Da jeg i 2012 begyndte at udvikle madopskrifter for magasinet Smag & Behag, tog den fart, og i dag har jeg skrevet en kogebog, laver fast mad i Go’ Morgen Danmark og tjener penge på bloggen gennem samarbejder.

Hvordan bevarer du troværdigheden? Jeg vil faktisk påstå, at jeg er mere kritisk og ærlig end livsstilsjournalisterne. Hvis en sofaproducent beder mig om at afprøve en sofa, og den er dårlig at sidde i, skriver jeg det. Det er et krav til bloggere, at vi skriver, at et indlæg er sponsoreret. Desuden er der mærker, jeg aldrig ville samarbejde med, fordi jeg ikke kan lide deres ting. Det er et kriterium, at jeg kan det.

“ Jeg bliver inviteret med på presseture på lige fod med journalister.”

Må du gå på kompromis med dig selv for at tjene penge? Nej, jeg vil være et kvalitetsstempel, så jeg indgår kun samarbejde med mærker, jeg kan lide – det kan jeg, fordi jeg tjener pengene på mit modelarbejde ved siden af. Hvis jeg ikke kan lide et produkt, skriver jeg ikke om det. Jeg siger til brands, at der ingen omtalegaranti er hos mig. På den måde er jeg ikke en blogger, som skriver negativt, men jeg er stadig troværdig. Min blog handler om at være positiv og se lyst på livet. At drømme.

“ Jeg indgår kun samarbejde med mærker, jeg kan lide.”

Går du på kompromis med dig selv for at tjene penge? Nej! Min troværdighed er meget vigtig – jeg ville aldrig skrive om eller reklamere for noget, jeg ikke kan stå inde for; burhøns for eksempel. Mine samarbejder er med virksomheder, hvis produkter jeg alligevel bruger. Maden er mit fokus, og så noterer jeg, at jeg har brugt den og den støbejernsgryde.

“ Her er jeg min helt egen chef, og jeg kan arbejde med min passion hver dag.” 9


Handelsinvest august 2016

Bæredygtigt fiskeri

Balancen i bølgen Muslinger er fyldt med alger og mikroplastik, tunfiskeri går ud over delfinerne, og pludselig er de før så sunde fisk farlige at spise. Hvad er op og ned på bæredygtighed og sundhed i vandet? To eksperter giver et bud. ELISABETH HAMERIK SCHWARZ

10

ISTOCKPHOTO.COM


Handelsinvest august 2016

Bæredygtigt fiskeri

B

æredygtighed er muligvis et moderne begreb, men når det gælder havene omkring os, har vi længe vidst, at det, vi gør, har store konsekvenser. Et af de bedst kendte problemer er tunfiskeriets indflydelse på bestanden af delfiner, fordi delfinerne bliver fanget i tunfiskernes net. Siden slutfirserne er dåsetun blevet mærket med en lille delfin, når man har villet vise forbrugerne, at fangsten ikke går ud over Flipper. Problemet er bare, at den i stedet rammer havskildpadder og sværdfisk, og at der er dårlig kontrol med fiskeriet. Den eneste sikre certificering, ifølge WWF, er derfor AIDCP Dolphin Safe-mærket, som sikrer, at ingen delfiner er døde eller blevet skadet under fangsten, men tun med den certificering fås desværre ikke i Danmark.

Discount er sundest Udover hensynet til delfinerne repræsenterer tunen også et dilemma, når det gælder sundheden for os mennesker. Ofte hører vi historier om kviksølv i tun, et tungmetal, som i for store mængder kan skade centralnervesystemet, hvorfor eksempelvis tandlæger er holdt op med at bruge det i patienternes fyldninger. I modsætning til fede fisk, der ophober giftstoffer i fedtet, ophober tunen kviksølv i musklerne, som er det kød, vi spiser. ”Når fisk optager kviksølv, er det den mere giftige form metylkviksølv, som kan optages direkte i blodbanen hos mennesker og krydse hjernebarrieren, og hos en gravid kan det komme direkte over i det ufødte barn gennem navlestrengen, hvilket kan føre til skader på barnets centralnervesystem,” siger Martin Mørk Larsen, der er kemiker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. For her kommer menneskesundhed og dyrevelfærd derfor på karambolagekurs, forklarer Max Hansen, seniorrådgiver i afdelingen for risikovurdering og ernæring ved DTU Fødevareinstituttet: ”Jeg er ikke meget for at sige det, fordi jeg jo så udfordrer dyrevelfærden, men discount er ofte vejen frem. Billig dåsetun er lavet af små, unge tun, man ikke kan bruge til andet, mens luksustunen på dåse ofte er lavet af hvidtun, som er kendt for at have meget kviksølv i sig. Det samme gør sig gældende for laks – der er færre dioxiner i discountopdrættede laks end i de vilde,”.

og børn op til 14 år kun spiser en dåse tun om ugen og undgår hvid- og albacoretun, ligesom danskere i alle aldre ikke kun bør spise fede fisk, men også supplere med magre for ikke at få for mange dioxiner. Max Hansen fra DTU Fødevareinstituttet forstår godt, at det er nemt at blive forvirret, når vi som bevidste forbrugere står nede i supermarkedet og forsøger at vælge mellem de mange typer af fisk fra hele verden. ”Man kan jo helt komme i tvivl om, hvorvidt fisk overhovedet er sundt. Det er rigtigt, at der er høje dioxinniveauer i nogle laks og andre fede fisk fra Østersøen, og at gravide ikke skal spise for meget tun. Men det er sundt at spise fisk, og det er sundere at spise fisk, end ikke at spise det,” slår Max Hansen fast. For at sikre, at fiskene kommer fra bæredygtigt fiskeri under ordnede forhold, skal man se efter MSC-mærket (Marine

” Jeg er ikke meget for at sige det, fordi jeg jo så udfordrer dyrevelfærden, men discount er ofte vejen frem” Martin Mørk Larsen, kemiker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet

Opdrættet er okay En anden genganger i medierne er historien om den opdrættede laks. I 2013 advarede norske forskere gravide og børn mod at spise den opdrættede norske laks, fordi de mente, at fiskene indeholdt et for højt niveau af organiske miljøgifte, som kunne give hjerneog immunforsvarsskader på lang sigt. Men ifølge blandt andet miljøorganisationen WWF er det sikkert at spise opdrættede laks, hvis man enten køber økologisk eller ser efter den bæredygtige ASC-(Aquaculture Stewardship Council)-certificering, som indeholder strenge krav om at minimere brugen af antibiotika og kemikalier. Den holdning deler Max Hansen fra DTU Fødevareinstituttet: ”Efter min bedste overbevisning kan man sagtens spise opdrættet norsk laks. Fiskeopdræt er et kæmpe erhverv i Norge, så det kan få det enorme konsekvenser, hvis de ikke har styr på fødevaresikkerheden,” siger han og forklarer, at koncentrationen af dioxiner faktisk oftest er større i de vilde fisk end i de opdrættede, fordi vilde fisk bliver ældre og større og dermed har mere tid til at optage og koncentrere de giftige stoffer i fedtet.

Plastik i fisken

TRE OM FISK Fisk er sundt, så spis løs, helst to-tre gange om ugen. Især fede fisk er rige på omega-3 fedtsyrer, der blandt andet modvirker hjertekarsygdomme og leddegigt.

Varier mellem magre fisk som rødspætte og havtaske og fede som laks og makrel.

Nemt at blive forvirret Dioxiner er en samlebetegnelse for en gruppe klorholdige stoffer, der mistænkes for både at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. De ophobes i fisks fedtvæv, hvor de er meget længe om at blive udskilt. Netop på grund af tungmetaller og dioxiner har Fødevarestyrelsen de senere år anbefalet, at gravide

Stewardship Council, red.), der er støttet af Fødevareministeriet og EU, og som mange danske fisk er mærket med.

Gå efter MSC- og ASC-certificering samt økologiske fisk, hvis du gerne vil sikre dig, at fisken er fanget bæredygtigt.

Endelig er en stor udfordring for et bæredygtigt havmiljø mikroplastik, som er en betegnelse for små stykker plast på under 5 millimeter i diameter. 40 procent af de danske sild har plastik i sig, og muslinger har et stykke mikroplastik per tre gram. Udover at plastik har dannet kæmpe supper i verdenshavene på størrelse med Afrika, frygter nogle forskere også, at kemikalier kan sætte sig på mikroplastikken og få konsekvenser for sundheden hos mennesker. Netop muslinger er en god indikator for, hvordan et havmiljø har det. I april i år fik fiskerne et totalforbud mod at fiske muslinger ud for Jyllands østkyst. Der var blevet opdaget en giftig algevækst så stor, at man ikke har set noget lignende i 30 år. Algevæksten kan være opstået på grund af et stort kvælstofudslip på Fredericia Havn, idet tjek fra Naturstyrelsen viste, at der var tre gange så meget kvælstof i vandet efter udslippet som før. ”Muslinger er havets filteringsmekanisme. Derfor sker det af og til, at muslinger bliver forurenet af toksiner, som kan være giftige for mennesker, og derfor føres der skrapt tilsyn. Men muslinger er rigtig gode at have i et vandmiljø, for sætter man dem ud i en forurenet sø, kan de rense den. De muslinger skal man selvfølgelig ikke spise,” siger Martin Mørk Hansen fra Aarhus Universitet. 11


Handelsinvest august 2016

Bæredygtige firmaer

PAS GODT PÅ JORDEN, MENNESKENE – OG PENGENE I dag taler man om bæredygtighed i mange forskellige sektorer. Men hvordan får man omsat det sociale og miljømæssige aspekt til god økonomi? Tre vidt forskellige bæredygtige virksomheder giver deres bud. ELISABETH HAMERIK SCHWARZ

PR

At udbrede kendskab til diabetes i tredje verden gør en forskel, mener Novo.

NOVO NORDISK

“ Vi skal være bæredygtige, for vores verden er ikke” I 2012 blev Novo Nordisk uformelt kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed ved det økonomiske topmøde i Davos i Schweiz. Bæredygtighed har da også været tænkt ind i den verdensomspændende medicinalvirksomhed fra begyndelsen, om end der i dag arbejdes mere eksplicit med det. “Vi skal skabe en forretningsmodel, som holder til de næste generationer. Derfor kommer vi ikke uden om at tænke på mennesker, miljø og økonomi,” siger Susanne Stormer, chef for Corporate Sustainability hos Novo Nordisk. Da Novo Nordisk blev grundlagt i 1923, fandtes diabetes 2 slet ikke. Dengang producerede medicinalvirksomheden nicheprodukter til patienter med den sjældne sygdom diabetes 1. I dag er både diabetes 1 og især 12

livsstilssygdommen diabetes 2 i kraftig stigning, og Novo Nordisk udvikler og fremstiller lægemidler rettet mod begge typer. På verdensplan findes der anslået 400 millioner diabetikere, hvoraf 95 procent er type 2-patienter. “Det store problem er, at ud af de 400 millioner er kun halvdelen diagnosticeret. Kun halvdelen af dem når deres behandlingsmål, og kun halvdelen af dem kan leve et liv uden komplikationer. Det er et kæmpe menneskeligt værditab, både for samfundet og den enkelte,” siger Susanne Stormer.

Tredobbelt bundlinje Derfor arbejder Novo Nordisk med bæredygtighed ud fra et ansvarlighedsprincip om den tredobbelte bundlinje: Mennesker, miljø og økonomi. I 2010 nåede Novo Nordisk ud til 20 millioner patienter. Målet er at nå ud til 40

millioner i 2020. “Vi skal kunne dokumentere, at vi opfører os ansvarligt. Vi har regler og standarder inden for miljø, arbejdsmiljø, leverandøransvar, skattepolitik og menneskerettigheder, som sætter en konsekvent linje uanset hvor vi er i verden og ud i alle led,” siger Susanne Stormer. Novo Nordisk udbreder kendskabet til diabetes gennem blandt andet et projekt i Afrika og Indien kaldet “Base of the Pyramid”. Et pilotprojekt, hvor medicinen tilbydes patienterne til en nedsat pris. “Der er stadig en lille profit – man må ikke glemme økonomien, den skal også være bæredygtig – men medicinen er billig nok til at nå ud til grupper, som ellers ikke har råd. I Malaysia arbejder vi med et andet pilotprojekt, der er rettet mod forebyggelse af diabetes.

Diabetes vil eksplodere, især i middelklassen på grund af en mere vestlig levevis med fed kost og lidt motion, så udover at sikre behandling, er der brug for oplysning, ” siger hun og fortsætter: “I disse lande skal vi opbygge tillid. Bæredygtighed for os handler også om, at det er mennesker, som handler ansvarligt med det lange lys på. En simpel transaktion, hvor man sørger for behandling og så har ren samvittighed, er ikke nok. Vi ønsker en transformation, hvor folk kan få et ordentligt liv, og den forståelse har vi skabt hos vores partnere i Malaysia.” Novo Nordisk har også sammen med organisationer arbejdet for at få diabetes på listen over FN’s nye globale mål. Det er lykkedes. “Vi ønsker at sende et tydeligt signal til verdens regeringer om, at de bliver nødt til at prioritere det. For det er et samfundsøkonomisk problem. Vi skal være bæredygtige, for diabetes 2 er en indikator for, at vores verden ikke er det.”

“ En simpel transaktion, hvor man sørger for behandling og så har ren samvittighed er ikke nok.” Susanne Stormer, Novo Nordisk


Handelsinvest august 2016

Bæredygtige firmaer Små skridt ad gangen er Greencubators grønne filosofi.

GREENCUBATOR

“ Man kan ikke redde verden uden at hjælpe sig selv”

“ Der er så mange mennesker, som slet ikke ser naturen omkring dem, især i byen. Det vil jeg gerne være med til at lære dem” Stine Casparij Kondrup, Greencubator

“Mange iværksættere vil gerne være bæredygtige, men ved ikke, hvordan de skal gribe det an. Derfor er Greencubator blevet til,” siger Stine Casparij Kondrup. Hun er daglig leder af kontorfællesskabet Greencubator for bæredygtige iværksættere, der så dagens lys i oktober 2015. Kontorpladserne er blevet revet væk, for ud over et sted at arbejde kan beboerne også få rådgivning i jura, revision, kommunikation og grafisk design. Derudover holder fællesskabet kurser og arrangementer, er ved at etablere et netværk, og om fredagen samles alle til fredagsbar for at knytte tættere bånd og lære hinanden at kende.

“Der er en masse grønne ildsjæle, som starter noget, de siden finder ud af, at de kan tjene penge på, men bæredygtighed er jo en speciel størrelse og kan tolkes meget konkret af mange. Af og til spørger folk mig: “Hvis I er bæredygtige, har I så også malet væggene med miljøvenlig maling?” Men man må tage det lidt hen ad vejen. Gør man det hele på en gang, lykkes man ikke.”

Bæredygtigt at hjælpe hinanden I Greencubator arbejder folk med mange forskellige områder. En arbejder med fremtidens by, som skal huse flygtninge, en med verdens største timebank, og en

tredje, Stine Casparij Kondrup selv, udvikler digitale sansehaver i firmaet Intugreen: “Vi er forskellige, men det er en styrke, fordi vi kan hjælpe hinanden. Kommunikationsfolkene hjælper med pressemeddelelser, og kunstneren har udsmykket vores kontor. Det er også en del af det at være bæredygtig,” siger Stine Casparij Kondrup og fortsætter: “Vi er i gang med at udarbejde et bæredygtighedsbarometer. De fleste af os er der, hvor vi skal finde ud af at tjene penge på vores bæredygtige ideer. Moralen er derfor: Start med dig selv, for det, der gør dig lykkelig, afspejler sig i dit arbejde. Økonomien skal naturligvis også være med. “Husk, at du først skal have mad på bordet, dernæst kommer fællesskabet. Du kan ikke redde verden uden at hjælpe dig selv også. Men folk skal ville give noget til fællesskabet.” Det kan eksempelvis være i form af at tilbyde rådgivning til de andre, hjælpe til med arrangementer og lignende.

Se naturen Stine Casparij Kondrups digitale sansehaver handler om det, som mange forbinder med bæredygtighed: Miljøet. “Der er så mange mennesker, som slet ikke ser naturen omkring dem, især i byen. Det vil jeg gerne være med til at lære dem, men da jeg har indset, at folk i dag ikke slipper deres telefon, er det ved hjælp af en guide med mindfullness på telefonen. 10 meter inden de når et hotspot, får de det at vide, og så foregår der kun noget i ørerne, ikke på skærmen,” siger Stine Casparij Kondrup, der dermed selv er et eksempel på, at bæredygtighed kan være mange ting. “Det hele hænger sammen. Det handler om fællesskab og at tage ansvar.”

Bæredygtighed hos Greencubator Det sociale, miljømæssige og økonomiske skal op i en højere enhed. Det er en vision for fremtiden, hvor man tænker langsigtet og har øje for alt det, der skaber det gode liv for fremtidige generationer.

13


Handelsinvest august 2016

Bæredygtige firmaer

“ Bæredygtighed handler om hele værdikæden” “Egentlig har vi altid haft fokus på bæredygtighed, men vi har fået en mere klar stemme på området med vores direktør Peter Høgsted. Brugsen var det første supermarked til at sælge økologi, og Irma udfasede buræg allerede for 25 år siden, men i dag vil forbrugerne også have økologi og glutenfri produkter i discountbutikkerne. Så det handler om at tilpasse sig vores kunder, men samtidig også give dem noget ekstra – noget de måske ikke vidste, at de ville have,” siger Thomas Roland, CSR-chef hos Coop. Coop har de senere år taget tydelige standpunkter, såsom at kritisere regeringens dyrevelfærdsmærke og lave deres egen bank, men ifølge CSRchefen kunne Coop blive endnu bedre til at kommunikere deres tiltag – såsom at man med “365 Økologi”-vareserien får billigere økologiske varer, at butikkerne tager mange flere lokalproducerede varer ind end tidligere, og at kædens X-tra-produkter (den billige varelinje, red.) lever op til de samme krav om sikkerhed og frihed for problematisk kemi som de øvrige Coop-varer.

Andelspricippet er stadig vigtigere end overskuddet for Coop.

“Der er altid en eller anden af vores brugsforretninger, som har fundet de vise sten, og det skal vi huske at lytte til og kommunikere ud,” siger Thomas Roland.

Mindre omsætning Som forretning giver Coop ikke et kæmpe overskud til en masse investorer. I stedet arbejder virksomheden ud fra et andelsprincip med selvstændige forretninger og forbrugerindflydelse, hvor kunderne selv kan komme med i bestyrelsen. For Coop handler det langt hen ad vejen om princippet. Mens Coop har 1.200 butikker, har konkurrenten Dansk Supermarked, der blandt andet ejer Netto og Føtex, 600, men de to omsætter for nogenlunde det samme. Forskellen er, at mens Dansk Supermarked, Rema 1000 og Lidl har større varehuse, har Coop rigtig mange små butikker. “En del af vores bæredygtighedsprincip handler også om, at folk skal have adgang til en brugsbutik, selv om de bor i et øsamfund eller en mindre by. Hvis vi lukkede de små og fokuserede på store varehuse, ville det gå ud over en masse mennesker – også medarbejderne, som ville stå uden arbejde. Men det betyder samtidig, at vi i de mindste butikker ikke kan matche discountbutikkerne. Her har vi valgt at prioritere tilgængelighed og kvalitet fremfor et stort overskud.”

COOP

Overskud i hele kæden

” Vi vil have, at alle i værdikæden skal have overskud, ikke kun toppen.” Thomas Roland, Coop

14

I CSR-regi havde mange virksomheder i 1990’erne fokus på miljøet, i 00’erne på arbejdstagerrettigheder og etik, og i 10’erne på den økonomiske bæredygtighed. Coop har været med hele vejen, og som seneste tiltag har virksomheden i dag

indgået en række partnerskaber med mindre producenter og har åbnet et kafferisteri i Kenya bygget på bæredygtige principper i alle led. “Vi vil have, at alle i værdikæden skal have overskud, ikke kun toppen. Vi er sikkert barske

at forhandle priser med, men vi vil kunne se vores underleverandører i øjnene. Så tættere samarbejder i værdikæderne og partnerskab med leverandører vil vi se mere af i fremtiden. Det handler kort sagt om ansvarlighed.”


Handelsinvest august 2016

Canada Landetema

CANADISK ØKONOMI

Præriens dieseltog taber fart Vekselvirkningen mellem naturressourcer, industri og service gør Canadas økonomi til noget særligt blandt industrilandene. Lige nu presses økonomien dog af en lav oliepris, dårlige konjunkturer i USA og en uvis udgang på forårets store brande i olieområdet. PETER KYHN

D

ISTOCKPHOTO.COM

et findes næppe det industriland i verden, hvor råvarer spiller så stor en rolle for økonomien, som de gør for Canada. Ganske vist huser landet både bilfabrikker og en lang række underleverandører til bilindustrien, verdens tredjestørste flyproducent, Bombardier, er også canadisk, og Couche-Tard, der i 2012 købte Statoils tankstationer og i 2015 også Shells ditto i Danmark, er en af verdens største convenience koncerner. Men ud over olie besidder Canada samtidig et væld af naturressourcer. Ifølge brancheorganisationen Mining Association of Canada er Canada verdens største producent af potaske, nr. to med uran, nr. tre

7 FACTS

OM CANADA

med kobolt, aluminium, wolfram og platin, nr. fire med nikkel, salt, svovl og titanium og nr. fem med diamanter, kadmium og guld. Torontobørsen er verdens førende børs for råvareselskaber. Alene guld står for 3% af Canadas årlige eksport, mens olien leverer knap 20% – godt 8% af Canadas samlede BNP. Oven i dette kommer produktionen af hvede og sojabønner i præriebæltet.

Hænger sammen med onkel Sam Vekselvirkningen mellem råvarer, industri og servicevirksomhed gør, at Canadas økonomi kan sammenlignes med en dieselmotor, der

1 STØRRELSE Canada er verdens næststørste land efter Rusland, og arealet er næsten præcis 10 millioner kvadratkilometer. Derfor har canadierne god plads – der bor kun 36 millioner – og der er plads til en ikke mindre end 3.000 kilometer lang grænse mod Grønland og rigsfællesskabet. 15


Handelsinvest august 2016

Landetema Canada sagte, men sikkert, dundrer af sted – lidt som et Canadian Pacific-dieseltog, der æder sig frem over prærien. “Uanset hvad der sker, går det altid fremad, støt og roligt,” siger Danmarks generalkonsul i Toronto og chef for Eksportrådets kontor, Jess Møller Knudsen. Canada var således langt lempeligere ramt af finanskrisen end USA. Kun ét år, nemlig 2009, var der minus på BNP-vækst, med -2,7%, siden da har væksten ligget på mellem 2,0% og 3,4%, bortset fra valgåret 2015, hvor den droppede til 1,2%. Med verdens længste landegrænse og verdens største økonomi lige på den anden side er det dog også klart, at canadisk økonomi er dybt integreret med og afhængigt af sin store sydlige nabo. Cirka 75% af Canadas eksport går til USA, og ingen anden handelspartner når tocifrede tal i den opgørelse. Med 323 mio. indbyggere i USA og kun 36 mio. i Canada er det også klart, hvem der er store, og hvem der er lillebror i den sammenhæng. “Canadierne så i 2015 med misundelse på USA, hvor væksten tegnede højere, og

beskæftigelsen boomede. Den fremgang ville man også have i Canada,” siger Jess Møller Knudsen.

lyder det fra canadiske Suncor, verdens største i netop den branche. Den lavere oliepris får konkrete konsekvenser for premierminister Justin Trudeaus økonomiske politik. De liberale havde lovet, at de ville opgive de konservatives stramme finanspolitik og pumpe et føderalt underskud på 10 mia. CAD ud i økonomien. Finansminister Bill Morneau måtte i marts meddele, at den lave oliepris betyder, at underskuddet i 2016 kommer til at vokse til 29 mia. CAD og formentlig bliver på samme niveau i 2017. I foråret fik skovbranden i Fort McMurrayområdet, stigende kurser på den canadiske dollar og øget arbejdsløshed (7,3% pr. april 2016) den uafhængige økonomiske analysevirksomhed Capital Economics til at revidere sit vækstskøn ned til 0,7% i 2016 og 1,2% i 2017. Canadierne skal nok ikke regne med hjælp fra den sydlige nabo til at få dieseltoget i gang igen, for amerikanernes økonomiske nøgletal er så dårlige, at centralbanken Fed har måttet udskyde sin rentestigning. En stigende oliepris er sikkert en vej ud for Canada, men hvor den skal komme fra, er ikke til at se.

Lave oliepriser Det ser dog ud til at blive så som så med det. Den sløje vækst på 1,2% i 2015 ser kun ud til at blive til 1,9% i 2016, og siden medio 2015 er olieprisen faldet fra 110 USD per tønde til nu 48 USD per tønde. Prisfaldet har også betydet, at udviklingen af olieproduktionen fra tjæresand er sat mere eller mindre i stå, da det kræver en pris på mellem 60 USD og 80 USD per tønde,

Med verdens længste landegrænse og verdens største økonomi lige på den anden side er det dog også klart, at canadisk økonomi er dybt integreret med og afhængigt af sin store sydlige nabo.

Canada er både rige naturressourcer og topmoderne storbyer. Normalt en robust økonomi, men pt. i modvind.

7 FACTS

OM CANADA

16

2 HISTORIE Canada er et nyt land, som fik selvstyre fra den britiske krone i 1867, men først i 1982 forsvandt Londons magt helt over Canada, selv om det stadig er et konstitutionelt monarki med Elizabeth II som statsoverhoved og en generalguvernør i hovedstaden Ottawa. Op til 1949 voksede Canada i størrelse, idet flere britiske kolonier blev indlemmet.

3 STYRE Canada er som USA en føderal stat med ti provinser og tre territorier, som har udstrakt selvstyre. Historisk har to store politiske partier i Canada skiftedes til at have magten: de konservative og de liberale. Andre kræfter er socialdemokraterne i New Democratic Party og Québec-partiet Bloc Québécois.


Handelsinvest august 2016

Canada Landetema

CETA-aftale baner vejen for danske virksomheder Venter på frihandel, men spilder ikke tiden. Sådan går arbejdsdagen på Eksportrådets/ Udenrigsministeriets kontor i Toronto, mens man regner på fingrene, til CETA-aftalen træder i kraft. Forhåbentlig sker det til januar.

C

PETER KYHN

anada tilbyder rigtig gode muligheder for danske virksomheder. Det mener Jess Møller Knudsen, chef for Eksportrådets kontor i Canada og generalkonsul for Danmark i landets økonomiske hovedstad, Toronto. På kontoret er der 12 ansatte, hvoraf de 10 fokuserer på at fremme danske virksomheders muligheder i Canada. Jess Møller Knudsen er meget entusiastisk om sit midlertidige hjemland: “Canada er vores naboland – vi deler 3.000 kilometer havgrænse – og når CETA-aftalen træder i kraft, hvilket vi håber den gør til januar, så bliver det også et nærmarked for os,” siger Jess Møller Knudsen.

Meget at vinde CETA-aftalen hedder egentlig ”EU-Canada Comprehensive Economic and Trade Agreement”

ISTOCKPHOTO.COM OG ALLERCP

og er en frihandelsaftale, som blev forhandlet færdig i august 2014, men ikke er endeligt ratificeret. I medierne har den stået i skyggen af TTIP, frihandelsaftalen mellem USA og EU. Jess Møller Knudsen peger på tre grundlæggende fordele med CETA-aftalen for danske virksomheder: 1: Tolden på mellem 10% og 15% – for tekstiler er den 17-18% – på en række forskellige varer afskaffes. 2): Gensidige standarder anerkendes. I dag skal man have særlige godkendelser for at kunne sælge sine ting på det canadiske marked, fremover vil man kunne nøjes med f.eks. CE-mærkning. 3: Hele området vedrørende intellektuelle rettigheder og patenter reguleres. Der er altså meget at vinde ved aftalen, men ifølge Jess Møller Knudsen kræver det, at danske virksomheder

er tidligt ude og godt forberedt til, at aftalen træder i kraft, særlig eftersom der kan være meget at vinde i Canada. “I Danmark og i andre EUlande er markedssituationen ofte ret fastlåst. Der er de spillere, der er, og det ændrer sig kun vanskeligt. Sådan er det ikke helt i Canada; her kan markedssituationen ændre sig meget hurtigere, også fordi landet er så stort,” påpeger generalkonsulen.

Brug for Danmarks erfaring I Canada er der et forholdsvis godt kendskab til Danmark, Skandinavien og hvad de nordiske lande står for inden for eksempelvist design og energi. En anden vej mellem Danmark og Canada går over Grønland. “Vi matcher årligt 30-35 dansk-grønlandske og canadiske virksomheder. Canadierne har meget at byde på, blandt an-

det er hele deres erfaring inden for råstofudvinding interessant for Grønland. Nu vil canadierne poste 1-2 mia. CAD i en udbygning af deres polarskibsflåde, og her har Danmark en lang erfaring af byde på,” fortæller Jess Møller Knudsen. Den 40-årige generalkonsul, der har en baggrund som ingeniør og MBA, har været i Toronto i to år. Familien er med, og børnene går i almindelig canadisk kommuneskole. Familien har mærket den canadiske åbenhed mod fremmede og er blevet fremragende integreret. “Jeg har haft det godt, da jeg tidligere var udstationeret i Prag og Stockholm, så jeg troede egentlig ikke, at det kunne blive endnu bedre i Canada, men det blev det faktisk. Man må sige, at canadierne kan noget, når det gælder at få tilflyttere til at føle sig velkomne.”

4 ENGELSK OG FRANSK Canada har en iboende modsætning mellem engelsk- og fransktalende, hvoraf de sidste er koncentreret i provinsen Québec, der strækker sig fra USA’s grænse og helt op til arktiske farvande. Omkring 1970, hvor spændingerne mellem de engelsk- og fransktalende var værst med en bølge af politisk terror som resultat, lagde canadierne grunden til, hvordan de ville løse de etniske konflikter i landet. Fransk blev ophøjet til officielt sprog ved siden af engelsk, og man antog officielt en politik om multikultur i Canada. Disse to skridt fik dog ikke konflikten mellem Québec og resten af Canada til at forsvinde, for 1980’erne og 1990’erne var præget af folkeafstemninger om Québecs status. Men ideen om suverænitet for Québec tabte gradvist terræn, og det liberale vandt frem i Québec på bekostning af det separatistiske Bloc Québécois. 17


Handelsinvest august 2016

TEMA Canada Danske fibre gør canadisk beton mere modstandsdygtig.

DANISH FIBRES 95% EKSPORT DISTRIBUTØRER I 20 LANDE 10 ANSATTE I VARDE OMSÆTNING 20-25 MIO. KR. HOVEDAKTIONÆR: PALLE KUNTZ

Varde-virksomhed bløder hård canadisk beton op

Plastfibre til infrastruktur, miner og olieindustri er vejen til Canada for Danish Fibres. PETER KYHN

D

anish Fibres fra Varde producerer polypropylenfibre til blandt andet til beton, hvor plastfibrene forhindrer revnedannelser, når betonen tørrer. I efteråret 2014 var direktør Palle Kuntz en del af den erhvervsdelegation, der med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary som royale døråbnere besøgte Canada. Den indledende interesse blev vakt, fordi Canada, som Palle Kuntz formulerer det, var landet, hvor byggekranerne ikke var pakket ned, sådan som de for eksempel var det i USA efter finanskrisen. “Det var ikke svært at se, at der var et marked for os i Canada,” fortæller Palle Kuntz. “Da vi var ude at køre i Toronto, hvor motorvejene ligger i lag oven på hinanden, så jeg, hvordan betonen skallede af i blokke.

7 FACTS

OM CANADA

18

ISTOCKPHOTO.COM

Det gør den, fordi den ikke tørrer og hærder ordentligt, og fordi stålarmeringen ruster. Det kan man afhjælpe ved at bruge vores fibre, som er modstandsdygtige over for vand.”

Fra Toronto mod minerne og olien Via Eksportrådets Vitus-program (for små og mellemstore virksomheder, der vil ekspandere globalt, red.) fik Danish Fibres en pose penge, som man sammen med Eksportrådets kontor i Canada brugte på at finde en distributør i Toronto-området og på at skaffe de nødvendige myndighedsgodkendelser. “I forhold til offentlige entrepriser på infrastruktur og byggeri skulle vi have en godkendelse fra det canadiske transportministerium,” fortæller Palle Kuntz. Etableringen i Toronto har

ikke betydet, at Varde-virksomheden nu mener, at Canada er klaret, og at man bare skal sætte sig ned og vente på ordrerne. "Vi er nu i gang med at finde en distributør i det vestlige Canada, som dækker Vancouver, British Columbia, Alberta og Saskatchewan. Canada har masser af miner, hvor man bruger beton til afstivning og forskalling. Minerne er stærkt udsatte for vand og fugt, og der er hårdt brug for vores fibre i stedet for den stålarmering, som almindeligvis bruges.”

Vej ind i USA Palle Kuntz kan tænke sine fibre ind i det meste. Da direktøren i foråret var i Canada for at se på distributører i det vestlige Canada, fik han set en del tv om brandene omkring den canadiske oliehovedstad Fort McMur-

ray. Han blev opmærksom på, at drikkevand i olieområdet er en knap ressource, som også bliver brugt til at klemme det sidste ud af oliebrøndene. Danish Fibres' fibre kan også bruges til at rengøre olieinficeret vand, så tredje niveau for Vardevirksomheden i Canada er at finde en distributør, der kan tage sig af olieindustrien. Kort efter at han kom hjem fra Canada, fik Palle Kuntz, hvad han selv kalder en “drømmeopringning”. “Det var fra en af de mest anerkendte spillere i betonindustrien i USA, som er baseret i Seattle lige på den anden side af den canadiske grænse. Han vil have Danish Fibres med i et projekt, der i sig selv kan generere en omsætning, der svarer til et helt års omsætning hos os," fortæller Palle Kuntz.

5 MULTIKULTUR Canadas multikultur handler ikke bare om engelsk- og fransktalende, men lægger også grunden for behandlingen af oprindelige folk og senere indvandrere i landet. Den officielle canadiske multikultur bygger på en ideologi om de tre “founding nations”, som har lagt grunden til det moderne Canada, nemlig briterne, franskmændene og de oprindelige folk, som omfatter både nordamerikanske indianere og inuit, og samfundet gør sig store anstrengelser for at gøre op med tidligere tiders stenhård og fejlslagen assimilationspolitik over for de oprindelige. Et eksempel på dette er etableringen af inuitterritoriet Nunavut i 1999. Nunavut er Canadas største føderale enhed med et areal på over 2 mio. kvadratkilometer, men en befolkning på blot 36.000 sjæle.


Handelsinvest august 2016

Bæredygtige firmaer Unge, liberale Justin Trudeau i spidsen for det største particomeback i Canadas historie.

PORTRÆT JUSTIN TRUDEAU

Canadas nye smilende ansigt Hvedebrødsdagene er ved at være forbi for Canadas unge premierminister Justin Trudeau, der vandt en jordskredssejr i oktober 2015. Som så ofte før er det økonomien, som byder velkommen til hverdagen. PETER KYHN

H

an er ung, ser godt ud og er velklædt. Hans far var premierminister, og hans mor var skuespiller. Sammenligningen med Kennedy’erne ligger lige for. Sådan var baggrunden for Canadas 44-årige premierminister Justin Trudeau – den yngste i landets historie – da hans liberale parti i oktober slog de konservative ved en jordskredssejr, hvor de liberale fik egen majoritet i parlamentet. Det var det største comeback for et parti i Canadas politiske historie, da de liberale ved valget fire år tidligere kun var blevet tredjestørste parti.

Fra skibums til premierminister Trods baggrunden som søn af Canadas mangeårige premierminister Pierre Trudeau var det ikke hugget i sten, at Trudeau

seniors ældste søn skulle følge i farmands spor. Den unge Justin tilbragte sin ungdom som snowboardinstruktør på canadiske vintersportssteder, men blev derefter skolelærer. Det var først ved farens begravelse i 2000, at Justin besluttede sig for at gå ind i politik. Så gik det slag i slag. Den unge Trudeau engagerede sig i miljøspørgsmål. I 2005 blev han gift med tv-journalisten Sophie, og i 2007 fik de det første af tre børn. Året efter blev Justin på et hængende hår valgt ind i det canadiske underhus, House of Commons. I 2013 vandt han kampen om lederposten i det liberale parti over blandt andet sin afdøde fars samlever. I efteråret 2015 var canadierne modne til at sende Stephen Harpers konservative parti på pension og returnere nøglerne til premierministerens residens på 24

6 INDVANDRINGSLAND Canada er et indvandringsland, og den dag i dag er 41% af befolkningen 1. eller 2. generationsindvandrere. Landet har en generel åbenhed over for andre kulturer, som det deler med andre indvandringslande, men canadierne har skullet indarbejde i selvforståelsen, at indvandringen til landet helt har skiftet farve. I slutningen af 1950'erne var 90% af indvandrerne europæere og især briter. Nu kommer 50% af indvandrerne fra Asien, og det har taget lidt tid at vænne sig til.

ALLOVER PRESS

Sussex Drive i Ottawa til en Trudeau. Jordskredet hvilede på en bølge af politiske løfter, herunder skattelettelser for de lavestlønnede og 100.000 nye job, men også mere spektakulære: fri hash, øget modtagelse af flygtninge fra Syrien samt ja til kamp mod udslip af drivhusgasser (hvor Harper havde nægtet at underskrive Kyotoaftalen om reduktion af drivhusgasudledninger). Trudeau har brugt de sociale medier i markedsføringen af sig selv og sin regering. I april gik et klip, hvor Trudeau foran tavler med matematiske formler og på en letbegribelig og selvsikker måde forklarer et kompliceret problem, viralt.

Brudte valgløfter Ikke alle er dog lige imponerede. Den canadiske webside, TrudeauMetre.ca, måler, hvordan landets

nye regeringschef lykkes med at opfylde de mange valgløfter. Trudeaus liberale parti fremsatte 219 valgløfter under valgkampagnen i 2015. 110 af disse er regeringen ifølge websiden endnu ikke begyndt at arbejde med, 65 er under forberedelse, og 29 allerede er opfyldt. 15 af 219 løfter er allerede brudt. Vælgerne ved dog, at valgløfter ikke er lige vigtige alle sammen. Trudeaus problem ser ud til at blive økonomien. En af årsagerne til, at canadierne smed de konservative på porten i 2015, var, at væksten i canadisk økonomi var for lav, kun cirka 1,2%. Desværre for Trudeau ser det ud til, at væksten kun langsomt vender tilbage – og selv den langsomme vækst er sat under pres af forårets løbske skovbrand i Canadas olieområde.

7 NORDAMERIKAS SKANDINAVIEN Danskerne og canadierne er stort set lige velstående: Begge lande havde i 2015 et BNP per capita på ca. 42.200 USD ifølge OECD’s tal. Ud over velstanden og klimaet i visse egne får også de politiske reformer, som liberale regeringer indførte i 1960'erne, blandt andet offentlig sygesikring, folkepension og SU-lån landet til at ligne Skandinavien. Kilder: mapleleafweb.com, OECD, Wikipedia

19


Handelsinvest august 2016

Tendenser Badehoteller Hvornår savner man ikke denne her udsigt?

GUIDE

De danske badehoteller byder på ro og god mad Et ophold på et dansk badehotel er lig fantastisk mad, ro og smukke omgivelser. Vi guider dig her til nogle af Danmark bedste badehoteller ifølge livsstilsekspert Julia Lahme. ELISABETH HAMERIK SCHWARZ

PR OG ALLOVERPRESS

Julia Lahme Livsstilsekspert og ejer af Lahme Kommunikation. I 2014 besøgte hun i TV2-programmet Danmarks bedste badehoteller 16 badehoteller. Hendes personlige favorit blev Stammershalle på Bornholm – især på grund af de mange desserter. Læs mere på www.lahme.dk

Badehoteller er tvungen afkobling Slappe af og lave ingenting. Det er formålet med en tur på badehotel, fortæller livsstilsekspert Julia Lahme. ELISABETH HAMERIK SCHWARZ

F

PR OG ALLOVERPRESS

risk luft, ro og en fornemmelse af at være gæst fremfor turist. Og så gerne noget god mad.” Sådan opsummerer livsstilsekspert Julia Lahme, hvad folk søger, når de tager på badehotel. “Man skal ikke tage på badehotel, hvis man vil have masser af aktiviteter. Det er heller ikke et sted, hvor man tager hen med børn. Til gengæld er det et sted, hvor man får fred og ro til sin partner, og det bør man unde sig selv i en travl hverdag,” siger hun. På et badehotel er der ikke ret meget andet at lave end at se på naturen og hinanden – og spise noget

20

god mad. For flere af stederne er der nærmest ingen internetforbindelse, og det er netop pointen. “I stedet har hotellerne brandet sig på en gastromisk, uformel profil, hvor ro er i centrum. Her bruger man mange timer på at spise en god middag, frem for at være på internettet,” siger Julia Lahme og forklarer, at hvor det før finanskrisen var oplevelsesøkonomi, folk ville have, er det i dag “opmærksomhedsøkonomi”: “Vi har travle liv og trænger til at lave ingenting. Et par dage med tvungen afkobling er rigtig godt for sjælen, og det er præcis, hvad man får, når man tager på badehotel.”

1 NORDJYLLAND Som for 100 år siden Hotellet ligger midt i Skagen og startede i 1840 som en gæstgivergård. Selv om hotellet ligger inde i byen et stykke fra Skagen Sønderstrand, betegner Brøndum sig dog stadig som et badehotel. For det er netop den fornemmelse, man får, når man bor her. Badehotellet er kendt for sine traditioner, og tjenerne flamberer, trancherer og fileterer ved bordet som for 100 år siden. Her kommer man for en weekend i fred og ro med sin partner i smukke omgivelser, vild natur og charmerende værelser i det nordjyske. Brøndums Hotel, www.broendums-hotel.dk


Handelsinvest august 2016

Badehoteller Tendenser

2 NORDSJÆLLAND Eksklusivt og uhøjtideligt Det smukke badehotel ligger ved Kattegat i Tisvildeleje og er en blanding af eksklusivitet og uhøjtidelighed. Badehotellet blev bygget som et sommerhus af byggematadoren Hr. Grüner, som forærede det til sin kone, men allerede i 1904 blev det konverteret til badehotel. I dag ejes det af tidligere kongelig balletdanser Alexander Kølpin, og hotellet byder på lækker mad og overnatning i skønne omgivelser. Helenekilde kalder det for ”den stille luksus”, og man kan både få massage og dyrke yoga. Helenekilde Badehotel, www.helenekilde.com

5 SØNDERJYLLAND Det gamle Danmark Ballebro Færgekro på Als ligger helt ud til vandet, og for værtsparret er det at drive badehotel en livsstil. Derfor gør de alt for at få dig til at føle dig hjemme og godt tilpas.Maden nydes i Ballebros smukke pavillon, som er restaureret i klassisk 1890’er-stil. Ballebro Færgekro, www.ballebro.dk

3 BORNHOLM Romantik og sød gourmet Villa Villekulla møder den søde tand. Sådan kan man opsummere Stammershalle Badehotel. Det gamle kurhotel blev bygget i 1911 som en tysk grosserers sommerresidens. I 1930’erne fløj han gæster ind, som kunne nyde de smukke omgivelser og hans zoologiske have med bl.a. løver og bjørne. I dag er Stammershalle kendt for sine romantiske omgivelser og enestående gourmet. Området er spændende at udforske på cykel, og der ligger en golfklub ikke langt derfra. Stammershalle Badehotel, www.stammershalle-badehotel.dk

6 MIDTJYLLAND God mad og jazz Med Mols Bjerge i baggrunden ligger hotellet med direkte adgang til badestranden. På Molskroen går strandhotel og god mad hånd i hånd, og man bør ikke snyde sig selv for en middag på Molskroen. Om sommeren kan man høre jazz og få søndagsbrunch. Molskroen Strandhotel, www.molskroen.dk

4 DET FYNSKE ØHAV Romantisk og personligt Et badehotel og så alligevel ikke. Egentlig er Pension Vestergade 44 en Bed & Breakfast, men idet det ligger kun 200 meter fra havnen, får man alligevel fornemmelsen af et strandhotel. Det charmerende hus fra 1784 ejes af engelske Susanna Greve, som har indrettet huset med møbler fra sit barndomshjem, og hvert værelse har sit eget romantiske og personlige udtryk. Der serveres ikke middag på stedet, men man kan nyde en eftermiddagste eller –kaffe med kage i den smukke have. Pension Vestergade 44, www.vestergade44.com

7 SYDSJÆLLAND Golf, cykel og revy Med beliggenhed på Stevns og udsigt til Østersøen, er Rødvig Badehotel placeret et af de smukkeste steder på Sjælland. Her kan man bo i rare omgivelser og kombinere det med et golf- eller cykelophold og fra uge 2531 et revyophold med mad og overnatning. Rødvig Kro & Badehotel, www.roedvigkro.dk 21


Handelsinvest august 2016

Tendenser Mig og min bil

“Jeg havde egentlig troet, at jeg skulle have Volvo’er for evigt” Modsætningerne mødes i journalist og entertainer Anders Lund Madsens garage. Den farverige tv-vært ejer nemlig både en Tesla og en 50 år gammel benzinsluger af en Ford Mustang. ELISABETH HAMERIK SCHWARZ

RUNE LUNDØ

Anders Lund Madsen (f. 1963) Uddannet journalist og forfatter til flere bøger, herunder Anders Lund Madsens ÆØÅ. Kendt fra blandt andet Det Nye Talkshow – med Anders Lund Madsen, Zirkus Nemo og flere optrædener med broren Peter Lund Madsen, også kendt som “Hjerne-Madsen”.

A

nders Lund Madsen havde egentlig tænkt sig at få en ny Volvo. Den var stabil, stor og god at køre i, og han havde haft to af dem. Men så introducerede hans ven Lars ham til sin nye Tesla, og derefter gjorde vennen Paul det samme, og da Anders Lund Madsen fik lov til at køre en tur i elbilen, var han solgt. “Jeg havde egentlig troet, at jeg skulle have Volvo’er for evigt, men Tesla’en var bare noget helt særligt. Så jeg købte den, mens den stadig var afgiftsfri og har ikke fortrudt det et sekund. Den kan nå 100 kilometer i timen på tre sekunder. Det er ligesom en rutsjebane, den er vildt sjov at køre i,” siger Anders Lund Madsen.

Tesla’en tænker selv Anders Lund Madsen bor og arbejder i København, så til hverdag bruger han ikke sin Tesla. Men ofte skal han holde foredrag 22

i den anden ende af landet, og eksempelvis skal dreje, opdatenår man har “en milliard børn” i rer den sig selv hver nat. alderen to til 26 år, er en stor bil “Hver morgen kan den noget nyt. rigtig praktisk. Konkret betyder Den er vildt teknologisk og altid på det, at bilen skal forkant med have syv sæder, sikkerheden. “ Den er vildt tekså hele familien Min bror er jo nologisk og altid kan være der. læge, og min “Jeg kan lade mor sygeplepå forkant med den op i alle de jerske, så jeg sikkerheden.” store byer hen ved, hvilke over Sjælland, frygtelige Fyn og Jylland. Skulle jeg køre konsekvenser bilulykker kan have, hver dag, ville det måske ikke og det har nok sat sig i mig. Derfor fungere, men det passer med, kan jeg godt lide at køre i en bil, at de mindste skal have en som er sikker, og som jeg ved ikke pause, når jeg skal oplade,” siger klapper totalt sammen, hvis der Anders Lund Madsen: skulle ske noget.” “Selv om jeg ikke kører hver dag, når jeg alligevel op på 25-30.000 Ford Mustang’en er til godt vejr kilometer om året. Her er det skønt med en bil, som er fed at køre i og Anders Lund Madsens anden bil endda kan tænke selv.” er en æggegul Ford Mustang fra Det kan en Tesla nemlig. 1966. En lille benzinsluger med Udover at kunne køre på autokaleche, som kun bliver luftet matpilot, så man ikke behøver at 10-20 dage om året, når vejret er holde på rattet, medmindre man til det.

“Den er vidunderlig, men helt modsat Tesla’en. Det er sådan en, man kører 40 kilometer i timen med armen ud af vinduet i, og den kører kun syv kilometer på literen eller noget i den stil. Jeg elsker at køre i den, men jeg vil nødigt tænke tanken, at der skulle ske noget i den bil. Den blev jo produceret dengang, der var 1.200 bilulykker om året, og der slet ikke blev taget højde for sikkerhed. Så nej, det er ikke en bil, som man skal køre i hver dag. Rammer man en væg med 50 kilometer i timen, er man færdig, og jeg vil jo gerne have, at i hvert fald et par af mine fem børn overlever,” siger han. Anders Lund Madsen har altid været bilglad, og han gider ikke kedelige biler. Fornuftige ja, men ikke kedelige. Derfor var synet af den lille Ford Mustang da også kærlighed ved første blik. “I traileren til sidste sæson af min yndlingsserie Six Feet Under


Handelsinvest august 2016

Tendenser Gadgets

4 APPS TIL DET PERFEKTE RESTAURANTBESØG

Skal du til en fremmed by, eller vil du bare gerne spise et sted du ikke har prøvet før? Få Gitte Søbys bedste apps.

Gitte Søby er cand. mag., indehaver af Søby Kommunikation og har bevæget sig i den digitale verden i 20 år. Hun rådgiver andre om online kommunikation, brugervenlighed og digitale trends. Se mere på www.sobykommunikation.dk

1 DE BEDSTE SØGEMULIGHEDER Yelp (gratis) Yelp dækker 32 lande og har restauranter i alle prisklasser. Det er en super app til at præcisere din søgning. Leder du efter et sted med gode desserter, udendørs siddepladser eller plads til en større gruppe, kan du indsnævre søgningen så den passer præcist til dit formål. Almindelige kunder anmelder.

2

Anders Lund Madsen elsker begge sine biler – den ene er sikker, den anden er sjov.

kørte en af hovedpersonerne solgt min røde Volvo. Jeg kan rundt i en Ford Mustang. Jeg altså godt lide røde biler, så jeg blev helt vild med den lille bil og er ligeglad med om, de sælger tænkte: Sådan nemt eller ej – en må jeg bare de minder mig “ Den er så skøn, og have! Så jeg om min far,” sparede samsiger Anders tænk dig; et halvt men og har nu Lund Madsen. århundrede. haft den i ti år,” Selv om Den er fra en hel siger Anders han mest anden tid.” Lund Madsen: faldt for den “Den er så køreglæde, skøn, og tænk man får i en dig; et halvt århundrede. Den er Tesla, kan Anders Lund Madfra en hel anden tid.” sen også godt lide tanken om, at den er god for miljøet. Kan man sælge røde biler? “Selvfølgelig er den ikke helt Biler skal også være i farver, uskadelig. Den kører jo på strøm, mener Anders Lund Madsen. som produceres af kraftværker. Hans far havde en forsmag for Men almindelige biler lukker rigtig røde biler, og den tradition har meget CO2 ud, så jeg kan godt han viderebragt. lide, at jeg ikke bidrager til det. “Min Tesla er rød – nok lidt Desuden er benzinbiler jo bare utraditionelt og folk siger altid, at en rigtig dårlig ting. Faktisk kan man ikke kan sælge røde biler, man sjældent sige, at biler gør derfor kører alle rundt i sorte. noget godt, men det synes jeg, Men det er gået fint, jeg fik da at Tesla’en gør.”

DEN MEST UDBREDTE Trip Advisor (gratis) Velkendt, gennemtestet og den service, der dækker flest lande. Appen har restauranter i alle prislag, og der er mange anmeldelser, så du får et dækkende indtryk af en restaurant, inden du vælger. Ikke helt så mange muligheder for at indsnævre en søgning som i Yelp. Almindelige kunder anmelder.

3 DEN GASTRONOMISKE Michelin Nordic (gratis) / Michelin Europe (119 kr.) Michelin er kendt for fokus på nyskabende kokkekunst, men der er mere end stjerner i appen. Det behøver nemlig ikke være dyrt for at være godt, og der er restauranter i flere prislag. Sortér efter pris, beliggenhed og køkken. Eksperter har udvalgt restauranterne.

4 LUKSUS PÅ REJSEN Velocity (gratis) Kommer du tit til London eller New York? Så er Velocity den nye måde at booke en velsmagende oplevelse på. Velocity har udvalgte restauranter baseret på kvaliteten af maden og lækker indretning. Book og betal direkte i appen. Sortér efter kategori, beliggenhed og måltidstype. Se menuer direkte i appen. Eksperter har udvalgt restauranterne.

23


Handelsinvest august 2016

Markedsudvikling

BREXIT

SKABER USIKKERHED PÅ MARKEDERNE Et af de altafgørende temaer i første halvår 2016 var den længe ventede britiske afstemning om EU-medlemskab, som også satte præg på udviklingen på de finansielle markeder. Usikkerheden hersker, men der er lyspunkter, først og fremmest i USA.

O

verordnet set bevægede aktiemarkederne i de udviklede markeder sig ned med 3-5% i første kvartal, og minus 10% til plus 14% for Emerging Markets i samme periode. Andet kvartal fik stort set modsatte fortegn, så de fleste markeder sluttede halvåret med et samlet 0-afkast, dog undtagen Europa, hvor England og de sydeuropæiske lande trak ned.

På obligationsmarkederne betød den fortsat ultralempelige globale pengepolitik, at renterne generelt blev holdt lave.

Fortsat lave renter Presset på rentemarkederne er i nedadgående retning efter den britiske afstemning. Denne bevægelse skyldes flere faktorer. Dels har der været en bevægelse ud af aktiemarkederne og over til rentemarkederne; dels

forventes det, at et modsvar til den øgede usikkerhed efter valget vil blive en udsættelse af FED’s forventede renteforhøjelse; og endelig forventes det, at ECB vil komme med yderligere tiltag for at øge likviditeten i Eurozonen. De tyske statsrenter er presset helt i bund. Hvis denne situation fortsætter gennem længere tid, vil en af effekterne blive, at kreditspænd over tid vil blive presset ind. Vores

AKTIEINDEKS 2016 130

115

100

85 JANUAR

FEBRUAR DANMARK

24

MARTS EUROPA

APRIL FJERNØSTEN

MAJ LATINAMERIKA

JUNI NORDAMERIKA

JULI VERDEN


Handelsinvest august 2016

Markedsudvikling

25


Handelsinvest august 2016

Markedsudvikling forventning til danske realkreditobligationer er derfor positiv, hvor både den højere direkte rente og forventningen til spændindsnævring vil bidrage til afkastet. Vores forventning til Nationalbanken er, at den formentlig vil holde den ledende rente uændret på –0,65%, men hvis presset på kronen stiger i opadgående retning, vil den sætte renten ned til –0,75%. I den nuværende situation er det vanskeligt at se, hvordan det nuværende lavrenteniveau skal ændres. Forventningen til næste FED-renteforhøjelse er tidligst i slutningen af 2017, og intet tyder på, at ECB vil ændre det nedadgående pres på renterne, så vi ser lave renter i både 2016 og 2017.

svækkelse af det britiske pund. Storbritanniens beslutning om at træde ud af EU har således kastet ikke kun landet selv, men også resten af Europa ud i ubesejlet farvand. På nuværende tidspunkt virker både de kortsigtede og langsigtede økonomiske og politiske konsekvenser af valget uoverskuelige. På den korte bane kan den økonomiske vækst blive påvirket af den øgede usikkerhed og uro på de finansielle markeder, som i værste fald vil trække ned i forbruger- og erhvervstilliden og derigennem ramme

”Leave” kan føre til recession Resultatet af den britiske EU-afstemning, som noget overraskende endte med et flertal for at forlade EU, kastede chokbølger ud på de finansielle markeder. Markedsbevægelserne har således været ganske kraftige med flere daglige aktiekursbevægelser over 3%, og umiddelbart efter afstemningen endda med tocifrede fald. Derudover har vi fået signifikant lavere renter i Danmark og Tyskland samt en kraftig

” I yderste konsekvens kan den britiske afstemning være første skridt i retning af en opløsning af det fælleseuropæiske projekt i den form, vi kender det i dag.”

privatforbrug og investeringer i både EU og Storbritannien. De direkte handelseffekter vil også kunne reducere væksten, og en egentlig recession i både Storbritannien og euroområdet kan i værste fald ikke udelukkes.

Startskud til EU-reformer? Det er dog formentlig især udsigterne for EU, der vil være den primære kilde til usikkerhed. Briternes ”Nej” til EU kan måske øge sandsynligheden for, at andre lande, for eksempel Frankrig, Holland, Italien og Danmark, vil sende deres EU-medlemsskab til stemmeurnerne. I yderste konsekvens kan den britiske afstemning være første skridt i retning af en opløsning af det fælleseuropæiske projekt i den form, vi kender det i dag. På den anden side kan afstemningsresultatet også være startskuddet til reformer af EU, og det kan ikke udelukkes, at EU-27 vil være stærkere end EU-28 og paradoksalt nok på sigt være grundlaget for tiltrængt øget europæisk vækst. Det er meget svært at forudse effekten af det britiske valgresultat. Den øgede usikkerhed og de mulige negative konsekvenser af Storbritanniens

Den øgede usikkerhed på de finansielle makeder kan gå ud over privatforbruget og investeringer i både EU og Storbritannien.

26


Handelsinvest august 2016

Markedsudvikling Vil andre lande følge briterne ud af EU?

27


Handelsinvest august 2016

Markedsudvikling beslutning sender endnu engang centralbankerne frem i første række i forsvarskæden. Sandsynligheden for renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank er således faldet, og både den britiske, japanske og europæiske centralbank har signaleret, at de er parate til at gøre alt, hvad der skal til for at sikre den finansielle stabilitet. Det samlede billede er dog fortsat, at der er mange usikkerheder at tage højde for i investeringsbeslutningerne. Euroområdets opsving vil måske miste fart, og de politiske usikkerheder er fortsat i højsædet. Generelt vil de meget lave renter formentlig være understøttende for aktiemarkederne, men det globale økonomiske billede ser fortsat meget skrøbeligt og usikkert ud.

Der er kommet øget fokus på Kina, hvor myndighederne nu gennem længere tid har gennemført en stribe lempelser af den økonomiske politik i et forsøg på at stoppe opbremsningen i den økonomiske aktivitet. Derudover er der fokus på den kinesiske valutakurspolitik, hvor der bliver holdt øje med nedskrivninger af den kinesiske valuta. En billigere valuta kan forrykke konkurrencekraften i regionens eksporttunge økonomier, og derfor

øge spændingerne i regionen. Et lyspunkt er dog den amerikanske økonomi, hvor den økonomiske opbremsning i begyndelsen af året heldigvis ser ud til at være trukket af midlertidige forhold. Det amerikanske arbejdsmarked udvikler sig således igen relativt robust, og der er igen kommet lidt mere gang i boligmarkedet. Et springende punkt er dog fortsat lønudviklingen, som er en vigtig komponent i FED’s pengepolitik. Der er kommet gang i det amerikanske arbejdsmarked.

Makroøkonomiske tendenser Med hensyn til realøkonomien er det endnu uvist, hvilken effekt den britiske EU-afstemning vil have på opsvinget i euroområdet. Vi har set visse tendenser til, at opsvinget har mistet lidt momentum i Europa, og vi ser stadig en betydelig risiko for, at en eventuel Brexit kan bremse den økonomiske vækst.

” Vi har set visse tendenser til, at opsvinget har mistet lidt momentum i Europa.” DANSK 10-ÅRIG RENTEUDVIKLING 1,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% DECEMBER

28

JANUAR

FEBRUAR

MARTS

APRIL

MAJ

JUNI


Handelsinvest august 2016

Din formuefordeling

Gode råd om valg af investeringer Pr. 30. juni 2016 er vores portefølje en blanding af aktier (55%) og obligationer (45%), og 2016 har pr. 30/6 givet et afkast på 0,51%. Det er et godt stykke under de forrige års resultater, men markederne har også haft store udfordringer med store fald på aktiemarkederne i januar og senest effekten af Brexit. Det, der primært har bidraget til, at vi alligevel kommer ud med et positivt afkast, er rentefaldet og deraf også kursstigninger på obligationsplaceringerne. Danske Obligationer leverede i første halvår afkast på godt 3% og Virksomhedsobligationer godt 2%. Samlet beskedne afkast, men i lyset af markedsforudsætningerne fine afkast.

Igen viser modellen sin berettigelse med en god fordeling mellem aktier og obligationer – sidste år var aktierne gode og obligationerne en udfordring, og i år har det været lige omvendt. For begge år gælder således, at der er en fornuftig balance mellem aktier og obligationer. 100% aktier eller 100% obligationer havde givet meget store udsving. Det bliver spændende at følge blandt andet de lidt længere effekter af Brexit og ikke mindst det amerikanske valg til november.

AFKASTET PÅ DENNE PORTEFØLJE HAR VÆRET AFKAST

2012

2013

2014

2015

1/1-30/6 2016

14,3%

12,8%

10,6%

9,5%

0,51%

Investeringsforslag Investeringsforslag til en investor med mellemlang tidshorisont og neutral risikoprofil. Handelsinvest Verden kan erstatte de øvrige aktieafdelinger under et.

Afdeling DANSKE OBLIGATIONER Fondskode 6004008 Andel

38,89%

Afdeling FJERNØSTEN Fondskode 1599445 Andel

8,00%

Afdeling EUROPA Fondskode 1580906

På handelsinvest.dk under punktet ‘Før du investerer’ har vi flere konkrete porteføljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler og tidshorisonter.

Afdeling VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER Fondskode 6026206 Andel

11,11%

Andel

4,00% Afdeling DANMARK Fondskode 1023276 Andel

12,50%

Afdeling VERDEN Fondskode 1015729 Andel

25,50% 29


Handelsinvest august 2016

Nøgletal

Medlemmernes afkast AFDELING

Halvår 2016 Afkast

2015

2014

2013

2012

3 år

5 år

7 år

10 år

Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast

OBLIGATIONER Danske Obligationer

2,9

-0,3

0,6

4,4

0,6

0,8

0,6

4,6

0,6

8,1

20,0

30,3

40,5

10,6

-6,3

1,3

3,3

1,3

-9,9

1,3

15,0

1,3

5,7

12,8

45,8

56,5

2,2

0,2

1,1

5,2

1,2

0,8

1,2

6,4

1,3

9,3

Verden

-2,6

12,5

1,5

17,0

1,6

7,0

1,6

27,1

1,7

31,0

69,5 144,3

53,4

Europa

-4,7

10,5

1,8

4,4

1,8

14,9

1,9

22,3

1,9

24,0

44,2

98,1

31,3

Nordamerika

1,5

11,4

1,5

15,2

1,6

33,4

1,5

15,5

1,7

51,1

104,5

193,6

Fjernøsten

1,9

6,8

1,7

17,3

1,8

4,2

1,8

21,0

2,0

31,0

46,0

94,5

Norden

-4,7

13,1

1,8

9,1

1,9

19,4

1,9

21,6

2,0

37,9

45,5

132,0

Danmark

-2,8

40,8

1,3

17,3

1,4

41,9

1,4

25,5

1,6 101,5 145,9 275,8 204,1

Latinamerika

20,6

-19,6

2,5

-2,1

2,4

-17,8

2,2

21,2

2,1

-11,7

-16,2

34,2

Kina

-4,0

14,0

2,0

19,2

2,1

-0,1

2,1

15,6

2,2

42,7

32,9

52,9

Højrentelande Virksomhedsobligationer

AKTIER

46,5

111,6

Note: Alle afkast er opgjort efter omkostninger. Tidligere afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Aktier 2016 afkast

DANMARK

-2,8 NORDAMERIKA

1,5

-4,7

-2,6 20,6

-4,7

EUROPA

VERDEN

LATINAMERIKA

NORDEN

KINA

-4,0 FJERNØSTEN

1,9

Du kan let og hurtigt blive opdateret på de enkelte afdelinger på hjemmesiden handelsinvest.dk. Her kan du se kurser og afkast, ligesom du kan læse porteføljemanagernes aktuelle kommentarer til udviklingen. På hjemmesiden kan du også blive tilmeldt Handelsinvests nyhedsbrev. 30


Handelsinvest august 2016

Min bedste investering

FORFATTER ANNA GRUE

“ Man bliver rig af hårdt arbejde – og held!” Enhver øre, Anna Grue har til overs, bliver sat i jord eller mursten, og man vil aldrig se hende miste penge i hurtige spekulationsprojekter. Jysk fornuft parret med ønsket om at leve godt er succesforfatterens opskrift på den gode investering. ULLA HINGE THOMSEN

Anna Grue Født 1957 i Nykøbing Sjælland.

Uddannet på Skolen for Brugskunst. Har været layouter, redaktionssekretær, redaktionschef og chefredaktør i bladbranchen, blandt andet i Allerkoncernen, hvor hun lancerede og stod i spidsen for blade som Forældre og Børn og Bazar. Hendes sidste job i mediebranchen var som chefredaktør for bladet Vi med hund hos JSL Publications, en post hun forlod i 2007. Gift med kunstmaler Jesper Christiansen, som hun bor sammen med i et sommerhus i Vig. Parret har tre børn og fire børnebørn. Debuterede som forfatter med romanen Noget for noget i 2005, efterfulgt af Det taler vi ikke om i 2006. I 2007 skrev hun den første bog i serien om den skaldede detektiv Dan Sommer, Dybt at falde. I juni i år udkom syvende bind i serien, I lige linje.

KLEIN & CO.

Hvad er din bedste investering? At holde op med at arbejde. Jeg har simpelthen fået det meget bedre og er blevet et gladere menneske af det. Økonomisk har det vist sig også at være en god forretning; jeg tjener meget mere som forfatter, end jeg gjorde som chefredaktør. At det ville gå sådan, anede jeg ikke, da jeg sagde op. Dengang sagde jeg, at hvis jeg bare kunne tjene som en folkeskolelærer, var projektet lykkedes, for ikke mange bliver rige af at være forfattere. Men jeg er flittig og skriver noget, folk kan lide at læse, og det er jo en ret heldig kombination!

Hvornår begyndte du at investere i det? Da jeg havde skrevet to romaner i 2005 og 2006 og fik ideen til serien om Dan Sommerdahl i 2007, begyndte det at ligne et fuldtidsarbejde. En serie krævede så meget koncentration, at det ikke længere var nok at stå op klokken 4 om morgenen for at skrive, inden jeg tog på arbejde. Så sagde jeg op.

Hvad har dine investeringer givet dig? Det er ingen hemmelighed, at jeg de sidste mange år som chefredaktør var stresset. Jeg kunne godt lide at lave blad, men ikke at fortælle folk, hvornår de skulle komme og gå, eller have med økonomi at gøre. Jeg var slet ikke gearet til at være chef, selv om jeg var det i ganske mange år. Så da jeg sagde op, kunne jeg helt fysisk trække vejret igen. Jeg vidste godt, at jeg gerne ville skrive bøger, men derudover opdagede jeg, at jeg ELSKER at være alene. Jeg troede, jeg ville blive ensom, men det er jeg ikke – ud over et splitsekund omkring julefrokosttid, ha ha. Jeg skriver, går ud og arbejder i haven, går tilbage og skriver igen – i absolut stilhed. Det giver plads i hovedet til at lade den ene tanke følge den anden.

når folk siger, at vi er vanvittige. Det sommerhus, vi bor i, er vi i gang med at bygge ud, og det bliver så dyrt, at vi aldrig får investeringen igen, men det skal vi heller ikke. Vi skal bo her resten af vores liv!

Hvad er dit bedste råd om investeringer? Invester i det, du har mest lyst til. Hvis du virkelig kan mærke helt ind i maven, at det du helst vil have, er det lækreste drivhus i verden, så skal du da købe det! Selvfølgelig skal man tænke tingene igennem – jeg har en god intuition og ved godt, når man skal holde sig væk fra noget. Du ville aldrig se mig involveret i et eller andet vanvittigt spekulationsprojekt, for jeg ved godt, at man ikke tjener penge hu-hej. Man bliver rig ved hårdt arbejde – og ved at være heldig.

“Min mand og jeg køber ikke dyre rejser, drikker fin vin eller går meget i byen.”

Hvad ville du aldrig investere i? Der er mange ting, andre mennesker ønsker sig, som jeg slet ikke forstår – dyrt tøj, for eksempel – men man skal aldrig sige aldrig; hvis jeg faldt for en taske, der var perfekt, ville det ikke være prisen, der afholdt mig. Aktier lader jeg banken om at investere i for mig i en pulje. Jeg aner ikke, hvad der foregår med dem, og jeg gider heller ikke! Alt, hvad der har med sport at gøre, kommer jeg heller ikke til at røre ved. I virkeligheden er jeg er ret jysk – alt mit overskud går til fast ejendom. Min mand og jeg køber ikke dyre rejser, drikker fin vin eller går meget i byen. Vi sætter vores penge i jord og mursten for vores egen skyld, også 31


Tilmeld dig

GRATIS arrangement

Kom til INVESTORARRANGEMENT MED HANDELSINVEST Handelsinvest inviterer til investorarrangement, der byder på: • seneste nyt fra cheføkonom Jes Asmussen • hvordan kan optimisme gøre en forskel v/direktør Henrik Mathiasen fra optimisten.dk • er det klogt at investere i fødevarer og hvordan udvikler de sig v/stifter Søren Eilersen fra Aarstiderne.com Vi afholder to arrangementer:

Onsdag den 26. oktober 2016 kl. 17.00, KolleKolle Konferencehotel, Værløse Mandag den 31. oktober 2016 kl. 17.00, MCH Herning Kongrescenter, Herning Se mere på handelsinvest.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Vi glæder os til at se jer!

HANDELSINVEST.DK HANDELSINVEST, ØSTERGADE 2, 7400 HERNING, DANMARK | TELEFON: +45 9712 3355 | INFO@HANDELSINVEST.DK | HANDELSINVEST.DK


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.