Resumé 01 2016 web by Handelsinvest

DELETEKNOLOGI

DE NYE RESTAURANTKONGER

Ejer intet, tjener stort

Opskriften på succes

side 6

side 18

THOMAS HARTMANN

Syv blærede biler

side 22

ILSE JACOBSEN

Investerer i andre side 31

Resumé Februar 2016

– 3,2 %

–1,8%

TEMA: LATINAMERIKA

KAOS OG COMEBACK side 12

Handelsinvest

Faneblad Indhold 3 Leder 4 Noter 6 Del eller skrid Nye deleteknologier har skabt succeser som Uber og Airbnb, der tjener penge uden at eje noget selv.

10 Bløde værdier betaler sig Mød malermester Carina Blach, der står fast på at passe på sine medarbejdere og helst ansætter kvinder.

12 Tema: Latinamerika Brasilien har tabt pusten, mens Stillehavsalliancen er stedet at gå hen for danske virksomheder. Tag med til Latinamerika.

16 Investor-arrangement: Find meningen med livet Filosof Morten Albæk ruskede op i

investorerne ved to arrangementer. Porteføljemanager Jeppe Andersen havde godt nyt om danske aktier.

18 De nye restaurantkonger

Passion, hårdt arbejde og en tro på både sig selv og medarbejderne er en del af opskriften for både Cofoco’s, Joe & The Juice og Gorm’s.

22 Mig og min(e) bil(er) Komiker Thomas Hartmann har syv biler, men ‘prøver at skære ned’. Han går hverken op i benzinforbrug eller komfort, men derimod i at skille sig ud.

24 Markedsudvikling 31 Ilse Jacobsen: Min bedste investering Gummistøvledronningen fra Hornbæk har skabt et brand for sig selv og hjælper nu unge investorer med glimt i øjet og knofedt i hænderne.

Resumé er en publikation for medlemmer af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange årligt i forbindelse med hel- og halvårsrapporter. Bladet er et supplement til foreningens årsrapport og giver et resumé af udviklingen i det forgangne halvår.

Redaktion Henrik Kragh (ansv. redaktør) Lone Skiffard Ulla Hinge Thomsen (redaktør) Elisabeth Hamerik Schwarz Kristian Brandt Christiane Vejlø Peter Kyhn

Distribution Resumé sendes til alle navnenoterede medlemmer. Er der flere medlemmer i samme husstand, tilstræber vi at sende ét eksemplar af Resumé til husstanden. Ved spørgsmål vedrørende distribution er du velkommen til at kontakte Handelsinvest, tlf. 97 12 33 55.

Redaktionen er afsluttet 12.01.2016

2 Resumé · februar 2016

Art direction og produktion Aller Client Publishing Foto Jeppe Carlsen, Handelsinvest, thhe.dk, IstockPhoto

Illustrationer Simon Bodh Nielsen, Kristian E. Jensen Tryk Reklametryk Oplag 10.000 Ansvarsfraskrivelse Oplysninger i dette materiale kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringer. Medlemsbladet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller opfordring til køb af investeringsbeviser i afdelinger af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet kan ikke erstatte en individuel rådgivning af investor.

Handelsinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til bladets indhold, og investor opfordres til at søge rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering. Oplysninger om de enkelte afdelingers gældende prospekter samt senest offentliggjorte årsrapport eller halvårsrapport kan findes på handelsinvest.dk.

Leder

Kære investor I

forrige nummer af Resume skrev jeg, at noget kunne tyde på, at renterne skulle opad igen. Det tog lidt tid, men i skrivende stund har såvel den amerikanske centralbank (FED) som den danske nationalbank sat renterne op. Økonomerne vil ikke afvise, at vi kan komme til at se flere rentestigninger, men der er også en vis nervøsitet for, hvor meget renten kan stige, uden at det går ud over økonomierne. Der er sket meget i 2015, og lige nu er der så mange nyheder om ISIS, flygtninge og kinesisk økonomi, at problemerne i Sydeuropa er glemt for en tid, selv om de ikke er løst. På råvareområdet ses igen faldende olie- og metalpriser. Godt for os forbrugere, men skidt for de lande og virksomheder, som lever af at producere og sælge råvarer. Især de latinamerikanske lande er hårdt ramt som følge af de faldende priser – om det så er ved at være tid til at investere i vores afdeling Latinamerika, synes jeg, du skal læse mere om på side 12, hvor vi går i dybden med blandt andet Brasilien. Der spås meget om, hvor vi er på vej hen. Jeg er ikke økonom, så jeg vil undlade at kommentere på det, men det er et spændende 2016, vi går i møde – måske endda lidt for spændende. Hvis vi ser på dagligdagsøkonomi, er det stadig billigt – meget billigt – at låne penge. Hvorvidt den enkelte låntager så anvender fordelene til at betale sit lån hurtigere tilbage eller investere de overskydende penge i for eksempel Handelsinvests afdelinger varierer en del. Siden 2012 har der været store fordele ved at gøre det. Du kan læse mere om afkastene siden 2011 i vores teoretiske portefølje på side 29. Du kan også se afkastene for afdelingerne på side 30. Inden jeg ønsker dig god læselyst, vil jeg knytte nogle få kommentarer til et af resultaterne i 2015. Det blev igen i 2015 et godt aktieår, især båret af et fantastisk første halvår. Højdespringeren blev afdeling Danmark, der opnåede et afkast på 40,78%. Det er jeg meget tilfreds med, men jeg er endnu mere tilfreds med, at porteføljemanagerteamet i Afdeling Danmark, Nicolai Dissing og Jeppe Andersen, nu for ottende år i træk har givet et afkast, der er bedre end benchmark. Tilbage er at sige velkommen til de mange nye investorer, der har vist os tilliden ved at investere knap 1,2 mia. kroner fordelt på de 11 afdelinger i Handelsinvest. Det er jeg meget tilfreds med. Jeg håber, du finder god inspiration i de mange artikler i bladet. God læselyst!

Henrik Kragh Resumé · februar 2016 3

Noter

Af Elisabeth Schwarz Foto: istockphoto.com

AKTIEMARKED:

ET UJÆVNT ÅR I SIGTE

Det globale aktiemarked forventes at stige 5-7% i 2016, vurderer Handelsbankens investeringschef Anders Kjær. De bedste afkast ser ud til at blive i Europa og Japan. 1. 2 016 startede turbulent, men aktiemarkederne forventes at stabilisere sig i løbet af året. Modsat startede 1. kvartal 2015 euforisk, mens året endte med en ujævn udvikling, der fortsatte ind i det nye år. 2016 forventes at blive endnu et år med ujævnheder.

3. I ndtjeningsvæksten i de større selskaber kan blive udfordret. Den seneste korrektion på aktiemarkederne har dog fået prisfastsættelsen ned i et leje, som igen gør mange selskaber attraktive. 4. U SA har sat renten op for første gang i 10 år, og set makroøkonomisk har USA og Europa leveret pæne nøgletal. Stats- og realobligationer vil fortsat opleve en svag rentestigning primært grundet USA. Kina vil være præget af svagere vækst, men det forventes at blive kompenseret via stimuleringer fra den kinesiske centralbank. Oliepriserne forventes at falde yderligere, men en eskalering af konflikten mellem Saudi Arabien og Iran kan medføre korrektion. 5. R isikovilligheden lader til at være mindre, hvilket primært skyldes usikkerhed omkring udviklingen af kinesisk økonomi. Så længe råvareprisen er presset, hvilket den formentlig vil være, så længe Kinas vækst er stagnerende, bør man holde sig fra råvarerelaterede lande i EM som Kina og Rusland og holde sig til reformvenlige lande som Indien. 4 Resumé · februar 2016

FREMTIDENS JOB

URBAN GARTNER ELLER DATADETEKTIV? Glemt alt om en tryg karriere som bankrådgiver eller taxachauffør, for i fremtiden skal vi alle innovere og designe, lyder det fra forsker. 16 år inde i det nye årtusinde er spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, stadig mere presserende. For mens industrien fortsat mister terræn til globaliseringen, er der behov for nytænkning. Ifølge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Future Navigator skal vi i stedet fokusere på de kloge hoveder, innovation og bæredygtighed, - det betyder nye jobtitler på cv’erne. “Du kan blive bygartner, der laver skove i byerne, fordi vi i fremtiden gerne vil have mere natur i byen, eller du kan blive fiskedesigner, der designer mad til fisk, så fisken udvikler sig på en helt bestemt måde eller får den rigtig farve,” siger Anne Skare Nielsen til Jylland-Posten Finans. Også stillinger som datadetektiv, visualiseringsarkitekt,

urban gartner og sundhedstræner vil være attraktive på cv’et, ligesom der stadig er håb for praktiske fag som bagere og sundheds- og uddannelsesfagligt personale. “Alle de job, hvor folk sidder stille på kontoret og laver, hvad de selv kalder ’meget kompliceret arbejde’, forsvinder. Analysejob, rapportskrivning og generel support vil blive automatiseret. Vi kommer også til at sige farvel til bankrådgivere, revisorer, advokater, p-vagter og taxachauffører,” forudser Anne Skare Nielsen. Det betyder, måske til glæde for nogle, at bankrådgivere, P-vagter, revisorer og måske endda advokater vil blive overflødige i fremtiden. Deres funktioner vil simpelthen blive overtaget af robotter.

JOB, DER I FREMTIDEN BLIVER FORTID • Bankrådgiver • P-vagt • Kontorarbejde, hvor support og generel rapportskrivning er involveret • Revisorer • Taxachauffører • Advokater • Piloter

FREMTIDENS KOMPETENCER • Dygtighed • Dedikerede fællesskaber • Læring • Syntese fremfor analyse • Forståelse for data • Proaktivitet • Social intelligens • Ydmyg arrogance

Kilde: Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker ved Future Navigator, til JP Finans

2. S elv om flygtningekrisen, terrorfrygt og frygt for valutakrig kan få indflydelse på aktiemarkederne, forventes det, at Europa vil få de bedste afkast. Hvordan EU løser flygtningekrisen og Europas demografi som følge deraf, kommer dog til at veje tungt på budgetterne.

TRANSPORT UDEN CHAUFFØR

UBER UDVIKLER FØRERLØSE BILER Mens taxiselskaber verden over raser over Uber, der tilbyder kørsel uden om taxiselskaberne ved hjælp af en app, garanterer virksomhedens stifter, Travis Kalanick, at der bliver meget mere Uber i fremtiden. Uber, der anser sig selv for at være et teknologiselskab, har nemlig vilde fremtidsvisioner. “Vi ville da være dumme, hvis vi ikke så efter, hvad fremtiden kan bringe. Vi er disruptive på markedet nu, men derfor skal vi selvfølgelig passe

på, at vi ikke falder i bekvemmelighedsfælden. Hvis vi ikke har et skarpt blik på den slags, så ender vi som taxabranchen nu, der i mange år ikke har fulgt med udviklingen," sagde Travis Kalanick ved Salesforces store Dreamforce-konference, ifølge Computerworld. Travis Kalanicks fremtidsvisioner er da også en science fiction-film værdig. For på University of Arizona kører netop nu biler rundt med kameraer og avanceret laserteknologi.

Her arbejder forskere på at udvikle en 3D-kortlægningsteknologi for i fremtiden at kunne skabe førerløse biler. Projektet er finansieret af Uber, og målet er at kunne fragte passagerer og varer rundt så gnidningsløst som muligt. Den kompromisløse Uber-grundlægger kalder selv sin fremtidsvision “transport så pålidelig som rindende vand,” og han mener, at de førerløse biler vil reducere både trafikkaos, forurening og spildtid.

HONG KONG GÅR EFTER AT GENEROBRE BØRSTRONEN 70 selskaber gik i 2015 på Hongkongs børs og rejste kapital for næsten 30 milliarder USD. Mens Wall Street skuffede med kun 52 børsnoteringer, håber Hongkong nu på igen at blive verdens ledende børs for børsnoteringer.

HØJE BØDER FOR OVERTRÆDELSE AF DATABESKYTTELSEN Virksomheder, der krænker europæeres privatliv ved at overtræde databeskyttelsesloven, skal kunne idømmes bøder på helt op til fire procent af den samlede globale omsætning, har de 28 EU-lande bestemt. Det kan vise sig at blive dyrt for virksomheder som Google og Facebook, der allerede nu kritiseres for kontroversiel brug af data.

STREAMING

YOUTUBE GÅR NETFLIX I BEDENE Den ellers gratis videotjeneste YouTube er på udkig efter tv- og filmrettigheder til sin nye abonnementskanal Red. Red skal konkurrere med streaming-tjenester som Netflix og Amazon, og YouTube vil egenproducere indhold i form af tv-serier og film med YouTube-stjerner i hovedrollerne. Den nye kanal får premiere i løbet af 2016.

ENDNU ET LAVPRISSELSKAB LANDER I KØBENHAVN Til foråret får ungarske Wizz Air fast landingsplads i Københavns Lufthavn, når lavprisselskabet, som er et af Europas største, den 22. marts åbner en rute fra København til Skopje i Makedonien. Direktør i Københavns Lufthavn, Peter Krogsgaard, kalder det en milepæl, at lufthavnen nu har seks lavprisselskaber tilknyttet.

Resumé · februar 2016 5

DELEØKONMI

DEL ELLER SKRID Nye deleteknologier har ændret reglerne i markedet og givet plads til nye spillere, der forstår at tjene penge i en økonomi, hvor forbrugerne deler i stedet for at købe nyt. De gamle giganter skal oppe sig – nu. Af Kristian Foss Brandt | Illustration Kristian Eskild Jensen

ejsende fra hele verden lejer sig ind i andres hjem i stedet for at tjekke ind på et hotel. Pendlere kører i biler med fremmede, og forbrugere over en bred kam lejer alt fra bøger til tøj i stedet for at købe. I de senere år er der opstået en bølge af såkaldte deletjenester, hvor forbrugerne i stigende grad udnytter ressourcerne og samtidig får hurtige, bekvemme løsninger, som ikke binder dem, sådan som ejerskab gør det. Deleøkonomien, hvis grundsten er private udlejningsmetoder, hvor kunden får adgang frem for ejerskab, har fostret internationale giganter som kørselstjenesten Uber, Taskrabbit og den nu otte år gamle boligudlejningstjeneste Airbnb. Sidstnævnte har rundet mere end 60 millioner gæster uden at eje et lokale. Virksomhedens produkt er nemlig ikke selve rummet – det leveres af boligejerne – men i stedet forbindelser og kontrakter imellem lejere og udlejere.

Den tredje internetbølge Deling sparer kunderne for tid, penge og forstyrrelser og er blevet det nye mantra i toppen af den globale økonomiske elite, hvor mulighederne for innovation, ny forretning og vækst ligger. Dette bakkes op af tal fra det britiske revisionsfirma PricewaterhouseCoopers, som forudser, at deleøkonomien på verdensplan kan udgøre mere end 2.040 mia. kroner i 2025 mod 91 mia kroner i dag. Airbnb og Uber har formået at tiltrække investorer i så stort omfang, at Airbnb i dag værdisættes til 206 mia. kroner, mens Uber har en værdi på over 343 mia. kroner. “De nye deleteknologier er i virkeligheden en del af den tredje 6 Resumé · februar 2016

internetbølge, hvor vi kan dele alt med hinanden. Ved hjælp af internettet har vi adgang til tusindvis af medbrugere og dermed kapacitet, som vi kan bruge,” siger Claus Skytte, der er ekspert i deleøkonomi og forfatter til bogen Skal vi dele? og fortsætter: “Der opstår lige nu nye teknologier, som vil udkonkurrere de gamle, fordi de gør livet nemmere, smartere og billigere for folk. Desuden vil nye behov hele tiden skabe efterspørgsel efter nye platforme.” Ifølge Claus Skytte er det kun et spørgsmål om tid, før vi alle er en del af økonomien. “Mange bruger jo allerede tjenester som Netflix (streamingservice, red.), Gomore (samkørsel), Uber (taxa) og Airbnb i dag. De her teknologier vil kun

“ Uber er verdens største taxaselskab uden at eje en taxa, mens Airbnb er verdens største udlejer uden at eje en bygning.” CLAUS SKYTTE, EKSPERT I DELEØKONOMI

DELEØKONMI

“Alle med en internetforbindelse kan jo være med i denne økonomi.”

STEFFEN HEDEBRANDT, MARKETINGS-DIREKTØR HOS AIRTAME

vokse sig større. For det handler i bund og grund om, at de gør livet nemmere for forbrugerne,” siger Claus Skytte. Han mener, at de nye deleteknologier kan være med til at give gamle brancher et tiltrængt skub bagi, og at virksomheder med fordele kan lade sig inspirere og udnytte deres anvendte kapacitet og realisere udbyttet af at dele med andre. “Uber er verdens største taxaselskab uden at eje en taxa, mens Airbnb er verdens største udlejer uden at eje en bygning. Sådan skal virksomhederne også se på økonomien i fremtiden,” siger Claus Skytte.

Ingen produktion = hurtig eskalering Journalist og forfatter Peter Hesseldahl er projektleder på projektet We-economy, der forsker i, hvad konsekvenserne af deleøkonomien i bred forstand kan blive for danske virksomheder og for designbranchen. Han taler om den ny ‘vi-økonomi’ som alternativ til den gamle ’jeg-økonomi’, hvor det at eje viger for det at kunne anvende. “Generelt reagerer virksomhederne på tre måder over for de nye deleteknologier: Nogle er nysgerrige og øjner nye forretningskoncepter, andre stikker hovedet i Resumé · februar 2016 7

DELEØKONOMI

busken, og atter andre – som for eksempel hotelsektoren – lobbyer direkte for et forbud mod at dele. Det går jo stik imod princippet om, at vækst kommer af forbrug. Men de nye teknologier stormer frem i mange brancher, og man kan ligeså godt finde ud af at arbejde sammen med de nye aktører som imod dem,” siger Peter Hesseldahl. Fælles for de nye platforme er, at de typisk ikke ejer de ressourcer, de koordinerer, men blot forbinder leverandører med slutbrugere. Sammenlignet med konventionelle virksomheder har platforme meget få fysiske aktiver. Eksempelvis er Airbnbs forretningsmodel billigere og mere effektiv end hotellernes, der rummer en masse individuelle kontrakter mellem gæster, hoteloperatører, personale, leverandører, booking agenter, lodsejere, finansfolk og så videre. “Der er ikke noget produktionsapparat, ingen investeringer i fabrikker og maskiner og intet stort personale, kun software, data og computerkraft. Det betyder, at når platformen én gang er etableret, kan den hurtigt skaleres 8 Resumé · februar 2016

til at koordinere millioner af interaktioner verden over, og det forklarer de enorme værdiansættelser, nogle platforme har opnået blandt investorer,” siger Peter Hesseldahl.

“ Tillid er et nøgleord i denne nye økonomi” PETER HESSELDAHL, PROJEKTLEDER I WE-ECONOMY

Tillid er alfa omega I den gamle økonomi afhang en virksomheds succes af at udvikle et godt produkt og have dygtige ansatte. Fremadrettet vil virksomhedernes succes nok så meget afhænge af, hvor godt de og deres produkter er i stand til at spille sammen med andre i skiftende sammensætninger. Peter Hesseldahl forventer, at nye deleteknologier kan være med til at koordinere og holde øje med, hvor ressourcerne er og dermed dele dem bedre og billigere end i dag. “Tendensen med at dele ting er ekstremt stærk, fordi det er billigere og nemmere for forbrugeren. De nye platforme skaber en produktivitetsforøgelse, hvor du udnytter ressourcerne mere effektivt. Du får den service og de løsninger, der er sammensat til dine behov. Økonomien lægger vægt på, at folk

samarbejder og stoler på hinanden. Tillid er et nøgleord i denne nye økonomi,” siger Peter Hesseldahl. Tillid er nemlig det, der får nogen til at tage en køretur med en fremmed eller leje et værelse i et hus fra – eller til – en person, de aldrig har mødt. Omvendt er behovet for tillid også en af de største bekymringer ved de nye tjenester. Flere virksomheder inden for deleøkonomien er derfor begyndt at få øjnene op for vigtigheden af baggrundstjek og overvågningssystemer, da transparens er så vigtig en del af deres succes fremadrettet. “I Norden stoler vi traditionelt meget på hinanden, hvilket gør det nemmere at dele vores ting med hinanden. Men det er jo ikke i alle kulturer, det er

DELEØKONOMI

sådan. Desuden bliver virksomheder nødt til at tænke forsikring og sikkerhed ind i de nye platforme, som eksemplet er med Airbnb, der har indført en værtsgaranti, som garanterer, at din bolig er dækket for tab eller skade, hvis der sker tyveri eller vandalisme forårsaget af din gæst på op til 6 mio. kroner,” siger Claus Skytte.

Nye værktøjer hvert år Ingen af tjenesterne i den nye deleøkonomi var kommet til verden, hvis det ikke var for teknologien, der gør det muligt at forbinde os med hinanden på et øjeblik gennem vores smartphones eller tablets. For det er den digitale platform, der koordinerer udvekslingen og samspillet mellem de mange små og store parter, der har udfordret magtforholdene i brancherne. Udfordringen for mange virksomheder er, at de nye teknologier bliver udviklet så hurtigt, at de ikke kan følge med. “For ti år siden var der mange, der grinede af e-handel. I dag er det fuldstændig normalt. Jeg spår, at deleøkonomien kommer til at gøre det samme om 10 år. Derfor skal virksomheder vænne sig til at sælge brugen af produkterne, og ikke produkterne selv. De skal omfavne de deleøkonomiske platforme og tilbyde deres ekspertise og service,” siger Claus Skytte. En måde at forstå udviklingen er ved at se på Moores lov, som siger, at antallet af transistorer i et integreret kredsløb vil fordobles hver 24. måned. “Alle verdens computere bliver med andre ord dobbelt så hurtige hvert andet år. Det giver os hele tiden flere værktøjer, end vi havde tidligere,” fortæller Steffen Hedebrandt, marketingsdirektør hos Airtame og tidligere nordisk direktør hos Upwork.com, verdens største platform for freelancere. “Alle med en internetforbindelse kan jo være med i denne økonomi. Vi kan klikke os ind og ud af samarbejdet, og det giver os en hurtig omstillingsevne. Virksomheder, der har bundet store faste ressourcer, kan frigøre eller optimere kapital, så de bliver mindre i kernen, men større i deres netværk,” siger Steffen Hedebrandt. Her tænker han specielt på hotel- og bilbranchen, der har potentiale til at vinde på de teknologiske muligheder. “I fremtiden skal hotelbranchen omfavne de teknologiske muligheder, som private boligudlejningstjenester giver dem. De kan eksempelvis indgå partnerskaber med de lejligheder, som er inden for hotellets radius. Bilbranchen har kæmpe potentiale, da vi jo kan leje bilen ud i den tid, hvor vi ikke selv bruger den. Det handler bare om at skabe platformen til det, for det er her, hvor forbrugerne vil være i fremtiden,” siger Steffen Hedebrandt.

5 INTERNATIONALE DELE-TEKNOLOGIER RINGER DU LIGE EFTER EN UBER? Uber er en it-virksomhed fra San Francisco, som tilbyder en internetbaseret tjeneste til bestilling og betaling af taxikørsel og delekørsel. Med tjenesten kan brugeren se, hvor chaufføren befinder sig, og omvendt. Ved bestilling af en bil kan man på et kort i app’en se, hvor bilen befinder sig, og hvor lang tid det kan forventes at tage, inden den er fremme. Tjenesten hviler ligesom Airbnb på et sindrigt system af rating og anmeldelser. Betalingen sker igennem app’en, hvor Uber tager 5-20 procent af betalingen, mens resten går til chaufføren. Uber kræver, at chaufførerne klarer et baggrundstjek. Desuden skal de have deres egen bil, og den skal være forsikret. Uber er i dag over hele verden fra Abu Dhabi til Zürich. I Danmark diskuteres det, om Uber i virkeligheden er en taxatjeneste og derfor bør underlægges samme stramme regler som taxaselskaberne. WWW.UBER.COM

LÅN DINE PENGE UD Lending Club er en amerikansk lånetjeneste, der har fået stor fokus fra investorer de senere år. På Lending Club låner brugerne penge ud til hinanden. Du kan give lån til andre og tjene på renterne eller optage et lån. Tjenesten tilbyder altså både muligheder for afkastsultne investorer, og folk der har brug for et lån. Lending Club blev børsnoteret den 10. december 2014 og blev den største amerikanske it-notering i hele 2014. Du kan selv vælge, hvem du ønsker at låne ud til. Du kan for eksempel vælge kun at låne penge til folk, der har en indkomst over 100.000 dollars om året og har brug for pengene til en husrenovering eller lignende. WWW.LENDINGCLUB.COM

SNAK ELLER STILHED PÅ BILREJSEN På linje med danske Gomore er franske BlaBlaCar en delebiltjeneste, som forbinder dem, som har brug for at flytte sig geografisk med dem, som har plads i bilen. Relationerne mellem chauffør og passagerer afgørende. Chauffør og passager har nemlig mulighed for at tjekke hinandens profiler ud, inden køreturen aftales. Særligt ved BlaBlaCar er, at chaufføren og passageren på forhånd skal være enige om, hvor meget ‘blabla’, de gider på køreturen. BlablaCar har over 20 mio. brugere og opererer i 19 lande. WWW.BLABLACAR.COM

SÆLG OG BYT DIT TØJ Litauiske Vinteds mission er at ‘gøre genbrugstøj til førstevalget’. Det er en peerto-peer markedsplads, hvor brugerne kan sælge, købe og bytte tøj. For at sælge noget på Vinted skal brugeren blot tage et billede, lave en beskrivelse af varen og angive en pris på sitet. Derefter får sælger og køber mulighed for at kommunikere direkte via en chatfunktion. På nuværende tidspunkt har tjenesten mere end 8 mio. medlemmer, der er udbredt til Storbritanien, Tyskland, Frankrig, Østrig, Polen, Tjekkiet og Litauen. WWW.VINTED.COM

VIL DU LEJE MIN CYKEL? Amerikanske Spinlister er en deletjeneste, hvor du kan udleje din cykel, ski, surfboard eller snowboard. Firmaet giver garanti for den skade, der måtte ske på transportmidlet: Op til 1.000 dollars for ski og snowboards og 10.000 dollars for en cykel. Platformen er rullet ud i 63 lande og har brugere fra 120. Den er endnu ikke kommet til Danmark. WWW.SPINLISTER.COM

Resumé · februar 2016 9

KVINDE I MANDEFAG

KVINDELIG MALERMESTER:

“ Jeg går højt op i mine medarbejdere” Malermester Carina Blach, hvis firma har vundet flere priser, tager sit sociale ansvar dybt alvorligt. Som kvindelig leder i et mandefag er hun fortaler for de bløde værdier – de betaler sig nemlig. Af Elisabeth Hamerik Schwarz | Foto Jeppe Carlsen

10 Resumé · februar 2016

KVINDE I MANDEFAG

et lå ikke i kortene, at Carina Blach skulle være maler. Drømmen var at blive læge, men gymnasielivet fungerede ikke for den unge kvinde, og da hun besluttede sig for at droppe ud, tvang faren hende til at tage et job som lagerarbejder hos Flügger. “Det blev et vendepunkt for mig. For en dag hørte jeg, at en malermester manglede en arbejdsdreng. Den stilling søgte jeg. Det var selvfølgelig et skridt væk fra drømmen om at blive læge. Men håndværkerbranchen var lige mig. Jeg kunne lide at bruge mine hænder, og jeg nød, at tingene blev sagt direkte, hvilket mænd ofte er gode til,” fortæller Carina Blach.

Ingen kompromiser I dag er Carina Blach 44 år og har sit eget malermesterfirma. I 2013 blev det kåret som Årets Lærerplads, og i 2014 modtog hun Børsens Gazelle-pris. Selv er hun mest stolt af lærerplads-prisen, for siden hun startede sit firma, har hun haft Corporate Social Responsibility (CSR) som sit primære fokus. “Glade medarbejdere giver gode resultater, så er den ikke længere. Mine medarbejdere skal have ordnede forhold, og det går jeg ikke på kompromis med,” siger Carina Blach. Carina Blach startede sit firma under samme navn efter flere år som ansat maler. Undervejs havde skiftende mestre ladet hende styre byggepladser, hvilket gav hende ledererfaring og sans for økonomistyring og planlægning. Drømmen var ydmyg. Hun skulle male selv og ansætte et par svende. “Men efter to år som selvstændig fik jeg en alvorlig rygskade, og min læge sagde stop. Pludselig skulle jeg have direktørhatten på, og ironisk nok voksede min virksomhed markant i den periode, hvor jeg var allermest ulykkelig. I dag har jeg affundet mig med, at jeg ikke længere kan male. I stedet samler jeg på dygtige medarbejdere, hvoraf de fleste er kvinder. Ikke fordi jeg selv er det, men fordi de ofte er mere detaljeorienterede end mændene.”

Pas på kvindernes rygge Carina Blach har dog også måttet indse, at der er ting i malerfaget, som udfordrer kvinderne ekstra. “Som lærling slæbte jeg 40 liter maling op til 3. sal, for jeg skulle ikke være hende tøsen, der ikke kunne klare sit job. Sådan er det, når man er i et mandefag: Du skal være bedre end mændene, ellers får du ikke en chance. Men jeg smadrede min ryg på at lege supermand og advarer nu altid kvinder mod det. At du kan slæbe 40 liter gør dig ikke til en god maler,” siger Carina Blach, der mener,

at CSR også handler om at tænke på sine medarbejderes fysik, hvorfor hendes ansatte har en sundhedsforsikring med adgang til fysioterapi. “Jeg har nok fokus et andet sted, fordi jeg er kvinde, og går nok meget længere for mine medarbejdere, end en mandlig mester ville gøre,” siger Carina Blach. Medfølelsen gør også, at hun føler sig personlig ansvarlig, når det bliver lavsæson, og der ikke er nogle job. Det får hende til at løbe endnu hurtigere for at skaffe nok arbejde. Dog aldrig for enhver pris. “Man kan ikke drive sin virksomhed på empati. Det kan man til gengæld på CSR, så selv om det er lavsæson, går jeg ikke på kompromis med priserne og kvaliteten, så vil jeg hellere sende en svend hjem i to uger, fordi der ikke er arbejde til vedkommende. Jeg ser på det, som en langsigtet strategi,” siger hun.

Lærlinge er fremtiden Carina Blach fremhæver løn, pension, sundhedsforsikring og feriepenge som ting, der altid skal være i orden, men ikke altid er det i hendes branche, fordi der ofte tænkes kortsigtet. Derudover skal der være styr på medarbejdernes udstyr og tøj, og hun har nultolerance over for korruption og lyssky forretninger. Endelig mener hun, at lærlinge er essentielle for hendes arbejde med CSR. “De er vores fremtid. Mange små håndværkerfirmaer tager ansvar og har flere lærlinge, mens de store ofte kun tager få,”

MERE OM CSR

• CSR står for Corporate Social Responsibility • CSR-virksomheder handler globalt og samfundsmæssigt ansvarligt ved at tage hensyn til menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø m.m. • Oprindeligt blev CSR især i USA set som filantropi, men i dag er det betegnelsen på virksomhedsinitiativer, hvor virksomheden tager hensyn til interesser fra ejer, ansatte, lokalsamfundet og kunderne. • CSR kendetegnes ved, at virksomheden går længere ift. socialt ansvar, end den er pålagt ved lov.

siger Carina Blach og tilføjer: ”Det handler nok om, at konkurrencen er hård, at de ikke føler, at de har ressourcer nok. Men vi kommer til at mangle håndværkere om få år, så det nytter ikke noget, at vi ikke uddanner dem.” I april 2015 manglede 12.050 elever fra erhvervsskolerne en praktikplads. I maj 2015 opgjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tal, der viste, at det især var de store

“ Jeg går meget længere for mine medarbejdere, end en mandlig mester ville gøre.” CARINA BLACH, MALERMESTER virksomheder, der krøb udenom praktikpladsansvaret. “Det er svært at være dyrere end konkurrenterne, hvilket man er som CSR-virksomhed. Men jeg fortæller gerne mine kunder, hvorfor de skal vælge et firma, som tager lærlinge og behandler sine ansatte ordentligt. Ellers undergraver vi jo vores egen branche ved at konkurrere mod udenlandske håndværkere, som altid vil underbyde os,” siger Carina Blach.

CSR kan betale sig Carina Blachs holdning er den rette, mener lektor Karin Buhmann, som forsker i CSR ved Copenhagen Business School. “Virksomheder, som forstår at se CSR som en investering, skaber en værdi for sig selv og samfundet. Det er en investering at tage lærlinge, og selv om det kræver en indsats, er resultatet ordentligt uddannede håndværkere,” siger Karin Buhmann og fortsætter: “CSR er en blødere værdi, men også en langsigtet strategi. Det synes måske ikke altid oplagt, men det betaler sig i sidste ende. Tænker man i ordnede forhold for medarbejderne, beskytter man dem mod sygdom og arbejdsskader og dermed også samfundet og virksomheden mod udgifter og tab.” Mange store virksomheder brander sig i disse år på CSR. Forbrugerne forventer nemlig, at virksomhederne har fokus på områder som miljø og arbejdsforhold. Men også små virksomheder kan få gavn af at satse på CSR. “De leverer jo ofte direkte til forbrugeren. Så når en virksomhed har orden i sagerne, udståler det troværdighed og skaber loyalitet hos kunderne. Så faktisk kan CSR vise sig også at være en gevinst på bundlinjen,” siger Karin Buhmann. Læs mere om Carina Blachs CSRstrategi på www.carinablach.dk Resumé · februar 2016 11

TEMA: LATINAMERIKA

BRASILIEN

HAR TABT PUSTEN

MEN KOMMER IGEN Engang var Brasilien ‘b’et i de hypede BRIK-lande og vækstmotoren i Latinamerika. I dag rasler skeletterne ud af skabet, og landet er i økonomisk kaos. Men har man selv lavet fejlene, kan man selv rette dem, og det kan Brasilien også, mener dansk veteran i Sao Paulo. Af Peter Kyhn | Foto istockphoto.com

M i fodbold i 2014 og OL i 2016. Selv danske medier, som ellers ikke beskæftiger sig meget med Latinamerika, har gjort det klart for de fleste: Brasilien, B’i BRIK og det store land i Latinamerika, har mistet pusten. Landet ser ud til at få en negativ økonomisk vækst i 2015 på – 3,2 % og på –1,8% i 2016. Brasilien er på vej ned i en mørk tunnel af økonomisk kaos. “Brasilien har begået økonomisk selvmord. Præsident Dilma (Roussef)s tilhængere siger, at det er Kinas og råvareprisernes skyld, men det passer ikke. Brasilien har selv begået alle de fejltagelser, som har ført landet ned i desperation,” siger Dansk Industris mangeårige mand i Brasilien, Per Lerdrup Olsen. Han har med et lille afbræk på fem år været bosat i Brasilien siden 1976, først for ØK, siden for Brødrene Hartmann, den statslige danske industrialiseringsfond for udviklingslandene, IFU, og siden 2006 som chef for DI’s kontor i Sao Paulo. Han har med 12 Resumé · februar 2016

andre ord gjort hele Brasiliens nyeste historie med: under militærdiktaturet frem til 1985, under hyperinflation og økonomisk kaos frem til præsident Fernando Henrique Cardosos økonomiske reformer i begyndelsen af 1990’erne og under de venstreorienterede præsidenter Luíz Inácio Lula da Silva (Lula) og Dilma siden 2002. “Efter præsident Dilmas genvalg i 2013 rasler skeletterne ud af skabene. Op til valget

“ Brasiliens økonomi handler om meget andet end jern og olie.” PER LERDRUP OLSEN, DANSK INDUSTRI handlede det for magthaverne fra arbejderpartiet Partido dos Trabalhadores (PT) om at få tallene til at se så gode ud som muligt. Man gjorde det, der på portugisisk hedder pedalada: brugte så meget som muligt for at holde hjulene i gang og anvendte samtidig pedalen til at skyde udgifterne ud i fremtiden.

Nu sætter de skatterne op for at dække hullerne, og det rammer den økonomiske vækst,” siger Per Lerdrup Olsen.

Protektionisme + bureaukrati = investeringer Det er til en vis grad lykkedes Dilma at overbevise sine vælgere om, at Brasiliens problemer er Kinas skyld, fordi efterspørgslen på hårde commodities som jern og metaller er gået ned, og USA's skyld, fordi landet har fundet andre måder at udvinde olie og gas på, hvilket har påvirket den globale oliepris. “Men det er ikke korrekt, for Brasiliens økonomi handler om meget andet end jern og olie, for eksempel soft commodities, altså landbrugsvarer, som slet ikke på samme måde har tabt i pris. Sådan er det, når man har millioner af vælgere, som er semi-analfabeter. De lytter gerne på deres egne ledere, men læser ikke mange aviser,” mener Per Lerdrup Olsen. En af årsagerne til, at Brasilien ikke har kunnet realisere sig selv som vækstøkonomi

TEMA: LATINAMERIKA

og har gjort BRIK til RIK, skyldes den nationalisme, som præger store dele af halv- eller heloffentlig brasiliansk økonomi. For at få ordrer til offentligt ejede virksomheder skal man opfylde en national kvota. Det vil sige, at produktet skal være mellem 60-100 % Fabricado no Brasil. Det kan man ikke, når man har produktion i Tølløse eller Trondheim, så mange udenlandske virksomheder vender allerede her ryggen til det brasilianske marked. Og at starte lokal produktion er langt fra altid en sikker fidus. Brasilien har et velvoksent bureaukrati, og det tager lang tid, inden alle tilladelser er på plads. “Ofte kræver myndighederne, at faciliteterne skal være fuldt etablerede, når ansøgningen indgives, og så kan virksomheden stå og vente med en masse penge bundet i en hel ny fabrik i et år, indtil inspektionen kommer," fortæller Per Lerdrup Olsen. Dernæst er lønomkostningerne høje. Den samlede omkostning for arbejdsgiveren er dobbelt så stor som lønsummen, hvilket gør, at man ikke kan eksportere sine produkter

så meget som i London og en kilometer “ En kilometer vej koster pipeline tolv gange så meget som i Canada. syv gange så meget som i Derfor bliver der kun bygget en syvendedel af USA.” de veje, en tiendel af den metro og en tolvtePER LERDRUP OLSEN, DANSK INDUSTRI

fra Brasilien til en konkurrencedygtig pris og ofte ikke få så meget kritisk masse på det brasilianske marked, at investeringen i en fabrik i landet kan forsvares. Hvis man ikke har en tilstrækkeligt velpolstret balance, når man går ind i Brasilien, kan det betyde, at man risikerer sin egen virksomhed derhjemme. Resultatet er, at udenlandske investeringer ikke kommer til landet.

Dejlige, offentlige penge Et andet stort problem er korruption. I Brasilien er kickbacks ved udbud nærmest en tradition, og på det seneste er den traditionelle korruption inden for offentlige udbud blevet jobbet op. Det lægges på prisen. "En kilometer vej koster syv gange så meget som i USA, en kilometer metro ti gange

del af de rørledninger, som skulle bygges. Det rammer væksten,” siger Per Lerdrup Olsen. Men kan Brasilien så overhovedet frigøre økonomien fra politikkens elendighed? “Brasilien har selv skabt de problemer, som vi lider under lige nu, og det er egentligt et held, for så kan vi selv gøre noget ved dem og vende udviklingen i løbet af ganske kort tid. Vi er ikke afhængige af skift i verdensmarkederne eller sådan noget,” siger Per Lerdrup Olsen. Den brasilianske supertanker skifter dog ikke til fremgangskurs i 2016. Det kan tidligst ske i løbet af 2017, hvis der kommer en ny præsident efter en eventuel rigsretssag mod Dilma, eller fra 2018, hvor Dilma under alle omstændigheder skal gå af. “Det mener alle de bankøkonomer, jeg taler med, er fuldt realistisk," siger Per Lerdrup Olsen. Resumé · august 2015 13

TEMA: LATINAMERIKA

Hvordan tjener man penge på latinamerikanske aktier? Find en demografisk trend, følg den og undgå kaos. Handelsbankens porteføljerådgiver Kristoffer Eklund fortæller om at investere i aktier i Latinamerika. Af Peter Kyhn | Foto istockphoto.com

vordan tjener man egentlig penge Landet er dels meget råvarefølsomt, dels på at købe og eje aktier i en repræget af en kaotisk politisk situation, hvor gion, hvor store aktiemarkeder har vi ikke ved, om Dilma kan blive siddende haft det svært, og hvor indeksbaperioden ud, eller om det for eksempel bliver serede investeringsafdelinger har klaret sig vicepræsident Michel Temer, som tager over. notorisk dårligt? De offentlige finanser er i en skidt forfatning, “Vi prøver at finde aktier i markederne, statsgælden stiger med høj fart, hvilket har som er lavt prissatte, har høj indtjening og fået presset mod den brasilianske valuta, virker i et marked, der vokser hurtigere end real’en, til at stige. Så selv om faldene på BNP,” fortæller Kristoffer Eklund. Han forvalter aktiemarkedet ikke har været så store, har sammen med sin chef, Christofer Halldin, det betydet meget for udenlandske investoHandelsinvest Latinamerika afdeling. Eklund rer. Der skal en politisk ledelse til, som kan uddyber: tage sig af landets problemer,” siger Kristoffer “Flere af landene Eklund. præges af en befolkChile tiltrækker “ Brasilien spiller en ning, som bliver ældre derimod med sin rige mindre rolle i vores befolkning og stabile og ældre, derfor har investeringer nu.” vi for eksempel invepolitiske udvikling. KRISTOFFER EKLUND RÅDGIVER PÅ steret i pensionsvirk“Chile er et mere HANDELSINVESTS LATINAMERIKA somhed i Chile. Der er udviklet land. Landet en notorisk knaphed har fået en ny præsipå sygehuspladser i Sydamerika, derfor har vi dent, men trods visse skattestigninger har investeret i Banmedica, som leverer sygedet været positivt i markedet,” siger Kristoffer husydelser i Chile og Peru. I Mexico har vi Eklund. investeret i virksomheder, som har koncessioMexico og Colombia har begge været ner på motorveje og lufthavne.” præget af reformer, men deres udgangspunkt Afdelingen er glad for stabile spillere er forskellige. Trods vækstskøn, som er inden for fødevarer, herunder regionale Coca nogenlunde ens for de to lande. Cola-tapperier og distributører som chilen“Der er sket fremskridt i Colombia, men vi ske Andina og mexicanske FEMSA, men har stadig forholdsvist begrænsede investeogså brasilianske BRF, der er en af verdens ringer dér. Mexico er derimod en af regionens største fødevarevirksomheder, og mexicanske allerstørste økonomier, og der har regeringen Gruma, som er en gigant inden for tortillaer gennemført omfattende reformer ved for ekog majsmel. sempel at liberalisere oliesektoren og udvide skattebasen. Og Mexico har nærheden til Fra plagede Brasilien til stabile USA som et stort plus lige nu."

LATINAMERIKA

er en kulturel betegnelse og omfatter de dele af Syd- og Mellemamerika samt Caribien, hvor der tales romanske sprog som spansk, portugisisk og fransk. Lande som Belize, Surinam og Guyana er ikke en del af Latinamerika.

REGIONEN DÆKKER

19.200.000 KVADRATKILOMETER

BEFOLKNING

588.000.000 SYDAMERIKA

er en geografisk betegnelse. Det er et af verdens syv kontinenter. Sprogene er spansk og portugisisk i Brasilien, engelsk i Guyana, hollandsk i Surinam og fransk i Fransk Guyana foruden store og små indianske sprog. Mellemamerika og Caribien er ikke en del af Sydamerika.

Chile

Noget handler også om at styre investeringerne væk fra problemer og over mod sikre havne. “Brasilien spiller en mindre rolle i vores investeringer nu.

HAR ET AREAL PÅ

17.800.000 KVADRATKILOMETER

BEFOLKNING

390.000.000 14 Resumé · februar 2016

TEMA: LATINAMERIKA

Stillehavsalliancen er vejen ind for danske virksomheder Landene, der vil frem, ligger ved Stillehavet. Især Mexico tiltrækker, blandt andet fordi olieindustrien liberaliseres, fortæller konsulent, der rådgiver danske virksomheder i Latinamerika. Af Peter Kyhn

DANMARK

MEXICO

uan Recinos Jensen er cand.merc. landets 75 år gamle monopol for det statslige fra CBS og driver Danlat Consulting, olieselskab PEMEX. Selskabet er dels presset som hjælper danske virksomheder af de lave oliepriser, dels af, at dets brønde i ind i Latinamerika. Han er oprindelig den lavvandede del af den Mexicanske Golf fra Guatemala, men opvokset i Mexico og har er ved at løbe tør, og der skal til at bores på blandt andet studeret i Brasilien. Ifølge ham større dybder, hvis Mexico på lang sigt skal er Stillehavsalliancen, frihandelssamarbejdet være et olieproducerende land. Mexico har mellem Mexico, Colombia, Peru og Chile, også ambitioner om at klare en hel del mere stedet, hvor det sker. af forarbejdningen af den mexicanske olie “Her har man samlet de liberale økonomier, selv, frem for som nu at sende den videre til som dels er fokuseret mod vækst og udenUSA og købe raffinerede produkter tilbage for landske investeringer, dyr valuta. og som faktisk også har Juan Recinos kan “ Stillehavsalliancen en økonomisk vækst, sætte ord på, hvad regør det muligt at der er attraktiv nok til at formerne i olieindustrien komme ind på flere tiltrække danskere,” siger betyder. markeder alene ved Juan Recinos. “Nu kan man komme at have besværet Mexico, som er til at tale med folk. Jeg en del af Stillehavsalhar haft møder med med at etablere sig liancen, står øverst på medlemmer af toplepå ét.” danske virksomheders delsen i PEMEX, som JUAN RECINOS JENSENS, spiseseddel i Latinamejeg for få år siden aldrig INDEHAVER AF DANLAT CONSULTING rika. Landet har udsigt ville komme i nærheden til en BNP-vækst på 2,3 % i 2015 og 2,9 % i af. PEMEX har behov for ny teknologi både 2016. Lego investerede i 2014 300 millioner til dybvandsboringer og efterforskning, og er kroner i en udvidelse af sin fabrik og øgede meget interesseret i, hvad danske virksomheantallet af ansatte i landet fra 2.000 til 3.000. der kan tilbyde,” fortæller han. “For øjeblikket er der cirka 45 danske virksomheder på plads i Mexico. Jeg er netop Een etablering, fire markeder kommet hjem fra en delegationsrejse med Tanken med Stillehavsalliancen er at skabe et Eksportforeningen, hvor vi besøgte Mexico fællesmarked i Latinamerika og at fokusere med offshore og olie som tema, og da vi kom regionens vækst mod Asien. Organisationen er ud til oliehavnene, fandt jeg et par danske delvis skabt i opposition til Mercosul, et forsøg virksomheder, som jeg ikke anede var i lanfra 1990’erne på at skabe et sydamerikansk det,” siger Juan Recinos. fællesmarked, som Stillehavslandene synes har stået i stampe, og som er domineret af Brasilien Liberalisering af olieindustrien og Argentina. Stillehavsalliancen står også i Mexicos Præsident Peña Nieto er ganske modsætning til ALBA, som omfatter de venstrevist rasende upopulær, blandt andet fordi han orienterede regeringer i Venezuela, Bolivia, har en sag med 43 forsvundne og formodet Ecuador, Nicaragua og Cuba. dræbte lærerstuderende på halsen, men øko“Den vigtigste betydning for danske nomisk har han åbnet op for liberalisering af virksomheder er, at Stillehavsalliancen gør det

COLOMBIA

PERU

CHILE

muligt at komme ind på flere markeder alene ved at have besværet med at etablere sig på ét. Hvis en dansk virksomhed vil levere til mineindustrien i Peru, kan den etablere sig dér, og gå videre til Chile, som blandt andet har verdens største kobberreserver,” siger Juan Recinos.

Sats på vand I Danmark kan vi noget med rent grundvand og vi har virksomhederne, som kan levere teknologien. Juan Recinos tip til danske vandvirksomheder er derfor at holde øje med Andesbjergene. Specielt i det aflange Chile, som deles på langs af høje bjerge, er der akut mangel på vand og dårlig kvalitet må importeres blandt andet fra Titicaca-søen i Bolivia. Årsagen til vandmanglen er mineindustrien, som bruger milliarder af kubikmeter til udvindingen af kobber og tin. Resumé · februar 2016 15

INVESTORARRANGEMENT

“Nu går det løs.” Direktør Henrik Kragh bød varmt velkommen til sin gamle kollega, filosoffen Morten Albæk.

“Ethvert moderne menneske må vide, hvem det er og aldrig bliver.” Morten Albæk i topform.

SPØRGSMÅL TIL INVESTORERNE:

HVAD ER MENINGEN MED DIT LIV?

På to kolde novemberaftener blev Handelsinvests investorer varmet godt igennem af filosof og forfatter Morten Albæk og porteføljemanager Jeppe Andersen, der fortalte om henholdsvis moderne mennesker og danske aktier. Af Ulla Hinge Thomsen | Foto Handelsinvest

eg mødte Morten Albæk, da vi begge arbejdede i Danske Bank. Dengang tænkte jeg: ‘Hvad laver sådan et velformuleret og filosofisk menneske dog i en stor, støvet koncern?’ – men jeg var der jo også selv.” Sådan indledte Handelsinvests administrerende direktør Henrik Kragh med et smil efterårets to investorarrangementer i henholdsvis Herning og Værløse, hvortil han havde inviteret sin gamle kollega, Morten Albæk, der har arbejdet i nogle af Danmarks største virksomheder, herunder som koncernmarketingdirektør i Vestas, inden han sidste år blev selvstændig med investeringsvirksomheden Voluntas. “Jeg syntes ikke, det alene skulle handle om investering, og Morten er god til at vende tingene på hovedet, så hans lyttere får noget med hjem. Det er ikke så vigtigt, om man er enig eller 16 Resumé · februar 2016

ej, men at man bliver udfordret,” fortæller Henrik Kragh.

Glansbilledkontrakten Og udfordret blev tilhørerne bestemt. Gennem en time tog Morten Albæk i hæsblæsende fart den tryllebundne forsamling med på en rejse fra hjembyen Uggerby i Nordjylland (“et af verdens tre røvhuller, hvis fremmeste mål det for mig var at flygte fra”) over det moderne menneskes selvovervurdering (“X-Factorloven, ifølge hvilken vi anerkender eksistensen af det, der ikke eksisterer, nemlig talentet”), danskernes ditto (“vi tror, vi er blandt de rigeste lande i verden, men det er længe siden”) og det, han kaldte glansbilledkontrakten: “Når jeg møder en gammel bekendt og spørger, hvordan det går, får jeg én lang løgnehistorie om hans fantastiske job, passionerede

ægteskab og dygtige børn. Der eksisterer en uimodsagt fortælling om perfekte liv i det offentlige rum, men perfekte liv findes ikke, for der findes ikke perfekte mennesker. Men det uperfekte kan godt være meningsfuldt,” lød det.

Vær ærlig, menneske Ifølge Morten Albæk bør det moderne menneske droppe selvovervurderingen og i stedet stille sig selv ét eneste spørgsmål: ‘Hvad er meningen med mit liv?’ Det bør virksomhederne også, for mennesker, der ikke har mening i deres arbejdsliv, keder sig og producerer derfor mindre, anførte Morten Albæk. “Undersøgelser viser, at vi danskere tror, at vi arbejder 39 timer om ugen, men vi arbejder kun 33. Hvorfor føles 33 timer som 39? Fordi arbejdslivet ikke giver mening! Når

De tre herrers oplæg udløste klapsalver og gode grin os tilhørerne i Herning og Værløse.

Jeppe Andersen havde spændende og optimistiske budskaber med om danske aktier.

det ikke gør det, fortryder vi på dødslejet, at vi har arbejdet for meget.” På rækkerne i Værløse sad blandt andet Anni og Per Bock fra Regstrup, og de var godt tilfredse med opsangen fra Albæk: “På trods af, at han talte meget hurtigt og valgte mange specielle ord, kunne han på en gribende måde omtale det enkelte menneske, så der i vores hoveder blev dannet billeder. Det var en fantastisk oplevelse, som har givet stof til eftertanke!” fortæller Per Bock.

Danske aktier i høj kurs Efter tour de Albæk var det porteføljemanager i Handelsbanken, Jeppe Andersens, tur, og selv om emnet var mindre filosofisk, var entusiasmen mindst lige så stor. Jeppe Andersen har også noget at være stolt over. Han står nemlig i spidsen for Handelsinvests danske aktieportefølje,

Hovederne snurrede under Morten Albæks tankevækkende foredrag om det moderne menneskes vigtigste spørgsmål.

og den har slået markedet som den eneste i de otte år, han selv har været med. Af flere grunde: “Vi har nogle store, gode aktier som Novo og DSV, men vi har også en underskov af kvalitetsselskaber, der har gjort det rigtig godt i rigtig lang tid,” sagde Jeppe Andersen og pegede blandt andet på Pandora, Vestas, Simcorp, DFDS og Genmab. Men også Handelsinvest Danmark selv har i al beskedenhed nogle fordele som investeringsafdeling, blandt andet ved ‘kun’ at have cirka 1,4 mia. kroner under forvaltning. “Det betyder, at vi har en bredere vifte af selskaber – cirka 60-70 stykker – som vi kan investere i, og det giver os en mulighed for større spredning og mindre risiko,” sagde Jeppe, der samtidig hejste et lille gult flag: “Vi har nogle danske virksomheder, der har klaret det godt, ja. Men vi har også været hjulpet

af de lave renter. Derfor er der grund til at holde godt øje med især den amerikanske centralbank og det amerikanske arbejdsmarked, og det gør vi.”

Tillid og tilfredshed Selv om Jeppe Andersen havde meget at fortælle om både investeringsfilosofi og de daglige input, der ligger til grund for investeringerne, begyndte maverne efterhånden at knurre, og Henrik Kragh rundede kort af med at fortælle lidt om Handelsinvests resultater generelt, inden forsamlingen gik til buffeten. De to arrangementer blev afholdt på henholdsvis MCH Herning Kongrescenter den 17/11 og Kollekolle Konferencehotel i Værløse den 23/11. Hold øje med annoncering af næste års investorarrangementer her i Resumé. Resumé · februar 2016 17

TENDENSER: RESTAURANTKONGER

DRØMME, PERSONLIGHED OG HÅRDT ARBEJDE

Tre iværksættere inden for restaurationsbranchen har formået at omdanne et enkelt spisested til succesfulde koncepter i vækst. Fælles for dem er passionen og det hårde arbejde, men strategierne er vidt forskellige. Mød dem her. Af Elisabeth Hamerik Schwarz | Foto PR

TORBEN KLITBO, COFOCO

“ Opskriften er folkelig gastronomi.”

orben Klitbo var kokkeelev, da han tog det første spadestik til Cofoco. Året var 1999, og millenium-hypen var på sit højeste. Alt skulle være dyrt og ekstravagant. Det fik Torben Klitbo til at tænke ‘hvad nu, jeg laver nytårsmenuer og sætter prisen ned?’. Hans venner og bekendte bed på, og det år solgte han 350 menuer til 150 kroner stykket. Året efter gjorde han det samme, og da han i 2003 var færdiguddannet, fik han en idé. På Istedgade lå der dengang mest pizzeriaer, og Torben Klitbo opdagede, hvordan de altid havde travlt fredag og søndag. Så han startede en take away, som kun havde åbent om søndagen, så han kunne fokusere sin tid der, hvor han kunne sælge mest. Herfra solgte han dagens ret til en 50’er og tilbehør til 10 kroner. Lækker mad til en god pris. Konceptet blev en succes med det samme. “Hver søndag var der kø ned ad gaden, og da jeg det år lavede 2.000 nytårsmenuer, besluttede jeg mig for at starte

18 Resumé · februar 2016

en restaurant. Samme formel – folkelig gastronomi.”

Tager mange chancer I dag dækker Cofoco-navnet over 14 restauranter, take away, frysemad, et magasin og et bookingsystem. Mens Torben Klitbos kompagnon styrer restauranterne, har Torben frit spil til at iværksætte. Netop nu er planen at erobre hyldeplads i supermarkeder med frostretter og markere sig på take away i 7-Eleven. “Mange kokke rynker på næsen af frysemad og take away, men jeg kommer ud af en iværksætterfamilie og kan lide at tage chancer. Dog står Cofoco for ordentlig kvalitet til gode priser, og det går jeg ikke på kompromis med,” siger Torben Klitbo. Undervejs er der da også blevet taget mange chancer. Hotel i Sydfrankrig. Den sydamerikanske restaurant Llama. Nordiske Höst. “Vi har åbnet i skumle kvarterer. Vi er hoppet på den nynordiske trend ti år for sent. Vi har lavet magasin, har drevet hotel.

Noget er gået godt, andet mindre godt, og undervejs har jeg lært, at man ikke må vokse for hurtigt. Så mister man overblikket,” siger Torben Klitbo, som mener, at nøglen til succes er lysten til at skabe nyt. “Cofoco bliver ved med at udvikle sig, for det er nødvendigt. Nu er der mange som os, der serverer god mad til en god pris, og på et tidspunkt finder andre også på at lave take away og frysemad, og så skal jeg finde på noget nyt,” siger Torben Klitbo: “Men man skal følge det, man selv tror på, og ikke lytte til andre. Kombineret med hårdt arbejde, passion og dygtige medarbejdere; se, det er hemmeligheden.”

Torben Klitbo, 37 år. Startede Cofoco i 1999 og har 14 restauranter. Derudover driver Cofoco storkøkken, magasin, bordbooking og take away, ligesom deres produkter sælges som take away i 7-Eleven og frosne middagsretter i Coop.

TENDENSER: RESTAURANTKONGER

“Jeg kommer ud af en iværksætterfamilie og kan lide at tage chancer.” TORBEN KLITBO, COFOCO

Resumé · februar 2016 19

TENDENSER: RESTAURANTKONGER

GORM WISWEH, GORM’S

“ Man skal ikke tro, man kan alt”

“Vi kunne gå på vandet. Troede vi.” GORM WISWEH GORM’S

a Gorm Wisweh var barn, rendte han rundt i køkkenet i sin fars restaurant på Bornholm. Her fik han et nært forhold til mad og troede i mange år, at han skulle være kok. I stedet havnede han på Copenhagen Business School, men maddrømmen forsvandt ikke, og i 2008 tog han springet og åbnede sammen med fem venner Spiseriet Magstræde 16. “Et par somre i træk havde jeg lavet pizzaer på min mors café, og flere gange hørte jeg folk tale om de der vildt gode pizzaer, de havde spist på Bornholm. Det var mine, og da vi skulle fastlægge konceptet, var pizza jo oplagt, ligesom vi kaldte det et ‘spiseri’, fordi det skulle være uformelt,” fortæller Gorm Wisweh. Magstræde 16 blev en kæmpe succes, og strategien lå klar: Inden tre år skulle vennerne drive tre spiserier. “Vi kunne gå på vandet. Troede vi. Så da Skotterup Kro i Snekkersten blev ledig, købte vi den. Det var vi tæt på at knække nakken på,” siger Gorm Wisweh. Konceptet om det uformelle spiseri fungerede nemlig ikke i Nordsjælland, og stedet var svært at drive. “Man skal selvfølgelig stole på sin vision, men der lærte vi virkelig, at man ikke må tro, at man kan alt, bare fordi man oplever succes et sted. Vi nåede at åbne de tre restauranter inden for de tre år, som vi havde planlagt, men så opstod en anden udfordring,” siger Gorm Wisweh.

Samlet brand Gæsterne så nemlig de tre spiserier som uafhængige af hinanden. Derfor satte de seks venner sig ned og lagde en brandingstrategi. Valget faldt på at gøre Gorm til ansigtet udadtil og kalde det Gorm’s. “Jeg synes, det er sjovt at være på tv og være i forgrunden, så det passede mig fint og efter at vi relancerede stederne, tog det fart. I dag har vi skabt et brand, som folk kender, vi har sat gourmetpizza på landkortet, og efter vi fik åbnet i Torvehallerne og solgte Skotterup, har vi virkelig haft mulighed for at vokse,” forklarer Gorm Wisweh. I dag har gruppen fået storkøkken for at kunne levere ens produkter i alle butikker. Det er især afgørende i Gorm’s i Københavns Lufthavn, som er en franchise ligesom de to Gorm’s, der er åbnet i Japan. Senest har de også ansat en direktør udefra, som skal fokusere på vækst, ligesom Gorm Wisweh har udgivet flere kogebøger og er blevet tv-kok på tv-programmet Go’ Morgen Danmark. For Gorm Wisweh handler eventyret med Gorm’s om kærlighed til mad. Om hårdt arbejde, dygtige medarbejdere, at tro på sig selv og om en læreproces: “Jeg ville ikke kunne det her, hvis jeg ikke elskede det. Det har ikke altid været lige sjovt, men vi har skabt noget, som er vores, et brand, og jeg glæder mig til at se, hvor langt vi kan tage det.”

Gorm Wisweh, 33 år. Startede i 2008 Magstræde 16 sammen med fem venner. I dag hedder konceptet Gorm’s og dækker over to restauranter, flere take away-butikker, franchises og catering, ligesom Gorm selv har udgivet fire kogebøger. 20 Resumé · februar 2016

TENDENSER: RESTAURANTKONGER

“Du kan ikke forvente, at en ansat yder fantastisk service, hvis han ingen indflydelse har.” KASPAR BASSE, JOE & THE JUICE

KASPAR BASSE, JOE & THE JUICE

“Jeg nægter at acceptere begrænsninger ”

et var med en kombination af spæde skridt og store visioner, at Kaspar Basse i 2002 startede juice-baren Joe & the Juice. I tøjbutikken Rue Verte i Indre København åbnede han sin første af nu 125 butikker. En ydmyg størrelse, hvor han selv pressede juicen. Det var, hvad økonomien rakte til – en forretningsstrategi han har holdt ved siden. “Jeg ville vokse og vokse hurtigt og blive ligeså stor som Starbucks. Men i starten havde jeg kun økonomien til en butik, så jeg ventede til, at jeg havde råd til at åbne en til, og sådan fortsatte det. I dag åbner vi 50-60 butikker om året, fordi det er det, vi har økonomi til, og så kan vi også bedre bevare overblikket,” siger Kaspar Basse.

Investerer i medarbejderne Kaspar Basse har med Joe & the Juice fundet et koncept, der virker. Unge fyre (og piger), der laver lækker juice og sunde sandwich til høj musik og en pris, som folk gider at betale. I hans øjne er medarbejderne det afgørende. “Der er en grund til, at mange steder har dårlig service. Du kan ikke forvente, at en ansat yder fantastisk service, hvis han ingen indflydelse har på sit job. Derfor går jeg op i, at mine medarbejdere viser personlighed og får rum til at være sig selv, for det får dem til at tage ansvar og yde deres bedste,” siger Kaspar Basse. Derfor skal man heller ikke forvente, at man bare kan ansøge om en lederstilling i den efterhånden kæmpe kæde, der netop har åbnet i New

York og nyder stor succes i både Skandinavien og Storbritannien. “Vores ledere skal have den særlige gnist i øjet, man får, når man selv har stået bag baren og serviceret gæsterne. Jeg tror fuldt og fast på, at man skaber den bedste forretning, når man investerer i medarbejderne og lader dem udvikle sig, og den unge generation tager virkelig den mulighed til sig,” siger Kaspar Basse, der uddanner de unge på Joe & the Juice Campus i både teorien og praktikken omkring deres job.

Til udlandet Den succesfulde iværksætters næste drøm er at kunne åbne så mange butikker verden over, at han kan tilbyde sine ansatte udenlandsophold, hvilket han til dels er begyndt på, i form af at danske ansatte står for driften af filialen i New York, -og det er passionen, som styrer værket. For uden den kan man intet. Men også en klar vision blandet med fornuft, hårdt arbejde, mod og kompromisløshed. “Jeg har nægtet at acceptere begrænsninger. Der er ikke noget, der hedder, at det ikke kan lade sig gøre i min verden. Det har betydet, at jeg aldrig har følt, at jeg fejlede. Jeg har stolet på min vision,” siger han.

Kaspar Basse, 44 år. Startede Joe & the Juice i 2002. Kæden har nu 125 butikker fordelt på 12 lande.

ET TYDELIGT KONCEPT SKABER TRYGHED

Hemmeligheden bag en succesfuld restaurantkæde er investering i medarbejderne, styr på processerne og mod til at tage chancer, mener Horestas formand Jens Zimmer Christensen. Af Elisabeth Hamerik Schwarz Over en ganske kort årrække har flere restauranter udviklet sig til kæder og oplever vækst og succes. Hemmeligheden bag er et klart koncept, siger formand for brancheorganisationen Horesta, Jens Zimmer Christensen: “Der er mange drømmere i branchen, men det er benhårdt arbejde, og mange knækker nakken på det. De, der klarer sig rigtig godt, har iværksætterånd og evnen til at genkende og afdække et behov hos kunderne. Det kombinerer de med god mad til konkurrencedygtige priser, et tydeligt koncept, investering i medarbejderne og en god portion mod,” siger Jens Zimmer Christensen. I Danmark kan vi lide trygheden i det velkendte, og den gode historie, hvilket er et gennemgående tema hos de succesfulde spisekæder. “De er med til at udvikle dansk madkultur og sætte Danmark på verdenskortet. Samtidig har de personlighed - det er velkendt og det kan folk lide. Så jeg tror, at vi kommer til at se flere af denne slags kæder i fremtiden,” siger Jens Zimmer Christensen.

Resumé · februar 2016 21

Tendenser: Motor TENDENSER: MIG OG MIN BIL

“ Bilerne giver meget glæde – og lidt dårlig samvittighed” Stand up komiker Thomas Hartmanns passion for biler blev vakt, da han som niårig købte sit første bilmagasin. I dag har han syv biler, men prøver at skære ned. Af Elisabeth Hamerik Schwarz | Foto thhe.dk

ret er 1978. Niårige Thomas Hartmann er på vej i kiosken for at købe det nye Spider Man-blad. Men da han står og kigger på hylderne, falder blikket på magasinet Motor og Sport. På forsiden er en Mazda RX7 sportsvogn, og han køber det blad i stedet. “Jeg rendte hjem til min far og sagde: Sådan en bil skal jeg have en dag. Han grinede af mig. Men altså – nu har jeg fem Mazda'er,” griner Thomas Hartmann. Episoden blev startskuddet til en hobby og en passion for den 22 Resumé · februar 2016

nu 46-årige stand up komiker. For et par år siden fandt han sin samling af Sport og Motor-blade i kælderen. Eksemplaret fra 1978 var iblandt. “Det blad kickstartede min interesse for biler,” fortæller Thomas Hartmann. En stor interesse, kunne man tilføje. Han har nemlig syv biler. Indtil for ikke så længe siden havde han faktisk 10, men han ‘forsøger at skære ned’.” “Jeg solgte nogle stykker og købte en. Jeg vil faktisk gerne ned på tre, men de skal lige fikses, så de kan sælges. Jeg vil

nøjes med en sommerbil, helårsbil og en til ræs,” fortæller han og fortsætter: “Bilerne giver mig megen glæde, men også lidt dårlig samvittighed, fordi jeg ikke kan nå at fikse dem.”

Udskiftede det hele Thomas Hartmann sætter nemlig selv sine biler i stand. Evnen er selvlært og fra nogle af mekanikervennerne på Amager. Det betyder, at Thomas Hartmann nærmest piller alt ud af bilen og fikser den, så den bliver perfekt. Ny undervogn, bremser, lednin-

ger. Han har hevet airconditionanlægget ud og udskiftet dørene med kulfiberdøre, så bilerne blev lettere. I starten handlede det om økonomi, siden blev det en hobby. “Det startede med min Alfa Romeo Alfasud fra 1978, som jeg fik som 18-årig. Den var bygget af sovjetisk genbrugsstål, som rustede for et godt ord, og der var altid noget galt med de elektriske ting. Så jeg skulle hele tiden reparere den, hvilket jeg blev godt træt af. Til sidst hev jeg alle ledningerne ud og udskiftede det hele. Jeg havde aldrig problemer

TENDENSER: GADGETS

BLÅ BOG

Thomas Hartmann. Født 1969 på Amager. Stand up komiker og manuskriptforfatter. Aktuel med stand updvd’en Betamax. Har syv biler, herunder fem Mazda RX7.

vinter. Toyotaen kan også slæbe trailers, når Thomas Hartmann deltager med sine to banebiler i Dasu Youngtime Cup, hvor bilerne minimum skal være 15 år gamle. “Enhver bilentusiast har haft en Alfa, fordi køreglæden er i højsædet, og så lever man med de issues, den har. Med tiden har jeg dog fundet ud af, at japanske biler er de fedeste. De kører dejligt, hurtigt og er vildt pålidelige – også mere end de tyske biler,” siger Thomas Hartmann. Selv om han kører 50-60.000 kilometer om året, sætter han ikke komforten særlig højt. Eller om bilen kan køre langt på literen. Det handler om noget andet. ”Jeg kan godt lide biler, hvor man får lyst til at køre en omvej, fordi bilen er så lækker at køre i. Eller en bil, hvor man, når man går fra den, lige vender sig om efter den og smiler. Når man kører så meget, som jeg gør – alene – så har man brug for underholdning, og det er underholdende at køre i en fed bil.”

Aldrig i en Golf

“ Enhver bilentusiast har haft en Alfa, fordi køreglæden er i højsædet, og så lever man med de issues, den har” THOMAS HARTMANN, STAND UP KOMIKER

med den igen,” fortæller Thomas Hartmann. I dag foretrækker Thomas Hartmann japanske biler, hvorfor han primært har Mazda'er, samt sin gamle rustne Toyota 4-runner, som kan klare selv den hårdeste

Spørger man, om der er en bil, Thomas Hartmann aldrig ville køre i, mumler han noget om ‘alle de franske’ og svarer så: “En Golf – og hvad som helst med forhjulstræk. På et tidspunkt tænkte jeg, at det måske var meget fornuftigt at få en bil, der kørte lidt længere på literen. Så jeg anskaffede mig en lille VW Passat. Jeg hadede den! Da en kollega og jeg en dag var ude og køre i den, spurgte han mig, hvorfor jeg dog tog sådan på vej. Jeg pegede rundt og svarede: Derfor! Derfor! Og Derfor! Der var passater overalt. Den er en metervare, kønsløs og steril. Det er i hvert fald ikke en bil, man har, hvis man ønsker at skille sig ud. Så den solgte jeg.” Thomas Hartmann er nemlig ikke bange for at skille sig ud. Eller at have syv benzinslugere i en tid, hvor alle vil være miljørigtige. Hans kærlighed til biler kom til ham som ung amarkaner , og den er blevet, men så skal bilerne også have deres individualitet. ”Ellers er det ikke sjovt.”

CHRISTIANE VEJLØ

står bag Elektronista.dk, hun har sit eget radioprogram på Radio24syv, og så er hun en af Danmarks førende eksperter og en hyppigt brugt foredragsholder, når det gælder digitale trends og den teknologiske fremtid lige rundt om hjørnet.

5 TIPS TIL ET DIGITALT BOOST PÅ JOBBET Få Christiane Vejlø bedste digitale tips til en god og sund arbejdsdag. 1 | STRESS Take a Break Med app’en Take a Break kan du finde indre ro gennem en ellers hektisk arbejdsdag. App’en rummer en række mindfulness- og meditationssessioner, der hverken kræver yogamåtte, lotusstilling eller oceaner af tid. Prioriter for eksempel dagligt en mindful stund på bare syv minutter, som er en af app’ens mange tilbud. Kan hentes til både Iphone og Android.

2 | ORGANISERINGSKAOS Evernote Med programmet Evernote kan du en gang for alle få styr på rodet og få overblik over dine noter, links, projekter og dokumenter på tværs af din tablet, smartphone og PC/Mac. Hver note kan gemmes i kategorimapper og tagges, så de er nemme at finde frem. Grundversionen af Evernote er gratis og for de fleste rigeligt. Findes til alle platforme.

3 | BUFFET-FÆLDEN Lifesum Ernæring har stor indflydelse på både energiniveau og arbejdsglæde, og med lidt omtanke kan du genvinde kontrollen over din frokost. Overblikket får du med app’en Lifesum. Den har blandt andet et stort indbygget katalog over madvarer og portionsstørrelser, der gør det hurtigt og nemt at indtaste dagens indtag. Findes til Iphone og Android.

4 | OP OG I GANG Stand Up! The Work Breaker og The Johnson & Johnson 7 Minute Workout Med app’en Stand Up! The Work Break Timer (fås til Iphone) bliver du mindet om at tage en pause fra kontorstolen. Du kan selv indstille app’en og lave dit helt eget pauseprogram. Brug pausen på en lille gåtur eller nogle fysiske øvelser, der kan holde gang i kroppen. Vælg for eksempel app’en The Johnson & Johnson 7 Minute Workout (Iphone og Android), som rummer en række nemme øvelser, du kan lave på dit kontor.

5 | KLOG PÅ FARTEN Pocket Casts Hent app’en Pocket casts, eller benyt den eksisterende podcast app på din telefon til at udnytte transporttiden til og fra arbejdet. Brug lidt tid på at finde podcasts, som giver dig det rigtige boost. MillionærKlubben gør dig skarpere på aktiemarkedet, Stuff you should know giver hurtig indføring i begreber, og så er der Serial, hvis du er til voldsomt fængende krimistof. Resumé · februar 2016 23

Markedsudvikling

Farvel til endnu et turbulent år, goddag til et nyt Græsk gældskrise, angreb på den danske fastkurspolitik, frygt for en hård landing i Kinas økonomi, flygtningestrømme, terrorangreb, uroligheder i Mellemøsten samt nye fald i olieprisen. Det var temaer, der prægede et uroligt 2015. Også 2016 får sine udfordringer.

2015

bød på en stribe skelsættende begivenheder for de finansielle markeders vedkommende bød En selvforstærkende spiral mod en mere lempelig pengepolitik i det meste af verden sendte således renterne ned i negativt territorium. Specielt den europæiske centralbanks (ECB) beslutning om at påbegynde opkøb af europæiske statsobligationer havde stor effekt på renteniveauerne. Denne beslutning gav aktiemarkederne en meget positiv begyndelse på året, som senere blev afløst af en mere volatil markedsudvikling, men som endte i et ganske pænt afkast for året som helhed. 2015 blev også året, hvor den amerikanske centralbank (FED) endelig valgte at sætte renten op, hvilket senest skete i 2006. På den økonomiske vækstfront var den største overraskelse nok, at euroområdet viste sig fra en stærkere side end ventet. Flere af de tidligere så hårdt prøvede periferilande har lagt den værste krise bag sig, hjulpet af både en svagere EUR, lave oliepriser, en meget lempelig pengepolitik samt et mindre grad af finanspolitiske stramninger. Det økonomiske opsving var dog fortsat kun af moderat karakter og ikke på et niveau, der gav anledning til en større feststemning. Det betød også, at ECB valgte at foretage nye pengepolitiske lempelser, som størrelsesmæssigt dog ikke levede op til investorernes (opskruede) forventninger.

24 Resumé · februar 2016

Kinas aktiekollaps Overskriftmæssigt tiltrak Kina sig mest opmærksomhed. En stribe negative økonomiske nøgletal, samt et kollaps i det kraftigt oppustede kinesiske A-aktiemarked skubbede til markedernes frygt for en hård økonomisk landing i verdens næststørste økonomi. Selv om centralbanken trykkede på speederen med såvel rentenedsættelser som finanspolitiske lempelser og klumsede forsøg på at begrænse aktienedturen, var indtrykket, at især industri- og byggesektoren var fanget i en nedadgående spiral. Konsekvensen af opbremsningen i Kina satte også tydelige spor på råvaremarkederne med nye fald i olieprisen, som blev forstærket af kollapset i OPEC-kartellets

Selv om centralbanken trykkede på speederen med såvel rentenedsættelser som finanspolitiske lempelser og klumsede forsøg på at begrænse aktienedturen, var indtrykket, at især industri- og byggesektoren var fanget i en nedadgående spiral.

Kinesiske A-aktier 60 50 40 30 20 10 0 31-12-2013

31-12-2014

31-12-2015

Markedsudvikling Pilen pegede opad i 2015, men der var bump pĂĽ vejen.

ResumĂŠ Âˇ februar 2016 25

Markedsudvikling

sammenhold. Det havde afledte negative effekter på en stribe råvareafhængige lande, som for eksempel Brasilien, men også lande som Norge og Rusland blev hårdt ramt.

Olieprisudvikling 140 120

USA: Pænt, ikke prangende I USA voksede økonomien i et tilstrækkeligt stærkt, om end ikke prangende, tempo til at generere fortsatte fald i ledigheden. Selv om industrisektoren led under den stærkere USD og den svagere globale efterspørgsel, blev det modvejet af positive tendenser i den langt større servicesektor. Det stigende pres på arbejdsmarkedet medførte, at FED valgte at sætte renten op for første gang siden 2006, som følge af risikoen for et stigende lønpres

Korruptionssagen i statsejede Petrobras skabte ballade i Brasilien 2015.

100 80 60 40 20 0 31-12-2012

31-12-2013

31-12-2014

31-12-2015

Politikerleden fik desuden ny næring i takt med afdækningen af en omfattende korruptionssag i det statsejede energiselskab Petrobras, og folkelige protester og krav om præsident Rousseffs afgang hørte til dagligdagen. i økonomien, efter ellers at have udskudt beslutningen i flere omgange. Obligationsrenterne reagerede dog kun i begrænset omfang, da stort set alle investorer havde forventet renteændringen.

Urolige tider i Latinamerika I Brasilien gik alt i den forkerte retning. Økonomien var i bakgear, de offentlige budgetter forværredes, og den politiske mulighed for at reformere økonomien var ikkeeksisterende takket være et obstruktivt parlament. Politikerleden fik desuden ny næring i takt med afdækningen af en omfattende korruptionssag i det statsejede energiselskab Petrobras, og folkelige protester og krav om præsident Rousseffs afgang hørte til dagligdagen. Såvel Petrobras som staten Brasilien måtte i 2015 se sin kreditværdighed sænket til under middel, det vil sige det mindre fine selskab. Venezuela var økonomisk hårdt ramt af olieprisfaldet, men en jordskredssejr til oppositionen, som udløste 2/3 flertal i parlamentet, skabte håb om mildere politiske vinde. Det samme gjorde sig også gældende i Argentina, hvor 12 års kontroversiel økonomisk politik under Kirchner-dynastiet blev afsluttet, da oppositionens Mauricio Macri vandt præsidentvalget. Mexico fastholdt sin position som reformivrigt foregangsland, men ud over Indien og – med 26 Resumé · februar 2016

Markedsudvikling

Der er især en risiko for, at kineserne vil ty til devalueringer af valutakursen i et forsøg på at dæmme op for vækstnedgangen.

lidt god vilje - Indonesien, var det småt med reformtiltag i det bredere emerging marketsunivers.

Pres på den danske krone I Danmark oplevede vi i begyndelsen af året et hidtil uset angreb på den danske fastkurspolitik, som førte til massive indgreb fra Nationalbankens side, blandt andet i form af markant negative renter. Presset på kronen

aftog dog igen, så Nationalbanken kunne påbegynde en normalisering af de pengepolitiske indgreb, om end de negative renter var kommet for at blive i 2015.

Et år med mere uro Nu har vi taget hul på et nyt år, hvor mange af de temaer, der prægede den turbulente udvikling i især den sidste halvdel af 2015, fortsat er gældende. Indledningsvist har 2016

således været præget af usikkerhed om den globale økonomis styrke, og det har sat et negativt præg på udviklingen på de finansielle markeder i årets første dage med indledende markante fald på aktiemarkederne til følge. Der er da også udsigt til, at 2016 bliver et år fyldt med risici og udfordringer. Den geopolitiske usikkerhed er bestemt ikke blevet mindre, i og med de seneste stigende spændinger mellem Saudi Arabien og Iran. Nordkorea er også igen dukket op som en risikofaktor, efter landets erklærede brintbombesprængning, og ISIS samt konflikterne i Syrien og Yemen virker heller ikke umiddelbart til at forsvinde. Risikoen for terrorangreb er en yderligere faktor i dette spil, som kan medvirke til at dæmpe muligheden for et stærkere økonomisk opsving. Et af de væsentligste temaer bliver dog formentlig fortsat udviklingen i den kinesiske økonomi. Der hersker vist ikke den store tvivl om, at der er et strukturelt nedadgående pres på den økonomiske vækst, men det åbne spørgsmål er fortsat, om myndighederne kan undgå en hård landing i økonomien. Det virker under alle omstændigheder svært at se, at Kina i 2016 vil kunne øge sit bidrag til den samlede globale økonomiske aktivitet. Der er især en risiko for, at kineserne vil ty til

Udvalgte aktieindeks i DKK Danmark

Europa

Fjernøsten

Latinamerika

Nordamerika

Verden

300

250

200

150

100

0 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Resumé · februar 2016 27

Markedsudvikling Hvor meget vil FED sætte renten op i år? Et spørgsmål, der følges nøje.

dog, som om ECB er ved at løbe tør for ammunition, og at for eksempel en optrapning af bankens obligationsopkøb ikke vil vise sig at have nogen større realøkonomisk effekt, i en situation hvor renterne allerede er tæt på rekordlave, og hvor der i forvejen er rigeligt med likviditet i det finansielle system.

Hvad gør Fed?

Vækst i euroområet – måske

Der er dog også mange risikomomenter for opsvinget i Europa, som i bedste fald fortsat kun ventes at være af moderat karakter.

Som tilfældet var det i 2015, ser det for indeværende ud til, at euroområdet har muligheden for at blive en af de positive overraskelser på vækstfronten. Der er dog også mange risikomomenter for opsvinget i Europa, som i bedste fald fortsat kun ventes at være af moderat karakter. En del af risiciene er knyttet til de politiske usikkerheder, der fortsat hersker omkring det europæiske samarbejde. Flygtningestrømme, politisk uro i flere lande, tvivl om det britiske medlemskab af EU samt frygten for terrorangreb

er således forhold, der tegner et usikkert billede af den europæiske unions økonomiske fremtid og sammenhold. Vi er på den baggrund heller ikke sikre på, at risikoen for deflation forsvinder lige med det samme – specielt ikke, hvis olieprisen presses længere ned end nu. På den baggrund kan der godt fortsat være et pres på den europæiske centralbank (ECB) for at øge stimulansen til økonomien endnu mere. Det virker

devalueringer af valutakursen i et forsøg på at dæmme op for vækstnedgangen, som kan give anledning til negative afledte effekter på resten af verden.

Rente, USA 3.5 3.0 2.5 2.0 1.5 1.0 0.5

28 Resumé · februar 2016

15 de ce m be r

14 de ce m be r

13 de ce m be r

12 de ce m be r

11 de ce m be r

10 de ce m be r

09 de ce m be r

08 de ce m be r

de ce m be r

0.0

Et tema, der også vil få betydning for udviklingen på de finansielle markeder, er hvordan den amerikanske centralbank (Fed) vil agere. Forventningerne i markedet er meget afdæmpede med hensyn til hvor mange renteforhøjelser, der vil komme i løbet af året. Et stærkere lønpres end ventet kan dog meget vel tvinge banken til at skulle sætte renten hurtigere i vejret, som kan trække dampen ud af et allerede dæmpet økonomisk opsving. Overordnet set har Fed valgt at påbegynde renteforhøjelserne på et tidspunkt hvor de amerikanske virksomheder allerede er ramt af et stigende omkostningspres, som sammen med en stærkere USD giver en vis risiko for, at opsvinget løber på de sidste kræfter. Det betyder også, at risikoen for at amerikansk økonomi måske bliver ramt af recession tidligere end hidtil ventet, kan blive et tema i løbet af året.

Signalet alle sukker efter Efter tre år med skuffende afkast (især lokalgælden målt mod dollar) er investorerne umiddelbart ikke indstillet på at lade tvivlen komme emerging markets-landene til gode. Vi ser dog lyspunkter. Hvad amerikansk økonomi angår, er det tydeligt, at servicesektoren har æren for fremgangen på arbejdsmarkedet, mens den traditionelle fremstillingsindustri lider under dollarstyrke og svindende konkurrenceevne. Dette er isoleret set ikke et dårligt udgangspunkt for tiltagende eksport til USA, og skulle den amerikanske forbundsbank hen ad vejen føle sig fristet til at stramme pengepolitikken mere, end markedet i øjeblikket forventer, vil det antageligt være en følge af fortsat fremgang på arbejdsmarkedet og/eller tiltagende inflation. Førstnævnte vil øge husholdningernes efterspørgsel, mens sidstnævnte kan skyldes stigende lønninger og/eller stigende råvarepriser. Stigende råvarepriser vil være signalet om tiltagende global vækst, alle sukker efter, og udgøre vendepunktet for EM-valutaerne. Vi må muligvis afvente andet halvår, før det sker, men det vil ske – efter vores mening. Overordnet ser 2016 således ud til at blive et år, hvor der vil være en del forhold at tage højde for, når man skal træffe sine investeringsbeslutninger. Lave renter vil dog fortsat kunne understøtte aktiemarkederne gennem hele 2016.

Din formuefordeling

Din formuefordeling Gode råd til dine valg af investeringer.

ændret er vores portefølje en blanding af aktier (55%) og obligationer (45%), og 2015 har givet et afkast på 9,5%. Det er lige under niveaet for 2014. Det så i lang tid ud til, at afkastet ville blive bedre end i 2014, men et beskedent 2. halvår trak den forkerte vej. Det er i høj grad afdeling Danmark (afkast ca. 40,78%) der har bidraget, men også afdeling Verden (12,46%) og Europa (10,49%) har ydet væsentlige bidrag. I den ‘tunge ende’ ses afdeling Højrentelande med et negativt afkast på -6,33% og Danske Obligationer med et afkast -0,33%. Så den korte version er, at aktierne har trukket afkastet op og

obligationer ned, således at det samlede resultat opleves mere balanceret/stabilt. De ændringer, der er foretaget i sammensætningen af porteføljen, har bidraget positivt til afkastet. I første halvår blev andelen af obligationer reduceret med 5%, og aktieandelen tilsvarende øget. Igen ultimo november måned blev hele placeringen i afdelingen Højrentelande omlagt til afdeling

Virksomhedsobligationer. Fordelingen mellem aktier og obligationer er således uændret i forhold til 30/6, men der er reduceret lidt på risikoen på renteafdelingerne. Det har vist sig at være det rigtige indtil nu, idet afdeling Virksomhedsobligationer siden omlægningen har haft et resultat omkring 0%, mens afdeling Højrentelande har haft et negativt resultat på -4,14%.

Afkastet på denne portefølje har været Afkast

2011

2012

2013

2014

2015

-2,9%

14,3%

12,8%

10,6%

9,5%

Afdeling

Investeringsforslag Investeringsforslag til en investor med mellemlang tidshorisont og neutral risikoprofil. Handelsinvest Verden kan erstatte de øvrige aktieafdelinger under et.

Fjernøsten Fondskode1599445 Andel

8,80%

På handelsinvest.dk under punktet ‘Før du investerer’ har vi flere konkrete porteføljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler og tidshorisonter.

Afdeling

Europa

Afdeling

Fondskode

Danmark Fondskode 1023276

1580906

Andel

2,20%

Andel

13,75%

Afdeling

Danske Obligationer Fondskode 6004008

Afdeling

Verden

Andel

Fondskode 1015729

34,20%

Andel

28,05% Afdeling

Nordamerika Fondskode 6015921 Andel

2,20%

Afdeling

Virksomhedsobligationer Fondskode 6026206 Andel

10,80% Resumé · februar 2016 29

Nøgletal Du kan let og hurtigt blive opdateret på de enkelte afdelinger på hjemmesiden handelsinvest.dk. Her kan du se kurser og afkast, ligesom du kan læse porteføljemanagernes aktuelle kommentarer til udviklingen. På hjemmesiden kan du også blive tilmeldt Handelsinvests nyhedsbrev.

Medlemmernes afkast AFDELING

2015

2014

Afkast

2013

2012

2011

3 år

5 år

7 år

10 år

Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast

Obligationer Danske Obligationer

-0,3

4,4

0,6

0,8

0,6

4,6

0,6

6,8

0,7

4,9

17,2

30,0

Højrentelande

-6,3

3,3

1,3

-9,9

1,3

15,0

1,3

4,3

1,7

-12,8

4,6

53,8

32,9

0,2

5,2

1,2

0,8

1,2

6,4

1,3

1,0*

0,1*

6,2

Verden

12,5

17,0

1,6

7,0

1,6

27,1

1,7

-9,1

2,0

40,8

62,7 169,3

51,7

Europa

10,5

4,4

1,8

14,9

1,9

22,3

1,9

-8,6

2,2

32,6

48,2 116,5

43,1

Nordamerika

11,4

15,2

1,6

33,4

1,5

15,5

1,7

-2,4

2,0

71,1

92,9

6,8

17,3

1,8

4,2

1,8

21,0

2,0

-16,1

2,3

30,6

32,5 131,7

Norden

13,1

9,1

1,9

19,4

1,9

21,6

2,0

-19,6

2,1

47,3

43,9

Danmark

40,8

17,3

1,4

41,9

1,4

25,5

1,6

-18,4

2,0 134,3 140,0 375,9 232,9

-19,6

-2,1

2,4

-17,8

2,2

21,2

2,1

-20,9

2,3

-35,3

14,0

19,2

2,1

-0,1

2,1

15,6

2,2

-18,9

2,3

35,7

Virksomhedsobligationer

Aktier

Fjernøsten

Latinamerika Kina

-37,9

203,0

208,6

56,2

27,1 115,9

* Afkastene/omkostningerne er de faktisk opnåede/afholdte i perioden fra stiftelsesdatoen til statustidspunktet. Note: Alle afkast er opgjort efter omkostninger. Tidligere afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Europa

Danmark

10,5

40,8

Verden

12,5

Norden

Aktier 2015 afkast

13,1

Nordamerika

11,4

Fjernøsten

6,8

Latinamerika

-19,6

30 Resumé · februar 2016

37,6

Kina

14,0

152,2

MIN BEDSTE INVESTERING

“ Folk skal gøre sig umage, hvis jeg skal investere i dem” Designer og serieinvestor Ilse Jacobsen har knoklet i 22 år for at skabe sig et brand. Nu investerer hun i unge mennesker med samme gnist. Det har givet hende ny inspiration og nye sparringspartnere. Af Elisabeth Hamerik Schwarz | Foto Presse

Hvad er din bedste investering? Selvfølgelig at opbygge mit brand og min livsstilsvirksomhed i Danmark og på verdensplan. Men det har også været enormt spændende for mig at være en af investorerne i programmet Løvens Hule på DR1. Udover at jeg har haft mulighed for at møde og investere i unge iværksættere, har jeg også udbygget mit eget netværk med de andre ‘løver’, altså investorerne.

Hvornår begyndte du at investere i det? Det startede med, at jeg fik en mail fra tv-producenten Mads Lund i februar 2014. Oprindeligt havde jeg slet ikke lyst. Jeg kan ikke lide at sige, at jeg er millionær. Millionær på hvad? Kærlighed? Mit liv? Der står automatisk dollars i øjnene på en, når man kalder sig det, og jeg tænkte, at folk ville synes, at jeg var en højrøvet nar, for at sige det rent ud. Men de overtalte mig alligevel, og jeg har ikke fortrudt det et sekund, for jeg har fået nogle spændende muligheder. "Hvis man ikke lever for sit projekt, dør det,” siger Ilse Jacobsen.

Hvad har din investering givet dig? De andre ‘løver’ og jeg erfaringsudveksler og sparrer fortsat, og vi har lavet strategier på kryds og tværs. Jeg lærer en masse af dem. Der var en af deltagerne, Emma Jorn,

” Jeg kan ikke lide at sige, at jeg er millionær. Millionær på hvad? Kærlighed? Mit liv?” ILSE JACOBSEN der laver regnfrakker, som jeg faktisk havde fulgt et helt år på sidelinjen. Pludselig stod hun der i programmet, og jeg måtte selvfølgelig have fingrene i hende. Det lykkedes heldigvis! Programmet har også lært mig meget om mig selv. For eksempel, at det er okay ikke altid at være i centrum, men give plads til andre i stedet. Nogle gange tænker jeg, at det er ærgerligt, at jeg ikke er 35 år længere, så jeg kunne bruge nogle af de ting. På den anden side ville jeg sikkert være livsfarlig, så energisk jeg er nu, hvor jeg er 55.

Hvad er dit bedste råd til investeringer? Jeg ejer min virksomhed og mit brand, og når man har bygget noget op fra bunden, bliver det personligt. Jeg plejer at sige, at viljen skaber styrken. Så mit bedste råd er kun at investere i de ting, man brænder for, og huske, at der er et menneske bag ideen, som skal brænde lige så meget for projektet som dig. For hvis man ikke lever for sit projekt, dør det.

Hvad ville du aldrig investere i? Jeg ville aldrig investere i et menneske, som ikke havde den gnist i øjet. Af og til ser det godt ud på overfladen, men så viser det sig, at folk er uforberedte og dovne. Eller værre endnu: spiller smarte og lyver. Jeg arbejder alt for hårdt til at gide sådan noget. Folk skal gøre sig umage. Blå Bog • Født 1960 i Hornbæk, hvor hun stadig bor med sin mand. Har en datter, Natasha, som studerer på Kolding Designskole. • Grundlægger af tøj- og livsstilsbrandet Ilse Jacobsen Hornbæk og især kendt for sine karakteristiske gummistøvler, som fås i et væld af farver. • 22 år efter, at brandet blev grundlagt, har Ilse Jacobsen i dag 25 butikker, der sælger tøj, livsstilsprodukter, sko og blomster, et kurbad og en spa- og skønhedsserie, hvor hun nu også lancerer solcreme. Brandet forhandles i 26 lande hos over 2000 forhandlere • Optrådte som en af investorerne i første sæson af Løvens hule på DR1, hvor hun blandt andet investerede i regnfrakkedesigneren Emma Jorn og reklamemanden Poul Christensen, som har opfundet en ny tøjklemme, der nu sælges i Coops butikker.

Resumé · februar 2016 31

HUSK

ling generalforsam 6 17. marts 201 kl. 10.00. meld dig Se mere og til st.dk efter pĂĽ handelsinve 016. den 1. marts 2

Handelsinvest Ă&#x2DC;stergade 2 | 7400 Herning | Tlf. 9712 3355 info@handelsinvest.dk | handelsinvest.dk