Resumé web

FREMTIDENS BUTIK

ELBILERNE STRØMMER TIL

Informationer og events vil afgøre dine indkøb

Om 20 år er danske veje fyldt med elektriske biler

side 14

side 19

Resumé

SELF-TRACKING

Tjek din sundhed – kig på uret side 22

INVESTORARRANGEMENT

Hør Morten Albæks nye ledelsesfilosofi side 4

August 2015

TEMA

KINA INDTAGER AFRIKA side 6

Handelsinvest

Faneblad Indhold 3 Leder 4 Noter 6 Kineserne kommer – til Afrika Kina laver i stigende grad forretning med Afrika. Det gør kontinentet mindre afhængig af vestlige investeringer, men indtoget er heller ikke uden problemer.

12 Det sorte guld mister sin magt Selvom vi stadig i dag er dybt afhængige af olie, kommer de sorte dråber ikke til at spille samme afgørende rolle fremover. Vi har kigget på scenarierne.

14 Et kig ind i fremtidens butik Selvom vi i stigende grad handler på nettet, vil fysiske butikker fortsat eksistere – hvis de formår at følge med tendenserne.

6

16 #verdensbedstefirma Instagram er blevet stedet, hvor virksomheder promoverer sig som arbejdsplads. Lær, hvad nogle af de bedste gør.

19 Er strømmen gået af elbilerne?

På ingen måde! De lydløse, elektroniske biler står snarere overfor en eksplosiv vækst, mener trafikforsker. Vi ser nærmere på tendensen.

21 Mig og min elbil Kan man køre jorden rundt i en elbil, og hvordan lader man den op i Mongoliet? Det kender de danske eventyrere Hjalte Tin og Nina Rasmussen svarene på.

14 16

22 Når sundheden måles på et ur Self-tracking, hvor man måler sin egen sundhed, er én af de helt store trends lige nu. Christiane Vejlø forklarer fænomenet og udvælger de bedste gadgets til formålet.

24 Markedsudvikling 30 Medlemmernes afkast 31 Elsebeth Egholm: Min bedste investering For Elsebeth Egholm, forfatter og hundeejer, giver den to år gamle labrador Django et uvurderligt afkast i form af kærlighed, energi og nye venner.

22

19

Resumé er en publikation for medlemmer af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange årligt i forbindelse med hel- og halvårsrapporter. Bladet er et supplement til foreningens årsrapport og giver et resumé af udviklingen i det forgangne halvår.

Distribution Resumé sendes til alle navnenoterede medlemmer. Er der flere medlemmer i samme husstand, tilstræber vi at sende ét eksemplar af Resumé til husstanden.

Ved spørgsmål vedrørende distribution er du velkommen til at kontakte Handelsinvest, tlf. 97 12 33 55.

2 Resumé · august 2015

Redaktion Henrik Kragh (ansv. redaktør) Lone Skiffard Camilla Folsach Madsen (redaktør) Ulla Hinge Thomsen Morten Steiniche Sven Johannesen Karen Greve Christiane Vejlø Redaktionen er afsluttet 08.07.2015 Art direction og produktion Aller Client Publishing Illustration Simon Bodh Nielsen, Kristian E. Jensen

Foto IstockPhoto, All Over Tryk Reklametryk Oplag 10.000 Ansvarsfraskrivelse Oplysninger i dette materiale kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringer.

Medlemsbladet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller opfordring til køb af investeringsbeviser i afdelinger af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet kan ikke erstatte en individuel rådgivning af investor.

Handelsinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til bladets indhold, og investor opfordres til at søge rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering. Oplysninger om de enkelte afdelingers gældende prospekter samt senest offentliggjorte årsrapport eller halvårsrapport kan findes på handelsinvest.dk.

Leder

Kære investor I

den forrige udgave af Resumé skrev jeg om de faldende renter og vi har fortsat negative korte renter.

Men noget kan nu tyde på, at renterne skal opad igen.

En 30-årig obligation er steget med ca. 2% i rente på kort tid – og det gør ondt på obligationsejerne og nye huskøbere, der ønsker fast rente.

Hvad skyldes det så? Er det udfordringerne i Grækenland, eller fordi dollaren er steget? Det korte svar er, at de långivere, der skal vente længe på at få deres penge tilbage, forventer at renterne kommer til at stige, og derfor tager de sig allerede nu bedre betalt. Derimod er låntagere, der forhandler deres rente én gang hvert år, eller hvert tredje år, stadig begunstiget af en meget lav rente.

For dig som obligationsinvestor er det således ikke nemt: På den ene side skal du vælge mellem ikke at få rente i 1-3 år eller på den anden side at undvære pengene i 30 år for at kunne opnå en merrente på 2,5-3%.

Mange har i stedet kastet sig ud i yderligere risiko og købt aktier. Indtil videre er det gået godt, men det er ikke sundt for psyken, hvis (eller når) det hele pludselig vender.

Ser vi på valutaudvikling og råvarer, så er det altid interessant at se på henholdsvis udvikling i dollarkursen og prisen på olie. Ordet ’stabiliseret’ er farligt at bruge, men det ser ud til, at dollaren har stabiliseret sig i niveauet under 7 kroner, og tilsvarende er olieprisen nu i niveauet 60-70 USD/tønde – i forhold til et meget lavt niveau i januar. Men der har været store variationer her i 1. halvår og det giver naturligt spekulationer om, hvilken vej markederne skal. Inde i bladet kan du læse mere om, hvordan oliepriserne påvirker omverdenen.

Aktiemarkederne i 1. halvår 2015 klarede sig godt med tocifrede afkast over stort set hele verden som helhed.

Hvis vi deler det lidt op, har de store bidragsydere været Danmark, Kina/Fjernøsten og Nordamerika – alle med mere end 20 % i afkast. Til gengæld har de rentebærende investeringer haft det svært. Også dette kan du læse mere om inde i bladet, hvor vi beskriver hvordan et mix af aktier og obligationer har klaret sig over en årrække.

Til slut – og her inden sommeren løber fra os – vil jeg sige velkommen til de mange nye investorer og til dem, der allerede har vist os tillid. Vi har i 1. halvår modtaget mere end 700 millioner kroner i nye indskud. Det er vi meget tilfredse med.

God læselyst!

Henrik Kragh

Resumé · august 2015 3

Noter

SCHWEIZ’ TOLDKONTROL GÅR EFTER TYSKE PIZZABUDE Schweiz’ beslutning om at lade sin franc flyde frit har skabt øget grænsehandel i Tyskland. Særligt de tyske pizzaer er en efterspurgt vare.

Uli Burchardt, der er borgmester i den tyske by Kostanz, der grænser til den nordøstlige del af Schweiz, fortæller til The Wall Street Journal, at den schweiziske toldkontrol er begyndt at stoppe tyske pizzabude ved grænsen. Tolden har nemlig opdaget, at schweizerne bestilte op til 60 pizzaer ad gangen. Siden francens styrkelse over for euroen er schweizernes grænsehandel i Tyskland og Italien generelt steget.

KOM TIL FOREDRAG OM TALENT OG AKTIER I november inviterer Handelsinvest sine medlemmer til to gratis arrangementer den 17. november i Herning og den 23. november i Værløse. Hør filosof, forfatter og tidligere kommunikations- og marketingchef i Vestas, Morten Albæk fortælle om bogen ”Det gennemsnitlige menneske”, som han har skrevet sammen med Stig Matthiesen. Morten Albæk gør blandt andet op med troen på, at talent bare skal opdages.

HØR OM DANSKE AKTIER Derudover vil porteføljemanager i Handelsbanken, Jeppe Andersen, fortælle om arbejdet som porteføljemanager og udvælgelsen af danske aktier.

Tilmelding via handelsinvest.dk eller direkte på: arrangement.handelsinvest.dk Læs mere på bagsiden.

4 Resumé · august 2015

TRADER-ROBOTTER

KUNSTIG INTELLIGENS INDTAGER AKTIEHANDLEN Fremtidens aktiehandel vil måske blive foretaget af software, der via store mængder information og ræsonnement forudsiger markedet.

Professionelle aktiehandlere af kød og blod er måske snart fortid. Flere hedgefonde er nemlig begyndt at udvikle software, der træffer beslutninger baseret på kunstig intelligens. Det skriver finansmagasinet Quartz. Computerassisteret aktiehandel er ikke nyt, men indtil videre har softwaren været baseret på algoritmer, der er forprogrammeret af mennesker. Nu satser amerikanske hedgefonde-giganter som Bridgewater Associates og Renaissance Technologies på at

skabe en intelligent software, der automatisk kan tilpasse sig forholdene på markedet – helt, uden hjælp fra mennesker. De nye trader-robotter laver forudsigelser om markedet ved hjælp af enorme mængder information, blandt andet fra nyheder og sociale medier. De har en evne til at ræsonnere samt at genkende forbindelser og mønstre i data. Ud fra trader-robottens læsning af markedet vil den så sælge eller købe.

AFGIFTER

ROAMING AFSKAFFES I EU Om et par år koster et telefonopkald fra København til Köln, det samme som et opkald fra Virum til Vedbæk. EU-Parlamentet og Ministerrådet er blevet enige om helt at skrotte de forhadte roamingafgifter på sms’er, opkald og internet senest i juni 2017. Samtidig har man vedtaget regler, der skal forhindre teleudbyderne i at sænke internethastigheden for udenlandske abonnenter.

AKTIER

VINYLEN LEVER STADIG

Mens cd’en er ved at dø en stille død, nægter vinylskiven at overgive sig. Faktisk skal vi hele 18 år tilbage for at finde et år, hvor der er solgt flere vinylplader end i 2014. Det oplyser musikbrancheorganisatione n BPI i England, der er verdens næststørste musikmarked. Tendense n er den samme i Danmark. Vinylens comeback skyldes især de unge, der har opdaget, at vinylpladerne er et spændende alternativ til de digitale streamingtjenester, som ellers buldrer frem i disse år. Den mest solgte vinyl i 2014 blev ‘AM’ med Arctic Monkeys , men også ‘The Endless River’ med Pink Floyd har solgt godt.

AKTIER

UDSIGT TIL VÆKST I ANDET HALVÅR – TRODS GRÆSK URO Aktiemarkedet vil som helhed stige med ca. 5 % i resten af 2015, vurderer Handelsbankens investeringschef, Anders Kjær. Det forventede afkast skyldes flere faktorer.

Globale aktier har i første halvår af 2015 givet et afkast på over 10 % målt i DKK, men 2. kvartal har været en turbulent periode. De globale aktier er nede med 5 % siden medio april, hvilket primært skyldes uklarhed omkring den græske gældssituation.

På helt kort sigt vil markedet fortsat være styret af uroen relateret til den græske gældskrise.

Uklarheden om Grækenland bør dog ikke flytte fokus fra de fundamentale forhold, som på nuværende tidspunkt er i aktiers favør. Således er der udsigt til tiltagende global vækst i 2. halvår, en fortsat lempelig pengepolitik i Europa, lave renter og en svækket euro over for en styrket dollar.

Alt dette taler for højere kurser for

globale aktier i omegnen af 5 % over de næste 6 måneder.

Lav oliepris giver øget forbrug Den relativt lave oliepris har indtil videre kun i begrænset omfang påvirket væksten i positiv retning, eftersom forbrugerne primært har anvendt besparelserne på at øge deres opsparing.

FLYT TIL NOGET HELT ANDET Træt af villaer og kedelige typeEfter Handelsbankens huse? Så er her et par forslag til mere spændende boligformer: vurdering vil den lavere oliepris ∫ I Vejle ligger et fyrtårn, der er indrettet som bolig. Udbudsprisen var i 2013 knap millioner kroner. dog også begynde at5,5materiali∫ I Københavns Havn ligger en færge fra 1959, der er godkendt til privatsere sig i et stigende forbrug –i bolig. Udbudsp risen var 4,2 millioner kroner. ∫ Sidste efterår blev Middelgr takt med at forbrugerne bliverundsfortet i Øresund sat til salg hos en mægler for 16,5 millioner kroner. mere overbeviste om, ∫ I Greve blev enat møllede af den gode, gamle danske slags forrige år sat salg som en fuldter funktions lave oliepriser ikke kun et dygtig til bolig til en pris på knap 3 millioner kroner. midlertidigt fænomen.

Resumé · februar 2015 De seneste4 offentliggørelser af globale PMI-tal indikerer stigende aktivitet i både fremstillings- og servicesektorerne.

OECD’s ledende indikatorer peger ligeledes i retning af, at væksten vil tiltage i andet halvår.

POSITIVE TAKTER FOR AKTIEMARKEDET I 2015

Aktiemarkedet som helhed vil stige mellem 5 og 10% i 2015, vurderer Handelsbankens invest eringschef, Anders Kjær.

Det forventede positive afkast for 2015 skyldes disse faktorer.

1.

Den globale vækst vil tiltage i 2015, stærkt hjulpet af det store fald i olieprisen . Det vil slå positivt igennem på virksomhedernes top- og bundlinje og dermed også aktiekurserne.

2.

Prisfastsættelsen: Aktiemarkedet var stort set prisfastsat på samme niveau i slutningen af 2014 som i starten af året, mens de større selskabers indtjeningsvækst ser ud til at blive bedre i 2015 end i år. Det skyldes en kombination af accelererende global vækst og den seneste tids kraftige fald i olieprisen. Sidstnævnte vil betyde højere marginer for en lang række selskaber. Det gælder især inden for industri og transport.

3.

Manglen på alternativer til aktier. De historisk lave renter og centralbankernes lempelige pengepolitik betyder, at mange investore r fortsat vil være pressede til at søge mod risikofyldt e aktiver som aktier. Det vil understøtte aktiemark edet og begrænse størrelsen på eventuelle korrektioner.

4.

Stigende M&A-aktivitet og/eller øgede udbytter og aktietilbagekøbsprogrammer.

Virksomhedernes balancer er rekordstæ rke, eftersom virksomhederne i høj grad har brugt kriseårene til at nedbringe gæld og effektivise re. En del af denne overskudslikviditet skal nu ud og arbejde eller sendes tilbage til aktionærerne via udbytte og aktietilbagekøb.

På sigt skal Googles selvkørende biler køres uden rat eller pedaler.

Bilisten skal gøres overflødig for at ANDERS KJÆR SAMMENFATTE R ANALYSEN SÅLEDES højne sikkerheden. Men i maj kunne Aktier ∫ Globale aktier vil byde på lavere afkast end i 2014. afsløre, at dets selvkørenkoncernen ∫ Lidt større potentiale i europæis ke aktier, men Udsnit af Resumé, februar 2015. også større politiske og økonomiske risici. de biler har været ude for 11 mindre ∫ EM-aktier er både et go og no go: Asiatiske aktier forekommer fortsat attraktive, mens Latinamerika trafikuheld, siden prøvekørsler på fortsat ser skidt ud.

Anders Kjær sammenfatter offentlige veje begyndte for seks år Obligationer ∫ Lave europæiske renter lægger en dæmper på analysen således siden.

Det skriver britiske The Guaramerikanske obligationsrenter.

Risici Globale aktier vil stige med dian. Selv påpeger Google, at ingen ∫ Pengepolitiske signaler fra Federal Reserve og Den Europæiske Centralbanksaf bilerne var skyld i uheldene, men ca. 5 % i 2. halvår 2015.udvidet DetQE (quantitative easingbeslutnin ger om – kvantitativ lempelse, red.). kritikere påpeger, at de offentliggjorte skyldes: ∫ Disstabilitet i Grækenland i forbindel se med valg. detaljer er for få til at fælde en dom.

• at lavere oliepriser vil materialisere sig i et større forbrug • en stigende global vækst i 2. halvår 2015 • en svækket euro over for en styrket dollar • en fortsat lempelig europæisk pengepolitik

SØGEMASKINER

FACEBOOK UDFORDRER GOOGLES DOMINANS Ingen kommer i nærheden af Googles position som verdens søgemaskine nr. 1. Det vil Facebook gerne lave om på.

Facebook tester sin nye søgemaskine i håb om at overtage Googles rolle som verdens ubestridte søgemaskinegigant. For tiden indekserer Facebook en billion opslag for at finde frem til, hvordan de er blevet delt og af hvem, beretter

SELVKØRENDE BILER KØRER OGSÅ GALT

teknologimediet TechCrunch. Målet er at nå frem til en plan, der kan gøre Facebooks brugere i stand til søge efter og dele indhold på det sociale medie og i samme anledning undlade at foretage søgninger på Google.

STREAMING AF MUSIK OVERHALER DOWNLOADS Pladebranchen sælger ikke længere hovedsageligt sange, men abonnementer til streamingtjenester.

Pladeselskabet Warner Music Group havde i årets andet kvartal et større overskud fra musikstreaming end fra downloads af sange. Det er første gang i musikhistorien, at et stort pladeselskab har oplevet dette, erfarer teknologimediet Re/code.

Overskuddet fra streaming voksede med 33% i perioden, især baseret på brug af tjenester som Spotify og YouTube. I USA har download af sange ellers været den dominerende måde at forbruge musik, siden salget af downloadede sange oversteg det fysiske salg i 2012. Men efter bredbåndsforbindelserne er blevet hurtigere, er streaming af musik blevet mere tilgængeligt og populært.

Resumé · august 2015 5

TEMA: Kina i Afrika

6 Resum茅 路 august 2015

TEMA: Kina i Afrika

KINESERNE

KOMMER – TIL

AFRIKA

Kina får stadig større indflydelse i det råstof- og fremgangsrige Afrika, som er blevet mindre afhængigt af vestlige investeringer. Men det kinesiske indtog er ikke uden konflikter og kritik. Resumé har været i Afrika og giver her et indblik i relationen.

Af Sven Johannesen | Foto istockphoto.com, alloverpress, polfoto

I

Nigerias største by Lagos finder man nogle af Afrikas dyreste kvadratmeterpriser. I denne vildtvoksende og kaotiske megaby med omkring 20 millioner indbyggere skyder en helt ny bydel i disse år op af Atlanterhavet.

Den nye bydel hedder Eko Atlantic City og er blevet skabt ved at pumpe enorme mængder sand op fra havbunden. Da Resumé bliver vist rundt på den snart ti kvadratkilometer store halvø, er gravemaskiner og bygningsarbejdere i fuld gang med at konstruere fundamenterne til det, der om få år skal blive til eksklusive boliger og kontorbygninger til en lokal og international elite.

Resumé · august 2015 7

TEMA: Kina i Afrika

Ligesom med mange andre afrikanske byggeprojekter har kinesiske firmaer en finger med i spillet i Eko Atlantic City. En stor del af sandet er nemlig blevet flyttet af den kinesiske entreprenørgigant China Communications Construction Group.

Siden Kina i 2000 vedtog en politik om at øge sin involvering i Afrika, er den kinesiskafrikanske samhandel mere end tyvedoblet, og Kina er i dag Afrikas største handelspartner. Kina er på få år blevet en stærk rival til vestlige virksomheder og regeringer, der hidtil har været kontinentets primære udenlandske investorer og donorer. For eksempel oversteg Afrikas handel med Kina kontinentets handel med USA i 2009, og bare tre år senere var handlen mellem Kina og Afrika i følge tænketanken Brookings Institution 198,5 milliarder dollars. Det er dobbelt så meget som Afrikas samhandel med USA. Kinesiske toppolitikere valfarter til afrikanske lande for at underskrive låne- og samarbejdsaftaler, samtidig med at private og statslige kinesiske firmaer involverer sig i minedrift og olieudvinding i afrikanske lande, der desuden importerer store mængder kinesisk producerede forbrugsvarer.

Økonomisk supermagt Det er helt naturligt, at Kina har skruet op for sit engagement i et Afrika, der i disse år oplever økonomisk vækst og samtidig er rig på råstoffer, fortæller den senegalesiske forsker Daouda Cissé, der har skrevet en Ph.dafhandling om Kinas og Afrikas samhandel.

“Kina er blevet en økonomisk supermagt, og landet engagerer sig i verden omkring sig, både for økonomisk vinding og for at fremme sine politiske interesser,” siger Daouda Cissé.

Forskeren møder af og til folk, der opfatter Kinas indtog i Afrika som en nøje og centralt udtænkt overtagelsesplan.

“Når folk taler om Kina i Afrika, ser de Kina handle som en monolitisk aktør. Det mener jeg ikke er tilfældet,” siger Daouda Cissé.

I stedet er det kinesiske indtog i Afrika drevet af en blanding af kinesiske politikere, firmaer og enkeltpersoner med hver deres grunde til at investere i kontinentet.

“ Når folk taler om Kina i Afrika, ser de Kina handle som en monolitisk aktør.”

DAOUDA CISSÉ, FORSKER “Der er både tale om investeringer fra kinesiske provinser og fra den kinesiske centralregering, der allokerer penge til statslige firmaer, som investerer udenlands. Men der er også tale om private kinesiske firmaer ude efter nye markeder. Den hjemlige kinesiske konkurrence er meget hård, og derfor søger 8 Resumé · august 2015

mange af virksomhederne udenlands,” siger Daouda Cissé.

At Kina i disse år oplever stigende løn- og produktionsomkostninger, bidrager også til, at kinesiske virksomheder rykker til et Afrika, hvor der er billig arbejdskraft, god ressourcetilgængelighed samt adgang til en række afrikanske markeder. Samtidig flytter entreprenante kinesere i stor stil til Afrika og slår sig ned som farmere og forretningsdrivende inden for stort set alle brancher. Ofte er disse forretningsdrivende i første omgang blevet udsendt af den kinesiske regering til at arbejde på forskellige infrastrukturprojekter, hvorefter de vælger at blive boende, fordi de øjner nye forretningsmuligheder. Ifølge den amerikanske journalist og forfatter Howard W. French bor der i dag over en million kinesere i Afrika. Det skriver han i bogen ‘Chinas second continent’, der handler om Kinas afrikanske ekspansion.

’Hysterisk’ eller neokolonisme?

Kinesernes indtog er dog ikke foregået uden en vis kritik fra vestlige medier og forskere, der sommetider præsenterer en fortælling om, at kineserne er i Afrika for at overtage

De kinesiske investorer kritiseres blandt andet for, at ikke at hyre lokal arbejdskraft.

kontinentets naturressourcer. Visse røster har endda hævdet, at Kina bedriver en ny form for kolonialisme i Afrika. Men den udlægning mener Daouda Cissé er både ‘hysterisk og hyklerisk’.

TEMA: Kina i Afrika

Eko Atlantic City i Lagos er et af mange byggeprojekter med kinesiske bagmænd i Afrika, der vil omdanne sandbanken på dette billede til den funklende storby på arkitekttegningen til højre.

“ Kina laver forretninger på sin egen måde, og vi synes, vi kan se fordelene.

Men vi er meget, meget forsigtige.”

JACOB ZUMA, SYDAFRIKAS PRÆSIDENT

maskineri til de mange afrikanske infrastrukturprojekter. Det forhindrer, at der bliver overført viden og kompetencer til de afrikanske samfund. Ved samtidig at oversvømme kontinentet med billige produkter er Kina med til at afindustrialisere og i sidste ende underudvikle Afrika.

“Kina tager vores råstoffer og sælger os fremstillede varer. Det var også essensen i kolonialismen,” lød det anklagende fra Lamudi Sanusi.

Lav kinesisk kvalitet

“Der er tale om investeringer og økonomisk samarbejde. Det har intet med kolonisering at gøre. Kolonisering har handlet om at erobre nye landområder, og det sker ikke ved forhandling, men ved brug af militær magt.

Jeg tror, en del af kritikken skyldes en vestlig nostalgi efter tidligere tider. Men verdensøkonomien har ændret sig, og alle skal justere ind i forhold til den nye økonomiske orden,” siger Daouda Cissé.

Kritikken af Kinas indtog i Afrika kommer dog ikke kun fra Vesten. Det vakte i 2013 opsigt, da den nigerianske nationalbankdirektør Lamido Sanusi i en artikel i Financial Times opfordrede Nigeria til at droppe den hidtidige ‘romantiske’ indstilling til Kina.

“Nigeria, et land med stort hjemmemarked på over 160 millioner mennesker, bruger store ressourcer på at importere forbrugsvarer fra Kina, som skulle være produceret lokalt. Vi køber tekstiler, stof, lædervarer, tomatpuré, stivelse, møbler, elektronik, byggematerialer og plasticvarer. Jeg kunne blive ved. Kineserne derimod køber Nigerias råolie,” skrev Lamido Sanusi.

I samme omgang kritiserede han Kina for oftest at medbringe egen arbejdskraft og

Denne kritik vinder ofte gehør hos befolkningerne i en del afrikanske lande.

For selv om kineserne gennemfører store infrastrukturprojekter i eksempelvis Etiopien, spørger mange almindelige borgere, hvad den enkelte afrikaner egentlig får ud af investeringerne.

“En stor del af de anlægsprojekter, som regeringen starter, bliver udført af kinesiske firmaer. Europæiske og amerikanske firmaer er meget dyrere, men til gengæld også bedre.

Meget af det kineserne fremstiller, er af lav kvalitet, men det er, hvad vi har råd til,” fortalte en offentligt ansat, da Resumé sidste år besøgte Etiopiens hovedstad Addis Abeba.

Samtidig er der stor kritik af de billige kinesiske produkter, som nu kan købes på mange afrikanske markeder. Varerne er ofte af dårlig kvalitet og så billige, at de udkonkurrerer lokale producenter, lyder kritikken i dele af befolkningen.

Også i Nigeria, hvor myndighederne i samarbejde med kinesiske investorer er i gang med at opbygge Lekki Free Zone, en ‘Special Economic Zone’ efter kinesisk forbillede, er der skepsis over den kinesiske tilstedeværelse i landet. Det fortæller Jakob Bejer, forretningsmand og tidligere dansk konsul i Nigeria, som Resumé møder i Lagos: “Generelt er kineserne i Afrika for at sikre, at de får del i så mange af Afrikas naturres-

6 FACTS OM KINAS HANDEL MED AFRIKA Kina er i dag Afrikas største handelspartner. Fra 2000-2012 blev handlen mellem Afrika og Kina tyvedoblet.

Handel med Afrika udgør kun 5% af Kinas totale globale handel.

Mere end 80% af Kinas import fra Afrika i 2011 var råolie og råmaterialer.

Med en årlig samhandel på 20,2 milliarder dollars er Sydafrika Kinas største afrikanske handelspartner. Alligevel udgør beløbet kun cirka 4% af den årlige handel mellem EU og Kina.

I 2012 handlede Kina og Afrika for 198,5 milliarder dollars. Handlen mellem Afrika og USA udgjorde samme år 99,8 milliarder dollars.

I 2011 gik 60,9% af Kinas direkte udenlandske investeringer til Asien, 16% til Latinamerika og 11,1% til Europa. Kun 4,3% af Kinas investeringer gik til Afrika.

Kilder: Brooking Institution og CNN

Resumé · august 2015 9

TEMA: Kina i Afrika

Sydafrikas præsident, Jacob Zuma forsikrer den vestlige verden om, at Afrika er yderst forsigtige, når de laver forretninger med Kina.

DET MENER HANDELSBANKEN

Bjarke Roed-Frederiksen, er seniorøkonom i Handelsbanken med særligt fokus på Kina og vækstøkonomier generelt. Han mener, at man skal huske, at de afrikanske lande måske på et tidspunkt selv siger fra.

"Kina har ikke råvarer nok selv, og man kan ikke fortænke dem i, at forsøge at få fat i disse råvarer, der hvor de får dem lettest og billigst.

Tilsvarende kan man heller ikke fortænke de afrikanske lande i at kigge ud og se, hvor de kan få hjælpen billigst. Vesten vil gerne hjælpe, men med modydelser såsom at modtagerlandene køber noget af os og i øvrigt har et vist niveau af demokrati.

Her stiller Kina ikke krav på samme måde, og de mindre demokratiske lande i Afrika kan bedre opretholde deres aftaler med Kina – end med vestlige lande.

sourcer som muligt. De skeler ikke altid til, om alt foregår lovligt og uden korruption. Når de ansætter lokale, er det ofte til meget lave lønninger og under relativt dårlige forhold,” siger Jakob Bejer, og uddyber: “Det er også tydeligt, at træning af lokale og overførsel af viden ikke har den samme betydning for de fleste kinesiske firmaer som for andre udenlandske firmaer. Andelen af lokale ledere i kinesiske firmaer, der opererer i Afrika, er ofte rystende lav, mens andelen af kinesere er høj. Denne modvilje mod at træne og ansætte lokale i lederpositioner viser tydeligt, at kinesernes interesse i Afrika ikke stikker dybere end at få fingre i Afrikas ressourcer og ikke i en egentlig udvikling af kontinentet og dets befolkning.”

Trade, ikke aid En af forklaringerne på, at Kina i disse år har så stor succes i Afrika, er, at kineserne ikke

“ Kina vil ikke kolonisere Afrika, som Vesten gjorde førhen. Vi tager fra Afrika, men vi glemmer ikke at give tilbage.”

LI KEQUIANG, KINESISK PREMIERMINISTER 10 Resumé · august 2015

ligesom vestlige lande stiller krav om god regeringsførelse og opbygning af demokrati. Kina kommer med trade i stedet for aid, og er der noget, Afrika har brug for, er det handel, lyder ræsonnementet. Det er da også den officielle kinesiske politik, at landets engagement i Afrika selvfølgelig kommer alle parter til gode. Eksempelvis udtalte den kinesiske premierminister Li Kequiang efter et besøg i Etiopien: “Kina vil ikke kolonisere Afrika, som Vesten gjorde førhen, og er ikke interesseret i den såkaldte neokolonialisme. Kina vil udelukkende formidle støtte til Afrika og hjælpe med dets udvikling. Vi tager fra Afrika, men vi glemmer ikke at give tilbage.”

Så mens der er delte meninger om, hvem der får mest ud af den kinesisk-afrikanske handelsrelation, er der ingen tvivl om, at Kina også fremover vil være aktiv i Afrika, ligesom en lang række vestlige lande og virksomheder har været det i årtier.

Den sydafrikanske præsident Jacob Zuma har tidligere kritiseret vestlige firmaer for konstant at advare om Kinas tilnærmelser.

Afrikanerne er nemlig udmærket klar over risiciene: “Kina laver forretninger på sin egen måde, og vi synes, vi kan se fordelene. Men vi er meget, meget forsigtige,” sagde han.

ØKONOMI OG VERDENSORDEN Det handler om kroner og øre – eller snarere renminbi og dollar. Og så vil Kina gerne have en større rolle i verdensøkonomien og i verdensordenen. Men kineserne gør det på den forkerte måde, hvis de gerne vil vinde afrikanernes hjerter, fordi de selv tager arbejdskraften med hjemmefra. I andre fattige økonomier er udenlandske investeringer velkomne, fordi lokalbefolkningen trods de lave lønninger er glade for at få et job.

Det burde også være gældende i Afrika, men i stedet flyver kineserne arbejdskraft ind i alle geledder.

Selv til blue collararbejde (manuelt arbejde), som afrikanerne kunne gøre. De kinesiske arbejdere isoleres i store midlertidige byer og lægger ingen penge i lokalsamfundet. Det virker fjendtligt på den almindelige afrikaner.

I de lande, der er mere demokratiske, og hvor det ikke bare er en diktator, der bestemmer, vil kineserne i frem-tiden blive mere upopulære.

Når de afrikanske lande når et højere udviklingsstadie og når en højere grad af demokrati og velstandsniveau, vil de selv ønske at udvinde råstofferne og få fortjenesten. Men det kommer an på, om landene formår at udvikle sig væk fra det lave udviklingsniveau."

TEMA: Kina i Afrika

“ Danske virksomheder skal tage chancen i Vestafrika” Det kræver gåpåmod, is i maven og en fordomsfri indstilling at handle med Vestafrika. Til gengæld får man adgang til et marked i vækst med en tørst efter dansk knowhow og design, fortæller den danske virksomhedskonsulent, Charlotte Obidairo, i Nigeria.

Af Sune Gudmundsson Foto Privat

Charlotte Obidairo til højre med direktør Aisha Oyebode og prominente forretningsfolk fra Lagos i BoConcept i Lagos.

Charlotte Obidairo med forretningsforbindelser i BoConcept.

Charlotte Obidairo til åbningen af første Pandora-butik i Lagos.

CHARLOTTE OBIDAIRO Adm. direktør i Lagos-baserede Grow West Africa, der rådgiver danske virksomheder om at trænge ind på det vestafrikanske marked. Desuden adm. direktør for møbelkæden BoConcepts og smykkekæden Pandoras franchise-filialer i Vestafrika.

Hvorfor bør danske virksomheder investere i Vestafrika?

Det, som danske virksomheder kan, er det, som Vestafrika har brug for lige nu. Det handler om infrastruktur, energi, distribution, design og teknisk design, shipping, logistik og landbrug. De ting, som vi er gode til og internationalt anerkendt for.

Den voksende middelklasse i de vestafrikanske storbyer har også givet en fornyet købekraft. Franchise og retail er områder, hvor danske virksomheder virkelig har noget at byde ind med og allerede har vist, at de kan bide sig fast og ekspandere. I Nigeria, hvor vi netop har åbnet vores fjerde Pandora-butik, er der en tørst efter luksus. I alle samfundslag stræber man efter status – også selv om man lever for en dollar om dagen.

i sproget, men også uddannelses-, lovgivnings- og forretningsmæssigt.

Jeg vil dog sige, at mange af trækkene er det samme: forretningsklimaet, forbrugsvanerne og problemet med infrastruktur. Som den største økonomi sætter Nigeria ofte kursen for regionen, og så følger de andre lande efter.

Hvad er de største udfordringer ved at drive forretning i Vestafrika?

Alt, hvad der falder under kategorien infrastruktur, er helt sikkert det største problem. Kvalificeret arbejdskraft er også en udfordring. Ting tager tid, og der er en anden kultur i forhold til at blande arbejde og privatliv end i Danmark: Her skal man investere i personlige relationer til sine forretningspartnere.

Er den danske tilstedeværelse i Vestafrika god nok?

Hvilken rolle spiller korruption for erhvervslivet?

Jeg synes, at man ser for få danske virksomheder hernede, som viser den kunnen og viden, vi har. Jeg tror, at det ville være forholdsvist let for danske virksomheder at skabe noget solid vækst og nye markeder, som der ikke er andre, der har ekspertise indenfor. Det kræver tid og tilstedeværelse, men der ligger også en stor gevinst at hente.

Virksomheder, der bliver viklet ind i korruption, gør det ofte, fordi de ikke kender reglerne godt nok fra starten.

Mange tror fejlagtigt, at korruption bare er den måde, man gør tingene på i Afrika, men der er faktisk regler og reguleringer for det meste. Det gælder derfor om som virksomhed at sætte sig godt ind i reglerne.

Kan man godt se Vestafrika som ét marked?

Det synes jeg, man kan. Den største change of dynamic mellem landene er, om de i sin tid har været underlagt Frankrig eller England. Det afspejles

“ Det, som danske virksomheder kan, er det, som Vestafrika har brug for lige nu.”

CHARLOTTE OBIDAIRO, VIRKSOMHEDSKONSULENT Resumé · august 2015 11

OLIE Det sorte guld

DERFOR STYRER

VERDEN – LIDT ENDNU

HELE VERDEN ER STADIG DYBT AFHÆNGIG AF DET SORTE GULD TIL ENERGI OG TRANSPORT, MEN OLIENS DAGE SOM MAGTFAKTOR ER TALTE. NY TEKNOLOGI SKAL SÆTTE EUROPA FRI. Af Morten Steiniche | Foto iStockphoto

12 Resumé · august 2015

Det sorte guld

D

et handler om olie”.

Sådan er vi vant til ofte at tænke om konflikter, kriser og krige. Verdens lande er alle dybt afhængige af olien til vores energiforsyning og transport, derfor er vi også stadig parate til at kæmpe om den med vold og magt.

“Olien er livsnerven i den globale økonomi, og så længe den er det, vil olien fortsætte med at have en meget stor sikkerhedspolitisk betydning,” siger Jon Rahbek-Clemmensen, adjunkt ved Syddansk Universitet og specialist i international sikkerhedspolitik.

Spørgsmålet er imidlertid, om olien ved at miste sit jerngreb om den globale økonomi og dermed også om den internationale sikkerhedspolitik?

Umiddelbart er svaret nej: “Olien har en markedsposition i dag, der er lige så stærk, som den var for 10, 20, og 30 år siden,” siger Lars Georg Jensen, chefkonsulent i Energistyrelsen med speciale i international energipolitik.

Kampen står om prisen Noget har dog ændret sig. For vi skal faktisk helt tilbage til 1970’erne for at finde eksempler på, at de olieproducerende OPEC (Organization of the Petroleum Exporting Countries)lande har brugt det sorte guld som et politisk redskab, sådan som de gjorde i forbindelse med de to oliekriser dengang.

“Det gør de ikke længere,” siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Nu skruer OPEC-landene kun op og ned for hanerne, når de vil påvirke prisen på de 158 liter, som en tønde olie indeholder. Det har dog også store konsekvenser, når de gør det, hvilket vi blandt andet så i forbindelse med det olieprisfald, der satte ind i sommeren 2014.

Baggrunden for prisfaldet var en overproduktion af olie, som skyldtes amerikanernes produktion af blandt andet skiferolie.

I stedet for at holde hånden under oliepriserne ved at holde igen med produktionen, valgte

især Saudi-Arabien at pumpe endnu mere olie op fra ørkenen med det resultat, at prisen raslede ned.

Især de olieproducerende lande blev ramt af olieprisfaldet, der udhulede indtægterne, men for os danskere medførte det lavere udgifter på benzinbudgettet og på regningen til oliefyret.

Dog kun i mindre omfang.

“I vores del af verden oplever vi ikke olieprisernes svingninger på samme måde som i mange andre dele af verden. Det skyldes især, at vi beskatter olieprodukter så højt,” siger Lars Georg Jensen fra Energistyrelsen.

Et selvforsynende EU Ingen af eksperterne er i tvivl om, at olien på et tidspunkt vil miste sin position i verden, både økonomisk og politisk. Men det vil først ske, når der kommer en teknologi med et reelt alternativ til transportsektoren. Det er nemlig den sektor, der forbruger langt størstedelen af olien i verden.

Hvornår alverdens bilparker kommer til at køre på el, vand eller noget helt femte, tør Lars Georg Jensen ikke spå om. På spørgsmålet om, hvad der vil ske, hvis olien slipper op om 40-60 år, sådan som olieselskabet BP har forudsagt, lyder det kontante svar til gengæld: “Det er ligegyldigt, om olien slipper op om 40-60 år, for til den tid vil den alligevel spille en marginal rolle. Der er nemlig for mange ulemper knyttet til at være afhængig af olien.”

Her og nu gælder det derfor om at sætte EU fri fra energiafhængigheden af andre lande.

“EU skal være selvforsynende med energi. Det er målet, og det er grunden til, at vi investerer så massivt i vedvarende energi. Investeringerne er drevet af en klimamålsætning, men de er bestemt også drevet af geopolitiske hensyn. Vi skal altid kunne få den energi, vi har brug for på det tidspunkt, vi har brug for den, til den pris, der kan betales,” siger Lars Georg Jensen.

FÅR JEG BILLIG BENZIN, NÅR OLIEPRISEN FALDER? Når prisen på olie stiger og falder, følger prisen på benzin trop. Men når vi står på en dansk tankstation, er sammenhængen mellem prisen på olie og benzin mindre tydelig. Ifølge Energistyrelsen betyder en halvering af olieprisen kun et fald på 15% i benzinprisen. Det skyldes, at selve benzinprisen, altså den pris som tankstationen køber benzinen til, svarer til under halvdelen af den pris, som du tanker op for. Resten er hovedsagelig skatter og afgifter.

PRISEN PÅ OLIE AFGØRES AF MANGE FAKTORER DEN GLOBALE EFTERSPØRGSEL Vækst og stagnation i verdensøkonomien påvirker oliepriserne. Olieprisen var for eksempel meget påvirket af den faldende efterspørgsmål i kølvandet på finanskrisen i 2008.

OPEC De 12 olieproducerende medlemslande af OPEC har enorm betydning for olieprisen. Det var OPEC, der skruede på hanerne og skabte oliekriserne i 1970’erne.

SKATTER OG AFGIFTER Også de enkelte lande er med til at presse prisen på olien i vejret. I Danmark er oliebaserede produkter for eksempel ekstra højt beskattet. Den høje beskatning på olieprodukter betyder dog også, at Danmark er mindre sårbar, når prisen på en tønde olie svinger op og ned.

GEOPOLITISKE KONFLIKTER Få ting kan påvirke olieprisen som internationale konflikter. Alene frygten for konflikter i de olieproducerende lande i Mellemøsten er nok til at få olieprisen til at ryge i vejret. Det var også uroligheder i Mellemøsten, der udløste oliekriserne i 1970’erne.

TEKNOLOGI Det var teknologiske landvindinger, der satte amerikanerne i gang med at udvinde skiferolie fra jorden, og som endte med få olieprisen til at rasle ned sidste år. Når ny teknologi inden for alternativ energi bliver tilstrækkelig effektiv, vil det også påvirke olieprisen.

DOLLARKURSEN Olie handles i dollars, og når kursen på dollaren bevæger sig, påvirker det ligeledes prisen på olien.

En svækket dollar får således olieprisen til at stige.

Resumé · august 2015 13

Detail

FREMTIDENS BUTIK ER SKRÆDDERSYET Ligger fremtidens butik på computeren, mens provinsbyens gågade er øde og forladt?

Ja – og nej, er fremtidsforskerens svar. Events, stemning og god information om varerne skal sikre fremtiden for butikkerne, både fysisk og online.

Af Karen Greve Illustration Kristian Jensen

T

ag et kig på fremtidens kunde: Hun shopper naturligvis hjemme fra sofaen, fra toget og i en naturlig pause på arbejdet. Klik, klik, klik, så er der bestilt aftensmad, booket flybilletter til ferien og købt sommertøj til børnene.

Digitale butikker er kommet for at blive, men det betyder ikke, at fysiske butikker dør helt ud. I hvert fald ikke hvis butiksejerne sørger for at tilpasse deres koncept til fremtiden. Det mener fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen, der arbejder med fremtidens livformer og forbrugertrends på Institut for Fremtidsforskning.

“Der kommer mere handel på nettet. Det er der slet ingen tvivl om. Måske kombineret med flere showrooms med møbler eller tøj, så kunderne får mulighed for at se og prøve varerne, hvorefter de kan finde den bedste pris online. Det sparer for eksempel en masse

14 Resumé · august 2015

lagerplads, og det er jo fint for de enkelte produktbrands,” siger han.

Er jeg tyk i denne skanning?

Den helt dovne bestilling uden visit på et showroom bliver måske også nemmere.

For eksempel kunne kunden foretage en 3D scanning af egen krop, som herefter kan matches med bukser, kjoler og trøjer i en onlinemodeshop.

“Det bliver svært at lave, så man stoler på, at tøjet passer, men det er en mulighed.

Hvis vi så samtidig får løst den helt store hurdle omkring levering af bestilte varer, så er internetshopping kommet langt,” siger Klaus Æ. Mogensen.

Man kunne for eksempel forestille sig, at hver husstand fik en slags kølepostkasse, hvor dagligvarer kan leveres, så man ikke

er afhængig af at være hjemme, når mælk, leverpostej og hakket kød ankommer, foreslår fremtidsforskeren.

En oplevelse værd Men er det så helt slut med et slag ned i gågaden for os forbrugere og sofakartofler? I hvert fald skal der i fremtiden endnu mere til at få os derned end ordentlige varer på hylderne og smilende sælgere. Klaus Æ. Mogensen mener, at butiksejere skal tænke i events og specialvarer og sørge for stemning og historie.

Kort sagt: En fysisk butik skal have et koncept, og flere steder er den vision allerede realiseret.

“Torvehallerne i København er et godt eksempel på et fællesskab af butikker, der har skabt stemning og oplevelser for deres kunder. Her kan man få eksklusive varer,

Detail

TIL DIG du ikke lige finder i Netto, og der er dufte, prøvesmagninger og events. Det kræver, at en gruppe af butikker finder sammen i stedet for at se hinanden som konkurrenter,” siger Klaus Æ. Mogensen.

Et andet fremtidsscenarie er flere specialbutikker, stadig med en strategi for events for kunderne. Klaus Æ. Mogensen fremhæver spil- og tegneseriebutikken Faraos Cigarer i København og Goblin Gate i Aarhus som butikker på forkant med denne udvikling.

“I Faraos cigarer møder man personale, der er passionerede tegneseriefans og virkelig ved, hvad de taler om. Desuden holder butikken nogle spilleaftener med jævne mellemrum, og ind i mellem ryger der nok et seriehæfte med i posen, når spillet er slut. Det er en butik med en smal, defineret målgruppe, som virkelig får noget for pengene.”

Informationsscanner i lommen Fremtiden kommer også fysiske butikker til hjælp med nye opfindelser. Et eksempel kunne være et spektrometer, der allerede er under udvikling, som vi kan tage med på indkøbstur og gennemlyse en pakke kød eller salat for derefter at modtage informationer om varen.

“Det kan være, at vi gerne vil vide, om der er rester af svinekød i pakken, eller at vi er allergiske over for bestemte stoffer. Det kan let være umagen værd at bevæge sig ned i butikken, hvis vi får gode informationer om varerne, som vi ikke kan få i nethandel,” siger Klaus Æ. Mogensen.

Allerede nu har vi som forbrugere

FREMTIDENS INTERNETBUTIKKER

• Supplerer med showrooms, hvis de forhandler mode eller boligartikler.

• Vil blive mere personlige, ved at anbefale flere bøger af samme slags eller mere mode i din stil.

• Har bedre og mere fleksibel distribution af varer.

• Vil have flere muligheder, når det gælder om at vurdere, om tøj passer kroppen, eller møbler passer hjemmet. Et eksempel er møbelhuset Ikeas 3D-program for køkkenindretning.

mulighed for at bruge en app (Buycott), der scanner stregkoden på en vare og giver os besked om, hvem der ejer producenten, samt hvem virksomheden støtter politisk. I fremtiden vil det bliver lettere at være politisk forbruger, simpelthen fordi vi let får adgang til alverdens informationer om vores varer.

FREMTIDENS FYSISKE BUTIK

• Skal lugte eller smage af noget.

Spiller på sanseindtryk, det kan nettet ikke.

• Har specialister og ildsjæle ansat. Personlige anbefalinger er bedre end masseproducerede tekster.

• Arbejder sammen med andre i samme branche i stedet for at konkurrere. Tænker i bydele for grøntsager, elektronik eller mode.

• Arrangerer events for sine kunder, der lokker dem ud af sofaen.

Resumé · august 2015 15

Branding

Velkommen til #verdensbedste firma

Har virksomheder noget at gøre på Instagram blandt fotos af blomstrende parker, nuttede børn og tusindvis af kaffekopper? Svaret er ja! Men kun, hvis vi mestrer mediet – det handler om at kommunikere personligt og tage sine følgere alvorligt.

Af Karen Greve | Foto Instagram, Alloverpress, PR.

#lahmekommunikation Julia Lahme er etnolog, forfatter og blogger. Hun løser opgaver for blandt andet L’oreal, Vila, Vero Moda, Gyldendal, Karen Wolf, Kohberg og Bilka.

Lahme Kommunikation har

6.115 følgere på Instagram.

16 Resumé · august 2015

Branding

B

illedet på Instagram viser fire smilende piger i en hestevogn med plaider over knæene og blå himmel i baggrunden. I teksten nedenunder står der: “Vi ruller! Den ene halvdel af #verdensbedstehold.” På næste foto fra kommunikationsbureauet Lahme Kommunikation står de samme piger smilende med vind i håret på en græsplet ud til vandet.

Hashtagget #verdensbedstehold er tilbagevendende i strømmen af opdateringer fra Lahme.dk på Instagram, og strategien om at præsentere følgere for personerne bag bureauet er helt bevidst. ”Vi lægger billeder på af ting, der foregår på kontoret, ting vi laver sammen, og ting vi laver med vores kunder.

Jeg vil vise, at vi har det sjovt sammen. Alle virksomheder har lært at sige, at de er innovative. Vi viser, at vi er forskellige personer, der elsker vores arbejde, og på den måde fortæller vi, at vi også kan løse arbejdsopgaver opfindsomt,” forklarer Julia Lahme, indehaver af Lahme Kommunikation.

Glimmer-onsdag og Beauty Award Billeder af medarbejdernes nye sko, holdfoto på ‘glimmeronsdag’, hvor alle har noget på, der glimter, blomsterbuketter fra kreative børn og glimt fra kolonihavehuse og legepladser hører også med i fortællingen om Lahme Kommunikation.

“Det er vigtigt for mig at have kollegaer, der har et liv ved siden af deres arbejde. Måske interesserer de sig for kunst eller for at strikke. Den kreativitet er lige så vigtig at formidle, som når vi poster, at vi står tidligt op for at nå til møder i Jylland,” siger Julia Lahme.

Lahme Kommunikation er ikke alene om at lade følgerne kigge ind bag kulissen og bruge medarbejderne til at personliggøre deres Instagram-profil. Livsstilssitet ChriChri.dk med skuespiller Christiane SchaumburgMüller i spidsen har på kort tid opnået 55.000 følgere, og sitets mest populære posts er sjove, personlige og holdt i en uformel veninde-tone. Det kan være Christiane klædt ud som påskehare eller en medarbejder, der tester en ny nederdel eller prøver en opskrift af.

Noget lignende gælder for firmaet Rudolph Care, der producerer og sælger skønhedsprodukter. 13.500 kvinder i alle aldre følger på Instagram tidligere tv-vært Andrea Elisabeth Rudolphs kamp for rene cremer, og selv om der er mange produktbilleder, gør virksomheden også en indsats for at fortælle historier om for eksempel deres sælgere i marken, og de viser stolt hele teamet i gallakjoler på den røde løber til Danish Beauty Award.

Opfør dig ikke som et firma Instagram er et sanseligt univers med billeder, der ikke bare skal tale til øjnene, men også til ører, næse, smagssans og følelser. Det er en privat atmosfære, og derfor er det værste, vi kan gøre derinde, at opføre os som et firma og formelt præsentere varer eller ydelser med prbilleder og reklametekster. Det mener Morten Nordstrøm, selvstændig rådgiver, Instagram-ekspert på blandt andet Kommunikationsforum.dk og selv god for 87.000 følgere på Instagram.

“Det handler om at gøre platformen menneskelig.

Følgerne skal fornemme, at der sidder et menneske i den

@rudolphcare har mere end

13.500 følgere på Instagram.

#rudolphcare Tidligere tv-vært Andrea Elisabeth Rudolph står i spidsen for hudplejeserien Rudolph Care.

anden ende, og det sker ikke, hvis man lægger stockfotos på eller kun gør en halvhjertet indsats med kedelige opslag,” siger han.

Instagram kræver kræfter Morten Nordstrøm mener, at Instagram er for alle. Virksomheder som ChriChri eller Rudolph Care, der sælger livstilsprodukter, er oplagte til platformen – især hvis man har et kendt ansigt til at personificere virksomheden – men selv uden og med en helt anden type indhold kan Instagram fungere fint som brandingplatform: “Skat.dk har en profil på Instagram, og de er gode til at holde en humoristisk tone i opslagene. Desuden fortæller de nyheder og bruger personlige billeder, og de er dygtige til at være opsøgende. Hvis nogle brugere nævner Skat i

“ Vi viser, at vi er forskellige personer, der elsker vores arbejde.”

JULIE LAHME, KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

Resumé · august 2015 17

Branding Kælderforretninger

#chrichridk I front er skuespiller Christiane Schaumburg-Müller. Det er et livsstils-univers, der blandt andet omhandler boligartikler, mode, skønhed og mad.

@chrichridk har mere end

55.000 følgere på Instagram.

deres opdateringer, så går Skat.dk ind og kommenterer, siger Morten Nordstrøm.

Og her findes en anden sandhed om velfungerende Instagram-profiler. Det koster tid og kræfter at generere trafik på dem. Det ved de firmaer, der bruger Instagram med succes.

“Vi vil gerne være 1:1 med vores brugere, og vi bruger lang tid på at besvare spørgsmål og gå ind og like dem, som hashtagger os, siger Caroline Brostrup, project manager på ChriChri.

Det samme gælder for Rudolph Care, hvor Instagram har karakter af både nyhedskanal og kundeservice: “Vi bruger energi og tid på at svare på spørgsmål fra vores brugere, og vi gør os umage for at præsentere relevant indhold og komme med gode råd, men vi har ikke nogen forkromet strategi for Instagram. Vi brænder bare alle sammen for at fortælle, hvad vi laver,” siger Josephine Grønnegård fra Rudolph Care.

Faktisk kan det også være risikabelt for et firma at have en alt for fast strategi med et bestemt antal opslag per uge, et særligt defineret indhold, der skal boostes, og specifikke retningslinjer. Faren er nemlig, at man med en sådan allerede er ved at bevæge sig væk fra det personlige opslag.

Ram plet og få gevinst Omvendt er en professionel virksomhed nødt til at have en rød tråd på de sociale medier i stil og sprogtone, især hvis profilen har flere administratorer, der poster.

“Det ser let ud, men det kan være svært at ramme plet. Der er dog ingen tvivl om, at flere virksomheder hopper på nu, og her handler det om at finde et koncept, der passer til virksomheden. Personligt, humoristisk og i øjenhøjde med læserne, så kommunikationen samtidig passer til Instagrams univers,” siger Morten Nordstrøm.

Til gengæld for indsatsen lover Morten Nordstrøm, at Instagram er en investering, der betaler sig. Både i form 18 Resumé · august 2015

af effektiv branding, stolte medarbejdere og meget loyale brugere: “Instagram har et højere engagement blandt brugerne end Facebook. Desuden benytter Instagram sig ikke af de algoritmer, der på Facebook styrer, hvad du ser, og fra hvem. Så hvis du først har en bruger på krogen, der liker din side, så ser de også dine opdateringer. Det er en kæmpe fordel,” forklarer Morten Nordstrøm.

Vis, hvad du kan Glæden ved positive medarbejdere og humoristiske indslag som ‘glimmeronsdag’ kan ikke altid gøres op på bundlinjen i grønne og røde tal, men Julia Lahme er overbevist om, at Instagram-fortællingen om Lahme Kommunikation er med til at sælge varen: “Vi arbejder med kommunikation. Det handler om at gøre kringlet stof let tilgængeligt, og vi skal kontinuerligt bevise, hvad vi kan. Instagram giver et visuelt og personligt indblik i vores hverdag, og det giver vores kunder en oplevelse af, at vi er kompetente,” siger hun.

INSTAGRAM FOR VIRKSOMHEDER

“ Følgerne skal fornemme, at der sidder et menneske i den anden ende.”

MORTEN NORSTRØM, INSTAGRAMEKSPERT

• Vælg en personlig tone. Skriv direkte og aktivt uden fraser og reklameslogans.

• Brug personlige billeder og undgå de værste fotoklichéer som kaffekopper og overdådige kager.

• Invitér dine følgere ind i maskinrummet. Hvad sker der hos jer?

• Fortæl om virksomhedens medarbejdere. Hvem er I, og hvad kan I lide?

• Læg op til dialog – stil spørgsmål, og lav konkurrencer. Instagram er et forum for samtale.

• Gå analytisk til værks, og test, hvad der virker.

• Tænk kvalitet i stedet for kvantitet. Det viser, at du tager dine følgere seriøst.

Kilde: Morten Nordstrøm, Instagram-ekspert

Tendenser: Elbiler

ELBILERNE VIL STRØMME TIL DE DANSKE VEJE 2014 blev det bedste år nogensinde for elbilbranchen i Danmark, og om 20 år er de danske veje fyldt med biler, der kører på strøm, forudser en trafikforsker.

Af Morten Steiniche | Foto PR

U

middelbart kan det godt se lidt småt ud på papiret. Selv om 2014 var det bedste år for elbilbranchen herhjemme, er der stadig langt til drømmen om en grøn, dansk elbilpark. De 1.575 elbiler, der blev solgt sidste år, svarer nemlig til under 1% af det samlede salg af personbiler, og til dato kører der færre end 3.000 lydløse elbiler rundt på de danske veje.

Det svarer til én elbil per 1.000 personbiler på benzin eller diesel.

Alligevel er der god grund til optimisme for alle, der drømmer om danske veje fyldt med helt stille elbiler. Det mener i hvert fald trafikforskeren Per Homann Jespersen fra RUC.

“Det er en udbredt opfattelse i Danmark, at elbilerne ikke bliver til noget. Men det gør de. Når vi kommer frem mod 2030-2035, vil der næsten udelukkende være elektriske biler eller hybridbiler på de danske veje. Det er jeg helt sikker på,” siger han.

Udviklingen går stærkt i disse år, hvor alle

de store bilfabrikanter enten har eller er på vej med el- eller hybridbiler. Det amerikanske elbil-brand Tesla banede vejen med Roadstersportsvognen og den familievenlige Model S-model, og i dag er det til at få fat i elbiler fra så velrenommerede mærker som Audi, BMW, VW, Mercedes og Nissan. Især bilerne i luksussegmentet har i den grad børstet det lidt nørdede ingeniør-image af de elektriske biler.

“ Det er en udbredt opfattelse i Danmark, at elbiTeknologien halter lerne ikke bliver til noget.

Bilproducenterne bokser dog stadig med batMen det gør de.” teriteknologien. Selv de bedste batterier giver PER HOMANN JESPERSEN, TRAFIKFORSKER

ikke mere end få hundrede kilometers kørsel for pengene, før batteriet er fladt og skal lades Elbiler er i dag sluppet af med det lidt nørdede image, og mærker som Tesla, Audi, BMW, VW, Mercedes og Nissan har vist os, at det ikke behøver være kedeligt at køre elbil.

Resumé · august 2015 19

Tendenser: Elbiler

FORDELE VED ELBILER • Der er ingen forurening forbundet med kørslen.

• Bilerne er meget støjsvage.

• Opladningen af bilerne foregår ofte om natten, hvor den danske strøm hovedsagelig kommer fra vindmøller, der ikke udleder CO2.

• Der er færre dele i en elbil og derfor lavere omkostninger til service og vedligeholdelse.

• Elbilerne er fritaget for registreringsafgiften indtil udgangen af 2015 og muligvis også i 2016.

• Der er gratis parkering og opladning i nogle danske byer.

• Bilerne er billigere at forsikre end normale biler.

• Elbiler accelererer meget hurtigere end traditionelle biler med samme størrelse.

• Elektronikken i en elbil kan opgraderes på samme måde, som du opgraderer din smartphone.

Det vil sige, at du for eksempel kan få et mere effektivt batteristyringssystem uden at skulle skifte batteriet.

ULEMPER VED ELBILER

• Batterierne er dyre.

• Elbilerne har kortere rækkevidde end traditionelle biler. Det kræver derfor god planlægning, hvis du skal ud på længere ture.

• Gensalgsværdien for en elbil er høj, til gengæld er der ikke så mange købere om buddet.

• På grund af bilfabrikkernes udviklingsomkostninger er priserne på elbilerne stadig noget højere end benzin- og dieselbiler.

• Det tager tid at lade batteriet op.

• Elbilerne er ikke så gode til motorvejshastigheder, hvor batteriet hurtigt bliver tømt.

20 Resumé · august 2015

Renaults lille elbil Twizy er skabt til bykørsel og kræver ikke megen plads at parkere på.

op igen. Og så er elbilerne dyre. Benzinmodellen af den populære VW up! koster 90.000 kroner. For elbil-modellen e-up! skal du lægge næsten 100.000 kroner oveni.

“Det skyldes, at elbilen stadig er i en udviklingsfase, hvor fabrikkernes udviklingsomkostninger fylder meget i prisen. Hvis man også skulle betale registreringsafgift, ville elbilerne være uoverkommelige at anskaffe for de fleste,” siger Per Homann Jespersen.

Den høje pris på elbilerne gør, at de største købere af elbiler i Danmark er kommuner og virksomheder med større flåder af biler.

“Her giver elbilerne et godt image, og det er praktisk, at bilerne kun bliver brugt om dagen og kan lade op om natten,” forklarer trafikforskeren.

De norske politikere besluttede i 2012, at de første 50.000 solgte elbiler skulle være afgiftsfrie. Det satte skub i salget og har nu gjort, at elbilbranchen i Norge er blevet lukrativ.

Noget lignende kunne elbil-pioneren, forfatter Hjalte Tin, godt ønske sig herhjemme.

Ganske vist er elbiler fritaget for registreringsafgifter, men det er en tidsbestemt fritagelse, der ophører ved udgangen af 2015 og muligvis bliver forlænget med et år.

“Jeg synes, det er ærgerligt, at den danske regering er så sløv til at støtte elbiler i Danmark. Regeringen skulle højt og tydeligt sige, at de prioriterer elbiler. De burde give almindelige mennesker incitamenter til at købe elbiler, ligesom i Norge,” siger han.

Det norske mønstereksempel

Hybridbilerne fører løbet

I Norge trillede elbil nr. 50.000 (en Tesla Model S) ind på Drammen Havn nær Oslo i april måned i år.

“De norske politikere har været særdeles velvillige over for elbilerne og har givet substantielle rabatter på dem. De er fritaget for moms, og der er ikke registreringsafgifter på dem. Derudover har elbilerne nogle særlige rettigheder. De må køre i busbanerne og skal ikke betale for parkering eller bomafgifter ved kørsel ud og ind af Oslo. Det har alt sammen fremmet elbilsalget i Norge,” forklarer Per Homann Jespersen.

Indtil prisen falder, og teknologien er på plads, bliver det ifølge Per Homann Jespersen de såkaldte hybridbiler, der kommer til at få den største udbredelse. Hybridbilen har både en elmotor og en forbrændingsmotor, så den kan køre miljørigtigt på el på kortere ture og bruge forbrændingsmotoren til de længere ture.

“Udviklingen går imod flere hybridbiler på vejene, indtil batterierne bliver bedre, lettere og billigere. På et tidspunkt vil det ikke kunne betale sig at køre i hybridbiler, og så bliver det elbilen, der tager over,” siger trafikforskeren.

Tendenser: Mig og min elbil

Turen gik over Rusland, Mongoliet og – her - Kina.

Ægteparret ssan foran deres Ni krig. an Fr i i qa Qash

I 2010 kørte eventyr-ægteparret Hjalte Tin og Nina Rasmussen jorden rundt i elbil. Det tog 10 måneder.

“ VI KØRTE JORDEN RUNDT I ELBIL” At elbiler er til mere end korte ture ind til byen slog de to danske eventyrere Hjalte Tin og Nina Rasmussen fast, da de i 2010 kørte jorden rundt i en elbil.

Af Morten Steiniche | Foto Privat

USA

Elbilen har nu kørt 85.000 kilom eter - og kører stadig.

Her blandt hollandske bl omster.

BLÅ BOG

Hjalte Tin og Nina Rasmussen er to danske forfattere og eventyrere. De udgav deres første rejsebog, ‘Held og lykke: På motorcykel med Emil og Ida gennem Sydamerika’, i 1983. Siden er det blevet til et utal af rejser over hele kloden, bøger og foredrag, både sammen og hver for sig.

Nina Rasmussen er også medlem af Kvindelige Eventyrere. Hjalte Tin og Nina Rasmussen udgav i 2013 rejsebogen ‘Helt elektrisk jorden rundt’ om deres jordomrejse i elbil.

Æ

gteparret Hjalte Tin og Nina Rasmussen har rejst verden rundt i over 30 år, blandt andet på motorcykel. I 2010 kørte de jorden rundt i elbil.

“Vi ville gerne slå et slag for elbiler, for det grønne. Det er en stor udfordring at gøre transportsektoren grøn, og vi ville vise, at hvis du kan køre jorden rundt i en elbil, så kan du også køre i elbiler i Danmark,” fortæller Hjalte Tin Rasmussen.

Det viste sig dog at blive et større logistisk projekt.

“Ofte tog det længere tid at lade op end at køre. Vi kørte cirka 200 kilometer i snit på en opladning, og det tager jo ikke lang tid at køre 200 kilometer, hvorimod det ofte tog en nat og en lang middagspause at få ladet bilen op,” fortæller Hjalte Tin. Turen gik over Rusland, Mongoliet og Kina og med skib til den ameri-

kanske vestkyst. Da de nåede USA's østkyst, blev den ombyggede Nissan Qashqai sejlet tilbage til Europa.

Turen tog i alt 10 måneder, hvoraf en stor del af tiden blev brugt på at finde steder med strøm til bilen.

Lydløs og problemfri Hjalte Tin og Nina Rasmussen kører stadig rundt i den samme grønne elbil, der fragtede dem jorden rundt.

Den har nu kørt 85.000 kilometer.

“Det er meget behageligt at køre i elbil. Den er lydløs. Det er dejligt. Der er heller ingen gear, den accelerer hurtigt, og så er reparationsbehovet og vedligeholdelsen i en elbil meget mindre sammenlignet med andre biler. Der er for eksempel ingen vedligeholdelse ved batteriet og elmotoren, og så starter den altid, når den skal. Det svarer til at tænde for en støvsuger,” siger Hjalte Tin Rasmussen.

Resumé · august 2015 21

Tendenser: Gadgets Motor

TJEK DIN SUNDHED - PÅ URET!

Enhver smartphone-producent med respekt for sig selv har i dag produkter, der gør brugerne i stand til at måle vores egen sundhed. Self-tracking, hedder fænomenet, og det er en af de helt store sundhedstrends netop nu.

Af Christiane Vejlø, digital trendanalytiker, Elektronista.dk | Foto istockphoto.com

I

den digitale verden har vi lært, at alt kan kvantificeres.

Vi kan indsamle og måle alt i tal, vi har adgang til computerens historie, til vores søgehistorie, til vores digitale adfærd, og vi er vant til at kunne opdatere vores software, så den bliver endnu bedre. Men det er ikke længere nok, at alt omkring os er forbundet og online. Næste naturlige skridt er en kvantificering af os selv. At få vores analoge liv digitaliseret i endnu højere grad, så vi kan foretage de menneskelige opgraderinger, der gør vores krop sundere, vores muskler stærkere, vores

22 Resumé · august 2015

intelligens skarpere, vores søvn dybere, vores forhold bedre og vores arbejde mere effektivt.

Dimserne, der kan det hele Måling og tolkning af menneskelige data er blevet en hel bevægelse. Iagttagere taler om the quantified self, altså det kvantificerbare menneske. Når det gælder om at spore os selv, er den mest almindelige betegnelse self-tracking.

Selftracking er egentlig ikke et nyt fænomen. Enhver, der har været på slankekur og gjort flittigt brug af badevægten eller talt

kalorier, har prøvet self-tracking.

Nu har vi blot dimser, som kan måle, gadgets som er online, og apps, der kan opsamle data, som vi kan håndtere i realtid.

Apps til smartphonen er en af de nemmeste måder at selftracke på. De fleste telefonproducenter har efterhånden deres egne sundheds-apps, hvor du for eksempel kan tjekke det antal skridt du går, eller hvor mange trappetrin du tager, og som kan samkøre data med sports-apps som løbeapp’en Endomondo.

Smart watch-kategorien er armbåndsurets digitale genopstandelse, og smalle fitnessbånd

er sportsfanatikerens vej ind i selvmålerland.

Mål miljøet Det hele skal dog ikke handle om os selv. Vi kommer også til at se flere apps og gadgets, som kan måle miljøet omkring os. Ser vi ud i den nærmeste fremtid, kan vi forvente, at self-tracking også bliver en fast del af vores kommunikation med lægen. Via de indsamlede data vil sundhedspersonalet meget mere præcist kunne danne sig et indtryk af vores fysiske tilstand, og så er vi ét skridt tættere på den ultimativt opdaterede menneskekrop.

Tendenser: Gadgets

4 MÅDER DU KAN MÅLE DIN SUNDHED PÅ

Overvejer du at kaste dig over self-tracking, får du her Christiane Vejløs bedste råd til dit kommende gadget-køb.

1

Smart-trackeren: Apple Watch

Det længe ventede Apple Watch er lanceret i USA og på trapperne i Danmark. Uret er Apples bud på et smart watch, som konkurrenterne allerede er godt i gang med. Et smart watch sidder lige ved hånden og er på den måde meget tættere på end en mobiltelefon, som måske ligger på bordet eller i tasken.

Det betyder også, at uret måler mere præcist end telefonen og kan måle flere ting som for eksempel puls. Uret kommer til salg i Danmark i to forskellige skærmstørrelser i løbet af 2015.

2

Sports-trackeren: Fitbit Charge

Fitbit Charge armbåndet er et diskret unisex armbånd, som du har på døgnet rundt.

Armbåndet logger informationer om, hvor mange skridt du tager, hvor mange kalorier, du forbrænder og hvor længe du er aktiv. De informationer bliver automatisk synkroniseret med din Fitbit-konto online og på

Fitbit app’en, så du til enhver tid kan se en elegant grafik over resultaterne. Fitbit Charge har et lille display, hvor du kan se klokken (ja den funktion er vendt tilbage til håndleddet!).

Du kan for eksempel se, hvor mange skridt du mangler at gå i dag for at nå dit mål, eller du kan se dine løbetider og distance i realtid. Når du parrer Fitbit med din smartphone, kan du også se, hvem der ringer, hvis telefonen buzzer i tasken. Fitbit Charge koster 1.099 kroner og kan blandt andet købes på Ellos.dk

3

Miljø-trackeren: UV-måler

Vi kommer ikke kun til at tracke informationer fra vores krop. For at kunne optimere os selv kan det også være nødvendigt at tracke miljøet omkring os. Det kunne være forurening, iltindholdet på kontoret, økologi eller solens lys. Hvis du for eksempel gerne både vil nyde solen, opsamle lidt D-vitamin og stadig passe på dig selv, kan en sol-tracker være løsningen.

Det smukke June-armbånd tracker UVstrålingen og sørger gennem din iPhone for at advare dig, hvis du er ved at få for meget.

Armbåndet fortæller, hvornår det er tid til at smøre sig ind med solcreme eller forlade solen. Designeren bag armbåndet, Camille Toupet, arbejder også for Harry Winston og Louis Vuitton, og June er et af de få intelligente armbånd, der har kvinder som hovedmålgruppe. Armbåndet kommer i øvrigt løbende med gode råd til ophold i solen.

Se mere på Netatmo.com

4

Tanke-trackeren: Meditationspandebånd

Føler du dig ofte stresset og har svært ved at koncentrere dig? Vi bruger i gennemsnit 46% af vores tid på at tænke på noget andet end det, vi laver og “The wandering mind is not a happy mind” konkluderer psykologer fra Harvard. Men det digitale pandebånd Muse skulle via self-tracking kunne hjælpe brugeren med at opnå den så eftertragtede meditative tilstand. Et hjernefitnessværktøj kalder de den selv. Muse forbindes med smartphonen eller en tablet via bluetooth, og så får du et realtidstracket billede af hjerneaktiviteten. App’en leverer så øvelser, som hjælper med koncentrationen. Se mere på meetmuse.com

4

1 2 3

Christiane Vejlø står bag Elektronista.dk, hun har sit eget radioprogram på Radio24syv, og så er hun en af Danmarks førende eksperter og en hyppigt brugt foredragsholder, når det gælder digitale trends og den teknologiske fremtid lige rundt om hjørnet.

Resumé · august 2015 23

Markedsudvikling

Krisen i Grækenland giver usikkerhed i Europa Ingen ved, hvad den græske gæld får af betydning, og aktiemarkedet i Kina er kraftigt faldende. Til gengæld trives det amerikanske privatforbrug og arbejdsmarked rigtig godt.

G

rækenlandskrisen er uden sammenligning det, der p.t. har den største betydning for de finansielle markeder. Det er ikke så underligt, eftersom det er første gang nogensinde, at et industrialiseret land misligholder et lån til Den Internationale Valutafond (IMF). At Grækenland også er med i Eurozonen, gør ikke sagen mindre kompleks. Der er derfor ikke noget fortilfælde, som markedsaktørerne kan læne sig op af, hvilket er en af forklaringerne på de mange bud på, hvordan markederne vil blive påvirket af krisen.

Lidt i skyggen af den massive fokus på Grækenland, er der kommet ganske solide amerikanske nøgletal. Forbrugernes humør er støt stigende. Privatforbruget udgør næsten 70% af den amerikanske økonomi, så det er en af de helt afgørende faktorer.

Stigende forbrug i USA

amerikanske nøgletal. Forbrugernes humør er støt stigende. Privatforbruget udgør næsten 70% af den amerikanske økonomi, så det er en af de helt afgørende faktorer. Derudover stiger tilliden til fremtiden i industrien og byggesektoren, og – vigtigst af alt – er arbejdsmarkedet inde i en positiv udvikling.

Alt dette betyder, at FED (den amerikanske centralbank) vil begynde at sætte deres styrerente op, sandsynligvis i september, men med en lille mulighed for, at det allerede kan blive i august. Det store spørgsmål er i den forbindelse, hvordan aktiemarkederne vil reagere. Der er ingen tvivl om, at de lave renter har presset aktiekurserne op i historisk høje niveauer. Når FED begynder på rentestigninger, er det ikke det samme som, at vi forlader det lavrentemiljø, vi befinder os i. Vores bud er derfor at aktiemarkederne kan modstå FED’s renteforhøjelser.

Lidt i skyggen af den massive fokus på Grækenland, er der kommet ganske solide

Aktieindeks 2015 Danmark Europa Fjernøsten Latinamerika Nordamerika Verden 130

120

110

100

Kinesiske aktiespekulationer 90 januar

februar

24 Resumé · august 2015

marts

april

maj

juni

juli

Igen i dette halvår er der store forskelle mellem de forskellige aktieregioner (se grafen), og igen er det danske aktiemarked helt i front.

Markedsudvikling

Den græske krise frygtes at have en spredningseffekt på lande som Italien, Portugal, Spanien og Frankrig.

Resumé · august 2015 25

Markedsudvikling

Kinesiske aktier leverede ligeledes ganske imponerende afkast, omend forklaringen er af en noget mere spekulativ karakter, idet der er åbnet op for privates køb af aktier. Da det kinesiske boligmarked har været inde i en periode med faldende priser, har private kinesere kastet deres opsparing ud i aktiespekulation, hvilket først medførte kraftige stigninger, for derefter at blive afløst af næsten lige så kraftige kursfald. I den modsatte ende finder vi Latinamerika, som slås med lave råvarepriser og – for nogle landes vedkommende – store strukturelle udfordringer.

Med hensyn til realøkonomien er det endnu, uvist hvilken effekt den græske krise vil have på opsvinget i euroområdet. Vi har set visse tendenser til at opsvinget har mistet 26 Resumé · august 2015

Et lyspunkt er dog den amerikanske økonomi, hvor den økonomiske opbremsning i begyndelsen af året heldigvis ser ud til, at være trukket af midlertidige forhold.

lidt momentum i Europa, og vi ser stadig en betydelig risiko for, at en eventuel Grexit kan bremse den økonomiske vækst.

Der er kommet øget fokus på Kina, hvor myndighederne nu gennem længere tid har gennemført en stribe lempelser af den økonomiske politik. Det er sket i et forsøg på at stoppe opbremsningen i den økonomiske aktivitet. Senest har især udviklingen på de kinesiske aktiemarkeder tiltrukket sig stor

opmærksomhed, efter at de er faldet meget kraftigt. Om det er en boble, der er gået hul på, er stadig for tidligt at slå endegyldigt fast endnu, men det virkede dog indlysende, at så store lånefinansierede stigninger på et aktiemarked, formentlig ikke var holdbare på længere sigt. Nu forsøger myndighederne sig med tiltag for at holde aktiemarkeder fra at falde alt for kraftigt, men det er uvist hvor stor succes, de vil have.

Markedsudvikling

bidrog dog til at stabilisere olieprisen, som ved udgangen af halvåret var steget til ca.

USD 60 per tønde.

Konflikter og præsidentvalg Interessen for den stadig uløste konflikt mellem Rusland og Ukraine fortog sig, og skønt væbnede konfrontationer mellem Østukrainske separatister og ukrainske regeringsstyrker krævede daglige tab af liv og derved gjorde Minsk II våbenhvileaftalen mindre værd end det papir den er skrevet på, syntes de vestlige politikkere at vende det blinde øje til.

I emerging markets-universet udløste præsidentvalget i Nigeria overraskende sejr til oppositionens kandidat M. Buhari, men efter afrikanske standarder forløb valget og magtoverdragelsen i god ro og orden. I Tyrkiet måtte Erdogan sande, at befolkningen ikke gav ham yderligere mandater, men måtte i stedet se det pro-kurdiske HDP krydse spærregrænsen på 10%, og Erdogan måtte således vinke farvel til sit absolutte flertal i regeringen.

Fremadrettet er der således betydelige usikkerheder at tage højde for. Situationen i Grækenland, de kraftige aktiekursfald i Kina samt udsigten til renteforhøjelser i USA vil fortsat være temaer, der sætter dagsordnen på de finansielle markeder, og som ventes at give anledning til øget volatilitet.

Blandede fremtids-forventninger

Amerikansk økonomi blomstrer Et lyspunkt er dog den amerikanske økonomi, hvor den økonomiske opbremsning i begyndelsen af året heldigvis ser ud til, at være trukket af midlertidige forhold. Det amerikanske arbejdsmarked udvikler sig således igen relativt robust, og der er igen kommet lidt mere gang i boligmarkedet. Et springende punkt er dog fortsat lønudviklingen, som stadig mangler at trække i vejret.

Råvaremarkederne har til tider været dramatiske. Det markante olieprisfald i 2. halvår 2014 fortsatte i et mere afdæmpet tempo i januar, og efter nogle nervøse op- og nedture nåede den amerikanske WTI råolie den 17. marts et lavpunkt på USD 43,46 pr. tønde. Lukningen af amerikanske borerigge

Et gunstigt finansielt klima vil give globale aktiemarkeder gode forudsætninger for yderligere stigninger i andet halvår 2015. Kombinationen af et fortsat lavt renteniveau, globale pengepolitiske stimulanser, en begyndende styrkelse af de globale konjunkturer og lav inflation er et solidt fundament for yderligere aktiekursstigninger. Da prisfastsættelsen af de globale aktiemarkeder på de nuværende niveauer samtidig er attraktiv i forhold til øvrige aktivklasser, herunder specielt obligationer, er der god mulighed for at investorerne vil allokere yderligere midler til aktiemarkederne fremadrettet.

I forhold til egen historik er aktierne imidlertid højt prissat, og højere indtjeningsvækst for virksomhederne er derfor en forudsætning for højere aktiekurser. Fokus bør derfor rettes mod de generelle fremadskuende vækstindikatorer. Som nævnt ovenfor lader den amerikanske vækst til at være velfunderet, mens væksten i både Europa og Kina er af mere skrøbelig karakter.

Det optimistiske syn på aktiemarkederne er dog ikke uden risiko. Generelt vil en kraftig rentestigning gøre aktierne som aktivklasse relativt mindre attraktiv, hvilket kan lede til massive bevægelser ud af aktier og ind i obligationer. Det bliver i den forbindelse

Der er kommet øget fokus på Kina, hvor myndighederne nu gennem længere tid har gennemført en stribe lempelser af den økonomiske politik. interessant at se, hvordan reaktionen bliver, når den amerikanske centralbank som nævnt tidligere forventeligt hæver renten i efteråret.

Derudover er konsekvenserne af gældskrisen i Grækenland og effekten heraf på de globale aktiemarkeder fortsat vanskelig at vurdere.

Det kan dog ikke udelukkes, at det vil komme til at lægge en dæmper på aktiekurs potentialet på den korte bane.

EU frygter spredningseffekt Helt dominerende for renteudviklingen i Europa er udviklingen i Grækenland. Den helt store frygt er spredningseffekten til Italien, Portugal, Spanien og Frankrig. Chefen for den Den Europæiske Centralbank (ECB) Mario Draghi har været ude og berolige det europæiske obligationsmarked ved at sige, at ECB vil gøre, hvad der kræves for at hindre dette skræk-scenarie. Effekten fra Grækenlandskrisen er derfor sandsynligvis lavere europæiske renter og ikke – som man kunne frygte – højere europæiske renter.

Federal Reserve ventes at påbegynde forhøjelsen af deres styrerente. Fokus i 2. halvår af 2015 bliver derfor hvornår den amerikanske centralbank, FED, vil komme med sin første renteforhøjelse. Diskussionen vil være, om FED vil reagere ved rente-mødet i august eller først senere, nu da den amerikanske centralbank nærmer sig sit mål for den amerikanske økonomi. De underliggende amerikanske Resumé · august 2015 27

Markedsudvikling

Når talen falder på emerging markets-obligationer, kan hele Grækenlandsudfordringen smitte negativt af på lande som Portugal, Spanien og Italien.

nøgletal viser fortsat tegn på bedring, og hvis de fortsætter i de kommende måneder, vil det også lægge et pres på stigende lange renter i USA. FED har dog ikke interesse i, at der opstår panik i obligationsmarkedet og forventes derfor at gøre sit til at berolige markedet – eventuelt med udtalelser om, at det bliver et begrænset antal forhøjelser.

Når talen falder på emerging marketsobligationer, kan hele Grækenlandsudfordringen smitte negativt af på lande som Portugal, Spanien og Italien. For de lande, der ikke har store handels- og finansielle relationer til Grækenland (Bulgarien, Serbien, Rumænien, Makedonien), er det vor opfattelse, at de står godt rustet til at modstå de afledte græske udfordringer. Vi forventer, at især obligationer udstedt i USD, vil klare sig bedre end de lokale valutaer, fordi de ikke i samme omgang vil blive mærket af den græske krise og en lurende amerikansk renteforhøjelse. En generel styrkelse af dollaren og en deraf svækkelse af euroen og danske kroner kan dog gøre lokalmarkedsobligationerne ganske attraktive, set fra et dansk investorperspektiv.

Dansk 10-årig renteudvikling 1,20%

1,00%

0,80%

0,60%

0,40%

0,20%

0,00%

r ua jan

28 Resumé · august 2015

r ua br fe

ts ar m

ril ap

aj m

i jun

i jul

investering

Din formuefordeling Gode råd til dine valg af investeringer.

P

orteføljen er en blanding af aktier og obligationer, der i 1. halvår har givet et afkast på godt 8%. Det er særligt afdelingerne Danmark (afkast ca.

26%), Nordamerika (afkast ca. 21%) og Fjernøsten (afkast ca. 15%), der har bidraget positivt til afkastet, mens Danske Obligationer med en andel på knap 34% af porteføljen har haft et negativt afkast på ca. 2%.

I 2. halvår 2015 er der ændret lidt i sammensætningen af porteføljen, idet andelen af obligationer er reduceret med 5%, og

aktieandelen tilsvarende øget. Det er med til at øge risikoen, men det er vor vurdering, at det meget lave renteniveau vil fortsætte et stykke tid endnu – og at det derfor giver mening at nedjustere andelen af rentebærende papirer. Fordelingen er herefter 45-55 mellem obligationer og aktier.

Afkastet på denne portefølje har været Afkast

2011

2012

2013

2014

1/1-30/6 2015

-2,9%

14,3%

12,8%

10,6%

8,4%

Afdeling

Fjernøsten Fondskode1599445

Investeringsforslag

Andel

8,80%

Investeringsforslag til en investor med mellemlang tidshorisont og neutral risikoprofil. Handelsinvest Verden kan erstatte de øvrige aktieafdelinger under et.

Afdeling

På handelsinvest.dk under punktet ‘Før du investerer’ har vi flere konkrete porteføljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler og tidshorisonter.

Afdeling

Danmark Fondskode 1023276

Europa Fondskode

Andel

13,75%

1580906

Andel

2,20%

Afdeling

Afdeling

Verden

Danske Obligationer 6004008

Fondskode 1015729

Fondskode

Andel

Andel

28,05%

34,20%

Afdeling

Nordamerika Fondskode 6015921 Andel

2,20%

Afdeling Afdeling

Virksomhedsobligationer Fondskode 6026206 Andel

5,40%

Højrentelande Fondskode 6001491 Andel

5,40% Resumé · august 2015 29

Nøgletal Du kan let og hurtigt blive opdateret på de enkelte afdelinger på hjemmesiden handelsinvest.dk.

Her kan du se kurser og afkast, ligesom du kan læse porteføljemanagernes aktuelle kommentarer til udviklingen.

På hjemmesiden kan du også blive tilmeldt Handelsinvests nyhedsbrev.

Medlemmernes afkast AFDELING

Halvår 2015 Afkast

2014

2013

2012

2011

3 år

5 år

7 år

10 år

Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast

Obligationer Danske Obligationer

-1,8

4,4

0,6

0,8

0,6

4,6

0,6

6,8

0,7

6,2

14,5

32,8

Højrentelande

-1,5

3,3

1,3

-9,9

1,3

15,0

1,3

4,3

1,7

-0,4

16,1

35,4

Virksomhedsobligationer

-0,3

5,2

1,2

0,8

1,2

6,4

1,3

1,0*

0,1*

9,8

Verden

12,6

17,0

1,6

7,0

1,6

27,1

1,7

-9,1

2,0

54,0

82,3

79,7

71,8

Europa

11,4

4,4

1,8

14,9

1,9

22,3

1,9

-8,6

2,2

45,0

80,9

47,7

61,8

Nordamerika

21,4

15,2

1,6

33,4

1,5

15,5

1,7

-2,4

2,0

92,0

140,1

Fjernøsten

14,8

17,3

1,8

4,2

1,8

21,0

2,0

-16,1

2,3

57,0

60,9

78,4

88,5

Norden

13,9

9,1

1,9

19,4

1,9

21,6

2,0

-19,6

2,1

67,4

80,3

74,6

Danmark

25,8

17,3

1,4

41,9

1,4

25,5

1,6

-18,4

2,0 137,9 153,4 151,2 248,4

Latinamerika

-0,8

-2,1

2,4

-17,8

2,2

21,2

2,1

-20,9

2,3

-11,9

-9,2

0,4

Kina

26,8

19,2

2,1

-0,1

2,1

15,6

2,2

-18,9

2,3

70,4

47,7

78,9

Aktier

* Afkastene/omkostningerne er de faktisk opnåede/afholdte i perioden fra stiftelsesdatoen til statustidspunktet.

Note: Alle afkast er opgjort efter omkostninger. Tidligere afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Danmark

Europa

25,8

Verden

12,6

11,4 Norden

Aktier 2015 afkast

13,9

Nordamerika

21,4

Fjernøsten

14,8

Latinamerika

-0,8

30 Resumé · august 2015

Kina

26,8

224,2

Min bedste investering

“ Når jeg ser min hund i øjnene, er det ren kærlighed” Masser af energi i kroppen, nye hundevenner og frigivelse af kærlighedshormonet er afkastet på den 6.500 kroner store investering, forfatter Elsebeth Egholm foretog for to år siden.

Af Ulla Hinge Thomsen | Foto PR og privat

Hvad er din bedste investering?

Det er min hund, Django, som jeg købte for 6.500 kroner plus det løse. Det er dyrt at have hund, men det er jo ren kærlighed, man køber! Jeg så for nylig en undersøgelse, der viste, at niveauet af kærlighedshormonet oxytocin stiger hos både ejer og hund, når de ser hinanden i øjnene – er det ikke skægt? At have hund giver også afkast i form af energi.

Django er en jagthund, så vi skal træne ham meget, og hele det der udeliv er virkelig en god ting. Før kunne jeg bare sige ‘den løbetur kan da vente til en dag, hvor det ikke regner’.

Hvornår begyndte du at investere i det?

Forfatter Elsebeth Egholm og hendes to år gamle Formel 1-labrador, Django.

For to år siden. Før Django havde jeg en hittehund fra Malta, som lignede en labrador lidt. Da hun døde, ville jeg gerne have en ny hund lidt á la hende, men jeg kunne ikke overskue sådan en gammeldags tyk labrador. Så jeg spurgte ud på Facebook, om nogle kendte en anden type labrador. En ven svarede, at hendes Labrador Formel 1 havde hvalpe, og vi købte én.

Hvad har din investering givet dig?

Så meget! Han er selskab i sofaen, og så er han topun-

” Tid i sig selv er en kostbar investering, og jo ældre, du bliver, desto mere kostbar bliver den.” derholdende! Vi ligger flade af grin over, hvor åndssvagt han kan opføre sig. Pludselig kommer han løbende med ens underhylere eller ens solbriller. Nogle ville synes, det var irriterende, men jeg tager ikke ting så højtideligt. Jeg lærer også meget af at have hund. Min kæreste går til lydighedstræning med ham, og jeg går til jagttræning, og når vi er af sted, er det mere os end hunden, der bliver trænet. Og så er det socialt – jeg går på et hold, hvor der kun er andre hunde af samme race. Det er sjovt at møde de andre ejere og sammenligne, hvordan de oplever deres hund.

Hvad er dit bedste råd om investeringer?

Tænk på, hvad du har lyst til at bruge din tid på! Tid i sig selv er en kostbar investering, og jo ældre, du bliver, desto mere kostbar bliver den. Hvis du har lyst til noget, så gør det. Det må godt være besværligt eller svært, men der skal være en tanke bag – det skal udvikle eller udvide ens horisont. Livet er for kort til at spise pindemadder med nogle, man ikke kan lide.

Hvad ville du aldrig investere i?

Russiske olieaktier. Jeg investerer gerne i aktier, og det ligger ikke til mig at have for stringente meninger. Men lande, der opfører sig dårligt, kan godt få det til at vende sig i mig.

Blå Bog • Født 1960 i Århus, hvor hun bor i dag med sin kæreste Jürgen, som er cand. oecon.

• Uddannet på Det jyske Musikkonservatorium og Danmarks Journalisthøjskole og har arbejdet som journalist på Berlingske Tidende.

• Debuterede som forfatter i 1999 med ’De frie kvinders klub’ og har skrevet en række bøger siden. Er især kendt for serien om kriminalreporter Dicte Svendsen, som TV2 har filmatiseret med Iben Hjejle i hovedrollen.

Den niende Dicte-bog, Dødvægt, udkom 1. august.

Resumé · august 2015 31

I Handelsinvest vil vi gerne invitere vore investorer til

INVESTORARRANGEMENT

VI AFHOLDER TO ARRANGEMENTER: 17/11 - MCH Herning Kongrescenter, Herning 23/11 - KolleKolle Konferencehotel, Værløse Se mere på arrangement.handelsinvest.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Vi glæder os til at se dig/jer!

Handelsinvest Østergade 2 | 7400 Herning | Tlf. 9712 3355 info@handelsinvest.dk | handelsinvest.dk