Sociale medier
Fremtiden
Turisme
Markedsudvikling
Ny magt til forbrugerne
Fiaskoer og finanskriser vil gentage sig
Mulig stor gevinst for Danmark
Stort aktieafkast i usikkert ĂĽr
side 10
side 14
ResumĂŠ
side 16
side 20
Februar 2013
Politiske konflikter truer USA’s fremgang side 6
Handelsinvest
Faneblad Indhold 3 Leder
6
4 Noter 6 USA’s nye styrke trues af politiske kampe Økonomisk har amerikanerne genvundet formen. Hvis opsvinget skal vare ved, kræver det dog stadig store reformer og kompromisser. Det har politikerne svært ved.
10 Al magt til forbrugerne Tidligere måtte utilfredse forbrugere nøjes med at klage til venner og bekendte. Nu har de med medier som Facebook og Twitter fået en helt ny talerstol, der hurtigt kan tvinge store virksomheder til at skifte strategi.
14 Forkerte forventninger
10
14
Når vi skal forudsige i morgen, fremskriver vi enten nutiden eller bliver for optimistiske. Derfor begår vi mange af de samme fejl igen – og igen.
16 Turiststrømmen flyder forbi os De mange nye velhavende turister fra Kina og Rusland tager for ofte til andre steder end her. Danmark skal markedsføres mere, hvis vi skal have del i erhvervets store potentiale.
20 Markedsudvikling Realøkonomien havde det stadig svært i 2012 – især i Vesten. Alligevel var der store gevinster at hente på aktiemarkedet.
26 Nøgletal Medlemmernes afkast.
27 Hovedet på bloggen
20
16 Resumé er en publikation for medlemmer af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange årligt i forbindelse med hel- og halvårsrapporter. Bladet er et supplement til foreningens årsrapport og giver et resumé af udviklingen i det forgangne halvår. Distribution Resumé sendes til alle navnenoterede medlemmer. Er der flere medlemmer i samme husstand, tilstræber vi at sende ét eksemplar af Resumé til husstanden. Ved spørgsmål vedrørende 2 Resumé · Februar 2013
distribution er du velkommen til at kontakte Handelsinvest, tlf. 9712 3355.
Illustration Kristian Eskild Jensen, iStockphoto
Redaktion Jens Balle (ansv. redaktør) Lone Skiffard Aller Client Publishing: Emil Norsker (redaktør) Ulla Oppermann Blankholm Signe Tonsberg
Foto All Over Press, iStockphoto m.fl.
Redaktionen er afsluttet 22.01.2013 Art direction og produktion Aller Client Publishing
Det er godt, hvis vi får realisme ind i Vestens forbrugsvaner.
Tryk Reklametryk Oplag 10.000 Ansvarsfraskrivelse Oplysninger i dette materiale kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringer. Medlemsbladet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller
opfordring til køb af investeringsbeviser i afdelinger af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet kan ikke erstatte en individuel rådgivning af investor. Handelsinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til bladets indhold, og investor opfordres til at søge rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering. Oplysninger om de enkelte afdelingers gældende prospekter samt senest offentliggjorte årsrapport eller halvårsrapport kan findes på handelsinvest.dk.
Leder
Kære investor Det er svært at bevare pessimismen, når man kigger på afkastene for 2012. Trods økonomisk uro i blandt andet Sydeuropa er det nemlig lykkedes at få gode afkast på langt de fleste markeder. Med afkast mellem 4,6 og 27,1% tror jeg, vi overskrider de flestes forventninger ved indgangen til 2012. Forklaringen på dette skal findes flere steder, men to interne forhold spiller også positivt ind: • Omkostningerne er blevet reduceret. • Rådgiverne har haft en dygtig hånd igen. Ved indgangen til 2012 fik vi en ny aftale om omkostninger, en aftale, der gør det billigere, jo større formue den enkelte afdeling har. Dette har medvirket til mærkbare reduktioner i omkostninger for de fleste afdelinger. Strategien med eksterne rådgivere og aktive porteføljer har i særdeleshed båret frugt i 2012. 9 ud af 12 porteføljer har slået deres benchmark.
At forestille sig afkast i samme størrelsesorden i 2013 er urealistisk, men vores forventninger er positive, men mere rettet mod et mere “normalt” niveau. Vi har også fået mange nye medlemmer og mange nye penge at passe på i 2012. Velkommen til – vi håber, I bliver glade for at være med! God læselyst!
Jens Balle Administrerende direktør
Resumé · Februar 2013 3
Noter Marihuana-aktie nåede nye højder Der er investeringer, der er federe end andre. En af dem har været Medbox-aktien, der kort efter det amerikanske valg steg med 6.000 procent, hvilket kan virke – helt i tråd med det, de sælger – som langt fra virkeligheden. Medbox sælger automater, der distribuerer blandt andet marihuana som medicin, og deres store aktiehop skyldtes især, at to delstater har lempet på lovgivningen med hensyn til salg af hash. Samtidigt blev aktien nævnt i en artikel i tidsskriftet Wall Street Journal, og vupti, så fik Medbox-aktien vinger. Virksomheden har allerede 130 automater i drift, hvor de blandt andet sælger den lægeordinerede marihuana, som f.eks. kræftpatienter i nogle amerikanske stater kan få adgang til. Efter den voldsomme hype omkring aktien lagde den sig hurtigt igen. Rådet fra de fleste analytikere er da også at holde benene på jorden med Medbox. Ikke mindst fordi den føderale regering kan gå ind og annullere de to delstaters friere forhold til hashen.
Medboxaktien steg med 6.000 procent efter det amerikanske valg
Barack Obama er verdens mægtigste mand med en stor økonomi og et slagkraftigt militær.
top-5
Verdens 5 mest magtfulde personer
Hvad har den tyske kansler, skaberen af Microsoft og paven til fælles? De er alle blandt de mest magtfulde i verden, ifølge det amerikanske magasin Forbes.
Valg til Investorforum Ny dansk lovgivning giver investorer i danske investeringsforeninger mulighed for at vælge repræsentanter til bestyrelserne i administrationsselskaberne. Derfor har medlemmer af Investeringsforeningen Handelsinvest adgang til at stemme på kandidater i løbet af februar 2013. Der skal vælges et medlem og en suppleant for en toårig periode. Få flere oplysninger om tidsplanen og kandidater på www.handelsinvest.dk 4 Resumé · Februar 2013
Ud fra fire kriterier har de vurderet verdens politiske, religiøse og økonomiske ledere. Først og fremmest skal de have indflydelse på mange menneskers liv. Her når eksempelvis paven ud til mere end en milliard mennesker, mens chefen fra Wallmart beskæftiger to millioner. De andre kriterier er personens finansielle muligheder, hvor mange områder de har magt over, og til sidst: hvorvidt de bruger deres magt. Når man lægger de fire kriterier sammen, får man toppen af verdens kransekage: 1. Barack Obama, USA’s præsident Nok ikke overraskende. Er stadig i spidsen for verdens stærkeste økonomi og hær. 2. Angela Merkel, kansler i Tyskland Hun er kvinde. Og europæer. Hun er rygraden i EU-samarbejdet og styrer Sydeuropa med hård hånd. Hendes store udfordring er det tyske valg i år. 3. Vladimir Putin, præsident i Rusland Hans tredje seksårs-periode i spidsen for
Rusland. Han sidder på et kæmpe atomvåbenarsenal og store olie-reserver. Han har nået de 60 år, der er Ruslands pensionsalder, men det er der formentlig ikke nogen, der tør sige til ham. 4. Bill Gates, ejer af Bill & Melinda Gates Foundation Verdens næstrigeste mand med omkring 65 milliarder dollars, og det er efter, at han allerede har givet mere end 28 væk. 5. Pave Benedict XVI Undervurder ikke manden med den skøre hat. Han har magten over 1,2 milliarder sjæle og har en del at sige, hvad angår eksempelvis prævention. På de sociale medier når han også bredt ud. Inden han havde sendt sin først besked, havde han 700.000, der fulgte ham på Twitter. Resten af listen: Xi Jinping, Kinas kommende præsident vil tage helt over i marts. Denne gang er han på niende-pladsen, men han er nok længere oppe næste år. Den amerikanske nationalbankdirektør og hans europæiske kollega er henholdsvis nummer seks og otte.
Virksomheder vinker farvel til 42.000 job i 2013
turisme
Turen går til Ondskabens Imperium I år kan det være, at et af verdens mest myteombruste hoteller endelig åbner – i Nordkorea. Helt tilbage 1980’erne begyndte det kommunistiske diktatur at bygge det 105 etager høje pyramideformede Ryugyong-hotel i hovedstaden Pyongyang. Men i årtier har arbejdet stået stille på grund af landets dårlige økonomi. Det er ofte blevet nævnt som et symbol på landets fejlslagne politik og har stået som en skamstøtte i et land, der ofte plages af hungersnød. Med dets mastodontiske størrelse på over 300 meter i højden og dets mange tomme værelser har det fået øgenavne som Hotel Doom. Nu skulle det dog ifølge det internationale hoteladministrator-firma Kempinski AG snart være klar til åbning med 150 værelser, kontorer, butikker og balsale. Bag finansieringen står det egyptiske firma Orascom Telecom, der for fem år siden grundlagde et mobilt netværk i Nordkorea. Det er usikkert, om hotelbyggeriet betyder, at landet vil vise en større åbenhed over for omverden, men der er indtil nu ikke kommet nogen signaler i den retning fra den nye leder Kim Jong-un, der overtog posten fra sin far i 2011.
Cykelstier giver lokale forretninger liv I New York har de fået flere cykelstier – blandt andet efter dansk forbillede – og nu viser det sig, at det har haft en gavnlig effekt på det lokale forretningsliv. Cyklister har nemlig en tendens til at spise og shoppe mere lokalt end billister. I de kvarterer, hvor man har lagt byens og hele USA’s første cykelstier, er salget visse steder steget 49 procent siden 2007, hvilket er 16 gange så meget som i de omkringliggende områder. Det viser en rapport fra byens transportafdeling. Ifølge Forbes Magazine kan samme tendens ses i byer som Austin, Memphis, Chicago, San Francisco and Washington, hvor man også har anlagt cykelstier. København sløjfede sidste år deres gratis bycykler, men nu ser det ud til, at de genopstår – blot under navnet Pendlercykler. De nye cykler skal primært stå ved togstationer, og det er håbet, at det kan få flere pendlere til at droppe bilen.
Det er noget af en gambling at investere i Grækenland i disse år.
Også i år vil arbejdsmarkedet få blå mærker eller nærmere betegnet sorte huller. For ser man på det seneste konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik, er det alt andet end optimistisk læsning. Tager man virksomhedernes meldinger for troende, vil der være 42.000 færre job næste år ifølge en beregning fra Handelsbanken, på baggrund af den historiske sammenhæng mellem virksomhedernes beskæftigelsesforventninger og den faktiske udvikling i antallet af jobs. "Desværre har det historisk vist sig, at der er en endog meget stærk sammenhæng mellem virksomhedernes forventninger til den fremtidige beskæftigelse, og hvordan arbejdsmarkedet så rent faktisk udvikler sig," siger cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen, om end han understreger, at beskæftigelsesfaldet forhåbentligt kan vise sig ikke at blive helt så stort. Kilde: Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen
Kapitalpensionen trækker sig tilbage
investering
Grækenland mere risikabelt end Syrien Der er næppe mange værre steder at investere – eller opholde sig – i end Syrien lige nu. Men spørger man et bredt udsnit af økonomidirektører i mellemstore virksomheder verden over, mener de faktisk, at Grækenland er et værre land at putte sine penge i eller starte ny forretning. Det er det internationale revisionsfirma BDO, der står bag undersøgelsen. Faktisk bliver kun Iran og Irak regnet for værre end Grækenland. Det er dog ikke det eneste europæiske land på listen over usikre steder. Spanien, der er euroens fjerde-største økonomi, er nummer syv på listen. Mens Sydeuropa ses som et dårligt sted at starte nye forretninger, bliver Kina anset som det bedste, skarpt efterfulgt af USA. Også Brasilien, Indien, Tyskland og England er på top-10'en over lande med gode muligheder at ekspandere i. Danmark har ikke været med i undersøgelsen.
Engang var det en af de mest populære måder at spare op til alderdommen, men der er ikke meget tilbage af kapitalpensionen nu. Det er nemlig ikke længere muligt at få skattefradrag, når man indbetaler på den. Til gengæld kan man i år omlægge den til en aldersopsparing og stadig fortsætte indbetalingen. Vælger man at omlægge, får man en rabat fra regeringen, hvor man slipper med at betale 37, 3 procent mod de normale 40 procent. "Denne lavere afgift gælder for alle kunder med kapitalpension – også dem, som ikke er nået deres pensionsudbetalingstidspunkt," forklarer pensionschef i Handelsbanken Per Strøm. Det skal være i år, man lægger om, for i 2014 vil det igen koste 40 procent. Resumé · Februar 2013 5
USA
Supermagten er kommet til kræfter Det begynder at lysne over det blafrende Stars & Stripes, men en fortsat fremgang er helt afhængig af smertefulde kompromiser. Af Ulla Oppermann Blankholm | Foto iStockphoto.com
“
V
i har rejst os, vi har kæmpet os vej tilbage, og vi ved dybt inde i vores hjerter, at det bedste venter for United States of America.” Få kan som Barack Obama, her ved sin sejrstale i november sidste år, ramme en potent patos. Hans tale var ikke bare henvendt til hans vælgere. Den var til hele landet og hele verden. Væk er finanskrisens kryptonit i form af subprime-lån, forgældede banker og en haltende industri. Nu skal USA igen være en økonomisk supermagt. Bag bifaldene og de blafrende amerikanske flag – dybt inde i Obama – må der også have været en form for lettelse. Nu var han ikke bare en én-periode-præsident. Først når man bliver genvalgt, er man sikret en plads i historiebøgerne. Men sejren kom ikke uden hårde slag, og han var da også den første til at sige, at vælgerne havde givet magten i Washington noget at tænke over. For selv om økonomien så småt er ved at rejse sig efter finanskrisens historiske knæk, leder den politiske elite stadig efter ben at stå på. Det forklarer Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor i amerikanske samfundsforhold på Syddansk Universitet: “USA er politisk havnet med det værste af to verdener lige nu. Der er to partier, der holder skarpt på deres partidisciplin i et system, der er dybt afhængigt af kompromiser for at fungere. Jeg frygter, at kongressen får svært ved at gøre de ting, som amerikanerne 6 Resumé · Februar 2013
forventer. Det politiske liv i USA er blevet polariseret. Der har aldrig været en kongres, som har fået så lidt gennemført, som den, der er nu.” Niels Bjerre-Poulsen frygter, at den partipolitiske skyttegravskrig gør, at landet ikke får taget fat i de væsentlige udfordringer, der er højt på dagsordenen. Det er blandt andet den globale opvarmning med dertilhørende naturkatastrofer, 10-12 millioner illegale indvandrere og ikke mindst det galoperende underskud på de føderale budgetter. Emner, der kan risikere at ende i en gordisk knude, fordi medlemmerne af kongressen er i en permanent valgkamp og hele tiden frygter for deres eget genvalg. “Hvis man ikke kan gøre noget ved de store ting, har man virkelig et politisk ledelsesproblem. Det nytter ikke, at man kun kan sparke dåsen et lille stykke ned ad vejen hver gang og så håbe på, at der kommer en løsning på de store problemer hen ad vejen,” mener Niels Bjerre-Poulsen.
Det kommer til at gøre ondt Det er helt nødvendigt, at man bliver i stand til at håndtere de store problemer med langsigtede reformer, hvis man spørger seniorøkonom i Handelsbanken Petter Lundvik. Han mener, at man er nødt til at mindske udgifterne og øge skatteindtægterne på langt sigt. “Hvis republikanerne og demokraterne tror, at de hver især kan indgå et kompromis, som ikke kommer til at gøre ondt, så tager de
USA
Resum茅 路 Februar 2013 7
USA
Lektor i amerikanske samfundsforhold Niels BjerrePoulsen.
at holde priserne nede. Amerikanerne blev fyret. Nu begynder det at lysne, og efterspørgslen vender tilbage. Men man hiver alligevel ikke produktionen hjem, og derfor bliver dem med lav uddannelse stadig ikke genansat,” forklarer Petter Lundvik, der mener, at man bør gennemføre strukturelle reformer på uddannelsesområdet, selv om resultaterne først vil vise sig om mange år.
Stavnsbundet til huset
fejl. Konsekvenserne af ikke at blive enige er så alvorlige, så det kommer til at gøre ondt,” siger Petter Lundvik og understreger, at der ikke er noget “snabbfix”, som han siger på svensk – intet hurtigt fiks på problemerne – for det er afprøvet. Og det virker ikke. Petter Lundvik mener, at Barack Obama er blevet så opslugt af hverdagens problemer, at han står og tramper på sine egne visioner.
Brug for uddannelse En af de store udfordringer, han har forsømt, er arbejdsløsheden. Og den langsigtede løsning på det problem er uddannelse. Hidtil har man blot stimuleret økonomien i lang tid, men det har ikke fungeret i tilstrækkelig grad. “Da krisen indtraf i 2009, gjaldt det om at overleve for de amerikanske virksomheder. Derfor lukkede de deres egne fabrikker ned og sendte produktionen til Mexico og Kina for
Kommer arbejdsløsheden ned, vil det løse mange problemer. Men mange amerikanere er som følge af krisen ikke fleksible i forhold til at flytte efter jobbene, da mange af dem er stavnsbundet til et hus, hvis pris slet ikke er i nærkontakt med det, som husets lån står i. Desuden oplever Petter Lundvik ikke, at man har en særlig effektiv arbejdsmarkedspolitik i USA. Her bliver de ledige ikke som i Norden hjulpet på vej af for eksempel arbejdsformidlingen. Lektor Niels Bjerre-Poulsen er dog fortrøstningsfuld i forhold til, at Obama nu vil rette blikket mod indenrigspolitikken. Mod en skattereform, mod miljøet og mod immigrationsproblemerne. Ikke mindst i takt med at engagementet i Afghanistan bliver afviklet. Selv om der selvfølgelig altid kan komme udenrigspolitiske overraskelser, hvor Syrien for eksempel kan være en joker. De næste fire år vil man også komme til at se effekten af Obama Care, som i store træk vil træde i kraft i 2014 og frem. “I øjeblikket agerer han helt klart som en
præsident, der ved, at republikanerne har et problem. Og jeg tror, at han føler sig i en langt stærkere position nu end for bare et år siden. Der er dog en risiko for, at han overspiller sine kort. Det så man George W. Bush gøre, da han sagde: Jeg har opnået kapital i denne periode, politisk kapital, og nu har jeg tænkt mig at bruge den. Han fik en elendig anden periode, fordi han overfortolkede sit mandat, og man kan frygte, at Obama kommer til at gøre det samme.”
Store forskelle På den anden side har republikanerne en udfordring med især at tiltrække en større andel af latinovælgerne – den hurtigst voksende del af den amerikanske befolkning. 72 procent af dem stemte på demokraterne ved valget i 2012. I forhold til den amerikanske økonomi mener Niels Bjerre-Poulsen også, at det er et stort problem, at den bane, man spiller på, er blevet skæv. Ikke siden 1920’erne har der været så stor forskel på rig og fattig. Og skellet er vokset støt de seneste 30 år. Reallønnen er for en meget stor del af den amerikanske middelklasse stagneret. Mange amerikanere er nødt til at have to eller tre jobs for overhovedet at holde sig oppe over fattigdomsgrænsen. “Den sociale mobilitet er ikke så stor som tidligere, og det er dybt foruroligende. Det gør det umuligt at udleve den amerikanske drøm, hvor alle kunne have mulighed for – også med en mellemindkomst – at købe et hus og
“USA skal vågne op af drømmen” Amerikanernes øjne har været lukket for længe. Lukket for, at den amerikanske drøm blot er en drøm, som er blevet endnu mere umulig at realisere under krisen. Det mener Martin Krasnik, journalist på Weekendavisen og tidligere USA-korrespondent. Hvilke udfordringer står Barack Obama i dine øjne overfor? “Den amerikanske statskasse har kørt med underskud i mange år – siden slutningen af 1990’erne. De bruger alt for mange penge, i forhold til hvad de skraber sammen i skat. Alt fra den føderale kasse helt ned til de enkelte byers kasser kører med underskud. Og det holder ikke i længden. Der er byer og hele stater, der ligger på kanten af konkurs hele tiden. Det er en gigantisk udfordring at få skat, som er et stort tabu, sat på dagsordnen. Siden Reagan er det blevet til et dogme, at man ikke hæver skatten. Skat er blevet et synonym med den offentlige sektor, kontrol og manglende frihed, og højrefløjen har haft succes med at sælge den historie meget bredt.” Hvad betyder krisen for USA? “Den betyder det samme som i Europa. Man kan ikke få nogen til at investere. Det er helt ufatteligt svært at få folk til at smide penge i noget som helst, også selv om det næsten er gratis at låne dem.
8 Resumé · Februar 2013
Der er en tilbageholdende stemning, og folk er så hamrende trætte af den krise. På trods af at tallene peger i den rigtige retning, er det ikke rigtigt noget, folk kan mærke.” Hvordan oplever du amerikanerne i den her situation? “Det er et meget optimistisk folkefærd, og amerikanerne har en solid tro på, at det nok skal gå i den rigtige retning. Men optimismen undermineres i disse år. Mange amerikanere har svært ved at få tingene til at hænge sammen, når det gælder uddannelse, husleje, sygesikring og mad – alt er steget i mange år, og for de flestes vedkommende har lønnen samtidig stået stille. Oven i det kommer krisen, der slår bunden ud af det hele og gør folk arbejdsløse. Det har virkelig væltet mange familier. Samtidig er der en fornemmelse af, at der er noget større på spil. USA er i krise på en anden måde end tidligere. Den selvtillid, som man ofte bliver ret imponeret over i USA, er dykket meget heftigt. Alle amerikanere abonnerer på den holdning; at man kan blive til noget, hvis man virkelig vil. Men det er så indlysende, at det er en myte, for det har krisen i dén grad understreget. Den amerikanske drøm er slået i stykker, men hvis krisen kan få amerikanerne til at vågne op, ville det trods alt være positivt.”
USA
“På trods af de store udfordringer har det amerikanske folk altid en ukuelig optimisme.” stifte familie,” fortæller Niels Bjerre-Poulsen. Petter Lundvik er enig i den betragtning. “De arbejdsløse og de lavtuddannede er forbandet. Og det er jo selvfølgelig en fare, når en stor gruppe føler sig uretfærdigt behandlet. Det øger spændingerne,” siger Petter Lundvik og tilføjer, at det på samme tid er svært for den gruppe at mobilisere sig, som man har set det ske i Sydeuropa. Derfor ser det udefra ud, som om det stadig er stabilt i USA.
De bedste og de værste stater USA er et stort land med høj grad af selvstyre til deres stater, der også har vidt forskellig økonomi. Nogle af de bedste har en arbejdsløshed under 3,5 procent, mens nogle af de værste, som Californien, er langt over 10 procent. Det viser en analyse foretaget af det finansielle nyhedssite 24/7 Wall St.
De bedste Nr. 1: North Dakota Oliefeber har hjulpet denne stat til en førsteplads for første gang i dets historie. De enorme nyfundne reserver af olie og gas er årsagen til, at arbejdsløsheden er den laveste i landet. Sammen med Montana er North Dakota også den eneste stat, der ikke har haft underskud på budgettet siden 2009.
Nr. 2: Wyoming Ligesom North Dakota nyder Wyoming godt af store energireserver af olie og gas. Arbejdsløsheden er noget højere med 6 procent end andre af de stærke stater, men den har samtidig stor gavn af en skattestruktur, hvor der ingen selskabsskat er.
Ukuelig optimisme På trods af de store udfordringer har det amerikanske folk altid en ukuelig optimisme, og for første gang i lang tid har de noget at have den i, mener Petter Lundvik. Han er overbevidst om, at de store amerikanske virksomheder vil klare sig godt fremover – ligesom de har gjort det igennem krisen. Og Obama? Fra talerstolen deler han i sin sejrstale troen på fremtiden: “Jeg tror på, at vi kan gribe denne fremtid sammen, fordi vi er ikke så splittede, som vores politik antyder.” USA’s greb om fremtiden er dog helt afhængig af, at “sammen” bliver taget alvorligt – også når det kommer til samarbejdet mellem republikanerne og demokraterne. Bliver der ikke forhandlet nogle seriøse, langsigtede reformer på plads, fordi hvert parti nægter at træde et velvilligt skridt nærmere hinanden, kunne man frygte, at supermagtens nyerhvervede kræfter vil blive ædt op af indre skyttegravskrig.
North Dakota Rhode Island Californien
Wyoming
De værste Nr. 1: Californien Den solrige stat har økonomisk ikke meget at glæde sig over. Dens S&Pkreditrating er den dårligste i landet, og staten er især tynget af en stor offentlig gæld og huspriser, der fik alvorlige hug af finanskrisen. I gennemsnit faldt priserne 33,6 procent fra 2006-2011.
Nr. 2: Rhode Island Med en af landets dårligste vækstrater og tredje-højeste arbejdsløshedsprocent på 11,3 procent er Rhode Islands økonomi overordnet i dårlig form. Der har også været eksempler på dårlig politisk ledelse, hvor man for eksempel gav et lån til en computerspil-producent på 75 millioner dollars i 2010. Firmaet gik siden konkurs.
USA i tal
80 år 75 år
Seniorøkonom i Handelsbanken Petter Lundvik.
USA er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier.
Befolkningen består af 84 procent hvide (heraf 11 procent hispanics), 12 procent sorte, 3 procent asiater og stillehavsfolk, 1 procent indianere og inuitter.
Middellevetiden er 75 år for mænd og 80 år for kvinder.
Mere end 90 procent af den amerikanske befolkning tror på Gud.
Med mere end 9,6 millioner km2 og en befolkning på mere end 300 millioner er USA det fjerdestørste land og tredje folkerigeste land i verden. USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, og landet er et af de lande i verden med flest etniske grupper.
Resumé · Februar 2013 9
Sociale medier
Kun en tåbe frygter ikke forbrugeren Sociale medier som Facebook og Twitter har skabt mere magtfulde og handlekraftige forbrugere. Her bliver virksomheders dårlige opførsel straffet lynhurtigt. Det stiller krav om en åben og personlig dialog med kunderne, hvis man ikke skal dømmes hårdt af folkets nye domstol. Af Signe Tonsberg | Foto iStockphoto.com
D
e tider, hvor en stor virksomhed ustraffet kunne tryne eller ignorere en klage fra “den lille mand”, er forbi. Med sociale medier som Facebook og Twitter har forbrugere for alvor fået et klagekontor, der kan ryste selv globale mastodonter i fundamentet. En utilfreds kunde eller borger kan på få timer rejse en hær af kritik mod en virksomhed, en politiker
10 Resumé · Februar 2013
eller et medie. Spørg bare Danske Bank. For nylig måtte de trække dele af deres dyrt anlagte kampagne ‘New Normal’ tilbage. Det skete, efter at enkelte kritiske indlæg om kampagnen på bankens egen hjemmeside fik op mod 11.000 likes – hver. Andre store virksomheder som Telenor har også fået forbrugernes kulde at føle. De nye medieplatforme skaber nye
forbrugere, som giver virksomhederne nye udfordringer. Nadja Pass, stifter af den socialøkonomiske virksomhed Borgerlyst, følger udviklingen tæt. Hun har skrevet artikler om Facebook-retorik og har for nylig udgivet en undervisningsbog om sociale medier. “Det har altid været en god idé som virksomhed at opføre sig ordentligt. Nu er det en absolut nødvendighed. Tidligere talte vi med
Sociale medier
Tal på sociale medier
Er du også på?
kom indenfor
rush hour
venner en masse
Like it or not
hvert sekund tæller
Der er over 2,8 milliarder profiler på sociale medier. Det betyder, at halvdelen af alle internetbrugere har en profil på sociale medier.
Fire ud af fem internetbrugere besøger sociale netværk og blogs.
Twitter har mere end 465 millioner oprettede brugerprofiler. På en travl dag bliver der tweetet 175 millioner gange.
Facebook har mere end 1 milliard aktive brugere. Der er indgået mere end 100 milliarder venskaber på Facebook.
Hver dag deler brugerne på Facebook ting mere end en milliard gange og “liker” og kommenterer mere end 2,7 milliarder gange.
Der bliver uploadet en times video til YouTube hvert sekund.
din mening tæller Der er over 200 millioner blogs på verdensplan
Kilde: In2media
vores familie, venner og bekendte, hvis vi var blevet uretfærdigt behandlet, eller der var noget, vi var vrede over. I dag lægger mange deres kritik ud i plenum på for eksempel Facebook, hvor mange, mange andre kigger med,” forklarer Nadja Pass. Og lige så meget medvind de sociale medier kan skabe for et produkt, en tendens eller en virksomhed, lige så nådesløse kan de være, hvis virksomheden træder forkert.
Magtfulde – men tilgivende Den nye måde at være forbruger kan da også give nervøse trækninger i mange kommunikationsafdelinger, og markedet boomer i øjeblikket med kurser om, hvordan man som virksomhed tackler kriser og laver brandslukning på de sociale medier. Men frygten er overdreven, mener Nadja Pass. Hun peger på, at de fleste af os er meget tilgivende, hvis vi grundlæggende har tillid til en virksomhed. Oplever vi, at vi normalt får en ordentlig service, og virksomheden er til at komme i kontakt med, eskalerer vreden ikke ud af kontrol. “Man sviner for eksempel ikke en virksomhed, som i forvejen har meget på goodwillkontoen, til. Når de store antibølger ruller, er det jo, fordi folk i forvejen føler sig trådt på, og en sidste lille fejl får bægeret til at flyde over. Og resten af folket på de sociale medier hjælper med at sprede den, fordi de også er frustrerede. De sociale mediestorme får slet ikke mulighed for at blæse så voldsomt op, hvis folk generelt har en positiv oplevelse med virksomheden,” siger hun.
Brug talerstolen – også i modgang Men hvis krisen først ruller, er den eneste løsning at handle på kritikken og give folk nogle ordentlige forklaringer. Det med bare at sige undskyld-undskyld-undskyld er faktisk
Sociale medier er mere end Facebook Facebook har klikket sig ind i den brede befolknings hjerte som det foretrukne sociale medie. Men det er ikke den eneste interessante spiller. Konkurrenter som Twitter og Pinterest kan noget helt andet og specialiseret. Listen over sociale medier er lang, men Facebook har formået at gøre sig til global social-medie-darling i den brede befolkning. En af forklaringerne er, at Facebook fungerer meget intuitivt og er nemt at komme i gang med. Men en lang række af de andre sociale medier er faktisk stærkere på deres specialområder. Twitter er unik til opdateringer og til at skabe dialog mellem mange mennesker på tværs, og Pinterest og Instagram er overlegne, når det handler om billeddeling og hele den visuelle dimension. Alligevel er det svært for andre sociale medier for alvor at konkurrere med Facebook. “Mange har vænnet sig til, at Facebook er supernemt. Derfor har man måske ikke så meget tålmodighed til at oprette endnu en profil i et system, der er bare en lille
smule mere trægt end det. Og de færreste orker at blive ved at oprette nye profiler på alle mulige steder,” forklarer Nadja Pass. Det har virksomheder og mange af de andre sociale medier taget konsekvensen af og er begyndt at operere med det såkaldte Facebook-connect. Her deltager folk via deres Facebook-profil i stedet for at oprette en ny profil. Og det er der mange principielle udfordringer i. “Facebook sætter sig på den måde på stort set alt. Men i praksis er det det, der er ved at ske lige nu. Og de fleste accepterer det, fordi det både er dyrt og besværligt at benytte andre systemer, der alligevel aldrig bliver tilnærmelsesvis så nemme for brugerne at benytte som Facebook,” siger Nadja Pass.
Resumé · Februar 2013 11
Sociale medier “Før var det meget medierne, politikerne og de store virksomheder, som besluttede, hvad vi skulle høre og læse. Nu har alle folk selv muligheden for at tage ordet og blive hørt i det offentlige rum,” forklarer Nadja Pass.
Supermændene på de sociale medier Virksomheder og organisationer, der gør det godt på de sociale medier, er kendetegnet ved at være personlige og lyttende. Virksomheden Aarstiderne, der dyrker og sælger økologiske fødevarer, er et af de bedste danske eksempler på en virksomhed, der deltager virkelig succesfuldt på de sociale medier. Nadja Pass peger – med eksempler fra Aarstidernes brug af sociale medier – på fem ting, der gør dem til et skoleeksempel. 1. De bygger på en god og engagerende sag For Aarstidernes vedkommende er virksomhedens mission ikke bare at sælge flere grønt-kasser, men at skabe mere jordforbindelse og kommunikere bredt om økologi og gode råvarer. 2. De opdateres og passes af engagerede medarbejdere En Facebook-side, der skal engagere brugerne, kræver engagerede medarbejdere, der har en passion for virksomhedens produkt. Sådan er det med Aarstidernes side, hvor mange opdateringer bærer præg af, at medarbejderne selv brænder for området. 3. De bruger en personlig tone Medarbejderne skal have mandat til at skrive personligt. For meget hierarki og for mange retningslinjer kan kvæle det personlige. Kunderne skal mærke jeres ægte begejstring og have en fornemmelse af, at der sidder et menneske i den anden ende.
derude, der gerne vil være til stede på de spild af en god chance for at forklare, hvordan sociale medier, men samtidig er bange for at virksomhedens virkelighed ser ud, påpeger udnytte mulighederne. De skal turde spørge Nadja Pass. kunderne, og så skal de være klar til at lytte “Det er enormt troværdigt, at man som efter og handle på det, kunderne siger. Hvis virksomhed kan stå ved det, der er sket, og tør man som virksomhed ikke er klar til at lytte handle på det. Jo mere man som virksomhed eller reagere hurtigt, når kunderne spørger, er kan forklare folk, hvordan tingene hænger samdet et tegn på, at man ikke er klar til sociale men og hvorfor, jo bedre,” forklarer Nadja Pass. medier,” fastslår Nadja Pass. Netop krisesituationer er faktisk en mulighed To af de typiske fejl, mange begår, er, at for en virksomhed for at udnytte den talerstol, de for det første får lavet deres kampagne og som de sociale medier er. En konflikt eller aktiviteter på de sociale medier alt for færdig krise er også en chance for at komme ud og perfekt, så der ikke med sine budskaber i er plads til, at det kan et forum, hvor mange “ Det har altid været en udvikle sig sammen lytter med. god idé som virksomhed med brugerne. Og “Man skal hverken for det andet, at de lyve, skjule sig eller at opføre sig ordentligt. kun skriver noget, når være bange, men Nu er det en absolut der er krise eller en derimod handle. Jeg nødvendighed.” stor lancering. Lidt efterlyser, at både som om det var en virksomheder og pripressemeddelelse. Så går man glip af alt det, vatpersoner er mere modige og står ved det, for eksempel Facebook er allerbedst til – at de er, og det, de vil. Ikke mindst på de sociale være en platform, hvor vi som forbrugere medier,” siger hun. kan kommunikere og byde ind med idéer og Uperfekt er godt historier, så tingene udvikler sig i en ny og For det er netop det, succes handler om på overraskende retning. De virksomheder og de sociale medier: At man tør være ærlig, perorganisationer, der formår at gribe den bold, sonlig – og indimellem også uperfekt. Det ska- kan knytte de nye magtfulde forbrugere endnu ber nemlig troværdighed hos (for)brugerne. tættere til sig – og få det bedste ud af den nye “Der sidder for mange virksomheder virkelighed. 12 Resumé · Februar 2013
4. De skriver om emner, der er relateret til deres produkt Man skal tænke på sig selv som en kurator, der trækker alt det interessante frem for dem, der interesserer sig for området. Hos Aarstiderne handler det ikke blot om at gøre folk klogere på deres egne produkter, men også bredere på økologi, frugt, grønt, skolehaver og landmandsliv. Ligesom de på deres Madbio-videosite inspirerer til at lave gode mad. 5. De lægger også op til fysiske møder Sociale medier gør det ikke alene. Aarstiderne danner for eksempel bro mellem deres Facebook-side og deres årlige høstmarked, hvor man kan smage produkterne, møde medarbejderne og gå en tur rundt på markerne. På den måde strækker fællesskabet sig ud over det digitale. Kilde: Nadja Pass
Sociale medier
Lakridskongen af Facebook Sociale medier har spillet en stor rolle for den succes, som Johan Bülow har med sin gourmet-lakridsfabrik. På fem år er firmaet vokset fra en køkkenbordsvirksomhed til en stor fabrik med 50 ansatte – og 25.000 fans på Facebook. Af Signe Tonsberg | Foto Lakrids by Johan Bülow
D
et er tydeligt, når man klikker sig gennem Facebook-siden ‘Lakrids by Johan Bülow’, at her mødes ægte lakridselskere eller de såkaldte “lakridspassionistaer”. Bag siden står Johan Bülow, og meget er sket, siden han som bare 23-årig stiftede virksomheden i 2007. I de fem år, der er gået, har han opbygget et gourmetlakridsimperium med fire egne butikker, hundredvis af forhandlere og eksport til adskillige lande. Oven i købet med et marketingbudget til trykte medier på nul kroner. Til gengæld har virksomhedsejeren fra begyndelsen satset på de sociale medier med Facebook som favoritten. “Strategien har altid været, at vi bare vil fortælle om, hvad der sker på lakridsfabrikken. Vi startede med at tage nogle billeder af vores håndlavede lakridser og lagde det ud,” forklarer Johan Bülow. De seneste halvandet år har lakridsvirksomheden intensiveret indsatsen på Facebook, men strategien er den samme. Siden skal bruges til at berette om personalet – lakridsfamilien – og om kvaliteten i den lakrids, som er omdrejningspunktet for det hele.
Opdater eller dø Næsten 25.000 mennesker har klikket på det lille ‘synes om’-ikon på lakridssiden. Ambitionen er, at det tal skal være 35.000 i slutningen af i år. Til sammenlig-
ning har en stor virksomhed som Berlingske omkring 14.000 likes. I dag har Johan Bülow ansat en fast medarbejder, der står for events og opdateringer. For succes på sociale medier opstår ikke bare af sig selv. Det kræver investeringer – både i penge og tid. “Hvis du som ejer af en mindre eller mellemstor virksomhed vil have succes på sociale medier, må du ansætte folk til at arbejde med det. Der skal være nogle, der laver indlæg og følger op på det, folk skriver, ellers dør gruppen lynhurtigt,” siger Johan Bülow, der også selv løbende lægger vejen forbi siden. “Hvis der er en konflikt eller
“ Det kan være svært at vurdere, hvor meget man kan forstyrre folk. Vi kan se, at i de perioder, vi har været meget offensive og lagt meget ud, taber vi folk.” noget, som kræver et svar fra mig, er jeg selv inde og skrive fra min egen Facebook-profil. Det kan jeg godt lide, og det giver også vores brand troværdighed.”
Balancen mellem glæde og kvalme Det handler om at finde balancen,
Lakridskongen Johan Bülow og hans medabejdere bruger en intern side på Facebook til intern kommunikation.
så gruppen er dynamisk uden at kvalmefodre folk med lakrids. Derfor opdaterer Lakrids by Johan Bülow deres Facebookside i gennemsnit to en halv gang om ugen. “Det kan være svært at vurdere, hvor meget man kan forstyrre folk. Vi kan se, at i de perioder, vi har været meget offensive og lagt meget ud, taber vi folk. Hvis folk skal blive ved med at have en positiv tilgang til dig, kan det være fint, at der går fire dage, uden at du gør dig bemærket. Når du så lægger noget ud, kommer der til gengæld en positiv respons,” forklarer han.
Selv kritik er positiv Nogle virksomheder er nervøse for at bruge sociale medier, fordi der ikke skal mange fejltrin eller utilfredse kunder til, for at stemningen omkring ens produkt pludselig kan vende. Men ikke Johan Bülow. “Jeg er ikke bange for negativ omtale. Jeg ser tværtimod den tætte kontakt med vores kunder på sociale medier som en fantastisk sikring for mig og min forretning. Hvis vi laver noget lort, får vi det også at vide. Og hvis det virkelig er sådan, at vi laver
noget, der ikke er godt nok, skal vi da have det at vide, så vi kan få bremset det. Uanset hvad, kan Facebook bruges positivt,” mener han.
Kongeambassadører Det er svært at sige, præcis hvor meget sociale medier har betydet for lakridsmagerens succes. Og helt umuligt er det at gøre det op i kroner og øre. Men Bülow selv tillægger arbejdet på de sociale medier en stor del af æren for virksomhedens succes. Siden er nemlig med til at knytte kunder tættere til virksomheden. Man har blandt andet brugt siden til at rekruttere lakridselskere til at hjælpe med at udvikle og komme med idéer til nye lakridsprodukter, til at skaffe nyt personale og også til mere klassisk marketing som at tiltrække folk til prøvesmagning eller tilbud i butikkerne. Facebooks evne til at komme langt ud fik lakridsfabrikken at se en helt almindelig formiddag, hvor det på få timer lykkedes at afsætte 35 billetter a 1.000 kroner stykket til en gourmet-lakridsmiddag. “Det viser, hvor stærk Facebook er som medie,” siger han. Resumé · Februar 2013 13
Fremtiden
2020
Fremtidsudsigter er fyldt med fejl Bobler, fiaskoer og finanskriser vil vi gentage igen og igen. Den menneskelige hjerne er nemlig jubeloptimist omkring fremtiden, og selv de klogeste hoveder vurderer ofte forkert. Selv om vi har det med at overtolke det netop hændte, skal vi nok alligevel finde de bedste svar om fremtiden i historien. Af Emil Norsker | Illustration iStockphoto.com
E
r krisen blevet kronisk? Er de danske og europæiske forbrugere blevet så deprimerede og pessimistiske, at økonomien aldrig igen skal løfte sit hoved og lykkelig gjalde højkonjunktur ud over de finansielle markeder? Svaret er ‘bare rolig’, hvis man spørger hjerneforsker Jon Wegener fra Copenhagen
14 Resumé · Februar 2013
Business School. Den menneskelige hjerne har grundlæggende en optimistisk tro på livet, og når først sårene er ordentligt helet, vil vi igen tro på fremgang: “Undersøgelser viser, at vi faktisk har en tendens til at tænke positivt om fremtiden, selv hvis vi tvinges til at tænke på noget negativt. Det kan virke sjovt, men det er en glimrende
overlevelsesmekanisme. Man kan faktisk sige, at vi er over-optimistiske. Helt konsekvent overvurderer studerende for eksempel, hvor meget de vil tjene, når de engang er færdige.” Når ubehagelige konsekvenser alligevel rammer os, som finanskrisen, reagerer mennesket i forskellige faser, forklarer Jon Wegner. Først fornægter vi, siden begynder vi at se realiteten i øjnene, og derefter er vi igen klar til at kaste sig ud i livet. Måske bedst eksemplificeret i parforholdet, hvor vi også går fra kærestesorg til lykke og til kærestesorg igen – og igen og igen. Den gode nyhed er derfor, at vi vil komme over denne krise, men den dårlige er, at der vil komme en ny, fortæller Jon Wegner. “Når det begynder at gå godt, vil vi igen begynde at blive ekstremt optimistiske. Indtil
Fremtiden
“ Den menneskelige hjerne har grundlæggende en optimistisk tro på livet, og når først sårene er ordentligt helet, vil vi igen tro på fremgang.”
Hjerneforsker Jon Wegener.
Chefstrateg Svend Jørgen Jensen.
boblen brister.” Det er ikke kun vores positive syn på tilværelsen, der gør forudsigelser om fremtiden unøjagtige. Ifølge klummeskribent på Forbes Magazine Sy Harding har vi også en fejlagtig tendens til at fremskrive nutiden, når vi skal se fremad. Buldrer økonomien derudad, vil den formentlig også gøre det i morgen, ser det omvendt sort ud, som nu, vil skyerne også senere være mørke. Årsagen til det skal findes i menneskets fantastiske evne til at forudsige fremtiden – på kort sigt – fortæller Jon Wegner. “I vores hverdag forudser vi ting hele tiden. Når vi går over vejen, vurderer vi de modkørendes fart, og det er vi ekstremt gode til. Derfor tror vi også, at vi kan bruge den evne på lang sigt. Og det kan vi stort set aldrig. Vi begår den fejl at tro, at fremtiden er mere forudsigelig, end den er.”
Lær af historien Hvis man skal sige noget om fremtiden og økonomien, skal man se det som en cyklus,
der går op og ned, mener chefstrateg i Finanshuset Demetra Svend Jørgen Jensen. Og det man gør det bedst ved at lære af historien. “Lige før krakket i 1929 troede man, at man havde afskaffet recession og skabt en ny økonomi, og det samme sagde man i nullerne. Men det havde man selvfølgelig ikke. Hvis man ser på historien helt tilbage til 1875, hvor vi har gode data, kan man se, at økonomien bevæger sig i cyklusser.” Frie markedsøkonomier vil gå fra opsving, over begyndende recession til egentlig recession – og til optur igen. På den måde vil det altid finde sin ligevægt. En hel masse indikatorer kan give fingerpeg om processen, og ved at studere dem nøje kan man faktisk få et ganske sandsynligt billede af den økonomiske fremtid. “Først skal man se på det, vi kalder “leading indicators” eller ledende indikatorer. Det kan eksempelvis være byggetilladelser. Hvis der bliver givet mange byggetilladelser i en periode, ved man, at der inden for et halvt år vil blive bygget, hyret håndværkere og på den måde skabt gang i økonomien. Det er blot en af 10 gode ledende indikatorer om, hvor økonomien er på vej hen,” fortæller Svend Jørgen Jensen og fortsætter: “Disse modeller giver en mulighed for at spotte en begyndende recession langt tidligere end mange økonomers beregninger. Jeg kan for eksempel se tegn på, at der i løbet af 2013 sandsynligvis vil komme en recession i Tyskland ud fra disse indikatorer, og det er stik imod en række økonomers forventninger om vækst. Men inden finanskrisen var der heller ingen, der forudså en recession. Når ingen tror på det, er det som regel rigtigt,” mener Svend Jørgen Jensen, der er meget kritisk over for flere toneangivende økonomer.
Langt fra ligevægt
og boligboble. Det havde vi også helt tilbage i 1873 og 1929.” Svend Jørgen Jensens modeller bygger på flere økonomiske sværvægteres teorier om økonomiske cyklusser, hvoraf mange skal findes langt tilbage. Den anerkendte økonom Joseph Schumpeter har sat de mange cyklusser i system, og de spænder i tid fra omkring 3 til 60 år.
Frygt og grådighed Økonomiske bobler bliver skabt af to af menneskets grundlæggende egenskaber, der har en tendens til at forstærke udviklingen – nemlig frygt og grådighed. Derfor kan ingen med nøjagtighed sige, hvor længe en nedtur eller optur vil vare. Men man kan sige det med temmelig stor sandsynlighed, hvornår den kommer, mener Svend Jørgen Jensen. “Du kan heller ikke forudse naturkatastrofer, krige eller konflikter. Det kan man heller ikke bygge sine analyser på, for hvad hvis der kun kommer en hvert 20. år, og som man heller ikke kan forudse konsekvensen af. Man kan dog sige, at hvis en amerikansk præsident bliver myrdet, mens økonomien er på vej ned, vil det forstærke tendensen, hvorimod det ikke vil have lige så stor indflydelse, hvis den er på vej op.”
Krise fire-fem år endnu Beder man Svend Jørgen Jensen om at komme med et bud på den vestlige verdens nuværende krise, skal vi væbne os lidt med tålmodighed endnu. Han regner med, at der formentlig går mellem fire til fem år, før vi kan forvente optur igen. “Vi har stadig et overskud af boliger, der skal afvikles, før det kan gå fremad igen. Mennesker, der har levet et helt liv, ved, hvordan en konjunkturnedgang føles på egen krop. Man får tre eller maks. fire chancer i sit liv for at tage de rigtige økonomiske beslutninger, og du skal undgå de vendingsfaser, hvor man får recession. Derfor skal man lytte til erfarne folk – og huske historien – hvis man vil kende fremtiden.”
“Årsagen til, at der ikke var flere, der forudså finanskrisen, var, at de ikke så, at vi var langt fra ligevægt. De fleste økonomer er forblændede af blot at se på seneste 10 års udvikling, men nogle cyklusser har en meget længere “ Årsagen til, at der ikke var flere, der levetid. Der er ingen grund til forudså finanskrisen, var, at de ikke at tro, at den nuværende krise så, at vi var langt fra ligevægt.” blev udløst af en unik kreditResumé · Februar 2013 15
16 Resum茅 路 Februar 2013
Fokus: Turisme
Danmark skal sælges i udlandet I disse år udkæmpes en hård kamp om turisterne. Ikke mindst dem fra nye vækstlande som Kina og Rusland. Der findes nemlig et stort potentiale for både øgede indtægter og jobs, men konkurrencen er hård, og Danmark er lille. Vi har dog noget specielt at byde på, mener turistorganisation og ny stor attraktion. Af Emil Norsker | Illustration Kristian Eskild Jensen
Resumé · Februar 2013
17
Fokus: Turisme
ra havets dyb er der i løbet af vinteren kommet mere end 20.000 dyr fordelt på 450 arter til København. Og allerede i slutningen af marts vil det være muligt at opleve hammerhajer, mantarokker og store blæksprutter. Her åbner nemlig en helt ny stor seværdighed i Danmark – Den Blå Planet. Med støtte fra blandt andre Realdania har man bygget et helt nyt akvarium til 700 millioner kroner i Kastrup Havn. De mange penge er blandt andet brugt til at skabe et arkitektonisk bygningsværk, der i sig selv skal være en attraktion, skabt af det danske arkitekthus 3XN. “Når de bygger akvarier rundt om i verden, er det ofte nogle store, firkantede kasser. Men her har vi tænkt byggeriet sammen med udstillingerne, så det bliver en hel oplevelse. Vi er placeret direkte ud til havet, og man kan sidde og soppe med tæerne i vandkanten, få en frokost på terrassen og samtidig opleve farvestrålende dyr fra hele verden,” fortæller kommerciel direktør på Den Blå Planet Mette Broksø Thygesen.
“ Der er et stigende antal turister på verdensplan, og dem vil rigtig mange gerne have fat i. Ikke mindst fordi turismeerhvervet skaber mange jobs.”
Attraktive historier Netop den æstetiske oplevelse med en god historie er noget af det særegne danske, vi har at tilbyde turister, mener hun. “Vi har en tryghed, grønne oaser og mangfoldigt liv, der gør, at alle kan komme her og have det fantastisk. Og det er faktisk unikt. Vi kan tilbyde gode historier. Vores land har en lang, interessant fortid, og vores attraktioner, hvad enten det er Christiania eller Legoland, viser noget om os. Det er attraktivt,” siger Mette Broksø Thygesen. Men der bliver også et større og større behov for at have stærke trækplastre. Antallet af den traditionelt store gruppe af nordtyskere, der kommer til landet, bliver mindre år for år, i takt med et generelt fald i antallet af børnefamilier i Vesteuropa. Der, hvor væksten nu skal findes, er der, hvor også andre dele af økonomien søger hen – mod Rusland, Brasilien og Kina. Deres befolkninger har fået flere penge mellem hænderne og dermed også større rejselyst.
“Danmark er et trygt sted med mange grønne oaser, og det er unikt,” fortæller kommerciel direktør i Den Blå Planet Mette Broksø Thygesen.
Global konkurrence Problemet for Danmark er, at vi ikke er ene om at ville have fat i den nye strøm. Mange lande, ikke mindst vores europæiske naboer, gør sig til, og i dag kan turister med internettet let selv finde hoteller, flyrejser og attraktioner med nogle få klik. Konkurrencen er global – og hård. Mens København nyder godt af et stigende antal krydstogt-turister og generelt oplever en stadig stigende vækst, er antallet af udenlandske overnatninger faldet på landsplan over en tiårig periode. Tal fra Dansk Industri viser, at der var 8.400 færre udenlandske overnatninger per dag i 2011 sammenlignet med år 2000, hvor der var 24 millioner udenlandske overnatninger i Danmark. Bag de tal viser sig, ud over et svind af tyskere, også en forholdsvis stor stigning af kinesere. De seneste fem år er der kommet 68 procent flere overnatninger fra Riget i Midten, og det når nu op på 110.000 overnatninger. Selv om vores svenske naboer stadig ligger på et højere niveau, når det gælder om at tiltrække folk fra de nye vækstlande, vinder vi markedsandele fra dem.
Krav om større opmærksomhed Vi skal dog blive ved med at gøre opmærksom på os selv, vurderer direktør i VisitDenmark Flemming Bruhn: 18 Resumé · Februar 2013
“Der er et stigende antal turister på verdensplan, og dem vil rigtig mange gerne have fat i. Ikke mindst fordi turisme-erhvervet skaber mange jobs. Det er oven i købet ofte arbejde, der ikke kan outsources til andre lande, og man kan bruge folk, som måske kun har en kort uddannelse. Netop den gruppe oplever jo et fald i antallet af muligheder andre steder i økonomien.” I Danmark er der også kommet et større fokus på området, og ude i de forskellige landsdele sker der en stadig større forbedring af kvaliteten af tilbuddene. Men hvis vi skal have fat i for eksempel flere kinesere, kræver det også, at de kender os, siger Flemming Bruhn. “Der er brug for simpel markedsføring. Og det gælder både private og offentlige institutioner. Vi er et lille land, og vi er nødt til at gøre opmærksom på, at vi eksisterer. Hvis vi ikke gør det, vil vi tabe.”
Fokus på indhold Mens vores større naboer kan slå på netop volumen, skal Danmark fokusere på indholdet. Noget af det, vi roses for, især af turister fra vores nærområder, er, at vores attraktioner i høj grad lader turister deltage
Fokus: Turisme
til
Vind årskort
Den B Nu kan lå Plan du som en af d til Dan et e første marks Hande vinde e helt ny lsinves e store t årsko t og Den på højk rt turista ttraktio B ant. De n. t eneste lå Planet still er 3 x å , du sk rskort al gøre følg Hvor m , er at ange d ende spørgs svare p mål: yr kom å mer Den Blå der i alt til at være p Planet? å Se info@hnd svaret til: andels invest. dk Ansatt ei koncernHandelsban k en en k deltag an ikke e.
Den Blå Planet – Danmarks nye akvarium åbner dørene 22. marts. Det er tegnet af de danske arkitekter 3XN.
... eller Christiania, så viser begge steder noget om os som danskere.
Om det er Rosenborg ...
fremfor blot at se på. piratfisk. Snart skal der også komme hammerhajer, man importerer fra “Vi tilbyder en kvalitet, man ikke oplever mange andre steder, hvad Taiwan. Alt det har været en kæmpe investering, der primært kommer enten det er Experimentarium eller Legoland. Der er en høj grad af fra private fonde. Men selv om det kan virke som store udgifter, er den læring i al det sjove, og det kan mange turister godt lide,” fortæller kommercielle direktør i Den Blå Planet, Mette Broksø Thygesen, sikker Flemming Bruhn. på, at det kan betale sig: Han håber, at turisterhver“Der er flere studier, der viser, at vet vil få endnu mere fokus fra investeringer i kulturelle institutioner “Når de bygger akvarier rundt om i politisk hold: som vores betaler sig selv tifold “Det er ikke, fordi Danmark igen i det store nationale regnskab. verden, er det ofte nogle store, firkanskal være et museum for asiatiKulturlivet har en enorm indflydelse tede kasser. Men her har vi tænkt ske turister, men der er stadig et evnen til at tiltrække ikke bare byggeriet sammen med udstillingerne, på stort potentiale, vi kan udnytte.” turister, men også udenlandsk så det bliver en hel oplevelse.” arbejdskraft. I det hele taget er Krokodiller og både kulturen og turisterhvervet anakonda-slanger undervurderet. Men hvis vi skal markedsføre os i udlandet, skal vi ikke På Den Blå Planet gør man i øjeblikket klar til at åbne dørene 22. vise billeder af store hoteller, for de ligner hinanden over hele verden. marts. Lige før jul kom der krokodiller og anakondaslanger, som skal Det er ikke derfor, nogen kommer. De kommer for kulturen – og for bo i en stor Amazonas-afdeling sammen med Europas største stime af historierne.” Resumé · Februar 2013 19
Markedsudvikling
Oprydningen er stadig i gang Verdensøkonomien stønner, hakker og har stadig svært ved at komme op i gear. Det fik centralbankerne i 2012 til at spille en aktiv rolle, hvilket har givet store aktiestigninger. En udvikling, der ikke vil fortsætte evigt.
P
å den realøkonomiske front blev 2012 bestemt ikke et år at råbe hurra for. Efter ellers at være begyndt året med en vis grad af optimisme blev vi endnu en gang mindet om, at oprydningsarbejdet efter den store økonomiske og finansielle krise i 2008/2009 fortsat lægger en dæmper på vækstmulighederne i den globale økonomi. Det var ikke mindst tydeligt i euroområdet. Her fortsatte gældskrisen med at trække veksler på de sydeuropæiske økonomier, men hvor det også blev klart, at de ellers hidtil relativt robuste kerneøkonomier, som for eksempel Tyskland, ikke er usårlige over for de negative økonomiske vinde. I løbet af foråret begyndte den globale økonomi igen at vise svaghedstegn. Afmatningstendenser i blandt andet Kina var med til at forstærke frygten for en hård opbremsning i verdens næststørste økonomi. Det smittede af på den amerikanske økonomi og betød, at den amerikanske centralbank endnu en gang måtte træde til med nye ekstraordinære lempelser af pengepolitikken for at holde økonomien på ret køl. Der er således heller ikke den store tvivl om, at centralbankerne igen indtog en nøglerolle på de finansielle markeder. Den fortsat ultralempelige pengepolitik blandt verdens største centralbanker hjalp aktieinvestorerne fra den ellers skuffende økonomiske udvikling. Rekordlave renter øgede investorernes søgen efter afkast, og mens der realøkonomisk var tale om et skuffende år, var der aktiemæssigt tale om et fornuftigt afkast. Det globale aktieindeks MSCI World steg med mere end 13 procent i 2012.
Euroområdet At centralbankerne havde nøglerollen i 2012, blev tydeligt i euroområdet. Frygten for et sammenbrud i eurosamarbejdet blussede op 20 Resumé · Februar 2013
Tillidsindikatorer for fremstillingssektoren Kina
Euroområdet
USA
65 60 55 50 45 40 35 30 01/01/05
01/01/07
igen, og det fik Den Europæiske Centralbank (ECB) til at ændre kurs. ECB gav løfte om ubegrænsede opkøb af de gældsplagede landes obligationer. Sådanne opkøb ville dog kun ske på baggrund af relativt skrappe krav til involverede lande, som endnu ikke er opfyldt, og ECB har endnu ikke købt nogen obligationer fra hverken Spanien eller Italien. Alene udmeldingen fra ECB tog dog en meget stor del af frygten for et eurosammenbrud ud af markedet og har givet anledning til en langt større grad af finansiel stabilitet i euroområdet. Da kernelandenes politikere samtidig reducerede deres krav og betingelser til Grækenland, hvor fortsat støtte til landet ellers længe hang i en tynd tråd, fik vi langt om længe lagt et vist låg over gældskrisen, som ikke kun virkede som ren brandslukning. Det er dog værd at understrege, at de tiltag, der er blevet gennemført, muligvis
01/01/09
01/01/11
01/12/12
har lagt en dæmper på den finansielle uro, men det er ikke med til at skabe vækst i de gældsplagede lande, som stadig står over for en lang og sej kamp med strukturelle reformer og finanspolitiske stramninger.
Amerikansk økonomi og præsidentvalg På den anden side af Atlanten var årets store begivenhed på den politiske front det amerikanske præsidentvalg. Valget endte med status quo – Obama som præsident og en fortsat splittet kongres – der på kort tid skulle forhindre, at amerikansk økonomi faldt ud over den finanspolitiske afgrund (automatiske skattestigning og offentlige besparelser for i alt USD 600 mia.) fra årsskiftet. Som frygtet var det svært at få politikerne til at mødes på midten, og først i allersidste øjeblik kom en aftale på plads, som, hvis ikke den afvær-
Markedsudvikling
Resum茅 路 Februar 2013 21
Markedsudvikling
“ I årets sidste måneder vendte fokus for de finansielle markeder i vid udstrækning mod den finanspolitiske situation i USA.”
Aktieindeks 120 100 80
gede, så i hvert fald fik udskudt faldet ud over afgrunden. I årets sidste måneder vendte fokus for de finansielle markeder i vid udstrækning mod den finanspolitiske situation i USA. Det er naturligvis ærgerligt, at den politiske uenighed skal medvirke til at øge usikkerheden om amerikansk økonomi, der ellers i andre henseender begyndte at vise visse styrketegn i løbet af 2. halvår. Specielt boligmarkedet så endelig ud til at have stabiliseret sig. Med en stabilisering af den finansielle usikkerhed i euroområdet og tegn på, at den kinesiske økonomi ramte en bund i 4. kvartal, var der faktisk grobund for en vis øget optimisme på den globale økonomis vegne. En optimisme, der dog kan vise sig kortvarig, hvis ikke de amerikanske politikere lykkes med at få skabt troværdige planer for nedbringelsen af de store budgetunderskud og den stigende offentlige gældsbyrde.
Emerging markets Emerging markets (Højrentelande) investorer blev testet af ovenstående uro i løbet af 2012. Men også emerging markets kunne byde på interessante begivenheder. Rettes blikket mod den politiske kalender i emerging markets, var lederskiftet i Kina, som ligeledes fandt sted i oktober, ikke genstand for helt den samme mediedækning som det amerikanske præsidentvalg, skønt den økonomiske betydning af lederskabets økonomiske politik vil have betydelige konsekvenser for verdensøkonomien. Af langt mindre betydning for verdensøkonomien var helbredet hos Venezuelas præsident Chavez et varmt emne i 2012, idet en tilsyneladende alvorlig cancer satte spørgsmål ved hans muligheder for at genopstille ved præsidentvalget i november. Chavez blev imidlertid genvalgt for en ny femårig periode, blot for i december at udpege sin foretrukne afløser, inden han atter måtte under kniven i Cuba. I samme region vandt Enrique Peña Nieto (PRI) det mexicanske præsidentvalg i overbevisende stil, hvilket ventes at sætte fart i landets reformproces. Andetsteds i regionen blev investorer mindet om den kontroversielle karakter af Argentinsk politik under Kirchner-administrationen, da præsident Kirchner ophøjede en vedtaget nationalisering af landets største olieselskab 22 Resumé · Februar 2013
60 40 2007
2008
2009
2010
2011
Verden
Danmark
Europa
Fjernøsten
Latinamerika
Nordamerika
Benchmark/indeks
2012
2012
EMBI Global Diversified (EM-obligationer i dollar)
17,44%
GBI-EM Global Diversified* (EM-obligationer i lokale valutaer
16,76%
CEMBI Broad Diversified (EM-erhvervsobligationer i dollar)
15,01%
Effas US >1yr (amerikanske statsobligationer) Effas Euro Bloc >1yr (eurozone-statsobligationer) LMEX (industrielle metaller)
3,30% 13,34% 4,39%
WTI Crude Oil (råolie)
-7,09%
MSCI EM (EM-aktier)
18,22% Kilde: Bank of America – Merrill Lynch, EPFR (*USD uafdækket)
Den Europæiske Centralbank var med til at sørge for, at det europæiske pengetræ ikke visnede og knækkede.
Markedsudvikling
til lov. At olieselskabet var ejet af spanske Repsol udløste selvsagt en diplomatisk krise. Under mere hjemlige himmelstrøg byttede Putin og Medvedev kasket, hvorefter Putin genindtog præsidentembedet. Kritikken af den demokratiske proces gav genlyd uden for Ruslands grænser. I Mellemøsten måtte den egyptiske befolkning stille sig selv det spørgsmål, om det arabiske forår i 2011 havde været anstrengelserne værd, da det Muslimske Broderskabs “reserve”-kandidat, Mohammed Mursi, efter overraskende at have vundet præsidentvalget i juni, tiltog sig nærmest uindskrænkede magtbeføjelser, som året skred frem. Længere mod syd spidsede den politiske og økonomiske situation til, da to betjente og 45 minearbejdere mistede livet ved sammenstød i forbindelse med arbejdsnedlæggelser og demonstrationer ved Lonmins platinmine i Markana. I forbindelse med ANC’s partikonvent i december blev præsident Zuma som ventet genvalgt som formand, men noget uventet blev Cyril Ramaphosa valgt som viceformand i stedet for Kgalema Motlanthe. Ramaphosa ses som den bedste mand til at sætte gang i de nødvendige reformprocesser. Havde nogen fortalt os ved indgangen til 2012, at emerging markets-obligationer ville levere afkast over 15 procent, ville vi nok have afvist påstanden som værende ønsketænkning eller salgssnak. Ikke desto mindre blev det resultatet. Trods mange bekymringer, herunder den europæiske gældskrise, frygten for en græsk udtræden af euroen og en brat vækstnedgang i Kina, leverede risikoaktiver generelt flotte afkast i 2012. En stor tilgang af nye investeringer var en væsentlig kilde til de flotte resultater, som emerging markets-obligationerne generelt leverede i 2012. Der bygges i Moskvas forretningscentrum. På den politiske front var der i 2012 comeback til Putin, der igen kan kalde sig præsident.
Valget i Tyskland kan være afgørende for hele Europas økonomiske udvikling.
Forventninger til 2013 Det nye år er, som vi har set et par gange de seneste år, blevet påbegyndt med en vis optimisme med hensyn til de økonomiske udsigter. Overordnet er vi dog fortsat forsigtige med hensyn til at forvente nogen markant vækstacceleration, og som vi har set de seneste par år, vil 2013 formentlig byde på samme grad af turbulens og udfordringer på den realøkonomiske front.
I
euroområdet er der for indeværende blevet lagt låg på gældskrisen, men der er ikke udsigt til nogen bedring i den økonomiske aktivitet, i takt med at de gældsplagede lande fortsætter deres økonomiske og strukturelle tilpasninger. Udsigten til valg i Italien og senere på året i Tyskland, risikoen for at et eller flere lande rammes af folkelige oprør mod de stramningskrav, der fastholder landene i depression og/eller manglende opfyldelse af budget- og reformkrav i Grækenland, er også blandt de faktorer, der meget let kan få gældskrisen til at blusse op på ny.
Finanspolitisk afgrund stadig tæt på I USA byder årets første måneder på nye uroligheder på den politiske front, hvor den såkaldte finanspolitiske afgrund ganske vist er blevet skudt til hjørnespark, men hvor nye barske forhandlinger om gældsloft og skatte-
stramninger kontra offentlige besparelser vil medvirke til at øge usikkerheden om den amerikanske økonomi. I yderste konsekvens kan vi med manglende politisk handling se nye nedjusteringer af verdens største økonomis kreditværdighed.
Stadig behov for reformer i Kina I Kina mangler vi stadig et overblik over, hvilken kurs de nye politiske ledere vil tage. Behovet for strukturelle reformer, der re-balancerer økonomien i retning af større privatforbrug, er tydeligt. En sådan proces, der dog vil koste på vækstmulighederne. En fortsat fokus på stimulansdrevet investeringsaktivitet vil modsat trække den økonomiske vækst op på kort sigt, men risikoen for en hård landing på et senere tidspunkt vil stige. Endvidere er der også grund til at holde et vågent øje med udviklingen i det finansielle system med risiko for markante stigninger i antallet af dårlige lån. Resumé · Februar 2013 23
Markedsudvikling
“ Havde nogen fortalt os ved indgangen til 2012, at emerging markets-obligationer ville levere afkast over 15 procent, ville vi nok have afvist påstanden som værende ønsketænkning eller salgssnak.” trukket af vækstøkonomierne. Nye uventede negative stød til den globale økonomi i løbet af 2013 vil dog fortsat meget vel kunne kaste verden ud i en ny økonomisk nedtur, som hverken regeringer eller centralbanker har megen ammunition tilbage til at bekæmpe.
Stadig brug for centralbankernes støtte Med udsigt til en fortsat ujævn og svag økonomisk genopretning i takt med gældsnedbringelse og regulering af de finansielle markeder er vi således også fortsat af den overbevisning, at centralbankernes rolle som redningsplanker vil være mindst lige så udtalt som i 2012. Ganske vist har der været svage meldinger fra den amerikanske centralbank (Fed) om, at der kan blive tale om et delvist stop for de ekstraordinære pengepolitiske lempelser i løbet af efteråret, men for indeværende mener vi ikke, at der er realøkonomisk fundament for at fjerne denne støtte til økonomien. Ikke desto mindre vil risikoen for stramninger i den ultra-lempelige pengepolitik dog være et tema i løbet af i år, hvor et stærkere end ventet opsving i den amerikanske økonomi kan betyde en hurtigere stramning af pengepolitikken. Det ville formentlig umiddelbart blive opfattet positivt på aktiemarkederne, men vi har dog også en frygt for, at en hurtig vending af den lempelige pengepolitik, der har været den pri-
mære drivkræft for risikofyldte aktiver gennem de seneste år, vil få negative konsekvenser for udviklingen på aktiemarkederne.
Euroområdet I euroområdet er vi dog langt fra en situation, der kan retfærdiggøre stigende renter. Efter at ECB gennem længere tid udelukkende har fokuseret på at få stabiliseret situationen på de finansielle markeder, er der, i hvert fald her ved indgangen til 2013, bedre plads til at fokusere på, hvordan banken kan give støtte til den negative økonomiske udvikling. At euroområdet er i recession og formentlig også vil være det i dele af 2013, er således relativt sikkert, og på den baggrund kan vi muligvis se ECB træde til med yderligere rentenedsættelser. Overordnet set er vores forventninger på den økonomiske front for udviklingen i 2013 således ikke just præget af optimisme. Selv om vi som udgangspunkt forventer en svagt højere global økonomisk vækst, ser vi stor sandsynlighed for, at det økonomiske vækstbillede vil være ujævnt. Den globale økonomiske vækst ventes fortsat primært at være
Renteudvikling på dansk skat 2,5 2 1,5 1 0,5 0 -0,5 2011
2012 2-årig
24 Resumé · Februar 2013
10-årig
Aktier Hvis vi ellers kan undgå uventede negative stød til den globale økonomi, vil det primære fokusområde for aktiemarkedet være selskabernes indtjeningsevne. 2012 blev afkastmæssigt et godt år for aktiemarkederne på trods af meget lav økonomisk vækst og relativt lav indtjeningsvækst. Denne udvikling kan naturligvis ikke fortsætte i det uendelige, hvorfor selskaberne skal bevise, at 2012 kursstigningerne var berettiget. Med til historien hører dog også investorernes alternative investeringsmuligheder, hvorfor et andet fokusområde er renteudviklingen i 2013. Hvis vi får stigende renter i 2013, er timingen afgørende for, hvordan aktiemarkedet vil reagere. Vores forventninger til 2013 er moderate, men dog stigende aktieafkast.
Obligationer Konsekvensen af finanskrisen og de hjælpepakker, der blev igangsat for at afbøde krisen, har i den grad påvirket rentemarkederne. Forhold mellem forskellige renteklasser er påvirket af de massive tiltag, centralbankerne har gennemført, hvad enten det har været i form af nedsættelser af de styrende renter, indgreb i valutakurser, støtteopkøb af obligationer eller andre fantasifulde pengemarkedsindgreb. 2013 kan godt blive året, hvor de forskellige renteklasser skal bringes på plads i forhold til hinanden. Hvis finanskrisens efterdønninger mister styrke, vil det betyde stigende renter i “sikker havn”-lande, eksempelvis Danmark, og faldende renter i de sydeuropæiske lande. Rentespænd mellem virksomhedsobligationer og statsobligationer vil stige, og de meget lave korte danske statsrenter og renter på rentetilpasningslån vil dermed være historie. Forudsætningen er dog, at de finansielle markeder tror på, at der er lys for enden af tunnelen, og der kan meget vel vise sig at komme flere bump på vejen, inden vi kommer så langt.
Din formuefordeling
Din formuefordeling Gode råd om valg af investeringer
viste sig at være et særdeles godt år for investorer. Vores portefølje gav et samlet afkast på 14,3% hvoraf de 6,88% var afkastet i andet halvår. Året blev et godt eksempel på, at “is i maven” er en god disciplin på de finansielle markeder. For havde du ladet dig rive med af de negative meldinger, kunne det have haft stor indflydelse på din formue, da indskud på konto ikke giver meget i afkast. Samtidig var det også et godt eksempel på værdien af re-balancering. Denne disciplin går ud på, at man med jævne mellemrum bringer balancen tilbage i sin portefølje. Efter et godt aktieår vil man have for mange aktier, og efter et dårligt aktieår vil man have for få aktier. 2011 var dårligt for aktier, så
Investeringsforslag Investeringsforslag til en investor med mellemlang tidshorisont og neutral risikoprofil. Handelsinvest Verden kan erstatte de øvrige aktieafdelinger under et.
Afdeling
Danmark
Afkastet på denne portefølje har været
2009
Afkast
28,0% 12,8% -2,9% 14,3%
2010
Fjernøsten Fondskode1599445 Afdeling
Andel
5,50%
2011
2012
På handelsinvest.dk under punktet ‘Før du investerer’ har vi flere konkrete porteføljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler og tidshorisonter.
Afdeling
Fondskode 1023276
Danske Obligationer
Andel
Fondskode 6004008
12,50% Afdeling
derfor skulle man købe aktier primo 2012 for at få balancen tilbage. Omvendt skal man efter 2012 sælge lidt aktier for at bringe porteføljen i balance igen. Hvor vi medio 2012 flyttede penge fra obligationer til aktier, har vi kun mindre justeringer på programmet denne gang, hvor vi øger andelen af Virksomhedsobligationer på bekostning af Højrentelande.
Andel
33,33%
Verden
Fondskode 101579 Andel
25,50%
Afdeling
Højrentelande Fondskode 6001491 Andel
Afdeling
5,56%
Nordamerika Fondskode 6015921 Andel
6,50%
Afdeling
Virksomhedsobligationer Fondskode 6026206 Andel
11,11% Resumé · Februar 2013 25
Nøgletal Du kan let og hurtigt blive opdateret på de enkelte afdelinger på hjemmesiden handelsinvest.dk. Her kan du se kurser og afkast, ligesom du kan læse porteføljemanagernes aktuelle kommentarer til udviklingen. På hjemmesiden kan du også blive tilmeldt Handelsinvests nyhedsbrev.
Medlemmernes afkast 2012
Afdeling
2011
2010
2009
2008
3 år
5 år
7 år
10 år
Afkast Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast
Obligationer Danske Obligationer
4,6
6,8
0,7
4,2
0,9
6,4
1,0
2,6
1,3
16,4
27,1
Lange Danske Obligationer
5,4
9,1
1,0
5,6
1,1
6,4
1,2
0,0
1,4
21,5
29,2
28,0
15,0
4,3
1,7
11,5
1,6
32,0
1,6
-18,4
1,6
33,7
44,1
52,5
6,3
1,0*
0,1*
Verden
27,1
-9,1
2,0
25,1
2,0
32,3
1,7
-44,6
2,1
44,6
6,1
7,8
38,5
Europa
22,3
-8,6
2,2
14,5
2,2
27,5
1,9
-44,3
2,0
28,0
-9,1
7,9
56,5
Nordamerika
15,5
-2,4
2,0
25,1
2,0
25,6
1,8
Fjernøsten
21,0
-16,1
2,3
22,6
2,4
42,6
3,0
-42,8
2,3
24,5
1,6
5,4
77,2
Norden
21,6
-19,6
2,1
33,6
2,1
60,5
1,7
-50,7
2,0
30,6
3,4
Danmark
25,5
-18,4
2,0
32,7
2,0
49,5
1,6
-48,5
1,8
35,9
4,6
Latinamerika
21,2
-20,9
2,3
28,3
2,1
96,2
2,0 -44,6*
2,5*
23,0
Kina
15,6
-18,9
2,3
13,2
2,1
50,1
2,1
1,9
6,0
Højrentelande Virksomhedsobligationer
Aktier
Foreningens samlede omkostninger
1,4
1,6
41,0
-49,6
1,5
42,1 250,3
-19,8
85,9
1,6
*Afkastene/omkostningerne er de faktisk opnåede/afholdte i perioden fra stiftelsesdatoen til statustidspunktet. Note: Alle afkast er opgjort efter omkostninger.
Aktier 2012 afkast
Nordamerika
15,5
Norden
21,6
Europa
22,3 Danmark
25,5 Verden
Kina
15,6
27,1 Latinamerika
21,2 26 Resumé · Februar 2013
Fjernøsten
21,0
Hovedet på bloggen
Forbruget, der forsvandt
V
i får mange forskellige og modsatrettede signaler omkring den økonomiske udvikling. Flere virksomheder leverer pæne resultater, men der er løbende tegn på, at vi ikke er tilbage i vækstsporet endnu. Det kommer til at tage lang tid, og måske er det slet ikke så skidt endda. Hvad nu, hvis vi kan få et selvfinansieret opsving i gang, som vi har råd til, frem for det lånefinansierede, som uvægerligt vil betyde, at vi skal udskyde forbrug på et senere tidspunkt (lånene skal jo betales tilbage). Man skal ikke lede længe i medierne for at finde eksempler på, at vi forbrugere er tilbageholdende. “Det står særdeles skidt til i landets tøjbutikker,” skrev Jyllands-Posten forleden. Samtidig var det fremme, at kæledæggen Apple ikke kunne sælge de ventede enheder af iPhone 5. En stor del af forklaringen skal findes i, at vi forbrugere kollektivt holder igen. Eksempelvis har vi brugt næsten en tredjedel af efterlønspengene til opsparing eller tilbagebetaling af gæld.
“ Der er sket noget med os siden 2008. Jeg er rimelig sikker på, at rigtig mange havde sat de fleste efterlønspenge i samtalekøkken, konebil, ombygning eller en rejse før finanskrisen. Men nu tænker vi anderledes.” Der er sket noget med os siden 2008. Jeg er rimelig sikker på, at rigtig mange havde sat de fleste efterlønspenge i samtalekøkken, konebil, ombygning eller en rejse før finanskrisen. Men nu tænker vi anderledes. Faktisk vil situationen, vi har i øjeblikket, kunne påvirke vores børns handlingsmønstre mange år frem, på samme måde som vi – ganske ufrivilligt – også lader vores handlinger påvirke af vores egne oplevelser. Det har jeg tidligere skrevet, og heldigvis bakkes det op af forskere i en ny undersøgelse. “Forsøgene viser, at vores oplevelser som børn påvirker vores handlinger resten af livet,” skriver Vladas Griskevicius fra University of Minnesota i sin rapport. Idéen er, at det, vi lærer som børn, påvirker vores forbrugsmønster fremadrettet, hvorfor den nuværende situation kan påvirke vores børns adfærd de kommende mange år. Sådan er det med rigtig mange områder. Vi tror, at vi agerer rationelt efter en nøje vurdering af situationen, men i virkeligheden lader vi andre faktorer råde. Men det er måske slet ikke så skidt, hvis vi får lidt mere realisme og jordforbindelse ind i den vestlige verdens forbrugsvaner. Ulempen er dog, at det vil koste arbejdspladser – i hvert fald på kort sigt. Omvendt vil fokus på den manglende konkurrencekraft bringe nogle jobs hjem igen. Det sker så småt i USA, hvor Wallmart senest har lovet at anvende flere amerikanske leverandører. Det er den slags ændringer, der også skal til for at få de udviklede lande på sporet igen. Så det ikke bliver til de afviklede lande.
Jens Balle Administrerende direktør Læs mere: handelsinvest.dk > nyheder > direktørens hjørne Resumé · Februar 2013 27
Husk ĂĽrets ling generalforsam 013. 2 den 21. marts meld dig Se mere og til st.dk pĂĽ handelsinve 3. 201 efter 1. marts
Handelsinvest Ă˜stergade 2 | 7400 Herning | Tlf 97 12 33 55 info@handelsinvest.dk | handelsinvest.dk