INVESTERINGER
BOLIGDRØMME
VANDMANGEL
RÅDGIVNING
Pernille Aalund har succes med at gamble
Danskerne køber igen hus i udlandet
Jo bedre økonomi, jo mere vand bruger vi
Store formuer kræver særlig sparring
side 10
side 12
side 16
side 18
Resumé August 2011
Fokus: Brasilien
Sydamerikas største land er blevet en ny magtfaktor i verden side 06
Handelsinvest
Faneblad Indhold
6
6
3 Leder 4 Noter 6 Fokus: Brasilien Landet er blevet kendt for mere end fodbold og samba.
10 Pernille Aalund Tid har været den bedste investering for forfatter og magasindirektør Pernille Aalund.
12 Boligdrømme Vi har mødt en af de danskere, der har realiseret drømmen om en bolig sydpå.
16 Den store vandkamp Vandet skal fordeles bedre – ikke kun i fattige lande.
10
12
18 Når de rige går i banken Bankerne oplever flere og flere kunder, der har behov for rådgivning i at håndtere store formuer.
20 Selektiv-strategien Investeringer i et lille antal kvalitetsselskaber.
21 Markedsudvikling Gældskrise, inflation og lave råvarepriser prægede markederne i første halvår.
25 Din formuefordeling Bevar roen, når markedet er uroligt.
26 Nøgletal Medlemmernes afkast.
27 Hovedet på bloggen Hvorfor står der 78 mio. kr. på pensionskonti, når det ikke kan betale sig?
16 Resumé er en publikation for medlemmer af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange årligt i forbindelse med hel- og halvårsrapporter. Bladet er et supplement til foreningens årsrapport og giver et resumé af udviklingen i det forgangne halvår.
Redaktion Jens Balle (ansv. redaktør) Aller Client Publishing Henrik Nordskilde (redaktør) Lone Skiffard Signe Eriksen Tonsberg
Foto All Over Press, iStockphoto Polfoto
Redaktionen er afsluttet 12. juli 2011
Oplag 8.500
Distribution Resumé sendes til alle navnenoterede medlemmer. Er der flere medlemmer i samme husstand, tilstræber vi at sende ét eksemplar af Resumé til husstanden.
Art direction og produktion Aller Client Publishing www.allercp.dk
2 Resumé · August 2011
Illustration Mikkel Henssel, Stuart Kolakovic
Tryk Reklametryk
Ansvarsfraskrivelse Oplysninger i dette materiale kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringer. Medlemsbladet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller opfordring til køb af investerings-
beviser i afdelinger af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet kan ikke erstatte en individuel rådgivning af investor. Handelsinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til bladets indhold, og investor opfordres til at søge rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering. Oplysninger om de enkelte afdelingers gældende prospekter samt senest offentliggjorte årsrapport eller halvårsrapport kan findes på www.handelsinvest.dk.
Leder
Kære investor Sikke en start på året vi har fået som investorer. Uroen omkring især Grækenland og fornyet usikkerhed om udviklingen i økonomien har gjort det til en græsk tragedie at være investor indtil nu. Sådan var det også sidste år – men der endte året godt. Ikke dermed sagt at det gør det i år, men vi skal huske på, at investering er langsigtet. Det er meget svært at time indog udgange af markederne, og man risikerer nemt at tage fejl. Har man først taget fejl, kan det være rigtig svært bagefter at tage en anden beslutning. Det tror jeg, at langt de fleste af os kender til. At væksten lader vente på sig, er også meget naturligt. Store dele af verden har tidligere finansieret forbrug via lån. Enten ved at det offentlige har taget lån eller via privates belåning af ejendomme, som vi kender det i Danmark. Når man sådan har “brugt pengene på forhånd”, kan man jo ikke bruge dem igen. Derfor kommer det til at gå langsommere fremad, men til gengæld måske på en sundere måde? Desværre har alle vore aktie-afdelinger givet tab indtil nu. Det er netop et af karakteri-
stikaene ved aktier, at de svinger. Til gengæld giver de typisk bedre afkast over tid. Højrentelande klarer sig fortsat godt. Den græske krise har ikke ramt disse markeder. Det betyder, at man faktisk kan få højere rente i EU end i Latinamerika, men det har dog ikke fået os til at købe græske obligationer. God læselyst!
Jens Balle Administrerende direktør
Resumé · August 2011 3
Noter i Danmark en handel, hvor forældrene køber bolig til deres børn, oplyser Home.
opsparing
Amerikanerne sparer mest op Amerikanerne står for næsten halvdelen af de penge, der er placeret i investeringsforeninger rundt om i verden. Det viser tal fra Investeringsforeningsrådet. I gennemsnit har hver amerikaner hele 216.000 kr. placeret i investeringsforeninger. Selvom danskernes 91.000 investerede kr. pr. indbygger ligger lidt under nordmændenes 99.000 kr. og noget under svenskernes 175.000 kr., ligger Danmark dog over gennemsnittet i Europa. Samlet set investerer hver europæer nemlig 61.000 kr. Også set ud fra væksten i værdierne i investeringsforeningerne har danskerne stor interesse for at investere. Danskernes opsparing i investeringsbeviser er steget med 90 pct. på 10 år, hvor gennemsnittet på verdensplan er 45 pct. Også i Latinamerika og Fjernøsten har væksten i investeringsforeninger ligget over gennemsnittet.
bolig
Forældrene sørger for husly Faldende boligpriser, kombineret med at det er svært 4 Resumé · August 2011
medier
IT-boblen vokser igen at finde en lejebolig til en rimelig husleje, har fået omfanget af forældrekøb til at stige. Ifølge ejendomsmæglerkæden Home står et forældrekøb bag næsten hver anden solgte lejlighed i Aarhus, mens det i det centrale København og på Vesterbro er ca. hver tredje lejlighed, der bliver handlet som forældrekøb. I Odense er tallet 29 pct. og i Aalborg 16 pct. Samlet set er hver sjette solgte lejlighed
Australske Georgina Hope Rinehart er blevet rig, meget rig, på minedrift. Fortsætter udviklingen, vil hun snart være verdens rigeste person.
De sociale medier som Linkedin og Facebook har haft stor succes, når det gælder antallet af brugere, men analytikere frygter, at børsnoteringer kan pumpe værdien af selskaberne til urealistiske højder. Da det professionelle netværk Linkedin, der har over 100.000.000 brugere registreret, i foråret blev noteret på den amerikanske børs Nasdaq, steg aktien på den første dag med over 100 pct., og værdien af selskabet nåede ni mia.
dollar. Det skal ses i sammenhæng med, at selskabets omsætning i 2010 var på 243 mio. dollar og et overskud på 15 mio. dollar. Dermed landede markedsværdien på 37 gange overskuddet. Den slags kan give minder om it-boblen, der i 2000 sendte it-aktier verden over i frit fald. De fleste af indtægterne på Linkedin stammer fra annoncer, og det er netop den kendsgerning, der bekymrer. Mange andre internetmedier har måttet erkende, at det er svært at tjene penge på annoncer, og derfor er der spænding om, hvordan markedet reagerer på kommende børsintroduktioner f.eks. af Facebook. Ligesom Linkedin tjener Facebook hovedsageligt sine penge på annoncesalg. økonomi
Ukendt kvinde blandt verdens rigeste Den, i hvert fald uden for Australien, relativt ukendte Georgina Hope Rinehart kan meget vel være på vej til at overhale andre og noget
mere profilerede personer på ragnlisten over verdens rigeste. 57-årige Rinehart står bag minevirksomheden Hancock Prospecting, som hun arvede efter sin far i 1992. Ifølge magasinet Forbes er hun god for ca. 46 mia. kr., og hvis udviklingen med stigende råvarepriser fortsætter, vil hun snart overhale de to førende på listen. Det er mexicanske Carlos Slim, der bl.a. har tjent sine penge på televirksomheder, samt Bill Gates, der stiftede Microsoft. De to har henholdsvis 380 mia. og 288 mia. kr.
våben
Krise? – ikke hos våbenhandlerne
politik
Lukket indtil videre i den amerikanske stat Minnesota fik uenighed mellem den demokratiske guvernør og republikanerne store konsekvenser i juli. Striden stod om budgettet for det regnskabsår, der begyndte 1. juli. Parterne kunne ganske enkelt ikke blive enige om budgetterne, og det førte til, at statsdrevne museer, parker og rastepladser lukkede, ligesom det var umuligt at få udleveret et kørekort eller penge tilbage i skat. I alt 22.000 offentligt ansatte blev sendt hjem uden løn. Sagen tiltrak sig stor opmærksomhed, fordi det var en miniudgave af uenigheden mellem demokrater og republikanere i Washington, der havde samme problemer med at blive enige om en økonomisk plan for landet.
Når landets økonomi går trægt, kan de amerikanske våbenforhandlere ikke klage. I hvert fald ikke i Texas, hvor våbenhandlerne ifølge CNN oplever et stigende salg af skydevåben, når krisen kradser. Indbyggerne er bekymrede for, at den pressede amerikanske økonomi vil resultere i øget kriminalitet, for eksempel i form af indbrud, og så er de klar til at forsvare hjemmet. Men ikke kun dårlige nyheder om økonomien får gang i salget. Da Barack Obama blev præsident, fik det omsætningen til at stige voldsomt, fordi mange våbentilhængere frygtede hans målsætning om skærpet kontrol med salg af skydevåben. Interesseorganisationen National Rifle Association, NRA, mener, at Obama er den præsident, der mest indædt har bekæmpet adgangen til våben, og derfor brugte organisationen over 35 mio. kr. på en kampagne mod Obama forud
for det seneste præsidentvalg. Det var over 30 gange så meget som organisationen brugte på at føre kampagne mod Al Gore ved præsidentvalget i 2000, og formentlig finder NRA tegnebogen frem igen op til næste års præsidentvalg. undervisning
Svenskerne skal lære fremtidens sprog Svenske skolebørn skal have mulighed for at lære kinesisk, for det kan styrke Sveriges konkurrenceevne i fremtiden. Sådan lyder et forslag fra den svenske undervisningsminister Jan Björklund. Han siger, at kinesisk, set fra et økonomisk synspunkt, bliver meget vigtigere end fransk og spansk. Derfor håber han, at alle folkeskoler inden for de næste 10 år er rustet til at undervise i kinesisk.
Resumé · August 2011 5
Fokus: Brasilien
En stolt nation på vej frem På 30 år er Brasilien gået fra at være et militærstyre til et land, de fleste gerne vil lege med. Mindre fattigdom, en god økonomi og en stærk profil over for EU og USA har styrket den nationale stolthed – og brasilianerne finder sig ikke i hvad som helst, hvis deres land bliver præsenteret negativt. Af Henrik Nordskilde
6 Resumé · August 2011
Fokus: Brasilien
D
a familien Simpsons, fra den amerikanske kult-tegnefilmserie af samme navn, i et afsnit fra 2002 besøgte Brasilien, skabte det en mindre krise mellem de to nationer. Brasilianerne ville nemlig ikke finde sig i det stereotype billede, de animerede figurer fra den dysfunktionelle familie skabte af landet: Familiefar Homer bliver kidnappet, sønnen Bart ser børne-tv med en meget letpåklædt vært, og Rios gader er præget af rotter, aber og kriminalitet. Myndighederne havde brugt store summer på at promovere Brasilien i udlandet, og måske derfor faldt den klichefyldte fremstilling af landet også daværende præsident Fernando Enrique Cardoso for brystet. Han sagde, at serien viste et forvrænget billede af landet, ligesom turistmyndighederne truede med sagsanlæg mod det amerikanske tv-selskab. Sagen skabte debat; for udviste brasilianerne manglende humor, eller var de amerikanske manuskriptforfattere gået for vidt? Under alle omstændigheder vidnede episoden om en national stolthed, der kun har vokset sig stærkere i de senere år. Brasilien, som var underlagt et militærstyre helt frem til 1985, har kæmpet med store fattigdomsproblemer, men har op gennem 90’erne og 00’erne bevæget sig ind i et selskab af lande, som økonomerne forventer sig meget af, og som
bliver betegnet som kommende stormagter. Den liste tæller ud over Brasilien også Rusland, Indien og Kina. Det er alle lande, som har potentiale til at dominere verdensøkonomien i 2050. Magasinet The Economist har endda påpeget, at Brasilien har de bedste kort på hånden i den gruppe, fordi landet i modsætning til Kina og Rusland er et reelt demokrati og i modsætning til Indien ikke ligger i konflikt med nabolande.
Stolte brasilianere Brasilianernes stærke nationalfølelse blev næppe mindre, da landet vandt kapløbet om at arrangere verdens to største sportsbegivenheder: VM i fodbold i 2014 og OL i 2016. Og i det hele taget har landets fremgang betydet noget for indbyggernes syn på deres land, fortæller Steen Fryba Christensen, lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. “Brasilien har f.eks. kritiseret USA og EU for deres økonomiske politik og har også kritiseret Irak-krigen. Man signalerede en klar position udenrigspolitisk, og det har været med til at give en national stolthed,” forklarer han. Tilsyneladende bar det frugt at stikke næsen frem, i hvert fald bliver landet set på med respekt fra udlandet, selvfølgelig også i erkendelse af, at man må samarbejde med
Brasilien
Brasilien er med sine 8.514.599 km² verdens femtestørste land og det største i Sydamerika. Til sammenligning er Danmarks areal 43.098 km². Brasilien blev koloniseret af Portugal i 1500-tallet og opnåede selvstændighed i 1822. Rio de Janeiro var hovedstad fra 1763-1960. Den blev afløst af Brasilia, der blev bygget i perioden 1956-1960 som en milepæl for moderne arkitektur og byplanlægning. Byen var planlagt ned i mindste detalje f.eks. bygningernes størrelse og infrastrukturen. Den kendte arkitekt Oscar Niemeyer er manden bag de fleste bygninger. Oprindeligt var planen, at byen skulle rumme 500.000 indbyggere, men i dag er indbyggertallet 2,5 mio.
Resumé · August 2011 7
Fokus: Brasilien
Vejen fra militærstyre til investeringsdarling En del af svaret på Brasiliens transformation fra militærstyre til en nation med stor indflydelse og lovende økonomi skal findes tilbage i 1980. Dengang var landet underlagt et militærdiktatur, som havde været ved magten siden 1964. Godt nok var det ikke et så voldeligt et af slagsen som i andre sydamerikanske lande, men da en finanskrise satte ind i 1980, voksede modstanden mod styret, som til sidst måtte slippe magten. I midten af 80’erne lykkedes det kortvarigt at få styr på økonomien, indtil en ny finanskrise satte ind i slutningen af årtiet. I 90’erne gik det igen fremad. Privatiseringer skabte vækst og holdt inflationen i skak. Landet kæmpede stadig med en stor udlandsgæld, men undgik en økonomisk nedsmeltning som den Argentina oplevede i 2001. I 2002 kom Luiz Inácio Lula da Silva til magten med løfter om at bekæmpe fattigdom. Samtidig tog økonomien fart, hovedsageligt på grund af stigende priser på de råvarer, landet eksporterer især til Kina og andre asiatiske lande, samt landets egen udviklingspolitik. Brasilien formåede som et af de få lande at komme relativt nemt gennem finanskrisen, der ramte i 2008/2009. Det skete blandt andet ved at reducere skatterne, f.eks. på biler, sætte gang i nyt boligbyggeri og yde hjælp til bankerne. Det betød, at Brasilien blev et populært mål for udenlandske investeringer. Kilde: Steen Fryba Christensen, lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.
dem, der ser ud til at få mere og mere at skulle have sagt i verdensøkonomien. “EU har indgået et strategisk partnerskab med Brasilien. Normalt forhandler EU med regionerne i Latinamerika såsom Mercosur (regional handelsaftale mellem fire Sydamerikanske lande, red.), men fordi Brasilien er så afgørende, drøfter EU ikke kun emner, der vedrører EU og Brasilien, men også globale emner som fattigdom, miljø og andre store internationale spørgsmål,” fortæller Steen Fryba Christensen.
Brasilien – nu på tv Selvtilliden som nation rækker langt nok til, at daværende præsident Luiz Inacio Lula da Silva i 2010 offentliggjorde, at Brasilien ville lancere ‘TV Brasil International’. I første omgang sender kanalen til 49 afrikanske lande og skal efterhånden også sende til Nordamerika og Europa, hvor portugisisk-kyndige seere kan følge med i programmer, der med den nu forhenværende præsidents ord skal præsentere Brasilien for verden. Og det sker på en helt anden måde end det famøse afsnit af ‘The Simpsons’. Præsidenten lod forstå, at det skal være positive historier om brasiliansk kultur, der skal vise verden, hvordan Brasilien virkelig er. Lula nåede at lancere tv-stationen i sit sidste år som præsident, inden han måtte
8 Resumé · August 2011
“ Brasilien var sidste år Danmarks niende største eksportmarked, og eksporten steg med næsten 50 pct. i forhold til 2009.” forlade posten, fordi han havde siddet de tilladte to perioder. I løbet af de otte år er der formentlig mange præsidenter og andre politiske ledere rundt om i verden, der har sendt misundelige tanker i retning af præsidentens kontor i hovedstaden Brasilia.
Verdensmester i popularitet Lula havde i 2010 opbakning fra over 80 pct. af brasilianerne. At han blev så populær som præsident skyldtes ikke mindst den fremgang i levestandard, som mange af de 190 mio. indbyggere oplevede. Det anslås, at 20 mio. fattige i stedet kunne kalde sig middelklasse, da han efter otte år gik af. Som en sidegevinst ved den bedre levestandard og faldende arbejdsløshed blev der løst op for nogle af de store kriminalitetsproblemer i storbyerne Rio de Janeiro og São Paolo. Lulas efterfølger, Dilma Rousseff, har derfor overtaget et land i fin form og er popularitetsmæssigt også kommet godt fra start.
Fokus: Brasilien
Jesusfiguren holder øje med Rio de Janeiro – Brasiliens fest- og feriemekka. Andre steder i landet er mentaliteten anderledes: São Paulo og Rio er som Oslo i forhold til Napoli, fortæller en dansker med bopæl i Brasilien.
Man lærer at sige pyt I 2004 flyttede danske Warny Mandrup til Brasilien for at åbne et hotel. Finanskrisen satte en stopper for planerne, og i dag arbejder den tidligere DR-ansatte med tv-koncepter, som han afsætter til lokale produktionsselskaber. Den 45-årige dansker har efterhånden lært, hvordan man navigerer i Brasilien – både i trafikken og på en arbejdsplads.
Hvorfor flyttede du til Brasilien?
Der er en stigende interesse blandt danske virksomheder for at investere i Brasilien, og store danske virksomheder som Mærsk, Novozymes, Grundfos og Danfoss er alle repræsenteret i landet. Danmark eksporterer typisk kemikalier, teknologi til fødevareproduktion, medicinalindustrien, samt olie- og gasindustrien. Også set med danske briller er der grund til optimisme, når man kigger på Brasilien. Danmarks ambassadør i landet har udtalt, at præsidenten er garant for, at landet fortsat vil være attraktivt som samhandelspartner. Brasilien var sidste år Danmarks niendestørste eksportmarked, og eksporten steg med næsten 50 pct. i forhold til 2009. Og der er potentiale til mere, hvis man spørger udenrigsminister Lene Espersen eller formand for det danske handelskammer São Paolo Jens Olesen. Begge har udtalt sig til danske medier om mulighederne i Brasilien. Jens Olesen peger på, at mulighederne faktisk er endnu større, end danskerne har opdaget, og at de danske virksomheder skal være mere fremme i skoene, hvis man sammenligner med, hvordan virksomheder fra de andre nordiske lande agerer. Sker det, bliver det et skridt på vejen mod Lene Espersens mål om, at den danske eksport til Brasilien skal fordobles inden for fem år.
Hvad er godt ved at arbejde
“Jeg var tidligt opmærksom på væksten i sammen med brasilianere? Brasilien, fordi jeg har været brasiliansk gift “Så længe man kan spille det kulturelle spil, er og er kommet i landet siden 1998. Samtidig de meget rummelige og nysgerrige på vores er der mange ting, jeg bedre kan forholde livsstil. Når jeg f.eks. fortæller, at man både mig til i Brasilien end i Danmark. Det er kan underholde og lægge noget læring ind i selvfølgelig generaliseringer, for der er også et tv-program, som vi bl.a. har tradition for i mange ting, jeg elsker ved Danmark, men dansk børne-tv, er de meget nysgerrige. Min jeg har oplevet en stor rummelighed her. Jeg gamle viden fra DR er helt ny og moderne i kan godt lide, at man nogle gange lader stå Brasilien. Så der er alligevel nogle ting, vi ved til, når det er nødvendigt, i stedet for at stå bedre i Danmark, man skal bare ikke føre sig på sin ret. F.eks. kan alt lade sig for meget frem med det.” gøre i trafikken i Brasilien, selvom den er meget mere intens end i Du har boet i São Paulo København, hvor alle brokker sig. og Rio I Brasilien siger man ‘o.k., det – hvad er forskellen? kan jeg ikke gøre så meget ved, “Det er nærmest som Oslo og jeg skal nok komme frem.’ Man Napoli. I Rio er der erhvervssiger mere ‘pyt’ til tingene, og mæssigt ikke meget, der fungedet kan jeg godt lide. I Danmark rer – medmindre ens virksomhed bliver det nogle gange for meget er så stor, at der er brug for en. Warny Mandrup regelrytteri.” Ellers er det ren feriestemning. er bosat i São Paulo. Derfor måtte jeg forlade byen Hvad kræver det at til fordel for São Paulo. Der er etablere sig som mere en Manhattan-stemning. Det er lange selvstændig i landet? arbejdsdage og mænd i slips, der kommer ud “Det er tydeligt i Brasilien, at når man er ude for at spise frokost og så op og arbejde igen.” af syne, er man ude af sind. Man skal være fysisk til stede, det er vigtigt med et netværk, Hvad betyder det for og man skal forstå kulturen. Jeg kom selv brasilianerne, at de skal med en idé om, at ‘danskere ved bedst’, men arrangere VM og OL? det kommer man ikke langt med. Og man “De går med rank ryg og har fundet ud af, skal være tålmodig. Det har noget at gøre at de kan mere end spille fodbold og danse med, at de siger ‘pyt’. Som dansker er det irsamba. Men igen er der forskel på de to byer. riterende, når man er vant til, at løsninger ikke I São Paolo taler man mest om den vækst, er mere end et telefonopkald væk. Når jeg der følger med. I Rio taler man om, at det er f.eks. bruger tre uger på at få en aftale om et ærefuldt. Feriestemningen i Rio betyder, at de møde, er det vigtigt, at jeg så ikke møder op allerede er bagud med stadionbyggerier og og er irriteret. Jeg er nødt til at sige ‘fantainfrastruktur.” stisk, at vi kan mødes’.”
Resumé · August 2011 9
“ Når jeg har været nysgerrig og instinktivt har investeret min tid i et eller andet, har det vist sig at være værdifuldt på sigt.”
Portræt
“Jeg er sluppet godt fra at være en gambler” Pernille Aalund mangler ikke noget. Hun investerede i sin første ejendom og sine første optioner, da hun var i starten af 30’erne. Men det er ikke investeringerne i mursten og papirer, der har gjort den store forskel for hende. Det har derimod hendes investeringer i mennesker og ideer. Af Signe Eriksen Tonsberg
H
vordan investerer du dine penge?
“Jeg investerer mine penge i oplevelser, nye projekter og mennesker, jeg tror på. Jeg har altid været god til at tjene penge og haft en stor økonomisk frihed. Jeg mangler ingenting, og jeg kan købe det hus, den bil og de rejser, jeg har lyst til. Der er nok mange mænd, der vil tage sig til hovedet, når jeg siger det her, men jeg har grundlæggende en kosmisk tilgang til tingene og mener, at alt, hvad du giver, får du tilbage igen. Så jeg har gennem tiderne investeret penge i alt fra små kristne menigheder, ulandsprojekter og en fest i Holstebro for udlændinge til bog-, teater-, film- og magasinprojekter. Og jeg synes, at jeg mirakuløst får det dobbelte igen for hver krone, jeg investerer.”
Giver de kreative investeringer noget på bundlinjen? “Jeg vil mene, at jeg har tjent penge på det hele. Der er selvfølgelig noget, der er velgørenhed, hvor jeg hjælper andre til at nå deres mål – og det elsker jeg. På den anden side har jeg
også et stærkt Mads Skjerngen. Det betyder, at jeg formår at udvikle ideer til at blive bæredygtige forretninger. Det har jeg været nødt til at kunne, for mange år som selvstændig med egen lille forretning sætter tingene på spidsen.”
Hvad er din bedste investering? “Intet af det, jeg ser som mine bedste investeringer, har været af økonomisk karakter. Mine bedste investeringer er kendetegnet ved, at jeg har satset og investeret min tid i mennesker eller begivenheder, der har ført noget andet med sig. Den allerbedste investering gjorde jeg, da jeg var i slutningen af 20’erne. Jeg var nyskilt og boede med mine sønner i et gammelt sommerhus med en brændeovn som eneste varmekilde. Jeg havde ingen penge, så kommunen havde hjulpet mig med penge til dyner. Jeg arbejdede som frivillig på en radiostation, hvor jeg stillede plader på plads i diskoteket. En dag, jeg passede telefonen, ringede en mand, som jeg stillede igennem til chefen. Lidt efter ringede han igen og sagde: “Hej Pernille, du har sådan en
Pernille Aalund Pernille Aalund er forretningsudviklingsdirektør hos mediekoncernen Aller. Hun har været hos Aller siden 2003. Før det havde hun selvstændig produktionsvirksomhed. Hun er blandt andet bagkvinde til magasinet Q, webuniverset www.oestrogen.dk og talkshowet ‘Mænd ingen adgang’. Aalund har ingen formel uddannelse ud over en studentereksamen. Hun har skrevet syv bøger – blandt andre selvhjælpsbogen ‘Hvad du ønsker skal du få’. Pernille Aalund driver fortsat sit eget firma ved siden af Aller-jobbet.
dejlig stemme. Jeg har nok et job til dig.” Og så gav han mig en adresse i Karlslundes industrikvarter, hvor jeg skulle møde op klokken syv samme aften. Jeg var meget i tvivl, om jeg skulle dukke op. Men jeg tog af sted og instruerede min far, der passede børnene, i, at han skulle køre ud til adressen, hvis han ikke havde hørt fra mig inden en halv time. Så jeg kørte derud i bælgmørke og bankede på døren. Det viste sig at være et kæmpe pladestudie, hvor der var casting på en speakeropgave. Jeg var vant til at læse børnebøger op med beroligende stemme, så jeg læste fejlfrit op. Jeg vandt castingen og kunne tage hjem med en check på 2.500 kroner. Det blev starten på min karriere i radio og tv – og på min virksomhed. Og det er et godt eksempel på den slags investeringer, der har præget mit liv. Når jeg har været nysgerrig og instinktivt har investeret min tid i et eller andet, har det vist sig at være værdifuldt på sigt.”
Hvad kigger du efter, når du skal investere? “Jeg spørger mig selv: Giver den her investering mig frihed? Giver den mig glæde? Hvis vi taler om investeringer i mursten og værdipapirer, så giver de investeringer mig jo frihed til at leve det liv, jeg gerne vil leve. Taler vi om investeringer i kreative projekter, ser jeg på, om de giver mig glæde og overskud.”
Bruger du rådgivere, når du skal investere? “Jeg har både en privat rådgiver og en private banking-rådgiver.
Og så bruger jeg min revisor og min advokat. Vi mødes en gang imellem og lægger planer for et år eller to ad gangen. Jeg har haft et tæt parløb med min bank hele mit liv, og jeg foretager mig ikke meget uden om banken. Men jeg har også meget vide rammer hos dem, hvilket jo hænger sammen med, at jeg har haft et godt cash flow gennem de sidste 20 år.”
Hvad er din dårligste investering? “Der er uden tvivl et par ejendomsprojekter, jeg skulle have holdt mig langt væk fra. Men ellers tror jeg, at min dårligste investering er, når jeg forsøger at please andre frem for at lytte til min egen intuition. For jeg har en knivskarp intuition for, hvad der kommer til at fungere i et medie. Mange af de gange, jeg er gået på kompromis med min mavefornemmelse og kreativitet og i stedet har lyttet for meget til fokusgrupper og analyser, er det gået galt. Den kreative udviklingsproces er lidt ligesom, når min bank skal investere penge for mig: Så skal jeg tage stilling til, hvor høj risiko jeg vil løbe. Hvis risikoen er høj, er der mulighed for at tjene mange flere penge, end hvis jeg går med livrem og seler. På samme måde med det kreative: Hvis du er villig til at investere i noget, du tror på med krop og sjæl, så er der også en risiko for, at det går ad helvede til. Men dér er jeg nok en gambler – og er sluppet godt fra det det meste af mit liv.” Resumé · August 2011 11
Bolig i udlandet
Ude og hjemme Helle Katholm Knutsen og hendes mand realiserede for 14 år siden drømmen om et hus i Sydfrankrig. Parret har aldrig fortrudt, men der er mange ting, man bør overveje, inden man skriver under på at købe udenlandske mursten. Af Henrik Nordskilde
D
e fleste kan nok genkende drømmen om vingården i Toscana. Eller det hvidkalkede hus i Andalusien, lejligheden i Rom eller udsigten fra det rustikke landkøkken ud over sydfranske bjerglandskaber. Helle Katholm Knutsen og hendes mand Anders Knutsen besluttede for 15 år siden at gøre alvor af overvejelser-ne og indledte jagten på et deltidshjem i Frankrig. De brugte al deres ferie i et år på at lede efter drømmehuset, indtil de en dag stod foran et hus nord for Cannes. Her var stedet, blev de meget hurtigt enige om. Den danske advokat, de havde allieret sig med, og som havde boet 20 år i Frankrig, vendte tommelfingeren opad både for boligen og området, og så slog de til. Parret har aldrig fortrudt købet og tilbringer cirka fire måneder om året i Frankrig, men der er grund til at kigge på bagsiden af postkortet, inden man bliver boligejer på udebane, fortæller Helle Katholm Knutsen. Efter nogle år i det franske skrev hun bogen ‘Længslen flytter med’, der opsummerer glæden ved huset, erfaringerne med Frankrig, kultursammenstødene, tomheden, og hvad der ellers kan følge med, når man har sat sin underskrift på kontrakten. I dag vurderer bogens forfatter, at det var en fordel, at de brugte et år på at vælge det rigtige hus. Det var en lang proces, hvor de så et utal af huse og efterhånden blev klogere på, hvad der var vigtigst. For eksempel skulle der ikke være for langt til en lufthavn, og huse, der nok var smukke og charmerende, men også gamle og vedligeholdelseskrævende, blev sorteret fra. Og så gjorde parret sig nogle overvejelser om, hvad de egentlig
ville have ud af deres andet hjem.
Der skal være en forskel Når Helle Katholm Knutsen og hendes mand i dag er i deres feriebolig i Frankrig, går dagene især med at læse, lave mad, reparere på huset og nyde den geografiske afstand, der gør, at de er væk fra alt. Netop forskellen på København og det stille liv i Frankrig er en vigtig kontrast mellem de to boliger. “Der skal være en forskel, ellers bliver det for irriterende at bevæge sig frem og
“ Når man er på ferie et sted, kan det godt forføre én til at tro, at man kan få det til at fungere sådan hver dag.” tilbage og bruge så meget tid på det. Man skal virkelig glæde sig til det. Der skal også meget til for at passe to steder med rengøring og vedligeholdelse. Men man kan selv gøre meget for, at det føles rigtigt. For eksempel siger vi altid, at folk bare skal komme derned på besøg. Måske føler vi ikke altid, at vi orker det, men vi bliver altid glade for det, når der så kommer nogen.” Tanken om at købe huset i Frankrig opstod primært, fordi Anders Knutsen ønskede sig et sted, hvor han kunne koble af fra sit krævende job som administrerende direktør i B&O. At manden er den mest ivrige efter at købe bolig i udlandet, er mere reglen end undtagelsen, mener Helle Katholm Knutsen. “Og der hvor skepsissen bliver størst, er
Helle Katholm Knutsen arbejder med kommunikation og har skrevet flere bøger, bl.a. ‘Længslen flytter med’ udgivet i 2003 på elkjaeroghansen. Anders Knutsen er tidligere adm. direktør i B&O. I dag sidder han i flere bestyrelser og arbejder med opstartsvirksomheder. 12 Resumé · August 2011
Bolig i udlandet
Et boligkøb i udlandet kræver nogle overvejelser, både økonomiske og menneskelige. Især hvis man ønsker sig en permanent tilværelse i udlandet.
Resumé · August 2011 13
Bolig i udlandet
Fæstning, kære fæstning Mange huse omkring det danske ægtepars hus er rene fæstninger med høje hegn og skilte med advarsler om vagthunde. En dag mødte Anders Knutsen en ung mand i entreen, som han først troede var en håndværker, men som viste sig at være en tyv, der stak af med nogle håndører. Det danske ægtepar har hyret en mand, der passer haven og ser til huset, og som ringer, hvis der f.eks. skulle ske et indbrud. Netop den tryghed er så vigtig, at Helle Katholm Knutsen anbefaler, at man hellere sparer lidt på huset for til gengæld at betale nogen for at passe det.
Hvem køber mursten i udlandet? Den typiske køber af en feriebolig i udlandet har en årlig hustandsindkomst på lidt over 900.000 kr. Inden for de seneste 10 år er gennemsnitsalderen for boligkøberne faldet fra ca. 45 år til ca. 35 år. Kilde: Boligiudlandet.com
hvis manden har lyst til at bo der hele tiden. Når man er på ferie et sted, kan det godt forføre én til at tro, at man kan få det til at fungere sådan hver dag. Så tænker kvinderne ‘hvad med familien hjemme i Danmark?’. Hvis du spurgte min mand, ville han nok sige ‘ja, vi kunne godt tænke os at flytte derned permanent’, men det kunne jeg ikke forestille mig. Man skal være meget varsom med at tro, at et ferieliv kan blive til en vellykket hverdag. Der skal mere til. Man skal engagere sig med noget arbejde eller andet, ellers sidder man og bliver dummere dag for dag.”
Nej tak til kolonierne Trods savnet af familien i de perioder, hvor parret er alene i huset, er netop muligheden for at være mere intensivt sammen med familien en af de store gevinster. De mange besøg hjemmefra giver mulighed for at være sammen på en anden måde end de normale kortere besøg hos hinanden i Danmark. “Det har givet os fabelagtige oplevelser, f.eks. da vi inviterede fire generationer fra min og min mands familie derned, og de kom i flere hold hen over sommeren.” Til gengæld er hun ikke meget for at dyrke 14 Resumé · August 2011
“ Det har givet os fabelagtige oplevelser, f.eks. da vi inviterede fire generationer fra min og min mands familie derned.” danskerkolonierne. Det giver hende associationer i retning af C.V. Jørgensens skeptiske skildring af pensionister på Costa del Sol i hans klassiske sang af samme navn. Hun har også hørt om de tilfælde, hvor udrejste danskere bedøver savnet og kedsomheden med lidt for meget alkohol. Derfor er det vigtigt at overveje, om man har noget at rejse ud til, frem for at man vil flygte fra noget i Danmark, understreger Helle Katholm Knutsen: “Man risikerer at sidde sammen med
andre danskere og brokke sig over skatten i Danmark og brokke sig over franskmændene. Man må acceptere, at de gør nogle ting anderledes, end vi gør i Danmark. Man kan f.eks. synes, at de er for hårde ved deres børn, og at de aldrig kommer til tiden. Men så må man sige til sig selv: ‘nå, sådan gør de åbenbart her’, selvom det er hårdt for en danskers nervesystem, at de aldrig kommer til den aftalte tid.” Hverken indbrud, brudte aftaler eller den kendsgerning, at det ikke bliver til mange rejser andre steder hen end Frankrig, har dog fået ægteparret til seriøst at overveje et salg – selvom emnet har været oppe at vende. “Vi har i alle årene med jævne mellemrum diskuteret, om vi skulle beholde det, men vi er hver gang nået frem til, at vi altid bliver overraskede over, hvor dejligt det er at tage ud til et sted, som også er hjemme.”
Bolig i udlandet
Vil du købe en udsigt i denne klasse, er Spanien den billige løsning i forhold til Frankrig og Italien, hvor der ikke bliver bygget meget nyt, og priserne derfor er højere.
Når du leder • Se på så mange huse og lejligheder som muligt. Lav eventuelt en tjekliste, så det er nemt at krydse af og sammenligne. • Gå en tur om aftenen/natten ved ejendommen. Visse områder skifter helt karakter i forhold til dagtimerne. • Pas på frie udsigter. Der bliver sikkert bygget foran en dag, hvis det overhovedet er muligt. • Fravælg støjende områder med meget trafik, særligt fra knallerter. • Overvej at købe et færdigt hus eller lejlighed i stedet for noget, der endnu ikke er opført. • Beslut med dig selv, hvor meget du vil købe for inden afrejsen. • Tjek alle installationer – f.eks. om der er varmeanlæg og hårde hvidevarer. • Overvej med dig selv, hvor meget og hvornår ejendommen skal bruges. • Vær på vagt over for “udlejningsgarantier”, der nærmest får udgifterne til at forsvinde. • Snak med andre udlændinge, der allerede har købt bolig på stedet. • Find ud af, hvad det koster at sælge ejendommen igen, hvis du fortryder købet.
Her køber vi boliger Skat anslår, at 60.000 danskere ejer en bolig i udlandet – enten en feriebolig eller en helårsbolig. Der eksisterer dog ikke nogen officiel opgørelse. Efter et næsten totalt stop for bolighandler under finanskrisen er der igen gang i handlerne. I gennemsnit er de danskere, der leder efter en feriebolig, villige til at lægge 1,7 mio. kr. I 2007, dvs. før finanskrisen, planlagde de adspurgte danskere at bruge 2,1 mio. kr. på deres udenlandske bolig. Spanien er det mest populære. Her bor også et stort antal danskere, ca. 25.00030.000, hele året rundt, derefter følger Frankrig, mens Italien og Thailand er nogenlunde lige efterspurgt. I Thailand
Når du skal købe er det dog ikke tilladt at eje jord som udlænding. Derfor må man indgå en lejekontrakt for grunden på f.eks. 30 år, eller man kan stifte et selskab med en thailandsk statsborger og købe grunden på den måde. I de køligere egne er Sverige populært som stedet, hvor man køber feriebolig. Anslået 15.000-20.000 danskere ejer et hus i det svenske. Priserne på boligerne varierer meget – generelt er Frankrig og Italien dyrere end Spanien, bl.a. fordi der bliver bygget mere nyt i Spanien, så udbuddet af boliger løbende bliver større. Kilde: Boligiudlandet.com og danske-torpare.dk
• Pas på illegale ejendomshandlere, der ikke har tilladelse til at handle med ejendomme. Spørg om deres forsikringsdækning og om de er medlem af faglige organisationer. • Sørg for, at en anerkendt bank eller forsikringsvirksomhed står inde for tilbagebetaling af dine deponerede/indbetalte penge, hvis sælger bryder aftalen eller ikke kan levere bygningen i aftalt stand. • Sørg for, at a conto-beløb ikke betales direkte til en agent, men kun til en ejendomsmægler, der har en garantiordning. • Betal ikke hele købesummen direkte til sælger, uden der er stillet sikkerhed. • Undersøg om de ejendomsmæglere og agenter, der er involverede i handlen, er omfattet af en ansvarsforsikring. Kilde: Dansk Ejendomsmæglerforening
Resumé · August 2011 15
Vand & vejr
Den store vandkamp Et stigende befolkningstal, øget velstand og fødevareproduktion giver vandmangel mange steder på kloden. Det stiller nye krav til, hvordan vi fordeler vandet, for problemet er ikke mængden af vand, men at få vandet derhen, hvor der er brug for det. Af Henrik Nordskilde
Danskernes forbrug Hver dansker ‘koster’ årligt 1.635 m³ vand i samlet forbrug, dvs. medregnet det vand, der bliver brugt til at producere de varer, vi forbruger. For eksempel kræver en kop kaffe cirka 140 liter vand, når man medregner det vand, kaffeplanten har fået. Et menneske har brug for 2-5 liter vand om dagen, men det koster 3.000 liter vand om dagen at producere de fødevarer, vi indtager. Tallet er et gennemsnit for hele verden, i Danmark og andre vestlige lande er vandbehovet betydeligt større, bl.a. fordi produktion af kød kræver store mængder vand. En hamburger repræsenterer f.eks. et forbrug på 2.400 liter.
16 Resumé · August 2011
V
i rider på en hest, der bliver mere og mere ustyrlig. Metaforen for, hvordan mennesket forbruger og fordeler verdens vandressourcer kommer fra Hans Jørgen Henriksen, der er seniorrådgiver ved GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. For på trods af, at der er samme mængde vand på kloden som altid, er der enorme problemer med at fordele vandet til en voksende befolkningsmængde, forsyne landbrug og industri og samtidig undgå at ødelægge naturen. “Der er vand nok, men det er fordelingen og den bedste udnyttelse af vandet, der er udfordringen,” forklarer Hans Jørgen Henriksen med henvisning til, at det på trods af det store fokus på klimaforandringer ikke er temperaturstigninger, der er det største problem. Derimod har befolkningstilvækst, øget efterspørgsel efter visse fødevarer samt en højere levestandard konsekvenser. Regnestykket er enkelt: Jo bedre stillet et menneske er økonomisk, jo mere vand bruger det. I de seneste 50 år
er efterspørgslen efter vand seksdoblet. Høj velstand i Europa betyder, at det er begrænset, hvor meget forbruget vil stige her, mens det i Afrika ser anderledes ud. Her vil vandforbruget pr. indbygger i 2070 være firedoblet i forhold til i dag.
Der mangler overblik Problemet både internationalt og i Danmark er, at man ikke tænker helhedsorienteret, mener Hans Jørgen Henriksen. Man glemmer at se vandproblemet i sammenhæng med andre politiske beslutninger, der indirekte kan have konsekvenser for adgangen til vand, naturen eller økonomien. Han nævner som eksempel, at man nogle steder i Asien har opprioriteret produktionen af bomuld, men ikke været opmærksom på, at bomuldsproduktion kræver meget vand, og det sætter gang i en dominoeffekt. “Det er en lidt enøjet strategi, for pludselig har man tørlagt en flod, som forsynede nogle søer, hvor befolkningen levede af fiskeri,” forklarer han. Derudover har vand indflydelse på mange
Vand & vejr Lav eller ingen vandknaphed
Her mangler vandet anno 2050
Lav eller ingen vandknaphed Alvorlig
Her mangler vandet anno 2050
Ekstrem vandknaphed
Ekstrem vandknaphed På grund af befolkningstilvæksten, klimaforandringer, et stigende forbrug og et dermed voksende vandforbrug står et stigende antal lande over for en situation med vandknaphed.
Kilde: Impact of socio-economic development and climate change on water resources and water stress:
vandknaphed
Alvorlig vandknaphed
PåPå grund afafbefolkningstilvæksten, klimaforandringer, stigende forbrug et dermed voksende vandforbrug grund befolkningstilvæksten, klimaforandringer, et et stigende forbrug og etog dermed voksende vandforbrug står et står et stigende antal lande over for en situation med vandknaphed. stigende antal lande over for en situation med vandknaphed.
Hvordan bruger vi vandet? Ca. 1,5 mia. mennesker i verden mangler rent drikkevand. FN har vurderet, at det tal kan stige til tre mia. Landbruget står for ca. 70 pct. af vandforbruget på verdensplan. Industrien og energiproduktion sætter sig på 20 pct., mens resten forbruges af husholdningerne. 75 pct. af verdens befolkning bor i Afrika eller Asien. De to verdensdele råder kun over 45 pct. af verdens drikkevandsressourcer.
andre af verdens problemer. Det giver FN’s ‘Millennium Development Goals’ et fingerpeg om. “De målsætninger er næsten alle forbundet med vand. For eksempel kræver en opfyldelse af mål nr. 1, hvor man vil halvere antallet af mennesker, der sulter, at man forøger vandforbruget i landbruget og til kunstvanding. Men mange steder er der ikke vand nok til sådan en forøgelse af landbrugsproduktionen, fordi man allerede overudnytter grundvandsressourcen.”
Også et dansk problem Teknologi er en del af løsningen til at sikre nok vand. For eksempel har nogle arabiske lande, der har rigeligt med olie, valgt at bruge penge og energi på afsaltningsanlæg, så havvand kan blive konverteret til drikkevand. Men globalt set er den løsning for dyr og energikrævende. Det er også konklusionen i Danmark, hvor der har været overvejelser om at skabe et afsaltningsan-
læg ved Øresund. Herhjemme er forbruget af vand i husholdningerne og industrien faldet siden 1990, især på grund af stigende afgifter, men alligevel er situationen ikke uproblematisk. Samlet set er der rigelige ressourcer i grundvandet, men igen er udfordringen fordelingen af vandet. Faldet i vandforbruget er bremset, og samtidig betyder klimaforandringer mere regn i fremtiden og øget risiko for oversvømmede vandboringer. Det generelt varmere klima vil også øge fordampningen og dermed landbrugets behov for at vande markerne. Landbruget har da også foreløbigt haft held med at afvise politiske planer om at reducere markvandingen i Danmark.
Hvad er naturen værd? Det er især i byområderne og særligt i hovedstadsområdet, at der er problemer med vandforsyningen. Derfor bliver en del af vandet hentet fra boringer rundtomkring på Sjælland.
Men de ressourcer er ikke ubegrænsede, for bliver der brugt for meget grundvand fra et bestemt sted, er risikoen, at grundvandet bliver forurenet. Det kan f.eks. ske ved, at der siver saltvand ind, hvor der normalt har været fyldt med grundvand. Sker det, kan det tage flere årtier, før der igen er grundvand af en god kvalitet i samme område. Nøjagtig ligesom på globalt plan opfordrer Hans Jørgen Henriksen til, at man også i Danmark ser på helheden for at finde de bedste løsninger både for mennesker, natur og økonomi. “Det gælder både i Danmark og internationalt, at man skal finde nogle metoder, der også sikrer biodiversitet, og det kan være svært. Hvordan skal man f.eks. regne en herlighedsværdi af noget natur ud?” Den er den slags problemer, der vil blive diskuteret på FN’s konference for bæredygtig udvikling i Rio i 2012, hvor nationerne vil forsøge at få bedre styr på den løbske hest. Resumé · August 2011 17
Illustration: Mikkel Henssel
Private Banking
18 Resum茅 路 August 2011
Private Banking
Private banking: Når de rige går i banken Bankerne får flere og flere kunder med særlige behov. Kunder, der har penge nok, men ikke altid har styr på, hvor stor en risiko de løber, og som har behov for at tale med ligesindede. For det at være rig er ikke noget, man deler med hvem som helst. Af Henrik Nordskilde
D
er er koldt på toppen, lyder et slidt udtryk, men for meget velhavende mennesker, kan der være noget om snakken. I hvert fald kan de føle sig alene med overvejelserne om, hvordan man bedst håndterer en stor formue, fortæller Carsten Højegaard, der chef for Handelsbankens Private Banking-afdeling. Bankerne har i de senere år oplevet en stor stigning i antallet af kunder, der har så mange penge mellem hænderne, at der er behov for en anden rådgivning end normalt. “Der er langt flere danskere, der har brug for den type rådgivning. Tidligere var der mange, der udelukkende ville have nogen til at varetage deres investeringer. I dag kan rådgivningen også dreje sig om et generationsskifte i familievirksomheden eller skatteoptimering. Det vil sige, at man betaler, hvad man skal i skat, men så heller ikke mere,” fortæller Carsten Højegaard.
Flere veje til rigdommen I midten af 90’erne var det typisk ejere af industrivirksomheder, der havde brug for den særlige rådgivning. Senere var der
Private Banking-kunderne Bankerne har forskellige kriterier for, hvornår de tilbyder private banking. Der kan f.eks. være krav om en formue af en bestemt størrelse – varierende fra et par millioner kr. og helt op til 50 millioner. kr. Fælles for de fleste private banking-kunder er dog, at de har en mere kompleks økonomi end en almindelig lønmodtager. Fordelene for kunden ved private banking er muligheden for en tættere kontakt til en rådgiver med speciale på området, og som har færre kunder at forholde sig til end de rådgivere, der arbejder med de ‘normale’ kunder. Dertil kommer muligheden for at dele investeringserfaringer med andre velhavende kunder.
750.000 kr. tabt for kunden, når pengene bare står på en konto,” siger Carsten Højegaard. Han oplever, at kunderne efterspørger, det han kalder et holistisk billede af økonomien. Det kan f.eks. handle om en velhaver, der vil have overblik over, om pengene kan række om 10, 30 eller 50 år. Eller det kan være ægtefællen, der gerne vil vide, hvordan situationen er økonomisk, hvis partneren dør. Men hvordan ser man egentlig på penge, når man har flere af dem, end man kan nå at bruge? Nogle kunder kan blive en smule talblinde, fortæller rådgiveren. “Hvis man f.eks. har mistet “ Kunder, der er kommet til penge tre procent på sine investeved hårdt arbejde, er ofte mindre ringer på en måned, lyder det ikke af meget, men hvis man risikovillige med deres midler.” fortæller dem, at det i kroner og ører er ni millioner, kan de fleste kan godt se, at det er rigtig mange “Oftest er det sådan, at hvis man f.eks. penge. Omvendt er det ikke så meget, hvis taler med yngre sportsfolk, som er kommet aktiemarkedet i samme periode er faldet med til penge, så er de fuldt ud klar over, at de fem procent, så på den måde kan man sætte kun kan tjene de penge én gang. De vil gerne det i perspektiv.” være sikre på, at de har de fornødne midler, når de en dag trækker sig tilbage, for de får næppe chancen for at tjene så mange penge Tabuet penge Banken tilbyder også kunderne, at de kan igen. Kunder, der er kommet til penge ved tale med andre kunder, der står med en hårdt arbejde, er ofte mindre risikovillige med stor pose penge. For netop penge – og deres midler.” det at have rigtig mange af dem – er ikke Selvom man har masser af penge og noget, ret mange kunder har lyst til at dele gerne vil holde formuen så langt væk fra risici med for mange mennesker. som muligt, er det dog ikke sikkert, at man “Nogle kunder vil kun dele privatøkonohar forstand på at vurdere en risiko, har det mien med deres specifikke rådgiver. De bevist sig. der om, at ingen andre i banken får noget Holistisk overblik at vide, og så kan vi aftale, at det personEt typisk spørgsmål fra en rådgiver vil være, lige regnskab ligger i et aflåst skab, hvor hvor risikovillig kunden er. Når vedkomingen andre ser det. Det kan f.eks. være mende glad svarer, at der ikke skal være en kunde, som ikke er interesseret i, at folk nogen risiko, og at pengene derfor står på en i lokalsamfundet ved, at vedkommende er almindelig konto i deres bank, venter der en god for et trecifret millionbeløb. Vi tilbyder ubehagelig overraskelse. dem også et netværk, hvor de kan tale med “Mange mister helt farven i ansigtet, når andre ‘ligesindede’ om de udfordringer, de det går op for dem, at det netop er risikastår med, for de er ofte lidt ‘Palle alene i belt. For hvis en bank går ned, er alt ud over verden’.” også it-millionærerne – dem der havde solgt inden boblen brast – og siden er der kommet andre grupper til. De mest velhavende er typisk kommet til penge efter at have bygget en virksomhed op og solgt den. Men også grupper som fodboldspillere, der har hentet adskillige millioner hjem på en karriere i udlandet, søger hjælp i bankerne. Som regel er Private Banking-kunderne mest interesserede i at bevare formuen i sikre investeringer, måske med plads til at ‘lege’ med 10 pct. af pengene. Men der kan alligevel være forskel på kunderne.
Resumé · August 2011 19
Metode
Selektiv-strategien Selektiv-strategien er strategien bag Handelsinvest Europas investeringer i et lille antal kvalitetsselskaber.
K
igger man historisk på aktiemarkedet, viser det sig, at den periode, investorer beholder en aktie, er faldet markant. I 1940 var den gennemsnitlige ejertid på en aktie i USA 10 år. I dag er den under et år. Det skyldes især nemmere adgang til markedet, for eksempel for daytradere, der handler løbende og trækker den gennemsnitlige ejertid ned. Selektiv-strategien går i den modsatte retning. Vi arbejder med en tidshorisont
på 5-10 år for at sandsynliggøre et bedre afkast via investeringer i kvalitetsselskaber, dvs. selskaber med: • Højt afkast på den investerede kapital • Stabile resultater • Sunde balancer For at udvælge de rette selskaber arbejder Handelsinvest Europas rådgiver – Handelsbanken – med en tretrinsraket:
Trin 1 er en kvantitativ analyse, som er ren talknusning. Her ser man på nøgletal, f.eks. afkast på investeret kapital, stabilitet i driften og nettogæld i forhold til egenkapital. Det er analyser, som er velkendte inden for Handelsbankens kreditpolitik. Typisk vil udgangspunktet være omkring 800 europæiske selskaber, der bliver skåret ned til ca. 75, som slipper igennem til næste fase. Trin 2 er en kvalitativ analyse. Hvordan ser markedet ud, hvilke forandringer i markedet tror vi, der kommer til at ske, og hvor er der risici? I denne fase arbejdes også videre med en endnu grundigere analyse af virksomhedernes balance og resultatopgørelse for at vurdere, om selskabet også fremover kan kapitalisere på sin gode position i markedet. Holder selskabet f.eks. fast i sin langsigtede strategi, og hvilke signaler får vi fra ledelsen? Det er vigtige faktorer, der indgår i vurderingen af selskabet, og de giver et grundlag for at vurdere, hvor meget potentielt afkast der ligger og venter. I denne proces bliver antallet af selskaber i puljen skåret ned til ca. 35. Trin 3 Cirka 80 pct. af selskaberne i trin 2 går igen fra år til år. Udfordringen i trin 3 er derfor at udpege de selskaber, der stadig har den nødvendige kvalitet og frasortere de, som ikke længere lever op til kravene. Trin 3 er den grundigste del af selve selskabsanalysen. Det er en gennemgang af strategien, produkterne og den geografiske udbredelse. Man mødes flere gange med ledelsen, bl.a. for at nå frem til en vurdering af, hvad der vil drive selskabets vækst de kommende 5-10 år. Efter trin 3 står vi tilbage med 17 selskaber, det mindste antal aktier en dansk investeringsforening kan have i sin portefølje. Der er ingen formelle begrænsninger på, hvordan aktierne kan være sammensat på forskellige brancher, men vi undgår bevidst en sammensætning med for mange virksomheder, der henvender sig til samme slutbrugere. Erfaringsmæssigt indebærer Selektiv-strategien, trods det lave antal aktier, en risiko, der ligger 15-20 pct. under risikoen i referenceindekserne. Formentlig er forklaringen den grundige proces, der ligger bag udvælgelsen af selskaberne. Læs mere om Selektiv-konceptet på handelsinvest.dk
20 Resumé · August 2011
Markedsudvikling
Forventninger gjort til skamme Aktiemarkederne startede året pænt, og forventningerne var store. Langt de fleste markedsdeltagere forventede 15-20 procent afkast for året som helhed. Udviklingen gik dog hurtigt i negativ retning. Specielt gældskrisen i Europa lagde en dæmper på optimismen, men også råvarepriser og inflation i Kina samt budgetforhandlingerne i USA tog luften ud af markederne i første halvår af 2011.
D
e fleste regioner var et dyrt bekendtskab for danske investorer i første halvår af 2011. Europa har, på trods af gældskrisen i Sydeuropa, klaret sig relativt godt, især på grund af en stærk tysk industri. Nordamerika har også været en relativt stærk region, men dollar-udviklingen har været negativ over for danske kroner, så for danske investorer har regionen givet et negativt afkast. Latinamerika og Fjernøsten har kostet dyrt i dette halvår,
hvilket blandt andet kan tilskrives frygt for økonomisk overophedning. Som det fremgår af nedenstående graf har de forskellige regioner udviklet sig meget forskelligt målt i danske kroner.
Skuffende nøgletal Rentemarkederne har næsten haft den modsatte udvikling. Året begyndte med forventninger om, at nationalbankernes styrerenter skulle op, i takt med at den globale økonomi
Udvalgte aktieindeks i DKK 2011 110
105
100
95
90
Kina
Europa
Danmark
Nordamerika
Norden
Fjernøsten
Verden
aj
ni Ju
Latinamerika
M
ril Ap
ar ts M
ua r Fe br
ua r
85 Ja n
“ Afslutningen på kvartalet var præget af en lidt mere positiv stemning på de finansielle markeder.”
Kilde: Bloomberg
kom op i gear. Efterhånden som forventningerne er blevet tilpasset over halvåret, er renteforventningerne også blevet rettet til. Derudover er kreditelementet blevet en væsentlig faktor på rentemarkederne, hvor spændet mellem høj og lav kreditkvalitet bliver ved med at udvide sig. Samtidig skifter forskellig gæld status, eksempelvis er europæisk statsgæld nu ikke bare en samlet størrelse. Efter vi bevægede os ind i 2011 med en vis optimisme, må vi konstatere, at de økonomiske nøgletal generelt har været skuffende i 2. kvartal. Naturkatastrofen i Japan, de hastigt stigende råvarepriser samt eskaleringen af gældskrisen i Grækenland satte sit præg på udviklingen. I USA har både den økonomiske vækst samt bolig- og arbejdsmarkedet udviklet sig skuffende. I de nye vækstøkonomier har vi set flere stramninger i den økonomiske politik i et forsøg på at dæmme op for et stigende inflationspres, som blandt andet har givet afmatningstendenser i Kina, verdens næststørste økonomi. Stemningen på de finansielle markeder har da også været Resumé · August 2011 21
Markedsudvikling
præget af disse mere negative signaler. Også udsigterne for pengepolitikken i de større industrialiserede lande tog et markant skift fra behov for stramning til et muligt behov for yderligere stimulering af økonomien. Den amerikanske centralbank stoppede dog med sine såkaldte ‘kvantitative lempelser’ i form af opkøb af statsobligationer ved udgangen af 2. kvartal. På nuværende tidspunkt er der ikke udsigt til, at banken vil tage nye skridt i den retning, men pengepolitikken ventes at blive fastholdt ekstraordinært lempelig i lang tid endnu, ikke mindst fordi USA står med et behov for store finanspolitiske stramninger – et behov, som blandt andet blev illustreret ved, at det politisk vedtagne loft om, hvor stor gælden må være i USA, blev nået i løbet af kvartalet. Uenighed mellem demokraterne og republikanerne om, hvilken sti der skal betrædes for at løse udfordringerne for de offentlige balancer, har indtil videre sat beslutningen om en forhøjelse af gældsloftet i stå. Dermed var der ved redaktionens slutning risiko for, at USA kunne blive ramt af en teknisk statsbankerot den 2. august 2011, så landet ikke kunne betale sine udgifter og gældsforpligtelser. Omvendt begyndte den europæiske centralbank at sætte renten i vejret, om end sandsynligheden for en stribe af renteforhøjelser ikke er synderlig stor. Tegn på svagere vækst er således også begyndt at snige sig ind i de større nordeuropæiske økonomier, og samtidig kæmpes der en indædt kamp for at forhindre et kollaps i den græske gældskrise, som vil have alvorlige konsekvenser for den finansielle stabilitet.
Nettotilgang af investeringer til EMobligationer
værdien af sin gæld, og der er også fortsat spørgsmålstegn ved udviklingen i andre af de gældsplagede lande.
Årlig tilgang af investeringer USD, mia. 27,0
År 1. halvår 2011
80,2
2010
46.3
2009
-3,2
2008
42,1
2007
34.6
2006 Kilde: JPMorgan, EPFR, Bloomberg
Afslutningen på kvartalet var præget af en lidt mere positiv stemning på de finansielle markeder. For det første så der ud til at være stigende tro på, at en stor del af den økonomiske opbremsning, som vi observerede i 2. kvartal, skyldtes midlertidige forhold. For det andet fik Grækenland vedtaget to afgørende lovforslag om fremtidige budgetstramninger i parlamentet og dermed også åbnet op for modtagelsen af den næste låne-tranche, lån fra EU/IMF/ECB, som kan holde landet kørende i en periode endnu. Usikkerheden om en ny hjælpepakke til Grækenland, som er nødvendig for, at landet kan overholde sine betalingsforpligtigelser også de kommende år, er imidlertid fortsat stor. Alt andet lige er det yderst svært at få øje på et alternativ til, at landet på et tidspunkt må nedskrive
Fornuftige afkast fra Emerging Markets-obligationer Sammenlignet med rekordåret 2010 har den globale tilstrømning af investeringer til Emerging Markets-obligationsafdelingerne skuffet i 1. halvår 2011. I lyset af begivenhederne finder vi det imidlertid både logisk og opmuntrende, at der trods alt har været tiltagende tilstrømning af investeringer hen mod halvårets slutning. Ugestatistikken, der sluttede den 29. juni, var den 14. ugestatistik i træk med investeringstilgang. De mange usikre faktorer, som prægede 1. halvår 2011, satte sit præg på de enkelte aktivklassers afkaststatistikker. Sammenlignet med 2010 har de toneangivende indeks for Afkast, toneangivende indeks 1. halvår
EMBI Global Diversified (afdækket til DKK) Effas, danske obligationer >1 års løbetid MSCI EM (i dollar) OMX S&P 500 (i dollar)
2011
2010
4,99 %
11,81 %
- 0,53 %
8,31 %
0,88 %
18,88 %
-7,06 %
31.18 %
5,01 %
12,78 %
Kilde: Bloomberg , JPMorgan
Når konsekvenserne af naturkatastrofen i Japan er aftaget, vil det være med til at genoprette væksten.
22 Resumé · August 2011
Markedsudvikling
Republikanerne kræver store offentlige besparelser for at acceptere, at USA’s gældsloft bliver hævet, dvs. grænsen for hvor meget USA må låne i udlandet.
“ For USA lurer en trussel fra den politiske uenighed omkring de nødvendige besparelser på de offentlige budgetter.” aktier og obligationer i den vestlige verden, herunder Danmark, været mere beskedne og i flere tilfælde direkte negative. Delvist under indflydelse af de europæiske gældsproblemer, men også som følge af pengepolitiske stramninger, har investeringer i vesteuropæiske statsobligationer samlet set været tabsgivende. I det lys forekommer et positivt afkast på 4,99 procent på Emerging Marketsobligationer udstedt i dollar (Jf. JPMorgans EMBIGD risikoafdækket mod danske kroner) i årets første seks måneder ganske solidt. Det er helt i overensstemmelse med vores overordnede filosofi om en relativt høj allokering til Emerging Markets-obligationer (målt i procent af portefølens samlede obligationsallokering)
Forventningerne til 2. halvår På aktiemarkederne er fokus rettet mod de enkelte regioners økonomiske udvikling. Vores forventninger til andet halvår er i høj grad afhængig af udviklingen i de økonomiske kriser, der træder mere og mere frem på den globale agenda. Vi forventer, at vi fortsat vil se store kursudsving på alle regioner. Der er ikke sikre regioner, alle har deres udfordringer. Efterdønningerne efter de store redningsaktioner oven på finanskrisen viser sin tydelighed. Retningen på markederne er derfor ikke
entydig. Virksomhederne har generelt god indtjeningsevne og er prisfastsat på niveauer, der normalt er attraktive, men intet udvikler sig helt efter bogen i disse tider. På obligationsmarkedet forventer vi højst en enkelt renteforhøjelse fra ECB. Dette skal ses i forhold til starten af året, hvor nogle havde forventninger om helt op til fem renteforhøjelser. Fra USA forventer vi ikke renteforhøjelser i indeværende år. Risikoappetitten er generelt aftagende, hvilket vil komme danske obligationer til gavn. Danmark er en af de sikre havne, hvorfor mange investorer vil søge mod Danmark eller lignende lande. På den økonomiske front står vi over for et uhyggeligt spændende 2. halvår, som vil være præget af flere store temaer. For det første drejer det sig om, hvorvidt de økonomiske afmatningstendenser i 2. kvartal var af midlertidig karakter eller ej. Vores forventning er, at vi vil se en vis genopretning af væksten, i takt med at effekterne fra den japanske naturkatastrofe og stigningen i råvarepriserne fortager sig. Billedet vil dog stadig være præget af en langsom genopretning i de industrialiserede lande, som også peger i retning af en fortsat lempelig pengepolitik. Endvidere er spørgsmålet, om Kina formår at kontrollere den stigende inflation, uden at bremse den økonomiske vækst for hårdt op. Generelt venter vi dog stramninger af den økonomiske politik i de nye vækstøkonomier, som vil bremse vækstmomentummet. Endelig er det også afgørende, at de store
Både Kina og USA står med nogle store udfordringer i form af inflation og besparelser.
finanspolitiske udfordringer i både USA og euro-området bliver tacklet på tilfredsstillende vis. For USA lurer en trussel fra den politiske uenighed omkring de nødvendige besparelser på de offentlige budgetter. Det sætter en bremse for en forhøjelse af gældsloftet. For euro-området handler det om at vise politisk lederskab for at få skabt ro på den accelererende gældskrise, som ellers har potentiale til at kaste verden ud i en ny finanskrise og ny økonomisk nedtur. Vores overordnede forventning er således, at den globale økonomi stadig vil vise økoResumé · August 2011 23
Markedsudvikling
Grækenland vedtog to lovforslag om store offentlige besparelser, og det gav det trængte land håb om nye lån fra udlandet.
nomisk fremgang, men at vækstpotentialet er afdæmpet og for indeværende præget af store kortsigtede usikkerheder, hvor risikoen for en ny recession stadig lurer rundt om hjørnet.
Emerging Markets i front Helt grundlæggende er intet ændret, siden vi først i januar beskrev årets udsigter for Emerging Markets. De amerikanske renter, den amerikanske dollar og det videre forløb i den europæiske gældskrise vil fortsat have væsentlig indflydelse på årets samlede afkast i Handelsinvest Højrentelande. Hvad Emerging Markets-økonomierne angår, er billedet fortsat præget af langt lavere offentlige underskud og langt lavere gældsbyrder målt i forhold til BNP, end de offentlige underskud og gældsbyrder, der tynger verdens vestlige økonomier. Emerging Markets-økonomierne vil vækstmæssigt forblive helt i front, selvom de pengepolitiske stramninger i Kina i årets første seks måneder kan tage toppen af den asiatiske vækst. Den langsigtede trend for råvarepriser, herunder olie, metaller og afgrøder, er stadig stigende, men med lidt held vil 2. halvår byde på et mere afdæmpet pres på fødevarepriserne som følge af gunstige høst24 Resumé · August 2011
udbytter og faldende priser på landbrugsprodukter og afgrøder. Sammenlignet med situationen ved årets begyndelse er merrenten på Emerging Markets-obligationer udstedt i dollar stort set uændret og stadig relativ lav set i et historisk perspektiv. Stigende amerikanske markedsrenter kan derfor skabe modvind i
“ Der er således udsigt til en nettoudstedelse på 14 mia. dollar i 2. halvår, hvilket dog nemt kan absorberes, i takt med at institutionelle og private investorer øger allokeringen til Emerging Markets-obligationer.” afkastmæssig henseende i 2. halvår, ligesom den nylige afvikling af den amerikanske forbundsbanks opkøb af statsobligationer (QE2, ophørte ved udgangen af juni) kan skabe usikkerhed og mindske risikovilligheden. Dette ændrer dog ikke ved det overordnede positive billede af Emerging Markets-økonomierne. Da der heller ikke er ændret meget
ved det generelt negative billede af de modne vestlige økonomier, deres gældssituation og vækstudsigter, er det vores forventning, at det strukturelle skifte i porteføljeallokeringen til fordel for Emerging Markets-økonomiernes obligationsgæld vil fortsætte usvækket. Over for dette står et forholdsvist beskedent nyt udstedelsesbehov relateret til såvel ny låneoptagelse som refinansiering af den eksisterende dollargæld. I årets første seks måneder udgjorde den samlede statslige udstedelse i hård valuta 35 mia. dollar, mens de samlede afdrag og kuponbetalinger på den cirkulerende gæld udgjorde 40 mia. dollar i samme periode. I 2. halvår anslår vi udstedelsesbehovet til at være i omegnen af 40 mia. dollar, mens de kendte afdrag og kuponbetalinger opgøres til ca. 26 mia. dollar. Der er således udsigt til en nettoudstedelse på 14 mia. dollar i 2. halvår, hvilket dog nemt kan absorberes, i takt med at institutionelle og private investorer øger allokeringen til Emerging Markets-obligationer. Vi forventer, at kreditpræmien målt ved EMBIGD (benchmark) vil holde sig stabil på et niveau omkring 2,75 procentpoint med potentiale for en reduktion til 2,25 procentpoint, hvis de amerikanske markedsrenter skulle stige fra de nuværende niveauer.
Din formuefordeling
Når strategien bliver slået ud af kurs Det kan være svært at holde fast i strategien i urolige markeder, men netop i den situation er det vigtigt at have is i maven.
E
r der uro på markederne, bliver man hele tiden mindet om, at det går dårligt via medier, venner eller andre. Men det er vigtigt at fastholde strategien i sådanne markeder. Problemet er, at man tit er mere risikovillig, når det går godt (især når det er gået godt), og modsat er man mindre risikovillig, når det går skidt. Lader man disse ændringer påvirke strategien, kommer man uvilkårligt til at købe dyrt
og sælge billigt – en meget lidt holdbar strategi i længden. Faktisk er vi rigtig gode til at lade netop oplevede hændelser påvirke vores beslutninger. Du kender måske dette eksempel fra dig selv: På en køretur møder du en politibil i den modsatte kørebane – du vælger at løfte foden lidt fra speederen og køre lidt mere opmærksomt. Sådan er det også, når nogen vælger investeringer. Er et marked lige steget, er
det netop dér, mange vælger at investere. En amerikansk forsker har faktisk påvist, at en stor del af vores investeringer går til markeder, der lige er steget. I vores porteføljeforslag forsøger vi at undgå at investere på denne måde. Vi har valgt at vise et forslag til en investor med mellemlang tidshorisont og neutral risikoprofil. Denne portefølje gav i 2009 et afkast på 28 procent og i 2010 12,8 procent. I år har afkastet
desværre været negativt med 2,7 procent. I forhold til seneste Resumé er der kun meget små ændringer i porteføljesammensætningen. Vi har flyttet lidt aktie-midler fra Fjernøsten og resten af Verden til Nordamerika. På www.handelsinvest.dk under punktet ‘Før du investerer’ har vi flere konkrete porteføljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler og tidshorisonter.
Investeringsforslag Vi har valgt at vise et forslag til en investor med mellem-tidshorisont og neutral risikoprofil. Denne portefølje gav i 2009 et afkast på 28% og i 2010 12,8%. Fjernøsten Fondskode1599445 Afdeling
Andel
5,0% Afdeling
Afdeling
Danske Obligationer Fondskode 6004008 Andel
33,3%
Verden
Fondskode 1015729 Andel
25,5% Afdeling
Højrentelande
Danmark Fondskode 1023276 Afdeling
Fondskode 6001491
Andel
12,5%
Andel
Afdeling
16,7%
Nordamerika Fondskode 6015921 Andel
7,0%
Investeringsforslag til en investor med mellemtidshorisont og neutral risikoprofil. Handelsinvest Verden kan erstatte de øvrige aktieafdelinger under et.
Resumé · August 2011 25
Faneblad Nøgletal Du kan let og hurtigt blive opdateret på de enkelte afdelinger på hjemmesiden www.handelsinvest.dk.
Medlemmernes afkast Afdeling
2011
2010
2009
2008
2007
2006
3 år
5 år
7 år
10 år
Afkast Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast
Obligationer Danske Obligationer
0,5
4,2
0,9
6,4
1,0
2,6
1,3
1,0
1,1
0,8*
0,6*
15,5
17,1
0,3
5,6
1,1
6,4
1,2
0,0
1,4
-0,2
1,1
-0,7
1,1
15,3
15,4
21,6
-0,2
4,8
0,9
4,1
1,0
-0,1
1,1
1,5
0,9
0,3
1,0
9,5
12,1
16,4
38,4
-0,5
6,1
1,1
5,4
1,1
2,9
1,2
-0,3
1,0
-0,3
1,1
16,5
16,8
23,9
51,0
2,6
11,5
1,6
32,0
1,6
-18,4
1,6
2,9
1,2
2,8
0,5*
26,3
38,8
Verden
-6,5
25,1
2,0
32,3
1,7
-44,6
2,1
-2,7
1,6
4,4
1,5
3,2
-9,5
4,7
-34,8
Europa
-2,0
14,5
2,2
27,5
1,9
-44,3
2,0
2,2
1,7
16,1
1,5
-3,2
-8,9
21,9
-17,4
Nordamerika
-4,4
25,1
2,0
25,6
1,8
Fjernøsten
-7,6
22,6
2,4
42,6
3,0
-42,8
2,3
0,1
1,7
3,6
1,6
15,8
0,4
34,0
8,3
Norden
-5,9
33,6
2,1
60,5
1,7
-50,7
2,0
7,2
1,5
12,9*
0,2*
13,3
Danmark
-5,3
32,7
2,0
49,5
1,6
-48,5
1,8
4,4
1,5
30,1
1,4
10,9
23,7
107,6
119,2
Latinamerika
-10,7
28,3
2,1
96,2
2,0
-44,6*
2,5*
Kina
-8,6
13,2
2,1
50,1
2,1
-49,6
1,9
59,2
136,7
1,6
1,5
Lange Danske Obligationer Danske Obligationer Gl. Ord. Lange Danske Obligationer Gl. Ord. Højrentelande
Aktier
Foreningens samlede omkostninger
1,6
17,0 43,8
1,3 1,3
61,3
1,4
15,7
1,1
* Afkastene/omkostningerne er de faktisk opnåede/afholdte i perioden fra stiftelsesdatoen til statustidspunktet. Note: Alle afkast er opgjort efter omkostninger.”
Nordamerika
-4,4
Aktier 2011 afkast
Norden
-5,9
Danmark
-5,3 Verden
-6,5
Europa
-2,0 Latinamerika
-10,7
26 Resumé · August 2011
Kina
-8,6
Fjernøsten
-7,6
Hovedet på bloggen
Står dine penge på en konto? – så kommer de ingen vegne!
V
ed seneste opgørelse havde vi danskere mere end 78 mia. kroner stående kontant på pensionskonti. Med den seneste udvikling på de finansielle markeder er det måske fornuftigt nok, MEN jeg tror bare ikke, det er derfor, at pengene står der. De står der formentlig, fordi rådgiver og indskyder har været fokuserede på det skattemæssige aspekt omkring indskud på pension. Og derefter glemt at få besluttet, hvordan pengene skal “opbevares”, indtil de skal bruges. For lader man penge stå på en konto, får man næsten ingen værditilvækst. Med de nuværende renter, afgifter og inflation, får man faktisk negativt afkast på kontant indskud på en konto. Men måske står pengene der af en anden grund? “ Det er faktisk ikke så I hvert fald er der noget, der kan tyde på, at en lang svært at drive en god række mindre danske pengeinstitutter har brug for bank. Det kræver blot, at låne penge af kunderne, da de ikke kan låne disse at indtjeningen skal vokse penge andre steder. lidt mere end udgifterne.” Pengeinstitutterne har bedt om en forlængelse af statsgarantien – noget politikerne hidtil har afslået. Og det skal de også afslå, for pengeinstitutter skal lære at klare sig selv. Lære at lægge til side i de gode år i stedet for at rende efter vækst og hurtige forretninger. Det er faktisk ikke så svært at drive en god bank. Det kræver blot, at: • Indtjeningen skal vokse lidt mere end udgifterne • Man har tilfredse kunder • Man har orden og redelighed Fokuserer man på dét længe nok, kan man måske endda blive kåret som verdens næst-stærkeste bank. Det er lykkedes for vores samarbejdspartner Handelsbanken, der netop fokuserer på ovenstående punkter.
Jens Balle Administrerende direktør
Læs mere på www.handelsinvest.dk under nyheder > direktørens hjørne og bloggen ‘hulemaendihabitter’ på jp.dk
Resumé · August 2011 27
Investering “to go”
Til dig, der ikke selv har tid til at investere dine penge. Men også til dig, der bare vil have en god investering.
Handelsinvest Søndergade 5 7400 Herning Tlf 97 12 33 55 info@handelsinvest.dk www.handelsinvest.dk