Teknologi
Motion
Genbrug
Markedsudvikling
Konge i dag – glemt i morgen
Danskerne løber for livet
Miljøbevidsthed erstatter bling-bling-kulturen
Store humørsvingninger på markedet
side 6
side 14
Resumé
side 18
side 20
August 2012
FOKUS: KINA
Riget i midten skal finde ny vej side 10
Handelsinvest
Faneblad Indhold
3 Leder
6
4 Noter 6 Kolossernes kirkegård It- og elektronikfirmaernes livscyklus er for alvor speedet op i disse år. Dem, der dominerer markedet i dag, kan være væk i morgen.
10 Fokus: Kina Verdens mest folkerige nation skal tage flere svære beslutninger, hvis landet skal helt op i den økonomiske elite.
14 Tema: Motion Danskerne har for alvor snøret løbeskoene og er nu den mest aktive befolkning i Europa. Mød tre danskere og deres forskellige motionsvaner.
18
18 Genbrug hitter overalt Bling-bling-kulturen er død. Nu vil danskerne forbruge fornuftigt og miljørigtigt.
20 Markedsudvikling Første halvår startede i eufori, men siden har den græske gældskrise smittet flere dele af Europa og bragt pessimismen tilbage.
14
26 Nøgletal Medlemmernes afkast.
27 Hovedet på bloggen I Handelsinvest har vi valgt at være aktive. Rigtig aktive.
20 Resumé er en publikation for medlemmer af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange årligt i forbindelse med hel- og halvårsrapporter. Bladet er et supplement til foreningens årsrapport og giver et resumé af udviklingen i det forgangne halvår. Distribution Resumé sendes til alle navnenoterede medlemmer. Er der flere medlemmer i samme husstand, tilstræber vi at sende ét eksemplar af Resumé til husstanden. Ved spørgsmål vedrørende 2 Resumé · August 2012
10 distribution er du velkommen til at kontakte Handelsinvest tlf. 9712 3355.
Illustration Kristian Eskild Jensen, Sean McCabe, iStockphoto
Redaktion Jens Balle (ansv. redaktør) Lone Skiffard Aller Client Publishing: Emil Norsker (redaktør) Ulla Oppermann Blankholm
Foto All Over Press, iStockphoto m.fl.
Redaktionen er afsluttet 18. juli 2012
Ansvarsfraskrivelse Oplysninger i dette materiale kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringer. Medlemsbladet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller
Art direction og produktion Aller Client Publishing www.allercp.dk
Tryk Reklametryk Oplag 10.000
opfordring til køb af investeringsbeviser i afdelinger af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet kan ikke erstatte en individuel rådgivning af investor. Handelsinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til bladets indhold, og investor opfordres til at søge rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering. Oplysninger om de enkelte afdelingers gældende prospekter samt senest offentliggjorte årsrapport eller halvårsrapport kan findes på handelsinvest.dk.
Leder
Kære investor Uroen er ikke forbi på de finansielle markeder. Det må vi blot konstatere. Efter en god start på året med store stigninger på aktiemarkederne blev investorerne igen mindet om den kritiske situation i Sydeuropa, der stadig ikke er afklaret. Dette til trods kan vi byde på positive afkast i alle afdelinger for årets første seks måneder. Det er også rart at kunne konstatere, at de strategiændringer, vi foretog i 2008, begynder at kunne ses i resultaterne. Vi ændrede blandt andet porteføljeforvaltningen fra forvaltning i eget regi til eksterne partnere. Vi ændrede også strategierne fra indeksbaserede til aktive strategier – se mere om det på side 27. For dig som investor har disse ændringer stor betydning. Det er min klare opfattelse, at overvågningen af investeringerne og hele investeringsprocessen er mere gennemprøvet og dokumenteret end tidligere. Resultaterne begynder også at vise sig i vore afkast. Kigger man på ratings hos Morningstar, har vi samlet set flere stjerner end i 2008. Især afdelingerne Verden og Europa markerer sig flot, og de befinder sig blandt de 10 procent bedste i Europa de sidste tre år.
Også Handelsinvest Danmark har gjort det godt og blev kåret til den bedste til danske aktier af Morgenavisen Jyllands-Posten og Dansk Aktieanalyse i 2011. Et andet sted, strategiændringen kan ses, er på formuen. Vi har løbende fået flere kunder, og formuen er i dag tre gange større end i 2008. Vi takker for tilliden og vil forsøge at leve op til den. God læselyst!
Jens Balle Administrerende direktør
Resumé · August 2012 3
Noter
Krise
Nødplaner klar i tilfælde af Sydeuropæisk kollaps Hvis Grækenland, Spanien og andre europæiske lande knækker og tager euroen med sig i faldet, har andre EUlande en plan klar. I Storbritannien har man udarbejdet flere forskellige scenarier, og man forbereder sig blandt andet på at modtage flere millioner flygtninge, der vil strømme fra syd mod nord i håb om arbejde. Det indrømmer den britiske indenrigsminister, Theresa May. “Det er rigtigt, at vi laver noget planlægning inden for det her,” siger hun til avisen Daily Telegraph. Hver borger i EU’s indre marked har ret til at søge arbejde i et andet EU-land, men der kan være midlertidige restriktioner, når det gælder nye EU-lande. Britiske medier har spekuleret i, at nye tiltag for at kontrollere indvandring kan være, at der indføres midlertidige visa eller arbejdstilladelser. Storbritannien og også Danmark kan være attraktive for eventuelle euro-flygtninge, da landene står uden for valutasamarbejdet. Også den britiske bank HSBC har udarbejdet en beredskabsplan for bankens 15 afdelinger i Grækenland 4 Resumé · August 2012
i tilfælde af, at landet bliver smidt ud af euroen. Personalet skulle angiveligt være blevet uddannet til at håndtere den vanskelige situation ved en valutaudskiftning.
Aktier
De skøreste børs-teorier Den bedste metode til at vurdere en aktie er f.eks. markedsrapporter og regnskaber, men der findes også en række uortodokse råd og overtro, når det gælder investering. Det amerikanske erhvervssite Daily Finance har samlet nogle af dem. Den ene er Bikini-barometeret. Nogle mener, at man kan
spå aktiernes skæbne ved at kigge på magasinet Sports Illustrateds swimsuit-nummer. Den årlige publikation indeholder side efter side med smukke kvinder iklædt badetøj. Tesen er, at hvis det er en amerikansk kvinde, der pryder forsiden, så får aktierne i S&P 500-indekset medvind. I år er den amerikanske model Kate Upton på forsiden, og indekset er steget med fem procent indtil juni – så umiddelbart ser det ud til, at det her tip har lidt medvind. En anden teori er, at man skal følge den kinesiske kalender, der tilegner de enkelte år et af 12 mulige dyr. I år er det Dragens år, og ifølge magasinet Newsweek er de år de næstbedste, når det kommer til aktierne. I gennemsnit plejer de at stige 11 procent på et drageår. Det må være en vurderingssag, om det er realistisk at nå i indeværende år. En tredje indikator er kjolelængderne i designernes katalog. År med korte kjolelængder
er typisk dårlige aktieår. Denne indikator viser, at aktier bliver en god investering i år. Konkurrence
Verdens bedste iværksætter er fra Kenya De fleste havde regnet med, at prisen som årets iværksætter skulle gå til skaberen af spillet ‘Angry Birds’, der er verdens mest downloadede, men det blev i stedet en bankdirektør fra Kenya. 5.000 virksomheder fra 50 lande har deltaget i konkurrencen, og æren tilfaldt bankdirektør Dr. James Mwangi fra Kenya ved Ernst & Youngs World Entrepreneur of the Year 2012 i Monaco. For otte år siden overtog han styringen med Equity Bank Limited, der havde alvorlige økonomiske problemer. Siden har han præsteret en imponerende turn around, og banken er, målt på kunder, i dag den
Dr. James Mwangi fra Kenya blev årets iværksætter og vandt foran blandt andre skaberen af ‘Angry Birds’.
213 virksomheder i forskellige brancher. Knap halvdelen har allerede installeret robotter. Hele 84 procent af dem svarer, at robotterne har ‘forøget’ eller ‘kraftigt forøget’ deres konkurrenceevne. På sigt er teknologiens muligheder endnu større. Robotterne udvikler sig i samme høje tempo som computere, mens priserne på dem falder drastisk. Investeringer
Dit postnummer afslører dit mod
største i Øst- og Centralafrika og tegner sig for halvdelen af alle bankkunder i Kenya. Det er især bankens arbejde med at favne kunderne bredt og give alle adgang til moderne finansielle ydelser, som dommerne lagde til grund for udnævnelsen. Teknologi
Robotter hjælper dansk konkurrenceevne I film bliver de ofte fremstillet som onde maskiner, der vil overtage kloden og udrydde mennesket som art. Men i virkelighedens verden er de en stor hjælp. Ikke mindst for vores konkurrenceevne. Og samtidigt reducerer de behovet for outsourcing, viser en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4. Det er inden for vidt forskellige brancher som f.eks. ældreplejen og industrien. Ugebrevet A4 har sendt spørgeskemaer om robotter til
Nordsjællænderne er dristige og vilde med dem, mens bornholmerne er en anelse mere forsigtige. Vores lyst til at eje aktier afhænger i høj grad af, hvor vi bor, viser en opgørelse fra VP Securities. I Nordsjælland, hvor aktier er mest populære, tør 43 procent investere i den type værdipapirer. Mindst populære er aktierne på Bornholm. Her ejer kun 19 procent aktier. Undersøgelsen viser også, at investeringsforeninger for alvor har fået et folkeligt gennembrud. Ifølge InvesteringsForeningsRådet, IFR, ejer over 800.000 danskere andele i foreningerne. Men også her er der forskel postnumrene imellem. Københavnerne og nordsjællænderne investerer i høj grad selv. Kun 38 procent af dem ejer andele i investeringsforeninger. På Bornholm, i Vestjylland og Sønderjylland sværger 61 procent til investeringsforeninger. Forklaringen på, at der er så markant forskel på lysten til at investere i aktier, er dog ikke entydig, understreger økonom i Nykredit Johan Juul-Jensen: “Det er svært at give en klar forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan. Men det kan ikke udelukkes, at der er en sammenhæng mellem indkomst og interesse for investering. Uddannelsesniveauet varierer også ganske betydeligt mellem de forskellige landsdele
og kan også have en betydning for, hvor parat man er til selv at kaste sig ud i aktieinvestering.”
Købekraft
Pension
Når det gælder ren købekraft, er Danmark stadig i den europæiske topliga. En ny opgørelse fra EU’s statistiske kontor, Eurostat, viser, at vi er nummer seks på listen over EU-lande, der har flest penge mellem hænderne. Danskerne har en fjerdedel mere at rutte med sammenlignet med gennemsnittet for de 27 EU-lande. Selv om vi er højt placeret, må vi stadig se os overgået af vores svenske naboer. Også Luxembourg er rigere, mens Holland, Østrig og Irland ligger i hælene på hinanden på de efterfølgende pladser før Danmark. Italien og Spanien, der begge kandiderer til at blive de næste i rækken til at modtage økonomisk førstehjælp fra EU, ligger lige omkring gennemsnittet på listen. De kriseramte grækere ligger lidt længere nede på listen på en 17. plads. I bunden af listen finder man lande som Bulgarien og Rumænien. Befolkningen i de to østeuropæiske lande har mindre end halvt så meget at gøre godt med som den gennemsnitlige EU-borger.
Unge vil tage sig af de ældre Hvem skulle have troet, at de forkælede, udskældte unge skulle være mere generøse end deres forældre? En ny undersøgelse blandt velstillede amerikanere viser i hvert fald, at de yngre generationer er mere indstillede på at sørge for deres forældre, når de bliver gamle, end efterkrigsgenerationen har været. 40 procent af de unge voksne under 46 år – også kaldet Generation X og Y – har lavet planer for at hjælpe deres forældre, når de skal på pension. Når det gælder baby-boomerne eller efterkrigsgenerationen, gælder det kun 20 procent. Undersøgelsen viser også, at de yngre er mere tilbøjelige til at efterlade sig en arv til kommende generationer. Her ville 76 procent af de yngre gøre det, mod kun 55 procent af de ældre.
Danskerne er blandt EU’s rigeste
Resumé · August 2012 5
Teknologi
Stor i dag, væk i morgen Firmaer som Yahoo! og Myspace har på rekordtid oplevet at gå fra stor omtale og omsætning til næsten usynlighed. Nu spekulerer flere eksperter i, at det samme vil ske for Facebook efter en katastrofal børsintroduktion. Og man skal være varsom med it og teknologi, vurderer analytiker. Den næste store spiller kan komme fra hvor som helst. Af Emil Norsker | Illustration Kristian Eskild Jensen
D
en klassiske eventyrfortælling om at gå fra ingenting til det halve kongerige er blevet accelereret kraftigt gennem internettet de seneste år. I dag behøver der ikke gå mange måneder, før en enlig nørd med en god idé på sit kollegieværelse kan nå ud til hele verden og blive usandsynlig rig. Men der går til gengæld heller ikke lang tid, før en ny idé skubber sig på, og det oprindelige koncept pludselig virker støvet og gammeldags. Et firmas livscyklus på nettet er for manges vedkommende skrumpet ind til et enkelt årti. Selv de største mastodonter når sjældent at blive teenagere. Tænk blot på Yahoo!, Myspace, Second Life eller danske Jubii. De fleste har nok en svag erindring om disse virksomheder, men de er forsvundet fra vores hverdag og hober sig op på symbol-kirkegården sammen med firmaer som Commodore og Atari. For fem år siden havde hver anden en Nokia-telefon. Men den finske gigant begik en brøler midt i storhedstiden, da den valgte ikke at satse på touch-screen-telefonen, og siden har de måttet halse efter Apple, HTC og Samsung. Samtidigt kunne Nokias eget styresystem, Symbian, ikke stå distancen mod Googles Android og Apples iOS. I årets første kvartal mistede Nokia tæt på 10 milliarder kroner, og selskabet har mistet 80 procent i værdi, siden Apple i begyndelsen af 2007 meddelte, at nu kom den første iPhone. Og nu kan den hurtige nedbrydning allerede være i gang igen. Verdens næstmest
besøgte internetside, Facebook, stormede i foråret ind på børsen. Private investorer smed jublende sparepengene i det medie, der på få år havde revolutioneret internettet og puttet vores sociale kontakter i en ny ramme. Allerede dagen efter meldte tømmermændene sig. Aktien rutsjede ned. Eksperterne og aktieanalytikerne såede mere og mere tvivl om aktiens værdi, og om firmaet i det hele taget er i stand til at tjene penge og klare de udfordringer, der allerede nu for alvor truer virksomheden på trods af dets svimlende omfang med 900 millioner brugere på verdensplan.
Skrøbelige giganter I dag virker et firma som Facebook eller Google som det logiske sted at investere, for alle bruger det, men man skal være ekstremt varsom, forklarer aktieanalytiker i Handelsbanken Jon Abakka: “Nogle af de her selskaber er afhængige af et enkelt produkt, og det gør dem skrøbelige. De kan hurtigt erstattes af en ny teknologi fra en konkurrent. Derfor er det så afgørende, at man ikke køber en aktie for dyrt inden for det her område. Og det er netop, hvad mange har gjort med Facebook. De har måttet sande, at det her marked ikke er uden risiko.” Resumé · August 2012 7
Teknologi
Facebook skræmmer flere fra børsen Lysten til at introducere sit selskab på børsen er faldet markant efter Facebooks flop. Bloombergs IPO-indeks, der følger amerikanske aktier under det første år af deres børsnotering, er faldet 15 procent i maj, og mindst 13 planlagte nynoteringer er blevet udskudt eller taget helt af plakaten efter Facebook. Siden begyndelsen af april er 192 selskaber noteret globalt, og det gør indeværende kvartal til det dårligste, hvad angår nynoteringer, siden tredje kvartal 2009, da 177 selskaber blev noteret.
Det er ikke kun Facebook, flere eksperter stiller spørgsmålstegn ved. En af verdens absolut største virksomheder, Google, har noget af den samme udfordring. Nettet er nemlig ved at ændre sig. Eller mere præcist; den måde, vi bruger det på, er under forandring. Flere og flere bruger mobile platforme som iPads eller smartphones, og her er det svært at presse de annoncer ind, som begge selskaber lever af. På trods af at stort set alle mennesker bruger Google, når de skal søge på nettet, er dens mobile udgave ikke helt så umiddelbar nem at bruge. Og er der plads til forbedring, viser erfaringen, at en ny teknologi snart er på vej. Det kan dog være svært at forudsige, og det kræver et indgående branchekendskab, forklarer Jon Abakka: “En side lever så længe, der ikke er et bedre alternativ. Et eksempel er Yahoo!, som der i sin tid ikke var så meget at sætte fingeren på, andet end at de bare blev overhalet indenom af Google med en ny teknologi. Man skal virkelig holde øje med konkurrence-billedet, men det kan være meget vanskeligt, for den næste idé kommer som regel fra nogle unge, ukendte college-fyre.”
Den mobile trussel Jon Abakka vurderer, at den mobile udfordring for Facebook er alvorlig, og at selskabet
“ Derfor er det så afgørende, at man ikke køber en aktie for dyrt inden for det her område. Og det er netop, hvad mange har gjort med Facebook. De har måttet sande, at det her marked ikke er uden risiko.” lige nu er i vildrede om strategien. Allerede nu kommer halvdelen af trafikken til siden fra mobile enheder: “Facebook har det problem, at hvis de smider flere reklamer på, vil folk måske blive irreterede og søge andre steder hen. Og det er et reelt problem. Jeg er ret overbevist om, at hvis Facebook selv troede, at de kunne gøre det uden at miste brugere, så havde de gjort det for længst.” En af årsagerne til, at Facebook-aktien blev presset op i pris ved introduktionen, var, at mange private investorer kastede sig over aktien. Mange kender siden og føler, de har et nærmest personligt forhold til virksomheden. Noget, man ifølge Jon Abakka også så herhjemme med Vestas, der også nåede en højere kurs end egentlig berettiget.
Jon Abakka
“Facebook er et eksempel på, at private investorer ofte handler mere på følelse end fornuft.” En af dem, der holder øje med nye tendenser og teknologier, er blogger og vært på det digitale kulturprogram ‘Elektronista’ på Radio24syv Christiane Vejlø. Hun er enig i Facebooks udfordringer, men hun mener stadig, det er for tidligt at dømme dem færdige: “Facebook har været en markant spiller, som har formået at gøre det sociale web mainstream. De har rigtig godt fat i brugerne, og for mange fungerer Facebook nærmest som en portal til internettet. Afhængigt af hvilke tjenester Facebook præsenterer i fremtiden, kan den tilknytning blive styrket eller svækket. Det kan gå begge veje.”
Flere brancher skal ryste posen Virksomhederne og idéernes korte cyklus er ikke kun en udfordring for it-virksomhederne. Christiane Vejlø ser også samme tendenser i mediebranchen, der også står over for store forandringer i disse år: “Vi er i gang med meget store paradigme8 Resumé · August 2012
?
Teknologi
?
?
Internettets store udviklingstrin ?
?
in
Web 1.0 Søgemaskine-æraen
Web 2.0 Den sociale æra
Web 3.0 Den mobile æra
1994-2001 Netscape, Yahoo!, Google og Amazon.
2001-2010 Facebook og LinkedIn.
Fra 2010 til nu Instagram.
Selskaber som Google var gode til at hjælpe med at finde rundt i den hastigt stigende mængde informationer, mens Amazon var en revolution inden for nethandel.
Firmaer som Myspace og Facebook udviklede de sociale medier, hvor især sidstnævnte med en milliard brugere ændrede måden, vi brugte nettet og socialiserede. Siderne giver blandt andet mulighed for at tilmelde sig grupper og gør det nemt at udveksle billeder og tekst.
Smartphones og tablets som iPad betyder, at mange bruger nettet på mindre skærme og mere mobilt. Det stiller krav til især Google og Facebook, der er afhængige af annoncer, som er svære at presse ind i de små skærme.
skift, i forhold til både hvordan virksomheder startes og drives. Jeg tror, det er et problem for mange gamle virksomheder, at de holder fast i en meget traditionel form. Hvis vi f.eks. ser på mediehusene. De er truede og kæmper for at tjene penge på indhold og bevare deres redaktioner og store hovedsæder. Men hvem siger, at det er sådan, et medie skal være i fremtiden? Jeg tror, flere brancher ville have rigtig godt af at ryste posen og ikke tage noget for givet. Det er derfor, start-ups ofte er bedre stillede. De indretter sig efter og er med til at skabe den samtid, de eksisterer i.”
Ligesom aktieanalytiker Jon Abakka ser Christiane Vejlø mest skeptisk på virksomheder, der er knyttet til én teknologi. Også selv om de har mange brugere. I det hele taget skal vi nok til at vænne os til, at virksomheder kommer og går. På samme måde som en god popsang: “Vi har altid talt om one hit wonders, når det gælder musik. Den slags vil ganske sikkert blive mere og mere udbredt inden for digitale tjenester også. Så nogle gange gælder det måske også bare om at få det bedste ud af det vindue, man har.”
“ Nogle af de her selskaber er afhængige af et enkelt produkt, og det gør dem skrøbelige. De kan hurtigt erstattes af en ny teknologi fra en konkurrent.”
De kom, de så – de forsvandt hurtigt igen Inden for de seneste årtier har et væld af virksomheder oplevet at gå fra ingenting til at blive udråbt til den næste store ting – og til ingenting igen. Her er nogle af de mest markante eksempler. Netscape Navigator var en af de mest populære internetbrowsere i 1990’erne. Dens brugervenlighed gjorde, at den hurtigt vandt indpas, og den var nærmest en integreret del af Microsofts system i midt-90’erne. I firmaets storhedstid foregik næsten halvdelen af alle søgninger gennem Netscape. Da Microsoft kunne se det voksende marked i internetbrowsere, lancerede de deres egen, Internet Explorer, og på få år pressede de Netscape ud af markedet. I 2006 talte alle om Second Life, hvor vi alle ville leve vores sociale liv i fremtiden. I dag er de blot en svag erindring. Nogle af problemerne med Second Life var, at brugefladen forblev primitiv og grim. Samtidigt havde det i modsætning til Facebook svært ved at koble sig på det virkelige liv. Det blev i den virtuelle verden.
Christiane Vejlø
Myspace blev grundlagt i 2003, og allerede to år efter blev det købt af Rupert Murdochs medieimperium for mere end en halv milliard dollars. Siden er virksomhedens værdi styrtdykket. Sidste år blev den købt af blandt andre musikeren Justin Timberlake for 35 millioner dollars.
Resumé · August 2012 9
Fokus: Kina
Riget i midten skal finde ny vej I løbet af de seneste 30 år har Kina udviklet sig til en økonomisk stormagt, der kun overgås af USA. Mens Europa og det meste af verden stadig ømmer sig over finanskrisen, marcherer Kina hurtigt fremad. Men landets næste afgørende skridt mod velstand bliver langt vanskeligere end tidligere. Af Emil Norsker
I
Danmark har vi altid med forbløffelse set mod USA, og hvordan alting er større derovre. Bilerne, husene, burgerne. Men i disse år, når vi drejer os 180 grader og ser mod øst, er tallene og størrelserne om muligt endnu mere imponerende. Mens Vesten hostende og hakkende kæmper for blot at komme op på positive vækstrater, har Kina aldrig for alvor mistet pusten – selv ikke da det så værst ud. I årets første kvartal var væksten 8,1 procent i Kina, mens den i Europa var på et rundt nul. Et eksempel på deres virkekraft er et kinesisk firmas planer om at bygge verdens højeste hus på 838 meter – på 90 dage. Dermed vil de slå den tidligere rekordholder, Burj Khalifa-tårnet i Dubai, som det tog seks år at bygge. Alt går hurtigere i disse år i Kina. Rekorderne og milepælene bliver passeret hver eneste dag af de højhastighedstog, der kører på det mest udbyggede net i verden. De har flest mobiltelefonbrugere i verden, og de fremstiller flere biler end noget andet land, lige så mange som Japan og USA tilsammen. Alt sammen kan give nervøse trækninger helt ned i nervecenteret af vores velfærdsland, hvor vi helst kun vil arbejde 37 timer om ugen og holde fri Store Bededag. Men ifølge seniorøkonom Thomas Haugaard fra Handelsbanken er der ikke grund til total panik og brug for en masse kurser i ‘kinesisk for begyndere’ endnu: “Der er en fare for at lade sig imponere over store tal, når det gælder Kina. Historien om Kina er egentlig en traditionel fortælling om en udviklingsøkonomi, som bare er ekstra beundringsværdig, fordi de har en så stor befolkning. Nu står de ved en ny skillevej i den udvikling. I de seneste årtier har de foretaget en række økonomiske reformer, der har flyttet millioner af mennesker ud af fattigdom. Men det næste skridt og de kommende beslutninger, der skal tages, bliver langt vanskeligere. Jeg tror, det er tvivlsomt, om vi i de kommende år vil se de samme vækstrater.” I udviklingen fra planøkonomi til markeds-
økonomi er det især i begyndelsen, at man kan høste de lavthængende frugter og få det største afkast, forklarer Thomas Haugaard.
Markedsøkonomi gav incitament De første store ændringer mod markedsøkonomi kom i 1970’erne. Da Kina lod priserne variere på enkelte landbrugsvarer, gav det pludselig landbruget et helt nyt incitament. Tidligere havde man fastsat priserne og mængderne fra centralt hold, hvilket gjorde, at bønderne ikke havde nogen grund til at producere ud over det aftalte. Men nu fortalte man bønderne, at alt over en bestemt mængde ville blive solgt til fri markedspris, hvilket skabte et helt nyt incitament og dermed øget produktion. Det har man taktvist overført til flere dele af økonomien, og på den måde har man haft høje vækstrater de seneste mange år. Kinesernes næste store skridt fremad var i 2001, da de kom med i handelsorganisationen WTO. “Her viste kineserne, hvor fokuserede og dygtige de er til at skabe vækst. De skabte en meget stor fremstillingssektor bygget på billig arbejdskraft.”
dens fabrik. Centralregeringen sørgede for, at landet var konstant konkurrencedygtigt, og deres eksport til især Vesten eksploderede. Men så kom finanskrisen. Selv om kineserne med massive investeringer formåede at holde væksten høj, har man på fjerde år af krisen måttet erkende, at specielt europæerne har svært ved at finde penge til mere forbrug. Hvis Kina skal vokse, må det denne gang komme fra dem selv. “Kineserne har erkendt, at det er en sårbarhed. De har brug for en konstant høj vækst, hvis de skal blive ved med at finde jobs til landbefolkningen, der strømmer ind til byerne. Kan de ikke det, opstår der risiko for social uro. Derfor skal der ske nye reformer, og det bliver ikke helt så smertefrit denne gang,” forklarer Thomas Haugaard og fortsætter: “Ved tidligere reformer var der stort set
Konstant konkurrencedygtigt Gennem årtiet forvandlede Kina sig til ver-
Kina
• Kinas kommunistiske styre blev grundlagt i 1949 efter en blodig borgerkrig. Mao Zedong iværksatte ‘Det store spring fremad’, hvilket havde katastrofale økonomiske og menneskelige konsekvenser. Her forsøgte man at indføre en decentral industrialisering, men da det mislykkedes, og høsten samtidigt slog fejl, betød det en voldsom hungersnød, der kostede millioner af mennesker livet. Det tvang Mao i en årrække fra den øverste magt i partiet. Men han genvandt den i 1966 i et opgør med ledelsen og de intellektuelle, han kaldte kapitalismens lakajer. • Med sin ‘Lille Røde’ indførte han i 1966 kulturrevolutionen, hvor man med tvang sendte hundredtusindvis ud for at arbejde i landbruget. Endnu en gang var de menneskelige omkostninger enorme. Det anslås, at flere millioner mennesker mistede livet som følge af henrettelse, fængsling eller sult i de år. • Efter Maos død 10 år senere blev der gradvist skabt økonomiske reformer, der flyttede landet længere væk fra planøkonomi. Men samtidigt blev ethvert initiativ eller protest mod styret slået voldsomt ned, ikke mindst ved nedskydningen af ubevæbnede demonstranter på Den Himmelske Fredsplads i 1989. • I 1990’erne kom der for alvor gang i landets økonomiske forvandling, og Kina oplevede en voldsom vækst, der på et årti skubbede flere hundrede millioner mennesker fra fattigdom til velstand.
Resumé · August 2012 11
Fokus: Kina
Kina i tal 1,3 18 18 milliarder kroner. Så mange penge blev der skrevet kontrakter for, da den kinesiske præsident besøgte Danmark i juni, ifølge den danske handelsminister.
25% ingen tabere. Men den næste bølge kommer til at gøre ondt på nogen. Selv om den kinesiske økonomi er blevet mere åben, er der stadig store statsstøttede selskaber og økonomiske magtcentre i landet, og de vil nødig opgive deres privilegier ved en yderligere liberalisering.” Kinas udvikling ligner ifølge mange iagttagere Japans. Fra midt i 1950’erne til midt i 1980’erne oplevede Japan en vækst ikke ulig Kinas, og man formåede at samle stykkerne fra et land, der bogstavligt talt var bombet sønder og sammen. I Vesten så man imponeret til, hvordan japanerne kunne producere elektronik og biler. Ikke bare billigere, men også bedre. Den ene managementbog efter den anden begyndte at handle om, hvordan vi skulle kopiere deres arbejds- og livsstil med et skarpt hierarki og 18-timers arbejdsdage.
Boblen brast Men på toppen af væksten i slutningen af 1980’erne stoppede udviklingen. Kort før kollapset sagde man, at jorden i haven ud for kejserpaladset i det centrale Tokyo var mere værd end hele staten Californien. Man havde fået en boligboble af dimensioner, og den brast mellem hænderne på japanerne. De efterfølgende årtier voksede økonomien stort
I 2011 steg antallet af kinesiske turister i Danmark med næsten en fjerdedel i forhold til året før. Tallet for 2011 var tæt på 80.000 kinesiske besøg.
Kina er med sine 1,3 milliarder mennesker verdens mest folkerige nation. Hvert femte menneske på kloden er kineser.
#2
Kina er verdens andenstørste økonomi i verden (efter USA). Deres bruttonationalprodukt per indbygger er dog langt mindre. Her er tallet ca. 30.000 danske kroner, hvilket placerer dem som
set ikke eller med meget lille vækst. I Kina har man for nylig overhalet naboen og den evige rival Japan i økonomisk størrelse. Men hos kineserne er der også begyndt at boble flere ujævnheder op. Især på boligmarkedet. Mange kinesere placerer deres pensionsopsparing i boliger, hvor de som det næsten eneste sted kan få et anstændigt afkast, og priserne er i mange byer vokset langt over de ellers stigende lønninger. “Deres boligmarked ser ikke sundt ud. Og det at bruge boliger som opsparingsinstrument er en ubalance. Hvis de f.eks. liberaliserede større dele af det finansielle marked og gav kineserne mulighed for afkast andre steder end på boliger, ville de få et kollaps på boligmarkedet. Det ved kineserne godt. Derfor er de også meget varsomme med at åbne det finansielle marked, selv om der er et stort potentiale for øget vækst her,” forklarer Thomas Haugaard.
“ I takt med at Kina bevæger sig op ad den økonomiske rangstige og nærmer sig resten af den udviklede verden, møder de de samme udfordringer som os.” Lektien fra Latinamerika
Thomas Haugaard
12 Resumé · August 2012
Kineserne har lært lektien fra Latinamerika, hvor man lod det finansielle marked fylde for meget for hurtigt. Derfor har man i Kina bevidst valgt en mere forsigtig strategi, hver gang landet bevæger sig mod mere åbenhed.
nummer 90 på listen over verdens rigeste lande.
1/5
Sammen med Vietnam, Nordkorea, Laos, og Cuba er Kina et af de sidste fem resterende kommunistiske lande i verden.
2,3
Med 2,3 millioner soldater er den kinesiske hær, målt på antal, den største i verden.
271
Antallet af milliardærer (i dollars) steg også fra 130 i 2009 til 271 i 2010, hvilket giver landet det næsthøjeste antal af milliardærer.
165.384 Kina importerede fra januar til og med november i 2011 ca. 165.384 ton svinekød fra Danmark.
“I Kina siger man, at man mærker på stenene i vandet, inden man krydser floden. Det betyder, at man først laver en række pilotprojekter, før man spreder forandringerne ud over hele landet. Elitens første punkt på dagsordenen er at bevare magten, og derfor åbner man først økonomien op, når man er sikker på, at det ikke vil medføre uro.” I takt med at Kina bevæger sig op ad den økonomiske rangstige og nærmer sig resten af den udviklede verden, møder de de samme udfordringer som os. I visse sektorer har de allerede flaskehalsproblemer med mangel på arbejdskraft, hvilket presser lønningerne op, og den demografiske udvikling betyder ligesom i Europa, at der er færre unge til at forsørge flere ældre. Selv om landet står over for store strukturelle udfordringer og svære beslutninger, så viser de seneste 30 år, at kineserne er i stand til at gøre det. Hver gang de har mødt en udfordring på stien mod øget velstand, har de formået at klare det. Det tror Thomas Haugaard også, at de kan denne gang. Og selv hvis nogle af beslutningerne skulle gøre ondt på nogle grupper, har centralregeringen en evne til at gå fri: “De har fulgt en meget smart strategi for at sikre social stabilitet. Centralmyndighederne i Beijing slipper for at tage ansvaret for en stor del af problemerne. De har skabt en række regionale stødpuder, og utilfredsheden bliver dirigeret ud mod de lokale myndigheder. Det gør, at det ikke eskalerer. Det gør det sværere at skabe en samlet opstand, som vi har set det i Mellemøsten. De er enormt snu. Det er selvfølgelig det store spørgsmål, om partiet kan holde magten, hvis den økonomiske model pludselig ikke holder længere. Men det, tror jeg, har lange udsigter.”
Fokus: Kina
Det er lykkens år i Kina På trods af kinesernes lynudvikling mod en kapitalistisk super-økonomi holder de stadig fast i nogle traditioner. De inddeler blandt andet årene i en dyrerække, og i år er det dragens år. Det skulle efter sigende være et fantastisk tidspunkt til nye initiativer og forretninger, fortæller journalist Andreas Mumgaard, der har studeret i landet. Af Emil Norsker
Andreas Mumgaard
K
ina er et kontrastfyldt land med en kompleks kultur. Forskellen mellem rig og fattig, mellem land og by er enorm. På mange måder adskiller kineserne sig stadig fra Vesten. Ikke mindst med deres kulturs symboler. Hvert kalenderår bliver f.eks. inddelt i en kreds på 12 dyr, der har forskellige egenskaber. Det fortæller journalist og cand.public. Andreas Mumgaard, der har en bachelor i kinesisk. Han har besøgt landet i flere omgange siden 2004 og har blandt andet studeret et semester i Beijing. “I år er det dragens år, og det anses for at være det allermest lykkebringende. I modsætning til europæisk mytologi er de kinesiske drager positive væsner, der hjælper mennesker og ses som symboler på kosmisk godhed. Børn, der er født i dragens år, er efter sigende begunstiget med særligt held og stor karisma. Det er også et rigtig godt år at starte nye projekter eller kaste sig ud i nye forretninger i, da der er større chance for succes og velstand.”
ældre generation, der stadig lægger vægt på symbolikken. Det er mit indtryk, at unge studerende i storbyerne ikke er mere overtroiske end de danske unge. På den anden side kender jeg også et par unge kinesiske karrierekvinder i 20’erne, der hver uge tager til en spåkone for at få rådgivning. Generelt er der stadig mange kinesere, der tager varsler om lykke eller ulykke alvorligt. En forretningsmand kunne sagtens finde på at udskyde en god handel et par måneder til efter det kinesiske nytår, hvis det betyder, at der ifølge horoskopet er mere gunstige forhold. Til gengæld tror jeg ikke, at alt dette betyder noget som helst på højere politisk niveau. De kommunistiske ledere er rendyrkede pragmatikere, der er parate til at gøre en god forretning, uanset hvilket år det er.
Er der andre kulturelle forskelle, der springer i øjnene? “Da jeg sammen med andre danske studerende besøgte
landet første gang, havde vi haft kinesisk i et år, og vi kunne sige vores navn og måske bestille en øl på sproget. Vi mødte nogle af kineserne, som havde haft tysk i et år, og de kunne allerede læse den tyske digter Goethe på originalsproget. Det viser lidt om deres ambitioner.”
Hvordan har du oplevet, at landet har ændret sig? “Man kan tydeligt mærke, at priserne stiger for hver gang. Alle unge i byerne går rundt med dyre mobiltelefoner. Sådan var det ikke for få år siden. Der er stadig enorm fattigdom ude på landet, men inde i byerne kan du opleve den store forandring. De er stadig meget ærgerrige, og de vil meget gerne hurtigt op på vores niveau. Hvis man har penge i Kina, så viser man det. I vores del af verden er vi nået til en form for post-kapitalistisk
periode, hvor der er mere status i at vise, at man har andre værdier end de materielle. Men her er det anderledes i Kina. Man køber dyre biler og dyrt tøj, hvis man kan. Du skal vise din rigdom. Men sådan har de også tradition for.”
Hvordan kan man bedst beskrive et så stort land? “Hvis jeg skal bruge ét ord, er det ‘interessant’. Når man står midt i Beijing, tænker man, ‘her går det virkelig godt’. Det er svært at se, at der samtidigt sker en stor undertrykkelse, censur og forfølgelse af minoriteter. Man oplever det i det små, når man på hotellet ikke kan gå på Facebook eller YouTube – så bliver man mindet om, at det altså ikke er New York. Jeg synes, det er et utroligt spændende land at følge og besøge, men jeg ville have svært ved at bo der.”
“ De kommunistiske ledere er rendyrkede pragmatikere, der er parate til at gøre en god forretning, uanset hvilket år det er.”
Er det noget, kineserne stadig tror på? “Jeg tror, at det især er den Resumé · August 2012 13
Motion
Danskerne motionerer som aldrig før Den danske befolkning topper listen i Europa, når det kommer til fysisk aktivitet. Det giver os velvære og er en del af vores personlige branding. Men de, der ikke løber med, risikerer at blive udstødt af det gode selskab. Af Ulla Oppermann Blankholm
Kom godt i gang Her er et par gode links til at komme i gang med at motionere: • Endomondo – et dansk globalt online motions-community, hvor man kan uploade og sammenligne tid og hastighed på sine løb. Du finder Endomondo på nettet, og derudover har Endomondo også en app. • Løbeklubben på Facebook – et brugerdrevet netværk, der kombinerer det sportslige og sociale. Her kan du for eksempel udvide dit løbenetværk ved at deltage i Løbeklubbens begivenheder. • Løberute.dk – en side, hvor du kan opmåle og gemme dine løberuter. • Wellness Diary (app) – indtast dine mål, og hold øje med dine fremskridt. Mobilen tæller, hvor mange skridt man har gået, og registrerer de ting, man gerne vil forbedre – som for eksempel sin samlede søvn, indtag af alkohol og forbrug af cigaretter.
14 Resumé · August 2012
M
otion gør os stærkere, smukkere, slankere. Det er lig med livskvalitet og prestige for mange mennesker, og ifølge livsstilsekspert Henrik Byager er det lige præcis det, der får os ud på de små skovstier eller til at møde op i træningscentret tre gange om ugen. Sammen med Tyskland og Finland ligger Danmark i toppen over lande i Europa, hvor flest personer mellem 15 og 64 år dyrker regelmæssig motion. Det viser undersøgelsen ‘Understanding the Game – Sport participation in Europe’ fra Katholieke Universiteit Leuven i Belgien. “Motion er en meget vigtig del af det moderne menneskes fritidsliv, og den er blevet en vigtig del af vores personlige historiefortælling. Hvad enten vi vandrer i Lapland eller kitesurfer på Bahamas, fortæller det noget om os selv uden for de rammer, man ellers kender os fra – eksempelvis rent arbejdsmæssigt,” siger Henrik Byager. En af de nye tendenser lige nu er, at mange er begyndt at dyrke motion, der har en intellektuel overbygning i form af for eksempel meditation og yoga. Samtidigt er der mange, som dyrker holdorienteret motion, hvor man for eksempel cykler eller løber i større grupper. Der er også den mere ekstreme form for motion, som flere kaster sig over, som er adrenalinbåret, og hvor man ifølge Henrik Byager viser, at man er en jernmand/kvinde. Alt sammen som en del af vores personlige historie, og fordi vi forbinder det med livskvalitet og status at være sunde og velplejede. “Samtidigt med at flere motionerer mere og mere, er der også nogle, der slet ikke gør det, og det er en trist historie, for så viser man, at man ikke tager ordentligt vare på sig selv – og det dømmer vi folk på i dag. De overvægtige er helt klart de nye udstødte, og der er vi benhårde ved vores medmennesker,” siger Henrik Byager og tilføjer, at vi ikke ser på, hvad forklaringen på overvægten kan være. “Vi ser kun et menneske uden viljestyrke, og det er bagsiden af medaljen. De bliver kigget på som en anden slags mennesker og bliver fordømt. Vi ser med væmmelsesfryd på de tv-programmer, hvor folk prøver at tabe
Vind min et Garur! puls
Kom i form – og vind! Nu giver Handelsinvest sine investorer en ekstra gevinst ved at komme i form. Hvis du tilmelder dig vores motionsgruppe på www.endomondo.com/challenges/5757476, kan du være med i konkurrencen om et fantastisk GPS- og pulsur fra Garmin, model 910XT til en værdi af 3.199 kr. Endomondo giver dig mulighed for på din mobil eller dit GPS-ur at tracke dine løbeture, cykelture og andre sportsgrene. Det er sjovt, socialt og motiverende. Vi trækker lod mellem dem, der tilmelder sig, og for hver 500 kalorier du brænder, får du et lod i konkurrencen. Konkurrencen kører frem til 1. december, og vinderen får direkte besked.
Scan her og deltag!
Ansatte i Handelsinvest og deres pårørende kan ikke deltage i konkurrencen
sig, og det er faktisk blevet et af vores tids helt store tabuer,” siger Henrik Byager, der ikke tror, at danskernes store motionsiver vil aftage. Ifølge livsstilseksperten vil vi formentlig ikke sidde om 10 år og kigge tilbage på motion som noget, der var opreklameret: “Motion giver os jo en dejlig selvfølelse, og det vil nok altid sidde i os.”
Motion
{
DEN AKTIVE
Han løber fire gange om ugen, og som regel er det mellem 10 og 25 kilometer pr. gang, og han mener, at træningen kun giver mening for ham, når han har et mål. I april i år var det et 50-kilometers terrænløb uden for Stockholm.
}
Prioritér din motion
“Jeg vil være en sej far” Turen op til fjerde sal med to små børn var en anstrengende affære, da vægten konstaterede 104 kilo. Sådan skulle det ikke være, tænkte Torben Tronborg Beck sidste år, og hans drivkraft blev tændt. Af Ulla Oppermann Blankholm
E
n pusletaske, en babylift, indkøbsposer, et spædbarn, en to-årig dreng – og mor og far med kun ét mål: At komme op i lejligheden på fjerde sal. “Det var hårdt at slæbe op til fjerde sal, og far var altid den tykke, der hang lidt efter. Når jeg graver lidt dybere, har det været den største motivationsfaktor. Jeg begyndte at løbe i efteråret sidste år, hvor jeg vejede 104 kilo. Når mine drenge, Tristan og Vincent, bliver fem-ti år, vil jeg ikke være en far, der ligger på sofaen og ser fodbold. Jeg vil kunne lege med dem og følge med. De skal sige, at far er sej – det er min drivkraft,” siger 32-årige Torben Tronborg Beck, der mener, at han aldrig har været så motiveret for at løbe
som nu. Hans vægt har været oppe på 110, men han har også tabt mange kilo før – tilbage i 2008 – da han trænede til et maraton. “Jeg gennemførte, men jeg stoppede med at løbe dagen efter, og så tog jeg masser af kilo på igen – det var bare spild. Jeg er blevet klogere nu, så det handler ikke mere om min vægt. Det er en bonus, der kommer, men det vigtigste er, at jeg ikke skal løbe rundt med 104 kilo i terrænet, for det er alt for hårdt for kroppen,” fortæller Torben Tronborg Beck, der vejer 88 kilo i dag. Han vil gerne ned på omkring 82-83 kilo, fordi det er der, at han vil kunne yde det optimale i sine løb, men han nyder egentlig, at det går stille og roligt med ki-
“ Jeg vil kunne lege med dem og følge med. De skal sige, at far er sej – det er min drivkraft.”
loene nu, hvor han taber 1-2 kilo om måneden. Torben Tronborg Beck har desuden ændret sin kost radikalt og har skåret ned på det usunde. Han spiser mere kød og flere grøntsager end tidligere, uden at han dog er blevet fanatisk. Han går stadigvæk amok i en tag-selv-slikbutik i ny og næ.
Torben Tronborg Beck og hans familie bor på Frederiksberg, og han benytter sig blandt andet af søerne og Utterslev Mose på sine træningsture, men allerhelst vil han ud i terrænet og have mudder under løbeskoene. “Jeg elsker at løbe i skoven og komme væk fra det hele. Mange gange løber jeg ikke hele tiden, fordi jeg stopper op og tager billeder, fordi det er så fantastisk. Det er en superfed oplevelse. Man får ro ude i naturen og tænker nogle andre tanker. Det er også mere fysisk krævende, fordi du ikke løber på asfalt – og så bliver man mudret fuldstændig til ude i skoven. Det er dejligt, og det sker ikke på en tur rundt om søerne.” Han har ikke ladet sine små børn stå i vejen for sin træning, og han mener udelukkende, det er et spørgsmål om planlægning i forhold til at komme af sted. Han står for eksempel op, før de vågner, og løber, eller tager en tur, når de er gået i seng. For nylig har han investeret i en babyjogger, og “det skulle jeg have gjort langt tidligere,” som han siger, så nu er de nogle gange begge med på tur. “Jeg vil ikke lyde hellig, men jeg tror ikke på dem, der siger, de ikke har tid til at motionere. Det er et spørgsmål om, hvornår du går i seng, og hvornår du står op – simpelthen at prioritere,” mener Torben Tronborg Beck. Resumé · August 2012 15
Motion
{ } “ Jeg skal derud, hvor jeg ikke kan bunde” DEN VILDE
26-årige Nikolaj Astrup Madsen satte sig for at gennemføre Challenge Copenhagen. Året før havde han gennemført nogle maratoner, så de 42 kilometer løb skulle han nok kunne klare. Men der ventede også 180 kilometer cykling og 3,8 kilometer svømning – og på det tidspunkt kunne han ikke rigtigt svømme. Af Ulla Oppermann Blankholm
N
ikolaj Astrup Madsen så imponeret til, mens deltagerne i Challenge Copenhagen 2010 kom over målstregen. “Det greb mig at se de her helt normale mennesker gøre noget, der var så vildt. Jeg kunne se, hvilken personlig kamp de havde kæmpet gennem mange år for at træne sig op, og alt det
I august i år starter Nikolaj Astrup Madsen som selvstændig efter at have arbejdet med markedsføring i en svensk virksomhed. Endnu en udfordring – som han ikke kun hungrer efter i fritiden.
16 Resumé · August 2012
kom ud dér, da de kom over målstregen,” fortæller Nikolaj Astrup Madsen, der den næste dag bookede en plads til Challenge Copenhagen 2011. Tilbage i 2009 havde han en fase, hvor han ikke rigtig vidste, hvad han ville i forhold til motion og sport, og han satte sig derfor som mål at ville løbe en maraton. “Jeg løb min første maraton, og så løb jeg derefter otte maratoner på lidt over et år, men det handlede egentlig bare om at krydse dem af på en liste – det var kun det første løb, der var spændende,” siger Nikolaj Astrup Madsen, der derfor overvejede, om han skulle gøre det på en anden måde, hvis han skulle blive ved med at dyrke sport. Enten ville han være rigtig god til at løbe, eller også ville han deltage i noget, hvor han igen ikke kunne bunde. Det blev det sidste i form af Challenge Copenhagen med 42 kilometer løb, 180 kilometer cykling og 3,8 kilometer svømning. “Jeg skal bare derud, hvor jeg ikke kan bunde. Ironisk nok kunne jeg faktisk ikke rigtig svømme, så jeg fik fat i en træner, som gjorde mig klogere. Jeg kunne meget mere, end jeg troede,” siger Nikolaj Astrup Madsen og fortsætter: “Jeg kan ikke længere nøjes med noget, der ikke udfordrer mig. Jeg har aldrig været dygtig til at dyrke sport, så det er sjovt at se, at det ikke er for sent at blive god. Træningen og
stævnerne giver mig helt klart et løft, men det er ikke det, der gør, at jeg sætter mig op på cyklen og knokler i tre timer – det er de store oplevelser og erfaringer, som jeg ved, venter forude.” Nu handler det ikke så meget om at have et mål for ham, men også om vejen dertil og hele tiden at kunne forbedre sig. Lige nu træner han omkring 12 timer om ugen, og næste store udfordring er en ironman i Tyskland. “Jeg er en meget flyvsk type, og det her med at træne handler om, at man gør de samme ting ekstremt mange gange. Man kan ikke bare blive supergod på to år – det kræver noget tid, og det har jeg godt af at lære,” siger han og tilføjer, at han tror, at mange bliver bidt af at udøve mere ekstreme former for motion, fordi de ser andre gøre det – ligesom det var tilfældet med ham selv: “Hvis man kender en, der har gennemført noget, selv om det var vildt, så spreder det sig langsomt. En stor procentdel af dem, der prøver det her, bliver bidt af det, fordi de nåede det, de ville.”
Motion
{
“Maraton er en } del af min træning”
DEN EKSTREME
Da en god veninde døde af kræft, fik det May-Britt Hansen til at binde snørebåndene på løbeskoene. I dag løber den 50-årige social- og sundhedsassistent seks gange om ugen, og i nogle weekender snupper hun en maraton for træningens skyld. Af Ulla Oppermann Blankholm
May-Britt Hansen snupper gerne op mod 20 maratoner om året.
D
en dengang 42-årige May-Britt Hansen havde ikke dyrket motion i 20 år. Ude på ruten kunne hun dårligt løbe en kilometer, før hun var nødt til at holde pause, så åndedrættet og benene kunne følge med. Men på nethinden havde hun kun ét billede. Det, hun var i gang med ude på stierne i Birkerød, skulle virke forebyggende mod kræft, og det fik de trætte ben til at sætte i løb igen. Et års tid forinden var hendes gode veninde blevet syg af
kræft, og den syv år ældre veninde havde kun kort tid tilbage at leve i. “Det var forfærdeligt for mig at tænke på, hvis mine børn skulle miste mig, mens de stadig var teenagere, og derfor begyndte jeg at løbe. Min kondition var bestemt ikke god, da jeg startede, så det var på den hårde måde, jeg lærte at løbe,” siger May-Britt Hansen, der løb en til tre gange om ugen det første år. Året efter fik hun en enkelt gang løbet en tur på 13 kilometer, inden hun løb den første halvmaraton, og så fik hun blod på tanden. Ved et maraton i begyndelsen af december 2004, et par måneder efter det andet halvmaraton, kom hun i snak med en ultraløber, der boede tæt på, og de løb et par træningsture sammen op mod jul. Han mente, at hun havde talent for det og kunne træne sig op til at deltage i et maratonløb i maj året efter. “Jeg løb det allerede i januar uden problemer. Ultraløb handler rigtig meget om udholdenhed, og jeg havde pludselig fundet noget, jeg havde talent for. Når man gør det, går det i blodet på én, og så vil man gerne mere,” forklarer May-Britt Hansen, der i dag træner 1-1½ time seks dage om ugen og tager en maraton i ny og næ i weekenderne, som regel 15-20 gange om året, som en del af træningen til ultraløb, der er længere end maraton. I 2010 var hun den første nordiske kvinde, der gennemførte
“ Ultraløb handler rigtig meget om udholdenhed, og jeg havde pludselig fundet noget, jeg havde talent for.” Grand Union Canal 145 Mile Race, der går fra Birmingham til London – en distance på 240 kilometer – og den slags løb har hun et til to af om året.
Maraton i morgen “Jeg kan godt lide tanken om, at jeg altid har en grundform, så jeg ville kunne løbe en maraton i morgen på fire timer. Jeg har flere gange tilmeldt mig dagen før et maraton, og at vide, at jeg altid kan gøre det, er en fantastisk tanke,” fortæller MayBritt Hansen, der lige nu har en skade, som gør det svært for hende at løbe de lange distancer. “Det er hæsligt og slet ikke tilfredsstillende. Man skulle tro, at fem-ti kilometer var bedre end ingenting, men jeg gider næsten ikke klæde om for fem kilometer. Det er en lidt forskruet tankegang, ikke?” siger May-Britt Hansen, der stadig tænker på sin veninde, når hun er ude at løbe. “Det var hende, der fik sat det hele i gang. Jeg løber stadig for at bibeholde et godt helbred, for det skylder jeg mine børn – og nu mit første barnebarn – men det er lysten til de lange løb, der er motivationen nu.” Resumé · August 2012 17
Forbrug
Brug-og-smid-væk-kulturen er røget i skraldespanden Danskerne er vilde med loppemarkeder og genbrug. Vi har nået en velstand, hvor det ikke længere bliver fortolket som mangel på ressourcer, hvis man køber brugte ting. Bling-bling-samfundet får svært ved at genopstå, mener professor. Af Ulla Oppermann Blankholm
H Søren Askegaard
ver weekend holder helt almindelige mennesker loppemarkeder på gårde, gader og stræder. Mere end 1,1 million danskere handler hver måned brugte ting på Den Blå Avis’ hjemmeside. Mens online-auktionshuset Lauritz.com melder om stigende omsætning, når det gælder genbrugsting. Hvad der var helt utænkeligt tilbage i den forbrugshysteriske før-finanskrisetid, er en selvfølge for mange i dag. For hvorfor skulle man købe helt nyt, når man kan købe godt genbrug?
“ Det bliver ikke længere fortolket som mangel på ressourcer og statustab, hvis man køber genbrug.” 18 Resumé · August 2012
“Det bliver ikke længere fortolket som mangel på ressourcer og statustab, hvis man køber genbrug. Vi vil gerne være bæredygtige og ansvarlige med de ressourcer, vi har. Samtidig er genbrug også et domæne, hvor man som shopper kan få bekræftet sin identitet i det omfang, man er god til at opsnuse nogle ting og gøre en god handel. Det er et trofæ, hvis vi finder de helt unikke ting, som vi samtidig forstår at inkorporere i vores liv,” fortæller Søren Askegaard, professor og leder af forbrugeradfærdsforskning ved Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet. På den måde er man ikke kun en ‘smart shopper’, hvis man leder efter de bedste fund tidligt søndag morgen på det lokale loppemarked. Man overbeviser også sig selv om, at man er mere unik. For finder du et stel fra 1930’erne, så kan andre ikke lige gå hen og købe det i Kop & Kande dagen efter.
Forstærket af finanskrisen Omkring årtusindskiftet fik yuppie-tankegangen modspil som identitetsbærende politik, og det har banet vejen for en genbrug-og-
Forbrug
Genbrug i alle samfundslag bevar-tankegang i stedet for en brug-ogsmid-væk-kultur. “Den smarte shopper er blevet forstærket i finanskrisen, hvor vi måske har lidt færre penge, eller hvor vi måske i højere grad frygter at få det. Her er det oplagt at strække budgettet længere ved at købe genbrug,” siger Søren Askegaard og tilføjer: “Danskerne er et kræmmerfolk, og den forestilling gennemsyrer brede dele af befolkningen. Hvorfor købe dyrt, hvis man kan købe billigt. Hvis det ikke er påkrævet, at tingene har et bestemt mærke, så er mange ret ligeglade.” Også internationalt – blandt andet i USA – har man de seneste år oplevet en ændring i forbrugernes vaner. Fra sanseløst forbrug til intelligente indkøb.
International tendens Bestseller-forfatteren John Gerzema har sammen med Michael D’Antonio i bogen ‘Spend Shift’ kortlagt amerikanernes forbrug. Her kom de frem til, at det for et stigende antal amerikanere handler om at købe brugte ting med værdier og autenticitet. Men det er også langt mere end det, der er på spil. “Der er et øget fokus på at leve et mere flydende liv, hvor man rydder ud i unødvendige ting, som man ikke har brug for. Det er i større grad en ændring i vores måde at leve på, end det er på grund af den økonomiske situation. Den økonomiske krise var bare tændstikken, der tændte bålet. Det hele handler om at lave et statement om, at man ikke har brug for alle de her ting mere,” har John Gerzema tidligere udtalt til Berlingske. Den danske professor Søren Askegaard mener, at der kan opstå modtendenser, men generelt er han overbevist om, at genbrugstendensen vil fortsætte, også i Danmark. “Ingen af de bagvedliggende grunde til, at genbrug er en trend, ser ud til at være aftagende, og jeg har svært ved at se blingbling-samfundets genkomst. Der kan godt dukke en anden tankegang op, hvis krisen vender, men den stigende bevidsthed om grænserne for forbrugersamfundet vil formentlig fortsat være med til at få os til at holde igen,” vurderer Søren Askegaard.
Lauritz.com, der sælger brugte varer, oplever en støt stigende interesse for det at omgive sig med brugte møbler, kunst og objekter i indretningen. De to seneste år har de set, hvordan kundekredsen er blevet udvidet med folk, der ellers altid tidligere insisterede på at købe nye ting.
“ Når man køber et brugt møbel eller en brugt keramikvase, får man en følelse af at have fundet en ting, som kun man selv har.” Mette Rode Sundstrøm
“Vi vil have ting af god kvalitet, der kan holde længe – gerne i generationer. Bæredygtighed og miljøbevidsthed er kommet ind i forbruget, og det har øget interessen for at købe genbrug. Det er blevet smart på alle niveauer i samfundet.” Det fortæller Mette Rode Sundstrøm, der er administrerende direktør i Lauritz.com, der har eksisteret i 12 år. Siden etableringen har de oplevet en støt stigende interesse for det at omgive sig med brugte møbler, kunst og objekter i indretningen, og for nylig rundede man kunde nummer 1.000.000. Ifølge Mette Rode Sundstrøm bliver kunderne tiltrukket af den historie, sjæl og patina, som for eksempel et møbel udstråler: “Når man køber et brugt møbel eller en brugt keramikvase, får man en følelse af at have fundet en ting, som kun man selv har.
Selv om det brugte møbel måske ikke er unikt rent produktionsmæssigt, så skaber det personlighed i hjemmet og tilfører et unikt touch i en ny kontekst i lige præcis din indretning. Selv om vi ønsker at udtrykke os individuelt i boligen, vil vi dog også gerne indgå i et større fællesskab og bidrage til verdens bedste. Det kan genbruget leve
op til, fordi det samtidig understøtter denne nye miljøbevidsthed og indgår i en sympatisk og nødvendig genbrug-og-bevar-cyklus.” Ifølge direktøren er der ikke længere mange grænser for, hvad folk vil købe brugt: “Tidligere solgte vi primært brugte møbler, kunst, lamper, tæpper, keramik, porcelæn og sølv. I dag sælger vi også rigtig meget luksus-designertøj og mange tasker, der helst skal komme fra de store haute couture-mærker som Chanel, Yves Saint Laurent, Dior, Prada, Louis Vuitton, Bottega Veneta osv. På samme vis er salget af brugte ure af høj kvalitet vokset, og her bliver Rolex og Breitling for eksempel efterspurgt.”
Resumé · August 2012 19
Markedsudvikling
Store humørsvingninger på markedet Første halvår startede i eufori, men siden har den græske gældskrise smittet flere dele af Europa og bragt pessimismen tilbage. USA har trods ny styrke ikke kunnet hive resten af verden op af sumpen.
Å
rets første seks måneder bød på store skift i markedsstemningen. Fra nærmest euforisk optimisme i årets første måneder til det modsatte ved halvårets slutning. En række politiske og økonomiske meldinger fik stemningen til at skifte. Altoverskyggende er på nuværende tidspunkt håndteringen af den europæiske gældskrise. Hvor det i starten af året var en isoleret græsk økonomisk krise, er alle de svage økonomier i Eurozonen nu smittet. Store kapitalbevægelser fra periferilandene til de sikre lande (herunder Danmark) er med til at eskalere krisen. Renterne for de gældsramte landes statsgæld er på uholdbare niveauer, og voldsomme finanspolitiske
Rentespænd til Tyskland 600 550 500 450 400 350 300
De
Fe
ce
Emerging markets, rentespænd, bp Italien 10-årig rentespænd, bp Spanien 10-årig rentespænd, bp
20 Resumé · August 2012
12 20 ni Ju
01 2 il 2 Ap r
m
br
ua
be r
20
r2 01
11
2
250
“ Altoverskyggende er på nuværende tidspunkt håndteringen af den europæiske gældskrise. Hvor det i starten af året var en isoleret græsk økonomisk krise, er alle de svage økonomier i Eurozonen nu smittet.” reformer af de berørte økonomier får al vækst i landene til at bremse op.
Stærkere amerikansk økonomi
Starten af året var præget af gode økonomiske nøgletal fra USA. Verdens største økonomi har før trukket den globale økonomi i gang, og ved årets start tydede alt på, at dette var på vej til at ske igen. Kombinationen af en kinesisk økonomi, der er langt fra tidligere tiders topform, og en eskalering af den europæiske gældskrise ser dog ud til at blive for stor en opgave for den amerikanske økonomi. Nu har også de seneste amerikanske tillidsindikatorer (ISM) skuffet markant. Hovedindekset faldt til 49,7 og kom dermed for første gang i næsten tre år under 50, som er forskellen på et positivt og et negativt syn på fremtiden. To store begivenheder i juni leverede det, de finansielle markeder håbede på – men med helt forskellige markedsreaktioner. Det græske valg betød, at der er en regering at forhandle med, hvilket i sig selv er et fremskridt, men på ingen måde en løsning på den helt håbløse situation, landet befinder sig i. EU-topmødet derimod kom med en redningskrans til den europæiske banksektor via ESM, som i parentes bemærket derfor ikke
Markedsudvikling
Resum茅 路 August 2012 21
Markedsudvikling
Hvis Grækenland ryger ud af euroen, er det store spørgsmål, hvordan det vil påvirke de andre lande i Eurosamarbejdet. Hvis det spreder sig til Spanien, Portugal, Italien og Irland, kan konsekvenserne blive uoverskuelige.
kommer til at gå ud over investorer i de berørte landes statsobligationer. Derudover blev det besluttet, at hjælpepakken til Spanien ikke bliver foranstillet investorer i spanske statsobligationer. Og sidst men ikke mindst kommer der en vækstpakke på minimum EUR 120 mia. Som det fremgår af nedenstående graf, har de forskellige aktieregioner udviklet sig meget forskelligt målt i danske kroner.
Nordamerika har igen været en stærk region, hvilket i høj grad skyldes den fortsatte styrkelse af USD. Derudover har det danske marked været helt med fremme. Dette skyldes ikke mindst en fantastisk udvikling af Novo, som nu ikke kun er Danmarks største virksomhed, men også den største i Norden målt på markedsværdi. Den svageste region blev Latinamerika. Dette skyldes primært udviklingen i råvarepriserne, hvor den faldende
Udvalgte aktieindeks 120 115 110 105 100 95 December
Januar
Nordamerika
22 Resumé · August 2012
Februar Danmark
Marts Latinamerika
April Europa
Maj Fjernøsten
Juni
efterspørgsel efter råvarer på grund af lavere global vækst afspejles i priserne og derigennem i aktiekursudviklingen.
Frygten for gældskrisen Rentemarkederne er præget af to overordnede forhold. Det første er, hvordan centralbankernes reaktion på de triste vækstudsigter bliver. Vælger de fortsatte nedsættelser af styringsrenterne, eller vælger de direkte markedsoperationer i obligationsmarkederne? Det andet forhold er frygten for gældskrisen, hvor lande, der er defineret som ‘sikre havne’, oplever historisk lave renter, som i flere landes tilfælde er negative. Modsat gælder det for de lande, der tilhører Eurozonens periferi, hvor renter er fastsat med rentespænd som fra før indførelsen af Euro. Forklaringen skal findes i en frygt for ikke at få sin hovedstol tilbage på obligationsinvesteringen. En frygt, der er så stor, at negative renter i sikre lande er mere attraktive.
Makroøkonomi – sammenbrud truer i Eurozonen Det er blevet skræmmende tydeligt i de økonomiske nøgletal, at den globale økonomi vil blive hårdt ramt af et sammenbrud i Euro-
Markedsudvikling
grad set som en af de få tilbageværende aktivklasser med et attraktivt risikojusteret afkastpotentiale. En af de få tilbageværende relativt sikre havne. Disse markeder var dog ikke selv upåvirkede af politisk usikkerhed. I Argentina nåede investorernes bekymringer over landets kontroversielle finanspolitik et foreløbigt højdepunkt, da præsidenten annoncerede en fjendtlig nationalisering af et spansk-ejet olieselskab. Nationaliseringen udløste international diplomatisk kritik og blev skarpt fordømt fra spansk side.
Militæret tager magten i Egypten I Nordafrika/Mellemøsten-regionen udgjorde Egypten et kapitel helt for sig selv, da forløbet frem til præsidentvalget den 16.-17. juni først var kendetegnet ved Det Muslimske Broderskabs overraskende beslutning om at lancere sin egen præsidentkandidat og domstolenes efterfølgende intervention i valgbarheden af de enkelte præsidentkandidater. Endelig blev forløbet skæmmet ved militærets opløsning af det egyptiske parlament og beslutningen om at bemyndige sig selv (militæret) med næsten uindskrænkede magtbeføjelser. Det Muslimske Broderskabs Mohamed Morsi vandt præsidentvalget. Nu må tiden vise, hvilke beføjelser Mohamed Morsi får.
fatte Grækenland. Hvis udtrædelsen kommer til at sprede sig til Irland, Portugal, Spanien og Italien, vil det være svært at forestille sig konsekvensen, hvorimod en isoleret græsk udtrædelse efterfulgt af massiv støtte til de andre svage lande måske kan vise sig på sigt at være en god løsning for alle parter.
Amerikansk præsidentvalg til november
“ Spørgsmålet om græsk exit af Eurosamarbejdet er for mange investorer og økonomer mere et spørgsmål om hvordan og hvornår end om hvis.” zonen. Løsningen af krisen er derfor det væsentligste forhold for økonomien fremadrettet. Hvor der tidligere blev talt om den politiske vilje til at redde de berørte lande, tales der nu i højere grad om, hvorvidt det i det hele taget er muligt. Det nyligt afholdte EU-topmøde viste en væsentligt øget politisk vilje til at støtte Spanien. Men gælder denne vilje også Grækenland? I modsætning til Spanien har de været væsentligt mere træge – både når det gælder politikere og befolkningen – når det kommer til at gennemføre reformer. Spørgsmålet om græsk exit af Eurosamarbejdet er for mange investorer og økonomer mere et spørgsmål om hvordan og hvornår end om hvis. Hvordan en eventuel græsk exit af Eurosamarbejdet vil komme til at påvirke den globale økonomi, afhænger i høj grad af, om det kan lykkes at begrænse det til kun at om-
I USA står det amerikanske præsidentvalg til november som et andet vigtigt pejlemærke. På den politiske front medfører udsigten til valg, at det hæmmer de muligheder, der er til rådighed for at få gang i økonomien igen. Der skal dog ikke være tvivl om, at der ses med stor alvorlighed på udviklingen i Europa, og politikere og centralbanker vil gå meget langt for at undgå endnu en stor økonomisk krise. Trods den store usikkerhed, der prægede verdensøkonomien i 1. halvår 2012 – eller måske netop som følge heraf – blev Emerging Markets-obligationerne i stigende
Verden er ikke ved at gå i opløsning Vores forventninger på den økonomiske front for udviklingen i 3. kvartal 2012 er ikke præget af optimisme. Som tilfældet var det i 2011 og 1. halvår 2012, ser vi stor sandsynlighed for, at det økonomiske vækstbillede vil blive påvirket negativt af udviklingen i Eurozonen, og vi skal således minimum frem til 4. kvartal 2012, før vi ser ændringer i dette billede. Det er dog vigtigt at pointere, for ikke at give et indtryk af at hele verden er ved at gå i
Globale tillidsindikatorer (PMI) 65 60 55 50 45 40 12/2009
06/2010 ISM (US)
12/2010
06/2011 Kina
12/2011
06/2012
Eurozone
Resumé · August 2012 23
Markedsudvikling
“ I Europa vil fokus fortsat være på den spanske økonomi. Som modvægt til den lavere vestlige vækst er håbet, at Kina kan stimulere landets økonomi tilstrækkeligt til at påvirke hele den globale økonomi i den rigtige retning.”
opløsning, at det ikke er første gang, et land er kommet i alvorlige økonomiske problemer. I nyere historie har Argentina og Rusland været i store problemer, og den asiatiske krise, hvor specielt Sydkorea blev hårdt ramt, ligger heller ikke så langt tilbage i tiden. De nævnte lande har alle, efter en turbulent tid, været i stand til at rejse sig; så hvilke konsekvenser en græsk udtrædelse af Eurosamarbejdet vil have, er svært at sige noget om. Det er jo som sagt svært at spå – specielt om fremtiden.
Spanien er plaget af stor arbejdsløshed. Men det seneste EU-topmøde viste, at der stadig er politisk vilje til at hjælpe det kriseramte land.
Forventninger – aktier Den vestlige verden er stærkt forgældet og står over for nogle strukturelle udfordringer, hvilket forventeligt vil lede til lavere vækst fremadrettet. I USA vil fokus være rettet mod præsidentvalget i november samt mulige stramninger på de offentlige budgetter i 2013. I Europa vil fokus fortsat være på den spanske økonomi. Som modvægt til den lavere vestlige vækst er håbet, at Kina kan stimulere landets økonomi tilstrækkeligt til at påvirke hele den globale økonomi i den rigtige retning. Ved indgangen til 2012 vurderes globale aktier at kunne levere positive afkast i 2012.
Trods et svært 2. kvartal vurderes det fortsat at være tilfældet. Baggrunden er, at aktiemarkederne er særdeles attraktivt prisfastsat i historisk perspektiv. Samtidig gør de lave obligationsrenter aktier relativt mere attraktive. Og endelig forventes en fornuftig amerikansk vækst og Kinas stimuliprogrammer gradvist at hjælpe på investorernes risikoappetit.
Forventninger – obligationer Vi forventer, at ECB vil komme på banen med
Dansk og spansk statsobligation Dansk 2-årig
Spansk 2-årig
6 5 4 3 2 1 0 -1
Januar
Februar
24 Resumé · August 2012
Marts
April
Maj
Juni
yderligere pengepolitiske lempelser i løbet af 2. halvår. Udfordringen er dog, at reporenten er på 0,75%, og niveauer under dette er ‘ukendt land’ for Centralbanken. Omvendt er tysk inflation under 2%, ledigheden i EU forventes over 11%, og en del af kernelandene er i recession. Derfor vil centralbankchef Mario Draghi indirekte være presset til at fortsætte den lempelige pengepolitik for om ikke andet at vise, at han aktivt også tager hånd om Europas gældskrise. Negative renter kan snart blive en realitet på en række løbetider, hvis man som investor vil have danske statsobligationer. Danske realkreditobligationer har formået at bevare lidt af samme status som en sikker investering – til glæde for de danske boligejere – men som en stadig større udfordring for investorer med et ønske om et stabilt positivt afkast. Forudsat at vi ikke står foran en total politisk og økonomisk nedsmeltning i Eurozonen, forventer vi, at interessen for Emerging Markets-obligationer bliver fastholdt i 2. halvår, og at tilgangen af investeringer til aktivklassen i 2012 som minimum vil nå USD 60 mia. Dette indikerer også et gunstigt udbudsog efterspørgselsbillede, da den forventede udstedelse af nye obligationer sagtens kan absorberes af nye penge.
Din formuefordeling
Gode råd om valg af investeringer
D
et har igen været en vanskelig periode at være investor. Men samtidig har det været en tid med gode muligheder for afkast. På trods af stor uro og megen negativ omtale om de finansielle markeder har vores porteføljeforslag opnået et afkast på 7,4% i første halvår. Perioden er et godt bevis på, at rigtig mange
investorer skal fokusere på de langsigtede muligheder frem for dag-til-dagbevægelser og nyhedshistorier. Der er desværre en tendens til, at man alligevel lader sig rive med af mediestrømmen. Her har det handlet meget om uroen i Europa – især i syd. Overordnet set er disse problemer vigtige, men som investor er de måske ikke så afgørende i øjeblikket. For selv om der er uro,
Investeringsforslag Investeringsforslag til en investor med mellemlang tidshorisont og neutral risikoprofil. Handelsinvest Verden kan erstatte de øvrige aktieafdelinger under ét.
præsterer rigtig mange virksomheder gode resultater. Mange af disse har nemlig skåret omkostningerne ned og har derfor en bedre bundlinje i dag. Derfor har vi valgt at benytte uroen til justering i porteføljen. Vi flytter penge fra obligationer til aktier – i alt ca. 5%, som vi sender på arbejde i især afdeling Verden, men de øvrige afdelinger får også en større andel.
Fjernøsten Fondskode1599445 Afdeling
Andel
5,50%
2009
2010
2011
2012 ÅTD
28,0%
12,8%
-2,9%
7,4%
På handelsinvest.dk under punktet ‘Før du investerer’ har vi flere konkrete porteføljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler og tidshorisonter.
Afdeling
Danske Obligationer Fondskode 6004008
Danmark Fondskode 1023276 Afdeling
Andel
33,33%
Andel
12,50% Afdeling
Verden
Fondskode 1015729 Andel
25,50%
8,33%
Nordamerika Fondskode 6015921
6,50%
Højrentelande Fondskode 6001491 Andel
Afdeling
Andel
Afdeling
Afdeling
Virksomhedsobligationer Fondskode 6026206 Andel
8,33% Resumé · August 2012 25
Nøgletal Du kan let og hurtigt blive opdateret på de enkelte afdelinger på hjemmesiden handelsinvest.dk. Her kan du se kurser og afkast, ligesom du kan læse porteføljemanagernes aktuelle kommentarer til udviklingen. På hjemmesiden kan du også blive tilmeldt Handelsinvests nyhedsbrev.
Medlemmernes afkast 2012
Afdeling
2011
2010
2009
2008
3 år
5 år
7 år
10 år
Afkast Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast
Obligationer Danske Obligationer
1,8
6,8
0,7
4,2
0,9
6,4
1,0
2,6
1,3
17,5
26,1
Lange Danske Obligationer
2,1
9,1
1,0
5,6
1,1
6,4
1,2
0,0
1,4
21,9
27,9
Højrentelande
5,8
4,3
1,7
11,5
1,6
32,0
1,6
-18,4
1,6
39,0
33,0
Virksomhedsobligationer
2,4
1,0*
0,1*
Verden
16,3
-9,1
2,0
25,1
2,0
32,3
1,7
-44,6
2,1
63,0
-11,1
11,6
6,6
Europa
12,7
-8,6
2,2
14,5
2,2
27,5
1,9
-44,3
2,0
44,6
-21,0
11,6
13,6
Nordamerika
12,2
-2,4
2,0
25,1
2,0
25,6
1,8
Fjernøsten
8,1
-16,1
2,3
22,6
2,4
42,6
3,0
-42,8
2,3
30,8
-13,8
20,0
31,9
Norden
7,8
-19,6
2,1
33,6
2,1
60,5
1,7
-50,7
2,0
46,9
-14,4
Danmark
10,4
-18,4
2,0
32,7
2,0
49,5
1,6
-48,5
1,8
45,5
-13,7
46,5
158,7
Latinamerika
9,9
-20,9
2,3
28,3
2,1
96,2
2,0
-44,6*
2,5*
55,9
Kina
2,4
-18,9
2,3
13,2
2,1
50,1
2,1
-49,6
1,9
4,4
-12,2
90,2
23,4
Aktier
Foreningens samlede omkostninger
1,4
1,6
64,6
1,5
1,6
*Afkastene/omkostningerne er de faktisk opnåede/afholdte i perioden fra stiftelsesdatoen til statustidspunktet. Note: Alle afkast er opgjort efter omkostninger.
Aktier 2012 afkast
Nordamerika
12,2
Norden
7,8
Europa
12,7 Danmark
10,4 Verden
Kina
2,4
16,3 Latinamerika
9,9 26 Resumé · August 2012
Fjernøsten
8,1
Hovedet på bloggen
Vi er aktive Skal man være aktiv eller passiv i sin investeringsstrategi? Det diskuteres løbende blandt de lærde, og inden for de seneste år har der udbredt sig en opfattelse af, at man klarer sig bedst som passiv. Senest er Finanstilsynet hoppet med på denne vogn. Men det kan være en fejl, der bygger på forkerte antagelser. En passiv investeringsstrategi forholder sig ikke til de enkelte værdipapirer, men køber blot en sammensætning, der matcher de underliggende benchmarks. Med en aktiv strategi tager man derimod stilling til de enkelte værdipapirer, hvad enten man køber eller ej. De lærde – og journalisterne – har længe agiteret for, at den passive strategi er den bedste. Og argumenterne er blevet hørt på globalt plan. Det har betydet, at flere og flere har valgt passive strategier, hvilket muligvis har medvirket til at opfylde teorien. For når flere og flere omlægger fra aktive strategier til passive ‘mainstream’ investeringer, vil det naturligvis påvirke udbud og efterspørgsel og føre til bedre afkast på den
“ I Handelsinvest har vi valgt at være aktive. Rigtig aktive. Det behøver dog ikke at betyde, at vi handler meget, men vi tager stilling til de investeringer, vi foretager.” mest efterspurgte strategi. Men inden man hopper med på den selvopfyldende profeti, bør man alligevel skele til nye undersøgelser fra blandt andre Morningstar, der viser, at konklusionerne er draget på et forkert grundlag. Det skyldes nemlig, at rigtig mange af mine kolleger er passive investorer, mens de over for kunder siger, at de er aktive. Det gør en sådan undersøgelse vanskelig, da der typisk er stor forskel på omkostningerne. Aktiv investering beror på langt større ressourceforbrug og er derfor typisk dyrere. Hvis man så oven i købet tager prisen for en aktiv investering, men foretager en passiv investering, bliver afkastet også derefter til kunden. Disse mange skabspassive investorer kan have medvirket til at skævvride undersøgelserne. I Handelsinvest har vi valgt at være aktive. Rigtig aktive. Det behøver dog ikke at betyde, at vi handler meget, men vi tager stilling til de investeringer, vi foretager. Et godt eksempel på dette er Handelsinvest Europa. Der indgår ca. 1.300 aktier i Handelsinvest Europas investeringsunivers. Blandt disse vælger vi at investere i 17 aktier*. En sådan aktiv strategi har også den ulempe, at vores afkast kan afvige fra de underliggende markeder. I både positiv og negativ retning. Omvendt, hvis man går i andres fodspor, kommer man aldrig foran. Med det in mente kan det virke lidt underligt, at det danske Finanstilsyn søger at påvirke danske investeringsforeninger til at bruge en passiv indeks-tankegang i stedet for aktive strategier. I Handelsinvest har vi nu valgt fortsat at være aktive. Vore rådgivere har også gjort det godt på mange områder. Handelsinvest Danmark var således den bedste til danske aktier i 2011, ifølge Jyllands-Posten. Og Handelsinvest Europa og Verden har begge fem stjerner hos Morningstar på tre års sigt. Det betyder, at de er blandt de 10 procent bedste blandt alle europæiske investeringsforeninger de sidste tre år.
Jens Balle Administrerende direktør Læs mere: handelsinvest.dk > nyheder > direktørens hjørne
*= 17 aktier er det absolutte minimum, en investeringsforening kan investere i. Handelsinvest Europa har typisk 18-21 aktier i porteføljen. Resumé · August 2012 27
Vi er målrettede og fokuserede – det betaler sig Handelsinvest Verden
Handelsinvest Europa
Morningstar tre års rating ultimo juni 2012
Handelsinvest Østergade 2 | 7400 Herning | Tlf 97 12 33 55 info@handelsinvest.dk | handelsinvest.dk