Resume feb 2015

ØSTEUROPA

FORRETNINGER FRA KÆLDEREN

Efter finanskrisen står Polen stadig stærkt

Mød to firmaer, der bobler fra undergrunden

side 12

side 18

Resumé

MAD SOM MODE

Derfor hopper vi med på sjove madtrends side 20

BILER

Louise Dorph-Petersen om sin Alfa Romeo side 22

Februar 2015

FORSTYR DE GAMLE MARKEDER OG FÅ SUCCES

Handelsinvest

Faneblad Indhold 3 Leder 4 Noter 6 Riv det gamle marked itu!

Hvis du ikke kan vinde spillet, må du ændre på reglerne.

Sådan lyder filosofien bag fænomenet disruption, som er kommet fra Silicon Valley til Danmark.

10 Eget sommerhus i Sydeuropa – hot eller not?

Hvis du drømmer om fod under eget havebord, skal du lære at sige ‘hola’, for Spanien er lige nu det bedste bud, hvis ferieboligen også skal være en god investering.

12 Europas tiger slumrer I 00’erne var de nye økonomier i Østeuropa oplagte at investere i. I dag er billedet mere broget, men der er stadig gode muligheder, især i Polen. Vi tegner tendensen.

12 4

16 Data kan forudsige fremtiden ISS, Skat og forsikringsselskaberne gør det alle: bruger store mængder data til at spå om for eksempel bygningers rengøringsbehov, firmaers momssnyd og kunders skader. Predictive analytics er det nye sort.

18

18 Nye firmaer vokser fra kælderen Y dmyge kår kan være det helt rigtige afsæt for vækst.

Danske Coffeeship og Simple Matters har droppet de bonede gulve til fordel for et kælderlokale på Nørrebro i København.

20 Når mad bliver mode Palæo, rawfood, nyt nordisk – hvillken skør madtendens er du med på i øjeblikket? Og hvorfor er vi egentlig så optagede af, hvad vi putter i munden?

22 Biler og gadgets Boligstylist Louise Dorph-Petersen fortæller, hvorfor hun elsker sine biler og giver dem navne.

Christiane Vejlø anbefaler de bedste gadgets til kontoret.

24 Markedsudvikling 30 Medlemmernes afkast 31 Eskild Ebbesen: Min bedste investering

22 Resumé er en publikation for medlemmer af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange årligt i forbindelse med hel- og halvårsrapporter. Bladet er et supplement til foreningens årsrapport og giver et resumé af udviklingen i det forgangne halvår.

Distribution Resumé sendes til alle navnenoterede medlemmer. Er der flere medlemmer i samme husstand, tilstræber vi at sende ét eksemplar af Resumé til husstanden.

Ved spørgsmål vedrørende distribution er du velkommen til at kontakte Handelsinvest, tlf. 97 12 33 55.

2 Resumé · februar 2015

Redaktion Henrik Kragh (ansv. redaktør) Lone Skiffard Leif Risvig Ulla Hinge Thomsen (redaktør) Morten Steiniche Sune Gudmundsson Lasse Wamsler Elisabeth Lykke Nielsen Sven Johannesen Christiane Vejlø Redaktionen er afsluttet 16.01.2015 Art direction og produktion Aller Client Publishing

Eliteroer, forfatter og foredragsholder Eskild Ebbesen er ikke i tvivl: Den bedste investering er i træning og sundhed. Resultaterne herfra smitter nemlig af på resten af hverdagen.

Illustration Lotte Andkilde Foto Aller Studio, Lars Just Tryk Reklametryk Oplag 10.000 Ansvarsfraskrivelse Oplysninger i dette materiale kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringer.

Medlemsbladet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller opfordring til køb af investeringsbeviser i afdelinger af Investeringsforeningen

Handelsinvest. Bladet kan ikke erstatte en individuel rådgivning af investor.

Handelsinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til bladets indhold, og investor opfordres til at søge rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering. Oplysninger om de enkelte afdelingers gældende prospekter samt senest offentliggjorte årsrapport eller halvårsrapport kan findes på handelsinvest.dk.

Leder

Kære investor I 2014 fortsatte tendensen med faldende renter.

Mange gange har vi læst overskrifter som “nu kan renten ikke falde mere”, men den eneste, der ikke har forstået budskabet, er renten. Den faldende rente har haft medvirkende indflydelse på, at alle obligationsafdelinger kommer med positive afkast i niveauet 3-5%.

Det globale aktiemarked har budt på tocifrede afkast, især trukket af de største økonomier, USA og Kina. Også Danmark har med et afkast over 17% igen været et attraktivt marked for aktieinvesteringer. Men ingen regler uden undtagelser. Desværre viste Latinamerikas aktier sig at være en investering, der ikke fulgte med resten af verdens udvikling og leverede et lille negativt afkast. Latinamerika blev især ramt af den faldende oliepris i sidste del af 2014.

Omkostninger er en nødvendig del af at kunne udbyde investeringsprodukter, men det er et område, vi løbende forsøger at forbedre os på. Det er da også med stor tilfredshed, at vi kan se tilbage på et 2014, hvor omkostningsprocenten for fjerde år i træk var faldende. Arbejdet for yderligere reduktioner vil fortsætte i 2015.

Formuen i Handelsinvest er steget pænt i 2014.

Det skyldes dels, at kursudviklingerne har været gunstige, dels at vi har taget imod mange nye investorer.

At udviklingen i medlemstallet fortsat er stigende, er for os det bedste signal om, at vores produkter leverer tilfredsstillende resultater. Én ting er historie, men hvordan vil det gå i 2015?

Vil aktierne fortsætte den flotte tendens, og begynder renten at lytte til eksperterne? Begge dele kan du læse mere om i vores markedsrapport på side 24.

2015 er året, hvor jeg er tiltrådt som ny administrerende direktør. Jeg er 50 år og har i hele min aktive karriere været i den finansielle branche. Senest kommer jeg fra en stilling som filialdirektør i Handelsbanken i Slagelse. Jeg ser frem til at kunne være med til at fortsætte den gode udvikling i Handelsinvest og sikre et fortsat fokus på omkostninger og performance. Det er sådan, vi gør os fortjent til også i 2015 at tage imod mange nye medlemmer og beholde dem, der allerede har vist os deres tillid.

God læselyst!

Henrik Kragh

Resumé · februar 2015 3

Noter AKTIER

VINYLEN LEVER STADIG Mens cd’en er ved at dø en stille død, nægter vinylskiven at overgive sig. Faktisk skal vi hele 18 år tilbage for at finde et år, hvor der er solgt flere vinylplader end i 2014. Det oplyser musikbrancheorganisationen BPI i England, der er verdens næststørste musikmarked. Tendensen er den samme i Danmark. Vinylens comeback skyldes især de unge, der har opdaget, at vinylpladerne er et spændende alternativ til de digitale streamingtjenester, som ellers buldrer frem i disse år. Den mest solgte vinyl i 2014 blev ‘AM’ med Arctic Monkeys, men også ‘The Endless River’ med Pink Floyd har solgt godt.

POSITIVE TAKTER FOR AKTIEMARKEDET I 2015 Aktiemarkedet som helhed vil stige mellem 5 og 10% i 2015, vurderer Handelsbankens investeringschef, Anders Kjær.

Det forventede positive afkast for 2015 skyldes disse faktorer.

1.

Den globale vækst vil tiltage i 2015, stærkt hjulpet af det store fald i olieprisen. Det vil slå positivt igennem på virksomhedernes top- og bundlinje og dermed også aktiekurserne.

2.

Prisfastsættelsen: Aktiemarkedet var stort set prisfastsat på samme niveau i slutningen af 2014 som i starten af året, mens de større selskabers indtjeningsvækst ser ud til at blive bedre i 2015 end i år. Det skyldes en kombination af accelererende global vækst og den seneste tids kraftige fald i olieprisen. Sidstnævnte vil betyde højere marginer for en lang række selskaber. Det gælder især inden for industri og transport.

3.

Manglen på alternativer til aktier. De historisk lave renter og centralbankernes lempelige pengepolitik betyder, at mange investorer fortsat vil være pressede til at søge mod risikofyldte aktiver som aktier. Det vil understøtte aktiemarkedet og begrænse størrelsen på eventuelle korrektioner.

4.

Stigende M&A-aktivitet og/eller øgede udbytter og aktietilbagekøbsprogrammer. Virksomhedernes balancer er rekordstærke, eftersom virksomhederne i høj grad har brugt kriseårene til at nedbringe gæld og effektivisere. En del af denne overskudslikviditet skal nu ud og arbejde eller sendes tilbage til aktionærerne via udbytte og aktietilbagekøb.

FLYT TIL NOGET HELT ANDET Træt af villaer og kedelige typehuse? Så er her et par forslag til mere spændende boligformer: ∫ I Vejle ligger et fyrtårn, der er indrettet som bolig. Udbudsprisen var i 2013 knap 5,5 millioner kroner. ∫ I Københavns Havn ligger en færge fra 1959, der er godkendt til privatbolig. Udbudsprisen var 4,2 millioner kroner. ∫ Sidste efterår blev Middelgrundsfortet i Øresund sat til salg hos en mægler for 16,5 millioner kroner. ∫ I Greve blev en mølle af den gode, gamle danske slags forrige år sat til salg som en fuldt funktionsdygtig bolig til en pris på knap 3 millioner kroner.

4 Resumé · februar 2015

ANDERS KJÆR SAMMENFATTER ANALYSEN SÅLEDES Aktier ∫ Globale aktier vil byde på lavere afkast end i 2014. ∫ Lidt større potentiale i europæiske aktier, men også større politiske og økonomiske risici. ∫ EM-aktier er både et go og no go: Asiatiske aktier forekommer fortsat attraktive, mens Latinamerika fortsat ser skidt ud.

Obligationer ∫ Lave europæiske renter lægger en dæmper på amerikanske obligationsrenter.

Risici ∫ Pengepolitiske signaler fra Federal Reserve og Den Europæiske Centralbanks beslutninger om udvidet QE (quantitative easing – kvantitativ lempelse, red.). ∫ Disstabilitet i Grækenland i forbindelse med valg.

3 TRIN TIL SUCCES

KINA

KINAS INFRASTRUKTUR KOSTER DYRT De seneste fem år har kineserne hældt 6,8 trillioner USD i kloakkerne på unødvendig, dårligt udnyttet og ringe produceret infrastruktur. Det oplyser to kinesiske økonomer, der arbejder med landets infrastruktur til det amerikanske nyhedsmedie Bloomberg. Det har længe har været en offentlig hemmelighed i Kina, at der er store problemer med trafikplanlægningen.

GRØNLAND

GRØNLAND ER BEDRE END SIT RYGTE Da grønlænderne gik til valgurnerne i november 2014, var det især landets dårlige økonomi, der var til debat og fyldte i medierne. Men faktisk står det slet ikke så slemt til i Grønland, som man kunne få indtryk af.

“Det er lidt unfair, at vi oftest hører om de negative ting, for der kommer også positive historier deroppefra. Du kan sagtens finde succeshistorier på Grønland. Der er dele af turismen og fiskeriet, hvor det går rigtig godt, og sådan har det været gennem længere tid,” siger Søren Bo Nielsen, professor ved Økonomisk Institut på CBS til videnskab.dk.

Hvad kendetegner succesfulde mennesker? Det har den amerikanske forfatter Robert Greene undersøgt i bogen ‘Mastery’. Han er kommet frem til, at mennesker med succes: • står ved deres følelser • er ligeglade med, hvad andre folk tænker om dem • holder hjernen i gang • slukker for mobilen, når det er nødvendigt • evner at holde fokus, når der er behov for det.

VI VIL IKKE VÆRE VEN MED NABOEN Gode naboer er rare at have, men vi vil ikke have dem alt for tæt på. Det viser en undersøgelse om danskernes naboskaber, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har foretaget. Ifølge undersøgelsen er det kun 8% af os danskere, der er venner med de mennesker, vi bor side om side med.

For hele 65% af os er nabokontakten begrænset til overfladisk snak og hilsner.

UNDERSØGELSE

DANMARK ER VERDENS MINDST KORRUPTE Danmark er endnu en gang blevet kåret som det mindst korrupte land i verden. Det er organisationen Transparency International, der står bag den fornemme kåring, hvor Danmark får 92 point ud af 100 mulige. På pladserne efter Danmark ligger New Zealand, Finland, Sverige og Norge.

I bunden af listen ligger blandt andre Nordkorea og Sudan.

BIL-DESIGNERNES VILDESTE DRØMME Hvordan ville vores biler se ud, hvis der slet ikke var nogen restriktioner?

Det får vi måske svaret på, når et af verdens mest solgte computerspil ‘Gran Turismo’ kommer i 2015 med GT6-versionen, der denne gang indeholder bil-designernes vildeste bud på fremtidens biler. Både designere fra Mercedes-Benz, Aston Martin, Audi, Lamborghini, Mini og Peugeot har lukket op for fantasierne.

Resumé · februar 2015 5

6 Resum茅 路 februar 2015

TEMA: Disruption

FORSTYR ELLER FORSTEN!

Hvordan skal nye virksomheder gøre sig uundværlige? Ved at forstyrre, lyder svaret fra verdens kuvøse for it-milliardærer, Silicon Valley i Californien. Her taler alle om disruption, en slags kreativ destruktion af eksisterende markeder. Tankegangen er også nået til Danmark.

Af Sune Gudmundsson og Lasse Wamsler | Illustration Lotte Andkilde

115

millioner unikke brugere klikker hver måned ind på netmediet Huffington Post. På under 10 år har mediet overhalet avislegender som 163 år gamle The New York Times i popularitet.

For at forklare den succes må man forstå begrebet ‘forstyrrelse’, på engelsk: disruption.

“Vi har disruptet den traditionelle avis. Nu kommer vi til at disrupte tv,” sagde Huffington Posts administrerende direktør, danske Jimmy Maymann, i efteråret til Jyllands-Posten.

Forstyrrelse er blevet det nye prisme, som al innovation anskues igennem. Det førende teknologisite TechCrunch har siden 2011 holdt disrupt-konferencer i vestlige og asiatiske storbyer med deltagelse af håbefulde it-iværksættere og pengestærke investorer.

Amerikanske universiteter tilbyder kurser i forstyrrelse, HBO sender serien ‘Silicon Valley’, hvor vi lærer om forstyrrerne i it-bydelen af samme navn, og herhjemme holdes konferencer, der er rettet imod forstyrrelse i uddannelsessektoren.

Forandrer spillereglerne Men hvad ligger der egentlig i begrebet for-

styrrelse? Et gammelt amerikansk mundheld opsummerer idéen bag: If you can’t win the game, change the rules. For iværksætterne handler det om at introducere et produkt, der forandrer spillereglerne på et marked, så det etablerede erhvervsliv tvinges til at ændre tankegang.

Et berømt eksempel er Airbnb – en hjemmeside for booking af privates lejligheder til overnatning. Siden firmaet blev grundlagt i Californien i 2008, har det overgået selv de største internationale hotelkæder i værdi og forstyrret markedet for overnatning ved at gøre overnatning hos private meget billigere end hoteller.

“ Disruptions har en tendens til at være cykliske.

Cirka hvert 30. år får vi en masse nye innovationer, og det er tilfældigvis lige nu, at idéerne gærer.”

ANDERS DREJER, PROFESSOR I STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING, AALBORG UNIVERSITET

Forstyrrelse kan også være vigtig for etablerede giganter, der for at komme udfordrerne i forkøbet selv må indarbejde idéerne om forstyrrelse. Her er Apple det bedst kendte eksempel. Koncernen har ad flere omgange forstyrret et marked, både da firmaet udkonkurrerede IBM med sine personlige computere, og da det ved lanceringen af iTunes i 2001 gjorde det muligt at købe enkelte sange som digitale downloads. Dette udfordrede pladeselskaber som Sony og ændrede musikbranchen radikalt. Senere skulle markedet for digitale downloads blive forstyrret af den abonnementsbaserede musiktjeneste Spotify, der giver forbrugeren gratis adgang til en enorm online database med musik.

Opstår overalt Forstyrrelse er i dag særligt udbredt blandt tech-entreprenører, men begrebet blev oprindeligt udtænkt af Harvard-professoren Clayton M. Christensen. Han studerede virksomheders kollaps og fandt frem til, at det sjældent er forkerte, men derimod alt for korrekte beslutninger, der gør, at en virksomhed på kort tid kan blive irrelevant. Virksomhederne glemmer, at fremgang i dag ikke altid fører Resumé · februar 2015 7

TEMA: Disruption

“Jeg tror, at vores konkurrenters frygt snarere skyldes, at de er gammeldags, end at de egentlig forstår, hvad der sker.”

MATIAS MØL DALSGAARD, MEDSTIFTER AF GOMORE til succes i morgen. Ud fra denne iagttagelse beskrev Christensen et dilemma, som i dag er gængs forretningslogik: Markedets jordskred og teknologiske spring sker så hurtigt, at virksomheder med milliardstore omsætninger på kort tid kan overflødiggøres af to computernørder i en kælder. Et eksempel er teknologivirksomheden Kodak. I 1996 sad den på to tredjedele af fotomarkedet, men virksomheden undervurderede betydningen af den nye digitale fototeknik, og i 2012 gik den konkurs.

Ifølge Anders Drejer, professor i strategi og forretningsudvikling på Aalborg Universitet, er disruptive innovation kommet for at blive – ja, faktisk har den altid eksisteret. Henry Ford opfandt for eksempel ikke bilen, han forstyrrede markedet for hestevogne med sine billige masseproducerede biler. Når begrebet i dag har særlig medvind, skyldes det, at det rammer ned i en ekstremt opfindsom periode.

“Disruptions har en tendens til at være cykliske. Cirka hvert 30. år får vi en masse nye innovationer, og det er tilfældigvis lige nu, at idéerne gærer. Sidste gang var 1979-1982, da vi fik den personlige computer og internettet,” siger Anders Drejer.

Danske forstyrrelser Teorien om forstyrrelse har gået sin sejrsgang verden over, og tankesættet har også forplantet sig hos danske innovatører. Et eksempel er serieiværksætter og forfatter til en række bøger om iværksætteri Toke Kruse. Han startede sit firma Billy’s Billing, der leverer serverbaseret regnskabssoftware til små og mellemstore virksomheder, fordi han havde en dårlig oplevelse med en bogholder.

FORSTYRRELSENS HISTORIE

Ifølge Kruse så bogholderen passivt til, mens Forstyrrelse eller disruption hvordan nye produktionsregninger, uoverkomhenviser til en markedsaktør, former opstår ved at ruinere melige momsfradrag og der hurtigt ændrer de konde hidtidige. Det var dog rykkergebyrer fra Skat kurrencemæssige spilleregler Harvard-professor Clayton for en hel branche. Det kan M. Christensen, der for alvor hobede sig op i hans ske ved radikalt at forbedre fik udbredt begreberne virksomhed. Så hellere et eksisterende produkt om forstyrrelse i midten af selv sætte økonomien i eller service eller gøre det 1990’erne, hvor han pointesystem, tænkte han. Og billigere. I enkelte tilfælde rede, at succesfulde firmaer forstyrrelse har været går de etablerede spillere på skal forberede sig på, at en bevidst formuleret markedet fallit, når de nye konkurrenter kan komme og spillere dukker op. forstyrre alle vegne fra, og strategi fra starten.

Et eksempel er Michael at virksomheder derfor både “Formålet med at Dell, der i slutfirserne stiftede selv skal kunne redefinere disrupte en branche er Dell. Han opfandt ikke en deres egne forretningsmoat udnytte ens konkurbanebrydende, forstyrrende deller løbende, men også renters svagheder og computerteknologi, men nidkært overvåge nye tengammeldags måde at derimod en forretningsmodenser og konkurrenter. løse et problem på. Vi har del, der optimerede produkKritikere har påpeget, tionen af pc’er, og lancerede at forstyrrelse blot er udnyttet, at regnskabset teknologisk set ringere, endnu en tidstypisk idé om branchen var støvet, men langt billigere produkt forandringsledelse; at de og vi tog afsæt i det end de eksisterende. Det illustrative eksempler er allermest oplagte: dens medvirkede til, at pc’er blev få og udvalgt til netop at manglende brugervenhvermandseje. underbygge teorien. Teorien lighed og forståelse for Omvæltninger af markeder kritiseres desuden for at har eksisteret længe før, at fremføre, at forstyrrelse gør slutbrugeren,” siger han. forstyrrelse blev et marøkonomien mere effektiv For Billy’s Billing er der kedsmantra. Økonomen end før i tiden, skønt der i stadig et stykke vej til for Joseph Schumpeter beskrev 1950’erne og 1960’erne var alvor at forstyrre det dani 1930’erne med begrehøjere beskæftigelse og ske marked. Indtil videre bet ‘kreativ destruktion’, større jobskabelse. har firmaet med opstart Kilder: Anders Drejer, professor i strategi og forretningsudvikling på i 2010 registreret godt Aalborg Universitet og The New Yorker.

17.000 danske virksomheder ud af de 300.000 mikro, små og mellemstore virksomheder i Sammen med medstifter Danmark. Men Toke Kruse tror på sit produkt, Sebastian Seilund er Toke Kruse og hans mission er at transformere bogholflyttet til San Francisco for at få finansieret og udbredt Billly's derjobbet, som vi kender det i dag. Det har Billing til det amerikanske affødt blandede reaktioner i branchen: marked.

“Vi har mødt meget modstand. Bogholdere og revisorer er ikke de mest omstillingsparate mennesker. Men et kendetegn ved disruption er jo også, at markedet ændrer sig.”

Branchefolk eller ej?

Et andet kendetegn ved forstyrrelserne er, at det ofte er folk uden for de etablerede brancher, der forsøger at vende op og ned

12 FORSTYRRENDE BRANCHER Forstyrrelse behøver ikke kun at kendetegne særlige virksomheder, men kan også beskrive en branche, der udkonkurrerer eksisterende brancher. Konsulenthuset McKinsey har givet et bud på 12 brancher, der vil forstyrre markeder det næste årti.

8 Resumé · februar 2015

1

2

MOBILT INTERNET billigere internet til de mobile computerenheder, som flere og flere bærer på sig.

TINGENES INTERNET opkobling af hverdagsgenstande som støvsugere og sko til internettet.

3

4

AUTOMATISERING AF VIDENSARBEJDE udvikling af software, der kan foretage irregulære valg og vurderinger.

LAGRING AF ENERGI

TEMA: Disruption

på tingene. For eksempel var det computerfirmaet Apple, der forstyrrede telebranchen med smartphonen, og stifterne af Airbnb kommer ikke fra hotelbranchen, men har studeret design og it. Ligeledes lærer man intet om biludlejningsbranchen på filosofistudiet, men det var, hvad stifterne af GoMore, Matias Møl Dalsgaard og Søren Riis, studerede i 2005, da de udtænkte konceptet om samkørsel. På hjemmesiden gomore.dk kan hr. og fru Danmark tilbyde eller søge et lift for små penge i forhold til priserne på en taxatur, en togbillet eller biludlejning. Hvad der i 2005 startede som et deltidsprojekt, er i dag blevet Danmarks største portal for samkørsel med 200.000 medlemmer på landsplan og en vækst på cirka 15.000 medlemmer om måneden. I dag udbyder firmaet også biludlejning ud fra samme princip som samkørsel med private udbydere samt decideret leasing af biler i Danmark, Sverige, Norge og snart Spanien. GoMore er ikke alene om konceptet med privat biludlejning, men konkurrerer blandt andet med minbildinbil.dk, og selv om brancheforeningen Danske Biludlejere har forsøgt at imødegå privat biludlejning, kan

Forfriskende brud En anden dansk virksomhed, der forsøger at rive markedets spilleregler itu, er Queue-it.

De fleste kender det virtuelle kø-system, der tages i brug, når titusinder af borgere hvert år valfarter til Skats hjemmeside for at hente deres årsopgørelser, men det er nok de færreste, som kender Queue-it, der står bag.

Før i tiden brød Skats side sammen, når årsopgørelserne blev givet fri, men kø-løsningen har gjort det nemmere at styre belastningen.

På få år har en halv milliard brugere været igennem kø-systemet, og kunderne tæller også firmaer som T-Mobile og Toys “R” Us. For Camilla Ley Valentin, medstifter af

Queue-it, er forstyrrelse en vigtig rettesnor.

“For os repræsenterer disruption noget forfriskende og et brud med forstenede vaner.

Vi ser helt klart os selv i forlængelse af den tradition,” siger hun.

Camilla Ley Valentin så en oplagt forretningsmulighed i, at de fleste virksomheder på nettet har størst omsætning i korte vækstperioder, såkaldte peaks. Mere og mere nettrafik sker i peaks, og i USA ligger halvdelen af omsætningen på internettet på blot 10 kalenderdage. Derfor er belastningssituationer essentielle for mange virksomheder, og det var i den erkendelse, at idéen til Queue-it opstod. Selv om Queue-it tilbyder et efterspurgt produkt til disse spidsbelastninger, kan det ifølge Camilla Ley Valentin være en udfordring at forstyrre konventionerne på et marked, hvis man er alene om det.

“Markedsføring og salg bliver sværere, fordi man er den eneste på markedet, der gør det på denne anderledes måde, når man har opfundet noget nyt. Hvis man ikke ved, at der findes et online-køsystem, så søger man jo heller ikke efter det på nettet,” siger hun.

“ Markedsføring og salg bliver sværere, fordi man er den eneste på markedet, der gør det på denne anderledes måde, når man har opfundet noget nyt.”

CAMILLA LEY VALENTIN, MEDSTIFTER AF QUEUE-IT

5

6

7

AUTONOME KØRETØJER Teknologi til at fritage mennesker fra navigation af køretøjer.

CLOUD-TEKNOLOGI Server-baseret lagring af data.

AVANCEREDE MATERIALER MED FORBEDRET STYRKE, VÆGT ELLER FUNKTIONALITET

8

9

10

11

12

3D-PRINT

AVANCERET ROBOTTEKNOLOGI

FORBEDREDE METODER TIL EFTERSØGNING OG UDVINDING AF OLIE OG GAS

NÆSTE GENERATIONS GENTEKNOLOGI Hurtigere og billigere dna-modifikation.

VEDVARENDE ENERGI

Resumé · februar 2015 9

Kilde: McKinsey Global Institute

Matias Møl Dalsgaard taler stort set kun om forstyrrelse i forbindelse med GoMore, når han skal tiltrække investorer. “Jeg bruger en stor del af min tid på at tale med investorer, og det er klart, at du får lyset frem i deres øjne, når du siger disruption,” siger han.

firmaer som Europcar tage det roligt indtil videre, mener Matias Møl Dalsgaard. GoMores model for privat biludlejning forstyrrer måden, som markedet for biludlejningen har fungeret på, men den ødelægger ikke fundamentet for den traditionelle branche, siger han: “Vi udlejer cirka 70 biler om dagen, så det er bare en dråbe i havet. Jeg tror, at vores konkurrenters frygt snarere skyldes, at de er gammeldags, end at de egentlig forstår, hvad der sker. Vi er i højere grad med til at skabe vækst inden for biludlejning, end vi tager af den eksisterende kage.”

Til gengæld har GoMores største ydelse, samkørsel, været et forstyrrende element for langdistancerejser med bus og tog i Danmark.

“20-30.000 mennesker rejser med GoMore om måneden, og der er ingen tvivl om, at en del af dem ellers ville have rejst med DSB,” siger Matias Møl Dalsgaard.

Bolig i udlandet

Feriehus i udlandet bliver en god forretning igen Efter den økonomiske nedtur blæser mildere vinde igen over ejendomsmarkedet i Sydeuropa.

Men det er ikke ligegyldigt, hvor du får klipklapper under eget bord.

Af Elisabeth Lykke Nielsen | Foto iStockphoto

D

rømmer du om bare fødder i vandkanten, vind i håret og lune aftener med kølig hvidvin på din egen terrasse i Sydeuropa, har du sikkert lagt mærke til, at panderynkerne hos din investeringsrådgiver bliver knap så dybe som for få år tilbage, når du lufter drømmen.

Under visse forudsætninger vil chef for Handelsbankens private banking-afdeling Carsten Højegaard da også godt svare et forsigtigt “måske” til spørgsmålet om, hvorvidt det er en god idé at købe bolig i udlandet netop nu. Og skal det være, skal det være Spanien, der udmærker sig ved at have oplevet et markant prisfald på boliger de senere år.

“Prisindekset på boliger i Spanien ligger i øjeblikket på samme niveau som medio 2005, og samtidig er der svage tegn på, at udviklingen på boligmarkedet er ved at vende. Dels er de økonomiske reformer begyndt at virke, hvilket får spanierne til at efterspørge boliger igen, dels er efterspørgslen fra udenlandske købere begyndt at stige,” fortæller han.

10 Resumé · februar 2015

Glem Frankrig og Italien Det spanske boligmarked har været hårdt ramt de senere år, fordi udbuddet op til finanskrisen var meget stort.

“Alt for mange havde for høje forventninger til, hvad deres bolig var værd – blandt andet englændere, som var trængte over det svage pund og havde svært ved at sælge deres feriebolig uden store tab. Samtidig havde der været et kæmpe boom i byggeriet, som gjorde, at markedet blev oversvømmet med ferieboliger,” fortæller Carsten Højegaard, der nu forsigtigt skønner, at Spanien går lysere tider i møde.

Går dine ønsker mere i retning af pasta eller baguette end paella og tapas, er Carsten Højegaard mere forbeholden. Det skyldes landenes usikre økonomiske situation.

“I Frankrig har boligmarkedet ikke oplevet helt de samme fald som i Spanien. Samtidig døjer landet med en skrantende indenlandsk økonomi. I Italien er økonomien heller ikke for god, og samtidig har landet været hårdt ramt af Berlusconi-effekten, som har resulteret i en

ugennemskuelig skattelovgivning og et dyrt og tungt gebyrapparat,” siger han.

Business eller pleasure Om en feriebolig er en god investering, afhænger af mere end priser, afkast og omkostninger. Først og fremmest skal du beslutte, om det er en bolig, du rent faktisk vil bruge, eller udelukkende et investeringsobjekt.

“Ferieboligen er at betragte som en del af ejendomsporteføljen på lige fod med villaen og sommerhuset i Danmark, eventuelle forældrekøbslejligheder, erhvervsejendomme eller byggegrunde, du ligger inde med,” påpeger Carsten Højegaard.

Hvor stor en del af den samlede formue, det er fornuftigt at lade ejendommene udgøre, afhænger både af brugsværdien og værdien af ejendommene og af din egen risikoprofil.

“Er det en ren investering, skal du sørge for, at dine aktiver i din ejendomsportefølje indgår på lige fod med dine øvrige aktiver, så hele aktivfordelingen afspejler din investeringsprofil, inklusive fordelingen mellem aktier

Bolig i udlandet

og obligationer i værdipapirporteføljen,” siger Carsten Højegaard.

Forestiller du dig derimod, at du selv vil bruge ferieboligen, kan du godt forsvare at lade ejendommen udgøre en lidt større andel af din samlede formue. I så fald er der større indikation for, at du bør købe nu.

“Herlighedsværdien – eller nytteværdien, om du vil – er også en vigtig del af overvejelserne i at købe en feriebolig. Den kan ikke gøres op i penge,” minder private bankingchefen om.

Skal man forsøge at fastsætte en risikoprofil på investeringen i en feriebolig i udlandet med udgangspunkt i, at det er en ren investering, er kun én ting sikkert: Du må være indstillet på, at ejendomme ofte er en langsigtet investering.

“Ejendomme som investeringsobjekt reagerer oftest langsommere på markederne end for eksempel aktier og obligationer. På godt og ondt. For det betyder samtidig, at ejendomspriserne tager længere tid om at rette sig igen efter et fald, og så længe er det ikke sikkert, du har lyst til at beholde boligen,” påpeger Carsten Højegaard.

Det med småt og på spansk De juridiske og skattemæssige finurligheder i Sydeuropa er mange, og derfor anbefaler Carsten Højegaard altid sine kunder at kontakte en jurist med speciale i det pågældende lands lovgivning for at få lavet et testamente og gennemgå dokumenter og vilkår.

“For eksempel arbejder spanierne med en formueskat på op til 3% af den samlede formue – altså friværdien i boligen – og samtidig er der et sæt meget indviklede

arveregler, som kommer i spil, hvis ejeren af ejendommen går bort, og arvingerne enten vil overtage eller sælge boligen,” fortæller han.

Formueskat og arveafgift gør det mest oplagt at finansiere en feriebolig med lån. Ifølge Carsten Højegaard kan det nogle gange bedst betale sig at låne pengene til ferieboligen i Danmark. Hvorvidt det ligefrem er en god idé at tage lån i ferieboligen, afhænger

“ Herlighedsværdien – eller nytteværdien, om du vil – er også en vigtig del af overvejelserne i at købe en feriebolig. Den kan ikke gøres op i penge.”

CARSTEN HØJEGAARD, CHEF FOR HANDELSBANKENS PRIVATE BANKING- AFDELING blandt andet af boligens pris, arvtagere og meget andet.

En gearet investering I kraft af ferieboligens belåning begynder investeringen at ligne en gearet investering.

Og det forhøjer som bekendt risikoen.

“Hvis du køber en feriebolig for lånte penge og udelukkende betragter den som en investering, er det helt klart at betragte som en gearet investering,” lyder det fra private banking-chefen, der opstiller dette regnestykke: “Du køber en lejlighed for 2 millioner kroner, hvoraf du har lånt de 60%. Dermed er din investerede kapital på 800.000 kroner. Hvis

ejendomspriserne i dit område falder med 10%, er din lejlighed pludselig kun 1,8 millioner kroner værd, men du skylder stadig 1,2 millioner, så i princippet er din likvide investering faldet med 200.000 kroner eller 25%.”

Omvendt har du selvfølgelig tjent 25%, hvis ejendomsmarkedet går op med 10.

Flimmer i krystalkuglen Ifølge private banking-chefen er det svært at sige noget om boligmarkedet de næste år.

En del tyder på, at det er ved at bunde ud, og at der er spæde tegn på bedring – også i Spanien. Men Europa står stadig over for en lang række økonomiske udfordringer. EU har netop igangsat en vækstplan på 315 milliarder euro, svarende til 2.350 milliarder danske kroner, der skal sætte gang i væksten i eurozonen. Der er dog stadig store udfordringer med den næststørste og tredjestørste økonomi i eurozonen, altså Frankrig og Italien.

Spanien har igangsat adskillige initiativer for at trække sig ud af den anstrengte økonomiske situation, og der var forventet en vækst på 1% for 2014. Men Spanien har stadig en arbejdsløshed på hele 24%, så rejsen er langtfra slut.

“Rigtig mange ting kan udsætte prisstigningerne eller ligefrem sætte priserne endnu længere tilbage på ferieboliger sydpå, men de meldinger, vi får fra blandt andet vores kontor i Marbella, tyder på, at vi har set en vending i både priser og antallet af handler på spanske ferieboliger i de populære feriesteder i 2014.

Det skal bare gerne fortsætte i 2015 og fremefter,” siger Carsten Højegaard.

Så måske er det nu, du skal købe den feriebolig, du drømmer om.

Resumé · februar 2015 11

Østeuropa

ESTLAND

LETLAND

LITAUEN

POLEN

TJEKKIET

SLOVAKIET

UNGARN

SLOVENIEN

RUMÆNIEN

BULGARIEN

12 Resumé · februar 2015

Østeuropa

EUROPAS TIGER SLUMRER, men skal nok vågne igen

Lige nu er det svært at finde gode steder at gøre investeringer i Østeuropa, men det kommer til at ændre sig, siger eksperterne. Og allerede nu kan investorerne godt være vågne og holde øje med blandt andet Rumænien.

Af Morten Steiniche | Foto iStockphoto

D

et så ellers godt ud.

Op gennem 00’erne var østlandene Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier med meget høj vækst og en optimistisk tro på fremtiden. Østlandene var et godt sted at lægge investeringerne. Siden har tigrene – bortset fra Polen – været en tur i buret.

Først kom finanskrisen, og så kom krisen mellem Ukraine og Rusland. Så vækstmotoren er sat i et noget lavere gear, og investorerne er tilbageholdende.

Der er dog stadig grund til at være positiv, mener eksperterne. Østlandene har nemlig fortsat et stort, opsparet vækstbehov, fordi landene stadig skal indhente årtiers under-investeringer. Dermed er det stadig muligt at gøre gode investeringer i flere af de EU-medlemslande, der tidligere blev regeret af de kommunistiske regimer.

Polen – og de andre Det land, hvor der i øjeblikket kan gøres de bedste – eller sikreste – investeringer, er uden tvivl Polen.

“Polen har jo haft en positiv udvikling

selv efter finanskrisen. Landet har mange spændende virksomheder, især entreprenørvirksomheder. Men man skal også være klar over, at det ikke længere er billigt at investere i Polen, da aktiemarkedet i Polen er højt værdisat sammenlignet med andre børser. Derimod er det fordelagtigt at foretage direkte investeringer i Polen sammenlignet med andre lande i Vesteuropa, men dyrere end for eksempel Rumænien og Bulgarien, der har lavere lønninger,” siger Christopher Sundman, der er ansvarlig for Handelsbankens investeringer i Østeuropa og har arbejdet med investeringer i Østeuropa, siden jerntæppet faldt i 1989.

Til gengæld er der et stykke vej til, at de andre østlande når vores niveau i Vesten.

Det gælder både de såkaldte EU8-lande, som kom med i EU i 2004: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien – og Rumænien og Bulgarien, som blev indlemmet i 2007, samt Kroatien, som kom med i 2013.

“Den største forskel på Øst- og Vesteuropa er, at indkomsten per indbygger er meget lavere i øst. Det er hovedforskellen,” siger Christopher Sundman.

For eksempel er den månedlige gen-

nemsnitsindkomst i Rumænien 2.600 kroner. I Danmark er den over 24.000 kroner, altså næsten 10 gange mere.

Potentiale i Tjekkiet og Ungarn Fra årtusindeskiftet og frem til finanskrisen oplevede næsten alle østlande et sandt økonomisk boom med meget høje vækstrater. I hele perioden fra 2004 og frem til i dag voksede østlandenes indkomster målt som BNP per indbygger med op til 6% om året, men øst og vest er langtfra harmoniseret, siger Christopher Sundman.

“Hvis du antager, at væksten fremover vil være dobbelt så høj i Østeuropa som i Vesteuropa, så vil det stadig vare 25-30 år, før vi er på det samme niveau,” påpeger han.

Selv om der rundt om i Østeuropa er langt mellem snapsene for investorer for tiden, er der dog både lande, som allerede er interessante nu, og lande, som er værd at holde øje med.

“I Tjekkiet kan man forvente en fornuftig økonomisk udvikling,

Resumé · februar 2015 13

Østeuropa

“Hvis du antager, at væksten fremover vil være dobbelt så høj i Østeuropa som i Vesteuropa, så vil det stadig vare 25-30 år, før vi er på det samme niveau.”

CHRISTOPHER SUNDMAN, ANSVARLIG FOR HANDELSBANKENS INVESTERINGER I ØSTEUROPA

1. Den ungarske bank OTP er værd at se på for vestlige investorer.

2. Korea, Kina og Tyskland har et godt øje til bilindustrien i Ungarn.

3 + 4. Polen er stadig godt kørende, også efter finanskrisen. Landet er velfungerende, men ikke helt billigt længere.

5. Estland var kæledægge i 00’erne, men har tabt pusten siden den hurtige og effektive privatiseringsproces. Byggevirksomheden Merko er dog stadig værd at holde øje med.

der er knap så følsom over for de problemer, der er omkring sanktionerne mod Rusland. Det skyldes, at Tjekkiet i langt højere grad er præget af en tilknytning til Tyskland og Østrig,” siger Peter Kyhn, erhvervsjournalist og virksomhedskonsulent med speciale i østlandene.

Det kan også være interessant at rette blikket mod Ungarn. Landet havde op til finanskrisen en stærk økonomi med en høj vækst, der især var centreret omkring ejendomsmarkedet. Blandt andet derfor var finanskrisen meget hård ved Ungarn, som var længe om at få vendt skuden, og da det endelig var ved at ske, blev landet – der har en stor eksport af landbrugsvarer – ramt af sanktionerne mod Rusland.

“Der foretages i øjeblikket mange direkte investeringer fra hovedsagelig bilindustrien fra koreanske, kinesiske og tyske bilproducenter eller underleverandører,” fortæller Christopher Sundman, der også ser et investorpotentiale i Ungarn. Der er nemlig, siger han, en håndfuld spændende virksomheder, som det kan betale sig at kigge nærmere på, for eksempel den ungarske bank OTP.

Hold øje med Rumænien Et af de lande, der i øjeblikket har sværest ved at tiltrække investeringer, er Rumænien, som også er

1

14 Resumé · februar 2015

EU’s fattigste land. Store dele af Rumænien er temmelig underudviklet, og man kæmper blandt andet med en stor grå sektor i økonomien med korruption og sort arbejde. Der er flere danske landbrugsbedrifter i Rumænien, idet landet har en god jord og et godt klima. Men i øjeblikket er landbrugsproduktionen ligesom i Ungarn ramt hårdt af handelssanktionerne imod Rusland, som Rumænien har en stor eksport af landbrugsprodukter til.

Christopher Sundman mener dog, at Rumænien har potentialet til at blive et af de bedste østlande at investere i om fem til ti år.

“Landet har en åben økonomi og en pæn vækst hvert år. Regeringen fortsætter med at privatisere de gamle statsejede selskaber, og det ser ud til, at man gør alting rigtigt lige nu.

Rumænien er i dag, hvor Polen var for 10 år siden. Og allerede nu kan det godt lade sig gøre at finde nogle mindre virksomheder med spændende vækstpotentiale, vurderer Handelsbankens ekspert.

Virksomhedskonsulenten Peter Kyhn peger på Slovenien som endnu et land, det godt kan betale sig at have forventninger til for fremtiden.

“Slovenien har haft det meget svært. Op til finanskrisen var landet et sandt wunderkind. Det ligger i Østrigs baghave og var det første østland, der fik euro. Men landet blev hårdt ramt af finanskrisen, og først nu er der ved at komme gang i den positive vækst igen. Det er en fordel for Slovenien, at det ligger så tæt på Østrig og Italien, og hvis det havde gået godt i Tyskland, så skulle det nok også have gået meget bedre i Slovenien. Der er bestemt et potentiale i det land,” siger Peter Kyhn.

2

Baltikum har tabt pusten Begge eksperter er enige om, at Baltikum næppe er stedet, hvor man i øjeblikket kan gøre gode forretninger. I modsætning til flere af de større østlande som for eksempel Polen og Rumænien, hvor der stadig er gang i privatiseringsprocessen efter planøkonomiens fald, så var den del af festen temmelig hurtigt overstået i Baltikum. Også her er det svært at finde interessante virksomheder at investere i. Der er simpelthen, siger Christopher Sundman, for få selskaber på børserne i Baltikum med tilstrækkelig kapital. Han peger dog på tøjkæden Apranga i Litauen og byggeselskabet Merko i Estland som et par af sine egne investeringsfavoritter i Baltikum.

Heller ikke Slovakiet er voldsomt interessant for investorerne at beskæftige sig med.

“De har en børs, men der er ikke rigtig noget at investere i. Der er kun få børsnoterede selskaber, og der er ingen aktiv handel på børsen,” siger Christopher Sundman.

I puljen af lande, der absolut ikke har investorernes bevågenhed, kommer også Bulgarien.

Landets politiske system er endnu ikke stærkt nok, og man har store problemer med korruption og sort økonomi. Alligevel mener Peter Kyhn godt, at man kan tillade sig at have positive forventninger til landet på sigt. Især på grund af Bulgariens placering tæt på Tyrkiet, som er en af verdens nye stærke vækstøkonomier.

“Tyrkiets økonomi kan meget vel blive en driver for den økonomiske vækst på Balkan. Det gælder for Bulgarien, men det gælder også for Rumænien,” siger Peter Kyhn.

3

Østeuropa Forbrugsgoder og infrastruktur Ønsker man at investere i Østeuropa nu, er der to hovedområder, som er mest interessante ifølge Handelsbankens investeringsekspert. Det første er forbrugsgoder.

“Når folk får flere penge mellem hænderne, vil de også forbruge mere. Det starter med et øget forbrug i detailhandlen, især til mad. Derfor ser vi, at der åbner flere og flere detailhandelsbutikker i Østeuropa.

Dernæst er det interessant at se på, hvad der kan gøres af investeringer i butikker og kæder, der sælger elektronik og hårde hvidevarer, som er det næste, folk vil forbruge. Derefter køber de biler.”

Restaurantkæder og biografer er ligeledes oplagte investeringsområder.

Det andet hovedområde er infrastrukturen.

“Man bør se på, hvilke virksomheder der arbejder med infrastruktur, som også er et område, der gives EU-støtte til. Endvidere er banksektoren et oplagt investeringsområde.

Bankerne låner jo penge ud til byggevirksomheder og forskellige projekter,” siger Christopher Sundman.

“Rumænien er i dag, hvor Polen var for 10 år siden. Og allerede nu kan det godt lade sig gøre at finde nogle mindre virksomheder med spændende vækstpotentiale.”

CHRISTOPHER SUNDMAN, ANSVARLIG FOR HANDELSBANKENS INVESTERINGER I ØSTEUROPA

4

“ DEN STØRSTE RISIKO ER SELVTILFREDSHEDEN”

Det polske eventyr fortsætter, mener Jens-Christian Møller, direktør i elinstallationsvirksomheden BIC Group, der har hovedsæde i Stettin i Polen. Så længe polakkerne holder sig på tæerne.

Af Morten Steniche problem. I de 15 år, jeg har drevet virksomhed i Polen, har jeg tværtimod oplevet et embedsværk, der har fornyet sig helt enormt med hensyn til serviceniveauet for borgerne og specielt for virksomhederne. På erhvervsudviklingscentret i Stettin sad der for 15 år siden én mand, der kunne tale ét fremmedsprog, og det var fransk. I dag sidder der 20 medarbejdere, som er klar til at tage hånd om de udenlandske virksomheder, der vil etablere sig, og der er etableret tætte relationer til både revisorer og advokater.

Hvis du fortæller dem, at du har gang i et projekt, bliver du taget i hånden og hjulpet lige så meget, som du ville blive hjulpet af tilsvarende organisationer i Danmark.

Jens-Christian Møller er stifter og tidligere formand for Polish-Danish Chamber of Commerce, PDCC, der har til formål at fremme de forretningsmæssige muligheder mellem Polen og Danmark.

Hvordan oplever du klimaet for investeringer og vækst i Polen i øjeblikket?

Siden 2002 har jeg haft næsten halvdelen af mit arbejdsliv i Polen, og i hele den periode har landet oplevet en konstant vækst. Samtidig oplever Polen en national voksende selvtillid på alle niveauer af samfundet.

Skyder der stadig nye virksomheder op over det hele?

Ja, sådan er det faktisk. Jeg bevæger mig hovedsageligt på to lokationer: i Stettin, hvor vi har vores hovedkontor, og så i Herning. Begge steder er jo byer i provinsen. Men i Herning får man øje på butikker, der lukker, og produktionslokaler, der står tomme.

I Stettin er det lige omvendt.

Her foretages der masser af nye investeringer. Der byg-

ges nye fabrikker, åbnes nye butikker og butikscentre og foretages masser af offentlige investeringer. Stettin har lige fået et nyt musikhus, som er designet af en spansk arkitekt, og de bygger letbaner og nye kontorer.

Hvad er dine forventninger til Polen for fremtiden?

For 15 år siden frygtede jeg, at den polske økonomi på et eller andet tidspunkt ville løbe for stærkt og miste sin konkurrenceevne. Sådan er det ikke gået. Man har meget stor selvtillid i Polen i dag, og det er spørgsmålet, om man på et eller andet tidspunkt bliver for selvtilfredse, ligesom jeg oplever, at vi er blevet det i Danmark. Er man på vej ind i en boble, hvor der er for stor vækst i lønningerne, og hvor politikerne giver for store gaver til befolkningen? Det kan man altid være nervøs for.

Hvor meget spiller det ind for Polens væksteventyr, at det er så stort et hjemmemarked?

Det havde i hvert fald stor betydning for mig, da jeg valgte at etablere mit firma i Polen, at landet har 38 millioner indbyggere.

Er det nemt at starte virksomhed op i Polen?

Ja! Der er ganske vist flere administrative procedurer i Polen end i Danmark, men jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet, at det har været et

5

Resumé · februar 2015 15

Predictive analytics

D ATA 1 0 1 0

1 0 0 0

1 1 0 1

0 0 1 0

0 0 0 0

0 1 1 0

1 1 1 1

0 0 1 0

0 1 0 1

0 1 0 1

1 0 1 0

1 1 1 1

0 1 0 1

1 0 1 0

1 0 1 1

1 1 0 1

0 1 0 0

0 1 0 1

1 0 1 1

1 1 0 0

1 0 1 0 1 0 1 0

1 0 0 0 1 0 0 0

1 1 0 1 1 1 0 1

0 0 1 0 0 0 1 0

0 0 0 0 0 0 0 0

0 1 1 0 0 1 1 0

1 1 1 1 1 1 1 1

0 0 1 0 0 0 1 0

0 1 0 1 0 1 0 1

0 1 0 1 0 1 0 1

1 0 1 0 1 0 1 0

1 1 1 1 1 1 1 1

0 1 0 1 0 1 0 1

1 0 1 0 1 0 1 0

1 0 1 1 1 0 1 1

1 1 0 1 1 1 0 1

0 1 0 0 0 1 0 0

0 1 0 1 0 1 0 1

1 0 1 1 1 0 1 1

1 1 0 0 1 1 0 0

1 0 1 0

1 0 0 0

1 1 0 1

0 0 1 0

0 0 0 0

0 1 1 0

1 1 1 1

0 0 1 0

0 1 0 1

0 1 0 1

1 0 1 0

1 1 1 1

0 1 0 1

1 0 1 0

1 0 1 1

1 1 0 1

0 1 0 0

0 1 0 1

1 0 1 1

1 1 0 0

1 0 1 0

1 0 0 0

1 1 0 1

0 0 1 0

0 0 0 0

0 1 1 0

1 1 1 1

0 0 1 0

0 1 0 1

0 1 0 1

1 0 1 0

1 1 1 1

0 1 0 1

1 0 1 0

1 0 1 1

1 1 0 1

0 1 0 0

0 1 0 1

1 0 1 1

1 1 0 0

KAN FORUDSIGE F R E M T I D E N

16 Resum茅 路 februar 2015

Predictive analytics

Når data-analytikerne går i gang med at analysere på store mængder data, åbner fremtiden sig, og det bliver muligt at forudsige, hvordan den med stor sandsynlighed vil forme sig.

Af Morten Steiniche | Foto iStockphoto

I

SS’ hovedkontor i Søborg er fyldt med sensorer. Den verdensomspændende rengøringsvirksomhed er i færd med at indsamle data, der kan mere end blot fortælle, i hvilke rum der er særligt store behov for at få gjort rent, og hvor det er nok med en hurtig tur med støvsugeren.

Når der er indsamlet store mængder informationer om medarbejdernes færden i virksomheden over en periode, vil ISS’ dataspecialister nemlig også kunne forudsige, hvordan virksomhedens rengøringsbehov vil se ud fremtiden.

“Vi vil ret præcist kunne sige, hvor og hvornår der er behov for at få gjort rent. Dermed kan vi lave en meget bedre serviceplanlægning,” siger Henrik Trepka, IT-direktør for Group IT i ISS. Metoden kaldes predictive analytics. Det er big data, indsamlingen af store mængder data, der har gjort det muligt at lave disse sandsynlighedsforudsigelser om fremtiden, og det er ikke bare noget, der optager den verdensomspændende virksomhed i Søborg. Ønsket om at kigge ind i fremtiden holder data-analytikere vågne over hele kloden.

“Predictive analytics er det nye sort,” siger Mads Lykkeholm Klausen, Country Manager i Business Analytics hos IBM, der blandt andet udvikler predictive analytics-modeller til virksomheder og organisationer.

Vindue mod fremtiden Big data opstår, når virksomheder, offentlige institutioner eller organisationer samler store mængder informationer. Det kan for eksempel være Dansk Supermarked, der indsamler data om alle de transaktioner, der foregår, når vi danskere køber ind i Netto.

Når informationerne er samlet, går dataspecialisterne i gang. Er der nogen særlige mønstre, der dukker op? Hvilke tendenser gør sig gældende? Og fremfor alt, er der sammenhænge, som ikke før har været tyde-

“ Predictive analytics vil blive brugt i de fleste brancher, hvor man har flere kunder, end man lige selv kan overskue.”

RASMUS PAGH, PROFESSOR, IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

hvad folk har lyst til at lytte til. Bankerne bruger modellerne til at forudsige kundernes kreditværdighed. I trafikken forudsiger GPS’en, hvor der vil være flaskehalse, og i sundhedsvæsenet bruges modellerne til at sige noget om, hvilke patienter der vil være i farezonen for at udvikle bestemte sygdomme.

Tingenes internet lige? For eksempel opdagede et bogforlag, at der var en nøje sammenhæng mellem bogsalg og besøg på forfatternes Wikipediasider, efter at forlaget fik mulighed for at sammenligne data fra det digitale opslagsværk med data fra bogsalget. Den viden kunne forlaget bruge til at målrette markedsføringen.

Ved at analysere på meget store mængder informationer kan data-analytikerne få indblik i trends og adfærdsmønstre, som hidtil har været skjult, fordi de ikke tidligere har været i stand til at overskue så store datamængder.

Informationerne bliver simpelthen til vinduer mod fremtiden.

Det kan Skat blandt andet tale med om.

For to år siden udviklede IBM en predictive analytics-model, som Skat bruger til at finde de karakteristika, som kendertegner personer og virksomheder, der er for sent ude med momsangivelserne.

“Desuden har predictive analyticsmodellen gjort det muligt for Skat med 70% sandsynlighed at forudsige, hvornår det bedste tidspunkt er at inddrive momsen hos skyldnerne. Endelig kan modellen med 92% sandsynlighed fastslå, om en virksomhed er ved at gå konkurs,” siger Mads Lykkeholm Klausen fra IBM.

Forudsiger skader Masser af brancher kan bruge predictive analytics til at tilpasse sig kundernes behov, siger professor Rasmus Pagh fra IT-Universitetet i København: “Jeg tror, predictive analytics vil blive brugt i de fleste brancher, hvor man har flere kunder, end man lige selv kan overskue.

Hvis det er brancher, hvor man har nogle få store kunder, vil det stadig være key account manageren, der taler med dem. Men så snart man er oppe i en forretning, der skalerer ud over det antal, man kan håndtere personligt, tror jeg, der kommer til at være et pres for at bruge den her type metoder for at kunne konkurrere.”

Forsikringsbranchen kan – når de bruger predictive analytics-modellerne til at analysere på deres data om kunderne – med stor sikkerhed vurdere, hvad deres kunder får af skader.

Inden for salg og marketing kan modellerne bruges til at analysere og forudsige forbrugernes adfærd og købemønstre. Musikbranchen bruger predictive analytics til at forudsige,

Men ét er at analysere på de data, der kommer af sig selv. Noget andet er at skabe helt nye data, sådan som ISS gør, når de sætter sensorer op. Det kaldes internet of things (tingenes internet), og her er potentialet enormt.

En sensor i køleskabet giver dig besked, når det er tid til at købe mere mælk. En sensor i bilen gør dig opmærksom på, at du snart skal en tur på værksted, da gearkassen snart vil gå i stykker. Andre sensorer i bilen sender data af sted til dit forsikringsselskab, der til gengæld kvitterer med en lavere præ-

“ Vi vil ret præcist kunne sige, hvor og hvornår der er behov for at få gjort rent. Dermed kan vi lave en meget bedre serviceplanlægning.”

HENRIK TREPKA, IT-DIREKTØR FOR GROUP IT I ISS mie, da de vurderer, at du formentlig vil køre uden skader de næste mange år.

Mange er for længst begyndt at arbejde med tingenes internet. Danfoss har for eksempel sensorer på pumperne, der ved hjælp af støjafgivelser forudsiger, hvornår pumperne skal udskiftes. Og i nogle butikker sidder sensorer, der fortæller leverandørerne, at der snart skal køres flere varer ud.

Analysen er afgørende Ved at bruge sensorer får virksomheder som ISS adgang til en masse nyttig data. Men det nytter ikke at have alle disse informationer, hvis man ikke også bruger predictive analytics til at analysere på informationerne.

“Hvad viser dataene om forbrugsmønstret, og hvordan kan vi bruge disse data til at gå ind og ændre vores planlægning? Det ser vi på. Vi ønsker jo ikke at komme til kunden og gøre rent hver anden time, men vil hellere gøre det, når der er behov for det. Vi bruger predictive analytics til at forudse, hvornår der er behov for, at vi kommer ud til dem, hvorved vi kan levere en endnu bedre service. Derfor er det et af vores strategiske forretningsområder,” siger Henrik Trepka fra ISS, der ud over hovedkontoret i Søborg også har opsat sensorer i bygningerne hos flere kunder i Holland og Sverige.

Resumé · februar 2015 17

Kælderforretninger

NYSTARTEDE KÆLDERVIRKSOMHEDER

YDMYGHEDEN er en del af strategien Nystartede virksomheder har ikke altid råd til de største kontorer på de dyreste adresser.

Men skal man vælge lokaler efter adresse eller komfort? Resumé har besøgt to nye virksomheder, der laver forretninger fra en ydmyg kælder.

Af Sven Johannesen | Foto Lars Just

E

t broget mønster af pletter tegner sig på de fugtige vægge, hvor pudset er drysset af. Og man bliver ikke just blændet af dagslyset i den halvdunkle kælder ved Sankt Hans Torv i København, hvor det digitale bureau Simple Matters og kaffefirmaet Coffeeship deler kontor. På de hjemmesnedkererede krydsfiner-borde står laptops og kaffeposer af den slags, som Coffeeship leverer. Strategisk placeret i midten af lokalet er Moccamasteren i fuld gang med at brygge firmaets friskristede kaffe til den lille flok entreprenører, der er fordybet i arbejdet med at skaffe nye kunder og løse de opgaver, som allerede er i hus.

Ambitionerne er nemlig en del større, end

18 Resumé · februar 2015

hvad de ydmyge lokaler umiddelbart signalerer. Virksomhedernes kælderplacering har da også fået blandet modtagelse af kunder og samarbejdspartnere.

“Vi har haft mange kunder, der er kommet herned og sagt, at “det her er godt nok start up”, fordi rummet har en rå karakter og ikke er så stort,” siger Mikkel Jakobsen, projektleder i Simple Matters.

Udgiftseffektivt udtryk Tremandsvirksomheden Simple Matters startede op i sommeren 2014 og har lavet hjemmesider, digitale løsninger og webbutikker for en lang række kunder, fra Københavns Universitet til forskellige kunstnere og design-

forhandlere. Selv om mange af opgaverne hverves online, involverer et samarbejde ofte et eller flere fysiske kundemøder i den trange kælder. Og mens nogle kunder lige skal fordøje de rustikke omgivelser, kan den slidte baggrund også give et mere ærligt og udgiftseffektivt udtryk, forklarer Rasmus Boje fra Simple Matters.

“Jeg tror, at en del af vores kunder føler, at hernede betaler de kun for det, de får, men hvis de går til et veletableret bureau i Indre By, betaler de for en dyr husleje, møbler og 30 ansatte,” siger Rasmus Boje.

Ved nabobordet arbejder tomandsfirmaet Coffeeship på software til den onlinebutik, der er hjertet i deres firma, som leverer

Kælderforretninger Coffeeship og Simple Matters hygger sammen i deres kælderlokale på Nørrebro i København.

OM SIMPLE MATTERS OG COFFEESHIP Simple Matters er et digitalt bureau, der laver webløsninger som design, strategi, kommunikation og udvikling. Herudover søsætter de egne produkter med fokus på at gøre nettet smartere for brugerne via open data og big data.

friskristede kaffebønner til virksomheder og private. Skønt firmaet er nyt, er der godt gang i ordrerne. Særligt mange private virksomheder er blevet hooked på kaffen, der leveres til døren senest to dage efter, at den er ristet.

Apple, Facebook og Just Eat “Der er jo en Steve Jobs-romantik ved at ligge i en kælder og starte op med nogle andre, der laver noget af det samme. Det svarer lidt til folk, der starter i deres forældres garage. Der er jo mange eksempler på, at folk starter i det små og så vokser sig store,” siger Carl Emil Bregnhøi.

Med Steve Jobs henviser han til Apples legendariske grundlægger, der startede Apple i garagen til sit barndomshjem i et parcelhuskvarter i Silicon Valley. Garagen er i dag blevet kategoriseret som bevaringsværdig af det lokale byråd. Også andre succesrige virksomheder er startet i primitive lokaler.

Mest kendt er måske Facebook, der blev grundlagt fra et kollegieværelse. Herhjemme blev millionforretningen Just Eat opstartet fra en kælder i Kolding af den dengang 25-årige Jesper Buch.

For Simple Matters og Coffeeship er den slidte kælder med til at skabe en underdogmentalitet, der giver blod på tanden i forhold til at tage kampen op mod de mere etablerede konkurrenter.

“Der er helt sikkert en følelse af, at det er os mod de andre. Vi sidder jo med vores laptop i en kælder og skal slås mod folk med mange flere ressourcer end os,” siger Carl Emil Bregnhøi, den ene af to stiftere af Coffeeship.

(Sky)brud i romantikken Det er dog ikke uden problemer at have base i en kælder. Under sidste sommers skybrud endte lokalerne med at stå under 25 centimeter vand. Pludselig skulle iværksætterne ikke koncentrere sig om deres forretning, men om at pumpe vandmasserne væk, smide møbler ud og installere affugtere.

På grund af de fysiske rammer bliver der heller ikke opbevaret kaffe i kælderen. I stedet bliver Coffeeships bønner ristet og pakket på et risteri i Nordhavn, før de bliver sendt ud. De to firmaer går da også med stærke overvejelser om, hvorvidt de burde skifte til mere etablerede rammer. For selv om mange kunder er begejstrede for de rå rammer, kan de også signalere en midlertidighed, som kan afskrække kunderne fra at indgå i et længerevarende forhold.

“ Nogle kunder kan have en fornemmelse af, at vi ikke er der om et halvt år, eller at det er noget, vi bare laver i vores fritid.”

MIKKEL JAKOBSEN, PROJEKTLEDER I SIMPLE MATTERS “Nogle kunder kan have en fornemmelse af, at vi ikke er der om et halvt år, eller at det er noget, vi bare laver i vores fritid. Hvis vi rykkede videre til noget mere etableret, vil man kunne fjerne den frygt hos kunderne og give en større en følelse af stabilitet. Det vil ikke ændre noget for os, men det kan give os et andet udtryk,” siger Mikkel Jakobsen fra Simple Matters.

Flytte eller blive?

Men faktisk er det ikke altid lykken for en succesfuld virksomhed at rykke fra primitive lokaler til mere etablerede forhold.

“Der sker nogle ting, når en virksomhed går fra at være pioner til at være etableret. At flytte til et sted, der er bedre på papiret, kan

Coffeeship er en online kaffeservice, der sælger friskristet kaffe per abonnement. Kaffen ristes og pakkes på et mikroristeri i Københavns Nordhavn to gange om måneden.

også flytte en virksomhed på en måde, så der går noget drive tabt,” siger professor Torben Bager, der er centerleder for Syddansk Universitets Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse i Kolding.

Han tilføjer, at det er ganske brancheafhængigt, hvad der er de rigtige lokaler og den rigtige adresse for det enkelte firma.

Nystartede virksomheder kan bedre klare sig med ydmyge lokaler, som ikke er specielt centralt placeret. Derimod er der større krav til mere etablerede virksomheder.

“For nogle virksomheder er det ligegyldigt, hvor de ligger. Men et advokatfirma, der vil noget, kan ikke ligge i en baggård eller i et kælderlokale. Det skal gerne udstråle soliditet, og at det kan betale en høj husleje og have fine malerier på væggene,” siger Torben Bager.

I det hele taget er det ofte de mere traditionelle brancher, der er fokuserede på lækre og centralt placerede kontorer.

“Virksomheder som rederier, forsikringsselskaber, banker og advokater er jo big business. Det er de tunge drenge, som gerne vil markere sig ved at holde til i centrum og gerne i gamle palæer, der udstråler magt.

Men der er jo også en praktisk begrundelse i en sådan placering, fordi man så er tæt på sine gamle kontakter og de klassiske magtcentre,” siger Torben Bager.

Et centralt placeret kontor med højt til loftet, parketgulve og designermøbler står dog ikke særligt højt på de to kælderfirmaers ønskeliste.

“Jeg ville ikke synes, at det var lige så sjovt. Det er jo ikke, fordi der er noget galt med parketgulve, men vi risikerer, at det hele kommer til at handle mere om indretning end om forretning. Vi vil hellere bruge penge på at investere i udviklingen af vores firma end på at købe Wegner-stole,” siger Carl Emil Bregnhøi.

Resumé · februar 2015 19

Tendenser: Mad

HVORFOR RYGER VI MED PÅ MÆRKELIGE MAD-TRENDS? Hvis du også er begyndt at spise stenalderkost eller holdt op med at koge dine grøntsager, drømmer du formentlig mere om et sundt liv end om at se godt ud på Facebook. Mad-mode handler i dag nemlig mere om sundhed end om iscenesættelse.

Af Elisabeth Lykke Nielsen | Foto iStockphoto

20 Resumé · februar 2015

Tendenser: Mad Alle vil være sunde Ligesom med al anden mode har mad-dillerne også deres egen livscyklus. I starten er det de få, der hopper med på vognen. Og det er ikke nødvendigvis de rigeste, selv om en del af den nye madmode kan være en ret dyr fornøjelse.

800 gram nødder i en kage er for eksempel temmelig bekosteligt, men vi har generelt fået mange penge mellem hænderne, så det er ikke her, grænsen mellem first movers og de brede masser går.

“De, der først introducerer de nye fødevarediller, er først og fremmest mennesker med kulturel kapital, det vil sige folk, som forholder sig kritisk til samfundet, tager stilling til, hvad de spiser, og følger med i den nyeste forskning inden for sundhed. Ofte er det kvinder, der samler en ny trend op, fordi det også er dem, der føler det største behov for at optimere kroppen gennem en opgraderet, sundere kost,” siger Birthe Linddal.

Senere breder trenden sig og bliver mainstream. Det ser vi for eksempel, når butikskæder som 7-Eleven begynder at sælge proteinsalater, rawfoodbarer, grød og friskpresset

“ De mange madtrends kommer af fire ting: jagten på sundhed, behovet for at optimere sig selv, trangen til anerkendelse samt lysten til at prøve noget nyt.”

BIRTHE LINDDAL, SOCIOLOG OG FREMTIDSFORSKER diæt ligesom resten af samfundet er under forandring. Man piller de ikke-sunde råvarer ud og erstatter dem med sundere alternativer,” siger Birthe Lindahl.

Se min smukke kage Trangen til anerkendelse er et andet vigtigt parameter. Her spiller de sociale medier en vigtig rolle, for her kan vi hurtigt høste anerkendelse for en lækker cupcake, vi har bagt, eller en farverig salat, vi lige har rystet sammen og kan uploade et pralebillede af. Ønsket om anerkendelse er dog meget ældre end Facebook og Instagram.

“Førhen gjorde man sig også umage, når man skulle have gæster til middag, og en husmor var stolt, når hun kunne sige, at hun ikke inviterede folk på bagværk, som ikke var bagt på smør. Så det er der ikke noget nyt i,” siger Birthe Lindahl.

Også menneskets indbyggede lyst til at prøve noget nyt medvirker til, at mad-dillerne opstår, dør hen igen og bliver afløst af nye.

“Fornyelse er en del af den dynamik, der gør livet værd at leve. I den succesrige tidsånd skal man være åben, dynamisk og villig til at prøve noget nyt. Man vil gerne have noget at byde på i samværet med andre mennesker,” fortæller Birthe Linddal.

grapejuice. I det hele taget mærker man tydeligt massernes overtagelse af madtrends i fødevareproduktionen og dagligvarebranchen.

“En af de vigtigste tendenser i danskernes fødevareforbrug de seneste 10 år er den stigende bevidsthed om sundhed,” siger informationsdirektør hos Coop Jens Juul Nielsen.

Det viser sig blandt andet gennem en fordobling i salget af fuldkornsprodukter inden for de seneste 10 år, en eksplosiv vækst i omsætningen af friske og frosne bær samt en kraftig stigning i salget af økologiske varer. Alene sidste år steg salget af økologiske varer med 10 procent, og tallet forventes at blive endnu højere i 2015.

“Tendensen betyder, at vi i højere grad end tidligere konkurrerer på sunde varer,” fortæller Jens Juul Nielsen.

At sundere fødevarer og i det hele taget fødevarer af høj kvalitet vinder mere og mere indpas, er sidste efterårs salg af virksomhederne Meyers og Løgismose ifølge Birthe Linddal et tydeligt bevis på.

“Da Claus Meyer i sin tid grundlagde sit madimperium, var der mange, som spåede, at det ville han aldrig komme til at tjene penge på. Det blev grundigt modbevist, da han i efteråret solgte det til en kapitalfond (for et trecifret millionbeløb, red.),” siger hun.

TRE POPULÆRE MADTRENDS

LCHF Stå for Low Carb High Fat og betyder få kulhydrater, men meget fedt. Også her gælder det om at undgå de stivelsesholdige fødevarer som brød, kartofler og ris, men samtidig spise meget af det gode fedt fra planter. LCHF menes at stamme fra USA.

Stenalderkost Kaldes også palæo og består af hovedsageligt kød og grøntsager og stort set ingen stivelse. Kosten hævdes i grove træk at svare til, hvad mennesket spiste i stenalderen. Herhjemme er palæokostens mest fremtrædende fortaler stjernekokken Thomas Rode Andersen.

Rawfood Er en form for råkostdiæt, som går ud på, at maden ikke bliver opvarmet højere end til 42 grader. Af samme grund indgår der ikke mange animalske produkter i kosten, om overhovedet nogen. Der er ikke mange mennesker, som lever udelukkende af rawfood, men friskpressede juicer, råkostsalater og rawfoodkager er efterhånden populære.

Resumé · februar 2015 21

Kilder: madbanditten.dk, paleo-kost.dk, raabar.dk og Birthe Linddahl

S

nart er det rå grøntsager, snart er det rødt kød og brød uden mel.

Tv, blade og sociale medier bugner med bud på, hvad der er det “rigtige” at spise, og madmoden skifter i et stadigt stigende tempo. Men hvorfor egentlig?

“De mange madtrends kommer af fire ting: jagten på sundhed, behovet for at optimere sig selv, trangen til anerkendelse samt lysten til at prøve noget nyt,” siger sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal, der blandt andet forsker i danskernes madvaner.

Ifølge Birthe Lindahl spiller især ønsket om en sund krop, der fungerer optimalt ind på vores villighed til at hoppe med på forskellige madtrends. Vi spiser simpelthen for at få adgang til et godt liv med højt fysisk velbefindende og masser af psykisk overskud.

Gennem de seneste 10 år er der foregået en intensiv forskning i fødevarernes påvirkning af kroppen, og det er den viden, der viser sig i praksis som madmode.

“Når mange for eksempel begynder at spise rawfood, er det et tegn på, at danskernes

Tendenser: Motor

Louise Dorph-Petersen elsker sin designmæssige lækkerbisken af en Alfa Romeo.

“Jeg elsker fornemmelsen af et lækkert cockpit” Boligstylist Louise Dorph-Petersen er vild med biler, som har temperament og lækkert interiør.

For hende er en bil som en ven – og den skal naturligvis have et navn!

Af Elisabeth Hamerik Schwarz | Foto Aller Studio

J

eg har vel været omkring seks-syv år gammel. En dag i fritidshjemmet lød der pludselig en højlydt dytten udenfor, og der holdt min far og mor i en splinterny, skriggul Citroën Dijana. Jeg kan stadig huske duften. Jeg var bare så ovenud lykkelig og forelsket i den bil, og jeg havde lidt den der fornemmelse af, at “nu er vi blevet voksne alle sammen.”

Sådan fortæller boligstylist Louise Dorph-Petersen om den dag, hendes familie fik bil.

22 Resumé · februar 2015

På det tidspunkt stod en bil for hende som det mest ekstravagante transportmiddel, man kunne eje – i modsætning til forældrenes gamle Nimbusmotorcykel med sidevogn, som hun var vant til at blive fragtet rundt i. Her sad hun sammen med sin søster og al bagagen, når familien tog i kolonihaven.

“Det var lidt koldt og meget vådt,” husker Louise DorphPetersen.

Duften af ny bil Siden Citroënen har hun været

forelsket mange gange, for der har altid været mindst én bil i Louise Dorph-Petersens liv.

Den første bil, hun selv købte, var en gammel Ford Escort. Da hun senere blev gift med sin første mand, havde han en Audi stationcar, og parret supplerede op med en Audi A4 cabriolet. Da stationcaren blev solgt nogle år senere, købte han sig en Maserati Quattroporte.

“Vi var virkelig godt kørende.

Jeg fik den samme kærlighed til Maseratien, som jeg havde til Citroënen: Hold da kæft, hvor er

det vildt, det her!” ler hun.

I dag kører hun Alfa Romeo Giulietta – en designmæssig lækkerbisken med sydlandsk temperament og god humor: Den er veloplagt, kvik, hurtig, frisk og ikke ret selvhøjtidelig.

Desuden dufter den dejligt, hvilket er et plus, for siden den dag, Citroënen kom ind i Louise Dorph-Petersens liv, har hun haft en særlig veneration for duften af ny bil.

“Faktisk har jeg en parfume, der minder lidt om ny bil: Clean Warm Cotton. Den har en lille

Tendenser: Gadgets

“ Min Ford Escort hed Racer Sussi, og Giuliettaen hedder Lille Fie.” Louise Dorph-Petersen, boligstylist

snert af den duft, mine forældres Citroën havde, da vi fik den,” fortæller hun.

Racer Sussi og Lille Fie Når Louise Dorph-Petersen taler om sin bil, kunne man få indtryk af, at der er tale om en nær veninde. Det er ikke helt skudt ved siden af.

“Jeg har altid givet miner biler sjæl, og de har fået et navn. Min Ford Escort hed Racer Sussi, og Giuliettaen hedder Lille Fie. Jeg har også altid behandlet dem pænt. Først og fremmest fordi de skal passe på mig. Jeg kører meget gennem mit arbejde, så det er vigtigt for mig at have en pålidelig og rummelig bil med plads til alt det udstyr, jeg kører rundt med,” forklarer Louise Dorph-Petersen.

Rummelighed er dog ikke nok. En bil skal nemlig både have et frækt udseende, lækkert interiør og et anstændigt antal hestekræfter under hjelmen, hvis den vil gøre sig forhåbninger om at blive bil i Louise DorphPetersens garage.

“Der skal være tænkt over designet, og den skal kunne noget, når jeg kigger på den.

Den må ikke bare stå og være snusfornuftig – det gider jeg ikke.

Men selvfølgelig er der også noget økonomi i det,” indrømmer boligstylisten med hang til biler.

“Noget af det, jeg elsker allermest ved Lille Fie, er instrumentbrættet. Jeg elsker instrumentbrætter! Alfa Romeo har lækre, runde skiver, små, fine knapper og sølvkanter rundt om speedometeret. Uhm altså, jeg kan lide fornemmelsen af et lækkert cockpit,” siger Louise Dorph-Petersen henført.

Tysk ‘traktor’ Indimellem låner hun dog også

gemalen Jes Dorph-Petersens BMW med dieselmotor og tysk pondus. Det er bare ikke det samme.

“Selvfølgelig er det en dyr og flot bil, men der går bare lidt traktor i den. Det er mere transport, end det er lir, og så er den bare så fornuftig,” siger hun i forsøget på at beskrive forskellen på en Alfa Romeo og en BMW som to kvalitetsprodukter, det ene med en topping af ekstravagance og forkælelse for øjet: “Det er ligesom, når der følger et lille vedhæng i guld med den nye, lækre skindtaske, jeg har købt mig. Samtidig er der også mere frækhed og humor over italienske biler. De er ikke så seriøse som de tyske,” mener hun.

At vælge den rigtige bil Om kort tid skilles Louise DorphPetersen og Lille Fies veje. Det sker, når leasingkontrakten udløber og helt sikkert efterlader et savn efter den smukke, frække og trofaste veninde. Men et nyt venskab er måske på vej til at opstå: “Egentlig ville jeg gerne fortsætte med Alfa Romeo, når leasingkontrakten udløber, men jeg er kommet i tvivl. Faktisk har jeg været ude og kigge på en anden italiener – en Fiat 500X. Den er både fræk og cool på samme tid, men den har helt klart designmæssig kant. Og så er den stor, hvilket passer mig fint,” fortæller hun om sin måske kommende transport-veninde.

Om venskabet bliver til noget, vil tiden vise, for nu skal Louise Dorph-Petersen lige mærke efter, om hun og Fiat 500X kan blive et makkerpar. Valget af den rigtige bil må nemlig hverken være tilfældigt eller ligegyldigt.

Louise Dorph-Petersen • Født 1970.

• Interiør- og boligstylist og ejer af universet louisedorph.dk • Fast boligekspert på ‘Go’morgen Danmark’.

• Tidligere chefredaktør for Bolig Magasinet.

• Gift med tv-vært Jes DorphPetersen og mor til fire samt bonusmor til en dreng.

Christiane Vejlø står bag Elektronista.dk, hun har sit eget radioprogram på Radio24syv, og så er hun en af Danmarks førende eksperter og en hyppigt brugt foredragsholder, når det gælder digitale trends og den teknologiske fremtid lige rundt om hjørnet.

3 TIPS

TIL EN MERE EFFEKTIV ARBEJDSDAG 1

Løft din arbejdsplads

2

Farvel, grimme ledninger

3

Pen til iPad

Vi knokler mange timer foran skærmen, og laptops fylder mere og mere i vores arbejdsliv. Det er bare sjældent ergonomisk særligt korrekte arbejdsstillinger, vi sidder i. Med en laptop-stander bliver ryggen lidt mere rank, og den her fra Griffin er en af de pænere. Den er enkel, der sikres luft til den bærbare computer, og skærmen bliver hævet, så nakken skånes på trods af adskillige timer foran skærmen. Laptop-holderen koster 399 kroner og kan købes i Humac-butikker eller på humac.dk

Ledninger og stik gør ikke kontormiljøet videre smukt, og er du virkelig ramt af ormegård, kan du endda risikere at falde i en vildfaren ledning! Det gælder om at pakke alt det grimme væk, meget gerne i en elegant boks. Denne praktiske CableBox er både en brandsikker og frisk løsning til kontoret. Den findes i to størrelser og mange farver.

Prisen er fra 189-289 kroner, og den kan købes på designgrotten.dk

Det er fantastisk at kunne lade den tunge computer blive på kontoret og tage en tablet med til møder og på konferencer i stedet.

Det kan dog hurtigt blive en kluntet affære at skrive noter på en touchskærm. I stedet for et eksternt tastatur kan du bruge en digital kuglepen – en stylus. Wacom har lavet en i samme handy størrelse som en normal kuglepen, som kan bruges til den slags skriblerier, du normalt laver på en notesblok. Bamboo Stylus Fineline koster 570 kroner og kan købes på wacom.com Resumé · februar 2015 23

Markedsudvikling

Status på den økonomiske udvikling Efter et turbulent 2014 følger et 2015 med ujævn vækst, hvor USA og Europa trækker i hver sin retning, og emerging markets-universet kæmper med strukturelle udfordringer.

2

014 blev endnu et turbulent år, præget af geopolitiske udfordringer, økonomiske svaghedstegn i flere dele af verden samt et massivt fald i olieprisen. Trods lidt indledende turbulens på de såkaldte emerging markets begyndte året ellers på den optimistiske side med tegn på, at euroområdet havde lagt den værste økonomiske krise bag sig. USA’s økonomi viste stærkere takter trods nogle vejrrelaterede udfordringer, og de finansielle markeder havde reageret med ro på, at den amerikanske centralbank (FED) var begyndt at neddrosle sine opkøb af obligationer.

I Kina så myndighederne ud til at have nogenlunde styr på arbejdet med at sikre en mere holdbar økonomisk vækst, og også dansk økonomi viste sig fra en mere positiv side, hvor der blandt andet blev skabt arbejdspladser i et overraskende stærkt tempo.

De positive forventninger fra årsskiftet begyndte dog at møde modstand, i takt med at året skred frem, hvor den økonomiske divergens mellem USA og resten af verden blev mere og mere tydelig. Således var USA (til dels sammen med Storbritannien) det eneste land, der oplevede en meningsfuld fremgang i økonomien og på arbejdsmarkedet. Modsat gik opsvinget i euroområdet i stå, før det for alvor kom i gang, den kinesiske økonomi bremsede mere op end antaget, og Japans økonomi faldt tilbage i recession, blandt andet trukket af den momsforhøjelse, der trådte i kraft i foråret.

Kolde vinde over euroland En af årets store skuffelser var de mere 24 Resumé · februar 2015

Aktieindeks 250 200 150 100 50 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Danmark Europa Fjernøsten Latinamerika Nordamerika Verden

negative signaler, der begyndte at strømme ind fra euroområdet. En væsentlig årsag hertil var krisen i Ukraine og Rusland, hvor de sanktioner, der blev indført over for Rusland, viste sig som et tveægget sværd, der blandt andet ramte den tyske økonomi hårdt. Den økonomiske opbremsning kan dog formentlig ikke alene tilskrives dette forhold, men også de fortsat strukturelle udfordringer, som flere af euro-landene stadig står overfor.

Især Frankrigs og Italiens økonomier lider under manglende reformer, og begge lande stagnerede, allerede før sanktionerne over for Rusland for alvor begyndte at spille ind.

Hertil kom, at inflationen fortsatte med at falde, kreditvæksten var svag, og den økonomiske vækst var ikke stærk nok til at gøre

et alvorligt indhug i ledighedskøen.

Især den stigende trussel om deflation betød, at Den Europæiske Centralbank (ECB) måtte trække i arbejdstøjet. Renterne blev sat ned, og banken igangsatte andre former for stimulans i et forsøg på at trække op i den økonomiske aktivitet. De nye tiltag mangler dog fortsat at vise deres effekt, som indtil videre har været mest tydelig i en relativ markant svækkelse af den fælleseuropæiske valuta over for den amerikanske dollar. Det skyldes dog nok især, at der stadig er en stor risiko for, at euroområdet bliver fanget i en “deflationsfælde”, som øgede forventningerne til, at ECB vil indføre et mere bredt opkøbsprogram af statsobligationer.

Markedsudvikling

Resum茅 路 februar 2015 25

Markedsudvikling

Oliepris

Styrtdyk i olieprisen En af årets helt store overraskelser var dog især det fald, vi oplevede i olieprisen, som siden sommerferien er blevet tæt ved halveret. Stigende produktion af olie i USA kombineret med svagere efterspørgsel som følge af opbremsningen i den globale økonomi er formentlig en af hovedforklaringerne på det markante prisfald. På den ene side gav de faldende energipriser anledning til optimisme på vækstfronten, da de virker som en skattelettelse for forbrugere og virksomheder i store dele af verden. Modsat øgede det også presset nedad på inflationen og gav anledning til tømmermænd i flere af de olieproducerende lande, hvor blandt andet Rusland blev skubbet dybere ned i det økonomiske morads.

Afmatningen og deflationstruslen i euroområdet samt en opblusning af gældskrisen i Grækenland sidst på året, usikkerhed om de kinesiske myndigheders evne til at undgå en hård landing, samt udsigten til, at FED måske står på nippet til at hæve renterne, medførte at udviklingen på aktiemarkederne blev en del mere turbulent især i løbet af andet halvår 2014.

Centralbankerne rundtomkring i verden viste dog en høj grad af forpligtigelse i at fastholde en ultralempelig pengepolitik, som lagde en vis hånd under aktiemarkederne, omend afkastet i 2014 endte mere afdæmpet, end hvad året før bød på.

Forsigtige forventninger til 2015 Vi har taget hul på et nyt år, hvor forhåbningerne om, at den globale

“Mange af de faktorer, der begrænsede den globale vækst i 2014, er stadig intakte.”

26 Resumé · februar 2015

økonomi vil vokse i et lidt stærkere tempo, stadig er til stede. Der er dog udsigt til, at opsvinget vil være moderat, ujævnt og behæftet med betydelige risici, hvor væksten i både de udviklede økonomier og i emerging markets overordnet set fortsat vil være afdæmpet i forhold til den fremgang, vi så før den store krise i 2008/2009.

Mange af de faktorer, der begrænsede den globale vækst i 2014, er stadig intakte.

I flere af de udviklede økonomier, især i euroområdet, vil den fortsat store offentlige og private gæld, høj ledighed, vanskelige kreditbetingelser som følge af nye reguleringer, samt en betydelig grad af usikkerhed fra den geopolitiske front virke som en dæmper på muligheden for et stærkere økonomisk opsving. Til gengæld kan den kraftigt faldende oliepris medvirke til at trække mere gang i den økonomiske aktivitet end ventet, hvis de forbliver på nuværende niveauer.

De mest positive forventninger er knyttet til udviklingen i USA, hvor et selvbærende økonomisk opsving stadig ser ud til at være på sporet. Fortsat lempelig pengepolitik, et reduceret negativt træk fra finanspolitikken samt sunde balancer i husholdningssektoren giver således gunstige signaler for især udviklingen på arbejdsmarkedet. Det er dog stadig et åbent spørgsmål, om USA kan være immun over for de svagere økonomiske signaler fra resten af verden samt den ventede fortsatte styrkelse af dollaren. Et helt stort tema bliver også, at vi formentlig er tæt ved en skillevej for pengepolitikken, hvor den hastigt faldende ledighed retter fokus mod, hvornår centralbanken begynder at sætte

Markedsudvikling

renten i vejret. Tidligere renteforhøjelser end p.t. ventet i markederne, som vi ser en vis sandsynlighed for, kan således meget vel føre til modsatrettede reaktioner på de finansielle markeder med afledte negative effekter på realøkonomien.

Rusland og Grækenland giver uro I den modsatte retning trækker udviklingen i euroområdet, hvor de økonomiske nøgletal trods en vis stabilisering stadig ikke indikerer, at vi står over for stærkere økonomisk vækst.

Spændingerne over for Rusland vil formentlig stadig lægge en dæmper på stemningen blandt forbrugere og virksomheder, og en ny eskalering af krisen kan meget vel være det strå, der kaster økonomien fra stagnation til recession.

På den korte bane er der også en betydelig risiko for, at vi kan se en opblomstring af gældskrisen i forbindelse med den politiske uro i Grækenland, hvor det tidlige

parlamentsvalg skaber usikkerhed om landets fortsatte medlemskab af eurosamarbejdet.

Den svagere euro, lavere oliepris samt tegn på, at låneaktiviteten ikke længere falder i samme tempo kan dog forhåbentlig sikre, at euroområdet ikke igen rammes af recession, men der er i bedste fald fortsat kun udsigt til meget begrænset økonomisk vækst.

Det betyder også, at risikoen for deflation ikke forsvinder lige med det samme. Den lave oliepris betyder, at verden står over for en periode med meget lav inflation og i nogle tilfælde deflation, som det er tilfældet i eurozonen. Dette vil efter al sandsynlighed udløse et massivt opkøb af statsobligationer fra Den Europæiske Centralbanks side, mens de i Japan kan udløse en yderligere ekspansion i det allerede igangværende obligationsopkøb.

Formålet er mere eller mindre eksplicit at svække landenes respektive valutaer, afværge deflation og skabe økonomisk vækst.

Der er dog allerede oparbejdet store forventninger til, at ECB vil påbegynde opkøb

af statsobligationer. Skuffelser fra centralbankens side med hensyn til timingen eller størrelsen af et sådant opkøbsprogram, for eksempel som følge af den store tyske modstand mod dette, kan således også føre til øget turbulens på de finansielle markeder og ramme den økonomiske vækst. Endvidere er det også fortsat usikkert, hvor stor effekt eventuelle opkøb af statsobligationer vil have på den realøkonomiske aktivitet, i en situation hvor obligationsrenterne allerede er rekordlave.

Divergens mellem USA og Europa Kombinationen af lave energipriser og lave finansieringsomkostninger vil være vækstfremmende. Husholdninger har mærkbart flere penge til forbrug, hvilket skulle komme detailsektoren til gode og erhvervslivet/industrien nyder i høj grad godt af de lavere energipriser såvel som finansieringsomkostninger.

Et væsentligt tema bliver også fortsat

Resumé · februar 2015 27

Markedsudvikling

Rente

udviklingen i den kinesiske økonomi, hvor myndighederne fortsat kæmper med at dæmme op for den kraftige likviditetsvækst og begrænse gældsopbygningen i de lokale myndigheder, samtidig med at den økonomiske vækst ikke må bremse for hårdt op.

I det hele taget kæmper emerging markets-universet med strukturelle udfordringer, som betyder, at de ikke vil bidrage i samme grad til den samlede globale økonomiske aktivitet, som tilfældet har været det gennem de seneste mange år.

2015 ser således ud til at blive et år, som vil understrege divergensen mellem euro-

28 Resumé · februar 2015

10-årig renteudvikling

områdets og USA’s økonomi og pengepolitik.

Lave oliepriser, en reduktion i de geopolitiske spændinger samt fortsat lave renter kan forhåbentligt medvirke til, at den globale økonomi undgår en yderligere økonomisk opbremsning, men der er bestemt en del risici at tage højde for, når man skal træffe sine investeringsbeslutninger, hvor vi venter en fortsættelse af den mere volatile udvikling på aktiemarkederne, som vi så i den sidste del af 2014. Med positive aktieafkast – ikke helt på niveau med de flotte afkast for 2014, men dog afkast mellem 5 og 15% – og med stor variation mellem de forskellige geografiske regioner.

Spænd

Helt overordnet forventer vi, at det negative syn på emerging markets gradvist vil mildnes, i takt med at energipriserne stabiliseres og efterfølgende retter sig. Vi forventer, at emerging markets-obligationer i 2015 kan levere et afkast i omegnen af 5%. Forventningen bygger på kun begrænsede rentestigninger i USA og en fortsat aktiv udnyttelse af skiftende investeringstemaer i såvel lokale obligationsmarkeder som obligationer udstedt i dollar og euro.

Din formuefordeling

Din formuefordeling Gode råd om valg af investeringer.

E

n investeringsportefølje består typisk af forskellige aktivklasser, og i bagklogskabens klare lys kan man altid se, hvad der havde været den optimale investering. Det er sjældent så let at se, når investeringerne skal vælges.

Af hensyn til risikospredningen er vores portefølje en blanding af aktier og obligationer, og andet halvår 2014 gav et afkast på godt 4%.

Det var særligt afdelingerne Verden, Nordamerika og Fjernøsten, der alle med tocifrede afkast bidrog mest positivt, mens Danske Obligationer med en andel på knap 40% af porteføljen ‘kun’ bidrog med 0,9%.

Set over hele året har porteføljen i 2014 givet et afkast på 10,6%.

Der ændres lidt i sammensætningen af porteføljen for første halvår 2015. Handelsinvest Fjernøsten øges til 8%, og Handelsinvest Nordamerika sænkes til 4%, mens fordelingen 50-50 mellem aktier og obligationer bibeholdes.

Efter et 2014, hvor aktierne steg mere end obligationerne, kan du overveje en tilpasning af din portefølje, da aktieandelen som en konsekvens af de stigende kurser i dag udgør en større andel af porteføljen.

Afkastet på denne portefølje har været Afkast

2010

2011

2012

2013

2014

12,8%

-2,9%

14,3%

12,8%

10,6%

Afdeling

Investeringsforslag Investeringsforslag til en investor med mellemlang tidshorisont og neutral risikoprofil. Handelsinvest Verden kan erstatte de øvrige aktieafdelinger under et.

Fjernøsten Fondskode1599445 Andel

8,00%

På handelsinvest.dk under punktet ‘Før du investerer’ har vi flere konkrete porteføljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler og tidshorisonter.

Afdeling

Danmark Fondskode 1023276

Afdeling

Andel

Fondskode 6004008

Danske Obligationer

12,50%

Andel

38,89%

Afdeling

Verden Fondskode 1015729 Andel

25,50%

5,56%

Nordamerika Fondskode 6015921

4,00%

Højrentelande Fondskode 6001491 Andel

Afdeling

Andel

Afdeling

Afdeling

Virksomhedsobligationer Fondskode 6026206 Andel

5,56% Resumé · februar 2015 29

Nøgletal Du kan let og hurtigt blive opdateret på de enkelte afdelinger på hjemmesiden handelsinvest.dk.

Her kan du se kurser og afkast, ligesom du kan læse porteføljemanagernes aktuelle kommentarer til udviklingen.

På hjemmesiden kan du også blive tilmeldt Handelsinvests nyhedsbrev.

Medlemmernes afkast AFDELING

2014

2013

Afkast

2012

2011

2010

3 år

5 år

7 år

10 år

Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast

Obligationer Danske Obligationer

4,4

0,8

0,6

4,6

0,6

6,8

0,7

4,2

0,9

10,0

22,6

33,8

Højrentelande

3,3

-9,9

1,3

15,0

1,3

4,3

1,7

11,5

1,6

7,1

24,4

34,1

Virksomhedsobligationer

5,2

0,8

1,2

6,4

1,3

1,0*

0,1*

Verden

17,0

7,0

1,6

27,1

1,7

-9,1

2,0

25,1

2,0

59,0

81,0

32,8

66,0

Europa

4,4

14,9

1,9

22,3

1,9

-8,6

2,2

14,5

2,2

46,7

53,6

9,1

60,8

Nordamerika

15,2

33,4

1,5

15,5

1,7

-2,4

2,0

25,1

2,0

77,4

116,7

Fjernøsten

17,3

4,2

1,8

21,0

2,0

-16,1

2,3

22,6

2,4

47,9

52,1

24,2

80,6

9,1

19,4

1,9

21,6

2,0

-19,6

2,1

33,6

2,1

58,4

70,1

34,7

Danmark

17,3

41,9

1,4

25,5

1,6

-18,4

2,0

32,7

2,0 108,9 126,1

Latinamerika

-2,1

-17,8

2,2

21,2

2,1

-20,9

2,3

28,3

2,1

-2,4

-0,9

Kina

19,2

-0,1

2,1

15,6

2,2

-18,9

2,3

13,2

2,1

37,6

26,2

12,7

Aktier

Norden

74,1 238,0

-4,6

* Afkastene/omkostningerne er de faktisk opnåede/afholdte i perioden fra stiftelsesdatoen til statustidspunktet.

Note: Alle afkast er opgjort efter omkostninger.

Danmark

Europa

17,3

Verden

17,0

4,4

Norden

Aktier 2014 afkast

9,1

Nordamerika

15,2

Fjernøsten

17,3

Latinamerika

-2,1

30 Resumé · februar 2015

Kina

19,2

192,7

Min bedste investering

“ En investering i kroppen er en investering i livet” Hvis du træner, spiser sundt og sover godt, kommer det tifold tilbage – ikke kun fysisk, men også i resten af hverdagen, mener eliteroer Eskild Ebbesen.

Af Ulla Hinge Thomsen | Foto PR

Hvad er din bedste investering?

Det er helt klart min investering i træning og sundhed – og også i det at præstere og konkurrere, som jeg har gjort meget. Både fordi træning, god kost og ordentlig søvn giver et fysisk velvære i form af energi, nedsat sygdom og en generel følelse af at være glad og tilfreds, men i den grad også fordi det giver et mentalt spinoff til resten af livets områder. Når du træner og konkurrerer, opbygger du en stor viljestyrke, som du kan bruge i din dagligdag. Måske er der en kunde, du ikke har lyst til at ringe til, eller en opgave, du ikke har lyst til at udføre. Men du gør det alligevel, fordi du ved, at det fører dig til et resultat, du gerne vil opnå. Der har du en viljestyrkereserve, du kan trække på, når du er vant til at præstere og kender dig selv i modvind.

Hvornår begyndte du at investere i det?

Jeg har været heldig, fordi jeg tidligt havde lysten til at prøve kræfter med at træne. Men jeg blev ikke bevidst om træningen som en investering, der rakte ud over sporten, før jeg begyndte at læse på universitetet og fandt ud af, at der faktisk er dokumentation for, at træning har en effekt på andre aspekter af livet. Jeg havde fornemmet det på min egen krop, men nu kunne jeg læse mig til, at det ikke kun gælder for mig, men for alle.

“ Jeg har været heldig, fordi jeg tidligt havde lysten til at prøve kræfter med at træne.”

Hvad har dine investeringer givet dig?

Et fysisk og mentalt overskud og en solid ballast til at klare belastninger i hverdagen. Når man træner, spiser sundt og sover godt, er man bedre rustet til at tage gode beslutninger. Man får et lettere liv – eller i hvert fald en større mulighed for at stå imod, når livet er svært.

Hvad ville du aldrig investere i?

Områder, der går imod mine egne værdier – der har jeg en moralsk stopknap. Jeg ville for eksempel aldrig investere i noget, der havde med rygning eller usund mad at gøre.

Og selvfølgelig heller ikke i de åbenlyse brancher som våbenfabrikker og den slags.

Hvad er dit bedste råd om investeringer?

Hvis vi går tilbage til det med sundheden, så er det: Invester i én ting ad gangen. Tag en dårlig vane, som irriterer dig, og som står i vejen for din sundhed og dit velvære.

Det kan for eksempel være, at du sover dårligt om natten eller spiser usundt. Fokuser på den ene ting, og arbejd på at få ændret det, du gør. En ting ad gangen er nemlig realistisk og vil give dig en succesoplevelse, der genererer energi til at tage fat på andre områder. Når du opdager, at du for eksempel får overskud af at sove godt, får du mod på at gå i gang med at træne også – det har en selvforstærkende effekt.

Blå Bog • Født 1972.

• Er gift med Rikke og har tre døtre på 5, 10 og 13 år.

• Uddannet cand.scient. i idrætsfysiologi.

• Har en lang og glorværdig karriere som eliteroer bag sig. Vandt blandt andet OL-guld på Guldfireren i 1996 og 2004 og 2008, OL-bronze i 2000 og 2012 og VMguld 1994, 1997, 1998, 1999, 2002 og 2003.

• Har vundet et hav af priser og æresbevisninger, herunder Kulturministeriets Idrætspris i 2012 (sammen med Peter Gade).

• Har arbejdet med sundhedstests og motivation af virksomhedsmedarbejdere gennem sundhedsfremmende projekter på arbejdspladsen siden 2001. Derudover er han en efterspurgt foredragsholder.

• Er forfatter til bogen ‘Tænk som en vinder’.

Resumé · februar 2015 31

Husk ĂĽrets ling generalforsam 5 19. marts 201 meld dig Se mere og til st.dk pĂĽ handelsinve arts 2015. efter den 3. m

Handelsinvest Ă˜stergade 2 | 7400 Herning | Tlf. 9712 3355 info@handelsinvest.dk | handelsinvest.dk