Arv
Fodboldmillioner
KUnst
SKAT
Hvordan giver man et lovligt forskud?
Martin Jørgensen investerer med hjerne og hjerte side 12
Køb kun noget du kan lide
Nye regler for obligationsafkast
side 14
side 21
side 10
Resumé Februar 2011
Fokus: Rusland
Forfatter Leif Davidsen fortæller om landet, der både rummer store paradokser og stort potentiale. side 06
Handelsinvest
Indhold 6
3 Leder 4 Noter 6 Fokus: Rusland Den enorme nation mod øst var tidligere præget af ‘røverkapitalisme’, men landet rummer et stort potentiale, mener forfatter Leif Davidsen.
10 Arveforskud Hvad må man egentlig give sine børn uden at komme i karambolage med reglerne? Læs de gode råd.
12 Martin Jørgensen Den professionelle fodboldspiller investerer sine fodboldmillioner med hjerne og hjerte.
14 Kunsten at købe kunst
12
10
Selvom man vil tjene penge på at handle med kunst, er det vigtigste at købe noget man kan lide, fortæller en ekspert.
16 Markedsudvikling 2010 var et år med store udfordringer og en – lidt ujævn – fremgang i den globale økonomi.
20 Formuefordeling Tænk strategisk som investor.
21 Skat Nye regler for privates afkast på obligationer.
22 Nøgletal Medlemmernes afkast og udbytte.
23 Hovedet på bloggen Side 9-pigen i investeringsduel med NPInvestor.
14
Resumé er en publikation for medlemmer af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange årligt i forbindelse med hel- og halvårsrapporter. Bladet er et supplement til foreningens årsrapport og giver et resumé af udviklingen i det forgangne halvår. Distribution Resumé sendes til alle navnenoterede medlemmer. Er der flere medlemmer i samme husstand,
2 Resumé · Februar 2011
tilstræber vi at sende ét eksemplar af Resumé til husstanden. Redaktion Jens Balle (ansv. red) Aller Client Publishing Henrik Nordskilde (redaktør) Lone Skiffard Signe Eriksen Tonsberg Redaktionen er afsluttet 13. januar 2011
Oplag 8.500 Art direction og produktion Aller Client Publishing Forsideillustration Stuart Kolakovic Tryk Reklametryk Ansvarsfraskrivelse Oplysninger i dette materiale kan
ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringsmæssige eller andre forhold. Investorer opfordres til at søge individuel rådgivning om egne investeringsmæssige og dertil knyttede forhold. For nærmere oplysninger om de i nærværende materiale omtalte investeringsmuligheder henvises der til den eller de enkelte afdelingers gældende prospekter samt senest offentliggjorte årsrapport eller halvårsrapport.
Leder
Kære investor Endnu en gang kan jeg kigge tilbage på et rigtigt godt investeringsår. Vel har der været uro, men det er efterhånden blevet en del af gamet. Alle afdelinger har givet positive afkast i 2010. Fra 4,2 % til 33,6 % – i alt et resultat på 394 mio. kr. Danmark og Norden – hhv. danske og nordiske aktier – er gået ganske godt, men ellers har man skullet til mere eksotiske steder for at få afkast. Men det er også de mere eksotiske steder, at vor verden udvikles i øjeblikket. Emerging Markets tager i høj grad deres del af væksten i disse år. Derfor er det en fordel at investere nogle af sine penge i de områder. Enten via afdeling Højrentelande eller via vores aktieafdelinger. USA virker mere og mere, som om de er på ret køl igen, men der er stadig langt til vækstniveauerne, vi kendte frem til finanskrisen. Amerikanerne – og mange i Europa – er blevet mere fornuftige. Det er positivt, for det betyder, at den fremgang vi trods alt oplever, er mere solid og langsigtet. Der er sågar tegn på, at mange private sparer op. Det kan vi også mærke i Handelsinvest.
Vi har taget imod mange nye kunder i løbet af 2010, og vi har fået mere end en mia. kr. ekstra at investere for vores kunder. Vi takker for tilliden og vil forsøge at leve op til den. Vi har brugt lidt af vinteren til at pifte Resumé lidt op. Jeg håber, du også kan lide det nye blad og kan finde glæde i artiklerne. God læselyst!
Jens Balle Administrerende direktør
Resumé · Februar 2011 3
Noter aktiehandler er en, der investerer meget aggressivt. “De rigtig gode er meget rolige, mister ikke besindelsen, og den mest ekstreme sport, de udøver, er fluefiskeri,” siger John Coates ifølge det videnskabelige tidsskrift New Scientist.
BYtte
Milliardærernes loppemarked
En god ringfingerregel MÅske du skal kigge en ekstra gang på ringfingeren hos den person, der vil rådgive dig om investeringer, i hvert fald hvis det er en mand. Forskere fra Concordia University i Montreal har opdaget, at forholdet mellem ringfinger og langemand indikerer, hvor meget testosteron, man er blevet udsat for i livmoderen. Og testosteronindholdet har stor betydning for, hvor risikovillig personen er – hvis der altså er tale om en mand. Undersøgelsen læner sig op ad en tidligere undersøgelse af 49 britiske aktiehandlere. Det viste sig, at de, der havde længst ringfingre i forhold til langemanden, i gennemsnit tjente seks gange så stor en profit hjem. Forskerne forklarer, at et højt niveau af testosteron gør mænd mere risikovillige, og det hænger sammen med et instinkt, der skal tiltrække kvinder. Nærmere bestemt bliver mænd, der har været udsat for et højt testosteronniveau inden fødslen, mere villige til at tage chancer f.eks. i sport, deres sociale liv og når det gælder investeringer. John Coates fra universitetet i Cambridge, der stod bag undersøgelsen af de 49 aktiehandlere, advarer dog mod at tro, at den bedste 4 resumé · Februar 2011
VeLgØrenHed
Facebook-stifter vil af med pengene Manden bag Facebook, Mark Zuckerberg, er den seneste i rækken af verdens rigeste, der offentligt fortæller, at de vil forære hele eller en stor del af formuen væk til velgørenhed. Foregangsmænd var Microsoft-stifteren Bill Gates og investeringsmanden Warren Buffet, der begge har formuer i omegnen af 50 mia. dollar. Gates har allerede doneret lidt over halvdelen af pengene til
gode formål. Sammen med Buffet tog han initiativ til organisationen The Giving Pledge, som opfordrer de rigeste personer og familier i USA til at forære penge væk. Medlemmerne forpligter sig til offentligt at love, at de vil forære mindst halvdelen af deres penge til velgørenhed.
Milliardærerne har fået deres egen hjemmeside, hvor de kan handle med f.eks. både – eller tropeøer for den sags skyld.
Fotos: istockphoto, all over press m.fl.
Viden
stÅr du og mangler en lystyacht, en enorm ferieejendom i Mexico til 74 mio. dollar eller – i den billigere ende – en ejendom i Miami til 10 mio. dollar? Hjemmesiden BillionaireXchange.com vil tiltrække de ekstremt velhavende, der diskret og sikkert vil handle med ejendomme, ædelstene, kunst eller andre genstande. Hjemmesidens navn skal dog tages med forbehold, idet der ‘kun’ er krav om, at brugerne skal have to mio. dollar i likvide midler. Måske er det en erkendelse af, at det er svært at få en forretning ud af at satse
på billionaires, altså milliardærer. Ifølge magasinet Forbes er der nemlig kun omkring 800 mennesker på kloden, der er gode for mindst en mia. dollar. En af stifterne af siden, Quintin Thompson, erkender, at initiativet i høj grad henvender sig til millionærer, men forklarer, at det er et spørgsmål om at sende det rigtige signal med navnet. “Prøv at sætte en milliardær og en millionær i det samme rum. Kun den ene vil føle sig godt tilpas,” mener han.
Facebook-stifter Mark Zuckerberg vil forære en stor del af sin milliardformue væk.
I begyndelsen af januar i år var der 58 tilsagn fra velhavere. Udover 26-årige Mark Zuckerberg, der er en af verdens yngste milliardærer, tæller listen blandt andre CNN -grundlæggeren Ted Turner, David Rockefeller, der er bankmand og søn af oliekongen John D. Rockefeller samt George Lucas, der har tjent sine penge som producer, forfatter eller instruktør på Star Wars og Indiana Jones-filmene.
private investorer under, at de ikke har bevaret roen under finanskrisen. Tage Fabrin-Brasted, der er formand for InvesteringsForeningsRådet, peger på, at mange private investorer solgte, da det begyndte at gå dårligt i 2008, og først investerede igen, da aktierne allerede var steget i 2009. På den måde er de gået glip af en stor del af opsvinget på markedet, skriver Jyllands-Posten. Ifølge InvesteringsForeningsRådet købte de institutionelle investorer langt mere op end de private i 2007 og 2008, mens de har været mindre aktive i 2009 og 2010. Omvendt blev de private investorer først mere aktive i 2009 og 2010 med hensyn til opkøb.
investering
Rigmænd tabte millioner på Parken Trods sportslig succes må investorerne i Parken Sport & Entertainment sande, at det har været en dyr fornøjelse at skyde penge i selskabet. I januar fortalte erhvervsmanden Erik Skjærbæk til Børsen, at han fraråder andre at investere, som han gjorde. Han erkender, at han ikke undersøgte virksomheden godt nok, inden han i begyndelsen af 2009 smed de første penge på bordet. Netto har han købt aktier i selskabet for 275 mio. kroner, og ved udgangen af 2010
var status, at han havde mistet omkring 80 mio. kr. Også en anden storinvestor, Karl Peter Skovgaard Sørensen, tabte voldsomt på Parken. Han har købt aktier for 285 mio. kroner og måtte konstatere et tab på 120 mio. kr. Begge investorer købte deres aktier af finansmanden Steen Patrick Vela, der senere gik konkurs.
opsparing
Vi holder stadig på pengene Det er de færreste forbrugere, der opfører sig som før, de lærte begrebet finanskrise at kende. I hvert fald er der stadig så meget usikkerhed, at mange lader pengene stå i banken i stedet for at sætte skub i privatforbruget. Danskernes ind-
lån i bankerne er på 777,9 mia. kroner, viser tal fra Nationalbanken. Det svarer til, at hver voksne dansker i gennemsnit har 180.107 kr. i banken. Fra udgangen af 2008 til september 2010 steg indlånene med 20.150 kr. pr. dansker. Det er i høj grad skattelettelser og lave renter på boliglån, som har givet os flere penge, men mange af pengene får altså lov at ligge i sparegrisen, eller rettere banken. Tal fra USA tyder på, at forbrugerne også her er tilbageholdene. Selvom der er en lille stigning i forbruget, har ingen af de store kreditkortselskaber mærket den fremgang. I stedet køber amerikanerne kontant eller med et betalingskort uden kreditmulighed. vækst
Investeringsforeninger vokser
Viden
Private investorer panikker under kriser Mens professionelle investorer og virksomheder tjener gode penge, lider mange
2010 bød på pæn vækst i danske investeringsforeninger. Den samlede formue steg med 23%, og dermed kom formuen over niveauet fra før finanskrisen. For Handelsinvest var væksten endnu større, idet formuen voksede med 62% i 2010, og det gjorde Handelsinvest til den investeringsforening med den næsthøjeste vækst. Resumé · Februar 2011 5
Foto: Istockphoto
Under finanskrisen har Rusland vÌret begunstiget af en økonomisk reservetank. Ligesom Norge har landet store summer placeret i oliefonde.
Fokus: Rusland
Bjørnen er vågnet Rusland har gennemgået en stor udvikling siden 90ernes ‘røverkapitalisme’, og trods problemer omkring menneskerettigheder og pressefrihed, er det et land med stort potentiale. Det mener forfatter og tidligere Rusland-korrespondent Leif Davidsen. Af Henrik Nordskilde
P
Tidligere Moskva-korrespondent Leif Davidsen følger stadig udviklingen i Rusland, bl.a. via de russiske medier. Illustration: Rasmus Nyboe
enge er Gud. Sådan opsummerer forfatter Leif Davidsen russernes indstilling til forbrug. Siden 1980erne har han fulgt landet tæt både som korrespondent for DR og senere som skønlitterær forfatter til romaner, hvis handling til dels udspiller sig i Rusland. “Russerne er meget materialistiske. Der er flere luksusbiler, større supermarkeder og dyrere lejligheder i Moskva, end man ser i København. De bruger gerne deres sidste rubel på frisøren eller et nyt jakkesæt,” fortæller Leif Davidsen. I 1990erne var landet plaget af den såkaldte ‘røverkapitalisme’ med højst tvivlsomme forretningsmetoder. Den kaotiske situation havde voldsomme konsekvenser for mange borgere, der f.eks. havde problemer med at få udbetalt pension eller løn. I 2000 blev Vladimir Putin præsident, og han har nydt voldsom popularitet stort set hele vejen igennem. Især fordi befolkningen, bl.a. i form af en voksende middelklasse, har oplevet en højere levestandard.
“ På mange måder er de dygtige, højtuddannede, og de har råstoffer, men der mangler infrastruktur. For eksempel har man i 20 år talt om en motorvej mellem Sankt Petersborg og Moskva.” “Mange russere har materielt set fået det langt bedre, og det er en del af årsagen til Putins popularitet. Middelklassen er vokset eksplosivt især i byerne, hvor de har en levefod som vores eller lidt bedre. Man ser
snart flere tiggere i København end i Moskva, som er en meget rig by. Det var den også i 90erne, men nu er velstanden også kommet til andre byer. Til gengæld er det fattigdom ude på landet.” Det sidste bliver understreget af, at Verdensbanken i 2005 udgav en rapport, der konkluderede, at næsten hver tredje russer bosat på landet levede under den internationale fattigdomsgrænse. Med andre ord for mindre end en dollar om dagen. For at modvirke at endnu flere skulle blive ramt på pengepungen som følge af finanskrisen og en stigende inflation, blev personskatten i 2009 sænket. Den er nu omkring 15 procent, og satserne til pensionisterne og andre på overførselsindkomster blev hævet for at sikre mere købekraft. De økonomiske ‘gaver’ var mulige, fordi Rusland ligesom Norge har en betragtelig økonomisk ballast i form af en oliefond. Hvor stor betydning energipriserne har, viste sig i 2009, hvor stigende priser gav et boost til økonomien i form af en vækst på aktiemarkedet på over 100 pct. i løbet af 12 måneder.
Paradokset Putin At en stor del af de 142 millioner russere får flere og flere penge mellem hænderne, er naturligvis interessant for udenlandske investorer. Ifølge investeringsbanken Troika er Rusland Europas største forbrugermarked inden for bl.a. mobiltelefoni, hårde hvidevarer og øl. Rusland har dog stadig opgaver foran sig for at sikre en stabil udvikling, mener Leif Davidsen. “På mange måder er de dygtige, højtuddannede, og de har råstoffer, men der mangler infrastruktur. For eksempel har man i 20 år talt om en motorvej mellem Sankt Petersborg og Moskva. Men det kræver et Resumé · Februar 2011 7
Leif Davidsen Forfatter Leif Davidsen er født i 1950 og uddannet journalist. Han blev ansat i DR midt i 70erne og var fra 1984 – 1988 DR’s korrespondent i Moskva. Siden har han ernæret sig som forfatter. Hans seneste roman ‘Min broders vogter’ udkom sidste år, og senere i 2011 udkommer en novellesamling.
Foto: Istockphoto
Fokus: Rusland
politisk lederskab, som vil noget mere end at holde sig ved magten at få iværksat de nødvendige reformer og langsigtede investeringer i infrastruktur. Præsident Medvedev siger mange rigtige ting, men der er ikke sket noget endnu.” Medvedev kører et parløb med præsident Putin, hvor det for mange politiske observatører kan være svært at gennemskue, hvem der reelt sidder for bordenden. Leif Davidsen kalder styret autoritært, idet der ikke er tale om et demokrati, som vi forstår det i Danmark.
“ De er måske ikke smukke demokrater i vores øjne, men de er veluddannede, og de har ikke lyst til at være borgere i en isoleret nation. Når de får en alder, hvor de får indflydelse, kan de gøre landet mere moderne.” “Putin har kaldt det et styret demokrati. Der er stærk kontrol med medierne, især de elektroniske, og der er kontrol med domstolene. Derudover er optakten til valgene under al kritik, så oppositionen har ikke så mange chancer. Det er tandemen Putin og Medvedev, som kører butikken. Økonomien er blevet mere stabil, men det er sket på bekostning af menneskerettigheder.” Alligevel har Vladimir Putin haft massiv opbakning i stort set hele sin periode som magthaver, først som præsident og siden premierminister. Populariteten er et paradoks set med danske øjne, når landet samtidig halter bagud, når det gælder menneskerettigheder
De større byer i Rusland har oplevet en stor fremgang i velstand. Til gengæld er der fattigdom i landområderne.
og pressefrihed, og det er velkendt, at det er et samfund plaget af korruption. Men Putins retorik, hvor han taler til den russiske selvforståelse om Rusland som en stærk nation, appellerer til mange. “Det er et mærkeligt paradoks, som kan være svært at forstå for vesterlændinge, at Putin er populær, selvom der set med vores
Dansk erhvervsliv i Rusland Ifølge Udenrigsministeriet eksporterede danske virksomheder for 8,2 mia. kr. til Rusland i 2009. Det var en tilbagegang på ca. 25 procent i forhold til året før. Udenrigsministeriets cheføkonom Jacob Warburg har dog over for Børsen givet udtryk for, at det tabte bliver indhentet i 2011 med en vækst i eksporten på 22 pct. i 2010 og 10 pct. i 2011. Det er blandt andet danske producenter af fødevarer, maskiner og medicin, der ser muligheder i Rusland.
8 Resumé · Februar 2011
øjne ikke er så mange frihedsrettigheder. Men russerne kan rejse, de kan læse de bøger, de vil og købe de varer, de vil. Det oplever mange som en meget stor personlig frihed. I 90erne var der kaos i økonomien, tiggere alle vegne, folk fik ikke deres pension osv. Folk føler, der er kommet ro under Putin. Og så er den russiske selvforståelse, at man gerne vil have en stærk mand, der taler om en stærk stat og f.eks. kan sætte Georgien på plads.”
Grund til optimisme Revisionsvirksomheden Pricewaterhousecoopers har vurderet, at Rusland i 2030 vil være Europas største økonomi foran Tyskland, Frankrig og Storbritannien og på verdensplan kun overgået af Kina, USA,
Fokus: Rusland
R
K I B
BRIK-landene
rusland udgør ‘r’ i Brik-landene BRASILIEN RuSLAND INDIEN og KINA det er fire økonomier, der sandsynligvis kommer til at vokse hastigt i de kommende år. rusland er samtidig klart den vigtigste nation af Brik-landene, hvis man ser på dansk eksport. Økonomiske analyser har flere gange peget på, at rusland er velpolstret i form af oliefonde, men samtidig er landet sårbart, fordi det i høj grad er afhængigt af, at energipriserne holder et tilstrækkeligt højt niveau.
Oligarkerne
Indien, Japan og Brasilien. Økonomerne peger på de store råstofressourcer og et højt uddannelsesniveau som landet største forcer. Leif Davidsen er også optimistisk på russernes vegne, ikke mindst på grund af en anden mentalitet hos de yngre generationer. “Jeg er på mange måder optimistisk, hvis man ser 15-20 år frem. De generationer, der er født og opvokset under Jeltsin og Putin har noget andet software i hovedet end ældre russere, som bærer rundt på noget bagage, man ikke lige lægger fra sig. Det er f.eks. noget med hierarki og forretningsgange, hvor man helst ikke tager selvstændige beslutninger. En del af de yngre kan sprog, de har rejst og er vant til mobiltelefoner og internet. De er måske ikke smukke demokrater i vores øjne,
men de er veluddannede, og de har ikke lyst til at være borgere i en isoleret nation. Når de får en alder, hvor de får indflydelse, kan de gøre landet mere moderne.” Trods de forhindringer der stadig er, byder Rusland på nogle muligheder, også for danske virksomheder, der vil gøre forretninger, vurderer Leif Davidsen. “Alle frygter det russiske bureaukrati, men virksomhederne ved, at det er der. Man skal bare sætte sig grundigt ind i markedet og forretningskulturen. Det er en anden og meget mere hierarkisk kultur, hvor det tager længere tid at nå frem til dem, der tager beslutninger og få de nødvendige tilladelser. Men når man taler med danske forretningsfolk, siger mange af dem, at når det først kører, så kører det.”
Man kan dårligt komme uden om begrebet oligarker, når man kigger på udviklingen i rusland. nogle af de rigeste forretningsfolk i rusland overtog i 90erne kontrollen med delvist statslige virksomheder, f.eks. olieselskabet Yukos. det skete som led i en proces, hvor staten lånte penge af erhvervsfolkene mod, at de til gengæld fik lov til at administrere statens andel af aktierne i store virksomheder, f.eks. olieselskaber, i ét år. reelt endte det dog i mange tilfælde med, at långiverne – oligarkerne – fik lov til at overtage statens aktier til en meget lav pris, og på den måde tjente de pågældende virksomhedsejere enorme summer. Boris Jeltsin fik oligarkernes støtte under valgkampen i 1996 mod, at de fik politisk indflydelse og samtidig sad på magten i flere massemedier. det var en situation, der er blevet kaldt ‘oligarkernes diktatur’. Både Jeltsin og Medvedev har som politiske ledere taget afstand fra oligarkerne, og flere af de virksomheder, der dengang blev solgt billigt, er i dag igen blevet nationaliserede. opgøret med oligarkerne viste sig også i slutningen af 2010, hvor rigmanden Mikhail khodorkovskij, der tidligere kontrollerede Yukos, for anden gang blev kendt skyldig i økonomisk kriminalitet og fik ni års fængsel. Mange eksperter har betegnet det som en politisk dom, fordi khodorkovskij ikke ville indordne sig under putin.
resumé · Februar 2011 9
Arveforskud
Brug hovedet, når du giver dine voksne børn gaver Der er mange muligheder, hvis man som forældre har lyst til at begave sine voksne børn. Familieadvokat Ulrik Grønborg giver her overblik over fakta og faldgruber, når man hjælper den yngre generation økonomisk. Af Signe Eriksen Tonsberg
M
Foto: Colourbox
ange forældre, der har lidt ekstra på bankkontoen eller under madrassen, har lyst til at give deres voksne børn en økonomisk hjælpende hånd. Børnene er måske studerende og lever af SU eller er nyetablerede børnefamilier, der skal i gang med at købe hus eller lejlighed. I den situation kan nogle få tusind kroner gøre en stor forskel. Og der er mange muligheder, hvor man inden for lovens rammer kan dele med sine børn, forklarer advokat Ulrik Grønborg fra Advokaterne Sankt Knuds Torv i Århus. Han driver hjemmesiden MinAdvokat.dk, som vejleder folk over hele landet omkring forskellige familieretlige problemstillinger som arv, testamente og gaver. Hovedreglen i forhold til gaver er egentlig klar. “Helt grundlæggende kan forældre være lige så gavmilde, de vil over for deres børn. Men hvis gaverne overstiger et samlet beløb på 58.700 kroner om året, så skal der betales en gaveafgift på 15 procent,” forklarer Ulrik Grønborg. Når det er sagt, er der flere måder at give sine børn økonomisk hjælp uden at betale afgift – og det er selvfølgelig også den slags løsninger, som Ulrik Grønborgs klienter er interesserede i.
10 Resumé · Februar 2011
Lån uden renter En meget brugt løsning er et såkaldt rentefrit familielån. Det er et lån på et i princippet ubegrænset beløb, som forældre
Arveforskud
OVERBLIK
Når du vil give dine børn gaver Der er flere forskellige muligheder, når du gerne vil give dine børn – eller andre familiemedlemmer – kontanter eller gaver.
Ulrik Grønborg MinAdvokat.dk
kan give deres børn eller andre familiemedlemmer. Der skal ikke betales renter af lånet. Kravene til et rentefrit familielån er klare: Der skal være tale om et reelt lån med et gældsbrev, som begge parter underskriver. Derudover skal det være et anfordringslån. Det betyder, at lånet i princippet kan opsiges med 14 dages varsel. Når forældrene har givet lånet, kan de vælge at give barnet et årligt afdrag på lånet – for eksempel i form af de 58.700 skattefrie gavekroner. Der bliver altså skattefrit og fuldt lovligt høvlet 58.700 kroner af gælden hvert år. Dén øvelse kan fortsætte til lånet er betalt ud. Ulrik Grønborg understreger, at det er meget vigtigt, at lånet og afdragsordningen holdes fuldstændig adskilt. Der må for eksempel ikke stå noget i gældsbrevet om, at man påtænker at give afdragene i afdragsfri gave senere. Hvis det står i gældsbrevet, vil Skat med rette kunne indkræve skat af lånet, fordi der så er tale om en gave i stedet for et lån. “Jeg kan ikke understrege
Et arveforskud er en gave, som du giver, mens du lever. Gaven trækkes fra barnets arv, når du dør. Barnet får altså sit arveforskud mindre i arv til den tid. Er arveforskuddet over 58.700 kroner, skal der betales 15 procent i afgift her og nu. Arveforskud er især velegnede, hvis du har flere børn og vælger at hjælpe det ene barn. På den måde sikrer du, at ingen i sidste ende bliver snydt eller får mere end de andre. Man laver typisk en skriftlig arveforskudskontrakt som dokumentation. Gaver under 58.700 kroner. Du kan skattefrit give hvert af dine børn, børnebørn og oldebørn gaver for 58.700
kroner hvert år. For svigerbørn er tallet 20.500 kroner om året (satser for 2011). Gaver over 58.700 kroner. Hvis du giver dine børn gaver eller pengebeløb over 58.700 kroner om året, skal du betale 15 procent skat af det beløb, der overstiger 58.700 kroner. Det kaldes gaveafgift. Du kan downloade en blanket på skat.dk, hvor du kan indberette gaveafgift til Skat. Rentefrit familielån. Det er helt lovligt at give sine børn et rentefrit familielån på et valgfrit beløb. Derefter kan man vælge hvert år at give sit barn et afdrag på lånet – fx på 58.700 kroner, som er maksimumgrænsen for skattefri gaver. Der er
Hvis I rager uklar Vælger man et afdragsfrit familielån, skal man også være opmærksom på de ret skrappe tilbagebetalingsvilkår på 14 dage. “14 dages opsigelse på et lån er barske vilkår, og det er derfor, at Skat accepterer, at den slags lån er fritaget for renter. I de fleste tilfælde vil det være ren
“ Der er stor forskel på halvodiøs skatteundragelse og almindelig læsning af reglerne, som det her er.” nok, at man skal holde de to ting adskilt. Først giver man lånet, og senere bliver man så måske – måske ikke – spontant gavmild og hjælper med at afdrage på lånet. Det er meget essentielt,” siger advokaten.
teori, at lånet skal tilbagebetales med så kort varsel. Men jeg har da set eksempler på, at familier er raget uklar om den slags. Der var for eksempel en ældre herre, der mente at barnebarnet havde stjålet nogle gamle mønter fra
to krav til lånet: 1. Du skal oprette et gældsbrev. Det er i praksis et stykke papir, hvor der står hvem, der låner hvem hvor mange penge. Gældsbrevet underskrives af långiver og låntager. 2. Lånet skal være et anfordringslån. Det betyder, at det skal kunne opsiges med 14 dages varsel. Det er vigtigt, at der ikke står noget i gældsbrevet om, hvorvidt låntager har tænkt sig, at lånet afdrages via afdragsfri gaver. Familiehandel. Mange vælger at give deres børn en gave ved at sælge deres sommerhus eller anden ejendom til børnene til en favorabel pris. Ved en familiehandel kan man sælge fx sit sommerhus til børnene til
ham og derfor trak et familielån til barnets forældre tilbage. Han ville have sine penge her og nu. Og det var han ifølge reglerne for familielån i sin gode ret til,” fortæller Ulrik Grønborg.
Vil du købe mors sommerhus? En anden meget brugt måde at begave de yngre generationer på er ved at lade dem købe fast ejendom – for eksempel familiens sommerhus – til en favorabel pris. Man kan sælge fast ejendom til 15 procent under den offentlige vurdering til tætte familiemedlemmer – for eksempel sine børn. “Familiens sommerhus er måske to millioner værd, men er vurderet til 1,2 millioner i den offentlige ejendomsvurdering. Derfor kan forældrene fuldt
15 procent under den offentlige ejendomsvurdering. Hvis man for eksempel har et sommerhus, der i den offentlige ejendomsvurdering står til en million kroner, kan man sælge det til sine børn til 850.000 kroner fx via et rentefrit familielån – se herover. Hvis barnet ønsker at sælge sommerhuset skattefrit videre, skal huset have været brugt privat inden i fx en sæson. Det kan være en god idé at spørge en advokat eller anden professionel økonomisk rådgiver til råds om din konkrete situation. Læs mere på www.minadvokat.dk/ gave
lovligt sælge det til børnene til 1.020.000 kroner. Derefter står det jo børnene frit for at sælge huset og tjene, hvad de kan på det,” forklarer Ulrik Grønborg. Han understreger, at både det rentefri familielån og familiehandler af ejendom er helt efter bogen. “Som advokat beskæftiger jeg mig med løsninger inden for lovens rammer. Der er stor forskel på halvodiøs skatteunddragelse og almindelig læsning af reglerne, som det her er. Der er ikke noget forkert i at benytte de muligheder, der er. Faktisk vil jeg mene, at man som advokat eller økonomisk rådgiver er erstatningsansvarlig, hvis man ikke oplyser klienter om de her muligheder, der er inden for lovens rammer,” understreger han.
Resumé · Februar 2011 11
Foto: Scanpix
Martin Jørgensen er vendt hjem til AGF, som han ogsü spillede for, inden han rejste til Italien. Her ventede der büde store penge og en masse henvendelser med mere eller mindre fornuftige forslag om projekter, han burde investere i.
Martin Jørgensen
Fodboldmillionerne bliver investeret Martin Jørgensen har i løbet af en lang fodboldkarriere spillet adskillige millioner kroner ind på kontoen. De er især blevet investeret i danske virksomheder og værdipapirer – både med hjerne og hjerte. Og så har han undgået de mere kreative forslag fra håbefulde iværksættere. Af Henrik Nordskilde
S
iden Martin Jørgensen i 1997 forlod Århus og AGF for at skrive kontrakt med italienske Udinese, har han været en af de mest profilerede danske spillere – og oplevet det boom i lønninger til fodboldspillere, der har hersket i Europa. Det har været med til at skabe økonomiske problemer for mange klubber, men for mange af spillerne har det betydet, at de har tjent nok til både at kunne lægge til side, købe biler ind til vognparken og samtidig investere. Martin Jørgensen har hovedsagelig haft fokus på Danmark og Norden, når pengene skulle investeres. Når det gælder værdipapirer, overlod han tidligt tøjlerne til en god bekendt i banken, som har stået for at placere en del af indtægten i aktier og obligationer. Det skete ud fra en aftale med Martin Jørgensen om, hvor stor en risiko, han var villig til at løbe. Det er gået godt, dog med nogle slag fra finanskrisen. “Hvis du spurgte mig inden krisen, ville jeg sige, at det var gået godt. Men jeg tror stadig, jeg har flere penge, end jeg har indbetalt. Jeg har dog ikke en procentsats på, hvordan det er gået.” Til at starte med var pengene primært placeret i aktier i 15-20 nordiske virksomheder, men
siden har han aftalt med sin rådgiver, at investeringerne kan spredes mere. “Tidligere da det mest lå i danske aktier, kunne jeg bedre følge med i det og måske lige ringe og trække min ven lidt i ørerne, hvis det ikke gik så godt. Nu kan der godt gå nogle uger, hvor jeg ikke tjekker, hvordan det går, men jeg får en nota hver gang der er blevet handlet og en kvartalsrapport,” forklarer han.
Investerer med familien Martin Jørgensen har udover sine værdipapirer købt sig ind i flere danske virksomheder, hvor hans familie i forvejen er engageret, nærmere bestemt familiens busselskab Centrum Turist samt tøjfirmaet Nerve, som hans storebror i forvejen var med i. Nerve har også været investeringsobjekt for Jørgensens tidligere holdkammerat Thomas Helveg. Endelig har han, på opfordring fra sin storebror, sat penge i rejsebureauet SportConcept International, der arrangerer rejser til sportsbegivenheder. “Det skal helst være noget, der interesserer mig – eller også skal det være en virkelig god forretning. Jeg gik primært med i busselskabet og rejsebureauet, fordi det er et familieforetagende, og det er noget, jeg selv har
Martin Jørgensen Født 6. oktober 1975. Fik sit gennembrud på landsholdet under VM i Frankrig i 1998. Året inden var han skiftet fra AGF til Udinese, hvor han spillede frem til 2004 inden han skiftede til Fiorentina i Firenze. Inden forårssæsonen 2010 vendte han hjem til AGF, hvor han stadig er på kontrakt. Udover at investere i familiens busfirma, har Martin Jørgensen også mulighed for at sætte sig bag rattet; han nåede at tage kørekort til turistbus, inden han flyttede til Italien.
arbejdet i, inden jeg tog til udlandet. Investeringen er også med henblik på at arbejde der efter fodboldkarrieren. Det er mest på et overordnet niveau, at jeg beskæftiger mig med busselskabet
Netop det omtalte vindmølleprojekt har flere danske fodboldspillere brændt nallerne på, blandt andre Jørgensens tidligere landsholdskolleger Michael Silberbauer, Thomas Kahlenberg
“ Det skal helst være noget, der interesserer mig – eller også skal det være en virkelig god forretning.” og rejsebureauet. Når det gælder SportConcept har jeg f.eks. mødtes med gæster, der var ude til en kamp, eller jeg har brugt mine kontakter, hvis vi skulle have åbnet nogle døre,” forklarer den tidligere landsholdspiller, der spillede sin sidste landskamp, nummer 100, i november mod Tjekkiet på Århus Stadion.
Penge tiltrækker kreative forslag Selvom fodboldspillere, ligesom de fleste andre mennesker, sjældent taler om, hvad de tjener, er det ingen hemmelighed, at indtægten ligger betydeligt over det normale. Derfor har danskeren, da han boede i Italien, også tiltrukket sig opmærksomhed fra håbefulde personer, der ville have ham til at spytte penge i deres projekter. “Jeg sendte altid forslagene videre til min ven i banken, og det endte altid med, at de røg i skraldespanden. Det kunne være forslag om formueforvaltning, og for nogle år tilbage var det forslag om at investere i diverse internetsider. Der var også forslag om at investere i nogle vindmøller, og det viste sig at være en dårlig forretning, for dem, der gik med,” fortæller Martin Jørgensen.
og Leon Andreasen. Det kom frem i medierne i begyndelsen af 2010, men internt blandt fodboldspillere er det begrænset, hvor meget man taler om forvaltningen af de store summer, der tikker ind på kontoen. “Jeg vil ikke sige, at det er et tabu, men man involverer måske ikke de andre så meget. En grund kan være, at der kan være stor forskel på, hvad spillerne på samme hold får i løn. Dem der tjener rigtig meget, kan måske komme til at fremstå uheldigt, hvis de siger ‘jeg købte lige et hotel i går’, mens der sidder nogle holdkammerater med en meget lavere løn. Det er mere, hvis man har en holdkammerat, man kender rigtig godt, at man kan diskutere det på hotelværelset om aftenen. Jeg ved, at der var mange blandt mine holdkammerater i Italien, der investerede i lejligheder, og der var én der altid fortalte en masse om, hvordan det gik på børsen. I hvert fald når det gik godt med aktierne, andre gange sagde han ikke så meget,” fortæller AGF’eren, der ikke endeligt har besluttet, om arbejdslivet efter karrieren skal foregå i de virksomheder, han har penge i i dag.
Resumé · Februar 2011 13
Kunst
Kunsten at købe kunst Det er ikke længere kun en lille sluttet kreds af danskere, der betragter kunst som et investeringsobjekt. Kunst er blevet en anerkendt investering for mange. Men køb først og fremmest med hjertet, også selvom du gerne vil tjene penge, anbefaler en ekspert. Af Henrik Nordskilde | Illustration Michael Rytz
D
a en 91-årig fransk kvinde døde i efteråret, viste det sig, at hendes – i 70 år ubenyttede – lejlighed i Paris gemte på et maleri, der formentlig har givet eventuelle arvinger noget af en overraskelse. Lejligheden blev forladt i 1940, da kvinden flyttede til Sydfrankrig, og under støv og spindelvæv var der adskillige kunstværker, blandt andet et maleri af portrætmaleren Giovanni Boldini. Han var manden, der i 1898 overførte en smuk kvinde i lyserød aftenkjole til lærredet. Maleriet blev efter fundet i lejligheden vurderet til 2,5 mio. kroner, men solgt for ca. 15 mio. kroner. En ekspert, der var med til at vurdere samlingen udtalte, at man kunne se, at den nye ejer virkelig havde passion for maleriet. Og det er netop dén tilgang, man bør have, også selvom man køber kunst for at tjene penge, mener Kasper Nielsen, der er vurderings- og salgsdirektør hos auktionshuset Bruun-Rasmussen. Kasper Nielsen Vurderings- og salgsdirektør auktionshuset Bruun-Rasmussen
14 Resumé · Februar 2011
“Køb med hjertet. Det skal ikke været noget kunst, man ikke bryder sig om, og som man kun køber, fordi andre siger, det er en fantastik investering.” Hvor det tidligere var en mere
lukket kreds af kunstkendere, der handlede med hinanden, er det gennem de seneste 15-20 år blevet mere almindeligt at købe kunst og at gå på auktion, forklarer Kasper Nielsen.
“ Køb med hjertet. Det skal ikke været noget kunst, man ikke bryder sig om, og som man kun køber, fordi andre siger, det er en fantastik investering.”
Kunstmarkedet for begyndere Sæt dig ind i markedet ved at tale med udbydere, gallerier og auktionshuse. Vælg en investerings-strategi: Vil du gå med markedet eller mod markedet? På lang sigt er det mest sikkert at gå efter noget blåstemplet, som mange andre også køber. På den måde investerer man med markedet. Fordelen er, at du vælger det, som andre med større indsigt tror på. Ulempen er en høj pris, hvilket med sikkerhed gør investeringen meget langsigtet. Omvendt kan man investere mod markedet ved at købe et værk, som man tror vil blive mere anerkendt senere. Fordelen er, at du på kort sigt vil kunne sælge med fortjeneste, og på lang sigt med endog meget stor fortjeneste. Ulempen er, at den strategi kræver årelang erfaring samt kendskab til handel med de pågældende effekter. Invester kun et beløb du har råd til, så du ikke er tvunget til at sælge på det forkerte tidspunkt.
Kunst
“Der er langt flere danskere, der investerer i kunst i dag. Blandt andet fordi man i den brede befolkning er bedre oplyst og uddannet. Der er ikke længere de opdelinger i samfundet, man så tidligere.” Kunstmarkedet har selvfølgelig været påvirket af finanskrisen, f.eks. er handelen med moderne kunst, der boomede for fire til seks år siden, aftaget. At markedet er svært at forudsige, især for begyndere, er endnu en grund til at købe noget, man kan lide. “Så har man under alle omstændigheder et afkast i form af en herlighedsværdi, også selvom det viser sig, at man ikke kan tjene penge på det,” lyder opfordringen fra Kasper Nielsen.
“ Der er langt flere danskere, der investerer i kunst i dag. Blandt andet fordi man i den brede befolkning er bedre oplyst og uddannet.”
Resumé · Februar 2011 15
Markedsudvikling
Økonomien 2010 var i – ujævn – bedring I 2010 var den globale økonomi præget af fremgang. Dog mest i de nye vækstøkonomier – det gik mere trægt i de gamle industrialiserede lande.
G
ældskrise i euroområdet, frygt for ‘dobbelt-dyk’, valutakrig og bekymring om opbygning af bobler i de nye vækstøkonomier var alle temaer, der prægede udviklingen. Ikke desto mindre kan vi se tilbage på året med et billede af en global økonomi, der viste fortsatte – om end i perioder ujævne – bedringstegn fra den dybe krise, som fulgte i kølvandet på den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs i efteråret 2008.
Begyndelsen af året var præget af fortsatte tegn på økonomisk fremgang, hvor specielt emerging markets, men også USA og Tyskland, nød godt af en stigende verdenshandel samt genopbygning af virksomhedernes varelagre. Der var også fortsat massiv stimulans til den globale økonomi fra en meget lempelig pengepolitik samt de store finanspolitiske lempelser i stort set alle lande verden over. Todelingen i genopretningen var dog stadig
Udvalgte aktieindeks i DKK 2010 140 135 130 125 Latinamerika Kina Europa Danmark Nordamerika Fjernøsten Verden Norden
120 115 110 105 100 95
16 Resumé · Februar 2011
r
r De
ce
m be
r N
ov e
m be
r
kt ob e
O
st
Se
pt
em be
li Ju
gu Au
aj
ni Ju
M
ril Ap
ts
r ua
ar M
br Fe
Ja
nu
ar
90
tydelig, hvor de nye vækstøkonomier viste buldrende fremgang, mens opsvinget i de ‘gamle’ industrialiserede lande stadig var mere afdæmpet. Den hastige vækst i især Kina og bekymringer omkring opbyggelsen af bobler på boligmarkedet, fik imidlertid de kinesiske myndigheder til at indføre stramninger for boligmarkedet. Disse stramninger indledte en fase, hvor vi begyndte at se visse svaghedstegn fra den kinesiske økonomi, som også materialiserede sig i begyndende tegn på opbremsning i USA omkring sommerferien.
PIGS-krise på dagsordenen Bekymringerne midt på året omkring styrken og holdbarheden af det globale økonomiske opsving fik yderligere næring fra vel nok et af årets hedeste temaer, nemlig den hastigt eskalerende gældskrise i euroområdet, der tog sit udgangspunkt i udviklingen i Grækenland. Fusk med regnskaberne og en begyndende mistillid til om landet ville være i stand til at betale af på sin stadigt stigende offentlige gæld, medførte kraftigt stigende obligationsrenter i Grækenland med afsmittende effekt på andre gældplagede europæiske lande. Det var ikke kun Grækenland, der havde problemer. Både Portugal, Irland og Spanien – en gruppe der sammen med Grækenland hurtigt blev døbt PIGS (gris på engelsk) på grund af startbogstaverne – måtte igennem rygtemøllen omkring mulig statsbankerot. Sidenhen har Irland fået hjælpepakke, mens Portugal og Spanien selv har klaret skærene. Modsat betød det dog, at de tyske og til dels danske obligationsrenter oplevede nye fald i kraft af en opfattelse som en mere ‘sikker havn’. Manglende politisk handlekraft så længe ud til at medføre, at euroområdets korthus ville vælte, men i sidste ende betød indgreb fra ECB, EU og IMF – bl.a. i form af en redningspakke til Grækenland – at der blev skabt lidt større sikkerhed omkring i hvert fald de kortsigtede udsigter.
Markedsudvikling
Renteudvikling på 5% 2013 og 2019 Dansk Stat i 2010 114 112 110 108 106
DK STAT 13 DK STAT 19
104 102 100
Ju li Au gu Se st pt em be r O kt ob er N ov em De ber ce m be r
Ju ni
M aj
Ap ril
Ja nu ar Fe br ua r M ar ts
98
Samlet betød tegnene på en opbremsning i Kina samt den europæiske gældskrise imidlertid, at frygten for et såkaldt “dobbelt-dyk” blev et hedt emne hen over sommerferien.
Emerging markets-obligationer leverede pæne afkast … trods alt Til trods for en ugunstig baggrund bestående af valutaintervention og kapitalrestriktioner, truende handelsprotektionisme samt svimlende budgetunderskud og hastigt voksende gældsposter i de modne vestlige økonomier, havde risikoaktiver generelt et godt 2010. Dette gjaldt også emerging marketsobligationerne udstedt i dollar, som målt ved JPMorgans toneangivende indeks, EMBI Global Diversifed, leverede et afkast på 12.24 % (i dollar). 2010 afkast 1. halvår 2010
2010
11.81%
5,59%
8,31%
9,06%
MSCI EM (i dollar)
18.88%
-6,17%
OMX
31.18%
14,32%
S&P 500 (i dollar)
12.78%
-7,56
EMBI Global Diversified (afdækket til DKK) Effas, danske obligationer>1 års løbetid
Kilde: Bloomberg
Markant stor tilgang af investeringer i 2010 Investorernes interesse for Emerging Marketsobligationer fejlede dog ikke noget. I følge sta-
tistikker fra Emerging Markets Fund Research og JP Morgan oplevede aktivklassen i 2010 en samlet tilgang af nye investeringer fra private og institutionelle investorer på USD 74,5 mia., hvilket udgjorde en væsentlig forøgelse sammenlignet med tidligere år. Nettotilgang af investeringer til EMobligationer Årlig tilgang af investeringer USD, mia.
År
74.5
2010
46.2
2009
-3.6
2008
41.9
2007
34.6
2006 Kilde: JPMorgan, EPFR
Den rekordstore investorinteresse for emerging marketsobligationer blev ikke overraskende mødt af en rekordstor samlet obligationsudstedelse fra erhvervsvirksomheder (USD 211 mia.) og stater (USD 70 mia.), herunder stater som ellers sjældent viser sig på det internationale kapitalmarked. Som eksempler på sidstnævnte kan nævnes Hviderusland og Elfenbenskysten, hvor Elfenbenskysten tilmed nåede at misligholde en kuponbetaling på årets sidste dag.
USA langsomt på rette vej Det blev da også mere tydeligt, at opsvinget i den amerikanske økonomi stadig var på den skuffende side. Især manglende jobvækst var en alvorlig akilleshæl for troen
på det økonomiske opsving. I kombination med at økonomien viste tegn på stigende deflationære tendenser medførte det, at den amerikanske centralbank i november besluttede at øge den pengepolitiske stimulans til økonomien via nye opkøb af statsobligationer for i omegnen af USD 600 mia. Ydermere fik vi på falderebet i 2010 fornyede skattelettelser til både husholdningerne og erhvervslivet. Vi begyndte dog allerede at se fornyede styrketegn fra både Kina og også USA i takt med, at vi bevægede os ind i efteråret. Til gengæld bød efteråret på optrappede spændinger mellem især USA og Kina, men også mere generelt var der begyndende tegn på en såkaldt ‘valutakrig’, hvor beskyldninger om fastholdelse af kunstigt svage valutakurser blev sendt til højre og venstre. Den meget lempelige pengepolitik i den vestlige verden, kombineret med den fornyede vækst i emerging markets medførte behov for pengepolitiske stramninger i denne del af verden. Det var medvirkende til, at kapitalstrømmene i vid udstrækning bevægede sig mod de nye vækstøkonomier med opadgående pres på deres valutaer til følge. Trods et turbulent år, står vi dog på tærsklen til det nye år, med indtrykket af en global økonomi der bevæger sig ind i 2011 med et pænt momentum. Gældskrisen i euroområdet nåede dog at blusse markant op igen i 2. halvdel af 2010, hvor bl.a. Irland også blev nødt til at modtage hjælp, og der er stadig en betydelig usikkerhed knyttet til fremtidsudsigterne for euroområdet. I 2010 stod Tyskland som vækstmotoren, der holdt tempoet i den samlede økonomi oppe, mens billedet i de gældsplagede lande var betydeligt mere negativt.
Forventninger til 2011 Vi kan heldigvis endnu en gang med en vis glæde konstatere, at den globale økonomi har bevæget sig ind i det nye år med et fortsat positivt momentum. Vores forventninger på den økonomiske front for udviklingen i 2011 er da også, at den globale økonomi vil fortsætte med at vokse i et tempo, der ligger en smule over den langsigtede trend. Det er dog primært den høje vækst i emerging markets universet, der trækker. Væksten i de større industrialiserede økonomier ventes således mere afdæmpet, i forhold til hvad der historisk har været standard under tidligere perioder med økonomisk genopretning. Det betyder også, at inflationen vil forblive afdæmpet i de industrialiserede lande, med en fortsat risiko for deflation. Som et resultat vil pengepolitikken forblive lempelig, og der er ikke udsigt til, at de korte renter vil stige i noget nævneværdigt omfang i hverken USA eller Europa. Modsat er inflationsbilledet Resumé · Februar 2011 17
Markedsudvikling
mindre positivt i emerging markets, hvor der også fortsat er risiko for opbygning af nye bobler i aktivpriserne, og her er der udsigt til, at de monetære forhold vil blive strammet igennem 2011.
Krisen lægges bag os Vores tro på en fortsat økonomisk genopretning bygger imidlertid på antagelsen om, at disse stramninger hverken kvæler væksten eller aktivinflationen, og dermed også at frygten for en hård landing i især Kina ikke materialiseres. Et afgørende spørgsmål er imidlertid også, om Kina formår at få rebalanceret økonomien i retning af større indenlandsk efterspørgsel fra privatforbruget, resulterende i et aftagende handelsoverskud over for især USA. Sker det ikke, vil risikoen for protektionisme fra amerikansk side fortsat være til stede. En anden vigtig antagelse er, at gældskrisen i euroområdet ikke løber løbsk. Der er dog ingen tvivl om, at netop gældskrisen vil være et hovedtema i det nye år. Grækenland, Irland og muligvis også Portugal er efter bedste overbevisning insolvente, og en omstrukturering af gælden er kun udskudt et par år som følge af støtten fra IMF, EU 18 Resumé · Februar 2011
“ Nye skattelettelser og en fortsat ultralempelig pengepolitik giver således grobund for, at den økonomiske genopretning kan blive stærkere end hidtil antaget i 2011.” og ECB. Spørgsmålet på den korte bane er dog, om krisen spreder sig til mere systemisk betydningsfulde lande som Spanien og Italien. Problemerne i disse lande ser på overfladen mere overkommelige ud, men de kæmper også med store strukturelle problemstillinger. Skulle gældskrisen eskalere, ville billedet af den globale økonomiske udvikling og for de finansielle markeder se mere dystert ud. Afgørende er også, at den fortsatte (om end reducerede) usikkerhed om holdbarheden af opsvinget i den amerikanske økonomi forsvinder. Styrken af det økonomiske opsving har indtil videre været relativt begrænset, og en tydelig akilleshæl har været en manglende bedring på arbejdsmarkedet. I kombination med at økonomien fortsat viser tegn på deflationære tendenser har vi imidlertid set
fornyet stimulans fra den økonomiske politik. Nye skattelettelser og en fortsat ultralempelig pengepolitik giver således grobund for, at den økonomiske genopretning kan blive stærkere end hidtil antaget i 2011. Det er imidlertid også en understregning af, at den underliggende økonomiske aktivitet i USA endnu ikke er parat til at stå på egne ben. Samtidigt illustrerer det også, at den amerikanske økonomiske politik fortsat i høj grad er fokuseret på at reflatere efterspørgslen snarere end på at løse de mere langsigtede strukturelle problemer, som bl.a. den fortsatte negative udvikling i de offentlige balancer udgør. Det betyder også, at regningen der skal betales på et senere tidspunkt vokser, og at risikoen for at der begynder at opstå mistillid til de offentlige balancer i USA er blevet større.
Højrentelande i 2011 Udviklingen i de amerikanske markedsrenter og sekundært EUR/USD vil blive afgørende for afkastudviklingen i Handelsinvest Højrentelande i 2011. Et succesfuldt afkast indebærer derfor, at vi for tredje år i træk bør bruge lige så meget tid på at analysere amerikansk og vesteuropæisk økonomi, som vi bruger på at
Markedsudvikling
Følg med i markedsudviklingen på www.handelsinvest.dk
analysere de enkelte økonomier i emerging markets. Vi kan lide, hvad vi ser i emerging markets. Den globale vækst vil sandsynligvis aftage i 2011, men emerging marketsøkonomierne vil fortsat vise suveræne vækstrater sammenlignet med de modne økonomier. Vækstskøn og forventninger 2010 BNPvækst, % “Emerging
2011
2015
BNP-
BNP-
vækst,
vækst,
%*
%*
7,1
6,2
6,7
2,7
2,2
2,4
Markets”økonomier og andre udviklingslande Modne øko-
vise sig attraktive investeringsmuligheder i de lokale rente- og valutamarkeder, når de lokale centralbanker nedtoner den aktuelle brug af valutaintervention og valutakontrol, og lader en gradvis styrkelse af den lokale valuta blive en del af inflationsbekæmpelsen.
Råvarepriserne vil stige
Så selv om vi venter, at det globale økonomiske opsving vil vise sig intakt i 2011, så er billedet imidlertid fortsat, at den globale økonomi og det finansielle system er skævvredet af ekstrem intervention fra myndighedernes side samt af en på længere sigt uholdbar økonomisk politik. Som tilfældet var det i 2010, ser vi således også sandsynlighed for, at det økonomiske vækstbillede vil være ujævnt i 2011, præget af perioder med pæn økonomisk aktivitet men iblandet perioder med skuffelser på den økonomiske front. I baghovedet vil vi da også hele tiden have en fortsat bekymring omkring de udfordringer og implikationer, som en normalisering af den økonomiske politik kan få på den økonomiske udvikling på længere sigt. Og selv om vi ikke tildeler det stor sandsynlighed, så kan et nyt uventet negativt stød til den globale økonomi i løbet af 2011 godt kaste verden ud i en ny økonomisk nedtur, som hverken regeringer eller centralbanker har megen ammunition tilbage til at bekæmpe.
Vi forventer, at råvarepriserne vil vedblive at stige i takt med, at husholdningerne i det folkerige Asien oplever stigende velstand. Og her tænker vi på en bred vifte af råvarer fra “bløde” landbrugsprodukter til hårde industrimetaller samt olie og kul. For de mange råvareproducerende og råvareeksporterende lande er stigende råvarepriser et plus, som over de seneste 10 år har bidraget væsentligt til en højere kreditkvalitet via forbedrede budget- og betalingsbalancer samt stigende valutareserver.
Inflationen kan bide sig fast
nomier Verden
ligning med de langt mere forgældede økonomier i USA, Japan og Vesteuropa. Emerging markets-økonomierne er således ikke tvunget til finanspolitiske stramninger i nær det samme omfang, som de vestlige økonomier og har derfor langt større frihedsgrader til imødegåelse af fremtidige konjunkturnedgange.
4,8
4,2
4,6
Kilde: IMF, *forventet
Hertil kommer, at de offentlige budgetbalancer samlet set tager sig væsentlig bedre ud i emerging marketsøkonomierne i en sammen-
Bagsiden af medaljen er dog, at inflationen kan bide sig fast først og fremmest i Asien, som er storimportør af kul til energifremstilling, og hvor fødevarer samtidg udgør en væsentlig del af husholdningernes samlede indkøb. Risikoen for social uro udløst af stigende priser på fødevarer og energi er reel i nogle lande. Fra et investorsynspunkt kan der dog
Myndighedsskabt vækst
Resumé · Februar 2011 19
Din formuefordeling
Tænk strategisk som investor Hvis du ønsker en portefølje med balance mellem det risikofyldte og det mere sikre, skal investeringerne ses efter med jævne mellemrum. Af Jens Balle
M
ange tror, at man bliver en bedre investor af at følge markedet løbende. Det er meget sjældent tilfældet – faktisk risikerer man at miste fokus og blive revet med af kortsigtede temaer og høje handelsomkostninger. For langt de fleste er det bedste alternativ at få fastlagt en langsigtet risikoprofil og dermed en langsigtet investeringsstrategi. På den måde kan man nøjes med at kigge på sin investeringssammensætning
et par gange om året. Dine investeringer skal – formentlig – bestå af både noget risikofyldt og noget med mindre risiko. Det er med til at balancere din portefølje. Går det som planlagt, vil den risikofyldte del med tiden komme til at fylde mere i din portefølje, og derfor skal du med jævne mellemrum bringe porteføljen tilbage i balance og på den måde mindske risikoen. Gør du det, opnår du, hvad mange drømmer om, når de investerer: At købe billigt og sælge
dyrt. Det kan være svært at få sig selv til at sælge i et stigende marked – man er tilbøjelig til at tro, at det fortsætter med at stige og vil hellere købe. Til gengæld er det jo netop i den situation, at det er dyrt. Omvendt kan det være svært at købe i et faldende marked – der tror mange, det vil fortsætte med at falde, hvorfor man måske hellere vil købe. Disse meget naturlige reaktioner fører til det modsatte: At købe dyrt og sælge billigt. I forhold til den seneste anbe-
faling i Resumé har vi lavet nogle større ændringer i porteføljen. Vi neddrosler den direkte eksponering mod emerging markets-aktier og placerer i stedet en større del i Verden. De nye markeder har haft en rigtig god udvikling i de seneste år, hvorfor vi vælger Verden, hvor også de mere udviklede økonomier indgår. På www.handelsinvest.dk under punktet “Før du investerer” har vi flere konkrete porteføljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler og tidshorisonter.
Investeringsforslag Vi har valgt at vise et forslag til en investor med mellem-tidshorisont og neutral risikoprofil. Denne portefølje gav i 2009 et afkast på 28% og i 2010 12,8%. Fjernøsten Fondskode1599445 Afdeling
Andel
5,5% Afdeling
Afdeling
Danske Obligationer Fondskode 6004008 Andel
33,3%
Verden
Fondskode 1015729 Andel
26,5% Afdeling Afdeling
Højrentelande
Danmark
Fondskode 6001491
Fondskode 1023276 Andel
12,5%
Andel
Afdeling
16,7%
Nordamerika Fondskode 6015921 Andel
5,5% 20 Resumé · Februar 2011
Investeringsforslag til en investor med mellemtidshorisont og neutral risikoprofil. Handelsinvest Verden kan erstatte de øvrige aktieafdelinger under et.
Skat
Nye skatteregler 2010 bød på nye skatteregler for investorer – i hvert fald, hvis du er privat obligationsinvestor. Folketinget vedtog nemlig skatteregler for privates afkast på obligationer, og det rammer også dig, der investerer i obligationer gennem en investeringsforening.
D
en 27. januar 2010 var en skæringsdato for privatpersoner, der investerer i obli-
gationer. Som investor var man hidtil ikke blevet beskattet af eventuelle kursgevinster på danske obligationer, men kunne omvendt heller ikke trække et eventuelt kurstab fra. Renterne derimod var skattepligtige. Men efter 27. januar 2010 – den dato forslaget blev fremsat – blev privatpersoner beskattet af kursgevinster på danske obligationer. Dog kun for obligationer erhvervet efter denne dato. Obligationer erhvervet før denne dato vil blive beskattet efter de gamle regler – det vil sige, at eventuelle kursgevinster vil være skattefrie. For obligationsafkast i pensioner eller for selskabers midler er der ingen ændringer.
Kapitalindkomst – private Fra og med 2010 blev der indført et bundfradrag på 40.000 kr. (80.000 kr. for ægtefæller) for
medregning af positiv kapitalindkomst i topskattegrundlaget. Indførsel af bundfradraget medfører for personer, der betaler topskat, at den maksimale beskatning af en nettokapitalindkomst op til bundfradraget nedsættes fra ca. 60% til ca. 37 %. For en gift topskatteyder med en positiv kapitalindkomst på 80.000 kr. vil besparelsen ved indførelse af bundfradraget medføre en skattebesparelse på ca. 18.400 kr. Beskatningen af en positiv nettokapitalindkomst over bundfradraget nedsættes fra og med indkomståret 2010 fra ca. 60% til ca. 52%.
udelukkende nettogevinst på aktier med under tre års ejertid, der var omfattet af minimumsudlodningen.
Årets skatteændring bød også på ændringer for selskaber, mens investeringer via pension beskattes som tidligere.
Vejledning til selvangivelsen for 2010 Der er sket visse ændringer i selvangivelsen for 2010. Aktieudbytte og gevinst/tab ved salg af aktier er overført til en særskilt selvangivelsesblanket “Bilag til selvangivelsen for 2010 – Aktier og investeringsforeningsbeviser.”
Rubrik
Kommentarer til udfyldelse af selvangivelsen for 2010
Kapitalindkomst 30
Her opgøres følgende: · Gevinster fra udbyttebetalende obligationsafdelinger, der
Aktieindkomst – private Beskatningen af en aktieindkomst over 48.300 kr. (96.600 kr. for ægtefæller) nedsættes fra og med indkomståret 2010 fra henholdsvis 43% og 45% til 42%. Fra og med regnskabsåret 2010 indgår nettogevinst på aktier i minimumsudlodningen uanset aktiernes ejertid. Efter de hidtil gældende regler var det
Selskaber og pension
investerer i danske obligationer. · Gevinster/tab fra udbyttebetalende obligationsafdelinger, der investerer i obligationer udstedt i fremmed valuta. · Gevinster fra udbyttebetalende blandede investeringsafdelinger.
31
Her opgøres udbytte fra udbyttebetalende obligationsafdelinger, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat, samt renteindtægter i forbindelse med køb og salg af obligationer.
34
Her opgøres udbytte fra alle udbyttebetalende afdelinger, hvori der er indeholdt udbytteskat.
Nemmere selvangivelse for investorer Hvis du laver en såkaldt grundregistrering for papirer købt før 2010, klarer skattevæsenet resten. Det kræver dog, at du selv går ind på tast-selv-systemet hos Skat og registrerer aktier og investeringsbeviser. Herefter bliver tab og gevinster beregnet automatisk år efter år. Fra og med 2010 får SKAT automatisk information om handler, hvis ikke der er “særlige forhold”. SKAT modtager eksempelvis ikke automatisk information, hvis du får en aktie eller et investeringsbevis ved en skattepligtig fusion. Som investor bør du derfor i egen interesse altid tjekke, at handlen registreres hos SKAT for at sikre dig, at et eventuelt tab til sin tid kan fradrages. Du bør tjekke SKATs kommende automatiske avance/tabsberegninger igennem i forbindelse med årsopgørelsen. SKATs nye service, som er frivillig, er ikke relevant for pensionsopsparing, men for dig, der har investeret frie midler. Du får hermed mulighed for at få en nemmere selvangivelse fremover. Læs mere om ordningen på SKATs hjemmeside.
Aktieindkomst 61
Her opgøres følgende: · Udbytte fra danske minimumsudloddende og akkumulerende skattepligtige investeringsforeninger. · Udbytte danske børsnoterede aktier i dansk depot.
62
Udbytte fra visse danske minimumsudloddende og akkumulerende skattepligtige investeringsforeninger, der ikke hører under rubrik 61
66
Her opgøres følgende: · Gevinst/tab fra visse investeringsforeninger. · Gevinst/tab fra danske børsnoterede aktier. · Gevinst/tab fra akkumulerende skattepligtige investeringsforeninger. · Udbytte, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat. Kilde: Partner Revision
Resumé · Februar 2011 21
Nøgletal Du kan let og hurtigt blive opdateret på de enkelte afdelinger på hjemmesiden www.handelsinvest.dk.
Medlemmernes afkast Afdeling
2010
2009
Afkast Afkast
2008
2007
2006
3 år
Omk.
Afkast
Omk.
Afkast
Omk.
Afkast
Omk.
5 år
7 år
10 år
Afkast Afkast Afkast Afkast
Obligationer Danske Obligationer
4,2
6,4
1,0
2,6
1,3
1,0
1,1
0,8*
0,6*
13,8
Lange Danske Obligationer
5,6
6,4
1,2
0,0
1,4
-0,2
1,1
-0,7
1,1
12,4
11,4
23,3
Danske Obligationer Gl. Ord.
4,8
4,1
1,0
-0,1
1,1
1,5
0,9
0,3
1,0
9,0
11,0
18,6
42,2
Lange Danske Obligationer Gl. Ord.
6,1
5,4
1,1
2,9
1,2
-0,3
1,0
-0,3
1,1
15,1
14,4
27,1
55,6
Højrentelande
11,5
32,0
1,6
-18,4
1,6
2,9
1,2
2,8
0,5*
20,1
27,1
Verden
25,1
32,3
1,7
-44,6
2,1
-2,7
1,6
4,4
1,5
-8,2
-6,7
16,2
-37,2
Europa
14,5
27,5
1,9
-44,3
2,0
2,2
1,7
16,1
1,5
-18,6
-3,4
28,4
-27,8
Nordamerika
25,1
25,6
1,8
Fjernøsten
22,6
42,6
3,0
-42,8
2,3
0,1
1,7
3,6
1,6
0,1
3,8
57,0
21,3
Norden
33,6
60,5
1,7
-50,7
2,0
7,2
1,5
12,9*
0,2*
5,8
Danmark
32,7
49,5
1,6
-48,5
1,8
4,4
1,5
30,1
1,4
2,1
38,7
152,3
123,2
Latinamerika
28,3
96,2
2,0
-44,6*
2,5*
Kina
13,2
50,1
2,1
-49,6
1,9
43,8
1,3
61,3
1,4
-14,4
98,4
Aktier
Foreningens samlede omkostninger
1,5
1,6
1,3
1,1
* Afkastene/omkostningerne er de faktisk opnåede/afholdte i perioden fra stiftelsesdatoen til statustidspunktet. Note: Alle afkast er opgjort efter omkostninger.”
Norden
Aktier 2010 afkast
Nordamerika
33,6
25,1
Danmark
32,7 Verden
Europa
25,1
14,5 Latinamerika
28,3
22 Resumé · Februar 2011
Kina
Fjernøsten
13,2
22,6
Hovedet på bloggen
Investerings-dart Gode muligheder i 2011 – også for Side 9-pigen og eksperten.
D
anske aktier klarede sig flot i 2010 med afkast på 36% for OMX C20. I et sådant år med stigninger, burde det være let at være investor. Men det behøves det ikke at være. For eksempel var de mest købte aktier hos Nordnet – en handelsplatform primært til private investorer – i 2010 Vestas og D/S Norden. De faldt henholdsvis 44% og 3%. De mest solgte aktier var til gengæld Novo og FLS, der steg henholdsvis 89% og 45%. Investorerne hos Nordnet har altså i høj grad valgt at sælge vinderaktier med afkast pænt over indeks for at købe “taberaktier”. I dette eksempel ville den såkaldte “kontrærmetode” – en investeringsmodel, hvor man handler modsat flertallet – have været en god strategi. Hos Handelsinvest forventer vi, at også 2011 vil være et godt år for aktionærer. Der er stadig tilpas mange, der endnu ikke er kommet med på toget, til at det kan fortsætte. Hvad skal man så gøre i år? Det kan der være mange bud på. Eksempelvis har Ekstra Bladets Side 9-pige netop indledt en duel mod NPInvestor omkring dette emne. De har
hver valgt tre aktier (NPInvestor har analyseret og Side 9-pigen har kastet med dart-pile). En undersøgelse vi tidligere har set – dog oftest mellem en abe og eksperter, mens der denne gang er tale om en babe mod en ekspert. Efter de “ ...både eksperten og første uger Side 9-pigens aktier havde af året førte slået markedet målt på eksperten, C20-indekset.” trods alt, men både han og Side 9-pigens aktier havde slået markedet målt på C20-indekset. Vi følger udviklingen med spænding... Personligt vil jeg nu følge en anden strategi. Mange års erfaring har lært mig, at der er mange faldgruber, når man investerer. Man kan blive forelsket i en aktie, man kan omsætte for meget eller man kan slet og ret være uheldig. Derfor lader jeg andre om at investere mine penge – så kan jeg tage vare på de væsentlige emner i mit liv, såsom min familie, mit helbred og naturligvis mit job. Jeg tager nemlig den medicin jeg prædiker og investerer igennem investeringsforeninger.
Ultimo 2009
Ultimo 2010
Årets resultat
317
176,1
-44%
209,5
202,5
-3%
Novo
332
629
89%
FLS
367
532
45%
336,69
457,58
36%
Vestas Norden
OMX C20
Kilde: Bloomberg, epn.dk og Nordnet.
Læs mere på www.handelsinvest.dk under nyheder > direktørens hjørne. Resumé · Februar 2011 23
Handelsinvest Søndergade 5 7400 Herning Tlf 97 12 33 55 info@handelsinvest.dk www.handelsinvest.dk