C Y K E L U D F O R D R I N G S B A N E R L A N G S K Ă˜ B E N H AV N S B E F Æ S T N I N G - Evaluering og perspektivering, december 2012
Dette hæfte er udarbejdet af GHB Landskabsarkitekter og Kræftens Bekæmpelse.
1. Udgangspunktet
GHB Landskabsarkitekter har rettighederne til tegningsmaterialet og skal krediteres ved eventuel gengivelse. Rettighederne til fotos er de ved billederne nævnte fotografer.
1.1
Baggrund
s.4
1.2
Proces
s.6
1.3
Historie
s.8
1.4
Rådgivernes tilgangsvinkel
s.10
1.5
Formidling
s.12
2. De fysiske baner
Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tlf.: 3525 7500 Kontaktperson: Caspar Sylvest
2.1
De fire baner
s.14
2.2
Batteriet - Husum
s.17
2.3
Lejren - Rødovre
s.22
2.4
Sporet - Brøndby
s.28
2.5
Kronen - Hvidovre
s.34
3. Brugen af banerne GHB Landskabsarkitekter A/S
3.1
Hvem bruger banerne?
s.39
Carl Jacobsens vej 16, opg. 6 3. sal
3.2
Hvordan bruges banerne?
s.40
2500 Valby
3.3
Hvilke tiltag har kommunerne igangsat
s.41
Tlf.: 3312 3738 4. Perspektivering
Kontaktperson: Søren Ganer
INDHOLD
2
4.1
Perspektivering
s.43
4.2
Anbefalinger
s.44
4.3
Idéer til videreudvikling
s.45
1. UDGANGSPUNKTET
Furesøen
LYNGBY-TÅRBÆK KOMMUNE
6. FORTUNFORTET 3. LYNGBY FORT
Baggrunden
5. DÆMNING
GENTOFTE KOMMUNE
I 2006 afsatte Partnerskabet Realdania, Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen 175 millioner kr. til at revitalisere Københavns nyere Befæstning. Pengene blev brugt til at istandsætte bygninger samt gøre befæstningen tilgængelig og attraktiv for offentligheden. Kræftens Bekæmpelse er engageret i Sundhedsprojektet.
7. CHARLOTTENLUNDFORT
GLADSAXE KOMMUNE
M
M
EL
SE
N
2. GLADSAXE FORT
OVE
RS
VØ
KØBENHAVNS KOMMUNE
8. TREKRONER
1. VEST
V OL
DE
N
Sundhedsprojektet er et af fire tværgående projekter, der alle er kendetegnet ved at være tværkommunale samarbejder.
RØDOVRE KOMMUNE
9. KASTRUPFORT
BRØNDBY KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE
TÅRNBY KOMMUNE
1.1 BAGGRUND - Revitalisering
10. DRAGØR FORT
DRAGØR KOMMUNE
af Københavns Befæstning 11. KONGELUNDSFORT
4
Formål Cykeludfordringsbanerne har haft til formål at fremme fysisk aktivitet – primært blandt lokale borgere og sekundært blandt de besøgende på Københavns Befæstning. Mål Cykeludfordringsbanerne skal: • Få flere til aktivt at bruge Københavns Befæstning • Formidle dele af Københavns Befæstnings historie • Forbedre folkesundheden • Sikre at resultater og erfaringer bliver spredt og brugt af andre aktører Fra start satte Cykelstrategien fokus på cykelaktiviteter ved Københavns Befæstning i alle kommuner. Vi mente at Københavns Befæstning bedst kunne opleves på cykel. Det har resulterede i cykeludfordringsbanerne, cykelstien på Vestvolden og digitale mobilapplikationer løsninger til cykelruter, cykelfortællinger og cykelinstruktionsvideoer.
1.1 BAGGRUND - Projektets formål
og målsætning 5
Projektforslag afleveres for fire cykeludfordringsbaner i Lyngby, Husum, Rødovre og Hvidovre
Kræftens Bekæmpelse gennnemfører en række tests af forskellige udfordringer med 2 klasser i Rødovre og optager en film
Vidensbanken og Sundhedsprojektet finder kilder om cykelordonanserne
Kræftens Bekæmpelse indgår aftale med Hausenberg + GHB Landskabsarkitekter om udvikling af fire cykeludfordringsbaner på Københavns Befæstning
ELUD CYK -
Proje
ktfor
DRIN FOR slag,
nove
GSB
mber
NG R LA ANE
B S KØ
AV N S ENH
BEFÆ
2010
Projektet udvikles af GHB + Hausenberg med input fra kommuner, Kulturstyrelsen, eksperter og Kræftens Bekæmpelse
2009
2010
Billeder og kilder om cykelordonanserne omskrives til idéer som afprøves i ‘Gruppen for aktivitet og kost’ I Kræftens Bekæmpelse og i følgegruppen for Sundhedsprojektet
2 0 11
Der etableres et samarbejde med Dansk Cyklistforbund, som sparrer i udviklingen af banerne
Opstartsworkshop i “Fægtesalen” på Avedøre Kaserne med deltagelse af kommuner, cykeleksperter, historiske eksperter, rådgivere etc.
1.2 PROCES 6
STNI
NG
København, Rødovre, Brøndby og Hvidovre Kommuner indgår aftale med GHB om hovedprojektering af de fire baner Lyngby Kommune dropper projektet om en cykeludfordringsbane
Den første cykeludfordringsbane indvies i Husum, København, den 5. juni
De enkelte projekter justeres med input fra Kulturstyrelsen og kommunerne
Cykeludfordringsbanen i Brøndby indvies den 5. oktober
2012
Brøndby Kommune melder sig på banen og indgår aftale med GHB om udarbejdelse af skitse for en cykeludfordringsbane i Brøndby
Trail Builders Copenhagen tilknyttes projektet som underrådgivere til GHB
Etablering af banen i Hvidovre
Etablering af tre baner pågår.
Hovedprojektering af de fire baner pågår.
2013
Udbud af banerne i Husum og Rødovre. Kontrakt indgåes med entreprenører.
Udbud af banerne i Brøndby og Hvidovre. Kontrakt indgåes med entreprenører.
Cykeludfordringsbanen i Rødovre indvies den 22. juni
1.2 PROCES 7
Forår
Cykeludfordringsbanen i Hvidovre forventes indviet i foråret 2013
Paradislejren, foto: www.vestvolden.info
Befæstningen anlægges, foto: Tøjhusmuseet
En historie om befæstningen Københavns Befæstning er et af de største byggeprojekter i dansk historie. Fra 1886 1894 arbejdede tusindvis af arbejdere på at bygge det storslåede fæstningsanlæg, der danner en forsvarsring rundt om København. Befæstningen skulle beskytte København mod fjendtlige angreb. Under første verdenskrig var der indledningsvis indkaldt omkring 50.000 soldater til fæstningens forsvar, men anlægget blev aldrig brugt i kamp.
1.3 HISTORIE - Københavns
Landbefæstningen blev nedlagt i 1920. Den kunne ikke længere hindre et bombardement af København fra moderne belejringsartilleri, og dertil kom den nye trussel fra luftbombardement. Derudover var København flere steder vokset ud i fæstningsterrænet, og det reducerede landbefæstningens forsvarsværdi. I dag udgør Københavns Befæstning et grønt bælte rundt om byen, der bruges som rekreativt område af et bredt spektrum af borgere.
Befæstning 8
foto: www.vestvolden.info
Familie på cykeltur, foto: Forstadsmuseet
En historie om Cykelordonnanser Cyklen spiller en særlig rolle i Københavns Befæstnings historie. Langs Københavns Befæstning erstattede cyklen omkring begyndelsen af 1900-tallet hesten som transportmiddel for fæstningens ordonnanser, der dermed blev til cykelordonnanser. Ordonnanserne var ryttere, der primært bevægede sig langs befæstningen med beskeder mellem forskellige poster. Indførslen af cykler i hæren betød store forbedringer i forhold til kommunikation og mobilitet mellem lejrene langs Københavns Befæstning.Cyklerne kunne passere forhindringer på stierne, og sårede kunne transporteres på
1.3 HISTORIE - Cykelordonnanserne
Cykelordonanser, foto: Rigsarkivet
bårer spændt ud mellem to cykler. Desuden var heste utroligt ressourcekrævende, mens cyklerne blot krævede lidt olie. Cyklerne var ikke tænkt til direkte angreb, og der blev udformet særlige regler for, hvordan man som soldat skulle forholde sig på cykel. Fx var det ikke tilladt at cykle og affyre skud samtidigt. Cykelordonnanser i cykeludfordringsbanerne • Idéen til Cykeludfordringsbanerne opstod ud fra historien om cykelordonnanserne, og deres rolle på Københavns Befæstning. • Inspirationen har bl.a. været det terræn og de udfordringer han skulle forcere, den rolle han udførte og den fysik han skulle have for at bestride sin post Cykelikon udviklet til projektet og som optræder vil indgangen til alle banerne
9
Eksempel på hjørneskilte med banenavn og cykelikon fra Husum
Niveau 1: • En attraktor trækker fol til og gør befæstningen kendt af flere. Cykeludfordringsbanerne tiltrækker flere og andre typer mennesker til Vestvolden. Niveau 2: • De enkelte cykeludfordringsbaner formidler de fire steders historie. Stederne rammes ind og iscenesætter stederne med stålhjørner - en type landskabelig montre. Stålhjørnerne binder de fire baner sammen og skaber genkendelighed. Niveau 3: • Former der formidler. Formsproget i cykeludfordringsbanerne er hentet fra Vestvoldens arkitektur. Niveau 4: • Formidling af historien gennem aktiviteter på Vestvolden.
1.4 RÅDGIVERNES TILGANGSVINKEL - Formidling på fire niveauer
fotos: Lars Schmidt, www.befæstningen.dk
10
Arkitektur: Vi har forenklet Københavns Befæstnings markante voldprofil og elementerne har fungeret som inspiration for udformningen af cykeludfordringsbanerne. De fire elementer er:
voldkrone
voldside
• Voldkronen
batteri
• Voldsiden • Batteriet
voldgrav
på siden
• Voldgraven (er siden udgået) Materialer:
på toppen
på kanten
hen over ved siden af
rundt om
Valget af materialer tager udgangspunkt i en række af de materialer der allerede findes på Vestvolden, for at banerne indskriver sig naturligt i deres omgivelser. Der arbejdes med:
i bunden
• Grus • Stål • Beton
1.4 RÅDGIVERNES TILGANGSVINKEL - Arkitektonisk udtryk 11
Befæstningsskilte: Revitaliseringen af Københavns Befæstning, som dette projekt er en del af, har en færdigudviklet formidlingsplatform. Der findes derfor formidlingsstandere, der bliver placeret ved banerne, og som formidler historien. Indholdet i standerne vil være:
• Helhedsformidling (du står på Københavns Befæstning) • Delformidling (du står på Vestvolden) • Detaljeformidling (du er i den gamle Paradislejr) • Cykeludfordringbane (du kan prøve denne cykeludfordringsbane, der er koblet til historien) Eksempel på skråskilt fra befæstelsesprojektet foto: Khanh Gia
Eksempel på skilt i Husum, der formidler cykelordonansernes historie
Eksempel på skilt i Rødovre, der formidler Ejbylejrens historie
1.5 FORMIDLING - Skilte
12
Eksempel på instruktionsvideo om hop Scan koden og find applikationen
Eksempel på instruktionsvideo om pumps
Digitale aktiviteter Der er udviklet en mobilapplikation om Københavns Befæstning, der formidler de fysiske anlæg, digitale spil og instruktionsfilm. Mobilapplikationen skal inspirere børn, unge og voksne til at udnytte de mange muligheder for at bevæge sig på Københavns Befæstning. Applikationen består af: • Et interaktivt kort som gør det muligt for brugerne at finde fysiske anlæg til fysisk aktivitet og historiske anlæg • Cykeludfordringsbaner med tilhørende instruktionsfilm som skal igangsætte leg • Rulleskøjteruter og -forløb med tilhørende instruktionsvideoer som skal igangsætte leg
• To cykelruter, hvor GPS-tracking gør det nemt for brugeren at følge Befæstningsruterne • Under cykelturen får brugere af mobilapplikationen en besked på deres telefon, når de cykler forbi et fysisk anlæg • Fire forskellige cykelfortællinger der fortæller fiktive historier med inspiration fra historien om Befæstningen. Fortællingerne er skrevet af fire forfattere fra Forfatterskolen og indtalt af Jes Dorph Petersen Applikationen kan hentes her: http://www.befaestningen.dk/Sved-papanden/Hent-app#l1
1.5 FORMIDLING - Mobiltelefon 13
Smartphone applikation
2. DE FYSISKE BANER
Fakta
Batteriet
Fire cykeludfordringsbaner med forskellige karakteristika langs Vestvolden: • Batteriet: Tabletop- og pumptrackbane i Voldparken, Husum • Lejren: Tabletop- og pumptrackbane i Ejbylejren, Rødovre • Sporet: Pumptrackbane i Brøndby • Kronen: Balancebane i Paradislejren, Hvidovre (indvielse i 2013)
Lejren
Cykeludfordringsbanerne • Er designet af landskabsarkitekter med inddragelse af cykeleksperter for at sikre at banerne er funktionelle og brugbare for alle
Sporet
• Er rammet ind med 4 hjørneskilte for at afgrænse de enkelte baner i en historisk montre og gøre brugerne opmærksomme på området, uden at de bliver begrænset i at anvende dem • Er suppleret af skilte med historieformidling og QR-koder til instruktionsfilm, for at hjælpe brugerne til at udnytte mulighederne på banerne fuldt ud
2.1 DE 4 BANER
• Skal formidle cyklens historiske rolle på Københavns Befæstning på en ny og anderledes måde
Kronen
• Åbninger af banerne er gennemført bl.a. for at øge kendskabet til de enkelte baner blandt de lokale brugere
15
Anvendelse
Sammensætning
Slotsgrus® er specielt udviklet til etablering af grusbelægninger og kan anvendes på stier, vej, torve og pladser.
Slotsgrus® er et ubundet granulæt materiale, som består af en blanding af lergrus, stenmel og skærver. Knuste materialer udgør over 60 %.
Egenskaber
Anlæg
Med Slotsgrus® opnår man en belægning med:
Slotsgrus® er nemt at arbejde med. Anlægsvejledning kan downloades på
• høj bæreevne, fasthed og modstandsdygtighed over for sporkøring i våde perioder
www.slotsgrus.dk.
• en ensartet og knasende overflade
Afvanding
• er formbart
For at sikre velfungerende belægninger er det afgørende, at der kan ske en afvanding enten direkte til et omgivende terræn eller til afvandingsrender, nedløbsbrønde eller andet.
• reduceret afsmitning og støvmængde som følge af skærveindholdet • en naturlig grusfarve • mindsket forekomst af ukrudt • en simpel og nem opbygning
2.2 DE 4 BANER - Materialet Slotsgrus
Drift Skal løbende renholdes for at tilgodese den ønskede fremtoning. Renholdelsen omfatter fjernelse af affald, fjernelse af græsafklip fra klipning af tilstødende græsarelaer og fjernelse af løv fra eventuelle træer.
16
Samarbejdsparter: Projektet er udviklet for Områdefornyelse Husum og Københavns Ejendomme. Historisk ramme: Cykeludfordringsbanen i Husum er placeret på et markant sted, hvor cykelforbindelsen langs Vestvolden starter. Cykelforbindelsen løber fra Husum i nord til Hvidovre i syd og forløbet er ca. 14 km langt. Forløbet er i forbindelse med den generelle revitalisering af Vestvolden blevet asfalteret og der er opstillet belysningsarmaturer langs hele ruten. Kontekst: Banen er placeret i umiddelbar forbindelse med Energicenter Voldparken, der skal bestå af idrætsfaciliteter med forebyggende sundhedstiltag på den nedlagte Voldparken Skole. Området er præget af meget socialt boligbyggeri.
Batteriet
Banen: Banens navn refererer til Vestvoldens batterier og er en kombineret tabletop- og pumptrackbane opbygget i slotsgrus. Startbatteriet og de fem femkantede tabletops er forgivet med udgangspunkt i batteriernes formsprog. Banens ene langside er et pumptrack mens den anden er en kombineret siddemur og balancekant i stål.
2.3 B AT T E R I E T - H U S U M - Oversigt
17
M2: Indvielse: Anlægssum:
1.550 m2 juni 2012 5 3 5 . 0 0 0 k r.
Anlægssummen er eksklusiv honorar
Overkørsel
Voldgaden m. eksist lindeallé
Stålhjørne m. cykelikon
Startbatteri, h 140 cm
Dobbelt pumptrackbane med tabletops, h 30 cm
Tabletop, h 80 cm
Tabletop, h 80 cm
Overkørsel
Gryder
Tabletop, h 80 cm Tabletop, h 80 cm Tabletop, h 80 cm
Stålhjørne
2.3 B AT T E R I E T - H U S U M
Siddekant i stål og genbrugsplast
Stålhjørne
- Plan 1:300
18
foto: Tobias Egmose
19
foto: Tobias Egmose
2.2 B AT T E R I E T - H U S U M foto: Tobias Egmose
20
Startbatteri, snit 1:100
Definition: Startbatteri
Startbatterierne er placeret i tre ud af fire baner. De fungerer som blikfang fra Voldgaden, og funtionelt fungerer de som et element, der igangsætter cyklen og sikrer at man kommer hurtigt fra start. I Brøndby er der ikke bygget et Startbatteri, da bakken som banen er bygget på gør det ud for batteriets funktion.
Tabletopbane, længdesnit 1:100
Definition: Tabletop
Pumptrack, længdesnit 1:100
Pumptrack, snit 1:100
Et Tabletop er et enkelt hop med en opkørsel (‘takeoff’) og en nedkørsel (‘landing’) på den anden side, med et fladt ‘table’ på toppen.
foto: Tobias Egmose
Tabletops kan være enkeltstående, flere i et forløb eller indgå som en del af en pumptrackbane.
2.3 B AT T E R I E T - H U S U M - Snit 1:100
21
Siddemur og gryder, tværsnit 1:100
2.3 RĂ˜DOVRE foto: Jeppe Carlsen
22
Samarbejdsparter: Banen er udviklet i tæt samarbejde med Rødovre Kommune, Teknik og Miljø samt Børn og Kultur. Banens fremtidige brugere har været med i udviklingsprocessen fra start, hvilket har sikret en god forankring i lokalområdet. Historisk ramme: Banen iscenesætter en del af den tidligere Ejbylejr. Lejren var mandskabslejr for ca. 350 soldater da Vestvolden fungerede som befæstning for København. Der er skabt en lysning, i den tætte skov, hvor fundamenterne fra Ejbylejren er blevet fritlagt, så historien er gjort tydelig for de besøgende. Kontekst: Ejbylejren ligger smukt placeret i et område med skov. Skoven ligger direkte op af et stort boligkvarter hvilket sikrer en stor potentiel brugergruppe. Banen: Navnet refererer til stedets tidligere funktion som mandskabslejr. Banen er en Pumptrackbane med enkelte tabletops indbygget i forløbet. Banen består af to delvist parallelle forløb med forskellig længde og udfordring, og er opbygget i slotsgrus.
Lejren
2.4 LEJREN - RØDOVRE - Oversigt
23
Fredet fundament Stålhjørne Stålhjørne m. cykelikon
Berm, h 80 cm
Tabletops, h 30 cm
M2: Indvielse: Anlægssum:
2.550 m2 maj 2012 3 7 0 . 0 0 0 k r.
Anlægssummen er eksklusiv honorar
Pumptrack, h 30 cm
Berm, h 80 cm
Berm, h 80 cm
Fredet fundament
Fredet fundament Voldgaden m. eksist. lindeallé Fredet fundament Pumptrack, h 30 cm
Pumptrack, h 30 cm
Fredet fundament
Berm, h 80 cm
Tabletop, h 70 cm
2.4 Startbatteri LEJREN - RØDOVRE
Stålhjørne
- Plan 1:300
Fredet fundament
24 Stålhjørne m. banenavn
Fredet fundament
2.3 RĂ˜DOVRE foto: Jeppe Carlsen
25
Definition: Pumptrack Et pumptrack er et hop, der er en del af et lukket forløb lavet til at blive kørt uden brug af pedaler. En pumptrackbane er opbygget af et forløb af mindre hop, der giver dig ekstra fart med ‘pumpe’ med cyklen. Rytterne bruger deres krop til ‘pumpe’ eller skubbe cyklen ned i forbybningen efter en forhøjning og trække op igen og er workout for hele kroppen.
Pumptrack - top, snit 1:100
Tabletop h. 30 cm, snit 1:100
Pumptrack - bund, snit 1:100
Tabletop, tværsnit 1:100
foto: Jeppe Carlsen
2.4 LEJREN - RØDOVRE - Snit 1:100
Pumptrackbane, længdesnit 1:100
26
Startbatteri, snit 1:100
Tabletop h. 40 cm, snit 1:100
Tabletop h. 70 cm, snit 1:100
fotos: Jeppe Carlsen
2.4 LEJREN - RĂ˜DOVRE - Snit 1:100
27
foto: Tobias Egmose
28
Samarbejdsparter: Banen er udviklet i tæt samarbejde med Brøndby Kommune, Teknik og Miljø samt Børn og Kultur. Desuden har der været tæt dialog med boligselskabet Lejerbo som er umiddelbar nabo til banen. Historisk ramme: Banen er placeret i en iøjnefaldende lysning langs Voldgaden. Kontekst: Placeringen af banen er på et grønt areal mellem Voldgaden og en stor boligbebyggelse bestående af boligblokke.
Sporet
Banen er markant placeret, dels på siden af en bakke og dels på græsfladen. Banen er visuel meget synlig når man bevæger sig på Voldgaden. Banen: Sporet består af en kombineret pumptrack og tabletopbane samt et øvelsesområde, alle bygget op af slotsgrus. Banen består af to forløb - et lukket forløb på fladen og et forløb der er placeret på bakken og de markante terrænforskelle udnyttes i banens forløb.
2.5 SPORET - BRØNDBY - Oversigt
29
M2: Indvielse: Anlægssum:
1.450 m2 september 2012 5 0 0 . 0 0 0 k r.
Anlægssummen er eksklusiv honorar Stålhjørne m. cykelikon
Bakketop
Opkørsel
Beplantning
Voldgaden med eksist. lindeallé
Pumptrack, h 35
Stålhjørne m. cykelikon
Overkørsel
Eksist. rutchebane
Bøjle med værktøj til cykelreparationer
Pumptrack, h 35
Borde-/bænkesæt
Tabletop, h 35 Pumptrack, h 35
Berm, h 80 cm
Beplantning
Beplantning Siddeplinte
Gryder Pumptrack-bane, h 37 Tabletops, h 35
Berm, h 80 cm
2.5 SPORET - BRØNDBY - Plan 1:300
Overkørsel
Borde-/bænkesæt
Beplantning
Borde-/bænkesæt
Berm, h 80 cm
Beplantning Stålhjørne m. banenavn
Berm, h 80 cm
30
Stålhjørne m. cykelikon
foto: Tobias Egmose
31
Definition: Berm Et berm er banens hjørner. De består af en runding der rejser sig i højden og gør at cyklisten ikke skal tage fart af cyklen, når der skal drejes eller en forhindring skal undgåes.
Pumptrack m. tabletop, snit 1:100
Cykelbøjle med værktøj til reparation
Pump, længde- og tværsnit 1:100
2.5 SPORET - BRØNDBY
Berm, snit 1:100
Banen, snit 1:100
- Snit 1:100
32
Beplantning På banen er Brøndby er der arbejdet med beplantning. Dette er gjort for at skabe et mere interessant rumligt forløb på banen, og for at skrærme af mod boligbebyggelsen der ligger umiddelbart ved siden af banen.
2.5 SPORET - BRØNDBY foto: Tobias Egmose
33
Samarbejdsparter: Banen er udviklet i tæt samarbejde med Hvidovre Kommune, Teknik og Miljø samt Børn og Kultur. Historisk ramme: Banen er placeret ved den tidligere Paradislejr. Lejren bestod af telte og var oprindeligt beregnet til ca. 120 mand, men senere blev den udvidet med barakker og fik plads til endnu flere soldater. Der er skabt en række mindre lysninger i den tætte skov, hvor fundamenterne fra Paradislejren er blevet fritlagt så historien er gjort tydelig for de besøgende. Kontekst: Paradislejren ligger smukt placeret i tæt skov. Skoven ligger direkte op af Avedøre Stationsby, som er et stort socialt boligbyggeri. Dette sikrer en stor potentiel brugergruppe.
Kronen
Banen: Navnet på banen refererer til voldkronen, som er den smalle top på selve volden. Banen er en balancebane bygget i stål bestående af skinnies, vipper samt et øvelses- og opholdsområde. Banen består af to delvist parallelle forløb med forskellig længde og udfordring.
2.6 KRONEN - HVIDOVRE - Oversigt
34
Definition: Skinnie En skinnie er en balancebane. Skinnies kan varrieres i bredde, længde og sværhedsgrad så banen er udfordrende for alle.
Vippe, detaljetegning 1:20
Balancebro, detaljetegning 1:20
Balancebro, detaljetegning 1:20
2.6 KRONEN - HVIDOVRE - Snit 1:20
35
Vippe, detaljetegning 1:20
Areal: Indvielse: Anlægssum:
1.700 m2 forår 2013 575.000 kr Anlægssummen er eksklusiv honorar . Stålhjørne m. banenavn
Stålhjørne m. cykelikon Balancebro
Balancebro
Vippe
Startbatteri
Fredet fundament
Øveområde Bænk Balancebro
Balancebro Fredet fundament
Balancebro Fredet fundament Vippe
Balancebro
2.6 KRONEN - HVIDOVRE - Plan 1:300
Fredet fundament
36
Fredet fundament
2.6 KRONEN - HVIDOVRE
- Prøveopsætning af testelementer 37
4.BRUGEN AF BANEN
Hvem var målgruppen og hvem bruger cykeludfordringsbanerne? Målgruppen var børn, unge samt hele familien, både unge og ældre. De følgende betragtninger og erfaringer, på de resterende sider af hæftet, er baseret på få observationer af GHB og Kræftens Bekæmpelse, interviews med nøglepersoner i kommunerne samt interview med brugere. Fælles for banerne er, at brugerne primært er børn og unge. Det er børn helt ned fra børnehavealderen og unge op i teenageårene. Banerne bliver brug til organiserede og uorganiserede aktiviteter. Vi har set børneinstitutionerne med børn som gik og løb på banerne, og unge på trick-cykler som trænede. De uorganiserede unge og børn i skolealderen er fortrinsvis drenge.
Banen bruges i korte intense intervaller i fysisk intensitet, med pauser imellem, hvor andre brugere bliver studeret og man får luft. Banen i Rødovre har flest brugere og er meget benyttet. Her er både øvede brugere og nybegyndere fra lokalområdet og fra kommunen. Øvede brugere er kommet længere væk fra, og banen figurerer på netfora for rutinerede brugere. Det er brugere både på trickcykler og mountainbikes. I Husum og Brøndby er der lidt færre brugere og de kommer primært fra lokalområdet. I Brøndby har kommunen indkøbt cykler til brugere af banen. Cyklerne skal bruges organiserede aktiviteter på de lokale skoler og institutioner.
Der har kun været få familier og voksne. De få familier har været fædre med deres børn.
3.1 HVEM BRUGER BANERNE? 39
Erfaringer med brugen af banerne Brugen af banerne er kendetegnet ved kort intens fysisk aktivitet med længere pauser imellem. Banerne giver høj puls og kræver meget energi, idet brugeren oftest står oppe i sadlen og banen kræver høj fart. Det stiller krav til gode opholdsmuligheder, så det bliver attraktivt at blive på banen, vente på at få pulsen ned og på at lade sig inspirere af andre brugere. Man ser både brugere, som benytter banen i længere tid af gangen og ser brugere, som kommer forbi og kører én gang rundt. Den urutinerede bruger kører langsomt rundt på banen og vælger de letteste forløb. Brugerne opnår hurtigt en fornemmelse af banernes muligheder og af underlagets beskaffenhed og kan sætte tempoet op. Rutinerede brugere kører med høj fart rundt på banen og kan komme rundt på banen næsten uden at træde i pedalerne. Banerne bruges også af mindre børn på løbecykler som især på de letteste forløb finder passende udfordringer. Brugerne benytter sig i meget lav grad af
instruktionsfilmene og lader sig i højere grad inspirere af andre brugere på banen. Brugerne benytter sig typisk af én bane og har mindre øje for de andre eksisterende baner langs Vestvolden. Det er meget forskelligt, hvordan banerne bruges i de enkelte kommuner. Det er tydeligt at kommuner, som har involveret sig i udviklingen og sørget for at øge opmærksomheden om dem, har størst succes. Disse kommuner får mest tilbage ved at have fået nye mødesteder der bruges aktivt, da brugerne ved at de eksisterer og der føles et ejerskab fra både kommune og brugere.
3.2 HVORDAN BRUGES BANERNE? 40
Tiltag fra kommunen Kommunerne har i udviklingsfasen været gode til at få naboerne i tale. Herunder grundejerforeninger, boligforeninger og institutioner. Det har gjort, at der ikke har været klager over banerne og naboerne har været medspillere frem for modspillere. Det har gjort, at myndighedsarbejdet har været lettere og hurtigere at gennemføre. På de baner som ligger på fortidsmindet er der gjort en stor indsats for håndtere myndigheder som Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen. En indsats der har gjort det muligt, at etablere banerne. I forbindelse med åbningerne er der gjort et stort PR arbejde i kommunerne for at fortælle
om banernes eksistens. Til selve åbningerne er elever fra de lokale skoler inviteret til at teste banerne og dyste i cykelbattle. Det har gjort, at der er skabt en god historie om banen samtidig med, at målgruppen har afprøvet banerne. Denne fremgangsmåde kan vi kun anbefale. I Brøndby Kommune er der indkøbt cykler til en lokal ungdomsskole. Her kan børn og unge låne cykler til at køre på banerne og skoler kan låne cykler til idrætsundervisning. Derudover planlægger kommunerne på sigt at integrere banerne i eksisterende events og tilbud til fysisk aktivitet, såsom skolernes motionsdag, sommerferiecamps, temauger.
3.3 H V I L K E T I LTA G H A R K O M M U N E R N E I G A N G S AT ? 41
4.PERSPEKTIVERING
Hvad har vi lært? Banerne bliver brugt og har en bred brugergruppe indenfor børn og unge. Det er et nyt og spændende aktivitetstilbud, som adskiller sig fra traditionelle legepladser og opholdsrum ved at fokusere på cykling og på at kunne tiltrække store børn og unge som kan være svære at nå. Banernes funktionalitet er meget afhængig af involvering af brugere og cykelentusiaster. Banerne kan ikke udelukkende laves ved skrivebordet, men skal testes og løbende prøvekøres i udviklings- og etableringsfasen. Banerne har skabt mere liv på Københavns Befæstning og trukket nye brugergrupper ud på Vestvolden. Det har dog ikke i første omgang medført en større formidling af historien. Det har været en udfordring at formidle historien igennem cykeludfordringsbanerne. For at øge formidlingen skal det ske igennem events, undervisningsforløb, øget skiltning og mere
markedsføring af Københavns Befæstnings mobilapplikation og hjemmeside. Det samme gælder for instruktionsfilmene. De skal indarbejdes i kommunale tiltag og de skal markedsføres. Vi forventer dog, at kendskabet øges i takt med at der kommer flere brugere på banerne. Materialerne som banerne består af kræver høj grad af vedligeholdelse. Både så banerne fremstår indbydende men også så funktionaliteten af banerne bevares. Banerne kan i princippet anlægges alle steder og de forskellige typer cykeludfordringer kan sammensættes på forskellig vis. Det kan være en fordel at have forskellige typer af udfordringer. Banerne i Befæstningen spænder fra 40x20 meter til 60x45 meter. Banen i Rødovre Lejren på 60x45 meter har vist at den mest funktionelle og populære bane.
4.1 PERSPEKTIVERING 43
Inden banen er bygget:
Når banen udvikles og bygges:
Når banen er bygget:
• Kommunalt samarbejde
• Kontekst
• Åbning og events
Etabler samarbejde på tværs af forskellige afdelinger i kommunen. Både Bygge/Anlæg og Kultur/Sundhed kan med fordel inddrages.
Udnyt potentialerne og iscenesæt den kontekst banen bygges i. En cykeludfordringsbane er ikke et byggesæt, men skal tilpasses stedet.
Skab synlighed og forlæng banernes nyhedsværdi på cykelbanerne ved hjælp af events og officielle åbninger.
• Rådgivergruppe Sammensæt en kompetent rådgivergruppe, der sammen kan udvikle den bedst mulige bane. Arkitekter/landskabsarkitekter og cykelentusiaster er nødvendige, mens proces- og aktivitetskonsulenterne sikrer at de generelle brugerinteresser som ikke nødvendigvis sikres af cykelentusiaster • Brugerinddragelse Inddrag brugerne fra start i udviklingsprocessen og tag afsæt i deres ønsker til cykeludfordringsbaner. Det styrker brugen af banerne på længere sigt. • Placering Udvælg helst en placering hvor banen indgår i en sammenhæng med andre aktiviteter/ destinationer, så der sikres en synergieffekt.
• Sværhed og variation Sikr at banerne har forskellige sværhedsgrader, progression og variation så den appelerer til en bred brugergruppe og forbliver sjov og udfordrende.
Børn og unge bliver inspireret af andre mere rutinerede brugere, derfor er det oplagt, at tænke det ind i type af events. • Køb cykler For at understøtte aktiviteter på banen kan kommunen med fordel indkøbe et sæt trickcykler.
• Materialer Brug materialer der er slidstærke og robuste, der kan modstå megen brug og slitage. Indtænk drift og vedligehold når der vælges materialer
• Digital formidling
• Test
• Drift og vedligehold
Test banerne i etableringsfasen og brug cykeleksperter til at køre testkørsler. Dette sikrer at eventuelle rettelser laves i anlægsfasen og ikke efter banen står færdig.
4.2 A N B E FA L I N G E R - Når du bygger en Cykeludfordringsbane 44
Formidl via digitale medier, eksempelvis applikationer, youtube og skiltning med QRkoder på stedet.
Vedligehold banen så den fremstår brugbar og sikker. Hvis der skabes en forankret brugergruppe tager de ejerskab og hjælper med dat banen forbliver brugbar og pæn.
Mere liv på banerne:
Inspiration til nye baner: • Sammentænkning med andre funktioner
• Belysning
• Cykeltræning
Cykeludfordringsbanerne kan med fordel tænkes ind i større anlæg, eksempelvis være legepladser og cykelstier, med flere typer fysisk aktivitet. Dermed opnåes en synergieffekt mellem de forskellige aktiviteter og der opnåes synlighed for en bredere gruppe brugere.
Belysning på banerne giver en længere periode for aktivitet.
Det oplagt at afholde cykeltræning for borgere som skal lære at cykle som f.eks. danskere med anden etnisk baggrund af dansk.
• Baner i byen
• Grillplads Man kunne med fordel placere grillpladser i forbindelse med banerne, så de blev udflugtsmål og appelerede til en bredere gruppe.
Banerne kunne udvikles til at indgå i projekter af mere bymæssig karakter. Fx ved udvikling • Faciliteter til opbevaring af udstyr af cykelstier eller i områdefornyelsesindsatser Banerne vil blive mere brugbare for institutioner og lignende hvis der placeres cykler og udstyr ved banerne og at dette • Andre materialer udstyr kan opbevares sikkert. Man kan eksperimentere med andre typer underlag end slotsgrus. Det kunne være gummigranulat, asfalt, beton, træ etc.
• Lav en forening For at skabe liv på en bane, så kan du enten starte en forening op eller tilknytte en eksisterende cykelforeninger til banen. Cykelforeninger kan bruge banen til at træne cykelfærdigheder og kondition. • Byggedage Kommunen kan sammen med brugere afholde byggedage, hvor kommunen inviterer brugerne til at vedligeholde banen samtidig med at der afholdes opvisning og skabes rammer for social hygge.
• Vandpost
• Konkurrencer
Der kunne med stor fordel placeres en vandpost i forbindelse med banerne.
Afhold konkurrencer og cykelbattle af forskellig art.
4.3 IDÉER TIL VIDEREUDVIKLING - Når du bygger en Cykeludfordringsbane 45