Skammerens datter 1. del, side 9-33
1. Skyg Dina. Noter alt, hvad du får at vide om hende. Husk sidetal. 2. Hvornår tror du, fortællingen foregår? Hvorfor tror du det? 3. Hvad er Cilla for en pige? Hvad ville du sige til Cilla, hvis du fik chancen? 4. Hvad er det, Skammeren kan? 5. ”Det er en gave,” sagde hun. ”Og det er også magt. Man må ikke misbruge den.” Sådan siger Skammeren til Dina på side 19. Hvad tror du, hun mener? 6. Side 33: Hvorfor har Dinas mor brug for hjælp? Skriv videre på historien.
© Line Slot Kristensen
Skammerens datter 2. del, side 34-78 1. Få en kopi af kortet over Dunark-borgen. Marker på kortet, hvor de forskellige ting foregår. Det skal du blive ved med at gøre, mens du læser resten af bogen. 2. Hvorfor er Skammeren blevet hentet til Dunark (s. 47)? 3. Vælg mindst tre af følgende opgaver: a. Tegn den første drage, Dina får øje på på sin tur gennem Dragegården (s. 39-40). b. Hvad skriver Dina i sin dagbog efter natten i fangehullet (s. 51ff.)? c. Brug alle dine sanser til at beskrive fangehullet (bl.a. s. 52). d. På side 64-65 ser Dina billeder fra Nicos liv. Hvad ville hun se, hvis hun så dig i øjnene? e. Drakan har drukket drageblod, og Dina og Nico har Drakans kappe. Skriv videre på historien.
© Line Slot Kristensen
Skammerens datter 3. del, side 79-105* 1. Det er ikke tilfældigt, hvad Lene Kaaberbøl ”døber” personerne i sine romaner. Hvad får navnene Drakan og Lizea dig til at tænke på? 2. Genfortæl episoden side 86-92, hvor Dina og Nico forsøger at krydse Dragegården. Fortæl historien fra Nicos synsvinkel. 3. Gå på opdagelse i teksten og find eventyrtræk. Husk sidehenvisninger. 4. Lav en karakteristik af Mester Maunus. Husk sidetal. Vi møder ham første gang på side 94. 5. Da Dina kommer frem fra slagbænken i Mester Maunus’ værksted, er Nico væk (s. 105). Hvad er der blevet af ham? Skriv videre på historien.
© Line Slot Kristensen
Skammerens datter 4. del, side 105*-153
1) På side 114 står der følgende: ”Jeg var ikke længere helt den samme som dengang i stalden, hvor jeg bare ønskede, jeg kunne blive af med de forbandede skammerøjne. Nu var jeg ikke sikker på, jeg ville slippe dem, hvis jeg kunne.” a) Hvorfor ville den tiårige Dina hjemme i Birkene ikke have skammerøjne? b) Hvorfor vil Dina ikke længere bytte sine skammerøjne for et par ”almindelige” øjne? c) Hvad er der sket med Dina? Hvorfor er hun ikke længere helt den samme som dengang i stalden? d) Fortæl om en eller flere situationer, hvor du har ønsket at være en anden.
2) Prøv at skrive en besked med usynligt blæk. Du skal bruge citronsaft, en vatpind og et stykke almindeligt hvidt papir. Lad beskeden tørre og aflever den til læreren.
3) Hvad betyder ordsproget: ”Når skidt kommer til ære, ved det ikke, hvordan det vil være”? (Side 133).
4) Skriv et referat af side 149-153, hvor våbenmesteren afleverer Dina til Dama Lizea.
5) Digt videre på historien. Hvad tror du, bogen ender med? Hvad sker der med Dina? – Og med skammeren?
6) Tegn Dina sådan som du ser hende. Dit portræt skal være ca. 15 cm højt og 10 cm bredt og farvelægges med farveblyanter eller farvekridt. Den færdige tegning klippes ud og limes på plakaten med personkarakteristikken af Dina.
© Line Slot Kristensen
SKAMMERENS DATTER 5. del, side 154-196 1. Lene Kaaberbøl bruger forskellige sproglige virkemidler. a. ”Inde under min almindelige varme hud var jeg blevet til en statue, en dukke af is, hård og klar og ubevægelig.” (S. 158) b. ”… mine arme faldt frem og ned langs siden af mig, fri men slappe og døde som en kludedukkes efter at have været bundet så længe.” (S. 159) c. ”… rullet sammen om sig selv, som en slange i en kurv.” (S. 159) d. ”Men nu, hvor jeg sad stille, bed natteluften dobbelt skarpt.” (S. 167) Tag stilling til om citaterne ovenfor er metaforer eller sammenligninger. Begrund dine svar. Lene Kaaberbøl er især glad for sammenligninger. Hvilken virkning har de mange sammenligninger i Skammerens datter på dig? 2. ”Hun ville anbringe mig på den blå køkkenbænk ved brændekomfuret og sætte den store kobberkedel over ilden. Måske ville hun tage mit våde tøj og låne mig sit bløde, uldne hjorteskindsbrune sjal i stedet, og der ville lugte stærkt og godt i køkkenet af kamille, hyld og pilebark, ligesom hjemme hos mor i Lindehuset …” (s. 160-161). Sorter ordene i stykket ovenfor i ordklasser. Hvis du er i tvivl om, hvilken ordklasse et ord tilhører, kan du finde svaret i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører de fleste ord? Er det typisk for hele romanen? 3. Interview Rosa. Skriv mindst fire spørgsmål og lad Rosa besvare dem. 4. På side 182 ser Dina billeder fra Rosas liv og konstaterer, at Rosa ikke har grund til at skamme sig. Hvorfor ikke? Hvorfor skammer Rosa sig alligevel? 5. ”Og én ting havde jeg fundet ud af siden den dag i Birkene. Voksne er endnu bedre end børn til at snyde, forråde og overliste.” (S. 187). Synes du, Dina har ret? Begrund! 6. Vi nærmer os afslutningen. – I hvert fald på den første del i serien. Start hvor 19. kapitel slutter og skriv videre på romanen. Prøv at ramme forfatterens sproglige stil.
© Line Slot Kristensen
Skammerens datter 6. del, side 197-220 1) Hvorfor kan Drakan se Skammeren i øjnene? (S. 203) 2) Hvorfor vælger tilskuerne at tro på Drakan, da han siger, at Skammeren er en heks? (S. 203) 3) Tegn en handlingslinje og en spændingskurve over hele romanen. 4) Færdiggør din personkarakteristik af Dina. 5) Hvad er romanens temaer? 6) Vælg én af følgende opgaver: a) Skriv en artikel om begivenhederne i Arsenalgården den dag, Skammeren skal henrettes. b) Hvad skriver Dina i sin dagbog, da der er faldet ro over det hele, og familien er flyttet ind i det nye hus? 7) Læs side 6-7 i bogen Fantastiske fortællinger, som er skrevet af Trine May. Svar derefter på spørgsmålene: a) Hvilken type fantastisk fortælling er Skammerens datter? b) Hvilke fantasemer indeholder historien?
© Line Slot Kristensen