
1 minute read
KORKONCERT
LØRDAG DEN 18. MARTS KL. 16.00
Gabriel Faurés verdensberømte Requiem (1887-1890) for kor, solister og kammerorkester hører til ét af korlitteraturens mest elskede værker. Værkets 7 satser er korte og fredelige, og det overordnede udtryk er melankolsk og trøstende med et fint og sart klangbillede og en smuk melodiføring. Centralt i dødsmessen står satsen ”Pie Jesu” for sopransolist, mens afsnittet om dommedag og vredens dag ”Dies Irae” er helt nedtonet og uden skrækvisioner, efterfulgt af den afsluttende og trøstende sats ”In Paradisum”.
Advertisement
Ved koncerten synger koret også Faurés Cantique de Jean Racine. Som en optakt til påsken - Mozarts Ave Verum Corpus.
De medvirkende ved koncerten er Nr. Bjert Koret, Tågelundkoret og Holsted Motetkor samt professionelle musikere og solister, alt sammen ledet af den internationalt kendte dirigent, Steen Lindholm.
Gå ikke glip af denne chance for at høre kormusik i stort format i Nr. Bjert Kirke.