Afdeling 49 - at bo i byen by Helene Hansen

AFDELING 49 - at bo i byen stud 4307 Helene Hansen Kulturarv, Transformation og Restaurering

AFDELING 49 - at bo i byen

Afgangsprogram for책r 2016 Helene Hansen - stud 4307 Vejledere: Christoffer Harlang, Nicolai Bo Andersen, Victor Boye Juleb채k og Charlie Steenberg Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Afdeling for Kulturarv, Transformation og Restaurering

kontakt: helene.hkh@gmail.com

Jeg vil gerne skabe de rammer, som Afdeling 49s beboere Ă¸nsker at blive boende i.

Beboelse er et menneskeligt forhold til verden: Før vi kan bygge må vi kunne bo, hvilket vil sige reflektere over vores væren i verden. At være hjemme i vores bolig betyder at den er fysisk og social ramme om både erindring og forestillinger om en fremtid. Mark Vacher

INDHOLDSFORTEGNELSE Hensigt s. 2 Indledning s. 8 Afdeling 49 s. 10 Problemstilling

s. 14

Intention / Program s. 16 Metode / Aflevering s. 18 Kilder s. 20 StudieforlĂ¸b s. 22 Appendix s. 24

In their current state big apartment-block complexes also demonstrate the failure of the idea of community. Druot, Lacaton & Vassal

INDLEDNING Jeg slæber fødderne hen over asfalten. Det er som om de sidste 10 meter hjem, er de længste. På lang afstand kan jeg se en mand komme gående fra den sidste af de fire bygninger. Vi nærmer os hinanden i hver vores side af parkeringspladsen. Jeg krydser over til hans bane og beslutter mig for, at i dag vil jeg prøve at få øjenkontakt og sige goddag, når vi passerer hinanden. Han mærker hurtigt mit baneskifte, krydser over og overtager mit gamle. Vi bukker begge hovederne mod asfalten, da vi endelig passerer hinanden med 4,5 meters afstand imellem os. Så blev det altså heller ikke i dag, jeg fik hilst på en nabo. Udover de tre biler, der altid holder på vores privatparkering, holder der i dag også en flyttebil. Jeg går til postkassen og trækker tiden lidt. Er det mon en, der flytter ind og vil sige hej? Endelig går døren op og en ung fyr kommer slæbende med flytterkasser. Vores blikke mødes ikke, da jeg går ind i opgangen. Jeg holder vejret op af trappen for at undgå lugten af tis, stryger ind på svalegangen og lister forbi min nabos køkkenvindue, hvor gardinet som altid er trukket for. Jeg når min hoveddør, låser mig ind og ånder ud. Nu er jeg hjemme. Det her er mit lille sted i verden. Det sted, der gav mig mulighed for at bosætte mig og leve mit liv i København. Her finder jeg ro, mine støjende naboer til trods.

AFDELING 49 På Stærevej, for enden af Nordvests Fuglekvarter, ligger det nedslidte almene boligområde, Afdeling 49. Høje, lysegrå betonbygninger og øjensynligt halvforladte, ferskenfarvede lavhuse omgivet af et kæmpe asfalt ocean uden nogen egentlig funktion og ingen mennesker i miles omkreds. Det er et trist syn, yderligere forstærket af de hegn, skilte og niveauforskelle, der understreger områdets uimødekommende og til tider direkte afvisende karakter. Det resulterer som oftest i, at de store, uprogrammerede byrum står ubrugte hen og fodgængerne skynder sig forbi med bøjede nakker. For det utrænede øje virker her forladt og øde. Man kan næppe forstille sig, hvem der kunne bo sådan et sted. Men her bor faktisk mennesker, endda mange forskellige slags. Alt fra enlige forældre, familier, arbejdere, misbrugere, unge studerende, arbejdsløse, etniske danskere og ikke-etniske danskere bor her side om side. Man ser det ved gadens Netto. Her er der dagen igennem en strøm af forskelligartede folk, der klarer hverdagens gøremål. De trasker ned af den lange og stille boliggade med deres poser, zigzagger igennem barrieren af parkerede biler langs begge fortorve og forsvinder ind i deres lejligheder med gardinerne trukket for. Man fornemmer det omkring middagstid, hvor aftenen falder på og lidt lys slipper ud gennem gardinerne, samtidig med duften af forskelligt mad begynder at brede sig. Stærevejs kvaliteter er for de indviede, og det tager tid at få øje på dem. Nogle gange tager det endda så lang tid, at man er nået at flytte væk igen, inden det går op for en, hvilke hemmelige og uudforskede muligheder ens nabolag havde at byde på. Man kan, på en grålig eftermiddag, opleve, at den graffitimalede container, der går under navnet Streetboxen, bliver åbnet og børn farer til og hiver gokarts, bolde og hockeystave frem til leg. De frivillige hjælpere trækker et bænkesæt over og drikker lidt kaffe fra termokanden, og så går den vilde leg ellers i flere timer, og pludselig virker asfaltpladsen slet ikke så stor. En stille sommer aften kan man sommetider høre dunk og udråb fra boldbanen, hvor en gruppe unge drenge, der har taget modet til sig og forceret hegnet, nu spiller basket på den ellers ofte tomme bane. Uanset vind og vejr er legepladsen altid et kort eventyr for et barn på vej til Netto, mens forældrene må stå op og ryge deres smøger, eftersom pladsens eneste bænk nu står i den anden ende, fordi den blev trukket over til Streetboxen i går. Modsat side: Afd. 49, registrering

Frederikssundsvej Hulgårdsvej

Afdeling 49 Stærevej

Borups Allé Mågevej

PROBLEMSTILLING 1960’ernes montagebyggerier udgør en vigtig del af vores kulturarv og selvforståelse. Bygningerne fortæller om en spændende tid, hvor der blev eksperimenteret og udviklet nye byggesystemer. I samtiden en succes, men desværre er al begyndelse svær og derfor lider en del af disse bygninger under diverse byggetekniske skader. Derudover kritiseres de for deres store skala og monotone arkitektoniske udtryk og ofte er boligområderne blevet socialt belastede. Bygningerne er genstand for stor debat, særligt grundet manglen på billige boliger i København. Som udgangspunkt udgør de et stort potentiale, men man kan ikke se bort fra de korte lejeperioder og den uro, der tit er forbundet med områderne. De gode intentioner er mange, men desværre går det ofte galt med de nye tiltag. Når der renoveres bliver der gået til den med hård hånd og uden omtanke for det oprindelige arkitektoniske udtryk og for bygningernes identitet. De mister derfor deres værdi, bliver mere anonyme og paradoksalt nok mere monotone. Oftest går det hårdest udover facaderne, der bliver dækket ind først med efterisolering og dernæst med plader ofte af endnu lavere kvalitet, mindre stoflighed og kortere levetid end det oprindelige materiale. Åbne altaner lukkes til med glas og facadens dybde forsvinder helt. Særligt ved efterisoleringer bliver løsningerne og samlingerne mellem nyt og eksisterende materiale ofte klodset og efterlader et uheldigt udtryk. Også de store uprogrammerede udeområder, der i teorien var velmenende, men som har vist sig ikke at fungere i praksis, må genovervejes. Da renoveringerne oftest koncentrerer sig om selve bygningerne, bliver udearealerne ikke ordentligt gennemarbejdet og må tage til takke med relative små indgreb, det store areal taget i betragtning.

Forrige opslag: Kort 1:5000 Modsat side: Højhus mod syd

Renoveringer, udsprunget af byggetekniske skader, løser som regel ikke problemerne, da disse stikker dybere end fysiske skader. Det sociale aspekt får sjældent nok opmærksomhed, når en renovering igangsættes. Derfor er de grundlæggende udfordringer stadig tilstede, når renoveringerne er færdige. Dette er ikke holdbart på længere sigt. Man må gå anderledes til værks, mere nænsomt. Før man ændrer ved bygningerne må man gøre sig de arkitektoniske værdier klar, udpege de allerede eksisterende kvaliteter og ikke glemme dem undervejs i processen. Ombygninger og tilbygninger må tage udgangspunkt i bebyggelsernes og beboernes faktiske forhold og behov. Disse bygninger tilfører en vigtig diversitet i bybilledets efterhånden noget polerede udtryk og det er derfor vigtigt at finde andre og holdbare arkitektonisk løsninger for at bevare dem. 14

INTENTION / PROGRAM Jeg vil gerne skabe de rammer, som Afdeling 49s beboere ønsker at blive boende i. Min intention er at styrke tilhørsforholdet og hjemligheden. Dette vil jeg gøre på tre forskellige skalatrin, for at sikre et sammenhængende og arkitektonisk gennemarbejdet resultat. På det byggetekniske niveau vil jeg arbejde med betonelementet og dets samlinger og dermed virkning på facadens karakter. Jeg vil undersøge elementet og hvilke arkitektoniske virkninger, det muliggør. Det handler så vidt muligt om at bevare det ensartede facadetæppe, som 1960’ernes arkitektur repræsenterer, men lade forskydninger, profiler og relieffer være de afvekslende tiltag i facadeoplevelsen. På bygningsniveau vil jeg se på de eksisterende boligplaner og undersøge, om disse er tilstrækkelige for beboernes behov og forventninger til et hjem. Jeg vil undersøge, hvordan man kan skabe holdbare og bæredygtige løsninger for boligenheder, der har mange skiftende lejere og derfor hurtigt slides ned. Jeg vil arbejde med det private overfor det fælles. Gennem konstruktive forandringer vil jeg skabe nye muligheder for beboerne, så de lettere kan få daglig kontakt og mere udnyttelse af afdelingens tilbud. Derfor må der lægges vægt på opgangene, svalegangene og fællesarealerne ude såvel som inde. Endeligt ønsker jeg i den store kontekst at styrke afdelingens sammenhæng med resten af Fuglekvarteret. Jeg vil skabe et samlingspunkt for kvarterets lokale og de besøgene. Jeg vil forsøge at give mulighed for det liv mellem husene, der egentlig er plads til, men som i dag er hæmmet af hegn og fordomme.

For at opnå et vellykket resultat i alle skalaer, må først udarbejdes en analyse og værdisætning. Værdisætningen skal skabe et overblik inden projektets start og klarlægge Afdeling 49s styrker såvel som svagheder. Man må lære at forstå de eksisterende forhold, før man kan tilføje, fjerne eller transformere.

Modsat side: Registrering, højhusene

METODE / AFLEVERING Opgaven vil blive udviklet over tre faser: blik, kast og projekt. Blik: registrering og analyse af de tekniske, historiske og arkitektoniske forhold udmundende i en værdisætning og efterfølgende anbefalinger. Kast: opgaven spændes ud, første udkast udarbejdes udfra blikfasens intentioner. Projekt: opgaven udvikles, intentionerne præciseres og behandles i de tre skalatrin. Projektet vil løbende blive undersøgt på tre forskellige skalatrin forklaret gennem tre begreber fra kunstens verden: landscape, still life og portrait. Denne metode bevirker, at projektet bliver sammenhængdende, og at der sker en arkitektonisk bearbejdning på alle niveauer, da de tre skalaer informerer hinanden undervejs i processen. Landscape, 1:500: den landskabelige og bymæssige kontekst, de større sammenhænge. Still life, 1:50: bygnings- og anlægsniveau, bygningernes konkrete kvaliteter. Portrait, 1:5:detaljeringsgrad, stoflige egenskaber og byggetekniske sammenhæng.

Projektet vil blive afleveret i følgende formater. Tegninger (plan, snit og opstalt) vil fremgå i de tre førnævnte skalatrin: 1:500, 1:50 og 1:5.Yderligere vil projektet blive belyst gennem proces- og præsentationsmodeller, rumlige illustrationer af interiør og eksteriør. Et grundigt notat, der er en samlet analyse og værdisætning af de eksisterende bygninger og kontekst. Derudover vil fremgå kataloger med samlinger af relevante studier, skitser, modelfotos og referencer. Det opgivne afleveringsmateriale er vejledende og vil blive endeligt fastlagt under arbejdet med projektet.

Modsat side: Svalegang, højhusene

KILDER - Harlang, Christoffer og Algreen-Petersen, Albert: ”Om bygningskulturens transformation”. GEKKO publishing, 2015 (Bog) - Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen: ”22 Overfrakker. Facadeinddækninger - en eksempelsamling”. Rounborgs Grafiske Hus, 1997 (Bog) - Diverse forfattere: ”Arkitektur der forandrer - fra ghetto til velfungerende byområde”. Gads forlag, 2008 (Bog) - Druot, Frédéric; Lacaton, Anne og Vassal, Jean-Phillippe: ”Plus. Large-scale housing developments. An exceptional case”. Gustavo Gili, 2007 (Bog) - Gehl, Jan: ”Livet mellem husene - udeaktiviterer og udemiljøer”. 6. udg. Arkitektens forlag, 2007 (Bog) - Bech-Danielsen, Claus: ”Et arkitektonisk syn på renoveringer af almene boligbebyggelser i Danmark”. Nordisk arkitekturforskning, 2-2012 (Bog) - Wang, Wilfried; Fleck, Brigitte: ”Bouca Residents Association Housing, Porte 1972-77, 2005-06”. Austin, Tex., 2008 (Bog) - Gehl Architects: ”Forundersøgelsen for omdannelsen af Stærevejsområdet”. Områdefornyelsen Fuglekvarteret, 2014 (pdf, internet) - ”Kvarterplan 2013 - 2018”. Områdefornyelse Fuglekvarteret (pdf, internet) - Københavns Kommune: ”Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder - review af 27 effektstudier af ni lande”. Akademisk Arkitektforening (pdf, internet) - www.aab49.dk - Foto, s. 3: ”Bouca Residents Association Housing, Porte 1972-77, 2005-06”

Modsat side: Postkasser, højhusene

STUDIEFORLØB F2016 - KA4 / afgang v. Kulturarv, Transformation og Restaurering v. Christoffer Harlang, vejledere: Nicolai Bo Andersen, Victor Boye Julebäk, Charlie Steenberg E2014-E2015 - KA1-KA3 / Kunstakademiets Arkitektskole, Kulturarv, Transformation og Restaurering v. Christoffer Harlang, vejledere: Charlie Steenberg, Julia With, Hannah Talje F2014 - udveksling v. Technischer Universitat Berlin E2013 - studiearbejde v. Fogh og Følner Arkitektfirma E2012-F2013 - BA3 / Kunstakademiets Arkitektskole, afdeling 5 v. Tage Lyneborg, vejledere: Claus Pryds, Anders Munck, Ida Flarup F2012 - orlov / studiearbejde v. Fogh og Følner Arkitektfirma E2011 - orlov / studieophold v. den skandinaviske designhøjskole E2009-F2011: BA1, BA2 / Kunstakademiets Arkitektskole, afdeling 10 v. Peter Henning Jørgensen, vejledere: Frans Drewniak, Rikke Haugaard Sejersen, Ulrik Heltoft, Pernille Edstrand, Mathilde Petri, Kent Pedersen, Rikke Møller Andersen Studierejser: Japan (2010) - Tokyo, Hiroshima, Kyoto Tyskland (2011, 2014) - Berlin Tyrkiet (2011) - Istanbul Italien (2014) - Amalfi, Scala Portugal (2015) - Lissabon, Porto Armenien (2015) - Odzun Opmåling: Papirmølle - Scala, Italien Firlænget gård - Høve, Danmark Frederiksborg Slot, første slotsholm - Hillerød, Danmark Kirke - Odzun, Armenien 22

HĂ¸jhusene Vaskeriet BĂ¸rnehaven

Lavhusene Kollegiet Butikken

APPENDIX Matr. nr. Beliggenhed 1403, 1555, 1556 København nordvest Adresse Kommune Stærevej 30-74 Københavns kommune Ejer Opførelsesår AAB 1967-1969 Arkitekt Bygninger Gunnar Milthers 14 stk.

Højhusene: Der er i alt 4 højhuse på 8 etager inkl. stuen. På hver etage er der 2 stk. 3-værelses-, 2 stk. 2-værelses- og 4 stk. 1-værelseslejligheder. Alt i alt 256 lejligheder. Der er en trappe kerne pr. bygning med elevatorer og affaldskakt. Under tag og i kældrene er der opbevaringsrum for beboerne. Byggeriet er et betonelement byggeri med udvendig efterisolering fra 1992, beklædt med hvide fiberbetonplader. Nordfacaden er ikke efterisoleret. Her domineres udtrykket af svalegange, hvor elementerne har forskellige blånuancer. Vinduer er overvejende plastik eller aluminium/træ og blev udskiftet i 1990. Lavhusene: Der er i alt 5 lavhuse på 4 etager. Lavhusene har saddeltag af røde teglsten med fast undertag. Husene har forskellige længder og er forbundet via små aluminium beklædte mellembygninger i L-former. Et af lavhusene er forbundet med kollegiet. De 4 af husene har altaner, der i 1999 blev skærmet af, samtidig med at der blev lavet en generel efterisolering og ny facadebeklædning med sart ferskenfarvet fiberbetonplader. Lavhusene har været genstand for mere fleksibel ombygning i lejlighederne, hvor vægge er blevet tilføjet eller fjernet. Derudover var der en del mindre ungdomsboliger, der blev slået sammen i 2000 til 9 store lejligheder. Ifølge Afdeling 49s hjemmeside er der i skrivende stund 120 lejligheder fordelt på de 5 bygninger. I kælderen af en af bygningerne ligger afdelingskontoret. Modsat side: Afd. 49 oversigt

Højhus mod nord

Lavhus mod nordvest

Vaskeri mod syd

Kollegiet mod nordøst

Butikken mod nordvest

Børnehave 1 mod vest

Børnehave 2 mod vest 25

Udeområdet: Arealerne omkring bygningerne er domineret af parkeringsarealer, hvor der sjældent holder særligt mange biler. Derudover er der tre ”gårde” mellem bygningerne. Den største ligger mellem højhusene og lavhusene. Det er et nedsænket areal dækket af asfalt. Her står Streetboxen, en container der indeholder legetøj. Derudover er der en svævebane, en legeplads og en basketbane. De to mindre gårde er mellem lavhusene. Her er der en mindre legeplads og et par bænke. Generelt virker områderne rodede, da særligt cykelparkering er et uløst problem. Vaskeriet: Vaskeriet ligger for enden af parkeringspladsen ved højhusene. Bygningen er en etage med fladt tag. Ved siden af den er containerområdet og storskrald, der står uden overdækning. Vaskeriet er udformet som en bikube med flere 6-kanter, der forbundet med hinaden danner i alt 4 vaskerum, 4 tørrerum og varmemesterens kontor. Kollegiet: Kollegiet hører ikke under AAB, men har samme facadebeklædning som højhusene. Der er 80 lejligheder og disse administreres af Kollegiernes Kontor i København. Bygningen blev i 2011 ombygget fra plejehjem til kollegie, da man ikke kunne få plejehjemmet til at leve op til nye krav for ældreboliger. Ved samme lejlighed blev bygningen udvidet med en ekstra etage. Butikken: Bygningen er en etage med kælder, beliggende ud mod Stærevej. Den lejes af Netto og der blev i 2004 foretaget en større ombygning. Den åbne varegård og facaderne mod Stærevej blev lukket, og der blev etableret en ny læsserampe for enden af bygningen. Bygningen er elementbygget med en skalmur af gul tegl og har fladt tag. Børnehaven: Børnehaven fordeler sig på to bygninger. Begge er en-etages elementbyggeri med en skalmur af gul tegl og med fladt tag. Bygningerne ligger trukket tilbage bag hække, men børnene anvender til tider legepladserne på afdelingens udeområder.

Modsat side: udvalgte opstalter 1:750

2530 1445

1210 3440

OPMÅLING 1:25 Jeg har gennem en opmåling af boligernes gennemgående vægelement, fået fokus på problematikken i de uelegante valg af materialer og sammensætninger. Dette element er særligt vigtigt, da der netop her er mest på færde og derfor mest potentiale. Her sker mest i den ellers ensformige lejlighed og derfor burde kvaliteten være særligt i fokus. Dagligdagen mister sin værdi, når man ser den gennem et dårligt vindue, der let dugger til på grund af et dårligt indeklima.