EN VERDEN AF RESSOURCER - Nye muligheder i en grønlandsk kontekst
Helene Skotte Wied (5291) & Julie Zepernick Jensen (5341) Settlement, Ecology & Tectonics Vejledere: Anne Beim & Nathan Romero Muelas
AFGANG FORÅR 2018
AFSÆT
02 Prolog Motivation
BAGGRUND 08 Grønland Klimaet Affaldshåndtering
KONTEKSTEN
16
Byen Stedet
PROGRAM OG VISION
28
Vision
Arkitektonisk potentiale
Tektonisk strategi Vejledende rumprogram Vejledende afleveringsmateriale
APPENDIKS 38 Litteratur og kilder
AFSÆT
HOVEDVEJEN MELLEM BYEN OG LUFTHAVNEN
Prolog Globalt oplever vi en verden i massiv vækst. Forbruget af naturens ressourcer er fortsat stigende, og det sætter sine tydelige spor på miljøet. De nuværende prognoser forudsiger, at verdens affald i år 2100 vil overskride 11 millioner ton pr. dag (Hoornweg, Bhada-Tata & Kennedy, 2013). Verdens udvikling over det sidste århundrede har affødt en række nye materialer, hvoraf flere er svære at nedbryde naturligt. Derfor oplever man nu i højere grad de effekter, den voksende affaldsmængde har på vores omgivelser. Landskabet fortæller historien om menneskets gøren og laden igennem tiden. I dag er landskabet præget af det moderne samfunds brugsgoder. Det er derfor ikke ualmindeligt at finde affald i naturen i form af plastik, byggeaffald og gamle rustne biler mm. Det er vigtigt, at vi som forbrugere tager et ansvar og arbejder mod et forbrug, som i højere grad har fokus på en bæredygtig tilgang til ressourcer, forbrug og ikke mindst genanvendelse. Byen, bosætning og bygningsværkets tektoniske logik er omdrejningspunkt for studiet på kandidatprogrammet SET, hvor projekterne formes som del af et større kredsløb af ressourcer og med øje for helheden. Flere af FNs verdensmål for Bæredygtig Global Udvikling ligger i direkte forlængelse af SETs genstandsfelter – særligt FN-mål 7, 9, 11, 12, 13 og 15. Med hovedfokus på mål nr. 12, Forsvarligt Forbrug og Produktion, vil vi bearbejde den grønlandske affaldshåndtering.
5
“DUMPEN”
Motivation Det grønlandske samfund har store udfordringer med håndtering af deres affald, hvilket resulterer i miljøproblemer, som påvirker både naturen og menneskene. Det arktiske klima gør, at den spartanske vegetation vokser meget langsomt, og samtidig nedbrydes affald meget sagte eller slet ikke i naturen. Naturen er grundlaget for turismen på Grønland. Det er et erhverv i fremgang med næsten 110.000 besøgende i 2017 (Grønlands Turismestatistik, 2017). I takt med at der kommer flere turister, udvides områderne også for, hvor turisterne kommer. De store mængder affald skæmmer og forringer den oplevelse af den vilde natur, som turisterne kommer for at få. De større byer har alle fungerende forbrændingsanlæg, men disse anlæg er ikke tidssvarende og kan i flere af tilfældene ikke håndtere de store mængder affald, de modtager i dag. Størstedelen af de mindre byer og bygdernes anlæg er enten ude af drift eller ikke-eksisterende. Der er ikke prioriteret ressourcer til hverken drift eller vedligeholdelse. Går anlæggene i stykker og har brug for reservedele, er det krævende både økonomisk og tidsmæssigt, og anlæggene ender derfor ofte med at forblive ude af drift. I stedet bliver affaldet opbevaret eller brændt af i det fri på de åbne “dumpe”1. Både de anlæg som er i drift, og de anlæg som ikke er i drift, udleder giftstoffer, herunder dioxiner2, som langt overskrider både internationale og EUs grænseværdier3. På grund af de store problemer med affald har selvstyret udarbejdet en anlægssektorplan for affaldshåndtering, som opstiller en række retningslinjer for fremtidens affaldshåndtering, således at man i fremtiden kan overholde internationale love på området. De etablerede forbrændingsanlæg er opført alene med henblik på at bortskaffe brændbart affald – ikke med henblik på at udnytte den energi som produceres. Det grønlandske selvstyre satser i stedet på vedvarende energi fra vandkraftværkerne. Der er en vilje og lyst til at arbejde mod et mere bæredygtigt samfund, men ikke faciliteterne. Vi ser et stort potentiale i at skabe et nyt udgangspunkt for den grønlandske affaldshåndtering. Vores anlæg skal fungere som central for affaldsindsamling med et øget fokus på sortering og genbrug samt en opgradering af den nuværende affaldsforbrænding. Dertil bindes en offentlig funktion, som binder anlægget sammen med byens borgere.
1
Det grønlandske ord for losseplads
Dioxin er et af de mest akut giftige stoffer, mennesket har frembragt, og det mistænkes for at virke hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Dioxin nedbrydes meget langsomt samtidig med, at det ophobes i fedtvæv og forekommer derfor i fedtholdige animalske produkter og fisk. Dioxin dannes ved forbrændingsprocesser og forskellige industrielle processer. 2
I år 2001/2002, blev der foretaget målinger på mængden af giftstoffer som bliver udledt ved forbrænding af affald på anlæg og åbne forbrændinger. Målingerne viste at dioxinudledningen er mellem 34-2200 gange så høj i forhold til EU’s grænseværdier . 3
7
BAGGRUND
Grønland Areal
2
2.165.000 km
Isfri områder 410.000 km2 Indlandsisen 1.755.00 km2 Til sammenligning er Danmark 42.931 km2
Indbyggertal
55.860 26.367 29.493 10
0-16 år
13.162
17-64 år
38.153
Over 65 år 4.545
Grønland Grønland udgør sammen med Færøerne og Danmark det danske Rigsfællesskab. Grønland var en dansk koloni i over 200 år, indtil en grundlovsændring i 1953 ophævede denne status, og landet ledes i dag af et folkevalgt Selvstyre. Det skete som et resultat af efterkrigstidens erkendelse af behovet for at modernisere Grønland, så Grønland ikke skulle “glide” fra Danmark. Som et led i moderniseringen af Grønland mistede ‘Den Kongelige Grønlandske Handel’ i 1950 sit monopol på al handel og fragt, og en ny dansk organisation opstod: Grønlands Tekniske Organisation (GTO). GTO satte hurtigt sit tydelige præg på det grønlandske samfund, som grundet den voldsomme befolkningstilvækst og nye bosætninger fik et akut behov for flere, nye og bedre boliger. Frem til 1950’erne forekom der kun fire bygningstyper i den grønlandske kontekst: Tørvemurshuse, stenhuse, stokværkshuse og bræddebeklædte bindingsværkshuse (Vadstrup & Schultz-Lorentzen, 1994) . GTO udviklede en række selvbyggerhuse i træ, som fortsat dominerer bybilledet i dag. Mange opfatter denne arkitektur som den “rigtige” grønlandske arkitektur. Efterfølgende begyndte man i de større byer at opføre boligblokke ud fra danske forbilleder. Blokkene løste mange sundhedsproblemer, da beboerne typisk kom fra fugtige og usunde tørvehytter, men samtidig opstod der også en række sociale problemer, som mange i dag beskylder for at være en af grundstenene i de massive sociale problemer, som udfordrer Grønland. Siden moderniseringen af Grønland startede, er der sket store demografiske ændringer, fra da befolkningen traditionelt boede i små samfund, bygder og bosteder, til i dag hvor hovedparten er bosat i en af de 16 byer. De største byer, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, har tilsammen omkring 50% af befolkningen. Men den vækst, som driver Grønland fremad, er samtidig også problematisk, idet skellet mellem byerne og bygderne forøges og skaber et opdelt samfund. Før i tiden var landet opdelt i det effektive og velfungerende Vestgrønland over for det mere isolerede og udsatte Østgrønland, men nu opleves skellet i højere grad lokalt på vestkysten. Den nye generation af grønlændere er opmærksomme på den udvikling, som Grønland og resten af verden er præget af. Globaliseringen er også nået til Grønland, og står det til de ledende kræfter i landet, er Grønlands fremtid en mere bæredygtig én af slagsen, hvor landet ikke længere udelukkende skal være afhængig af fiskeriet, og hvor landet skal udvikle sit uddannelsesniveau, så det kan imødekomme et mere bæredygtigt og selvstændigt Grønland.
11
Klima Ilulissat
Januar
Feb rua r
rts Ma
Oktober No vem be r
ber cem De
Vinter
April
Efterår
er mb pte Se
Forår
Ma j
Sommer
i Jun
Aug us t
Juli
TEMPERATUR -13oc
Cirka solskinstimer pr. dag
-14oc
-8oc
0oc
0
6oc
9oc
-3oc
-8oc
-10oc
Polarmørke d. 30.11 - 12.01
Januar
Feb rua r
rts Ma
Vinter
Efterår
Forår
Ma j
Sommer
April
ktober No er O vem mb be pte r Se
3oc
Midnatssol d. 20.05 - 23.07
24 timer
ber cem De
7oc
i Jun
-12oc
Aug us t
Juli
NEDBØR 41 mm
24 mm
13 mm
Fra september til maj falder nedbøren hovedsaglig som sne I Danmark svinger nedbørsmængden på mellem 14 mm til 35 mm pr. mdr. Nedbørsmængde 0 mm pr. mdr.
12
48 mm
Klimaet Grønland strækker sig fra 59O46’ nordlige bredde til 2.670 km mod nord på 83O40’ nordlige bredde og deles i to af polarcirklen. Nord for denne cirkel er sommeren solrig, og midnatssolen hersker i flere måneder modsat vinteren, hvor solen er for langt mod syd til, at den kommer over horisontlinjen, og man oplever derfor polarmørke. Det arktiske klima er robust og samtidig skrøbeligt over for udefrakommende påvirkninger. Lave temperaturer, voldsomme storme og en begrænset vegetation udfordrer levevilkårene. Men i dag er der en ny og større påvirkning, som i særlig grad udfordrer eksistensgrundlaget. Klimaforandringerne. De ses tydeligt i landskabet med klare linjer på fjeldene fra der, hvor Indlandsisen engang var. Vejret er de senere år blevet mere ustabilt, og der er ikke længere noget “sådan plejer det at være”, for der sker markante ændringer i vejret for hvert år. Indlandsis og havstrømmene betyder meget for klimaet, og af samme grund varierer det også meget fra Nord- til Sydgrønland samt fra kysten til inde i landet. Indlandsisen dominerer det store land og udgør 80% af landets areal. Det efterlader spredte områder til beboelse langs kysten, hvoraf vestkysten er mest tilgængelig, og hovedparten af landets befolkning er bosat her. Langs kysterne på de sne- og isfrie områder er store dele af det arktiske landskab funderet på permafrost. Permafrost er en temperaturdefinition for et organisk lag, hvor temperaturen har været under 0OC i minimum to år. Permafrost omfatter fast fjeld, geologiske aflejringer og vegetationslag. Risikoen ved fundering og anlæg på permafrost er, at varme fra anlæggene kan få den frosne, isholdige jord til at tø. Især de øverste få meter af permafrost har et isindhold, der kan give anledning til tøsætninger på op mod 45-50% af en given tødybde. Dette betyder i alvorlige tilfælde, at en meters sænkning af frostspejlet kan give op mod 50 cm sætningsskader (Steenfos, H. P, et. al, 2012). Det er derfor at foretrække at opføre bygningerne på det synlige fjeld for at sikre, at underlaget ikke giver efter for varme påvirkninger. Dette kan tydeligt aflæses i byerne, hvor bygningerne bliver placeret på de mange fjeldsider, og de store flade områder henlægges til slædespor og hundepladser. Hvis der bygges i områder uden synligt fjeld, graves der ned til grundfjeldets overflade, hvorefter et almindeligt randfundament føres op til terræn. Ved dybder på 20 meter eller derover bliver byggerier opført på pælefundering.
13
AFFALDSHÃ…NDTERING
Affaldshåndtering Med verdens stigende befolkning og forbrug er der behov for en bedre udnyttelse af vores ressourcer. Affaldshåndteringer har stor relevans i forbindelse med ønsket om en større balance i udvekslingen af ressourcer. Vores affald skal indgå i et cirkulært forløb, således at vi sikrer størst mulig udnyttelse af produktet, inden cyklussen sluttes med en affaldsforbrænding, hvor udbyttet er effektiv og ren energiproduktion. Vi har inddelt affaldshåndteringen i tre niveauer; det Nære, det Lokale og det Centrale. På det nære niveau sker en håndtering i det private. Her tager borgeren stilling til affaldshåndteringen ved at sortere sit skrald. Herefter transporteres affaldet videre til det lokale og centrale niveau. Det lokale niveau findes i form af nærgenbrugsstationer og den traditionelle genbrugsplads. Genbrugspladsen kan modtage flere variationer af affald, hvor nærgenbrugsstationen placerer sig i en mere bynær kontekst og ikke har adgang med bil. Genbrugspladserne indeholder også et byttecenter, som giver borgerne mulighed for at modtage andres affald. Dermed opnår man en større grad af genanvendelse, da affaldet indgår i en ny brugscyklus. Det centrale niveau består af kommunalt drevne modtagestationer, hvor affaldet enten pakkes og sendes videre til afskaffelse og deponi eller i stedet forbrændes, hvilket sikrer byen elektricitet og fjernvarme. Den grønlandske befolkning har traditionelt set en problematisk tilgang til affaldshåndtering og genbrug. Der er en indstilling til, at vedligeholdelse er overflødig, og når produktet går i stykker, er det nærliggende at lade det blive liggende i naturen (samtale m. Per Henningsen). Selvom de nye generationer ser anderledes på problematikken, må man forvente, at den indledende overgang til en mere bæredygtig affaldshåndtering i Grønland skal forgå på det lokale og centrale niveau faciliteret af kommunen, og det er derfor de niveauer, vi vælger at fokusere på i opgaven.
15
KONTEKSTEN
HAVNEN
Byen Vores opgave vil tage udgangspunkt i Grønlands tredjestørste by; Ilulissat. Byen er beliggende ud til Diskobugten omkring 250 km nord for polarcirklen, hvilket betyder, at der er midnatssol og polarmørke i omkring en tredjedel af året. Ilulissat er byen med det største antal turister grundet byens placering ud til Isfjorden, og i højsæsonen sætter turisterne deres tydelige præg på byen. Grønland får omkring 110.000 besøgende hvert år, og heraf ligger 31.000 vejen forbi Ilulissat (Grønlands Statistik, 2017). I de omkringliggende områder ligger en række mindre bygder. Disse bygder er infrastrukturelt afhængige af byen, som fungerer som et knudepunkt i forhold til transport og levering. Livsgrundlaget i dag udgøres stadig af fiskeri – især hellefisk og rejer. Den store Royal Greenland rejefabrik placerer sig solidt midt i den mindre havn omgivet af de mange fiskerbåde. Byen er præget af det markante landskab, og de små farverige hytter med høje betonfundamenter rejser sig på de skrånende fjeldsider. På Grønland er der fælles ejendomsret til jorden. Man ejer derfor ikke grunden omkring det byggede. Man bliver tildelt et areal, hvorpå man opnår brugsret og kan lade sin bygning opføre. Det betyder, at mellemrummet mellem bygningerne indgår i et fælles areal, og det private rum udelukkende starter inden for hoveddøren; alternativt på de mange store træterrasser.
19
Avannaata Kommunia Indbyggertal
10.650
+ Qaanaaq
++
Byer + 23 bygder Ilulissat Uummannaq Upernavik Qaanaaq
+
+ + + +++ Upernavik + + +
+
Ilulissat (Jakobshavn)
Grundlagt som koloni i 1741
4.596
+
2.977
31.000
Turister i alt Grønland 110.000 personer
Affald i ton
2.250
Mængde indfyret affald til forbrændingsanlægget pr. år
20
+
++ + Ilulissat +
I 2004 var der 4.704 hunde i Ilulissat
Turister pr. år
++++
Uummannaq
Ilulissat betyder “Isfjeldene” Slædehunde
+ +
Isfjorden Kangia
Ved Ilulissat
Blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2004 Isfjorden er en 6 km bred og 55 km lang fjord som løber fra Indlandsisen og ud i diskobugten, 2 km syd for Ilulissat. Gletsjeren kælver 40 meter i døgnet og et isfjeld flytter sig ca. 46 meter i døgnet. For enden af fjorden er gletsjeren Sermeq Kujalleq, som er direkte forbundet med indlandsisen. Gletsjeren producerer 10% af alle isfjelde i Grønland.
ILULISSAT 1:20.000
N
ILULISSAT 1:5.000
N
N
ILULISSAT 1:1.500
Stedet Vi placerer os i byens sydlige ende, hvor hovedvejen snor sig til sit endepunkt. Der ligger kun få spredte bebyggelser langs den korte vej, hvor Arresten, Natrenovationen og Forsyningen, Nukissiorfiit, er de primære bygninger. Enkelte én-familiehuse ligger spredt på det synlige fjeld øst for vejen på et stort fladt område, hvor arktisk vegetation præger området med græs, og i sommermånederne blomstrer polarkærulden med sine små bomuldslignende kugler. Mod vest ligger Arresten og efterfølgende Natrenovationen. Begge anlæg ligger ud til havet, hvorfra man kan se til Diskoøen i horisonten. For enden af vejen ligger Nukissiorfiit. Bag ved dette anlæg stiger en stejl trappe op langs fjeldsiden, som markerer starten på en af områdets afmærkede vandreruter. Trafikken er spartansk – kun få biler og lastbiler benytter vejen. Til gengæld benytter mange turister vejen til og fra vandreruterne i fjeldet. Området er omkranset af stejle fjeldsider, som danner læ for de kolde vinde fra Indlandsisen mod øst, og byen beskytter området mod de værste vinde fra nord. Derimod ligger området blottet mod det åbne hav i vest. I sommermånederne vil solens stråler lyse området op i alle døgnets timer, hvor fjeldet mod syd vil skygge for solen i de kolde vintermåneder. Vi kommer gående på vej ud mod den markerede vandrerute godt pakket ind i det helt rigtige vinterudstyr. Klar til at opleve det, som alle kommer for. De store isfjelde som er stødt på grund ved mundingen til isfjorden. Men før vi kommer dertil, skal vi forbi byens natrenovationsanlæg. Det er her, at slamsugeren kommer for at tømme sin tank, efter at den har tømt byens septiktanke med toiletaffald fra de husstande, som fortsat ikke er tilkoblet kloaksystemet. Affaldet ledes direkte ud i havet uden først at blive behandlet. Det skaber både visuelle og sundhedsskadelige problemer. På sigt skal hele byen tilsluttes kloaksystemet, og natrenovationens funktion vil være udtømt. Det giver mulighed for at nytænke området og skabe et sted, hvor lokale og turister kan nyde og opleve naturen på nye måder. Ved at placere vores anlæg på dette sted, vil hele anlægssektoren være samlet i ét område, hvilket harmonerer med visionerne fra Selvstyrets Anlægssektorplan, hvor de påpeger, at nye anlæg skal opføres i et tæt samarbejde mellem kommunen og Nukissiorfiit, så sammentænkning og tilpasning mellem de to anlæg kan optimere driften og afsætningen af varme på fjernvarmenettet.
25
STEDETS PLACERING MELLEM HAV OG FJELD
28
PROGRAM OG VISION
29
30
Vision Gennem et fokus på de nuværende problemer med affaldshåndtering er intentionen med projektet at skabe nye forudsætninger for affaldshåndteringen, og samtidig generere øget opmærksomhed og interesse for emnet og dets store betydning for samfundet. Projektet søger at skabe et sammenhængende greb, der kan forbinde affaldshåndteringen samt den dertilhørende logistik og industrielle karakter med det øvrige af byen og dermed skabe nysgerrighed og inklusion. Opgaven vil beskæftige sig med en ny tilgang til affaldshåndteringen på det lokale og det centrale niveau, da vi finder, at disse niveauer har den største relevans i forhold til den grønlandske kontekst. Projektet skal skabe grundlag for et nyt anlæg, som fortsat arbejder med afbrændingen af affald, men også i langt højere grad beskæftiger sig med sortering af affaldet og recirkulation, således at den største udnyttelse af produkterne sikres. De materialer, som ikke kan genanvendes direkte, vil enten blive nedbrudt eller fragtet til de rette faciliteter. Anlægget samt den dertilhørende infrastruktur udgør projektet hovedfokus. Samtidig vil projektet afsøge oplevelsen af mødet mellem den industrielle karakter og den landskabelige kontekst med sin rå og utæmmede natur gennem projektets arkitektoniske virkemidler. På kanten af dette utæmmede landskab placerer projektet et badeanlæg, som udnytter den overskydende varme fra forbrændingen og danner udgangspunkt for et folkeligt element, som inviterer til nysgerrighed og opmærksomhed.
31
32 STUDIETUR TIL RUHR DISTRIKTET
Arkitektonisk Potentiale Forankring i byen Byens nuværende forbrændingsanlæg placerer sig i et industrikvarter som er vokset sammen med et boligkvarter. Her danner anlægget sin egen isolerede enhed uden kontakt med de forbipasserende. Projektet søger at give anlægget og dets placering sin egen identitet, således at anlægget i højere grad kommunikerer sin relevans og henvender sig til den forbipasserende. En offentlig funktion i form af badeanlægget afsøger den menneskelige skala og beretter historien om affaldets potentialer til den besøgende. Arkitekturen som maskine Anlægget vil undersøge forholdet mellem det industrielle anlæg, hvor logikken drives af teknologien, og den offentlige funktion i form af badeanlægget. Anlægget skal udformes ud fra de givne præmisser, som de teknologiske funktioner kræver. Vi ser et potentiale i at udfolde dette udtryk og ønsker at undersøge, hvordan arkitekturen kan bidrage til det byggedes formidling og tilgængelighed. Badeanlægget dækker over en blødere skala og omfatter en landskabelig bearbejdning af området. Projektet vil arbejde med de to programmers møde ud fra troen på, at de kan udfordre og drage nytte af hinanden.
33
34 STUDIETUR TIL RUHR DISTRIKTET
Tektonisk Strategi Den grønlandske byggeskik I besvarelsen af opgaven ser vi et potentiale i at tage udgangspunkt i den grønlandske byggeskik, da byggeskikken kan fungere som udsagn om de krævende forhold, som gør sig gældende ved byggeri i Grønland. Ud fra registrering og optegning af relevante tegninger vil vi analysere udvalgte industrielle bygningsværker i den grønlandske kontekst. Vi forventer, at vi ud fra denne indsamling af materiale kan tilegne os en brugbar viden omkring den grønlandske byggeskik, som vi ønsker at anvende i projektets tektoniske behandling. Det nødvendiges æstetik Den grønlandske byggeskik bærer på mange måder præg af en særlig æstetik, som bunder i en nødvendighed, forhåndenværende materialer og det muliges kunst grundet landets udfordrende placering. Skibscontainere og interimistiske skure er lavet af overskudsmateriale som drivtømmer, bygningsaffald og møbler præger bybilledet og vidner om, hvordan mangel får mennesket til at improvisere. Vi ønsker at viderebringe denne tilgang til arkitekturen i vores tektoniske behandling i forhold til konstruktionsmetoder, materialevalg samt transport til og fra byggepladsen. Foranderligheden Vi ser et potentiale i at undersøge forholdet mellem det robuste i form af det svært nedbrydelige og modstandsdygtige kontra det forgængelige; noget som ikke varer evigt og før eller siden vil forfalde eller forsvinde. Udgangspunktet for projektet er at skabe en løsning, som gør sig gældende for den nuværende problematik med håndtering af affaldet. Med henblik på at affaldsforbrænding ikke er en kilde for fremtidens energi. Det vil derfor have stor relevans for opgaven at behandle bygningens fremtidige liv, når funktionen for anlægget ophører.
35
Vejledende Rumprogram Forbrændingsanlæg 1000 m2 Anlæg Anlæggets tekniske del kan inddeles i tre hoveddele: Affaldsmodtagelse og silo til opbevaring Ovnlinje til afbrænding samt generering af strøm og varme Røgrensningsanlæg Tørring af affald Personalefaciliteter Sorteringsfaciliteter Sortering af affald Pakning af affald Byttecentral for genbrug
500 m2
Nærgenbrugsstation Indlevering af affald Byttecentral for genbrug
100 m2
Infrastruktur Af/på-læsning Parkering / garageanlæg Privat/offentlige zoner Badeanlæg 400 m2 Bad Ankomst Omklædning Sauna mm.
36
Vejledende Afleveringsmateriale Projektets indskrivning i sin kontekst: Situationsplan 1:2000 Model Bygningsdesign: Bebyggelsesplan 1:500 Plan, snit og opstalt 1:100/1:200 Detaljerede udsnit af plan, snit og opstalt 1:50/1:20 Modeller, visualiseringer i det omfang det vurderes nødvendigt for forståelsen af projektet.
Rumprogrammet og afleveringsformatet er vejledende og vi forbeholder os retten til at afvige fradet angivne. Formatet illustrere et ønske om at udfolde begge sider af projektet på flere skalatrin.
37
38
APPENDIKS
39
Litteraturliste Litteratur: Bunch-Nielsen, T. et. al. (2016). Krybekældre i Grønland, Fundering, dræning, isolering, fugt og ventilation. København, BYG ERFA Christensen, K. et. al. (2017). Når erfaringerne ender på dumpen, Et semesterprojekt om erfaringer fra et affaldsprojekt i Grønland. Lyngby, DTU Departement for Natur, Miljø og Justitsområdet (2012). Anlægssektorplan for affaldsområdet. Naalakkersuisut Hildebrandt, S. (red). (2016). Bæredygtig Global Udvikling; FN’s 17 verdensmål I et dansk perspektiv. København, Jurist og Økonomforbundets Forlag Hoornweg, Bhada-Tata & Kennedy. (2013). Environment: Waste production must peak this century. Hentet fra https://www.nature.com/ Ingeman-Nielsen et. al. (2008). Geophysical Investigations of Saline Permafrost at Ilulissat. Lyngby, DTU Lima, J. R. (red). (2012). Conditions (11+12), Possible Greenland. Oslo, Conditions Magazine Skjelbo, P. F. (1995). Og så vender vi kajakken? Om bosætning, planlægning og arealforvaltning i Grønland. København, Aalborg Universitetsforlag Steenfos, H. P. et. al. (2012). Grønlands Teknologihistorie. København, Gyldendal Vadstrup & Schultz-Lorentzen. (1994). Bevar Grønlands bygningskultur og bygningshistorie. Tidskriftet Grønland Nielsen, S. E. (2016). Turen går til Grønland. København, Politikens Forlag Hjemmesider: www.visitgreenland.com/ (Besøgt d. 22.01.2018) https://www.affald.dk/l (Besøgt d. 31.01.2018) https://www.britannica.com/science/permafrost (Besøgt d. 31.01.2018) http://www.tourismstat.gl/?lang=da (Besøgt d. 06.02.2018) http://qaasuitsup-sp.cowi.webhouse.dk/dk/ (Besøgt d. 31.01.2018) http://arcticbusinessnetwork.blogspot.dk (Besøgt d. 14.02.2018) https://issuu.com/natmus.gl/docs/gr__nlandsk_byggeskik_ (Besøgt d. 14.02.2018) http://www.businessingreenland.gl/ (Besøgt d. 13.02.2018)
40
Samtaler med: Hanne Holm Andersen, Planchef for Fælles Service og Strategisk Udvikling, Avannaata Kommune. (Samtale d. 26.01.2018) Mathias Mølgaard, Fagchef for Teknik og Miljø, Avannaata Kommune. (Samtale d. 25.01.2018) Per Henningsen, Driftsleder Ilulissat Forbrænding. (Samtale d. 25.01.2018)
Illustrationer: Side 2-3, Ilulissat om sommeren, Julie Z. Jensen & Helene S. Wied Side 4, Hovedvejen, Julie Z. Jensen & Helene S. Wied Side 6, Lastbil placeret på “dumpen”, Julie Z. Jensen & Helene S. Wied Side 8-9, Selvbyggerhuset, Julie Z. Jensen & Helene S. Wied Side 14, “Dumpen”, Julie Z. Jensen & Helene S. Wied Side 16-17, Byen set fra oven, Julie Z. Jensen & Helene S. Wied Side 18, Havnen i Ilulissat Julie Z. Jensen & Helene S. Wied Side 26-27, Stedet, Julie Z. Jensen & Helene S. Wied Side 28-29, Amager Bakke, Julie Z. Jensen & Helene S. Wied Side 30, Skorstene, smoke-chimney-industrial, https://www.abgasvec.com/ Side 32, Studietur til industrianlæg ved Zollverein, Ruhrdistriktet, Julie Z. Jensen & Helene S. Wied Side 34, Materialitet i Ruhrdistriktet, Julie Z. Jensen & Helene S. Wied Side 38-39, Transformerstationen i Ilulissat, Julie Z. Jensen & Helene S. Wied
41